TEKNIKEREN03.08 MARTS UNG DESIGNER BAG NY LAMPE-KLASSIKER

TEKNIKEREN 03.082

Teknikeren udgives af Teknisk Landsforbund,Nørre Voldgade 12, 1358 København K., tlf. 33436500, E-mail teknikeren@tl.dk

Teknikeren udkommer 10 gange om året. Næste gang den 2. aprilAnnoncedeadline 10. marts

Ansvarshavende Forbundsformand Gita Grüning

RedaktionSusanne Bruun, redaktør sbr@tl.dkBirte Drejer, redaktionssekretær bdr@tl.dkMorten Terp, journalist mte@tl.dk

Journalister i dette nummerMorten Andersen, Joel Goodstein, Gorm Grove, Peter Jürgensen, Morten Terp og Katrine Irminger Sonne

Fotografer/Illustratorer i dette nummerThorkild Amdi, Reimar Juul, Martin Dam Kristensen, Ricky John Molloy og Ty Stange

Layout Jørgen Møller / ArtinfactTryk & repro Datagraf Auning A/SAnnoncer Teknikeren tlf. 33 43 65 00Papir Holmen Ideal Matt 90 g.0Miljøkontrol Svanemærket Oplag Samlet distribueret oplag ifølge Fagpressens Medie Kontrol: 31.381

VÆKSTLAGET SKAL NURSES

Danmark brander sig som landet, hvor

innovation, kreativitet og de skabende

fag blomstrer. Men regeringens forslag

om at halvere perioden for supple­

rende dagpenge er et slag mod de krea­

tive og innovative mennesker i Dan­

mark.

I Teknisk Landsforbund har vi de se­

ne re år optaget flere tusinde medlem­

mer inden for de kreative fag. Blandt

andet designere, formgivere og teater­

teknikere. Disse grupper er på grund

af deltidsarbejde eller kontraktansæt­

telser i perioder afhængige af mulig­

hederne for supplerende dagpenge.

Det er noget som disse innovative og

kreative mennesker lever med og må

acceptere for at kunne bidrage til vort

samfund med ydelser til f.eks. op level­

ses industrien, tekstilindustrien, møbel­

industrien og mange andre dele af det

danske erhvervsliv.

Jeg ved også, at netop muligheden

for supplerende dagpenge er det, der i

mange tilfælde skal til for at vores med­

lemmer får fodfæste på arbejdsmarke­

det. At de i en periode får mulighed for

at vise deres kvalifikationer og på den

baggrund opnår fastansættelse eller

starter egen virksomhed.

Det er det, der nu bremses op for.

Dermed risikerer vi at miste en masse

nytænkende mennesker. Mange vil fra­

vælge de kreative uddannelser, for hvor­

for tage en uddannelse, hvor alle kanaler

til at få et job bliver lukket?

Jeg er overbevist om, at de nuværende

muligheder for at få supplerende dag­

penge er forudsætningen for, at vi i

Danmark har et fleksibelt og kreativt

vækst lag. Et vækstlag, som i vekselvirk­

ning med resten af erhvervslivet kan

fostre de ideer, der kan gøre danske pro­

dukter unikke og tilføre dem den værdi,

som skal til, så vi står distancen på det

internationale marked.

I stedet har regeringen valgt at an ­

gribe. Og det stemmer meget dårligt

overens med målsætningen om at

brande Dan mark som et innovativt

foregangsland.

Gita Grüning

Forbundsformand

foto: nils rosenvold

TEKNIKEREN 03.08 3

TEKNIKEREN03.08

12

06

28

DANMARKS NYE STORHOSPITAL 06Over de næste 10 år skal der bygges sygehuse for 100 mia. kr. i Danmark. I Århus er de

gået i gang med danmarkshistoriens største sygehusbyggeri til 8,5 mia. kr.

ARKITEKTUR SOM HELBREDER 09Arkitektur og design kan i sig selv helbrede patienter, viser forskning. Danmarks kom­

mende storhospital i Skejby vil gøre brug af principperne om helbredende arkitektur.

UNG DESIGNER BAG NY LAMPEKLASSIKER 10Et tilfældigt møde på en messe gav 28­årige Lise Navne chancen for at vise sit talent.

Hendes donutformede loftslampe for Le Klint sælges nu i butikker landet over.

8 TON VÆRKTØJ TIL ÉN SUPERTANKER 12Sikkerheden om bord på verdens supertankere afhænger i høj grad af, at teknisk assi­

stent Rasmus Borella ikke har glemt en lille detalje. Han er med til at designe de solide

hydrauliske værktøjer, som følger med en skibsmotor fra MAN Diesel.

DROP ØGET KANTINEMOMS 21Skatteministerens forslag om at ændre momsberegningen for kantinemad vil gøre det

dyrere at lave sundere mad. En rigtig dårlig idé mener såvel sundhedsekspert som

medarbejdere og ledelse hos Novozymes i Bagsværd.

MED PAPIR UNDER LUPPEN 24Det kræver tålmodighed at restaurere gamle kunstværker. Karen Esser er bachelor i

konservering, og arbejder med at redde og bevare kunst på papir og pergament.

DANMARK I FUGLEPERSPEKTIV 28Det er ortofotos fra COWI du ser, når du går ind på Google Map og søger på ’Danmark’.

Billederne er optaget fra virksomhedens egne fly og kartograf Lars Flemming er med til

at sikre, at de sammensatte fotos er målfaste og kan bruges professionelt i bl.a. bygge­

riet.

TILLIDSFOLK FÅR EN PÅ OPLEVEREN 32En ny, kortere uddannelse for Teknisk Landsforbunds tillidsrepræsentanter har succes.

24

I HVERT NUMMERNY TEKNIK 18DESIGN 26KALENDER 34ADRESSER 39

TEKNIKEREN 03.08

>TLNYT

Når du læser dette, kan overenskomstfor­

handlingerne for 2008 være afsluttet. Men

de kan også stadig være i gang. Det afhæn­

ger af, hvorvidt lønmodtagerne og de

offentlige arbejdsgivere kan blive enige på

egen hånd. Hvad der dog ligger fast, er en

række delforlig, som allerede er indgået

for medarbejdere i staten, regioner og

kommuner. Delforligene handler populært

sagt om alt andet end løn, der forventes

at blive det tema, som det bliver sværest

at opnå enighed om, og som derfor for­

handles til sidst. Ved redaktionens slut­

ning var lønforhandlingerne endnu ikke

begyndt.

”Blandt delforligene synes jeg, at der er

grund til at fremhæve, at man med kom­

munerne har aftalt nogle ekstra fridage for

medarbejdere, der er fyldt 60 år,” siger Aase

Weiler Madsen, leder af Teknisk Lands ­

forbunds forhandlingsafdeling.

At man nu indfører de såkaldte seni­

ordage for medarbejdere over 60 år skal

ses som et led i bestræbelserne på at fast­

holde de ældre medarbejdere i flere år, end

de ellers ville være blevet. Bliver man i

kommunen, indtil man er 62 år, får man

fire ekstra årlige fridage – med fuld løn.

Blandt de andre delforlig på det kommu­

nale område er ekstra barselsorlov til

mænd.

Uanset udfaldet af lønforhandlingerne

forventer Aase Weiler Madsen ikke, at der

vil blive ændret i de indgåede delforlig.

”Selv om det ender med, at forligsman­

den – og måske Folketinget – blander sig i

fornyelsen af overenskomsterne, vil de

formodentlig bruge delforligene, som de

ligger nu,” siger hun.

RESULTATER DELFORLIG, MEDIO FEBRUAR

Kommuner/Regioner

Seniorer: Flere fridage med løn til ansatte

over 60 år.

Barselorlov: Fædre får ret til 6 ugers øre­

mærket barselsorlov efter barnets 14.

uge.

Kompetenceudvikling: Midler afsat til

kurser og videreuddannelse. Alle ansatte

får ret til MUS­samtale.

Staten

Ansatte generelt: Øget fokus på trivsel,

arbejdsmiljø og kompetenceudvikling.

EKSTRA FRIDAGE TIL SENIORER OG BARSEL ØREMÆRKET TIL MÆNDOVERENSKOMST 08: Undervejs mod de endelige forligsaftaler er indgået en række delforlig om bl.a. udvidet

barselsorlov til mænd og særlige fridage til ældre medarbejdere AF JOEL GOODSTEIN

SENESTE NYT OM OK08Du kan læse mere om de

indgåede delforlig og de

videre resultater af over-

enskomst forhand lingerne

på Teknisk Lands forbunds

hjemmeside – www.tl.dk –

klik på OK 08. Her kan du

også tilmelde dig et elek-

tronisk nyhedsbrev, så du

automatisk får tilsendt de

seneste nyheder.

LØN: Hvornår kan en tillidsrepræsentant

få lønoplysninger om kollegerne ud­

leveret? Det hjælper den nye ”pixibog”

Lønoplysninger og Persondataloven

tillidsvalgte i Teknisk Landsforbund

med at få svar på. Ofte nægter arbejds­

givere at udlevere lønoplysninger,

og si ger, at det er forbudt i henhold

til personoplysningsloven. Men hvis

tillidsrepræsentanten skal have ad­

gang til lønoplysninger for at varetage

sin funktion, så er udleveringen lovlig.

F.eks. i forbindelse med forhandlin ­

ger om generelle løn­ eller ansættel­

sesforhold. For det meste laver ar bejds­

giverne dog ikke så mange knuder,

men finder i stedet en løsning. Løs­

ningen kan eksempelvis være at give

tillids repræsentanten adgang til en

com pu ter med lønoplysningerne, så

længe han behøver. På den måde får

tillidsrepræsentanten de oplysninger

han har brug for, og arbejdsgiver undgår

at skulle udlevere lønoplysningerne.

Tillidsrepræsentanter finder ”pixibogen”

under Faglig Afdeling på TL In tern.

PIXIBOG HJÆLPER LØNNEN PÅ VEJ

TEKNIKEREN 03.08 55

LYSDESIGNERE KAN SØGE COPYDAN-MIDLERTILSKUD: Hvis du er lysdesigner, så kan

du nu søge om tilskud til blandt andet

studierejser, efteruddannelse og relevante

kurser. Det er de såkaldte copydanmidler

fra f.eks. kabel­tv, du nu kan få del i. Mid­

lerne er samlet i en pulje som Teknisk

Lands forbund er med til at dele ud. En

del af midlerne deles ud på baggrund af

individuelle ansøgninger, mens der er

afsat en sum til at styrke synligheden og

fællesskabet for lysdesignerne. Bestyrelsen

for midlerne planlægger således både

studie ture og fælles kurser. Læs mere om,

hvordan du som lysdesigner kan søge

midlerne, side 37.

ARBEJDSSKADER: Teknisk Landsforbund

arbejder på at få udstukket kriterier og

betingelser for at få belastende arbejde

med computermus anerkendt som en

arbejdsskade. Det kan føre til at tidligere

afviste sager nu søges genoptaget.

Teknisk Landsforbunds jurister har i

2008 indledt en systematisk gennemgang

af de godt 373 tidligere afviste sager, for at

finde ud af, om der er basis for, at sagen

bliver behandlet på ny i Arbejds skade­

styrelsen. I hver enkelt sag vil juristerne

kigge på årsagerne til lidelserne i forhold

til ny lægelig videnskab og Arbejdsskade­

styrelsens nye praksis på området.

”Vi vil kontakte de medlemmer, der har

sager, som vi vurderer, kan være relevante

at genoptage,” siger jurist Saskia Madsen-

Østerbye, Teknisk Landforbund.

Hvis du har spørgsmål eller kommen­

tarer til en tidligere afvist museskadesag,

eller mener du, at have pådraget dig en

arbejdsbetinget lidelse som følge af bela­

stende taste­ og musearbejde, er du vel­

kommen til at kontakte Saskia Madsen­

Østerbye på e­mail: sma@tl.dk

NY GENNEMGANG AF MUSESKADER

INDEFROSNE FERIEPENGE UDBETALESPENGE: Har du indenfor de seneste år

arbejdet i et firma, der gik konkurs? Og

har du i den forbindelse fået holdt dine

ferie penge tilbage? Så har du nu grund til

at glæde dig. I slutningen af januar slog

Højesteret fast, at feriepenge, der har været

indefrosset af Lønmodtagernes Garantifond

(LG) siden 2005, skal udbetales. LG mente,

at en konkurs er en så speciel situation, at

ferieloven trådte ud af kraft, men det var

en lang række fagforeninger – deriblandt

Teknisk Landsforbund – rygende uenige i.

”Lønmodtagersiden forventede at vinde

i Højesteret, men man kan aldrig vide sig

100 procent sikker,” siger Birgit Erkeby, fag­

lig sagsbehandler i Teknisk Landsforbund

med speciale indenfor konkurser. Hun

vurderer, at 35­40 medlemmer af Teknisk

Landsforbund har haft feriepenge inde­

frosset, og at det i snit har drejet sig om

beløb på mellem 10.000 og 20.000 kroner

pr. medlem. Berørte medlemmer vil få per­

sonlig besked når LG har færdigbehandlet

de enkelte sager, oplyser Birgit Erkeby, som

vurderer at det vil ske inden for de næste

tre måneder.

TEKO KÆMPER FOR AT BEVARE BRANCHETILKNYTNINGUDDANNELSE: Midt på den jyske hede ud­

kæmpes for øjeblikket et større slag

inden for tekstilbranchen. TEKO i Herning

ønsker at bevare sin tætte tilknytning til

branchen som brancheakademi, mens

undervisningsminister Bertel Haarder (V)

ønsker at gøre uddannelsesinstitutionen

(TEKO) til del af en professionshøjskole,

hvor forskellige fagskoler samles under

en paraply.

”TEKO vil forsvinde i mængden af uddan­

nelser, hvis den bliver gjort til en del af en

professionshøjskole, og den vil miste den

tætte branchekontakt som der i dag, hvor

TEKOs bestyrelse udgøres af branchefolk,”

mener Tonni Nørgaard, afdelingsformand i

TL MidtVest, Herning og næstformand for

TEKOs bestyrelse. Sammen med bestyrel­

sesformanden, direktøren og repræsen­

tanter for branchen mødtes de i slutnin­

gen af januar med Bertel Haarder i et ”for­

nuftigt møde” som Tonni Nørgaard udtryk­

ker det. TEKO vil nu forsøge at råbe politi­

kerne op inden Folketingets uddannelses­

udvalg den 1. april afgiver deres betænk­

ning.

foto sxc.hu

PIXIBOG HJÆLPER LØNNEN PÅ VEJ

DANMARKS NYE STORHOSPITAL

BYGGERI: Over de næste 10 år skal der bygges sygehuse for 100 mia. kroner i Danmark. I Århus er de gået i gang

med danmarkshistoriens største sygehusbyggeri til 8,5 mia. kroner AF GORM GROVE / ILLUSTRATIONER C.F. MØLLER

TEKNIKEREN 03.086

TEKNIKEREN 03.08 7

Fremtidens patienter vil blive mødt af en

hospitalslandsby med grønne gårdmiljøer,

lyden af rislende vand, dufte og måske et

enkelt fuglefløjt. De grønne gårde fungerer

som en neutral zone, der med sine ople­

velser spiller op til afstress ning og ro. Når

patienterne kommer op på værelserne

skal de ikke dele dem med andre. Stan­

darden er ensengsstuer med eget badevæ­

relse, masser af plads til besøgende, farver,

billeder og indbydende materialer, der

ikke signalerer, at her kan man spule væg­

gene, når der skal gøres rent. Kaster man

et blik ud ad vinduet, vil man kunne se

marker, himmelrummet eller fornemme

byens puls i det fjerne.

Intentionerne med Det Nye Universi­

tetshospital i Skejby ligger meget langt fra

f.eks. Rigshospitalet, som blev bygget som

det, der i dag af kritikerne betegnes som

en sanseløs teknologisk helbredelsesma­

skine, uden sans for patienternes følelser

og tømt for fantasi, overraskelser, varia­

tion og formglæde.

Politikerne i Region Midtjylland bruger

8,5 mia. kr. på det enestående sygehus.

Planen vil gøre Skejby Sygehus til landets

største og førende, lige fra funktionalitet

til arkitektur, teknik, logistik, bæredygtig­

hed og totaløkonomi. Og ikke mindst skal

arkitektur og design helt grundlæggende

baseres på patienternes behov.

Forbillederne for det nye byggeri er ikke

mindst Norge, hvor det danske arkitekt­

firma, C. F. Møller står meget stærkt med

en stribe banebrydende eksempler på

moderne sygehusbyggeri med mennesket

i centrum. Og det er da også C. F. Møller,

som sammen med et konsortium vandt

arkitektkonkurrencen.

8,5 MIA. KR.Det nye Skejby sygehus bliver sandsynlig­

vis det første i en ny generation af syge­

huse herhjemme. Danske Regioner, der

har ansvaret for sygehusdriften, har bedt

regeringen om 100 mia. kr. til at investere

i landets hospitaler i perioden 2008­2018.

En stor del af pengene skal bruges på

nyt hospitalsbyggeri, og det skal ifølge

flere politikere fra regionerne ikke ligne

1970’ernes kolosser, som er blevet kaldt

”håndværkertilbud” og ”malede parke­

ringshuse” med lysstofrør i lofterne, dår­

ligt indeklima og uvenlige patientstuer.

Der skal i høj grad tænkes i helbredende

arkitektur og evidensbaseret design.

I Århus er formålet med Det Nye Univer­

sitetshospital en samling af de tre syge­

huse i Århus til ét hospital på Skejby Mark.

