Kaifas'grau et fundetl-l n daq i december 1990 var an-Ll tægsarbetderne som sædvanligt i

gang med arbejdet på skråningerneneden for Nordtalpiot iden sydlige delaf Jerusalem. Jerusalems kommunevar i færd med at anlægge et parkom-råde med gangstier og legepladser.Pludselig forsvandt jorden foran et paraf arbeiderne, og de kunne kigge ned i

en gammel gravhule.Arbejderne anmeldte fundet til den

israelske arkæoloqistyrelse. Ogarkæoloq Zvi Greenhut. der er an-svarlig {or styrelsens arbejde iJerusa-lem-området, tog ud og så på fundet.Dermed begyndte en af de mestspændende opdagelser i bibelsk ar-kæologi ide sidste årtier.

Graven viste sig at stamme fra pe-rioden lige inden Jerusalems ødelæg-gelse i år 70 e.Kr. lvlen den virkeligesensation kom, da Zvi Greenhut på toaf de små stenkister i graven fandtnavnet Kajfas.

Kajfas var navnet på den ypper-stepræst, der medvirkede ved dØds-dømmelsen aI Jesus. Historieskrive-ren Josefus fortæller, at hans fuldenavn var Josef bar Kajfas. Og netopdel navn var rndridset i en af stenkis-terne i graven.

A*aealog Zvt Greenhul et dislnklsarkæalogf o r J e ru sa I e m so m rade t.

Ka\fas-graven tummede ialt 12 sma stenkister ("ossuariet")gtavrovere eflerladl på gulvet midl i graven.

BegravelsesskikkeKajfasjamiliens grav afspejler engravskik, der var ret udbredt indtil år70 e.Kr. Gravene var ofte rum udhug-gede i klippeskråningerne rundt ombyen. Ved begravelsen lagde manden afdØde, indsvøbt iligklæder, ind i

gravrummet. Elter et års tid, når kødetvar rådnet væk, gik de pårørende ind i

graven og samlede knoglerne ien lilleslenkisle. En sådan slenkiste kaldesel ossuarium. Hvis der var tale omnære lamiliemedlemmer blev knog-lerne fra flere personer undertidensamlet i det samme ossuarium. Ofteblev den afdødes navn indridset i ossuariet.

Ud f ra gravkammerets sider varder udhugget små nicher eller tunne-ler. Ossuarierne blev anbragt i dissenicher. Pa den måde kunne der be-graves mange på et forholdsvis lilleområde.

ArtikelKajfas-graven er et af de mest sensa-tionelle fund i lsrael i mange år. Kunmeget sjældent har et arkæologiskfund så direkte lorbindelse med bibel-ske beretninger.

På side 5-7 bringer TEL ZviGreenhuts spændende beretning omKajfas-graven og dens indhold.

oa

Arkæologier også guld

Hvor skalman grave?

side 2

side 3

Kister og indskrifteri Kajfas'grav side 4

Juda mod Assyrienog Babylon side 7

Disse la (nummer 3 og 4) er af

Arkæologi er ogsefruldAf Lili EylonOve rsæ lle lse : Joha n ne Kjæ rgaa rd

Jl en hule i Samaria-området qjorde

Ll man for mrndre end lo ar srden ethelt usædvanligt guldfund. Det fundneguld er sandsynligvis det ældste i

verden, og i hvert fald det ældste, derer fundet i MellemØsten.

Hulen ligger fjernt fra beboelses-områder og veje. Den blev fundet affolk fra den israelske naturbeskyttel-sesforening. I begyndelsen troede de,der undersøgte hulen, at de blot varstØdt på en meget smuk drypstenshule

og ikke mere. Men på undersøgelsenssidste dag, da de fleste al redskaberneallerede var bragt ud af hulen,opdagede de endnu en smal åbning.Ved hjælp af en lommelygte fandt deen 50 meter lang og 6 1/2 meler højhal med et væld af genstande.

'140 af de f undne ting tra hulen i

Nahal Qanah er nu udstillet på lsraell\4useum i Jerusalem. Højdepunktet erselvfølgelig guldet: Otte store ringe afguld med en samlet vægt på et kilo. Toaf ringene er af rent guld, mens deseks er en legering (70 % guld og 30 %sølv). Fundet dateres til chalkolitisk tid

(5. - 4. årt. f.Kr.). De tilhamredeguldrjnge er et helt ekstraordinært fund.l\4en Osnath l\,4ish, der er arrangør afudstillingen. finder en del af de øvrigeIund lige så vigtige.

