Synscentralen

Færgegårdsvej 15 H 4760 Vordingborg

Tlf.: 55 36 33 33 sc@vordingborg.dk

www.visus.dk

Årsrapport 2018

Institut for blinde og svagsynede i kommunerne:

Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg

2

Årsrapport 2018 Synscentralen i Vordingborg Færgegårdsvej 15 H 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 33 33 E-mail sc@vordingborg.dk Web www.visus.dk Februar 2019 Redaktion, statistikker og korrektur: Vibeke Bille, Uffe Wever Pedersen og Per Nielsen Billedmateriale: Situationer på Synscentralen samt Colourbox

3

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse .......................................................................................................................................... 3

Forord ................................................................................................................................................................. 4

Artikler ................................................................................................................................................................ 5

Aldring og synshandicap .............................................................................................................................. 5

Erhvervet hjerneskade og synstræning ...................................................................................................... 7

Uddannelse og praktik på ”Syn- og hjerneskade”- området .................................................................. 9

OrCam .......................................................................................................................................................... 12

Opgørelser ........................................................................................................................................................ 14

Børneområdet .............................................................................................................................................. 14

Voksne blinde og svagsynede ................................................................................................................... 16

Fælles optællinger (børn og voksne) ........................................................................................................ 19

43 års oversigt .............................................................................................................................................. 21

Regnskab ........................................................................................................................................................... 22

Lov om social service: 2001 – 2018 oversigt .......................................................................................... 22

Budget 2018 (Leveringsaftale for 2018) .................................................................................................. 23

Regnskab 2018 ............................................................................................................................................ 23

Regnskabsbemærkninger 2018 ............................................................................................................. 24

Virksomhedsgrundlag ................................................................................................................................ 25

Leveringsaftale 2018 .............................................................................................................................. 25

Lovgrundlag ............................................................................................................................................ 27

Synscentralens bestyrelse ultimo 2018 ..................................................................................................... 28

Normering og medarbejderforudsætninger ............................................................................................ 29

Medarbejderoversigt ................................................................................................................................... 30

Ordforklaring............................................................................................................................................... 31

4

Forord

Kære læser Synscentralens primære opgave er at servicere borgere med synshandicap i de fem kommuner - Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg – med løsnin-ger, der kan afhjælpe eller lette de synsudfordringer, der opleves i det daglige, hvad en-ten dette for eksempel er i hjemmet, i skolen eller på arbejdspladsen. Sammen med borgeren arbejder vi med at finde løsninger på de udfordringer, der følger med at være blind eller svagsynet. Selv om hovedparten af dette arbejde er individuelt tilrette-lagt med borgerens særlige vanskeligheder og behov i fokus, så involverer indsatsen som regel også andre personer i borgers nærmiljø, for eksempel ægtefælle, familie, kol-leger og samarbejdspartnere.

Vi har i 2018 haft særlig prioritering af indsatsen for borgere med synsmæssige van-skeligheder efter hjerneskade (typisk blodprop, hjerneblødning eller hjernerystelse). Der er i disse år i alle landets kommuner stor opmærksomhed på denne gruppe, og det er for alvor kommet frem i lyset, at der efter erhvervet hjerneskade meget ofte fo-rekommer vanskeligheder, som måske ikke er tydelige i de akutte faser, men som især træder frem som varige eller langvarige følger, når øvrige forbedringer efter sygdom-men er indtrådt. På synsområdet regner man med, at 60-80 % af borgere med følger efter hjerneskade også er ramt på synsfunktionen, typisk med gener ved læsning, pro-blemer med at være i skarpt lys eller udfald af dele af synsfeltet. For at styrke fokus på for denne gruppe er vi i løbet af 2018 begyndt på at samle synsundersøgelse og udred-ning af disse borgere på bestemte dage, således at der er fælles opmærksomhed på disse borgeres udfordringer fra hele Synscentralens side.

På det administrative område skiftede vi pr. 1. januar 2018 til nyt journalsystem – KMD Kingo, som også bruges på flertallet af landets synsrådgivninger og kommuni-kationscentre. Det har i sagens natur krævet stor fælles indsats på Synscentralen at få registreringer og datadisciplin til at fungere smidigt og ensartet. Resultatet af arbejdet kan blandt andet aflæses i denne rapports statistik-del.

En del af Synscentralens arbejde og projekter har vi tematiseret i 4 faglige artikler, som kan læses i starten af denne årsrapport.

Per Nielsen Leder af Synscentralen

5

Artikler

Aldring og synshandicap Af Malene Søhus og Vibeke Bille, synskonsulenter for voksne

Igen i 2018 deltog synskonsulenterne Malene Søhus og Vibeke Bille i Gerontologisk Selskabs årlige nationale konference om aldring.

En meget stor del (72 %) af Synscentralens brugere er i alderen 60 år og opefter. Derfor anser vi det for vigtigt, at vi – udover synsfaglig viden – har opdateret og aktuel viden om de ældre.

Vores arbejde på Synscentralen går for en stor dels vedkommende ud på at udrede, rådgive og vej-lede mennesker med synshandicap. Og i denne artikel ønsker vi at sætte fokus på, hvad vi i særlig grad skal være opmærksomme på, når det handler om ældre mennesker med synshandicap?

Som det blev sagt i et af indlæggene ved konferencen i Gerontologisk Selskab i år: De gamle har haft et helt liv til at blive forskellige!

Når vi taler om ”ældregruppen” skal vi være opmærksomme på, at de ældre langtfra er en homogen gruppe. De kræver – ligesom alle andre borgere – en individuel tilgang i synsrehabiliteringen.

”Ældre mennesker har det til fælles, at de har levet mange år, har nogle fælles historiske erindringer og nogle fælles generationstræk, men derudover er de lige så ens og lige så forskellige som alle andre mennesker i vores samfund” (Gerontologi. Perspektiver på ældre mennesker, s. 24).

Vi lever længere

Mennesker i dag kan karakteriseres ved at leve længere og bedre. Vi lever i gennemsnit 30 år længere end vore oldeforældre, gennemsnitslevealderen for mænd er 78,8 år, for kvinder 82,8 år (Danmarks Statistik 2017).

Antallet af raske ældreår er blevet flere, ”De 75-årige er blevet de nye 65-årige”, som der blev sagt på konferencen. Antallet af dårlige år sidst i livet er uændret, men de dårlige år med svækkelse og syg-dom kommer senere.

Vi taler nu ikke kun om den 3. alder, men også om den 4. alder – de allerældste. Tal fra Danmarks statistik viser, at antallet af 100-årige er mere end fordoblet på 20 år – fra 459 i 1998 til 1093 i 2018.

Synsrehabilitering og den nye ældregeneration

Disse tendenser afspejles naturligvis også i synsrehabiliteringen, hvor vi møder ældre inden for et stort spektrum fra meget velfungerende ældre til meget gamle, meget svage ældre.

Et stigende antal af de ældre er meget velfungerende og har et stort ønske om fortsat at have en så aktiv og uændret hverdag som muligt på trods af et nedsat syn. De vil gerne leve uafhængigt af an-dres hjælp og viser stor interesse og motivation for rehabilitering. Mange er vant til at bruge compu-tere, tablets og smartphones og har derfor også let ved at lære at anvende disse produkters svagsyns-kompenserende muligheder til læsning og kommunikation.

6

Der er dog stadig mange, især blandt de ældste, som ikke har kendskab til teknologi eller digitalise-ring og for hvem det ville være en uoverkommelig opgave at give sig i kast med det.

Når man som ældre får et nedsat syn, er det ofte en del af et sammensat sygdomsbillede, for eksem-pel nedsat syn, nedsat hørelse, nedsat mobilitet, måske hjerneskade eller kronisk sygdom. Det er vi som synskonsulenter nødt til at have for øje og tage hensyn til – hvordan er den ældre borgers res-sourcer? Hvad er realistisk?

Læring og læringsstrategier – kan være en tidskrævende proces for de ældre

Synsrehabilitering indebærer ofte, at man må lære at udføre daglige aktiviteter på nye måder, evt. med hjælpemidler. Her skal vi være opmærksomme på, at de ældre ofte behøver mere tid.

