Hebraiske seglAf Alon Millord, professor, Liverpool, EnglondOversættelse: lon Dolsten Sørensen

Gennem mere end hundrede år har forske-re og samlere haft interesse for de små ind-graverede sten, som var gamle hebraiskesegl. Da brugen af alfabetet spredtes iMellemøsten i tidlig jernalder, førte detmed sig, at man overtog den egyptiske skikmed at bruge et stempelsegl til at sikreeller godtgøre ægtheden af et dokument,fremfor at anvende <ylindersegl, som blevbrugt inden for den babyloniske kileskrifttradition,

Fra det tidlige 8. århundrede og fremefter skarhåndværkere ejernes navne på nogle segl samtidigmed - eller i stedet for - at de skar et billede elleret mØnster. Antallet af kendte hebraiske seql erforØget enormt i løbet af de seneste 50 år, pågrund af gravearbejde iforbindelse med alle slagsanlægsarbejder ilsrael og sørgeligt nok også på

grund af illegal jagt efter oldsager. Når sådannesegl kan sælges for tusinder af dollars, er det ikkeoverraskende, at arbejdslØse palæstinensere lederihærdigt efter dem.

Mange segl og aftrykEn israelsk forsker, Nahman Avigad, brugte mangeår på at lave en fortegnelse over vestsemitiskestempelsegl. Denne fortegnelse blev redigeret ogpubliceret i'1997 etler hans død.' lkke alle eregentlige segl, for ide senere år er store mængderaf små seglaftryk i ler kommet for en dag. På bag-siden har disse aftryk, kaldet bullae, ofte mærkerefter de papyrusdokumenter, som de engang for-seglede, men som nu for længst er forsvundet.Fortegnelsen indeholder i all l .217 numre, hvorafde 71 1 er klassificeret som hebraiske segl, mens

Hvordan opstår et seglaftryk, en bulla? De fær-digtskrevne papyrusruller blev oftest bundetsammen med et stykke snor En våd klump lerblev anbragt oven på knuden. Og seglet blevpresset ned i leret for at vise dokumentets ægt-hed og afsenderens identitet.

de andre er ammonitiske, aramaiske, edomitiske,moabitiske og fønikiske. Flere er dukket op sidenudgivelsen af fortegnelsen, således at antallet afhebraiske segl og bullae nu nærmer sig 1000.

Skrivekunstens udbredelseMed denne fortegnelse er den information, somflertallet af segl og aftryk kan give om oldtidenssamfund, gjort let tilgængelig. For det første børnævnes deres bidrag til studiet af skrivekunsten i

hverdagslivet i det gamle lsrael og Juda. SkØnt deter meget sandsynligt, at de mennesker, der ejedesegl, først og fremmest beskæftigede sig medadministrationen af kongeriget på en eller andenmåde, er antallet af segl meget betydeligt - selvom de er spredt over 150 år fra ca. 735 til 586f.Kr. Specielt når man sammenligner med antalletaf kendte indgraverede segl lra Assyrien ogBabylonien i den samme periode. Der findes hun-dredvis af kileskriftstavler og hundredvis af cylin-dersegl, men kun en lille procentdel af disse segleller aftryk bærer inskriptioner. Selvom der også ermange segl uden inskriptioner fra Palæstina i jern-alderen, er antallet af segl med inskriptioner impo-nerende, hvilket er et slående vidnesbyrd om skri-vekunstens udbredelse.

Dette illustreres godt af den store skat af bul-lae, som den israelske arkæolog Yigal Shilohudgravede i Davidsbyen i 1982, og som for øje-blikket forberedes til endelig publicering.' Kun fireaf de 49 bullae i dette fund var lavet medsegl, der ikke bar inskriptioner, og to afseglene havde været brugt to gange.Det betyder, at 43 segl med inskrip-tioner er repræsenterede idenne ene

t,/

samling af forseglinger fra papy-rusdokumenter.

