Dan.Oversigtskort

Her vises landom-råder, byer ogandre geografi-ske lokaliteter,der er relevanteiforbindelsemed artiklernei dette TEL. Samada

Betel .

Jerusalem o

0 r0 20Hebron

selskab for Bibelsk ArkæologiRønneb.ervej '1, Alsleu 6800 Varde

TIT.:E Mail:lnternet:Bank:Norge:

7 526 9826adm@sba dk.dkwwwsba dk.dkSydbank konto 7920 1014 446Den norske Bank, 7877.06.93402

Redaktion:Knud W Skov (ansv. red.),Carsten Vang, Morten Hørning, Hartvig Wagner

Forsidefoto: L, .egl ,rd \o,dr qpt\ \td\lp d

Højde 2,5 cm. På seglet er indgraveret en mandmed et papyrusscepter ihånden, og på beggesider af ham star ordene "Tilhørende Abdi,Hoseas tiener". Se artiklen "Hebraiske segl" pa

side 8.

Lay-out:Vindum Crafik, wwwvindum.dk

Tryk:S.M.Olsens Bogtrykkerl, Holb.ek

Artikler iTEL dækker ikke nødvendigvis redak-tionens eller 5BA's synspunkterTEL sendes gratis til medlemmer af Selskab forBibelsk Arkaeologi-

Kontingent:Danske kr. 125,- / norske kr. '140,-

(For unge under 26 ar: 75,-).Medlemsskab tegnes ved henvendelse til SBA.

S€lrkabets bestyrelJe:. Lektor Cand. teol. Carsten Vang ({ormand),

lll.:8621 5404 . cv@sba-dk.dk

. Stud. teol., Morten Hørning-lensen,tlf.: 8610 9030 . mhj@sba-dk.dk

. overlæge vagn luhl lensen (forretningsfører og

kasserer), tll.: 7526 9826 . vjj@sba-dk.dk

. Cand. teol. Annette Wiuf Christensen(udgravningskontakt), llf .: 7365 222O .awc@sba-dk.dk

. Cand. teol. Knud W. skov (red. af TEL),

tlf.: 8668 5090 . kws@sba-dk.dk

. Stud. teol. Hans-OIe Bækgaard (lnformations_koordinator), tlf.t 861a 7946 ' hob@sba dk dk(kontaktes f or bestilling af informationsstanderog foredragsholdere)

O SBA og artiklernes forfattere.ved enhver form for eftertryk/citat skal kildeangives.

lssN 0905 - 5822Højdepunkter i denbibel-arkæologiske forskning

Assyriske dronningegrave

lndskriften "Davids hus" fra Dan

Hebraiske segl

Dødehavsrullerne

side 3

side 4side 6side 8

side I I

\ qlo""\_. Nlleve

1 \. \''6limtud (Ka a)i l*-" itu.'l^,',,_=*,] "+r,_a ,.6Marr--l \<

rYRrEr{ \,i

i

i otaN

)2

H ni,sv#,r:,*I:-:rAf Corsten Vong

Den første april sidste år festligholdt 5BA sit 1O-årsjubilæum i København. Da selskabet blev stiftet l.april 1990, holdt professor i nærorientalske sprogAlan Millard fra universitetet i Liverpool det fØrste

foredrag. Professor Millard har siden været gæste-

taler ved flere årsmøder, og flere artikler fra hanspen er blevet oversat og udgivet iTEL. Mange i

Danmark værdsætter Alan Millard højt for hans

evne til at fremstille arkæologiske fund og tolk-ninger på en pædagogisk måde og for hans mådeat lade arkæologien kaste lys ind over Bibelens ordog beretninger. Bestyrelsen i 5BA fandt det derfornaturligt at bede Alan Millard komme til Køben-havn til iubilæet for at holde en festforelæsningom nogle af højdepunkterne i den bibel-arkæolo-giske forskning, som har været i den ti-årsperiode,hvor 5BA har eksisteret. Til vor store glæde sagde

Alan Millard,a tak til at komme.De følgende fire artikler er en lettere bearbej-

det oversættelse af Alan Millards manuskript tilforedraget, som han venligst har givet til TEL medhenblik på offentliggørelse. Foredraget var ledsa-get af lysbilleder, hvilket gør, at manuskriptet tiltider f remtræder noget indholdsmættet.

AIan Millard indledteforedraget således:"Mine Damer og Herrer,ærede med-bibelarkæologer!

Det er en ære for mig at have fået invitation til attale ved dette jubilæumsårsmøde og også en op-muntring. Siden jeg holdt foredrag for jer den l.april '1990, er selskabet vokset, det har hjulpet stu-derende og andre til at tage del i udgravningsar-bejdet i MellemØsten, og det har skabt et godtkvartalsskrift. Der findes ikke noget tilsvarende i

Storbritannien! Jeg lykønsker jer med jeres lederes

entusiasme og jeres faste beslutning om at stimu-

lere dette forskningsområde. Jeg ser frem til atfølqe de næste ti års udvikling.

Når jeg er blevet bedt om at udvælge højde-punkter fra de sidste ti års forskning og fund, vil I

forstå, at dette bliver subjektivt. Andre vil vælgeanderledes. Men med det privilegium, som er ble-vet givet mig, har jeg valgt fire fund inden for om-råder, som jeg finder vigtige. Disse er de assyriske

dronningegrave, "Davids Hus" inskriptionenfraTel Dan, hebraiske segl og seglaftryk og endeligen tekst fra Dødehavsrullerne". I

Alan Millord, professor, Liverpool, Englond

#Sr#i'seeraveAf Alon Millord, professor, Liverpool, EnglondOversættelse: Knud W. Skov og Corsten Vong

lrakiske arbejdere, som var i gang med at rydde dele af Ashurnasirpals palads, assyrisk konge fra 884 -859 f.Kr., afdækkede også 3 gravkamre i 1988 og 1989. Colfkrigen, der fulgte, forhindrede grundigeundersøgelser og udgivelse af de bemærkelsesværdige skatte, der var fundet, selvom der var visse rap-porter i aviser og tidsskrifter, som gav et glimt af den assyriske rigdom, som gravene havde afslØret. For

nylig er flere fotografier og beskrivelser af gravene og en del af deres indholdblevet otfentliggjort.'