I chalkolitisk tid ser hulen ud til athave været brugt som begravelses-plads. Guldringene, forskelligekeramikbeholdere, stenperler, smykkeraf skaller, et kobberscepter og andreting har nok værel gravofre. Kostbar-hederne antyder, at de, der blevbegravet her, var rige eller høitståendepersoner. Den heldige omstændighed,at hulen itusinder af år har væretaflukket og uopdaget, har sparet guldetfra den skæbne, som har ramt såmange andre værdif ulde metalgen-stande fra oldtiden: opdagelse ogomsmeltning.

Guldringene - leqnet al Johanne Kjærqaad.

Guldfundel i Samaria er maske verdens ældsle ?uld.

1,4.t]'5+Jl elteråret 1991 deltoo Johanne1l K;ærgaard tra Glostiup i en turist-rejse til lsrael. Rejselederen var NicolaiWinther-Nielsen fra Selskab for BibelskArkæologi, og i rejsen var indlagt enrække besøg ved arkæologiskeseværdigheder.

En al de ting, der gjorde stærktindtryk på Johanne Kjærgaard, varudstillingen af guldfundet lra NahalQanah på lsrael Museum. På stedet

tegnede Johanne Kjærgaard enblyantskitse af de udstillede ting. Ogefter hjemkomsten til Danmark har hunmalet en serie meget smukkeakvareller, der nu er udkommet somtrykte kort.

lnteresserede kan købe korteneved henvendelse til Johanne Kjær-gaard, Kærmindevej 7, 2th, 2600Glostrup, telefon 42 96 61 92.

oa

Roll W. Jø rgensen:KAMPEN FOR ET FBISTED- den moderne zionisme i glimt88 sider, 1992 .................. 40,-

' lsraels hislore fra 1880emetil

1992

' Kort, pædagogisk og spændende

' Reviderel udgave, ajourfort med

kapitlerom Go Ikrgen, den nyeste

indvandr ng og lredsforhand -ingerne

' For alle, der onsker a1 kende bag -grunden lor TV'avisens nyheder

Hvon skal nnan grev@ ?Af John Woodhead. British School ofArchaeology, JerusalemOversættelse: Ole Andersen

fi'l en vrqtrqste drivkratt lor enhverL!-l arkæoloqisk udgravning ma væreønsket om større viden om fortiden -selv om mange mennesker tror, atmålet er at finde smukke ting tilmuseerne. En arkæolog må vide, hvadhan er interesseret i, om det erfilisterne eller Galilæas højland.Dernæst må han undersøge, hvilkeudgravningsmuligheder der f indes.Først deretter kan han lage en be-slutning om, hvor han vil grave.

For at vide, hvilke udqravningsmu-ligheder der er for eksempel i Galilæa,må man lave en oversigt over området.Det gøres ved, at man nøje registrereralle arkæologiske sleder r området.lsrael er for eksempel inddelt i

kvadrater på 10 x 10 km. En arkæologkan vælge et af disse kvadrater ogsammen med et team bogstaveligttaget "gennem-gå" hver eneste høj ogdal isøgen efter levn fra fortiden. Detkan være alt fra spredte potteskår i enpløjemark til en stor tel. l\,4an registrererstedet, beskriver det, samler potteskårog forsøger at datere det. Dette grund-læggende arbejde danner basis forvidere forskning. Lad os se på nogleeksempler på det.

l\4an ved, at aramæerne levede i

det sydlige Syrien og nordlige Jordan,men man ved ikke megel om dereskultur. Da de arkæologiske steder i

dette område var registreret, udvalgtelvlagnus Otteson fra Uppsala Univer-sitet stedet Tel Fukhar nær byen lrbid i

Jordan. Her foretager han (sammenmed John Slrange lra KøbenhavnsUniversitet) i øieblikket udqravninqer,

ISRAEL - MISSIONISRAELSMISSIONlsrae srnissionens avis informe-rer om m ssion blandt joder ogformrd er kendskab 1l messianske joders v Ikar.

Redaktor: Kaj KjaerHansenAvisen kan rekvireres gral s lra

Den Danske lsraelsrn ssionBox 35.6070 ChristiansfeldT1.74562233Giro 3 05 4s 00

fordi han mener, at dette sted giver debedste muligheder for at studerearamæernes kultur.

