Embed Size (px)
DESCRIPTION
Kvartalsmagasin fra LIA Februar, marts
Citation preview
TABULALIÅ KVARTALSMAGASIN FEBRUAR 2012 UDGAVE #08 - af studerende til studerende
#12 Tabula besøger hemmelige steder - Vi har sendt to fotografer ud på skolens allermest ukendte afkroge på LIÅ
#4 Tabula møder Lotte - Hvem er kantine-Lotte egentlig? Tabula går bag facaden.
Under maskenTema:
Anne Hammer - Redaktør - [email protected] Katrine Bundgaard - kasserer - [email protected] Andreas Vind - skribent - [email protected] Annika Rix - skribent - [email protected] Jacob Drustrup Christophersen - Skribent - [email protected] Agnete Byriel - skribent, korrektur - [email protected] Kirstine Lya - Skribent - [email protected] Michael Sørensen - fotograf, skribent - [email protected] Lykke Forbech Elmose - skribent - [email protected] Kristian Høj Madsen - skribent - [email protected] Anne Cecilie Krusborg - skribent, korrektur - [email protected] Nina Østergaard - skribent, PR, korrektur - [email protected] Lisbeth Allerslev Horsbøl - skribent - [email protected] Marie Møberg Mathisen - skribent - [email protected] Lene Kjærgaard - korrektur, skribent - [email protected] Anne Lund Jørgensen - korrektur, skribent - [email protected] Morten Christensen - skribent - [email protected] Sarah Leonhardt Husted - korrektur, skribent - [email protected] Charlotte Søndergaard - [email protected] Jonas Brincher - skribent, fotograf - [email protected] Mathias Helbo Nedergaard - skribent - [email protected]
Adresse: VIA - Læreruddannelsen i Århus Trøjborgvej 82 8200 Århus N 87 55 30 00 FB: TABULA - LIÅ Oplag: 500 stk. 26.02.2012-20.04.2012. samt online tilgængelig Redaktionen af d. 9. Januar er afsluttet d. 15. februar 2011. Næste blad udkommer d. 24. februar 2012. Deadline til dette blad d. 5. februar. Alle er velkommen til at bidrage med stof til bladet. Send materialet til: Anne Hammer - [email protected]
Redaktionen
Indholdet - Spækket med gode artikler
Li’På:#4 Job, drømme og dårlige dage #6 Malmros satte ild til LIA#7 TabulaTabloids aka. Øjne i Natten
Cool-Tour:# 8 Faces of Phu Qouc
#10 Søndag
#12 Ingen Adgang!?
De’batter:#14 LIA og den faretruende globalisering#15 Kære Morten og Christine
Semi-Naren:# 16 Billeder fra fastelavnsfesten
#18 Kvartalets singler
# 20 Frikvarter
# 22 Persons-puzzle# 23 Af med masken
Bagsiden:#24 På med masken
Af Anne Hammer
Den årlige yndlingsbegivenhed fastelavn er over os. ENDELIG får vi lov til at klæde os ud og te os tossede og slå til Søren og fejre og sejre og være løsslupne. Eller det er der måske rig mulighed for resten af året også, men hvem tæller? I hvert fald er det nu, der skal bankes tønder ned fyldt med godter, og det er nu, man skal klædes ud, som det dyr/menneske/grøntsag/møbel, som man har gået og drømt om et helt år.
For ikke at tale om alle de fastelavnsboller, der skal bages. Per-sonligt har jeg fået lov til at bage 300 af de bedste med creme og chokolade og glasur og krymmel. Det der fastelavn er da ikke rigtigt til at få armene ned over, hva’?!
Hvis man ikke er så meget til udklædning, ”fastelavn er mit navn” og friske birkegrene med pynt som de fleste klasser i indsko-lingen, så er der rig mulighed for at trække lidt på smilebåndet af dem, der vælger at gå all in. Dem med masker og udklædning, som i virkeligheden skulle have taget flyet til Rio i stedet for 5A til Trøjborgvej.
Tabula forsøger i dette blad at hive masken af. Vi vil om bag fa-caden, der hvor man sjældent kommer.
Fastelavn har selvsagt inspireret os til denne udgaves tema ”Under Masken”. Det var en kærkommen mulighed for at grave et spadestik dybere i Læreruddannelsen. Vi har besøgt steder, som de studerende sjældent kommer, og vi har talt med vores allesammens ”Kantine-Lotte”, for at se hvad hun er for en. Vi har kigget på, hvordan uddannelsen er skruet sammen i forhold til studieophold i udlandet, og vi har skrevet et brev til Christine Antorini og Morten Østergaard.
Vi har været med til fastelavnsfesten, og vi har forsøgt at finde ud af, hvilke hemmeligheder de studerende på LIA har i vores nye sladderspalte. Og som sædvanligt går vi bag om skolens singler for at se, hvad de har at byde på.
Hyg dig med bladet, når du trænger til en pause. Vi er blevet til-fredse med resultatet, men det kan sagtens blive bedre, så giv os gerne respons på bladets indhold og layout.
Hvem gemmer sig bag masken?Li’På:#4 Job, drømme og dårlige dage #6 Malmros satte ild til LIA#7 TabulaTabloids aka. Øjne i Natten
Cool-Tour:# 8 Faces of Phu Qouc
#10 Søndag
#12 Ingen Adgang!?
De’batter:#14 LIA og den faretruende globalisering#15 Kære Morten og Christine
Semi-Naren:# 16 Billeder fra fastelavnsfesten
#18 Kvartalets singler
# 20 Frikvarter
# 22 Persons-puzzle# 23 Af med masken
Bagsiden:#24 På med masken
Læreruddannelsen i Århus holder åbent hus den 1. marts kl. 18.30. Så fortæl dine uvidende venner, at de skal troppe op og søge ind på verdens bedste uddannelse!
Svederen arrangerer traditionen tro Afterskibar fredag d. 2. marts, så find skitøjet frem og kom frisk!
Festudvalget har knap overvundet
tømmermændene fra sidste fest før de igen er klar med ny. Husk at sætte
kryds i kalenderen fredag d. 16. marts til endnu et
brag af en fest.
Det er en kold mandag i slutningen af januar. Jeg har sat Lotte stævne i kantinen til en snak om job, drømme og dårlige dage. Hun fylder ikke meget i landskabet, men der er næppe mange studerende på seminariet, der ikke ved hvem hun er. Hun nærmer sig skuttende efter en rygepause ude i kulden. Vi tager plads i kantinen og lægger ud med 8 hurtige til Lottes blå bog.Hvor mange år har du arbejdet i kantinen her på læreruddannelsen?”11 År, snart 12”, kommer det prompte fra
Vi ved alle, hvem hun er. Om ikke andet har vi alle handlet eller i hvert set hende bag disken i kantinen. Men hvor meget ved du om din kantinedame, Lotte? Det gik op for mig, at jeg intet vidste og besluttede, at det ville jeg lave om på, så jeg har bedt Lotte smide masken og svare på en snes spørgsmål lige fra hjertet.
JOB, DRØMME OG DÅRLIGE DAGE
Fulde navn:Civilstatus:
Børn:Øjenfarve:Yndlings farve:
Yndlings dag:Hund eller kat:
Favorit årstid:
Blå Bog
Lotte.Hvad er det bedste ved jobbet?”Det må være friheden og det, at man snak-ker med så mange mennesker i løbet af dagen. Jeg elsker at snakke, så knævren kan gå på mig hele dagen, hvis det skulle være. Og så det
at ingen dage er ens.” Hvad er det værste du ved?
