o

Arets arkæolog: En gravko?Af Jan Mortensen

"l dug Jezreel (x2)as you see (x2)can you guess who I am? (x2)JcB (x2)"

ådan lØd det på melodien "MesterJakob" fra 80-90 trætte, glade ogmætte volontører efter en velsma-

gende festmiddag til den sidste storeudgravningsfest på Tel Jizreel i som-mers. Sådan havde en volontØr - letironisk - sammenfattet sæsonens ud-gravning på vers. En "JCB" er på godtgammelt dansk: en gravko. Og det erlaktisk ikke helt løgn, at det var engravko, der bidrog med det vigtigste ogmest opsigtsvækkende fund iår. lvlereom det siden.

Fjerde sæson af den storstilede ud-gravning af Akabs residensby, Jizreel,er nu overstået. Endnu engangsprængle Jrzreel alle forventnrnger.Både David Ussishkin og John Woodhead omtaler 1993-seesonen som denhidtil bedste - både hvad angår de ar-kæologiske resultater, atmosfæren påudgravningen, det sociale samvær, detpraktiske forløb og volontørerne - kortsagt: det hele.

Årets målDer var fire hovedformål for udgravnin-gerne idenne sæson:

1. Det første mål var at finde ud af,

hvor stor kongebyen var. Hjørnernemod nordøst og sydøst er fundet. såman mangler bare at finde vesl-endenaf byen for at kende dens udstræk-ning. Derfor har man lige srden ud-gravningernes start i 1990 ledt eftervestmuren. Da man åbnede søgegrØf-ten i område A (se kortet på side 2) i

1990, var det fordi man regnede medder at linde det vestlige hjørne. Hvishjørnet lå der, ville fæstningsværketmåle 70 x 140 meter. Og det ersamme scala (1:2), men lidt mindre,

end akropolis'en iden daværendehovedstad Samaria (89 x 178 m.). Menudgravningerne i område A afsløredeallerede i 1990, at muren fortsatte modvest. Byen var altså større end anta-get. I 1991 åbnede man derfor områdeF. l\4åske havde Akab bygget efterscala 1:1, det vil sige 140 x 140 meter.l\,4en sidste år fandt man også her fort-sættelsen af murene! Jizreel må haveværet enormt stor. Men hvor stor? -

det var spØrgsmålet i år.2. En af de løse ender fra sidste år

var "port-området" (område A). I enlavning mellem område A og område F

fandt vi sidste år nogle meget forstyr-rede iernalderlaq med resterne af,hvad der kunne tolkes som dele af enport. Beviserne på, at det var en port,

skulle findes iår.3. For at få et indblik i, hvad der er

at finde inde midt på tellen, blev der i

år åbnet et nyt område midt på tellen.Før udgravningen begyndte, havde ethold forskere brugt en såkaldt "geo-ra-daa' på stedet, og den havde sporetmassive mure knap en meter underoverfladen. Udgravningen skal såledesogså bruges som en test af detle høj-teknologiske hjælpemiddel - om man

Årets arkæolog:En gravko? side 1

lsraelitterneserobring al byen Ai side 5

Byponen Ikong Akabs kongeby blev lundet isommerens udgravninger på Tel Jizreel. Påbtlledel ses dansketen Eli Nielsen ved ponens sydvestlige "arm . (Foto: JM)

\ +G)i

__-,>-_J-

m€ '\lF

I

rl

t )^

-* il

11(

- l"t\ )..\

I

@'l '(\)\l\""u\.1

\.\ ar!:3

) -.S\

r(\

t;,1'

i.< )

)of,'.li

I <:) I

\

4

L IJ.- i,(

(

n6-f l

-!i,i a(

tår:it;-l: @ ),n

E/

\

rl F.l

n-7 :1_1 rjO)tt

t- H4l,'

tlI

C)

Plan over Tel Jizreel. Område D og B dække( byens nordøstlige og sydøstlige tån. I den vesthge del af omrade A ses poftanlæggel, som erudaravet i år. I område E ligger korcfarcrkirken på tværs al kong Akabs voldgrav. Omede G er det nyåbnede omåde midt på te en.

skal overveje at anvende det i fremti-den.

