13
KORA Temamøde 21. maj 2015 Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram

Stinne Højer Madsen - Hvordan kan man inddrage udsatte børn i egen sagsbehandling? (KBH)

  • Upload
    koradk

  • View
    38

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

KORA Temamøde

21. maj 2015

Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram

May 28, 2015 Designarbejdsgruppen

Fakta og organisation

Herning Kommune: 86.864 indbyggere pr. 1. januar 2015

Børn og unge

Center for udvikling og Økonomi

Økonomi, Sekretariat og udvikling

Center for Børn og Læring

Skoler og dagtilbud

Center for Børn og Forebyggelse

Børne- og Familie-rådgivning, PPR, Sundhedspleje,

Tandpleje, Specialinstitutioner

Styrket sagsbehandling, tidsbegrænsede

institutionsanbringelser og fokus på forebyggelse

Siden januar 2013

Indtil nu i 20% af kommunen

www.sverigesprogrammet.herning.dk

Inspirationen

www.sverigesprogrammet.herning.dk

Investeringen & forventningen

2013 2014 2015 2016

Forventet besparelse på anbringelser (SO 16)

-1.000 -2.000 -3.000 -4.500

4 sagsbehandlere + 1 teamkoord. i BOF (SO 20)

2.000 2.000 2.000 2.000

Nettobesparelse 1.000 0 -1.000 -2.500

Hernings Sverigesprogram – kort fortalt

• Et program med inspiration fra Sverige og den eksisterende forskning

Lige så god eller bedre men billigere praksis

• Tidligere opsporing og Empowerment – mest muligt ansvar tilbage til familien og

netværket

Fokus på børnenes ret til det normale miljø

Fokus på mestring i eget liv

Samskabelse med familierne og netværk

Den nødvendige indsats på det rette tidspunkt

Kortvarige institutionsanbringelser – skal ses som en behandlingsindsats

Ved opvækstplaceringer bruges plejefamilier

• Leverandører med bred og specialiseret indsatsvifte med tilpas volumen

• Tværfaglige områdeteams med tættere kontakt til skoler og dagtilbud i området

• Tættere på familierne: Tidligere opsporing og indsats, undersøgelse, matchning og

opfølgninger

• Færre børn per rådgiver som forudsætning (20-25 per rådgiver i projektperioden)

Hernings indsatstrappe

Forebyggelse

Fx

Sundhedsplejen

PPR

DUÅ

PMTO

FFT

UngMod 24-7

Åben Rådgivning

Hjemme-baserede indsatser

Fx

MST

Familiebehandling

Ungeteam & Støttekontakt

”Broen”

Anbringelse på eget værelse m støtte

Kost-/efterskole

Anbringelse i slægt eller netværk

Slægt- eller netværks-plejefamilie

Anbringelse i plejefamilie

Alm. plejefamilie

Kommunal plejefamilie

Forstærket plejefamilie

MTFC

Anbringelse på institution

Fx

Tidsbegræns-ede anbring-elsesforløb, 6-12 mdr.

MultifunC

Døgnfamilie-behandling

Alm. institutions-anbringelse

www.sverigesprogrammet.herning.dk

sverigesprogrammet.herning.dk

BOF SUP

PPR

9 socialrådgivere 1 teamleder 4 sundhedsplejersker 3 PPR-psykologer 3 distrikter Sdr. Felding/Skarrild Brændgård Gjellerup

Praksisbeskrivelse

1. Tidlig indgang i sagerne:

Alle faggrupperne vurderer, at det er centralt, at sagerne går direkte fra

underretning til sagsbehandler og ikke først gennem en

modtagelsesfunktion. Den direkte adgang til sagerne betyder, at den

enkelte rådgiver har sagen fra start til slut. Familien undgår dermed

skift i sagsbehandler, og der kan laves et sammenhængende og ikke

mindst planlagt forløb fra start.

2. Tværfaglighed:

Organiseringen med distriktsopdelt fællesskab på tværs af faggrupper

har betydet bedre mulighed for faglig sparring, fælles indsats og

koordination. Alle faggrupper peger på dette som en væsentlig styrke

ved projektet, som, de oplever, har ført til mere sammenhængende og

fagligt velkvalificerede forløb.

May 28, 2015 Designarbejdsgruppen

Praksisbeskrivelse

3. Tilgængelighed:

Rådgivere, sundhedsplejersker, psykologer og familier oplever alle, at

det påvirker den socialfaglige praksis positivt, at rådgiverne (og de

andre faggrupper) er mere tilgængelige end tidligere.

4. Mere dialog med familier og leverandører:

Den øgede kontakt mellem rådgiver og familie betyder, at rådgiveren

kender familien bedre, og rådgiverne oplever, at de derigennem bliver

mere kvalificerede til at træffe beslutning om, hvilken indsats familien

har brug for. Dette har også en positiv indvirkning på samarbejdet

med leverandørerne, der oplever, at det styrker deres indsats, at

rådgiverne er mere tilgængelige og har bedre relationer til de børn,

unge og familier, som leverandørerne arbejder med.

May 28, 2015 Designarbejdsgruppen

Tættere kontakt og ny opfølgningsprocedure

Anbringelser på institution:

Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6. uge – ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning.

Anbringelser i professionel- eller netværksplejefamilie:

Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge det første år. Efter det første år minimum 4 opfølgninger pr. år - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning.

Anbringelser på eget værelse:

Første opfølgning efter 2 uger og herefter hver 6 uge - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning.

Forebyggende foranstaltninger efter § 52:

Første opfølgning efter 4 uger herefter hver 3 måned - ved hver opfølgning tages der stilling til om handleplanen skal revideres, dette skal klart fremgå af notat i journalen. Der skal foretages børnesamtale ved hver opfølgning.

www.sverigesprogrammet.herning.dk

KORAs midtvejsevaluering om opfølgningsindsatsen

• Der følges hyppigere op på sagerne – ca. hver 3. måned i gennemsnit

på anbringelsessager. Målet om opfølgning hver 3. måned for de

forebyggende foranstaltninger er ikke nået.

• Udover det øgede antal opfølgninger har socialrådgiverne generelt en

væsentligt tættere kontakt med familierne.

• Et lavt sagstal er en forudsætning for opfølgningsarbejdet.

• I halen af midtvejsevalueringen følger vi op

• Vi er blevet bevidste om at vores dokumentation af den kontakt, der

ikke er deciderede opfølgninger skal systematiseres og trækkes ud

May 28, 2015 Børn og Unge

Kilde: KORA, Midtvejsevaluering af Sverigesprogrammet, Marts 2015

Læs evt. mere på

www.sverigesprogrammet.herning.dk

• Her findes alle offentliggjorte dokumenter om Hernings

Sverigesprogram, inkl. skolerne og dagtilbuddenes evaluering

af det fornyede samarbejde med det tværfaglige Sverigesteam

sverigesprogrammet.herning.dk