Den ældre borger har i en læreproces ofte brug for gentagelser og brug for, at informationer deles op i ”bidder”. De ældre kan også være mere forsigtige end unge i deres tilgang til at lære nyt, og ofte lærer de ældre bedst i den sammenhæng, hvor for eksempel et hjælpemiddel skal anvendes (oftest i hjemmet).

Tit går det lettere med at lære nyt, når ny viden kan kobles til gammel viden og erfaring. Også i den forbindelse er tid vigtig – tid til at lytte og danne sig et billede af den ældre borgers liv, erfaringer og ønsker. Hvis ikke synskonsulenten har mulighed for at afsætte den fornødne tid, kan det betyde fru-strationer hos borgeren, manglende resultater og dermed i sidste ende spild af tid!

Nogle af de ældre har stor gavn af at lære sammen med jævnaldrende med lignende synsproblemer. Derfor afholdt Synscentralen også i 2018 ”Livsomstillingskursus”, hvor de ældre i et trygt lærings-miljø med andre ”uddannes” i at håndtere deres synsproblemer, får mulighed for at vende deres pro-blemer og løsninger med andre og fremfor alt anspores til at se muligheder i livet på trods af syns-handicappet (læs om tidligere Livsomstillingskursus i Årsrapport 2017).

Blandt de ældre borgere, især de allerældste, er der borgere, der har en så bred vifte af udfordringer, at rehabiliteringstiltag som optik, ADL og mobility-undervisning ikke vil lykkes eller er relevant.

Her må synskonsulenten tilbyde sin lyttende forståelse, overveje om få, meget enkle hjælpemidler kan lette dagligdagen og i øvrigt sikre, at pårørende og plejepersonale er klædt bedst muligt på i for-hold til at forstå og kompensere for borgerens synsproblemer i dagligdagen.

7

Erhvervet hjerneskade og synstræning Af Henrik Holton, optometrist

Case: Marie, der er uddannet lærer, har det seneste år ikke kunnet passe sit job pga. følger efter hjer-nerystelse. Hjernerystelsen har betydet, at hun dagligt er generet af lysfølsomhed og svimmelhed, og ved læsning døjer hun med øjentræthed og hovedpine.

Hvor hun tidligere var vant til at læse flere timer dagligt, kan hun nu maksimalt læse i et kvarter, før hun må lægge bogen væk. Computer kan hun heller ikke anvende, idet lyset fra skærmen generer hende voldsomt til trods for, at computerens lysmængde er reduceret.

Marie blev henvist til Synscentralen af det hjerneskadeteam, som hun var blevet tilknyttet i forbin-delse med sin hjernerystelse. Undersøgelsen på Synscentralen viste, at Marie havde svært ved at dreje øjnene indad, når hun skulle læse. Marie havde såkaldt konvergensinsufficiens, der er en WHO-diag-nose, der ofte ses i forbindelse med hjernerystelse. Symptomerne er typisk øjentræthed og hoved-pine. Marie startede et synstræningsforløb på Synscentralen, hvor hun efter anvisning skulle lave samsynsøvelser i hjemmet i minimum 2 x 5 minutter dagligt. Efter 4 måneders træning var hendes symptomer væk. Hun kunne igen læse samme mængde som tidligere, da hendes samsynsfunktion nu var blevet normaliseret.

Synstræning

Ved samsynsproblemer tilbyder Synscentralen som noget nyt synstræning. De træningsmetoder, vi anvender, er anerkendte og evidensbaserede, og der er lagt vægt på behandling af konvergensinsuffi-ciens, der er den hyppigst forekommende samsynsproblematik i forbindelse med erhvervet hjernery-stelse/hjerneskade.

Aktuelt er der 10 borgere med følger efter hjernerystelse, som er i gang med et synstræningsforløb på Synscentralen, og tilbagemeldingerne viser, at borgerne har udbytte af behandlingen. Synscentra-len har endnu for få data til at kunne dokumentere, om tilbagemeldingerne er valide, men målet er at samle en større mængde data, der kan anvendes til dette formål.

Henvisning til Synscentralen

Til Synscentralen henvises i stigende om-fang borgere med erhvervet hjerneskade og følger efter hjernerystelse. Henvis-ningsdiagnoserne spænder fra hjernery-stelse, blodprop i hjernen, hjerneblød-ninger til andre neurologiske hjerneska-der. Forskning viser, at ca. 60-80 procent af dem, som rammes af erhvervet hjer-neskade, får problemer med synsfunktio-nen. Symptomerne er mangfoldige og omfatter blandt andet dobbeltsyn, blinde områder i synsfeltet (hyppigst halvsidigt synsfeltudfald/hemianopsi), lysfølsom-hed og dårligt fungerende samsyn.

8

Dobbeltsyn

Mange får efter en hjerneskade problemer med dobbeltsyn pga. lammelse af de nerver, der styrer øj-nenes bevægelser. Ved denne lidelse kan der behandles enten med prismebriller eller en øjenocclu-sion. En prismebrille er en brille, der ved hjælp af prismeglas bryder lyset således, at der opnås en-keltsyn. Ved øjenocclusion benyttes oftest en brille, hvor det ene glas er blændet, hvorved der opnås enkeltsyn. Ved dobbeltsyn kan der ansøges om tilskud til hjælpemidlet i henhold til Serviceloven §112.

Lysfølsomhed

Mange med erhvervet hjerneskade har problemer med lysfølsomhed. Lysfølsomhed skyldes enten skade af øjets pupilfunktion eller hjernebetinget lysfølsomhed. Ved hjernebetinget lysfølsomhed op-træder lysblændingen til trods for, at øjnene er sunde og raske. Ved lysfølsomhed afprøver borgeren forskellige former for filterglas. Filterglas er farvede brilleglas (med eller uden styrke), som nedsætter påvirkningen fra de stråler i lyset, der føles blændende, og som samtidig øger kontrastopfattelsen hos brugeren. Hvilken farve filterglas, borgeren har præference for, er individuelt. Hvis årsagen til lys-blændingen er øjenrelateret, for eksempel en defekt pupil, kan der ansøges om hjælp til brillen i hen-hold til Serviceloven §112. Hvis lysblændingen er hjernebetinget, er bevillingspraksis forskellig i lan-dets kommuner. Synscentralen arbejder på at få en ensartet bevillingspraksis på området.

9

Uddannelse og praktik på ”Syn- og hjerneskade”-

området Af Bente Elisabeth Pedersen, synskonsulent for børn

I forbindelse med uddannelse inden for synspædagogik og synsrehabilitering har jeg i 2018 taget for-dybningsmodulet ”Syn og hjerneskade”. Modulet består dels af teoretisk undervisning, litteratursøg-ning, en undersøgelse, 100 timers praktik og eksamensopgave. Det har været lærerigt, og især under-søgelsen (borgerinterview) og de 100 timers praktik i kombination med den teoretiske viden har givet indsigt i området.

Hvert år rammes omkring 15.000 danskere af en hjerneblødning eller blodprop i hjernen med en hjerneskade til følge1. En tredjedel dør af tilstanden. Halvdelen får varige mén, og cirka en fjerdedel får så alvorlige skader, at de bliver afhængige af andres hjælp for at klare dagligdagen2. I den første tid er der meget fokus på genoptræningen af de meget tydelige og synlige funktionstab som lammel-ser og talevanskeligheder, mens kognitive og sansemæssige svigt først bliver tydelige og/eller udredt senere i forløbet3. Nogle af disse vanskeligheder bliver først opdaget eller erkendt, når borgeren er udskrevet til eget hjem og skal genoptrænes i kommunalt regi. Ligesom en del senfølger også først viser sig, når dagligdagen skal til at fungere i hjemmet og eventuelt i arbejdslivet4,5.

Det visuelle system er bredt fordelt i hjernen, og synsforstyrrelser kan derfor også påvirke funktions-evnen på andre områder som balance, orientering, træthed og dermed være med til at forringe livs-kvaliteten6, 7. Synsforstyrrelserne kan bestå i synsfeltsdefekter (hyppigst halvsidigt synsfeltsudfald, hemianopsi), øjenmotoriske defekter, dobbeltsyn, lysfølsomhed, sløret syn, vanskeligheder med vi-suel- og visuospatial perception og nedsat syn. Synsforstyrrelserne kan opleves som vanskeligheder med balanceevnen, læsning, udførelse af dagligdags aktiviteter, orientering og mobilitet og dermed muligheden for at færdes på egen hånd8, 9.

