Retssag om dØdehavstekstAt Ole Andersen

n domstol i Jerusalem tilkendteden 30. marts prolessor ElishaQimron en erstatning på

230.000 kr. i en retssag om copyrighttil en af dødehavsteksterne. Det erden største erstatning. der nogensin-de er blevet tilkendt ved en israelskdomstol i en sag som denne.

Erstatningen skal betales al Her-shel Shanks lra det amerikanske Bib-lical Archaeology Society, fordi han i

1991 udgav en bog, der efter dom-merens afgørelse krænkede ElishaOimrons copyright.

Professor Oimron har siden 1 980arbejdet på at rekonstruere en vigtigtekst lra dØdehavsrullerne. Tekstener lundet i over 70 fragmenler lra 6forske!lige kopier af samme tekst.Qimron har lØrst måttet stykke demange fraqmenter sammen i et kom-pliceret puslespil og dernæst ud frade 6 fragmentariske kopier forsøgeat sammenskrive en rekonstruktional teksten. Rekonstruktionen skal ud-komme senere i år sammen med en300-sider stor kommentar.

Teksten er kendt under forkortelsenMMT. Den betragtes som meget vigtig,fordi den tilsyneladende er skrevel af

stifteren af menigheden i Qumran, hvordØdehavsrullerne blev opbevaret.

Mange forskere har længe væretmeget utilf redse med, at MMT og enlang række andre dødehavsteksterendnu ikke er offentliggjort, selvom

de sidste al rullerne blev fundet lorover 35 år siden. Kun de få forskere,der arbejdede med de ofticielle udgi-velser, har haft adgang til skriflrullerne. I 1991 lik Hershel Shanks imid-lertid fra en ukendt kilde fat iover1700 fotografier af bl.a. endnu ikkeoff entligglorte tekster. Han begyndtestraks at udgive de mange fotogralierog inkluderede en lotokopi al Qim-rons rekonstruklion af IVIMT{eksten i

sin bog.Oimron svarede med at anlægge

sag mod Shanks. Qimron haevdede,at rekonstruktionen var resultatet af11 års hårdt arbejde, og at Shanksved at offentliggøre rekonstruktionen,inden han selv havde haft mulighed

for det, berøvede ham både ære ogøkonomisk udbytte. Shanks svaredemed at hævde, at ingen i dag kanhave copyright på en tekst. der erskrevet lor 2000 år siden.

Med algørelsen har domstolen

givet Qimron ret. Shanks advokat harimidlertid anbefalet, at dommen an-kes til den israelske højesteret, fordiden har stor principiel betydning Iorforskeres brug al hinandens arbejde.

Dræbt Messiasi dødehavst€kst? side 2

Dodehavstullene blev fundet i 1l huler omkring Qumlan ved Del døde Hav i årene 1947'56.(Foto: Werner Braun)

verd€ns ældsteindsamlingsskål side 3

Erobrede israelitterneen øde ruinhøi? side 5

Dræbt Messiasi dOdehavstekst?Af Ole Andersen

et er en almindelig opfattelse, atforestillingen om en lidendeMessias først opstod med kris-

tendommen. På Ny Testamentes tiddrejede jødiske messiasforvenlningersig ifølge denne oplattelse udelukken-de om en sejrende Messias, der skul-le bringe lsrael politisk forløsning.

Det vakte derfor stor internationalopsigt, da professor Robed Eisenmanfra Calilornia State University i no-vember 1991 meddelte, at han havdeopdaget en dødehavstekst, der talerom en Messias, der skulle dræbes.Eisenmans pressemeddelelse blev ci-teret i aviser over hele verdenl og før-te til en ret voldsom debat mellem lor-skellige forskere'?.

Fragment 4Q285Den omdiskuterede tekst er el frag-ment med betegnelsen 4Q285 (Q stårfor Qumran; 4-tallet viser, at tekstener lundet i hule 4; og 285 er fragmen-tets nummer). Fragmentet er på ca. 4x 5 cm og har 6 liniers tekst. Det me-ste af teksten er let læselig, men bådebegyndelsen og slutningen af liniernemangler. Teksten lyder:Linie 1: profeten EsajasLinie 2: men der skyder en kvist lra

lsajs stubLinie 3: Davids spire og de skal føre

sag modLinie 4: og hmlt menighedens lyrste

IDavids sp]ireLinie 5: og ved slag (eller: gennembo-

ringer) og en præst vil befaleLinie 6: (kun dele af bogstaver)(l oversigten er kun medtaget fuldt be-varede ord - bortset lra i linie 4, hvorde stridende forskere er enige omrekonstruktionen.)

