-
Siden anden verdenskrig er der sket storeændringer i
fjerkræproduktionen. Indførslenaf nye produktionssystemer, robuste
oghøjtydende dyr, forbedret management ogindførslen af biosecurity
har medført en storproduktionsfremgang med lav mortalitet. Ide
senere år har forbrugerønsker medført atudvikling af udendørs
produktionssystemer,hvor de klassiske fjerkræsygdomme nu erpå
fremmarch med en forhøjet mortalitet tilfølge. Forfatterne
diskuterer, om de uden-dørs produktionssystemer reelt har betydeten
forbedret velfærd for hønerne.
IntroduktionSiden anden verdenskrig er der sket storeændringer i
den industrialiserede fjerkræ-produktion. Konkurrencemæssige
hensynog behovet for billig protein har medført
nyeproduktionsformer, hvor nye staldsystemerer blevet taget i
anvendelse baseret på ud-vikling af ny teknologi. Samtidig med
denneudvikling er der sket store ændringer i dyre-materialet som
følge af et intensivt avlsar-bejde, som bl.a. har haft til hensigt
at frem-bringe en høne, der har en høj ægydelsemed en god
ægkvalitet og med et lavt foder-forbrug, men som også repræsenterer
en ro-bust og livskraftig høne. Dette er til dels lyk-kedes. De
danske høners gennemsnitligeægydelse målt i 365 dage var i 1960 på
238æg pr. høne (Bælum, 1961). I år 2000 varden tilsvarende ydelse
317 æg pr. høne(Anonym, 2002a). I løbet af 40 år er høner-nes
ægydelse blevet 75 æg større svarendetil en fremgang på 33%. Tabel
1 viser udvik-
lingen i den gennemsnitlige årlige ægydelsesamt udviklingen i
dødeligheden i opdræt-nings- og æglægningsperioden (Hilbrich,1985).
Hilbrich (1985) anfører endvidere, atfoderforbruget pr. æg var
henholdsvis 370g,240g, 180g og 160g i årene 1935, 1950, 1965og
1983.
Dødeligheden under konventionel op-drætning og tilsvarende
ægproduktion i deintensive systemer ligger i dag i Danmark
påomkring 7-8%, og foderforbruget pr. æg lig-ger på omkring 125 g
(Anonym, 2002a).Denne udvikling skyldes, som nævnt, etmålrettet
avlsarbejde og ny teknologi, som erblevet implementeret, men
herudover er derogså sket en koncentreret indsats
omkringeliminering og forebyggelse af sygdomme.Dette er blandt
andet sket ved introduktionaf effektive vacciner og
coccidiostatika, ud-vikling af bedre foderblandinger samt
ind-føring af forskellige driftsmæssige strategierså som
biosecurity, anvendelse af lyspro-grammer og “alt ind – alt ud”
princippet(Hilbrich, 1985, te Winkler, 1997).
På trods af de mange forbedringer er om-fanget af den danske
ægproduktion imid-lertid blevet reduceret væsentligt
siden1950’erne, hvor Danmark var den størsteægeksportør i Europa og
rådede over om-kring 12 mio. æglæggende høner fordelt påflere
tusinde bedrifter. Men i perioden frasidst i 1950’erne og frem
gennem 1960’erneblev den danske ægproduktion udkonkurre-ret af
blandt andet Holland, som øgede sinproduktion betydeligt i denne
periode,blandt andet fordi man gennemførte en kon-
sekvent brug af æglægningsbure. I Dan-mark var brug af
æglægningsbure forbudtfra omkring 1920 og frem til 1979,
hvilketbetød at erhvervet ikke var konkurrence-dygtigt. Ved
Danmarks indtræden i Det Eu-ropæiske Fællesmarked i 1973 var
danskkonsumægsproduktionen nået ned på et ni-veau, som stort set
svarede til efterspørg-slen på hjemmemarkedet. I maj 1979
fikDanmark en lovgivning, som tillod anven-delse af æglægningsbure,
men med et kravom, at belægningen ikke måtte overskride etbestemt
niveau. Tilsvarende regler fandtesikke i de øvrige Europæiske lande
før 1988,hvor der kun blev stillet krav om, at hverhøne mindst
skulle have 450 cm2 mod detdanske krav, der siden 1979 havde været
600cm2 pr høne.