Det kommende hospital vil være lokalt

hospital for borgere i Århus og omegn, og

samtidig være et højt specialiseret hospi­

tal for lands­ og landsdelsfunktioner. Der

skal købes 500.000 kvm. jord til projektet,

som tilpasses det eksisterende Århus

Universitetshospital i Skejby. Byggeriet

kommer til at bestå af syv blokke med

hver sit behandlingsområde, fremgår det

af vinderforslaget fra C. F. Møller. Blokkene

kommer til at ligge i en hestesko­form,

som omkranser det centrale ankomstrum.

Det hele vil stå færdigt om 10­15 år.

Projektdirektør Morten Weise Olesen sid­

der i Region Midtjylland med den daglige

ledelse af det gigantiske projekt.

”Ved indgangsporten til en enorm nati­

onal investeringsplan på sygehusområdet

er det klart, at man skal tænke langsigtet.

Pokker skulle ellers stå i det. Vi står med

et hospitalsvæsen, som i de seneste 20­40

år mere har været præget af små om­ og

tilbygninger, end af store, sammen­ >

FAKTA OM DET NYE UNIVERSITETSHOSPITAL I SKEJBYPris: 8,5 mia. kr.

Størrelse: 400.000 kvm.

Klar: Tidligst 2017.

Bygherre:

Region Midtjylland.

Arkitekt:

C. F. Møllers Tegnestue.

Antal indlæggelser:

Ca. 100.000 om året.

Antal ansatte:

Ca. 9.000.

”Vi vil bygge fremtidens sygehusby med helt nye dimen-

sioner under overskriften helbredende arkitektur,”

fortæller projektleder Morten Weise Olesen

> hængende sygehuskomplekser. Nu

står vi så ved en korsvej ind i fremtiden

med enorme investeringer, og vi har

muligheden for at tænke nyt fra starten.

Og vi vil bygge fremtidens sygehusby med

nogle helt nye dimensioner under over­

skriften helbredende arkitektur,” siger

Morten Weise Olesen.

PRIVATLIVMålet er, at Det Nye Universitets hospital

skal forene rationalitet, høj faglig kvalitet

og respekt for individets integritet.

”Disse ting lægger vi afgørende vægt på.

Det betyder, at vi selvfølgelig skal have

vores operationsgange, vores effektive og

veldrevne behandlingsbygninger, men vi

skal også have arkitektur i nogle menne­

skelige dimensioner. Vi vil have et både og.

Vi vil have masser af ensengsstuer, hvor

der er mulighed for, at patienten kan nyde

”sit privatliv”, og for at pårørende kan

understøtte og være hos patienten. Hvorfra

der er et udsyn mod himlen og til land­

skabsarkitektoniske komponenter eller

ind i gårdhavesystemer med rindende

vand og grønne områder, der ikke alene er

smukke at se på, men som også kan blive

et aktivt medlevende rum for patienter og

pårørende,” siger projektdirektøren.

Opgaven er også at sikre musik, farve­

valg, kunst og kultur i sygehusbyen, så der

kommer en menneskelig dimension.

EN ATTRAKTIV ARBEJDSPLADSFremtidens sygehus vil tiltrække både

patienter og personale fra store dele af

landet, forudser Pernille Weiss Terkildsen,

leder af arkitektfirmaet Arkitema’s sund­

hedsafdeling.

”Det er meget tydeligt, at moderne men­

nesker er blevet mere krævende, mere

kræsne og også meget mere vidende om,

at der måske er rarere på et andet sygehus.

Der søger de hen for at blive behandlet. De

vil ikke ligge på nedslidte to­, fire­ og seks­

sengsstuer. Og personalet vil følge med.

Hvem gider rende rundt og være en højt

kvalificeret faglig medarbejder i sjuskede,

nedslidte og dårlige fysiske rammer. Hvis

man samtidig ved, at man faktisk godt

kunne gøre sit arbejde bedre, hvis man fik

rammerne til det. En arbejdskraft, der i

forvejen er meget efterspørgsel på, vil selv­

følgelig søge derhen, hvor det er rarest, og

hvor det fagligt set er bedst at udfolde sig,”

påpeger Pernille Weiss Terkildsen.

Om fremtidens sygehuse og samspillet

mellem arkitektur og patient siger hun, at

sygehusene forhåbentlig vil komme til at

signalere tryghed, imødekommenhed og

ligeværdighed.

”Et sygehus skal være et sted, der mere

ligner en blanding af et godt kursussted og

et sted for wellness, selvom jeg synes det

er et meget fortærsket og udvandet begreb.

Et sted, hvor man føler sig tryg, og hvor

man tænker: her kan jeg godt koncentrere

mig om at rumme den angst og bekymring

jeg har for, at jeg måske har kræft eller for

at mit hjerte ikke bliver rask igen. Eller: her

har jeg lyst til at føde mit barn. Jeg tror, vi

gør sygehuset og dermed også os selv en

meget stor tjeneste, hvis vi respekterer, at

ordet hospital kommer af hospice, som

betyder hospitality ­ altså et sted, hvor folk

har det godt. Hvor der er nogen, der byder

mig velkommen, passer på mig og føler

omsorg. Så tror jeg vi er på rette vej. Men

lad os se, hvad arkitekterne kan få det til

at ligne,” siger Pernille Weiss Terkildsen

forhåbningsfuldt.

NYE KRAV TIL FREMTIDENS SYGEHUSEDet amerikanske Center for Health

Design anbefaler på basis af en omfat-

tende undersøgelse bl. a. følgende krav

til et godt sygehus:

•Enestuergiverfærreinfektioner,

færre medicineringsfejl, mindre støj

og mere privatliv.

•Stilhedkanreducerestressogfor-

bedre søvnen.

•Udsigttilnaturogandrepositive

distraktioner.

•Atfindevejskalværenemt.Det

stresser at være i tvivl og fare vild –

også besøgende.

•Ventilationenskalværregodmed

gode filtre.

•Naturligtlysskalderværeadgangtil.

(Kilde:UgeskriftforLæger)

8

I USA, England og Norge bygger man i dag

sygehuse, hvor patienterne bliver hurti­

gere raske – alene fordi mennesket trives

bedre i venlige, imødekommende omgi­

velser. Flere videnskabelige undersøgel­

ser fra blandt andet USA og England har

længe peget på en klar sammenhæng

mellem hospitalernes indretning og

patienternes helbredelse. Under søgel­

serne viser, at helbredende arkitektur

ikke alene påvirker patienternes sinds­

tilstand, men den ændrer også patienter­

nes fysik til det bedre.

I Danmark vil det nye Univer sitets hos­

pital i Århus gøre brug af principperne i

hel bredende arkitektur. Men også Kræf­

tens Bekæmpelse er meget opmærksom

på perspektiverne i den helbredende ar­

kitektur. Kræftens Bekæmpelse har f.eks.

bedt arkitektfirmaet Arkitema om at give

et bud på en ny slags rådgivningscentre.

Dels skal Arkitema komme med forslag

til, hvordan de kan se ud og indrettes,

dels hvilke aktiviteter rådgivningscentret

skal tilbyde. Arkitema under søger også

for Rigshospitalet, hvordan fremtidens

sengestue kan se ud.

”Politikere, læger og arkitekter er ved

at blive bevidste om, at helbredende arki­

tektur ikke blot er en filosofi,” siger Pernille

Weiss Terkildsen, der ud over at være

uddannet sygeplejerske også er cand.

mag. i sundhedsvidenskab og leder af

Arkitemas sundhedsafdeling.

ARKITEKTUR SOM HELBREDERBYGGERI: Arkitektur og design kan i sig selv helbrede patienter, viser forskning. Danmarks kommende

storhospital i Skejby vil gøre brug af principperne om helbredende arkitektur AF GORM GROVE

SANSERNES HOSPITALLægen skal med på tegnestuen, og arkitekten og designeren

skal med på stuegang, når de første streger til fremtidens

hos pital skal slås. Det mener forfatterne bag bogen ”San­

sernes hospital”, som for nylig udkom på Arkitektens Forlag.

Bogen dokumenterer, at der er sammenhæng mellem sti­

mulerende omgivelser og helbredelse.

Doku men tationen har de to forfattere, læge, dr. med. Lars

Heslet og arkitekt MAA Kim Dircknick­Holmfeld, opnået

ved at indsamle viden fra flere hundrede videnskabelige

artikler. Blandt hovedkonklusionerne er, at stress hæmmer

helbredelsen, og der er en dokumenteret positiv sammen­

hæng mellem stimulerende omgivelser og den tid det tager

for patienter at komme sig efter f.eks. en operation. Ud over

dokumentation opstiller bogen også en række krav og

modeller til brug for arkitekter og planlæggere. Visionen er

et ”sansernes hospital”, hvor humaniserede omgivelser og

specialiseret ekspertbehandling går hånd i hånd.

Sansernes Hospital

Arkitektens Forlag nov. 2007,

www.arkfo.dk

GRØNT I STEDET FOR GOLDT> Miljøpsykologen Roger Ulrich, Center for Health Design i

Californien, har påvist, at en person plaget af stress, vil

slappe signifikant af, blive afstresset, inden for fem minut­

ter blot ved at se på blomster og andre planter.

> Professor Virginia Lohr, Department of Horticulture and

Landscape Architecture, Washington State University, har

opnået bemærkelsesværdige resultater ved at installere

planter i et ellers goldt kontorlandskab. Når der er planter

i lokalet, var personerne 12 procent mere effektive forhold

til at arbejde i et lokale uden grønt, og de var samtidig

mindre stressede. Generelt rapporterede forsøgsperso­

nerne, at de var mere opmærksomme med udsyn til grøn­

ne omgivelser.

> Et studie af Roger Ulrich har vist, at billeder og fotogra­

fier af naturmiljøer kunne have en positiv effekt på

samme måde som en udsigt. Patienter med udsyn til

naturmotiver kom sig hurtigere efter en hjerteoperation

sammenlignet med kontrolgruppen.

En anden undersøgelse har vist, at udsigten til grønne

arealer reducerede indlæggelsestiden for opererede

patienter sammenlignet med en gruppe, der havde udsigt

til en mur.

9

TEKNIKEREN 03.0810

Den er krydsplisseret som de andre klas­

siske Le Klint­lamper, men ligner ikke

noget, man har set før. Og så alligevel. For

den nye Donut­lampe fra Le Klint er rig­

tignok formet som… ja, en donut. Bag den

utraditionelle form står en ung designer

fra Århus, 28­årige Lise Navne. Det er ikke

mere end to år siden, hun forlod den aner­

kendte designskole Central Saint Martins

College of Art and Design i London med

eksamensbeviset i hånden. Og allerede nu

kan hun sætte pærer i sine egne lamper,

når hun besøger landets lampebutikker.

MESSE BAG LAMPENår Donut­lampen overhovedet findes, så

skyldes det som så meget andet tilfældig­

heder.

Under uddannelsen i England mødte

hun Le Klints direktør på messen ”100%

Design” i London. Han opfordrede hende

til at vende tilbage, når hun var færdig

med studiet. Og som sagt så gjort. Efter

endt uddannelse fik Lise Navne en rundtur

hos firmaet i Odense – og få måneder

senere havde hun udviklet hendes første

lampe nogensinde. Og endda til et af hen­

des designmæssige forbilleder.

”Jeg kan gode lide dansk design som Le

Klint og Wegner ­ og tyske Bauhaus, fordi

der var en vis nytænkning. Designet var

funktionelt med stramme linjer. Det hand­

ler ikke om at opfinde den dybe tallerken,

men om at blande nytænkning med det

klassiske, og at kunne se ud over ram­

merne for at skabe et dynamisk produkt,”

fortæller Lise Navne, der også læste til

dekoratør, før hun blev designer.

DESIGN ER EN DRØM”Jeg kan godt lide at være opfindsom, og

jeg har altid drømt om at være designer.

Jeg har en kusine, der er guld­ og sølvsmed

og en anden, der er grafisk designer, så jeg

er nok blevet inspireret af dem,” siger Lise

Navne, der som designer gerne vil skabe

ting, der både kan bruges og ser godt ud

samtidig.

”Det er udfordrende, at man skal tænke

både over æstetik, formgivning og funk­

tionalitet, og det er især hverdagsproduk­

ter, der interesserer mig. Hvordan laver

man et smukt produkt, der gør hverdagen

lettere?” nævner hun, og understreger vig­

tigheden af detaljerne.

”Det er ikke nok at have et smukt pro­

dukt. Det skal være en helhedsoplevelse

med en rød tråd, og derfor er du nødt til at

tænke over alt. Hvordan skal emballagen

se ud, hvordan tager man lampen ud af

kassen, hvordan skifter man pærer, hvor

mange løsdele skal der være, hvordan

åbner man kassen og hvordan gør man

lampen ren?” forklarer Lise Navne.

STOLT AF DANSK DESIGNUnder uddannelsen i London så hun

dansk design udefra. Lige pludselig skulle

hun tage stilling til det danske design

blandt så meget andet, og vælge til og fra,

hvad der virkede og hvad der ikke gjorde.

”Vi kan være stolte af dansk design, for

det opfattes som noget positivt i udlandet.

Selvom jeg nu nok synes, det til tider er

lidt for funktionelt og teknisk betonet. Jeg

savner nogle gange noget spræl, men

omvendt, så er vi danskere, og det skal vi

også have lov til at være,” mener Lise Nav­

ne.

Selvom hun allerede som 28­årig står

bag en lampe hos en af Danmarks design­

succeser, så drejer alt sig ikke kun om lys.

Lysten til at lave andet end lamper er stor,

selvom hun i sit andet freelancejob holder

sig til de elektriske pærer. For det Hong

Kong­baserede firma GB har hun arbejdet

med designresearch og koncept af lom­

melygter beregnet til det skandinaviske

marked. Og selvom ønsket er et fast job,

så har tilværelsen som selvstændig i lej­

ligheden i Århus også sine fordele. Lige nu

arbejder Lise Navne således på to nye ver­

sioner af Donut­lampen: En standerlampe

og en større version af lampen.

BLÅ BOGNavn: Lise Navne.

Alder: 28 år og bosat i

Århus.

Uddannelse: Produkt-

designer. Står bag Donut-

lampen for Le Klint.

Job: Arbejder som freelance

designer.

UNG DESIGNER BAG NY LAMPEKLASSIKERDESIGN: Et tilfældigt møde på en messe gav 28-årige Lise Navne chancen for at vise sit talent.

Hendes donutformede loftslampe for Le Klint er langt fra almindelig og sælges nu i butikker

landet over AF MORTEN TERP / FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

TEKNIKEREN 03.08 11

TEKNIKEREN 03.0812

TEKNIKEREN 03.08 13

”Selv om jeg kun udgør et meget lille hjul

i et stort maskineri, er jeg ikke et øjeblik i

tvivl om, at det arbejde jeg udfører, har

betydning for det samlede udviklingsar­

bejde, som finder sted hos MAN Diesel.

Samtidig er der tale om et udpræget niche­

område for en teknisk assistent. Og netop

derfor åbner der sig hele tiden døre indtil

nye og hidtil ukendte arbejdsområder.

Faktisk er det mangfoldigheden og den

utrolige bredde, som er den største udfor­

dring ved jobbet”.

Den 35­årige tekniske assistent Rasmus

Borella siger det nøgternt konstaterende og

uden den mindste antydning af selvros.

Faktisk virker han som et meget beske­

dent menneske, som ikke desto mindre

kender sit eget værd, og som tydeligvis er

dybt engageret i sit arbejde.

Rasmus Borella er beskæftiget i MAN

Diesels værktøjsafdeling,hvor man desig­

ner de ­ ofte flere hundrede kilo tunge ­

værktøjer, som benyttes til reparation og

vedligeholdelse af skibsmotorer. På grund

af den lave dækshøjde i maskinrummet

og tyngdepunktets placering i motor­

komponenten, er det uhyre vigtigt, at

værktøjerne er designet med millimeters

nøjagtighed, så lasten er i rigtig balance

og ikke risikerer at falde ned eller støde

på mænd eller maskindele. Absolut intet

overlades til tilfældighederne i en ver­

den, hvor manglende sikkerhed kan blive

fatal.

PÅ JOBJAGT I SEPTEMBER 01 Det var lidt af en tilfældighed, at Rasmus

Borella blev ansat hos MAN Diesel. Efter

uddannelsen som teknisk assistent ved

Roskilde Tekniske Skole i 1995, blev han

ansat i en entreprenørvirksomhed, hvor

han også havde været i praktik. Her arbej­

dede han de følgende seks år med indu­

striel rørlægning. På grund af omstruktu­

reringer blev han imidlertid opsagt i

2001.

”Min jagt på et nyt job ramlede sammen

med katastrofen 11. september,”. På meget

kort tid svandt jobmulighederne ind. Jeg

søgte forgæves flere stillinger, men faldt

på et tidspunkt over et stillingsopslag fra

MAN Diesel, og det var en virksomhed,

som jeg kun havde hørt godt om. Heldigvis

fik jeg jobbet,” fortæller Rasmus Borella.

De første år arbejdede han i Standard­

og Klassifikationsafdelingen, hvor moto­

rerne konstrueres. Rasmus’ opgaver be­

stod primært i at lave variantbegrænsnin­

ger i de enkelte konstruktionsdele samt i

at styre og strukturere alle standard­ og

klassedokumenter.

ET SPØRGSMÅL OM LOGISTIKSiden august 2006 har han imidlertid

været tilknyttet værktøjsafdelingen.