Hvem dræber hvem?Fragmentet har ikke mindre end tremessianske benævnelser: 'en kvist f ralsajs stub', 'Davids spire'3 og 'menig-hedens fyrste'.. Linie t henviser tilprofeten Esajas, og linie 2 er et direk-te citat lra Es. 1 1 ,1 . Fragmentet ind-ledes altså med et Esajas-citat fulgt al

-

nogle linier om Messias.Det afgørende stridspunkt er lØrste

ord i linie 4. Det hebraiske ord hmjtjkan nemlig læses på to måder: heml-lo, '(han) vil dreebe ham' ellet hemitu,'de vil dræbe'. l\4ed den første læse-måde bliver betydningen af linie 4: 'og

menighedens fyrste, Davids spire, vildræbe ham'. l\4ed den anden læse-måde bliver betydningen al linie 4 der-imod: 'og de vil dræbe menighedensfyrste, Davids spire'.

Uenigheden gælder altså, hvemder dræber hvem. Robert Eisenmanargumenterer sammen med MichaelWise f ra Chicago Universitet for densidste læsemåde. lfølge Eisenmanbetegner ordene'ved slag/gennembo-ringer i linie 5 den måde, l\4essiasskal dræbes på. Fragmentet minderderfor om Es. 53,5, der siger, at Her-rens tjener "blev gennemboret".

Prolessor Geza Vermes, Oxlord,konkluderer derimod, at den førstelæsemåde er den rigtiges. Sammenmed 20 andre engelske forskere dis-kuterede han lragmentet på et semi-nar i Oxlord. Seminarets konklusionvar, at det i fragmentet er Messias.der dræber. Vermes anlører tre argu-menter Ior denne lorståelse:1 . Es. 1 1 ,1-5 handler om en sejrendeMessias, der både dømmer og dræ-ber. Da 4Q285 udtrykkeligt citerer E-sajas-teksten. må det også forstås i

lys af den. Meningen med fragmentetmå derfor være, at lvlessias skal døm-me og dræbe.2. lngen anden Qumranlekst taler omen dræbt lvlessias, mens flere andretekster beskriver Messias som døm-mende og dræbende.3. Vermes tilslutter sig Timothy H.

Lim, der på Oxlord-seminaret påpe-gede, at de lØrste tre bogstaver i linie2 svarer til de sidste tre bogstaver afEs. 10,34. Fragmentet har altså tilsy-neladende citeret Es. 10,34, der talerom skovens tætte krat, der skal faldelor øksen. I en anden Qumran-tekst(4O 161 ) identiliceres disse faldnetræer med kitlim-folket. der skal besej-res al Messias. Samtidig mener Ver-mes, at bogstavdelene i lragmentets

linie 6 kan rekonstrueres som ordetklttlm. Hvis det er rigtigt, referererfragmentet både i linie 1-2 og linie 6 tilde kittim, som Messias skal besejre.Sammenhængen tyder derfor på, atdet også i linie 4 er Messias, der erden sejrende.

KonklusionVermes' argumenter har ikke overbe-vist alle. James Tabor f ra North Caro-line Universitet har forsøgt at forsvareEisenmans og Wise's Iorståelse6,mens Eisenman selv har givet udtrykIor, at han er usikker på, hvilken tolk-ning, der er rigtigT.

Bortset fra rekonstruktionen af linie6, der må siges at være meget usik-ker, er Vermes' argumenter lor mig atse overbevisende. 4Q285 taler sand-synligvis om en Messias, der vildræbe sin modstander.

Det betyder imidlertid ikke, at tan-ken om en lidende og døende l\,4essi-

as var f remmed for antik jødedom.4. Ezra7,29 (fra omk. 100 e.Kr.) talerklart om en døende Messias, og i rab-binsk jødedom findes en del forestil-linger om en lidende Messias ved si-den al den sejrende l\4essias benDavid3.

Dette lille dodehavsfragmenl har vakl storlposlyr. Striden står om forste ord lra hoire i4.linie. (lll.: BAR 18/4 (1992) p. Bt)

' F.eks Berlingske Tidende 9.11.91 og Jerusalem Posl lnl. 16.11.91. Se også TEL 1991 nr. 4.

'z Biblical Archaeology Review 1B/4 (1992), lB/6 (1992)og 19/1 (1993):Jerusalem Post lnt.20.3.93.3 JeL 23,5; 33,15.n Heb.: nasi' haedah. Del samlede udlryk lindes ikke i GT, men ordel nasi , 'fyrsle', forckom-mer alene en del gange i en klat messiansksammenhæng, Leks. Ez. 37.25.

