Syddanmark NU Nr.22

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: oecd review

OverbOrgmester i FlensbOrg, simOn Faber, vil have FOkus

væk Fra udkant Og Over på samarbejde Over grænsen.

/ 24

nO.2204 / OeCd vil lære af index

06 / OeCd review

15 / syddanmark i tal

24 / drop udkantsretorikken

28 / livets vand fra sydfyn

30 / nettet, der redder liv

32 / museerne går sammen

hOld Op med at klynke!

side 2 | Syddanmark NU | Oktober 2012

nO.22 / OKTOBER 2012regional udvikling i region syddanmark står bag magasinet syddanmark nu. her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

læs mere på www.regiOnsyddanmark.dk/detgOdeliv

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: oecd review

OverbOrgmester i FlensbOrg, simOn Faber, vil have FOkus

væk Fra udkant Og Over på samarbejde Over grænsen.

/ 24

nO.2204 / OeCd vil lære af index

06 / OeCd review

15 / syddanmark i tal

24 / drop udkantsretorikken

28 / livets vand fra sydfyn

30 / nettet, der redder liv

32 / museerne går sammen

hOld Op med at klynke!

udgivelse region syddanmark

damhaven 12

7100 vejle

redaktiOnsøren braun (ansvarshavende redaktør)

julie ligaard vesterby (redaktør)

peter Feldberg

rune stig mortensen

Ole sønnichsen

lasse hyldager

skribentersune Falther

søren Flott

marlene grøftehauge

kirsten hansen

Ole sønnichsen

design & prOduktiOnmediegruppen as

FOtOhyldager Fotografi

papir syddanmark nu er trykt på 135 gr. silk,

syddanmark i tal på 130 gr. sorperset og

omslag på 300 gr. silk.

Oplag 9.500 stk.

i 2012 udkommer syddanmark nu i februar,

april, juni, august, oktober og december.

distributiOn post danmark

FOrsidesimon Faber, overborgmester i Flensborg

/ 24

/ 04

/ 34

/ 10

/ 30

issn 1903-7473

issn 1903-8445 (Online version)

Oktober 2012 | Syddanmark NU | side 3

Idéer, rIs og ros har du gode idéer til artikler eller andet i syddanmark nu, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på:[email protected] Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

dettenummer04/ Syddansk måling inspirerer OECD

index for det gode liv er blevet

præsenteret for OeCd i paris, og det

er blevet rigtig godt modtaget.

06 / FOKUS: oecd review

10/ Jagten på talanter er en

fælles opgave

manglen på højtuddannede er en

stor udfordring for syddanmark,

vurderer OeCd.

12/ Fabrik formede fælles fremtid

to selvstændige iværksættere mødte

hinanden gennem projektet Frem-

tidsfabrikken.

14/ På skemaet på Harvard

den syddanske måde at tænke

velfærdsteknologi er kommet på ske-

maet hos amerikansk professor.

15 / SYDDANMARK I TAL: Mobility Management

24/ Drop udkants-ynken

Overborgmesteren i Flensborg vil

fokusere på det gode samarbejde

tværs over grænsen.

28/ Populær brændevin fra sydfyn

det handler ikke om mængden, når

der laves brændevin i skårupøre.

30/ Net redder liv i Afrika

bestnet i kolding redder liv i afrika

med deres specielle myggenet.

32/ Vi kan så meget mere

museumsfolk i syddanmark vil ikke

nøjes med at støve krukker af - de vil

bruges aktivt.

SYDDANMARK I TAL:15 / mObility management som en del af regional udviklingsplan ser man nærmere på, om det

kan lade sig gøre at påvirke folk til at vælge bussen eller cyklen i stedet

for bilen. men det er en svær opgaven, viser region syddanmarks

borgerpanel. syddanskerne elsker nemlig deres bil.

FOKUS:06 / OeCd review de regionale vækstfora har nu arbejdet med at skabe vækst i seks år, men

hvordan løser de opgaven? det har region midt og region syddanmark

bedt OeCd om at se nærmere på. en af konklusionerne er, at vækstfora spil-

ler en central rolle i at skabe vækst i danmark.

"Nu er det på tide at tilføje en national og international tilgang til skabelsen af vækst."karen maguire, regional development policy division, OeCd


d et seneste år har region syddanmark arbejdet på at ud-

vikle et såkaldt indeks for det gode liv, som kan vise,

hvor tilfredse borgerne i regionen er med deres liv og

livsbetingelser. nu vil OeCd bruge den syddanske metode som

inspiration til egne og andre regioners undersøgelser.

– OeCd inviterede os til paris i juni for at fortælle om vores me-

tode. det førte til vores nuværende samarbejde med OeCd, men

der var også andre lande, der udtrykte interesse for at indgå i et

samarbejde med os, siger else marie holm, analytiker ved stra-

tegi & analyse under regional udvikling.

det gode liv indeks er enkelt sagt en opgørelse over, hvor til-

fredse vi er med livet. den måler på parametre som tryghed, selv-

realisering, relationer, sundhed og omgivelser for at konkretisere

den abstrakte størrelse, som et godt liv er.

– ambitionen om at indeksere det gode liv kommer af en sti-

gende erkendelse af, at økonomi ikke er det eneste, der betyder

noget for et godt liv. vi kan eksempelvis se i vores undersøgelser,

at den økonomiske vækst ikke alene afgør, hvor tilfredse vi er

med tilværelsen. der er mere end det, og det vil vi gerne gøre

målbart, siger else marie holm.

Mere end BNP

det er værd at notere sig, hvem der arbejder med at måle livskva-

litet. OeCd har gennemført et better-life indeks, og store lande

som Frankrig, england, Canada og australien arbejder med lig-

nende mål. det er derfor en cadeau, at OeCd finder region syd-

danmarks tilgang og metode interessant.

– erkendelsen af, at bnp ikke gør det alene har længe bredt sig

- mange ledere fra verdens store økonomier har talt om, at bnp

har brug for et supplement. noget tyder på, at vi som de første

i danmark har fundet en måde, man kan gøre det på og lade sig

inspirere af. det er vi da stolte af, siger else marie holm.

