Embed Size (px)
Citation preview
SYMFO-NYTA
ALB
ORG
SY
MFO
NIO
RKES
TER
S
VEN
NER
24. årgang nr. 2 Dec.2015/Jan. 2016
Aalborg Symfoniorkesterogså
Børnenes og ungdommens symfoniorkester
Symfo - Nytmedlemsblad for foreningen Aalborg Symfoniorkesters
VennerRedaktion:
Kirsten M. Borup (ansv. for dette nummer) Stof kan bringes under
mærke, hvis skribenten er redaktionen bekendt.
Eftertryk med kildeangivelse er tilladt.
Tryk: Fjerritslev Tryk
Bestyrelsen i alfabetisk orden:
Kim Topholm Andersen SekretærRåbjergvej 119220 Aalborg Øst 21 96 71 29mail: [email protected]
Kirsten M. Borup RedaktørStaunvej 359240 Nibe 98 35 52 35mail: [email protected]
Lise Gam Jensen webmasterNørredigavej 1229440 Aabybro 20 73 41 22 [email protected]
Bjarne Juel Nielsen FormandPoseidonvej 6,9210 Aalborg SØ 29 25 09 11mail: [email protected]
Jan Mygind NæstformandGyldenlakvej 89400 Nørresundby 40 52 42 71mail: [email protected]
Jan B. Pedersen KassererSkovparken 32B,9000 Aalborg 26 81 38 73mail: [email protected]
Suppleanter:Kirsten Lodbjerg JacobsenKlosterjordet 8, st. lejl. 49000 Aalborg 23 34 31 [email protected]
Et rigtigt Godt Nytår til
ASOVsmedlemmer koncertgængere
musikerne og alle musikelskere
Er et nyt år er skudt igang, og vi er gået ind i 2016, hvor vi vil glæde os til mange koncerter med nordjydernes symfoniorkester, I skrivende stund kommer jeg til at tænke på, hvor heldige vi er i Nordjylland stadig at have vort symfoniorkester.
Det var ingenlunde en selvfølge. Som nogle måske vil huske, ville kulturmini-ster Elsebeth Gerner Nielsen i 1999 skære et antal musikere væk, så vi nordjyder ville sidde tilbage med en symfonietta. Men en mur rej-ste sig om orkestret, breve til kulturministeren sendt. Stor var glæden, da modstanden betød, at man opgav at "beskære" vort orkester. kmb
3
3
Musikchef Jan Kvistborgs indlæg i
Nordjyske Stiftstidended.13.august 2015Kultur Sektion 5 Side 2
Jeg kender tre unge mennesker, Alex ander, Gro og Anna, der har været i Andalusien med deres forældre i sommerferien. Da de fortalte mig om ferien, gjorde de mig opmærksom på to oplevelser, som jeg efterfølgende har fund eret over.Den ene oplevelse udspringer af en situation, hvor de unge men-nesker af deres mor fik en for dem uinte res sant og irrelevant belæring om Columbus' liv og færden samt kate dra lernes arkitektoniske op-bygning. De unge menneskers hold ning var helt klart den, at denne intellek-tuelle belæring burde de have hørt hjemme i skoletiden og ikke på en ferie.Den anden oplevelse var, da de unge mennesker mødte en frodig dansk kvinde bosiddende i Spani-en, og hun passioneret og med åbne arme bød velkommen og med et stort enga gement levende ind-drog de unge mennesker i hendes kreation af den spanske natio-nal-ret paella.
DISSE TO OPLEVEL SER gav mig stof til eftertanke. Hvis man ana-lyserer det, vi har at gøre med - på den ene side formidling gennem information og intellektet, og på den anden side formidling gennem engagement, passion og emotion.Det var tydeligt, at den intellektu-elle information bevirkede, at de unge mennesker lukkede af for at opleve og blive påvirket af kultur.
Derimod åbnede kvindens engage-ment og passion samt den måde, hun formidlede kultur gennem madlavning virkelig alle sanserne hos de unge mennesker, gjorde
MUSIKCHEFENS KLUMME
5
dem nysgerrige og gav dem endda lyst til at tage del i madlavning efterfølgende.JEG KAN IKKE lade være med at fundere over de to metoder til at formidle kultur på.
I hvilken rækkefølge tager vi tin-gene? Tit ser jeg i kultursammenhænge, at information bliver intellektuelt givet, før man oplever mødet med den levende kunst. Der er argu-menteret for, at det er nødvendigt at have en intellektuel ballast for at kunne forstå et kunstværk, en kom-ponist eller et stykke musik.Men det er lidt interessant, at da de unge mennesker fik en belæring, så lukkede de ned for selve oplevel-sen af kulturen og sagde: " Vi er her for at opleve og ikke for at blive belært". Det interessante ved oplevelsen med paellaen er, at de unge men-nesker blev tændt lige præcis i mødet med passion og udtrykte følelser, som skabte det rette rum for, at de blev berørte.
Man kunne fundere videre over, at hvis en kulturinstitution ikke fo mår at skabe engagement og følelses-mæssige relationer til deres gæster, så ligger der en risiko i, at den kul-tur, man forsøger at formidle, ikke får det rette rum for at udfolde sig.