DyreneDen mest anvendte liniekrydsning i Dan-mark har helt
tilbage til 50’erne været base-ret på en afstamning af hvid
italiener. Det erstadig denne liniekrydsning, der altoverve-jende
benyttes i æglægningsburene. Ægpro-duktionen i de alternative
systemer er over-vejende baseret på en liniekrydsning, somhar brune
fjer, og som hidrører fra sam-menkrydsning af forskellige brunt
befjeredeafstamninger. Disse liniekrydsninger læggerogså æg med
brun skal. Opdelingen mellemhvide høner i æglægningsbure og
brunehøner i alternative systemer er primært sketsom følge af en
opfattelse blandt forbruger-ne om, at den brune skalfarve i sig
selvskulle være en kvalitetsfaktor. Hertil kom-mer, at der i
pakkerikredse har været en op-fattelse af, at det var godt at
markere en for-skel til buræggene for herved sikre fuldtroværdighed
omkring produktets her-komst. I den allerseneste tid er der dog
rejstspørgsmålstegn ved, om denne skelnen erfordelagtig, da visse
forhold peger i retningaf, at en liniekrydsning med hvid
italienermåske i grunden vil klare sig bedre i frit-gående
systemer. Denne opfattelse manglerdog at blive bedre belyst, inden
der kan si-ges noget konklusivt.
Ægproduktionen i dagI dag er der godt 4 mio. æglæggende høner
iDanmark. Størstedelen af produktionen(61%) finder sted i
æglægningsbure. De re-sterende 39% sker i forskellige
alternativeproduktionssystemer, hvoraf andelen afskrabeæg udgør ca.
18%. Denne produktion
F J E R K R Æ H O L D
Dansk Veterinærtidsskrift 2002, 85, 6, 15/312
Anders Permin1, Thorkil Ambrosen2, Nicoline Maag Eigaard1, Mimi
Folden Flensburg3, Miki Bojesen1, Jens Peter Christensen og Magne
Bisgaard1
1Institut for Veterinær Mikrobiologi, KVL2Det Danske
Fjerkræraad3Institut for Husdyrbrug- og Husdyrsundhed, KVL
Sygdomme og velfærd– i økologiske og fritgående hønsehold
År Gennemsnitlige årlige ægydelse pr. høne Gennemsnitlige
dødelighed(antal æg) (opdræt og ægproduktion)
1920 90 80%
1920-1950 120 60%
1950-1960 200 40%
1960-1985 275 13%
Tabel 1. Udviklingen fra 1920-1985. Gennemsnitlige årlige
ægydelse og dødeligheden i op-drætnings- og æglægningsperioden
(Hilbrich, 1985).
-
foregår i huse, hvor hønerne går frit og haræglægningsreder og
siddepinde. Dette sy-stem minder om den måde, man holdt hø-nerne
på, før æglægningsburene blev intro-duceret. Produktionen af æg fra
fritgåendehøner sker i et system, hvor staldforholdeneer identiske
med skrabeægsanlæggene,men i tillæg hertil har hønerne adgang til
etudendørs areal. Andelen af æg fra fritgåendehøner udgør ca. 9%.
Den økologiske ægpro-duktion udgør de resterende ca. 12%.
Denøkologiske ægproduktion sker efter ganskespecifikke regler
(Anonym, 2002b). Hovede-lementerne er, at hønerne skal fodres
medøkologisk foder, at staldsystemerne ernæsten identiske med
systemerne til pro-duktionen af æg fra fritgående høner herun-der,
at de skal have adgang til et udendørs-areal. Endvidere må man ikke
foretage næb-trimning af de økologiske høner (Anonym,2001a). For at
sikre dette er der alleredenedlagt en række bestemmelser i den
eksi-sterende lovgivning (Anonym, 2001a). Bl.a.anføres, at
flokstørrelsen maksimalt måvære på 3000 dyr, at en udendørs
hønsegårdskal være fri for høner mindst 1 år af gan-gen, og at
hønerne skal have daglig adgangtil hønsegården, der skal indrettes
med læog skygge og være græsbeplantet suppleretmed rigeligt
indendørs areal til støvbadning.Det må også betragtes som en
væsentligtilføjelse, at Plantedirektoratet ved velfærds-mæssige
problemer fremover kan stille kravom udarbejdelse af en
handlingsplan til sik-ring af hønernes trivsel. De foreslåede
EU-regler for økologisk produktion omtaler enikke nærmere defineret
tomgangsperiodefor både huse og hønsegårde mellem de en-kelte hold
og angiver følgende mindstekravtil indretning: 6 høner/m2 gulv,
heraf 1/3 tilstøvbadning og hønsegård på maksimalt4000 høns/ha.
