TEMA - dsr.dk

Dansk Sygeplejeråd Kreds HovedstadenOMKREDS H NR. 3 | 2021

Konflikt i ord og billederSide 10-13

Politikere svarer: Mangel og roller

Side 22-23

Tid til at sætte kryds Side 8-9

Mangel – en faglig og politisk udfordring

TEMA:

OMKREDS H – NR. 3/202113. årgang – udgivelsesdato 27.09.2021

Ansvarshavende redaktør: Kredsformand Kristina Robins

Journalistisk redaktion: Kommunikationskonsulent Anne G. Poulsen, [email protected], kommunikationskonsulent Vibeke Hvas, [email protected] står for tekst og fotos, hvor intet andet er angivet.

Oplag: 23.800 eksemplarer

Design og produktion: vahle+nikolaisen, Århus

Kontakt til DSR Kreds HovedstadenAdresseDSR Kreds HovedstadenFrederiksborggade 15, 4.1360 København KTlf.: 7021 1662Fax: 7021 1663e-mail: [email protected]: www.dsr.dk/hovedstaden

ÅbningstiderKontoret er åbent for telefonisk og personlig henvendelse. Man-tirs, tors-fre 9-14, onsdag 13-16.Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales.

Kontakt til teamsSekretariat og formandskab e-mail: [email protected] Hospital, Psykiatri og Stat: e-mail: [email protected] Kommune og Privat: e-mail: [email protected] Politik og Kommunikation e-mail: [email protected]

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er DSR’s største lokale kreds. Vi organiserer ca. 23.500 sygeplejersker i København, Storkøbenhavn, Nordsjælland og på Bornholm. Vi arbejder med sagsbehandling, fag og politik lokalt for at sikre medlemmerne anstændig løn og ordentlige vilkår samt synlighed og indflydelse

INDHOLD

Sygeplejerskemangel ligger som en underliggende tråd gennem hele denne udgave af OmKreds H. Vi ser på strejken for løn

og fagets fremtid. Temaet fortæller om faglige konsekvenser af mangel. Og fire politikere sætter ord på fastholdelse og rekruttering

af sygeplejersker forud for efterårets valgr. God læselyst! Forside: Medlem af kredsbestyrelsens aktionsgruppe Helle Y

Storm lægger endnu en gang stemme og energi i fællesskabet. Foto: Nikolai Linares

03 LEDER

04 NYT FRA KREDSEN Sygepleje og Sundhedsplatformen .................................................. 4

Medlemsrabat på teaterbilletten ........................................................ 4

Kredsens budget 2022 vedtaget ........................................................ 5

FH: Styrk arbejdsmiljøet og bekæmp sygefraværet ............. 5

Læserundersøgelse af OmKreds H .................................................. 5

Corona-konsekvenser for kronisk syge: Færre kontakter .. 5

I 2022 tager sammenhæng og nærhed konkret form .......... 6

Seniordage: Udbetaling eller afholdelse? .................................... 6

Jul og nytår nærmer sig... ........................................................................ 6

Pride-arrangemen om køn og identitet ......................................... 6

Lønregulering i OK21 med tilbagevirkende kraft ........................ 7

Konsultationssygeplejerskerne skal have ny overenskomst .... 7

Ferieafvikling for strejkeramte.............................................................. 7

Tjek: Noget ferie udløber ved årets udgang ............................... 7

08 KB-VALG Hvem skal være dine lokale DSR-stemmer? ............................. 8

10 OK21 – FÆLLESSKABET SKAL BRINGE SYGEPLEJERSKER VIDERE

Synlighed og sammenhold .................................................................. 10

Kreds i konflikt: Politik, forhandling og dialog ......................... 12

Konflikten er slut – hvad skal der ske? ......................................... 13

14 TEMA: SYGEPLEJERSKEMANGEL – FAG, PROFESSION OG POLITIK

Manglen på sygeplejersker er her nu ........................................... 14

Umulige valg i hverdagen ..................................................................... 16

Organisering, normering og kompetencer passer

ikke til borgernes behov ......................................................................... 18

Forhastede forløb for patienterne i psykiatrien ...................... 20

22 POLITIKERSVAR KV-RV21: Det siger kandidaterne om fremtid og mangel ... 22

24 KALENDER Kalender efterår og vinter 2021 ........................................................... 24

Ingen generalforsamling, men valg .................................................. 24

Kom til fagdag 22. november .............................................................. 24

SEPTEMBER 2021

2 | OMKREDS H |

Bogholderi e-mail: [email protected] det team, der dækker dit ansættelsesområde, hvis du er ansat i basisstilling.

Se oversigt over medarbejderne i de enkelte teams på www.dsr.dk/hovedstaden

Kontakt til LederforeningenSom ledende sygeplejerske skal du kon-takte DSRs Lederforening, tlf. 4695 3900, e-mail [email protected], hvis du ønsker at tale med en faglig konsulent inden for dit ansættelsesområde.

KredsledelseKredschef Luisa GorgoneTeamleder Birthe Hellqvist Dahl (primærteamet)Teamleder Iben Frödin ( sekundærteamet)

KredsformandskabKredsformand Kristina Robins1 kredsnæstformand Signe Hagel Andersen2 kredsnæstformand Harun Demirtas Kredsnæstformand Hanne Krogh (sygemeldt)Kredsnæstformand Inger Margrete SiemsenKredsnæstformand Ken Strøm AndersenKredsnæstformand Sisse Kampmann

Bruun (vikar for Hanne Krogh)Se hjemmesiden for kontaktinformation og oplysninger om kredsformandskabets ansvarsområder

Satellitkontor Bornholm:Store Torv 11, 1., 3700 RønneTlf.: 7021 1662Fax: 5695 3812

Telefonåbningstider Man-tirs, tors-fre 9-14, onsdag 13-16.Kontoret er åbent for personlig henvendelse man-tirs og tors kl. 9-12. Andre tidspunkter for personligt møde eller telefondrøftelse kan aftales.

Trykt på FSC™ Mixed Sources Paper

Cert. No. SW-COC-004066www.fsc.org

LEDER

Kristina RobinsKredsformand

DSR – tæt på medlemmerne Kontakt formandskabet via [email protected], hvis du vil invitere mig eller en kredsnæstformand på besøg på din arbejdsplads. Vi vil gerne være tættere på dig og dit arbejdsliv.

Mere samling, mindre splittelse

Det formelle punktum er nu sat for overens-komstforhandlingerne 2021. Hele forlø-bet og især den langvarige konflikt og dens udfald har fået rigtig mange sygeplejersker

til at forholde sig meget aktivt til Dansk Sygeplejeråds betydning, ageren, rolle og repræsentanter.

Hvadenten du oplever general frustration over fagets rammer og vilkår, ønsker at være mere aktiv i syge-plejerskernes fællesskab, har en nyopdaget fagpolitisk interesse eller slet og ret er hamrende utilfreds med Dansk Sygeplejeråd, er en plads i kredsbestyrelsen en god platform for at omsætte holdning til mere handling i organisationen og i sidste ende forhåbentligt til resul-tater, der kan mærkes i hverdagen på arbejdspladsen og ses på lønsedlen.

Der er 41 pladser i Hovedstadens kredsbestyrelse, og jeg håber, at de ved valget i næste måned bliver fyldt af engagerede sygeplejersker, som vil arbejde sammen for at udvikle vores fælles organisation. Konflikten –

både optakten og udfaldet – har vist, at sammenholdet findes, men det har også slidt hårdt på vores fællesskab som sygeplejersker, og vi har brug for at hjælpes ad med at reparere på det. Derfor vil jeg klart og tydeligt opfordre til, at alle DSR-medlemmer bakker op om kredsvalget – enten ved selv at stille op og tage en tørn i medlemsdemokratiet eller bidrage til et stærkt mandat for kandidaterne gennem at stemme.

Der er helt sikkert meget, Dansk Sygeplejeråd kan og skal gøre bedre – men der er ingenting, vi kan gøre bedre hver for sig!

3| SEPTEMBER 2021 |

Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget utilfreds

Samlet resultat – svarfordelinger og gennemsnit i 2019 og 2021

Hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med sundhedsplatformen?

Samlet tilfredshed opdelt på faggrupper (I)

Sygeplejersker

Gns

2019 2,811 28 30 26 4

3,12021 6 22 31 36 6

Læger

Gns

2019 2,230 38 19 11 3

2,52021 19 34 24 19 4

Social- og sundhedspersonale

0% 25% 75%50% 100%

Gns

2019 3,09 23 33 30 5

2021 3,26 16 31 39 8

Sygepleje og Sundhedsplatformen Som det ses af figuren herunder, er tilfreds heden med Sundhedsplatformen hos brugerne steget fra 2019 til den seneste undersøgelse i 2021. Lægerne er fortsat den faggruppe, der er mest utilfreds.

Kreds Hovedstadens krav har siden implementeringen af SP begyndte i 2016 været, at det skal være nemt og gnidnings-frit for sygeplejersker at dokumentere deres professionelle arbejdsmetode – sygeple-jeprocessen – i SP i det, som betegnes ”patientplaner”. Virkeligheden i dag er, at mange arbejdspladser helt har opgivet at dokumentere sygeplejeprocessen.

Håb for forbedringer forudeDer er håb forude for, at der vil blive for bedringer for sygeplejerskernes essen-tielle dokumentationsredskab. Det er et prioriteret område for SP, og det er ledelsen på Amager/Hvidovre Hospital, som står i spidsen for udviklingen af den generiske dokumentation. Den omfatter blandt andet patientplaner, vurderingsskemaer og opga-velister i SP. Et større oprydningsarbejde er gået i gang for at ensrette brugen af blandt andet vurderingsskemaer.