JEG SYNES, DET er interessant med den måde, som mange museer er begyndt at formidle historien på. Jeg har selv her i sommer oplevet to forskellige formidlingsmetoder.Den ene var på et museum, hvor jeg troligt gik rundt til de små skilte og læste og læste om vikingeredska-ber. Den anden formidling var på et museum, hvor et menneske, meget engageret og passioneret, fortalte om vikingeredskaber.Jeg må sige, at som de unge men-nesker i Andalusien ikke blev fest-stemt af belæringen om Columbus, så havde jeg lidt den samme ople-velse, da jeg læste om vikingered-skaberne.Derimod gik det rent ind, da pas-sionen var det, der først blev for-midlet til mig. Efterfølgende gik jeg faktisk hjem og læste om vikingetiden, fordi kustodens passion for vikingetiden havde vakt min interesse.Jeg ender med at tænke, at hvis kunst skal røre og berøre, skal der være en følelsesmæssig forbin-delse mellem modtager og afsen-der, skabt gennem engagement og passion, inden eller samtidig med information.
4
5
Et tilbageblik – og lidt om fremtiden -
Formandens Klumme
Sæson 2014-15 sluttede med en koncert med et rent engelsk pro-gram – Benjamin Brittens "Four Sea Interludes" og Vaughan Wil-liams "Sea Symphony".Det var samtidig orkesterets sidste koncert med Rumon Gamba som chefdirigent, og dermed også af-slutningen på endnu en vigtig peri-ode i orkesterets historie.Rumon Gamba tiltrådte som chefdirigent i 2011, oprindelig for en periode på 2 år, men der var enighed om at forlænge hans kon-trakt med endnu 2 år, så det blev ham, der kom til at føre orkesteret ind i Musikkens Hus. Det skete også med engelsk musik på programmet, nemlig Elgars Enigma-variationer, hvor orkeste-ret virkelig fik mulighed for at vise de mange akustiske muligheder i vores fantastiske nye sal.Rumon har – blandt andet - brugt sine 4 år med orkesteret til at pro-movere sit hjemlands musik. For mit eget vedkommende har det især betydet, at jeg for alvor har fået smag for kvaliteten og skøn-
4
heden i Benjamin Brittens musik.Så herfra skal der lyde en stor tak til Rumon for 4 dejlige år. Vi er mange, der kommer til at savne hans fine, små introduktioner til værkerne, og ikke mindst hans ka-risma og hans dynamiske direktion. Vi håber, at Rumon ofte vil dukke op som gæstedirigent fremover.
Vi er nu gået ind i sæson 2015-16, hvor orkesteret ikke har nogen chefdirigent, men til gengæld får besøg af en lang række gode diri-genter fra hele verden. Og hertil kommer, at Michael Schønwandt har accepteret en post som 1. gæs-tedirigent og kunstne-risk rådgiver, så mon ikke, orke-sterets videre udvikling er sikret.Sæson 2014-15 var også den, hvor venneforeningen kunne af slutte sit mangeårige arbejde med indsam-ling af midler til en koncertmester-violin. Det skrev jeg lidt mere om i det foregående nummer af Symfo-Nyt, så her vil jeg bare fortælle, at Yana Deshkova stadig er meget be-gejstret for violinen.
6
Referat af ASOVs bestyrelsens møde med
musikchef Jan Kvistborg
Sidst fik hun lejlighed til at demon-strere violinens muligheder – og ikke mindst sine egne evner for kammermusik ved en skøn Pro Musica koncert i Intimsalen den 3. oktober. Som det vist fremgik tydeligt ved denne lejlighed, går der nu nogen tid, før vi kommer til at høre Yana
– og dermed violinen igen, men de er begge værd at vente på.
Jeg vil derfor slutte af med at sende en varm hilsen til Yana, den vordende far Mathias og den kom-mende storesøster Nora. Vi ønsker jer alle tre held og lykke med fami-lieforøgelsen. Bjarne Juel Nielsen
7
På sidste bestyrelsens sidste møde med Jan Kvistborg d. 3. nov. lød vort spørgsmål til musikchefen, hvad foreningen kunne sætte som nyt mål for igangsætning af en ny indsamling? Svaret var, at orkesterets nuværen-de harpe, skal udskiftes indenfor ca tre år.
I den kommende indsamling tænker bestyrelsen på at inddrage crowd-fonding som indsamlingsmåde.Lise Gam Jensen taler med Mette (harpenisten) om opstarten på dette vort ny indsamlingsprojektOrkesterets administration vil stille arbejdskraft til rådighed for gen-nemførelsen af indsamlingen.
6
Musikchefens arbejdstavle
7
.Aftale om hvervning :Fin aftale om vor tilstedeværelse ved koncerter.Næste gang vil være i forbindelse med Nielsen fløjtekontertDer er ikke planlagt flere efter-koncerter, men i stedet "Mød musikeren".