4. Endelig skulle udgravningen afkorsf arerkrrken fortsætte (område E).

Årets resultatHvordan gik det så i praksis - nåede vimålene? Lad os se på resultaterne forhvert af de tire områder:

1. SpØrgsmålet om den vestlige ud-strækning af Akabs enorme byggepro-jekt har længe været en gåde. | år skul-le vi finde et svar. Ingen var særlig inter-esseret iat åbne en ny søgegrøft læn-gere mod vest, fordi man så ville bevæ-ge sig ind på det område, hvor resterneaf den arabiske by Zef in ville besvær-liggøre udgravningen. I stedet lik manden geniale ide at lorsøge at følge vold-graven. Hvor der er voldgrav, er der velogså bef æstning! Kommunen stilledeen fintarbejdende gravko til rådighed,og så gik eftersøgningen igang. Smågrøfter blev åbnet for hver ca. 25 meter.Som dagene gik, steg vores vantro: denkan da ikke blive ved med at fortsætte!Efter en uges tid blev hjørnet fundet -

ikke mindre end 350 meter (lll) fra detøstlige hjørne.

Endnu engang måtte vi revurderevore teorier om Jizreels størrelse. Deter nu bevist, at Akabs kongeby dække-de hele tellens areal. Da det blev klart,åbnede en ny mulighed sig: at voldgra-ven også fandtes på den vestlige side.En kibbutznik fra Kibbutz Yizreel har ar-

gumenteret for dette siden udgravnin-gens start uden at vinde gehør. Kort førsæsonens slutning blev hans synspunktbekræftet - den føromtalte gravko afslø-rede kanterne al voldgraven nord lorkorsfarerkirken.

Mest interessant var dog Iundet alden inderste kant al den vestlige vold-grav iforbindelse med udgravningen afkorsfarerkirken. lvlan har længe undretsig over, at kirkens fundamenter liggerså dybt. lndtil videre har man langs y-dersiden af kirken gravet 4,5 - 5 meterned under kirkens gulvniveau uden atnå bunden! lmidlertid gravede man iår i

en del af klrkens apsis og stødte her påklippegrund umiddelbart under gulvo-vertladen - men kun et kort stykke: her-etter går klippen pludselig lodret ned.Med andre ord kan vi nu konstatere, atkorsfarerkirken er bygget i/på jernalder-voldgravenl Derfor måtte man ikorsfa-rertiden grave så dybe fundamenter -undtagen lor kirkens apsis, som liggerpå den gamle voldgravs kant.

lvled Iundet af den vestlige udstræk-ning kan vi nu give et kvaliliceret bud påbyens omfang. Hvis fæstningsværketfølger samme princip i vest som iøst,har området inden for murene veeret ca.145 x 320 meter, i alt et areal på 46.400kvadratmeter.

2. Det andet mål var udgravningenaf ponområdet - og her lå hovedindsat-sen i år. I alt blev der åbnet 17 squales,dvs. udgravningsfelter, ud over de 7,

der allerede blev udgravet sidste år. Optil 54 volontører arbeidede på høitryk i

dette område. På trods af at jernalderla-gene er blevet meget forstyrret af sene-re tider, landt vi endelig beviserne for,at det virkelig var porten, der blev fun-

det sidste år.Alt tyder i øjeblikket på, at der er tale

om en "f ire-kammer-poft" (se illustra-

tionen), der er typisk for denne periode afjemalderen. Der er dog stadig mulighedfor, at der kan veere tale om en "seks-kam-

mer-port'. Porlområdet bryder en smulemed det billede, som vi ellers har af kon-struKionsmetoden på Jizreel. I modsætning til den røde lerjord, som udgør kon-struktionstyld mellem murene andre stederpå tellen, har man i portområdet anvendtjord fra senbronze-lag fundet et eller andetsted i nærheden - et vidnesbyrd om, at derhar været en senbronzebosættelse påJizreel, som blev ødelagt af Akab underhans byggeprolekt.

Jernalderlagene ligger umiddelbartunder overfladen, og de mange forstyr-relser har gjon det umuligt at drage no-gen konklusion om, hvor gulvniveauethar været. Fremtidige sæsoner skullegerne give os svaret på både størrelseoq gulvniveau.