Kreds Hovedstaden er sammen med DSR Kreds Sjælland inviteret med som

følgegruppe til det langsigtede og for faget vigtige forbedringsarbejde. Kredsnæst-formand Inger Margrete Siemsen (Ims) er kredsens repræsentant i følgegruppen.

MEDLEMSRABAT på teaterbillettenKredsens samarbejde med Nørrebro Teater om en rabatordning fortsætter. Den kommende sæson starter 18. september med en nyopsætning af Henrik Ibsens klassiker ”En folkefjende”. Søren Pilmark spiller lægen, der er parat til at ofre alt for sandheden i et moderne drama om demokratiets skyggeside. Forestillingen spiller frem til 23. oktober, hvorefter ”Et juleeventyr” og ”Jytte fra Marketing er gået for i dag” indtager de skrå brædder.

Hele efteråret og imellem de store forestillinger tilbyder Nørrebro Teater kul-turoplevelser i mange former, blandt andet

som fællessang, foredrag, Tænkepauser Live, ”Strik og Drik” osv. Tjek kalenderen på www.nbt.dk.

Sådan får du teaterrabatSom medlem af Dansk Sygeplejeråd kan du få 15% rabat på billetprisen til sæsonens fire større forestillinger på Nørrebro Teater, dog ikke på de allerbilligste billetter eller arrangementer som Tænkepauser Live.

Tag gerne kolleger, venner eller familie med til rabatpris. Følg linket ”Få rabat på te-aterbilletter” på www.dsr.dk/hovedstaden. Kredsen ønsker god fornøjelse i teatret.

DSR MENER...

Organisering på plads – nu mangler kun ressourcer Organiseringen i SP omkring god do-kumentation af sygeplejen er omsider ved at være på plads med etablering af både følgegruppen og en referen-cegruppe med sygeplejersker. Det er glædeligt, for sygeplejerskerne i regi-onen har allerede ventet alt for længe på at se udvikling og optimering på det område.

Der er fortsat brug for at få afsat res-sourcer til udvikling og implementering af en tilfredsstillende løsning på syge-plejedokumentationen. Kredsen vil også fremadrettet følge indsatsen og bidrage til, at arbejdet bliver højt prioriteret.

v/ kredsnæstformandINGER MARGRETE SIEMSEN (IMS)

4 | OMKREDS H |

NYT FRA KREDSEN

Læserundersøgelse af OmKreds H Kredsbestyrelsen har tidligere besluttet at gennemføre en læserun-dersøgelse af OmKreds H for at kvalificere en kommende politisk beslutning om fremtiden for kredsens lokale fagblad i den trykte version, som du har i hænderne nu. Kredsbestyrelsen ønsker at vide mere om, hvordan medlemmerne forholder sig til bladet og i hvor høj grad det bliver læst.

Undersøgelsen vil blive gennemført af kredsen i samarbejde med et eksternt bureau i forbindelse med de to næste udgaver af bladet, dvs. OmKreds H 4-2021 og 1-2022. Hvis du bliver inviteret til at deltage, håber vi, du vil bidrage til at gøre os klogere.

FH: Styrk arbejdsmiljøet og bekæmp sygefraværet 28 pct. af det samlede sygefravær blandt danske løn-modtagere skyldes dårligt arbejdsmiljø. Det viser en ny undersøgelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. 41 pct. af sygefravær i mere end 3 uger skyldes også dårligt arbejdsmiljø.

De nedslående tal er endnu en grund til fortsat og kontinuerligt at få forbedret arbejdsmiljøet på alle arbejdspladser. Andre grunde er, at godt arbejdsmiljø bidrager til, at sygeplejersker bliver på arbejdspladsen og også gavner mulighederne for at rekruttere nye kolleger. På sygeplejerskers arbejdspladser handler et godt arbejdsmiljø bl.a. om, at der er mulighed for at levere høj faglig kvalitet, og at der er balance mellem arbejds- og fritidsliv.

Ledelse og samarbejdet mellem tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og leder (TRIO’en) er drivende for at sikre fokus på, hvordan fagligheden og arbejdsmiljø er høj i en tid, hvor mangel på arbejdskraft er stor.

Den nye overenskomst indeholder flere initiativer, der lægger op til uddannelse af ledere og TRIO’er i psykisk arbejdsmiljø. I kredsen har vi i efteråret fortsat fokus på sygeplejerskers arbejdsmiljø. Vi tilbyder blandt andet arrangementer for ledere, for TRIO’en, for arbejdsmiljø-repræsentanter og for alle medlemmer. Se kalenderen på bladets bagside, læs mere og tilmeld jer på: kredsens hjemmeside dsr.dk/hovedstaden under Arrangementer.

Corona-konsekvenser for kronisk syge: Færre kontakterStatistikken taler sit klare sprog. I 2020 havde kronisk syge patienter langt mindre kontakt med sygehusvæsenet end i 2018 og 2019. Det gælder danskere med sygdomme som KOL, diabetes type 2, gigt og knogleskørhed. Udviklingen gælder både antallet af patienter og antallet af kontakter og skyldes tilstedeværelsen af Covid-19.

Faldet i antallet af kontakter i 2020 udgjorde mellem syv og 38%, af-hængigt af både diagnose og køn. Kvinder har sædvanligvis flere syge-huskontakter ift. KOL og muskelskeletsygdomme, mens flere mænds sygehuskontakter handler om diabetes. Det er Danske Regioner, der har regnet på tallene.

KREDSENS BUDGET 2022 VEDTAGET Kredsbestyrelsen vedtog på sit ordinære møde i august budgettet for 2022 i Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden. Der er budgetteret med underskud i de kommende tre år. Langt hovedparten af kred-sens indtægter går til løn og personaleomkostninger samt husleje og andre administrative udgifter, svarende i alt til knapt 75%. Blandt de større udgiftsposter derudover er 1,3 mio. til arbejdet med tillidsvalgte i kredsen og godt 1 mio. til medlemsrekruttering og fastholdelse. Herunder hører kredsbladet OmKreds H.

Kredsen havde i august 23.600 medlemmer, og det er på baggrund af det medlemstal, budgettet er vedtaget. Såfremt forudsætningerne ændrer sig, kan det komme på tale at genåbne budgettet. Kreds-bestyrelsen følger løbende udmøntningen af budgettet gennem økonomirapporter på kreds bestyrelsens møder. Dette vil i så fald være en beslutning, der skal træffes i den kommende kredsbestyrel-se, som vælges af medlemmerne i november.

5| SEPTEMBER 2021 |

I 2022 tager sammenhæng og nærhed konkret form Vi har talt om det i årevis, og nu bliver der for alvor sat turbo og form på arbejdet med det nære sammenhængende sundheds-væsen. En national, bred politisk aftale indgås i efteråret 2021, og allerede tilbage i juni måned vedtog Region Hovedstaden sin egen regionale strategi med seks mål for arbejdet. Den bliver nu konkretiseret frem mod sommeren 2022: Hvem får ansvar for hvilke opgaver? Hvordan skal arbejdet organiseres i og på tværs af region og de 29 kommuner i de nye sundhedsklynger? Og hvem skal udføre opgaverne?

Beslutningerne træffes i region og kommuner, og kredsen gør sin indflydelse gældende bl.a. i de beslutningsfora, hvor vi sidder med, ikke mindst i regionens MED-udvalg og de lokale samarbejds-udvalg. Kredsens formandskab er i løbende dialog med politikere og ledere om udviklingen og arbejder for at sikre indflydelse og opmærksomhed på definitioner, organisering af arbejdet, behovet for sygeplejefaglige kompetencer og den konkrete vej mod at opfylde de seks mål:

1. Tidligere indsats og mere behandling hjemme, når det giver mening for patienten og er fagligt relevant

2. Mere tryghed før og efter hospitalsbehandling3. Lighed i sundhed og høj kvalitet i behandlingstilbud for alle4. Let og sikker adgang til viden: Sundhedsprofessionelle skal

have relevante oplysninger i patientforløb og adgang til specia-listrådgivning og dialog i hverdagen

5. Flere kompetencer og ny viden om behandling hjemme og om samarbejde på tværs

6. Investeringer i det nære sundhedsvæsen, herunder i ledelse, kapacitet og implementeringskraft

Læs temaet her i bladet fra s. 14 som på forskellig vis perspektiverer arbejdet med det nære og sammenhæn-gende sundhedsvæsen, og de udfordringer og muligheder, vi ser.

Pride-arrangement OM KØN OG IDENTITETDen store World Pride event i København blev som følge af corona afviklet under andre former end planlagt. Men i Kreds Hovedstaden blev Priden for 12. gang markeret ved et fagligt arrangement, i år med fokus på køn og identitet.

Det blev en vedkommende og også rørende formiddag i kredsen, hvor tre spændende, aktuelle og meget personlige oplæg gav de over 70 deltagere mere indsigt i bl.a. transkøn-nedes og andre LGBTQ+-personers liv, hverdag og i deres oplevelser fra mødet med sundhedsvæsenet. Kredsnæstfor-mand Harun Demirtas faciliterede arrangementet.

DSR MENER...

Ligestilling er for alleI denne tid er sygeplejerskerne med til at rette offent-lighedens opmærksomhed mod ligestilling og ligeløn. Lighed og ligestilling må og skal være alles rettighed, og ikke kun i forhold til løn – men i forhold til at være det menneske, man er.

Det understreger vi i kredsen ved år efter år at hylde mangfoldighed og stille skarpt på, hvorfor og hvordan sundhedsvæsenet kan være i øjenhøjde med alle borgere.

v/ kredsnæstformandHARUN DEMIRTAS

Jul og nytår nærmer sig.....i hvert fald i forhold til vagtplanlægning. 2021 er en rigtig ”arbejdsgiverjul”, hvor helligdagene falder i weekenden.

