Syddanmark NU Nr. 10

NO.1004 / Vækstiværksættere

06 / Viden uden grænser

14 / Netværk for topledere

15 / Syddanmark I TAL

24 / Opgør med gamle vaner

28 / Fra ord til handling

30 / Orkesterfestival

32 / Vadehavet

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: viden uden grænser

Mere VILdSkAb

VIdeNSkAbSMINISTer ChArLOTTe SAhL-MAdSeN VIL gøre Op Med gAMLe VANer

/ 24

Side 2 | Syddanmark NU | Oktober 2010

NO.10 / OKTOBER 2010regional Udvikling i region Syddanmark står bag magasinet Syddanmark NU. her får du spændende artikler om mennesker, virksomheder og myndigheder, der sætter deres præg på at udvikle regionen.

LæS Mere på www.regIONSyddANMArk.dk/deTgOdeLIV

NO.1004 / Vækstiværksættere

06 / Viden uden grænser

14 / Netværk for topledere

15 / Syddanmark I TAL

24 / Opgør med gamle vaner

28 / Fra ord til handling

30 / Orkesterfestival

32 / Vadehavet

Mennesker og Muligheder Mødes

FOKUS: viden uden grænser

Mere VILdSkAb

VIdeNSkAbSMINISTer ChArLOTTe SAhL-MAdSeN VIL gøre Op Med gAMLe VANer

/ 24

UdgIVeLSe region Syddanmarkdamhaven 127100 Vejle

redAkTIONSøren braun (ansvarshavende redaktør)Julie Ligaard Vesterby (redaktør)peter Feldbergrune Stig MortensenOle SønnichsenLasse hyldager

SkrIbeNTerSune FaltherSøren FlottOle Sønnichsen

deSIgN & prOdUkTIONMediegruppen as

FOTOLasse hyldager

pApIr SyddANMArk NU er trykt på 135 gr. Silk,SyddANMArk I TAL på 130 gr. Sorperset og omslag på 300 gr. Silk.

OpLAg 10.000 stk.I 2010 udkommer Syddanmark NU i februar, april, juni, august, oktober og december.

dISTrIbUTION post danmark

FOrSIdeVidenskabsminister Charlotte Sahl-Madsen

/ 24

/ 04

/ 30

/ 10

/ 32

ISSN 1903-7473ISSN 1903-8445 (Online version)

Oktober 2010 | Syddanmark NU | Side 3

Ideer, rIs og ros har du gode ideer til artikler eller andet i syddanmark nu, er du velkommen til at sende en mail til redaktionen på:[email protected] Adressen kan du også bruge, hvis du vil af med ris eller ros til indholdet.

deTTeNUMMer04/ Vækstiværksættere har det

godt i regionen Nu skal det kortlægges, hvorfor

vækstiværksætterne trives bedre i Syddanmark end i andre regioner.

06 / FOKUS: viden uden grænser

14/ Ledertopmøder i Syddanmark Nyt netværk for syddanske topledere

er skabt. Første konference er 12. oktober.

15 /SYDDANMARK I TAL: stAte of the region

23/ Klik her nu regionsyddanmark.dk/detgodeliv

24/ Opgør med gamle vaner Videnskabsminister Charlotte Sahl-

Madsen opfordrer universiteterne til at åbne sig mere mod omverdenen.

28 / Fra ord til handling den regionale udviklingsplan er

kommet godt fra land. Nu skal der handling bag ordene.

30/ Morgendagens musikalske mirakler Syddanmark lægger koncertsale

til en stor orkesterfestival for unge musikere i foråret 2011.

32/ Højvande i oplevelsesturismen Vadehavet skal professionaliseres

- så flere får gode oplevelser. det behøver ikke at blive kommercielt.

SYDDANMARK I TAL:15 / STATe OF The regION Optimismen spirer på flere fronter i regionen. det viser det overvåg-

ningsnotat, der handler om den regionale udvikling og vækstvilkår i Syddanmark. Læs mere om, hvor det begynder at gå godt.

FOKUS:06 / VIdeN UdeN græNSer Tænk nu hvis... ...vi kunne skabe et grænseoverskridende universitet.

"Danmark er et meget lille land, og udvikling slut-ter ikke ved en regions grænser. Langt vigtigere end placering er det at finde de rigtige partnere."Maria Olofsdotter, direktør, øresund Food, om at skabe nye netværk.

/ 08


VÆKsTIVÆrKsÆTTere HAr deT godT I regIoNeNregION SyddANMArk hAr SUC-

CeS Med VækSTIVærkSæTTere.

NU VIL MAN Være kLOgere på,

hVeM de er, Og hVAd de

bIdrAger Med.

Tekst: Sune FaltherFoto: Lasse hyldager

I ntet kommer af sig selv bortset fra lommeuld. det og så vækstiværksæt-tere, åbenbart, for region Syddan-

mark har fået succes med sidstnævnte, uden at man med sikkerhed kan redegøre for, hvad den succes skyldes.

I region Syddanmark er væksten af antal-let af vækstiværksættere blandt de største i landet. Og det er gode nyheder, for væk-stiværksætterne er i høj grad med til at skabe fremtidens arbejdspladser.

Nu vil region Syddanmark forsøge at klarlægge, hvem de er – for eksakt viden på området kan skabe endnu flere:

– Vi ved ikke nok om dem, og det er en regional opgave at få fundet redskaber, der kan belyse det, siger Carl holst (V), regi-onsrådsformand.

I efteråret indleder regionens analytikere derfor jagten på ’vækstiværksætternes dna’:

– Vi vil vide, hvem vækstiværksætterne er, og så kan vi forhåbentlig se, hvad det var, der gjorde, det gik godt. Så vi kan

skrue på de rigtige knapper. Vi har ind i mellem støttet der, hvor vi troede, det var det rigtige. det har vi ikke råd til nu og i fremtiden. derfor skal vi vide mere om, hvor vi skal sætte ind, siger formanden.

