Sehkab for Bibelsk ArkæologlSkowej 4, Brejning, 7080 Børkop

Ttf.: 75 86 17 4aE-Mail: sba@israel.dklnternet: http://home3.inet.

tele.dk/sba-dk/Dansk giro; 7 63 96 43Norsk giro: 0805 1979533

Redaktion:

Knud W Skov (ansv. red.),Carsten Vang, Morten Hørning,Hartvig Wagner

forsidefoto: Et gyldent vedhæng fraTel el-Aiiul, der formentlig forestillerden kvindelige gudinde Asthorel.h -eller Ashera.

(foto: Steimatzky)

Lay-out:

Vindum Grafi k, www.vindum.dk

Tryk:

S.M.Olsens Bogtrykkeri, Holbæk

Artikler iTEL dækker ikke nødvendigvisredaktionens eller sBl(s synspunkter.TEL sendes gratis til medlemmeraf Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Kontingent:Danske kr. I 25,- / norske kr. 140,-(For unge under 26 år:.75,-). ,

Medlemsskabtegnes ved henvendelse til SBA.

Selskabets beJtyrelse:

cand. mag. jan Dal$r Sørensen(formand), tlt.: 39 66 65 4O

Lektor Cand. teol. Carsten Vang(næstformand), lll-:- a6 21 54 O4

Rejsekonsulent Hans Hansen (f{,rret.ningsfører og kasserer), tlf.: 75 86'17 48

Cand. teol. Annette Wiuf Christensen(udgravningskontakt), tlf.: 86 19 00 48

,cand. teol. Knud W. Skov (red...aj[ TEL), i,tlf.: 86 68 50 90 g' {stud. teol. Hans-Ole Bækgad(lnfornåtionskoordinator)Tlf.:8618 7946 18616 6666-18 (MF)E-mail: proverbia@mailtele.dk(kofitaktes for bestilling af informa-

OversigtskortHer vises landområder,byer og andre geogra-fiske lokaliteter, der errelevante i forbindelsemed artiklerne i detteTEL.

Kodesh-Banea

a

Kuntihet Arjuda

Eilat/Esjongebera

Ashera -den kanaanæiske dronning! .... .. Jlde 5

Åtte dager ijerusalem side 8

Doing Archaeology in the Land of the Bible slde lO

De er allerede godt i gang ...... sldc lO

Redaktørens square . . side 12

Rom

@ SBA og 4iklernes forfattere.Ved enhver.form for eftertryJ/C

ANDRE GUDERAf Stine Romoti, Cond. Teol. Kbh. 5.

O g israelitterne dyrkede

Denne artikel er et sammendragaf en artikel af Dr. Walter A, Mai-er, Concordia Seminary Ft. Way-ne, USA.

Skitse, der vi\et hvotdon de to byqninqcr på iunlillel Aiud/Horvot Teman liqqer. Tollene viset:1-2) indoqnqsrummet, 3) rum nieV øånki, 4) loqeftum (hvor de to ktukket blev lundet)' 5) delindre hivedium. 6) truppet, 7) tydligt logeftum,8) veslligt logerrum.

lyhwh.ht[m]n.wl'srlh, " Ved lohve ofSydlondetl[Temon] og ved 'srth".

Hustru eller gudinde?Oversættelsen af'srth har skabt nogendebat. De fleste forskere mener ordeter et substantiv (navneord)'srh medsutfiks (kønsmarkerende endelse) h, ogoversætter deL med "hons husltu";" hons ashero (som er et kultobiektnævnt i Bibelen)"; "hons helligsted";"hons Ashero (gudinde nævnt i Bibe-

len)". Oversættelsen " helligsted "mangler bibelsk støtte, men en tilsva-rende form af ordet, med sammebetydning, er at finde på både akka-

disk, fønikisk og muligvis aramæisk.

Cengivelsen "hons Ashera" går drekleimod den hebraiske sætningsstruktur,fordi det ikke er tilladt at sætte eiefald-sendelser på personnavne. Fortalernefor denne oversættelse argumentererimidlertid for, at man ikke bør binde

I 1975-76 blev Kuntillet Airud/HorvatTeman udgravet, under ledelse afZe'ev Meshel. Kuntillet Ajrud var etstoppested for rejsende; enten et reli-giøst center eller et herberg. Det lå i

det nordlige Sinai, omtrent 50 km. syd

for Kadesh-Barnea, på vejen fra Caza tilEilat/Esjongeben, tæt ved et trafikknu-depunkt. Kun to bygningsstrukturer erettedadt på stedet: En hovedbygning i

den yderste vestlige ende, og ganske

få rester af en mindre bygning i øst.Hebraiske og fønikisklignende inskripti-oner, som er fundet i de to bygninger,vidner om, at stedet var i brug i perio-den fra omkring midten af det 9. tilmidten af det 8. årh. f. Kr.

Krukker med inskriptionerAf særlig interesse har fundet af to sto-re opbevaringskrukker haft, pga. deinskriptioner og billeder, der er påteg-net dem. lnskriptionerne er defekte ogsvære at tyde, men det ser ud til at defleste af dem indeholder religiøse kom-

ponenter.. - Navne som

,. * Et, Ba,at

og Jahve viser, at der tilsyneladendehar været et synkretistisk miljø på Kun-tillet Airud. Det står imidlertid ikke klartom de tre gudenavne er indbyrdes for-skellige.

