N U M M E R 1

FEBRUAR

2 0 1 9

18 OPTIMERING AF DESIGN

- kan spare beton

23 HVID BETON I RENE LINJER

Harbour House

04TÆTTERE PÅ GRØN BETON

Udvikling med resultat

T E M A

GRØN BETONStatus, muligheder og praksis side 4

Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTelefon +45 98 16 77 77Telefax +45 98 10 11 86cement@aalborgportland.comwww.aalborgportland.com

Aalborg Portland A/S

Telefon 9816 7777Telefax 9810 1186 sales@aalborgportland.com www.aalborgportland.dk

1338 1338

Stærkt software går online– helstøbt værktøj sikrer produktkvaliteten

771-3771-3

134013401340

13391339

13381338

Medio

2019

Sådan får du dit nye softwareDet er let og enkelt at blive bruger af Aalborg Portlands softwareværktøjer. Mere information om de forskellige produkter og oprettelse fi ndes på www.aalborgportland.dk under ”Software værktøjer”.

AP MaturityProgrammet kan esti-mere og dokumentere en betonkonstruktions modenhed og styrke. AP Maturity er et værdi-fuldt værktøj til optime-ring af produktionen.

AP MixdesignProgrammet gør det nemmere for dig at styre, håndtere og justere dine recepter. Du er altid sikker på at kunne dokumentere din produktkvalitet.

AP QualityVed hjælp af AP Quality bliver godkendelses-procedurer sikret og dokumenteret. Samtidig opnås tidsbesparelser i forbindelse med ud-førelse og beregning af måle- og kontroldata for betonvarer.

Udgivet

Udgivet

2020

AP TempSimSoftwaren er udviklet til at planlægge støbe-opgaver og forudse eventuelle problemer under betonens hærd-ning. Værdiskabende for både elementkunder og fabriksbetonproducenter.

F E B R UA R 2 0 1 9 | 3

DEN GRØNNE BETON

DET OMGIVENDE SAMFUND har stigende fokus på bæredygtighed og klimatilpasning, og her er det naturligt, at et byggemateriale som beton kommer under luppen.

Det er ikke til at komme uden om, at beton via cementproduk-tionen har en stor CO2-udledning. Det er på den anden side heller ikke til at komme uden om, at beton er et nødvendigt og vigtigt byggemateriale. Udfordringen er, at kunne fremstille en beton i fremtiden, der har en høj kvalitet og samtidig er mere bæredygtig.

Temaet i denne udgave af magasinet BETON viser for det før-ste, hvor seriøst og bredt der arbejdes med spørgsmålet. Især i udviklingsprojektet Grøn Beton II, hvor branchens virksomheder, organisationer, uddannelser og forskningsinstitutioner har arbej-det på at udtænke alternative råmaterialer, der kan reducere ud-ledningen af CO2 ved produktion af cement.

For det andet viser temaet, at arbejdet med at skabe mere bæ-redygtig beton ser ud til at kunne lykkes. Som et konkret eksempel tyder alt på, at kalcineret ler og kalkfiller kan erstatte helt op til 30 procent af klinkerne i beton. Dansk beton er i forvejen relativt grøn grundet anvendelsen af flyveaske. Alligevel har nogle af prø-vestøbningerne i Grøn Beton II vist op mod 20 procent reduktion i CO2-udledningen.

En række demonstrationsprojekter er i gang, hvor arbejdet med grøn beton afprøves i praksis. Indtil videre er erfaringerne gode, og alt ser ud til, at vi er kommet tættere på den grønne beton.

KIM SEJR | REDAKTØR

Tema: Tættere på grøn betonPositive resultater af innovations-projekt

Tema: Kalcineret ler har grøn effektBlanding med kalkfiller kan erstatte klinker

Tema: Klimavenlig beton til anlægGrøn beton afprøvet i praksis til broer

Tema: Optimering via konstruktionBeregningssoftware kan hjælpe til at spare beton

Tema: Grøn beton i praksisErfaringer med grøn beton positive, men der mangler standarder

Tema: Modellering af holdbarhedNyudviklet beregningsmodel kan vurdere betons holdbarhed

Hvid beton i rene linjerHarbour House opført i særligtbyggesystem

Tæppet og LøberenKunstværket Dag & Nat i Skovlunde Bypark

Beton-tidsskrift går digitaltTidsskriftet Nordic Concrete Research udkommer kun online fremover

Fotografer elsker betonStor interesse for Dansk Betons fotokonkurrence

Nyt fra betonverdenenNyheder fra Fabriksbetonforeningen, Betonelement-Foreningen, Aalborg Portland og Dansk Betonforening

4

7

10

14

18

21

22

26

30

32

36

LEDER

KOLOFON

INDHOLD

NUMMER 1

FEBRUAR 2019

36. ÅRGANG

ISSN 1903-1025

Betons formål er at fremme

optimal og bæredygtig brug af

beton og betonprodukter både

teknisk, æstetisk, økonomisk

og miljømæssigt. Det sker ved

at orientere om udviklingen

inden for betonteknologi og

betonproduktion samt ved at

udbrede kendskabet til betons

anvendelsesmuligheder.

UDGIVER Samvirket for udgivelse af magasinet BETON

REDAKTION Kim Sejr (ansvarshavende redaktør)

Jan Pasternak

redaktion@danskbeton.dk / 48 13 13 73 – 51 29 01 34

ANNONCER beyerholmbeton@gmail.com / 40 46 15 57

GRAFISK PRODUKTION KLS PurePrint A/S

FOTOS Peter Jørgensen, Erik Brahl, Tom Jersø

FORSIDEFOTO Overføring over Sydmotorvejen på Lolland

– Lundegårdsvej Foto: Torben EskerodDANSKBETONFORENING

4 | B E T O N4 | B E T O N

TÆTTERE PÅ DEN GRØNNE BETON

Flere af betonklodserne er instrumenteret med avanceret overvågningsudstyr, så man blandt andet kan følge udviklingen i forhold til arme-ringskorrosion og hermed bestemmelse af klorid-tærskelværdien, som er et af de vigtigste parametre for holdbarheden af betonkonstruktioner.

TEMA: GRØN BETON

Resultaterne fra det fireårige innovationsprojekt Grøn omstilling af cement- og betonproduktion (Grøn Beton II) er meget positive med hensyn til udviklingen af nye bæredygtige cement- og betontyper

F E B R UA R 2 0 1 9 | 5

I nnovationskonsortiet Grøn Omstilling af Cement- og Betonpro-duktion (i daglig tale Grøn Beton II) er et fireårigt udviklingspro-

jekt, der inddrager mange af de vigtigste aktører inden for både forskning, rådgivning og fremstilling af cement og beton i Danmark. Projektet er delvist støttet af Innovations fonden og har et samlet budget på 29 mio. kroner. Projektet afsluttes i marts 2019.

Projektet har kigget på muligheder for at reducere det miljø-mæssige fodaftryk fra cement- og bindersystemer, og hovedfokus har været på brugen af alternative råmaterialer, der kan reducere CO2-udledningen ved cementproduktion i en nær fremtid, hvor flyveasken slipper op. Affaldsproduktet flyveaske fra kulfyrede kraft-værker er et vigtigt delmateriale til beton, der gør det muligt at spare på cementen, og som samtidig tilfører den færdige beton en række ønskværdige egenskaber. Men med beslutningen om at udfase de kulfyrede kraftværker i Danmark, vil flyveaske snart blive en man-gelvare.

Ifølge projektleder Lars Nyholm Thrane fra Teknologisk Institut, har der været syv fokuspunkter i udviklingsprojektet.

1. NYE, GRØNNE CEMENTTYPER- Hvis man globalt set skal gøre cementproduktion mere bæredyg-tig, skal man udvikle nogle nye cementtyper, der har potentiale til at blive globalt udbredt i en fremtid, hvor behovet er kraftigt stigende, og det kræver, at de nødvendige råvarer findes i store mængder globalt og er lokalt til stede, da bæredygtig cementproduktion kræver tilstedeværelse af lokale råmaterialer. Man kan vælge andre strategier til at lave grøn cement, men her i projektet har vi valgt at arbejde med kombinationer af kalcineret ler og kalkfiller som tilsæt-ningsstoffer i udviklingen af såkaldte Portlandkomposit-cementer. Det er også den teknologi Aalborg Portland har patenteret, og det som blandt andet det store projekt LC3 (Limestone, Calcined Clay, Cement) ledet af Professor Karen Scrivener fra EPFL i Schweiz har valgt at satse på, fortæller Lars Nyholm Thrane.

- Det bliver en kæmpe udfordring, når flyveasken er væk. Der er tale om et virkelig godt produkt, der i årevis har været brugt i næsten alle miljøklasser, som nu bliver taget helt ud af ligningen. Det er ikke mindst flyveasken, der har sikret, at danskproduceret beton i mange år har hørt til blandt de mest bæredygtige. Når den forsvinder, er der risiko for at CO2- udledningen ved betonproduktion stiger med helt op til 25-30% procent, hvis man ikke gør noget. Så langt som vi har kunnet måle det, giver anvendelsen af nye cementtyper dog betoner, der er ækvivalente på målbare parametre som trykstyrke,

FAKTA

DELTAGERE I GRØN

OMSTILLING AF CEMENT-

OG BETONPRODUKTION

• Aalborg Portland

• Femern

• Banedanmark

• Sweco

• Rambøll Danmark

• MT Højgaard

• Unicon

• Dansk Beton Fabriksbetonforeningen

• DTU Byg

• Vejdirektoratet

• Energistyrelsen

• Københavns Erhvervsakademi

• Erhvervsakademi Sjælland

• Erhvervsakademiet Lillebælt

• Via University College - Campus Horsens

• Center for Betonuddannelse (AMU Nordjylland)

• Teknologisk Institut

›

6 | B E T O N6 | B E T O N

frostbestandighed og kloridindtrængen, men kun tiden kan endeligt vise om de har tilstrækkeligt gode egenskaber over tid, og dermed kan være et reelt alternativ til den betonteknologi, vi typisk anvender i dag, siger Lars Nyholm Thrane.

- Desuden har det været et vigtigt mål at opnå be-toner med gode produktions- og udførelsesegenska-ber, da det kan være en stor barriere for implemen-tering af nye cementtyper. Der er dog enkelte forhold som for eksempel varmeudviklingen, der kan være lidt anderledes i praksis. Der er udviklet to forslag til Portlandkomposit-cementer som Aalborg Portland har produceret til demonstrationsprojekterne. Det ene er målrettet byggeriet og benævnes CEM II/B-M (Q-LL), hvor indholdet af cementklinker er reduceret med cirka 30 procent. Portlandkomposit-cementen anvendt til broerne benævnes CEM II/A-M(Q-LL), hvor indholdet af cementklinker er reduceret med cirka 15 procent, forklarer Lars Nyholm Thrane.