For lasse krull, formand for udvalget for regional udvikling, er

interessen et udtryk for, at debatten om livskvalitet fylder meget

på dagsordenen både nationalt og internationalt,

– det understreger, at det, vi har gang i i syddanmark, er det rig-

tige. at vi som politikere har brug for flere redskaber end de vel-

kendte. For mig at se er det gode liv-indeks et politisk redskab på

niveau med arbejdsløshedstal og bnp, og som politiker eller ansat

i regionen ville man da være et skarn ved at lade det redskab ligge.

det glæder mig, at andre vil bruge principperne, siger han.

sYddANsK MÅLINg AF deT gode LIV INsPIrerer oeCd regiOn syddanmarks ”det gOde liv-indeks”

har vakt gehØr internatiOnalt.

Tekst: sune FaltherFoto: hyldager Fotografi


"Det er ikke regionens opgave at skabe lykke. Men vi har indflydelse på nogle af de rammevilkår, der skaber livs-kvalitet - derfor skal vi da også forholde os til, hvordan

borgerne vurderer deres liv i Syddanmark."lasse krull, formand for udvalget for regional udvikling


FoKus: oecd review


e fter at have arbejdet i mere end

et år med at undersøge, hvor og

hvordan innovationen i virksom-

hederne opstår i region syddanmark og

region midtjylland, er konklusionen fra

den økonomiske samarbejdsorganisation

OeCd klar:

det er i regionerne og i de regionale vækst-

fora, det sner.

– de bidrager i høj grad til at prioritere

regionale investeringer, hvilket er vigtigt

i en situation, hvor det økonomiske rå-

derum er begrænset, forklarer karen ma-

guire fra regional development policy

division ved OeCd’s hovedkvarter i paris.

det glæder både regionsrådsformand Carl

holst og jens Oddershede, som ud over at

være rektor på syddansk universitet også

er medlem af syddansk vækstforum.

– det er dejligt at få nogle internationale

øjne til at se på, hvad vi foretager os i

syddanmark, og så glæder det mig at se,

at region syddanmark faktisk klarer sig

godt i sammenligning med andre regioner

i verden - det var ny viden for mig, lyder

det fra rektorkontoret på sdu.

Carl holst bider især mærke i, at regioner-

ne har en langt større rolle at spille, end

det ofte kommer til udtryk i den offentlige

debat.

– vi lægger mange ressourcer i at kort-

lægge erhvervslivets udfordringer og i at

finde de bedste løsninger. set i det lys er

det enormt positivt, at OeCd støtter vores

arbejde med at udvikle regionale styrke-

positioner. grunden til, at vi er de rette til

at foretage denne prioritering, er, at det er

os på det regionale niveau, der kender de

regionale styrker og svagheder, siger han.

karen maguire peger dog på, at region

syddanmark står over for nogle vigtige

udfordringer i forhold til den strategi for

vækst, som regionen har valgt.

Energi, velfærdsteknologi og oplevelser

Frem for at smøre et meget tyndt lag nu-

tella ud på et hav af rundstykker, har regi-

regiOner Og vækstFOra spiller en helt Central rOlle FOr at

Fremme innOvatiOn, vækst Og kOnkurrenCeevne i danmark,

men skal Opgaven lykkes, skal en række udFOrdringer imØde-

gås, viser en ny rappOrt Fra OeCd.

Tekst: søren FlottFoto: hyldager Fotografi

oeCd:

eN VIgTIg, MeN VANsKeLIg oPgAVe Med VÆKsT

"Vi lægger mange ressourcer i at kortlægge erhvervs-livets udfordringer og i at finde de bedste løsninger. Set i det lys er det enormt positivt, at OECD støtter vores arbejde med at udvikle regionale styrkepositioner."Carl holst, regionsrådsformand, region syddanmark

on sydgion syddanmark valgt at putte et

tykt lag på nogle få stykker, så det virkelig

kan smages. som bekendt er valget faldet

på energiområdet, velfærdsteknologi og

oplevelseserhverv.

Om det valg siger karen maguire:

– det giver god mening at vælge et antal

områder ud, så man reelt kan gøre en for-

skel med de midler, der bliver investeret,

men det er vigtigt, at man bygger videre på

de styrker, man har i forvejen.

i hendes øjne er energi et godt eksempel.

region syddanmark, og danmark i det

hele taget, er langt fremme på området -

tænk blot på boreplatformene i nordsøen

og havvindmølleparkerne. Omvendt ser

karen maguire valget af velfærdstekno-

logi som en større udfordring.

– region syddanmark har valgt at bruge

en meget stor del af budgettet på én sek-

tor uden at være en af de globale ledere

på markedet. OeCd konkluderer på ingen

måde, at velfærdsteknologi er et forkert

område at satse på, men man bør over-

veje, om sektoren er stor nok til at opsuge

alle investeringerne, siger hun og opfor-

drer til, at man tænker velfærdsteknologi

endnu bredere, så det også omfatter hele

den sociale sektor.

det er en af de anbefalinger, som region

syddanmark allerede har taget til sig.


"Det er dejligt at få nogle internationale øjne til at se på, hvad vi foretager os i Syddanmark, og så glæder det mig at se, at Region Syddanmark faktisk klarer sig godt i sammenligning med andre regioner i verden - det var ny viden for mig."jens Oddershede, rektor, syddansk universitet

kendskab til og udnytter det velfærdstek-

nologiske potentiale.

– det sker bl.a. via strategiske partnerska-

ber mellem små og store virksomheder.

vi gør også en indsats for at understøtte

side-stepping, hvor etablerede virksom-

heder fra andre brancher skifter spor over

til velfærdsteknologien, hvor der er rigtigt

gode udviklingsmuligheder, fortæller Carl

holst.

Også på sdu kan man ifølge rektor blive

bedre til at inddrage endnu flere forsk-

ningsdiscipliner på det velfærdsteknolo-

giske område - f.eks. idræt og biomeka-

nik - ligesom det også vil være relevant

at indlede tættere samarbejde med andre

universiteter.

Nationalt og internationalt

rapporten fra OeCd peger også på, at

syddanmark med fordel kan kigge ud

over sine egne grænser - både nationalt og

internationalt.