ASO-venner er at altid velkomne til at stille sig op i foyen, evt. kan vi somme tider blot opstille vort banner. Dette kræver ikke forudgå-ende tilladelse på koncertdage. EvtentueltBuste af Jens Schröder: Der er lavet en buste af Jens Schrøder - stifteren af Aalborg Symfoniorkester, Den gæliske harpe
Bestyrelsen har overvejelser om, hvor det ville være passende at Som næste indsamlingsopgave for foreningen som venner af Aal-borg Symfoniorkester bliver det at bidrage til, at et af orkestrets øn-sker kan virkeliggøres. Øverst på orkestrets ønskeseddel står en kon-certharpe. Det mål er blevet valgt i samråd med musikchefen:
Det man hører er man selvLars Ole Bondes "Musik og men-neske" er, som undertitlen siger, en ‘Introduktion til musikpsykologi’, hvis primæ re målgruppe er bache-lorstuderende i musik, musikterapi og musikpædagogik, men poten-tielt henvender bogen sig til enhver med interesse for musik-psykolo-giske problem stillinger. Bogen tager en række grundlæg-gende og aktuelle emner op, som ikke tidligere har været behandlet i en samlet fremstilling på dansk, herunder hvad musik er, hvor dan musik påvirker mennesker, hvordan mennesker forstår og interagerer med musik, samt spørgsmål om musikalitet, musikalsk læring og transfer, musikalsk udvikling og musikterapi.
Bonde var i 2001 medforfatter til en udmærket indføring i musikte-rapi, som bl.a. omfattede et kapitel om musikpsy kologi og "Musik og menne ske", der er vokset ud af be-hovet for at udfolde dette kapitel til en selvstændig lærebog.
Indledningen sammenfatter med sær lig reference til den norske mu-sik forsker og musikterapeut Even Ruud forskellige musikbegreber i en model, dvs.“en analytisk/teore-tisk konstruktion”, der danner af-sæt for fremstillingen som helhed. Bogens indhold og struktur, og dermed forfatterens for ståelse af mu sikpsykologi som videnskabe-lig disciplin, må derfor forstås i forhold til modellen, der omfatter fire niveauer:
8 9
Det man hører, er man selv
1) et fysiologisk musik som lyd, herunder lydens og musikkens virkning på kroppen: resonans, indre og ydre bevægelse, vitalitetsdynamik;
2) et syntaktisk musik som sprog med betydning, herunder musikkens virkning som æstetisk fænomen, oplevelsen af sammenhæng, struktur og genera-tive principper;
3) et semantisk musik som sprog med mening, her under musikkens virkning som eksistentielt og åndeligt fænomen: op levelsen af relevans, formål, bud skab.
4) et pragmatisk musik som inter aktion, musice-ring, herunder mu sik kens virkn-ing som socialt fænomen: leg, samvær, ritualer, performance, community music, kommunika-tiv musikalitet.Disse fire niveauer skal dog ikke forstås som adskilte fra hinanden, men snarere som indgange til at diskutere temaer i eller perspekti-ver på musikpsykologi. Bogen er disponeret i tre dele. Første del handler om musik-psykologiens baggrund med ka-
pit ler om musikken i øret, i hjernen og i kroppen, som sammen med et kapitel om musikpsykologiens hi-sto rie antyder bredden i det viden-skabelige perspektiv og beskriver, hvordan musikpsykologiens udvik-ling i store træk følger psykologiens udviklingshistorie. Som afslutning på denne del gør forfatteren kort-fattet og informativt status over musikpsykologi i Danmark, Nor-den, England og Tyskland.
Anden del udfolder den teoretiske model, som blev præsenteret i ind-ledningen. Efter nogle korte afsnit om forholdet mellem musik og sprog samt musik og mening di-skuteres musikpsykologiske per-spektiver med fokus på musik som
9
lyd og vibration, musik som sprog med syntaks, musik som sprog med semantisk mening og musik som middel til kommunikation og samhandling.
Det indledende kapitel diskuterer dels forskelle og ligheder mellem musik og sprog som menings-bærende fænomener og dels forhol-det mellem sprogligt og kropsligt baseret mening i forbindelse med musik.
Dette og de følgende kapitler er ikke mindst interessante og øjen-åbnende, fordi de så tydeligt viser, at musikpsykologi trækker på en bred vifte af videnskabelige per-spektiver herunder psykologi, filo-sofi, lingvistik, musikvidenskab, naturvidenskab, antropologi og so-cialvidenskab.
Netop fordi musikpsykologi er så omfattende et fagområde, griber temaerne ofte ind i hinanden. I kapitlet ‘Musikken som sprog med mening/semantik’ omtales mu sik som betydningsbærende fæ-no men og som identitetsmarkør.
Det kunne have været nærliggende på dette sted at uddybe eller i det mindste knytte an til kropslig og eksistentiel mening som aspekter af musikalsk mening, der blev om -talt allerede i bogens første del.
Kapitlet om ‘Musikken som mid-del til kommunikation og samhand-ling’ samler en række begreber, der peger ud over musikken selv og ind i den samfundsmæssige kontekst. Dette er betydelig mere interes-sant, end den kortfattede fremstil-ling antyder, så her må man håbe, at læseren gør brug af de relevante henvisninger til litteraturen.
Bogens tredje del indeholder et udvalg af musikpsykologiske em-ne stu dier, herunder bl.a. musik lyt-ning, musik og transfer, musikalske præferencer, musikalitet, musikalsk udvikling samt musik og følelser. Disse kapitler er lidt mere udfolde-de end de foregående, og hvert en -kelt tema behandles eksemplarisk med en indlevelse, der forhåbentlig kan virke ansporende på læsere,
10 11
der ønsker at fordybe sig i læsning af de omtalte problemstillinger.