Hemianopsi er defineret som udfald af halvdelen af synsfeltet som følge af skade på synsbanerne. Det perifere syn, som mistes delvist ved et synsfeltsudfald, er med til at give informationer om, hvor kroppen befinder sig i omgivelserne, og hjælper med at koordinere bevægelser og balance. Hemi-anopsi kan derfor give vanskeligheder med at orientere sig samt vanskeligheder ved læsning. Øjen-motoriske vanskeligheder kan opstå efter skade i hjernestammen, hvor nervekerner, der styrer øjen-motorikken, udspringer fra kranienerverne. Nedsættes eller forhindres det ene øjes bevægelighed, så de to øjnes stilling ikke er ens, kan det give to forskellige billeder på nethinden. Det binokulære syn

1 Flachs EM., Eriksen L., Koch MB., Ryd JT., Dibba E., Skov-Ettrup L. & Juel K. (2015). Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. 2 Dansk Selskab for Apopleksi (2013). Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI. København: Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Apopleksi 17. juni 2013. (s. 58-67). 3 Sundhedsstyrelsen (2011). Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade.København: Sundhedsstyrel-sen. (s. 23-36). 4 Rowe, F. (2017). Stroke survivors’ views and experiences on impact of visual impairment. Brain and Behavior 2017. (s. 4).

5 Sundhedsstyrelsen (2011). Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade. Sundhedsstyrelsen. (s. 8).

6 Berthold-Lindstedt M., Ygge J. & Borg K. (2017).Visual dysfunction is underestimated in patients with acquired brain injury. Journal of Rehabilitation Medicine, 49 (4), 327-332.

7 Schow, T., Tesdale, T. W., Ques, K.J. & Rasmussen, M.A. (2017). Problems with balance and binocular visual dysfunction are

associated with post-stroke fatigue. Journal Topics in Stroke Rehabilitation, Volume 24, 2017, No. 1, (s. 41-49).

8 Berthold-Lindstedt M., Ygge J. & Borg K. (2017).Visual dysfunction is underestimated in patients with acquired brain injury. Journal

of Rehabilitation Medicine, 49 (4), 327-332.

9 Rowe, F. (2017). Stroke survivors’ views and experiences on impact of visual impairment. Brain and Behavior 2017. (s. 4).

10

påvirkes, hvis hjernen ikke modtager samme billede fra begge øjne, og kan medføre dobbeltsyn. Dobbeltsyn kan medføre, at personen lukker det ene øje, får hovedpine og øjensmerter samt proble-mer med dybdesynet. Vanskeligheder med øjenbevægelser kan desuden påvirke evnen til at fokusere, stille skrapt, skifte fokus, samarbejde mellem øjnene. Dette kan medføre oplevelse af sløret syn, ho-vedpine, øjensmerter, træthed samt vanskeligheder med læsning og nærarbejde.10 11

I min undersøgelse har jeg interviewet en borger, som var ramt af flere blodpropper i hjernen. Bor-geren havde været gennem rehabiliteringsforløb på sygehuset og efterfølgende kommunalt genop-træningsforløb. Sideløbende hermed havde borgeren selv betalt for privat synstræning gennem 1½ år. Borgeren havde dog stadig forstyrrelser af synsfunktionen bl.a. hemianopsi og øjenmotoriske vanskeligheder. Borgeren havde lært sig at undertrykke synsindtrykket på det ene øje, så han ikke blev generet af dobbeltsyn. Men han oplevede, at stærke synsindtryk ikke kunne undertrykkes. Gen-nem Synscentralen havde han modtaget mobilitytræning, som gjorde ham i stand til selv at færdes til fods og med offentlige transportmidler. Det var en stærk og indsigtsrig oplevelse at høre hans ople-velser og erfaringer med at få en hjerneskade og kæmpe sig tilbage til et forandret liv. Men hans gå-på-mod og accept af de forandrede livsvilkår gav optimisme i forhold til, at det kan lade sig gøre. Det gav også en forståelse for, hvor svært det kan være, og hvor mange ting der er at kæmpe med.

Praktikken fandt sted dels på Center for neurorehabilitering på Næstved Sygehus og dels på Institut-tet for Blinde og Svagsynede (IBOS), hvor jeg fulgte og deltog i 2 forskellige synstræningstilbud: Neuro Vision Technology (NVT) og Assisteret Synstræningsforløb.

Center for neurorehabilitering er et genoptræningstilbud, som borgere med erhvervet hjerneskade kan tilbydes efter akutfa-sen med den livredende behandling. For mange borgeres ved-kommende er det tiden, hvor de meget basale funktioner gen-optrænes. Jeg var primært tilknyttet arbejdet blandt fysiotera-peuter, ergoterapeuter, talepædagoger og psykologer på afde-lingen. Borgerne på afdelingen var ofte tjekket af øjenlæge, og der lå notat med eventuel diagnose. Personalet var meget op-mærksomt på eventuelle synsfeltsudfald, når de tilrettelagde genoptræningen. Men de var ofte usikre på andre synsmæssige udfordringer:

For eksempel kunne der være usikkerhed omkring borge-

rens eventuelle optik, afstandsbrille, progressiv brille, læse-

brille. Hvad er hvad?

Hvilken brille skal bruges hvornår? Passer styrken i brillen

til den aktuelle situation?

Har falckredder elle pårørende fået de rigtige briller med

fra hjemmet? Måske er brillen flere år gammel, så styrken

ikke passer.

Borgeren er i denne fase ikke altid i stand til selv at give udtryk for, hvilke udfordringer han/hun har: om det er den rigtige brille, eller om synsindtrykket virker sløret eller nedsat. I denne meget ud-satte position, hvor der skal bruges mange kræfter på at genoptræne, kan en korrektion med rigtig brille eller kompensation med forstørrelse, tilrettelæggelse af det omgivende miljø og træningsmateri-aler med gode kontrastfarver og enkle detaljer være en stor hjælp.

10 Wolter, M. & Preda, S. (2006). Visual deficits following stroke: maximizing participation in rehabilitation. Topics in Stroke Rehabil-

itation, 13(3), (S. 12-21). 11 Kahn, S., Leung, E., & Jay, W. M. (2008). Stroke and visual rehabilitation. Topics in Stroke rehabilitation 15, (s. 27-36).

11

Jeg fik mulighed for at give personalet et kort fagligt oplæg om, hvad der kan tages højde for, og hvordan der kan tilrettelægges synskompenserende. I den daglige genoptræning fik jeg lov til at op-mærke for eksempel formbræt med kontrastfarve, vurdere billedmateriale, opsætte arbejdsbelysning mv.

På afdelingen ville man fremadrettet have mere fokus på at få borgeren udredt hos optometrist for optimal optisk korrektion samt trække på vejledning i forhold til at tilrettelægge miljøet, så det er synskompenserende, når der er behov for det.

I praktikdelen på IBOS havde borgerne typisk været igennem både rehabilitering på sygehus og et kommunalt genoptræningsforløb. De var nu i hjemmet og oplevede senfølgerne af hjerneskaden, som påvirkede deres almindelige dagligdags aktiviteter.

Borgere, som visiteres til et NVT-forløb, har et synsfeltsudfald og/eller synsfeltsindskrænkning. Genoptræningsforløbet skal forsøge at udvide synsfeltet og lære borgeren at kompensere for det manglende synsfelt gennem bl.a. scanningsteknikker.

Et assisteret synstræningsforløb inden for neurorehabilitering har fokus på at genoptræne synsfunk-tionen og kan bestå af træning af øjenmotorik, øjenbevægelser, samarbejdet mellem øjnene, syn og balance med mere. Synstræningen kræver, at borgeren kan overskue og har kapacitet til at træne dag-ligt. For personer, der er ramt af en hjerneskade, kan træthed og energiforvaltning, hukommelses- og/eller forståelsesvanskeligheder være en udfordring. De kan derfor have behov for hjælp til struk-turering og tæt opfølgning for at gennemføre træningsforløbet.