– region syddanmark er en forholdsvis

ny enhed, som på kort tid har skullet ska-

be en enhed af fire gamle amter. det har

man klaret flot, men nu er det på tide at

tilføje en national og international tilgang

til skabelsen af vækst. satser man på pa-

pirproduktion i en region som syddan-

mark - blot for at tage et tænkt eksempel

- og den globale trend går imod en reduk-

tion af tryksager, vil en nok så god regio-

nal strategi ikke kunne gøre nogen forskel,

siger karen maguire.

hun peger på en undersøgelse af Chicago

metropolitan area (Cma), som OeCd

også har lavet. her har erhvervsliv, ud-

dannelsesinstitutioner og folkevalgte

også udtrykt bekymring for, om området

er stort nok i international sammenhæng.

Og det til trods for, at Cma har flere

indbyggere end hele danmark. netop

derfor peger OeCd på, at syddanmark

med fordel kan indgå partnerskaber med

forskningsenheder, virksomheder og uni-

versiteter i såvel resten af danmark som

udlandet - også selv om en del af væksten

vil komme andre end borgerne her i re-

gionen til gode.

– det er et godt forslag, mener jens Od-

dershede, der fortsætter:

– vi kan med fordel se på udvikling i en

bredere sammenhæng end blot den regio-

nale, så vi får både en national og en inter-

national synsvinkel på de mål, vi forsøger

at nå.

Klynger - private eller offentlige?

netop samarbejde mellem forskellige par-

ter er centralt, hvis innovationen skal have

de bedste betingelser. derfor roser karen

maguire også vækstforum, hvor politikere,

virksomhedsrepræsentanter, arbejdsmar-

kedets parter og folk fra uddannelserne

mødes, og hun fremhæver også de forskel-

lige klynger i syddanmark.

– når de fungerer optimalt, bliver klyn-

ger til en form for økonomisk økosystem,

hvor samarbejde mellem viden og erhverv

fører til vækst, som igen giver incitament

til øget samarbejde, forklarer hun.

der er dog et stort ’men’, som er fælles for

de fleste europæiske lande:

klyngerne er ofte sat i søen og drevet af

offentlige instanser, og deri ligger en fare

for, at det private erhvervsliv, hvor væk-

sten skal komme fra, ikke for alvor ser

nogen fordel i samarbejdet. ifølge karen

maguire opnår man de bedste resultater,

når initiativerne kommer fra virksomhe-

derne.

– ultimativt må firmaerne kunne se, at de

får noget ud af at investere tid og penge

i en klynge. et godt eksempel er phillips

i holland, der grundlagde en forskerpark

for nye, mindre virksomheder. phillips

fik adgang til viden og arbejdskraft, mens

de mindre firmaer fik chancen for at blive

større - en win-win-situation, siger hun.

netop derfor lægger syddansk vækstfo-

rum vægt på, at virksomhederne skal stå

i spidsen for vækstforums prioriterede

klynger.

Hvad virker - og hvad virker ikke?

OeCd er imponeret over de mange ini-

tiativer, som er blevet sat i søen i syd-

danmark, og organisationen understreger

også, at de to regioner, som man har un-

dersøgt, tilsammen bidrager mere til væk-

sten i det danske bruttonationalprodukt

end hovedstadsområdet, men indsatsen

kan blive endnu bedre.

Og derfor er der brug for viden. viden om,

hvilke tiltag, der har haft en god effekt,

og hvilke projekter, man med fordel kan

skrotte.

det er en pointe, som allerede er taget op

i syddanmark.

– af samme grund er vi i færd med at

implementere en ny model for porteføl-

jestyring af de projekter, som syddansk

vækstforum har støttet. som en del af

denne model vil vi fremover systematisk

anvende gode og dårlige erfaringer fra de

projekter, som syddansk vækstforum har

medfinansieret i såvel opfølgningen på

igangværende projekter som vurderingen

af nye, siger Carl holst.

uanset hvad vil fokus fortsat være på

energi, velfærdsteknologi og oplevelses-

erhverv, og det bør det også være, mener

jens Oddershede.

– det tager tid at ændre holdningen til den

måde, erhvervslivet fungerer og indretter

sig på i syddanmark, men det er vigtigt, at

vi ikke ændrer signal eller retning, selv

om vi af og til kan miste modet. vi har

valgt de her centrale områder, og dem skal

vi holde fast i - det bekræfter rapporten fra

OeCd jo også, siger han.


"Region Syddanmark er en forholdsvis ny enhed, som på kort tid har skullet skabe en enhed af fire gamle amter. Det har man klaret flot, men nu er det på tide at tilføje en national og international tilgang til skabelsen af vækst."karen maguire, regional development policy division ved OeCd’s hovedkvarter i paris


FoKus: oecd review

"Vi har en fælles opgave i Syddanmark med at fortælle om de kraftcentre, vi har, og om de spændende job, vi kan tilbyde."jens holm nielsen, hr-chef i semco maritime

jagten på talenter er en Fælles Opgave



s emco martime, der leverer udstyr

og serviceydelser til energi- og

offshorebranchen, har ansat ikke

færre end 230 medarbejdere de seneste 18

måneder, hvoraf op imod tre fjerdedele er

mennesker med tekniske uddannelser.

indtil nu er det lykkedes at finde velkva-

lificerede ansøgere, men hr-chef jens

holm nielsen er ikke sikker på, at succes-

sen vil fortsætte.

– der er stadig mange nye job, der skal be-

sættes, på trods af at vi allerede har ansat

mange, og vi frygter, at den næste bølge vil

blive vanskeligere, siger han.

Arbejdskraft i udlandet

langt de fleste af de nye medarbejdere

bor, så de kan pendle til esbjerg, men nu

må semco maritime forsøge at lokke folk

til, som vil være nødt til at flytte, hvis de

vil arbejde for virksomheden - og det bli-

ver svært.