Itilknytning til portområdet havde vi

regnet med at finde et tårnanlæg. lvlen

vi nåede desværre ikke til noget enty-digt svar på dette spørgsmå|. Det stårklart, at en eller anden bygning støderop til kasematmuren (dvs. en dobbelt-mur med hulrum) mod nord, men hvaddet er. blev ikke afklaret. lmidlertid vistedet sig, at en installation, som vi fandtsidste år. må være et slags dræn. som i

en smal kanal fører fra den tilstødendebygning ned iet bassin, som skærerigennem kasematens indermur og vide-re ien smal kanal ud igennem yder-muren. Konstruktionen har ikke umid-delbare paralleller tra andre byer.

3. Det nyåbnede udgravningsom-råde midt på tellen (område G) afslØ-rede fØrst og fremmest byzantinskestrukturer. De mange fund af byzantinskehuse, potteskår og mønter over hele tellen,

vidner om, at det sandsynligvis var i denneperiode, at Jizreel var tættest befolket. l\,4an

nåede doq ned til iemalderlag i enkelte ud-gravningsfelter i område G. Der blev fundetspor af gulve og husmure, men ikke nogenmonumentale strukturer. Abejdet vil fort-sætte her de kommende sæsoner.

4. Korsfarerkirken har mange spæn-dende ting at afsløre endnu. I kommendesæsoner vl man prøve at tå et indblik r

korslarerbyen omkring kirken.

Det mest spændende fund i områdeti år - ud over placeringen i voldgraven -

var givetvis en byzantinsk dørsokkel til

en stor officiel bygning fundet 5 meternede i udgravningsfeltet ved siden afkirken, dvs. i jernaldervoldgraven.

KonklusionerJizreel har endnu engang overrasket

arkæologerne. lngen havde regnet meden by af disse dimensioner. Forsvars-værket i sig selv er en sensation - alenevoldgraven er enestående for jernalde-ren! Og det er nu klart, at den torsvarerJizreel både mod øst, syd og vest. Dener hugget ud i klippegrunden og er B-12meter bred, 6-7 meter dyb (bunden erkun nået i område A) og cirka 160 +350 + 180 (?) meter lang!

Byggestilen svarer nøje til andrekongebyer fra samme tid, og selv om

Jizreel kun lå steder disker op med desamme flotte kvadresten som if.eks.Samaria, Megiddo og Hazor, er der u-den tvivl tale om et gigantisk kongeligtbyggeprolekt.

Potteskår fra konstruktionslag ogdestruktionslag tyder på, at kongebyenJizreel kun tik lov trl at stå icirka 50 år.

Der er ikke mange spor af krig. Kun etenkelt sted er der vidnesbyrd om brand.Men byen er tydeligvis blevet ødelagtmed overlæg. lor allerede senere rlern-

IJdgnvningsfelterne ned resterne af bypoften ha kong Akabs tid (område A, set mod nord).(Foto: JM)

Skitse at bypoften som den sikkeft har set ud (de fundne rester et angivet med sort, ogudgravningilelterne er markeret med en grå streg). Det et sandsyn gvis tale om en såkaldt'fire-kammer-pot1', det hat lorm som to E'er anbragt over for hinanden. (1 .: JM)

Beskadiget AstafteJigur fundet denne som'mer. Hovedetog benene mangler. (Foto: JM)

alderen har andre slået sig ned på res-terne al den Ødelagte by. Fæstnings-værket var allerede på dette tidspunktså ødelagt, at det ikke blev genanvendt.

Det bedste gæt er nok stadig, at detvar Jehu, der i forbindelse med sit stats-kup i841 (2 Kong 9-10) ikke blot udryd-dede Akabs familie, men også lagdehans prestige-projekt, kongebyen Jiz-reel, i ruiner. Dette stemmer godt medberetningerne i Kongebøgerne, for efterJehus revolte hører vi ikke mere til Jizreel.

SmåfundOgså i år fandt vi en del fine småfund.Blandt de mere spændende ting er toflotte Astanefigurer og et vædderhove-de i keramik - muligvis lra jernalderen.Andre speendende fund omlatter enjern-pilespids fra jernalderen, en ben-kam, vægte, f lintredskaber, spillebrik-ker, kværnesten osv. Også en hel delmønter blev fundet iår, bl.a. fra ro-mersk, byzantinsk, korsfarer- og arabisktid. Det største møntfund blev ironisknok gjort af den føromtalte gravko. Un-der arbejdet med at finde den vestligevoldgrav fandt føreren en samling møn-ter lra den britiske mandattid (1917-

1948) i ruineme fra den arabiske landsby.Og så blev der selvfølgelig fundet

tonsvis af potteskår lra stort set alle pe-rioder f ra tidligbronze og f rem til moderne tid - med vægt på tidligbronze, sen-bronze, jernalder llB, byzantinsk, mid-delalderlig og arabisk keramik. Fundetaf tidligbronze keramik overalt på tellenhar givet stØdet til, at vi næste år åbnerudgravningen af en kalkolittisldtidlig-bronze boplads ved Jizreel-kilden ne-den for tellen.