Dr. Zvi Gal lavede en oversigt overdet nedre Galilæa i forbindelse medhans doktorafhandling. Et af resultater-ne var opdagelsen aI en rækkefæstninger omkring den arabiskelandsby Kabul mellem den nordliqekystslette og højene idet nedreGalilæa. 1. Kong. 9,10-14 fortæller, atSalomo gav dette område til Hiram afTyrus til gengæld for byggematerialertil templet og paladset iJerusalem. Dr.Gal Ønskede at finde ud af, omfæstningerne var fønikiske ellerisraelitiske, og hvor grænsen mellemde to lande gik. Derfor begyndte hanen udgravning ved Rosh Zayit, som harvist sig at være fØnikisk. For at findegrænsen må han nu udgrave andresteder længere oppe i Galilæa.

lkke alle udgravningsstederudvælges på grund af område-over-sigter. For eksempel har Jizreels

beliggenhed altid været kendt. MenfØrsl i 1987 blev det klart, at en stor delaf Jizreel ikke ligger under den senerearabiske landsby. og al den derforsandsynligvis er meget velbevaret.Jizreel er en konge-by. Og da de loandre kongebyer, Jerusalem ogSamaria, ikke har væsentlige rester afkongepaladserne, er det klart, at Jizreelbyder på en helt unik udgravningsop-gave.

Ofte er arkæologer blevet tilkukketaf de store, kendte byer som Babylon,Nineve og Jerusalem. Her håbede deat finde arkiver, historiske informationer- og måske kostbarheder! ldag fØlermange arkæologer, at de mindre byergiver et mere præcist billede af denhistoriske udvikling og den måde,mennesker levede på.

Vi er altså nu naet sa langt. at vived, hvad vi sØger, og kan vælge etbestemt sted for vores udgravning.Hvad gør vi så? Det vil vi se på i næstenrimmer af TEL.

LdllologGlter kan h!ælpe ved lokalÆenngctl al a/k;eo/og/sÅe sledct Dette sled ni.)t Tel AvtvJetusalem vejen blev forsl apdagel ved hjælp al el lLllfoto.

- 'lter

Kiste,^!9gTffn"tKaitas

Af arkæolog Zvi Greenhut. JerusalemFotos : I srae I A ntiq u ities AuthorityOve rsætte lse : K rista Ande rsen

ange arkæologiske fund i lsraelqØres iforbindelse med an-

lægsarbejde. Nogle af disse tilfældigeopdaqelser viser sig at være af storbelydning for forstaelsen af lsraelshistorie og arkæologi.

Et sådant fund er en gravhule fradet 2. tempels tid, som blev opdaget i

december 1990 i Fredsskoven vedNordtalpiot i Jerusalem under anlæggelsen af en park. lndholdet af dennegravhule føjede ny og betydningsfuldviden til det, vi iforvejen vidste ombegravelsesskikke og ossuarium-inskriptioner fra det 2. tempels tid.

OpdagelsenLederen af anlægsarbejdet kontaktede de arkæologiske myndigheder, efterat en del af gravens tag var styrtetsammen og havde afsløret gravhulen.Da jeq kom til stedet, fandt jeg en

gravhule hugget ud iklippen. Gravenvar netop af den type, der er så typiskfor det 2. tempels periode iJerusalem.Ud f ra selve gravkammeret er derhugget flere små nicher (/ocur), bereg-net til hensætninq af ossuarier. Hulenbefinder sig i et område, hvor der erfundet mange andre grave af dennetype.

Den kalkstensklippe, som gravener hugget ud i, er blød, sprød og fuld afsprækker. hvilket er meget karakteris-tisk for området. Hulens indgang ven-der mod øst. Vi nåede lrem til indgangen indefra, idet vi var kommet indgennem det, der engang havde vaeretloftet. Det var svært at afgØre, omindgangen var blokeret ved et tilfældeeller med overlæg. At dømme ud f rahulens enkle plan kan man gå ud fra, atindgangen føde ud til en slags forrumeller forgård, og at der ikke har væretandre gravkamre end det. vi fandt.

Da vi fjernede det fyld, der i tidenslØb havde samlet sig i graven, fandt vien rektangulær fordybning lige inden

Plan over Kajfas graven. Nedersl ses tndgan'gen og fordybningen lil al slå i. Desuden sesde fire gravnrcher (loculi). Ossuarierne 5 og 6blev lundel pa deres aprindelige plads i niche

for indgangen. Den har gjort det muligtfor dem, der foretog begravelsen, at ståoprejst i gravkammeret. Nær ved for-dybningen fandt vi et andet fladt hulhugget ud i gulvet. Den har tjent somopbevaringssted for knogler. Disse toting er karakteristiske for grave i

Jerusalem fra det 2. tempels tid.