Kniven for strubendet er regionens afdeling for regional ud-vikling, strategi og analyse, som skal for-søge at finde frem til den optimale potte-muld for iværksættervækst. Man vil skabe klarhed over de karakteristika, der ken-detegner vækstiværksættere, så man kan komme tættere på at forstå de vækstbetin-gelser, der skaber dem. Senioranalytiker Flemming Torp siger:

– der er en stigende interesse for netop den type iværksættere. derfor vil vi gerne komme dybere i vores kendskab til dem, siger Flemming Torp.

Carl holst har da også flere vækstiværk-sættere på sin personlige top fem over mål for regionens arbejde:

– det er der, vi er øverst på bølgen i om-stillingen fra industri- til vidensamfund. hvis det er de rigtige vækstiværksættere, så er det arbejdspladser, som kan være blivende, siger regionsrådsformanden og nævner velfærdsteknologi, velfærdsser-vice, energi og oplevelsesøkonomi som områder, han meget gerne ser vækstiværk-sætterne blomstre i.

beder man Carl holst om et personligt bud på årsagen til, at syddanskerne er gode på det felt, så vælger han en darwi-nistisk tilgang:

– Vi har været nødt til at forholde os til omstruktureringer og forandringer, og det har fremmet tænkning i den retning. Vi har haft kniven på struben længe, og det er fremmende for kreativiteten, siger Carl holst.

HVAd er eN VÆKsTIVÆrK- sÆTTer?

vækstiværksættere defineres som nye virksomheder, der har 5 eller flere ansatte to år efter deres etablering. de nye virk-somheder skal endvidere have en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 20 % i de efterfølgen-de tre år. tilsvarende betegnes virksomheder med 10 eller flere ansatte som ”store vækstiværk-sættere”.


"Vi har haft kniven på struben længe, og det er fremmende for kreativiteten."Carl holst (V), formand for region Syddanmark


foKus: viden uden grænser

Tekst: Søren FlottFoto: Lasse hyldager

p å Institut für klinische Molekul-arbiologie ved universitetet i kiel er professor philip rosenstiel og

hans medarbejdere i stand til at identifi-cere genetiske forandringer i menneskers dNA med en hastighed, der for bare få år siden var utænkelig.

Langt de fleste af mutationerne i dNA er harmløse, men nogle af dem medfører al-vorlige sygdomme som f.eks. kræft hos de mennesker, der bærer det eller de pågæl-dende gener.

Og her kommer Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet ind i billedet. her arbejder professor Jan Mollenhauer og hans team nemlig på at lokalisere netop de forandringer i gener-ne, som gør folk syge.

– Ved vi, hvilke forandringer en person har i sine gener, vil vi kunne forudsige sygdomme og sætte ind med en langt tidligere indsats end i dag, forklarer Jan Mollenhauer.

Forskerholdene i kiel og Odense har for nylig fået seks mio. kr. i støtte fra Interreg 4A-programmet Syddanmark-Schleswig-k.e.r.N. via finansiering fra den europæi-ske Fond for regionaludvikling, så de to systemer, de to hold arbejder med, frem-over vil kunne ”tale sammen” og dermed effektivisere forskningen.

Initiativ fra Videnregion– Jeg kendte naturligvis til det arbejde, mine kolleger i kiel var i gang med, men uden Videnregion Syddanmark Schle-swig-holstein var det aldrig blevet til no-get, for det var dem, der gjorde opmærk-som på muligheden for at få eU-støtte til projektet, fortæller Jan Mollenhauer.

Videnregion Syddanmark Schleswig-hol-stein blev oprettet i 2009 som et formali-seret samarbejde mellem syv forskellige

vidensinstitutioner på hver sin side af den dansk-tyske grænse, og netop rollen som katalysator for konkrete projekter er et af hovedformålene for sekretariatet, der holder til på SdU i Odense.

– Syddanmark og Schleswig-holstein står over for de samme udfordringer, så derfor står udvikling gennem viden i centrum både nord og syd for grænsen, siger phi-lipp Ostrowicz, som sammen med sin kollega, kristine benz, bemander sekreta-riatet. Men det kræver, at forskere og er-hvervsliv lærer hinanden at kende.

Katalysator– der var naturligvis samarbejde på tværs af grænsen, før Videnregion Syddanmark Schleswig-holstein blev etableret, men det afhang af enkeltpersoner. Vi forsøger at opbygge et stærkt netværk, som kan leve sit eget liv, forklarer kristine benz.

hun og philipp Ostrowicz har det over-blik, som den enkelte virksomhed eller den enkelte forsker kan have svært ved at opnå i en travl hverdag, og de har derfor mulighed for at virke som katalysator for nye netværk, konferencer, videndeling eller ideer til konkrete projekter, der har brug for støtte for at blive til virkelighed.

– Vi kender de forskellige parter, så ofte rin-ger forskerne til os med en ide og spørger, om vi kender nogen, der kan være interesse-ret i et samarbejde, fortæller kristine benz.

Fordelen for forskere og virksomheder i region Syddanmark er, at deres netværk nemt og effektivt spredes til uddannel-sesinstitutioner og erhvervslivet syd for grænsen, hvor et givtigt samarbejde måske gemmer sig, uden at nogen af parterne er klar over det.

Hvad er vi gode til?det lyder nemt, men det er faktisk en stor udfordring.

græNSeLøSVIdeNSAMArbeJde MeLLeM FOrSkere, VIrkSOMheder Og MyNdIgheder

på TVærS AF deN dANSk-TySke græNSe er STAdIg I SIN VOrdeN,

MeN pOTeNTIALeT er STOrT.


– Hvilke ambitioner har Region Syddanmark i for-hold til samarbejdet om uddannelse og forskning på tværs af grænsen?Region Syddanmark har et ønske om at etablere et sammenhængende uddannelses- og forskningssam-arbejde på højt niveau, der kan understøtte det syd-danske erhvervsliv med relevante forskningsmiljøer og kandidatproduktion.

