Professor Ussishkini DanmarkAf Sanne Bojesen

februar var Skandinavien værtfor en fin gæst f ra Tel Aviv Uni-versitet i lsrael. Gæsten var

arkæologiprofessor David Ussishkin,der i fællesskab med John Wood-head fra den britiske arkæoloqiskeskole iJerusalem har forestået ud-gravningen al Tel Jizreel siden 1990.

David Ussishkin regnes for en aflsraels førende arkæologer. Han harhøstet stor anerkendelse både i oguden for lsrael, især på grund af La-kish udgravningen, som han var le-der af i 1973-1988.

Besøget i Danmark kom i standsom resultat af et dansk/svensk vo-lontør rnitiativ. og Ussishkins vært i

Danmark var Selskab for BibelskArkæologi. Desuden forelæste Us-sishkin på Københavns Universitetog på l\4enighedsfakultetet i Århus.Forelæsningerne omfattede både enintroduktion til arkæologien og emner

som "l\4egiddo på Salomos og Akabstid' og 'Lakish - en læstning i Judaog Sankeribs belejring".

Mange interesserDavid Ussishkins arkæologiske karri-ere begyndte i 1 955, da han påbe-gyndte sit studium ved Det Hebrai-ske Universitet i Jerusalem. Detteførte i 1961 til en l\4.A.-grad overl\4acalisters Gezer-udgravning medden navnkundige Yigael Yadin somvejleder og i 1966 til en Ph.D.-gradover "De Neo-Hittitiske monumenter- deres datering og stil", igen medYadin som vejleder.

Naturligvis finder man også Ya-dins lornemste projekter på den lan-ge liste over udgravninger, som Us-sishkin som ung var engageret i.

Blandt andet deltog han i udgrav-ningerne af l\4assada, Hazor og Me-giddo. Men siden har Ussishkin gen-nem sit selvstændige arbejde slåetfast, at også hans eget navn borger

BIBELENOG ABKÆOLOGIENLørdag 1. maj '93 kl. 19.00

på Dansk Bibe!lnstitut,Frederiksborggade 18,

København

PROGRAM:

Andagt

"Kongebyen Jizreel"Lysbilledforedrag

ved Jan Mortensen

Kaffe

Nyt fraSelskab for Bibelsk

Arkæologived SBA's formandJens Bruun Koloed

Offentligt møde arrangeret afSelskab for Bibelsk Arkæoloqi

Tempelbiergetpå Jesu tid side 2

Jesu tempelrensningi lys af arkæologien side 7

TILLÆG:Farvetegning af templet påJesu tid

Professor lJssishkin forelæste bl.a. på Menighedsfakultelet i Arhus.(Foto: Peder Kolle)

for saglighed og kvalitet.Siden 1966 har han undervist ved

Tel Aviv Universitet. 1980-84 var hanleder af det Arkæologiske Institut, ogsiden 1976 har han været redaktør afdette instituts arkæoloqiske tidsskrift"Tel Aviv".

Det er ikke så ligetil at sætte DavidUssishkin i bås. Selv inden for arkæ-ologien spænder hans jnteresse vidt.Han har for eksempel arbejdet seriøstbåde med Bar Kochba-revolten (ca.130 e.Kr.), kongetiden i lsrael (1000-700 f.Kr.), stenalderen (ca.4000 f.Kr.)og med den intertestamentale periode(ca. 500 f.Kr.-o). Han er altså ikke entypisk bibelsk arkæolog.

Adspurgt om, hvorledes Bibelenog arkeeologien efter hans meningbedst kan lorholde sig til hinanden,må han dog medgive, at hans valg afTel Jizreel som udgravningssted skyl-des hans interesse lor Det GamleTestamentes omtale af stedet. Detvar altså Bibelen, der gav inspiratio-nen til at arbejde her. l\4en derudoverønsker han ikke. at Bibelen skal på-virke arkæologien. Han udtrykker det

således:-Arkæologien og Bibelen er to helt

forskellige.ting. Det er bibelvidenska-bens opgave at tolke Bibelen. Arkæo-loqien hører til i en helt anden bold-gade. Den er et studium, der bør ud-løres af professionelle lorskere uaf-hængigt af Bibelen. Vores opgave erat finde og belyse de forskellige data.Ved at kaste lys ind over teksternehjælper arkæologien os med at forståBibelen. Det er derfor arkæologernespligt og opgave at fremlæqqe defundne data for dem, der interesserersig for Bibelen.

Tel JizreelHer ledte samtalen os naturligt over tilat tale om Tel Jizreel. der netop i sinegenskab at bibelsk sted vakte Us-sishkins interesse.

-De lørste tre års udgravninger harvist, at vi hidtil har arbejdet i en afkrogaf kongebyen. De administrative byg-ninger (blandt andet paladset) må an-tages at befinde sig længere modvest - måske under resterne af denarabiske landsby.