Disse regler tilsigter, at deadfærdsmæssige forhold i en økologisk
pro-duktion er tilgodeset (Gunnarson et al.,1995; Anonym,
2001a).
Ændringen fra en ægproduktion, dernæsten udelukkende foregik i
bure til enproduktion på de nuværende 61% i bure og
39 % i alternative systemer er sket som følgeat et
forbrugerønske, som dog i sin tid blevhjulpet på vej af
dyreværnsorganisationer ogpolitikere. Pt. synes fordelingen med
denævnte 60% i bure og 40% i alternative syste-mer, at have fundet
et leje, der tilsynela-dende ikke ændrer sig væsentligt. Der hardog
i det sidste års tid været perioder, hvorefterspørgslen på danske
buræg, har væretstørre end udbuddet. Inden for de alterna-tive
systemer har der været en stadig udvik-ling hen imod flere
økologiske æg, men nusynes også denne fordeling at have
stabilise-ret sig med de nævnte 9% fritgående, 12%økologiske og 18%
skrabeæg (Anonym,2002a).
DyrevelfærdForbrugernes motivation til at købe de øko-logiske æg
antages at være forbundet medønsker om sundere produkter med
højeredyrevelfærd. Dyrevelfærd er af Gunnarsonet al.(1995)
defineret som en situation, hvordyrene har optimale levevilkår i
form af lysog luft, og mulighed for at udfolde deres na-turlige
adfærd. I 1993 vedtog det engelskeFarm Animal Welfare Council “The
FiveFreedoms” som baggrund for at definere dy-revelfærd (Tabel
2).
I tilknytning til disse “fem friheder” hed-der det, at det næppe
vil være realistisk atkunne opfylde alle fem punkter helt og
fuldt
på samme tid (Anonym, 2002c). Defineret pådenne måde omfatter
dyrevelfærd også mu-ligheden for at minimere forekomsten afsåvel
kliniske som sub-kliniske sygdomme.Under optimale forhold forventer
befolknin-gen/forbrugerne, at en fritgående og måskeogså en
økologisk produktion også resulte-rer i bedre dyrevelfærd, sundere
produkterog en bedre ressourceudnyttelse. Det hidti-dige forløb i
den økologiske ægproduktion iDanmark har ikke helt levet op til
disse for-ventninger (Anonym, 2001b), hvorfor der erbehov for
yderligere tiltag inden for denneproduktion for om muligt at
forbedre forhol-dene på flere områder.
Sygdomssituationen i dagProduktionen af æg fra økologiske og
frit-gående høner er baseret på flokstørrelser påop til 5000 dyr.
Ved hold af fjerkræ i flokkepå over 30-40 dyr er man nået langt fra
denoptimale flokstørrelse, men af flere grundevil det ikke være
realistisk at basere en er-hvervsmæssig produktion på flokke af
foran-nævnte størrelse. Selv om en flok på 3000høner i flere
sammenhænge således må be-tragtes som en lille flokstørrelse, er
dennestørrelse dog langt fra det ideelle i en syg-domssituation. I
sådanne flokke eller flokke,der er væsentligt større, vil der være
ten-dens til forekomst af problemer med ab-norm adfærd, fjerpilning
og kannibalisme.Ved hjælp af forskellige driftsledelsesmæs-sige
tiltag er det dog muligt at reducere pro-blemerne. I den økologiske
og fritgåendeproduktion er det vigtigt at få
indrettetudendørsarealerne på en hensigtsmæssigmåde, så hønerne
benytter arealet på en godmåde, herunder ved at sprede sig på det
ogderved mindske risikoen for smitteoverfør-sel.