– Hvordan skal Region Syddanmark opfylde ambitionerne?Dels ved at udbygge Videnregion Syddanmark Schleswig-Holstein til et virtuelt universitetssamar-bejde med fælles uddannelsesenheder på relevante områder, dels ved at skabe et stærkt politisk og er-hvervsmæssigt samarbejde mellem Syddanmark og Schleswig-Holstein. Samtidig skal vi turde udvælge områder, man særligt vil satse på.

– Hvad er de største udfordringer i den forbindelse?At skabe fælles fodslag og koordination mellem flere uafhængige parter i to lande med forskellige systemer og at skabe økonomi til at lave fælles tiltag. En udfordring er også at skabe kritisk masse på udvalgte forskningsområder.

– Hvad kan Region Syddanmark gøre for at over-vinde udfordringerne?Vi kan gennem analyser belyse potentiale og udfor-dringer og sikre politisk opbakning fra både Danmark og Tyskland på alle relevante niveauer. Via EUs regionale støttemuligheder kan vi understøtte finan-sieringen af udvalgte satsningsområder og en fælles organisering, og så kan vi som offentlig myndighed bidrage til at løse de praktiske og juridiske proble-mer, der måtte opstå.

– Hvad er drømmescenariet for Region Syddan-mark på lang sigt? At der etableres et europæisk grænseuniversitet med fælles forskningsgrupper og undervisningsenheder af høj international klasse, og at det universitet sikrer udviklingen af stærke vidensvirksomheder i Syddan-mark og Schleswig-Holstein.

der TraumPÅ lAng sigt drøMMer regionsdirektør Mikkel heMMingsen oM et fælles euro-Pæisk grænseuniversitet. MÅlet skAl nÅs genneM et konstAnt tættere sAMArBeJde.

Sammenligner man med øresundsregionen – hvor befolknings-grundlaget er meget større, og hvor der er flere forskere og virksom-heder, der lever af højtspecialiseret viden – må region Syddanmark og Schleswig-holstein i endnu højere grad prioritere, fordi ressour-cerne er langt mere begrænsede.

– Vi må se på, hvor vi er særligt stærke her i regionen, hvis vi skal finde de projekter, der giver mulighed for vækst i hele regionen, si-ger philipp Ostrowicz.

et eksempel er de såkaldte clean rooms, hvor forskere arbejder med nanoteknologi. SdU råder over et i Sønderborg, men der findes også et ved universitetet i kiel. er det ene clean room optaget, vil en virk-somhed måske kunne samarbejde med det andet – eller måske pas-ser virksomhedens projekt endda ind i den forskning, som bedrives i enten kiel eller Sønderborg.

på samme måde har region Syddanmark og Schleswig-holstein fæl-les interesser på områder som offshore-industrien og velfærdstek-nologi, hvor såvel forskere, virksomheder og offentlige institutioner kan lære af hinanden.

Grænse? Hvilken grænse?en anden udfordring, som philipp Ostrowicz og kristine benz er stødt på, er kulturforskelle. Selv om region Syddanmark og Schle-swig-holstein er naboer, orienterer både danskere og tyskere sig ofte mod henholdsvis nord og syd, når de skal finde samarbejdspartnere.

Og når de finder sammen på tværs af grænsen, må de ofte overvinde forskellige måder at arbejde på.

– der må vi sætte ind allerede over for de studerende. For dem skal det være helt naturligt at hoppe frem og tilbage over grænsen, hvis de vil have den bedste uddannelse, siger kristine benz.

– Målet er, at samarbejdet bliver auto-matisk, så vi får én region, der fungerer af sig selv, når det gælder forskning og uddannelsephilipp Ostrowicz, Videnregion Syddanmark Schleswig-holstein

Ny medicin – og nye arbejdspladserFor de to professor Jan Mollenhauer i Odense og professor philip rosenstiel i kiel har samarbejdet indtil videre betydet, at de to for-skerhold sammen kan bevæge sig op i verdenseliten – ikke mindst fordi Videnregion Syddanmark Schleswig-holstein har hjulpet med de ansøgninger, som resulterede i millionbeløbet fra eU.

– Vi har med andre ord kunnet koncentrere os om den videnskabe-lige del af projektet, siger Jan Mollenhauer.

håbet er, at de to forskerhold kan udvikle nye, individuelle behand-lingsformer, som kan angribe kræftceller langt mere effektivt.

Og på længere sigt vil det måske ikke udelukkende komme kræftpa-tienter til gode, men også de virksomheder – og dermed medarbej-dere – som skal omsætte forskernes viden til medicin.



F or bare ti år siden måtte forbrugerne lede længe efter fuldkornspasta i butikkerne, og fandt de det, var det sjældent værd at give penge for.

Sådan er det ikke mere. Forbrugerne har fået øjnene op for, hvor sundt det er at spise fuldkorn, og producenterne har fundet på en lang række nye slags pasta og brød, som kan dække kundernes behov.

den udvikling skyldes bl.a. øresund Food – et netværk for forskere og virksomheder inden for fødevareindustri-en på begge sider af Sundet.

– I 2003 købte vi en række forskere og industrifolk fri i en måned for at finde vores fælles vision for bl.a. fuldkorn – og hvad der skulle til, for at vi kunne nå det fælles mål, fortæller direktør Maria Olofsdotter.

på samme måde kastede andre eksperter fra universiteter og virksomheder sig over tre andre områder, som øre-sund Food havde valgt at satse på for at dække emner som sundhed, produktivitet, teknologi og innovation – alt sammen for på længere sigt at skabe den viden, der er en forudsætning for vækst i branchen. I dag arbejder organisationen med tre fokusområder: Mad & Sundhed, produktion & bæredygtighed samt gastronomi & Ople-velser.

– der er tale om et bredt samarbejde mellem forskere, virksomheder og myndigheder, der går fra jord til bord i hele fødevarekæden, forklarer Maria Olofsdotter.