Det er almindelig kendt, hvordan de assyriske konger pralede afderes erobringer, deres krigsbytte og de tributter, der strømmede indi deres byer - sådan som det kan læses og ses af de tekster, de efter-lod sig på paladsmure som budskaber til samtiden, og som de skrevpå de tavler og prismer, som blev muret ind i bygningsfundamenter,for at kommende generationer kunne læse det. Dog kan det væresvært for os at forestille os omfanget af og pragten ved den royalerigdom, når vi ikke fysisk kan se den. Fundne skulpturer og reliefferviser noget af de kunstfærdigt udsmykkede klæder, armbånd oghalskæder, som konger og deres hotfolk har båret. Men med dettefund er konkrete eksempler blevet gravet frem.

Tre dronningerEn af de hvælvede grave rummede resterne fra 3 kongeligekvinder, som var hustruer til konger, der herskede i den sidstehalvdel af det 8. årh. f.Kr., Tiglat-Pileser lll, 5almaneser V ogSargon ll alle tre konger, som er nævnt i Eibelen.

Tiglat-Pileser lll: 2 Kong 15,19i 16,7-10;1 Krøn5,6; 2 Krøn 28,20 - og under navnet Pul: 2 Kong15,19; 1 Krøn 5,26.Salmaneser V: 2 Kong 1 7,3; 18,9.Sargon ll: Es 20,1 .

Nogle af de objekter, som var i gravene, bærernavnene på deres ejere, og 6n bliver identificeret udfra en inskription på en stentavle, som er placeret i enniche igravens væ9. Navnene på Tiglat-Pilesers dron-ning, Yaba'], og Sargons dronning, Atalya, er vestse-

Atsytetkongen Tiglol Pileset lll (745-727 l.L(.) olbldet pået kolktLentreliel i hons polods i Nimrod.

Tiglat Pilesers dronning Yobo)

mitiske, så disse tokvinder må værekommet tilAssyrien gennemdiplomatiske ægte-skaber eller somtribut fra en regentvedMiddelhavskysten.En anden gravrummede liget afen mand, og entredie indeholdtadskilliqe skeletter

alle fra slutning-en af det 8. årh. - selv om gravkammeret var ble-vet forberedt til en af Ashurnasirpals dronninger i

det 9. årh.

Kostbare genstande og smykkerSammen med ligene var der adskillige bronzekar ogandet udstyr, noget ibjergkrystal og etbemærkelsesværdigt antal guldtallerkner og smyk-ker. Der var også flade og dybe gulddrikkeskåle,

som således illustrerer de kar, som kendes fra relief-fer. De fleste er af assyrisk desiqn, men et fønikiskkar har et mØnster hentet fra Egypten med enkvinde, der svømmer i Nilen med fisk omkring sig

og en krokodille tæt pål En kvinde havde massiveguld ankelringe, som hver vejede

.lrlz kilo, mens

andre bar tunge armbånd med løvehoveder i

enderne, og to havde kroner lavet af guld-rosetter og granatæbler, med vingedeskytsånder i et net af ranker På mange afrelietferne ipaladserne bærer kongerne på

deres ansigter noget, der ser ud som arm-båndsure med blomster. Nu ved vi, atdette i virkeligheden er guldbånd medstore runde plader dækket af figurer af

skytsånder og "hellige træer" ifint cloison-n6 arbejde og indlagt med halv-ædelstene.

Disse skatte afslører en lille del af den rig-dom, som Assyrien havde samlet gennem et århun-drede eller mere, med erobringer, bytte og tribut-betalinger, herunder ting taget fra Samaria og beta-linger fra luda. lerusalem blev aldrig så mægtig somAssyrien. Men ifølge de bibelske beretninger var detekstremt rigt på Salomos tid. NimrudJundene giveret glimt af den pragt, som kunne findes ide palad-

ser, som tilhørte enhver rig konge i den gammeltes-tamentlige verden. I

Note1 M. Damerji, Cråber assyrischer Kdniginnen aus

Nimrud (lahrbuch des R<imisch-GermanischenZentralmuseums 45; Mainz 1998).Æ

ORDFORKTARINGtribut: skat, afgiftcloisonn6: fin emaljeteknik, hvor emaljefelternebegrænses af metalbånd.

t'Da,iftervids hus"'-

.fro DonAf Alan Millard, professor, Liverpool, Englond

Oversættelse: Hortvig Wogner

Udgravninger blev begyndt på Tel Dan (TellelQadi) i det nordlige lsrael i 1966, ogomfattende rester af jernalderbyen blevafdækket, herunder en byportl. Da istand-sættelsen blev foretaget i juli 1993, så dendengang ansvarlige arkæolog solstrålernebelyse indgraverede bogstaver på en ituslå-et sten i en sekundær mur.

Stenen blev snart identificeret som en del af en

stenstele beskrevet med bogstaver fra det aramais-

ke alfabet og en tekst på aramaisk. Fundet blevhurtigt offentliggiort. Forfatterne læste de seks

bogstaver BYTDWD som "Davids hus" og forstoddet som en hentydning til dynastiet, der herskede

i Juda'. Først blev fundet dateret til tidligt i det 9.

årh., men efter opdagelse af ydedigere to frag-menter sænkede arkæologen dateringen til sidste

halvdel af århundredet', en datering, som fore-kommer mig mere sandsynlig, og som nu er

alment accepteret.

Aramaisk sejrsmonumentlnskriptionen er langt fra fuldstændig, og ingen afde forskellige rekonstruktioner, som er foreslået, vil

kunne bruges som basis for historisk diskussion.Fragmenterne er værdifulde som brudstykker af etkongeligt aramaisk sejrsmonument, som kan

sammenlignes med andre aramaiske monumenterfra det 9. og 8. årh. f. Kr og med ammonitiskeinskriptioner og den berømte moabitiske Mesha-

stele (se TEL 3/2000). De rejser igen spørgsmålet:Hvorfor er lignende inskriptioner fra israelitiske ogjudæiske konger ikke fundet i Palæstina?

Overfladisk slutningHvis David og Salomo var mægtige og rige her-skere, som Bibelen beskriver dem, så ville de qan-

Froqmenterne of Tel Don stelen, hvor "kongen of Davidshus" nævne5 i beqyndelsen of linje ni.

ske sikkert, som nogle forfattere påstår, have efter-ladt sig større monumenter, og den kendsgerning,at der ikke er sådanne, må indebære, at de bibel-ske beretninger i det mindste er overdrevne. Deter imidlertid en for overfladisk slutning. Som iegandetsteds har gjort opmærksom på, er der i

Palæstina heller ikke fundet noget monument medinskriptioner rejst af en formidabel bygherre, hvis

værker stadig kan ses, nemlig Herodes den Store,

og han regerede næsten tusind år senere endDavid og 5alomo'!

I

l6

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis informerer om

m ssion blandt joder og formidlerkendskab til messianske joders vilkår.