Generelt har dødeligheden blandt danskelæggehøner i den
økologisk konsumægspro-duktion dog ligget betydeligt højere
(15-25%dødelighed) end i konventionelle, intensivebursystemer, hvor
dødeligheden er på 7-8%trods en længere produktionsperiode, 8-9%
iskrabeægsproduktionen og 9-10% i den frit-
F J E R K R Æ H O L D
Dansk Veterinærtidsskrift 2002, 85, 6, 15/3 13
→
1. Frihed for tørst, sult og Dvs., de skal have umiddelbar
adgang til drikkevand fejlernæring og foder, så de kan opretholde
sundhed og livskraft
2. Frihed for ubehag Dvs., de skal sikres passende omgivelser
inklusivelæ og ly og et godt areal, hvor de kan hvile
3. Frihed for smerte, Dvs., de skal beskyttes i forhold til
disse ting,skader og sygdom og om nødvendigt skal der stilles en
hurtig
diagnose og indledes en behandling
4. Frihed til at udføre Dvs., de skal sikres tilstrækkelig plads
og ordentligenormal adfærd forhold og fællesskab med andre dyr af
deres egen art
5. Frihed for frygt Dvs., de skal sikres forhold, hvor de ikkeog
højt stressniveau bliver udsat for social lidelse
Tabel 2. “The Five Freedoms” (Anonym, 2002c)
� Figur 1. Prævalens af parasitter i forskellige
produktionssystemer i Danmark (Permin et al.1999)
-
gående produktion (Anonym, 2001a). Der fo-religger ikke nogen
systematisk kortlæg-ning af dødsårsagerne blandt økologisk fjer-kræ
(Anonym, 1996). På grund af denfritgående og mere ekstensive
produktions-form er specielt ekto- og endoparasitter hyp-pigt
forekommende i fritgående/økologiskebesætninger sammenlignet med
konventio-nelle indendørsbesætninger (Figur 1). Af ek-toparasitter
kan nævnes blodmiden Derma-nyssus gallinae som findes i op til 60%
afbesætningerne (Figur 2). Studier har endvi-dere vist, at
infektioner med rundormeneAscaridia galli (den store spolorm, Figur
3),Heterakis gallinarum (blindtarmsorm) ogCapillaria spp. (hårorm)
er vidt udbredte(Permin et al., 1999). Specielt H. gallinarumer
vigtig, da den overfører Histomonas mele-agridis, der medfører
blackhead hos fjerkræ.Histomonas infektioner er rapporteret til
atvære et stigende problem i en del fritgåendebesætninger (Figur
4). En anden vigtigendoparasitgruppe hos fjerkræ er
coccidiertilhørende slægten Eimeria. Der er også iflere besætninger
konstateret sygdomspro-blemer forårsaget blandt andet af
Pasteurellamultocida (fjerkrækolera) (Christensen et al.,1999),
Erysipelothrix rhusiopathiae (rødsy-ge), Salmonella pullorum,
Escherichia coliog egg drop syndrome (EDS76, adenovi-rus).
Størsteparten af disse lidelser ses me-get sjældent eller slet ikke
i konventionellebesætninger grundet management og biose-curity, men
er hyppigt forekommende hosøkologisk/fritgående dyr. Endvidere er
deren frygt for at Newcastle disease vil kunneoverføres til høns
fra vilde fugle.
