TEL udgives af Selskab for

Bibelsk Arkæologi (SBA)

September 2004

15. årgang

3Et spadestik dybere i Bibelens verden

www.sba-dk.dk

Johannes Døbers dåbshule?Siloa Dam fra Jesu tid fundet

I dødens og mørkets landKrig i det antikke Israel

2

I dødens og mørkets land side 3Johannes Døbers dåbshule? side 12Anmeldelser side 13Siloa Dam fra Jesu tid fundet side 14Redaktørens square side 16

Indholdsfortegnelse

TELudgives af

Selskab for Bibelsk ArkæologiPaghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø

Tlf.: 7512 9021E-Mail: adm@sba-dk.dkInternet: www.sba-dk.dkBank: Sydbank konto 7920-1014 846Norge: Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion:Morten Hørning Jensen (ansv. red.),Hartvig Wagner (red. sekr.)Knud W. Skov, Carsten Vang

Forsidefoto: En assyrisk soldat samler hoveder tiloptælling sammen med resten af krigsbyttet. Fraen frise i Sydvest-paladset i Nineve.Foto: © Michael Holford

Layout: Corpo Lab, Herning

Tryk: Reklametryk, Herning

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter.

TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Kontingent:Danske kr. 145,- / norske kr. 160,-(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-).Kontingent opkræves via PBS først på året.Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

Selskabets bestyrelse:• Cand. theol. Klaus Vibe (formand),

tlf.: 8612 0037 · kv@sba-dk.dk• Ph.d.-stipendiat, cand. theol.

Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk

• Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører og kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk

• Datamatiker Jens Bertel Nykjær,tlf.: 8674 0918 · jbn@sba-dk.dk

• Stud. theol. Jacob Bank Møller,tlf.: 8615 3402 · jbm@sba-dk.dk

• Cand. theol. Stine Ramati (information mm.), tlf.: 3297 6747 · sr@sba-dk.dk

© SBA og artiklernes forfattere.Ved enhver form for eftertryk/citat skal kildeangives.

ISSN 0905 - 5827

Jerusalem

ISRAEL

JUDA

Jord

an

Khirbet el-Maqatir

Ænon

GenesaretSø

0 10 20 30 40 50 60 km

Ein Kerem

Azeka

Død

ehav

et

Salem

MOAB

LakishMakkeda?

Aro'er

Arnon

GILEAD

BASHAN

Bethania

OversigtskortGeografiske lokaliteterrelevante i forbindelse med artikler i dette TEL.

SYRIEN

ASSYRIEN

BABYLONIEN

PERSISKEGOLF

Damaskus

Jerusalem

Lakish

Babylon

NineveNimrudKhorsabad

Tigris

Eufrat

0 400 km

Qarqar

ISRAEL

JUDA

UmmaLagash

Ur

I dødens og

3

Af adjunkt, Ph.D. Jens Bruun Kofoed, København, Dansk Bibel-Institut & Aalborg Universitet

Det 20. århundrede blev et af de blodigste århundre-der i verdenshistorien. Aldrig før er så mange men-nesker omkommet i krig. Alligevel har vi så svært vedat sætte os ind i det krigssprog, som ofte præger deantikke tekster og især præger de gammeltestament-lige beretninger. Vores hukommelse er kort. Det erblot et par generationer siden, Vesteuropa oplevededen sidste verdenskrig. Alligevel fylder freden og for-drageligheden så meget i vores nuværende samfund,at vi næsten kommer til at smile, når far eller bedste-far fortæller om mørklægningsgardiner og ratione-ringsmærker. Hvor hukommelsen er kort, kan arkæo-logien imidlertid netop komme os til hjælp. Detarkæologiske materiale fra den gamle Orient er fyldtmed vidnesbyrd om, hvordan man førte krig, hvorfor– og hvem det gik ud over. Sådan er det, fordi krigfyldte så meget i den tid.

I denne artikel skal vi se krigen fra hhv. magtha-vernes og befolkningens side for til sidst at sætte detind i et gammeltestamentligt perspektiv. Med andreord: Hvorfor førte man krig? Hvordan påvirkede detmanden på gaden? Hvordan knytter GammelTestamente til ved krigen?

Krigens årsagerDer er mange konkrete årsager til, at antikkens kong-er drog i krig. Som regel havde kongerne mindst en

I dødens og mørkets land– krig i det antikke Israel

af tre overordnede begrundelser: at udvide territori-et; at sikre magten eller for at vise sin status i områ-det.

Del og herskSituationen i de store imperier i antikken kan imoderne tid vel bedst sammenlignes med situatio-nen i det tidl. Sovjetunionen. Da brugte en stærk rus-sisk centralmagt i Moskva ved hjælp af del-og-hersk-princippet deportationer og militær tilstedeværelse tilat holde sammen på et etnisk meget sammensatimperium. Selvom Sovjetunionens sammenbrud formere end ti år siden skabte 15 nye stater, er der sta-dig snesevis af ikke-russiske folkeslag i selve Rusland.Her må Kreml som bekendt føre direkte kolonikrigmod ét af dem, tjetjenerne, og krigen i Tjetjenien ermåske den blodigste og mest ødelæggende konflikt iEuropa siden 2. verdenskrig.

Et multietnisk AssyrienFor kongerne i det neo-assyriske imperium (934-610f.Kr.) var problemet i bund og grund det samme.Imperiet strakte sig på et tidspunkt over 1000 km fraden Persiske Golf til Middelhavet og var så stort, atdet ikke udelukkende kunne styres af en fjern central-magt i de assyriske hovedstæder Kalah (Nimrud),Dur-Sharrukin (Khorsabad) og Ninive. For at holde

sammen på det etnisk sammensatteimperium, foretog man deportationerog vilkårlige administrative opdeling-er. Det delte nogle folkegrupper midtover og bragte dem sammen medandre etniske grupper. Ved på denmåde at blande etniske grupper medindbyrdes modstridende interesser,blev centralmagten tilsvarende stær-kere. Samtidig indsattes lydkongereller guvernører i de pågældendeområder som centralmagtens for-længede arm. Når revolter og kon-flikter alligevel opstod, så havde manen stående hær, som til enhver tidkunne sættes ind.