I hvilken grad opfylder bogen så sin hensigt som beskrevet i xet “en lærebog, som giver en over-skuelig og forståelig indføring i emnet eller faget musik-psykolo-gi”? Som almen indføring fungerer bo-gen udmærket, idet ‘almen’ dog ik-ke betyder, at bogen introducerer til alle sider af musikpsykologi, men netop med de afgrænsninger af fagområdet, som angives i ind -ledningen. Indledende ‘vignetter’ før hvert kapitel og illustrerende anekdoter bidrager til, at problemstillingerne gøres nærværende og aldrig mister jordforbindelse. Da den musik-psykologiske lit-teratur kan virke uoverskuelig for novicen, er der henvisninger til supplerende litteratur. Selv om fremstillingen bygger på eksplicitte valg, ville nogle ting med fordel kunne uddybes.
Musikken i hjernen I kapitel 2 om musikken i hjernen kan udvalget af stof undertiden virke lidt tilfældigt, da neuropsy-kologisk forskning med relevans for musikpsykologi er langt mere differentieret, end teksten vidner om.
Flere af de omtalte (hjerne)funk-tioner er forklaret meget sum-marisk, og det er fx vanskeligt at følge, hvordan Brocas område (der er lokaliseret i venstre tindingelap) er forbundet med reaktioner i højre hjernehalvdel.
En klarere distinktion mellem teo-rier om lokalisation, struktur og funktion kunne måske bidrage til bedre forståelse af nogle af de om-talte problemstillinger.
Dette afsnit er også et eksempel på en tendens, som genfindes i flere afsnit, til at teorier beskrives suc-cessivt og ikke nødvendigvis med overvejelser over, hvordan de skal forstås i forhold til hinanden.
Omtalen af børns deltagerstrategier i musikalske aktiviteter (Holgersen, 2002) er ikke beskrevet i overens-stemmelse med den anførte refe-rence. Der er tilsyneladende an-vendt en tidligere publikation ved omtalen af deltagerstrategierne.
Samlet set er Musik og menneske en udmærket og yderst velkommen introduktion til musikpsykologi ud fra et gennemgående musiksyn, og herved adskiller den sig fra de fleste andre bøger om musikpsykologi, der kun sjældent vier musiksynet nogen særlig opmærksomhed.
11
Bonde skriver veloplagt, så en-hver interesseret læser vil føle sig velkommen i musikpsykologiens mangesidige univers. Der er musik i film, det ved vi, og også i tv-underholdning; men er der også musik i tvs faktagenrer? Ja, det er der, påpeger Iben Have i nærværende bog, faktisk er der gennemsnitligt musik i 23% af dansk tv-dokumentars samlede udsendel sestid – og selvom mu-sikken ofte opleves ubevidst, spill-er den selvfølgelig en rolle i den audiovisuelle betydningsdannelse. Netop recipientens møde med den audiovisuelle tekst er omdrejnings-punktet i "Lyt til tv", som undersø-ger “nogle af de erkendelses- og følelsesmæssige (kognitive og emotionelle) strukturer, der ligger bag vores intuitive oplevelse af og forståelse af underlægningsmusik”.Musik er i denne forståelse et tv-æstetisk virkemiddel på lige fod med f.eks. klipning og lyssætning, og underlægningsmusik defineres ganske enkelt som al “lyd, der er lagt på’, og som ikke udspringer af eller kobles direkte til udsen-delsens fysiske, konkrete rum”. Bogens sympatiske udgangspunkt er, at vi som tv-forbrugere (og -for-skere) er yderst kompetente lyt-tere. Til gengæld, fremhæver Have, sker betydningsdannelsen langt hen
ad vejen ubevidst, og tilsvarende er den måde, hvorpå vi taler om musikkens påvirknings kraft og be-tydningsskabende effekt gene relt ganske unuanceret – og det er bo-gens mål at øge både den almene og den forskningsmæssige opmærk-somhed på tv´s brug af musik og at udforske sproglig gørelsen af tvs lydlige iscenesættelse. Udgangspunktet er således det lyd-billede, vi faktisk møder, når vi tænder for tv, og bogen er grund-læggende befriende medieoptimi-s tisk.
I stedet for at fælde æstetiske dom-me over underlægningsmusikken ar gumenterer Have overbevisende for, hvordan musik (uanset gen-re og programformat) kan være med til at forstærke virkeligheds-oplevelsen i sin måde at skabe ind levelse, medleven og rum for reflek sion. Og netop ved at styrke forståelsen af og kvalificere samtalen om tv som audiovisuelt medie kan vi ifølge Have gøre op med tanken om musik som manipulerende – “jo mere reflekterede vi bliver om musikkens virkning, jo mindre ma-nipulerede behøver vi at føle os!” Kapitlerne fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem næranalyser og te-oriudviklende kapitler. Man bliver som læser allerede i
12 13
kapitel 4 præsenteret for den første detaljerede program-analyse og får dermed hurtigt ‘fingrene ned i stoffet’, mens ce n trale dele af begrebsappa-ratet og de elegante sammen-stillinger af en række af teor-etikere og fagtraditioner først efterfølgende udfoldes. I betragtning af bogens kom-plekse teoriapparat, er det en meget sympatisk strategi, ikke mindst når der i teorikapitlerne konkreti-seres flittigt med henvisninger.