-Under alle omstændigheder vilbåde område B og D (det nordlige ogsydlige tårn, der nu er lærdig udgra-vet) i 1993 blive lukket, og arbejdet vilkoncentrere sig om at linde den sta-digt manglende veslre mur. Desudenvil arbejdet i område A fonsætte bådepå højen og i voldgraven. I 1992 fandtman nemlig her nogle mure, der kanvise sig at være resterne af endnu ettårn - og måske af bvponen.

-Om alt går vel, vil 1gg3-sæsonenblive et afgørende år lor forståelsen afTel Jizreel. Forudsætningen er natur-ligvis, at der er frivillige nok til at ud-føre det nødvendige arbejde. lndtil nuhar det ikke været noget problem -

faktisk er Tel Jizreel et sandt "tilløbs-stykke", der aldrig har savnet frivillige.Der er brug for 100 par hænder, derarbejder mandag til fredag i 6 uger -

det vil sige ialt ca. 150 volontØrer.hvis ikke alle tilmelder sig for hele sæ-sonen.

-Og, slutter David Ussishkin medet glimt i øjet: -Vi regner med, at dan-skerne tegner sig lor 20%!

udvidet til det dobbelte, og templetblev ombygget i orientalsk-hellenistiskstil. "Den, der ikke har set Herodes'tempel, har aldrig i sit liv set en smukbygning," hedder det i Mishna (BabaBathra 4,1).1

Det er tempelbjerget i Herodes'udgave, der er rekonstrueret på vorestegning. Men Herodes' enorme byg-

ningskompleks blev jo ødelagt af ro-merne i år 70 e.Kr. - hvordan er det såmuligt i dag at give et billede af det?Det kan lade sig gØre, fordi netoptempelbjerget i Jerusalem er el ek-sempel på et sted, hvor arkæologiskefund kan kombineres med litteraerekilder (især Josefus'? og lvlishna). Deter denne kombination af arkæologr ogskriftlige beretninger, der gør det mu-ligt at tegne et realistisk billede al tem-pelkomplekset.

Udgravninger i området syd ogvest for tempelbjerget begyndte i

1968 under ledelse al professor Ben-jamin Mazar. Udgravningerne blevforetaget på vegne af lsrael Explora-tion Society og det Hebraiske Univer-sitet i Jerusalem og fortsatte frem til1978. Under disse udgravninger blevhver eneste mur og sten undersøgt,indtil man havde en komplet oversigtover hele området. Stedet rummerrester fra mange forskellige perioder,lige lra jernalderen (den gammeltesta-mentlige periode) til den tyrkrske peri-

ode. For at kunne rekonstruere områ-dets udseende på Herodes'tid måtte

Tempelbierget på Jesu tidldenne artikel tager Kathleen Rit-meyer TEL'S læsere med på envandretur rundt om tempelbierget i

Jerusalem, som det så ud på NyTestamentes tid. Artiklen tienersamtidig som lorklaring til LeenRitmeyers lold-ud tegning al tem-pelbierget på Jesu tid, der er ind-hæftet i dette nummer af TEL.

Af Kathleen RitmeyerOversættelse: Ole Andersen

ntet bjerg iverden har en så ene-stående og lascinerende historiesom tempelbjerget i Jerusalem.

På N4orija eller Zion, som bjerget kald-tes, lå der etter hinanden tre templer,bygget lor Gud. Al disse templer varkong Herodes den Stores tempel i detførste århundrede det tredje, men daHerodes' bygning var en renoveringaf den tempelbygning, der blev byg-get elter jødernes tilbagekomst lraBabylon, beholdt den navnet "Det an-det Tempel". Kong Herodes ændredeimidlertid f uldstændig stedets udseen-de. Den oprindelige tempelplads blev

El

2l?9.- - _ _sg'"1.91_..1ri1'

-

. ,'.?0+

Tempelbjerget i Jerusalem på Jesu tid (itt :Leen Ritmeyet)

^;.""Grædemuren"Wilsons BueBarclays Portoen nord-syd-gåendehovedgade

5. Forretninger6. Robinsons Bue7- Trappe til øvrebyen8. lndbyggede søiler

("pilastre")9. Dobbeltporten10. Tredobbeltporten11. Trappe12. Åben plads13. Den Kongelige Søjlehal14. Palads15. Palads16. Hedningernes Forgård17. Rituelt badehus'18. Ofiiciel bygning19. Trappeanlæg20. Tårn21. Antonia-borgen22. Warrens Pon23. Tempelkompleksets

slørsle sten

alle ting fra denne periode udskilles,de gamle beretninger måtte gang pågang endevendes, og der måtte sam-menhgnes med andre store hellenis-tiske bygningsværker. Først på bag-grund af dette arbejde kunne rekon-struktionen tegnes. Her vil vi gerneudtrykke vores taknemmelighed overfor hele den arkæologiske stab og

ikke mindst over for arkitekten BrianLalor, der tegnede de lØrste skitser.