Den fundne tekstPå den ene krukke kan man læse orde-ne: brkt.'tkm.lyhwh.smrn.wl'srth."leg velsigner dig ved Johve of Somorio

og ved'srth". Tidligere oversatte mansmrn med "vores beskytter", men i dager der bred enighed blandt forskerneom at oversatte smrn med "'omario".

På den anden krukke står derbrktk.lyhwh tmn wl'srlh. "Jeg velsig-

ner dig ved lahve of Temon og ved

'srth ". En lignende indskrift er fundetet andet sted på Ajrud:

Det vot dele ol lo \adonne opbevoringtktuk-ker, der blev lundet het po KuntilleL Atjud.

... ,l

-e1Z /^r-z/1+2 '+ '-1*

4t/'

sig til en syntaks derkun er baseret på deskriftlige kilder der erbevaret os. Da der nu engang ikke er noget alter-nativ, bør man dog holdesig til den etablerede syn-taks.

Hunkøn medhunkønAndre forskere ser ordet som et navn"Asherata"; "hans kvindeIige gudinde"udledt af en gammel eller dialektiskform af navnet'srh og den ugaritiskeform'atrt påsat en feminin endelse h.

Denne læsemåde har været omdiskute-ret. For det første fordi ingen andre kil-der har kunnet bevidne denne betyd-

ning. For det andetfordi denne alternati-

ve form skulle have tilfØjeten feminin endelse på et iforvejen

feminint ord. Desuden ville man på etisraelitisk sted som Kuntillet Ajrud haveforventet den bibelske form af ordet'srh. Derfor anser Walter A. Maier ikkedenne oversættelse for at være særligsandsyn lig.

AfgudsblanderiMere sikkert er det at gengive'srhsom en "Ashero-type gudinde". Dom

Nogle forskere mener ot Ashera er at findemellcm de tte [igua det a rcgnet po et hogmenr ho cn kul,ke tttndet po kuntillpt A!tLtd.Det er i teksten avenover de tre figurer, ot novnene Johweh og Asheroh forekommet (Øverstfoto of Avrohotll Hoi, nederst oftegning of P.

Beck).

3,7 skriver: "lsraelitterne ... dyrkede8a'alerne og Astarterre" (Ashera bliverundertiden kaldt Astarte i Det gamleTestamente. I det hele taget finderder ofte en sammenblanding stedmellem de to gudinder). Dommerbo-gen taler antageligt om lokale variati-oner af gudinden Ashera, som måskehende pa Kuntillet Ajrud.

Tegningernes betydningtL dntdl for5kere hdr henvisl lil tegnin-gerne umiddelbart under inskriptionenpå den første krukke, idet de menertegningerne bærer vidnesbyrd om enspeciel betydning af ordet'srth. Densiddende lyrespille(?) til høire ibilledethar været anset som et portræt afAshera, oq dermed bevis på oversæt-telsen "hons Ashera" på trods af detsyntaktiske problem. De to ståendefigurer er blevet betragtet somkvæglignende kreaturer, forbundet tilordene "Johve af Samaria", fordi kalvenformentlig har haft en kultisk betyd-ning i lsraeVNordriget (1f. 1 Kong12,28-30). Desuden har man formo-det, at enten en af de stående figurerog den slddende kvinde eller de tostående f igurer tilsammen udgjorde''lahve og hont huslru/Ashero A\he-roto". (Den siddende person og den lille af de ståencie personer menes atvære kvinder, pga. de to cirkler foran,der indikerer bryster).

Måske ikke samt:digeMaier mener, på baggrund af PirhiyaBeck's' undersøgelse, at der sandsynlig-vis ikke har eksisteret en forbindelsemellem tegningerne og indskriften. For-

modentlig er tekst og billeder ikke sam-tidige, og billederne synes at værekruseduller eller en Øvelsesskitse for en

kunstner: Den større stående figur ser

ikke ud til at være anbragt på krukkensamtidig med inskriptionen, fordi skrif-ten overlapper den på en uharmoniskmåde. Også penselstrøget på den storestaende figur er forskellig fra teksten.Figuren er kluntet tegnet med en tykpensel, modsat tekstens fine sammen-hængende stil, tegnet med en tyndpensel.

Måske flere kunstnereYdermere ser det ud til at der harværet to eller flere kunstnere til at lavetegningerne på den første krukte:Albuer, ben og lØdder er lonkelligludfØrt på de to stående figurer, og denstore stående figur er tegnet hen overden lille stående figur, en ko og ensejrskrans. Det kunne indikere, at denstore stående figur er tilføjet på etsenere tidspunkt. Derimod er det tilsy-neladende den samme hånd der hartegnet den lille stående figur og densiddende lyrespiller

Mange mulighederEftersom tegningerne ikke nødvendigvis har forbindelse til teksten, er detikke sikkert de {orestiller hverken Ashe-ra eller lahve. Lyrespilleren kunne ogsårepræsentere Anat, Astarte, en kultpro-stitueret, en præstinde, en dronningeller simpelthen en kvindelig lyrespiller.