ANATOLIEN

SYRIEN

ASSYRIEN

BABYLONIEN

EGYPTEN

MIDDELHAVET

PERSISKEGOLF

Damaskus

Samaria

Jerusalem

Lakish

Babylon

Assur

KarkemishNineve

NimrudKhorsabad

Assyrien ca. 800 f. Kr.

Assyrien ca. 730 f. Kr.

Assyrien, da det var størst ca. 650 f. Kr.

Tigris

Eufrat

Eufrat

Nile

n

0 400 km

4

Krig i rigets yderkantPå samme måde som i det gamle Sovjetunionen vardet ikke overraskende i periferien, de fleste revolteropstod. Jo længere væk fra centralmagten manbefandt sig, desto større oplevede man chancen forat rive sig løs. Af samme grund var felttog et fastpunkt i den politiske kalender i den gamle Orient.Hvert forår blev hæren sendt af sted til den del afimperiet, hvor der var størst behov for at sikremagten og markere kongens status som overho-ved. De kongelige assyriske annaler og senere debabyloniske krøniker er stort set opremsninger af,hvordan det gik på disse felttog. Fund af tekstermed korrespondance mellem centralmagten ogdens lydkonger og guvernører vidner om denkomplicerede logistik i forbindelse med disse felt-tog.1

Den assyriske hær var i det 8. århundrede påmellem 150.000 og 200.000 mand. Alene beho-vet for proviant til både soldater og dyr krævedenøje planlægning på forhånd.2 Så længe hærenbefandt sig i sikrede områder, fungerede fødelini-erne. Så snart man kom ind i fjendeland, måtte manleve af, hvad landet og byernes forrådskamre bød.Det er f.eks. forklaringen på, at hæren til tider erobrede byer uden strategisk betydning. Man havde simpelthen brug for deres forråd.

Til sammenligning anslås den egyptiske hærunder farao Ramses II (1300 f.Kr.) at have talt over100.000 mand. De senere persiske hære talte mellem200.000 og 1.000.000 mand. I 853 f. Kr. stødtekong Akab af Israel i forbund med en række andrekongedømmer sammen med assyrerkongenShalmanesers hær ved Qarqar. Ved den lejlighedbidrog Akab ifølge Shalmanesers optegnelser på densåkaldte Kurkh stele med 10.000 soldater og 2.000vogne til koalitionsstyrkerne. Selvom koalitionsstyrkensamlede omkring 60.000 mand, var den israelitiskehær altså i sig selv bare en dråbe i havet sammenlig-net med disse centralmagters hære.3

Felttogenes nødvendighed.Set fra magthavernes side var krigsførelsen altså endel af den realpolitik, som måtte føres, for at imperi-et kunne overleve. Uden den skræk og rædsel, somde årligt tilbagevendende felttog spredte, kunneman simpelthen ikke statuere de eksempler, som for-hindrede andre i at gøre oprør. Et liv i provinsen varderfor i mange henseender et liv i dødens og mør-kets land, et liv i konstant frygt for det næste felttog.

Tidlig grænsekrigEt tidligt eksempel på krig som svar på krænkelse afterritorium er slaget mellem Lagash og Umma, hvorkongen af Lagash, Eanattum (2450-2400 f.Kr.), for-søgte at tilbageerobre det omkringliggende land.Konflikten er beskrevet på den såkaldte “Vulture

I dødens og

Vulture-stelen, der viser soldater-ne med hjelme, skjolde og spyd. Foto: © Reunion des MuséesNationaux

stele” (“vulture” = grib), som viser Lagash’ sejr (sebillede). Stelen fortæller, at konflikten begyndte,fordi Umma krænkede en gammel grænsedragning,og giver et ganske godt indtryk af, hvordan det fore-gik. Ridende forrest i sin vogn leder kongen sine sol-dater i krig. Senere afbildes han gående sejrrigt sam-men med sine soldater over fjendens lig. På et af bil-lederne bærer soldaterne hjelme (måske af læder),spyd og store rektangulære skjolde.4

Israel og Juda i krigszonenEftersom Israel og Juda ikke bare befandt sig i perife-rien af det neo-assyriske imperium, men også på denmeget strategiske vej mellem Mesopotamien ogEgypten, kan det ikke overraske, at området ofte fikbesøg af både den assyriske og egyptiske hær!Zoomer vi yderligere ind på Israel og Juda, skal manikke læse længe i de gammeltestamentlige tekster,før man bliver klar over, at når Israel og Juda ikkekæmpede mod en ydre fjende, så kæmpede de modhinanden! Perioder med fred i det antikke Israel måaltså betegnes som den berømte undtagelse, derbekræfter reglen!

En kugle for pandenDet arkæologiske materiale giver også et ganskegodt billede af, hvordan man førte krig i jernalderen.Soldaterne var udstyret med en form for rustning,der dækkede hele kroppen. Den var lavet af læderpåsat små skelagtige metalstykker, først af bronze ogsenere af jern. På hovedet bar de en hjelm, derkunne være af enten læder eller metal. I håndenhavde de et skjold, der bestod af en træramme –senere også en jernramme – overtrukket med læder.

5

Deres våben kan inddeles i tre kategorier efter denafstand, de var beregnet til. Til brug i nærkamp brug-te de dolke, sværd (både lige og krumme), spyd, køl-ler og økser. Skulle de ramme en fjende lidt længerevæk, brugte de kastespyd og lanser, som var stærkenok til at gennemtrænge en rustning. Til kamp pålang afstand havde de slynge og buen som våben. Iforbindelse med assyrerkongen Sankeribs angreb påLakish i 701 f. Kr. blev der skudt med pile og sten afbåde Sankeribs soldater og af indbyggerne i Lakish.Ved udgravningen af Khirbet el-Maqatir 15 km nordfor Jerusalem er der blevet fundet slynge-sten fra ca.1400 f. Kr. i næsten alle squares (udgravningsområ-der). Disse slyngesten har ikke været småsten! Ste-nene var ofte så store som tennisbolde og blev slyng-et af sted over en distance på op til 375 meter meden fart på 90 km/t.5 Selvom krudtet ikke var opfundeti senbronzealderens og jernalderens Israel, var detaltså alligevel muligt at få en kugle for panden!