På kredsens hjemmeside www.dsr.dk/hovedstaden kan du se, hvad overens-komsten siger om frihed og tillæg i forbindelse med højtiden.

Seniordage: Udbetaling eller afholdelse?Vær opmærksom på, at der allerede 1. oktober er frist for at give arbejdsgiver besked om, hvorvidt du ønsker at få dine overenskomst-mæssige seniordage udbetalt med lønnen for januar, eller om du vil afholde dem.

Kontakt din tillidsrepræsentant eller kredsen, hvis du har spørgsmål herom.

6 | OMKREDS H |

NYT FRA KREDSEN

Konsultations syge plejerskerne skal have ny overenskomstKonsultationssygeplejerskerne er privatansatte og omfattet af over-enskomst med Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (PLA). Forhandlingerne om konsultationssygeplejerskernes overenskomst går i gang i næste måned.

Den procentvis hurtigst voksende gruppe af sygeplejersker er konsul-tationssygeplejersker. Antallet vokset fra 913 konsultationssygeplejersker i 2002 til i dag, hvor gruppen udgør over 2.000. Antallet vil formentlig stige i takt med, at det nære sundhedsvæsen skal klare pleje og behandling af flere patienter i alle aldre med kronisk sygdom og dertil flere ældre.

Kreds Hovedstaden holdt 7. september et virtuelt møde med konsulta-tionssygeplejerskerne for at høre om deres krav til en ny overenskomst.

Flere og flere komplekse opgaver i lægepraksisKonsultationssygeplejerskerne oplever et øget tidspres, fordi der afsættes kortere tid til hver konsultation. Derudover får de hele tiden nye typer af opgaver. Det betyder, at der er et stort behov for uddannelse og kurser, og det ønsker de at få afspejlet endnu tydeligere i overenskomsten.

Derudover er konsultationssygeplejerskerne optaget af lønstigning til alle og interesseret i at få en takst for selvstændige konsultationer.

Ferieafvikling for strejke ramteLangt over 1.500 strejkeramte sygeplejersker i Kreds Hovedstaden står for at skulle afvikle den ferie, de ikke har kunnet afholde under den langvarige konflikt. Ferien skal afholdes, uanset om der er en lang venteliste med patienter, eller om der er mange kolleger på arbejdspladsen, som nu har ferie til gode og skal have den afviklet.

Hvad angår den ferie, der var planlagt til at blive afholdt under konflik-ten, skal den aftales med arbejdsgiver eller varsles igen med et varsel på en måned i forhold til hovedferien, som er på mindst 14 dage i sammen-hæng, og med 14 dage i forhold til restferien. Restferie, der ikke tidligere har været planlagt, varsles som sædvanligt med en måned.

Tjek: Noget ferie udløber ved årets udgangKredsen opfordrer til at sikre klart overblik over de feriedage, du har til gode, så du ikke risikerer at miste nogle af de dage, som bortfalder ved årets udgang: I miniferieåret i 2020 optjente man godt 16 feriedage som skal være afholdt senest 31. december. Derudover optjener du fem ugers ferie i perioden 1. september 2020 til 31. august 2021. Du skal have aftalt eller afholdt fire af de fem uger inden 31. december. Ellers bortfalder de.

Læs mere på dsr.dk/ferie, hvor du også kan læse om, hvordan du tjekker, hvor meget ferie du har tilbage.

Lønregulering i OK21 med tilbagevirkende kraftDet overenskomstforlig og senere mæglingsskitse, som DSRs medlemmer stemte nej til i foråret, blev 27. august ophøjet til lov ved regeringens indgreb i sygeplejerskernes lovlige konflikt. Det betyder, at den aktuelle OK21 nu er i kraft med effekt tilbage fra 1. april 2021, hvor OK18 på det kommunale og regionale område udløb. Næste overenskomstfornyelse sker om tre år, dvs. 1. april 2024.

På det regionale område indebærer aftalen, at lønnen steg med 0,75 pct. pr. 1. april 21 og stiger igen 1. oktober med 1,37 pct.

På det kommunale område indebærer aftalen, at lønnen steg med 1 pct. pr 1. april 21 og stiger igen 1. oktober med 1,01 pct.

Man skal dog samtidig tage højde for effekten af reguleringsordningen. Den har til formål at sikre, at der er en nogenlunde parallel udvikling i lønnen på det offentlige og det private område. Ordningen falder denne gang ikke ud til sygeplejerskernes fordel, og der vil ske modregning.

Lønregulering og lønkomiteNæste lønstigning følger på begge områder i oktober 2022. Find de aftalte lønforhøjelser og øvrigt indhold i de to overenskomster på www.dsr.dk/ok21 ved at klikke på ”Se mæglingsskitsen” eller kontakt din tillidsrepræ-sentant eller kredsen.

I mæglingsskitsen indgår aftalen om, at der skal nedsættes en Lønstrukturkomite, som skal se på løndannelsen og lønstruktur i den offentlige sektor og komme med anbefalinger/konklusioner til regeringen. Se også s. 21.

7| SEPTEMBER 2021 |

HVAD OG HVEM ER KREDSBESTYRELSEN?

Kredsbestyrelsen er medlemmer af Kreds Hovedstaden, som bliver valgt af deres kolleger til at være med til at sætte retning og udvikle Dansk Sygeplejeråds politik lokalt. Kredsbestyrelsen er både en del af DSR øverste besluttende myndighed, kongressen, og samtidig skal den arbejde lokalt for at realisere organisationens for-mål. Den skal være tæt på medlemmerne og opfange signaler, der bringes i spil i forhold til strategier og indsatser i DSR. Kredsbestyrelsen er også ansvarlig for kredsens budget, som vedtages hvert år senest i oktober. Her beslutter bestyrelsen de kommende års retning for det politiske arbejde i kredsen gennem den måde, medlemmernes kontingentkroner bliver fordelt på i kredsens budget.

Den nuværende kredsbestyrelse har organiseret sig med flere arbejdsgrupper inden for fx arbejdsmiljø, aktivisme under OK21 og synlighed. Et af de emner, den nye kredsbestyrelse forventer at arbejde med, bliver udformningen af en ny lønstra-tegi i kredsen.

Kredsbestyrelsesvalget 2021-25 står for døren. Fra 25. oktober til 7. november kan over 22.000 stemme berettigede medlem mer i kredsen sætte deres krydser ved de fagfæller, som skal repræ-sentere dem i den kommende valgperiode som kreds formand, kredsnæstformænd og medlemmer af kredsbestyrelsen i DSR Kreds Hovedstaden.

Hvem skal være dine lokale

DSR-stemmer?

STEM8 |

KB-VALG

KOM TIL VALGMØDER I KREDS HOVEDSTADEN

26. oktober kl. 17-19: Fysisk valgmøde på kreds-kontoret, Frederiksborggade 15, 4. København K.

28. oktober kl. 17-19: Virtuelt valgmøde

Husk altid tilmelding via dsr.dk/hovedstaden/arrangementer.

Som tilmeldt til det virtuelle valgmøde modtager du et link til mødet 45 minutter før mødestart.

På valgmøderne er fokus særligt rettet mod på kandida-terne til næstformandsposterne. I tilfælde af kampvalg om kreds-formandsposten arrangeres yderligere valgmøder. Hold øje med arrangementsoversigten.

SÅDAN FORLØBER VALGET

Opstillingsfristen som kandidat til valget er 30. september kl. 15. Den frist er måske ud-løbet, når du sidder med dette blad i hån-den, for det tager nogle dage at få bladet ud med posten, selvom det udkommer 27.9.

Du kan se alle kandidaters valgoplæg med foto på www.dsr.dk/valg21 allerede nu. Den 25. oktober starter selve valg-handlingen. Du får tilsendt et personligt link til afstemningsmodulet på dsr.dk og får mulighed for at afgive din stemme på de forskellige kandidater.

Søndag 7. november er sidste dag, hvor du kan stemme. Mandag 8. november of-fentliggøres resultatet, og allerede dagen efter tiltræder den nye kredsbestyrelse.

Ved det seneste valg i 2017 stemte hele 32% af medlemmerne over hele landet, og det var rekord. En høj stemmeprocent be-tyder, at kandidaterne får et stærkt mandat med opbakning fra medlemmerne. Det er et vigtigt fundament at stå på. Bak op om valget, så kredsbestyrelsen kan bakke op om medlemmerne.

41 MEDLEMMER I ALT

Kreds Hovedstaden er DSRs største lokale kreds, og her skal der denne gang vælges 35 menige medlemmer af kredsbestyrel-sen samt fem kredsnæstformænd og en kredsformand.

Kandidaterne til menigt medlem af kreds-bestyrelsen stiller op og vælges i en af fire opstillingskredse, afhængig af hvor deres arbejdsplads ligger. Kandidater til posterne som kredsformand og kredsnæstformænd stiller op uafhængigt af opstillingskredsene. Man kan godt stille op til mere end en post til valget.

Hvem skal være dine lokale

DSR-stemmer?

Se kandidaterne

eller stil selv op.

Besøg dsr.dk/valg21

9| SEPTEMBER 2021 |

OK21FÆLLESSKABET SKAL BRINGE SYGEPLEJERSKER VIDERE Siden foråret har overenskomstforhand-lingerne, konflikten, den rekordlange strejke, indgrebet og efterforløbet vist på mange måder, hvad fællesskab handler om.