Tilstedeværelsen og den hyppigere fore-komst af klassiske
fjerkræsygdomme, her-under ekto- og endoparasitter, i
fritgående/økologiske besætninger skyldes hovedsage-ligt, at det er
vanskeligt at tale om biosecu-
rity i staldsystemer med fri adgang til uden-dørs folde, hvor en
række bakterier, virus ogparasitter har optimale livsbetingelser,
ligesom der er en øget kontakt til den vildefauna, som kan overføre
en række syg-domme. Denne kontakt må anses for at ud-gøre en
betydelig risiko for indslæbning afde klassiske fjerkræsygdomme
(Christensenet al., 1999) lige som risikoen for indslæb-ning of
zoonoser må anses for at være væ-sentlig forøget. Endo- og
ektoparasitter me-nes at forårsage produktionstab i
størrelses-ordenen 10-20% i form af øget foderforbrug,nedsat
tilvækst og nedsat ægproduktionsamt øget dødelighed. D. gallinae
kan såle-des føre til udtalt anæmi med mortaliteter
istørrelsesordenen 40-50% i en kraftigt angre-bet flok. Ved
bakterielle infektioner er mor-
taliteten ofte meget højere end ved parasit-ter. I tilfælde af
udbrud af fjerkrækolera (P.multocida infektion) kan dødeligheden
over-stige 20% på en uge. Endvidere har et nyligtforskningsprojekt
vist, at æg fra ormen Asca-ridia galli kan overføre Salmonella
entericatil høns, hvilket på sigt vil betyde, at det bli-ver svært
at udrydde S. enterica infektioner iudendørs flokke (Chadfield et
al., 2001).Kombinationen af både parasitter (A. galli)og bakterier
(E. coli og P. multocida) kanendvidere føre til en nedsat
produktion iform af vægttab og nedsat ægproduktion ogtil en øget
dødelighed (Dahl et al. 2002; Per-min et al. 2002).
Er der opnået et højere niveau afdyrevelfærd?Det høje
sygdomsniveau og de adfærds-mæssige problemer udgør et etisk
problem,der ikke harmonerer med ideerne om øgetdyrevelfærd, lige
som risikoen for zoonoserikke stemmer overens med
befolkningensopfattelse af, at økologiske produkter er sun-dere og
mindre risikobehæftede (Anonym,2001b). Der eksisterer således et
megetstort behov for kortlægning af mulige sam-menhænge mellem
indhusning, sygdom ogvelfærd med baggrund i
besætningsunder-søgelser og multifaktorielle forsøg. Set i ly-set
af ovennævnte problemstillinger er detinteressant, at ægproducenter
i det nye ud-kast til statsregler forpligter sig til at udar-bejde
en handlingsplan, hvis der erkendesvelfærdsproblemer i besætningen.
Dagrundlaget herfor generelt ikke er til stede,vil der hurtigt
opstå problemer, når bekendt-gørelsen implementeres. Det er derfor
af af-gørende betydning, at den forskningsmæs-sige indsats øges for
at tilvejebringe mere
F J E R K R Æ H O L D
Dansk Veterinærtidsskrift 2002, 85, 6, 15/314
� Figur 2. Adult blodmide (Dermanyssus gallinae). Blodmider
udgør et stigende problem. Der er i dag ikke nogle tilladte midler
på det danske marked til behandling af infektioner (foto: Helena
Nordenfors).
� Figur 3. Tarm af høne massivt inficeret med voksne orm af
arten Ascaridia galli.
←
-
viden om sundhed og velfærd i den økologi-ske
konsumægsproduktion.
Forskning på områdetForskningen på området er begrænset bådei
ind- og udland. Til dato har forskningenomfattet en række
forsøgsopstillinger tilsammenligning af forekomst af
fjerpilning/kannibalisme, andelen af gulvæg, parasitæreinfektioner,
dødelighed i forskellige hønseli-nier inficeret med spolorm og
deres modta-gelighed for disse parasitære infektioner(Permin et al.
1998). Endvidere er indflydel-sen af foderets struktur og
tilsætning af me-thionin på produktionen undersøgt, lige
sompatogenetiske og eksperimentelle epidemio-logiske studier
udføres i forbindelse medbakterielle og parasitære infektioner.
Ligele-des er et forskningsprojekt som sigter på fo-derets
indflydelse på etableringen af bakte-rier og parasitter i tarmen
ved at blive plan-lagt. Under paraplyen af FØJO II (Direktora-
tet for FødevareErhverv) vil der i et antaludvalgte besætninger
blive foretaget syg-doms- og afgangsregistreringer.