I forbindelse med begge forløb foretages en grundig udredning hos IBOS’ neurooptometrist for en vurdering af behov og tilrettelæggelse af indsatsen. Dette er meget vigtigt, for at træningen kan få den rette effekt og ikke forværre de synsmæssige vanskeligheder.

Jeg fulgte en borger, som var visiteret til begge træningsforløb. I NVT-forløbet bidrog jeg primært med observationer af borgeren under træningen. Disse observationer blev efterfølgende brugt sam-men med borgeren og instruktøren til at evaluere på fremskridt og træningsindsatser.

I det assisterede synstræningsforløb fik jeg, efter en observationsdel, lov til at instruere i trænings-øvelser tilrettelagt af neurooptometristen. Men jeg fik også lov til at lave supplerende synsafprøvnin-ger og afprøvning af træningsøvelser primært i forhold til fritidsprægede aktiviteter, som viste sig at have en motiverende effekt for at træne.

De beskrevne forløb viser, at der er et behov for, at personer med erhvervet hjerneskade tilbydes en udredning af synsfunktionen. Når udredningen viser, at optiske løsninger, synstræning og/eller op-læring i kompenserende tiltag, kan styrke borgerens rehabilitering mod større selvhjulpenhed, selv-stændighed, deltagelse i samfundslivet og livskvalitet, bør det tilbydes. De borgere, der tilbydes syns-træningsforløb på IBOS, er visiteret til træningsforløbet af deres kommune. For borgere, der bor langt fra IBOS, kan dette tilbud derfor være urealistisk i forhold til lang transport. Det kan være en overvejelse, hvad der kan tilbydes i borgerens nærmiljø.

Det kræver træning Borgeren forsøger at ramme krydset med fingeren

12

OrCam Af Anders Fynbo Mortensen, IT-konsulent for synshandicappede

OrCam er seneste skud på stammen inden for det, vi kalder oplæsningsapparater. Det betyder hjæl-pemidler, der sætter mennesker, som ikke længere ser godt nok til at læse trykt tekst, i stand til at få adgang til egen post og andre mindre, men ikke uvæsentlige læseønsker.

OrCam består af en brille, hvorpå der fæstnes et kamera, som tager et billede af den trykte tekst, og

efter en kortvarig behandling af teksten, læses den op ved hjælp af syntetisk tale – således at bruge-

ren får adgang til informationen i teksten via hørelsen i stedet for gennem traditionel læsning.

Dette produkt findes i 2 udgaver. Et som udelukkende kan bruges til tekstgenkendelse, og et som

har yderligere funktioner såsom person-/ansigtsgenkendelse, produktgenkendelse og oplysninger

om pengesedlers værdi.

For at kunne udnytte disse ekstra funktioner skal brugeren selv kunne indstille udstyret til "indlæ-

rings-/programmerings-mode", tage nogle billeder og derefter indtale den besked, som skal gives

næste gang, kameraet opfanger billedet.

OrCams fordele er, at det er meget hurtigt med hensyn til tekstgenkendelse, og det er grundlæg-

gende udviklet som en transportabel løsning, som altså kan anvendes i mange forskellige situationer.

OrCam sender lyden ind via en lille højttaler, der peger mod dit øre, så man stadig har ørerne fri til

orientering, for eksempel i trafikken. Da tekstgenkendelsen næsten kan ske automatisk, er OrCam

præsenteret som et hjælpemiddel, der er let at betjene.

Siden OrCam kom på markedet i starten af 2018, har Synscentralens IT-konsulenter afprøvet det

hos 6 borgere, men det har endnu ikke ført til en konkret ansøgning.

En borger, som tænkte, at OrCam kunne være nyttigt i forbindelse med indkøb, fandt, at det var for

svært at få det til at fokusere og oplæse nyttig information på varer og skilte på varehylder. Andre

har fundet, at det var for svært at holde teksten korrekt i forhold til kameraet, hvorfor resultatet ikke

blev tilfredsstillende. Når man er helt eller næsten blind, kræver det en del tålmodighed og prøven

sig frem, inden man opnår en nogenlunde sikker fornemmelse, af hvad kameraet ”ser”.

Institutioner som Syns-

centralen har andre steder

i landet haft større succes

med at afhjælpe borgeres

behov for læsning mv.

med OrCam. Måske er vi

endnu ikke stødt på den

borger, hvor OrCam var

den rigtige løsning. Dette

ændrer dog ikke på, at

OrCam er en interessant

nyskabelse på området

inden for oplæsningsap-

parater.

13

Der sker for tiden stor udvikling på dette område, og medier som aviser og TV udviser stor interesse

for produkterne, hvilket undertiden fører til større forventninger, end der måske reelt er basis for.

Vores opfattelse af Orcam, at med de tilføjelsesfunktioner, som produktet har på nuværende tids-

punkt, så er det ikke helt så let at bruge i praksis, som omtale i medierne giver indtryk af.

Det skal også nævnes, at der findes apps til mobiltelefoner og tablets, som næsten giver de samme

muligheder, men altså kun for borgere, som har og kan betjene den slags udstyr. Det er naturligvis

også en udvikling vi følger nøje.

Anders fra Synscentralen med OrCam

14

Opgørelser

Børneområdet Aldersgruppe Antal børn i

specialvejledning Antal børn i vejledning

på almenområdet I alt

0 - 6 år 27 6 33

7 - 17 år 38 40 78

I alt 65 46 111

Høring 27

Antal børn fordelt på alder og funktionsnedsættelse Af høringssager i 2018 førte 2 til, at Synscentralen optog vejledning og tilmeldte børnene til Synsregisteret, 8 er stadig under udredning, og en del heraf forventes indmeldt. 17 høringssager er afvist/henlagt. I forbindelse med afvisning af en sag formidler Synscentralen altid den aktuelle viden om sagen, således at man ikke forla-der Synscentralen med uforrettet sag.

Antallet af børn fordelt på synsstyrke (visus). Der er et øget antal børn med ingen eller begrænset lyssans og uden yderligere funktionsnedsættelser. De skal lære at benytte blindeteknikker og strategier, for ek-sempel punktskrift og mobility. Det betyder en øget aktivitet på dette område med kurser, skoledage og undervisning i punktskrift, brug af teknologiske hjælpemidler, mobility og ADL (Almindelig Dagligdags Leve-

vis). På Synscentralens hjemmeside findes link til artiklen: ”En skoledag på Synscentralen i Vordingborg”, i ”Øjensynligt” nr. 1, 2015, udgivet af ”Landsforeningen af forældre til blinde og svagsynede”. Antallet af ”uoplyst” vedrører børn, der ikke er endeligt udredt af Kennedy Centrets Øjenklinik eller børn, hvor synsstyrken er vanskelig at udmåle. I forbindelse med evalueringen af kommunalreformen i 2013 fik Socialstyrelsen kompetence til at udsende centrale udmeldinger til kommunerne. Et af de specialiserede områder, som er blevet udmeldt er: ”Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-17 år”. Det er blevet undersøgt, om der sker den nødvendige koordinering og planlægning af de højt specialiserede indsatser og tilbud på tværs af kommuner og regioner i forhold til denne gruppe. Det tværkommunale samarbejde på Synscentralen medfører, at kommunerne ikke oplever udfordringer i for-hold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede tilbud. Det vil sige, at kommunerne løfter deres vejlednings- og rådgivningsforpligtelse. Det er dog en forudsætning, at Synscenter Refsnæs kan bidrage med udredning for eksempel med psykolog, fysio- og ergoterapeut, materi-aleproduktion, uddannelse af fagprofessionelle, base for vidensudvikling og synsfaglige netværk. Antal kontakter i form af besøg eller indkaldelser Synskonsulenternes direkte kontakt med børn, forældre, skoler og institutioner finder bl.a. sted ved besøg el-ler ved indkaldelse til undersøgelse hos Synscentralens optiker med efterfølgende samtale med synskonsulen-ten. Derudover finder en hel del kontakt sted via telefon og mail, på kurser for lærere, forældre og børn og ved aktivitetstilbud til børnene, som eksempelvis den årlige Computer Camp på Synscentralen. På grund af overgang til nyt klienthåndteringssystem og den måde, vi har valgt at registrere på, kan vi ikke længere trække specifikt antal på besøg og indkaldelser. Vi har registreret, at der har været kontakt til 103 af de 111 børn. For de sidste 8 er henvendelsen sket sidst på året, og der er aftaler om kontakt med alle i starten af det nye år.