Om selve templet skriver Josefusfølgende: "når fremmede så templetpå afstand, så det ud som et bjergdækket al sne. for de dele af det, derikke var dækket af guld, var f uldstæn-dig hvide" (Bel. v 5,6). I år 70 lod ro-merne tempelpladsen plØje, så derikke blev noget spor af templel trl-

bage. De muslimske myndigheder,der i dag kontrollerer tempelbjerget,tillader ikke arkaeologiske undersøgel-ser på selve bjerget. Dedor må rekon-struktionen nødvendigvis gøre mereud af trappeanlæggene, portene, ga-derne og bygningerne rundt om tem-pelbjerget end af selve tempelpladsen.

VestmurenLad os nu foretage en rundtur om-kring tempelbjerget for at danne os etindtryk af, hvordan det var på Hero-des' tid. Vi begynder med Vestmuren("Grædemuren"), som er den kend-teste del af komplekset. Selv ommange mennesker tror det, er Vest-

muren (angivet med 1 på tegningenpa side 3) ikke en del af Salomostempel. Den er en lille del al den mas-sive støttemur, som Herodes byggedefor at kunne udvide tempelpladsen.

Til venstre for nutidens "bedeom-råde" ser vi den såkaldte Wilsons Bue(2), der er opkaldt efter den Wilson,der fØrst opdagede den. Den er sand-synligvis en senere genoplørsel afden første af en række buer. der baren bro over Tyropoeon-dalen. Broenf orbandt tempelbjerget med Øvrebyen(Jerusalems vestlige bydel). Den ak-vadukt, der bragte vand fra SalomosDamme ved Betlehem til de enormevandcisterner under tempelpladsen,løb også over denne bro.

Hvis vi går mod syd, kommer vi tilBarclays Port (3). En del af den megetstore overligger over denne port kanendnu i dag ses længst mod syd i dendel al Vestmuren, der er reserveretbedende kvinder.

Mellem Barclays Pon og Robin-sons Bue (6), der var den næsteadgangsvej til tempelpladsen, har

man fundet en del af den nord-sydgående hovedgade (4) fra Herodes'tid. Ved denne gade lå ifølqe Josefusto at Jerusalems markeder. Endnu i

dag kan man se spor af forretninger(5), der har været bygget op af Vest-muren.

En af de mest iØjnefaldende resul-tater af udgravningen var en ny for-ståelse af formålet med RobinsonsBue (6). Tidligere mente de f leste, atbuen var den fØrste af en række buer,der skulle have støttel en bro tværsover dalen på samme måde som bro-en ved Wilsons Bue. Joselus skriverimidlertid, at "den sidste port førte tilden anden by, hvor vejen går ned i

dalen ved et stort antal trapper ogderfra igen opad" (Ant. xv 1 1 ,5 [41 1]).Udgravningerne beviste. hvor præcisJosefus' beskrivelse er, da man overfor Robinsons Bue fandt en række bu-er med stigende hØjde. Disse buerhar understøttet et mægtigt trappean-læ9, der lørte f ra Den Kongelige Søj-lehal ned til Tyropoeon-dalen, hvodraman kunne lortsætte op til Øvrebyen (7).

Oven på den gamle gade (4) blevder lundet meget store mængder afstenbrokker, der stammede lra Titus'ødelæggelse al tempelkomplekset i år70 e.Kr. l\4an landt sten lra den storetrappe, sten fra buerne, søjler, søjle-hoveder, lriser og sten fra søjler, dervar indbygget i muren (såkaldte "pi-

lastre"). Disse indbyggede søjler (8)udgjorde den øverste del al Vestmu-ren. Samme byqgestil kan endnu sesi den herodianske mur, der omgiverpatriarkernes grav i Hebron.

Når man i dag ser på tempelbjer-gets mure, kan man kende de herodi-anske sten på deres line udførsel ogtypiske, udhugne ramme. Stenene varudhugqet med så stor præcision, at

man ikke behøvede mØdel for at bin-de dem sammen. Stenene ved hjør-net er omkring 1 0- 12 meter lange ogvejer op til 100 tons.

SydmurenDe mest fremtrædende træk ved Syd-muren var Hulda-portene, som stadigkan ses imuren og idag kaldes hen-holdsvis dobbelt- (9) og tredobbelt-porten, den imponerende trappe (1 1 )og plads (12), der begge blev afdæk-ket under udgravningerne, og Denkongeliqe Søjlehal (13), der er be-skrevet af Josefus.