Redaktor: Kaj Kjær-Hansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske lsraelsmissionNorregade 14

6070 ChristiansteldT]t.14 56 22 33Giro 3 05 45 00

R31

ISRAELSRE'SER ZOO1Ungdomsrejse 01-juY12 dg

Pout Erik Nørgaard

Kr. 7 .995Klassiskmini-rundrejse 16-sep/8dgGunvor og Erik NikolåjsenKr.9.995

Forsvundne inskriptionerjerusalem, alle tre kongers hovedstad, er blevetangrebet, ødelagt og genopbygget adskilligegange, måske mest omfattende af romerne i det2. årh. e.Kr Derefter har bygherrer ikke haftnogen interesse for gamle hebraiske inskriptioner,

men kun for blokke til bygningsværker, en

skæbne som mange gamle monu-menter har lidt. Manglen

på sten, som bærer

. Davids og Salomosnavne, fortæller os

intet om disse

kongers historiskeeksistens.

Stelen fra Tel

Dan skaffer os denfØrste gamle in-skription om Davidsdynasti uden forBibelen. De forsøg,nogle, særligt her i

København, hargjort på at kommeuden om dennekonklusion, virkersom en ensidig argu-mentation. Udtrykket"Davids hus" svarernøje til sprogbrugenpå aramaisk medparallel til assyrisk på

samme tid.

lndskriften fro Tel Don

er udførligt omtalt iTEL 2/juni 1994. a

Syrien, Jordan og Israel 27-sep/77 d9Lisbet og Enok Rønne Rasmussen

Kt. \9.475Højdepunkter i lsrael 25-sep/70 dg

Aase og Per WeberKr. 11.995KLassiskmini-rundrejse 14-okt/8dgAnn-Mari og Sten NielsenKr- 9-9q5Efterårstur 28-okt/10 dq

Tove og Jørgen Bloch JensenKr. 11.995Julerundrejse 20-dec/8 dg

Hans-0[e BækgaardKr. 10.495

Rekvirer uort katalog pås-r' 92 20 22 eller besøg os på

wwrfl.felixreiser.dk

Noter1 Se A. Biran, Biblical Dan (Jerusalem: lsraelExploration Society 1994)2 A. Biran & J. Naveh, ,,An Aramaic Stele

Fragment from Tel Dan", lsrael Exploration

Journal 43 (1 993), 81-98.3 A. Biran & J. Naveh, ,,The Tel Dan

lnscription: A New Fragment", lsraelExploration Journal 45 (1995), 1-1 8.4 "Solomon: Text and Archaeology", Palestine

Exploration Quarterly 123 (1991), 1 1 7-18 og"King Solomon in his Ancient Context" i L.

Handy, ed., The Age of Solomon (Leiden: Brill

1997) 30-53, isæt 4346.

ELlrutLtrE

Hebraiske seglAf Alon Millord, professor, Liverpool, EnglondOversættelse: lon Dolsten Sørensen

Gennem mere end hundrede år har forske-re og samlere haft interesse for de små ind-graverede sten, som var gamle hebraiskesegl. Da brugen af alfabetet spredtes iMellemøsten i tidlig jernalder, førte detmed sig, at man overtog den egyptiske skikmed at bruge et stempelsegl til at sikreeller godtgøre ægtheden af et dokument,fremfor at anvende <ylindersegl, som blevbrugt inden for den babyloniske kileskrifttradition,

Fra det tidlige 8. århundrede og fremefter skarhåndværkere ejernes navne på nogle segl samtidigmed - eller i stedet for - at de skar et billede elleret mØnster. Antallet af kendte hebraiske seql erforØget enormt i løbet af de seneste 50 år, pågrund af gravearbejde iforbindelse med alle slagsanlægsarbejder ilsrael og sørgeligt nok også på

grund af illegal jagt efter oldsager. Når sådannesegl kan sælges for tusinder af dollars, er det ikkeoverraskende, at arbejdslØse palæstinensere lederihærdigt efter dem.

Mange segl og aftrykEn israelsk forsker, Nahman Avigad, brugte mangeår på at lave en fortegnelse over vestsemitiskestempelsegl. Denne fortegnelse blev redigeret ogpubliceret i'1997 etler hans død.' lkke alle eregentlige segl, for ide senere år er store mængderaf små seglaftryk i ler kommet for en dag. På bag-siden har disse aftryk, kaldet bullae, ofte mærkerefter de papyrusdokumenter, som de engang for-seglede, men som nu for længst er forsvundet.Fortegnelsen indeholder i all l .217 numre, hvorafde 71 1 er klassificeret som hebraiske segl, mens

Hvordan opstår et seglaftryk, en bulla? De fær-digtskrevne papyrusruller blev oftest bundetsammen med et stykke snor En våd klump lerblev anbragt oven på knuden. Og seglet blevpresset ned i leret for at vise dokumentets ægt-hed og afsenderens identitet.

de andre er ammonitiske, aramaiske, edomitiske,moabitiske og fønikiske. Flere er dukket op sidenudgivelsen af fortegnelsen, således at antallet afhebraiske segl og bullae nu nærmer sig 1000.

Skrivekunstens udbredelseMed denne fortegnelse er den information, somflertallet af segl og aftryk kan give om oldtidenssamfund, gjort let tilgængelig. For det første børnævnes deres bidrag til studiet af skrivekunsten i

hverdagslivet i det gamle lsrael og Juda. SkØnt deter meget sandsynligt, at de mennesker, der ejedesegl, først og fremmest beskæftigede sig medadministrationen af kongeriget på en eller andenmåde, er antallet af segl meget betydeligt - selvom de er spredt over 150 år fra ca. 735 til 586f.Kr. Specielt når man sammenligner med antalletaf kendte indgraverede segl lra Assyrien ogBabylonien i den samme periode. Der findes hun-dredvis af kileskriftstavler og hundredvis af cylin-dersegl, men kun en lille procentdel af disse segleller aftryk bærer inskriptioner. Selvom der også ermange segl uden inskriptioner fra Palæstina i jern-alderen, er antallet af segl med inskriptioner impo-nerende, hvilket er et slående vidnesbyrd om skri-vekunstens udbredelse.

Dette illustreres godt af den store skat af bul-lae, som den israelske arkæolog Yigal Shilohudgravede i Davidsbyen i 1982, og som for øje-blikket forberedes til endelig publicering.' Kun fireaf de 49 bullae i dette fund var lavet medsegl, der ikke bar inskriptioner, og to afseglene havde været brugt to gange.Det betyder, at 43 segl med inskrip-tioner er repræsenterede idenne ene

t,/

samling af forseglinger fra papy-rusdokumenter.