2. FUNKTIONSBASERET DESIGN- For at udvikle de nye cementtyper har vi benyttet et funktionsbaseret designkoncept. For at opti-mere materialer og sammensætninger i forhold til bæredygtigheden, har vi på nogle områder bevæ-get os uden for de grænser for valg af materialer og sammensætninger af beton, som de er beskrevet i de eksisterende normer og standarder. Vi har til-ladt, at man er gået udover de grænser, der gælder i dag for blandt andet vand/cementtal. Vi har skabt en database baseret på studier på mørtelniveau, og derigennem arbejdet os frem til nogle fornufti-ge binderkombinationer med egenskaber, der er sammenlignelige med referencesammensætnin-gerne. Det har været udgangspunktet for de opti-

merede binderkombinationer og pastasammen-sætninger, som i sidste ende har ført frem til den beton vi har brugt i demonstrationsbyggerierne, fortæller Lars Nyholm Thrane.

3. DEMONSTRATIONSPROJEKTER- En vigtig del af projektet har været praktisk an-vendelse af beton med en bæredygtig cement- og bindersammensætning. Vi har støbt enkelte kon-struktionsdele til tre broer. En bro ved Holstebro og en motorvejsbro og en banebro på Lolland. I den første bro fra 2016 har vi arbejdet med funktionsba-seret design i et scenarie, hvor flyveaske stadig var tilgængeligt, mens vi i de andre broer har haft sce-narier, hvor flyveaske er en knap ressource eller slet ikke er tilgængeligt, forklarer Lars Nyholm Thrane.

- Det sidste projekt som pågår i disse dage er et byggeri på DTU, hvor vi er i den modsatte ende af skalaen med hensyn til miljøklasse. Hvor broerne er i ekstra aggressiv miljøklasse, er vi her i passiv miljøklasse med en lavstyrkebeton til indendørs byggeri. Her har vi også arbejdet på udvikling af betoner uden brug af flyveaske. Her kan manglen på finstof blive en stor udfordring, hvis der ikke findes alternativer til flyveaske. Demonstrations-projekterne er meget vigtige, fordi man her kan prøve at arbejde med den nye beton i praksis, og undersøge hvordan den reagerer på længere sigt, siger Lars Nyholm Thrane.

4. MODELLERING AF LANGTIDSHOLDBARHED- DTU har i årevis arbejdet med modeller til at forudse langtidsholdbarheden af beton. Det er meget kompleks fysik og kemi med faseberegnin-

FAKTA

MÅLSÆTNINGER FOR PROJEKTET

• Reducere CO2-udledningen fra cement- og betonproduktion.

• Afhjælpe konsekvenserne af den kritiske mangel på flyveaske til betonproduktion, som naturligt vil opstå når kulfyring af kraft-værker i Danmark udfases inden 2030.

• Skabe vækst i danske videns- og produk-tionsarbejdspladser samt mulighed for eksport af dansk viden og løsninger indenfor cement-, beton- og produktionsteknologi på et internationalt marked.

Teknologisk Institut har været omdrejningspunkt for udviklingsprojektet Grøn Beton II, men deltagere fra hele værdikæden i den danske betonverden har deltaget. På billedet ses centerchef Dorthe Mathiesen og projektleder Lars Nyholm Thrane fra Teknologisk institut.

TEMA: GRØN BETON

F E B R UA R 2 0 1 9 | 7

ger og transportmekanismer. De har arbejdet med databaser og numeriske modeller for at kunne forudsige transport af især klorider ind i beton. Målet har været at holde modellerne op mod nogle meget kontrollerede laboratorieforsøg med de nye betoner, der har været udsat for et meget præcist defineret, kunstigt havvandsmiljø, forklarer Lars Nyholm Thrane.

5. FELTEKSPONERINGSPLADSER- Vores felteksponeringspladser har også fyldt meget i projektet. Vi har haft mulighed for at be-nytte de to eksisterende felteksponeringspladser i henholdsvis Rødbyhavn og i Hirtshals havn. Her udsættes betonerne for ret forskellige saltvands-miljøer. Derudover har vi etableret en ny ekspo-neringsplads i Taastrup langs Hveen Boulevard, som er meget trafikbelastet, og hvor der saltes om vinteren. Vi har eksponeret otte forskellige beton-typer, hvoraf flere er instrumenteret med avanceret overvågningsudstyr, så vi blandt andet kan følge udviklingen i forhold til armeringskorrosion og hermed bestemmelse af kloridtærskelværdien, som er et af de vigtigste parametre for holdbarheden af betonkonstruktioner. Arbejdet med beton er meget erfaringsbaseret, og hvis man vil påvirke standarder og normer er det altafgørende at have data fra vir-keligheden, forklarer Lars Nyholm Thrane.

6. GRØN BETON OG UDBUD- Vi har også arbejdet meget med, hvordan brugen af de nye materialer kan implementeres i fremti-digt byggeri. Fremover er det vigtigt, at miljøaftryk medtages som kriterie for tildeling af kontrakter. På anlægssiden har vi blandt andet set på de systemer indenfor LCA-beregninger, som der arbejdes med i andre lande. Når det handler om byggeri, har vi kigget på bæredygtighedscertificeringsordningen DGNB. Vi har lavet en analyse på, hvordan beton tages i regning, og hvordan beton påvirker en byg-nings samlede DGNB-score. Der kan være en del at hente ved at anvende en beton med et mindre mil-jøaftryk end de benchmarkværdier som benyttes i DGNB, siger Lars Nyholm Thrane.

7. NYE CEMENTTYPER IND I STANDARDEN- Hvis man skal anvende nye cementtyper, vil det kræve dispensation, som reglerne er i dag. I Danmark tillades kun anvendelse af 4 forskel-lige cementtyper uden særskilt dokumentation ud af de 27 cementtyper, der er indeholdt i den europæiske cementstandard EN 197-1, siger Lars Nyholm Thrane.

- Til gengæld er der med den nye betonstan-dard EN 206 mulighed for at bruge alternative bindersystemer, hvis man dokumenterer ækvi-valente egenskaber. Hvordan man kan gøre det, er noget af det vi har arbejdet med. Der skal op-samles resultater og erfaringer fra virkeligheden, før man kan implementere de nye cementer i betonstandarderne. Der mangler derfor fortsat en del dokumentationsarbejde og opsamling fra de demonstrationsprojekter, som er udført i Grøn Beton II-projektet, forklarer centerchef Dorthe Mathiesen fra Teknologisk Instituts Betoncenter.

PERSPEKTIVER- Lige siden Grøn Beton I, der kørte fra 1998-2002, har vi på Teknologisk Institut arbejdet med at initiere og drive de her meget brede branche-samarbejder og satsninger, som der har været adskillige af i mellemtiden. Når man samler hele branchen i et udviklingsforløb, rykker det på en helt anden måde, end hvis man sidder hos den enkelte betonproducent eller på det enkelte uni-versitet og afprøver ting i eget regi, fortæller Dor-the Mathiesen.

- Når alle spillerne sidder ved samme bord og er en del af et længerevarende udviklingssamar-bejde, kan man også få prøvet teknologierne af i praksis, og det tror jeg har ekstremt stor værdi. Lige nu har vi ikke finansiering til at arbejde vi-dere, men vi har skabt et stort datagrundlag man kan arbejde videre med, og vi undersøger mulig-hederne for at lave opfølgende aktiviteter. Dette kræver fortsat en indsats fra virksomheder og bygherrer for at nå målet om en markant redukti-on af CO2-aftrykket fra cement- og betonproduk-tion globalt set, siger Dorthe Mathiesen.

En vigtig del af projektet har været etableringen

af en ny feltekspone-ringsplads med 8 for-skellige betontyper på

den meget trafikbelaste-de Hveen Boulevard.

8 | B E T O N

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

8 | B E T O N

KALCINERET LER OG KALKFILLER HAR GRØN EFFEKTMed en blanding af kalcineret ler og kalkfiller kan man erstatte helt op til 30 procent af klinkerne i en beton. I prøvestøbninger med grøn cement er der påvist op mod 20 procent reduk-tion i CO2-aftrykket sammenlignet med en traditionel beton.

B ehovet for beton på verdensplan menes at blive fordoblet i 2050 i forhold til i 2010. Da

fremstillingen af cement indebærer en stor udled-ning af CO2, står byggebranchen over for en stor miljømæssig udfordring, ikke mindst fordi flyvea-sken fra kulfyrede kraftværker i fremtiden vil blive en mangelvare i takt med udfasningen af kulkraft.

TEMA: GRØN BETON

F E B R UA R 2 0 1 9 | 9

›

Som Danmarks eneste cementfa-brik er det vig-tigt for Aalborg Portland at ud-vikle nye, grønne cementtyper, der kan nedbringe CO2-aftrykket i betonbyggerier.Foto: Aalborg Portland A/S

- Udfordringen er at få afkoblet væksten i ce-mentforbruget fra en tilsvarende vækst i CO2-ud-ledningen på globalt plan, så løsningen skal være en teknologi med global relevans. De tilsætnings-stoffer man blander i betonen, som vi gør i Dan-mark, eller i selve cementen, som man ofte gør i udlandet, er typisk industrielle restprodukter som flyveaske eller højovnsslagge, hvor vi ikke rigtig kan kontrollere forsyningen, der er afhængig af produk-tionen af kulfyret elektricitet eller råjern. Måske vil der i en nær fremtid ikke være nok, fortæller Jesper Sand Damtoft, der er R&D direktør ved Aalborg Portlands moderselskab, Cementir Holding.

- Derfor har man været ude og kigge på na-turlige råmaterialer, som findes i store mængder, og hvor man selv kan regulere produktionen. Et materiale som kalk, altså kridt, findes i store mæng-der mange steder i verden, men der kan man kun tilsætte en begrænset mængde til betonen, fordi der ikke er så meget reaktivitet mellem kalken og cementen, så kalken har i praksis en fortyndende virkning ved større tilsætninger. Vi har også i man-ge år vidst, at hvis man varmer ler op til omkring 700 grader, så kan den reagere sammen med ce-ment og derfor erstatte noget af cementen, forkla-rer Jesper Sand Damtoft.