Her kommer svaret knapt så hurtigt, men efter lidt tænketid svarer Lotte:
”Når dankortmaskinen går i stykker!!” ”Eller når folk ikke
forstår, at der bliver sat grænser. Vi har så få regler her, så det burde
være muligt at overholde de få regler, vi har. F.eks. kan nogle studerende ikke
forstå, at man ikke må tage krus i kan-tinen til at drikke vand af, for så har vi ingen
til at sælge kaffe i om eftermiddagen.”
Lise Lotte Hansen
GiftEn søn på 39BlåSortIngenKatSommer
(Elsker dog december måned.)
#4
JOB, DRØMME OG DÅRLIGE DAGE
Hvad gør dig rigtig glad?Når vejret er godt. Hvad gør dig rigtig vred?Når man siger ét og folk så gør noget andet.Hvad drømmer/drømte du om at opnå?Min store drøm er at komme på et stort lækkert krydstogt, men det kommer jeg aldrig, for det koster en bondegård,” svarer Lotte hurtigt. ”Og så vil jeg ønske, at jeg kan få lov at beholde det gode helbred, jeg har.”
Til sidst vil jeg gerne have lidt livsvisdom fra den kære kantinedame og heller ikke her er Lotte bleg for at dele ud af sin viden. Giv et råd til unge studerende: Hvad har livet lært dig?”Du skal ikke acceptere nederlag. Ikke gå og se bagud, hvis man har lavet nogle bommerter. Det kommer vi sgu alle til! Det skal man ikke gå at ærgre sig over. I stedet skal man se fremad. Og sidst, men ikke mindst, skal man ikke bære nag! Det er livet for kort til.
Jeg siger tak til Lotte og sender hende tilbage til tjans-en bag disken i kantinen.
“Man skal ikke
bære nag.
Det er livet for
kort til!”- Lise Lotte Hansen, kantinen
Der er en særlig glæde ved at blive overrasket; at få noget uventet. Dagligdagens over-raskelser er særligt gode. Nils Malmros leverede en overra-skelse, da han besøgte LIÅ en dagligdags-onsdag i januar.
Af Andreas Vind
De fleste ved, hvem Nils Malm-ros er. De fleste kender hans film. Mange kan sågar citere replikker fra filmene. Filmene er en del af vores kulturelle bag-grund, og de færreste udlæn-dige vil sikkert kunne forstå og grine af den tykke århusianske dialekt, der præger mange af filmene.
Seminariets aktive kulturudvalg havde en januaraften inviteret filmskaberen, Nils Malmros, til at holde foredrag om sine film, og det var en inspirerende og spændende aften, der gav et indblik i filmverdenen og stof til eftertanke.
Nils Malmros har meget på hjerte. Han taler længe. Han ta-ler hurtigt. Hans film er hjer-teblod, og det virker som om, at samtlige replikker sidder på rygraden. Som formidler lever han på mange måder ikke op til alle de kloge ting, vi lærer på læreruddannelsen. Han prak-tiserer envejskommunikation. Korte pauser. Ingen energizers eller cooperative learning.
Alligevel var det voldsomt in-spirerende at lytte til Malmros. Det var faktisk en fantastisk aften, hvor man blev mindet om værdien af det levende ord.
Det var underholdende og inte-ressant at blive ført bag kame-raet af en kreativ ildsjæl, men som lærerstuderende blev jeg bekræftet i noget endnu mere væsentligt end de gode anek-doter og historier: det handler om at have en mission – at ville noget.
Det stod lysende klart, at Nils Malmros har en levende ild brændende i sig. Han har et behov for at fortælle historier. Man er ikke i tvivl om vigtighe-den af dette behov, når man hø-rer ham fortælle om filmene og måden, hvorpå de bliver skabt. Det mærker man.
Når man panikker over mang-lende fagligt overblik i praktik-ken, så er det måske værd at huske på, at god undervisning handler om mere end faglige mål.
Der er en risiko for at brænde ud, når man brænder igennem, men jeg forlod alligevel foredra-get med en klar påmindelse om, at den indre ild altid skal holdes i live – også ude i 5.b.
Malmros satte ild til LIÅ
Nils Malmros, Århus, 67 år.
Lægeuddannet og filminstruktør
Står bl.a. bag: Kundskabens træ, Kærlighedens smerte, At kende sandheden og Kærestesorger.
Er i gang med en ny film, der får premiere i 2013.
#6
Malmros satte ild til LIÅ
Nils Malmros, Århus, 67 år.
Lægeuddannet og filminstruktør
Står bl.a. bag: Kundskabens træ, Kærlighedens smerte, At kende sandheden og Kærestesorger.
Er i gang med en ny film, der får premiere i 2013.
”Fut under svedehytte” Rygterne går om, at Copernicus ved, hvordan man holder en fest. Fester som kan blive for meget for selv den bedste. I svedehytten blev der festet og dampet spiritus på de varme sten, og det blev for meget for én. Han måtte nemlig indse, at han ikke kunne holde balancen, da han skulle ud fra varmen. Det resulterede i en tur først på de varme sten og derefter en smut tur i bålet for til sidst slutte af på skadestuen. – Vi håber, du er klar til næste fest igen.
TabulaTabloids aka. Øjne i Natten
Røverhistorier hørt på LIÅs gangarealer
”Du har kysset med Chanel – Øh, mener Pølsemanden! Pige set til fredagsbar, dansende og i godt humør som så mange andre. Hun gør dog ikke som så mange andre, for hun valsede nemlig ud og gav pølsemanden et ordentlig snav, og han kvitterede med en gratis ”pølse”.
”Tissetrolle huserer til fester” Det er en kendsgerning, at køen til toilettet kan blive lang og trang, men for nogen bliver det for meget. Ryg-terne går nemlig om, at især nogle piger har problemer med at holde sig på de dertil indrettede toiletter og søger tilflugt til at lette trykket i ulåste klasselokaler. Vi har kun én ting at sige: ADDDDD!!!!
“Kvartalets singlefyr er ikke længere single”I sidste udgave af Tabula gav vi alle singlepigerne derude Henrik “the hunk” Østergård. Den flotte fyr fik dog ikke lov at være single ret længe. De kåde piger kunne ikke stå for hans charme, og han har nu fanget den underskønne Louise i sit net. “Vi er meget forelskede,” udtaler Henrik og understreger, at han ikke havde scoret ungmøen uden Tabulas hjælp.
#7
Helt derude hvor peberet gror, ligger der en ø. Her er smukke sandstrande, så langt øjet rækker, turkisblåt vand og palmer. Naturen er frodig og bjergene strækker sig fra nord til syd. Øen er kendt for at producere en af verdens bedste fiskesaucer, Nuoc Nam. Desuden vokser her den mest velsmagende peber, og så er øen også kendt som perlernes ø.
Det er selvfølgelig Vietnams største ø, Phu Qouc, her er tale om. En dråbeformet paradisø i det sydlige Vietnam ikke langt fra Cambodias kyst.
Ad lerrøde veje kommer man rundt på øen og oplever alt fra små afsidesliggende fiskerlandsbyer omgivet af farverige fiskerbåde til det levende marked i Duong Dong, hvor menneskemylderet og de tusinder af dufte bevæger sig rundt mellem hinanden, mens det friskslagtede kød ligger i solen og venter på at blive købt. Overalt på øen møder man forskellige skæbner og ansigter, der fortæller hver sin historie. Her bringes et fåtal af dem.
FACES OF PHU QOUC
Tekst og foto: Anne Hammer
Rach Vem, Fiskerlandsby, Phu Quoc, Vietnam Rach Vem, Fiskerlandsby, Phu Quoc, Vietnam
Fisker, Duong Dong, Phu Quoc, Vietnam
Duong Dong, Phu Quoc, Vietnam
Duong Dong, Phu Quoc, Vietnam
Rach Vem, Fiskerlandsby, Phu Quoc, Vietnam
#8
Helt derude hvor peberet gror, ligger der en ø. Her er smukke sandstrande, så langt øjet rækker, turkisblåt vand og palmer. Naturen er frodig og bjergene strækker sig fra nord til syd. Øen er kendt for at producere en af verdens bedste fiskesaucer, Nuoc Nam. Desuden vokser her den mest velsmagende peber, og så er øen også kendt som perlernes ø.