Udover infanteri bestod de større hære også afjernvogne – antikkens tank! – og kavaleri. Vogneneblev trukket af 2-3 heste og var bemandet med enkusk, en bueskytte og senere også en tredje mand tilat holde skjoldet. Vognene kunne imidlertid kun bru-ges i det flade, åbne land, og skulle man kæmpe imere uvejsomt eller bjergrigt terræn, måtte manbruge kavaleriet. Rytterne brugte både bue og lansesom våben.

Våben i Israel/JudaVi har ingen grund til at tro, at hærenes sammensæt-ning var anderledes i Israel og Juda. De forskelligeenheder var naturligvis mindre end de tilsvarende iden assyriske hær. Både de gammeltestamentligetekster og det arkæologiske materiale vidner om, atIsrael og Juda havde de samme våben, som vi kenderfra den assyriske hær.

Før statsdannelsen var det sparsomt med skjoldog spyd i Israel, formentlig fordi filistrene havde ene-ret på at smede med jern. I Dom 5,7-8 står: “Indtildu, Debora, stod frem, stod frem som en moder i Israel,så man hverken skjold eller lanse hos de fyrre tusind iIsrael.”

Fra begyndelsen af kongetiden finder vi flere refe-rencer til våben af jern. GTs tekster refererer f.eks.over 400 gange til sværd i forskellige størrelser, ogberetningen om den venstrehåndede benjaminitEhud, der likviderer Moabs kong Eglon (Dom 3,12-20) vidner også om brugen af dolk på et tidligt tids-punkt. To hebraiske ord refererer en række steder tilmellemdistancevåbnene kastespyd og lanse, ligesomder er fundet en lang række spydspidser af bådebronze og jern i udgravninger. Blandt langdistance-våbnene er der massive vidnesbyrd om brug af bueog pil og slynge både i de gammeltestamentlige tek-ster og i det arkæologiske materiale. I Lakish er derfundet mere end 1000 pilespidser af jern fra

Sankeribs angreb i701 f.Kr., og næstenlige så mange stenfra slynger. I Dom20,16 beretter forfat-teren, at der blandtbenjaminitterne var“syv hundredeudvalgte mænd, dervar kejthåndede. Dekunne alle slyngemed sten og rammepå et hår uden atfejle.”

mørkets land

Antikkens tank – et fryg-teligt køretøj at møde forden almindelige soldat.Foto: © Michael Luddeniog Bible and Spade 16/4(2003)

Bronzespydspids fra Judæa, 300-100 f. Kr.Foto: © Bob Reis

Byernes forsvarsværker.Det gælder generelt for krig, at forsvaret er stærkere endangrebet. Det var også gældende for krigsførelse i jernalde-ren. Det vigtigste våben for en by under angreb – og densværeste forhindring for angriberne – var byens fæstnings-værk. Det bestod som regel af en bymur med tårne og enbyport, der var den ene-ste adgangsvej til byen. Byportenvar bred nok til, at en vogn kunne køre igennem og vardermed også befæstningens svage punkt. Af samme grundvar den naturligvis også stærkt bevogtet.

Der var ofte både en indre og en ydre mur. I byenLakish var der f.eks. en 3 meter bred ydre støttemur halvvejsnede af skråningen op til byen og en 6 meter bred indrebymur. Fra det 10.-8. årh. f. Kr. var mure af kasemat-typenden almindeligste bymur. (se billedet øverst s. 6) Den

Kasematmuren på Hasor. Foto: © BAR 25-2 (1999)

Luftfoto af ruinhøjen Lakish, som den ser ud idag. Assyrene satte deres massive angreb indved at bygge en kæmpe angrebsrampe opmod den dobbelte bymur. Selve rampen kanikke ses på dette luftfoto. Foto: © Pictorial Libary. www.bibleplaces.com

I dødens og 6

7

bestod af to parallelle mure, som var forbundet medkorte tværgående mure. Derved blev der dannet smårektangulære rum. Disse rum blev brugt til indkvarte-ring af soldater og til opbevaring, men undertidenblev de også fyldt med sten for at styrke muren.Allerede i det 9. årh. var kasematmurene nemlig ikkelængere stærke nok til at modstå fjendens angreb, ogderfor gik man efterhånden over til at bygge mure,der var mere massive, og som var bygget i forskudtesektioner, de såkaldte offset-inset walls.

At angribe en by.Fjendens angreb på disse fæstningsværker foregik itre faser. De befæstede byer var som regel byggetpå det højeste punkt på stedet. Derfor blev der førstetableret en angrebsrampe, som både soldater ogmaskiner kunne benytte. Dernæst brugte man desåkaldte belejringsmaskiner. De var ofte en kombina-tion af et mobilt tårn med bueskytter og en rambuktil at gennembryde bymuren. Somme tider gravedeman også tunneller for at få adgang til byen.

En af de bedst dokumenterede belejringer erSankeribs belejring og senere erobring af Lakish i701 f. Kr. Assyrerkongen lod nemlig udfærdige reli-effer af begivenheden til at hænge op i tronsalen isit palads i Ninive. Reliefferne viser (billedet nederst)hele 5 belejringsmaskiner på angrebsrampen og“slutter” deres nærmest levende fortælling med atvise, hvordan overlevende indbyggere fra byen bli-ver ført i eksil. Selvom det var en grusom affære, nårmuren faldt, og fjenden myldrede ind i byen for atslå den sidste modstand ned, så var det alligevel enundtagelse, at en hel bys befolkning blev slagtet.