Judith Hadley' har tilmed argumenteret

fot at der ikke er tale om en kvindemen om den mandlige gud Bes'. Hunmener yderligere, at han ikke er relate-ret til de to stående figurer, fordi hanvender hovedet bort fra disse. Også deto stående figurer mener hun, medflertallet af forskerne i ryggen, fore-stiller Bes.

Hvem var Bes?Bes var en ægyptiskdværggud, hvis hovedfunktion var at afværqetryllemidler. Han var til-lige forbundet medmusik og dans, og ses

i forbindelse med

Til venstre for den morkerede lodrette linie starvpltqnelte\otdcne: lcq \Plvqnet cl;g \edloh\eh lto lemon oq tPd hon\ Ashpro......Forlolfcrcn til di\\c otd hor onført sin foders1ovn: Amotyow t lel\IPn oq ttavemoden ofdcl novn vt\ø ol Iomihen \lommede lto Not-driqet (blo. på yaw-enclelsen) samt noclen ot\tove leman pa. Moile hor bo'@llcl\pn vedK)ntillet Artud bptlopt ol en min&c g,r.,ppe ho

stommerne iNordrigelmoske har stedel

blot været somlings-punkt for reisende

mange stedet fru?(foto BAS @)

\

"Giv kejserGtr, hvad kejserens er,

og Gud, hvod Guds er!"Af red. Knud W. Skov

lfølge evangelierne (Mall 22,1 5-22;Matk 12,13-17) Lrk 20,20-26) fotsøgIefarisæerne at fange Jesus i en fældeved at spØrge ham om, hvorvidt detvar tilladt ifølge loven at betale skat tilkejseren i Rom. Hvis han svarede'nej',ville han være skyldig ilandsforræderimod de romerske herskere. Hvis hansvarede'ja', ville han støde manqeblandt iøderne. Jesus bad iforbindelsemed sit svar om at få fremvist en

mønt. Det skulle være den mønt, derblev brugt til at betale skatten med.

Da lesus fik rakt en denar, spurgte hanefter mØntens billede og inskription.Svaret må være kommet prompte oguden overvejelse: "Kejserens". Hereftersvarer Jesus med de kendte ord, somoverskriften gengiver.

Det er formentlig en mønt som denher viste, Jesus henviste til en sØlv-

denar lavet af Tiberius (14-37 e.Kr.).Han regerede netop Romerriget i denperiode, hvor jesu levede sit voksenliv.

På den eneside ses Tibe-rius'hovedmed inskrip-tionen:"TlIberius]cAE5AR DlVlIni]AUGlustil FliliuslAUGUSTUS" (Tiberius, kejser, søn afden gudclommelige Augustus). Pa denanden side er der en siddende kvinde

- måske er det Livia (Tiberius'mor,der opnåede at blive soldaternes sky-tsgudinde) som den siddende Pax(ired). Hun har ind:kriften "PoNl-TlFlexl MAxlMlusl" (den højestepræst) den traditionelle titel, hvor-med man identilicerede kejseren somRoms ypperstepræst.Denne mønt har været vidt udbredt i

datidens Palæstina, da sådan en denar

var en hel dagløn for den almindeligearbejder (se nærmere om arbejdrqivereoq lønmodtaqerne i IEL 1 199).

Denarerne blev lavet hos de kejserlige

mØntsmede i Rom og skulle med deresinskriptioner og illustrationer være medtil at minde brugerne om hvem deskyldte fred og stabilitet i landet.Måske var det netop derfor møntenkunne være årsag til det drilske spørgs-mål fra farisæerne! I

Ashero .ll6

2ta,l

a

- den lraananæiske dronning!Af Dr. Wolter A. Moier lll, ConcordioSeminary, Ft. Wayne, USA

Vor vigtigste kilde til informationom gudinden Ashera er denmytologiJke litteratur fra oldti-dens Ugarit.

Kendskab fra UgaritI de uqaritiske mytoloqiske Lek5ter, derI er kendt:om Baal-cvklussen. kanI man se Ashera spillJ to roller, som i

realiteten supplerer hinanden: Hun erden vigtigste/ældste hustru/ægtefælletil El, den høieste guddom, og hun ergudernes moder ("Cuder nes skaberin-de"). Cyklussen skildrer hvorledes gud-inden handler som Baals mellemmand,idet hun skatfer ham tilladelse fra El tilat bygge og eie et hus. I sit hus skalBaal tage del i Els styre, kun underord-net El selv og vise sin magt somstormgud den der sender torden,lynild og livgivende regn. Senere, efterBaals død, beder El Ashera om atudpege en af hendes sønner til at tageBaals plads og regere sammen med El,

hvis han bifalder hendes valg.