Når man fra syd gik op mod Hul-da-portene, kom man først til to storebygninger (14 og 1 5), som nok harværet paladser, og derefter ud på en

Ekstra eksemplarerEkstra eksemplarer af dette num-

mer af TEL (med tegningen aftempelbjerget) kan købes for kr.40,- ved henvendelse til SBA,Grævlingestien 17, 2880 Bag-

sværd, telf .: 44 98 05 60.Plakaten kan ikke fås særskilt.

stor åben plads (12), der tilsyneladen-de har tjent som samlingssted for pil-grimme. Herfra ledle en mægtig trap-pe (1 1), der oprindeligt var omkring64 meter bred, og som er anlagt di-rekte på klippegrunden, op til dobbelt-ponen. Der er stor sandsynlighed for,at det er denne trappe, der er nævnt i

et gammelt rabbinsk skrift, hvor dertales om "Rabban Gamaliei og deældste, der stod på toppen af trappenved Tempelbjerget" (Tosefta, San-hedrin 2,2\.

I dag kan man kun se en del afdobbeltporten, fordi et storl tårn frakorsfarertiden dækker halvdelen afden. Den smukt udskårne portal er fraden tidlige islamiske periode, hvordobbeltporten stadig var i brug. Fradobbeltporten lØrte en lang tunnel indtil templets ydre forgård (16).

Mellem dobbelt- og tredobbeltpor-ten lå to bygninger. De mange rituellebade (mikvaot), der blev fundet ud-hugget iklippegrunden, viser, at byg-ningen mod vesl (17) har tjent som ri-tuelt badehus. l\4od øst fandt man enrække herodianske rum udhugget i

klippen. De antyder, at bygningen(18) kan have været et officielt hus,der muligvis rummede den fø rste afde tre domstole, der ifølge Mishna lå

H. D- Leuner:et str jf gennern

JØDERNES HISTC)RJE70 - I 94a

84 sider, 55 kr.

Kildevangen a. a3a2 Hinnerup. A6 9a 79 12

inden for tempelomradet: "En [dom-stoll sad ved tempelblergels port. ensad ved porten til templets forgard, ogen sad i De Udhugne Stens Kammer"(Sanhedrin 1 1 .2).

Den tredobbellport. som kan ses I

oag. slammer tra den slam'ske pen

ode og blev blokerei af korslarerne.Dele af den vestlige dorstolpe, af denflisebelaqte qade langs porten og afden hvælving, der understottede trappen op lil ponen. hat overlpvpl ltl I

dag.En detaljeret beskrivelse af Den

Kongelige Sojlehdl (13). der med stn

omtrent 280 meters længde straktesig langs hele Sydmuren, findes hosJosefus (Ant. xv 1 I ,5 [41 1ff]). Hanomtaler dens enorme hojde og siger,at det er "den mest bemeerkelsesvær-dige sojlehal under solen". Den varbygget som et rnægtigt tredelt rum (i

sakaldt "basilika-form ') med 162udhugne sojler i fire rækker som ad-skillelse mellem hovedskibet og de tosideskibe. Hver af sojlerne var 15meter hoj og så bred, at "der skulle trem?end med udstraKe arme til at na om-

kring den". Ogsa pa dette punkt blev Jo-sefus' beretning bekrættet, da udgravninqerne afslorede mange søJledele, derpasser til hans beskrivelse. Mange afsojledelene er senere genbrugt i byzan-

tinske og islamiske bygninger.

øst- og NordmurenNår vi qar rundt om sydoslhjornet,forlader vi de arkæologiske udgravninger og ser Ostmuren, som den harstaet i mange ar, med den muslimskegravplads foran. Omkring 40 meter afden gamle mur blev gravet f ri af bull-do/ere. mens omradel var under ior-dansk kontrol. Omkring 30 meter nordfor sydost-hjornet kan man se begyndelsen til en bue. der minder om Ro-binsons Bue, men er noget mindre.Det er resterne af et trappeanlæq(19), som forte fra tempelpladsen nedtil gaden nedenunder.

Det har endnu ikke været muligt atfastslå, hvor ostporten lå. Den enestesynlige adgangsvej er Den GyldnePort, som må dateres til tidlig islamisktid. Ved nordøslhjørnet står det herodianske tårn (20) endnu ien betrag-telig hojde, og man kan endda se etaf de oprindelige skydehuller.

Antonia borgen (21 ) ved Tempel-bjergets nordvest-hjørne blev ifolgeJosefus bygget for at holde vagt overtemplet. Borgen husede en romersklegion og havde et tarn i hvert hjorne.

lrlbage langs Vestmuren moder vr

Warrens Port (22), der er blevet fun-det under arbejdet med den tunnellangs hele Vestmuren. som Religrons-ministeriet har ladet arkæologer ud'grave.3 Lige syd for denne port fandt

man desuden de storste sten, derendnu er fundet i hele Herodes'tem-pelkompleks (23). Disse sten er næs-ten 3,5 meter hoje, og den længste er1 4,5 meter lang og har en vægt, derer anslået til 400 tons.