Gravens indholdGraven indeholder f ire gravnicher ellerlocul.f re i vestvæggen modsatindgangen og en iden sydlige væ9.l\ilidt i rummet fandt vi fire hele ossuarier (nr. 1, 2, 3, og 4), som ud fraderes placering at dømme ikke stod påderes oprindelige plads. Nogle afossuarierne blev lundel liggende påsiden, og nogle få lå oven på destenblokke, der oprindelig har dækketåbningerne til nicherne. Det er tydeligt,at disse ossuarier oprindeligt har ståetinde i nicherne og senere er taget ud,måske af gravrøvere.

Endnu to hele ossuarier (nr. 5 og 6)blev opdaget på deres oprindeligeplads, side om side iden sydlige niche.Disse har enten undgået gravrØvernesopmærksomhed eller er af en andengrund ikke blevet rørt.

Dele af andre ossuarier, potteskårog knogler blev fundet i fordybningenved indgangen. Også det vidner om, atgraven er blevet forstyrret efter densførste periode i brug. Al de fundneossuarium-stykker kunne rekonstrueresyderligere seks ossuarier. I altindeholdt graven altså tolv ossuarier,der alle er udhugget af kalksten.

På grundlag af det lille antal nicherog det lorholdsvis slore anlal ossuanerkan man slutte, at graven har tilhørt enlille familie, og at den har været i brugover en lorholdsvis lang periode.

Hedensk skikEt supplerende fund bekræfterdateringen af graven og bidrager tilvores forståelse af jødiske beqravel-Gravens blokerede ndgaDg set tndelra. lndgatgen et 72 cn haJag 17 cn bred. sa man har

mallel kravle lar at komme ind t graven.

E

scsskikke idet 2. tempels tid. Antropologen Joe Zias fra den israelske arkæ-ologistyrelse opdagede en mont fraHerodes Agrippa den 1 .'s tid, dateret til

at 42143 e.Kt. l\.4o nten var placeret i etkranie. der la iet ossuarium medinskriptionen: "Miriam berat Shim'on"(N,4iriam, Shim'ons datler).

Dette er en betydningsfuldopdaqelse. Fundet af spejler nemlig

overtog den hedenske begravelsesskikmed at placere en mont mellemtænderne pa den afdøde. Dettefænomen skal dog bare ses som et afen lang række udslag af hedenskpavirkning dl den lodrske betolkning i

det forste århundrede.

lnskriptionerFem af de tolv ossuarier, der blev

Disse navne refererer ojensynligt tilypperstepræstefamilien Kajfas, der erkendt fra Ny Testamente og historikeren Josefus.

UdsmykningSeks af ossuarierne er dekorerede.Ossuarium 6 med inskriptionen Josefbdr Kajtas har en slorslael udsmyk-ning ien slrl. der ikKe er alm ndelig pa

,,|.i

Ossuarium nr. 6, det indehaldt yppersleptæsten Kajfas' knogler. Ypperstepræslens navn er indidsel pa bagsiden og enden af ossuarielMal: 74 cm lang og 38 cm brecl

tilsyneladende den hedenske skik, dergik ud på at placere en eller lleremønter mellem den afdødes tændersom betaling til Karon, færgemandender iden græske mytologi sejler dedødes ånder over floden Styx tildødsriget. lndtil for 20 år siden havdeman kun fundet meget få mønter i

jødiske grave og aldrig ikranierne.Dengang ville et sådant fund væreblevet tolket som bevis for jødiskafgudsdyrkelse. lmidlertid fandt RachelHaclili midt i 70'erne to mønter i etjødisk kranium på en begravelsespladsi Jeriko fra det 2.lempels trd. Yderlige-re undersøqelser viste, at der faktiskvar fundet en del mønter i tidligereudgravede jødiske grave i Jerusalemfra samme periode. Til disse fund kannu lægges de mønter, der er fundet afFonni Reich igrave i Mamilla-området(ved Jaffaporten iJerusalem), og denmont, vi tandt i Kajfas-graven.