Som regel blev de overlevende taget som fanger,deporteret og brugt som slaver til forskelligt lav-sta-tus-arbejde. Samtidig blev de svageste ladt tilbage iden ødelagte og plyndrede by. Da det stadig var

Et fremskudt forsvarstårn frabyen Lakish under angreb.På billedet, som kun udgør et lilleudsnit af Sankeribs frise fra belej-ringen af byen Lakish, ses assyris-ke rambukke, som hamrer løs pået fremskudt forsvarstårn i byenfor at få det til at falde sammen.Byens forsvarer beskyder deangribende med pile og slynges-ten og kaster brændende faklerned på rambukkene for atantænde dem. En assyrisk soldathælder vand på rambukkensspyd. Samtidig ses de overlevendefra slaget drage ud gennembyporten.Foto: BAR 27-1 (2001)

Angrebsrampen, som assyrerne byggede, kan stadiganes i ruinerne af det gamle Lakish.

mørkets land

8 I dødens og

sådan, at de belejrende soldater måtte leve af, hvadlandet bød, var afgrøder og forrådskamre i de om-kringliggende ubefæstede landsbyer som regel ogsåødelagt. Det betød, at dem, der slap for deporta-tion, sjældent var heldigere end dem, der måtte gå ieksil.

Slagtet uden skånselFor de assyriske konger var krigen først og fremmestnoget, de “havde folk til”, og som de sjældent selvvar personligt involveret i. For den menige soldat ogmanden på gaden var krigen af indlysende grundeanderledes konkret. Selv om assyrerne normaltdeporterede deres krigsfanger i stedet for at dræ-bedem, var en belejring og et nederlag alligevel enrædselsfuld affære. Under belejringen måtte denfjendtlige hær plyndre både marker og forrådskamreomkring den befæstede by for at få mad.

Samtidig viser de ovenfor omtalte relieffer fraSankeribs belejring af Lakish 701 f. Kr., at tusinder afbåde civile og militære liv gik til spilde under selvebelejringen. Dertil kommer de skånselsløse nedslagt-ninger og utallige voldtægter, som var en del af

dagsordenen i for-bindelse medselve erobringen.Når hæren vendtenæsen hjemadmed de langerækker af krigs-fanger, måtte deefterladte så levemed konsekven-serne af fjender-nes hærgen:mangel på føde,mangel på kvalifi-ceret arbejdskraft,invalidering, split-tede familier og –for kvindernesvedkommende –de svangre resul-tater af soldater-nes voldtægter.

En klage til guderneAt det var sådan indbyggerne i de erobrede byeroplevede krigen, ved vi fra de såkaldte “citylaments” byklager, som udgør en egen genre i dengamle Orient. Det betegner en række tekster, hvorbyens skytsgudinde optræder som det klagendesubjekt på den nødlidende befolknings vegne.6 I entidlig tekst fra det 3. årtusind f. Kr. klager byen Ur’sskytsgudinde Ningal til de højere guder over denelendighed, som byens fald har medført:

Klagesang fra Jerusalem

I Det Gamle Testamente finder vi en klage, der for-mentlig er skåret over samme læst som disse gamlesumeriske og akkadiske byklager. Det er klagesange-ne over den nød og elendighed, som Jerusalems faldtil babylonerne i 587 f. Kr. medførte. Til forskel fra desumeriske og akkadiske byklager er det i de gammel-testamentlige imidlertid ikke en skytsgud, men profe-ten Jeremias, der klager på sit folks vegne. Ellers ersammenligningen oplagt. Her et par eksempler frahenholdsvis Klagesangene 4,9-10 og 5,9-13:

De, der blev dræbt af sværdet, er lykkeligereend de, der dræbes af sulten,mens de ligger sårede hen,fjernt fra markens afgrøde.Med egne hænder må mødrenu koge deres børn;det er blevet deres føde,for mit folks datter er lemlæstet.

Med livet som indsats henter vi føden hjemtruet af ørkenens sværd;vores hud er hed som en ovni den glødende hunger.Kvinder voldtages i Zion,jomfruer i Judas byer.Stormænd bliver grebet og hængt,der bliver ikke vist de ældste respekt.Unge mænd må trække kværnen,drenge segner under brændet.

Mens magthaverne sjældent selv fik blod på hænder-ne, forholdt det sig altså ganske anderledes for bådede menige soldater og civilbefolkningen. For dem varkrigen en konstant trussel, de måtte leve med. De

Det er folk[‘s kroppe], ikke potteskår, som de ankommendes affald. Murene gabte åbent;Hovedportene, vejene,var overdynget med døde.I de brede gader hvor festskarer [engang] samledes, lå de henslængte i et virvar.På alle gader og større veje lå kroppene.På de åbne pladser, som normalt var fyldtop med dansende,lå folkene i dynger.Landets blod fylder nu dets huller og dale, som metal i en form;smeltende kroppe – som smør glemt i solen.7

Indbyggerne fra Lakish føres i eksil.Foto: © University of North Carolina.

9

vidste aldrig, hvornår den kom, bare at den kom. Ognår den kom, ville den uvægerligt føre alskens nødog elendighed med sig.

Krig som gudernes vredeVi har allerede set, at den klagende i de assyriske ogbabyloniske byklager fungerer som repræsentant forde nødlidende indbyggere i byerne overfor de højeremagter. Et andet fællestræk ved disse byklager er, atkrigen og dens konsekvenser teologiseres og tolkesindenfor en religiøs forståelsesramme. Det er guder-ne, som tillader og forårsager krigen, og nøden ogelendigheden forklares som velfortjent straf, fordiman har vakt gudernes vrede. Det træder f.eks. tyde-ligt frem i klagen over Ur, hvor skytsguderne Ningalog Nannar klager til deres “overordnede” An og Enlil:

mørkets land

Gud Herren som krigerI Gammel Testamente finder vi den samme teologi-sering af krigen. Der er vel at mærke den markanteforskel, at det her ikke er mytiske underguder, dergår i forbøn for den nødlidende befolkning i de øde-lagte byer. Her er det lyslevende profeter, og at bøn-nen ikke rettes mod et mytisk pantheon, men modHerren, Israels Gud. Men ellers er det også hérHerren, som er den egentlige “causa bellum”, årsagtil krigen.