Keret-epossetPassager fra de ugaritiske mytologisketekster, der er kendt som Keret epos-set, viser hvorledes Ashera agerer i detjordiske. Nærmere bestemt beretterde, hvordan hun blev tilbedt af enmenneskelig konge, Keret, og hvordanhun handlede med ham. Da han er på

vej til at vinde jomfruen Hurriya, svær-ger Keret til Ashera, at hvis hans fore-havende lykkes, vil han give gudindenrige gaver. Til slut lykkes det Keret athjemføre Hurriya. Det skyldes til delsAshera, for da Keret får sønner og døt-re, erindrer hun hans ed og idet hunbemærker, at han ikke har opfyldtden, truer hun vredt: "Jeg vil øde-/cegge... [fortsættelsen mangler]". I

den følgende del af eposset er Keretalvorligt syg. Antagelig er denne syg-dom Asheras straf over kongen, fordi

^otltAiLte over oldLidens UgoriL Byen. der hov-

dc \in \lorhedtlid lro to. ) 100- l 500 [.nr., vorel tenltum lot dyr|elsen ol Bool og ondrekonoonætskc Auder. Udgrovninger iløbet oldet 20. othundtedc hot a[dlxkkcl en lanq rcekke kileskriftstovler, der hor leveret int'ormotionom den gudeverden, konoonceerne dyrkede.Keret-eposet blev fundet i ypperstepræstenshus (som et fremhævet).

Ashera i GTI den hebræiske bibel/Det gamle Testa-

mente, forekommer en form af ordetaserah i40 vers, sædvanligvis som enreference til en genstand for afguds-dyrkelse (en ashera). Eftersom genstan-den bar gudindens navn er det rime-ligt at antage, at genstanden i hvertfald i begyndelsen var forbundet meddyrkelsen af Ashera og på en elleranden måde repræsenterede hende.Om genstanden fik en ændret betyd-ning på et senere tidspunkt og på for-skellige steder kan ikke afklares medbestemthed. Det er også fortsat uklart

cco*r"r".rJ

0 r00 200 m

l------#0 200 400 600 fi

ol Daqan

House ol fte oMnar on Pflost

han ikke havde holdt sit lØfte. Kun El

kan fordrive den sygdom, som Asherahar lagt på Keret.

Mor til 7ODe ugarilirke mylologiske leksler virer,at Ashera havde forbindelse medhavet: Ordet "hov" optræder ofte efterhendes titel "Frue Ashera" og hun haren tjener, som kaldes "Fiskeren". ltotekster præsenteres hun som amme(for et menneske oq for guder), en rol-le som passer fint til hende somCudernes skaberinde, moderen til" halvf je rds " guddommelige sønner (70er et rundt tal, der symboliserer en storm;engde).

I følge min analyse omlales Ashera i

de ugaritiske mytologiske tekster ogsåmed Lilnavnene "LloL (del kvindeligemodstykke ril El) og "Qudshu" ("Hellig-hed'). Del er dog omdiskuteret, omspecielt det sidste tilnavn virkelig knyt-ter sig til Ashera eller ei.

hvad genstanden faktisk var. Der kanhave været (reqionale) variationer afAsheraen med hensyn til hvad den vareller dens fremtoning.

En populær gudindeEn liste over passager i Det gamleTestamente, hvor egennavnet "Ashera"som en reference til gudinden kunneoptræde, omfatter 1 Kong 15,1 3 ogdet parallelle vers i 2 Krøn 15,1 6; 1

Kong .18,1

9 (nogle mener, at udtrykket"de fire hundrede Ashera profeter" er en

senere tilfØielse til teksten);2 Kong21 ,7 og 2 Kong 23,4.7 . De fleste tor-skere er enige om, at gudinden næv-

nes i Det gamle Testamente, men deer uenige om hvilke af de nævnte seks

vers, der taler om Ashera (if. forskelligebibeloversættelser og kommentarer).Problemet er, at alle seks teknisk setkunne forstås som om de hentyder tilden kultjske genstand "er oshera" (2Krøn 15,16) eller "arheroen'(de øvrigever5). lkke desto mindre anlyder di::evers, efter min mening, sammen medde øvrige vers, som der blev refererettil iforegående afsnit, at mange israe-

litter tilbad Ashera.

Begrænset informationlnskriptioner, som er fundet ved Kuntil-let Ajrud, Khirbet el-Kom og Tel Migne(Ekron), er blevet anfØrt som relevantefor studiet af Ashera. På grund af usik-kerhed om, hvorledes inskriptionerneskal oversættes, kommer der dog intetsolidt vidnesbyrd om Ashera fra disse

tre steder. Den begrænsede plads

umuliggør i denne sammenhæng ennærmere diskussion af andre tekster ogin5kriptioner, :om nævnes i under-søgelser af Ashera.

lllustrationer af AsheraNogle forskere har foreslået at forbindeAshera med visse billeder/lremsLillinger

(herunder statuetter) som arkæologerhar afdækket. Disse billeder er blevetlundet over hele Mellemø:Len og i

pu niske bosætlelser i Middelhavsomradet. Et sådant billede er pa egyptiskerelietfer identificeret som qds (= "Quds-

hu ). At torskellige grunde er del rime-ligt at antage, at qds-figuren i hvertfald delvis er identisk med Ashera, ogsåkendt som Qudshu.Det typiske billede af qds (ikke alle

eksempler er nøjagtig ens) er en fron-talt set, stående nøgen kvinde medsamlede ben. Hendes arme strakt ud tilsiden og opad, således at underarm ogoverarm tilsammen danner bogstavetV. Almindeligvis holder figuren noget i

hver hånd, f.eks. stilke, en eller flereslanger, blomster, en vædder eller engazelle.