Hver onsdag eftermiddag cyklede sygeplejersker fra Søborg, Amager, Valby osv. til Kongens Nytorv til fælles træf. Julie Bjørlund Madsen er tillidsrepræsentant på Rigshospitalet.

Hver mandag morgen fyldtes Dr. Louises Bro med morgenfriske sygeplejersker til et glad og højlydt godmorgen-kor.

Bornholmske sygeplejersker spejdede også efter bedre løn og vilkår under konflikten

10 | OMKREDS H |

KONFLIKT

”Den usynlige strejke” blev den kaldt. Det var den ikke. De mange strejkende medlemmer og de tillidsvalgte, aktivisterne i kredsbe-styrelsen og tovholdergruppen for udtagne medlemmer, kredsens formandskab og mange andre engagerede sygeplejersker malede byen og kredsen rød i den ti uger lange konflikt fra 19. juni til 27. august.

Mange var aktive i presse, radio og tv, og atter andre bakkede kon-flikten op med støtte-tatoos, badges og positiv support – både andre fagforbund som 3F og lærerne, men også i den brede befolkning.

Synlighed og sammenhold

DSR MENER...

Tættere på - også efter konflikten-Jeg har sammen med min kollega Ims haft ansvar for tovholder-ne. Det er sygeplejersker fra udtagne arbejdspladser, som ikke selv er TR. For flere af dem har vores samarbejde under konflikten været deres første aktive kontakt med DSR.

Det er vildt at se og mærke den gejst og følelsen af at være en del af noget større, der er vokset frem. Jeg er sikker på, at flere af dem ser med helt nye øjne på det faglige fællesskab, DSR tilbyder.

Vi skal og vil fastholde det stærke engagement og styrke den tætte medlemskontakt. Det har konflikten igen-igen understreget værdien af.

v/ kredsnæstformandSISSE KAMPMANN BRUUN

Mange sygeplejersker fra kredsen tog ordet i presse, radio og tv under konflikten, her Marianne Priskorn og Louise Mønster på TV2. Se, lyt og læs interviews, debatindlæg osv i ”Sygeplejersker i medierne” på www.dsr.dk/hovedstaden.

Aktion mod overvågningSIDE 11

Tillykke til nye gartnereSIDE 12

Afvikling af forsyningsselskaber

SIDE 13

Fortsæt støtten til sygeplejerskerne

SIDE 14

OFFENTLIG • GRØN • INDUSTRI

FOTO

: PR

IVA

T

3F Bygge-, Jord- og Miljø · Mølle Allé 26 · 2500 Valby · www.3f.dk/bjmf

NR. 4 SEPTEMBER

2021

Også i Hillerød fyldte de røde t-shirts gadebilledet

Flere andre forbund har støttet sygeplejerskernes kamp både økonomisk, med omtale og ved demo-aktiviteter. Det gælder blandt andet stilladsarbejderne og BMJF under 3F, BUPL og lærerne. Det er afgørende at vide, at man ikke står alene. Kredsen værdsætter opbakningen!

Hver weekend trak de store fællesaktiviteter mange til, som her på Frederiksberg

11| SEPTEMBER 2021 |

Som bindeled mellem formandskab og lokale tovholdere har Sisse stået for at skabe gode, involverende rammer for fællesskab og sammen-hold hos de mange sygeplejersker, der i op til 10 uger har brugt kræfter og energi på at være i strejke.

Ken Strøm Andersen støttede aktivt op om det vigtige samarbejde på tværs af faggrupperne som taler på Tjenestemandstirsdagene tilbage i forsommeren, inden han gik all in på samarbejdet med kredsbestyrelsens iderige, energiske og meget engage rede aktivist gruppe, som stod for mange af kreds ens løbende strejkeaktiviteter.

Signe Hagel spurgte på regionsrådets møde i august politikerne om håndtering af den stigende sygeplejer-skemangel i regionen. Forud for mødet bød hun dem sammen med en gruppe sygeplejersker velkommen tilbage fra ferie med postkort og chokoladehjerter.

Som aktiv samfunds debattør, klumme skribent og flittig bruger af de sociale medier har Harun Demirtas igangsat og deltaget i flere politiske debatter om anerkendelse af sygeplejerskerne under konflikten.

Kreds i konflikt: Politik, forhandling og dialogFor kredsens formandskab har tiden før, under og nu også efter konflikten været præget af alt det, situationen indebærer af massiv mødeakti-vitet, koordinering, debat og dialog• med medlemmer, tillidsvalgte, kredsbestyrel-

se og græsrødder om status og perspektiv, om spørgsmål og svar, kritik, håb og manen til sammenhold

• med politikere fra region og kommuner om baggrund for konflikten og forslag til løsninger på udfordringer med løn og vilkår, arbejdspres, rekruttering og fastholdelse

• med arbejdsgiverne om forhandling af nødberedskaber og håndtering af strejken

• med medarbejdere og ledelse på kredskonto-ret om understøttelse af tillidsvalgte, udtagne og ikke-udtagne medlemmer ift. den daglige rådgivning og vejledning, distribution af merchandise, mødeplanlægning og masser af kommunikation og videndeling

• med kolleger i fagbevægelsen om solidaritet, sygeplejerskers enegang og vejen frem for den danske model

• med journalister og meningsdannere om sygeplejerskers lønniveau, det mulige udfald og den for nogle mediekommentatorers vedkommende ensidigt kritiske holdning til sygeplejerskers kamp

• og ikke mindst på tværs af Dansk Sygeple-jeråd om strategien og det næste skridt, de drypvise udtag og de politiske drøftelser

12

KONFLIKT

Ansvar for kontakt og forhandlinger i Hillerød kommune under konflikten har givet Ims værdi fuld viden om syge- og sundhedsplejerskers aktuelle rolle, opgaver og kompetencer. Den vil blive bragt ind i det kommende politiske arbejde i regionen, fx med at konkretisere strategien for det nære, sammenhængende sundheds-væsen. Her taler Ims ved en demo på Torvet i Hillerød.

Kredsformand Kristina Robins er som medlem af DSRs hovedbestyrelse med i maskinrummet som beslutningstager, men var også en synlig og aktiv deltager i medlemsaktiviteter, i pressen osv.

Konflikten er slut – hvad skal der ske?

DSR MENER...

Pas på dig selv - begræns fleksibilitetenKonflikten sluttede uden højere lønstigninger, med udsigt til puk-kelafvikling og tusindvis af sygeplejersker, som siden coronapande-miens start i 2020 er slidte af at arbejde hårdt under svære forhold.

Som kredsformand vil jeg opfordre til, at alle sygeplejersker passer på sig selv. Ved at værne om fritiden og arbejde den norm, du er ansat til, synliggør vi for politikere og omverden, at sund-hedsvæsenet kun balancerer, fordi sygeplejersker i årevis har arbejdet mere og anderledes, end de er ansat til. Lokalt ønsker vi at bruge den synlighed til at forhandle aftaler med arbejdsgiver om løn- og arbejdsvilkår, der passer til lokale forhold og gør det muligt at få nyuddannede sygeplejersker godt ind i faget og at holde på de erfarne, vi allerede har.

Det er en stor, svær opgave uden nemme løsninger, men med et fælles mål: Et bæredygtigt, patientsikkert sundhedsvæsen med et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

v/ kredsformandKRISTINA ROBINS

Slunken strejkekasse skal fyldes før 2024 For at sikre, at DSR er forberedt til en mulig konflikt igen allerede om tre år, har kongressen besluttet, at alle aktive medlemmer (undtagen studerende og seniorer) solidarisk skal betale et ekstra konfliktkontingent frem mod 2024.

Hvordan strejkekassen i praksis skal fyldes igen og hvor stort det præcise beløb bliver, skal kongressen træffe endelig beslutning om inden længe.

De næste skridt mod LønkomiteenNu efter OK21 skal Lønkomiteen om lønstrukturer i det offentlige formelt begynde arbejdet. Der skal klarhed over, hvad opgaven skal indholde og hvem, der skal sidde med ved bordet.

Beskæftigtigelsesminister Hummelgaard har i forbindelse med lovindgrebet sagt, at arbejdsmarkedets parter bliver inddraget i udarbejdelsen af kommissoriet, og at dette vil blive forelagt de partier i Folketinget, som har støttet lovforslaget.


Stadig flere borgere får behov for behand-

ling og pleje på et højt fagligt niveau i eget

hjem eller kommunale sengepladser. Det

stiller krav til professi-onen, til rammerne og

vilkårene.

2021 blev året hvor antallet af ældre overstiger antallet af unge i Danmark. Det er en tendens der vokser i de næste årtier. Flere ældre giver et øget pres på sundhedsvæsnet. Samtidig lider to ud af tre danskere over 16 af en eller flere kroniske sygdomme (kilde: KL, Momentum, 15.9.20).

Udvikling i antal 0-17-årige og 65+årige fra 2000 til 2040

2000

2006

2012

2018

2024

2030

2036

2002

2008

2014

2020

2026

2032

2038

2004

2010

2016

2022

2028

2034

2040

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

0

0-17 år

65+ år

Det har længe været et kendt faktum, at der ville blive en alvorlig mangel på sygeplejersker, når vi nåede 2020’erne. Nu er de her, og det

har konsekvenser for patienter og sygeplejersker.

MANGLEN PÅ SYGEPLEJERSKER ER HER NU

14 | OMKREDS H |

TEMA: SYGEPLEJERSKEMANGEL – FAG, PROFESSION OG POLITIK

DSR MENER...

Vores profession er svaret på sundhedsvæsnets udfordringerSituationen er den, at der er for få sygeplejersker samtidig med, at samfundet har mere brug for vores profession end nogen sinde. Til regionsrådsmødet 17. august 2021 spurgte jeg politikerne om, hvad de vil gøre ved manglen på syge-plejerskerne og fik desværre ikke så mange konkrete svar.