Fiskale seglNylige publikationer harpåvist eksistensen af segl

ved rørende skat (kaldet fis-kale segl) i det gamle luda.Der er syv eksempler, som alleer repræsenteret ved aftryk i ler.

lnskriptionen på hver af dem

LcrklumD med \ealo[ltvl. Dpa hp6oi\ke-o* tel i tyder'Tithqenae |ko/ l\øn ot)!E*. - i.'- latam luda5 konqe". seglet er lille,GL\:

HSLY ptct(ltca er otoene vi ol.:--1A^ g. s.t rdclodt

I

i

Iå

begynder med et tal, som i fem til-fælde kan beskrives som et årstal. Talleneher er

.f 3, 19,2Q,21 og 26. De to andre eksem-

plarer begynder oqså med tal, ikke som cifre, mensom ord, nemlig: "l det tredje" og "l det tiende".Det er sandsynligt, at også disse betegner årForskellige stednavne følger tallene, og ordet "år"forekommer på de første tre, et med ordet "først"før navnet, derpå ordet "kongelig" (hebr.: lmlk).Hvis årene henviser til en konges regeringstid, til-hØrer de enten Hizkijas, Manasses eller Josijas tid,hvis det antages, at alle tallene falder inden for 6nkonges regeringstid. Palæografien siges at pege i

retning af kong Josija. lmidlertid kan adskillelsen aftallet og ordet "kongelig" måske betyde, at åreneskal henføres til et andet reqnesystem.

På det segl, som bærer ordene "l det tredje" føl-ger ordet lammekes, dvs. "for skatten". Ordetmekes bruges på bibelsk hebraisk kun om den delaf byttet fra Midian, som blev givet til Cud (4 N4os

31,37-41), så her er et nyt eksempel på dette orddesværre er dets brug gået tabt. Aftrykket af det fis-kale segl "l den tiende" er ikke komplet: Et person-

navn, lshmael, efterfulgte tilsyneladende stednav-net, og den sidste linje, som måske har indeholdtordet lammelek, mangler' Anderledes er aftrykketfor det 21. år, hvor dateringen er efterfulgt af nav-net lshmael og hans faders navn, Asaia.'Disse stortset anonyme segl giver ydedigere vidnesbyrd omorganiseret administration i Juda.

Segl fra embedsmænd og kongerSegl, der nævner titler på kongelige embedsmænd, udgør et mindretal blandt de hebraiskesegl, og på en endnu mindre del står ordet "tjenerfor" efter eierens navn og foran endnu et person-navn. Hvert af de sidstnævnte personnavne kan

identificeres med navnet på en konge af lsrael eller

Juda. Det giver en datering for disse segl og der-med også for den stil, som er karakteristisk for ind-graveringen og bogstaverne på seglene.

Tegning ofoftrykket frakong Akoz' segl.Akoz' for lotamsnovn er skroverel.ortlene blev adskilclL med ptikker.

Det samme bidrag yder de to kongelige segl, somnu er kendt fra bullae: et tilhørende "Akaz, søn af

Jotam, konge af Juda"'og et tilhØrende "Hizkiia,søn aI Akaz, konge af luda". Hizkijas segl er beva-ret i to aftryk, hvor inskriptionen danner en cirkelrundt om en vinget skarabæ." Det kongelige segls

funktion kendes fra historien om Nabots vingård(1 Kong 21,8) og også fra historien om Ester (Est

3,10.12; 8, 8.10). Nu kan vi se, at et sådant seglmåske kun bærer en inskription, eller den har en

inskription og et mønster. Den sidste type var alle-rede kendt fra et seglaftryk fra en konge af Edom.Med mindre andre eksempler dukker op, kan viikke afgøre, om skarabæen var standard for kon-gelige segl, der blev brugt i bestemte sammen-hænge, sådan som det var tilfældet iAssyrien,hvor et billede af konqen, som dræber en løve,

udqiorde det kongelige stempel i mere end 200 år )

Ordforklaringbulla (flertal bullae): aftryk fra et segl i denvåde lerklump over knuden på en snoromkring et sammenrullet papyrusdokument.fiskal: noget, der vedrører skat og afgift.palæografi: videnskab om gammel håndskrift.skarabæ: plastisk billede af en bille formet i

sten eller andet materiale. Stammer fra egyp-tisk kunst og vandt derfra stor udbredelse oganvendelse som segl, smykke og amulet.

g-\

Konq Hizkiios seqloftryk med teksten:"Tilhørende Hizkija (son of) Akaz ludoskonge". Størrelse: co. 1 cm idiometer.

Tegning af kong Hizkijos segloftryk.Midt iseqlet er en bille med vinger(skorabæ), som skubber en kugle.

Mpllem hillen\ vinoet \tor ardeL vhdh' e lubnh).

fra midten af det 9. århundrede. De

mange forskellige assyriske eksemplerviset at kongelige embedsmænd i

Assyrien kunne anvende det assyriske

kongelige segl, hvor nogle af stenene kun

havde billedet, mens andre havde navnet oqtitlerne på en bestemt konge.'SkØnt seglet var enmeget personlig ejendom, sadan som historienom Juda og Tamar og Højsangen viser (1 Mos 38,

18.25-26; l'øjs 8,6), kan vi derfor ikke være sikrepå, at de to segl fra luda rent faktisk blev brugt afde konger, som er nævnt på seglet. Fundet af

disse to seqlaftryk er dog et velkomment samtidigtvidnesbyrd fra disse to kongers eget land omderes regering. I

Noter1 N. Avigad & B. Sass, Corpus of West SemiticStamp Seals (Jerusalem: lsrael Academy 1997).2 N. Avigad and B. sass, s. 167-68; Y Shoham,

"Hebrew Bullae from the City of David", Eretz

lstael 26 (1999) [F. M.Cross festskriftet], 151-75(på hebraisk).3 R. Deutsch, Messages from the Past. Bullae

from the Time of lsaiah Through the Destruction

of the First Temple. Shlomo Moussaieff Collectionand an Up-to-Date Corpus (Archaeological CenterPublications; Tel Aviv-laffa 1999), 137-43, ff.97-101.4 R. Deutsch & M. Heltzer, West SemiticEpigraphic News of thel st Millennium BCE

(Archaeological Center Publications; Tel Aviv-Jaffa

1999),64-68.5 R. Deutsch, Messages from the Past, 61-63.6 samme, og F. M. Cross, "King Hezekiah's Seal

Bears Phoenician lmagery", Biblical Archaeology

Review 25.2 ('1999), 42-45. 60.7 S. Herbordt, Neuassyrische Glyptik des 8.-7,h.v. Chr unter besonderer Beriicksichtigung derSiegelungen auf Tafeln und Tonverschliissen,(State Archives of Assyria Studies 1; Helsinki1992).