I 2 Mos 15 er det Herren, der kaster faraosvogne og hær i havet. I Jos 10,8-11 er det Herren,der i forbindelse med israelitternes erobring afKana’an hugger amoritterne ned ved Azeka ogMakkeda. Når David beder sin tjener om at huggesin oprørske hærfører Joab ned (1 Kong 2,32), erdet “Herren, der gengælder ham det blod, hanudgød.” Da Israel under kong Jehu blev angrebet afaramæerkongen Hazael, så forklares det i 2 Kong10,32 med, at “på den tid begyndte Herren at huggestykker af Israel, for Hazael besejrede dem i hele Israelsområde øst for Jordan: Hele Gileads land, gaditterne,rubenitterne og manassitterne, fra Aro’er vedArnondalen, både Gilead og Bashan.”

Hele Esajasbogen handler grundlæggende om,hvorfor Herren tillod fjenderne at besejre og eksileredem. Som f.eks. i Es 9,12-13, hvor det gøres klart, at“folket vendte ikke om til ham, der slog det, de søgteikke Hærskarers Herre. Da huggede Herren hoved oghale af Israel, sivets top og stængel på samme dag.”På den baggrund er det ikke så overraskende, atGammel Testamente kan omtale Herren direkte somkriger. Som f.eks. i 2 Mos 15,9: “Herren er kriger,Jahve er hans navn”, og i Es 42,13: “Herren drager udsom en helt, som en kriger vækker han sin lidenskab;han skriger, han udstøder kampråb, over for fjendernebryster han sig af sin styrke.”

Seglaftryk, der viser en blandt mange afde guder og gudinder, der var i det gamleBabylon. Her er det Inanna, datter af denomtalte Ningal og hendes gude-mageNanna.

“Lad dog min by undgå at blive ødelagt!”sagde jeg indtrængende til dem.“Lad Ur undgå at blive ødelagt!” sagde jeg ind-trængende til dem.“Og lad dets indbyggere blive skånet fordøden!” sagde jeg indtrængende til dem.Men An bøjede sig aldrig efter disse ord,og Enlil svarede aldrig til mit hjertes trøst med:

“Det er til behag, lad det blive sådan!”[Se,] de gav ordre til at byen skulle ødelægges,[se,] de gav ordre til at, Ur skulle ødelægges,og ligesom dens endeligt også, at dens indbyg-gere skulle dræbes.Åh, min far, som opfostrede mig! Hvad har minby gjort imod dig? Hvorfor har du vendt digbort fra den?Åh, Enlil! Hvad har min by gjort imod dig? Hvorfor har du vendt dig bort fra den?Skibene med den første frugt bringer ikke læn-gere den første frugt til den opfostrende far,de sejler ikke længere til Enlil i Nippur med dit brød og madrationer!

10

Når den kristnes liv i Ny Testamente af Paulus beteg-nes som en åndelig kamp på liv og død (Ef 6,11-17;1 Tess 5,8; 2 Tim 2,3-4), så var det den kendteudrustning hos soldaterne, de første kristne kom tilat tænke på; kun med rustning på kroppen og hjelmpå hovedet kunne han overleve fjendens spyd, pileog kugler. Når Mattæus identificerer Jesus Kristusmed det lys, som profeten Esajas århundreder tidlige-re havde profeteret skulle skinne for “det folk, der sadi mørket” og for “de, der sad i dødens land og skygge”(Matt 4,16 jf. Es 9,1-6; 58,10), så forstod de metafo-ren til fulde; de vidste af bitter erfaring, hvad det villesige at være slaver under fremmed herredømme, oghvor fantastisk det var at blive frigivet med ret til atvende hjem til deres eget. Og når frelsen fra forta-belsen på dommens dag beskrives som en sejr (Åb3,21), så vidste de fra erobringen af landet underJosuas ledelse eller fra Guds udfrielse af Jerusalemunder Sankeribs belejring i 701 f. Kr., hvad det villesige at sejre eller at blive udfriet fra belejring. ■

Herrens dag!Når de bibelske tekster i almindelighed og de gam-meltestamentlige profeters forkyndelse i særdelesheder så fulde af krigsretorik og militære metaforer, så erdet, fordi krigen med al dens nød og elendighed varen integreret del af livet i jernalderens Israel og Juda.Når Herren blev omtalt som kriger (2 Mos 15,9; Es42,13), så var det billedet af de skånselsløse assyriskekonger eller hærførere, der tegnede sig for israelitter-nes og judæernes indre øje. Når profeterne knyttededommen over folkets synd på Herrens dag sammenmed beskrivelser af krig (f.eks. Sef 3,6-8; Zak 14,1-4jf. Matt 24), så var det scener fra assyrerkongenSankeribs belejring af Lakish eller babylonerkongenNebukadnesars erobring af Jerusalem, der brændtesig fast på nethinden.

Zak 14,2v1 Se, der kommer en dag, Herrens dag,

da byttet, de har røvet hos dig, fordeles.v2 Da samler jeg alle folkeslag

til krig imod Jerusalem;byen bliver indtaget,husene udplyndret,kvinderne voldtaget.Halvdelen af byen må gå i landflygtighed,men resten af folket skal ikke udryddes fra byen.

Hjelm som de blev brugt af de romerske soldater idet første århundrede e. Kr. Denne er fundet iGalilæa. Foto: © Antonio Antini

I dødens og

11

• Aktuelle nyheder fra Israel• De bibelske profetier• Messianske jøder• Bibelens jødiske baggrund• Nyt fra Ordet og Israels arbejde i Jerusalem

TILBUD: Resten af 2004 gratis!For unge : gratis indtil du fylder 26 år!