Flundturen omkring tempelbjergethar vist, at vores tegning af tempelbjerget ved slutningen af det andettempels tld ikke blot afspejler enkunstners indfald, men bygger pa 10

ars udqravninger og 150 ars historiskforskning.

1 Mtshnit at eD san iDg af tabbi]Eka lradilionet

rcdqarelankt 204 e.Kti'JoselLrs /ever/e ca 37 lA0eKr.ogskrcvenrækkc boget on iodenes htslotte

') Se beskrivelse og tegniDg al lutrttelen t TEL

1992 t)t 1

il

EL ALlil.,\l !i l\rrel' rr li{)rr:rl. lulllrirl$r'l\kxh I)cl blc\ {)|r(llel i l{)l{) ()!ll\\cr i(hsrlll()l('r\kclh!.j\rc(lerrlruro|r.^]lNrikrL.r\\ien()g^lrikx.lrl.

^l- cr \.rilrr\ lll \lrr \lc lrlllrrls\rl\luh- rrrcrr i.grrc\ rLl l^ l \ l1hr

Irrcrlrrlioful ;\ir 'l 'rn\|(n

l ,\\!,rixliiJrr ). \(trr Irl. r\1. cr rrrc(llcrrr trl.

lin:,rhr!.rjlhl,,n,I{[r,Lrr'\rrljelri\.hrlrlrrl\\rl\kirbcr.ll{)()]\xl

IlirrgcnxltlulhifrrSireSrrr(r.()!ll\e rlrrrilll r! r)! solrir. (1.' hl.\ rhrrer

\irl\lc i[.

Sligrnd( lås(nrcngd'rlil. r\l. tr r\IXnlel!(l'r l77.ol)0lon\ [r\l. hcribllrr(ll crl hrc(l\illrrl l\rrel\ hllrlhrugs o! ir)i[rsIirllc ek\p(n1t)r('(1ukl.r.

lll. i\l-lr ri l ()()l rrlct irrtirti\!r ril ll\ \ llilllerril Kinr,)! h:I lr.lk(nrr tr pr cn rrll. rhflt$ll)\rirgo. (l!r \l.ll hrlnlc ilfln\k.lLri\lLjr lrn.lntnr rrl l\mel. I(li.hlikkcr li)rhirn(llr\ (lrr rrrrr rltrtirtgcn

r1 c r! rrrLj rrcllcrr'l{l ,\tit og hlelhrtLttttc i,\tAttrlictr

Succt'srigc dal(e'sclskrhcrllLrnilt Iil.

^1. \ (hrrersclskrbrr cr Sun (l or !hiIl.r\(l\krb.r. d(r

oprr,i'cr rrLjll.llr lrrr,t)r. X,li(ldclhr\\r.lrrc r): I\rr.l Iir Ixler (hr

rcr\cl\trhcr I.\h.1. (lcr rir'Ljllcr sr\rcr lirskclligr lLrislr.Lilr

(l.n rorrlr ,)nrsrulling t)n S77.() rrilli{nr'r dolllIs. Iil. ,\1. brr!lcI 751 OOO fl\\ri!.r(r lilog lrx 1sru.l i l(l{)l- el irrlxl (lcr s\rrrrr lillrrl\(l.lcrr rl rllr rciscn(l. ril oS lrit Ijr.l (l loll\r'icn

N4rrn:(len rl l sl.(l.r rr r\p{nlcr.\ ui Iil-,\1-. cr

rncrc crd lr( d(nrlr( rlc \irl\rc lr rir. \oIrct rLj\Ullll hr(lr rl hrxlels sligcn

rr(lr linrtulc.d.r \(r)r l.rri,llrrc h(nrlkrul.n. InrrIIflr(l 1l(!ell\rcin ( rrrrlrg. Ni$nxr ( ruSo.

^ir(i)nn,li(lirl(r\ (,! l() crr()t)tui\kc r(l

N\ligc pr'l!51ntn,rcr1 l9(ll. (ler \rr cr \ nskcligl

rr li,r hrlllrrren 1,9 rrsull.rt(lr i\l('rr un(lusLLrd lin lLrll

llll t\\cl\krbcr 1)\ cr lrclc \ erlen. \ rr lrl- ^l-,j1

rl (1. lrt irlcrrirlx)nrle lulll!r l\sel\krhtr rrrc(l (^rrskud:jclskllbct rutL'idcrorrh) gscii:r rnctt)(lcrligcrc tll lnrt.(lr. scr\ i

.cn undcr llyvIirr:cll. Ljn ,rylig unrtcrsolclsc ul l1!so,\ irt korrIil.