Fiskale seglNylige publikationer harpåvist eksistensen af segl

ved rørende skat (kaldet fis-kale segl) i det gamle luda.Der er syv eksempler, som alleer repræsenteret ved aftryk i ler.

lnskriptionen på hver af dem

LcrklumD med \ealo[ltvl. Dpa hp6oi\ke-o* tel i tyder'Tithqenae |ko/ l\øn ot)!E*. - i.'- latam luda5 konqe". seglet er lille,GL\:

HSLY ptct(ltca er otoene vi ol.:--1A^ g. s.t rdclodt

I

i

Iå

begynder med et tal, som i fem til-fælde kan beskrives som et årstal. Talleneher er

.f 3, 19,2Q,21 og 26. De to andre eksem-

plarer begynder oqså med tal, ikke som cifre, mensom ord, nemlig: "l det tredje" og "l det tiende".Det er sandsynligt, at også disse betegner årForskellige stednavne følger tallene, og ordet "år"forekommer på de første tre, et med ordet "først"før navnet, derpå ordet "kongelig" (hebr.: lmlk).Hvis årene henviser til en konges regeringstid, til-hØrer de enten Hizkijas, Manasses eller Josijas tid,hvis det antages, at alle tallene falder inden for 6nkonges regeringstid. Palæografien siges at pege i

retning af kong Josija. lmidlertid kan adskillelsen aftallet og ordet "kongelig" måske betyde, at åreneskal henføres til et andet reqnesystem.

På det segl, som bærer ordene "l det tredje" føl-ger ordet lammekes, dvs. "for skatten". Ordetmekes bruges på bibelsk hebraisk kun om den delaf byttet fra Midian, som blev givet til Cud (4 N4os

31,37-41), så her er et nyt eksempel på dette orddesværre er dets brug gået tabt. Aftrykket af det fis-kale segl "l den tiende" er ikke komplet: Et person-

navn, lshmael, efterfulgte tilsyneladende stednav-net, og den sidste linje, som måske har indeholdtordet lammelek, mangler' Anderledes er aftrykketfor det 21. år, hvor dateringen er efterfulgt af nav-net lshmael og hans faders navn, Asaia.'Disse stortset anonyme segl giver ydedigere vidnesbyrd omorganiseret administration i Juda.

Segl fra embedsmænd og kongerSegl, der nævner titler på kongelige embedsmænd, udgør et mindretal blandt de hebraiskesegl, og på en endnu mindre del står ordet "tjenerfor" efter eierens navn og foran endnu et person-navn. Hvert af de sidstnævnte personnavne kan

identificeres med navnet på en konge af lsrael eller

Juda. Det giver en datering for disse segl og der-med også for den stil, som er karakteristisk for ind-graveringen og bogstaverne på seglene.

Tegning ofoftrykket frakong Akoz' segl.Akoz' for lotamsnovn er skroverel.ortlene blev adskilclL med ptikker.

Det samme bidrag yder de to kongelige segl, somnu er kendt fra bullae: et tilhørende "Akaz, søn af

Jotam, konge af Juda"'og et tilhØrende "Hizkiia,søn aI Akaz, konge af luda". Hizkijas segl er beva-ret i to aftryk, hvor inskriptionen danner en cirkelrundt om en vinget skarabæ." Det kongelige segls

funktion kendes fra historien om Nabots vingård(1 Kong 21,8) og også fra historien om Ester (Est

3,10.12; 8, 8.10). Nu kan vi se, at et sådant seglmåske kun bærer en inskription, eller den har en

inskription og et mønster. Den sidste type var alle-rede kendt fra et seglaftryk fra en konge af Edom.Med mindre andre eksempler dukker op, kan viikke afgøre, om skarabæen var standard for kon-gelige segl, der blev brugt i bestemte sammen-hænge, sådan som det var tilfældet iAssyrien,hvor et billede af konqen, som dræber en løve,

udqiorde det kongelige stempel i mere end 200 år )