Visus Antal

-lys – 2/60 (praktisk blind) 13

3/60 – 6/60 (socialt blind) 4

> 6/60 (svagsynet) 76

Uoplyst/kan ikke måles 18

I alt 111

15

Kommune

Befolknings-antal

Antal synshandicap-pede børn

Promille af be-

folkningstal

Faxe 36.504 8 0,22

Guldborgsund 60.968 28 0,46

Lolland 41.674 15 0,36

Næstved 83.073 46 0,55

Vordingborg 45.930 14 0,30

I alt 268.149 111 0,41

Oversigt over antallet af børn i vejledning fordelt på kommuner Det gennemsnitlige antal børn med nedsat synsfunktion, som Synscentralen har kontakt med, i promille af be-folkningsgrundlaget, har i perioden 2005-2013 svinget mellem 0,37 og 0,40. I 2014 steg det til 0,44 og er nu 0,41. Gennemsnittet for Region Sjælland er iflg. årsberetning 2014 fra Kennedy Centret/Statens Øjenklinik 0,38 promille.

16

Voksne blinde og svagsynede

Antal borgere - der har været kontakt med - pr år (personer over 17 år) Efter at have ligget ret konstant i over 10 år begyndte antallet af henvendelser at stige i 1998. Dette var samti-dig med, at Serviceloven flyttede bevillingskompetencen for størsteparten af hjælpemidler til synshandicap-pede til amterne (fra kommunerne). Fra 2006 tælles på antal borgere vi har haft kontakt med i året (antal CPR-numre). Antal henvendelser er 1106.

Henvendelse ved 2012 2014 2015 2016 2017 2018

Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal %

Selv 392 42,6 425 44,3 359 41,2 427 44,9 450 47,5 435 39,3

Familie 148 16,1 150 15,6 139 16,0 162 17,0 147 15,5 166 15,0

Øjenlæge 141 15,3 104 4,2 126 14,5 99 10,4 70 7,4 87 7,9

ViSP *) 77 7,0

Sundhedspersonale *) 56 5,1

Hjerneskaderehabil. *) 55 5,0

Optiker 47 5,1 40 1,5 47 5,4 41 4,3 40 4,2 54 4,9

Plejehjem 25 2,7 38 4,0 30 3,4 32 3,4 28 3,0 45 4,1

Socialforvaltningen 30 3,3 25 2,0 33 3,8 20 2,1 13 1,4 36 3,3

Dansk Blindesamfund 20 2,2 19 4,5 23 2,6 19 2,0 10 1,1 27 2,4

Bo- Naboskaber 13 1,4 14 2,6 15 1,7 11 1,2 8 0,8 20 1,8

Hørekonsulent *) 12 1,1

CFD *) 8 0,7

Jobcenter/IBOS *) 3 0,3

Samarbejdspartnere **) 39 4,2 43 10,8 54 6,2 98 10,3 138 14,6 211 19,1

SC opfølgning 28 3,0 52 5,4 30 3,4 11 1,2 2 0,2 0 0,0

Andre 38 4,1 49 5,1 15 1,7 32 3,4 41 4,3 25 2,3

I alt 921 100,0 959 100,0 871 99,9 952 100,2 947 100,0 1106 100,2

Hvem foretager henvendelsen? (personer over 17 år) Der er fri henvendelsesret. Visitation sker efter henvendelse og baseres på øjenlægeoplysninger. Kriteriet er svagsynethed eller blindhed. Personer, der i årets løb alene har modtaget vejledning pr. telefon, er ikke med i antal henvendelser. *) Disse er før 2018 registreret under Samarbejdspartnere. **)Det samlede tal for 2018 er angivet i kursiv.

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

1000

1100

1983

1984

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

17

Henvendelser fordelt på kommuner. Antal personer 18 år og derover

Diagnose Antal % af alle %

Alderspletter på nethinde (AMD) 493 44,6 53,0

Grøn stær (Glaukom) 60 5,4 6,4

Dobbeltsyn 46 4,2 4,9

Grå stær (Cataract) 30 2,7 3,2

Commotio, uden egentlig synsdiagnose 29 2,6 3,1

Forandringer i hornhinde 29 2,6 3,1

Synsfeltdefekter 28 2,5 3,0

Synsnervesvind 25 2,3 2,7

Øjensygdom uden specifikation 25 2,3 2,7

Indsnævret synsfelt (Retinitis pigmentosa) 22 2,0 2,4

Apopleksi, uden egentlig synsdiagnose 18 1,6 1,9

Ekstrem nærsynethed (Myopi) 16 1,4 1,7

Medfødt nethindeforandring 16 1,4 1,7

Sukkersygeforandringer på nethinde 13 1,2 1,4

Indopereret øjenlinse 11 1,0 1,2

Amblyopi 10 0,9 1,1

Nedsat øjendrejning – indad (Konvergensinsuffisiens) 10 0,9 1,1

Nethindeløsning 9 0,8 1,0

Anden forandring i nethinde uden diagnose 8 0,7 0,9

Manglende øjenlinse (Afaki) 7 0,6 0,8

Blodprop i øjet 6 0,5 0,6

Ufrivillige øjenbevægelser (Nystagmus) 6 0,5 0,6

ROP 5 0,5 0,5

Udviklingshæmmet 5 0,5 0,5

Albinisme 4 0,4 0,4

Afventer/Uoplyst 175 15,8

I alt 1106 99,9

I alt ekskl. afventer diagnose 931 99,9

Fordeling af henvendelser på diagnoser (personer 18 år og derover). Forskellige diagnoser påvirker sy-net forskelligt og kræver forskellig indsats. Det høje antal ”afventer”, skyldes overgang til nyt journalsystem, hvorefter data ikke opdateres i det gamle system og dermed heller ikke kan vises i statistikken.

Synsdiagnose på personer med Apopleksi eller Commo-tio (hjernerystelse). Det for-ventes, at ca. 1/3 af disse bor-gere ikke har en kendt synsdiag-nose. Vores optælling viser 34%. Disse borgere har oftest behov for synfaglig assistance. Nogle har dog blot behov for en æn-dring i brillestyrke.

Kommune Antal %

Faxe 114 10,3

Guldborgsund 229 20,7

Lolland 162 14,6

Næstved 379 34,3

Vordingborg 222 20,1

I alt 1106 100,0

Synsdiagnose Apopleksi Commotio

Samlet

Dobbeltsyn 20 5 25

Synsfeltdefekter 18 3 21

Nedsat øjendrejning (indad) - 7 7

Anden synsdiagnose 29 8 37

Ingen kendt synsdiagnose 18 29 47

I alt 85 52 137

18

Visus 2018 % fordeling ekskl. Afventer

Antal % af i alt 1993 1999 2002 2005 2008 2011 2014 2017 2018

-lys - 1/60 42 3,8 7,3 12,4 6,7 7,4 10,4 8,9 10,2 7,9 4,8

>1/60 - 3/60 75 6,8 12,5 12,3 7,0 8,4 10,3 10,9 10,4 8,9 8,5

> 3/60 - 6/60 64 5,8 22,9 20,9 19,5 17,3 13,0 15,1 12,0 10,1 7,3

> 6/60 - 6/18 269 24,3 42,1 41,8 51,2 39,3 36,3 33,3 33,1 33,2 30,6

> 6/18 425 38,4 13,7 7,8 9,1 11,5 27,0 29,1 30,3 37,0 48,3

Uoplyst 5 0,5 1,4 4,8 6,5 16,1 3,0 2,7 3,9 2,8 0,6

Afventer 226 20,4

I alt

1106

100,0

99,9

100,0

100,0

100,0

100,0

100,0

99,9

99,9

100,1

Fordeling af henvendelser på visus (synsstyrke) (personer 18 år og derover)