Den mont, vi fandt, er det førsteutvetydige bevis på, at denne hedenske skik har været i brug i Jerusalem.Det tillader os at konkludere, at jødiskeindbyggere r Jerusalem rellighedsvrs

fundet i Kajfas' familiegrav, havdeinskriptioner. lnskriptionerne rummeren række personnavne. der er velkendte f ra andre ossuarium-inskriptio-ner. Det gælder for eksempel navneneShalom, lvliriam berat Shim'on ogShim, der tilsyneladende er begyndel-sen af navnet Shim'on.

Men der er også navne, der aldrigfør er fundet i ossuarium inskriptioner.Det gælder navnet Kajfas (hebraisk:Kalåla ), der findes på ossuarium 3, ognavnet Josef bar Kajfas (hebraisk:Jehosef bar Kaiafa) på ossuarium 6.

ossuarier fra det 2. tempels tid.Udsmykninqen findes på den enelangside, og består af et mønster medto store cirkler, omgivet af et symme-trisk blomstermønster og en ramme.Hver cirkel indeholder seks smårosetter, der er adskilte af et symme-trisk, orangemalet blomstermø nster,der er magen til mØnstret omkringcirklerne. Den øverste rosette i hver afcirklerne har seks kronblade. hvorafhver anden er malet orange. En lignende rosette findes midt i rammenover cirklerne. I hiørnerne på ydersidenaf cirklerne er der umalede palmer, ogfacadens ramme er komponeret af etmønster af stiliserede lØvgrene, etmeget almindeligt ossuariu m -motiv.

I dette ossuarium blev der fundetskeletdele fra seks personer: en cirka60-ang mand. en voksen kvrnde hvrsalder ikke kunne fastlægges nojere, enteenager. el barn mellen 2 og 12 at ogto spædbørn. Ossuarium 3, der ligesom ossuarium 6 bærer navnet Kajfas,indeholder resterne af en voksenkvinde, en ung person, to børn og etspædbarn.BåQloen al ossua!'Ltm b Dæ,e! denne nd

st,7r Sl'.- -= ::'-- JpFospt oat h,lt,ltddvs. Josef bar Kajlas

il

Ossuaium nr. 3 med indsktiflen "Kajfas" paenden. Mdt tudpn lag): 21 am bted oq 25 cm

De øvrige fem dekorerede ossu-arier, der blev fundet i gravhulen, harmotiver, der er karakteristiske for ossu-arium-kunst fra denne periode. De erinddelt i paneler med rosetter, en rifletsØjle med et stiliseret jonisk søjlehoved. der slår på en trappeformet basis.Det er en efterligning af monumentalejødiske grave, der har en søjle i

facaden. Andre typiske ornamenter erzigzag mønstre, koncentriske cirkler,palmeblade, æg og pilemØnstre.

Andre fundPotteskårene, der blev fundet i graven,er typiske for det 2. tempels periode,specielt fra det 1. århundrede e.Kr. Detdrejer sig om skåle, pærelormedeflasker, almindelige Ilasker, krukker ogpotter, en herodiansk lampe og enrund-lampe. Alt dette passer lint

sammen med den datering, som denovenfor omtalte mønt ledte os frem til.

Der blev også fundel to jern-sØm i

graven. en iden sydlige niche og en i

ossuarium 1 . Det lader til, at disse sØmer blevet brugt inde igraven til atindridse inskriptionerne i ossuarierne,efter at benene er blevet samlet ogplaceret i dem - i nogle tilfælde enddaefter at ossuarierne er blevet anbragt i

nicherne.

KonklusionYpperstepræsten Kajf as' hus har

siden en Bordeaux-pilgrims besøg iår333 e.Kr. været lokaliseret til Zionsbjerg. hvor del kan beses den dag r

dag. Josefus's beskrivelse af Titus'belejringsmur giver os grund til at tro,at gravmonumentet for Kaifas svigerfar, ypperstepræsten Annas, skalsØges i den sydlige del af byen, ikkemeget nord for Kajfas's grav:"Begyndende ved ... sin egen lejr førtehan [Titus] muren mod den nedre del afDen nye By og deira tværs overKedron til Oliebjerget. Her bøjede denat mod syd og omkransede såledesbjerget så langt som til den såkaldtePe riste reon- klippe og den tilstø de ndehøj, som rejser sig over Siloam-kløften.Dertra drejede den mod vest og løbned i Kildedalen og steg så op tilg rav m on u m e ntet f o r Y ppe rs te p ræ ste n4nnas" (Bellum 5,504-505).