Det er selvfølgelig Vietnams største ø, Phu Qouc, her er tale om. En dråbeformet paradisø i det sydlige Vietnam ikke langt fra Cambodias kyst.
Ad lerrøde veje kommer man rundt på øen og oplever alt fra små afsidesliggende fiskerlandsbyer omgivet af farverige fiskerbåde til det levende marked i Duong Dong, hvor menneskemylderet og de tusinder af dufte bevæger sig rundt mellem hinanden, mens det friskslagtede kød ligger i solen og venter på at blive købt. Overalt på øen møder man forskellige skæbner og ansigter, der fortæller hver sin historie. Her bringes et fåtal af dem.
FACES OF PHU QOUC
Tekst og foto: Anne Hammer
Rach Vem, Fiskerlandsby, Phu Quoc, Vietnam Rach Vem, Fiskerlandsby, Phu Quoc, Vietnam
Fisker, Duong Dong, Phu Quoc, Vietnam
Duong Dong, Phu Quoc, Vietnam
Duong Dong, Phu Quoc, Vietnam
Rach Vem, Fiskerlandsby, Phu Quoc, Vietnam
Sønd
agD
er
fin
de
s e
n æ
ldg
am
me
l his
tori
e. M
an
ka
n v
el m
ed
go
d s
am
vitt
igh
ed
sig
e, a
t d
en
fo
rtæ
ller
og
sæ
tte
r re
gle
rne
fo
r vo
res
kult
urs
må
de
at
ind
rett
e v
ore
s liv
, og
de
rve
d o
gså
vo
res
ug
e, p
å. D
et
er
selv
følg
elig
B
ible
n j
eg
he
nty
de
r ti
l, o
g n
ærm
ere
be
ste
mt
lyd
er
de
n g
æld
en
de
pa
ssa
ge
no
ge
t i s
til m
ed
; ”P
å d
en
sy-
ven
de
da
g h
vile
de
Ha
n…
”.
Hva
d j
eg
ikke
fo
rstå
r, e
r, a
t fo
lk a
llig
eve
l ha
r så
svæ
rt v
ed
at
acc
ep
tere
, at
søn
da
g e
r h
vile
da
g. D
et
stå
r tr
od
s a
lt s
krev
et
i skr
ifte
r, s
om
vi b
ygg
er
vore
s sa
mfu
nd
på
. De
r e
r o
pst
åe
t e
t h
elt
nyt
fo
lke
færd
, so
m
ga
nsk
e t
yde
ligt
ha
r m
isfo
rto
lke
t b
ible
ns,
elle
rs s
å k
ryst
alk
lare
, bu
dsk
ab
. De
se
r sø
nd
ag
en
so
m d
ag
en
, h
vor
alt
pra
ktis
k o
g f
ort
ræn
gt
hu
sarb
ejd
e –
ja
en
dd
a h
idti
l uo
pd
ag
ed
e s
ysle
r, m
å is
tan
db
rin
ge
s. A
lske
ns
arr
an
ge
me
nte
r, s
yge
be
søg
, åb
en
t h
us,
og
me
re e
ller
min
dre
ob
liga
tori
ske
– d
og
ikke
yn
de
de,
fa
mili
efo
re-
tag
en
de
r sk
al a
bso
lut
kla
res
de
nn
e d
ag
. Je
g m
å in
drø
mm
e, a
t m
in f
ors
tåe
lse
fo
r d
ett
e f
olk
efæ
rds
pri
o-
rite
rin
g a
f ti
d g
an
g p
å g
an
g u
de
bliv
er.
Hvo
rfo
r e
r d
et
så n
ød
ven
dig
t a
t tæ
ske
ru
nd
t ti
l div
ers
e f
orp
ligte
nd
e o
g f
uld
stæ
nd
igt
lige
gyl
dig
e a
rra
n-
ge
me
nte
r o
g v
ære
ha
lvt
ford
ærv
et
nå
r m
an
en
de
lig k
om
me
r h
jem
, så
ma
n v
åg
ne
r m
an
da
g m
org
en
og
føle
r a
t m
ara
ton
et
ing
en
en
de
vil
tag
e?
De
r e
r d
a in
ge
n, d
er
af
eg
en
fri
vilj
e v
il b
rug
e s
in h
øjh
elli
ge
sø
n-
da
g i
en
kir
ke, t
il e
n e
ller
an
de
n s
læg
tnin
gs
då
b a
f si
n s
krig
un
ge,
eft
erf
ølg
en
de
sky
llet
ne
d m
ed
ka
ffe
bo
rd
og
kra
nse
kag
e. E
ller
de
inka
rne
red
e s
po
rtsm
en
ne
ske
r, s
om
op
fost
rer
de
res
bø
rn i
Hå
nd
bo
lde
ns
Teg
n o
g
som
de
rfo
r få
r h
ver
en
sø
nd
ag
til
at
gå
i e
n f
od
kold
, ild
elu
gte
nd
e s
po
rtsh
al,
et
ste
d i
pro
vin
sen
. Sø
nd
ag
p
å s
øn
da
g v
alf
art
er
de
lan
d o
g r
ige
ru
nd
t, t
il m
ulig
e o
g u
mu
lige
hå
nd
bo
ldka
mp
e f
ord
i sø
n, d
att
er,
bro
r e
l-le
r sø
ste
r sk
al s
pill
e f
an
da
ng
o i
et
pa
r a
did
ass
ko.
Og
så
sp
ørg
er
de
hvo
rfo
r fl
ere
og
fle
re g
år
ne
d m
ed
str
ess
. Ho
ld d
a s
øn
da
ge
n h
elli
g!
Og
vig
tig
ere
en
dn
u,
lad
mig
ho
lde
sø
nd
ag
en
he
llig
.
De
r e
r ik
ke n
og
et
jeg
be
dre
ka
n li
de,
en
d a
t d
ase
en
he
l sø
nd
ag
. Bliv
e li
gg
en
de
i se
ng
en
og
hø
re r
ad
io t
il la
ng
t o
p a
d f
orm
idd
ag
en
– b
are
fo
rdi
jeg
ka
n. D
ask
e r
un
dt
i hu
set
i na
ttø
j, u
dle
ve lø
rda
g n
ats
tø
mm
er-
mæ
nd
, se
då
rlig
e a
me
rika
nsk
e s
eri
er
i fje
rnsy
ne
t, e
ller
pla
cere
mig
i vi
nd
ue
ska
rme
n m
ed
te
og
ma
rme
la-
de
ma
dd
er
og
glo
på
me
nn
esk
er
ne
de
på
ga
de
n e
n h
el d
ag
– b
are
fo
rdi
jeg
ka
n.
Og
så
, mid
t i d
en
ne
lyd
iso
lere
de
slo
wm
oti
on
da
g r
ing
er
mo
r, e
ller
en
elle
r a
nd
en
ud
ue
lig v
en
ind
e, o
g s
po
-le
rer
de
n g
od
e s
tem
nin
g. M
ed
he
nd
es
uta
llig
e, h
ast
ige
op
rem
snin
ge
r a
f g
øre
må
l og
ind
ire
kte
fo
rdø
m-
me
lse
af
en
æg
te T
idsf
ord
rive
r, r
ive
r h
un
bru
talt
og
larm
en
de
da
ge
n i
styk
ker,
og
min
de
r o
verj
eg
’et
om
a
lt d
et
ma
n b
urd
e n
å. I
mu
nd
rett
e b
idd
er
skæ
rer
hu
n h
elli
gd
ag
en
ud
, lig
e t
il a
t st
op
pe
i m
un
de
n, s
om
en
a
nd
en
tva
ng
sfo
dre
t g
ås,
he
lt n
ed
i sv
ælg
et,
og
til
sid
st b
live
r m
an
kva
lt i
de
n v
elk
en
dte
bu
rde
-ku
nn
e-
må
tte
-sku
lle –
me
nta
lite
t m
an
elle
rs s
å f
lot
ha
r fo
rmå
et
at
ho
lde
be
dø
vet.