Adgangen til hjælp fra Synscentralen afhænger af, om man opfylder kriterierne for at være svagsynet eller blind eller har en medicinsk-optisk defineret øjensygdom. Disse kriterier tager udgangspunkt i måling af skarpsynet (visus) og synsfeltet. Imidlertid er der gennem de senere år kommet stigende opmærksomhed på, at kontrastsynet har afgørende betydning for det funktionelle syn. Dette er bl.a. påvist gennem en grundig undersøgelse på Synscentralen (http://synscentralen.dk/visitationsreg-ler.pdf). Denne realitet har Synscentralen taget konsekvensen af ved at åbne for hjælp til borgere, som har nedsat kontrastsyn i et sådant omfang, at deres funktionelle synsevne kan sammenlignes med svagsy-nedes. Der har ligeledes gennem de senere år været øget fokus på hjerneskadeområdet og derfor også på synsproblemer hos hjerneskadede. Disse borgere har ofte en visus der er bedre end svagsynsgrænsen (6/18), men har behov for udredning og/eller assistance fra optometrist og synskonsulent. Det høje antal ”afventer”, skyldes overgang til nyt klientsystem, nogle data – bl.a. visus og diagnose – kunne ikke overføres automatisk. Herudover skal vi også lige vænne os til den nye måde at regi-strere på.

19

Fælles optællinger (børn og voksne)

Kommune Befolknings-antal

Pr. 1.10.2018

Antal registrerede synshæmmede

Synshæmmede: %-del af

Befolkning

65 år og derover: %-del af befolk-

ning

Faxe 36.504 297 0,81% 22,0 %

Guldborgsund 60.968 705 1,16% 26,3 %

Lolland 41.674 517 1,24% 29,0 %

Næstved 83.073 809 0,97% 21,1 %

Vordingborg 45.930 574 1,25% 26,5 %

I alt 268.149 2.902 1,08% 24,6 %

Demografi En del øjensygdomme er aldersbetingede, og der vil derfor være flere blinde/svagsynede i en kommune med større andel af ældre.

Den potentielle målgruppe på 1% af befolkningen svarer til 2.681 personer. Synscentralen har pr. 31.12.18 kendskab til 2.902 blinde og svagsynede personer = 108 % af den potentielle målgruppe.

Antal henvendelser fra blinde og svagsynede, der i 2018 har modtaget undervisning/assistance fra Synscentralen fordelt på alder Tallene er alene opgjort for de ydelser, der er leveret di-rekte af Synscentralen. Ansøgninger om proteser og an-søgninger fra eksterne optikere er ikke medregnet.

0

20

40

60

80

100

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

% a

f m

ålg

rup

pe

n

Aldersgruppe Antal Andel

0 - 6 år 33 2,7 %

7 - 17 år 78 6,4 %

18 - 29 år 37 3,0 %

30 - 59 år 189 15,5 %

60 - 79 år 323 26,5 %

80 - 89 år 382 31,4 %

90 år og op 175 14,4 %

I alt 1.217 99,9 %

20

IT-assistancer Kurven viser antallet af personer, der har modtaget assistance vedr. IT. Mindre assistancer, der alene klares pr. telefon samt fjernbetjent assistance, er ikke talt med. For alle Synscentralens computerbrugere gælder, at de er afhængige af kompenserende værktøjer (forstørrelse og/eller skærmlæser). Det kræver kvalificeret undervisning og vejledning at lære at bruge det hensigtsmæssigt.

Øjenlidelse Imødekommet Afsluttes u.

afgørelse Afslået I alt

1. Uregelmæssig hornhinde 77

2. Defekter i regnbuehinden 14

3. Løs øjenlinse 34

4. Smertende øjenlidelser 4

5. Stærkt skæmmende øjenlidelser 8

6. Sygdomsbetinget dobbeltsyn 69

7. Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed 98

8. Ekstreme optiske synsfejl 54

9. Børn og unge registreret i synsregistret 47

13. Børn under 10 år, brillestyrke >7 95

14 Andre – efter indstilling fra KCSØ 1

Varigt synshandicap 35

Uoplyst 1

I alt 536 1 11 548

Ansøgninger fra eksterne optikere, behandlet i 2018

År Glas Acryl I alt Udgift

2010 98 17 115 414.000

2011 83 20 103 383.000

2012 88 18 106 386.317

2013 81 13 94 273.000

2014 84 20 104 379.000

2015 72 26 98 374.000

2016 84 24 108 374.000

2017 75 18 93 342.000

2018 96 314.000

Bevilling af øjenproteser Tallene for tidligere år findes i Årsrapport 2013

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

21

43 års oversigt

1975 1985 1995 2001 2005 2008 2010 2012 2014 2016 2017 2018

Småbørn

Spec. pæd. bistand, Synscentralen 0 12 23 12 18 26 31 26 33 30 27 33

Soc. pæd. bistand, Refsnæsskolen 8 8 14 13 0 0 0 0 0 0 0 0

Skolebørn

Spec. pæd. bistand, Synscentralen 35 43 39 67 77 79 78 78 83 84 87 78

Børn optaget på Refsnæsskolen 7 1 2 0 2 2 2 0 0 0 0 0

Voksne

Nyhenvendelser 0 216 216 358 307 346 320 322 323 330 351 476

Genhenvendelser 0 46 267 505 675 628 672 599 636 622 596 630

Alle blinde og svagsynede

Samlet antal forløb ekskl. Service-loven 50 326 561 968 1.079 1.079 1.103 1.025 1.075 1.066 1.061 1.217

Samlet antal registreret

50

* 864

2.156

2.115

2.254

2.353

2.558

2.597

2.658

2.752

2.830

2.902

Alene bevillinger i.h.t. Serviceloven (antal cpr.nr)

-

-

-

427

623

671

628

526

581

480

492

536

Antal proteser - - - 187 90 111 115 106 104 108 93 96

Samlet antal forløb inkl. servicelo-ven

50

326

561

1.572

1.792

1.861

1.846

1.657

1.760

1.654

1.646

1.849

Antal afviste ** - - - 139 53 79 98 66 67 84 58 31

Samlede antal ydelser opgjort på antallet af henvendelser * Tallet i 85 er fra 86 ** Afviste er sager i høring, der ikke optages til vejledning på grund af for god visus samt optikansøgninger, der ikke er omfattet af Serviceloven.

22

Regnskab Synscentralens leveringsaftale med 5 aftagerkommuner bygger på forlods aftalte kriterier. Aftalerne omhandler antal registrerede blinde og svagsynede i kommunen. Budgettet omhandler således det registrerede antal blinde og svagsynede på aftaletidspunktet. Herudover behandler Synscentralen an-søgninger i henhold til ”Medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser” for personer, der ikke er svagsynede eller blinde, samt øjenproteser.

Lov om social service: 2001 – 2018 oversigt Hjælpemidler: Tildeling af optiske eller optikstøttende hjælpemidler samt særlige informationsteknologiske hjælpe-midler foretages i henhold til Servicelovens §§ 112 og 113.

Serviceloven, hjælpemidler

Regnskab

2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2018

Briller og kontaktlinser *1) 988

1.053

1.185

1.307

1.617

1.190

986

1.236

1.107

1.176

Håndholdt optik 91

125

96

47

76

102

52

87

105

81

CCTV 767

594

1.052

676

*4) 1.104

*5) 1.129

612

532

520

842

Øjenproteser 422

263

281

272

308

333

273

374

342

314

Statens Øjenklinik 46

91

94

57

65

84

80

123

162

155

Øvrige hjælpemidler 70

75

111

83

195

150

42

62

78

*6) 706

Optiske hjælpemidler i alt

2.384

2.201

2.819

2.442

3.365

2.988

2.045

2.414

2.314

3.274

It § 112 (tidligere § 97) 234

218

263

207

259

270

172

196

230

252

It § 113 (tidligere § 98) 118

150

250

253

186

181

50

162

181

116

Service & rep. 11

8

4

1

*2)

*2)

2

13

*2)

*2)

IT-hjælpemidler i alt 363

376

517

461

445

451

224

371

411

368

Befordring 139

143

189

150

152

134

140

113

110

60

Total 2.886

2.720

3.525

3.053

*3) 3.962

3.573

2.409

2.898

2.835

3.702

(beløb i 1000-kr) *1) I beløbet indgår udgifter til tolk, som dog højest er 5.000 kr./år *2) Udgiften konteres under de respektive paragraffer (112 og 113). *3) Beløbet indeholder en difference (- 7.000 kr.) ifm. oprindelig budgetlægning. *4) Heri indgår indkøb for 200.000 kr. (tilbud) – til anvendelse i 2010. *5) Heri indgår indkøb for 200.000 kr. (tilbud) – til anvendelse i 2012 *6) I dette beløb er nu indregnet skolehjælpemidler for 211.000 kr., samt den tidligere suppleringsaftale (blin-destokke, daisyafspillere, talende ure m.v.)