Ordforklaringbulla (flertal bullae): aftryk fra et segl i denvåde lerklump over knuden på en snoromkring et sammenrullet papyrusdokument.fiskal: noget, der vedrører skat og afgift.palæografi: videnskab om gammel håndskrift.skarabæ: plastisk billede af en bille formet i

sten eller andet materiale. Stammer fra egyp-tisk kunst og vandt derfra stor udbredelse oganvendelse som segl, smykke og amulet.

g-\

Konq Hizkiios seqloftryk med teksten:"Tilhørende Hizkija (son of) Akaz ludoskonge". Størrelse: co. 1 cm idiometer.

Tegning af kong Hizkijos segloftryk.Midt iseqlet er en bille med vinger(skorabæ), som skubber en kugle.

Mpllem hillen\ vinoet \tor ardeL vhdh' e lubnh).

fra midten af det 9. århundrede. De

mange forskellige assyriske eksemplerviset at kongelige embedsmænd i

Assyrien kunne anvende det assyriske

kongelige segl, hvor nogle af stenene kun

havde billedet, mens andre havde navnet oqtitlerne på en bestemt konge.'SkØnt seglet var enmeget personlig ejendom, sadan som historienom Juda og Tamar og Højsangen viser (1 Mos 38,

18.25-26; l'øjs 8,6), kan vi derfor ikke være sikrepå, at de to segl fra luda rent faktisk blev brugt afde konger, som er nævnt på seglet. Fundet af

disse to seqlaftryk er dog et velkomment samtidigtvidnesbyrd fra disse to kongers eget land omderes regering. I

Noter1 N. Avigad & B. Sass, Corpus of West SemiticStamp Seals (Jerusalem: lsrael Academy 1997).2 N. Avigad and B. sass, s. 167-68; Y Shoham,

"Hebrew Bullae from the City of David", Eretz

lstael 26 (1999) [F. M.Cross festskriftet], 151-75(på hebraisk).3 R. Deutsch, Messages from the Past. Bullae

from the Time of lsaiah Through the Destruction

of the First Temple. Shlomo Moussaieff Collectionand an Up-to-Date Corpus (Archaeological CenterPublications; Tel Aviv-laffa 1999), 137-43, ff.97-101.4 R. Deutsch & M. Heltzer, West SemiticEpigraphic News of thel st Millennium BCE

(Archaeological Center Publications; Tel Aviv-Jaffa

1999),64-68.5 R. Deutsch, Messages from the Past, 61-63.6 samme, og F. M. Cross, "King Hezekiah's Seal

Bears Phoenician lmagery", Biblical Archaeology

Review 25.2 ('1999), 42-45. 60.7 S. Herbordt, Neuassyrische Glyptik des 8.-7,h.v. Chr unter besonderer Beriicksichtigung derSiegelungen auf Tafeln und Tonverschliissen,(State Archives of Assyria Studies 1; Helsinki1992).

LÆS "Ordet og lsrael"lsrael er i centrum. TV og aviser interesserer sig for,hvad der sker i lsrael. Med god grundl lkke blotfordi politik, kulur og religion støder sammen i

lsrael, men fø$t og fremmest fordi lsrael er detfolk og det land, Cud har udvalgt som redskab tilgennemførelsen af hans f relsesplan.

Også ifremtiden vil lsrael stå i centrum. Her skal de.ske vigtige begivenheder itiden frem til Jesu gen-

komst.

En af de måder, DU kan holde dig orienteret omlsrael på, er ved at læse månedsbladet 'Ordet oglsrael'.

Læs bl.a. om:r Aktuelle nyheder fra lsrael. De bibelske profetier. Messianske jøder. Arkæoloqi. Nyt fra ordet og lsraels arbejde

i Jerusalem og Tiberias

Ring og bestilOrdet og Israel i dag

r.|o