^l- rn(l prt cll ! itcIt)hds. lun {^crgllcl rl (nlhu)

(tc uderrjgslrrndcl o! :tlh\ttllilrlingen\ g,)dc r) l(n rrknnrrc lo\c Lrsir(l\ rfilise rftr)s

Irnlot)!I\cr- h\xrl (r)rcrr l)r,hlrnrcr cr \r(nrrl\. cllcr \rrSl.llltlndl d. nrcr.j Lr\rfd\flrliSc ol)gr\cr cr lnrn\|('l rl d)1. rlh.i\h(rcu(l\l)r. (lcr slxl iflsr llcrcs u(l lin

^lir\kir\ k\sr. ('! trl

litso,rn)L' clcktronisk. Irinilttrrret(nllIxn)cnrcr

l,r'11ll:idcnlil-

^l- .r sr()lr rl siJr h(rit l!Lrliliccrcdc rftrirtssryrkc.

dcror l lrL'r btld.'l)il('rcr oglclrrikcru.(lcrullccr l11rn.l

i luli!iihcncr. l).t u drllc tot) prolcss;orellc rnlln(lskrb.

dcr lly!c! scl\kabcr\lh(lcll l7llocinsIly!cIn\kirrer:

I'rcili. ('g lll!l tl lrcdjcIh(l\.n ,rl S\ is\rit. t irr(l(l\o

i, li rl'lr\ , . ,r\ r' nrr.rl ( hr r\. I'rl\r'.r, ' Ir:,: ... rr.

dor Lrdspur!le (^cr 10 000 ptr\oDcr.Iir rl lil-

^1- \ ri nrlcr idc sc|rrc fl \u dcn \cl

ni 717 crc t iLrrhoirls). lir.767 crc og hrc 757 crc. t kl

o\crdisscL'iL'rlll-i\l-loll('cinS7.l7.cD707ogcI757.\(Jrrnllccr udl(icllilARKI^ l\rNcl\elrrnrr lulrl:rnssel\ltlh.

Ial. ^1.

hnr lobr ro lloL'irrg 7-17 i(Xl og cr i IorhrD(llirg (nr lobtl rlyderli!cr. ro: lc\ tringt'r tll(lissc nlt\Lircr \ilh.g\1)dcil99-l.l)crudovcrhlrsclsl hcl k(lhl to ll,)cinS 757. ttct vi1 blirc lc\crcl i l')t).1.

ll.] fl hlr lil- ^l-

lc\cr ('p lil dcl ofrin(lrligc linrrrirl: rr sikrc og

oInclhol(lc rrguirrru lulrlintindclscr lil llc li(lcr ()g uDdcr rllc linlx'l(l og Itidcn rncst rtntrblc n dc. trn(lcr (nnlligcr) hc!islc l:1. Al. \rlc(ic\ \inhotydning. dr (lrt ticrtc \onr l\rrcl\ rll.\rc lulilin billdcl\. Irc(l (nll\ LjrdcrrcD.

.licrrt rllL'rIrdru [rlllirt\sclskrhcr l]ro(l llyvningcrrrc lil I\rrcl

Nyc rutrrlrl-

^1. hur lullrulrr til M,)!tvr. sr. I)trL'r{horg {u llisr. I)crlil konrnrc! cn

rirkkc sp!erellcelrir crllv\ nir)gcr lillrlrigc h1)\'c(lsliu(lcr iSN(;. Srr nrcnslul

IykLr(lc o\crll! lnin! rl lu\indcr irl clioIi\kc io(1.' i!IILlrrnirirr lulrhrl,llr

^(l(lis Abrbtl ril l.l

^\ i\. trndcr (lcrnc oIcrnrioll srrrr

Ii1- Al- n) !cr(icnsrckoRl \c(1 ll tr 'r\p(rlclc ll)lt7 inrnrjgllrnl.r Ircil cl

\pceilllifldrcllcl Itr)rin! 7J7. I)en,rLj ()trcnri(n urt kun (lcn \cncslc i cn Lrn!rrkkc nl lisncndc opc,irrilficr i Iil. i\l. s hisr(Jrit. h\ o' i('ili\lc irrnrig,l,rrc,cr hnsr lricnr Iir (liLrsportlcn I)rn lilr\lc inrlligrrli(,r\ot)ctrri(n \rr "l).1lly\cnclr lrttr"i l95o.d'rhrrstc Ycrrcn\ irr(lcrril i lsrrcl rxcdcn nrrssi\lil-

^l-'lullbr('. lirdili(nrlirlsullcr nrLj{l(lchundrtdtlLrsiIldcrlll(dcrlird.l

lidli!crc S(N lcrLrnur'rfi. (lrr llyrcs lil dcrcs nyc hicnrll'nd i l\rrcl nl Iil. ^1..