”Jeg sidder med al vores logistikarbej­ >

8 TON VÆRKTØJ TIL EN SUPERTANKERTEKNOLOGI: Sikkerheden om bord på verdens supertankere afhænger i høj grad af at teknisk assistent

Rasmus Borella ikke har glemt en lille detalje. Sammen med ingeniører og maskinmestre designer han de

solide hydrauliske værktøjer, der følger med en skibsmotor fra MAN Diesel og som gør det muligt for besæt-

ningen af foretage reparationer på åbent hav AF PETER JüRGENSEN / FOTO TY STANGE

TEKNIKEREN 03.0814

> de, som betjenes via det såkaldte Pro­

duct Liftetime Management­system. Når

en kunde køber en motor, får den et Design

spec nummer, som følger motoren gen­

nem hele dens levetid på samme måde

som stelnummeret på en cykel. Først der­

efter begynder vi at bygge motoren op

efter kundens specifikationer. Efter føl­

gende kan vi lægge alle tekniske oplysnin­

ger om motoren ind i vores system, såle­

des at alle relevante data er dokumenteret.

Samtidig sørger jeg for, at vores værktøj

bliver indmeldt i systemet, så vi har styr

på, hvad der ligger på de enkelte motorer,

og i hvilken rækkefølge de sagsbehandles.

Derudover sørger jeg for, at alle tegninger

bliver sendt elektronisk ud til de virksom­

heder i Sydøstasien, som fremstiller vores

motorer på licens”.

ALT ER STORT OG TUNGTEndelig har Rasmus en ræk ke egentlige

konstruktionsopgaver, som består i at lave

modeller og tegninger til værktøjer, som

hver især ofte kan veje 100 kg eller mere.

Til de største motorer medfølger der op

imod 8.000 kg værktøj. Hvis der er behov

for vedligehold eller reparation i fremmed

havn eller i åben sø, skal maskinbesætnin­

gen råde over f.eks. specialværktøjer,

hydrauliske spændeværktøjer, slibeværk­

tøjer eller løfteværktøj.

Rasmus kan tale sig helt varm, når han

fortæller om de sindrige konstruktioner:

”Alt er stort og tungt i vores verden. Hvis

du har en bolt, der er 96 mm i diameter,

kan du ikke blot tage en nøgle og spænde

den. Derfor har vi konstrueret specielle

apparater. F.eks. har vi en hydraulisk

møtrik ­ en stor cylinderformet jernklump

med et gevind i midten. Når vi sætter en

stålfod ud over møtrikken, kan vi montere

et trækkeapparat på boltens top. Ved hjælp

af et hydraulisk tryk kan vi herefter træk­

ke i bolten, hvilket sker med et tryk på

2250 Bar og en trækkraft på 352 ton. På

siden af møtrikken sidder der nogle små

huller. Med en lille pind, som stikkes ind i

hullerne, kan vi ubesværet dreje møtrik­

ken i bund. Når det hydrauliske tryk atter

fjernes, vil bolten atter trække sig sammen

og samlingen vil være spændt med den

rette tilspændingskraft”.

Modellerne af værktøjerne bliver udført

i programmet UniGraphics, hvorefter teg­

ningerne kan genereres med de nødven­

dige snit og detaljer. Værktøjsmodellerne

kan ligeledes lægges ind i 3D motormodel­

ler, så der er vished for, at de forskellige

elementer passer sammen. Herved kan

man sikre sig, at der er plads til at betjene

de enkelte værktøjer inde i den snævre

motor.

Normalt testes værktøjerne ude på ski­

bene, og Rasmus har et par gange været

med om bord for at se, om tingene nu også

fungerede efter hensigten.

INSPEKTION I KOREA”Værktøjerne bliver oftest fremstillet hos

I værktøjskassen til MAN Diesels skibsmotorer finder man bl.a.

denne hyrdrauliske møtrik, som kan skabe et tryk på op til 2.250

bar og en trækkraft på 352 ton.

MAN Diesel opererer globalt og det har givet

Rasmus Borella et nyt perspektiv på rollen som teknisk

assistent: “Jeg har fået et vidsyn og en tolerence over for

andre mennesker, som jeg nødig vil være foruden”.

TEKNIKEREN 03.08 15

MAN DIESEL A/SMAN Diesel var oprindeligt en del af Burmeister & Wain, men blev i 1980

købt ud af det skrantende skibsværft og derefter overtaget af den tyske

MAN­koncern under navnet MAN B&W Diesel A/S. Efterfølgende blev det

besluttet at koncentrere udviklingen af totaktsmotorer i Danmark og fire­

taktsmotorer i Augsburg. Navnet blev for nylig ændret til blot MAN Diesel.

Selskabet har inden for de seneste år udviklet sig til verdens førende leve­

randør af store dieselmotorer til maritime anlæg og kraftværker. MAN Diesel

udvikler derudover ­ bl.a. via et stort antal udenlandske licenstagere ­ hjæl­

pemotorer, turboladere og fremdrivningsanlæg. Motorydelsen ligger mellem

450 kW og 97,3 MW.

Outsourcingen begyndte allerede midt i 1980’erne, og samarbejdspartnerne

omfatter i dag bl.a. virksomheder i Tjekkiet, Indien, Korea, Indien og Ja ­pan.

På hovedsædet i Teglholmen i Københavns Sydhavn, hvor en mindre del af

produktionen fortsat finder sted, er der ansat 775 ingeniører, heraf et par

hundrede med egentlige udviklingsopgaver. Dertil kommer ca. 75 medlemmer

af Teknisk Landsforbund. Virksomheden beskæftiger i alt 6.408 medarbejdere,

hvoraf lidt over en tredjedel arbejder på fabrikken i København.

I 2006 var den samlede omsætning i MAN Diesel A/S på 6.347 mio. kr.

Nettooverskuddet var 1.007 mio. kr. før skat og 746 mio. kr. efter skat.

BLÅ BOGNavn: Rasmus Borella.

Født: 1972.

Uddannelse: Teknisk

assistent på Roskilde

Tekniske Skole 1995.

Job: Ansat på MAN Diesel

2002.

Opgaver: Dokument­

kontrol, design, udvikling

og prototypefremstilling

af værktøjer til reparation

og vedligehold af skibs­

motorer.

de samme asiatiske virksomheder, som

har fået licens til at bygge motorerne efter

MAN Diesels tegninger. Et maskinrum er

langt fra nogen ufarlig arbejdsplads. Derfor

har vi udarbejdet en lang række håndbø­

ger, som ned i mindste detalje beskriver,

hvordan hvert enkelt værktøj skal anven­

des og hvilke ting, man skal være opmærk­

som på. Alene den generelle instruktion

er på 600 sider,” siger han og bladrer i den

medbragte mursten af en instruktions­

bog.

Snart forventer MAN Diesel at kunne

tage en ny produktionskonfigurator i brug

­ et avanceret stykke software, som kan

udvælge de rigtige dele og værktøjer til

den enkelte motortype. Kunden kan her­

efter afkrydse et omfattende skema vedrø­

rende de specifikationer, som han øn sker,

at hans motor skal have. Den nye IT­løs­

ning skulle gerne frigøre ressourcer i afde­

lingen og forbedre gennemløbstiden.

For nylig kom Rasmus hjem fra en rejse

til en stor motorbygger i byen Pusan i Syd­

korea, som fremstiller MAN Diesels moto­

rer. Her inspicerede han en helt ny motor­

type, som udviklingsingeniørerne i Køben­

havn har designet og som nu blot venter

på at blive typegodkendt.

”Sammen med en kollega var jeg til stede

under samlingen af motoren, lige som vi

undersøgte, om der var den nødvendige

plads til værktøjerne i maskinrummet.

Sam tidig sikrede vi os, at værktøjernes kva­

litet også lever op til vores krav. Som regel

fungerer tingene som de skal. Alligevel er

der altid ting, der skal rettes eller idéer,

som vi skal arbejde videre med”.

GLOBAL KONTAKTRasmus anser i høj grad sit arbejde for at

være internationalt orienteret.

”For mig er globaliseringen ikke et luf­

tigt begreb, men en håndgribelig del af

hverdagen. Dels opererer vi i hele verden,

dels har vi mange udlændinge ansat her

på Teglholmen. På koncernniveau arbejder

vi på tværs af faggrænser og geografisk

placering. Endelig er mange af vores udad­

vendte kontakter også globale. Det kan

næsten ikke undgå at præge én. Vi kom­

mer med hver vores faglige tilgang, når det

handler om at udvikle en motor eller et

styk ke værktøj. Men her hersker en ud ­

præget fællesskabsfølelse. Jeg har gennem

de seneste år ikke bare fået et andet fagligt

perspektiv på rollen som teknisk assistent.

Jeg har også fået et vidsyn og en tolerance

over for andre mennesker, som jeg i dag

nødigt ville være foruden, og det er vel

også en måde hvorpå jeg kan gøre en for­

skel”.

BETONELEMENTER MED INDBYGGET FØLESANSBETON: Dansk projekt vil udvikle sensorer, der kan slå alarm, hvis fugtindholdet i en bygningsdel bliver for højt.

På den måde kan man forebygge dyre reparationer AF MORTEN ANDERSEN

En stribe danske virksomheder i byggebran­

chen er gået sammen med tekniske forsk­

ningsinstitutioner om at udvikle sensorer,

der skal indstøbes i beton.

”Vi vil gerne forsyne betonelementerne

med sensorer, der kan registrere især tem­

peratur og fugt. På den måde kan vi få en

alarm, hvis fugtprocenten i betonen sti­

ger,” forklarer civilingeniør Søren Hansen,

Betonelement A/S.

Når betonelementerne leveres til byg­

gepladsen, indeholder de fugt. Og under

byggeriet kan det ikke undgås, at de

udsættes for regn. Denne fugt skal tørre

ud, inden der males, tapetseres og lægges

gulvbelægning.

Projektet, der kaldes SensoByg, vil i før­

ste omgang være relevant for svømmehal­

ler, badeværelser og andre steder, hvor der

er øget risiko for, at fugt trænger ind i ele­

menterne. Sensorerne vil hjælpe med at

opdage gnidningsbrud, utæthed i en mem­

bran og lignende problemer i tide. Rent

bortset fra, at fugt kan nedsætte holdbar­

heden af en betonkonstruktion, er der

også konsekvenser for indeklimaet.

Allerede i dag er det teknisk muligt at

forsyne elementerne med sensorer. For

eksempel sidder der sensorer, der løbende

rapporterer om betonens tilstand, i Øre­

sunds forbindelsen.

”Forskellen er, at man godt kan accep­

tere en pris på 100 kr. eller mere for en

sensor ved et stort brobyggeri. Hvis man

skal indbygge sensorer i elementer, der

bruges i det almindelige byggeri, skal vi

ned i en helt anden pris. Jeg vil mene, at

de helst ikke må koste mere end 10 kr. per

styk,” siger Søren Hansen.

Regnestykket bliver mere gunstigt, når

man indregner de besparelser, man opnår

i kraft af, at sensorerne kan melde om pro­

blemer tidligt, inden konstruktionen har

taget alvorlig skade, siger Søren Hansen:

”Hvis bygherrerne beslutter sig for, at de

godt vil sætte penge af til forebyggende

vedligeholdelse, vil det betyde, at senso­

rerne bliver udbredt hurtigere”.

Betonelement A/S har ca. 600 medarbej­

dere, syv fabrikker rundt omkring i Dan­

mark og hovedkontor i Esbjerg.

Projektet, der skal løbe over tre år, er et

såkaldt innovationskonsortium støttet af

Forsknings­ og Innovationsstyrelsen.

Læs mere på www.sensobyg.dk

16 TEKNIKEREN 03.08

Topsoe Fuel Cell tilbyder enestående muligheder for at være med til at skabe nye produkter og opstarte en ny højteknologisk produktion inden for en spændende og unik teknologi i stor vækst. Vi giver plads til kreativitet og nytænkning. Vi ønsker at skabe synergi imellem forskellige relevante kompetencer for at bevare vores førerposition inden for SOFC-brændselscelleteknologi. Uanset om du er leder eller medarbejder, står vi sammen om at sikre dynamik, værdi og kvalitet.

Vi søger lige nu teknikere til vores udviklingsafdeling, som primært udvikler og tester stakkoncepter. Du vil arbejde i et spændende fagligt miljø, hvor ingeniører, teknikere og håndværkere sammen indgår i projektteams.

Jobbettest af brændselscellestakkesparring med projektteams omkring udvikling af brændselscellestakkekontakt til underleverandørerudvikling og vedligehold af test- og måleudstyropstart og drift af demonstrationsanlæg

Duhar udpræget teknisk flairudviser et stort personligt drive og engagementer viljestærk og målrettetkommunikerer åbent og positivtbrænder for store udfordringertrives i et miljø under stor forandring

KvalifikationerDu har en uddannelsesmæssig baggrund som kemotekniker, procesteknolog eller lignende. Du har gerne nogle års erfaring med udviklingsarbejde – eller formår hurtigt at oparbejde en viden.

Yderligere oplysningerDu er velkommen til at kontakte Manager, Stack Development, Arne Jakobsen på telefon 4527 8442, hvis du vil vide mere om stillingen.

Hvis du har lyst til at blive en del af et team af dygtige kolleger med en uformel og åben omgangsform, så send en ansøgning på dansk eller engelsk senest 16. marts 2008 via Haldor Topsøes hjemmeside topsoe.com/jobs.

Topsoe Fuel Cell udvikler, fremstiller og markedsfører SOFC-brændselsceller (Solid Oxide Fuel Cells). Firmaet er et datterselskab ejet af Haldor Topsøe og blev etableret i 2004 for at fokusere på den tekniske udvikling og accelerere kommercialiseringen af SOFC-brændselsceller. Topsoe Fuel Cell beskæftiger 71 medarbejdere og forventer at øge medarbejderstaben markant i de kommende år for at kunne ekspandere produktionen og fastholde en langsigtet udvikling. Topsoe Fuel Cell er et ungt firma med fremdrift og ambitioner, som sætter resulta-ter og vækst i centrum. Et af vores mål er at skabe et konkurrencedygtigt, attraktivt og innovativt miljø med gode muligheder for indflydelse, læring og personlig udvikling.

Dream. Dare. Explore.

www.topsoefuelce l l .com

Teknikere til udvikling og test af brændselscellestakke – vil du være med til at skabe fremtidens energiteknologi?

TEKNIKEREN 03.0818

NANOTEKNOLOGI: Widex A/S og Teknologisk

Institut har sammen udviklet en coating,

der forhindrer, at ørevoks og fugt trænger

ind til de ædlere elektroniske dele i et

høreapparat.

”Det er dagligt et stort problem for bru­

gerne, at høreapparaterne går i stykker,

fordi ørevoks og fugt trænger ind i de elek­

troniske dele”, siger audiologiassistent

Christian Hinrichsen, audiologisk afdeling

på Århus Sygehus.

Det nye beskyttelsessystem består af en

kemisk overfladebelægning på et filter.

Teknologien er inspireret af den selvren­

sende effekt, som man ser hos blandt

andet lotusblomsten og vandliljen.

Bladene har en vokslignende, ru overflade,

der holder dem fri for fugt og urenheder.

Læs mere på: www.teknologisk.dk

AF MORTEN ANDERSEN (morten.andersen@journalist.dk)

>NY TEKNIK

NANOTEKNOLOGI: Nanorør lavet af kulstof

er ekstremt stærke, men netop derfor er de

også svære at brække og flytte rundt på, så

man kan bruge dem i nye anvendelser. Det

problem har forskere ved Institut for Mikro­

og Nanoteknologi på Danmarks Tekniske

Universitet (DTU) løst.

Når man sætter strøm gennem en bjælke

af silicium, vil den varmes op og dermed

udvide sig. Forskerne har anbragt en stribe

V­formede bjælker på en sådan måde, at

deres samlede udvidelse presser en midter­

bjælke fremad. Derved har man skabt en

knibtang på nanoniveau, som både er til­

strækkelig følsom og tilstrækkelig stærk til

at tage fat om et nanorør af kulstof, knække

det og beholde grebet om det. Nanorør ned

til 10 nanometers længde kan håndteres.

En umiddelbar anvendelse er at forsyne

en såkaldt AFM­probe, der bruges til at

undersøge overflader på nanoniveau, med

et nanorør i spidsen. Nanorøret kan gå ned

i ”dale” i overfladen og dermed øge AFM­pro­

bens følsomhed. Forskerholdet, som ledes

af lektor Peter Bøggild, håber, at metoden,

som de kalder en ”nanogripper”, kan blive

standard og få mange anvendelser inden for

nanoforskningen.

Se nanogripperen i aktion på:

www.youtube.com/nanoclips

UDMATTET PÅ EN FORMIDDAGHOLDBARHED: De færreste ønsker at blive

hurtigt udmattet, men når det handler om

at afprøve materialer og komponenter er

sagen anderledes. Udmattelses prøvning

er en effektiv metode til at bestemme

levetiden for produkter, der udsættes for

vibrerende påvirkning.

Afdelingen for Materiale og Produkt­

prøvning hos FORCE Technology i Brøndby

har investeret i to højfrekvens/resonans­

maskiner. Maskinerne giver det gamle te­

slogan ”Er De udkørt klokken tre” baghjul.

På blot en enkelt formiddag kan maski­

nerne yde to millioner påvirkninger, hvor

traditionelle hydrauliske udmattelsesma­

skiner typisk tager fra nogle dage op til en

uge for samme prøvning.

Læs mere på: www.force.dk

EN KNIBTANG I NANOSKALA

ØREVOKS PRELLER AF PÅ HØREAPPARATET

foto: widex

illustration: mic, dtu

TEKNIKEREN 03.08 19

MATERIALEFORSKNING: En vinduespudser,

der uden videre klatrer op af en lodret

glasfacade. Det lyder langt ude, men er

ikke desto mindre perspektivet i et nyt

materiale opfundet af forskere fra det

tyske Max Planck Institut.

Forskerne har taget udgangspunkt i,

at en lang række insekter er i stand til

at bevæge sig op ad glatte, lodrette over­

flader. Fælles for de insekter, der er gode

til opgaven – som for eksempel skræp­

pebladsbillen – er, at deres fødder har

små hår med en diameter på nogle få

mikrometer. Det er lykkedes forskerne

at fremstille tilsvarende strukturer lavet

af stoffet polyvinylsiloxan. Resultatet er

blevet en ”lim”, der kan tåle at blive klæ­

bet af og på en glat overflade nærmest i

det uendelige.