Fordelen er bl.a., at der er tale om vidt forskellige samar-bejdspartnere – både de helt store, erfarne selskaber som Schulstad og små iværksættere, der brænder for at være selvstændige. dermed ser meget forskellige øjne på de samme udfordringer. et godt eksempel er udviklingen af mellemmåltider til patienter på hospitalerne, hvor Maria Olofsdotter oplevede, hvordan de forskellige virksomheder gik sammen og udviklede hinandens ideer til fælles bedste.

– den første betingelse for at få succes med dette arbejde er, at man formår at skabe tillid og åbenhed blandt aktø-rerne, siger Maria Olofdotter og understreger vigtigheden af at have en bredt sammensat medarbejderstab i organi-sationen.

Samarbejdet mellem virksomheder, laboratorier, forsk-ningsinstitutioner og øresund Food har vakt opsigt rundt omkring i europa, og efterhånden har netværket fået samarbejdspartnere i andre lande end blot danmark og Sverige.

– For mig er øresund ikke bare øresund. Vi har også partnere i esbjerg, Stockholm og bruxelles, for som tiden er gået, har det vist sig ikke at have nogen betydning, om øresund slutter ved Storebælt, Vesterhavet eller på den anden side af england, siger Maria Olofsdotter og opfor-drer region Syddanmark til at tænke stort.

– danmark er et meget lille land, og udvikling slutter ikke ved en regions grænser. Langt vigtigere end place-ring er det at finde de rigtige partnere.

forsKNINg, forreTNINg &

øreSUNd FOOd, eT NeTVærk FOr FødeVAreINdUSTrIeN OMkrINg SUNdeT,

peger på VIgTIghedeN AF Ikke AT hæNge SIg I græNSer – hVerkeN

NATIONALe eLLer regIONALe.


FULd-k rN


"Den første betingelse for at få succes med dette arbejde er, at man formår at skabe tillid og åbenhed blandt aktørerne."Maria Olofsdotter, direktør, øresund Food



d et ser jo godt ud på cv’et, hvis man har været i de lande, hvis sprog man har læst, siger helene

heide graves Madsen.

I øjeblikket læser hun til kandidat på handelshøjskolen i århus, men hendes bachelor i international virksomhedskom-munikation fik hun i hus på SdU i kol-ding og universitetet i kiel.

– Studiet i kolding er meget lille. Til sidst var vi kun fire på tysk-holdet, så jeg syn-tes, jeg manglede faglig sparring, fortæller hun.

derfor undersøgte hun mulighederne for at komme til Tyskland og læse et semester. Valget faldt på kiel, bl.a. fordi byen ligger tæt på danmark og kæresten.

– desuden handlede semesteret for mig om at finpudse mine sproglige kompeten-cer – altså at tale et flot hochdeutsch og få

den rette accent – og det kunne jeg bedst gøre i Nordtyskland, forklarer hun.

Opholdet i kiel var en del af det fælles europæiske udvekslingsprogram erAS-MUS, men helene heide graves Madsen stod selv for at arrangere turen, sammen-sætte skema og få kurserne godkendt i både danmark og Tyskland.

– det tog godt nok lang tid at finde de rette oplysninger på forskellige hjemmesi-der, og informationen fra universiteterne var temmelig begrænset – omvendt havde jeg så rimelig frit slag til at forme mit eget program, siger hun.

I kiel var det først og fremmest kul-turchokket, den danske studerende hu-sker. hvor hun var vant til fra danmark at indgå i dialog med lærerne, følte hun, at de tyske underviseres ord nærmest var lov. på samme måde oplevede hun en me-get mere formel og hierarkisk omgangs-

HeLeNe LÆrTe TYsK KuLTur AT KeNde I KIeL

heLeNe heIde grAVeS MAdSeN VALgTe SeLV AT krydSe græNSeN FOr AT LæSe på UNIVerSITeTeT I kIeL.



form, da det lykkedes hende at få et studiejob i byen.

– Netop det interkulturelle – altså hvordan man omgås hinanden – er en meget stor del af mit fag, så det var alle tiders for mig at opleve det i praksis frem for blot at læse om det i bøgerne, fortæller helene heide graves Mad-sen.

Opholdet sluttede i 2009, og nu håber hun, at erfaringerne, hun fik med sig hjem, vil bringe hende nærmere et job i det private erhvervsliv, der jo bl.a. efterlyser dygtige medarbejdere med gode tyskkompetencer.

– kiel ligger som et fundament under min uddannelse. Jeg kan ikke sætte en finger på, hvordan jeg konkret bruger det, men at jeg bruger det ube-vidst, er jeg slet ikke i tvivl om.

"Studiet i Kolding er meget lille. Til sidst var vi kun fire på tysk-holdet, så jeg syntes, jeg manglede faglig sparring."helene heide graves Madsen, studerende



C asper gram hveisel er fra dan-mark, fortrød sit studie på univer-sitetet og kom til kina.

wesley hind er fra england, arbejdede som manager i et fittnesscenter og kom til Thailand.

Og nu fortsætter de begge deres trainee-ud-dannelse i eCCO’s hovedkvarter i Tønder.

– Jeg syntes, der var langt bedre mulighed for at kombinere teori og praksis, end der var på universitetet, siger Casper gram hveisel.

Lige som wesley hind begyndte han sin uddannelse på en fabrik i Sydøstasien, hvor han fik mulighed for at lære produk-tionen at kende.

– Uddannelsen gør det muligt at rejse, samtidig med at man kan følge hele pro-cessen fra produktion til detailsalg, tilfø-jer wesley hind.

Og det er netop pointen med eCCO’s in-terne uddannelse, eITe: Virksomhedens trainees skal lære alle dele af organisatio-nen at kende fra fabrikkerne i østen til bu-tikkerne over hele verden, hvor kunderne prøver de færdige sko.

– det er et meget internationalt miljø, hvor man vokser som både menneske og medarbejder, mener wesley hind.

– Især det første år har man en stejl læ-ringskurve, hvor man lærer om arbejdsfor-mer, ritualer og menneskelige relationer i

en helt anden kultur, supplerer Casper gram hveisel.

de to trainees afslutter som bekendt deres uddannelse i danmark, og dermed har de erfaring fra både ind- og udland – en kom-petence, der er uundværlig for en virk-somhed, der har ansatte, fabrikker, under-leverandører, butikker og kunder over det meste af kloden.