– vi har allerede ansat en række uden-

landske medarbejdere, og vi har etableret

et engineering-center i singapore med

10-15 ingeniører med ekspertise i olie og

gas derude, fortæller jens holm nielsen,

der dog ville foretrække at bevare arbejds-

pladserne i danmark.

ifølge hr-chefen er det største problem,

at for få danskere vælger de højere tekni-

ske uddannelser, som blandt andre semco

maritime har brug for. dermed bliver kon-

kurrencen mellem de danske virksomhe-

der skærpet, og der går de største byer som

københavn og aarhus som oftest af med

sejren.

work-live-stay southern denmark

region syddanmark har for nylig iværksat

initiativet work-live-stay southern den-

mark, som skal samle alle de parter, der

kæmper for at få de kloge hoveder til at

komme til syddanmark: regionen, kom-

munerne, uddannelsesinstitutioner, klyn-

ger, erhvervsfora og virksomheder. blandt

de tiltag, der skal lokke folk til, er job til

ægtefæller, synliggørelse af attraktive syd-

danske jobmuligheder i ind- og udland,

sociale netværk, én indgang til det offent-

lige og gode internationale skoler, der lig-

ger, hvor behovet er.

– vi har en fælles opgave i syddanmark

med at fortælle om de kraftcentre, vi har,

og om de spændende job, vi kan tilbyde.

Folk med tekniske uddannelser er meget

interesserede i spændende opgaver og

projekter, og det skal vi være bedre til at

beskrive, siger jens holm nielsen.

han understreger, at det er med gulerod

og ikke pisk, de nye talenter skal lokkes

hertil. med kniven for struben bliver sam-

arbejdet derefter, så i stedet skal regionen,

erhvervslivet og de øvrige parter blive

bedre til at gøre opmærksom på karriere-

muligheder, velfungerende samfund og

det gode liv i syddanmark.

alternativet er nemlig, at udviklingen

kommer til at foregå andre steder.

– kan vi ikke skaffe de medarbejdere, vi

har brug for, hvis vi skal forsætte vores

vækst, er vi nødt til at udvide, hvor kom-

petencerne er, og vi er jo allerede etableret

i hele norge og skotland, forklarer jens

holm nielsen.

OeCd har udpeget manglen på veluddannede medarbejdere

sOm en aF de stØrste udFOrdringer FOr syddanmark. FOr

semCO maritime kan det betyde lavere vækst Og dermed

Færre arbejdspladser.


FoKus: oecd review

Fabrik FOrmede Fælles Fremtid

Tekst: sune FaltherFoto: hyldager Fotografi


Begge virksomheder betragter sig selv som internationale konsulentvirksom-heder, der opererer på markeder fra Argentina til norge og har projekter på vej i Mellemøsten og nordamerika.

Men udgangspunktet er altså to virk-somheder på Tåsinge og i Faaborg.

Fabrik FOrmede Fælles Fremtid

"Jeg fortalte, hvad jeg lavede, og hun fortalte, hvad hun lavede - og lynhurtigt

kunne vi se, at vi kunne samarbejde."susanne pejstrup, iværksætter, om mødet med helle Fuglevig

"Om to år har det helt sikkert genereret omsætning."helle Fuglevig, iværksætter, om forventninger til fremtiden

tO mindre, Fynske kOnsu-

lentvirksOmheder har

Fundet nye markeder aF at

mØde hinanden via Fremtids-

Fabrikken.

d et er en udfordring - men også

en prioriteret opgave i syddansk

vækstforum - at skabe vækst i

regionens yderområder. mange af vækst-

indsatserne i yderområderne handler om

turisme, men OeCd anbefaler at bruge

mere kreative tilgange end blot turisme

for at skabe vækst i yderområderne. et af

de gode eksempler, der rækker bredere ud

end turisme, er projektet Fremtidsfabrik-

ken, der skal skabe bedre vækstbetingel-

ser for kreative iværksættere på sydfyn.

en af deltagerne i projektet er susanne

pejstrup, der efter et helt liv som lønmod-

tager i 2010 valgte at blive selvstændig i

en alder af 59 år.

Og der er ikke skyggen af at geare ned til

den tredje alder eller en gradvis overgang

til efterløn over den 61-årige cand. agro.

og virksomhedskonsulent med speciale i

indretning af staldbyggerier.

– jeg har en virksomhedsplan for de næste

otte år, og jeg gør det, fordi jeg kan lide

det. det er spændende, siger susanne pej-

strup.

nogle af fremtidsudsigterne kan tilskrives

et samarbejde, hun har med eksportinge-

niør og iværksætter helle Fuglevig, som

med virksomheden market select arbej-

der med at afsøge eksportmarkeder.

helle Fuglevig deltog i et projekt under

Fremtidsfabrikken sydfyn, hvor hun fik

udvidet sit netværk. Og det var netop det,

helle Fuglevig søgte:

– jeg har mange danske og udenlandske

kunder, som søger nye kunder eller un-

derleverandører. min ekspertise er bl.a.

at have et stort netværk, de kan bruge af,

siger helle Fuglevig.

Vigtig reference

susanne pejstrup deltog i projektet for at

møde nogle iværksættere, som kunne give

hende modet til selv at prøve at stå på

egne ben. det mod fik hun - og et givtigt

makkerskab oveni.

susanne pejstrups virksomhed har stor

nytte af den pipeline af ordrer, som sam-

arbejdet med helle Fuglevig medfører, og

helle Fuglevigs virksomhed har også fået

gavn af det. Også selv om det er på den

lange bane:

– i vores branche kan der godt gå et eller

to år, fra man har det første møde, og til

ordren er i hus. så der er ikke så meget

bundlinje i det endnu. men vi refererer

hinanden ind, og vi tager hinanden med

til kundemøder. referencer er meget vig-

tige i det, vi arbejder med, og vi havde

ikke lært hinanden at kende uden Frem-

tidsfabrikkens mellemkomst, siger helle

Fuglevig.


s ygeplejersker, der med viden fra

deres daglige arbejde, bidrager med

ideer til nye produkter. plejehjem,

hvor beboere og ansatte kan teste nye ro-

botter for danske og internationale virk-

somheder. hospitaler, som kan være med

til at sikre, at erhvervslivet kan afsætte

deres velfærdsteknologiske varer.

det er blot nogle af årsagerne til, at juma

Calestous, der er professor i international

udvikling og leder af science, technology

and globalization ved harvard university

i usa, har valgt at bruge den syddanske

satsning på velfærdsteknologi som case i

sin undervisning.

– velfærdsklynger i lande som danmark,

som endnu er i deres vorden, er en op-

lagt mulighed for at forme nye, globale

partnerskaber, som reflekterer den vigtige

rolle, som innovation spiller i bestræbel-

serne på at forbedre menneskers levevil-

kår, forklarer han.