' BAR 1B/4 (1992)pp. B0 82.6 BAR 18/6 (1992) pp. 58-59.1 BAR 19/1 (1993) pp.66-67." Jf f eks K Htuby. Die Messiaserwarlunq inder lalmudischen Zeil. mil besonderet Bedck-sichtigung des leidenden Messias, Judaica 20(1964) pp. 6-22, 73-90, 193 212 ogE.E.Ubach: The Sages: Thei Concepts andBeliets, 1979 (2. udg.) pp.685-689.

Af lektor Gabriel Barkay, Tel Aviv UniversitetOversættelse: Kaja Lauterbach

eg tror, at jeg måske har fundetverdens IØrste indsamlingsskål -

et konkret udtryk lor den omsorg,som lsrael f ra ældgammel tid har haftfor de trængende blandt folket.

Under et af mine hyppige besØgpå Rockefeller Museet i Jerusalembemærkede jeg i en af montrerne engenstand, som jeg havde set mangegange lør, nemlig en lerskål med eninskription. Den var blevet udgravetfor længe siden - faktisk for 80 år si-den under udgravningerne ved BethShemesh i 191 1-12. Det var en ud-gravnrng på Shefela-sletten vest forJerusalem, som blev ledet af den bri-tiske arkæolog Duncan Mackenzie'.Men denne gang besluttede jeg atstudere den på ny på qrund af min in-leresse for sammenhængen mellemgamle inskriptioner og lormen af degenstande, der bærer inskriptionen.

lndskriftenSkålen har en form, der var typisk i

Judæa, og som let lader sig datere tilsidst idet 8. årh. f.Kr. Den er 19 cm i

diameter foroven, rødlig, poleret (forat gøre overfladen glat og {jerne densporøsitet) og har llammerøde eller ly-serøde koncentriske, parallelle stregerpå indersiden. Der blev fundet adskil:lige eksemplarer al denne type skål i

ruinerne i lag lll i det nærliggende La-

kish, som blev ødelagt af Sankerib i år701 f.Kr.

Det eneste usædvanlige ved den-ne skål er, at der er ridset tre oldhe-braiske bogstaver (fra det allabet, derblev brugt før fangenskabet i Babylon)ind i den, nemlig bogstaverne a/e4chet og kaf. Bogstaverne er indridsetmed en mejsel, efter at skålen er ble-vet brændt - en teknik, som var typiskiJudeea.

Nogle forskere, som tidligere harstuderet inskriptionen, har antaget, atbogstaverne angiver navnet på skå-lens ejer. Dette navn er imidlertid el-lers totalt ukendt'?. For at imødegådenne indvending har andre forskereforeslået, at de tre bogstaver måskekunne være en lorkortelse af et læn-gere navn.

Jeg lorkastede hurtigt tanken om,at inskriptionen skulle være et navneller en {orkortelse af et navn. For detf Ørste Iordi ordhebraiske inskriptioner,der angiver ejerforhold, og som er ind-ridset efter brændingen, som regelkun findes på lukkede kar (krukker,kander og karafler) og ikke på åbnekar som skåle. For det andet, og deter vigtigere, står præpositionen /'(bogstavet /amed), der som regel o-versættes 'tilhØrende', altid - i detmindste hvis begyndelsen af indskrip-tionen er intakt - foran navnet, hvis in-skriptionen angiver et ejerforhold. Ogendelig var inskrlptionen ridset inden i

skålen. Det gør det usandsynligt, atden skulle angive ejerforhold, da den

ville være skjult, når skålen var fuld.

Ny tolkningJeg landt det derfor mere sandsynligt,at inskriptionen var ment som en an-visning om at lægge bestemte ting i

skålen. Til sammenligning kan anlø-res, at ordet kodesh, der betyder 'hel-lig', er ridset ind i en samling jernal-derskåle, der er blevet fundet i Judæaog lsrael.

Disse skåle var øjensynligt anbragti templer, på altre og andre hellig-ste-der (bamot), hvor man lyldte demmed offerkød og andre produkter. Dis-se olre var gaver til præsterne og bli-ver i Bibelen kaldl kodashim, der sæd-vanligvis oversættes ved'helliggavel(3.Mos. 22,2-16; 4.1\4os. 6,20; se ogsåZak. 14,21)3.

Nilåske, tænkte leg, har inskriptio-nen i den skå|, jeg studerer, en lignen-de {unktion. Måske skal den angive,hvad der skal lægges i skålen.

Det hebraiske skriftsprog bestårnæsten udelukkende af konsonanter,så olte kan den samme bogstavsam-mensætning udtales på mere end enmåde. Allerede for længe siden be-mærkede nogle forskere, at de trebogstaver a/ef chet og kaf kunne læ-ses som achika, der betyder 'din bro-der'. Men de gav ikke nogen forklaringpå denne læsning af inskriptionen.