(oplys fødselsår ved bestilling)kontor@ordetogisrael · Ordet og Israel · Tlf.: 8698 7912

www.ordetogisrael.dk

LÆS “Ordet og Israel”

NYHEDSMAILS

SBA tilbyder frit arkæologiske nyhedsmails.Ca. 1 gang/måned kommer en mail, derfortæller om en bibelsk relevant arkæolo-gisk nyhed. Tilmeld dig via www.sba-dk.dk,SBA-nyhedsmail

Noter:1 En tekst beretter f.eks., hvordan den assyriskekonge Shamsi-Adad I (1813-1781 f.Kr.) korresponde-rede med sin søn Yasmah-Addu, der var blevet indsatsom lydkonge i Mari, om den bedste rute over ørke-nen til Qatna for en hær på 20.000 mand (gengivet iPostgate 1992: 251 efter Durand 1987:163-5).2 I moderne målestok svarer den assyriske hær i det8. århundrede f.Kr. til 5 amerikanske panserdivisioner.For yderligere oplysninger om hærstørrelser sehttp://www.au.af.mil/au/awc/awcgate/gabrmetz/gabr0009.htm. Besøgt 18. maj 2004.3 Selvom det i 1 Krønikebog 21,5 oplyses at der påDavids tid i hele Israel var 1.570.000 våbenføremænd, så var både den stående hær og den mobili-sérbare hær efter alt at dømme betydeligt mindre.4 Kuhrt 1995:36-7. 5 Se i øvrigt http://www.christiananswers.net/dictio-nary/sling.html, besøgt 18. maj 2004.6 For uddybning og den engelske førsteoversættelse– se: http://www.gatewaystobabylon.com/myths/texts/lamentations/onlamentations.html. Besøgt 19. maj 2004.7 Teksten findes – sammen med en række andre by-klager – i en elektronisk (engelsk) version påhttp://ragz-international.com/lament_for_ur.htm.Besøgt 19. maj 2004.

Litteraturliste:Cohen, Mark E. The Canonical Lamentations ofAncient Mesopotamia. Potomac, Maryland:Capital Decisions Limited, 1988 Hallo, W. W.,”Lamentations and Prayers in Sumerand Akkad.” I Jack Sasson (red.), Civilizations ofthe Ancient Near East III: 1871-1881. King, Philip J. and Lawrence E. Stager. Life inBiblical Israel. Louisville, Kentucky: WestminsterJohn Knox Press, 2001Korfmann, M. “The Sling as a Weapon”,Scientific American 229.4 (1973): 36-42. Kuhrt, Amélie. The Ancient Near East. 2 vols.London: Routledge, 1995.Postgate, J. N. Early Mesopotamia. Society andEconomy at the Dawn of History. London:Routledge, 1994.Shanks, H. “Destruction of Judean FortressPortrayed in Dramatic Eighth Century B.C.Pictures”, Biblical Archaeology Review 10.2(1984): 48-65.

mørkets land

12

Johannes Døbers dåbshule ?

Af Ordet&Israel-sekretær Ole Andersen, Frederikssund

Ifølge arkæologerne blev hulen udhugget i gammel-testamentlig tid, mellem 800 og 500 f. Kr. Den inde-holder grafitti fra byzantinsk tid (300-400 tallet e.Kr.). Grafittierne viser blandt andet en mand klædt idyreskind og med en stav. Der er angiveligt også etbillede af et afhugget hoved.

Selv om israelske aviser slog historien stort op, daopdagelserne kom frem, er der god grund til skepsis.

Arkæologer fremviste midt i august en stor hule i bjergene uden for Jerusalem, hvor de mener,at Johannes Døber døbte mange af sine disciple. Hulen ligger ved kibbutz Tzuba vest forJerusalem, ikke så langt fra landsbyen Ein Kerem, som traditionelt er blevet betragtet somJohannes Døbers fødested. Den er blevet udgravet af den engelske arkæolog Shimon Gibson isamarbejde med den amerikanske professor James Tabor. Hulen er 26 meter lang, fire meterbred og har en gennemsnitshøjde på fem meter. Den indeholder en stor cisterne eller bassin,som arkæologerne mener, kan være blevet brugt til rituelle bade eller dåbshandlinger.

Indgangen til den hule, som Shimon Gibson og JamesTabor mener, at de kan knytte sammen Johannes Døbersliv og virke. Foto: © Shimon Gibson – dette og andre fotosfra fundet kan ses i bogen: The Cave of John the Baptist(Random House UK; Doubleday USA).

Hvis beskrivelsen af vægmalerierne er rigtig, kan dervære grund til at tro, at kristne i 300-400 tallet e.Kr.har brugt hulen til minde om Johannes Døber. Mender er ikke offentliggjort det mindste, der kan under-bygge teorien om, at Johannes Døber selv skullehave brugt hulen til at døbe i.

Det Nye Testamente fortæller i flere sammen-hænge, at Johannes døbte de jøder, der kom ud tilham. Johannesevangeliet fortæller, at Johannes førstdøbte i Betania på østsiden af Jordan-floden (Joh1,28) og senere i Ænon ved Salem (der muligvis lå iJordan-dalen betydeligt længere mod nord; Joh3,23). De tre øvrige evangelister siger blot, at detforegik i ørkenen omkring Jordan-floden (Matt 3,1-6;Mark 1,4-5; Luk 3,2-3).

Der er altså ikke noget i Ny Testamente, der kanunderbygge, at Johannes skulle have døbt i en hulevest for Jerusalem. Der er sikkert tale om et spæn-dende fund. Men foreløbigt tyder alt på, at forbin-delsen til Johannes Døberen selv er meget tynd.Sandsynligvis er der tale om nogle arkæologer, derikke har kunnet modstå fristelsen til at gøre et spæn-dende fund til en sensation ved at knytte det til enbibelsk person ... ■

Nærbillede af graffitienfra Shimon/Tabor-hulen. Foto: © ShimonGibson – dette ogandre fotos fra fundetkan ses i bogen: TheCave of John theBaptist (RandomHouse UK; DoubledayUSA).