Hvordan så hun ud?De fleste af qds figurerne bærer noget,der forekommer at være en paryk (tomassive lokker [som når til skuldreneeller brystetl; sædvanligvis buet udadved enderne som en spiral eller enhalvspiral, hvilket er karakteristisk forden egyptiske ko-gudinde Hathor.Nogle af figurerne har ko-agtige ører,også typisk for Hathor (egypterneidentificerede qds/Qudshu med Hathorog dette påvirkede qds-billeder produ-ceret i Palæstina og Syrien, hvorfra detblev bragt ind iEgypten). En række

eksempler viser qds/Qudshu stående

Det omtalte Keret-epos fra Ugarit (fota BAS A)

på ryggen af en løve, hvilket angiverhendes guddommelige natur.En gruppe egyptiske steler portrættererqds/Qudshu som del af en triade. De

andre medlemmer af denne triade,som altid står ved gudindens sidermed ansigtet mod hende, er med fåundtagelrer den egyptiske gud Min(på betragterens venstre hånd) og denkanaæiske gud Reshep (på betragte-rens højre hånd).

Asheras virkefeltQds-billedet pr;esenterer Qudshu/Ashera som gudinde for det erotiske,seksuel energi, kærlighed, ynde ogskønhed samt frugtbarhed. Hendesfrontale nøgenhed betegner alle disse

aspekter, mens de genstande, som hunholder eller som er vist sammen medhende, mere præci:l relalerer lil visse

af disse træk slangen symbolisererprimært frugtbarhed, gazellerne ynde,skønhed og charme, og vædderne sek-

suel energi. Den væsentligste grund foroprindeligt at indbefatte Reshep sam-

men med gudinden og Min var for-mentlig at han blev betragtet som en

gud for velfærd.

Forhåbentlig vil flere spor blive gravetfrem i de kommende årtier, hvilket vilforbedre vores forstaelse af Ashera. I

o

Attedager iferusalem .sOIe Chr.KvarmeVerbum fo og, 1,999

260 sider,pris 198,- NOK

Den tidliqere leder af Casparicenteret i

Jerusalem og nu biskop i den norskekirke, Ole Chr. M. Kvarme udgav i

1996 på del norsk"e forlag Verbum enbog med titlen: "Atte doger iJerusa-lem", der er en frugt af 20 års arbejdemed den for både jøder og kristne så

afgørende fest: påsken. Bag bogenstitel skjuler sig for det første en gen-nemgang af den jødiske påskefejring,for det andet (bogens hoveddel) engennemgang af Jesu sidste påske i

lerusalem, og for det tredje underoverskriften "La oss feire påske" enanvisning på, hvordan vi idag kanlevendegøre nogle af de bibelske ogjødiske traditioner for fejringen afpåsken som også jesus kendte.

Første afsnit byder på en levendegenfortælling af gangen i den jødiskepåske haggadah. Det er tydeligt at

Kvarme fordet første ervelbelæst i

modernejødedom og for det andet selvhar været gæst ved et jødisk påske-måltid. Dernæst følger iførste afsniten gennemgang af påsken iJerusalempå Jesu tid, hvor der besvares spørgs-mål som: Hvordan så Jerusalem ud på

Jesu tid? Hvor mange var tilstede i

Jerusalem under påskefesten? Hvadsiger rabbinerne om taksten for over-natning i Jerusalem osv.?

Andet afsnit gennemgår lesu sidstepåske dag for dag. Der er samlet etstort materiale fra jødiske kilder, dersom baggrundsstof giver den enegode pointe efter den anden i læsnin-gen af evangelieteksterne. lnddelingener taget fra Markusevangeliet, men dergøres hyppigt udblik til de andre evan-gelier. lqen besvares spørqsmål som:Hvordan har det været lor en pilgrimat stige op fra Jeriko til Jerusalem? Hvil-ke associationer har det givet for enjøde at overvære palmesøndagsopto-

H

get? Hvilken rollespillede figentræet i

den 1ødiske traditi-on? Hvad skrrlle manegentlig betale i tem-pelskat og hvordanvar forholdeneomkring vekselerbor-dene? Hvem var san-hedrinet, der dØmtejesus osv. osv.?Det sidste afsnit dan-ner en perfekt afslut-ning på det bibelske oghistoriske materiale i deto forgående afsnit. Hergives for det første enkort liturgi med salme-sang og bibellæsningertil hver dag i påskeugen.

Dernæst gives der en detalieret gen-nemgang af, hvordan vi i dag kan fejrepåske i lyset af de jødiske traditioner.Den forslåede liturgi er hentet fra denmessianske menighed i Fliaskirken i

Haifa.