– Vi lærer eCCO’s kultur at kende og kan formidle og håndtere den i en internatio-nal sammenhæng, selv om vi er ude af vo-res comfort zone, som Casper gram hve-isel udtrykker det.

frA NI HAo TIL MØJNeCCO’S TrAINee-prOgrAM TILTrækker UNge FrA heLe VerdeN. de UNge Får eN INTerNATIONAL UddANNeLSe, MeNS VIrkSOMhedeN Får VeLUddANNede MedArbeJdere, SOM keNder TIL både dANSk Og UdeNLANdSk kULTUr.



VI hAr brUg FOr FOLk, der kAN gIVe OS UdSyNdANMArk er eN deL AF VerdeN, Og derFOr er MedArbeJde-

re Med INTerNATIONALe kOMpeTeNCer VIgTIge, MeNer gerd

rAhbek-CLeMMeNSeN, der er VICedIrekTør I eCCO.

Hvorfor har ECCO etableret egne uddannelser?For en international organisation er det vigtigt at have ambassadører, som vi kan sende ud, og som kan fungere som bindeled mellem de forskellige dele af orga-nisationen. Vi ønsker, at vores ambassadører skal have en hands-on tilgang til arbejdet, og den slags uddannelser finder man ikke i det officielle system.

Hvorfor er det vigtigt for jer at uddanne både danske og udenlandske trainees?I begyndelsen var alle vores trainees faktisk danske. de skulle ud i organisationen og lære andre kulturer at kende, hvorefter de kom tilbage til hovedkvarteret og formidlede deres viden. I takt med at en større og større del af organisationen be-finder sig ude i verden, har det været vigtigt for os også at gå den anden vej: Vi har brug for ambassadører fra kina, Japan, USA og andre steder, som i de respektive lande kan formidle kulturen fra hovedkvarteret her i danmark.

Hvorfor er der vigtigt for et område som Region Syddanmark at tiltrække folk med international erfaring?Nu mener jeg ikke, der er forskel på region Syddanmark og resten af danmark, for vi er en lille kulturstamme. Vi har altid været kendt for at tage ud i verden og handle, og skal vi fortsætte med det, har vi brug for folk, der kan give os udsyn.

frA ko til skoeite står for eCCo international trainee education.uddannelsen varer 3 år.en trainee kommer igennem et varieret forløb, som lærer vedkommende om hele den proces, det er at skabe eCCo’s produkter:• første stop er en af produktionsenhederne, så eleven selv kommer ud

blandt maskinerne.• logistik er også en vigtig del af uddannelsen, da de enheder, der

udgør virksomheden, findes i mange forskellige lande.• Marketing giver forståelse for, hvordan man sælger produkterne.• en trainee skal også have kendskab til retail, hvor de lærer kunderne

at kende.

"Uddannelsen gør det muligt at rejse, samtidig med at man kan følge hele processen fra pro-duktion til detailsalg."wesley hind, trainee i eCCO

"Jeg syntes, der var langt bedre mulighed for at kombinere teori

og praksis, end der var på universitetet."

Casper gram hveisel, trainee i eCCO


A t være topleder i Syddan-mark er muligvis ikke noget, der står øverst på karriere-

ønskesedlen. det er for langt væk fra københavn, og det syner ikke af meget på CV’et.

Alligevel er der mange dygtige tople-dere i Syddanmark, og dem bliver der kræset for den kommende tid i form af konferencer og et helt nyt netværk. her kan syddanske topledere mødes og diskutere ud fra de helt særlige for-udsætninger, der er forbundet med at lede i denne del af landet.

det er region Syddanmark, der sam-men med Mercuri Urval og dansk er-hverv har taget initiativ til at samle de syddanske topledere – både fra det of-fentlige og fra den private sektor.

– Udkantsdanmark har svært ved at re-kruttere virksomhedsledere, og derfor gælder det om at udvikle dem, der er her, siger Mikkel hemmingsen, der er regionsdirektør i region Syddanmark.

Morgendagens vindereden første af seks konferencer finder sted 12. oktober og har fået navnet

”Morgendagens vindere”. For netop ved at blive klædt godt på strategisk kan stå forrest, når fremtiden bliver til nutid.

Cheføkonom fra danske bank, Steen bocian, taler om den globale økonomis udvikling og hvilken betydning, det har for topledere i Syddanmark.Ole daugbjerg, der er Chief reputation Officer fra danfoss, fortæller om den største strategiændring i danfoss no-gensinde – Core & Clear.

bestyrelsesformand for dSV, kurt Lar-sen, fortæller om sine erfaringer med at ansætte topledere.

Anders geert Jensen, der er grundlæg-ger af og Chief International Officer i designit, sætter fokus på hvilken rolle, direktionen spiller, når en vidensvirk-somhed skal have succes på det glo-bale marked.

endelig giver professor Flemming poulfelt, CbS, et bud på, hvordan virksomhedslederens rolle ser ud i fremtiden.

kræS FOr TOpLedere I SyddANMArk

Tekst: Julie Ligaard VesterbyFoto: Lasse hyldager

der er seks konferencer for syddanske toplederen. i foråret er emnet innova-tion.

eT NyT NeTVærk FOr TOpLedere I SyddANMArk er

eTAbLereT. SekS kONFereNCer SkAL gIVe VIdeN TIL AT

TACkLe FreMTIdeNS UdFOrdrINger.


kLIk INd NUdeT gOde LIV er NAVNeT på deN Nye hJeMMeSIde, der SAMLer TAL,

pUbLIkATIONer Og ANdeT SpæNdeNde bAggrUNdSMATerIALe.

regIoNAL udVIKLINgsPLANher finder du seneste nyt om arbejdet

med at skabe den nye regionale udvik-

lingsplan.