Et forsøg på at identificere dettemonument blev allerede gjort i sidsteårhundrede af Warren og Condor. DeIoreslog, at det skulle lokaliseres i Ha-keldama-området ("blodageren" syd for

Jerusalem). Det ser altså ud, som ommedlemmer af Kajfas-familien især erblevet begravet iområdet syd for byen.

Kajfas-graven øger vores viden omen al de ledende famrlier rJerusalem r

det 2. tempels tid. FØr dette fund havdevi intet arkæologisk vidnesbyrd omdenne vigtige familie.

Redaktionen takker udgiveren aftidsskriftet "Jerusalem Perspective" forvenlig lilladelse til al bnnge arlrklen i

TEL. Samtidig takker vi Flonny Reichfra lsrael Antiquities Authority lor, athan har stillet fotos og planen overqraven til rådighed.Reprinted f rom Jerusalem Perspective,a bimonthly journal which explores theJewish background to the life andwords of Jesus. Annual subscriplion isUS$ 36, including airmail postage fromlsrael. A free sample copy is availableupon request from P.O. Box 31820,91 31 7 Jerusalem, lsrael.

TilISRAE,L

Klassisk rundrejsell. tuni m lir)l Ronn. lhinu$.n l.r d!10. s.| Dr

^rsc og Pd Webcr ll dg.

Israel- for anden gang8. \.f nr. Nkrlir Sko!

I Moses fodspor16. \.p n'. N.on)i o! I)crer r\r!. Ilxk l l11!

Israel / Efterårsferienll. oll rr Nlcr\ ()g (xrslen VrnB 8 d!Israel m, Sinai1hn L, i)rl.L \ il(lj,uBesggsre.iser(fl ybilletter)Med charterfly fra kr.2.24E

Rekvirer vort program,

NaEste frurnttlerAf TELurll(ofrlrnerlrredi(' sclrtefrllter

Nve romanerfra fohses Forlag

UT(oNNo

Brxlie Tltoerte

Zions oorteJ t.) ''rlPl- 'lt) - lrSpu:ndcndc hisiorisk ro-man orn lorholdonc iJorusalcn i 19.17. En mcdrivcn-dc ronran lrrr histolicns vi{-li{stc bfl!odpunkl. Dcn lør-slc i scricn Zi()n-krøni-kcn .

lennifer Rees L.rrcrrnbeEt spindelvævsom støttelllsider-)1O, kr.I cn lirrstad til London li8-gcr cn blind gadc mcd rrck-kchusc. GcnDcn cl rir llc-rcr vi nrcnncskcI]c i qldcnlr kcndc pil godl og ondl.En rtrlig og stu:r k skildring:rl nrcnncskcr. ri komIncrril irl hold0 irl.

Poul Hrrffrn.rnn

Over alle ørne24o sider 180, kr.

l-isl)eth NilssonReise til år 33tqf,d 'rt ttl dcnnc brlrncjboq or vipludscliq til stcdc i Jcrusr-lcnr ph Jesu tid.

En l dc nlcsl cltcrspurglcronrrncr rrl Poul I lollnrrnnlirs nu igcn. Ovtr rllc otnccr lørstc hind i "Norrs da-{c'- Andcl bind koiDrrrcr i

lun l.

Svencl Fischer NielsenEndnu en chance111 \ider - ()u.- kr.Mrrlin konrnrcr pir cllcrskolc. Dc1 cr {iicl i hiird-knu(lc li)r h:rnr Nu lrir hxn

trul(taulIE

IndholdsrigereJser .; ^

iJ:ll:;ll::'lT,u""'"""" u iil,Jl-l;]i";

rfudamodAsqrien og Babylon

Josias's retorm og heltemodI det 7. århundrede f.Kr. førte det lillehebraiske kongedømme og detsnaboer en usikker tilværelse i

assyrerrigets skygge. l\,4en omkring 620f .Kr. - mens Josias regerede iJudæa -

blev assyrerriget selv trængt afBabylon og Medien. Derfor kunne

:\,," .!., -tsi \d1'1'"

,7lJ\ . /l t \. -" I '/\'1"r l'll\/ \ , ,, .r-.\,\ ,.\1 : tv_Jv\ \iIJr-7\4;r / ir "g'^11't'/rt "V\tJ"4J^

4 ,'11/. 1-'.er '1rfx

Denne inskriplion lra Siloam tunnelen blevudhugget under hong Ezektas {ot 2700 a(

Josias uhrndret styrke sin egen ind-flydelse i hele området.