FUTURECEM- Det, der er kernen i FUTURECEM, som vi har taget patent på, er at vi på et tidspunkt fandt ud af, at hvis man blander kalk med det kalcinerede ler, så får man en synergieffekt og en styrke som er større, end hvis man kun anvender kalcineret ler. Den synergieffekt gør, at man med nogle lertyper kan erstatte op til 30 procent af klinkerne. Det be-tyder, at man sparer på både CO2-udledningen og råmaterialerne. I LC3-projektet, ledet af professor Karen Scrivener fra EPFL i Schweiz, hvor man også arbejder med teknologien, mener de endda, at man kan erstatte helt op til 50 procent af klinkerne, hvis man bruger den rigtige type ler, siger Jesper Sand Damtoft.

ORDFORKLARING

PUZZOLANERTilsætningsstoffer, der tilsættes betonen for at forbedre dens egenskaber og billiggøre den, kan sammen med cement danne bindemidler. Mik-rosilica, flyveaske og granuleret højovnsslagge er blandt de puzzolane tilsætninger. Puzzolaner kan danne ikke-vandopløselige bindemidler, der ligner de bindemidler cementklinker danner. Kalcineret ler har også puzzolane egenskaber. Kilde: Betonhåndbogen.

0% Kalkfiller100% Dansk ler

28% Kalkfiller72% Dansk ler

33% Kalkfiller66% Kalcineret kaolin

85

90

95

100

105

110

115

120

30% Klinkersubstitution

28 D

ages

styr

ke (

CE

M I =

Index

100)

Synergieffekt

Synergieffekt i forhold til 28 dages styrken ved tilsætning af 28-33 pro-cent kalkfiller til den kalci-nerede ler ved en klinkersub-stitution på 30 procent. Kilde: Cementir Holding.Graf: Jan Pasternak

10 | B E T O N

- Leret indeholder nogle reaktive stoffer, der kan reagere med kalken og danne carboaluminat, som bidrager til at reducere porøsiteten i cemen-ten, og det er det, der styrer styrken. Disse reakti-oner ser man kun i mindre omfang, hvis man kun tilsætter kalk, fortæller Jesper Sand Damtoft.

20% CO2-REDUKTION- Vi har demonstreret op mod 20 procent redukti-on i CO2-udledningen i nogle af prøvestøbninger-ne i Grønt Beton II-projektet, selvom den danske beton i forvejen er ret grøn; ikke mindst fordi vi tilsætter flyveaske, der per definition er nærmest CO2 -neutral. Kalcineret ler giver mindre CO2

- Vi har demonstreret op mod 20 procent reduk-tion i CO2-udledningen i nogle af prøvestøb-ningerne i Grøn Beton II projektet, selvom den danske beton i forvejen er ret grøn, fortæller Jesper Sand Damtoft, der er R&D direktør ved Aalborg Portlands mo-derselskab Cementir Holding.

end produktion af cement, men den skal stadig varmebehandles, og det kræver noget energi. I udviklingslandene, hvor man ofte slet ikke bruger flyveaske, slagge eller andre tilsætninger er po-tentialet for CO2-reduktion selvsagt større, fortæl-ler Jesper Sand Damtoft.

- Teknologien kan i høj grad overføres til andre lande, hvis de har råstofferne, og det er jo et vigtigt aspekt, hvis den skal have en global effekt. Vores koncern har fabrikker rundt om-kring i verden, også i udviklingslande, og det er jo især her væksten i byggeri vil ske. I Danmark har vi både lertyper og kalk, der er egnet, men den danske ler er ikke helt så reaktiv som visse specielle lertyper, der findes i udlandet. Denne udenlandske ler skal så i givet fald transporteres til Danmark, hvis vi skal bruge den her, og det koster både penge og CO2, så det må blive en afvejning, hvilken slags ler man skal bruge, siger Jesper Sand Damtoft.

PERSPEKTIVER FOR GRØN BETON- Allerede for mere end 10 år siden begyndte vi at lede efter løsninger til at reducere CO2-udlednin-gen, og vi kunne også forudse, at vi ville komme til at mangle flyveaske, så derfor satte vi gang i de projekter, der har ført frem til Grøn Beton II. Fi-nanskrisen betød at efterspørgslen efter cement faldt i Europa, og i en årrække var der mere fokus på jobskabelse end på klima, men nu er teknolo-gien blevet relevant igen. Med Grøn Beton II har vi kunnet lave fuldskalaforsøg og afprøve, hvor-dan den nye beton opfører sig i praksis i tradi-tionelle, danske betonbyggeprojekter. Den nye beton må ikke være for besværlig at arbejde med, hvis den skal vinde indpas i praksis, siger Jesper Sand Damtoft.

- Vi kender ikke omkostningerne ved at pro-ducere de nye produkter endnu, og det handler også om, at vi skal kunne lave et produkt, der er konsistent og ensartet, og der mangler vi en del endnu. Det er også noget helt andet at lave en kontinuerlig produktion i forhold til de relativt små portioner vi har prøvet indtil nu. Jeg synes vi mangler noget med hensyn til at skalere produk-tionen op, og det kan godt være sværere end man tror i praksis, forklarer Jesper Sand Damtoft.

HVIS MAN BLANDER KALK MED DET KALCINEREDE LER, SÅ FÅR MAN EN SYNERGIEFFEKT OG EN STYRKE SOM ER STØRRE, END HVIS MAN KUN ANVENDER KALCINERET LER

“

TEMA: GRØN BETON

F E B R UA R 2 0 1 9 | 11

›

KLIMAVENLIG BETON TIL ANLÆGSKONSTRUKTIONER

TEMA: GRØN BETON

I det ene demonstrations-projekt, en vejbro over Sydmotorvejen, er det ene af elementerne lavet af den nye, grønne beton. Broen er også nyskabende ved, at broele-menterne er støbt in-situ ved siden af vejen og så løftet på plads. Foto: Rolf Skovlykke, MT Højgaard.

Grøn Beton II er langtfra kun et forsk-nings- og skrivebords projekt. De nye klimavenlige betontyper er blevet af-prøvet i praksis i brobyggerier for Vej-direktoratet og Banedanmark, hvilket har givet uvurderlige erfaringer for alle de involverede

E n meget vigtig del af Grøn Beton II projektet har været demonstrationsprojekterne i form af

udvalgte dele af broer til Vejdirektoratet og Bane-danmark. Broer er bygværker, der skal stå i mindst 120 år, og de kræver derfor beton af meget høj kva-litet. Der er brugt beton med forskellige forslag til cement- og bindersammensætninger med reduce-ret CO2 -udledning til de forskellige projekter. Udover muligheden for at langtidsteste den mere bæredygtige beton i virkelige konstruktioner, der udsættes for belastning og vind og vejr, giver

projekterne også aktører langs hele værdikæden fra cement- og betonproducent over rådgivere og udførende mulighed for at arbejde med og teste de nye cement- og betontyper i praksis.

NY CO2-VENLIG CEMENT OG BETON-Vi bruger masser af beton til vores byggerier, men vi forventer også, at vi i fremtiden skal kunne doku-mentere, at de betontyper vi anvender, er så mil-jøvenlige som muligt.. Derfor er det utrolig vigtigt for os at være med til at udvikle de nye CO2-venlige cement- og betontyper. Derudover er vores primæ-re interesse, at den nye beton bliver lige så holdbar som den eksisterende, siger Niels Højgaard Peder-sen, afdelingsleder for bygværker i Vejdirektoratet - Vi designer jo bygværkerne til at holde i 120 år. Hvis bygværket kun har halvdelen af den forven-tede levetid, så bliver det meget dyrt og meget lidt CO2-venligt på den lange bane. Vi håber jo selvføl-gelig også på, at den nye beton ikke bliver dyrere.

12 | B E T O N

Projektet har i høj grad været med til at åbne vores øjne i direktoratet for, at der er mange uløste ud-fordringer, ikke mindst nu, hvor flyveasken glider ud af billedet, siger Niels Højgaard Pedersen.

KOMPLEKSE LCA-MODELLER- Fremover vil det give os store udfordringer med en dårlig LCA- eller tildelingsmodel, hvor man for eksempel kun kigger på anlægsprisen, og ikke afskriver investeringen over bygværkets samlede levetid, som man bør gøre. Der skal udvikles nogle modeller, der kan dokumentere CO2-aftrykket, og det bør blive ud fra nogle totalbetragtninger, der medtager hele bygværkets levetid. Det er meget komplekst at lave LCA-modeller, så de er retvisen-de, men samtidig så simple, at man kan gennem-skue dem og anvende dem i praksis, siger Niels Højgaard Pedersen.

- De miljøvenlige betoner er vigtige for be-tonbranchen, hvis de vil bevare deres konkur-renceevne, og vi er jo alle sammen afhængige af beton, men vi kunne i princippet godt vælge andre materialer. Der er for eksempel spændende nye kompositmaterialer på markedet, så derfor skal de modeller vi udvikler kunne sammenligne forskel-lige materialers CO2-aftryk, tage højde for CO2-for-bruget gennem drift og vedligeholdelsen gennem broens levetid og faktisk også indregne, hvad det medfører af samfundsmæssige omkostninger i form af trafikforsinkelser, når vi vedligeholder og reparerer bygningsværket, forklarer Niels Høj-gaard Pedersen.

ORDFORKLARING

KALKFILLERAnvendes som fyldmateriale i beton i form af pulvere, en filler. Ofte som alternativ til flyveaske.

LCAEn livscyklusanalyse(LCA) er et redskab til at vurdere et produkts miljøbelastning fra vugge til grav.

- Noget af det vi har lært i projektet er, at små forskelle i hvor meget kalcineret ler og kalkfiller man tilsætter, kan gøre en kæmpe forskel for den færdige beton, forklarer projektleder for Grøn Beton II Lars Nyholm Thrane fra Teknologisk Institut.

TEMA: GRØN BETON

DEMONSTRATIONSPROJEKTER- Der er lavet to broer på Lolland og én i Jylland. Det ene demonstrationsprojekt er en vejbro over Sydmotorvejen, som vi har bygget for Sund & Bælt. Her har vi også prøvet nye teknikker i selve konstruktionen. For at undgå støbestilladser på motorvejen under opførelsen, har vi støbt elemen-terne in-situ ved siden af vejen og så løftet dem på plads. Broen består af otte elementer på hver side af vejen, og broelementerne er løftet på plads med kran om natten, så man helt har undgået gener for trafikken. Det er det ene af elementerne,

F E B R UA R 2 0 1 9 | 13

der er lavet med den nye beton indeholdende en ny cement som eneste binder i betonen, fortæller Niels Højgaard Pedersen.