Man kunne nu tro, at vinduespudse­

ren med sko og handsker af det nye

materiale vil falde ned, så snart han

begynder at vaske vinduerne. Men fak­

tisk er det modsatte tilfældet. Klæbe­

evnen vokser med 25 procent, når mate­

rialet kommer under vand.

Læs mere på Max Planck Instituttets

hjem meside: www.mpg.de

INSEKTER INSPIRERER TIL KLÆBRIG NYHED

TEKNIKEREN 11.07 19

ALUMINIUM FORNYER MØBEL-BRANCHENTEKNIK & DESIGN: Danske møbelpro du­

center arbejder traditionelt i træ, men det

er et dansk­tysk samarbejde i gang med

at lave om på.

Studerende ved den tyske tekniske sko­

le Fachakademi Flensburg har i samar­

bejde med Alustructures i Løgum kloster,

Udviklingscentret for Møbler og Træ i

Herning samt Findahls Møbelfabrik i Skær­

bæk gennemført et innovationsforløb,

hvor der er lagt vægt på kombinationen af

aluminium og træ.

Skærbæk­virksomheden har gennem

længere tid været på udkig efter et møbel,

som både kan anvendes indendørs og

udendørs. Produktionen tænkes at foregå

i de perioder, hvor det er lavsæson for spi­

sestole.

”Der er kommet flere spændende møb­

ler ud af projektet”, siger virksomhedens

direktør Orla Findahl, som nu overvejer at

sætte et eller flere alu­møbler i prøvepro­

duktion.

Læs mere på: www.alucluster.dk

EN KNIBTANG I NANOSKALA

ALUMINIUM FORNYER

foto: sxc.hu

Denne prototype af en alu-

stol er fremstillet i samar-

bejde med Alustructures

Foto: Schmidt

TEKNIKEREN 03.0820

VÆR MED TIL AT SKABE TEKNIKEREN

DANMARKS BEDSTE FAGBLAD...OG VIND FANTASTISKE PRÆMIER!

Vi er i fuld sving med at udvikle indhold og form på Teknikeren - og har brug for din hjælp. Hvilke historier vil du gerne se på forsiden af bladet? Hvad savner du, og hvad er du glad for i bladet? Gå ind på www.tl.dk og udfyld et kort spørgeskema. Det tager max. 5 minutter.

For ulejligheden deltager du i lodtrækningen om:

• 3 x iPod Touch – en innovativ musikafspiller fra Apple med WiFi, inter-netbrowser, kontakt- og kalenderfunktion samt video. Værdi 2.299 kr.

• 7 x Dansk Design – en fl ot bog, der fører dig gennem dansk designs historie og giver dig et snapshot af, hvor dansk design befi nder sig lige nu. Værdi 399 kr.

Vindernavne bringes på hjemmesiden i april.

FORBUNDET FOR TEKNIK OG DESIGN

foto: thomas sørensen

TEKNIKEREN 03.08

Virksomheders kantine­ og madordninger

kan – hvis maden er sund – være med til at

forbedre folkesundheden, da den rigtige kost

forebygger helbredsproblemer. Og en sidege­

vinst er færre offentlige sundhedsudgifter.

Sådan lyder meldingen fra Chris MacDonald,

fitnessinstruktør, coach, forfatter, forsker

m.m.

Han har samarbejdet med flere virksom­

heder om at indføre både træningsprogram­

mer og sundere mad i deres kantiner. Derfor

er han ikke glad for, at det måske nu bliver

dyrere for virksomhederne at tilbyde medar­

bejderne frokostordninger.

”Jeg synes, at skatteministeren skal putte

sit momsforslag tilbage i skuffen. Risikoen er,

at nogle virksomheder enten lukker deres

frokostordninger, skruer ned for kvaliteten,

eller at de virksomheder, der overvejer at lave

frokostordninger, alligevel ikke gør det,” siger

han.

GOD MAD KOSTERIfølge Chris MacDonald er der allerede påvist

en klar sammenhæng mellem den kost, man

indtager og ens intellektuelle formåen. Men

mad af god kvalitet koster mere end mad af

dårlig kvalitet, og derfor er det vigtigt, at kan­

tinerne kan tilbyde sund mad til attraktive

priser.

”Vi ved, at vores evner til at præstere både

fysisk og intellektuelt hænger sammen med

den mad, vi indtager, så der er en virkning på

både kort og langt sigt.Sygefraværet falder,

produktiviteten stiger, folk bliver bare gla­

dere – alene fordi man ændrer på kosten,”

siger han.

Og på længere sigt er der alvorlige risici

forbundet med at indtage den forkerte kost.

”Forskerne er efterhånden enige om, at op

mod en tredjedel af alle cancertilfælde kan

være kostrelateret, og det understreger

betydningen af, at vi spiser rigtigt. Der kan

være meget store samfundsgevinster at

hente, hvis vi nedbringer antallet af alvorlige

sygdomme, som skyldes vores livsstil,” siger

Chris MacDonald

Derfor mener han, at man bør se på det

samlede samfundsøkonomiske regnestyk­

ke, og hvis man gør det, er han ikke i tvivl

om, at de momsindtægter, staten mister ved

ikke at indføre de nye momsregler, vil blive

mere end opvejet af sparede offentlige sund­

hedsudgifter. Chris MacDonald forudser, at

selv om skatteministeren får vedtaget sit

forslag om at fordyre kantinemaden ved en

omlægning af momsreglerne, så vil reglerne

blive lavet om igen når der næste gang kom­

mer et valg.

BELØN SUND KOST”Der er så meget fokus på sundhed og kon se­

kvenserne af dårlig livsstil, at det vil blive et

tema i valgkampen, og politikerne vil blive

nødt til at tage initiativer og foretage ændrin­

ger, som fremmer en sundere livsstil, herun­

der sund kost. På en eller anden måde skal

man belønne – og ikke straffe – virksomheder

og andre, som gør noget godt for folkesund­

heden. Virk somhederne gør jo faktisk sam­

fundet en tjeneste ved at servere sund og

billig mad for deres medarbejdere,” siger

Chris Mac Donald.

Den effekt kan endda blive endnu mere

udbredt i fremtiden, mener han, efterhånden

som flere og flere virksomheder tibyder at

medarbejdere kan købe sund mad med hjem

til familien.

LOVFORSLAGET OM ØGET MOMS PÅ KANTINEMADSkatteminister Kristian Jensen har fremsat et lovforslag, som vil

ændre momsberegningen af kantinemad. I stedet for som nu – hvor

momsen beregnes af indkøbsprisen på råvarerne – skal momsen

beregnes af den såkaldte ”normalværdi”, altså de samlede omkost­

ninger ved at købe, fremstille og servere maden for virksomheder­

nes medarbejdere. Det vil betyde en merudgift for de virksomheder,

som har en kantineordning. Hvor stor merudgiften bliver, foreligger

der ikke præcise tal for, men beløbet anslås til at ligge mellem 200­

500 mio. kr. for de berørte virksomheder til sammen.

Lovforslaget var ved redaktionens slutning i høring hos de

berørte parter. Herefter skal skatteministeren og skatteudvalget

forhandle eventuelle ændringer i lovforslaget.

DROP ØGET KANTINEMOMSSUND MAD: Hvis man sætter momsen op på kantinemad, kan det på længere sigt resultere i øgede sundhedsgifter,

advarer sundhedseksperten Chris MacDonald AF JOEL GOODSTEIN / FOTO THORKILD AMDI

TEKNIKEREN 03.0822

Der er tuncarpaccio med fennikel, der er

braiseret lammekølle, der er fisketerrin, der

er hjemmebagt brød (koldhævet fra dagen

før), der er ostebord, der er sandwich, ja, der

er meget mere på frokostbuffeten hos

Novozymes, end der er plads til at nævne i

denne artikel. Det skulle da lige være de

hjemmelavede marshmallows i henholdsvis

lyserød, mintgrøn og brun – med smag af

hindbær, pistacie og lakrids. Og for bare 16

kr. kan medarbejderne spise hvad de vil fra

dagens buffet. Det hænger ikke sammen,

hvis medarbejdernes betaling skulle dække

alle udgifter. Og det skal den heller ikke.

Novozymes yder årligt et milliontilskud for

at kunne tilbyde medarbejderne en frokost­

buffet i høj kvalitet til en favorabel pris. Hver

dag bliver de to kantiner hos Novozymes i

Bagsværd besøgt af gennemsnitlig 700 med­

arbejdere.

”Det er lige før, man vender sig om og

beder tjeneren om regningen, så god er

maden,” siger Lars Bo Køppler, levnedsmid­

deltekniker og tillidsrepræsentant for tekni­

kergruppen hos Novozymes

”Jeg spiser sundere her hos Novozymes,

end jeg spiser derhjemme,” siger Bo Ekkert

Knudsen, personalechef.

”Det gør jeg også,” siger Trine Søegaard,

Category Manager i indkøbsafdelingen hos

Novozymes. Hun står for kontakten med

wip, som Novozymes har outsourcet kanti­

nen til – eller personalerestauranten, som

man kalder det hos wip og moderfirmaet

Fazer Amica Danmark.

MAD FRA BUNDENSiden midten af 2005 har wip leveret maden

til Novozymes’ kantiner i Bagsværd, og det

har ifølge medarbejderne hos Novozymes

givet et stort løft til kvaliteten af maden.

”Det er ikke nok at servere sund mad, man

skal tilberede og servere den på en måde, så

man har lyst til at spise den. Kinakål er

sundt, men det er ikke nok bare at snitte det

og komme det i en balje med nogle tomater.

Så får man ikke folk til at spise sundt. Nu har

vi fået et køkken, der laver kvalitetsmad, og

hvor der er et stort udvalg med noget for

enhver smag,” siger Bo Ekkert Knudsen.

LANGTIDSFORBEREDELSEI aftalen mellem Novozymes og wip er

beskrevet nogle krav til maden i kanti­

nerne, men inden for disse krav, kan den

daglige leder af kantinen hos Novozymes

selv tilrettelægge den daglige menu.

”Alt bliver lavet fra bunden, lige fra dres­

singer til suppefond, brødet er hjemmebagt,

og vi sætter tit maden i gang en dag eller to

i forvejen hvis det er nødvendigt,” siger

Johannes Møller, som er wips restaurations­

chef hos Novozymes i Bagsværd.

”En af forskellene på det køkken, vi kan

tilbyde her og den mad, de fleste laver der­

hjemme, er, at vi kan arbejde med langtids­

forberedelse. Vi kan lave supper og simreret­

ter og den slags, som skal stå i flere timer

eller fra dagen før. Vi har også en helt anden

variation i antallet af retter, end man nor­

malt har hjemme i sit private køkken. Derfor

oplever medarbejderne det som både et

mere spændende, varieret og sundere køk­

ken, end det de selv laver hjemme,” siger

Janne Bagger, som er kommunikationsan­

svarlig for sundhed og ernæring hos Fazer

Amica Danmark.

Firmaet, som driver 125 køkkener i Dan­

mark og dagligt tilbereder 40.000 måltider,

har netop udarbejdet en mad­ og måltids­

politik, som bl.a. beskriver, hvordan man hos

virksomhedskunderne kan servere sund

mad, der lever op til de officielle kostanbe­

falinger, så man f.eks. undgår for meget fedt

og salt.

Hos Novozymes hænger den sunde kan­

tinemad sammen med projekt Sund­i­

Novozymes, som er navnet på en række

aktiviteter og tilbud, der skal øge den gene­

relle sundhed hos medarbejderne. Det drejer

sig om bl.a. fritidsklubber, motionsaktivite­

ter, helbredstjek og fitness foruden kravene

SKAL DU MED TIL FROKOST?MAD PÅ JOBBET: Hos Novozymes nyder medarbejderne godt

af høj madkvalitet i kantinen, og de er helt uforstående

over for et lovforslag, som vil gøre deres frokost meget

dyrere. Det er imod alle intentioner om at forbedre

folkesundheden, lyder det fra både ledelse og

medarbejdere AF JOEL GOODSTEIN / FOTO THORKILD AMDI

Sund kantinemad giver sundere medarbejderne. Det er til gavn for alle parter,

mener personalechef Bo Ekkert Knudsen, Novozymes.

Lars Bo Køppler, tillidsrepræsentant for teknikergruppen på Novozymes,

ønsker ikke at blive bombet tilbage til madpakkerne igen. Han frygter, at

det kan blive konsekvensen af skatteministerens lovforslag.

TEKNIKEREN 03.08 23

til maden i kantinen.

”For os er sund mad i kantinen et element i

hele den vifte af tilbud til medarbejderne, som

skal øge sundheden blandt medarbejderne,

både til gavn for dem selv og til gavn for virk­

somheden,” siger Bo Ekkert Knud sen.

Næste skridt er at tilbyde medarbejderne

at købe mad med hjem om fredagen.

For Lars Bo Køppler kunne det godt blive

aktuelt at købe fredagsmaden med hjem fra

Novozymes.

”Som børnefamilie vil det være et attrak­

tivt tilbud, at vi en gang imellem kan slippe

for fredagsstressen med indkøb og madlav­

ning og samtidig servere mad, vi ved, er af

høj kvalitet,” siger han.

”Udviklingen går i retning af, at arbejds­

pladsen i stigende grad er et forum for livs­

stilsændringer, herunder hvilken mad vi

spiser,” siger Janne Bagger.

NEJ TAK TIL MERE MOMSMen nu har skatteminister Kristian Jensen

foreslået at ændre momsreglerne for kanti­

nemad, så der skal betales moms af både

råvarer og de øvrige omkostninger ved at

drive en kantine. Det vil betyde en fordyrelse

af medarbejdernes frokostordning. Rundt

om bordet er der enighed om, at skattemi­

nisterens forslag er en rigtig dårlig ide.

”Man kan frygte, at vi mister vores frokost­

ordning, og at vi så er bombet tilbage til mad­

pakkerne igen. Så er det leverpostejen og

spegepølsen og i det hele taget den knap så

sunde mad,” siger Lars Bo Køppler.

”Hvem kommer fisk i madpakken, hvis

man ved, at den skal ligge der hele formid­

dagen, inden man spiser den”? spørger Janne

Bagger.

Ifølge Trine Søegaard har Novozymes end­

nu ikke besluttet, hvad man vil gøre, hvis

skatteministerens forslag om øget moms på

kantinemad bliver en realitet.

”Men jeg kan ikke forestille mig, at vi

går på kompromis med kvaliteten af ma­

den”.

KANTINE TAKE AwAYEt forsknings­ og udviklingsprojekt støttet af Statens Strategiske

Forskningsråd skal undersøge, hvordan man fremmer, at virk­

somheder kan levere sund take­away mad fra deres kantiner til

medarbejderne.

Se mere: www.kantinetakeaway.dk

Alt bliver lavet fra bunden i restaurantchef Johannes Møllers køkken hos Novozymes i Bagsværd.

MED PAPIR UNDER LUPPEN

KONSERVERING: Nysene skal helst kunne kontrolleres og hvis du er

af den nervøse type, er du formentlig havnet det forkerte sted.

Arbejdet med at konservere kunstværker på Statens Museum

for Kunst kræver tålmodighed, koncentration og en finmotorik

i topklasse AF MORTEN TERP / FOTO REIMAR JUUL

24 TEKNIKEREN 03.08

TEKNIKEREN 03.08 25

Hun kunne aldrig drømme om at have kaf­

fekopper stående på bordet. Det værste,

hun ved, er fedtefingre og syreholdigt træ.

Og så er hun udstyret med en tålmodighed

af den anden verden. Som bachelor i kon­

servering på Sta tens Museum for Kunst

oplever Karen Esser hver dag, hvad tidens

tand kan gøre ved skrøbelige kunstværker.

Pletter, ridser, skjolde og rifter er typiske

skader på gamle tegninger og ses derfor

jævnligt, når ”nye” værker hentes op fra

magasinerne. Med tre ord kan hendes

arbejdsopgaver derfor bedst beskrives såle­

des: Pas på papiret!

“Det kræver fingersnilde og ikke mindst

tålmodighed. Især værker med løst farvelag

som pastel, kul og kridt er vanskelige at

behandle, da farvelaget ligger løst på under­

laget uden bindemiddel, og derfor er særligt

sårbart overfor stød og berøring. Bare du

strejfer en kultegning, vil du stå med farve

på fingrene. Jeg fik en flere hundrede år

gammel pastel til behandling. Den var dæk­

ket med støv og spindelvæv, som var meget

vanskeligt at fjerne, da pastelfarven var

ufikseret, og derfor lå løst som pudder på

det bærende underlag. Det lykkedes mig

med lup og vatpinde at trække spindeltrå­

dene af uden at komme i direkte kontakt

med farvelaget. Det kræver akkuratesse,”

fortæller Karen Esser.

NOK AT SE TIL I snart tre år har hun som led i et stort natio­

nalt projekt været ansat til at redde og

bevare flere hundrede år gamle kunstvær­

ker på papir og pergament. Kunstværkerne

er udvalgt af museets kunsthistorikere som

genstande af Enestående National Betyd­

ning. Løbende får museets bevaringsafde­

ling navne på kunstnere, hvis værker skal

bevares bedst muligt.

”Vi sørger for optimale opbevaringsfor­

hold samt forhaler nedbrydningen af muse­

ets værker ved at foretage nødvendige repa­

rationer og tiltag. Vi plejer værkerne, gør

dem formidlingsegnede og sikrer dem bedst

muligt i forhold til håndtering og ekspone­

ring,” siger Karen Esser, der nøje registrerer

alle de værker, der restaureres i afdelingen.