Jeg tror, at meningen med inskrip-tionen var at angive, at bidrag til defattige skulle lægges i skålen. Skålenvar sandsynligvis placeret på et hellig-

Indskiften på skålen fø Beth Shemesh er skrevetmed paleo-hebmiske bogstavet, dvs. del alfabet,det vat ibrug inden eksilet i Babt4on. Læst lrc høj-rc er bogstavene: alef, chet og kaf.

sted - et tempel, et alter eller en hellig-høj. lnskriplionen var en instruktion tilisraelitterne om at lægge de ting, somde ifølge den bibelske lov skulle givetil deres fattige brødre, i skålen. lnd-holdet blev så af præsterne delt ud tilde trængende.

Begrebet "broder"I det gamle lsrael var der et broder-skabsbånd mellem alle israelitter - etbånd, der undediden blev udvidet til atomfatte alle mennesker. Begrebetach,'broder' , indgår i mange al Bibe-lens love, især dem, der handler omsocial retfeerdighed.

Begrebet 'broder' blev også brugt i

det gamle Mellemøsten til at angivemennesker al samme rang og status(4.Mos.20,14; 1 .Kong. 9,13). I Bibe-len bliver det oftest brugt som en be-tegnelse for en med-israelit. Del fore-kommer også i denne betydning i eninskription på et al de berømte Arad-ostraca (potteskår med indskrift)4samt i international korrespondance".I disse kilder forekommer 'broder' somen kontrast til 'fadef (av) og 'søn'(ben), der angiver henholdsvis højereog lavere status.

I de love i Bibelen, der omhandlersocial retfærdighed, bliver de fattigekaldt'din broder' og endda'din fattige

broder'. F.eks. får vi i 5.Mos. 15,1.1

befalingen: "Luk din hånd op for dinlandsmand [ordret: broder], for alletrængende og fattige hos dig i ditland" (se også 3.Mos. 25,25+35-40+47 -48; 5.Mos. 1 5,7-8+1 1 -1 5).

Hvert 7. års høst skulle tillalde delattige (2.Mos 23,10-1 1 ; jf. 3.Mos.25,4-6). Desuden skulle tienden af af-grøden det 3. år ikke bringes til temp-let, men skulle i stedet tilfalde de fatti-ge og de materielt underpriviligerede i

det israelitiske samfund og kunne spiseslokalt (5.lvlos. 1 4,28-29; 26,12-131.

Det er ind i denne sammenhæng,at vi skal forstå inskriptionen iskålenfra Beth Shemesh.

KonklusionEn indvending mod denne tolkningkan være, at skålen blev fundet i engrav. Men det afspejler sandsynligvisbare dens "genbrug" som en beholdertil gravgaver. Nogle skåle med inskrip-tionen kodesh, 'hellig', er blevet fundeti private huse. Når først offergavernevar blevet samlet ind, tog præsternetydeligvis skålene med hjem.

Altså var skålen f ra Beth Shemeshmed inskriptionen øjensynligt bereg-net til at indeholde mad til den lattige,som med et ord, der alspejler bibelsksprogbrug, blev kaldt 'din bror'.

Artiklen er en oversættelse al "TheWorld's Oldest Poorbox", Biblical Ar-chaeology Review 18/6, 1992, ogbringes med venlig tilladelse fra BAR.Abonnement på BAR kan tegnes vedhenvendelse til BAR, P.O.Box 7026,Red Oak, IA 51591 , USA.Flere detaljer findes i Gaby Barkaysarlikel: 'Your Poor Brother.' A Note onan lnscribed Bowl lrom Beth She-mesh, lsrael Exploration Journal 41

(1991), pp. 239-241 .

' Se Duncan Mackenzie: Excavations al AinS he ms ( Beth - S he m esh ), Pa le sl i n e E x pl orat i onFund Annual2 (1912-1913), pp 86-88, pl54:1 3; J.H. llifte, Palestine Archaeological Mu-seum, Gallery Book, lron Age, Jetusalem1940, p.55. no. 518.

'? R. Zadok: The Pre-Hellenistic lsraelite An

throponymy and Prosopography, Leuven 1988,p. 191.3 Gabriel Batkay: A Bowl with the Hebrew In-sctiption wJn, ked Exploølion Journal 40(1990), pp 124-129.4 Yohanan Ahatuni: Atud lnscrlptions, Jetusa-lem 1981, pp. 29-30.5 S.E. Lowenstamm: Encyclopedia Biblica, vol.4 cols. 969-971 EhJn).

A)I<F-T S;RADIO OG TV

Nørresundby. Tlf . 98 17 31 67.