- Ved Herning-Holstebromotorvejen har vi byg-get en bro, hvor der er en ret lav trafikbelastning. Banedanmark fandt også et godt projekt i forbindel-se med Ringsted-Femernbanen, hvor der de næste 10 år ikke kommer belastning på broen. På den måde har vi valgt vores demonstrationsprojekter med en vis forsigtighed for at reducere vores risiko, siger Niels Højgaard Pedersen.

- Når vi en gang i fremtiden skal bestille byg-ningsværker med grøn beton, vil vi holde fast i, at det skal være bygværker i høj kvalitet med en lang levetid, så på den måde kommer vi ikke til at kravspecificere anderledes. Men vi kommer jo til at ændre i vores normer og vejregler, hvis der kommer nye krav med fokus på hvilke materialer vi bruger, hvor de kommer fra, hvordan de bliver fremstillet og ikke mindst CO

2-aftrykket, forklarer Niels Højgaard

Pedersen.

BÆREDYGTIG BETON I PRAKSIS- Vi har i Grøn Beton II arbejdet med flere scenarier i forhold til flyveasken i de forskellige demonstra-tionsprojekter. I broen over Sydmotorvejen har vi brugt en beton helt uden flyveaske, men med såkaldt Portlandkomposit-cement, hvor dele af cementklinkeren er erstattet med kalcineret ler og kalkfiller. I forhold til en almindelig anlægscement som reference, har cementen et cirka 20 procent reduceret CO2-aftryk. Der er også brugt en anden klinkertype - hvor man normalt vil bruge en laval-kalicement, er det her klinker fra en rapidcement. Cementen er lavet som pilot-batch af Aalborg Port-land og leveret til Unicons betonfabrik i Herfølge. Derefter er betonen produceret hos Unicon og leveret ned til brostedet, fortæller projektleder Lars Nyholm Thrane fra Teknologisk Institut.

- Den samme Portlandkomposit-cement er an-vendt i broen for Banedanmark, hvor vi har støbt en fløjvæg i forbindelse med en sideudvidelse. Her har vi arbejdet med et scenarie, hvor flyveaske sta-dig er tilgængelig nogle år endnu, men dog en knap ressource, så vi har tilsat den i mindre mængder - cirka 11 procent af den samlede binder. Flyveaske har en rigtig god indvirkning på betons holdbar-hed, så måske giver det god mening i fremtiden

kun at anvende den knappe ressource til udvalgte anlægskonstruktioner, siger projektleder Lars Ny-holm Thrane fra Teknologisk Institut.

- Noget af det vi har lært i projektet er, at små forskelle i, hvor meget kalcineret ler og kalkfiller man tilsætter, kan gøre en kæmpe forskel for den færdige beton; lige fra, at den slet ikke er til at arbej-de med, og til at den er bedre at arbejde med end almindelig beton. De betoner vi har brugt i bropro-jekterne har været producér- og udførelsesbare, og der har ikke været nogen bemærkninger fra hverken producent eller entreprenør, selvom der har været bekymring for, om leret skulle få betonen til at blive for klistret og hænge fast i skovle og betonblandere. Det har været en vigtig præmis for projektet, for hvis betonerne er umulige at producere og anvende, så får de ingen gang på jord, forklarer projektleder Lars Nyholm Thrane fra Teknologisk Institut.

SMÅ FORSKELLE I HVOR MEGET KALCINERET LER OG KALKFILLER MAN TILSÆTTER, KAN GØRE EN KÆMPE FORSKEL FOR DEN FÆRDIGE BETON – LIGE FRA, AT DEN SLET IKKE ER TIL AT ARBEJDE MED, OG TIL AT DEN ER BEDRE AT ARBEJDE MED END ALMINDELIG BETON

“

- Som en af Danmarks største offentlige byg-herrer er vi selvfølgelig med i et projekt som Grøn Beton II, og det har været et godt og spændende projekt, siger Niels Højgaard Pedersen, der er afde-lingsleder for Bygværker i Vejdirektoratet. Foto: Vejdirektoratet.

TEMA: GRØN BETON

MINDRE BETON VED AT OPTIMERE KONSTRUK TIONSDESIGNET?

- Der kan givetvis ske en optimering af konstruktionerne hos rådgiverne, men man skal huske, at det ikke altid er styrken, der alene er dimen-sionsgivende for en bygnings-konstruktion, siger Claus Vestergaard, faglig leder for Byggeri og Anlæg, Teknolo-gisk Institut

14 | B E T O N

F E B R UA R 2 0 1 9 | 15

Reduktion af CO2-aftrykket fra beton-produktion handler i høj grad om selve cementen, men der er også gevinster at hente i selve konstruktionerne - ikke mindst kommer ny beregningssoftware til at spille en større rolle i fremtiden

IGrøn Beton II har det meget handlet om materi-alesiden, og det er helt sikkert også der de store

gevinster kan høstes på selve betonsammensæt-ningen og især bindemiddeldelen med cement og så videre. Vi har også været inde at arbejde med optimering af konstruktionerne på det første af demonstrationsprojekterne, nemlig vejbroen for Vejdirektoratet ved Holstebro, fortæller faglig leder for Byggeri og Anlæg Claus Vestergaard Nielsen fra Teknologisk Institut.

- Der blev lavet en vurdering af, hvor meget be-ton vi kunne spare, hvis man valgte en højere styr-keklasse, men det var ret marginalt - måske 5-10 procent mængdemæssigt. I den type efterspændte broer optimerer man allerede meget på slankhe-den og materialeforbruget, siger Claus Nielsen.

OPTIMERET KONSTRUKTION OG PRODUKTION- Der kan givetvis ske en optimering af konstruk-tionerne hos rådgiverne, og det sker også i øje-blikket, men man skal huske, at det ikke altid er styrken, der alene er dimensionsgivende for en bygningskonstruktion. Der vil også være andre kri-terier i form af støj- og indeklimakrav, robusthed og tyngde, nedbøjninger og revner samt naturligvis bygbarheden. Når det gælder bygningsværker som broer, optimerer man allerede meget på konstruk-tionerne, men selv hvis man kan spare 5 procent på betonen skal det selvfølgelig tages med, siger Claus V. Nielsen.

- I elementproduktion vil der også ofte være krav om tidlig styrkeudvikling af betonen, så det passer med en produktionscyklus på 12 eller 24 timer, så produktionsapparatet ikke ligger stille. Det kan nemt ende med en højere slutstyrke, som man dybest set ikke har brug for, men her kan lo-gistik og økonomi altså i praksis veje tungere end optimeringen af konstruktionerne. Når man på elementfabrikken planlægger sin dagsprodukti-on, skal hovedparten af elementerne måske laves med en beton 35, mens de sidste to skal være 30.

Så laver man ikke nødvendigvis en ny betonblan-ding blot for to elementers skyld, så de ender med at blive stærkere end nødvendigt. Hvis man skal gøre op med den slags for at spare cement, selvom prisforskellen er ubetydelig, så handler det måske både om bedre styringsredskaber og om at skabe en bevidsthed om betydningen for CO2-aftrykket, som ikke er der endnu, forklarer Claus Nielsen

MEST MULIG ARMERING- Når det gælder armeret beton, så er det faktisk mest bæredygtigt at armere sin beton hårdt. Selv-om stål er et materiale, der stammer fra en meget energiintensiv produktionsmetode, så giver be-tonen generelt et endnu højere CO2-bidrag ved produktion. Desuden er genanvendelsen af stål sat meget bedre i system på globalt plan, hvor det med beton endnu er på et ret tidligt stadium. Så det er mest bæredygtigt at reducere betonen, hvor man kan det, og så ilægge armering til at kræfter og spændinger kan optages forsvarligt. Det er ret nemt for de projekterende at lave optimerede kon-struktionstværsnit med masser af armering, men der kan dog opstå problemer for entreprenøren, hvis armeringen ligger så tæt, at det næsten bliver umuligt at få betonen og vibratoren ind igennem alt stålet - det er en hårfin balance, forklarer Claus V. Nielsen,

NY SOFTWARE OG DIGITALISERET BYGGERI- De nye beregningsprogrammer, som udvikles på DTU, gør det muligt at føre beregningsmodeller-ne endnu mere til grænsen, så der sker i øjeblik-ket en bevægelse imod en ret kraftig optimering af betonkonstruktionerne. Samtidig forbedres de digitale modelredskaber i rasende fart. Det hand-ler ikke om at variere tykkelsen på indervæggene og den slags, da dette ikke vil være praktisk, men i bygninger kan man for eksempel arbejde med de skjulte søjler i sandwichelementer i forhold til armering og dimensioner. Det vil blive muligt at skræddersy de enkelte elementer og differentiere i højere grad, afhængig af elementets placering og funktion. Det starter hos de projekterende, men vil også være praktisk udførligt, fordi element-producenterne får flere robotsystemer til at lave armering og andre digitale redskaber. Dermed vil man kunne tilpasse de enkelte elementer i langt højere grad, forklarer Claus V. Nielsen. ›

16 | B E T O N

28 DØGNS STYRKEN- En anden måde at forbedre bæredygtigheden på, kunne være ved at kigge på betonens 28 døgns styrke. Fra gammel tid har man valgt at teste og dokumentere betonens trykstyrke efter 28 døgns lagring, altså efter fire uger, dels fordi det er praktisk, og dels fordi hovedparten af betonens hærdning normalt er overstået der. Men vi ved, at mange betoner, især beton med flyveaske og an-dre tilsætninger, bliver ved med at udvikle styrke langt længere frem, forklarer Claus V. Nielsen.- Når producenten for eksempel dokumenterer en beton C35 efter 28 døgn, så ligger der noget statistik bagved, som betyder, at betonens styrke i praksis er omkring 41-42 MPa og fortsætter med at vokse yderligere. I betragtning af, at betonen sjældent bliver taget i brug allerede efter 28 døgn, så kunne man udsætte trykstyrketesten til for ek-sempel 56 døgn, hvor betonen er blevet stærkere. Reelt er den måske nu helt oppe på 50 MPa, og så

kan den samme beton måske klassificeres som en beton C40. På den måde kan man så at sige vride nogle ekstra MPa ud af helt den samme beton, og så kan man enten dimensionere den lidt mindre eller bruge den til en konstruktion med højere styrkekrav og på den måde spare cement, siger Claus V. Nielsen.