Iil, Al, lsrael Airlines l,td.Vrsterbrogade 6D

1620 Købcnhavn V'l'elf.: -l-l ltl64 l7

A)i<F-T S;RADIO OG TV

Nørresundby. Ttf . 98 17 31 67.

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis inf ormerer om

mission blandt joder og Jormidler kend-skab til messianske joders vilkår.

Bedaktør: Kaj Kjær Hansen.Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den Danske lsraelsmissionBox 35.

6070 Chrisiiansleldrtf .74 56 22 33.Giro 3 05 45 00

GNl

'f[M?iLRrl\l s\l lNlAS ARKIIO|OGIII I.YS

JåSU

Af Jostein Adna, amanuensis i Ny Te-stamente, Misjonshøgskolen, Stavan-ger (fra 1.4.93)

e arkæologiske udgravninger ogundersøgelser, som er blevetgennemfø rt iJerusalem iårene

efter byens genforening i 1967, hargivet os et øget kendskab til templetpå Jesu tid. lnden lor selve tempel-området har det ikke været muligt atgennemføre udgravninger, fordi det i

dag er et muslimsk helligsted (Haramash-Sharif), hvor de muslimske myn-digheder ikke tillader udgravninger.Derimod er området langs den sydlig-ste del af templets vestmur og langshele sydmuren blevet udgravet underledelse af den israelske arkæologBenjamin Mazar i årene 1968-1977og udgør i dag en arkæologisk park,som enhver Jerusalem-turist bør be-søge.

Leen Ritmeyers llotte rekonstruk-tionstegning, som følger med dettenummer af TEL, bygger på en kombi-nation af de fund, der er gjort underl\4azars udgravninger og den beskn-velse af templet i Jerusalem, som denjødiske historiker Josefus fra det 1.

årh. e.Kr. giver isine skrifter.Det større kendskab til templet.

som på denne måde er opnået, harogså betydning for forståelsen og vur-deringen al enkelte tekster i Det nyeTestamente. Det gælder for eksempelberetningen om Jesu såkaldte tem-pelrensning (Mark. 11,15-17 par.). I

forskningen er der ofte blevet argu-menteret imod denne beretnings his-toricitet med henvisning til, at den vol-delige optræden, som evangelierneskildrer, ville have medfød, at de ro-merske tropper, som holdt vagt(blandt andet på tagene af de søjle-haller, som omgav hele tempelplads-en), straks ville have grebet ind ogstandset Jesus.

Både denne og andre kritiske ind-vendinger mod historiciteten af Jesutempelrensninq har som udqangs-punkt, at tempelmarkedet med salg afofferdyr og andre ting, som de til-strommende pilgrimme behøvede, lå

spredt ud over hele den store, åbneplads, som omgav det mindre, atspærrede indre tempelområde. Denyderste forgård var åben for alle ogkaldes derfor for Hedningernes For-gård. Arkæologien lår os imidlertid tilat sætte et kritisk spørgsmålstegnved, om Hedningernes Forgård fun-gerede som tempelmarked.

Templet som "kaisareion"Bare få ådier før Jesu virke havdeHerodes den Store udvidet tempelom-rådet til det dobbelte. Selv om det ikkehar været muligt at foretage udgrav-ninger på selve tempelområdet, harBenjamin Mazar og Leen Flitmeyer al-ligevel på grundlag af arkitektoniskeanalyser været i stand til at afgØre,hvilke dele al det ca. 450 x 300 meterstore plateau der høde til det tidligeeltereksilske tempel, og hvilke derførst kom til under udbygningen rare-ne 20-10 f.Kr.1 Det ser ud til. at Hero-des viste respekt for den ældre, kva-dratiske tempelplads og dens hellig-hed for det jødiske folk; for eksempellod han præster udføre byggearbejdeti de områder, hvor kun præster ifølgeloven havde adgang. Til gengæld serdet ud til, at præsteskabet undlod atblande sig i, hvordan Herodes indret-tede den udvidede tempelplads rundt

om det hellige kvadrat.Ved at skelne mellem den oprinde-

liqe kvadratiske tempelplads (somMishna-traktaten lvliddot begrænsersig til i sin beskrivelse af templet) ogden herodianske udvidelse kan manfå et klart billede al det herodiansketempels arkitektoniske karakter. Jose-fus' beskrivelse og l\4azars udgrav-

ninger viser nemlig, at Herodes' kæm-pekompleks er bygget med de såkald-le kaisareE som forbillede. Kaisareiaer betegnelsen på en række byg-ningskomplekser i de største bycentrei det østlige Middelhavsområde. Juli-us Cæsar tog initiativ til opførelsen afdet tørste karsareion under sil besøg i

Alexandria i Egypten i 48 f.Kr., og åretefter satte han gang i et tilsvarendebygningsarbejde i Antiokia i Syrien.