LÆS "Ordet og lsrael"lsrael er i centrum. TV og aviser interesserer sig for,hvad der sker i lsrael. Med god grundl lkke blotfordi politik, kulur og religion støder sammen i

lsrael, men fø$t og fremmest fordi lsrael er detfolk og det land, Cud har udvalgt som redskab tilgennemførelsen af hans f relsesplan.

Også ifremtiden vil lsrael stå i centrum. Her skal de.ske vigtige begivenheder itiden frem til Jesu gen-

komst.

En af de måder, DU kan holde dig orienteret omlsrael på, er ved at læse månedsbladet 'Ordet oglsrael'.

Læs bl.a. om:r Aktuelle nyheder fra lsrael. De bibelske profetier. Messianske jøder. Arkæoloqi. Nyt fra ordet og lsraels arbejde

i Jerusalem og Tiberias

Ring og bestilOrdet og Israel i dag

r.|o

Et eneståendedokument blCIndtDødehavsrullernelAf Alon Millord, professor, Liverpool, Englond

Oversættelse: Poul Nyborg og Corsten Vong

I 19a4 fik offentligheden for første gangkendskab til en interessant tekst fra Qum-ran. Den var rekonstrueret af fragmenterog blev af udgiverne kaldt "MiqsatMa'aseh Ha-Torah", forkortet MMT (pådansk: "Udvalg af Lovens Gerninger"). 10år senere offentliggiorde Elisha Qimron oglohn Strugnell deres officielle udgave afdenne tekst med omfattende noter ogkommentarer'. De havde identificer€tstykker af 6 forskellige manuskripter afværket (4Q394-399), 5 skrevet på læder,ligesom størstedelen af Dødehavsrullerne,og 1 skrevet på papyrus i en lidt mere kur-siveret håndskrift end de andre 5. lngenaf kopierne er komplette.

Om rituel renhedDet største håndskrift begynder med ordene:"Dette er nogle af vore regler", hvorved denintroducerer en mængde forordninger omkringrituel renhed i forskellige situationer, særligtangående Jerusalem og templet. Som f.eks.:"Hunde bør ikke bringes ind i den hellige lejr,

for de kunne finde på at spise nogle af benenefra tlemplet mens] kødet (fra ofrene) stadig erpå dem. For Jerusalem er den hellige leir, og deter det hellige sted, som Han har valgt ud af allelsraels stammer, fordi jerusalem er hovedet foralle lsraels leire" (tekst B 58-62). Værket sluttermed et udsagn om forfatternes renhed og ret-færdiqhed samt en formaning om at følge derespåbud for derved at erhverve sig Cuds velviljeog undgå hans forbandelser, "for dit eget bedsteog for lsraels" (tekst c).

Streng fortolkning af Lovenlndholdet af denne skriftrulle har forbindelse mednogle af de grundlæggende Iæresætninger ogprincipper, der har været gældende i den menig-hed, som ejede skriftrullerne. Den rummer en

meget stringent lære, der følger Lovens bogstave-lige betydning. Dermed adskiller den menighedenfra hovedstrØmmen i den tidlige jødedom. Dennelære findes der eksempler på i andre skriftruller fra

Qumran, hvoraf Tempelrullen er særlig bemær-kelsesværdig.

De læremæssige afgørelser er iadskillige sager

blevet nedfældet for at imødegå en anden grup-perings slandpunkter. Denne anden grupperingbliver ikke identificeret, men standpunkterne blevsenere forsvaret af rabbinske lærere, sådan somMishnah oq Talmud beskriver dem. F.eks. kunneen renset spedalsk først erklæres ren efter solned-gang på den foreskrevne dag, siger MMT (tekst B71-72; jfr. 3 Mos 22,7). Mishnah fortæller os,

hvordan rabbinerne modsatte sig dette stand-punkt og energisk fastholdt, at der ikke var nogengrund til at vente med at erklære den spedalske

ren til efter solnedgang.

Rent og urentEn af de for et moderne menneske mest besynder-lige forskrifter i hele MMT drejer sig om væske,

der bliver hældt fra 6n beholder over i en anden(tekst B 55-58). Logisk nok bliver den rene væske,

som løber ned i et rituelt urent kar, urent; men tilvores forbløffelse lyder kendelsen her, at "væske-

strømmene adskiller ikke det urene fra det rene,

fordi væsken, der løber ned og væsken, der er i

beholderen, er det samme, er 6n samlet væske". )

11 t_

< Det er det samme som at sige, at urenheden fradet urene kar bevæger sig op imod væskestrøm-men og gør den rene beholder, som væsken kom-mer fra, uren. Det forlyder i Mishnah, den tidligstesamling af rabbinske tolkninger, at dette var ensaddukæisk lære, som blev modsagt af rabbinerne(traktaten Yadaim 4,7). Udsagnet er så mærkvær-digt, at en velorienteret forsker i det 19. århundre-de kunne kommentere det med ordene: "det kankun have været skrevet for al gØre nar, for saddu-kæerne ville bestemt ikke være enige i ... at'strå-len' skulle erklæres for uren, når den løb, fra etrent kar ned iet urent"r. Nu viser MMT os imidler-tid, at dette virkelig var et standpunkt, der blevtaget seriøst før år 70 e.Kr.!

Et brev?MMT er karakteristisk i sin stil. Det er formet somen henvendelse fra 6n gruppering til en anden, ogsamtidig har den opmærksomheden rettet moden tredje gruppe, som er uenig. Først kaldte udgi-verne af MMT skriftet for et brev på trods af atder manglede både en indledning, som kunnehave givet oplysninger om adressat og afsender,og enhver form for hilsen, sådan som det normaltvar praksis for breve'. De afsluttende formaninger i

dokumentet kunne passe både til et brev og tilandre slags dokumenter Desværre har vi ingenhebraiske breve fra den tid. Det nærmeste, vikommer, er korte personlige beskeder så som debreve, der er forbundet med Bar Kochba og hansoprør imod romerne i år 132-35 e.Kr. Derfor er

Qumran-bebyggelsen, set fra luften. Her blev monge ofD ødehavsteks te rn e formode n tlig f rem s till e t.

der intet grundlag, som man kan foretage direktesammenligninger på.

Anderledes end andre skrifterAfstanden mellem skriftrullerne, især MMT, ograbbinernes opførsel, sådan som den fremgår afde kendelser, som vi har citeret ovenfor, rækkerlængere frem, helt frem til selve eksistensen afdokumentet. MMT eksemplificerer præcis det,som rabbinerne normalt forbød ved lov.