13
Meddelelse fra Musikchefen tilAalborg Symfoniorkesters Repræsentantskab
Til orientering har Aalborg Symfoniorkester meddelt, at repræsentat-skabet er nedlagt i forbindelse med ændring af vedtægterne, som er god-kendt af vore tilskuhjmyndigheder.Vi må erkende, at tiden er løbet fra institutionsmodellen med repræsent-antskab. Det er med nogen vemod at skulle und-være den kontakt, ASO har haft med repræsentantskabet gen nem årene.Vi vil gerne sige tak for den opbak-ning, som repræsentantskabet har givet ASO. De enkelte medlemmer har været gode ambassadører for den klassiske musik i Nordjylland. Der vil således ikke blive indkaldt til møde i november - som sædvan-ligt - eller fremover. Med venlig hilsen Jan Kvistborg
Danish Yearbook of Musicology - 2009 Sven-Erik Holgersen
Hvad i alverden er nu dét for no-get? – var min første tanke, da jeg første gang så et komplet be-varet sæt spillekort med noder på den nederste del, fremdraget fra gemmerne på en jysk herregård. Kan man fløjte, mens man spiller kort? Der var ikke andet for end at gribe sagen systematisk an, for et så mærkværdigt spil kort måtte selvfølgelig have en usædvanlig historie at fortælle. Skønt kortene er små, som kort nu engang er,
Musikalske spillekort
10.6,3 cm, viste emnet sig hurtigt at være ganske stort.På temmelig groft papir uden vandmærke er disse kort trykt; der er ikke nogen farver på – man kan fo restille sig, at de var beregnet på håndkolorering – og på bag-siderne er der trykt et enkelt geo-metrisk mønster ligeledes med sort tryksvær te, som i dag fremstår mørkegråt.En granskning af samtlige kort viste tilsyneladende hverken trykkeby,
14
En lille snurrig historie fra SKALK nr. 5 - 2010af
Christian Adamsen
15
trykkeri eller årstal. Andre aspekter måtte derfor undersøges, først na-turligvis kortenes motiver. Esserne er fint dekorerede med bl.a. fløjtespillere, huse og landskaber i baggrunden arrangeret omkring en stor central figur. Det er en såkaldt rocaille, som er betegnelsen for det asymmetriske ornament, som gav navnet til stil-arten rokoko, og som genfindes i talrige varianter på f.eks. møbel- og dørbeslag samt mange andre steder. I den udformning, kortspillets es-ser har, er de fra den sene rokoko, dvs. den sidste del af 1700-årene. Billedkortene har franske påskrif-ter – det vender vi tilbage til – og personerne har franske "heraldiske liljer" på dragterne.
Også musikken måtte kunne fortælle noget
Kortene var mærket f.eks. Fl: Trav. ô Viol:, dvs. flauto traverso ossia violino, hvilket er italiensk og be-tyder (travers)fløjte eller violin. En tværfløjte var dengang normalt af træ, og dens klang er blødere end den moderne tværfløjtes. Da spillekortene blev lagt op i ræk-kefølge med henblik på kopiering, viste der sig et mønster. Alle kort i Hjerter og Spar er mær-ket 1mo, altså førstestemme, mens kortene i Ruder og Klør er mærket 2do, andenstemme.
15
Kortene i Hjerter og Ruder står i G-dur, mens Klør- og Sparkortene står i D-dur. Kun damernes noder afviger; de er noteret i henholdsvis g-mol og d-mol. Melodiangivelserne og tonearterne viser, at noderne hører sammen parvis som duetter, således f.eks. Hjerter 3 og Ruder 3, Klør Da me og Spar Dame osv.Tilsammen stod vi altså med 26 tostemmige melodisatser, duetter, som bærer satsbetegnelserne alle-gro, dansente menuet og polonæse (foruden presto arioso, largetto, entrée/largo og andante.
Lad det være sagt straks: Der er desværre ikke tale om hidtil ukendt musik af Mozart eller andre berømte mestre – niveauet er la-vere, musikalsk set. På grundlag af musikkens karakter anslog den musikhistoriekyndige Mogens Friis, at den kunne stamme fra sidste halvdel af 17ƒ00-årene. Men var der tale om allerede kendt musik? Den tyske musikprofessor Nikolaus Delius stod bi og kontrollerede styk kerne et for et i den store da-ttabase over tidlig fløjtemusik RISM, Répertoire International des Sources Musicales. Kun en enkelt af melodierne (Hjer-ter 5) var kendt i forvejen. Den optræder i et nodehæfte, som blev
16
trykt i Mainz i 1811, men kompo - nistens navn er ikke oplyst, hvilket ikke er sjældent for den tids musik. Karakteren af musikken bedømmes som fransk eller fransk-inspireret.
Nu viste det sig, at der på Nasjo-nalbiblioteket i Oslo opbevares et ukomplet sæt kort, som på en gang minder om musikspillekortene, og så alligevel slet ikke. Ligheden består i, at noderne – helt som på de danske kort – hører sammen to og to i duetter, men de norske kort har ikke de »normale« spillekorts funktioner (ruder, spar osv.), men alene noder. Kortene er håndskrevne og er ori-en teret på den vandrette led.
Det norske kortsæt er langtfra kom-plet. I alt er der bevaret 20 kort, og det fremgår af nummereringen, at der oprindelig har været mindst 2.29 = 58 kort, hvoraf i hvert fald tolv er menuetter. Kortene er købt hos en antikvar i Oslo, og man kender ikke deres tidligere historie. Ingen af melodierne genfindes på de danske kort. Der er ikke angivet noget instrument.Eksistensen af disse norske node-kort syntes at vise, at noderne på de danske spillekort ikke blot kan an-ses for at være en dekoration, men at de må have haft en supple rende eller endda selvstændig funktion.