En grundløn, der svarer til ansvar, uddannelses-niveau og opgaverJeg mener, svaret blandt andet er, at de gennem fastholdel-se og rekruttering skal sørge for at have så mange sygeple-jersker som muligt. Det skal blandt andet ske gennem en højere grundløn. Hvis politikerne ønsker sig et bæredygtigt sundhedsvæsen, skal sygeplejersker have en løn, der svarer til uddannelsesniveau, opgaver og ansvar. Derfor er det sør-geligt, at konflikten ikke levnede lovning på højere grundløn. Men kampen fortsætter.

Rammer der understøtter sygeplejeFastholdelse og rekruttering kræver også, at rammerne skal understøtte sygeplejerskerne, så de kan bruge deres tid på at udøve sygepleje i tæt samarbejde med patienterne.

77 pct. af sygeplejerskerne i en undersøgelse, DSR har lavet i 2019 angiver, at de bruger tid på opgaver så som at fyl-de op, rydde skrald mv. Samtidig koordinerer sygeplejersker patientforløb på baggrund af besværlige og tidskrævende regler, anvender dokumentationssystemer, der ikke taler sammen og som ikke understøtter arbejdsgangene. Syge-plejersker overtager også flere og flere opgaver fra blandt andet læger og laboranter. Det sker samtidig med, at patien-ter og borgere har brug for sygeplejerskernes kompetencer.

Politikerne skal skabe vilkår for at kunne udføre syge-pleje af høj kvalitet.

Flere beføjelser og selvstændighedVi skal fortsætte vores arbejde for flere rettigheder i vores selvstændige virksomhedsområde med flere delegerede beføjelser til sygeplejersker. Vi skal fortsætte arbejdet for at skabe en rolle for APN-sygeplejersker i det danske sundhedsvæsen. Vi skal fortsætte arbejdet for flere syge-plejersker med specialuddannelser rettet mod det nære sundhedsvæsen og psykiatri. Vi skal give prestige tilbage til fundamental sygepleje og synliggøre, at den oftest samtidig er meget kompleks og kræver udvikling af sygeplejen og sygeplejerskernes kompetencer.

Vi skal skærpe vores profession til det fremtidige sund-hedsvæsen, hvor kun få er indlagte, og mange lever længe med kronisk sygdom i deres hverdag.

v/ kredsnæstformandSIGNE HAGEL ANDERSEN

FUNDAMENTALS OF CARE 22. NOVEMBER

Den 22. november holder kredsen en fagdag, hvor alle medlem-mer er inviteret. Dagen har Fundamentals of Care som tema. Fundamentals of Care er en begrebsramme, som kan hjælpe os med at komme tilbage til sygeplejens kerne og den personcen-trerede fundamentale sygepleje.

Kom og bliv inspireret til, hvordan vi sammen kan højne sygeplejen på dens egne præmisser. Se mere på www.dsr.dk/ hovedstaden/arrangementer.

Man har længe kunnet forudse, at manglen på sygeplejersker ville blive mere end alvorlig i 2020’erne. Små ungdomsår-gange, store årgange af ældre og to ud af tre danskere over 16 med kronisk sygdom. Dertil kan vi lægge, at store årgange

af sygeplejersker står for at skulle på pension. Manglen på sygeplejersker har vist sig i glaskuglen i årtier! Men nu er den her. 2021 er første gang, der er flere ældre (+65) end unge (0-17 år) i Danmark (se figuren). Og der er 4.700 ubesatte sygeplejerske-stillinger på landsplan.

Effektivisering uden normeringen er fulgt medDen politiske løsning på de demografiske udfordringer har gennem mange år været at effektivisere sundhedsvæsnet og nedbringe antallet af indlæg-gelsesdage drastisk. Resultatet af det har sygeplejerskerne mærket i deres hverdag og på deres arbejdsmiljø.

Selvom kompleksiteten og turnover af patienter er steget markant og der dermed også større krav til sygeplejerskernes kompetencer, er normerin-gerne ikke fulgt med. Selvom der er blevet uddannet flere sygeplejersker, var der i 2001 100 sygeplejersker mod 68 i 2017 til at udføre den samme mængde opgaver (DSR-analyse 2019).

Artiklen på s. 16-17 om geriatrisk sengeafsnit er et eksempel på, hvad det betyder for patientsikkerheden og for sygeplejerskernes arbejdsmiljø, men også for professionen: Sygeplejersker, der ikke har tid til det vigtigste udgangspunkt for god sygepleje – inddragelse af og samarbejde med patienten (omsorg). Det er en situation, som man også i psykiatrien har kæmpet med i flere år (s. 20-21)

Ikke færdigbehandlede, ustabile og akutte patienter ud i kommunerneEn anden konsekvens af effektiviseringerne er, at flere borgere bliver hurtigt udskrevet og behandling og pleje fortsætter enten i eget hjem eller på forskel-lige typer af kommunale sengepladser. Det nære sundhedsvæsen kalder man det. Det har sygeplejerskerne i kommunerne også mærket konsekvensen af gennem flere år. Til gengæld har politikerne forsømt at tilpasse organiserin-gen af det kommunale sundhedsvæsen og lovgivning til den nye virkelighed.

Reelt har kommunerne 66% af landets medicinske sengepladser. Men langt de fleste af dem er i administrativ forstand ikke en del af sundhedsvæsnet (kilde: Sidsel Vinge i Kommunal Sundhed 31.8.21). De midlertidige pladser, som også kaldes aflastningspladser og genoptræningscentre, administreres under serviceloven. Den sigter mod, at borgere kan komme til aflastning og genoptræning efter sygdom i hjemmet. Derfor er der ingen pligt til lægehen-visning og kun adgang til journaler, epikriser via borgerens egen læge.

Realiteten er dog, at mange af de kommunale midlertidige pladser huser patienter, der kommer direkte fra alle hospitalernes mange forskellige spe-cialer og har udtalt behov for sygepleje på et højt fagligt niveau som artiklen på s. 22-23 viser.


Patienterne på geriatrisk afdeling beliggende på Amager hospital har brug for på sygepleje på alle tæn-kelige kompetenceniveauer. De har

multimorbiditet, polyfarmaci, demens, er i ustabil fase, skrøbelige og gamle. Og helheds-sygepleje er da også afdelingens teoretiske tilgang til patienterne, som i gennemsnit er indlagt 5,5 dage i afdelingen.

-Faglige udfordringer og udviklingsmulig-heder er der nok af. Det ER et spændende speciale, hvor alle sider af ens sygeplejefaglig-hed har mulighed for at udfolde sig, konsta-terer Christina Aabech, der har arbejdet på afdelingen i 4½ år.

Der er dog et stort MEN. Ligesom de fleste andre medicinske afdelinger mangler afdelin-gen sygeplejersker. Manglen på sygeplejersker har bølget op og ned gennem de sidste år. Lige nu mangler der tre. Samtidig har geriatrisk afdeling i lighed med mange andre af sygeple-jerskernes arbejdspladser oplevet en udvikling gennem det sidste årti, hvor kompleksiteten af patienternes problemstillinger er steget

markant, dog uden at normeringerne er fulgt med. Der er i virkeligheden brug for endnu flere sygeplejersker end normeringen tillader. Umulige valg -Skal jeg gå ind og EW-score den nyankomne patient? Lejre den patient, jeg står ved, som har dysfagi og skal lejres ordentligt for at kunne spise sikkert og ikke fejlsynke? Eller skal jeg tage den delirøse dame i hånden og hjælpe hende ind på sin egen stue og forhindre hende i at pille sin venflon ud? Det er konkrete valg jeg har stået i, og lignende valg jeg står med hver dag flere gange om dagen, forklarer Ramus Thomsen, der har været uddannet sygeplejerske i et halvt år og været i afdelingen lige så længe.

-Det værste er, at jeg sådan set ikke ved, om der er andre endnu mere presserende valg, hvis jeg så ind på en anden stue hen ad gangen. Det overblik kan jeg ikke få, fordi vi ikke kan afsætte en sygeplejerske til at have det overordnede overblik, siger Rasmus og tilføjer, at valgene er umulige.

-Jeg har flere gange udskudt EW-scoring (early warning score) for en halv time senere at finde patienten med forhøjet respirations-frekvens og plumret bevidsthed. Det gør ondt på mig. Alle de fravalg og udskydelser jeg gør mig, kan resultere i komplikationer for patienten: Behandling bliver udskudt, obser-vationer misset, mobilisering bliver sprunget over, mundpleje ligeså – listen er lang, siger Rasmus og tilføjer, at afdelingen arbejder ud fra en prioriteringstrekant.

-Med prioriteringstrekanten har ledelsen defineret, hvad vi skal prioritere, når vi er for få og i det, vi kalder ”i rødt”. Det hjælper os, at ledelsen tager ansvaret for at sige, hvad vi kan bortprioritere. Men det hjælper jo ikke med at holde patientsikkerheden i sidste ende, konstaterer Rasmus.

Svært at rekruttere og svært at fastholdeMed 4½ år i afdelingen er Christina undta-gelsen fra den tendens, at sygeplejerskerne i afdelingen ikke bliver længe og dermed heller ikke når at blive erfarne i afdelingen.

I lighed med mange andre medicinske afdelinger mangler geriatrisk sengeafdeling på Amager Hvidovre Hospital sygeplejersker. Det sætter

sygeplejerskerne i umulige valg hver eneste dag.