C. A. Wilson:

ARKÆOLOGIEN OGBIBELENS PÅUDELIGHED

144 sider, 1982, nu ..2Or'

Kildevangen 8, 8382 Hinnerup

86 98 79 12

KLASSISK RUNDREJSE. 11 DG

2619: Aase og Per Weber (10 dg)

21l10: Noom og Jorgen Trihoj

KLASSISKMINI-8DG17l10: M. Skov oq Erik Pedersen

KLASSISK M. SINAI

4/1 1i Tove og Jorgen B. Jensen

I MOSES FODSPOR'1119: Hanne og Jakob Zeuthen

ISRAEL OG JORDAN

15/9: Merry oq Carsten Vang

Stort udbud af rejser til lsraelRekvirdr vort sommerkatalog

-

Af MF1ærer Carsten Vang, Århus

en første kanaanæiske by, somisraelitterne mødte på deres vejind i det lorjættede land, var Je-

riko. Den bibelske beretning iJos.kap. 2-6 levner ingen tvivl om, at detJeriko, som israelitterne erobrede ef-ter kun syv dages belejring, var envelbelæstet by med en solid mur om-kring og med en ganske talrig befolk-ning.

Ruinhøjen efter det gammeltesta-mentlige Jeriko, Tell es-Sultan, er ble-vet udgravet llere gange i dette åLhundrede, sidst af den meget aner-kendte britiske arkæolog Kathleen M.Kenyon iårene'1952-58. Hun hardannet skole inden for bibelsk arkæ-ologi ved sin forbedrede metodik ogved sine grundige studier. Og hun op-nåede enestående resultater ved ud-gravningerne, bl.a. ved at føre byenshistorie helt tilbage til 7000 f.Kr.

lvlen hvordan stiller sagen sig meddet Jeriko, som Josva og hans folkvandrede omkring? Her var hendeskonklusion entydig. l\4ellembronzeal-derens Jeriko blev ødelagt ved Mel-lembronzens afslutning ca. 1550 f.Kr.,dvs. ca. 150 år før Josva og israelit-terne dukkede op fra Jordanflodensbredder. Derefter lå Jeriko hen somen forladt ruinhob i henved 700 år.kun afbrudt af en sporadisk bebyggel-se fra ca. 1375 - 1300. Med andreord: Den by. som israelitterne angi-veligt skulle have erobret omkring år1400, var ikke andet end en øde ruin-høj!

Diskussion om keramikDen kritiske bibellorskning har ud lraKenyons udgravninger konkluderet, atden bibelske beretning om Jerikos e-robring synes at være en legende u-den historisk basis. Konservative bi-belforskere har til dette gerne hævdet,at resterne af Josvas Jeriko må væreforsvundet som følge al erosion, fordibyhøjen var ubeboet gennem mangehundrede år. Men erosion får ikke altmateriale til at iorsvinde; ulorgænge-ligt materiale som potteskår, husgerådal sten m.m. ophobes efterhånden

ved foden al byhøjen. lmidlertid harTell es-Sultan intet erosionsmaterialeoverhovedet fra den ønskede periode.Forklaringen på det forsvundne Jerikofra Josvas tid stemmer ikke med dearkæologiske forhold.

Kathleen Kenyon offentliggjordeganske hurtigt sine konklusioner (bl.a.i bøgerne Digging Up Jericho, London1957, og Archaeology in the HolyLand, London 1960, udkommet pådansk som Fund og forskning i Bi-belens land, København 1962). Ogudgivelsen al de endelige udgrav"

s..ii\ .:rti

Ofle hævdes det, al udgravningene ved Jenko beviser. al Bibelen tager fejl. Carslen Vang harset nærmere pa den pasland. (Fota: Wener Braun)

il

ningsrapporter med de minutiøse be-skrivelser af, hvad der blev fundet, ogi hvilken arkæologisk sammenhæng,lundene blev gjort, blev påbegyndt.Men de sidste bind, som omhandlerde lundne lervarer (potteskå0 på tel-len og tellens stratigrafi, er først ud-kommet i 1981-83, flere år efter hen-des død. Først nu er forskerne blevet i

stand til at efterprøve hendes konklu-sioner.

Den anerkendte specialist på pot-teskår fra l\4ellembronze- og Senbron-zeperioderne, canadieren Bryant G.

Wood, siger på baggrund af udgrav-ningsrapporterne, at hendes konklu-sioner var lorhastede. Hun gjorde rentlaktisk fund iJerikos ruinhøj, som ty-der på, at Jerikos undergang indtrafvæsentligt senere end ca. 1550 f .Kr.