Og der er nok at se til. Statens Museum for

Kunst råder over 300.000 værker på papir i

Den Kongelige Kobber stiksamling.

KUNST I KLIMAKAMMERDer er stor forskel på værkernes tilstand,

når de lander på Karen Essers arbejdsbord.

Nogle værker er i god stand, og har kun

behov for enkelte reparationer og/eller

ommontering til ny passepartout af rent

syrefrit karton, mens andre har brug for

en mere krævende konservering. Som

eksempelvis Peder Als’ pastel på perga­

ment af Dronning Juliane Marie. Et værk

fra sidste halvdel af 1700­tallet, der var

kraftigt deformeret, da det landede på

Karens Essers bord.

”Jeg spændte forsigtigt værket op på en

arbejdsramme ved hjælp af små lærreds­

strimler, der blev fastgjort med tegnestifter.

Herefter fugtede jeg værket kontrolleret op

i et klimakammer, og fik på den måde per­

gamentet til at udvide sig. Opspændingen

blev løbende justeret, og langsomt tog vær­

ket en ny udglattet form. Alting foregik

under meget kontrollerede klimaforhold, da

en pludselig ændring i luftfugtigheden kan

medføre alvorlig bivirkninger. Til sidst

kunne jeg genmontere værket på en ny

blændramme og indramme det i en beskyt­

tende klimaramme,” forklarer Karen Esser,

der sideløbende med arbejdet på museet,

læser på kandidatuddannelsen på Konser­

vatorskolen. Og selvom hun skrev bache­

lorprojekt om emballering af vinylplader, så

håber hun, at arbejdspladsen også fremover

hedder Statens Museum for Kunst.

”Al kunst fortæller en historie, og den

historie er vigtig at kunne bevare og vise

frem. Det er noget særligt, at man kan se

originalerne, for materialer og stand er også

en del af historien. På Statens Museum for

Kunst kan jeg arbejde med alle originalerne

i et meget spændende hus”.

ÅBNE VÆRKSTEDER På Statens Museum for Kunst kan du lige nu se konservatorer og konserve­

ringsteknikere i gang med at restaurere Jacob Jordaens ”Tempelskatten.

Peter finder mønten i fiskens gab”, der også kaldes ”Færgebåden til

Antwerpen”. Værket er fra ca. 1623, og når arbejdet afsluttes til juni har

restaureringsprocessen været i gang i 10 måneder. Der er planer om, at

bevaringsafdelingen for papir også skal stå bag et åbent værksted.

Læs mere om Åbne Værksteder på www.smk.dk.

PASTEL OG PERGAMENT Vidste du at pergament er lavet af dyrehud. Når hår og kødrester er

fjernet fra huden, kan man bruge den som skrivemateriale. Som oftest

tegner kunstnerne med kul, kridt eller pastel.

Det kræver tålmodighed at restaurere gamle kunstværker.

Karen Esser er bachelor i konservering, og arbejder med at

redde og bevare kunst på papir og pergament.

TEKNIKEREN 03.0826

BABY PÅ HJULIndustriel designer Nicoline Damm har

fået ideen til en ny type vugge med hjul,

så man kan køre det nye familiemedlem

rundt i hele domicilet.

”Jeg havde en gammel vugge, og da jeg

selv blev mor, gik det op for mig, hvor u­­

praktisk det faktisk er, at den ikke kan flyt­

tes,” siger hun.

Prototypen, som endnu ikke er sat i pro­

duktion, kan udføres i forskellige materia­

ler såsom formstøbt fiber, plast eller træ.

Læs mere på www.lynfabrikken.dk RÅ ROMANTIKDen danske designer Claus Bjerre er til

levende lys – men har stillet sig selv

spørgsmålet; hvorfor skal en lysestage

partout associeres med noget feminint?

Derfor har han designet en maskulin af

slagsen, som er skruet sammen af galva­

niserede rør og løsdele fundet på et VVS

engros­lager. Så er der ingen undskyldning

for holde candlelight dinner, heller ikke

for mænd.

Claus Bjerre har tidligere vundet ’Træets

Arbejdsgiverforenings designkonkurrence’

i 2006 med overskriften ’Fremtidens møb­

ler ­ døgnflue eller klassiker?’

www.clausbjerrre.dk

TØRRE HÆNDER I RAKETFART Den blæser et tyndt lag luft ud over hæn­

derne med en hastighed på 640 kilometer

i timen, og i løbet af ti sekunder er hæn­

derne tørre. Firmaet Dyson har udviklet en

ny håndtørrer, Air Blade, som med en

HEPA­filtrering fjerner 99,97 procent af

bakterierne fra luften, før den blæses ud

på hænderne, og som derfor sikrer, at den

besøgende ikke ender med at hive diverse

bakterier med fra den forrige toiletgæst.

Og så er energiforbruget 83 procent min­

dre end normalt på grund af den særlige

motor. Indtil

videre er blandt

an dre natklub­

ben NASA i

Kø benhavn

gået i front og

har installeret

den nye tekno­

logi.

www.dyson.dk

EMBALLAGE: Ingen gider drikke sur mælk,

og selv om systemet med mælkeflasker

efter sigende fungerede ganske fint, må

enhver husmor have hvinet af lykke, da

det i løbet af kernefamiliens årti, 1950erne,

blev muligt at købe den kalkrige drik

i en praktisk og hygiejnisk emballage.

Tetra Pak, hed vidunderet, udtænkt af

svenskeren Ruben Rausing.

I starten af 1940’erne, mens anden ver­

denskrig rasede i Europa, tog han en tur

til USA, hvor han lagde mærke til, at det

var blevet helt normalt at handle i

butikker med selvbetjening, en ten­

dens, som før eller siden ville ind­

hente os på den anden side af At­

lanten. Besøget blev startskuddet til,

at han sammen med en anden svensker,

Erik Wallenberg, startede det første firma

i Skandinavien, som specialiserede sig i

emballage.

Mottoet lød; ”En indpakning skal spare

mere, end den koster,” og med en særlig

formular lykkedes det dem at skabe en

emballage, der var hygiejnisk og ikke

sundhedsskadelig.

Den første Tetra Pak emballage blev lan­

ceret 1951, og i slutningen af samme årti

blev der produceret en milliard eksempla­

rer på verdensplan. Ikke mindst efter at

maskinerne blev eksporteret til stort set

alle kontinenter.

De trekantede kartoner var den første

indpakning, som alt fra mælk til fløde blev

solgt i, men senere, i tresserne, overtog

kartonerne – de såkaldte Tetra Brik, som

vi stadig hælder fra i stor stil.

LIGE NU

DESIGNCLASSIC

>DESIGN

AF KATRINE IRMINGER SONNE

26

TEKNIKEREN 03.08 27

HOLDØJEMED

27

Hvad er din bedste ide?

Mit design af scenetøj og merchandise til

bandet Oh No Ono. Det er scenetøj, der

tager hensyn til, at bandet skal kunne

spille flere dage i træk. Det består af en

jakke, et par bukser, to overdele og for­

skellige former for tilbehør per band­

medlem, som de hver især kan kombi­

nere, alt efter hvilket humør de er i. Sil­

huetten tager udgangspunkt i starten af

80’erne for at lave en kobling til Oh No

Ono’s musikalske referencer.

Hvordan fik du idéen?

Jeg ville lave et afgangsprojekt, som

havde et formål og en modtager. Oh No

Ono’s musik er eksperimenterende. Den

er hurtig, vild, fuld af energi og livsglæde,

som giver folk lyst til at bevæge kroppen

til deres skæve lyde. Som beklædnings­

designer var det en spændende opgave

at omsætte det udtryk til tøj.

Jeg ville gerne skabe en visuel ople­

velse af helhed imellem Oh No Ono’s

musik og bandmedlemmernes forskel­

lige personligheder. Blandt andet for at

tilføre bandet en stærkere identitet på

scenen.

Hvad var det sværeste?

Min research var meget omfattende. Jeg

brugte både interview og spørgeskema­

undersøgelser og jeg bad også hvert

bandmedlem om at beskrive de andres

personligheder med få ord. Ud fra de ord

valgte jeg to ord, som beskrev hvert

bandmedlem bedst, og de ord dannede

grundlag for de personlige detaljer i tøjet,

materialevalget og farverne. Jeg valgte at

bruge åndbare og slidstærke materialer

til scenetøjet, så som jersey til bluser og

t­shirts, en fin uldkvalitet til kappe, jak­

ker og bukser. Og så har jeg brugt læder

til detaljer som paspolerede knaphuller

og lommer, tørklæde, slips, hattebånd,

sløjfe. De skal kunne hoppe rundt, gå

amok og svede i scenetøjet, så derfor er

det vigtig med åndebare og slidstærke

materialer.

Hvad drømmer du om i fremtiden?

Jeg har mange drømme. En af dem være

at lave kostumer til en teaterforestil­

ling…

Har du en god idé, du

synes, vi skal skrive om?

Send en mail til sonneka-

trine@gmail.comEN GOD IDE

SAMMEN ER VI STÆRKEStolen ’United

we Stand’ er

designet af

Robert

Soutcott fra

Canada. Som

navnet anty­

der er vi alle

afhængige af

hinanden – i

dette tilfælde i

så høj grad, at

stolene gan­

ske enkelt er

konstrueret,

så de ikke kan stå alene, men kun i kraft

af, at de bøjede træryglæn er viklet ind i

hinanden, så de tilsammen fremstår som

en skulpturel bænk.

Robert Southcott er kendt for at sam­

mentænke design og kunst og desuden en

af de designere, som tidligere på året var

repræsenteret på Imm Cologne, hvor hans

stol deltog i en international konkurrence.

www.robsouthcott.com

TURBO PÅ KARRIERENTURBO står i denne sammenhæng for

Talent – Udvikling – Ressourcer – Bundlinie

og Organisation. Lyder det som noget, din

designvirksomhed har brug for, byder Dansk

Designcenter på et 5­dages kursusforløb,

hvor du kan få gode råd til at kommuni­

kere klart, lægge salgsstrategier og bruge dit

netværk. TURBO er desuden en del af de

designpolitiske initiativer, som Kulturmini­

steriet har søsat for at styrke danske desig­

nere, og afholdes 21., 22., april og 6., 13., 19.,

22. maj 2008. Det koster 1.250 kroner inklu­

siv moms at deltage.

www.ddc.dk.

KOLDING OG NEw YORKNew School for Design i New York regnes

for at være verdens førende designskole, og

nu har den indgået et samarbejde med

Designskolen Kolding. I første omgang er

det underviserne, som skal udveksles, men

rektor ved Designskolen Kolding, Elsebeth

Gerner Nielsen, arbejder på at udvide sam­

arbejdet, så det også omfatter udveksling af

studerende og et samarbejdsprojekt om

bæredygtigt design.

Læs mere på www.parsons.edu

Sidsel Fangel tog sin

afgang på modelinjen,

Designskolen Kolding, i

sommeren 2007. I dag

bor hun i Århus.

Fakta: Oh No Ono er et dansk indie-band, som oprindeligt stammer fra Aalborg.

Bandet spiller en blanding af 80’er disco, new wave og power pop. De har blandt

andet vundet P3Guld prisen for ’bedste gennembrud’. Indtil videre har de spillet

tre koncerter i Sidse Fangels design. www.ohnoono.com

TEKNIKEREN 03.0828

En kommune vil sende rensningen af tag­

renderne på sine bygninger i udbud, men

ved ikke, hvor mange meter tagrende den

har. En anden kommune vil have registre­

ret afmærkningen af kørebanerne på

vejene. Og en region vil have overblik over

sine vandhuller af hensyn til naturplan­

lægning og beskyttelse af dyrelivet.

Det er bare tre tilfældige eksempler på,

hvad kort udarbejdet på baggrund af luft­

fotos kan bruges til. Den slags kort kaldes

i fagsproget ortofotos.

”Ortofotos er kommet for at blive. Samtl­

ige kommuner udnytter mulighederne for

at gå ind og se de nyeste,” siger kartograf

Lars Flemming, senior projektleder med

speciale i geografiske informationssyste­

mer (GIS) hos COWI rådgivende ingeniø­

rer.

Som almindelig bruger kan man se

COWI’s ortofotos over Danmark på enten

Google eller kortal.dk. For eksempel hvis

man ønsker at vide, hvem i kvarteret, der

har svømmepøl.

”Det smarte ved ortofotos er jo, at man

ikke behøver være fagmand for at forstå

dem. Et tegnet kort repræsenterer altid en

form for tolkning af virkeligheden. Dermed

vil det kunne opfattes forskelligt af for­

skellige personer. Med ortofotos ER det

simpelthen virkeligheden, man betragter,”

siger Lars Flemming.

UNDGÅR DØDE VINKLERAt vise virkeligheden kræver imidlertid en

god portion bearbejdning! Der ligger

tusindvis af teknikertimer i at efterbe­

handle de billeder, som COWI’s fire fly

tager af Danmark fra oven. Det skyldes

først og fremmest, at et ortofoto skal være

målfast. Det vil sige, at afstanden mellem

to punkter ­ for eksempel to tilfældige

huse ­ altid skal være lig med den faktiske

afstand ganget med målestokforholdet.

Helt som når man ser på et tegnet kort.

COWI’s Danmarks Digitale Ortofoto byg­

ger på flere tusinde billeder. For hvert bil­

lede skal man korrigere for centralprojek­

tionen. Ellers vil det, der befinder sig lige

under flyet, virke større end det, der ligger

ude mod kanterne af billedet.

Samtidig er det et problem, at bygninger

og bakker i udkanten af billedet vil skygge

for ting, der burde være med i billedet. Jo

længere ude mod kanten en forhøjning i

landskabet ligger, desto mere vil den skyg­

ge. I en by som København med mange

femetagers ejendomme vil det for eksem­

pel betyde, at man ikke kan se ned i gader­

ne, med mindre gaden tilfældigvis ligger

lige på flyets rute. Løsningen på problemet

er at tage billederne, så der bliver et stort

overlap. Så kan den information, der ikke

er tilgængelig på grundbilledet, hentes fra

nabobilledet.

”På den måde kan vi komme tæt på det,

man kalder et ”true ortophoto”. Det vil

sige, at man ikke har nogen døde vinkler,”

siger Lars Flemming.

DÅRLIG SOMMER I 1998I længderetningen tages billederne med et

overlap på 60 procent, mens sideoverlap­

pet er 30­40 procent. En ekstra fordel er, at

man kan se tingene i 3D i det lille område

midt i billedet, hvor der er både længde­ og

sideoverlap. Det svarer til samspillet mel­

lem vores to øjne. Er man blind på det ene

øje, mister man evnen til at se i 3D og får

sværere ved at bedømme afstande.

Gennemfotograferingen af landet blev

indledt i 1995 af Kampsax, som i dag er en

del af COWI­koncernen. Siden er der gen­

nemført flyvninger hvert andet år – som

hovedregel.

”Når der ikke har været et helt fast inter­

val skyldes det, at vi er afhængige af, dels

hvor meget kunderne efterspørger opda­

terede ortofotos, dels om solen skinner!

For eksempel havde vi en rigtig dårlig >

DANMARK I FUGLEPERSPEKTIVLUFTFOTO: Det er ortofotos fra COWI du ser, når du går ind på Google Map og søger på ’Danmark’. Billederne er

optaget fra virksomhedens egne fly og kartograf Lars Flemming er med til at sikre, at de sammensatte fotos er

målfaste og kan bruges professionelt i bl.a. byggeriet AF MORTEN ANDERSEN

NY TJENESTE FOR BYGGERIETTeknikere, der arbejder hos

bygherrer, entreprenører,

arkitekter og rådgivende

ingeniører, kan få online

adgang til Danmarks

Digitale Ortofoto via hjem-

mesiden BygNet.dk, der

ejes af informationscente-

ret Byggecentrum.

TEKNIKEREN 03.08 29

TEKNIKEREN 03.0830

> sommer i 1998. Det betød, at vi simpelt­

hen måtte opgive at gennemføre fotogra­

feringen på halvvejen,” fortæller Lars Flem­

ming.

Det år gik næsten 3.000 billeder til spilde.

”Ja, for det er essentielt at få en samlet dæk­

ning. Man kan ikke nøjes med at op datere

sit ortofoto halvt. Alle billeder skal være fra

nogenlunde samme tidspunkt,” supplerer

afdelingschef og tilføjer:

”Aktualitet er det vigtigste i branchen.

En kommune kan for eksempel ikke leve

med, at nye bygninger mangler på billedet.

Du vil jo også blive tosset, hvis du kommer

kørende ad en vej, og den så viser sig at

være blind, selvom det ikke fremgår af dit

kort”.

SATELLITTER FOR UNØJAGTIGEPå det første ortofoto fra 1995 var opløs­

ningen 80 centimeter per pixel. Det er

løbende forbedret, så man i dag er nede på

25 centimeter for hele landet – og 20 cen­

timeter på Fyn, der har fungeret som labo­

ratorium og derfor er blevet fotograferet

mere end det øvrige land.

For Danmark er det COWI’s ortofotos,

man får at se, når man går ind på Google’s

tjeneste, men for en del andre lande er det

fotos taget af satellitter. Det giver imidler­

tid en væsentligt dårligere nøjagtighed, og

Lars Flemming tror ikke på, at flyene snart

skal sendes på pension:

”Nu skal jeg selvfølgelig passe på, hvad

jeg siger! Hvis du havde spurgt mig for ti

år siden, om vi kunne opnå 25 centimeters

pixel på landsdækkende ortofotos af

Danmark, ville jeg have sagt, at det var tæt

på utænkeligt på grund af processeringen

af mere end 10.000 optagelser. Men det har

vi jo i dag. Derfor vil jeg da ikke udelukke,

at satellitbilleder kan opnå den kvalitet, vi

har brug for. Jeg tror bare ikke, det ligger

lige om hjørnet”.