Og et større internationalt fokus er netop,

hvad OeCd efterlyser, og som region syd-

danmark også er begyndt at arbejde på.

– vi skal udvikle vores klynge, så den

kommer til at spille en større rolle i en

international kontekst - herunder mere

fokus på at eksportere vores varer til ud-

landet, siger Carl holst.

den proces kan andre lære af - uanset

hvor i verden de bor, mener professor Ca-

lestous, som både underviser kommende

kandidater, men også afholder kurser for

højtstående beslutningstagere fra hele ver-

den.

– hovedårsagen til, at vi valgte denne case

til vores undervisning, er, at de erfaringer,

man har gjort sig i syddanmark, har en

universel universel appel, uanset hvilket

udviklingsmæssigt niveau et givent land

befinder sig på, fortæller han.

Og det internationale perspektiv er ifølge

den amerikanske professor det, der gør

velfærdsteknologi i syddanmark til så

stor en mulighed.

– det her område har et stort potentiale for

at positionere danmark som en kilde til

innovation af global betydning, siger han.

i hans øjne er initiativerne, som er taget

indtil nu, allerede på globalt niveau,

men vil man sikre, at syddanmark

kan indfri potentialet, må man

fortsætte med at styrke vel-

færdsteknologien - både na-

tionalt og internationalt.

VeLFÆrdsTeKNoLogI PÅ sKeMAeT PÅ HArVArd


eFter at have besØgt syddanmark tidligere på året er internatiOnalt

anerkendt prOFessOr på harward i usa nu begyndt at undervise de

studerende i den syddanske satsning på velFærdsteknOlOgi - et sats,

der lægger Op til internatiOnalt samarbejde.

FoKus: oecd review

– det gælder om at gøre vidensinstitutio-

nerne - universiteter og hospitaler - end-

nu stærkere og ikke mindst at styrke bån-

dene mellem dem. det er en proces, der

allerede er begyndt, men den vil kræve

yderligere finansiel støtte fra regeringen

og andre kilder. jeg var meget imponeret

af de regionale ledere og deres beslutning

om at søge international status, og jeg er

sikker på, at øget støtte med tiden vil

sikre, at regionen kan bevæge sig videre

frem, lyder bedømmelsen fra harvard

university.


Find Facebook-siden her:www.facebook.com/stopregelrytteriet

Derfor!I de kommende år bliver væksten i de offentlige udgifter stort set et rundt nul. Vi skal altså udnytte pengene mere fornuftigt end i dag, hvis vi vil kunne levere bedre kerne-ydelser.

Regeringen spillede tidligere på året ud med en tillidsreform, hvor målet netop er at give mere frihed til medarbejderne – de der rent faktisk ved, hvordan en opgave bedst løses i praksis. Den udfordring påtager vi os gerne i Region Syddanmark, hvor et af målene er at blive friregion med færre regler og mere fornuft. Skriv til mig…… med forslag til, hvordan det kan gøres lettere at drive virksomhed i Region Syddanmark her: www.facebook.com/stopregelrytterietDu kan også skrive en mail til os på: [email protected]

Merefornuft,færrereglerVil du være med til at afskaffe unødigt bureaukrati, som gør det besværligt at drive virksomhed? Så byd ind med dine oplevelser og forslag til procedurer og regler i regionalt regi, vi bør ændre eller fjerne. Kampagnen løber frem til fredag den 21. december på vores Facebook-side ”Stop regelrytteriet”.

Carl Holst, regionsrådsformand

STOPREGEL-

RYTTERIET

18426 Facebook annonce SYDDANMARK NU.indd 1 21/09/12 13.30


det kan gOdt være, at både FlensbOrg Og dele aF syddanmark har

Fået mærkatet ”udkantsOmråde” – men sammen kan de på tværs aF

grænsen udgØre et nyt kraFtCenter, mener simOn Faber, der er Over-

bOrgmester i FlensbOrg. han OpFOrdrer til endnu mere synlighed

Omkring det grænseOverskridende samarbejde.

drOp udkants-ynken

Tekst: Ole sønnichsenFoto: hyldager Fotografi


d a simon Faber i efteråret 2010

førte valgkamp for at blive over-

borgmester for de 90.000 ind-

byggere i grænsebyen Flensborg, vakte

det ikke kun opsigt, at det så ud til, at et

medlem af det danske mindretal for før-

ste gang kunne sætte sig på posten. simon

Faber gjorde nemlig også op med gamle

tabuer og kulturelle og historiske barrierer

og opfordrede til et endnu stærkere sam-

arbejde hen over grænsen.

– hvis vi ønsker, at de to udkantsområder

sønderjylland og sydslesvig skal blive

til en dynamisk vækstregion, må netop

Flensborg udfolde hele sit potentiale på

tværs af grænsen, sagde overborgmester-

kandidaten bl.a. flere gange under valg-

kampen.

Faber vandt valget og tog sine løfter med

ind på overborgmesterkontoret på 13. eta-

ge i rådhuset i Flensborg. efter næsten to

år på posten er det stadig en af hans mær-

kesager at øge det grænseoverskridende

samarbejde - og han taler konsekvent om

sydslesvig og sønderjylland som ”regio-

nen”; som noget der allerede er en sam-

menhængende enhed. ser man sådan på

det, mener han, er der nemlig ingen grund

til at tale om hverken udkant eller forfald.

– vi er dømt til udkant, hvis vi ikke sam-

arbejder. hamborgs udstråling rækker

langt men ikke nok til, at vi kan læne

os tilbage og nyde krummerne heroppe

i Flensborg. det samme gælder for store

dele af region syddanmark, der også må

arbejde for det. derfor er det fuldstændig

nødvendigt og givende at arbejde sammen

hen over grænsen. på den måde kan det

sydlige danmark blive brohovedet ind til

det store industriland tyskland, påpeger

simon Faber, der har byrådets opbakning

til at arbejde for en såkaldt 360 graders po-

litik, så Flensborg ikke kun retter blikket

mod udviklingen og mulighederne mod

metropolen hamborg i syd.