Jeg er ganske enkelt imponeret over,hvordan denne bog formår at foreneteoloqisk oq historisk indsigt medbibelsk indlevelse og hengivelse. Det1Ørste understreges af talrige henvisnin-ger til jødisk baggrundsmateriale, etgodt noteapparat og en afsluttende lit-teraturliste. Det andet kommer ikke ale-ne til udtryk i den afsluttende liturgiskedel, men også i den historiske gennem-gang, hvor den inderste nerve i lidel-seshistorien hele tiden får lov til at spillemed. Kvarmes bog kan derfor på detvarmeste anbefales til fx daglige medi-tationer igennem påskeugens 8 dage.

Morten Hørning-Jensen

-A-X-FT SRADIO OG TV

Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis informerer om

mrssron blandt jøder og lormidler kend-skab til messianske jøders vilkår

Redaktør: Kaj KjærHansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske lsraelsmissionNørregade 14

6070 Christiansfeldrft.74 56 22 33Giro 3 05 45 00

Teqninqen boq po pitho\en el ltogmcnl meder \Iili\Ii\k uæ llonkereL al to \lpnbukke ovPn-over en løve. Træet i midten fotestiller formentlig livstræet et ofte onvendt symbol fot

of Sydlondet/Teman og hons oshero".lndskrifterne behøver ikke at angive toforskellige guder, men kan forstås som

en påmindelse om den ene iahves tra-ditionelle forbindelse til Sydlandet (Es

63,1 Hab 3,3). lndskriftens forfatter,der ikke kommer fra Sydlandet, har til-bedt Sydlandets jahve i sit hlemland,og påkalder nu på dette sydlige punktsom Airud er, beskyttelse fra Sydlan-

dets Jahve til en medrejsende i Syden

lfølge denne forklaring, kan "oshero"nævnt i udtrykket "Johve of Sydlondet/-Teman og hons oshera" referere lil elspecifikt afgudsdyrkelsesobjekt i lsrael,

ikke nødvendigvis i Samaria, eller iuda.Eller det kan referere til ethvert ashera-

kultobjekt, og dermed indikere, at forpersonen som skrev denne frase, varashera altid forbundet med lahve oghans kult.

Blandingstro på bibelsk tidEt argument mod denne konklusionkunne være, at det ser rnærkeligt ud atvelsigne nogen ved Jahve og hans kult-obiekt, i stedet for ved to guddomme,nemlig en gud og gudinde. Nogle af

dalidens mennesker har sandsynligvisogså anset asherakultobjektet som en

manifestation af gudinden Ashera, som

de troede var lahves hustru. I

(fortsot fra side 5)

afbildet med ansigtet vendt udad, fjer-krone, armene isiden, skæg og et gro-tesk udseende. Nogle gange havdehan oprejste dyreører og i det hele

taget et løveagtig udseende. Til tiderforekom han også med bryster og bry-stvorter eller som en kvinde. Alligevelindrømmer Beck, at Ariud repræsenta-tionen er anderledes end andre Bes-

fiqurer fundet i det vestlige Asien indtilnu. Det kunne skyldes kunstnernesklodsede facon, deres delvise ignoran-(e overfor hvordan man rædvanligvistegnede Bes eller et målbevidst forsøgpå at kombinere Bes og ikke-Bes sær-

træk.

Et argument mindreMan kan altså ikke bruge tegningernepå krukken til at fastlægge oversættel-sen af'srth iindskriften. Heller ikke

tegningen på den anden side af kruk-ken, af et stilistisk træ flankeret af tostenbukke oven over en løve, og som

sandsynligvis forestiller Ashera eller en

ashera, kan bruges til oversættelsen afordet'srth. Der er således ikke nogenvægtige argumenter for at oversætte'srth med "hons Ashero".

3 muligheder5å bliver oversættelsesmulighe-derne:" Ho n s helligdom ", " hons Ashe ro -typequdinde = hons hustru" og "hons oshe-

ro" alle teoretisk mulige oversættelser.Tvunqen til at vælge mellem de tre,vælger Maier enten "hons hustru" eller"hans ashera", for begge krukkers ved-kommende.

Svarer til Bibelens verdenSom belæg for oversættelsen "oihero"bruger han 1 Kong 14,i 5, der antyder,at der under Jeroboam I (ca. 93'l -9'10

f.Kr) blev fremstillet redskaber til dyr-kelsen af Ashera i Nordriget. I I Kong16,33 fortælles at Akab (ca. 874-853f.Kr.) lod en ashera opstille. At denneashera blev placeret i hovedstadenSamaria, slutter Maier af 2 Kong21 ,3.7; 23,6. 2 Kong

.10:25-28 fortæl-

ler at Jehu (ca. 841-81 3 f. Kr.) forsøgteat skatfe lsrael af med Ba'aldyrkelsenved at slagte alle Ba'al-tilbedere somblev lokkel til gudens tempel i Samarid,og ved at ødelægge templet og detsindhold. At det ikke lykkedes ham atblive Ba'aldyrkelsen kvit, vidner 2 Kong17,16.29-31 om. Var 'srh på indskrif-ten på den første krukke på Airud såle-

des en henvi:ning til denne ashera i

Samaria?

fahve og AsheraDette spØrgsmål leder frem til endnuet spørgsmå1, nemlig spørgsmålet omforholdet mellem indskrifterne "/ohveof Somorio oq hons ashero" og "Johve