Hver gang opløsningen fordobles, er det

fire gange så stor datamængde, der skal

håndteres.

”Det har imidlertid ikke været et pro­

blem, for udviklingen i diskplads, CPU og

RAM har jo været hastig. Desuden kan vi

sprede processerne på flere computere,”

forklarer Lars Flemming.

Samtidig er udviklingen i digitalt foto­

grafi kommet belejligt:

”Tidligere blev billederne optaget og frem­

kaldt analogt, og senere skannet ind, så de

kunne omsættes til digital form. I dag bli­

ver de optaget digitalt, så vi får en kortere

proces. Det er også en stor lettelse, at man

kan sidde i flyet og se, at billederne er gode

nok. Tidligere kunne man få ubehagelige

overraskelser, når filmen blev fremkaldt

og der var nogle skyer, man ikke havde

lagt mærke til, eller filmen simpelthen var

fejlfremkaldt”.

KOMPRIMERING ER NØGLENOgså hos brugerne er der sket store tekni­

ske fremskridt. Først og fremmest takket

være filformatet ECW (Enhanced Compres­

sed Wavelet), der gør det muligt at navi­

gere rundt i de færdige ortofotos på en

almindelig pc.

”Hvis man brugte standard billedforma­

ter som TIF eller JPEG ville man få en helt

vild bit­mængde. Med ECW oplever de fle­

ste slutbrugere ingen væsentlig forsin­

kelse. Hvis vi hører om problemer, skyldes

det typisk det interne netværk hos bru­

gerne, som kan være en flaskehals,” siger

Lars Flemming.

Hemmeligheden bag ECW er kompri­

mering.

”Hvis du er rigtig nørdet, kan du lave en

analyse, der viser en teoretisk dårligere

kvalitet af den enkelte pixel, men det er

ikke noget, øjet kan se. Faktisk kunne vi

godt komprimere billederne endnu hår­

dere, men så ville garvede kartografer som

Ole og jeg selv kunne se en forskel”.

MED HILSEN FRA ROYAL AIR FORCEDen moderne luftfotogra­

fering for at lave ortofotos

af Danmark begyndte i

1995, men allerede i 1954

blev der faktisk gennem­

ført en tilsvarende kam­

pagne. Det var britiske

Royal Air Force, som gen­

nemfotograferede landet

af militære årsager.

COWI har nu digitaliseret

optagelserne og omsat de

gamle billeder til ortofotos

i flere dele af Danmark.

Det giver mulighed for at

se, hvordan barndom­

mens egn tog sig ud.

”Ortofotos er kommet for at blive. Samtlige kommuner udnytter

mulighederne for at gå ind og se det nyeste,” fortæller kartograf

Lars Flemming fra Cowi. Foto: Ricky John Molloy

ORTOFOTOS SOM EKSPORTVAREDe billeder, som COWI’s orto fotos består af, optages med digitale kameraer fra virksomhedens i alt fire fly. Kun i foråret og for-

sommeren er der perioder med tilstrækkelig god sigt til, at det kan betale sig at gennemføre fotografering over Danmark.

Desuden er der kun økonomi i at gennemføre fotograferingen ca. hvert andet år. Resten af tiden holder fly og piloter imidler-

tid ikke fri. Ortofotos er blevet en eksportvare. Efteråret 2007 fotograferede COWI Namibia, mens Serbien står for tur senere i

år. Desuden er der udført større fotograferinger i blandt andet England, Sve rige og Grønland.

Vi søger en erfaren og dygtig medarbejder til vores afdeling for bygningskonstruktioner. Vi arbejder sammen med de førende arkitekter og løser opgaver inden for alle former for bærende konstruktioner.

Vi forventer, at du

• er uddannet som teknisk designer/assistent.• har flere års erfaring i optegning af konstruktioner.• har erfaring med brug af AutoCAD ADT/ABS.• er god til at samarbejde og arbejde i projektteam.• kan arbejde målrettet og struktureret.• har en positiv indstilling og et godt humør.

Yderligere informationer

Du får nærmere informationer om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Henrik Tinning på tlf. 4457 6096 eller e-mail: hti@moe.dk.

Mail eller send os gerne inden den 17. marts 2008 din ansøgning vedlagt et CV på e-mail til job@moe.dk eller pr. post til Moe & Brødsgaard A/S, Tørringvej 7, 2610 Rødovre, mrk. TD-BYG.

Du kan læse mere om firmaet og andre ledige stil-linger på vores hjemmeside: www.moe.dk

Erfaren teknisk designer inden for optegning af konstruktioner søges

Kort om os

Moe & Brødsgaard er en af de førende rådgivere inden for anlæg, byggeri, energi og industri. Vi er et firma i stærk vækst og rivende udvikling.

På landsplan er vi knap 300 medarbejdere og har kontorer i København, Fredericia, Århus og Aalborg.

Vi har et fagligt inspirerende miljø og en attraktiv arbejdsplads med sundhedssikring, kantine, bonus- ordning, et godt socialt sammenhold og mulighed for faglig og personlig udvikling.

TEKNIKEREN 03.0832

ARBEJDSMILJØPENSIONKOMPETENCEUDVIKLING

FUNKTIONÆRLOVENCOACHINGOVERENSKOMST

ARBEJDSMILJØPENSIONKOMPETENCEUDVIKLING

FUNKTIONÆRLOVENCOACHINGOVERENSKOMST

TILLIDSFOLK FÅR EN PÅ OPLEVERENAKTIVE TILLIDSFOLK: En ny, kortere uddannelse for Teknisk Landsforbunds tillidsrepræsentanter har succes. Blandt andet eta-

bleringen af klubber i de nye storkommuner står bag den fornyede interesse for det faglige arbejde

AF MORTEN TERP / ILLUSTRATION JØRGEN MØLLER

TEKNIKEREN 03.08

En ny kortere tillidsrepræsentantuddan­

nelse har siden efteråret haft stor succes.

Efterårets kursus var fyldt op og kurserne

i foråret er så godt som fuldt booket. Og

formentlig er man nødt til at oprette eks­

trakurser til efteråret for at dække behovet

til stor glæde for faglig konsulent i Teknisk

Landsforbund, Erik Jensen, der står bag

omlægningen af uddannelsen.

”Vi har halveret længden af uddannel­

sen, så det nu drejer sig om otte dage for­

delt over fire måneder. På den måde har

vi kunnet tiltrække endnu flere. Og så har

vi taget udgangspunkt i det, som vi kan

høre, de tillidsvalgte efterspørger,” fortæl­

ler Erik Jensen.

MYTERNE RYGERDet er ofte et mix mellem hårde og mere

blød emner, som tillidsrepræsentanterne

ønsker. Derfor tager uddannelsen emner

som fysisk og psykisk arbejdsmiljø, løn,

kommunikation og coaching op. Sammen

med en grundig introduktion til regler og

rettigheder er det med til at klæde de nye

tillidsrepræsentanter på.

”De får en på opleveren! Med uddan­

nelsen er vi med til at afmystificere det at

være tillidsmand. Den allerførste dag taler

vi om deres forventninger, og hvad de tror,

hvervet handler om. Når de så får hjem­

meopgaver for mellem modulerne, så er

det for, at de skal tage hjem og snakke

med kolleger og ledelse for at høre, hvad

de forventer af dem som tillidsmand,”

siger Erik Jensen.

VIGTIGT MED FÆLLES GRUNDLAGPå tillidsmandsuddannelsen ser man ofte

repræsentanter for nye arbejdspladser,

hvor der ikke tidligere har været en klub.

Det skyldes blandt andet, at flere medlem­

mer af Teknisk Landsforbund i halen på

kommunesammenlægningerne er blevet

samlet, så de kan danne nye klubber. Og

det har øget nødvendigheden af en attrak­

tiv uddannelse.

”Det er meget vigtigt, at tillidsrepræsen­

tanterne får et fælles fundament at stå på.

De skal kunne tackle de udfordringer, de

står overfor på arbejdspladserne. Når de

så har det fundament, kan de tage nogle

af de mange temakurser, vi tilbyder om

f.eks. lønforhandling eller Ny Løn,” forkla­

rer Erik Jensen, der har taget erfaring og

inspiration med fra sit tidligere job, hvor

han var med til at lave videregående

uddannelser for tillidsrepræsentanter i

LO­bevægelsen.

RØD LAMPE PÅ KURSERNEI efteråret startede Teknisk

Landsforbund en ny række

kurser for tillidsrepræsen­

tanter.

På det første hold blev alle

20 pladser ”solgt” ligesom

de to kurser til foråret

også er fuldt booket med

22 og 23 på holdene. Til

efteråret kommer endnu et

kursus, hvor der også snart

er fyldt op. Det overvejes

at lave endnu et kursus

til efteråret for at dække

efterspørgslen.

OTTE DAGE OG LEKTIERTillidsmandsuddannelsen

er bygget op af fire modu­

ler. En introdag, to treda­

gesmoduler og en opfølg­

ning. Mellem hvert modul

går der cirka en måned, og

i den periode får kursister­

ne opgaver med hjem,

som skal hjælpe dem til at

udvikle sig i hvervet som

tillidsrepræsentant.

MANGE EMNER:Kommunikation, overens­

komst, pension, ferie,

funktionærlov, coaching,

fysisk og psykisk arbejds­

miljø og kompetenceud­

vikling er nogle af emner­

ne på uddannelsen.

Emnerne kombineres med

gruppearbejde og hjem­

meopgaver, der f.eks. løses

på arbejdspladsen.

Lysten var der, men værktøjerne mang­

lede, da Per Melchior for godt to år siden

blev tillidsmand for 31 teknikere hos Foss

i Hillerød. Derfor var han i efteråret blandt

de 20 deltagere på det første nyomlagte

tillidsmandskursus hos Teknisk Lands­

forbund. Og fordommene om en fagbevæ­

gelse, der havde overlevet sig selv og gamle

dages pamperi blev hurtigt gjort til skam­

me.

”Det var meget seriøst, og rigtig godt at

få sådan noget som lovgrundlaget på

plads. Og ikke mindst at få at vide, hvor

man kan få hjælp og oplysninger i junglen

af mennesker og regler,” fortæller Per

Melchior, der sideløbende med kurset var

med til at forhandle en ny lokalaftale på

plads på virksomheden. Forløbet præsen­

terede han så for de andre på kurset i en

af de hjemmeopgaver som alle deltagerne

får for.

FORVENTNINGER I HARMONISom en del af kurset spurgte Per Melchior

både medarbejdere og ledelse om, hvad

de forventede af ham. Og det viste sig, at

det stemte meget godt overens med hans

egne forventninger.

”Da jeg gik ind i hvervet som tillids­

mand, følte jeg også en vis forpligtelse til

at uddanne mig og få de værktøjer, der er

nødvendige for at kunne gøre et godt styk­

ke arbejde,” siger Per Melchior, der sam­

men med det meste af det gamle kursus­

hold har fået blod på tanden. Så godt som

alle har tilmeldt sig det kommende coa­

chingkursus for tillidsmænd.

EN GUIDE TIL JUNGLEN

TEKNIKEREN 03.0834

>KALENDER

FREDERIKSBORG/ROSKILDE10.03.08: De 7 intelligenser 11.03.08: Generalforsamling16.03.08: Rundvisning på Kronborg Slot 31.03.08: Living LEAN02.04.08: Ledelse gennem bevidsthed07.04.08: Seniorklubben - Roskilde17.04.08: Seniorklubben - Hillerød26.04.08: The King and I - Teatertur05.05.08: Seniorklubben – Roskilde07.05.08: Fra tanke til handling14.05.08: Seniorklubben – Hillerød15.05.08: PFA-Pensionsmøde, Hillerød17.09.08 PFA-Pensionsmøde, Roskilde

De 7 intelligenserTid og sted: Mandag den 10. marts 2008 kl. 9-16 på af-delingskontoret i Hillerød.Læs mere i kursuskataloget og på afdelingens hjemmeside

GeneralforsamlingTil generalforsamlingen er der bus fra Helsingør Stationkl.16(udmodfærgelejet),HillerødStationkl.16.40(Carlsbergvej),ØlstykkeStation(stations-pladsen)kl.17.15ogRoskildeStation(NyØsterga-de)kl.17.50.BussenerfraHolgerDanskeBustrafik.Læs mere på afdelingens hjemmeside.Tid og sted: Tirsdag den 11. marts 2008 kl. 19 på Slagteriskolen i Roskilde.Spisning kl. 18 – tilmelding senest 4. marts 2008 .

Rundvisning på Kronborg Slot – HelsingørKronborg Slot i Helsingør er et af Nordeuropas be-tydeligste renæssanceslotte. Det er også det mest berømte danske slot, kendt verden over fra Shake-speares Hamlet. Kronborgs historie er spændende og dramatisk. Du kan læse mere om slottet og de mange oplevelser, der venter de besøgende på www.kronborgslot.dkTid og sted: 16. marts 2008 kl. 12.30–14 på Kronborg Slot – Helsingør.Pris: Medlemmer 50 kr./ledsagere 75 kr.Tilmelding: Senest den 1. marts 2008 – www.tlihillerod.dk

Living LEAN Tid og sted: Mandag den 31. marts 2008 kl. 9-16, afde-lingskontoret i Hillerød.Læs mere i kursuskataloget og på afdelingens hjemmeside.

Ledelse gennem bevidsthedTid og sted: Den 2. april 2008 kl. 9.30 – 16.30 i Grønne-gade 14, Roskilde.Læs mere i kursuskataloget og på afdelingens hjemmeside.

The King and IDen engelske guvernante Anna ankommer i 1862 til Bangkok for at undervise kongens børn og hustruer i vestens skikke og metoder. Kongen ønsker

at modernisere sit land. Det sker ikke uden drama vedhoffet.KultursammenstødetmellemØstogVest næres af kongens og Annas gensidige fordom-me og stålsatte viljer. Læs mere på www.detnytea-ter.dkTid og sted: Lørdag den 26. april 2008 kl. 20 på Det Ny Teater, Gammel Kongevej 29, Kbh. V.Pris: 300 kr. per billet – max. to billetter per medlem.Tilmelding: Senest den 4. april 2008 – www.tlihillerod.dk

Fra tanke til handlingTid og sted: Onsdag den 7. maj 2008 kl. 9-16 på afde-lingskontoret i Hillerød.Læs mere i kursuskataloget og på afdelingens hjemmeside.

PFA-PensionsmødeKom og bliv klogere på din pension. PFA kommer til Hillerød og Roskilde – for at holde de velbesøgte pensionsmøder. Tag gerne din kone/mand/kæreste med. Mødet starter med spisning, hvorefter der vil være gennemgang af pension– den vil dække de private- og de og offentlige pensiosordninger i PFA. Der bliver sendt invitationer fra PFA - til teknikere medpensioniPFA.Øvrigemedlemmerervelkom-ne til at deltage, for at høre om mulighederne i PFA-pension.Tid og sted: Torsdag den 15. maj 2008 kl. 18, Frederiks-borghallen, Milnersvej 39, Hillerød.Onsdag den 17. september 2008 kl. 18, Slagteriskolen, Maglegårdsvej 8, Roskilde.Tilmelding: Til afdelingen på www.tlihillerod.dk

SeniorklubberneAlle medlemmer af TL, enten på efterløn eller pen-sionister er velkommen til at deltage i seniorklub-bens arrangementer, gerne med ledsager.

Seniorklubben - HillerødHvis du ønsker mere information om Seniorklub-ben i Hillerød, kan du kontakte sekretær Bendt Møller på tlf. 47 17 83 35 eller til Preben Grim tlf. 49 70 37 80. BowlingVi mødes hos Big Bowl i Hillerød. Der serveres en frokostanretning, inkluderet i prisen, drikkevarer kan købes.Tid og sted: Torsdag den 17. april 2008 kl. 12–16 hos Big Bowl i Hillerød, Københavnsvej 23. Pris: 80 kr.Tilmelding: Bindende tilmelding til Bendt Møller, senest den 4. april 2008 på tlf. 4717 8335.OrlogsmuseetVi besøger Orlogsmuseet i København. Vi starter med forkost på ’Bastionen Løven’. Efter frokosten vil der være en guidet rundvisning fra kl. 14-15.Tid og sted: Onsdag den 14. maj 2008 kl. 12. Læs mere i Teknikeren i april.

Seniorklubben - RoskildeHvis du ønsker mere information om Seniorklub-ben i Roskilde, kan du kontakte Gunnar Sivertsen, tlf. 46 35 59 44. Møderne holdes hos Blik og Rør, Grønnegade 14, Roskilde.

MunksøgårdDenne dag skal vi besøge Munksøgård som er et økologisk kollektiv. Vi mødes på Munksøgård ved Trekroner/Roskilde.Tid og sted: Mandag den 7. april 2008 – tidspunkt oplyses senere. HyggemødeVi holder hyggemøde.Tid og sted: Mandag den 5. maj 2008 kl. 11.30 i Grøn-negade 14, Blik og Rør.

Efter og videreuddannelse på skolerLæs mere i kursuskataloget og afdelingens hjem-meside.

FYN27.03.08: Kursus ”Energiberegning ved nybyggeri”27.03.08: Fynske Planlæggere Kulturlandskabet...15.04.08: Kursus ”De 7 intelligenser”15.04.08: Fynske Planlæggere – Hvad sker der..17.05.08: Fynske Planlæggere – Tankefuld...20.05.08: Teater ”Sommer i Tyrol”

Kursus – Energiberegning ved nybyggeriSe kursuskataloget eller hjemmesiden for nærme-re oplysninger.Tid og sted: Torsdag den 27. marts 2008, kl. 9–15.30 i kursuslokalet hos TL-Fyn.