So
m m
ed
et
tryl
lesl
ag
er
Tid
sfo
rdri
vere
n a
fliv
et.
Ko
nta
nt
og
ud
en
ka
mp
. Be
dø
vels
en
s ly
dtæ
tte
gu
mm
i-ce
lle e
r o
ph
æve
t, o
g s
om
ve
d e
nd
t ta
nd
læg
eb
esø
g b
eg
ynd
er
de
n p
rikk
en
de
fo
rne
mm
els
e i
kro
pp
en
. De
n
då
rlig
e s
am
vitt
igh
ed
væ
lte
r so
m e
n s
alt
tid
eva
nd
sbø
lge
ind
, og
ove
rvæ
lde
r e
n m
ed
plu
dse
lig, u
be
ha
ge
lig
tra
ng
til
at
må
tte
gø
re n
og
et.
Hva
d s
om
he
lst.
Ma
n n
ærm
est
løb
er
op
og
få
r tø
j på
, fo
r i d
et
min
dst
e a
t sy
ne
so
m e
n d
er
er
kom
me
t u
d a
f fj
ere
ne,
og
so
m f
ra e
n r
igsd
an
sk”
Fa
r ti
l Fir
e”-
film
”ri
gti
gt
får
no
ge
t u
d a
f d
ag
en
”. O
g d
er
ske
r d
et,
i d
ett
e ø
jeb
lik, a
t m
an
fin
de
r si
g s
elv
ko
nve
rte
ren
de
til
de
n n
ye t
ro, s
om
m
an
elle
rs a
fsky
er
så m
eg
et.
Je
g s
er
mig
se
lv p
lan
læg
ge,
fin
de
va
ske
tøj f
rem
, og
ma
n s
kulle
da
væ
re e
t sk
arn
, hvi
s m
an
ikke
lig
e r
ing
er
til m
ost
er
Od
a o
g t
ilbyd
er
at
kom
me
me
d e
fte
rmid
da
gsk
aff
en
.
Mid
t i d
en
ne
re
sig
na
tio
n m
å m
an
nø
dve
nd
igvi
s sa
nd
e, a
t B
ible
n m
åsk
e i
virk
elig
he
de
n b
are
er
en
fo
ræld
et
bo
g, o
g a
t d
en
nye
sta
tuso
pd
ate
rin
g v
ille
væ
re; ”
… p
å d
en
syv
en
de
da
g il
ed
e H
an
.”
Af
Ma
rie
Ma
thie
sen
#10
De
r fi
nd
es
en
æld
ga
mm
el h
isto
rie.
Ma
n k
an
ve
l me
d g
od
sa
mvi
ttig
he
d s
ige,
at
de
n f
ort
ælle
r o
g s
ætt
er
reg
lern
e f
or
vore
s ku
ltu
rs m
åd
e a
t in
dre
tte
vo
res
liv, o
g d
erv
ed
og
så v
ore
s u
ge,
på
. De
t e
r se
lvfø
lge
lig
Bib
len
je
g h
en
tyd
er
til,
og
næ
rme
re b
est
em
t ly
de
r d
en
gæ
lde
nd
e p
ass
ag
e n
og
et
i sti
l me
d; ”
På
de
n s
y-ve
nd
e d
ag
hvi
led
e H
an
…”.
Hva
d j
eg
ikke
fo
rstå
r, e
r, a
t fo
lk a
llig
eve
l ha
r så
svæ
rt v
ed
at
acc
ep
tere
, at
søn
da
g e
r h
vile
da
g. D
et
stå
r tr
od
s a
lt s
krev
et
i skr
ifte
r, s
om
vi b
ygg
er
vore
s sa
mfu
nd
på
. De
r e
r o
pst
åe
t e
t h
elt
nyt
fo
lke
færd
, so
m
ga
nsk
e t
yde
ligt
ha
r m
isfo
rto
lke
t b
ible
ns,
elle
rs s
å k
ryst
alk
lare
, bu
dsk
ab
. De
se
r sø
nd
ag
en
so
m d
ag
en
, h
vor
alt
pra
ktis
k o
g f
ort
ræn
gt
hu
sarb
ejd
e –
ja
en
dd
a h
idti
l uo
pd
ag
ed
e s
ysle
r, m
å is
tan
db
rin
ge
s. A
lske
ns
arr
an
ge
me
nte
r, s
yge
be
søg
, åb
en
t h
us,
og
me
re e
ller
min
dre
ob
liga
tori
ske
– d
og
ikke
yn
de
de,
fa
mili
efo
re-
tag
en
de
r sk
al a
bso
lut
kla
res
de
nn
e d
ag
. Je
g m
å in
drø
mm
e, a
t m
in f
ors
tåe
lse
fo
r d
ett
e f
olk
efæ
rds
pri
o-
rite
rin
g a
f ti
d g
an
g p
å g
an
g u
de
bliv
er.
Hvo
rfo
r e
r d
et
så n
ød
ven
dig
t a
t tæ
ske
ru
nd
t ti
l div
ers
e f
orp
ligte
nd
e o
g f
uld
stæ
nd
igt
lige
gyl
dig
e a
rra
n-
ge
me
nte
r o
g v
ære
ha
lvt
ford
ærv
et
nå
r m
an
en
de
lig k
om
me
r h
jem
, så
ma
n v
åg
ne
r m
an
da
g m
org
en
og
føle
r a
t m
ara
ton
et
ing
en
en
de
vil
tag
e?
De
r e
r d
a in
ge
n, d
er
af
eg
en
fri
vilj
e v
il b
rug
e s
in h
øjh
elli
ge
sø
n-
da
g i
en
kir
ke, t
il e
n e
ller
an
de
n s
læg
tnin
gs
då
b a
f si
n s
krig
un
ge,
eft
erf
ølg
en
de
sky
llet
ne
d m
ed
ka
ffe
bo
rd
og
kra
nse
kag
e. E
ller
de
inka
rne
red
e s
po
rtsm
en
ne
ske
r, s
om
op
fost
rer
de
res
bø
rn i
Hå
nd
bo
lde
ns
Teg
n o
g
som
de
rfo
r få
r h
ver
en
sø
nd
ag
til
at
gå
i e
n f
od
kold
, ild
elu
gte
nd
e s
po
rtsh
al,
et
ste
d i
pro
vin
sen
. Sø
nd
ag
p
å s
øn
da
g v
alf
art
er
de
lan
d o
g r
ige
ru
nd
t, t
il m
ulig
e o
g u
mu
lige
hå
nd
bo
ldka
mp
e f
ord
i sø
n, d
att
er,
bro
r e
l-le
r sø
ste
r sk
al s
pill
e f
an
da
ng
o i
et
pa
r a
did
ass
ko.
Og
så
sp
ørg
er
de
hvo
rfo
r fl
ere
og
fle
re g
år
ne
d m
ed
str
ess
. Ho
ld d
a s
øn
da
ge
n h
elli
g!
Og
vig
tig
ere
en
dn
u,
lad
mig
ho
lde
sø
nd
ag
en
he
llig
.