Og så er der kun tilbage at nævnesæsonens absolut vigtigste resultat:Skandinavien vandt "iezreel lnterna-tional Football Championship 1993"1

Jan Monensen dehog i årels udgravntng påTel JEreel som "assistanl supervisor' i om-råde A. Han er medlem af bestyrclsen forSelskab fot Bibels( Atkæologi. Udgevntn-gerne i 1990, 1991 og 1992 er beskrevet ihenholdsvis TEL 1990 nr. 2: TEL 1991 nr. 3og TEL 1992 nr. 3.

AXF-T SRADTO OG TV

Nørresundby. Ttf. 98 17 31 67

Denne flolte rogelseskrukke blev fundet i om-råde B i 1 992 oq er nu reshureret. (Foto: JM)

ISRAELSMISSIONlstaelsmiss onens avis rnformerer om

mrssion blandt joder og formidler kend-skab I I messianske joders vilkår.

Redaklor: Kai Klær Hansen.Avisen kan rekvreres gratis fra:

Den Danske lsraelsmissionBox 35.

607O ChrislianslelrlII 74 56 22 33Giro 3 05 45 00

Aftenkursus om

''BI BELEN OG ARKÆOLOG I EN''5 spændende mandagsaftener i København:

8.1 1. Hvad er bibelsk arkæologi?v. adjunh Carsten Vang

15,11. På udgravning i lsrael - om arkæologisk metodev. stud.theol. Jan Mortensen

22.1 1. Arkæologisk problemområde: lsraelitternes indvandringv. adlunkt Carsten Vang

29.11. Arkæologisk lys over GT: Fra bosættelse til bortlørelsev. lektor Nicolai Winther-Nielsen

6.12. Arkæologisk lys over NT: Jerusalem på Jesu tidv- sekretær Ole Andersen

Tid: Alle aftener kl. 19.30Sted: Dansk BibeFlnstitut (DBl), Frederiksborggade 18, KøbenhavnPris: 150 kr. for alle fem aftener

Tilmelding: Senest 25.10. til DBI (lf. 33 13 55 00)Arrangør: Dansk Bibel-lnstitut og Selskab for Bibelsk Arkæologi

ISRAELITTERNES

EROBRING AF BYEN N- ET BIBELARIGOLOGISK PROBLEM

Af Carcten Vang, Menighedsfakultetet

a Josva og israelitterne havde ind-taget og ødelagt Jeriko, var tideninde til et fremstød blandt de ka-

naanæiske byer oppe i bjerglandet. Denforste by på vejen op lra Jeriko var Aj.Josva forsøgte først at erobre denne bymed en passende militær styrke, mendet mislykkedes; ifølge Josvabogenisær på grund af alvorlig synd hos 6n afisraelitterne (Jos 7).

I næste omgang gik Josva med helehaeren mod Aj, og ved krigslist fik hanlokket As forsvarsstyrker ud af byen. såhan kunne smadre dem totalt og erobreden forsvarsløse by (Jos 8). Aj blevfuldstændig ødelagt (Jos 8,28) og gjorttil en "øde ruinhøj" (en lel som grund-teksten sigerl).

lmidlertrd er der lra arkæologisksynsvinkel store problemer ved israelit-ternes erobring af Aj. Atstanden mellemden bibelske beretning og de arkæolo-giske lund er væsentlig større end vedJeriko. Mens den fuldstændige ødelæg-gelse af Jeriko synes at vaere sket 100-150 år før israelitternes ankomst', såhavde Aj øjensynligt allerede ligget ødehen i henved tusind år, da Josva togbyen med list og brændte den af!

Aj = et'Tell?Stort set alle arkæologer mener, at denbibelske by AJ skal søges ved et-Tell,som ligger 3 km øst for den arabiskelokalitet Beitin (traditionelt opfattet somdet bibelske Betel; se kortet side 7).