Fynske PlanlæggereKulturlandskabets udvikling – Er kornet smukt eller noget vi spiser?Med udgangspunkt i fremtidsplanerne for 2 fynske herregårde diskuteres landskabets rolle for sam-fundsudviklingen i bred forstand – som landbrugs-ressource, såvel som æstetisk og rekreativ faktor. Arrangementet er et samarbejde med By og Land Midtfyn.Foredragsholder: Landskabsarkitekt M.A.A., MDL Hanne Bat Finke og medindehaver af landskabsar-kitektfirmaet LAND+Tid og sted: Torsdag den 27. marts 2008 kl. 19.30 på Ringe Bibliotek, Algade 40, Ringe, der er ingen tilmel-ding.

Kursus – De 7 intelligenserSe kursuskataloget eller hjemmesiden for nærme-re oplysninger.Tid og sted: Tirsdag den 15. april 2008, kl. 9–16 i kur-suslokalet hos TL-Fyn.

Fynske Planlæggere Hvad sker der i Odense?Mange brikker er i spil i planlægningen i Odense. DerdrøftesMusikhus,Vandkulturhus,Universi-tetsarealer og meget mere. Hvor befinder projek-terne sig i processen? Foredragsholder: Afdelingschef for Kultur, Plan og Byg i Odense Kommune, arkitekt M.A.A. Henrik Lumholdt.Tid og sted: Tirsdag den 15. april 2008 kl. 19.30 på Odense Rådhus, værelse 224. Indgang ved Turistinfor-mation. Der er ingen tilmelding.

KALENDER I kalenderen finder du en oversigt over de arrangementer Teknisk Landsforbunds lokalafdelinger afholder de kommende måneder.

Du kan læse mere om arrangementerne på TL’s hjemmeside: www.tl.dk - Kalender. Har du ikke internetadgang, og har du spørgsmål

til et arrangement, så kontakt dit afdelingskontor.

Se kontaktinfo på side 39.

TEKNIKEREN 03.08 35

>KALENDER

Fynske Planlæggere – Tankefuld i SvendborgSvendborg tænker stort og planlægger en ny bydel på 800 ha, vest for det nuværende Svendborg. Kom og bliv orienteret om intentionerne for området og om resultaterne af den netop afholdte arkitektkon-kurrence. Der serveres en sandwich undervejs.Foredragsholder: Planchef Jan Carlsson og plan-lægger Helle Juul Kristensen fra Svendborg Kom-mune.Tid og sted: Lørdag den 17. maj 2008 kl. 11–14, ved Egense Forsamlingshus, Skovsbovej 338, 5700 Svend-borg.Tilmelding: Senest den 13. maj 2008 til Jane Vestergaard på tlf. 65 97 31 20 kl. 9-13 eller på jve@odense.dk

Teater – Sommer i TyrolTag med til Tyrol og gæstgiveriet ”Den hvide Hest”, hvor indehaveren Josepha – i skikkelse af Betty Glosted – sammen med overtjeneren Leopold, spil-let af Anders Gjellerup Koch, tager imod feriegæ-ster. Det er Kasper Wilton, der bearbejder og in-struerer denne folkekære operette i ny oversættel-se af tekstforfatterne René Vase og Jannik Fugl-sang. Tid og sted: Tirsdag den 20. maj 2008, kl. 19.30 på Odense Teater, Jernbanegade 21, 5000 Odense C.Pris: 200 kr. inkl. Gebyr pr. billet (normalpris 280 kr. pr. billet) max. 2 billetter pr. medlem. Der er bestilt 30 billet-ter i alt.Tilmelding: Fra 21. april og kun på tlf. 63 11 25 04, ret-tidig betaling senest 6. maj 2008.

KØBENHAVN06./07.03.08: Projektarbejde/ledelse11.03.08: Generalforsamling12.03.08: Konflikthåndtering med girafsprog 125.03.08: Jobsøgning og CV27.03.08: Seniorklubben02.04.08: Rundvisning i DR Byen10.04.08: Kommunikation og kropssprog16.04.08: Rundvisning på Københavns Universitet17.04.08: Seniorklubben06.05.08: Jobsøgning og CV22.05.08: Seniorklubben23.05.08: De 7 intelligenser28.05.08: Konflikthåndtering med girafsprog19.06.08 Seniorklubben

Projektarbejde/ledelseSe mere i kursuskataloget eller www.tl.dkTid og sted: torsdag den 6. og fredag den 7. marts 2008 kl. 9–16 på afdelingskontoret.Pris: 500 kr. for medlemmer/øvrige 1.750 kr.

GeneralforsamlingDagsorden ifølge TL’s love. Spisning fra kl. 17 (50kr.).Kl.18gårviigangmedselvegeneralfor-samlingen.Tid og sted: Tirsdag den 11. marts 2008 kl. 18 i Vanløse Kulturhus, Frode Jacobsens Plads 4, 2720 Vanløse.

Konflikthåndtering med girafsprog 1Se mere i kursuskataloget eller www.tl.dkTid og sted: Onsdag den 12. marts 2008 kl. 9–16 på af-delingskontoret.Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr.

Jobsøgning og CVSe mere i kursuskataloget eller www.tl.dkTid og sted: Tirsdag den 25. marts 2008 kl. 17–21 på af-delingskontoret.Pris: Medlemmer gratis / øvrige 750 kr.

Rundvisning i DR ByenKom på rundvisning i DR Byen og få et indblik i Danmarks største medievirksomhed. Rundvisnin-gen er med guide og varer ca. 75 minutter. Kun få pladserogkunformedlemmer(gratis).Tid og sted: Onsdag den 2. april 2008 kl. 18.15 i DR Byen.Tilmelding: Senest 26. marts 2008.

Kommunikation og kropssprogSe mere i kursuskataloget eller www.tl.dkTid og sted: Tirsdag den 10. april 2008 kl. 9–16 på afde-lingskontoret.Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr.Tilmelding: Senest 27. marts 2008.

Rundvisning på Københavns UniversitetSammen med Teknikerklubben på Københavns UniversitetarrangererafdelingenigenbesøgidethistoriskebygningskomplekspåFruePlads.Uni-versitetshistoriker Ejvind Slottved er guide.Tid og sted: Onsdag den 16. april 2008 kl. 17–20 på Københavns Universitet.Pris: Medlemmer gratis.Tilmelding: Senest 9. april 2008.

Jobsøgning og CVSe mere i kursuskataloget eller www.tl.dkTid og sted: Tirsdag den 6. maj 2008 kl. 17–21 på afde-lingskontoret.Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr.

De 7 intelligenserSe mere i kursuskataloget eller www.tl.dkTid og sted: Fredag den 25. maj 2008 kl. 9–16 på afde-lingskontoret.Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr.

Konflikthåndtering med girafsprog 2Se mere i kursuskataloget eller www.tl.dkTid og sted: Onsdag den 28. maj 2008 kl. 9–16 på afde-lingskontoret.Pris: Medlemmer gratis / øvrige 750 kr.

Seniorklubben Om seniorklubbenKontakt formand Ena Vilfort på tlf. 44 48 22 54 eller kasserer Kurt Feldborg på tlf. 44 97 88 78, hvis du ønsker at høre mere om Seniorklubben.RevymuseetTid og sted: Torsdag den 27. marts 2008 kl. 11, Allégade 5 på Frederiksberg.Tilmelding: Senest 20. marts 2008.VestindienNu skal vi høre om Vestindien. Det er Anne Wal-bom, der har meget tæt tilknytning til vore gamle besiddelser, så det glæder vi os til at høre om.Tid og sted: Torsdag den 17. april 2008 kl. 11 i afdelin-gen.Skipper Palle og Co.Kommer og underholder os med sang og musik. Det bliver igen festligt.Tid og sted: Torsdag den 22. maj 2008 kl. 11 i afdelin-gen.SkovturI skrivende minut er det ikke fastlagt, hvor skovtu-ren går hen, men vi finder på noget spændende.Tid: Torsdag den 19. juni 2008 kl. 10.

HjemmesidenTjek vores hjemmeside, www.tlkbh.dk, da der lø-bende sættes kurser og arrangementer på.

MIDTVEST12.03.08: Generalforsamling

Generalforsamling Rundvisning på TEKO, hvor generalforsamlingen holdes - fra kl. 17. Spisning og generalforsamling fra kl. 18.Tid og sted: Onsdag den 12. marts 2008 kl. 18 på TEKO, Birk Centerpark 5, Herning. Kantinen – bygning A.Tilmelding: Til rundvisning/spisning – senest den 7. marts til afdelingskontoret på tlf. 96 26 51 10 eller mail: tlmidtvest@tl.dk

Afdelingskontoret kan altid kontaktes på tlf. 96 26 51 10 eller mail tlmidtvest@tl.dk.

NORD26.03.08: Kør-selv-tur til Dansk Nutidsmuseum 05.03.08: Generalforsamling – TL Nord11.03.08: Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen26.03.08 Seniorklubben01.04.08: Skimmesvamp og indeklima02.04.08: Besøg hos ARCON Solvarme i Skørping08.04.08: Netværk09.04.08: TL Nord besøger Aalborg Lufthavn22.04.08: Har dit barn lov?23.04.08: Besøg hos Brynje Sko i Sæby08.06.08: Bustur til Mariager06.09.08: Bustur Fur rundt Tilmelding via www.tl.dkHvor der er henvist til TL’s hjemmeside, sker til-melding ved, at du under ’Se kalender’ vælger kur-set, udfylder tilmeldingsformular og sender den. Er du i tvivl, så kontakt afdelingskontoret.

Generalforsamling TL NordTeknisk Landsforbund afholder generalforsamling.Tid og sted: Onsdag den 5. marts 2008 kl. 19 i Vejgaard-hallen, Vejgaard Torv 3, Aalborg.Der er spisning kl. 17.30. Påfør venligst, om du deltager i spisning. Tilmelding: via www.tl./dk/kalender - senest 29. februar 2008.

Nyt fra SikkerhedsstyrelsenSe mere i kursuskataloget og på hjemmesiden.Tid og sted: Den 11. marts kl. 17-19 i TL Nord.

Skimmelsvamp og indeklimaSe mere i kursuskataloget og på hjemmesiden.Tid og sted: Den 1. april kl. 9-15 i TL Nord.

Besøg hos ARCON Solvarme i StøvringARCON Solvarme blev grundlagt i begyndelsen af 70’erne, og har siden 1974 været et af pionérfirma-erne indenfor produktion og salg af solvarmean-læg. De producerer fortrinsvis solfangere, men og-så combilagertanke og differensstyringer til kom-plette solenergi-systemer. Vi får en rundvisning på virksomheden og der serveres kaffe. Tid og sted: Onsdag den 2. april 2008 kl. 19 på Skørping Nord 3, Skørping. Kørselsvejledning på www.arcon.dk. Vi mødes ved hovedindgangen kl. 18.55. Pris: 25 kr. pr. voksen. For TL medlemmer og ledsager. Medbring aftalte penge. Tilmelding: via www.tl.dk – under ’se kalender’ senest den 27. marts 2008.

Netværk Se mere i kursuskataloget og på hjemmesiden. Tid og sted: Den 8. april kl. 9-15 i TL Nord.

TEKNIKEREN 03.0836

TL Nord besøger Aalborg LufthavnNordjydernes lufthavn er blevet 50 procent større med bl.a. ny udenrigs afgangshal i to etager, to an-komsthaller og større restaurant. Vi hører om luft-havnens historie, udvikling og rejsetilbud. Muligvis skal vi også bag kulisserne i bagagehallerne og på lufthavnskontoret, hvor al trafik overvåges. Efter-følgende kaffe i transithallen. Tid og sted: Onsdag den 9. april 2008 kl. 19.30 ved ho-vedindgang syd kl. 19.25. Rundviser: Ove Overgaard, in-formations- og marketingchef.Pris: 25 kr. pr. person, for TL medlemmer og ledsager. Medbring gerne aftalte penge. Tilmelding: via www.tl.dk – under ’se kalender.

Har dit barn lov? – unge i fritidsjobSe mere i kursuskataloget og på hjemmesiden.Tid og sted: Den 22. april 2008 kl. 19-21 i TL Nord.

Besøg hos Brynje Sko i SæbyNu har du muligheden for at komme med på en rundvisning på Brynje Sko - Danmarks førende producent af sikkerhedsfodtøj til professionelt brug. En position, der bygger på mere end 100 års erfaringer kombineret med evnen og viljen til at se fremad. Resultatet er et unikt og bredt sortiment, der sikrer, at kunden altid finder den bedste løs-ning, hvad angår såvel design, komfort, sikkerhed og styrke. Tid og sted: Onsdag den 23. april 2008 kl. 19.30 – ca. 22 på Kjeldgaardsvej 2, Sæby. Vi mødes ved hovedindgan-gen kl. 19.20. Pris: Gratis for TL medlemmer og ledsager.Tilmelding: På www.tl.dk – under ’se kalender’ senest den 11. april 2008.

Bustur til MariagerVi skal på byvanding i Mariager, sejle med hjul-damper til Hobro, besøge gasmuseet, køre retur til Mariager med veterantog og besøge saltsyderiet! Der serveres kaffe og rundstykker på turen derned. Medbring selv frokost som vi spiser på hjuldampe-ren. Drikkevarer kan købes ombord. Inden hjemtu-ren er TL vært ved en middag. Tid og sted: Onsdag den 8. juni 2008 kl. 8–ca. 22. Vi mø-des på Ølgodvej 7, Aalborg Øst kl. 7.50. Pris: TL medlemmer og ledsager 450 kr. pr. person.Tilmelding: via www.tl.dk/kalender senest den 26. maj 2008.

Bustur Fur rundtNærmere information følger senere.

SeniorklubbenKør-selv tur til Dansk Nutidsmuseum i AarsKlubledelsen inviterer til kør-selv tur til Dansk Nu-tidsmuseum i Aars med efterfølgende kaffe. Tid og sted: Onsdag den 26. marts 2008 kl. 14 på Støbe-rivej 8, Aars. Tilmelding: Til afdelingskontoret 96 3177 00 eller tlnord@tl.dk senest den 19. marts 2008.

SJÆLLAND05.03.08: Living Lean – en invitation til livet…..26.03.08: Generalforsamling31.03.08: AutoCAD 2D – anden del22.04.08: Fra tanke til handling 28.04.08: AutoCAD 3D19.05.08: Kunsten at tale til andre – så de lytter

AutoCAD kurserSe mere i kursuskatalog s. 31.

Living Lean En invitation til livet som det også kan være.Se mere i kursuskatalog s. 11 eller på hjemmesiden

Generalforsamling Dagsorden ifølge TL’s love 2007. I forbindelse med generalforsamlingen vil afdelingen være vært ved et måltid mad kl. 18. Kl. 19 går vi i gang med selve generalforsamlingen.Tid og sted: Onsdag den 26. marts 2008 i afdelingens lo-kaler, Nørregade 8, 4100 Ringsted.Tilmelding: Til spisning senest onsdag den 19. marts 2008 på tlf. 58 56 52 23 eller mail: lha@tl.dk

Fra tanke til handling – gør vejen kortereSe mere i kursuskatalog s. 9. eller på hjemmesiden

Kunsten at tale til andre – så de lytterSe mere i kursuskatalog s. 9. eller på hjemmesiden

SYDVEST10-11.03.08: Girafsprog, Esbjerg11.03.08: Vinsmagning, Sønderborg13.03.08: Energiberegning ved nybyggeri, Esbjerg26.03.08: Personlig effektivitet del 1, Esbjerg04-05.04.08: Den kompetente coach10.04.08: Personlig effektivitet del 2, Esbjerg15-16.04.08: Stresshåndtering

Tjek løbende ”det sker” på TL SydVest hjem-meside

Juridisk rådgivningAdvokatfirmaet Dahl, Koch & Boll og TL SydVest har indgået en aftale om juridisk rådgivning for TL’s medlemmer. Du møder en advokat den 1. tors-dag i måneden på afdelingskontoret, Exnersgade 37, Esbjerg i tidsrummet 15-17. Bestil tid på 76 10 46 00/76 10 46 06 mandagen før.

Girafsprog Har du altid hjertet med, når du taler? Girafsprog kaldes også ikke-voldelig eller konstruktiv kommu-nikation. Der arbejdes i teori og praksis med enkle, klare kommunikationsmodeller ud fra konkrete hverdagssituationer. Tid og sted: Den 10.–11. marts 2008 kl. 9-16 på Exners-gade 37, Esbjerg.Pris: 100 kr. - følger reglerne som AMU kursus.Tilmelding: På tlf. 76 10 46 00/76 10 46 06.

VinsmagningKender du det, man skal have gæster til middag og man står nede i supermarkedet og skal købe vinen. Udvalgeterstortogdetendermedatdutagerdenvin du plejer.Kvickly’s Bistro ”låner” i aftenens anledning Chre-sten Hall, der er uddeler i SuperBrugsen i Augu-stenborg. Der vil blive smagning af 6-7 forskellige vine. Til smagningen er der vand/flutes til at rense smagsløgene med. Kl. ca. 20.15 bliver der serveret en platte med en ny vin til.Alle deltagere modtager en flaske vin, til at tage med hjem.Tid og sted: Den 11. marts 2008 Kl. 19.30 i Kvickly’s Bi-stro, Østergade 4, Sønderborg (Indgang fra P-dæk).Pris: 100 kr. pr. personTilmelding og betaling: 76 10 46 00/76 10 46 06.

Energiberegninger ved nybyggeriSe mere i kursuskatalog eller på hjemmeside. Tid og sted: Den 13. marts 2008 kl. 9.30-15.30 i TL Syd-Vest, Exnersgade 37, Esbjerg.