Det rummer en lærers nedfældede kendelser i

en bog, og det går videre end lovene for templetog den hellige by, som vi kender dem fra Qum-ranskrifter som Tempelrullen, og længere end for-skrifterne for menigheden i Menighedshåndbogenog Damaskusdokumentet, også med hensyn tildets personlige stil. Det første af disse tre andre

Qumrandokumenter (Tempelrullen) er karakterise-ret ved guddommelig tale; kendetegnende for detandet dokument (Menighedshåndbogen) er detsanonymitet, og det tredie (Damaskusdokumentet)har ial væsentlighed en upersonlig form.

MMT derimod er skrevet fra "os" til " jer" , oqden refererer til nogle andre "dem". Vendingersom "vi går ud fra" eller "efter vores mening", "visiger" (tre gange), "vi giver", "vi anerkender", "vihar skrevet" forekommer. Der er inqen mærkbarnuance, der dikterer brugen af "vi anerkender"frem for "vi siger", og udgiverne oversatte dembegge med "efter vores mening". Om dette er enenkel persons røst eller dækker over en gruppesholdninger, kan diskuteres. Den rolle, somRetfærdighedens Lærer spillede i samfundets histo-rie, kunne tyde på, at det var en enkel persons

rØst, men forskellige overvejelser peger på, atdokumentet præsenterer synspunkterne hos enmindre gruppe, som er knyttet til eller anført afham'.

Talt med en indre autoritetlkke desto mindre udtaler MMT sig om omdisku-terede emner uden at henvise til, at den får støttefra eksterne autoriteter. Det holder sig simpelthentil Skriften og tolker den. Der er ingen påberåbelseaf tidligere lærere, hverken ved navne eller vedhenvisning til en traditionskæde, sådan som detsker i adskillige rabbinske tekster. Det forventes aftilhørerne, at de anerkender rØsten i skriftet som

rTT

en røst, de bør adlyde. Dog er dokumentet ikkeen række forordninger, men mere et forsøg på atdemonstrere forfatterens overlegenhed med hen-syn til læren. Dette kommer klart til udtryk i denafsluttende sektion: "Vi har skrevet til jer om nogleaf lovens gerninger, som vi mener er til gode forler og jeres folk, for vi har s[e]t, at I har visdom ogindsigt i loven" (tekst C 26-28). Den gruppe, derbliver skrevet til, er hverken i direkte opposition tilafsenderne eller, måske, helt på deres side.

Forholdet til LovenLigesom mange andre af Dødehavsrullerne hvilerMMT på Torahen. Den er ikke en omskrivendeoversættelse, som forklarer teksten vers for vers,og heller ikke en kommentar, der afdækker, hvor-dan Skriften skal forstås og anvendes i den nuvæ-rende, anderledes tidsalder. Den falder snarere indunder kategorien "lov" eller "regulativer for retadfærd" (kaldet halaka). Forfatterne til MMT for-udsætter kendskab til den hellige tekst; der citeres,hentydes og parafraseres jævnligt. Der refereresspecifikt til Skriften med udtryk som "der står skre-vet", eller lignende vendinger a la "som det stårskrevet", sådan som vi kender det fra den hebrais-ke Bibel selv og fra andre skriftrullef. Det er densamme fremgangsmåde, somNy Testamentes forfattere harbrugt for at henvise til Skriften,og MMT afslører således de he-braiske ord, som modsvarer degræske udtryk, der anvendesved citater fra CammelTestamente'.

Religiøse instrukserFor at fastsætte, hvilken slags

tekst MMT er, må vi se den i etlidt bredere perspektiv. Camalielog religiøse ledere efter ham i

Jerusalem sendte igennem det1. og det 2. århundrede instruk-ser ud til Jødiske menigheder,både indenfor Det Hellige Lands

'l/,'

En of de co. 850 Dødehovstekster,sam blev fundet mellem 1947-56. Deter ikke den i ortiklen omtolte MMT.Det nederste manuskript er et uddrogof den berømte Esqiosrulle, der blevfundetihulel.

grænser og udenfor, f.eks. i Babylonien og i

Medien. De få eksempler, der er bevaret isenereværker, er korte direktiver uden yderligere forkla-ring eller skrifthenvisninger, som kunne underbyg-ge deres krav. De er ganske vist meget anderledesend MMI men de viser os, at breve blev sendt fra6n menighed til en andeno.

Selvom vi ikke kender til nogen hebraisk tekstfra den herodianske periode, som kan sammen-liqnes med MMT, har udqiverne bemærket visseligheder med hensyn til form imellem MMT ognogle af Ny Testamentes breve. De fleste af NTs

breve er nemlig en særlig type breve, som ikkeindeholder nogen personlig meddelelse, men erformaninger og råd sendt til grupper af menne-sker, nemlig til kirkerne iKorinth, Rom, Kolossæ,etc. Det er nærliggende at sammenligne medPaulus' 1. brev til Korintherne. Her imødegårPaulus visse menneskers forestillinger om, hvor-dan man kan opføre sig i kirken, og han sættersin autoritet op mod dem, som ønskede at gåderes egne veje. Begge skrifters forfattere intro-ducerer et nyt emne med et sammenfaldendeudtryk på hebraisk og på 9ræsk, hvilket kan gen-gives som "hvad angår..." (we ap al i MMT ogperi de tån hos Paulus).

ct," / i:l-'.å#

< MMT og lesu Iærel\4ere interessant for denne undersøgelse er detimidlertid at sammenligne med en anden typemateriale fra 1. århundrede, nemlig evangeliernesgengivelser af Jesu lære. Bjergprædikenen indehol-der de mest åbenlyse eksempler. Matthæus citererher lesus for at sige: "l har hørt, at der er sagt tilde gamle ... lVen jeg siger jer ..." (Matt 5,21, jfr.w 27 -28. 31-32. 33-34. 38-39. 43-44)'. Det vardet standpunkt, som han tydeligt fremførte i al sin

undervisning, hvad enten han omformuleredeLoven, som i Matt 5, eller han modsagde jødiske

traditioner, som var blevet til for at beskytte folkimod at bryde Loven, men siden var blevet en

tung byrde, sådan som det står beskrevet i Mark7. Denne holdning fra lesu side ansporede deniagttagelse, som Markus anfører, " ... for han lærtedem som en, der har myndighed, og ikke som deskriftkloge..." (1,22). Markus kom også med denkommentar, at "folkeskaren hørte gerne på ham"(12,37).

lesus var tydeligvis ikke en lærer efter detnormale rabbinske mønster. Han levede ogunderviste ikke på 6t sted, han havde sin kredsaf disciple, men der var derudover en størregruppe af tilhængere og skarer, som - bliver detsagt flokkedes for at høre ham tale. Han udlag-de Skriften og anvendte den på den aktuellesituation, ligesom farisæerne og forfatteren/for-fatterne til MMT gjorde det. Men hans lære varikke koncentreret om detaljer i Loven og densanvendelse, sådan som deres lære var det. Hans

ord omhandlede bredere og dybere aspekter afvor handlemåde over for Cud og over for men-nesker: han kom "for at opfylde Loven" (Matts,17).