Når Kenyon anslog Jerikos øde-læggelse til slutningen af Mellembron-zen, skyldes det, at hun især basere-de sin datering på lorekomsten af u-

delra kommende keramik, men ikkepå det lokalt producerede keramik. Dahun ikke fandt noget af den sædige pottevare, som markerer Senbronzens start- den såkaldte b/bro me-ware ellet doh-beltfarvede keramik, som er en importe-ret keramik - sluttede hun, at Jeriko måttevære blevet indtaget fØr Senbronzen,dvs.lør 1550.

Wood anlører mod Kenyon, at detmetodisk må være rigtigere at baseresin datering på, hvad der rent faktiskblev fundet, end på det, som ikke blevfundet. Bicrome-waren dukker fØ rstog fremmest op i store bycentre somlMegiddo; at hun ikke fandt noget afdenne pottetype på et relativt lille ogalsides beliggende sted som Jeriko,kan næppe overraske. Dertil kommer,at hun gravede i et fattigt kvarter afbyen. Muligheden for at stØde på detluksusbetonede bicrome-ware varderfor ikke særlig sandsynlig.

Havde Kenyon lagt mere vægt påden lokalt producerede keramik, villehun formentlig være nået til andrekonklusioner, siger Wood. Sagen ernemlig, at hun faktisk gjorde en række

potteskårsfund i lagene umiddelbartinden byens ødelæggelse, pottetypersom klart stammer ln sidste halvdelaf Senbronze /. Mange af pottetyper-ne kendes også tra lvlellembronzensalslutning, men formerne viser størstslægtskab med Senbronze I keramik.Enkelte a{ de fundne typer blev imid-lertid kun anvendt iSenbronze L Detgælder f .eks. runde keglelormedeskåle med koncentriske cirkler tegnetpa indersrden (se ill.). Disse var kun i

brug i en kort periode fra ca. 1450-1400 l.Kr. og er dermed tegn på, atJeriko tØrst blev ødelagt i Senbron-zens start, dvs. efter 1500.

Garstangs udgravningerDertil kommer det overraskende lor-hold, at Kenyons forgænger, JohnGarstang, som gravede i Jeriko fra1930-36, rent laktisk fandt adskilligepotteskår med de rØd-sorte larver ogde motiver, som er karakteristiske lornoget bicrome-ware. Garstang fandtdisse potteskår ierosionslag på østsi-den af byhøjen og mente, at de måttestamme fra et palads længere oppepå høien. Kenyon gravede imidlertidmere mod nord, hvilket forklarer, hvor-for hun ikke stødte på bicrome-waren.Det medfører, at det som Kenyonsøgte, men ikke opdagede, landt hen-des forgænger. I 3O'erne var man ikkeklar over bicrome-warens betydninglor dateringen af lag. Hvodor Kenyonikke inddrog Garstangs fund og iagtta-gelser, er en gåde, siger Bryant Wood.

Endelig tandt samme Garstang i

Jerikos gravkompleks f lere ægyptiskeskarabæer, som sandsynligvis daterersig lra perioden 1480-1440 t.Kr. Enskarabæ er en udskåret sten, som påoversiden har lorm som en bille og påundersiden har den siddende ægyp-tiske faraos navnetræk indgraveret.Flere skarabæer med navnene på det14. århundredes faraoner blev fundet,bl.a. med Thutmoses lll (ca. 1504-'1450). lsær en skarabæ med faraoHatsepsuts (1504-1483) navn er inter-essant. Halsepsut blev forstødt lratronen, og hendes navn blev fordØmt.Hendes navn havde ingen god lykke-virkning i eftertidens øjne. Derfor erskarabæer med hendes navnetrækyderst sjældne og således velegnedesom kronologisk indikator, siger Wood.

lMeget tyder derfor på, at Jeriko ikkeblev erobret og ødelagt omkring 1550,

sådan som Kenyon formodede, menvæsentligt senere, ned mod år '1400.

Jerikos ødelæggelseHvem der stod bag den grundige øde-læggelse af Jeriko, som udgravningenvidner om. ved vi ikke. Tankevækken-de er det imidlertid, at ødelæggelsenal l\4ellembronzens Jeriko på mangeområder Ialder sammen med denskildring, Josvabogen giver af byensfald.

Alle arkæologiske f und peger på,

Skitse over Jeikos fæstningsværk i Mellembrcnze-perioden: A: murct mu. B: stenlaglglacis (voldskråning); C:jordvold; D: mu.brokket fta Tidligbrcze: E: støtlemur af sten.Fæstningsvætket vat 14 melet hojt og 20 meter brcdt ved loden.(lll.: D. Rohl iJounal ol the Ancienl Chrcnolo-gy Fotum 2 (1988) p. 34)

at Mellembronzens Jeriko var enstærk og velbelæstet by med en kraf-tig bymur omkring. Kenyons undersø-gelser afslørede, at byens belæstningbestod al to mure: nederst var der enstenbesat støttemur på flere metershøide; derefter kom en stejl jordvold,deekket al et hårdt kalklag, og Øverslstod den egentlige bymur. Jeriko varmed andre ord særdeles velbefæstet.Sammenhold hermed Jos 6,1 og v.20.