De
r e
r ik
ke n
og
et
jeg
be
dre
ka
n li
de,
en
d a
t d
ase
en
he
l sø
nd
ag
. Bliv
e li
gg
en
de
i se
ng
en
og
hø
re r
ad
io t
il la
ng
t o
p a
d f
orm
idd
ag
en
– b
are
fo
rdi
jeg
ka
n. D
ask
e r
un
dt
i hu
set
i na
ttø
j, u
dle
ve lø
rda
g n
ats
tø
mm
er-
mæ
nd
, se
då
rlig
e a
me
rika
nsk
e s
eri
er
i fje
rnsy
ne
t, e
ller
pla
cere
mig
i vi
nd
ue
ska
rme
n m
ed
te
og
ma
rme
la-
de
ma
dd
er
og
glo
på
me
nn
esk
er
ne
de
på
ga
de
n e
n h
el d
ag
– b
are
fo
rdi
jeg
ka
n.
Og
så
, mid
t i d
en
ne
lyd
iso
lere
de
slo
wm
oti
on
da
g r
ing
er
mo
r, e
ller
en
elle
r a
nd
en
ud
ue
lig v
en
ind
e, o
g s
po
-le
rer
de
n g
od
e s
tem
nin
g. M
ed
he
nd
es
uta
llig
e, h
ast
ige
op
rem
snin
ge
r a
f g
øre
må
l og
ind
ire
kte
fo
rdø
m-
me
lse
af
en
æg
te T
idsf
ord
rive
r, r
ive
r h
un
bru
talt
og
larm
en
de
da
ge
n i
styk
ker,
og
min
de
r o
verj
eg
’et
om
a
lt d
et
ma
n b
urd
e n
å. I
mu
nd
rett
e b
idd
er
skæ
rer
hu
n h
elli
gd
ag
en
ud
, lig
e t
il a
t st
op
pe
i m
un
de
n, s
om
en
a
nd
en
tva
ng
sfo
dre
t g
ås,
he
lt n
ed
i sv
ælg
et,
og
til
sid
st b
live
r m
an
kva
lt i
de
n v
elk
en
dte
bu
rde
-ku
nn
e-
må
tte
-sku
lle –
me
nta
lite
t m
an
elle
rs s
å f
lot
ha
r fo
rmå
et
at
ho
lde
be
dø
vet.
So
m m
ed
et
tryl
lesl
ag
er
Tid
sfo
rdri
vere
n a
fliv
et.
Ko
nta
nt
og
ud
en
ka
mp
. Be
dø
vels
en
s ly
dtæ
tte
gu
mm
i-ce
lle e
r o
ph
æve
t, o
g s
om
ve
d e
nd
t ta
nd
læg
eb
esø
g b
eg
ynd
er
de
n p
rikk
en
de
fo
rne
mm
els
e i
kro
pp
en
. De
n
då
rlig
e s
am
vitt
igh
ed
væ
lte
r so
m e
n s
alt
tid
eva
nd
sbø
lge
ind
, og
ove
rvæ
lde
r e
n m
ed
plu
dse
lig, u
be
ha
ge
lig
tra
ng
til
at
må
tte
gø
re n
og
et.
Hva
d s
om
he
lst.
Ma
n n
ærm
est
løb
er
op
og
få
r tø
j på
, fo
r i d
et
min
dst
e a
t sy
ne
so
m e
n d
er
er
kom
me
t u
d a
f fj
ere
ne,
og
so
m f
ra e
n r
igsd
an
sk”
Fa
r ti
l Fir
e”-
film
”ri
gti
gt
får
no
ge
t u
d a
f d
ag
en
”. O
g d
er
ske
r d
et,
i d
ett
e ø
jeb
lik, a
t m
an
fin
de
r si
g s
elv
ko
nve
rte
ren
de
til
de
n n
ye t
ro, s
om
m
an
elle
rs a
fsky
er
så m
eg
et.
Je
g s
er
mig
se
lv p
lan
læg
ge,
fin
de
va
ske
tøj f
rem
, og
ma
n s
kulle
da
væ
re e
t sk
arn
, hvi
s m
an
ikke
lig
e r
ing
er
til m
ost
er
Od
a o
g t
ilbyd
er
at
kom
me
me
d e
fte
rmid
da
gsk
aff
en
.
Mid
t i d
en
ne
re
sig
na
tio
n m
å m
an
nø
dve
nd
igvi
s sa
nd
e, a
t B
ible
n m
åsk
e i
virk
elig
he
de
n b
are
er
en
fo
ræld
et
bo
g, o
g a
t d
en
nye
sta
tuso
pd
ate
rin
g v
ille
væ
re; ”
… p
å d
en
syv
en
de
da
g il
ed
e H
an
.”
#11
Ingen adgang !?Det er de fleste bekendt, at seminariet er et stort og mangfoldigt sted. Al-ligevel er det de færre-ste der ser andre sider af seminariet, end de mest gængse som fx kantinen, biblioteket, Trøjborgsalen og de få undervisnings- og faglokaler, som skemaet leder dem hen til. Men se-minariet rummer et væld
Af Jonas Brincher og Michael Sørensen
#12
Ingen adgang !?af ”hemmelige” steder, som meget få studerende i løbet af deres uddannel-se får adgang til eller ta-ger sig tid til at undersøge. Derfor inviterer vi dig i denne udgave af Tabula på opdagelsesrejse til de fjerneste, mest hemme-lige, finurlige og mystiske steder på og afkroge af LIA.
Af Jonas Brincher og Michael Sørensen
#13
LIA og den faretruende globalisering
Uddannelsesminister Morten Østergaard vil gå i dialog med primært universiteterne for at finde ud af, hvordan man kan gøre det mindre komplice-ret og mere attraktivt for de studerende at tage en del af deres uddannelse i udlandet. Herfra håber jeg, at han også vil gå i dialog med professions-højskolerne for den ordning, der eksisterer lige nu for stu-derende, der vil til udlandet, er fuldstændig håbløs. Det er der flere grunde til.For det første er LIA indrettet på en yderst upraktisk måde, da man ikke arbejder med ECTS point, semestre eller andre begreber, der anvendes in-den for universitetsverde-nen. Det betyder, at LIA´s system er meget inkompati-belt med mange andre steder i verden, hvor læreruddannelsen foregår på et universitet. Der-for kan man ikke bare vælge nogle fag på et andet univer-sitet, som kan gøre det ud for dem, man skulle have haft på LIA. Det betyder, at man skal læse op på alt det ens medstu-derende, der vælger at blive i Aarhus, har læst. I praksis be-tyder det, at der hvor det var meningen, at man skulle kunne tage af sted og engagere sig
fuldt ud i et andet land og kul-tur, skal man samtidig læse på sine ckf´er fra LIA. Men så igen – der er jo heller ikke noget, der hedder pensum på LIA.Hvis du nu er forvirret, så er det helt i orden. Helt konkret betyder det, at man skal være til stede to steder på samme tid. Det fungerer ikke videre godt. Men hvorfor gør LIA alt, hvad de kan for at skræmme de studerende væk fra at få alle de fede oplevelser, de har i udsigt ved et studieophold i udlandet. Jeg ved det ikke! Alle, jeg har snakket med, har haft
nogle fantastiske oplevelser rundt omkring i verden, men forstår også hvorfor kun om-kring 5% af de studerende sid-ste år valgte at tage af sted. For det andet er muligheden for at tage på udlandsophold snævret ind til kun at omfatte, hvad man kunne kalde femte semester. Det betyder, at selv-om det reelt set kun er 1/8 del af sin uddannelsesperiode, man er væk fra LIA, virker det umid-delbart som en meget vigtig en,
da 3. år som bekendt er lig med afslutningen af 1. linjefag, evt. 2. linjefag og didaktik. Med andre ord siger man ja til at lægge en kæmpe arbejdsindsats på hele 3. år og deraf muligvis lavere karakterer til sommer, end til-fældet havde været, hvis man havde valgt at blive hjemme.For det tredje virker det ikke som om læreruddannelsen overhovedet ønsker at sende sine studerende af sted. Hvor er de gode historier fra ud-landsopholdende? Hvor er de inspirerende taler om at kom-me ud og udvide sine horison-
ter og se på verden ud fra et fagligt perspektiv? Hvis du er skræmt væk nu, vil jeg alligevel anbefale dig og alle, der overvejer at tage af sted at gøre det. De oplevel-
ser og erfaringer, man får, er uvurderlige og kan ikke måles på en karakter, men derimod som et led i en større reflek-sionsproces over, hvad og hvor man vil hen med sit kommende virke som lærer. Og måske var det på tide at flytte vores uddannelse over på universitet.