Et-Tell er senest blevet udgravet afamerikaneren Joseph A.Callaway f ra1964 til 1972. Resultatet af hans omfat-tende undersøgelser er, at der på elTell var en relativ stor og velbefæstet byi den første halvdel af det 3. årt.'? Denneby blev imidlertid grundigt ødelagt ogforladt omkring år 2400 f.Kr. (dvs. 300år før Abraham) og lå så ubeboet henindtil ca. 1200 f.Kr., hvor en lille, ube-fæstet landsby typisk for perioden blevbygget på toppen al ruinhøjen. Lands-byen eksisterede i de næste 150 år ind-til ca. 1050f.Kr., hvorefter den blevop-givet. Byhøjen blev aldrig siden beboetigen.

Derfor: da Josva erobrede Aj og lodden afbrænde (omkring år 1400 f.Kr.),havde byen allerede været ødelagt ogforladt siden år 2400 f.Kr.l

Konflikten mellem disse arkæolo-giske fund og Jos 7-8 er overvældende.Den løses ikke ved at gætte på, at date-ringerne af nogle lag måske kunne ju-steres. Tre andre teller i nærheden.som er blevet loreslået som alternativekandidater til det bibelske Aj, er ogsåblevet grundigt undersøgt. l\4en resulta-tet er her endnu mere delinitivt. lngen afdisse tre, Khirbet Haiyån, Khirbet Haiyog Khirbet Khudriya, har spor etter be-byggelse, som er ældre end græsk ellerromersk tid.

Den mest ligetremme løsning pådenne bibelarkæologiske vanskeligheder, at man slet og ret har søgt Aj detlorkerte sted. Med andre ord: et-Tellkan /kke være det bibelske Aj.

Det er ikke blot de arkæologiskefund, som passer ekstremt dårligt medlsraels indvandring. Også geograf ienomkring et-Tell hænger kun delvistsammen med det billede, som GT teg-ner af Aj og dets omgivelser. llølge 1.

Mos 12,8 bygger Abraham et alter mel-lem Betel og Aj. Altre opførte man ger-ne på hØjdedrag eller bjergtoppe. Menmellem Beitin og et-Tell er der intetbjerg eller højdedrag, kun en dal meden lille høj mod nord. Det stemmer ikkemed beskrivelsen i 1 Mos 12,8. Hvadmere er: Det er vanskeligt at finde etsted vest for et-Tell, hvor mange tusind

mand kunne ligge i baghold tæt påbyen uden at blive set hverken fra Beteleller fra 4, sådan som det f remgår afJosvabogen (Jos 8,4.1 2-1 3).

Ud fra Jos 18,11-13 skulle Betel(som ligger vest for Aj) befinde sig pågrænsen mellem Etraims og Benjaminsstammer. Men hvis Beitin er stedet forBetel, laver grænsen et unaturligt"knæk" mod nord. Den naturlige geo-grafiske grænse mellem de to stammermå ud fra Josvabogen ligge noget syd-ligere end Beitin, hvilket flere geografererkender.

Dertil kommer, at etTell heller ikkehar været beboet på de andre tidspunk-ter, hvor Aj ilølge Bibelen skulle værebeboet. På Abrahams tid (1 N4os 12,8;13,3) havde et-Tell allerede været for-ladt i mere end 300 år. Videre nævnerEzra- og Nehemiasbogen, hvordan derblandt de, som kom tilbage fra landflyg-tigheden, også var folk fra "Betel og Aj"(Ezø 2,28 og Neh 7,32). Dette inde-bærer, at Aj må have været beboet i

hvert lald kort før landllygtigheden i 586(dvs. den fase, som arkæologisk kaldesJernalder ll). Hvis Ajja i Neh 11 ,31 eridentisk med Aj, hvilket mange antager,betyder det, at Aj også eksisterede påNehemias' tid (omk. 450 LKr.). [.4en elTell ses ikke at have været beboet efter1050 f.Kr. Der er ingen spor overhove-det efter bebyggelse fra Jernalder lleller fra persisk tid.

Resultaterne fra et-Tell lader sigmed andre ord ikke forene med den bi-belske skildring af Aj, hverken med hen-syn til lsraels indvandring eller medhensyn til det øvrige bibelske vidnes-byrd.