I HVERDAGEN

16 | OMKREDS H |


-Nyuddannede sygeplejersker holder ofte op efter et års tid, og vi har desværre oplevet flere kolleger, der er gået ned med stress. Det er ekstremt trist. Som det er nu, er det erfarne sygeplejersker med høje kompetencer, der skal til for at matche patienternes behov og sammensætningen af personale i afdelingen, siger Christina, der også er sygeplejerskernes tillidsrepræsentant.

-Når vi har ansøgninger på vores stillinger, er det aldrig fra erfarne sygeplejersker. Vi har måttet ansætte social- og sundhedsassi-stenter som vikarer i sygeplejerskestillinger. Vi har også fået en farmakonom, som tager noget af presset, især ved udskrivelserne og medicingennemgangen, siger Christina og konstaterer, at ledelsen også arbejder med at nedlukke pladser i afdelingen.

-Ledelsen har gjort og gør det, de kan, siger Christina.

Vi når ikke at tale med patienterneBåde Christina og Rasmus erkender, at de stort set altid føler, de er nødt til at fravælge

den mere patientcentrerede del af sygeplejen overfor den instrumentelle og biomedicinske del af plejen. Som Christina udtrykker det:

-Her er det faktisk lægerne, der er garanten for at få den mere humanistiske del af be-handling og pleje på banen. Vi har et virkelig

godt samarbejde med dem, de er meget en-gagerede, dygtige og har også et godt øje for patientens helhedssituation. Det er endnu en grund til, at vi har de mange forudsætninger for at være en afdeling med høj faglig kvalitet, siger Christina og fortsætter:

-Men jeg tænker også, at vi har overtaget flere af de opgaver, der tidligere lå hos lægerne: Vi tager både arterielle og venøse blodprøver og skal kunne analysere og reagere på resul-taterne. Vi trachealsuger, vi lægger PVK, vi lægger katetre på mænd, udbryder Christina.

-Vi har en række mottos, eller hvad vi også kalder ”gode leveregler” på afdelingen. Det første af dem er, at patienterne skal kunne føle sig sete og hørte. Det kniber det med at opfyl-de, slutter Christina, som ærgrer sig over, at en afdeling med et stort potentiale for at være en ideel sygeplejerskearbejdsplads igen og igen må se sig sat tilbage i den faglige udvikling på grund af mangel på sygeplejersker.

Christina Aabech (th) har været ansat på geriatrisk afdeling i 4½ år og mener, at vi skylder den ældre generation en værdig hjælp og alderdom. Derfor kæmper hun

videre for afdelingen. Rasmus Thomsen er nyuddannet sygeplejerske med et ½ år på

bagen. Han er tidligere uddannet social- og sundhedsassistent og kender afdelingen fra sin studietid, hvor han var timelønnet på afdelingen. Begge er enige om, at det

kollegiale sammenhold i afdelingen er en stor del af årsagen til, at de trives rigtig godt på afdelingen på trods af udfordringer med

mangel på kolleger.

Alle de fravalg og udskydelser jeg gør,

kan resultere i komplika-tioner for patienten

RASMUS THOMSEN


Sofie Gerber er sygeplejerske og også uddannet social- og sund-hedsassistent. Hun har haft begge roller som ansat på et center for kommunale midlertidige pladser, hvor hun startede som nyuddannet sygeplejerske. Hun har nu sagt farvel til jobbet,

fordi hun efter to år som sygeplejerske på arbejds-pladsen ikke kunne leve med den daglige følelse/oplevelse af, at kompetencerne – både hendes egne og de samlede kompetencer i centeret– ikke matchede de problemstillinger, borgerne i det kommunale center havde.

-Jeg vil påstå, at selv erfarne sygeplejersker kan være udfordret på kompetencerne på de kommunale midlertidige pladser. Der kommer borgere fra samtlige medicinske og kirurgiske specialer. Mange er dem kommer uden en plan, er langt fra færdigbehandlede og stort set alle i ustabil fase i deres sygdomsforløb. Forbavsende mange af dem er i delir, og mange er i virkeligheden terminale. Samtidig er systemet indrettet sådan, at det er egen læge, der har behandlingsansvaret. Egen læge er ofte ikke bekendt

med eller har haft mulighed for at have indsigt i den aktuelle situati-on, som deres patienter er i, når de bliver indlagt på de midlertidige pladser. Det gør det svært at lægge nogle faglige velfundereret planer for borgerne, forklarer Sofie og konstaterer:

-Der er et eller andet helt galt med den orga-nisering, jeg oplevede på et kommunalt center med midlertidige pladser. Normeringen var helt klart for lav i lyset af den type borgere vi modtog. Men der er noget mere overordnet på spil, når det gælder organisering af det nære sundhedsvæ-sen. Jeg hører fra kolleger, at problemstillingen er den samme i mange andre kommuner.

Mere end en energidrik-Et eksempel er en weekendvagt, hvor jeg er

den eneste faste sygeplejerske. Min makker er en vikarsygeplejerske. Sådan starter Sofie sin fortælling, som viser, at borgerne på centeret ”ikke bare har brug for lidt aflastning og en energidrik”, som hun udtrykker det.

Det sørgelige er, at borgerne indlagt på midlertidige

pladser i den grad har brug for kompetent sygepleje

SOFIE GERBER

Organisering, normering og kompetencer passer ikke til borgernes behov

Sofie Gerber har måttet opgive at arbejde på et center for kommunale midlertidige pladser. Hendes oplevelse er, at organiseringen, personalsammensætningen og normeringen medfører, at borgernes behov reelt ikke kan imødekommes med de

kompetencer, hun og de øvrige medarbejdere kan tilbyde.

KOMMUNALT SUNDHEDSVÆSEN I ET DYBT HUL MELLEM SERVICELOV OG SUNDHEDSLOV

De kommunale midlertidige pladser administreres under servi-celovens §84.2, som handler om aflastning af pårørende eller be-hov for omsorg, pleje og genoptræning. Serviceloven kræver ikke lægehenvisning og retter sig først og fremmest mod borgere, der kommer fra hjemmet til aflastning.

Blandt de kommunale sengepladser er det kun dem, der benæv-nes akutpladser, som administreres under sundhedsloven (§138

i Lov om hjemmesygepleje). Ifølge §138 skal hjemmesygepleje ”ydes til borgere i alle aldre med ophold i kommunen i tilfælde af kronisk eller akut sygdom, der kræver en sygeplejefaglig indsats”.

Borgerne på de kommunale midlertidige pladser er således ikke omfattet af sundhedsloven på trods af, at de i høj grad har brug for sygeplejefaglige indsatser i form af palliation, efterbe-handling, rehabilitering og stabilisering af akut sygdom.

18 | OMKREDS H |


Sofie Gerber er ikke længere ansat på det pågældende center for kommunale midlertidige pladser, som hun fortæller om i artiklen.

Hun arbejder nu på en på en afdeling på Nordsjællands Hospital i Hillerød. På tidspunktet for interviewet var Sofie udtaget til strejke. Hun var tillidsrepræsentant på arbejds-pladsen i kommunen og har ofte været i dialog med sin nærmeste ledelse om diskrepansen mellem normeringen og de behov, borgene i centeret havde.

Sofie fortæller, at ledelsen har gjort alt, hvad kunne inden for de budgetter, de har haft til rådighed. Men økonomien har været yderligere belastet af et højt vikarforbrug på grund af manglen på fastansatte sygeplejersker og et stort behov for faste vagter.

-Min makker finder en borger med masser af frisk blod i urinkatheter-posen, tydeligt dårlig, bleg og svedende. Jeg ringer 112. Lige efter bliver jeg kaldt til en borger med epilepsi, som har et begyndende anfald. Vi har ikke fået ordineret den medicin, som kan hjælpe med at forhindre anfaldet. Det ender med, at borgerne bliver indlagt. En borger, der er terminal, falder og slår hovedet så slemt, at vi ikke kan stoppe blødnin-gen, og hun må indlægges.

Ude i spisestuen falder en herre helt sammen i kørestolen. Han er blevet benamputeret for nylig. Han er dårlig og har lavt blodtryk. Jeg kontakter derfor Nordsjællands udkørende akutteam, som består af sy-geplejersker fra akutafdelingen på hospitalet. Jeg vil have dem til at sætte noget intravenøst væske op til borgeren. Det må jeg ikke selv gøre. Men de har travlt, så jeg må ringe 112, og borgeren bliver indlagt, fortæller Sofie. Hun får sved på panden bare ved tanken om den slags vagter, som der var mange af.

-Ofte var der samtidig borgere med delir. De var jo urolige, gik ind på andres stuer og pillede ved alt. Sammen med de mange akutte problemer jeg skulle forholde mig til, var det dråben, der kunne få mit bæger til at flyde over på en vagt.

Indigneret på terminale borgeres vegneSofie bliver indigneret, når hun tænker på de mange gange, hun har modtaget borgere til genoptræning og opdaget, at borgeren faktisk er terminal og har brug for palliativ pleje og behandling.

-Jeg har flere gange oplevet, at en borger ender med i de sidste dage af livet at blive kørt frem og tilbage mellem os og hospitalet og ender med at dø et af stederne. Jeg bliver indigneret, fordi det kunne være undgået. Ingen har undervejs i sygdomsforløbet taget stilling til behandlingsniveauet. De praktiserende læger, som var mine samarbejdspartnere, tøver ofte med at erklære patienten terminal. Det skyldes, at hverken de, vi eller andre har fået taget samtalen om, hvad borgeren og familien selv ønsker sig, forklarer Sofie.

-Vi kunne godt planlægge sådan et forløb i god tid og blandt andet få de rette ordinationer på plads op til en weekend, så vi ikke ender med at sende døende borgere ud at køre på vejene. Det er uværdigt og efter min mening unødvendigt, siger Sofie.