TEMA: GRØN BETON

Et af de demon-strationsprojekter Vejdirektoratet stillede til rådighed for Grøn Beton II, er en vejbro ved Hol-stebro. Foto: Tekno-logisk Institut.

Halvdelen af brodækket er støbt med grøn beton, den anden halvdel med almindelig beton. Bro-dækket får ikke en as-

faltbelægning øverst, og man vil således nemme-re kunne studere, hvor-

dan de to betontyper reagerer over tid. Foto:

Teknologisk Institut.

ORDFORKLARING

MPaDen international enhed for tryk er Pascal (Symbol: Pa) og svarer til 1 newton per kvadratmeter. Pascal er en ret lille enhed, og derfor anvendes multiplaene kilopascal (kPa) og megapascal (MPa) ofte.

www.peikko.dk

HPKM® Søjlesko sørger for effektive og sikre samlinger mellem præfabrikerede betonsøjler og fundamenter eller mellem præfabrikerede betonsøjler. HPKM® Søjlesko skaber robuste søjlesamlinger, som omgående er momentstive sammen med HPM® ankerbolte eller COPRA®gevindmuffeankre. Søjlen kræver efterfølgende ikke afstivning under montagen. Typisk er fire søjlesko nok til at udgøre en momentstiv samling.

NEMT AT MONTERE SØJLER- UDEN AFSTIVNING.

Peikko Søjlesko

18 | B E T O N

GRØN BETON I PRAKSISUnicon har leveret den grønne beton til demonstrationsprojekterne i Grøn Beton II, og erfaringerne med den nye beton har været gode – standarder og efterspørgsel er dog ikke helt med endnu

Grøn Beton II, det fireårige udviklingsprojekt der afsluttes omkring 1. marts 2019, har haft

deltagelse af mange af betonverdenens vigtigste aktører i Danmark. Både cementproducenten Aalborg Portland og en lang række virksomheder inden for rådgivning, entreprise og produktion,

Unicon har prøvet at arbejde med den nye grønne beton på to af sine 38 fabrikker, der har leveret beton til demonstrationsprojekterne og det har fungeret uden større problemer. Foto: Unicon.

offentlige bygherrer samt forsknings- og undervis-ningsinstitutioner har været med i det tværfaglige samarbejde fra start til slut. Og det er netop nøglen til projektets succes, mener man hos fabriks beton-producenten Unicon, der har været med i både projektets styregruppe og projektledelsesgruppe.

TEMA: GRØN BETON

F E B R UA R 2 0 1 9 | 19

– Det her er ikke et rent forskerprojekt, hvor man måske ender med et resultat, der ikke rigtig kan bruges i praksis. Både DTU, Teknologisk Institut, MT Højgaard som entreprenør, slutkunderne i det offentlige og os som underleverandør er med, og det er derfor vi har valgt at deltage i projektet. Vi laver selv projekter med blandt andet genbrug af nedknust beton, men det her projekt indehol-der så avanceret teknologi, at vi bliver nødt til at have videnskaben med i form af DTU og TI, siger Teknologi chef hos Unicon, Ib Bælum Jensen.

– I projektet tager vi fat i hovedkilden til miljø-belastningen og ændrer dette markant. Når vores kunder også ser ud til at være tilfredse med an-vendelsen af produktet, så begynder det at blive kommercielt og miljømæssigt interessant, siger direktør i Unicon, Jan Søndergaard Hansen.

GRØN BETON ER IKKE NYT– Lige nu er der meget fokus på Grøn Beton II- projektet og CO2- udledning, men reelt er det jo noget vi har arbejdet med i betonbranchen i årtier, og vi har været med i mange projekter gennem årene. I starten af 70’erne var Unicon med til at indføre flyveaske som tilsætning til betonen, så man kunne spare på cementen. Flyveasken er jo et restprodukt fra kulfyrede kraftværker, som ellers bliver deponeret. I 90’erne var vi med i et projekt, hvor man erstattede noget af cementen med kalkfiller, og det så grønt ud på papiret, men i praksis blev betonen så klistret, at blandemestrene ikke ville arbejde med den og kunderne ikke ville have det. Vi var også med i Grøn Beton I for cirka 20 år siden, hvor man fandt ud af, at man kunne brænde cement ved lavere temperatur. Resulta-tet blev rapidcementen, som nu er den cement, der altovervejende bruges i beton i Danmark, så på den måde har vi allerede brugt grøn cement i Danmark i mange år. Efter det projekt skete der et skift i produktionen, som var helt uden problemer i praksis, fortæller Ib Bælum Jensen.

PRAKTISKE ERFARINGEREt af de vigtigste dele af Grøn Beton II projektet er afprøvningen af de nye betontyper i praksis. De såkaldte demonstrationsprojekteter tæller blandt andet to broer for Vejdirektoratet på hen-holdsvis Lolland og ved Holstebro, samt en bro på Lolland for Banedanmark. Broerne har enkelte pladsstøbte dele, som er lavet med de nye beton-typer, så man kan få dem langtidstestet i praksis i virkelige konstruktioner.

– Vi skal snart levere beton til det sidste de-monstrationsprojekt, som er gulve og vægge i et byggeri på DTU. Vejdirektoratet og Banedanmark er flinke til at stille demonstrationsprojekter til rå-dighed, men de fleste af vores kunder bygger huse og metro og ikke broer, så det bliver spændende at levere til et helt almindeligt byggeprojekt. Når

– Der er stor interesse omkring mere bære-dygtige betonløsninger, men det er vanskeligt at forudse, hvor stor den reelle efterspørg-sel bliver på kort og mellemlangt sigt, siger direktør i Unicon, Jan Søndergaard Hansen.Foto: Unicon.

man prøver at bruge betonen i praksis, finder man ud af, hvordan den er at udstøbe, og om den holder, hvilket den ser ud til at gøre. Projektet bli-ver med cement vi har modtaget på vores fabrik i Herfølge med både kalkfiller og brændt ler i – i alt ca. 10 ton, fortæller Ib Bælum Jensen.

– Cementen er i første omgang produceret i en testproduktion i mindre skala. Hvis cemen-ten var frit tilgængelig på markedet, kunne vi i princippet levere fra i morgen. Blandeteknisk og afvejningsmæssigt skal den nye grønne beton håndteres som en almindelig beton. Vi har prøvet det på to af vores fabrikker til demonstrations-projekterne uden nævneværdige udfordringer, siger Ib Bælum Jensen.

SUND FORNUFT OG FORRETNING– Der er stor interesse omkring mere bæredygtige betonløsninger, men det er vanskeligt at forudse, hvor stor den reelle efterspørgsel bliver på kort og mellemlangt sigt. I Unicon vil vi fortsat tage ansvar for at udvikle og tilbyde løsninger med et miljø-positivt sigte, men vi driver også en forretning, så der skal naturligvis være reel efterspørgsel, hvis udviklingen skal fortsætte. Da vi i 70’erne kom i gang med at bruge flyveasken i betonen, havde ›

20 | B E T O N

Unicon har som en del af gruppen omkring Grøn Beton II leveret beton til alle fire demonstrati-onsprojekter. Her udstøbes brodækket på Vejdirek-toratets bro ved Holstebro. Foto: Unicon.

vi måske ikke samme fornemmelse af, at det handlede om bæredygtighed. Det var bare sund fornuft at bruge et restprodukt, der ellers skulle deponeres. Det viste sig at være godt for både miljøet og forretningen, og det perspektiv synes jeg vi skal holde fast i, også når vi udvikler lang-tidsholdbare løsninger med et miljøperspektiv, siger Jan Søndergaard Hansen.

– Før vi for alvor kan komme i gang med grøn beton, skal standarderne tilpasses, men jeg tæn-ker, at det vil være meget nemmere at komme igennem med, nu hvor alle de vigtige aktører har siddet med ved bordet i Grøn Beton II. Vi bruger jo i Danmark mest CEM I cement, altså mere eller mindre ren cement, som vi så blander op med forskellige typer filler på vores fabrikker. Det er faktisk ret usædvanligt. Andre steder i Europa bruger de meget kompositcement med helt ned til 40 procent cement eller klinkerindhold, så jeg tænker ikke det vil være det store problem at få godkendt den nye, grønne cement i standarderne, siger Ib Bælum Jensen.

Det her projekt indehol-der så avanceret tek-nologi, at vi bliver nødt til at have videnskaben med i form af DTU og TI, siger Teknologichef hos Unicon Ib Bælum Jensen. Foto: Unicon.

TEMA: GRØN BETON

ORDFORKLARING

CEM IPortlandcement, der er en af fem hovedcementtyper, jævnfør DS/EN 197-1:2012. består af rene cement-klinker (min. 95 %), hvor den resterende del (max 5 %) kan være noget andet (for eksempel flyveaske, kalkfiller). Disse andre bestanddele (her max. 5 %) er særligt udvalgte, uorganiske naturlige materialer, uorganiske materialer, der stammer fra processen med klinkeproduktion.

F E B R UA R 2 0 1 9 | 21

TEMA: GRØN BETON

MODELLERING AF GRØN BETONS HOLDBARHED

- Modellen er baseret på en termodynamisk

tilgang, hvor vi ta-ger udgangspunkt i

cementens grund-bestanddele og mo-

dellerer dens in-teraktion med det omgivende miljø,

fortæller adjunkt, Ph.d. Alexander Michel fra DTU

Byg.

›

F E B R UA R 2 0 1 9 | 21

22 | B E T O N

H vis de nye, grønne cement- og betontyper med mindre CO2-aftryk skal blive til mere end et

skrivebordsprojekt, er det vigtigt, at cementen og betonens egenskaber på en lang række områder do-kumenteres at være lige så gode som de eksisterende typer. Arbejdet med beton er i høj grad erfaringsbase-ret, og selv med accelererede prøvningsmetoder kan det tage lang tid at gennemprøve nye typer.

Som led i Grøn Beton II projektet har forskere på DTU Byg udviklet en beregningsmodel, der kan modellere en betons holdbarhed på langt sigt, og som gør det muligt at vurdere holdbarheden af nye, mere miljøvenlige tilsætninger til betonblandinger-ne. Arbejdet er startet før Grøn Beton II af professor Björn Johannesson og videreudviklet i det aktuelle projekt. Projektet har haft deltagelse af bl.andt an-det adjunkt, ph.d. Alexander Michel fra DTU Byg og Mouad Addassi postgraduat på DTU, der har skrevet ph.d.-afhandling om den nye beregningsmodel.