Hans mål som religiøs reformatorvar at rense ud ialt. hvad der mindedeom hedensk afgudsdyrkelse itemplet i

Jerusalem, og at nedbryde alleafgudshelligdomme i hele landet forkun at lade €egte tilbedelsescentre lorhebræernes Gud stå tilbage. Hanshovedformål var at rense den nationalegudsdyrkelse, ikke kun at centralisereden, som noqle bøger hævder.

Arkæologiske fund i Arad i Negev-området illustrerer meget klart dette.Her er en strategisk borg blevet byggetog genopbygget mange gange afJudas konger. Eller en genopbygning I

det 7. eller begyndelsen af det 6.århundrede blev der indrettet enhelligdom eller et minitempel i detnordvestlige hjø rne. Selve eksistensenaf dette minitempel før, under og elterJosias's regeringstid viser, at han ikkeudslettede alle tilbedelsescentre udenfor Jerusalem.

I Josias's tid blev der fundet enlænge overset "lovbog", som satte skubi relormationen. Det kan have været 5.Mosebog eller noget lignende, mengrundindholdet al5. Mosebog er langtældre (se artiklen i TEL 1991 nr. 2 side6-7).

Den energiske konge fik en brat

død i 6091.Kr., da han forsøgte athindre den egyptiske larao Neko den 2.

i at komme assyrerne til hjælp i deressidste kamp mod Babylon og l\,4edien(2. Kong.23,29-30). Men hansindblanding sinkede dog Neko nok til atbesegle Assyriens skæbne. MedBabylons sejr kom Juda imidlertid fraasken iilden. For nu trængte Nabopa-lassar af Babylon egypterne tilbage ogblev Judas nye overhøjhed.

Babylon og Judas endeligtNeko den 2. af Egyplen havdeudnævnt Jojakim til konge af Juda (2.

Kong. 23,31ff). På et beskrevetpotteskår fra Arad hedder det: "Nu erjeg blevel konge ... Vær slærk r krig ...kongen af Egypten ..." Det lydernæsten som et referat af Jojakimstronbestigelsestale med en hentydning til Faraos hjælp.

Uden at lade sig alskrække af denfarlige situation, som rivaliseringenmellem Babylon og Egypten skabte.brugte denne ukloge konge enormekræfter og rigdomme på at bygge etsmukt sommerpalads mellem BetHakkerems vingårde (ved RamatRachel lige syd for Jerusalem).Proleten Jeremias revser ham voldsoml for denne luksus (Jer. 22,13ff).

I 601 vendte lykken midlertidigt, ogNeko den 2. slog i et slag Nebukadne-zar aI Babylon. Det fik Jojakim til atkaste Babyloniens herredømme af sig.Dereller dode hdn megel belejligt, sådet blev hans efterfølger, Jojakin, dermåtte tage imod, da den babyloniskehær ankom.

Den babyloniske Krønike for 597f.Kr. beretter fØlgende lor os: "l det 7.år (597 f. Kr.) mønstrede kongen afAkkad (Babylon) sine hære, marche-rede ..., og belejrede Judas by(Jerusalem). På den 2. Adat (24.

marts) indtog han byen og fangedekongen. Derpå indsatte han en kongeefter eget valg, modtog en stor tribut ogsendte den til Babylon."

Men også den nye konge,Zedekias, brød sin ed om at væreBabylons vasal, idet han stolede på atfå hjælp f ra Egypten. Men hjælpenudeblev idet kritiske Øleblik i5871586f .Kr., da de babyloniske hære igen

Af professor Kenneth A. Kitchen,LiverpoolOve rsættelse : K ri sta Ande rse n

fl et engelsk drgt sammenlignes As-Ll syrien med en ulv. Og Assyrienskrav og hære var virkelig frygtet i heledet vestlige Asien, fra det blå N,4iddel-

hav til lrans bjerge.

Ezekias og Sankerib, 701 f. Kr.1701 f.Kr. kastede den assyriske ulvsig igen over hele området. Ezekias afJuda styrkede sit forsvar, blokeredekilder og huggede en underjordiskvandtunnel iJerusalem (2. Kong.20.20). ldenne tunnel blev Siloam-indskriften fundet. På godt klassiskhebraisk Iortæller indskrilten, at"[arbejderne huggede] med hakkerne,den ene mod den anden. Da der var trealen tilbage, hØrtes røsten af en mand,der lgennem klippen] råbte til en anden... udgraverne mødtes ...".