Yderligereforskningstiltag er dog nødvendige. For ek-sempel har et
nyligt studie vist at parasitin-fektioner kan have en negativ
virkning påimmunresponset i forbindelse med vaccina-tion mod
Newcastle disease (Hørning et al.,2002). En afklaring af de
bagvedliggendemekanismer er nødvendig for at sikre enhøj effekt af
vaccinationer i økologiske be-sætninger, der er permanent
inficerede medparasitter (Permin et al. 1999). Forekomstog
betydning af interaktioner af forskelligesygdomme og deres
patogenese bør i oven-nævnte sammenhæng prioriteres højt.
Mulige tiltagAdgangen til udendørs arealer bevirker
atsygdomssituationen er fundamentalt forskel-lig fra lukkede,
indendørs besætninger (Fi-gur 5). Fra at have problemstillinger der
of-
test har været af relativ simpel karakter(d.v.s. udbrud af
enkeltsygdomme), har vi idag en situation hvor multiple infektioner
er til stede på samme tid. Og da det ikke ermuligt at etablere et
højt niveau af biosecu-rity i udgående besætninger, bør man
over-veje andre tiltag. En kortlægning af sygdom-menes udbredelse
og forløb over et produk-tionsår er derfor nødvendig for at kunne
fo-rebygge udbrud. Hvis registreringerne be-kræfter formodningerne
om, at den væsent-lig højere dødelighed i de fritgående syste-mer
kan relateres til specifikke krav, der til-godeser den økologiske
tankegang, menikke hønernes velfærd, så anbefales det, atder
arbejdes på at ændre disse krav og/elleriværksættes
foranstaltninger, der sikrer deøkologiske høners velfærd (Anonym,
2001b).Allerede i dag er en lang række vacciner,som kan bruges mod
bakterielle og viralesygdomme, tilgængelige. Disse bør så
vidtmuligt bruges for at undgå infektioner. Idenne sammenhæng er
det tankevækkende,at der i forordningen om økologisk
produkti-onsmetoder for landbrugsprodukter (Ano-nym, 2001a) er
indført en tilbageholdelses-periode på 48 timer for dyr/produkter
der erblevet vaccinerede. Der synes ikke at værenoget fagligt belæg
herfor.
Vedrørende parasitære sygdomme måman påregne, at disse altid vil
være til stedei en vis udstrækning i besætninger med ad-gang til
udendørs arealer. Fuldstændig ud-ryddelse er ikke mulig. I dag
findes der tilbehandling og kontrol af parasitære infektio-ner kun
konventionelle antiparasitære mid-ler, som ikke anses for at være
anvendeligeunder produktion, da tilbageholdelsesti-derne er lange.
Derfor må andre tiltag udar-bejdes for at nedbringe smitterisikoen
mestmulig. Der tænkes i denne forbindelse påetablering af mere
rengøringsvenlige over-flader, brænding af overflader samt
kalkningaf husene. Udendørsarealerne bør alterne-res med afgrøder.
Årlige rotationer er idenne forbindelse ikke nok, da parasitægkan
overleve i flere år. Da der er målbare ge-netiske forskelle på
dyrenes sygdomsresi-stens over for parasitære og andre infektio-ner
(Pinar-Van Der Laan et al., 1998; Janssog Bolder, 2000; Permin og
Ranvig, 2001),bør der arbejdes yderligere med dette for atfå
klarlagt arvbarhed og herunder, hvordandette kan udnyttes i
avlsarbejdet for at selek-tere mod bedre sygdomsresistens.
�
LitteraturAnonym, 1996. Økologiske ægproduktionssyste-
mer. Beretning 729. Statens Husdyrbrugsfor-søg, Foulum.
Anonym, 2001a. EØF 2092/91 (2001) Rådets For-ordning (EØF) nr.
2092/91 af 24. juni 1991 omøkologisk produktionsmetode for
landbrugs-produkter og om angivelse heraf på land-
F J E R K R Æ H O L D
Dansk Veterinærtidsskrift 2002, 85, 6, 15/3 15
� Figur 5. Udendørs arealerne er en evig kilde til smitte for
fritgående høner – ikke blot pågrund af miljøet, hvor sygdoms agens
overlever i længere tid, men også pga. smitte fra den vildefauna
(foto: Anders Permin).
� Figur 4. Histomonasmeleagridis infek-tion i høne. Bemærki de
typiske patologi-ske forandringer i le-ver og blindtarme.Histomonas
infektio-ner er et stigendeproblem. Der findes idag ingen midler
re-gistreret til behand-ling mod disse infek-tioner (foto:
AndersPermin).