10 FORSKELLIGE CEMENTBLANDINGER- Vi har arbejdet med beton baseret på 10 forskellige cementblandinger fra Aalborg Portland med fokus på tilsætninger af kalcineret ler og kalkfiller. Den type menes at være et mere bæredygtigt alternativ til traditionel cement, fortæller adjunkt, ph.d. Ale-xander Michel fra DTU Byg.

- Vores arbejde har været opdelt i to dele. Den ene del handler om materialets mekaniske ydeevne, især styrken. Efter nogle måneder har vi testet ma-terialets kompressionsstyrke. Den anden, og mere interessante del af projektet, handler om betonens holdbarhed: kan den holde i den ønskede levetid, hvilket nu om dage typisk vil være 50-200 år. Vi har især fokuseret på chloridindtrængning og karbona-tisering, som er meget vigtig i forhold til korrosion af armeringen. Armeringsstålet er normalt beskyttet af betonen, men under visse omstændigheder som for eksempel ved chloridindtrængning, eller hvis det udsættes for CO2, kan stålet begynde at korrodere. Det kan begynde at revne, og korrosionen kan redu-cere armeringsjernets tværsnit, således at konstruk-tionens styrke svækkes. Om vinteren kan betonen blive påvirket af saltning på vejene, eller direkte af saltvand, når det gælder broer eller andre kystnære byggerier. Saltet reagerer med selve betonen og den trænger også ind i betonen via vand-, vanddamp-, gas-, eller fugttransport, forklarer Alexander Michel.

TEMA: GRØN BETON

MODELLEN GØR DET MULIGT FOR OS AT KIGGE PÅ DE FORSKEL-LIGE MATERIALER OG KONSTATERE OM NOGLE PRÆSTERER BEDRE END ANDREPH.D. ALE X ANDER MICHEL

“

Med en nyudviklet beregningsmodel fra DTU er man tættere på at kunne vurdere en hvilken som helst ny beton-sammensætnings holdbarhed ud i fremtiden, og på at vurdere betonens modstandskraft overfor blandt andet chloridindtrængning

F E B R UA R 2 0 1 9 | 23

Korrugerede rør& tilbehør

5666 2422

• Dansk produceret• Lagerført sortiment• Dag til dag levering• Muffer• Endepropper• Sav og buk på fixmål

Pretec Danmark A/S - info@pretec.dk - www.pretec.dk

KORRUGEREDE RØRCE mærkede rør, produceret iht. EN 523 og EN 524 1-6 standard.

MODELLERINGSMETODER- Vi ville gerne udvikle en mere grundlæggende forståelse af, hvordan chlorider reagerer med beto-nen, hvordan de bliver transporteret, og hvordan det påvirker materialet. Det vil gøre det muligt for os at modellere, hvor lang tid det vil tage for chlo-rid at trænge ind i nye typer beton, så vi kan sige noget om, hvor godt materialet vil holde. Det er relativt hurtigt at teste betonens mekaniske egen-skaber, men vi kan ikke vente 100 år på at finde ud af om den er holdbar eller ej. Vi har accelererede testmetoder, men de er ikke nødvendigvis helt retvisende i forhold til virkeligheden. Endelig er der modelleringsmetoder. Vi besluttede os for at bruge en blanding af accelererede testmetoder og modellering til at bygge en god og stringent model, der gør det muligt for os at lave forudsigelser. De accelererede tests har vi brugt til at validere og kontrollere modellen, siger Alexander Michel.

- Modellen er baseret på en termodynamisk tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i cementens grundbestanddele og modellerer dens interaktion med det omgivende miljø. Teoretisk set kan vi tage en hvilken som helst ny beton og modellere dens interaktion med det omgivende miljø og forudsige,

hvordan den vil se ud og reagere om 50 eller 100 år. Ved at justere grænsebetingelserne, kan vi også tage højde for klimaforandringer, og en fremtid hvor der er mere nedbør, eller mere chlorid eller CO2 i luften, fortæller Alexander Michel.

- De accelererede eksperimenter blev udført over en periode på ni måneder. Vi kan dog ikke være helt sikre på, at vores modeller og de reak-tioner de forudser, er fuldstændigt korrekte. Det er svært at modellere noget, der sker om 100 år. Vi har fokuseret på chloridtransport og karbona-tisering, men i praksis kan der også være andre nedbrydningsmekanismer, som gør sig gældende. I Danmark er der for eksempel frost/tø og andre faktorer, som ikke er medtaget i modellen, og som kan påvirke betonens holdbarhed, så modellen og virkeligheden vil nok adskille sig lidt fra hinanden. Men modellen gør det muligt for os at kigge på de forskellige materialer og konstatere om nogle præ-sterer bedre end andre. Det gælder især de typer, der er iblandet kalcineret ler og kalkfiller, som ifølge de accelererede testresultater præsterer lige så godt eller bedre end traditionelle cementtyper samtidig med, at de har et mindre CO2-aftryk. siger Alexander Michel.

24 | B E T O N

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

HVID BETON I RENE LINJER

FREMRAGENDE BETONARKITEKTUR

24 | B E T O N

Foto: Kim Utzon Arkitekter.

F E B R UA R 2 0 1 9 | 25

›

Harbour House er opført i et helt særligt byggesystem, udtænkt og videreudviklet af arkitekt Kim Utzon

H arbour House fremstår klart og rent i sit udtryk med sin placering ved Kalkbrænderihavnen. Det

hesteskoformede kontorhus har et maritimt look - med de meget karakteristiske Utzon-elementer med søjler og hvidmalet beton/murværk som det mest markante træk.

Bygningen havde fra start såvel Jørn Utzon og Jan Utzon inde over, men det er Kim Utzon, der har fuld-ført og afsluttet projektet i 2005.

Harbour House er opført i det særlige byggesy-stem, som blev udviklet tilbage i slutningen af 80´erne ved opførelsen af møbelhuset Paustian, også i Kalk-brænderihavnen. Kim Utzon har siden i samarbejde med såvel rådgivere, entreprenører og producenter videreudviklet på systemet med det formål at skabe et system, der kunne give nogle nye muligheder for at skabe noget anderledes arkitektur i beton.

-Det nuværende system er udtænkt på baggrund af de tanker vi havde i 80`erne. Filosofien bag var at skabe et system, så man kunne skabe arkitektur med varierende funktioner, hvad enten det nu var bolig, kultur eller kontorbyggeri, og det lykkedes i Kalk-brænderihavnen. Tanken var at skabe et finmasket

FAKTA

HARBOUR HOUSE, KØBENHAVN Ø

BYGHERRE

Union Kul, Uniship og

Clipper Denmark

ENTREPRENØR

MT Højgaard

ARKITEKT

Kim Utzon Arkitekter

R ÅDGIVENDE INGENIØR

Wessberg

LANDSK AB

Preben Skaarup Landskab

AREAL

8.300 m2

BETON

Spæncom(elementer)

Foto: Kim Utzon Arkitekter.

26 | B E T O N

system i moduler af tre meter - et tredimensionelt grid, som kunne give et stort rum at være kreativ inden for, siger Kim Utzon.

SOM TRÆTOPPEHarbour gør et smukt, maritimt indtryk. Søjlerne rejser sig som trækroner, der bærer taget. Facaden er hvid, mens zinktagene med og uden solceller tilføjer en grå kant. De to indgange leder ind i store atrier, som oplyses med naturligt sollys fra ovenlys-vinduerne i de store tagflader.

Tagudhængets dimensionering med en hæld-ningsgrad på 20 procent har arkitektonisk medført, at der er føjet en støttevinge til søjlens top, så man får en fornemmelse af en trætop, hvilket udgør forskellen på en ordinær løsning og den markante løsning, der her er tale om.

Til byggeriet er anvendt dæk, søjler, bjælker og vægge i beton. Som dækelementer er anvendt såvel Spanmax-plader som TT-plader. Elementerne er leveret i rå beton og med skarpe kanter og efterføl-gende behandlet med hvid silikatmaling.

UDFORDRENDE LEVERANCEElementleverancen var en stor udfordring, da Kim Utzon Arkitekter stillede arkitektoniske krav om skarpe kanter. Den store søjlebjælkekonstruktion med de lange, gennemgående facadesøjler og bjæl-ker imellem giver bygningen et meget rent udtryk.

Desuden har de skjulte konsolsamlinger og noterne i facadebjælkerne stillet store krav til pro-duktionstolerancerne, fordi de mindste afvigelser ville falde i øjnene. Der er derfor blevet brugt usæd-vanligt mange kræfter og ressourcer på formop-bygning. Til gengæld har det skabt en bygning, der fremstår med meget rene linier.

FREMRAGENDE BETONARKITEKTUR

Foto: Kim Utzon Arkitekter.

Illustration: Kim Utzon Arkitekter.

Os med markedets bedste kranløsningerpå travers-, portal- & svingkraner

SYLVESTTRADING APS Bygaden 41, 5600 Faaborg. Tlf. 62681325

www.62681325.dk

28 | B E T O N

Kunstværket Dag & Nat i betonfliser er installeret i Skovlunde Bypark med Anja Franke som kreativ motor

K unstværket Dag & Nat i Skovlunde Bypark er skabt af billedkunstneren Anja Franke i 2015.

Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem Statens Kunstfond og Ballerup Kommune om en kunstnerisk udsmykning, med den hensigt at ska-be et nyt samlingspunkt og forbedre tilgængelig-heden til Byparken.

Den del af værket, der hedder Tæppet er pla-ceret på bakken, henover stien, og ender nede i søen i en hvælvet form. Tæppet er lavet af lyse og grå betonfliser, der er velkendte fra den private terrasse. Som helhed danner flisebelægningen et tæppe med et orientalsk mønster med folder, som man kan sidde eller ligge på. Kunstværket følger bakkens terræn og oplyses om natten af hundredvis af små fiberlys, således at fladen skif-ter karakter til et slags flyvende tæppe. På siden af tæppet ned mod søen har konstruktionen på siderne en spejlende effekt, takket være et på-monteret stålspejl.

Løberen er en udløber af Tæppet ved søen og danner forbindelse til Byparkens nye indgang.

TÆPPET OG LØ BEREN

KUNST I BETON

Foto: Torben Petersen.