– men vi lykkes kun med at blive et kraft-

center, hvis vi holder op med at jamre over

vores beliggenhed. vi ligger midt mellem

to af verdens mest velfungerende lande. vi

har et fornuftigt velstands- og kvalifikati-

onsniveau, samfundsmæssig stabilitet, en

udpræget tradition for globaliseret handel

og adgang til store ressourcer i vedvarende

energi. der er ingen grund til at holde fast

i udkantsynken. vi skal holde op med at

"Vi er dømt til udkant, hvis vi ikke samarbejder."simon Faber om det grænseoverskridende samarbejde


"Nogle aktører på begge sider af grænsen klager og jamrer over, at de befinder sig i et udkantsområde. De skal holde op med at klage, for det påvirker også omverdenens billede af os."simon Faber, overborgmester i Flensborg


simon Faber er selv et personligt eksem-

pel på det grænseoverskridende samar-

bejde. han har tyske forældre men gik i

dansk børnehave og skole og tog sin uni-

versitetsuddannelse i aarhus. han har ar-

bejdet på begge sider af grænsen, er dansk

gift, bor i tyskland og lærer sine børn

både dansk og tysk. med andre ord har

han både den danske og tyske kultur og

mentalitet inde under huden.

– jeg har tysk pas men dansk sindelag,

som han siger.

– hele min karriere har fundet sted i dan-

ske sammenhænge, og det præger selvføl-

gelig min måde at gå til tingene på. men

jeg har også dyb indsigt i og forståelse

for tyskland og de holdningssæt og tra-

ditioner, der bærer det land. derfor ved

jeg, at der ikke kun er én måde at gøre

tingene på. jeg ved, at tingene altid kan

gøres anderledes, at der er mange forskel-

lige løsninger på udfordringerne. vi skal

acceptere hinandens forskelle og holde

dem ud og på den måde finde styrkerne i

et samarbejde. jo flere der formår at følge

med i begge landes udvikling, jo stærkere

står vi som en samlet grænseregion. der-

for skal vi endnu engang overveje om den

sproglige kompetence på begge sider af

grænsen skal styrkes endnu tidligere hos

børnene. så de danske børn lærer tysk, og

de tyske børn lærer dansk - også uden for

mindretalssammenhængene, tilføjer si-

mon Faber.

han understreger, at han på ingen måde

agiterer for at lægge lande sammen eller

påtvinge andre en bestemt kultur. lande

er lande, og kulturer er kulturer. men

netop smeltediglen mellem dansk og tysk

kultur og tænkemåde kan give grænseregi-

onen en fordel i årene fremover - også selv

om der stadig er barrierer, der forhindrer

samarbejdet.

– selvfølgelig kommer vi ikke uden om,

at der er sproglige og mediemæssige bar-

rierer og også systemforskelle. men vi er

på rette vej, barriererne bliver mindre og

mindre, og hvis alle parter er indstillet på,

at det vil være forbundet med lidt besvær

at samarbejde hen over grænsen, så kan

det sagtens lade sig gøre. vi opfatter og

fortolker verden forskelligt, men det kan

blive en berigelse, der kan føre til flere løs-

ningsideer, siger simon Faber.

han mærker allerede i dag en øget inte-

resse for at slå sig ned på begge sider af

grænsen - både fra virksomheder og bor-

gere. industrigiganten danfoss, der el-

lers havde lukket ned for aktiviteterne i

Flensborg, er ved at bygge ny fabrik, og

en anden dansk virksomhed går også med

planer om at lægge en afdeling i den nord-

tyske havneby for at udnytte fordelene i

begge lande. samtidig har byens værft

nemt kunne tiltrække 40 nye ingeniører,

da produktionen skulle specialiseres. le-

delsen havde ellers regnet med at placere

udviklingsafdelingen i hamborg for at

tiltrække ingeniørerne, men det var altså

ikke nødvendigt.

Og når man spørger til overborgmesterens

ønskeliste for det grænseoverskridende

samarbejde i de kommende år, er han klar

i mælet.

– vi skal blive bedre til at markedsføre

os sammen og nå ud over regionens egne

grænser. der tænker jeg på kraftcentre som

københavn og Øresundsregionen men

også berlin og andre industrielle kraftcen-

tre mod syd. vi skal væk fra et image, der

kun har med turisme at gøre; den monoto-

ne markedsføring af landskaber og stran-

de. selvfølgelig skal vi være glade for, at

vi også har de kvaliteter, men vi skal være

langt bedre til at synliggøre, at vi spiller

en væsentlig rolle erhvervsmæssigt - også

globalt, forklarer simon Faber.

– samtidig skal vi markant have styrket

vores samarbejde på universitetsområdet,

fordi syddansk universitet og Flensborg

universitet samt det tekniske universitet

her sammen kan skabe de ekspertise-om-

råder, der er brug for i fremtiden. samti-

dig kan et internationalt studiemiljø være

med til at tiltrække endnu flere studeren-

de, tilføjer overborgmesteren.

Flensborg støttede økonomisk sønder-

borgs ide om at blive europæisk kulturby

i 2017, og selv om nomineringen glip-

pede på målstregen, bruger simon Faber

det som et godt eksempel på, hvordan det

grænseoverskridende samarbejde kan og

skal fungere i de kommende år.

– hele forløbet viste, at hvis vi ellers tør

slår ressourcerne sammen, så har vi ev-

nen til at tiltrække den opmærksomhed

og synlighed, jeg efterlyser. derfor håber

jeg også, at nogle af elementerne fra kul-

turbys-projektet stadig kan føres ud i livet,

f.eks. hvordan vi tiltrækker flere talenter

til regionen, og hvordan vi skaber bedre

samspil mellem kultur og erhverv. vi er i

hvert fald i Flensborg villige til at drøfte,

hvad det næste markante tiltag skal være,

konstaterer simon Faber.

Foreløbig er han valgt som overborgme-

ster frem til udgangen af 2016 - og simon

Faber har klare forhåbninger om, hvor

langt det grænseoverskridende samarbej-

de skal være nået til den tid.