Betels beliggenhedMen hvorfor holder de alledleste for-skere da last ved, at et-Tell må væreidentisk med det bibelske Al? Hovedår-sagen er nabobyen Betel. lfølge GT lig-ger Aj øst for Betel (1 Mos 12,8; Jos7 ,2;8,9.121, men ikke langt f ra denne(Jos 12,9). Aj omtales altid i forhold tilBetel. Har man derfor stedfæstet Betel,har man også Aj i nærheden. Og om-vendt: må man sØge Aj et andet sted

il

end et-Tell eller dets umiddelbare nær-hed, indebærer det tillige, at man måfinde et andet sted til Betel end Beitin.Og det forekommer mange fodolkereumuligt.

Grundlaget for at identificere Beitinsom det bibelske Betel er dobbelt: delsdet arabiske navn Beitin og dels kirke-lædrene Eusebs og Hieronymus' opteg-nelser vedrørende Betels beliggenhed.

Den amerikanske topograf EdwardRobinson var den første, som identifice-rede Betel med Beitin (i 1838). Hanhæftede sig ved det arabrske navnsstærke lighed med det hebraiske Betel.Nu er det et velkendt forhold, at gamlestednavne itidens løb kan skifte loka-hlet. Sa forudsat, at navnet Beitin virkelig skulle være en videreudvikling franavnet Betel, siger det reelt intet om,hvorvidt Beitin stadig ligger på det sted,hvor Betel isin tid lå. Usikkerheden bli-ver ikke mindre af, at navnet Beitin førstdukker op efter år 1800, og at stedet fordet bibelske Betel havde været ukendt i

1400 år, da Robinson foretog sin iden-titikation.

Dernæst baserede Bobinson sinidentifikation på oplysninger hos kirke-fædrene Euseb (269-339 e.Kr.) og Hie-ronymus (345-419 e.Kr.). De angiverplaceringen af forskellige bibelske loka-liteter ud fra kendte orienteringspunkteri samtiden og ud f ra de romerske mile-sten ved hovedvelene. Om Betel skriverEuseb r sit værk Onomasticon (revi-deret af Hieronymus), al den lå "ved

den 12. romerske milesten fra Jerusa-lem på østsiden af vejen til Neapolis

{det moderne Nablusl". Da Robinson af-prøvede denne oplysning i 1838, vurde-rede han afstanden fra Jerusalem tilBeitin ud fra den tid, det tog ham at ridestrækningen på hesteryg. Han konklu-derede, at Beitin lå iden rette afstandfra Jerusalem til at være Betel.

Nu kommer man ikke uden om, atRobinsons metode til at male stræknin-gen mellem Jerusalem og Betel vartemmelig upræcis. Siden hans tid harman fundet flere af de romerske mile-sten på strækningen, herunder den 1.,den 3. og den 5. milesten, sidstnævntemed inskriptionen intakt. Hvis man reg-ner videre fra de fundne milesten, oghvis man måler 12 romerske mil med ki-lometertæller fra centrum i det gamleJerusalem, når man f rem til, at Beitinikke ligger 12, men snarere 14 romer-ske mil fra Jerusalem. Robinson måltemed andre ord for langt. 12-milestenenmå have ligget i eller omkring den ara-biske bebyggelse eFBireh (en del af detnuværende Bamallah).

Står Eusebs og Hieronymus angi-velser til troende, må Betel søges i elleromkring el-Bireh. Begge kirkelædre vardybt fortrolige med landet, de angivergentagne gange den samme placeringfor Betel, målt både fra Jerusalem ogtra Neapolis. og deres afstandsangi-velser til andre lokaliteter i området,t.eks. til Ramah og Gibeon, har vist sigat være rigtige. Der er således god

grund til at fæste lid til deres oplysninger.Endvidere beskriver en kristen rel-

sende. Egeria. der besøgle Palæstrna I

det 4. årh., hvordan der lå en landsby28 mil syd for Neapolis, kaldet Bethar. 1

mil sydligere lå det sted, "hvor Jakobsov på vej hjem fra Mesopotamien [Be-tell". 12 mil længere mod syd kom manså til Jerusalem, skriver hun. Denneoplysning giver god mening, hvis Betellå i eller ved el-Bireh. Omvendt: Beitinpasser dårligt med disse oplysninger.lordi der ikke er nogle ruiner nord forBeitin, som svarer lil det Bethar, som r-

følge Egeria skulle ligge en mils vejnordligere.

l\/leget tyder således på, at Betel måsøges omkring el-Bireh og ikke ved Bei-tin. Dette vil i øvrigt stemme godt medde geografiske oplysninger i Jos 18,1 1-

13, for el-Bireh ligger på linje med deøvrige grænsebyer, som omtales i densammenhaeng.