F E B R UA R 2 0 1 9 | 29

TÆPPET OG LØ BEREN

FAKTA

BYGHERREBallerup Kommune og Statens Kunstfond

KUNSTNER Anja Franke

LANDSK ABSARKITEKTThing & Brandt Landskab

STATENS KUNSTFONDS

BYGGEFAGLIGE KONSULENT Jørgen Kreiner-Møller

ENTREPRENØRMalmos

BETONFarum Beton(betonfliser i lys og grå beton, 30 x 30 cm)

Løberen består af en snorlige sti af betonfliser, en slags forstørret fliseindgang, der om natten lyser i et mønster af 100 indbyggede LED-lys. Lyset i såvel Tæppet og Løberen tændes og slukkes samtidigt med bydelens øvrige offentlige belysning.

PICNICTÆPPE I BETON-Min tanke med udsmykningen var at skabe en visuel hybrid mellem den private parcelhushave og et picnictæppe. Kunstudsmykningen skal både fungere om dagen og om natten: med et orientalsk mønster i lyse og mørke betonfliser om dagen, og et poetisk lysmønster om natten. Løberen og Tæppet skaber et sted, hvor borgere kan tage ophold, et sted at være, tage en pause mellem indkøb og hjem, siger Anja Franke om projektet og tilføjer:

- Fliserne er standard betonfliser 30 x 30 cm anlagt som et tæppe. På nogle af folderne kan man sidde. På den store fold ud mod vandet kan børn lig-ge og fange haletusser og gå barfodet ud på de fliser, der ligger under vandet. Oppe fra bakketoppen kan man om dagen se terrassetæppets fulde form, som et smukt tæppe der bevæger sig blødt, følger terræn og ender nede i vandet. Om natten ligger det og lyser ganske svagt med 145 fiberlyspunkter – som et fly-vende tæppe fra en anden verden, siger Anja Franke.

Foto: Torben Petersen.

Foto: Torben Petersen.

DIGITALT

- Medieudviklingen har jo betydet, at man forventer at kunne få adgang til det relevante, faglige læsestof her og nu online, siger Marianne Hasholt, lektor på DTU Byg inden for betonteknologi.

BETON-TIDSSKRIFT GÅR DIGITALT

30 | B E T O N

F E B R UA R 2 0 1 9 | 31

DET ER NØDVENDIGT AT VÆR SYNLIG ALLE DE RIGTIGE

STEDER FOR AT FORSKERNE FINDER DET ATTRAKTIVT

AT FÅ OFFENTLIGGJORT DERES FORSKNING

“

Tidsskriftet Nordic Concrete Research vil fremover kun udkomme online – forvent-ningen er at nå bredere ud

N ordic Concrete Research (NCR) er en betonvi-denskabelig publikation, der i en lang række år er

udkommet på print som et indbundet hæfte. Men nu er det slut. Den sidste trykte udgave er sendt ud her i februar. Fremover vil tidsskriftet alene udkomme i en digital version, der publiceres online.Det er der flere grunde til.

-Det er ikke blot et spørgsmål om at spare porto-en, det er i højere grad et spørgsmål om at nå bredere ud. Jeg tror den tid er forbi, hvor man lader en trykt publikation cirkulere rundt til de mest interessere-de læsere. Medieudviklingen har jo betydet, at man forventer at kunne få adgang til det relevante faglige læsestof her og nu online fra ens egen PC, tablet eller smartphone, så det har vi valgt at tilpasse os, forklarer Marianne Hasholt, lektor på DTU Byg indenfor beton-teknologi.

Marianne Hasholt er samtidig udpeget af Dansk Betonforening som medlem af det redaktionsudvalg, der har ansvaret for publikationen NCR. NCR udgives af Nordic Concrete Federation, som er paraplyorga-nisationen for de fem nationale betonforeninger i Norden.

DIGITAL ADGANG FOR ALLEI Danmark har Dansk Betonforenings firmamedlem-mer hidtil modtaget et enkelt eksemplar af den trykte publikation, men med online-versionen kan alle få adgang, så snart tidsskriftet publiceres.

-Ved at publicere online kommer tidsskriftet også til at indgå i digitale databaser for videnskabelig lit-teratur, og det er nødvendigt at være synlig alle de rigtige steder, for at forskerne finder det attraktivt at få offentliggjort deres forskning. På den måde vil vi være i stand til at kunne højne det videnskabelige indhold i tidsskriftet, hvilket er helt afgørende ifølge Marianne Hasholt, for der lurer nemlig også farer i det digitale univers:

-Den digitale publicering har også gjort det lette-re for enhver at offentliggøre pseudovidenskabelige publikationer og artikler, som ofte kan være meget useriøse, fordi de jo netop ikke har den kvalitetskon-trol, der skal være på et seriøst, videnskabeligt tids-skrift. Så her må læserne virkelig tage sig i agt, siger Marianne Hasholt. Men det er godt, at vi på nordisk plan har et solidt tidsskrift som Nordic Concrete Re-search.

Nordic Concrete

Research

THE NORDIC CONCRETE FEDERATION 2/2018 PUBLICATION NO. 59

Det beton-videnskabelige tidsskrift Nordic Concrete Research (NCR) vil fremover udelukkende være at finde i en digital version.

SØGEFUNKTIONMarianne Hasholt fremhæver endvidere, at on-line-versionen er en fordel for læserne, fordi den publiceres på en web med en søgefunktion, så det er muligt at finde frem til ønskede emner eller artikler uden at skulle bladre en masse publikatio-ner igennem.

Fremover vil modtagerne af DBF’s digitale nyhedsbrev modtage et link, når der udkommer et nyt nummer af tidsskriftet online. Tidsskriftet ligger på platformen Sciendo.com, en platform for fagtidsskifter, - og her kan man også altid gå ind at kigge.

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX#JEGELSKERBETON

Foto: Bertram Brandt Bertelsen

32 | B E T O N

›

FOTOGRAFER ELSKER BETONRekordstor deltagelse i Dansk Be-tons fotokonkurrence på Instagram bekræfter, at både professionelle og amatørfotografer elsker beton. Intet mindre end 1.554 fotos var sendt ind til konkurrencen #jegelskerbeton.

P rofessionelle og amatørfotografer i ind- og udland har med fotokonkurrencen #jegel-

skerbeton stillet fotolinsen skarpt på betonar-

kitektur. Niveauet i konkurrencen var impone-rende, og der var indstillet rigtig mange gode billeder til konkurrencen.

- Kvaliteten var fantastisk, og det var utrolig svært at vælge mellem de mange gode billeder. I bedømmelsen lagde vi vægt på, at billedet først og fremmest fokuserede på beton og samtidig havde en helt unik vinkel, siger branchedirektør i Dansk Beton, Thomas Uhd.

FAKTA

#JEGELSKERBETON 2019

Hovedmedie: Instagram

Periode: 5. november – 5. december

Antal fotos: 1.554 fotos

Antal nye følgere på Instagram: 463

Interaktioner på sociale medier: 7.500

Rækkevidde på sociale medier: 347.097

›

F E B R UA R 2 0 1 9 | 33

34 | B E T O N

SPRANG DIREKTE IND PÅ EN FØRSTEPLADS Det var et enigt dommerpanel, der udnævnte Ber-tram Brandt Bertelsen som vinder af fotokonkur-rencen #jegelskerbeton. Bertram Brandt Bertelsen sprang direkte ind på førstepladsen, med et billede, hvor der udføres et halsbrækkende parkour-spring hen over et cirkelformet hul på SEB’s hvide beton-halvtag, der spejler sig i glasfacaden.

Den glade vinder af fotokonkurrencen fortæller, at han altid har været fascineret af SEB Bank. Foto-

konkurrencen #jegelskerbeton var derfor en oplagt mulighed for at udforske byggeriet og se det helt tæt på.

SEB Bank fremstår med et stærkt udtryk. Først og fremmest er bygningernes stamme støbt mod ru brædder i glideforskallingen, som giver grove be-tonoverflader. Men derudover står byrummet om-kring SEB Bank med en stærk karakter af betonover-flader. Lag på lag er området opbygget som et hvidt klippelandskab i beton. Ved indgangspartierne er der placeret hvide betonhalvtage, som matcher det

#JEGELSKERBETON

Foto: Giuseppe Liverino.

F E B R UA R 2 0 1 9 | 35

klippelignende betonlandskab. Det var netop ét af indgangspartiernes betonhalvtage, der udgjorde rammerne for Bertram Brandt Bertelsens foto til #jegelskerbeton.

– De runde åbninger i betonhalvtaget gav fri-rum til at tage billeder i mange forskellige vinkler. Og med min kammerats erfaringer i parkour, valgte vi at kombinere de to elementer, siger Bertram Brandt Bertelsen, der forsøgte sig med flere forskel-lige vinkler, før det helt rigtige billede var i kassen.

SHANGHAJEDE EN BEBOER SOM MODELAndenpladsen gik til amatørfotograf Giuseppe Liverino, der med sit foto ”Squared” vandt dom-mernes hjerter. Giuseppe Liverino har fotograferet Signalhuset i Ørestad på Amager. De varme farver på bygningens swisspearl fibercement-plader står i flot kontrast til den mørkegrå nuance, der er domi-nerende i resten af bygningen. Hvor betonen sær-ligt bryder igennem, er de markante in-situ støbte betonskiver, der hæver de knap 300 ungdomsbo-liger op fra gadeniveau. De markante betonskiver får bygningen til at fremstå let og elegant, trods sin store volumen.

Giuseppe Liverino fik ideen til, at en person skulle stå på svalegangen for at sætte facadens størrelse i perspektiv. Der var dog en udfordring; der var tomt af mennesker. Amatørfotografen måt-te tænke alternativt, hvis det skulle lykkes at få en person med på billedet af Signalhuset.

– Jeg søgte adressen på Krak, og fik fat i en fyr, som på det tidspunkt var i sin studiebolig i Signal-huset. Selvom han syntes, at det var lidt komisk, sagde han heldigvis ja til at stå model på mit bil-lede, fortæller Giuseppe Liverino, der trods sine italienske rødder er faldet pladask for den køben-havnske arkitektur.

DANSEDE SIG IND PÅ EN TREDJEPLADSNicolaj Kristensen har taget billedet af en ballerina, der er sminket som grå beton. Det placerede ham på en tredjeplads i Dansk Betons fotokonkurrence. Billedet er taget til Give Elementfabriks 50 års jubi-læum. Her var alle rammerne, rekvisitter, inden- og udendørs pynt lavet af beton. Det er vel at mærke inklusive balletdanseren, der er sminket som grå beton. Og som det ses på billedet, dansede hun yndefuldt rundt på betonelementerne under arran-gementet.

– Jeg ville skabe et billede, der forener beton og fest. Jeg så det derfor som en oplagt mulighed at udnytte kontrasten mellem den rå beton og den fine balletdanser. Det giver en god balance, fortæl-ler Nicolaj Kristensen.