– vi skal have nået det, jeg kalder over-re-

gional profilering. det er essentielt, fordi

vi har så meget af det, der skal til for at

lykkes - nu skal vi markedsføre og synlig-

gøre det. samtidig skal vi have defineret

de næste store projekter. kulturby-ideen,

der skulle have fremhævet det grænse-

overskridende, lykkes ikke. derfor skal

der andre store tanker på bordet.

sIMoN FAber

• Født1968,giftoghartobørn• Uddannetcand.magimusikviden-

skab og tysk fra Aarhus universitet• Harsidenbl.a.væretchefsekretær

ved dr symfoniorkestret og sydsle-svigsk konsulent i Folketinget

• Bleviefteråret2010valgttilnyoverborgmester i Flensborg som kandidat for mindretallets parti ssw. simon Faber sidder foreløbig frem til udgangenaf2016


Populær brændevin fra Sydfyn

Egentlig begyndte det bare som et fritidsprojekt med frugtbrændevine i 2005. Men i dag har ægteparret Lene True Knudsen og Karsten Kjer Michaelsen stor succes med firmaet Aqua Vitae Sydfyn i Skårupøre – så stor, at hustruen har sagt sit job op, mens manden er gået på nedsat tid. Frugtbrændevinen fremstilles i ganske få flasker ad gangen af lokale råvarer som vilde bær og frugt. ”Mængde er intet – håndværk og kvalitet er alt,” lyder sloganet for de forskellige brændevine, der sælges både til private og restauranter som f.eks. Noma. Senest har Aqua Vitae fået bevilliget støttekroner til bedre besøgsfaciliteter, så den gamle gård kan få en større butik samt køkken og et besøgslokale med siddepladser til 75 gæster.

Se mere på www.aquavitaesydfyn.dk.



net Fra kOlding

redder livi aFrikahvert minut dØr tO persOner aF trOpesygdOmmen malaria. tusind-

vis aF kilOmeter Fra aFrika ligger en syddansk virksOmhed, der

har sat sig FOr at gØre en FOrskel mellem liv Og dØd.

Tekst: marlene grøftehaugeFoto: hyldager Fotografi


"Det var helt vildt fedt, da vi fik godkendelsen. Vi hoppede og dansede og drak champagne."trine sig, administrerende direktør i bestnet a/s


m yggenet i alle regnbuens far-

ver hænger ned fra loftet og

tiltrækker sig opmærksomhe-

den, når man træder ind hos bestnet a/s

i kolding. som en ganske bevidst strategi

har de traditionelle hvide myggenet fået

konkurrence. som administrerende di-

rektør, trine sig, siger:

– hvidt er ikke hvidt særlig længe i afri-

ka. hvis man vasker sit net i en snavset

flod, bliver det hurtigt grimt at se på. Og

så bliver lysten til at bruge det måske også

mindre, forklarer hun og trækker ud i et

net, der er stribet i rød og blå.

– glade farver giver også mere glæde, kon-

staterer trine sig med et smil.

Bekæmper malaria

en jysk virksomhed, der producerer net til

malariabekæmpelse i afrika, kan umid-

delbart synes som en stærk kontrast. men

for trine sig har malariaverdenen været

en del af hendes professionelle liv i man-

ge år. Og da hendes kollega fra deres tidli-

gere arbejdsplads kom med en idé i 2004,

var hun solgt.

– dr. Ole skovmand spurgte, om vi skulle

lave et net, der er bedre end de eksiste-

rende på markedet. den var jeg straks med

på. i mit tidligere job brændte jeg helt

igennem for at bekæmpe malaria, og jeg

har altid ønsket at gøre en forskel. hvert

minut dør to personer af malaria, og børn

under fem år bukker hurtigst under. her

kunne vi i den grad gøre en forskel ved at

være med til at redde liv, siger hun med

en stemme, der vibrerer af engagement.

Vildt fedt

udvikling af et malarianet med gift, der er

inkorporeret i fibrene, er en teknologisk

bedrift, der ikke gøres over en nat. dertil

kom, at nettet skulle godkendes af whO,

inden det kunne sælges. Først fire år se-

nere var bestnet klar til at rykke.

– det var helt vildt fedt, da vi fik godken-

delsen. vi hoppede og dansede og drak

champagne. men festen varede ikke i flere

dage, for nu skulle vi smøge ærmerne

op. nu skulle vi i gang for alvor, fortæl-

ler trine sig, der med sin salgsbaggrund

tager sig af markedsføringen over for de

nødhjælpsorganisationer og regeringer,

der skal købe nettene.

oM besTNeT A/s

BestnetA/Sproducerermyggenettilmalariabekæmpelse,solcel-lebaserede lamper, der skaber lys i hytterne om aftenen, yellow onecap(etspecieltlåg),derkansættespåtommecoladåserog bruges til at gemme brugte nåle af vejen. nyeste produkt ershelters,derkansættesopiområder ramt af naturkatastrofer og i slumkvarterer.

virksomheden blev grundlagt i 2004afTrineAngelineSig,derer administrerende direktør, ole skovmand, der er forsker og hjer-nen bag teknologien i myggenet-tet og Torben holm larsen, der er produktions- og udviklingsdi-rektør. derudover ejes Bestnet af Trines far, nikolai Johnsen, der fungerer som finansdirektør samt ole ringberg, der er investor.

hovedkontoret ligger i kolding, hvor22medarbejdereafforskel-lig nationalitet arbejder til daglig. Produktionen foregår i indien samt to steder i kina.

I2012deltogBestnetA/SikonkurrencenVæxtfaktorpåDRPenge. virksomheden slog kon-kurrenterne fra region syddan-mark men røg ud i semifinalen.

I2011havdeBestnetenom-sætningpå350mio.kr.Måleterentredoblingafomsætningeni2015.

www.bestneteurope.com

En død fugl

en uge hver måned skifter trine sig direk-

tørstolen i kolding ud med den globale

arbejdsplads - oftest i afrika. her har hun

efterhånden set lidt af hvert i et kontinent

mærket af fattigdom. da hendes søn gang

på gang bad sin mor tage noget med hjem

til ham, tog hun et billede af en dreng, der

sad og legede med en død fugl og en pind.

Og sendte billedet til sønnen.

– jeg spurgte ham: hvad er det, du vil

have, at jeg skal tage med hjem? de har

ingenting. børnene har knap nok tøj på


kroppen. manfamiliemedlemmer. det er

forhold, vi slet, slet ikke kan sætte os ind

i, mener trine sig, der trods de barske for-

hold mærker en følelse af optimisme og

glæde, når hun drager hjem til danmark

igen.