Men hvilken? Et første gæt var, at der var tale om en slags samlespil, hvor me-get musikalske kortspillere måske kunne give deres eget kort diskret til kende ved at fløjte musikken på kortet. Men noget bevis for denne brug kan selvsagt ikke gives.Spar Es er lidt mindre end naturlig størrelse foreneligt med at spille kort samtidig. Til trods for det meget lille for-mat må kortene derfor også være selvstændige noder - vel til un der-visning. Det er de to muligheder, som tegner sig. Hvad producenten har tænkt, og hvor dan kortene har været brugt, behøver dog ikke at stemme overens.
På et sent tidspunkt i denne kort-udredning fremtryllede en søg ning på internettet en artikel udgivet i 1971 af det store kunstindustrimu-seum i Hamburg - Museum für Kunst und Gewerbe. Her blev der fremdraget, blandt museets dengang 3280 forskellige sæt spillekort, et ligeledes komplet bevaret og helt identisk sæt m u -sikalske kort, omhyggeligt kom-men teret og gengivet blad for blad.Og ikke nok med det. Artiklens forfatter Alexander Pilip-czuk havde fundet frem til, at der fandtes endnu flere eksemplarer.
17
17
I England var der et sæt i Lady Char lot te Schreibers samling, nu i British Mu seum. I fyrsten af BetheimTeck lenburg på Schloss Rheda i Westfalen er der også et sæt, og der var også et i J.V.P. Tegners privatsamling i København.
Helt ens var kor tene nu ikke. Det engelske sæt er ukoloreret, og bagsidens stjerner er trykt med rødt. Westfalen-sættet, som med 27 kort er ukomplet, omfatter til gengæld enkelte dubletter. Hamborg-museets kort er kolore-rede, og bagsidestjernerne er trykt med blåt.
Også hr. Pilipczuk havde naturlig-vis gennemgået kortene, men med større held. Kongerne bærer påskrifterne Charles, Cezar, David,
Alexandre (dvs. Karl den Store), Cæsar, kong Da vid og Alexander den Store. På damerne står der Judic, Rachel, Pallas og Argine, mens knægtene er betegnet Lahire, Hector, Hogier – men på Klør Knægt står der noget helt andet, nemlig Joseph Galler.
Dette er det afgørende spor, det er nemlig navnet på en i øvrigt ikke ret kendt spillekorttrykker, som virkede i Bryssel (Bruxelles) i Neder landene mellem historie og 1786. Dermed er kortenes frem-stillingssted og -tid fastlagt.
Er der en sammenhæng mellem de mange små musikstykker? Det ser ud til, at es-konge-dame-knægt danner en sonateagtig suite af satser, mens de øvrige ni kort synes at danne en løsere forbundet række af småstykker.
18
Hvordan nu forklare de franske betegnelser og motivdetaljer? Det er ikke så vanskeligt. I 1661 nationaliserede den fran -ske stat spil lekortindu stri en i Fran-krig og brandbeskat tede ind førte kort for at begrænse en åbenbart stor og generen de im port af det te luksuspro dukt. Det skal her erindres, at kort tid-ligere blev slidt meget hurtigt på grund af papirkvaliteten; derfor solgtes de i store mængder. Først op mod vor tid blev man i stand til at beskytte kortenes overflade.
Resultatet af nationaliseringen var, at ganske mange franske produ-center udvandrede til byer i den sydlige del af Nederlandene, vore
dages Belgien, hvor der herskede friere forhold, og hvor der den dag i dag er en blomstrende spillekort-produktion. Mange af de oprindelige motiver og inspirationer hang selvfølgelig ved i de nye omgivelser, og erhver-vet gik ikke sjældent i arv. Musikkortene er fremstillet med henblik på det tyske marked. Det kan siges med bestemthed, fordi Hamborg sættet har et 53. kort med en kort fattet tyskspro get introduk-tion til musikken.
Musik og spillekort hænger mere sammen, end man skul le tro. Spillekort som sådan har rødder tilbage i middelalderens Italien, og allerede i re næssancen begyndte
19
19
man at sætte musik på spillekort. Duetterne var ét princip, men der var andre muligheder. I begyndelsen benyttede man bag-siden til at anbringe noder på, så-vel trykte som håndskrevne. Fra omkring 1720 benyttede man of tere forsiden af kortene til bl.a. at gengive scener fra kendte teater-stykker og operaer, og kombinatio-nen af tekst, illustrationer og noder er typisk for rokokoens tid. Måske udsprang de tidligste illu-strerede børnebøger heraf.Senere blev kort en måde at ud-brede kendte melodier på.
Deutsche Spielkartenmuseum i Leinfelden-Echterdingen i nær-heden af Stuttgart har blandt deres
mere end 10.000 sæt kort et spil fra 1830’erne med noder på den nedre del. Her bringer hvert kort nogle takter af to samhørende nodesystemer sva rende til højre og venstre hånd for klaver, med tilhørende tekst. Hele sangen fremgår, når man læg -ger kortene op i rækkefølge ved siden af hinanden, altså et helt an-det princip end ved de ældre spil.
Sammenfattende kan man betegne kortene med noder som en slags læringsspil. Det kan ikke udelukkes, at det sæt spillekort, som der her er tale om, alene blev købt for den usædvan-lige fremto nings skyld. Det meget ringe slid kunne tyde på det.