Personlig planlægning og effektivitet 1+2Se mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 26. marts & 10. april 2008 kl. 9-16 på af-delingskontoret, Exnersgade 37, Esbjerg.

Den kompetente coachSe mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden.Tid og sted: Den 4-5. april 2008 på SI Centret, Rødekro.

Stresshåndtering Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden. Tid og sted: Den 15–16. april 2008 kl. 9-16 på afdelings-kontoret, Exnersgade 37, Esbjerg.

VEJLE (4-KANTEN)10.03.08: Generalforsamling26.03.08: Coping – din evne til at stå imod28.-29.03.08: Udvidet lønforhandlingskursus01.04.08: Lean Construkting02.04.08: Efterløn09.04.08: Immaterielle rettigheder22.04.08: Kommunikation30.04.08: Fyraftensmøde om uddannelsesudvalg30.04.08: Legoland Backstage Akademiuddannelse i ledelseSe mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden.Der er løbende indtag. GeneralforsamlingDagsorden jfr. TL´s og TAK´s love og vedtægter. Evt. forslag skal være afdelingsformanden i hænde se-nest den 4. marts 2008. Skriftlig beretning kan re-kvireres fra uge 9/08 – du kan også finde den på www.tl4-kanten.dk. Spisning samme sted kl. 17.30 – tilmelding hertil nødvendig senest den 4. marts 2008.Tid og sted: Mandag den 10. marts 2008 kl. 19 på Gol-den Tulip, Dæmningen 6, Vejle. Coping – din evne til at stå imodSe mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden. Udvidet lønforhandlingskursusSe mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden. Lean ConstruktionSe mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden. EfterlønSe mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden. Immaterielle rettighederSe mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden. KommunikationSe mere i kursuskatalog eller på hjemmesiden. Fyraftensmøde om uddannelsesudvalgMålgruppen er tillidsrepræsentanter på større virk-somheder. Der vil blive sat særlig fokus på regler for oprettelse af et lokalt uddannelsesudvalg. Hvil-ke former for uddannelse, der kan støttes, hvordan man beregner grundlaget med efterfølgende mu-lighed for spørgsmål til CO-industri og forbundsre-præsentanten.Tid og sted: Onsdag den 30. april 2008 kl. 17-20 hos Me-tal Kolding, Esbjergvej 30 Kolding.Tilmelding: Senest den 1. april 2008 til din lokalafdeling. Legoland BackstageKom og oplev Legoland bag facaden og få historien om den 40 år gamle turistattraktion. Ved rundvis-ningen kommer vi bag om forlystelserne og hele

>KALENDER

TEKNIKEREN 03.08 37

arrangementet afsluttes i mini-land. Inden rund-visningen serveres der sandwich og øl/vand.Bemærk: Børn under 15 år kan ikke deltage. Der er begrænset deltagerantal – så først til mølleprincip-pet gælder!Tid og sted: Den 30. april 2008 kl. 17og et par timer frem i Legoland Billund.Pris: 125 kr. pr. personTilmelding: Senest den 17. april 2008. SENIORKLUBBEN BowlingI Kolding spilles der bowling én gang om måneden. Har I lyst til at være med, så kontakt afdelingens-kontoret. Betaling af arrangementerDer er mulighed for at betale kontant, med check eller overføre beløb til Arbejdernes Landsbank kon-to 5398 0307 443. Husk at skrive arrangement samt cpr.nr. Se også arrangementer i kursuskataloget 2008.

ØSTJYLLAND10.03.08: REVIT, fremtidens 3D CAD29.03.08: Dynamiske klubbestyrelser04.-05.04.08: Forbered dig til din lønsamtale10.04.08: Nye funktionsbaserede brandkrav10.04.08: Besøg på Studstrupværket

REVITFremtidens 3D CAD løsning til byggebranchen.Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden. Tid og sted: Mandag den 10. marts 2008 kl. 17-19 i TL Østjylland.

Dynamiske klubbestyrelserKurset tilbyder bestyrelser i fagligt arbejde infor-mation om de nyeste teorier inden for teamorien-terede samarbejdsformer samt inspiration til, hvordan det hjemlige samarbejde i klubbestyrelsen

kan styrkes ved integrering af teamorienteret sam- arbejdsfokus. Det enkelte klubbestyrelsesmedlem skal have forståelse for, hvilke krav der stilles til såvel den enkelte som til gruppen, for at udviklin-gentilatbliveetteamkangennemføres.Undervi-ser er Allan Olsen fra Rebound. Målgruppe: Alle klubbestyrelsesmedlemmer. Gratis.Tid og sted: Lørdag d. 29. marts 2008 kl. 9-16 i TL Øst-jylland.Tilmelding: Den 25. marts via www.tloestjylland.dk

Forbered dig målrettet til din lønsamtale!Se mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Fredag d. 4. april kl. 16–21 + lørdag d. 5. april kl. 9–15 i TL Østjylland.

Nye funktionsbaserede brandkravSe mere i kursuskataloget eller på hjemmesiden.Tid og sted: Torsdag den 10. april 2008 kl. 9-16 i TL Øst-jylland.

Besøg på StudstrupværketAktivitetsgruppen indbyder til besøg/rundvisning på Studstrupværket. Vi mødes i foredragssalen for oplæg, hvorefter rundvisningen begynder. Der an-befales praktisk fodtøj, da man skal gå på ristevær-ker under rundvisningen på anlægget. Der gøres opmærksom på, at der er dårlig adgang for gang-besværede, da der ikke er elevator alle steder.Målgruppe: TL medlemmer med ledsager. Pris: gratis for medlemmerTid og sted: Torsdag d. 10. april 2007 kl. 19 på Stud-strupværket, Ny Studstrupvej 31, 8541 Skødstrup.Tilmelding: Senest den 27. marts via www.tloestjyl-land.dk

SeniorklubbenMødes den 1. mandag i måneden kl. 10-12 på afde-lingskontoret i Århus. Der er kaffe og rundstykker.BowlingHver tirsdag fra kl. 11-12. For nærmere oplysning og evt. tilmelding, ring til: Jørn Knudsen, tlf.: 86 29 17 84 eller Orla Sørensen, tlf.: 86 21 49 54.

KONTAKT

Lokalafdelinger: Åbent for personlig henvendelse

mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag kl. 10-13.

Kontakt din afdeling og forhør dig om evt. aftale

uden for åbningstiden, hvis du ikke kan komme

inden for almindelig åbningstid. Se adresse, tele-

fonnummer m.m. på side 39.

Hotline:Udvidettelefontidpåtelefon

70 11 13 15, mandag-torsdag kl. 8-10, samt 15-17.

Fredag 8-10 samt 13-15.

Telefonisk vejledning om ansættelsesforhold, løn,

kontrakter m.m. Spørgsmål vedrørende arbejdsløs-

hed og dagpenge rettes til A-kassekontoret i åb-

ningstiden.

Forbundskontoret: Nørre Voldgade 12, 1358

København K, Telefon

33 43 65 00,

Fax 33 43 66 77, E-mail: tl@tl.dk. Kontortid: Mandag-

torsdag 10-15, fredag 10-13

Teknik & Design A/S: Nørre Voldgade 12, 1358

København K.,

Telefon 33 43 66 11,

E-mail: kontakt@teknikogdesign.dk

Hjemmeside: www.teknikogdesign.dk

Der bevilges økonomiske midler fra Lysdesignernes Ophavsrets-forvaltning. Alle ansøgninger behandles anonymt. Der kan søges efter følgende kriterier:

Hvem kan søge: Lysdesignere med dokumenteret ophavsret.Hvor kommer pengene fra: Beløbet der er til fordeling, hidrører fra kabelmidler.Hvornår kan du søge: Ansøgningsfrist er den 25. marts 2008.Hvornår får du svar: Medio april 2008.Hvordan søger du: Rekvirer et skema hos Svend Solvig på tlf. 33 43 65 00 eller på mail sos@tl.dk. Udfyld skemaet så præcist som muligt med tydelig skrift. Vedlæg en ansøgning. Ansøg- ning og skema må højst være på fem sider. Ansøgninger der ikke opfylder dette vil ikke komme i betragtning.

Hvad kan du søge til: Forvaltningens formål er at yde støtte til efteruddannelse, kurser, studierejser og andre tiltag, der styrker kvaliteten og synligheden af lysdesignernes arbejde og virke, samt til generelle aktiviteter, som kan styrke medlemmernes ophavsrettigheder nationalt- og internationalt. Der ydes ikke nogen form for produktionsstøtte, ligesom der ikke gives støtte til diæter.Skal du betale skat: Som hovedregel er de bevilgede beløb skat-tepligtige, dog er de fleste studierejselegater ikke skattepligtige.

Kontakt Svend Solvig på tlf.: 33 43 65 00 hverdage mellem kl. 10-15 eller på mail: sos@tl.dk, hvis du har yderligere spørgsmål.

LySdeSignerneS OpHavSretSfOrvaLtning

TEKNIKEREN 03.0838

Som medlem af Teknisk Landsforbund kan du gratis deltage i vores faglige

netværk – aktivitetsudvalgene. Her har du mulighed for at høre nyt fra din

egen branche, deltage i faglige aktiviteter og landsmøder samt opbygge dit

eget netværk af kollegaer og sparringspartnere.

Udvalgene er opdelt efter branche og uddannelse, og de fungerer som fag­

lige netværk og beskæftiger sig med udvikling af arrangementer, uddan­

nelse, efteruddannelse m.v. Yderligere information finder du på www.tl.dk

­ under aktivitetsudvalg.

BYGGE & ANLÆGARKITEKTER (ABU)Formand Jette Djørupe­mail: jette.djorup@privat.dk

BRAND OG REDNINGFormand Søren Lydeking Lydestade­mail: SorenLL@Roskilde.dk

TRI-UDVALGET Formand Berit Nordahl Clausene­mail: berit_nordahl@hotmail.comtlf.arb. 66 13 69 11

TEKNISKE ADT’ERE (TT/TA)Formand Jacob Harboee­mail: jacobh@roskilde­kom.dk

LANDINSPEKTØRBRANCHENFormand Jytte Holtee­mail: jytte_holte@mail.dktlf. 45 86 55 30

TL BYGGE / ANLÆGFormand Lars Ole Rasktlf. 86 61 05 92

KULTUR & TEKNIKTEF TEATERTEKNIKERNEFormand Niels Flye­mail: nielsfly@pc.dk

MUSEUMMUSEUMSANSATTEFormand Bente Vester Larsentlf. arb. 86 13 61 44

AUDIOLOGIAUDIOLOGIASSISTENTERFormand Helle Rosenkviste­mail: helle@2rosenkvist.dk

PROCESPROCESTEKNOLOGERFormand Bo Bjørn Madsene­mail: bo­madsen@get2net.dk

MASKIN & PRODUKTION PRODUKTIONSTEKNOLOGER Formand Niels Peter Kjeldsene­mail: mull23@webspeed.dk

EL, IT & ELEKTRONIK ELFORSYNINGFormand Hans Bjerre Madsene­mail: hansbm@stofanet.dktlf. 86 24 09 72

LANDSUDVALGET FOR IT OGELEKTRONIKFormand Claus Bakmann e­mail: Bakmann@stofanet.dktlf. 86 14 72 97

DESIGN & TEKSTILDANSKE FORMGIVEREFormand Jon Gustafsone­mail: feelmefeelyou1@ hotmail.com

TEXTILBRANCHENFormand Laila Hovee­mail: nordlund@mail.mira.dk

ANDRE UDVALGTL-UNGDOMFormand June Jensenmy.vega@gmail.com

SENIORERNEFormand Jørgen Rasmussentlf. 74 60 85 06

DIT FAGLIGE NETVÆRK - AKTIVITETSUDVALG

Teknikere i Bygge- og Anlæg (TBA) holder landsmøde i Odense den 5. - 6. april 2008.

Program samt yderligere oplysninger til alle landsmøder - se TL’s hjemmeside www.tl.dk -under ”se kalender”.

FORBUNDET FOR TEKNIK OG DESIGN

Landsmøder for aktivitetsudvalg

Klarer du det sjove? - så ordner vi det kedelige

Overvejer du freelance eller selvstændig virksomhed,

men er du skræmt af alt det administrative bøvl?

Så kan du blive ansat via teknik & design og lade os ordne

det administrative, mens du koncentrerer dig om det sjove.

FREELANCEBUREAUET TEKNIK & DESIGN

Nørre Voldgade 12 1358 København K tlf: 33 43 66 11 fax: 33 43 66 12 kontakt@teknikogdesign.dk www.teknikogdesign.dk

TEKNIKEREN 03.08 39

HER FINDER DU TEKNISK

LANDSFORBUNDS 9

AFDELINGER

aaLBOrg

Herning ÅrHUS

eSBJerg veJLe

OdenSe ringSted

HiLLerØd

KØBenHavn

teKniSK LandSfOrBUnd i HiLLerØdfrederiksborg/roskildeHansensvej 16A, 3400 HillerødTlf. 48 22 26 80Fax 48 22 26 90Mail: tlihillerod@tl.dkAfdelingsformand Connie G. Abel, tlf. privat 40 45 11 47.

teKniSK LandSfOrBUnd i OdenSefynKronprinsensgade 19, 5000 Odense CTlf. 63 11 25 00Fax 63 11 25 11Mail: tlfyn@tl.dkAfdelingsformand Lone Engberg Thomsen, tlf. privat 66 10 72 47.

teKniSK LandSfOrBUnd i KØBenHavnKøbenhavnBogholder Allé 36, Postboks 1616, 2720 VanløseTlf. 38 77 71 40Fax 38 77 71 43Fax A-kassen: 38 77 71 42Mail: tlkbh@tl.dkMail A-kasse: tlkbhakassen@tl.dkwww.tlkbh.dkAfdelingsformand Lena Haraldsson.

teKniSK LandSfOrBUnd i HerningMidtvestSmedegade 10, 7400 HerningTlf. 96 26 51 10Fax 96 26 51 11Mail: tlmidtvest@tl.dkwww.tlherning.dkAfdelingsformand Tonni Nørgaard, tlf. privat 97 20 91 03.

teKniSK LandSfOrBUnd i aaLBOrgnordØlgodvej 7, 9220 Aalborg ØstTlf. 96 31 77 00Fax 96 31 77 11Mail: tlnordjylland@tl.dkAfdelingsformand Benny Falk.

teKniSK LandSfOrBUnd i ringstedSjællandNørregade 8, 4100 RingstedTlf. 58 56 52 10Fax 58 56 52 20Mail: tlsjaelland@tl.dkAfdelingsformand Jørgen Jensen, tlf. privat 29469208.

teKniSK LandSfOrBUnd i eSBJergSydvestExnersgade 37, 6700 EsbjergTlf. 76 10 46 00Fax 76 10 46 01Reberbanen 1, 1. sal, 6200 AabenraaTlf. 76 10 46 00Mail: tlsydvest@tl.dkwww.tlsydvest.dkAfdelingsformand Johanne Gregersen,tlf. privat 75 13 86 29.

teKniSK LandSfOrBUnd i veJLetL 4-kantenSjællandsgade 32, 7100 VejleTlf. 76 43 18 00Fax 76 43 18 10Mail: tl4-kanten@tl.dkAfdelingsformand Tove Birk Kjeldsen, tlf. privat 64 41 63 36

teKniSK LandSfOrBUnd i ÅrHUSØstjyllandSilkeborgvej 47, Postbox 141, 8100 Århus CTlf. 86 75 46 46Fax 86 75 46 49Mail: tloestjylland@tl.dkwww.tloestjylland.dkAfdelingsformand Dorthe Hindborg, tlf. privat 22 32 33 67

teKniSK LandSfOrBUnd fOrBUndet fOr teKniK & deSign

TEKNISK LANDSFORBUND har afde-

linger ni steder i landet. Alle afdelinger

har åbent for personlig henvendelse

mandag-torsdag kl. 10-15, fredag

kl. 10-13. Du kan altid kontakte din

afdeling for evt. aftale udenfor åbnings-

tiden.

Har du brug for hjælp/vejledning om

ansættelsesforhold, løn, kontrakter

udenfor åbningstiden kan du ringe

til Hotline på 70 11 13 15, mandag-

torsdag 8-10 samt 15-17, fredag 8-10

og 13-15. Se på www.tl.dk hvis du er

i tvivl om hvilken afdeling du hører til

eller ring til den afdeling der ligger

tættest på og få hjælp.

FORBUNDET FOR TEKNIK OG DESIGN

UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID­NR.: 42340:

AL HENVENDELSE; TEKNISKLANDSFORBUND, TL@TL.DK; T: 3343 6500

Tilmeld dig i dag på

www.loplus.dk.

Op til påske modtager du en e-mail med

konkurrencen.

Tilmeld dig

Vær med i LO Plus’ påskekonkurrence

og vind præmier

IT & telefoni

Hvide-varer

Ferie &fritid

Personlig pleje

Forsikring & jura

Bolig &have

Auto Tøj &tilbehør

ØkonomiMad & drikke

Dansk BilglasSom LO Plus medlem får du 10% rabat på nye bilruder og reparation af stenslag.

ComputerCitySom LO Plus medlem får du 5% rabat på det store udvalg af IT-produkter.

Holiday HotelsSom LO Plus medlem får du 10% rabat på hotelophold. Holiday Hotels tilbyder 2-5-stjernede hoteller både i storbyer og ved havet.

Som LO Plus medlem får du 5% rabat på det store udvalg af IT-

Bliv ikke snydt! Tjek loplus.dk før du handler. Dit medlemskort er også et fordelskort. På www.loplus.dk kan du se alle de rabatter og fordele, som du kan få glæde af i hele landet. Så husk at vise dit medlemskort næste gang du handler i en af de mange butikker.

INK

TL Paskeann.indd 1 13/02/08 10:15:51