Et andet forhold til lesu læreblandt disciplene?Hvis lesu lære ivirkeligheden befinder sig på etandet plan iforhold til rabbinernes sædvanligepraksis, betyder det så ikke, at de metoder, som

hans tilhængere brugte for at bevare og at sprededenne lære, også fulgte en anden vej? Det erværd at lægge mærke til, at hans disciple ikke

spredtes efter hans død, ej heller gav sig til atfølge en anden lærer elier blev uafhængige, sådan

som rabbinernes disciple g1orde det. De holdt fastved deres sammentømrede gruppe og udvidededen''. Kunne nogle af dem, som hørte ham tale,

og som så ham hjælpe de svage, have skrevethans ord ned og have noteret sig, hvad de lagde

mærke til? De, som kom fra jødiske sammenhæn-ge, ville have været fortrolige med regelmæssige

læsninger fra autoritative tekster i synagogerne.De kunne derfor uden videre have givet sig til atlæse det, som måtte fremkomme om ham, som

de regnede for "større end Moses", og som defulgte.

Tidlig nedskrivningI en anden undersøgelse har jeg påvist den omfat-tende udbredelse af skrivekunsten i det førsteårhundredes Palæstina, mangfoldigheden i skrive-materialer og skriftformer, og de mange forskelligeomstændigheder, under hvilke folk skrev". De fles-

te Ny Testamente forskere, som arbejdede i det20. århundrede, har tillagt den mundtlige tradi-tion en overordentlig stor vægt, når de skulle be-gynde at afdække, hvordan evangelierne blev dan-net. Men dette udgangspunkt er forfellet. 5am-tidige dokumenter fra Qumran har afsløret enstørre variation inden for jødiske kredse, end mantidligere har troet.

Hvornår disse tekster først blev skrevet ned, ved

vi ikke. lngen af manuskripterne blandt Dødehavs-rullerne rummer nogen dato, og der er ikke nogenmåde, hvorved vi kan identificere nogen af demsom en forfatters personligt skrevne manuskripteller en kopi, som han har godkendt. Vi kan imid-lertid citere den jødiske forsker 5hemarjahu Talmonskonklusion vedrørende Damaskusdokumentet:"Hvis disse taler virkeligt kan tilskrives lRetfærdig-hedensl Lærer, kan vi med stor sindsro formode, attalerne blev skrevet ned næsten samtidig med eller

kort tid efter, at de blev fremført mundtligt". Ogidet han bemærkede den omhyggelige behandling,som man gav manuskripterne iQumran, fortsattehan med at udtale, "og ibetragtning af Lærerens

enestående position imenigheden og den uhyrevægt, som medlemmerne tillagde hans lære, er detindlysende, at hans udtalelser blev samlede og skre-

vet ned, mens hans endnu levede". Talmon formo-dede også, at MMTs tekst stammede fra en voksbe-

lagt tavle (pinax, en skrivetavle)r'], svarende til hvad

en anden jødisk forsker tidligere havde foreslået om

Jesu udsagn.

Skrivekunstens udbredelse i NTEvangelierne selv bevidner, hvordan skrivemateria-le var umiddelbart tilgængelig: Da Zakarias bad

om en lille tavle for at kunne skrive sin søns navn,

var den iet at få fat på (Luk 1,63), og i lignelsenom den uærlige godsforvalter anmoder forvalteren

,-ttt

skyldnerne om straks at skrive i deres gældsbeviserog ændre dem (Luk '16,6'7).

lesu tilhængere ogtilhørere omfattede folk af forskellige professioner,

som kunne skrive, skatteopkrævere, otficerer, som,

hvis de ikke selv kunne skrive, havde sekretærer.

Johanna, som var hustruen til en højtståendeembedsmand hos Herodes Antipas (Luk 8,1-3), oguden tvivl andre unavngivne hofmænd ogembedsmænd i både den indfødte og den romer-ske administration ville have været vant med skri-

vekunsten sammen med de skriftkloge, farisæere

og medlemmer af Synedriet.

Samtidige notater og evangelierneDet vil være absurd at forestille sig, at nogen afdisse skulle gå omkring med en papyrusrulle, pen

og blæk for at nedfælde en omrejsende prædi-kants ord. Omvendt kan det sagtens lade sig gøre

at forestille sig, at nogle af dem åbnede de notes-bøger, som de havde med sig til deres dagligegøremå|, måske hængende ved bæltet, og kradse-

de nogle af de slående udsagn ned, som de netophavde hørt. Eller de skrev en sammenfatning af,

hvad de havde erfaret, mens det endnu var ifriskerindring''. Det, som ieg argumenterer for, er, atman havde nedskrevne notater af individuelleudsagn eller af en samling udsagn, og af beret-ninger om bemærkelsesværdige hændelser Detbetyder ikke, at evangelisterne begyndte at formeevangelierne, mens Jesus stadigt levede, men atnoget, måske meget, af deres kildemateriale forelåi nedskrevet form fra den periode, og at det i sær-

lig grad gælder beretninger om Jesu eneståendelære og gerninger.

Skrivekunsten i dagligdageni MellemøstenMan kan her sammenligne med papyri fn del føt-ste århundrede e.Kr., som har overlevet i Egypten.Officielle optegnelser var tilgængelige for konsul-tering. Det ses bl.a. deraf, at der ifru Babathaspapirer, en 1ødisk kvinde fra det tidlige andet årh.,bliver henvist til referatet fra et møde i Petras

byråd. Det ses også af en episode, hvor veteran-soldater havde deres egne kopier af papirer, somvar vigtige for dem.

En anden gruppe tekster, som øste af lignendekilder, er den samling papyri, der kendes som De

Alexandrinske Martyrers Akterr'. De græske ind-byggere i Alexandria sendte udsendinge for ind-trængende at anmode om genindførelsen af detbyråd, som keiser Augustus i sin tid havde afskaf-

fet. Andre tekster, som omtaler disse appeller,afslører en så dybtgående anti-romersk modvilje,at det fik nogle borgere iAlexandria til at gøre så

megen modstand mod kejserne, at de blev hen-rettede. lgen andre papyri, som har med desamme emner al gØte, h måske forbindelse meddisse Akter De er dog kontorfrembringelser snare-

re end litterære skrivelser. I 6t tilfælde rummer deøjensynligt en notits med henvisning til den doku-mentliste iarkiverne, hvorfra den blev kopieret.