Sankerib slog Ezekias og hansallierede ved Elteke og belejrede derpåLakisj, Jerusalem og andre judæiskebyer. I en rapport lortæller Sankeribselv følgende: "Hvad angår denjudæiske Ezekias ... 46 af hansbetæstede byer sammen med de småbebyggelser... belejrede og indlog jeg.

Ham selv lukkede jeg inde iJerusalem,hans kongelige by. som en fugl ielbur". Udhuqne scener fra Sankeribspalads fortæller om belejringen ogerobringen af Lakisj.

Men Jerusalem faldt ikke. Da enplage ramte Sankeribs hære, måtteden stolte assyrer vende hjem, tilfredsmed den tribut, han havde aftvungelJudæa, men uden direkte sejr.

Ezekias kom imidlertid ud for andreproblemer: en livstruende byld al eneller anden slags. Men profelen Esajasblev sendt til ham med et figenplaster(på hebraisk: dblh), og det kureredeham (2. Kong.20,7). Pudsigt nok blevden samme kur anbefalet sekshundrede år tidligere til syge heste afUgarits dyrlæger: "Hvis en hest har etdårligt hoved og går omkuld, så lav enblanding af gamle figenkager (ugaritisk:dblt), gamle rosiner og mel og stop detop idens næse". Hvad der hjalp heste,hialp også Ezekias.

t-

belejrede Jerusalem. Denne gangraserede Nebukadnezar byen, templetog paladset helt til grunden. Ligeledesdeporterede han denne gang et stortantal af judæere til Babylon.

Disse hektiske dage var fulde afbegivenheder. Da de babyloniske h€ere

nærmede sig Juda, ringede alarmklok-kerne idet lille kongerige. "Tænd signalpå Bet Hakkerem" råbte Jeremiassarkastisk. Og det var netop, hvadJudas militærkommandanter gjorde. I

Lakisj har man fundet dele af enkorrespondance på potteskår (ostraca)fra denne periode. I brev nummer 4hedder det: "Vi holder øje medlyssignaler fra Lakisj efter ordrer framin herre, da vi ikke kan se signalernelra Azeka" .

I et andet brev (nr. 3) læser vi:"MilitærkommandØr Koniah søn afElnathan er kommet for at rejse tilEgypten" Jor at få hjælp derfra eller afmere skumle grunde? En andenmission af den slags ledle trl udleverin-gen og det brutale drab på profetenUnfa (Jer. 26.22-231. Hvorom alt er.Lakisj taldt snart efter ierobrerneshænder. Potteskårene er lundet i

asken, der blev tilbage, da byen varbrændt ned.

Profeten Jeremias selv befandt siqsom ien krudttØnde iJerusalem, Iordihan havde talt imod oprøret modBabylon. På et tidspunkt måtte han oghans skriver Baruk skjule sig for atundgå at blive arresteret af kongenssøn Jerame'el (Jer.36). Fra et numistet arkiv har vi segl-aftryk aI et seglmed indskriflen "Baruk. søn af Nerija.skriveren" (se TEL'91 nr. 3).

Jeremias selv var imidlertid ikkebestemt til at ende sine dage vedBabylons floder. I stedet for blev hanunder steerk modstand tvunget med tilEgypten af en gruppe flygtendejudæere, der stadig håbede på hjælpfra Egypten og derfor rejste tilTakpankes i det nordøstlige deltaom-råde (Jer.42-43). D6r havde faraoernebygget et garnisionsfort, som måske erdet, der i Jer. 43,9 kaldes Faraos hus i

Takpankes.

Således endte det hebraiskekongedømme. Dets borgere var spredtover et mægtigt område fra Egyptenover Palæstina til Mesopo-lamien.Statsløse, men ikke håblØse, da derfremstod profeter som Ezekiel ogDaniel, der fik dem til at se f rem modlysere tider.

A.><E-,r--SRADIO OG TV

Nørresundby. Trf. 98 17 31 67.

Jeg har indbetalt kr.75,- for 1992 til: Giro 7 63 96 43,Selskab for Bibelsk Arkæologi, Grævlingestien 17, 2880 Bagsværd.

Navn:

Adresse:

(Kuponen sendes til Selskab for Bibelsk Arkæologi)