På grund af de musikalske spille-korts sjældenhed og usædvanlige karakter har Skalk foranstaltet en genudgivelse på grundlag af det danske sæt.
De bliver meget passende trykt i Belgien – ganske som for ca. 230 år siden.
Forinden er der foregået en næn-som digital »rensning« af de scan nede kort, og der er ligeledes foregået en »håndkolorering« af samme art, som Hamborgkortene.Hensigten har været, at de gen-trykte kort fremstår nogenlunde, som da de var nye, dog selvsagt på en mere slidstærk papirtype. Med de musikalske spillekort ka-stes der nyt lys på en i mange år glemt side af spillekort. To af de sammenhørende norske nodekort har en m enuet. Der er ikke nogen instrumentangivelser, men melodi-erne ligger godt for en violin. Nasjonalbiblioteket, Oslo.
20 21Spar es
21
Lirekasssemanden
Også en vej til musikglæden og til koncertsalen
Mangfoldige er de veje, der kan føre børn ind i glæde til musik
- også den klassiske i koncertsalen med et symfoniorkester
I min tidlige barndom på Østerbro i København var lirekassemænd og gadesangere med harmonika eller violin - måske guitar ikke en sjældenhed i baggårdene, der hørte til lejlighedskomplekserne. Når beboerne hørte musik i gården, lukkede mange et vindue op, fandt mønter frem, som blev pakket ind i avispapir og kastet ned til mu-sikanterne, som galant kvitterede med et buk eller et nik op mod vinduet, hvorfra giveren nød deres musik og viser. Disse gårdsangere lokkede altid en 7 - 8 årig pige til vinduet og be-redte nogle af de første skridt ind i musikkens og sangens verden.
Som attenårig var jeg sammen med en veninde Mother's Help i Lon-don i et år. Vi havde sagt nej tak til at komme hjem og fejre jul hos vore forældre, fordi vi ville opleve, hvordan julen blev fejret i den en-gelske hovedstad.
Men en grå og tåget fridag, hvor vi var i Londons centrum for at købe julegaver, var jeg i trist humør og fortrød lidt at have afslået en tur hjem. Men på vej ud af et julepyn-tet stormagasin, kunne vi høre musik. Lige udenfor stod en lire-kassemand og drejede på sin lire – og pludselig var det som om, alt trist humør sivede bort.
22
Jamen, livet var jo dejligt trods gråt London tågevejr og lidt hjemve. Oven i købet oplevede min veninde og jeg samme julemåned også det helt specielle londonske fænomen - fællessang af Chistmas Carols på den store plads Trafalgar Square.
En fantastisk oplevelse! Trafalgar var ganske enkelt tætpakket med mennesker. Vi sang os alle varme og glade sammen med de en-gelske Christmas Ca rols for fuld styrke og glemte ganske kolde fødder og hænder. Synd, at vi danskere i mod-erne tider synger så lidt sam-
men i det offentlige rum. Vi fandt ud af det under anden verdenskrig med de store fællessangmøder rundt om i Danmark, men det tørrede stille og roligt ud, da krigen var slut. Og ja - den rytmiske del af musik-ken kan finde ud af det.
Lirekassens historie .Lirekassen blev brugt som en social støtteforanstaltning, så de stakkels krigsveteraner kunne supplere den beskedne soldaterpension ved at spille på gader og stræder og håbe på medlidenhed og nogle småmønter i kassen fra forbipasserende og bedrestillede borgere. Når lirekassemanden kom, drog han gennem gårdene og over pladser med en lang hale af begejstrede børn bag sig.Men en lirekassemand var altså som tidligere nævnt oprindeligt en fattig invalideret krigsveteran.
23
Musik i gårdenHenry Andersen var som 59 årig i 1949 Københavns yngste lirekas-semand. Han havde epilepsi og kunne ikke tåle hårdt arbejde, så han havde drejet på kassen, siden han var ganske ung. Han spillede mest på Nørrebro og Vesterbro og helst ”Liljekonvallens Farvel” og ”Mor Danmark”. Lirekassen blev dengang kaldt et positiv, og ham, vi i dag kender som lirekassemanden, blev den-gang kaldt en positivspiller.Den-gang var der mid dagskoncert i ra-dioen. kl. 13.00 Så gik han hjem i
Wesselsgade over gården og spiste frokost. Konen Frederikke havde aldersrente, så de klarede sig.
Georg Nielsens yndlingsmelodier var ”Under Italiens himmel” og ”Tosellis Serenade”. Som 64-årig havde han levet af at dreje på lire-kassen, siden han var 27 år og fik svovlsyre i øjnene.
Carl Johan Sandbæk var ugift og boede i et baghus i Grønnegade. Han var ble vet sparket til lirekasse-mand af en hest som 16 årig, og nu
24 25
havde han drejet svinget i 50 år. Hans yndlingsmelodi var ”Manden på ristenLirekassemænd hørte til den gamle tid, og der blev færre og færre af deres slags – i 1949 var der kun 9 tilbage i hele København. Måske på grund af en bedre social-lovgivning, der bevirkede, at det ikke længere var nødvendigt for handicappede at skaffe sig til dagen og vejen ved at spille i gårdene.
Men det er ikke den forklaring, lirekassemændene selv gav.