Noter:

l. Beck, Pirhiya: The Drawingsfrom Horvat Teiman (KuntilletAjrud), i: Tel Aviv 9 (1982),pp.3-68

2. Hadley, Judith M: SomeDrawings and lnscriptions onTwo Pithoi from Kuntillet Ajrud,i: Vetus Testamentum 37(1987). pp. 180-21 3

Doing Archaeology inthe Land of the BibleA Bosic CuideAf John D.CunidBaker Books, 1999144 sider, Pris: USS l4.99

alt sammen let genkendeligt for denerfarne volontØr - på en hvilken somhelst udgravning i Palæstina. Og forfaGteren har da også selv gravet på Bet-saida - som bogens sidste kapitelhandler om. LL godl. ek)empel på teori-en ipraksis og samtidig en reklamefor udgravningen.

På sofabasis giver bogen et eminentindtryk af det seriØse, videnskabeligehåndværk, der bedrives på de bibelskesteder i Palæstina. Men det er indly-sende, at udgravningsvolontøren fårmest gavn af bogen. Med andre ord:Det er en håndbog for den praktiske

arkæologi. Jeg ville med glæde sendedanske volontører afsted med dennelille bog i lommen som udrustning tilen sommer fyldt med arkæologiskeoplevelser. Man kunne blot ønske, atder fandtes en lignende boq på dansk.På den anden side vil fagudtrykkene,som volontøren møder ifelten væreengelske. Det afhlælper bogen ved atpr;esentere små klummer, der forklarer

A Basic Cuide, ja, det kan man roligtkalde denne lille bog på 128 sider. For-fatteren har virtuost samlet essensen afmange store værkers viden.Bogen er opbygget særdeles pædago-gisk. Først beskriver forfatteren, hvadarkæologi er, dernæst dens hislorie i

Palæstina. Det følges op af et parkapitler om arkæologiens primæreobjekter de karakteristiske tells rundtomkring ilandet, d.v.s. deres indholdog historie. Derpå beskrives selvegraveprocessen, hvordan man gør, oghvad man skal være opmærksom på.

Udviklingen af bygninger og befæst-ninger gennem historien får også egetkapitel. De små fund, her især potte-skårenes indfiydelse på dateringen afde arkæologiske lag, gennemgår forfat-teren så kort, som det er muligt. Det er

faglige ord og begreber, side om side

med den løbende tekst. Således harman korte definitioner på det, somman ellers ville komme til at studseover. Bogen indeholder også gode illu-strationer og fotos fra forskelligeudgravninger. Men da alle fotos ersamlet midt i bogen, kunne jeg haveønsket mig, at disse henviste til desider, de er lænLl som illuslralion for.

Det er kun sket 6t sted.I stedet har man her tendens til at bla-dre for hurtigt forbi dem.Men alt ialt er det en anbefalelsesvær-dig bog - god at få forstand af og lysttil at grave!

Annette Wiuf Christensen

HaffiWÅ

fu-til

r du fået,w %w,

at vae remed?

Det er ved at være sidste chance,hvis du skal med på bibelarkæolo-giske udgravninger i år 2000.

Skynd diq at kontakte;Annette Wiuf Christensen

[86 19 0o 48]for tilmelding eller tilmeld digdirekte via SBAs hjemmeside:

[http : / /h ome 3.i net. tele.d k h bo -d k]

De er allerAllerede inden denneudgravningssæson for alvorer gået i gang, er der duk-ket nye spændende ting opaf jorden. I dette tilfældepå Betsaida, hvor arkæolo-gerne i begyndelsen af majfandt denne stele, som ervist til venstre. Denne nyestele er i form stort setmage til den, der blev fun-det på Betsaida i 1997 - oqsom blev omtalt i IEL 2199.

Den nye stele er fundetfå meter fra den anden - på den modsatte side af portrummet. Stelen date-res ud fra fundlag mm. iførste omgang til blot at være fra før Betsaida blevødelagt af assyrerne i 732 f .Kr..

Det bliver spændende at se, hvad der i øvrigt findes i de arkæologiskeudqravninqer i lsrael oq de øvriqe bibelske lande denne sommer. I

l=16

!ffi,geoo025 Israel - også for børn

J. og M.H. lensen 2.5-jun/10 d!:

026 Herodes - den store byghereM. ofl F. Markusselt I0 sep/B clg

027 lsrael, lordan og Sinai

N.J. Lang,rlahl I7 sep/|0 d!,

028 Festreise, lsrael og JordanA. og P Weber I 2-okt/11 cle

029 Konger i Israel

T. og l. B. Jensen 26-okt/ll clg

030 lulerundrejse - lsrael

Hans-Ole Bækgaard zt -dec/B clg

a 75922022www.felixrejser.dk

rÆs

lsrael er i centrum. TV og aviser inter-esserer sig for, hvad der sker i lsrael.

Med god grund! lkke blot fordi poli-

tik, kulur oq religion støder sammen i

lsrael, men først og fremmest fordilsrael er det folk og det land, Gud har

udvalgt som redskab til gennemføreL-

sen af hans frelsesplan.