Kompetencerne kan ikke komme i spilNordsjællands Hospitals udkørende akutteam har ofte væ-ret dem, der har reddet situationen, når der har manglet planer eller noget er opstået akut.

-Meget groft sagt rydder akutteamet fra Nordsjællands Hospital op efter det faktum, at borgerne er udskrevet til de midlertidige pladser efter ultrakorte hospitalsindlæggelser, siger Sofie, mens hun trækker lidt opgivende på skuldrene.

-De har akutlægen på hospitalet i baghånden og har rettigheder til at kunne igangsætte nødvendig behandling – også om aftenen og i weekenderne. Kommunale sygeplejersker er dygtige og har mange kompetencer. Men på de midlertidige pladser er der ikke en organi-sering, en normering eller en personalesammensætning, der gør, at sygeplejerskernes kompetencer kan komme i spil og bliver udviklet, konstaterer Sofie.

-Det sørgelige er, at borgere indlagt på midlertidige pladser i den grad har brug for kompetent sygepleje, slutter Sofie sin beretning om det kommunale- og nære sundhedsvæsen, som hun har oplevet det på et kommunalt center med midlertidige pladser.

| SEPTEMBER 2021 | 19

for patienterne i psykiatrienNår der mangler sygeplejersker i psykiatrien, bliver sygeplejen udskudt og patienternes forløb forhastet. Den vigtige relationsdannelse får trange kår, og den faglige stolthed bliver udfordret.

Afdeling 809 Psykiatrisk Center Glostrup er ikke en af de afde-linger, der normalt er ramt af mangel på sygeplejersker. Det er

en velfungerende akut psykiatrisk afdeling med lang tradition for systematisk faglig udvikling og stærk sygeplejefaglig ledelse. Men også her mærkes manglen på sygeplejersker nu. Der er ingen eller få ansøgere til de opslåede stillinger.

Sengepladser er lukket ned – pres på de resterende afdelinger-Psykiatrien har længe været under pres på grund af mangel på både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Og løsningen har været, at man har lukket sengepladser og hele afsnit ned i Den Psykiatriske Virksomhed i Hovedstaden, forklarer Karen Jurlander, der er afdelingssygeplejerske på afdeling 809.

-For os har det betydet, at vi får patienter fra en bydel, vi normalt ikke har som optageområde – altså et større patientunderlag til det samme antal pladser, konstaterer Karen og uddyber:

-For patienterne betyder det blandt andet, at de kommer på en afdeling, hvor de ikke kender personalet, og vi ikke kender dem. Og de patienter, der normalt bliver indlagt hos os, når de har det dårligt, oplever at blive indlagt på vores naboafdeling, fordi vi ikke har plads til dem. Konsekvensen er, at vi starter på bar bund i forhold til at opbygge en relation til patienten. Og relationen er alfa og omega for at komme

Sygeplejerske Anders Lind har specialuddannelsen i psykiatri. Han arbejder

sammen afdelingssy-geplejerske Karin

Jurlander på psykia-trisk intensivafdeling

809, som ligger i Brøndbyøster.

20 | OMKREDS H |


videre med en pleje- og behandlingsplan, når det gælder patienter med psykiatriske lidelser.

Meningsløshed for både patienter og personaleUroen på afdelingen øges, når patienterne ikke er kendt med afdelingen og ikke føler sig forstået og støttet, som de er vant til. Anders Lind er sygeplejerske på afdelingen og har netop afsluttet sin specialuddannelse i psykiatri. Han forklarer:

-Det er helt typisk, at patienterne bliver mere urolige, når der ikke er tid til meningsfulde ak-tiviteter og samtaler. Rastløsheden tager over, blandt andet fordi det bliver svært for patien-terne at se meningen med indlæggelsen, når vi ikke har tid til samtaler, og de ikke får den opmærksomhed, de har brug for. Der er risiko for en ond cirkel, hvor sygeplejerskerne er nødt til at slukke brande hele tiden og dermed ikke når til det, de egentlig brænder for: At hjælpe patienten videre i sit forløb og sin livsudvikling. Man kommer ganske enkelt ikke i gang med de enkelte aktiviteter i behandlingsplanen, som vi sammen med patienten har vurderet vil øge deres funktionsniveau.

Presset på afdelingens pladser betyder alt i alt, at patienterne bliver overflyttet til åben afdeling, før de er helt klar til det og udskrevet derfra uden at være reelt færdigbehandlede.

Fastholdelsesmulighed: Faglig udvikling og færre weekendvagterSom så mange andre forsøger Karen at rekruttere til afdelingen via de studerende, der kommer i afdelingen enten i 3. semester eller i 6. semester.

-Dem der viser flair og interesse for specia-let, tilbyder vi timelønnede vikarvagter. De ender ofte med en stilling hos os, når de så bliver færdiguddannede. Anders er et eksem-

pel på det. Han står nu med en specialuddan-nelse og attraktive karrieremuligheder, smiler Karen og fremhæver, at faglig udvikling og uddannelse fortsat prioriteres meget højt i af-delingen på trods af mangel på sygeplejersker. Hun fortsætter

-Vores tidligere studerende er unge syge-plejersker, der er oprigtigt begejstrede for den særlige del af sygeplejen, som psykiatrien er, siger Karen.

-Derfor er det mig lidt af en gåde, at vi ikke kan bruge de penge, vi betaler til vikarer som en opnormering. Det ville betyde, at jeg kunne tilbyde sygeplejerskerne vagt hver 3. weekend i stedet for som nu hver 2. week-end. Sygeplejerskerne skal have privatliv og arbejdsliv til at hænge nogenlunde sammen. Det synes de ikke, de kan, når de har week-endvagt hver anden weekend. Det får dem til at se sig om efter et andet job, siger Karen, der ser færre weekendvagter som en forholdsvis simpel, men betydningsfuld mulighed.

-Det kan forbedre vores mulighed for at holde på sygeplejerskerne og dermed opbyg-ge en personalesammensætning med flere erfarne sygeplejersker. Erfarne og veluddan-nede sygeplejersker er motoren for mere faglig udvikling, bedre pleje- og behandling og dermed større arbejdsglæde.

Speciale med mange mulighederMed sin specialuddannelse i psykiatri i baga-gen er Anders Lind fuld af faglig gå-på-mod og lyst til at arbejde i psykiatrien.

-Når man først har fået øjnene op for det her speciale, er der uanede muligheder for både faglig og personlig udvikling. Det bliver aldrig kedeligt. Der er kommet mange mu-ligheder for at arbejde på tværs af sektorerne i psykiatrien med forskellige former for op-søgende teams og bostedsteams, kommunal

socialpsykiatri, udsatte og hjemløseområdet, siger Anders. Han har dog selv den akutte in-tensive psykiatri som sit faglige interessefelt.

-Når det lykkes og vilkårene er til det, er det helt fantastisk at kunne samarbejde med patienterne for at komme igennem den krise, de er i, når de er her. Du bruger dig selv og din faglighed hele tiden, og det er enormt tilfredsstillende at se patienterne få det bedre. Mange tror, at akut psykiatri er slåskampe og trusler om vold hele tiden. Men sandheden er, at det er undtagelsen. De mennesker, vi har indlagt her, er anderledes, men alligevel som os andre. De er interessante og meget givende at samarbejde med, slutter Anders.

DSR MENER...

Brug pengene med fornuftAlt for mange af de penge, der trods alt er i den pressede psykiatri, bruges desværre på vikarer og overarbejde. Kredsens klare holdning er, at hønen kommer før ægget. Vi opfordrer arbejds-giver til at investere en større del af pen-gene i at hæve lønnen og gå målrettet efter en fagligt forsvarlig bemanding, der gør det attraktivt for dygtige sygeplejer-sker at være og forblive i psykiatrien.

v/ kredsnæstformandKEN STRØM ANDERSEN


KV-RV21:DET SIGER KANDIDATERNE OM FREMTID OG MANGEL Fremtidens sundhedsvæsen bærer præg af udfordringerne med at rekruttere og fastholde bl.a. sygeplejersker. Vi stillede fire kandidater fra røde og blå partier til kommunal- og regionsrådsvalgene tre ens spørgsmål om deres visioner. Tre vendte tilbage. Se svarene her.

1

2

3

SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN (SOC.DEM)Kandidat til overborgmesterposten, Københavns kommune. Formand for Region Hovedstaden frem til 31.7.

Mine visioner for det kommunale sundhedsvæsen er store og der er mange udfordringer at tage fat på. Alle køben-havnere har ret til et langt og sundt liv, og jeg vil arbejde for mere lighed i sundhed, hvor vi gør op med den store forskel i levetid. Det kræver en helhedsorienteret tilgang til sundhed og trivsel – ikke kun fravær af sygdom, men om sunde vaner, sociale relationer og fællesskaber. Sundhed skal integreres langt mere naturligt i alle andre politikområder.

Kommunen skal gøre det nemt og enkelt at tage det sun-de valg. Cykelstier fremfor p-pladser og veje. Sund og frisk mad på skolerne. Boldspil i parken, plads til at hygge sig ved vandet. Vi skal styrke sundhedsplejen, fx ved forsøg med hjemmebesøg før fødslen. Vi skal være bedre til at tænke det sygeplejefaglige ind i indsatsen overfor særligt psykisk syge unge, udsatte og handicappede i kombination med den socialpædagogiske indsats.

Det handler i høj grad om at tale det kommunale område op: Fremhæve alle de gode spændende arbejdsopgaver og den forskel, man som fx sygeplejerske kan gøre for den enkelte. Vi mangler medarbejdere, så vi er nødt til at se på om opgavefordelingen mellem medarbejdergrupperne kan planlægges bedre.