NYe PuBLIKATIoNerer der en ny kontur for min kommune?

eller en ny temapublikation? Find de

nyeste publikationer om regional udvik-

ling her.

fAKTA PÅ KorTher finder du interaktive kort, hvor du

kan se fakta fordelt på kommuner, region

og hele landet.

regIoNeNs PuLsVælg mellem Vækstbarometret og

borgerpanelet, hvis du vil vide, hvordan

virksomheder og borgere har det i regio-

nen. der er nye undersøgelser fire gange

om året.

sYddANMArK Nugik du glip af en udgave af Syddanmark

NU? Fortvivl ikke - du finder alle udgaver

af magasinet i bladrevenlig version.

www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv


Opgør Med g MLe VANer

Tekst: Ole SønnichsenFoto: Lasse hyldager

hVIS dANMArk SOM NATION SkAL kLAre SIg I eN gLObALISereT

VerdeN, SkAL UNIVerSITeTerNe åbNe SIg eNdNU Mere MOd

OMVerdeNeN, MeNer VIdeNSkAbSMINISTer ChArLOTTe

SAhL-MAdSeN.

"Vi har brug for de humanistiske fag i Danmark. Vi mestrer bare ikke altid at gøre dem relevante uden for et megetsnævert felt. Kandidaterne skal stadig have en høj faglighed, men de skal også lære at tænke tværfagligt, for fremtidens job står altså ikke i ”Hvad kan jeg blive?”."Charlotte Sahl-Madsen om humanistiske fag


Opgør Med g MLe VANer


U niversiteterne skal give os noget at leve af, og noget at leve for Således definerer videnskabsmi-

nisteren universiteternes opgave. det er ambitionen, at den viden, samfundet in-vesterer i, og som forskerne frembringer, i øget omfang skal gøres tilgængelig for især små og mellemstore virksomheder. derudover forventer ministeren, at uni-versiteterne agerer de paraboler, der kan opfange signalerne fra en hastigt globali-seret verden og sætte dem i perspektiv, så vi kan øge vores forståelse af verden – og af os selv.

Tidligere hed mantraet ”Fra forskning til faktura”. Men den formulering finder videnskabsministeren ikke tilstrækkelig dækkende. Universiteterne skal uddanne dygtige kandidater, drive forskningspro-jekter og formidle viden og forskning til danske virksomheder, der så kan omsætte den nye viden til nye produkter og nye services. Til vækst og nye arbejdspladser. For ministeren vil se vækst.

– der er brug for en kærlig og konstruktiv udfordring af universiteterne, som hun di-plomatisk formulerer det.

– Universiteterne har en vægtig sam-fundsmæssig opgave at løse. Men det er tiden at overveje hvilke vaner og rutiner, der bør bevares, og hvilke der trænger til en ordentlig rusketur. Vi lever i en dyna-misk, globaliseret verden. det skal uni-versiteterne forstå og agere efter. Uden at kompromittere kvaliteten af undervis-ningen og forskningen, uddyber Charlotte Sahl-Madsen. det handler ikke om at pille ved univer-siteternes ret til selvbestemmelse men om at sende et overordnet signal om, hvordan hun og dermed regeringen gerne ser vejen til fremtidig vækst lagt ud.

Mere end teknologioverførsel– Universiteterne er befolket af begejstre-de, ansvarlige personer, der brænder for højeste faglighed. det danske forsknings-miljø er internationalt anerkendt. Men den viden skal jo ikke forblive på univer-siteterne. den skal også ud i virksomhe-derne. I dag varetages den opgave af især gTS-institutterne (godkendte Teknolo-giske Serviceinstitutter), men vi skal nå ud til langt flere virksomheder, end de ca. 20.000, som gTSerne arbejder sam-

men med i dag. Vi bliver også nødt til at tænke langt mere holistisk, for teknologi kan ikke stå alene. Vi skal også formidle viden om fx markedsforståelse, kulturelle forskelle og innovationsprocesser, siger Charlotte Sahl-Madsen

– For nylig var jeg i kina og mødte bl.a. flere danske erhvervsledere. de sagde samstemmende, at udfordringerne ikke kun handlede om, at kinesernes løn var 10 % af f.eks. danske ingeniørers. kineserne er også meget dygtige. de er tillige i færd med at annektere det, vi gik og troede var danske styrkepositioner. Også kinesere kan være entreprenante og kan arbejde i teams. Vi skal i danmark forstå at gribe de nye udfordringer ved bl.a. at skabe en ny global forståelse, der kan skabe ny vækst og nye arbejdspladser. denne globale for-ståelse skal bl.a. universiteterne bibringe os, tilføjer ministeren.

Verdensklasse universitetdet er regeringens mål at skabe et dansk universitet, der er blandt de 10 bedste i europa. I dag ligger københavns Universi-tet, der er rangeret som det bedste univer-sitet i danmark, på en beskeden 43. plads.

Universiteternes grundlæggende opgave skal stadig være at undervise og forske. på højeste niveau. Men med ambitionen om at uddanne kandidater, som samfundet har behov for, skal universiteterne også fremover øge de studerendes erhvervspa-rathed. Man må ikke have læst i fem år og så ikke vide, hvorledes ens viden kan benyttes, mener Charlotte Sahl-Madsen.

– I dag er det på de fleste universiteter såle-des, at de studerende først får karriereråd-givning, når de er ved at være færdigud-dannede. det bør ændres, så de studerende hele vejen gennem uddannelsen bliver ud-fordret på, hvordan de kan anvende deres viden. det er der alt for få færdige kandida-ter, der forstår i dag. F.eks. er der mange ar-bejdsløse dramaturger. det skyldes måske, at de ikke er blevet udfordret på, hvordan f.eks. de formidlingsmetoder, de er blevet undervist i, også kan bruges i helt andre sammenhænge – f.eks. til at formidle na-turvidenskab, siger ministeren.