23

Budget 2018 (Leveringsaftale for 2018)

Antal registrerede synshandicappede pr. 1. januar 2017

Drift Hjælpemidler / Servicelov og

skole

I alt

Faxe 271 1.009,3 436,3 1.445,6

Guldborgsund 719 2.677,8 1.113,3 3.791,2

Lolland 533 1.985,1 821,4 2.806,5

Næstved 716 2.666,7 1.137,0 3.803,6

Vordingborg 513 1.910,6 797,4 2.708,0

I alt 2.752 10.249,5 4.305,4 14.554,9

Abonnementstakster (beløb i 1000-kr): Undervisning, rådgivning og vejledning af blinde og svagsynede børn og voksne, visitation og tildeling af lovbundne synshjælpemidler jf. Serviceloven og Folkeskoleloven.

Regnskab 2018 Leveringsaftale Budget Forbrug Balance

Synscentralen drift 10.250 9.795 455

Hjælpemidler / Servicelov og skole 4.305 3.702 603

I alt 14.555 13.497 1.058

(beløb i 1000-kr)

Fordelingsnøgle Mindreforbrug

(beløb i kr.)

Faxe 271 104.176

Guldborgsund 719 276.396

Lolland 533 204.894

Næstved 716 275.243

Vordingborg 513 197.207

I alt 2.752 1.057.916

* Returbetaling til Vordingborg kommune er sket i henhold til budgetmæssige reguleringer.

24

Regnskabsbemærkninger 2018 Budgettet på hjælpemiddelområdet er et estimat. Budgettet skal dække briller og kontaktlinser, optik-understøttende hjælpemidler, synsforstærkeranlæg (CCTV) og IT-baseret kommunikationsudstyr til blinde og svagsynede. Derudover dækkes hjælp til briller, kontaktlinser og proteser til personer med medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse. Sidstnævnte omhandler 14 specifikke diagnoseområder, som ikke alle medfører svagsynethed eller blindhed. På hjælpemiddelområdet er der en udstrakt grad af genbrug. I 2014 blev aftalerne med optikerne om levering af briller m.m. opdateret, idet priserne ikke har væ-ret reguleret siden 2011.

Periode (beløb i 1000-kr.) 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Udgifter vedr. optikansøgninger 970 1.230 1.212 1.073 1.061 1.176

Sygefravær Synscentralen har i 2018 haft et sygefravær på 3,1 %

25

Virksomhedsgrundlag

Synscentralen er kommunens leverandør af ydelser til blinde og svagsynede i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune. Virksomhedsgrundlaget er indgåede leveringsaftaler. Organiseringen i det fælleskommunale koncept er:

Bestyrelse med politisk udpegede repræsentanter for hvert byråd.

Direktører/chefer i kommunerne/underskrivere.

Faglig følgegruppe med repræsentanter for kommunernes sagsbehandlere. Synscentralens virksomhed beror på forlods aftalte kriterier og lovbundne ydelser. Den tværfaglige medarbejdergruppe med øjenlæge, optiker og synskonsulent sikrer dels, at betingelserne for tilskud i henhold til Lov om social ydelse § 112 er opfyldt m.v. og dels, at det synsfaglige grundlag for rådgivning, vejledning og undervisning er i orden. Leveringsaftalerne sikrer, at Synscentralen på vegne af kommunen kan yde hurtig og effektiv hjælp til den blinde/svagsynede borger med et minimum af administration. Med bestyrelsen og følgegrup-pen sikrer vi os, at det sker i overensstemmelse med den enkelte kommunes serviceniveau.

Leveringsaftale 2018

Aftalegrundlag: Aftalen omhandler alle aktuelle ydelser til blinde og svagsynede borgere i

kommunen. Aftalen skal læses i sammenhæng med: Synscentralens Årsrapport 2014, som indeholder Servicede-klaration og Ydelseskatalog (kan læses på www.visus.dk). Leveringsaftalen indgås på baggrund af rammeaftalerne, hvorefter der indgås bilaterale aftaler mel-lem driftskommune og brugerkommune. Jf. disse lægges der vægt på mindst mulig administration, færrest mulige takster og tillægsydelser. Planlægning finder sted i kommuneklynger. Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne: §3. De fornødne læremidler, herunder undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, stilles gratis til rådighed for deltagerne, jf. lovens §4, stk. 2.og §7. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser vedrørende henvisning, her-under visitation til voksenspecialinstitutioner. Vedr. §3 drejer det sig i overvejende grad om optiske, optikunderstøttende samt computerbaserede hjælpemidler jf. Lov om social service §112 og §113, som også omfatter øjenproteser. Synscentralen sikrer gennem visitation, at brugeren på baggrund af den øjenlægelige, optiske og pæ-dagogiske vurdering opfylder betingelserne for at modtage Kommunens/Synscentralens rådgivning, vejledning og undervisning og iværksætter disse tilbud. Synscentralen foretager udredning af brugerens behov for synshjælpemidler jf. Lov om Social Ser-vice. Synscentralen forestår udlån af synshjælpemidler, der er tilskudsberettigede. Ved en samlet takst sikrer kommunerne, at Synscentralen på vegne af disse fortsat kan råde over de nødvendige synshjælpemidler, varetage genbrugsdepot og sikre indkøbsaftaler med leverandører, herunder samarbejdsaftaler med lokale optikere. Kommunen henlægger øjenproteseområdet til Synscentralen. Synscentralen leverer sine ydelser til borgerne på vegne af kommunen, og kan indgå i kommunens faglige, organisatoriske og udviklingsmæssige arbejde på området.

26

Takstberegning

Alle aktuelle ydelser til registrerede blinde og svagsynede og samtlige direkte og indirekte henførbare udgifter indgår i beregningen. Takster er fordelt i forhold til antal registrerede blinde og svagsynede pr. den 1. januar 2017. Ca. 40 % af alle registrerede blinde og svagsynede modtager hvert år et kortere eller længerevarende forløb fra Synscentralen. Derudover modtager personer med medicinsk/optisk varig øjenlidelse og/eller varigt synshandicap (svagsynsoptik) refraktionsundersøgelser og udredning vedr. synshjæl-pemidler (Serviceloven §§ 112 & 113). På grund af spredning af sjældne og kostbare løsninger til børn (0-17 år) i skole og institutioner er omkostningerne for disse hjælpemidler – og kun disse – objektivt fordelt i forhold til indbyggerantal. Budgettet er fremskrevet fra 2017 til 2018 med 2,5 %, (jf. KL’s estimat for fremskrivning af pris- og lønudgifter). Takster: Undervisning, rådgivning og vejledning af blinde og svagsynede børn og voksne, visitation og tildeling af lovbundne synshjælpemidler jf. Serviceloven og Folkeskoleloven. Tallene i de sidste 4 kolonner angiver 1.000 kr.

2018

Befolkningstal 1.10.2016

Antal registrerede synshandicappede 1.1.2017

Drift Hjælpemidler / Servicelov og skole

I alt

Faxe 35.808 271 1.009,3 436,3 1.445,6

Guldborgsund 61.227 719 2.677,8 1.113,3 3.791,2

Lolland 42.398 533 1.985,1 821,4 2.806,5

Næstved 82.605 716 2.666,7 1.137,0 3.803,6

Vordingborg 45.993 513 1.910,6 797,4 2.708,0

I alt 268.031 2.752 10.249,5 4.305,4 14.554,9

Følgende foranstaltninger er ikke indeholdt i nærværende aftale: Optagelse på Instituttet for Blinde og Svagsynede (Hellerup), på Synscenter Refsnæs (Kalundborg) eller på Fuglsangscentret (Frederi-cia), omkostninger i forbindelse med bygningsændringer samt førerhunde.