En vigtig rekrutteringskilde for København er at sørge for, at man har råd til at bo og leve her, hvis man arbejder her. Det er et vigtigt parameter for, om man finder det attraktivt at arbejde i København.

Sygeplejerskerne er en hjørnesten i den kommunale syge-pleje sammen med de mange andre faggrupper. Det kræver et tværfagligt fokus og et helhedssyn på den enkelte borger at sikre sygepleje af høj kvalitet. Mere lighed i sundhed kræ-ver tættere samarbejde mellem kommune og region mv. og skal ske med den enkelte i centrum.

Det kræver en kulturforandring i sundhedssektoren, nye kompetencer hos personale og ledere og nye økonomiske incitamenter med et tværgående investeringsperspektiv. Fx skal sagsbehandlere arbejde mere i lokalmiljøet og samarbej-de med institutioner, foreninger og erhvervsliv om at hjælpe sårbare unge eller ældre. Den sygeplejefaglige vinkel indgår i den faglighed, der kræves i de kommunale tilbud.

Hvilke visioner har du for fremtidens sundhedsvæsen, og hvilke barrierer ser du for, at de kan lykkes?

Sundhedsvæsenet mangler kvalificerede medarbejdere, og det har konsekvenser for den faglighed og kvalitet, medarbejderne kan levere. Hvilke løsninger ser du i forhold til den stigende udfordring med mangel på sundhedsfaglige medarbejdere – herunder sygeplejersker?

Omstillingen af sundhedsvæsenet er i fuld gang, og mere sygepleje og behandling ryk-ker tættest muligt på borgeren. Regionen har også vedtaget sin egen plan for arbejdet med det nære og sammenhængende sundheds-væsen. Hvilken rolle ser du for sygeplejersker i fremtidens sundhedsvæsen?

1

2

3

VI SPURGTE KANDIDATERNE:

| OMKREDS H | 22

POLITIKERSVAR

1 1

2 2

33

LINE ERVOLDER CHRISTENSEN (KONS.)Medlem af Regionsrådet og Borgerrepræsentationen i Københavns kommune. Genopstiller til begge. Sygeplejerske på Rigshospitalet

LARS GAARDHØJ (SOC.DEM)Regionsrådsformand siden 1.8.21. Spidskandidat, Region Hovedstaden (Soc.dem)

Vi er meget tilhængere af nærhed i sundhed. Vi har kæmpet for at bevare nogle af de lokale sygehuse og talt for at etablere sundhedshuse, for at man kan få behandling tæt på sit hjem. Det giver mening at samle de meget specialiserede behandlinger og behandle de store folkesygdomme lokalt. Almen praksis og hospice/palliative enheder skal styrkes. Lokale hospitaler skal have flere muskler. Flere skal kunne behandles hjemme. Øget fokus på senfølger og flere enheder i begge sekto-rer med ekspertise i rehabilitering.

Den største barriere er, at alt for mange sygeplejersker, jordemødre og assistenter ikke trives på deres arbejds-plads og forlader faget før tid.

Jeg er dybt bekymret over, at så mange forlader faget. Det svækker muligheden for at levere den pleje og behandling, vi alle ønsker. Løn er et parameter for at tiltrække arbejdskraft, derfor skal vi kikke på at hæve den. Den enkelte skal have mere indflydelse på egen arbejdstid så man har fleksibilitet i sit arbejdsliv. Ikke alle har ens behov hvad angår vagter og weekendar-bejde. Ulempevagter skal honoreres bedre, så de bliver attraktive for dem, der ønsker det. Vi har længe ønsket flere kliniknære specialuddannelser, fx skal det være muligt for en sygeplejerske at videreuddanne sig til jordemoder. Det skal være attraktivt at forblive på sin arbejdsplads i form af faglig udvikling, nye kompetencer og opgaver og en løn, der afspejler investeringen.

Sygeplejersker har altid haft en koordinerende rolle i sundhedsvæsnet. Tværfagligheden er fagets styr-ke, og med det nære sundhedsvæsen vil det være spændende at have flere stillinger der går på tværs af afdelinger/specialer. Den nye praksisuddannelse og de kommunale akutenheder kan bidrage til gode sektorovergange. Kommunerne har en kæmpe ud-fordring med tidligt udskrevne patienter. Vi vil gerne bruge nærhospitalerne til at intensivere træning og rehabilitering, især for de dårligste patienter, fx kunne Københavns kommune leje sig ind og udnytte facilite-terne til mere intensiv rehabilitering.

Min vision er, at vi har et stærkt offentligt sundheds-væsen, der både kan tilbyde behandling af meget høj kvalitet og give patienten en god, inddragende og tryg oplevelse. Et sundhedsvæsen, der er der for os alle, også dem, vi i dag har svært ved at rumme. Vi skal have alle med, og arbejde for mere lighed i sundhed. Vores patienter skal være de mest tilfredse.

Forudsætningen for at lykkes handler om penge og personale. Sundhed koster, så der skal fortsat tilføres penge til området fra staten. Vi klarer den ikke uden medarbejdere, og vi ser desværre udfordringer med at skaffe tilstrækkeligt med personale inden for en række fag. Det skal vi gøre noget ved.

For at patienterne bliver de mest tilfredse, skal vi skabe et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere får bedre tid og overskud til at møde patienterne med faglig stolthed og omsorg. Jeg ved, det har været hårdt – først covid, siden strejke. Jeg håber, vi kan finde hinanden og hjælpes med også denne opgave.

Vi har i Regionsrådet bedt om at få en plan for re-kruttering og fastholdelse. Vi undersøger, hvordan det opleves at starte hos os; hvorfor de, der forlader jobbet, gør det; og vi afprøver intro-forløb for at se om de kan bruges til fastholdelse. Alle de tiltag ser jeg frem til at drøfte i efteråret med regionens MED-udvalg. Sidste år modtog vi regionens andel af midler til at ansætte 1.000 nye sygeplejersker. Pengene skal selvfølgelig ud og virke på afdelingerne.

Ingen tvivl om, at sygeplejersker får en nøglerolle i fremtidens sundhedsvæsen med nye spændende opgaver, som ligger i patienternes eget hjem eller tæt på. Sygeplejersker har mange relevante kompetencer, som skal sættes i spil med ny teknologi og innovative løsninger til gavn for patienterne. Vi kan skabe rigtig mange gode løsninger ved, at der både er sygeplejer-sker i region og i kommune, og at deres samarbejde vil blive endnu tættere.


ARRANGEMENTER

EFTERÅR OG VINTER 2021

INGEN GENERALFORSAMLING, MEN VALG

Kredsens seneste generalforsamling var i 2020 og blev afviklet virtuelt, som billedet viser. Vi har i kredsen endnu ikke lagt os fast på, hvordan og under hvilke rammer og former, næste general-forsamling i 2022 skal afvikles, men går efter, at det bliver et fysisk møde for alle interesserede medlemmer af kredsen.

Et stærkt medlemsdemokrati handler også om at mødes og tale sammen om fag og politik på kryds og tværs af arbejdspladser og roller.

KOM TIL FAGDAG 22. NOVEMBER

Læs mere på side 15 om kredsens kommende fagdag, som i år sætter spot på sygeplejen med ”Fundamentals of Care” som omdrejningspunkt. Der bliver oplæg og workshops på en spændende dag i DGI-Byen for alle interesserede medlemmer af kredsen.

Læs mere og tilmeld dig på www.dsr.dk/hovedstaden/ arrangementer.

S E P T E M B E R

30. Opstillingsfrist for kandidater til kredsbestyrelsesvalg

O K T O B E R

1. Stressforløb 2-2021, 1. dag af i alt 4

1. FNs Ældredag: "Fremtidens Ældrepleje", Bethesda

4. Netværksmøde for sygeplejersker med varige begrænsninger i arbejdsevnen

11. Videnscafé for sygemeldte medlemmer

12. Fælles møde for kredsformands- og kredsnæstformandskandidater

13. Fyraftensmøde for alle medlemmer: ”Gør jeres nattevagter bedre” (VIRTUELT)

26. Valgmøde for alle medlemmer med kandidater til kreds-bestyrelsesvalget

28. Valgmøde (VIRTUELT) for alle medlemmer med kandidaterne til kredsbestyrelsesvalget

N O V E M B E R

1. Møde for konsultationssygeplejersker

4. Netværksmøde for sygeplejersker med varige begrænsninger i arbejdsevnen

18. Reception for afgående og tiltrådte kredsformand/næstformænd samt kredsbestyrelsesmedlemmer

19. Medlemsarrangement: Men’s Day

22. Fagdag: ”Fundamentals of Care”, DGI-Byen

22. Stressforløb 3-2021, 1. dag af i alt 4

29. Intro for nyvalgte tillidsrepræsentanter

D E C E M B E R

1. Trio-temadag: ”Samarbejdet om at få de gode intentioner til at rodfæste sig”

9. Netværksmøde med julefrokost for sygeplejersker med varige begrænsninger i arb. evnen

Kredsen forbeholder sig ret til ændringer. Tjek altid hjemmesiden for opdateringer, herunder nye arrangementer.

Vær opmærksom på, hvorvidt arrangementet afvikles fysisk eller virtuelt. Fysiske arrangementer foregår i DSR Kreds Hovedstadens lokaler på Frederiksborggade 15, 4.sal, København K (ved Nørreport st.), medmindre andet er nævnt.

Du kan se mere og tilmelde dig på www.dsr.dk/hovedstaden/arrangementer

Documents

TEMA - dsr.dk