– de unge skal øge deres forståelse for glo-bale forhold. Jeg har derfor foreslået, at på de universitetsuddannelser, hvor det er relevant, bør det være udgangspunktet, at

de unge læser et semester i udlandet. Jeg er efter dialog med flere studenterorgani-sationer slet ikke i tvivl om, at et semester i udlandet vil fremme de unges personlige og faglige uvikling. I dag er det omstæn-deligt for de unge at forberede og søge om lov til at forlægge en del af uddannelsen til udlandet. det skal vi have planlagt bedre og sat i system, tilføjer Charlotte Sahl-Madsen.

For videnskabsministeren handler ind-frielsen af ambitionerne bl.a. om at bygge videre på det bedste i den danske uni-versitetsverden – som princippet om den forskningsbaserede undervisning, samt om at forbedre undervisningen og f.eks. supplere med nye digitale undervisnings-metoder, lige som de internationale net-værk skal være stærkere.

– Jeg ved godt, at universiteterne de senere år har været gennem markante omvæltnin-ger på grund af universitetsfusionerne og implementering af den nye universitetslov. Alligevel lægger jeg op til debat nu for at sikre, at de ikke falder tilbage i gamle vaner men udnytter forandringens energi til også at udfordre tænke- og handlemåder.”

CHArLoTTe sAHL-MAdseN• 46 år.• har bl.a.været direktør for lego

visionlab, Ceo i danfoss universe og fondsdirektør i universe fonden.

• Blev den 23. februar i år udpeget som minister for videnskab, tekno-logi og udvikling.

• er opstillet som folketingskandidat for det konservative folkeparti i sønderborg-kredsen.

• Bor privat i høruphav på Als.


"Danmark skal være et attraktivt sted at studere og forske. Vi har i dag allerede stærke forskningsmiljøer inden for bl.a. fødevarer, energi og biotek, men vi skal stadig flytte os meget, hvis uddannelse og forskning skal være vores fundament for vækst."Charlotte Sahl-Madsen om danske studie- og forskningsmiljøer


d et er noget af en opgave, som medlemmerne af det nye koordi-nationsudvalg har påtaget sig.

– Vi har 22 kommuner og dermed 22 kom-munalplaner her i regionen, så hvis vi i fællesskab kan gøre den regionale udvik-lingsplan til et fælles strategisk værktøj på tværs af kommunegrænserne, vil det være flot, siger Uffe Steiner Jensen (S), der er 2. viceborgmester i Fredericia kommune.

Men han er alligevel optimist på udval-gets vegne – ikke mindst fordi han oplever et stærkt engagement i det arbejde, med-lemmerne er gået i gang med.

Også Morten Andersen (V), borgmester i Nordfyns kommune, er glad for at komme i gang med opgaven.

– kommunerne kan bidrage med konkret vi-den og arbejdsindsats. derudover vil vi gerne være med til at kvalificere diskussionen om-ring udviklingen i regionen, siger han.

Ikke varm luftOg netop det konkrete har stor betydning for de to kommunalpolitikere, for ét er en masse flotte ord om det, regionen og kom-munerne ønsker. det er noget helt andet at omsætte ønskerne til ideer, som kan bru-ges i det daglige arbejde.

– det handler naturligvis om visioner, men det må ikke gå hen og blive noget, man bare stiller op på en hylde, fordi det ser pænt ud, mener Uffe Steiner Jensen.

han ser gerne, at den regionale udvik-lingsplan bliver så konkret, at både regio-nen og kommunerne i deres strategiske arbejde kan trække på den.

– den må gerne blive endnu stærkere end sidste gang, tilføjer han.

Morten Andersen håber, at samarbejdet mellem regional- og kommunalfolk netop vil føre til konkrete, brugbare resultater.

– der er jo igennem dialog og samarbejde, at man udvikler de bedste og mest inno-vative ideer. endvidere vil diversiteten i udvalget gøre, at man i højere grad kan

kOMMUNerNe SpILLer SAMMeN Med regIONeN I ArbeJdeT Med

AT SkAbe deN regIONALe UdVIkLINgSpLAN. eT NyT UdVALg Med

repræSeNTANTer FrA både byråd Og regIONeN er gåeT I gANg

Med SAMArbeJdeT.

FrA rd TILhANdLINg



de er Meddet nye udvalg skal arbejde med strategi og koordinering mellem den regionale udviklingsplan og kommunernes planstrategier.

koordinationsudvalget består af 10 medlemmer.

fra kommunerne:• Borgmester egon fræhr (v), vejen• 2. viceborgmester uffe steiner Jensen (A),

fredericia• Borgmester Aase nyegaard (fælleslisten),

sønderborg• Borgmester Morten Andersen (v), nordfyn• Borgmester Curt sørensen (A), svendborg

fra region syddanmark:• lasse krull (C) (formand)• kristian grønbæk Andersen (B)• Preben Jensen (v)• torben smith (f)• karsten uno Petersen (A)

udarbejde en regional udviklingsplan, som tager stilling til regionens potentiale og problemstillinger, siger han.

han bakkes op af Uffe Steiner Jensen:

– hvis ikke vi bakker op om visionen med en strategi og også gerne handlingsanvis-ninger, bliver det ikke til noget.

Egne udfordringer– kommunerne har deres egne udfordrin-ger at slås med – hvordan sikrer man, at alle arbejder for det fælles bedste?

– det er rigtigt, at kommunerne langt hen ad vejen er sig selv nærmest, det er jo en del af deres opgave. Men jeg er også sikker på, at vi – fra kommunerne – også kan skabe forståelse i kommunerne for, hvor vigtigt dette samarbejde er, siger Uffe Stei-ner Jensen.

• Kick-off-konference• Kommunerunde• Anden aktørrunde

• Topmøde• Kreative workshops

• Go Live konferencer• Kick On workshops

oPdAgeLse2. halvår 2010

udVIKLINg1. halvår 2011

HANdLINg2. halvår 2011

www.regionsyddanmark.dk/

detgodeliv

regION SyddANMArk STøTTer INTerNATIONAL OrkeSTerFeSTI-

VAL, hVOr FLere eNd 10.000 MeNNeSker Får LeJLIghed TIL AT

OpLeVe UNge kLASSISke MUSIkeLeVer FrA heLe eUrOpA.