– med vores produkter sørger vi for, at

folk er raske, så de kan arbejde og skabe

produktivitet for en bedre fremtid. det er

livsbekræftende at være med ude og be-

søge dem, det handler om. når jeg ser

sunde og raske børn løbe rundt og lege, er

det bevis nok for, at vi gør en forskel.

Trine Sig har brugt det meste af sit arbejdsliv på at bekæmpe malaria. Med virksomheden Bestnet, der laver myggenet med gift, kan hun virkelig gøre en forskel.

Tekst: kirsten hansenFoto: hyldager Fotografi

26 syddanske museer er gået sammen FOr at danne et Fælles talerØr

til Omverdenen. de gider nemlig ikke kun være sådan nOgle gamle

stØvede nOgle Fra FOrtiden - de vil Også være aktive i nutiden.

”VI KAN sÅ MegeT Mere eNd AT sTØVe gAMLe KruKKer AF”



m useer. det lugter lidt af støv og

gamle, gulnede papirer. men

det skal være slut. samtlige 26

statsanerkendte og statslige museer i regi-

onen har forenet sig i sammenslutningen

museumsforum syddanmark, og nu vil de

være med til at definere nutiden.

Foreningen vil stille viden og erfaring til

rådighed for regionen, herunder også er-

hvervsliv og borgere. Og hvad er det så

helt nøjagtigt, de kan bidrage med derinde

fra de støvede arkiver?

– ja, en af fordommene om os er jo, at vi

er sådan nogle, der går og tørrer støv af

gamle krukker. men vi kan altså mere end

det, smiler john rendboe, som er muse-

umschef på billund museum og formand

for museumsforum syddanmark, og vifter

med et stykke papir, der viser, at der er

knap 300 akademikere ansat på museer-

ne, som er klar til at bruge deres viden til

gavn for regionen.

kort sagt handler missionen om én ting:

indre identitet.

– vi har alle en indre identitet, som opstår

på baggrund af det sted, vi kommer fra.

den bærer vi rundt på hele livet, og der-

for skal vi gerne have fundet den identitet

frem, som vi kan være stolte over.

Sdr. Omme som forbillede

john rendboe giver et eksempel. den

unge gut - lad os kalde ham per - fra sdr.

Omme, som drager til hovedstaden for at

studere. han vil helt sikkert møde nogle

fordomme om at være jyde og om at kom-

me fra sdr. Omme.

– men hvis nu per rent faktisk er stolt af

at komme fra sdr. Omme, så vil der ske to

ting. dels vil han være mere tilbøjelig til

selv at rejse tilbage til regionen efter endt

studie, og dels vil han plante et frø i ho-

vedet på sine medstuderende, om at sdr.

Omme måske ikke er så tosset et sted at

bo og arbejde.

Og det er denne identitet og følelse af

stolthed, museerne kan være med til at

give videre ved at trække en tråd fra fortid

til nutid og fortælle de gode historier om

det enkelte område. For kulturarven er af-

gørende for, hvor vi slår os ned.

– kulturarvsstyrelsen lavede en undersø-

gelse for nogle år siden, som viste, at kul-

turarv er blandt de tre vigtigste faktorer

for, hvor folk vælger at bosætte sig. den

viden skal vi selvfølgelig udnytte; det er

altafgørende for erhvervslivet, at vi kan

tiltrække dygtige folk.

Legeland og LEGO-klodser

museumsforum syddanmark vil også ger-

ne være med til at sætte skub i oplevelse-

søkonomien:

– museerne er lokale videnscentre, og vi

har forskningspligt. når vi slår os sam-

men, rejser der sig et kulturelt fyrtårn, der

kommer hele regionen til gode men kan

bruges lokalt. derfor er vi helt uomgæn-

gelige for oplevelsesøkonomien og til stor

gavn for det lokale erhvervsliv, siger john

rendboe.

igen handler det om identitet.

– der er en tendens til at tro, at man bare

kan bygge et legeland, så skal turisterne

nok komme. men den holder altså ikke.

skiftet skal komme inde fra kernen. det er

den, museerne kan hjælpe med at finde.

For hvis man ikke bygger på det, man al-

lerede har og kan, så kan man måske godt

leve af det i de tre måneder, sæsonen

varer, men derefter vil byerne stå endnu

mere tomme tilbage, og det kan ingen

være interesserede i.

som eksempel nævner john rendboe bil-

lund, som har skabt en identitet omkring

legO, som til stadighed er med til at de-

finere billund - senest med børnenes ho-

vedstad.

hvordan resultatet af sammenslutningens

arbejde specifikt vil blive synligt i gadebille-

det, har man endnu ikke fundet formen på.

men det skal et visionsseminar i efteråret

gerne få sat ord på. det ligger dog fast, at de

fremtidige aktiviteter først og fremmest får

fem temaer som omdrejningspunkt:

byer, kunst, krig, kyst samt slotte og her-

regårde.

"Der er en tendens til at tro, at man bare kan bygge et legeland, så skal turisterne nok komme. Men den holder altså ikke. Skiftet skal komme inde fra kernen."john rendboe, formand for museumsforum syddanmark

MuseuMsForuM sYddANMArK

Museumsforum syddanmark er en sammenslutning af alle region Syddanmarks26statsanerkendteogstatsligemuseerog2konserve-ringscentre.Foreningensformåleratfungere som naturligt bindeled mellem museer og region ved at stille viden, erfaring og rådgivning om oplevelses-økonomi til rådighed.

Museumsforum syddanmark ønsker at give plads og mulighed for nye samar-bejderpåkrydsogtværs-ogdermedforhåbentligsættegangiudviklingenaf helt nye kulturtilbud. de første tiltag forventes at blive synlige for borgerne i løbetaf2013.

Dedeltagendemuseerhavdei2011tilsammen1,6mio.besøgendeogbe-skæftigergodt1.100ansatte,herunderknap300akademikere.

VIL du gerNe ModTAge sYddANMArK Nu?hvis du gerne vil modtage syddanmark nu, skal du blot melde dig til - så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

gå ind på detgodeliv.regionsyddanmark.dk. her finder du den side, hvor du kan melde dig til.

Ellersendensmstil1220medtekstenSNUnavn Adresse By.

sorteret magasinpostid-nr. 42698

Documents

Syddanmark NU Nr.22