LIA og den faretruende globalisering
” Måske var det på tide at flytte vores uddannelse over på universitetet? ”
Fra flere sider pointerer man vigtigheden af erfaringer fra andre lande som led i kampen for velstand og vækst. Jeg er netop hjem vendt fra et sådant ophold med en masse brugbare erfaringer i rygsækken.
Af Jacob Christophersen
#14
Kære Morten og Christine
Tak for jeres seneste interesse i min uddannelse. Det er selvfølgelig ikke en sjældenhed, at I politikere udviser denne interesse. Al-
ligevel blev jeg dog særligt glad for jeres udmelding denne gang. Og din undskyldning, Christine. Det var opløftende at bemærke, at
I erkendte, at topstyring og signalpolitik - trods gode intentioner – ikke har styrket læreruddannelsen. ”Det er på tide at give mere
frihed og ansvar til uddannelsesstederne og lade dem sørge for at give de studerende de kompetencer, der skal til” sagde du til
Politiken d. 17. januar, Morten. Så lad os trække i arbejdstøjet.
Først og fremmest må vi se på kvaliteten af læreruddannelsen. Flere medier har klarlagt, hvorledes lærerstuderende og nyuddan-
nede lærere mangler fornødne kompetencer i deres profession. Jeg kan kun give dem ret. Som snarligt færdiguddannet står det
mig helt klart, at jeg mangler ganske afgørende perspektiver i min uddannelse. Eksempelvis gør det lettere poppede begreb om
inklusion, at der i langt højere grad end tidligere vil sidde børn i min klasse med særlige forudsætninger eller handicaps. Desværre
har specialpædagogik ikke været en obligatorisk del af min uddannelse, så jeg vil uden tvivl mangle viden og handlemuligheder. Et
andet vigtigt perspektiv er arbejdet med tosprogede elever. I en almindelig folkeskoleklasse vil der i dag typisk sidde en eller flere
elever med dansk som andetsprog (DSA). Desværre har jeg kun modtaget et lynkursus omkring denne elevgruppe, hvilket gør, at
jeg vil mangle den fornødne kompetence i at hjælpe disse elever bedst muligt i at tilegne sig det danske sprog.
Jeg kunne nævne flere mangler som fx et altafgørende behov for mere praktik, men det jeg ønsker at nå frem til er, at hvis I
oprigtigt mener, at læreruddannelsen skal styrkes, og at vi i samarbejde skal forsøge at maksimere kvaliteten af uddannelsen, ja,
så tror jeg, vi bliver nødt til at tænke uddannelsen i et femårigt perspektiv. Der er et klart behov for flere timer, flere fag og flere
praksiserfaringer. Set i sammenhæng med de sidste års udvikling i folkeskolen mener jeg, at det er helt afgørende, at fag som
specialundervisning og DSA ikke forbliver valgfag, men derimod bliver obligatoriske elementer i en læreruddannelse, sådan at
enhver folkeskolelærer tilegner sig kompetencer i disse fagområder. Og set i sammenhæng med samtlige udtalelser fra nyuddan-
nede lærere, der har oplevet det såkaldte praksischok, ja, så må læreruddannelsens praktikfag som minimum op på niveau med
praktikfaget på andre professionsbacheloruddannelser, som eksempelvis socialrådgiver- og pædagoguddannelsen.
Jeg ved, at I – mens I læser dette brev – får svedige håndflader og hjertebanken, for ”vi har jo ikke råd”. Men kære Christine,
kære Morten: Har vi råd til at lade være? Det mener jeg ikke. En dygtig og kompetent lærer er altafgørende for elevernes læring
og fremtidige virke. For nylig læste jeg om en amerikansk undersøgelse, der viste, at det var muligt at påvise forskelle i indkomst
alt efter hvor god en undervisning det enkelte individ havde modtaget i skoleårene. Det skal der jo selvfølgelig ingen Einstein til
at regne ud, men det understreger vigtigheden af at styrke den nuværende læreruddannelse. Så for både elever og studerendes
skyld: Flere timer, flere fag og flere praksiserfaringer. Større krav til de studerende og lad dem ikke - som os uddannede under
2007-reformen - blive en UPZ-generation af lærere.
Hermed vil jeg slutte af. Jeg glæder mig til det fremtidige samarbejde.
Med venlig hilsen
Kirstine Lya Høj Mathiesen, lærerstuderende
Morten Østergaard & Christine AntoriniChristiansborg Kbh K
Afs. Kristine Lya, Læreruddannelsen i Aarhus, 8200 Aarhus N#15
Tak for en fed fest, vi ses igen d. 16. marts!Tak for en fed fest, vi ses igen d. 16. marts!
Kære lærerstuderende. Hvis I er interesseret i at være
næste kvartals single eller kender én som trænger til at møde en sød fyr/pige, så må I gerne henvende
jer på: [email protected] (Anne Cecilie)
Kvartalets Singler
Hvilke tre ord beskriver dig? ”Festlig, impulsiv og afslap-pet.” Hvad laver du i din fritid? ”Jeg laver gerne et vildt sce-neshow på karaokebar, men helst uden sang.” Hvad forstår du ved den per-fekte date?”Nu har jeg jo sagt sex på første date, men jeg synes alligevel at der på første date skal være en hyggelig og per-sonlig samtale med nærvær.”
Hvad er dit sidste køb? ”Makrel eller rosiner? Lækker middag.”Har du et godt råd, du godt kunne tænke dig at give vi-dere?”Før du går på date, er det en god ide at spørge, om den an-den har en kæreste. Ellers er det spild af tid..”Hvor vil du gerne befinde dig fem år efter, du har afslut-tet læreruddannelsen? ”I a-kassen.”
Hvad er det bedste du ved? ”Dagens varme ret i kantinen, når den ellers er varm. Og en snak med Lotte er også godt.”Hvad er det værste du ved? ”Rugbrødsmad med leverpo-stej for 5. dag i træk.” Hvor kan vores læsere ty-pisk finde dig? ”Mellem skolen og mit eget hjem. Eller i gang med at give den gas nede i byen.”
Navn: Emil MikkelsenFødselsdag: 22. November 1986Fag: Dansk og historieInd- eller udskoling? UdskolingÅrgang: 2.årgang
De fem hurtige (Emils svar er markeret med rødt)Bussen eller cyklen?Lyshåret eller mørkhåret? G-streng eller trusser? Sex på første date eller fem dates før sex? Date i det blå eller date på en lille hyggelig café?
Kære singlepiger. Hermed en lille indsigt i Emils liv. Hvis I ikke kan stå for hans skønne smil samt ærlige svar, så skal I sørge for at holde jer til, når han er i kantinen eller nede i byen. Emil kan godt lide søde piger, så hvis det er dig, må du hellere slå til. Held og lykke!