De ufuldstændige optegnelser om de gange,hvor indbyqqerne fik foretræde for kejserne ogderes agenter for at fremlægge deres sag, sådan

som vi ser det i De Aleksandrinske Martyrers Akter,

synes i al væsentligt at være historiske, fordi deøser af officielle rapporter ligesom disse andre pa-

pyri. De bliver omskrevet inden for en delvist fiktivramme og bliver formet med et tilsyneladendepropagandistisk formå1. De blev skrevet tæt på

den tid, som de beskriver. Noqle af dem kan have

været pamfletter, som gik fra hånd til hånd som

en slags nyhedsblad.Produktionen af disse papyri hørte op, da byrå-

det blev genetableret i slutningen af det andet år-

hundrede. En ledende papyrusforsker kommentere-de en bestemt tekst, der var udformet på baggrundaf begivenhederne i år '18-19 e.Kt og skrevet kortefter begivenheden. Han funderede over, om denqentagne forekomst af sætningen "skaren råbte" i

teksten og ievangeliernes skildring af retssagen

mod Jesus kunne være "troværdigt vidnesbyrd om,at der kort tid efter begivenhederne var private for-tællinger om Jesu domfældelse i omløb"".

En ny forståelse afevangeliernes tilblivelseHvis ieg har brugt mest tid på at tale om dennesærlige tekst fra Dødehavsrullerne, beder jeg omoverbærenhed. Den har været genstand for minopmærksomhed over mange år, fordi ieg vil hæv-

de, at den ændrer hele vores måde at gå til ned-skrivningen af lesu ord og gerninger på. Hvis deter således, at nedskrevne beretninger om demblev foretaget allerede, mens han levede, og atdisse blev givet videre til evangelisterne, er sand-

synligheden for, at de er nøiagtige, større, endhvis der er tale om traditioner, som har væretoverleveret mundtlig gennem tre eller fire årtier.Hvis bibelsk arkæologi kan hjælpe med at vise tro-værdigheden af evangelisternes portræt af Jesu

karriere, så vil det bestemt være dens stØrste for-t,eneste. I [se noter næste side] >

T5r,

NotewI Det følgende afsnit er taget fra min undersøgelseReading and Writing in the Time of lesus (Sheffield:

Sheffield Academic Press 1999).

2 Qumran Cave 4. V. Miqsat Ma'ase Ha-Torah

(DJD X; Oxford: Clarendon Press 'i994).

3 E. Schrirer, A History of lhe lewish People in theAge of Jesus Christ ll. 2 ( Edinburgh: T. & I Clark;

2. eng. udg.l890) 36, n 96; kommentaren er fastholdt i den reviderede engelske udgave, Schtirer,bind ll (1979) 410, n 31 .

4 D. Pardee, Handbook of Ancient Hebrew Letters(Chico: Scholars Press 1982).

5 Se j. Strugnells diskussion i Qumran Cave 4. V(DjD X), 1 1 6-2r .

6 Se C. Brooke, "Luke-Acts and the Qumran Scrolls:

The case of MMT", i: C.M. Tuckett (udg.), Luke's

Literary Achievement (lournal for the Study of theNew Testament. Supplements 1 16; Shetfield: Shef-

field Academic Press I 995), 72-90 (89); samme, "TheExplicit Presentation of Scripture in 4QMMT", i: M.Bernstein, J. Carcia Martinez and l. Kampen (udg.),

Legal Texts and lssues, 67-88 (70-71).

7 I.A. Fiumyet, "The Use of Explicit Old Testament

Quotations in Qumran Literature and in the NewTestament", New Testament Studies 7 (1960-61),297-333, genopltykt iJ.A. Fitzmyer, Fssays on thesemitic Background of the New Testament(London: Geoffrey Chapman 1971), 3-58.

8 Hvad teksterne angår, se 5.D. Sperling, i: D.

Pardee, Handbook of Ancient Hebrew Letters, 183-96; K. Beyer, Die aramåischen Texte vom TotenN4eer, (Cdttingen; Vandenhoeck & Ruprecht 1984),359.

9 M. Weinfeld bemærkede denne lighed i en dis-

kussion, da MMT første gang blev giort offentlig

,t 16

kendt, i: A. Biran (udg.), Biblical Archaeology Today(jerusalem: lsrael Exploralion Sociely 1985), 430;en yderligere kommentar kan ses hos l. Kampen,"The Sectarian Form of the Antitheses within theSocial World of the Matthaean Community",Discoveries in the ludean Desert 1 (1994), 338-63(343-s7).

l0 P Alexander lagde vægt på dette isin "Oralityin Pharisaic-Rabbinic judaism at the Turn of theEras", i: H. Wansborough (udg.), lesus and the OralCospel Tradition (Journal for the Study of the NewTestament. Supplements 64; Sheffield: SheffieldAcademic Press 1991), 159-84 (163).

I l Sml. note 1.

12 5. Talmon, "Oral Tradition and Written Trans-

mission, or the Heard and the Seen Word injudaism of the Second Temple Period", i: lesus andthe Oral cospel Tradition, 1 21 -58 (1 58, 148).

l3 Den teori, at Mattæus skrev noter, som hanlagde til grund for sit evangelium, bliver fastholdtaf R.H. Cundry The Use of the Old Testament in St.

lvlatthew's Cospel (Leiden: E.). Btill 1967), 182-83.

14 H.A. Musurillo, The Acts of the Pagan Martyrs(Oxford: Clarendon Press 1954). Med hensyn tilandre papyri, se E.C. Turner i: E. Lobel og E.C.

Turner (udg.), Oxyrhynchus Papyri XXV (London:

Egypt Exploration Society i 959), 102-12 (ff. 2435)og PJ. Parsons i Oxyrhynchus Papyri 42 (London:

Egypt Exploration Society 1974), 69-76 (nr. 3020,3021).

l5 5e E.G. Turner, Greek l\y'anuscripts of theAncient World, (revideret og udvidet udgave ved

PJ. Parsons; lnstitute for Classical Studies BulletinSupplement 46; London: lnstitute for Classical

Studies 1987), nr. 57 (P.Oxy 25.2435) og samme,Creek Papyri (Oxford: Clarendon Press 1968), 151.