Byen gik tii grunde ved brand. Allebygningsrester, vægge, gulve, sten,husgeråd m.m. Ira denne periode erstærkt sodsveertede. I de nederstehuse fandt man et metertykt ruinlag,som med Kenyons ord "er farvetbrunt, sod eller rødt af brudstykkernefra de breendte bygninger længere op-pe på skråningerne" (Fund, side 179).Sammenhold med at israelitternebrændte byen ned (Jos 6,24).

Husene i byen synes at være øde-lagt, føl' branden indtraf, siger Ke-nyon. Dette kunne tyde på, at et jord-skælv havde ramt byen inden bran-

A

B

c

D

E

E

den. Desuden fandt hun neden lorden stenbesatte mur et tykt lag al rc-de mursten. Efter hendes skøn måttedenne bunke sten stamme fra bymu-ren overfor. Den er formentlig kollap-set, hvorefter stenene styrtede ned alvolden. I Jos 6,20 hedder det, at "mu-ren faldt sammen, og [israelitterne]kunne gå lige ind lordret: lige op] iby-en og indtage den".

Dertil kommer en anden ejendom-melig opdagelse. Både Garstang ogKenyon fandt i ruinerne store mægderal forrådskrukker lyldt med korn. Kornvar meget v€erdifuldt idatiden; det sik-rede en bys overlevelse f rem til næslehøst. Disse mange fyldte kornkrukkertyder på, at Jeriko blev erobret om tor-året, enten midt i høsten eller lige et-ter den, og at byen ikke laldt på grundal langvarig belejring med deraf lølgende udhungring af dens lorsvarere,sådan som det ellers var almindeligpraksis i datiden. Byen var fyldt medforråd, da den faldt. llØlge Jos 3,15 og5,10-12 tog israelitterne Jeriko omforåret.

Under udgravningen af gravene lral\4ellembronzebyens sidste årtier op-dagede Kenyon, at massebegravelserhavde lundet sted i de almindelige fa-miliegrave. Der må være indtruffet enkatastrofe, som medlØrte en voldsomstigning iJerikos dødsrate. Ligene varpå ingen måde mærkede af lemlæs-telse: derfor kunne krig udelukkessom dødsmulighed. Der var heller rn-

gen tegn på, at byen havde været pla-get af hungersnød; gravene indeholdtnemlig mange madgaver. Kenyonkonkluderede dedor, at en voldsomepidemi måtte have ramt Jeriko umid-delbart før byens undergang. Tanke-vækkende er det, at israelitterne net-op havde overstået en pestepidemi i

Shittim overlor Jeriko, da de satte over

Jordanfloden (4 Mos 25,9;jf. Jos 2,1).Det organiske materiale i gravene

(f.eks. knogler, kurve, tØj) var usæd-vanligt velbevaret, langt bedre end i

grave, som er blot 100 år ældre. Somårsag hertil loreslog Kenyon, at jord-skælv i området kan have f rigjort jord-gasser fra undergrunden, og at dissegasser kan have dræbt lorrådnelses-bakterierne og dermed standset for-rådnelsesprocessen. Jeriko liggersom bekendt i et latent jordskeelvsom-råde. Dette kan sammenholdes med,at israelitterne kunne gå tørskoet overJordanfloden, fordi vandet blev holdttilbage (lordskred p.g.a. jordrystel-ser?), og at bymurene pludselig faldt(Jos 6,20).

Efter byens totale destruktion lå ru-inhøien ubeboet hen iadskillige hund-rede år, kun albrudt af en kortvarigbebyggelse fra ca. 1350-1300. Josvaudtalte efter Jerikos fald en {orban-delse over den, som ville genopbyggeJeriko (Jos 6,26).

KonklusionDet er en nærliggende mulighed, atdet er israelitterne, som har ansvaretlor den totale og meget voldsommedestruktion af Bronzealderens Jeriko.Tankevækkende er det, at det arkæo-logiske billede, så langt som de nye-ste udgravninger viser os det, påmange måder samstemmer med Jos-vabogens skildringer. Kenyon så ikkedenne forbindelse, fordi hun dateredeJerikos undergang lor tidligt. l\4en

hendes egne fund, ikke mindst at en-tydig Senbronzekeramik, sammen-holdt med ældre iagttagelser tyder på,at ødelæggelsen af Jeriko må rykkes100 til 1 50 år længere f rem, dvs. nedmod år 1400. Og da bliver det rele-vant at søge de ukendte ødelæggereblandt israelitterne.