→
-
brugsprodukter og levnedsmidler, senestændret ved Kommissionens
forordning nr.436/2001 af 2. marts 2001.
Anonym, 2001b. Udtalelse om æglæggende høner.Det Dyreetiske Råd.
Justitsministeriet.
Anonym, 2002a. Beretning fra Det Danske Fjer-kræraad, 2001.
Anonym, 2002b. Plantedirektoratet. Administra-tive order on
organic farming in Denmark.www.pdir.dk
Anonym 2002c. Alberta Farm Animal Care Associ-ation. The Five
Freedoms.www.afac.ab.ca/five_freedoms.htm
Bælum, J., 1961. Særtryk af bilag til Landøkono-misk
Forsøgslaboratoriums efterårsmøde1961. Afdelingen for
fjerkræforsøg, Frederiks-berg.
Chadfield, M.S.; Permin, A.; Nansen, P.; Bisgaard,M., 2001.
Investigation of the parasitic nema-tode Ascaridia galli as a
potential vector forSalmonella dissemination in broiler
poultry.Parasitol. Res. 87, 317-325.
Christensen, J. P.; Petersen, K. D.; Hansen, H. C.;Bisgaard, M.,
1999. Forekomst af fjerkræko-lera i dansk avifauna og
fjerkræproduktion.Mulige smittemæssige sammenhænge.Dansk Veterinær
Tidsskrift 1999, 82, 342-346.
Dahl, C.; Permin, A.; Christensen, J.P.; Bisgaard,M., 2002. The
interaction between Pasteurellamultocida and Ascaridia galli
infections inchickens. Vet. Micro. (in press).
Gunnarson, S.; Odén, K.; Algers, B.; Svedberg, J.;Keeling, L.,
1995. Poultry health and behavi-our in a tiered system for loose
housed layers.Institutionen för husdjurshygien, Rapport 35,112
s.
Hilbrich, P., 1985. History of Poultry Health. InProceedings of
Second European Symposiumon Poultry Welfare. Ed. Rose-Marie
Wegner,pp 47-54.
Hørning, G.; Rasmussen, S.; Permin, A.; Bisgaard,M., 2002.
Investigations on the influence ofparasites on vaccination against
Newcastledisease virus under village conditions. Trop.Ani. Health
Prod. (in press).
Janss, L.L.; Bolder, N.M., 2000. Heritabilities ofand genetic
relationships between salmonellaresistance traits in broilers. J.
Anim. Sci. 78,2287-2291.
Permin, A.; Bisgaard, M.; Frandsen, F.; Pearman,M.; Kold, J.;
Nansen, P., 1999. The prevalenceof gastrointestinal helminths in
different poul-try production systems. Brit. Poul. Sci.
40,439-443.
Permin, A.; Christensen, J.P.; Bisgaard, M., 2002.The
interaction between Ascaridia galli andEscherichia coli infections
in chickens. Avi.Pathol. (in press).
Permin, A.; Nansen, P.; Bisgaard, M.; Frandsen,F., 1998.
Investigations on the infection andtransmission of Ascaridia galli
in free rangechickens kept at different stocking rates. Avi.Pathol.
27, 382-389.
Permin, A.; Ranvig, H., 2001. Genetic resistance inrelation to
Ascaridia galli in chickens. Vet. Pa-rasitol. 102, 101-111.
Pinard-Van Der Laan, M.H.; Monvoisin, J.L.; Pery,P.; Hamet, N.;
Thomas, M., 1998. Comparisonof outbred lines of chickens for
resistance toexperimental infection with coccidiosis (Eime-ria
tenella). Poult. Sci. 77, 185-191.
Te Winkler, G.P., 1997. Biosecurity in poultry pro-duction:
where are we and where do we go?Acta Vet. Hung. 45, 361-372.
F J E R K R Æ H O L D / O K 2 0 0 2
Dansk Veterinærtidsskrift 2002, 85, 6, 15/316
←
Archived at http://orgprints: org/00001877: Archived at
http://orgprints.org/00001877