De var kede af, at mulighederne for at dreje lirekassen ikke længere var, hvad de før havde været. Efter deres mening var forklaringen på, at der blev færre og færre lire-kasser ikke, at det sociale net blev
tættere, men at radioen med sin evindelige musik slog den rigtige drejede mekaniske ud. Når radi-oen var skruet op, var vinduerne lukkede, og så var der ingen, der kunne høre lirekasserne, og myn-dighederne standsede uddelingen af bevillinger til lirekassemænd.
I stedet fik de handicappede deres penge på socialkontoret. Den dag i dag kan jeg stadig blive varm og rørt i sindet, hvis jeg hører en lire-kasse. Men det er nu længe siden. Vist nok var den sidste gang på et torv i Lisabon, en by, hvor man blev inddraget af charmen ved gademusikanter af alle slags - for slet ikke at nævne fado - den por-tugisiske folkemusik - som man mødte overalt på pladser og gader i 19999.
Musik til arbejdet
24 25
I stedet fik de handicappede deres penge på socialkontoret. Den dag i dag kan jeg stadig blive varm og rørt i sindet, hvis jeg hører en lirekasse. Men det er nu længe siden. Vist nok var den sidste gang på et torv i Lisabon i 1999, en by,
hvor man blev inddraget af char-men ved gademusikanter af alle slags - for slet ikke at nævne fado - den portugisiske folkemusik - som jeg mødte overalt på pladser og gader i 19999.
Musik til arbejdet for køkkenpigen
Kirgsveteran måske en fremtid som lirekassemand
26
Noget tyder på, at gadesangere og -musikanter havde hævdvundne territorier. Det fik en ung19-årig vi-olinstuderende ved Musikkonserv-atoriet i København helt tydeligt at føle, da han stillede sig op på Strøget ved Storkespringvandet for at forstrække sin studiestøtte med lidt håndører.
27
I stedet fik de handicappede deres penge på socialkontoret.Den dag i dag kan jeg stadig blive varm og rørt i sindet, hvis jeg hører en lirekasse. Men det er nu længe siden. Vist nok var den sidste gang på et torv i Lisabon i 1999, en by,
hvor man blev inddraget af char-men ved gademusikanter af alle slags - for slet ikke at nævne fado - den portugisiske folkemusik - som jeg mødte overalt på pladser og gader i 19999.
Stravinskij og lirekassemanden
En gang kom Stravinskij helt uforvaren-de ind i en sag om copyright Neden for hans hotelværelse stod en lirekassemand og sang og spillede en me-lodi, der fængede så meget hos den altid lånelystne Stravinskij, at han brugte den i balletten Petruska, som han var i gang med.Det viste sig så, at det ikke var et stykke
folkemusik, som Stravinskij havde troet, men at melodien havde en komponist, som sag-søgte Stravinskij. Sagen kørte i længere tid, indtil man indgik forlig, og melodiens komponist fik en sum penge.
Ikke langt fra hvor han havde plac-eret sig med sin åbne violinkasse på asfalten, stod der en lirekasse-mand, og det varede ikke længe, før han kom hen og på en utvetydig måde gennede det unge menneske væk.
Pladser og territorier
Lirekassenaf Tom Kristnsen
1. Nu hulker den, nu hvæser den,nu bruser den nu blæser den, nu drejer lirekassens sving en skingrende musik. Nu gurgler den, nu galer den, nu hiver den, nu haler den en tone af hver orgeltragt, en symfoni af blik.
2. Og alle piger drejer rundt og svajer rundt og leger rundt med sejlgarnssløjfer tøjlende det stride, hvide hår. Med smæld mod retiraderne og genlyd af facaderne blir takten trampet i hver sjæl fra tre til tretten år.
3. Og drengene, bersærkerne, som planker plankeværkerne, gir melodien underbund af musikalske vræl. Med hylene og fagterne de understreger takterne og tramper tempo i hvert bræt med træsko tå og hæl.. 5. Og alle køkkenpigerne går ned ad køkkenstigerne og støtter deres unge bryst på rød, men fyldig arm. Og penge kommer dalende fra kvisten og fra salene; en mønt svøbt i avispapir fra hver en vinduskarm.
6. Det er et spraglet billede, hvor børn og folk er stillede imod hinanden, farvevis, i rødt og blåt og grønt, og sølvblåt sprudler bækkene om træerne og hækkene, og hækken flammer i spinat, og alt er alterskønt.
27
Palle Mørch Aps. Hasserisvej 117 9100 AalborgSætter farve på SYMFO-NYT
Returneres ved varig adresseændring til Bjarne Juhl Nielsen, Poseidonvej 6, 9210 Aalborg SØ med oplysning om ny adresse.
Aal
borg
Sym
foni
orke
ster
sVe
nner
Indhold Et rigtigt Godt Nytår ................................................................... 2 Musikchefens klumme .................................................................. 3
Formandens klumme ................................................................... 5
Møde med musikchefen................................................................ 6
Det man hører, er man selv .......................................................... 8
Musikalske spillekort ................................................................... 14
Lirekassemanden ......................................................................... 21
"Nu hulker den" - digt af Tom Kristensen.................................. 27
Indmeldelse hos foreningens formand:Bjarne Juel Nielsen, Poseidonvej 6, 9210 Aalborg SØ
tlf. 29 25 09 11 - e-mail: [email protected]