T usind musikelever fra region Syddanmark, Norden, baltikum og resten af euro-pa. 40 indendørs og udendørs koncerter. Over 10.000 publikummer. Og klassisk musik spillet af unge musikere i alderen 15 til 25 år. det er opskriften på Syd-

dansk Orkesterfestival 2011, som region Syddanmark støtter med en halv mio. kr.

de unge musikere kommer fra regionens musikskoler og fire ungdomssymfoniorkestre samt ti særligt inviterede ensembler fra Sverige, Finland, Tyskland, polen og de baltiske lande, og tilsammen vil de over fire dage i maj til næste år give borgerne i region Syd-danmark mulighed for at opleve klassisk musik på et højt niveau.

det forventes, at Syddansk Orkesterfestival 2011 kan være med til at styrke musiklivet blandt unge i hele regionen – ikke mindst når det gælder om at finde, inspirere, udvikle og styrke fremtidens musiske talenter her i området.

Indtil da vil deltagerne fra region Syddanmark øve på livet løs.

MOrgeNdAgeNS MUSIkALSke MIrAkLer





Tekst: Sune FaltherFoto: Lasse hyldager

"Vi skal ikke kommercialisere Vadehavet. Vi skal professionalisere det. Det handler om at sikre, at vore gæster får gode oplevelser med hjem, så de kommer igen."Charlotte gantzel, turistchef for esbjerg erhvervsudvikling om Vadehavet


SkAL LeVere høJVANde I OpLeVeLSeSTUrISMeNMed NATIONALpArkSTATUS Får prOdUCeNTer Ved VAdehAVeT UNIkke

MULIgheder FOr AT brANde SIg. prOJekT Ser på SyNergIeN.


k an man få safari, ansigtsmudder og høns til at gå op i en højere enhed? det er i hvert fald visionen med vadehav-sprojektet, som skal støtte op om produktionen af alt fra

sælsafari til sæbeproduktion og unikke fødevarer under den fæl-les paraply, at det er skabt med, i og ved Vadehavet.

Vadehavsprojektet er støttet af bl.a. region Syddanmark og den europæiske Fond for regionaludvikling. Over tre år skal projek-tet støtte op om initiativer, der kan skabe vækst og økonomi i regionen. Ifølge winnie Abildgaard, der er projektleder på sagen, er der i hvert fald initiativer nok at tage fat på:

– der er rigtig mange gode ideer og muligheder, som bliver prø-vet af. Vi arbejder så med at finde ud af, hvordan de initiativer bedst kan brandes, distribueres og udvikles ud fra en fælles va-dehavsprofil, siger winnie Abildgaard.

Samles i pakkerFormålet er at få flere besøgende i området uden for højsæso-nen og derudover at få øget døgnforbruget hos de gæster, der besøger området. I dag bruger besøgende i området relativt lidt sammenlignet med besøgende i resten af landet, og det skal ændres.

Indsatsområderne er samlet i fire søjler: Natur, Maritim, kunst og gourmet. Alle søjler er bredt defineret, og mange vil spille naturligt sammen i skabelsen af oplevelser. Måske kan et smukt stykke glaskunst forene det øjeblik, hvor stærene skaber sort sol. eller en udflugt i Vadehavet kan skabe appetit til en gourmetop-levelse:

– det drejer sig om at formidle det på en ny måde, siger Charlotte gantzel, turistchef for esbjerg erhvervsudvikling:

– Vi skal se de sammenhænge, der kan føre til nye produkter. Vi skal udvikle forretningsmodellen; pakke det ind i nogle projek-

ter, der kan sælges for en merværdi. I sidste ende handler det om at skabe vækst og arbejdspladser, siger hun.

Spis Vadehavetgastronomien er en vigtig del af Vadehavet, og hos Thyra Lange wraae i restaurant Vadehavet ved hjemsted Oldtidspark kan man få en bid af Vadehavet.

restauranten ligger på en lille bakke og kan levere en 180-gra-ders udsigt så betagende, at man må gibbe efter vejret. øjnene får strækmærker af at se på langfart ud over marskområdet. To, tre, ti kilometer ud.

der skal derfor noget særligt til for at få folk til at kigge ned på tallerknen, og det får man så også:

– rømø-rejer, hjortekød fra højer, marsklam fra gånsager, økolo-giske kyllinger fra Sødam. Vi serverer så meget lokalt som mu-ligt, siger Thyra Lange wraae, som også får ribs- og solbærsaften leveret fra nærområdet og har en aftale på vej om grøntsager fra en køkkenhave klos op af Vadehavet.

Ikke kun fordi det smager godt – også fordi, det efterspørges:

– Vore gæster vil gerne have historien med. Jeg fortæller altid, hvor maden kommer fra. At den kveller eller sorre, som de spiser nu, kun vokser i Vadehavet. det er værdsat, siger Thyra Lange wraae.

hun er sikker på, at man kan sammensætte pakker, så turisterne både for en bedre oplevelse og bruger mere tid i Vadehavsre-gionen:

– Vi har selv kombineret en østerstur til Vadehavet med en runde golf og en afsluttende middag her, og den slags skal vi have mere af. Interessen for området er bestemt i vækst, siger Thyra Lange wraae.


sTATus PÅ NATIoNALPArK VAdeHAVeT

vadehavet blev udpeget som nationalpark 2008. fra maj til september 2010 har miljøminister karen ellemann (v) haft parken til høring hos borgere, lodsejere, interesseorganisationer og myndigheder, som i fællesskab har drøftet rammerne for nationalpark vadehavet. det forventes, at nationalpark vadehavet kan åbnes i løbet af efteråret.

VIL du gerNe ModTAge sYddANMArK Nu?hvis du gerne vil modtage syddanmark nu, skal du blot melde dig til – så får du magasinet tilsendt gratis seks gange om året.

gå ind på syddanmark.nu, så kommer du ind på den side, hvor du kan melde dig til.

eller send en sms til 1220 med teksten s nu navn Adresse By.

Documents

Syddanmark NU Nr. 10