LitteraturJohn R.Bartlett, Jericho, London1982.Piotr Bienkowski, Jericho was De-stroyed in the Middle Bronze Age, Notthe Late Bronze Age, Biblical Archae-ological Review 16/5. 1990. s.45-46.69.Kathleen l\4.Kenyon, Digging Up Jeri-cho, London 1959.Kathleen M.Kenyon, Fund og forskn-ing i Bibelens land, København 1 962.K.M.Kenyon & T.A.Holland, Excava-tions at Jericho. Vol.V: The PotteryPhases of the Tell and Other Finds,London 1983.Bryant G.Wood, Did the lsraelitesConquer Jericho? A New Look at theArchaeological Evidence, Biblical Ar-chaeological Review 16/2, 1990 s.44-58.Bryant G.Wood, Dating Jericho's De-struction: Bienkowski is Wrong on AllCounts, Biblical Archaeological Re-view 1 6/5, 1990 s. 45.47-49.68-69.

I næste nummer al TEL kommer enartikel af Carsten Vang om det an-det store arkæologiske problem ilorbindelse med israelitternes ind-vandring, spørgsmålet om byen Ai,som israelitterne ifølge Jos 8 erob-rede og ødelagde.

Senbronze I kenmik, udgtavet al K.M. Ke-nyon. (Fra Jericho vol. V, fig. 206:1 og 2)

TEL 1993 nr. 1 med smuk farveplakat af-

tempelbjerget iJerusalem på Jesu tid.

Excavations at Tel Jezreel1990 - 1991 (engelsk).(Særtryk "Tel Aviv" 1 I (1 991 ) pp. 72 - 92os 19 (1992) pp. 3 - 70).

SBA, Biergegade 90 st.tv., 7000 Fredericia

T

elskab for Bibelsk Arkæologi harfået to nye bestyrelsesmedlemmer.Stud.theol. Sanne Bojesen og

EDB-konsulent Hans Hansen er indtrådti bestyrelsen i folt)indelse med selska-bets årlige repræsentantskabsmøde i

maj måned.Sanne Boiesen har tidligere siddet

i SBA'S bestyrelse, men trådte ud, dahun isommeren .1991 rejste til Jeru-salem for at studere arkæologi vedDet hebraiske Universitet. Nu er huntilbage i Danmark og genoptager sitarbeide i SBA'S bestyrelse.

Ud over sine arkæologiske studierhar Sanne Bojesen praktisk arkæolo-gisk erfaring lra to forskellige udgrav-ninger i lsrael. I 1989 var hun volontørpå Tel Nami udgravningen, og siden1990 har hun hver sommer deltagetsom staffmember i udgravningen afTel Jizreel.

Hans Hansen er valgt til ny kasse-rer og sekretær for SBA'S bestyrelse.Som tidligere direktør for Felix Rejserhar han både stor administrativ erfa-ring og et omfattende kendskab til

Mellemøsten, rejsearrangementer mv.Praktisk arkæologisk erfaring vil hanfå allerede i sommer, hvor han skaldeltage i udgravningen på Tel Jizreel.

Ud af SBA's bestyrelse er trådt OleFrederiksen og Ole Andersen, der harsiddet ibestyrelsen siden stiftelsen i

1990. De lortsætter dog begge sommedlemmer al selskabets repræsen-tantskab, og Ole Andersen Iortsætterdesuden som redaktør af TEL.

Også i repræsentantskabet er dersket ændringer, idet Vibeke SodeHjort og Olul Påske er udtrådt. De harbegge været medlemmer af repræ-sentantskabet siden stiltelsen.

Repræsentantskabet kunne ved sitmøde glæde sig over en jævn frem-gang i antallet af støttemedlemmer.Med udgangen af april måned havdeSBA 410 medlemmer, det vil sige 100flere end på samme tidspunkt sidsteår. Selskabets stØrrelse taget i be-tragtning er det en pæn stigning, somlormanden Jens Bruun Kofoed udtryk-te tilfredshed med i sin beretning tilrepræsentantskabet.

oa

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis informerer om

mission blandt jøder og formidler kend-skab li! messianske jøders vilkår.

Redaktør Kaj Kjær-Hansen.Avisen kan rekvireres qratis fra:

Den Danske lsJaelsmissionBox 35,

6070 ChristiansleldTft.74 56 22 33.Giro 3 05 45 00

Individuelle rejser!Billiqt til lsrael - altid!

Stort udbud at rejser til lsraelRekvi16r vort sommerkalalog