Den jødiske filosof Filon har i et afsine mange skrifter givel en beskriv-else al kaisareion-komplekset i Alex-andria som det så ud på Jesu tid(Legcai 150-151). Takket være den-ne beskrivelse og det arkæologiskefund af et tilsvarende kaisareion i Ky-rene længere mod vest på den nord-afrikanske kyst er vi i stand til at iden-tificere Herodes-templet i Jerusalemsom el kaisareion i arkitektonisk forstand. På den baggrund er det natur-

Den Kongelige Sojlehal la langs lempelbjergels sydmul der ses lil hojre i biledet.(Foto Frank Ovetuy)

t-

liqt at regne med, at der har væretknyttet samme slags funktioner tilbygningskompleks el. Kaisareia-kom-plekserne husede et eller flere tem-pler (senere centre for kejserdyrkels-en), men havde desuden en reekkekulturelle og mere almindelige funk-tioner i de hellenistiske storbyer.

Den Kongelige SøilehalTemplet i Jerusalem var på alle sideromgivet al søjlehaller. Fra Josefus'detaljerede og begelstrede beskrivel-se i Ant. xv 1 1,5 [41 1-416] ved vi, atsollehallen langs sydmuren blev kaldtDen Kongelige Søjlehal og var størreog flottere end de andre. Den var byg-get som en næsten 40 meter bred ba-silika med et midterskib og to sideski-be og var forbundet med området u-den for templet via et imponerendetrappeanlæg, der fØrte ned til en afJerusalems hovedgader. l\4azars ud-gravninger har vist, at der langs den-ne gade og ud tor Tempelblergetssydvest-hjørne har været fuldt af for-retninger og småværksteder.

Både den direkte lorbindelse til

dette marked og søjlehallens tilknyt-ning Iil eI katsareon-kompleks peger i

retning af, at Den kongelige Søjlehalhar lungeret som marked. Dette bliveryderligere sandsynligglort, hvis vi ta-qer de arkitektoniske træk med i be-tragtning. lf ølge l\,4iddot-traktaten be-nyttede de, som kom til templet for at

deltage i gudstjenesten, fortrinsvis desåkaldte Hulda-porte i sydmuren (N/lid.

1,3; 2,2). Fra disse porte gik ca. 60meter lange tunneller ind under DenKongelige SØjlehal og op iden ydretempelforgård, hvorfra man kunnefortsætte f rem til selv tempelområdetuden at komme i berøring med DenKongelige SØjlehal og det, som fore-gik r den. Hele dette arrangement maafspejle en forskel i funktion mellemsøjlehallen og templet.

Sammentatter vi disse forskelligeting, kommer vi til det resultat, at DenKongelige Søjlehal primært fungeredesom markedshal - præcist som detvar almindeligt for basilika-by gninger-ne i den hellenistisk-romerske verden.

I Den Kongelige Søjlehal sad vek-selererne, hos hvem pilgrimmenekunne få vekslet deres penge til de ty-riske di og tetradrakmer (sølvmØnterIra den fønikiske by Tyrus), der varden eneste valuia, som tempeladmin-istrationen godkendte til betaling aftempelskatten og de ting, der skullebruges itempelkulten. I Den Konge-lige Søjlehal kunne man købe mel ogolivenolie til afgrødeofrene, vin til drik-ofrene og duer til brænd- og syndofre-ne. Det er altså her, vi har scenen forden tempelrensning, som l\4ark.1 1,15-17 par. beretter om.

lvlan kan ikke ud af evangeliernesberetning læse, at Jesu aktion skullehave haft de enorme dimensioner oghave omfattet hele den ydre tempel-plads, sådan som en række tidligereforskere har hævdet. Vi må antage, atJesus har væltet nogle vekselererbor-de og nogle af duesælgernes b€enke,og at dette begrænsede indgreb modtempelmarkedet har v€eret tilstrække-lig som messiansk tegnhandling til atudtrykke det budskab, Jesus ønskedeat give ved denne lejlighed.i'

I Se L Rftmeyer: Localing lhe OriginalTempleMounl. BAF 18/2. 1992 side 24-15 og 64-65.t' Ang. belydningeD af denne legnhandli)g henvjset jeg lil mn anikel The Allilucle of Jesus lolhe Temple t Mishkan. No 17 lB, 2n992-1/1993 side 65-80.

75-922022

ISRAELt

"gdonrspiiskrr(iscll. r'! ll. lloilril rl I l\1.l':isLrrl'ndrqisc

\ (i: \ \'rLlcrr S.n\lrLrl I lllKlas\isk-'rritri

l:lIr (': l]. rt i\1Ull l5 .1 1.5.

,\ ('S Steerr NirL\err 6. l.r (J

Klnssisk nr. Sittni\r\c,'! l'.r \\!hcr Il. 15.5.

Felix Rejser-vort store sommerkataloq et udkommet!