#18
Hvilke tre ord beskriver dig? ”Glad, udadvendt og romantisk.” Hvad laver du i din fritid? ”Jeg arbejder på McDonalds, hænger ud med nice menne-sker og hvis mine lærer læser dette, så bruger jeg også me-get tid på at læse lektier.” Hvad forstår du ved den per-fekte date?”God kemi er altafgørende og derudover plejer det at være godt, hvis der er noget rødvin involveret. Det bedste er sådan en date, som man ikke ønsker, skal stoppe igen.” Hvad er dit sidste køb? ”Det er højst sandsynlig en CD, mhh, den sidste CD jeg har købt er nok én med Jamie Cullum. Så er jeg nok også faldet i januar-udsalgsfælden et par gange.”Har du et godt råd, du godt kunne tænke dig at give vide-re?
”Ja, jeg har faktisk lige hørt et nice citat i filmen ”Min bed-ste vens bryllup”, det er Pic-coloen, der siger det: ”This too shall pass”. Jeg tænker, når der sker noget nederen, så er der en ende. Ligeledes når der sker noget fedt, så skal jeg huske at nyde det, fordi det ikke varer evigt.”Hvor vil du gerne befinde dig fem år efter, du har afsluttet læreruddannelsen? ”Jeg vil gerne bo i cykelafstand udenfor en mellemstor by, ek-sempelvis Hobro, altså bare en mellemstor by, nok ikke Hobro egentlig! Hvor gammel er jeg egentlig på det tidspunkt? Jeg må være omkring 30 år, ikke? Så vil jeg også gerne være gift og have børn og hvad der nu el-lers hører til. Tja. Og hvad mere? Hvis det nu går amok med min skuespillerkarriere – som det
nok ikke gør – så bor jeg vel i London eller noget lignende. El-ler måske bare Aarhus, haha!” Hvad er det bedste du ved? En perfekt sommerdag med alt hvad der hører til. Strand, sol, kolde øl, gode venner og grill-mad.” Hvad er det værste du ved? ”Jeg bryder mig ikke om, når folk ikke siger, hvad de mener og tænker. Kan folk ikke bare sige det, som det er, i stedet for at give små hints. Det er der jo al-ligevel ingen der forstår.” Hvor kan vores læsere typisk finde dig? ”Seminariet, Christian Mol-bechsvej - du kommer bare! - og fredagsbar”
Navn: Johanne Villumsen Fødselsdag: 2. oktober 1990 Fag: Dansk og tysk Ind- eller udskoling? UdskolingÅrgang: 1.årgang
De fem hurtige (Johannes svar er markeret med rødt)Bussen eller cyklen?Lyshåret eller mørkhåret? G-streng eller trusser? Sex på første date eller fem dates før sex? Date i det blå eller date på en lille hyggelig café?
Kære singlefyre. Hermed en lille indsigt i Johannes liv. Hvis I ikke kan stå for hendes
lyse lokker samt ærlige svar, så skal I sørge for at holde jer til, når der er fredagsbar
og huske at medbringe jeres gode humør, samt humor. For som det fremgår af teg-
ningen af Johannes drømmemand, så er det afgørende, at hendes drømmefyr er glad
og humoristisk. Ydermere er hun til det mørke look, dog gør hun også opmærksom på,
at det ikke er alfa omega. Hvis du er bredskuldret og har en romantisk side, så er det
også et plus. Held og lykke!
Kvartalets Singler
#19
FRIKVARTER
A) En stor båd har lagt til i havnen. Ud over bådens side hænger en rebstige, hvor der er 25 cm mellem hvert trin. I løbet af natten har der været et gevaldigt regnskyl, og van-det er steget med 130 cm. Hvor mange trin er dækket til på rebstigen?
B) Den 7. juli 1934 blev Paris ramt af en frygtelig storm. Ved midnatstid brød det rene skybrud løs. Er det muligt, at der var solskinsvejr i Paris 72 timer senere?
C) Som bekendt er februar årets korteste måned. Men hvilken er egentlig årets længste?
Hjernegymnastik
Find løsninger på side 22
Find løsninger på side 22
Af Marie Møberg Mathiesen og Lisbeth Allerslev Horsbøl
FRIK
VARTER
÷ øtex
÷ krus
&
÷ E
Rebus:
Find løsninger på side 22
Find løsninger på side 22
Af Marie Møberg Mathiesen og Lisbeth Allerslev Horsbøl
÷ parges
÷
#21
Person Puzzle
Første
person
Personen fik
4.591 p
er-
sonlige st
emmer ved sit
første fo
lketin
gsvalg.
Personen har
to døtre
.
I 2005 blev
personen
forman
d for e
t dan
sk
parti.
Personen har
udtalt:
”Jeg ka
n slå Fogh”.
Anden person Personen er halv dansker og halv irer.Personen har sammen med sit band hittet med en sang, der blev ugens uundgåelige på P3 i uge 42 i 2011.
Denne single hedder ”Or-dinary Things”.Personen har spillet Grunk i Krummerne.
Tredje personPersonen blev som 13-årig optaget i FC Bar-celonas fodboldskole La Masia.Personen er født den 24. juni 1987.Personen har været med til at vinde Champi-ons League tre gange. Personen er argentiner.
Fjerde person Personen udgav sit før-
ste album i 2007 med en
single, hvorpå rapperen
Joe True gæstede.
Personen er født An-
drea Fuentealba Valbak,
men skiftede i 2005 til
sit nuværende navn.
Ved DMA 2010 vandt
personen seks priser.
Personen synger med
på Thomas Helmigs
single ”100 dage”.
Femte person Siden 2. Verdenskrigs afslut-ning er personen den første regeringschef, der har formå-et at holde landets regering samlet i mere end et år.Da personen gik af i 2011, blev
han/hun efterfulgt af Mario Monti.Personen skulle efter sigende have udtalt om Angela Merkel: ”Bedrøvet og ikke værd at kneppe”.Personen er kendt for at være kontroversiel og meget glad for kvinder.
Sjette person
Personen er opkaldt ef-
ter Leonardo Da Vinci.
Med rollen som Jack
Dawson fik personen sit
helt store gennembrud.
Personen spillede med i
filmatisering af et klas-
sisk drama af William
Shakespeare.
Personen er aktuel i J.
Edgar.
Se om du kan gætte, hvem der gemmer sig bag nedenstående ledetråde. Der vil i alt komme fire ledetråde om hver person, og det gælder om at gætte personerne ud fra så få ledetråde som muligt. Få din klassekammerat, kæreste eller mor til at læse ledetrådene op eller sørg for at holde et stykke papir over, således at du kun få en ledetråd ad gangen.
S
var
på
hjer
neg
ymna
stik
: A)
In
gen
. Når
van
det
sti
ger
, sti
ger
b
åden
og
så.
B)
Nej
C)
Okt
ob
er. E
fter
at
skif
tet
fra
som
-m
erti
d t
il vi
nter
tid
er
flyt
tet
til
okt
ob
er, e
r d
enne
mån
ed e
n ti
me
læ
nger
e en
d d
e an
dre
mån
eder
m
ed 3
1 d
age.
Re
bu
s: F
ast
ela
vnK
ryd
sord
: Ho
psk
ud
Puzzle Af Mården
Gitte Møller Madsen har siden 2006 været hospitalsklovn. I dag arbejder hun fast på Skejby sygehus, men vejen dertil har krævet sine ture på landevejen.
Fra pædagog til klovnSkruer man tiden 7 år tilbage, var Gitte Møller Madsen uddannet pædagog og arbejdede på fuld tid i en fritidsklub. I forbindelse med arbejdet fik hun tilbudt et kursus i dramaturgi på pædagogseminariet Peter Sabro, hvilket blev startsskuddet til hendes karriere i dag. “Det var blevet besluttet, at 2 hold klovne skulle startes op, og det lød spændende” og derfor begyndte Gitte på den et-årige uddannelse, der til sidst skulle forme sig til klovnen “Trudi”*.