El-Bireh er aldrig blevet udgravet, ogden politiske meget betændte atmos-lære på stedet gør det umuligt for nu-værende at foretage nogen udgravning.Man har foretaget en foreløbig overfla-deundersøgelse af potteskår på dethøjeste punkt ieFBireh (Ras elTahu-neh). Den viste, at stedet har været be-boel ide allertleste arkæologiske peri-

oder, herunder næsten alle perioder,hvor Betel er nævnt i GT. el-Bireh harderfor været en betydelig by; det kanvære det bibelske Betel. Nogen arkæo-logisk bekræftelse er det dog umuligt atgive.

Ai = Khirbet Nisya?Hvad så med Aj? David Livingston, somgennem mange år har arbejdet medspørgsmålet om placeringen af Betel ogAj, har grundigt undersøgt området østfor el-Bireh. Han loreslår en lille ruinhøjKhirbet Nisya,1/, km øst for el-Bireh,som det sted, hvor det bibelske Aj kanhave ligget.

De geografiske lorhold passer fortrinligt til de bibelske beretninger. Mel-lem el-Bireh og Khirbet Nisya er der ethøjt bjerg et-Tawil (betyder "Det Høje"),hvor det giver god mening, at Abrahamkan have rejst et alter "mellem Betel i

vest og Aj i Øst" (1 Mos 12,8). Bjergetkan desuden danne et ypperligt skju-lested for et baqhold på mange tusindmand. Nord for Khirbet Nisya er der endyb dal (Jos 8,11-13). Denne dal løberud i Wadi Suweinit, hvorigennem der erdirekte adgang til og fra Jeriko 0f. Jos8,10). Skildringen i Jos 8 af slaget vedAj giver fantastisk god mening i terræ-net omkring Khirbet Nisya.

David Livingston har udført adskil-

C. A. Wilson:

ARKÆOLOGIEN OGBIBELENS PÅUDELIGHED

144 sider, 1982, nu ...2Or'+ porto

Kildevangen 8, 8382 Hinnerup

86 98 79 12

KLASSISK RUNDREJSE . 11 DG

2619: Aase og Per Weber (10 dg)

21110: Noomi og Jørgen Trihøj

KLASSISKMINI-8DG

17l10: N4. Skov og Erik Pedersen

KLASSISK M. SINAI

4/'1'1: Tove og Jørgen B. Jensen

I MOSES FODSPOR

1 1/9: Hanne og Jakob Zeuthen

ISRAEL OG JORDAN

15/9: Merry og Carsten Vang

Stort udbud aI rejser til lsraelRekvi16r vort sommerkatalog

Beitin N

tRAMALLAH et-Tell

et-Tåwil

el-Bireh

, Khirbet NisyaJERIKO

,-.52rør.oZ

WadiQilt

Traditionelt identificeres Aj med et-Tell, menspørgsmålet er, om Aj ikke snarere skal søgesved Khirbet Nisya.

lige korte udgravninger på Khirbet Nisyasiden 1979. Desværre har stedets be-boere gennem mange århundrederqenbruqt ældre byqgematerialer, stenm.m. til at lave terrasser. Derved er deoprindelige beboelseslag blevet totaltlorvanskede. hver ny bebyggelse e'blevet opført direkte på klippen, og me-get få bygningsrester ligger på deresoprindelige plads. Khirbet Nisyas ud-viklingshistorie er dedor ganske van-skeliq at aflæse.

Livingston anlø rcr, aI udgravninger-ne har frembragt mange af de karakte-ristiske potteskårstyper f ra Tidligbronzel, l\ilellembronze llA-8, Senbronze lA,Jern I og især Je'n ll. persrs\ trd. ro-mersk tid og senere. Da israelitterne toglandet, var der altså en kanaanæisk bypå stedel. Og denne by er bebygget i

de samme perioder som Bibelens Aj.Fra Senbronze I B og ll (1400-1200f.Kr.) synes lundene af potteskår atveere noget mere sparsom. Om detteskyldes et brud i bosættelsen i periodeneller israelitternes rndvandring (ca ar1400), er det for nuværende umuligt atsige. lnteressant er det, at der er et"hul" ifundene af såvel keramik sommønter fra slutningen af det 1. årh. e.Kr.til ca 350 e.Kr. Euseb skriver netopomkring 330, at Aj på hans tid var tor-ladt.