Aftalen indgås for en periode på 4 år fra den 1. januar 2018 til 31. december 2021.

Taksten for 2019 er identisk med taksten for 2018. I 2019 foretages efter konkret vurdering eventuel fremskrivning af pris- og lønudgifter for 2020 og 2021.

Taksten indeholder 4 % i overhead til driftskommune (på driftsbudget).

Taksten opkræves årligt den 1. februar. Overskud/underskud afregnes årligt primo januar det følgende år.

Aftalen kan opsiges af parterne pr. 1. januar i et givet år med et varsel på minimum 12 måneder. Synshjælpemidler jf. Servicelovens §§ 112 & § 113: Kommunen indgår i genbrugs- og stordrifts-ordningen på Synscentralen, der forestår udlevering af hjælpemidler. Det drejer sig om ADL-hjælpe-midler, mobilitystokke, talende ure, digitale afspillere, oplæsningsapparater m.m., jf. oplistning i Kva-litetsstandard for Synshjælpemidler. Dialogmøder indgår som en del af samarbejdet omkring kommunens serviceniveau, ankesager, håndtering af data, informativ virksomhed m.v.

27

Lovgrundlag Synscentralens/kommunens tilbud til blinde og svagsynede personer omfatter:

Lov om social service: § 11 stk. 3: Specialrådgivning for børn og unge under 18 år.

Folkeskoleloven § 20 stk. 2: Specialpædagogisk bistand til børn og unge under 18 år (børn, der er optaget i Synsregisteret).

Folkeskoleloven § 4: Specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt sko-legangen (børn, der er optaget i Synsregisteret).

Lov om social service § 12: Specialrådgivning for voksne over 18 år.

Lov om specialundervisning for voksne § 1 stk. 3: Specialpædagogisk bistand til voksne over 18 år. (Synscentralen tilbyder undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af blindhed eller svagsynethed.)

Lov om social service § 112 og § 113: Hjælpemidler og forbrugsgoder. Tilkendelse af hjælpe-midler og tilskud til forbrugsgoder.

Lov om social service § 112 og § 113: Reparation og udskiftning af hjælpemidler og for-brugsgoder.

Lov om social service § 10 stk. 4: Rådgivning og vejledning om valg af hjælpemidler samt in-struktion i brugen heraf.

Endvidere foretager Synscentralen udvikling og formidling af viden på området.

28

Synscentralens bestyrelse ultimo 2018 1 medlem udpeget af Vordingborg Kommunalbestyrelse blandt handicap- og psykiatriudvalgets medlemmer:

Kommunalbestyrelsesmedlem Mette Høgh Christiansen Suppleant: Kommunalbestyrelsesmedlem Kirsten Overgaard

1 medlem udpeget af hver kommune, hvormed Vordingborg Kommune har indgået leveringsaftale for Synscentralen.

Faxe: Kommunalbestyrelsesmedlem Henrik Rützou Aakast Suppleant: Kommunalbestyrelsesmedlem Nellie Bradsted

Guldborgsund: Kommunalbestyrelsesmedlem Linda Kristiansen Suppleant: Kommunalbestyrelsesmedlem Martin Pedersen

Lolland: Kommunalbestyrelsesmedlem Klaus Svensson

Næstved: Kommunalbestyrelsesmedlem Michael Perch Suppleant: Kommunalbestyrelsesmedlem Jørgen Christiansen

1 medlem udpeget af De samvirkende Invalideorganisationer i Vordingborg Kommune.

Vibeke Svendsen 1 medlem udpeget af Dansk Blindesamfund.

Peter Henning Jensen (formand)

Hans Jørgen Wiberg 2 medlemmer valgt blandt medarbejderne på Synscentralen.

Vibeke Bille

Uffe Wever Pedersen 1 medlem udpeget af og blandt de unge i alderen 18 – 30 (elevrepræsentant).

Jackie B. L. Hansen

29

Normering og medarbejderforudsætninger

Normering 1 forstander, ledelse, administration og ad hoc. sager

3 synskonsulenter for voksne

1 synskonsulent for småbørn og børn/unge/voksne med sammensatte funktionsnedsættelser

1 synskonsulent for blinde og svagsynede børn i folkeskolens almindelige klasser & ungdomsud-dannelser

2 synskonsulenter for it-området, blinde og svagsynede

1 synskonsulent for it-området, blinde - 22 timer/uge

1 personlig assistent (chauffør m.v.) - 20 timer/uge

1 optometrist

1 øjenlægekonsulent – efter behov 2 - 5 timer/uge

1 fuldmægtig, 37 timer/uge: administration, herunder behandling af proteseansøgninger

1 administrativ medarbejder, 25 timer/uge: journal, bookinger og administrativ styring af optikan-søgninger

1 administrativ medarbejder, 21 timer/uge: regnskab

1 servicemedarbejder: reparation af hjælpemidler, administration af tjenestebiler, m.m.

Medarbejderforudsætninger Det sikres løbende, at alle medarbejdere på Synscentralen er i besiddelse af opdateret specialviden. En forudsætning for, at man som synskonsulent kan indgå med selvstændige opgaveløsninger på Synscentralen, er en kompetence svarende til modul 1 og 2 af instruktøruddannelsen, PD i special-pædagogik med synslinjen eller instruktøruddannelsen på Instituttet for Blinde og Svagsynede, eller tilsvarende. Kompetenceudvikling må løbende tilpasses ud fra brugernes, det omgivende samfunds og Synscen-tralens behov for justering samt udvikling af kvalifikationer og den enkelte medarbejders ønske om udvikling. Kompetenceudviklingen sikres gennem videreuddannelse, kollegial supervision og netværksdannelse samt læring på jobbet.

30

Medarbejderoversigt

Per Nielsen Leder

Vibeke Bille Synskonsulent, voksenområdet

Malene Palsgård Søhus Synskonsulent, voksenområdet

Steven Andersen Synskonsulent, voksenområdet

Uffe Wever Peder-sen It-konsulent

Anders Mortensen It-konsulent

Jesper Kryger It-konsulent

Bente Elisabeth Pedersen Synskonsulent, skole-børn

Tove Olesen Synskonsulent småbørn og flerhandicappede

Henrik Holton Optometrist

Peter Schmidt Øjenlægekonsulent

Susanne Kragh Koch Personlig assistent

Marina Kjellberg Administrativ medar-bejder

Kirsten Kofoed-Madsen Administrativ medar-bejder

Henriette Lund Fredslund Administrativ medar-bejder

Leif Rothgart Servicemedarbejder

31

Ordforklaring Blinde og svagsynede Grænsen for, hvornår man betragtes som svagsynet, begynder ved synsbrøken 6/18, eller ved en synsfeltindskrænkning på mindre end 20 grader, eller hvis halvdelen af synsfeltet er bortfaldet (hemi-anopsi). Social blindhed defineres som en synsbrøk mellem 6/60 og 1/60, mens en synsbrøk (eller visus) mindre end det er praktisk eller total blindhed. Dioptri En måleenhed for et brilleglas (optisk linse) eller en lups styrke Medicinsk-optisk definerede varige øjenlidelser Udgør 14 diagnosegrupper, som kan være tilskudsberettigede. Refraktion Synsprøve, hvor optikeren bl.a. udmåler styrken til brilleglas. Styrken udtrykkes i dioptri og cylinder-værdi. VEGF Vascular Endothelial Growth Factor. Der sker en udvikling af uønskede blodkar. Ved at sprøjte anti-vegf ind i øjet, kan man forsinke udviklingen. Visus Visus betyder det samme som synsstyrke og angives som en brøk. Synsbrøken 6/18 angiver begyn-delsen af svagsynsområdet og betyder, at dét en person kan se på 18 meters afstand, skal den svagsy-nede person med synsbrøken 6/18 ind på 6 m, for at kunne se/skelne tilsvarende. Synstyrken måles altid på det bedst seende øje og med den bedst mulige korrektion (brille).