Fra halv til hel klovn“I starten var jeg på flere forskellige afdelinger her ovre (Aarhus universitets hospital red.), og kørte på halv tid i klubben. Så pludselig bød muligheden sig for at komme til Ålborgs børnecancer afdelingen, og til Kolding sygehus. Det betød jeg søgte orlov fra mit arbejde...” Gitte pendlede således mellem Aarhus, Ålborg og Kolding i et par år, og måtte i den forbindelse også opsige sit job i fritidsklubben.
Det bedste ved at være hospitalsklovn“Det er helt sikkert når man er med til at gøre en forskel!”. Gitte har i sin karriere som klovn haft utrolige mange gode og positive oplevelser, og det bedste ved arbejdet er da også når tingene går op i en højere enhed. “F.eks. havde vi et barn på dagkirurgisk idag, som skulle i narkose. Barnet havde fået trylleplaster på, men det kan alligevel godt virke skræmmende med alle de folk i kitler og grønt tøj. ... Jeg har sådan en pruttepude med i tasken, og den blev vi enige om, at lægge den på narkoselæge Peters stol. På den måde var der en vis spænding, der skulle forløses inde på operationsrummet.” Gitte forklarer, at netop i disse og andre situationer spiller det øvrige personale en vigtig rolle. For det var selvfølgelig
ikke første gang, at narkoselægen slap en lille vind. Gitte uddyber at langt størstedelen af lægerne og sygeplejerske imødekommer hendes arbejde, da de tydeligt kan se den effekt hospitalsklovnene har på deres patienter.Det svære ved at være hospitalsklovnForskellen på cirkusklovne og hospitalsklovne er i sig selv oplagt... Nemlig omgivelserne. Hvor klovne i cirkus skal fortrylle og underholde familier og børn for oplevelsen og fornøjelsens skyld, er hospitalsklovenes motiv et andet. De skal stadig fortrylle og underholde, men de betalende gæster er udskiftet med sygdomsramte børn. Og det er da også de alvorlige sygdomme og lidelser børnene udsættes for, som sætter det hårdeste aftryk, på selv en hærdet hospitalsklovn. “Idag er vi nået rigtig langt i behandlingen af cancerbørn, men hele forløbet er hårdt og udmattende for børnene. Det kan være rigtig svært at følge børnene igennem disse forløb... Specielt da jeg arbejdede alene, var det rigtig svært ikke at kunne dele det med nogen”. I dag er der obligatoriske supervisonstimer inkluderet i arbejdet som hospitalsklovn. I sygdomstilfælde hvor børn er så afkræftede og syge, at de ikke har overskuddet til de store klovnenumre, er det den gode fortælling, som kommer i fokus. Her trækker klovnen Trudi i baggrunden, mens barnet skaber historiens gang.
Foreningen af danske hospitalsklovneDer skal i fremtiden uddannes nye klovne. Ønsker man optagelse her til skal man efter ansøgelse godkendes til en evt. optagelseprøve. Hovedingredienserne til at blive en god klovn, er ligeligt fordelt kunstneriske evner samt empatiske evner undterstreger Gitte. Hvor mange nye klovne, der skal uddannes er svart at svare på, da de økonomiske midler skal være tilstede. Selve organisationen er fondsbaseret, og ønsker man at støtte, er det kun et klik væk på hjemmesiden www.danskehospitalsklovne.dk.
*Hvis du ønsker at vide mere om Trudi, så læs blot næste artikel...
Af med masken!
S
var
på
hjer
neg
ymna
stik
: A)
In
gen
. Når
van
det
sti
ger
, sti
ger
b
åden
og
så.
B)
Nej
C)
Okt
ob
er. E
fter
at
skif
tet
fra
som
-m
erti
d t
il vi
nter
tid
er
flyt
tet
til
okt
ob
er, e
r d
enne
mån
ed e
n ti
me
læ
nger
e en
d d
e an
dre
mån
eder
m
ed 3
1 d
age.
Re
bu
s: F
ast
ela
vnK
ryd
sord
: Ho
psk
ud
#23
På med masken!Af Mården
Spejdende ud over kantinen får jeg øje på en gummi-and, og da jeg nærmer mig ser jeg at anden nu sidder på hovedet af en person med rød næse, tøj i alverdens farver og en håndtaske med al slags tænkelig gøgl. Velkommen til interviewet med klovnen Trudi.
Trudis og mit første bekendtskab strækker sig et par år tilbage, hvor jeg et par minutter inden fuld narkose møder Trudi, der spørger om jeg skal repareres? Et svagt nik udløste dengang en lykkesten, som skulle hjælpe mig gennem operationen, hvis jeg var nervøs. Med dette tema-nummer var det oplagt at blive genforenet med denne klovn, jeg fortæller at stenen virkede, og at man sagtens kan leve uden sin galdeblære.
- Hvor gammel er du egentlig Trudi? “Århhh skal jeg sige dig et spørgsmål? (JA) det er at jeg har fødselsdag hver søndag, så jeg kan aldrig huske hvor gammel jeg hedder. Jeg kan ikk’ sige noget om det, men jeg kan sige at jeg ihvertfald er en pige”
- Nu hvor du selv nævner det, er du så en pige der bruger meget tid foran spejlet?“Ja det gør jeg på en måde, for jeg kan godt li’ at gå til fester så... kan jeg godt li’ det med håret og alt det der.”
- Nu er klovne kendt for at have store sko, og da du arbejder jo i hospitalsverden, har du store træsko eller Crocs?“Nej det har jeg ikke, jeg bare dem her, som jeg har på... (Skoene bliver smidt på bordet) Sådan nogle røde her, med gule fartstriber. Men det er der nogen der har... Mine kvusimer og mine svætre. Jeg har mange kvusimer og kun 3 svætre.”
- Hvordan staver du til kvusime?“øhh, nåå, ups... Det er lidt fordi jeg kun kommer til frikvarterne i skolen, så jeg er ikk’ så god om det der stavning... Jeg er simpelthen ikk’ go’ om det.”
- Vi har jo mødtes før Trudi...“ Ja... Det var der du blev repareret!”- Det er rigtigt... Men sidst vi mødtes blev jeg et organ fattigere, er det den effekt du har på folk?“ Naaaarj, men har jeg glemt at give dig en lykkesten?“
- Se det var mit næste spørgsmål, er jeg den eneste du har givet sådan en lykkesten?“ Nej det er du faktisk ikke... Nu siger jeg en hemmelighed til dig her (nu delt med jer...) jeg gi’r den faktisk til dem som føler de har brug for noget held og lykke, f.eks. hvis man er lidt nervøs om at blive repareret eller nervøs om noget andet gi’r jeg en.”
- Nu arbejder vi begge til dagligt med børn, og derfor har jeg tænkt på... Hvordan får du dine børn til at smile og grine, for det kan jeg ikke?“ Hmm... Ved du hvad? skal jeg sige dig et spørgsmål? Jeg kan heller ikke altid få mine til at smile. Nogen gange er de slet ikke i godt humør, f.eks. hvis de er rigtig sure, så har jeg denne her bandepose... Den må de gerne sige bandeord ned i. F.eks. hvis de skal stikkes eller sådan noget og bliver sure om det, så må de sige alle de bandeord her ned i. Og så nogen gange kommer de til at grine, fordi de kan så mange bandeord...”
- Kan du lave ballondyr?“ JA! Jeg kan lave en hund, en skovflået og en lille mand...”
- Kan du lave mig et ballondyr?“ Ja det kan jeg godt, skal jeg lave dig et sværd? (JA)
Herefter pustes, drejes og slåes knuder med kommentaren...“ Det er faktisk ret svær(d)t, det er derfor det hedder svær(d)”
Tak for snakken og tak sværdet, det vil jeg ta’ med mig...“Det var så lidt...”