Også ifremtiden vil lsrael stå icen-trum. Her skal der ske vigtige begiven-

heder i tiden frem til jesu g€nkomst.

En af de måder, DU kan holde dig ori-

enteret om lsrael på, er ved at læse

månedsbladet 'Ordet og lsrael'.

Læs bl.a. om:. Aktuelle nyheder fra lsrael. De bibelske profetier. Messianske iøder. Arkæologi. Nyt fra ordet og lsraels arbejde

iJerusalem og Tiberias

Ring og bestilOrdet og lsrael i dag

Er der noget om sagen?5BA har i samarbejde med Århus Kristne TvIavet en serie af udsendelser om Bibelen ogarkæologien. Nu kan denne serle på 22udsendelser erhverves som købevideo.

I\ et er blevet Lil mere end 1 I timer, hvor yderstI ltorno"t"ntu mennesKer strtter deres vrden trr

V radighed og krydrer den med gode illustratio-ner. Emnerne dækker det basale kendskab til arkæo-

logiens metoder, historiens forløb iCammel Testa-

mente, tematiske nedslag i Ny Testamente og selv-

følgelig en særlig omtale af de to hovedbegivenhe-der: Jul og Påske. Du kan altså hjemme i din stue fåserveret en masse viden om bibelsk arkæologi.

Videoserien på tre bånd kan købes for 298,- kr'ekskl. porto (Bestillingsfrist senest d. 1. september2000 hvorefter leverinq vil ske senest l. oktober).

Hvad er bibelsk arkæologi?Hvordan arbejder manarkæologisk?Patriarkernelsraelitterne i EgyptenUdvandringen fra EgyptenØrkenvandringenlndtagelsen af det forjættede landDommertidenKongetiden: 5aul, David og SalomoDet delte rige. NordrigetDet delte rige. SydrigetDet babyloniske eksil

Jesu fødsel

Jesu sidste påske

Jerusalem på Jesu tidHerodes den Stores eftermæleFund fra lesu tidDødehavsrullerne og QumranRomernes verdenMasadaPaulus' missionsreiser

lohannes Åbenbaring og de syv menigheder

1.2.

3.4.5.6.7.8.9.10.11.12.13.14.15.16.17.18.19.20.21.22.

dette gammelkendte problem måske kan løses. Derudo-ver må vi sige, at problemet ikke rokker ved budskabeteller ved det skete - samt at det ikke er et specifiktarkæologisk problem,

Send os din e-mail-adresse?Desværre kommer TEL kun 4 gange årligt. Derfor kan detvære svært rettidigt at få den information sendt ud tilmedlemmerne, som vi gerne vil have ud. Et tydeligteksempel er det indstik, der var i TEL 1/2000, hvor viinviterede til SBAs 10 års jubilæum. TEL var en uges tidforsinket og derfor kom informationen for sent ud. Vi vilderfor gerne lave en medlems-email-liste, som vi kan

bruge, hvis vi har brug for at sende tilsvarende informati-on ud. Den vil både kunne gå i stedet for den nu lukkedediskussionsliste, som 5BA har haft, og delvist kunneerstatte almindelige breve. Altså hurtig og billig informa-tion. Vi vil sørge for at opsætningen af listen på en enkelmåde sikrer, at den ikke bliver til virusspreder Send der-for din e-mail adresse (hvis du har sådan en) tilsba@israel.dk, så vil du høre fra os.

Bibelsk arkæologi på videoI de sidste par år har cand. theol. Annette W Christensenarbejdet på at producere en række udsendelser for ÅrhusKristne W om Bibelsk arkæologi. Disse udsendelser kannu købes på video (se onnoncen på side 1l). Benyt dig afchancen for på den måde at få saglig information og enhistorisk gennemgang af hele Bibelen. I

BIBELENSECEN KRONOIOCI

ARKÆOLOGISKEPERIODER

33OO f.KrÆLDRE BRONZE

2OOO f. KrMELLEM BRONZE

, c.2165-186O:. Patriarkernes tid

155O f.KrYNCRE BRONZE

c. 1875-1450:. lsraelitterne i Egypten

c- 14OO-l O3O:lndvandrings- og dommertid

12OO f.KrIERNALDEREN log ll(.t200 - 1000 & 1000 - s86)

c. lOO0: Kong David' c. 955: Salomos tempel

c. 722: Samarias fald

586 f.KrPERSISK TID

c. 586: lerusalems fald

. c. 586-537: Eksil i Babylon

c. 5t7 / 5251Hjemkomst fra eksilet

331 f.KrHELLENISTISK TID

63 f.KrROMERSK TID

, c, 7: lesu fødsel' c. 30 e.Kr: Jesus korsfæstes

HENVISNINCERTIL TEL 2,2OOO

Side 3,c. 1350:"Ashera denkaananæiskedronning"

side 3,c.9-800:"og lsraellitternes dyrkedeandre guder"

Side lO,(.800:"De er alleredegodt igang"

side 5,30. e.Kr.:"Civ kejseren,hvad kejserenser,.,"

nFr-tæE$l

135 e.Kr