13

BOGANMELDELSE

On the Reliability of the Old Testament

Kenneth A. Kitchen (KAK) er – udover at være en trofast læser af TEL!– professor emeritus i egyptologi ved University of Liverpool. Han hargennem hele sin lange karriere været interesseret i at bruge sin omfat-tende viden om den gamle Orient til at belyse den bibelske verden.On the Reliability of the Old Testament (OROT) er således på mangemåder en opdatering af to tidligere udgivelser med samme profil,nemlig Ancient Orient and Old Testament Times (Chicago: InterVarsityPress, 1966) og The Bible in Its World: The Bible and Archaeology Today(Downer’s Grove, Ill.: InterVarsity Press, 1979).

OROT er på mange måder en polemisk bog, eftersom den konfron-terer to påstande i den aktuelle diskussion om de gammeltestament-lige tekster. Påstandene er, at teksterne skulle stamme fra efterek-silsk/tidlig hellenistisk tid, og at de først og fremmest er at betragtesom fiktion uden nogen nævneværdig forankring i den gamle Orientshistorie fra ca 2000-400 f. Kr. KAK afviser på baggrund af en omfat-tende diskussion af det tilgængelige materiale begge påstande. I ste-det hævder han, at mange af de gammeltestamentlige tekster måvære skrevet på et langt tidligere tidspunkt, end vi hidtil har troet.

KAK inddeler Gammel Testamente i 7 dele: Urhistorien, patriarkhisto-rien, opholdet i Egypten og udvandringen, bosættelsen i Kana’an, detforenede kongedømme, det delte kongedømme samt eksil ogtilbagekomst. Udgangspunktet for diskussionen er det delte konge-dømme (Israel/Juda), fordi det er den periode, der er bedst bevidneti det komparative materiale. For så vidt angår perioder – f.eks. patri-arkhistorien og dommertiden – er KAK afhængig af de mange in-direkte vidnesbyrd, som han tillægger stor værdi. F.eks. hævder KAK,at man ved at sammenligne udformningen af bibelske traktater ogpagter med pagter og traktater fra den gamle Orient, kan dateref.eks. 2.-3. Mosebog, 5. Mosebog og Josuabogen til nøjagtig denperiode, de selv hævder at beskrive.

Selvom der er enkelte ting, der kan diskuteres – bl.a. KAKs datering afisraelitternes udvandring til det 13. årh. og bogens undertiden pole-miske karakter – så har KAK med sit omfattende kendskab til primær-kilder i den gamle Orient begået en fremragende bog, som overbevi-sende argumenterer for de gammeltestamentlige teksters historiskepålidelighed. Målgruppen for OROT er først og fremmest bibelfortol-kere, der ikke er uddannede historikere og arkæologer, men somgerne vil vide mere om de bibelske teksters historiske forankring, menkan også læses af den gennemsnitlige kirkegænger med sammeinteresse. Bogen anbefales derfor på det varmeste og bør være en delaf standardbiblioteket hos bibellæsere med hang til historie og arkæo-logi!

Jens Bruun Kofoed

Titel:On the Reliability of theOld TestamentForfatter:K. A. KitchenUdgiver:Grand Rapids: Eerdmans,2003.Pris: Indbundet ca. $31.50xxii + 662 sider. ISBN 0802849601

Arkæologerne fra Israel Antiquities Authority (IAA)har i de sidste 10 år undersøgt området, da manlænge har haft en klar fornemmelse af, at denoprindelige Siloa Dam lå et eller andet sted. Man harblot ikke vidst præcis hvor. Den dam, der normaltfremvises til turister som Siloa Dam er fra byzantinsktid (324-638 e. Kr.) og blev opdaget i det 19. årh.

Selve opdagelsen skete ved, at arkæologernehavde valgt at detailundersøge et område med sand.Det førte til, at der dukkede et trappetrin op. Detmedførte videre undersøgelser – og snart var bundenaf dammen frilagt. Efterfølgende har det vist sig, aten af dammens vægge både er dam-væg og samti-dig den allersydligste forsvarsmur i Jerusalem. Derforkunne Jerusalems indbyggere for 2000 år siden trygtbruge dammen, der opsamle-de vandet fra den nærliggen-de Gihon-kilde, til vandforsy-ning. Sandsynligvis har stedetogså haft den funktion atvære et samlingssted – og evt.blev det også brugt til rensel-sesbade. Alt det vil yderligereudgravninger kunne fortællelangt mere om.

En af arkæologerne, EliShukrun fra IAA, mener, atden fundne dam meget velkan være Siloa Dam fra det,der kaldes det andet tempelsperiode (520 f. Kr.-70 e. Kr.).Dermed er det et sted, som vifinder omtalt både i GT ogNT. I så fald er stedet omtaltbåde hos Nehemias (kap.3,15 – Shela-dammen) og hosEsajas (kap. 8,6 – “Siloas sagte

rindende strømme”). I Nehemias 3,15 nævnes, atShallun genopbyggede muren “ved Shela-dammennær ved kongens have indtil trappen, der fører nedfra Davidsbyen”. I Nehemias 12,37 går judæerne iprocession over Kildeporten – og lige efter op adtrapperne til Davidsbyen. Dvs. i Nehemias’ skil-dring er disse steder meget tæt på hinanden, hvil-ket giver grund til at antage, at man har fundetden rette Shela/Siloa Dam.

I Luk 13,4 omtales tårnet i Siloa, som styrtedened og dræbte atten. I Joh 9,7 læser vi, at Jesussender den blindfødte hen for at vaske sine øjnerene i Siloa Dam. Derudover er stedet nævnt fleregange hos den jødiske historieskriver Josefus i hansbog De jødiske Krige. ■

Siloa Dam fra Jesu tid fundetEndnu en stump af Jerusalems historie afdækketAf cand. theol. Knud W. Skov, Bjerringbro

I juni måned undersøgte en række arkæologer et område af Davidsbyen på Ofel-højen iJerusalem, der har ligget uberørt hen i mere end 2000 år. Det skete i forbindelse med anlæg-gelse af en ny spildevandsrørlinie. Da opdagede man strukturen af en dam, der tilsyneladendehar fungeret som et primært vandreservoir for Jerusalem.