Dog rejser Khirbet Nisya også noglearkæologiske problemer, hvis den skaljævnføres med Aj. To af disse skalomtales her. Der er ikke fL,ndet væsentlige bygningsrester, som er ældreend græsk tid (undtagen et par mure fraJernalderen), siger Livingston!. Der er

derfor til dato heller ikke fundet sporefter evt. destruktionslag fra Senbron-zealderen. Josva lader som bekendt Ajafbrænde (Jos 8,1 9.28).

Dernæst har man ikke kunnet finderester efter mure og byporte. Da Jos 7,5omtaler en byport, må byen nødven-digvis også have værel befæstet. Menintet spor efter bymur m.m. er til datodukket op. Senere udqravninger kanmåske finde dem.

Disse problemer kan forklares udfra erosion, menneskelig byggeak'tivitet, som har odelagt vidnesbyrd omtidligere byggefaser, og omf attendekonstruktion af terrassemure i det 5.og 6. årh. l\,4en samtidig gor disseproblerner del vanskeligl med srk-

kerhed at identificere Khirbel Nisyasom Aj.

Konklusionel-Bireh og Khirbet Nisya giver et bedrebud på Betel og Aj end Beitin og et-Tell.De geografiske og topografiske forholdomkring Khirbet Nisya går godt ispændmed Bibelens skildringer af Aj. el-Birehalias Betel stemmer med oplysningernehos Euseb, Hieronymus og Egeria. Ogarkæologrsk er Khirbet Nisya tydeligvisbeboet inæsten alle de perioder, hvorAj omtales i GT (kun for Abrahams tidsavnes arkæologisk materiale). I mod-sætning hertil har et-Tell overhovedetingen spor efter bebyggelse fra Mellem-og Senbronzen (2000-1200 f.Kr.) og fratiden efter 1050 f .Kr.

Den manglende beboelse på et-Tellpå Josvas tid ([,4ellembronze ll B / Sen-bronze l) kan derfor ikke længere an-

lores som tegn på, at israelitternes ind-vandring ma regnes som uhistorisk.Fremtidige arkaeologiske fund på Khirbet Nisya kan så forhåbentlig entenbekræfte eller afkræfte, om ruinen gem-mer på resterne af Bibelens Aj.

Note,';1. Problemet skyldes efter alt at domme enleldalenng at odelæggelseslagene. se minadthel Erobrede isrcehnerne en ode tuin-hoj?". TEL 1993, nL 2.

2. Byen havde en udstrækning på 11 ha.

3. Dog fandt man i 1990 et par store utilhugne sten, som synes at ligge på deresopindelige plads og al stamme fn en bygningskonstruktjan lra kanaanalisk tid.

Litteralur:Joseph A. Ca away, Ai, i: Encyclopedia olArchaeological Excavations in the HolyLand bind I (udg. Michael Avi-Yonah), Ox'lord 1975. side 36-52.

David Livingston, Location of Biblical Be-thel and Ai Reconsidered. WestminsterTheological Jounal33, 1970, side 20-44.

David Livingston, Traditional Site ot Be-thel Questioned, Westminster TheologicalJournal 34. 1971 side 39-50.

David Livingston, Where is Bethel andAi?, Achaeology and Biblical Research 1,

1988. side 24-34.

David Livingston, The 1987 & 1990 Exca-vations at Khirbet Nisya, lsrael, NearEast Archaeological Society Bulletin NS nr.35, 1990, side 2-19.

Anson F. Rainey, Bethel ls Sti BHnN,Westminster Theological Journal 33, 1970,side 175-188.

N/ILSIT NIJTITIEIB

T]I)KOIIMEIT UIDT I DECEIIIIDII

LåLS IIL.A. OMITET DITAIIAIISKE ANGIIDII

IDA IÅKIStr I 7OI I'.KIL

Stort udbud at rejser til lsraelRekvi16r vort sommerkatalog