De to Siloa-damme markeret medhhv. A (for den byzantinske dam)

og B (for den nyfundne). Foto: © Pictorial Libary.

www.bibleplaces.com

A B

14

15

En flok af arkæologerne ovenover den nyudgravede Siloa Dam. Foto: © Pictorial Libary. www.bibleplaces.com

BOGANMELDELSEGiving the SenseOprindelig var denne bog tænkt som et festskrift for en af de store kapaci-teter inden for forståelse og fortolkning af Det gamle Testamentes historis-ke bøger. Men undervejs blev den til mere end det, så den nu behandlernogle af de vigtigste emner inden for teologi, litteratur, historie og arkæo-logi i de fire væsentligste perioder i Israels oldtidshistorie.

Bogen bevæger sig fra indledningsartikler om, hvilke metoder der erholdbare i tolkning af de historiske tekster – og rummer der flere lag afopgør med den yderst kritiske tilgang, som en række københavnske uni-versitetsteologer anvender.

Dernæst bevæger de forskellige artikler sig igennem forskellige perio-der i Israels historie – debatterer problemstillingerne og forsøger at giveløsningsforslag, der støtter en ligefrem forståelse af den bibelske tekst ogkronologi. Blandt de emner, som debatteres, er de store antal soldater, derforekommer i de historiske bøger om Juda og Israels konger og mulige tids-punkter for og arkæologien omkring israelitternes udvandring fra Egypten.Til sidst er der to artikler, som giver en kortfattet prædikenlære om det atprædike ud fra historiske beretninger fra GT.

Alt i alt en rigtig god og mangesidig bog, der både fremtræder som enhjælp til at forsvare en grundlæggende tillid til de bibelske historiske beret-ningers troværdighed – og en bog, der giver hjælp til at komme videremed teksterne, så de også når med på prædikestolene rundt omkring.

kws

Titel:Giving the Sense:Understanding and UsingOld Testament HistoricalTextsRedaktører:David M. Howard, Jr.,Michael A. GrisantiUdgiver:Kregel Publ./Apollos 2003Pris: £14.99, 482 sider

Eftersendes ved varig adresseændring Magasinpost BAfsender:Vagn Juul JensenPaghs Allé 56705 Esbjerg Ø

Adresseændring meddeles til: vjj@sba-dk.dk

En spændendesommerDet har været en SBA-opmuntrende sommer. Selvom det tilsyneladende har været meget stille i detraditionelle udgravningsprojekter, så er der allige-vel sket et par bemærkelsesværdige fund. De vig-tigste to, Siloa Dam og Døber-hulen i Ein Kerem, erbeskrevet og kommenteret på nogle af de sidstesider i dette nr. af TEL (og vi har desværre ikke nåetat få dem kommenteret på vores nyhedsmail i løbetaf sommeren).

Måske har de genstande og indgraveringer, der erfundet, ikke ligefrem været mål for større planlagteaktiviteter. Alligevel kan det, at de er fundet ogefterfølgende tolket, vise sig at have relevans forden bibelske arkæologi. De viser ganske tydeligt, atde arkæologiske faglige konklusioner ofte er byggetpå et forholdsvist spinkelt grundlag. Disse konklu-sioner rummer desuden flere lag af tolkning somefterhånden skaber konsensus mellem forskere. Detvil sige, at det ind i mellem kan ske, at der dukkernye fund op, som kan anfægte og flytte på degængse tolkninger og give nye perspektiver. Meddenne sæsons fund – og de bibel-positive elemen-ter, der er i dem – har vi måske grundlag for at for-vente os flere bibelstøttende fund i fremtiden.

Så er vi også blevet mindet om, at hverken denfrommeste kirkegænger eller en bibelfjendsk for-sker endegyldigt kan udtale sig om Bibelens tro-værdighed. Arkæologi er en videnskab, der gør nyefund og opdagelser. Samtidig med at der gøres nyefund, er der i al videnskab regler for, hvilke tolk-ninger, der kan vrides ud af et resultat – både inegativ og positiv retning. Hulen i Ein Kerem blevaf kritiske forskere hurtigt (uden grund) afvist medbegrundelsen, at S. Gibson, der ledte undersøgel-serne, var alt for kirkelig. Selv om han måske ikke erkirkelig, så har det vist sig, at der rent faktisk komlidt for positive tolkninger ud af de graffitilignendestreger, der blev fundet i hulen. Det er fristende atkomme til at hælde lidt for meget til enten denskeptiske eller den ’for positive’ side – og svært atfinde balancen. Vi prøver i SBA – og håber at detlykkes … !

kws

3300 f .KrÆLDRE BRONZE

2000 f .KrMELLEM BRONZE

1550 f .KrYNGRE BRONZE

1200 f .KrJERNALDEREN I og II(1200 – 1000 & 1000 – 586)

586 f .KrPERSISK T ID

331 f .KrHELLENISTISK T ID

63 f .KrROMERSK T ID I

135 e .KrROMERSK T ID I I

B IBELENSEGEN KRONOLOGI

ARKÆOLOGISKEPERIODER

HENVISNINGERTIL TEL 3 , 2004

c. 1875-1450:Israelitterne i Egypten

c. 1400-1030:Indvandrings- og dommertid

c. 1000: Kong Davidc. 955: Salomos tempelc. 722: Samarias fald

c. 2165-1860:Patriarkernes tid

c. 586: Jerusalems faldc. 586-537: Eksil i Babylon

c. 537/525: Hjemkomst fra eksilet

Redaktørenssquare

c. 7 f.Kr.: Jesu fødselc. 30 e.Kr.: Jesus korsfæstes

Side 4Vulture-stelen 2450-2400 f. Kr.

Side 7Stormen påLakish 701 f. Kr.

Side 15Siloa DamJesu tid

Side 10Romerskhjelm1.-2. årh. e. Kr.