TRE MEGET FORSKELLIGE BILLEDER– Vinderbillederne er tre meget forskellige billeder, som på hver deres måde fremhæver betons unikke, arkitektoniske egenskaber. Med fotokonkurren-cen #jegelskerbeton har materialet endnu en gang bevist, at beton ikke kun er gråt og kedeligt. Beton skaber derimod imponerende, arkitektoniske byg-ningsværker og er et materiale med mange forskel-lige udtryk, former, størrelser, farver og teksturer, siger Thomas Uhd.

FLOTTE PRÆMIERVinderen af konkurrencen fik 5.000 kroner, mens anden- og tredjepladsen vandt henholdsvis 3.000 kroner og 1.000 kroner Udover pengepræmien er vinderbillederne udstillet i Dansk Byggeris vin-duer på Nørreport samt på Dansk Betons medier, hvor alle kan nyde et glimt af førsteklasses beton-arkitektur.

Foto: N

icolaj K

ristensen

.

36 | B E T O N

IN SITU-BYGGERIER KAN IKKE LAVES PÅ RUTINENTorsdag den 17. januar blev der afholdt medlemsmøde i Fabriksbetonforenin-gen i HUSET i Middelfart. Her blev der om formiddagen standardisering mens eftermiddagens emne var hydrauliske klatreforskallinger og rytmiske hvirvler i planlægningen af in situ-støbte højhuse.

Der er mange fordele i at bygge in situ i højden. Udenlandske betonbyg-gerier slår hele tiden rekorder og i 2020 står den højeste bygning på over 1000 meter i Saudi Arabien klar.

Men hvad er fordelene ved in situ- bygninger er? Hvilke konstruktions-mæssige tanker bør overvejes inden der bygges i højderne? Det forsøgte oplægs-holdere at gøre Fabriksbetonforenin-gens medlemmer klogere på.

NORGE OG SVERIGE ER HELT FREMME I SKOENEDen norske oplægsholder Tore Møller, som er ansat i familievirksomheden Is-chebeck, kunne fortælle om mange års erfaring med planlægningen af højhuse i både in- og udland.

Ischebeck er en femte generations-virksomhed, som på verdensplan be-skæftiger 500 medarbejdere.

Tores budskab til salen var, at man skal turde at gå nye veje, hvis man skal støbe i højden. Det kræver både mod og at man udfordrer ”plejer”-mentaliteten.

- Vi skal bryde med vanetænknin-gen, fordi intet kan gøres på rutinen, når man arbejder med in situ. Når vi opfører højhuse, skal vi involvere alle parter, så vi er enige fra start.

- Byggerier i højden skal opfylde en række krav, som der skal være styr på – og de er forskellige fra land til land. Hvis ikke man har styr på de krav fra start, kan det få store økonomiske konsekven-ser for et allerede i forvejen dyrt byggeri.

Tore Møller omtalte sig selv som et ægte in situ-menneske.

IN SITU BYGGERIER KAN GIVE EN EKSTRA ETAGE- In situ giver uendelige mange mulighe-der, men det kræver et fælles know-how mellem både rådgiver, arkitekt og en-treprenør. I Norge og Sverige bliver der støbt højhuse i vildskab – og det er - ef-ter min mening - den bedste løsning når byggerierne skal opføres i højden. Både fordi byggerierne går hurtigere med in situ, men også at man i mange tilfælde kan få en etage ekstra på huset, når det er støbt på stedet, fortalte Tore Møller.

TREKRONER KIRKE - ET BRUD MED TRADITIONERDet med at in situ ikke kan laves på ru-tinen, kunne projektleder hos CG Jen-sen Niels Thorsund, tale med om. Han

I den nye Trekroner Kirke er der ikke en eneste lige linje i muren. For hver kvadratme-ter har CG Jensen måtte bruge en unik støbeform, fordi kirken hele tiden krummer på forskellige måder.

har netop afsluttet støbningen af Tre-koner Kirke i Roskilde uden en eneste lige linje, og det har ikke været nemt.

- For hver kvadratmeter har vi brugt en unik støbeform, fordi muren hele ti-den krummer på forskellige måder. Der er simpelthen ikke en eneste lige linje i muren. Og bare at finde ud af, hvilken rækkefølge vi skulle støbe i, har været en udfordring.

Trekroner kirke er udelukkende støbt i såkaldt selvkompakterende be-ton. Det er valgt, fordi det kan støbes uden mekanisk vibrering, hvilket giver et bedre arbejdsmiljø med mindre støj og færre tunge løft.

- Der har ikke været et eneste tids-punkt, hvor vi har kunnet tage den på rutinen. Kirkens form ændrer sig hele tiden, og det har krævet en kæmpe holdindsats at få det til at lykkes, lød det fra Niels Thorsund.

F O R E N I N G E N

F E B R UA R 2 0 1 9 | 37

Fabriksbetonforeningen

MEDLEMS FORTEGNELSE FabriksbetonforeningenNørre Voldgade 1061358 København KTlf. 72 16 02 63

arl@danskbyggeri.dkwww.fabriksbetonforeningen.dk

Betonværket Brønderslev A/S

DK Beton A/S

FC Beton A/S

Gammelrand Beton A/S

A/S Ikast Betonvarefabrik

K. G. Beton A/S

NCC Roads A/S ,

Bornholms Betonværk A/S

Skagen Cementstøberi A/S

Thisted-Fjerritslev

Cementvarefabrik A/S

Unicon A/S

VK Beton og Byggemarked A/S

Wewers Beton A/S

SAMARBEJDSPARTNERE OG INTERESSE MEDLEMMER

BASF A/S

Branel Automatik A/S

Brunsgaard A/S Stillads- & Materieludlejning

Command Alkon Netherlands B.V.

CPT A/S - Concrete Plant Technology

Dansk Natursten A/S

Emineral A/S

Faxe Kalk A/S

Fosroc A/S

Haarup Maskinfabrik A/S

Mapei Denmark A/S

NCC Industry A/S

Nymølle Stenindustrier A/S

Omya A/S

PASCHAL-Danmark A/S

Pelcon Materials & Testing ApS

PERI Danmark A/S

PP Nordica Danmark ApS

SIKA DANMARK A/S

Stema Shipping A/S

Teknologisk Institut

Aalborg Portland A/S

Tim Gudmand-Høyer er chef-skonsulent i Rambøll og har stor erfaring med at bygge højhuse i både in- og udland.

Der var et flot fremmøde til Fabriksbeton-foreningens medlemsdag i Middelfart, hvor alle blev klogere på bygge in situ i højden.

MEN HVORNÅR ER ET HØJ-HUS REELT ET HØJHUS? Den tredje oplægsholder var Tim Gud-mand-Høyer fra Rambøll. Han gav sit bidrag til, hvad det kræver at bygge højhuse i in-situ.

Rambøll er blandt de dygtigste høj-huseksperter og har designet mere end 150 højhuse på verdensplan.

Ideen med at bygge højt i den indre tætte by udspringer af behovet for at kunne huse flere mennesker tæt på de daglige gøremål. Det handler om at ska-be rammer for borgere, så de har mere tid til deres familie i stedet for at pendle og sidde i kø til og fra boligen.

- Hvis vores byer fungerede fint i forvejen, ville det være mindre relevant at foreslå at skaffe mere plads ved at stable etager på i højden.

Udfordringerne ved højhusbyggeri ligger eksempelvis i skærpede brand- og tæthedskrav, vindbelastning, lodrette installationer, belastning, byggeteknik og konstruktioner, der tager hensyn til

den øgede belastning, når man bygger i højde.

- Man bør have styr på, hvad krave-ne er for elevatoren gennem bygning er både i forhold til brandfarlighed, men også det generelle arbejdsmiljø på byggepladsen, lød det fra Tim Gud-mand-Høyer.

Nogle af udfordringerne ved at byg-ge et højhus er den store gentagelsesef-fekt. Umiddelbart kan det forekomme lettere at skulle gentage den samme manøvre flere gange, men det stiller nogle særlige krav til forarbejdet, da de-taljen får en helt afgørende betydning.

- Viden og æstetikken er de store udfordringer, når der skal støbes høj-huse i beton. Alle detaljer skal være gennemtænkte for at sikre en hurtig og økonomisk opførelse af huset, siger Tim Gudmand-Høyer.

Medlemsmødet holdes hvert år i ja-nuar måned for Fabriksbetonforeningens medlemmer og interessemedlemmer, hvor forskellige in situ temaer tages op.

38 | B E T O N

MØRTEL TIL ELEMENTFUGER ER IKKE BARE MØRTEL

Sammenstøbning af betonelementer er et emne, som der er stor fokus på for øjeblikket. I den forbindelse er BEF Bulletin no. 5 ved at blive opdateret, og der indføres snart kontrol af arbej-det på byggepladsen igennem udførel-sesstandarden DS 2427.

Et af de emner, som også behand-les i bulletinen, er valg af mørtel til fuger og understøbninger samt ud-støbning af korrugerede rør. Sammen-støbning af vandrette dæk- og kantfu-ger foregår typisk med fugebeton fra en fabriksbetonproducent, som pro-duceres i henhold til betonstandarden DS/EN 206 med en given styrkeklasse.

Til de andre fuger og rør anvendes oftest elementfugemørtel blandet på byggepladsen i en putzmeisterpumpe eller lignende. Mørtlen leveres som

færdigblandet tørmix i sække eller silo, hvor der skal tilsættes vand efter leverandørens anvisning. Blanding af tørmix og vand sker normalt i en blan-de-snegl i selve pumpen og ikke i en tvangsblander som på betonfabrikken.

Det er vigtigt at både den pro-jekterende og den udførende er op-mærksomme på de forskellige krav og produktionsforhold for de to materia-letyper både ved valg og brug af mate-riale til sammenstøbning af elementer.

INGEN MULIGHED FOR CE-MÆRKNINGElementfugemørtel indgår i de per-manente bærende konstruktioner på lige fod med de betonelementer, som fugerne binder sammen – og som ty-pisk er CE-mærkede. Der findes dog

ikke noget krav om CE-mærkning af elementfugemørtler, da der ikke findes nogen harmoniseret produktstandard at CE-mærke efter. Mørtler beregnet til pudsning og opmuring skal CE-mær-kes efter DS/EN 998-1 og -2. Mørtler til betonreparationer og forstærkninger skal CE-mærkes efter DS/EN 1504 se-rien, som blandt andet også omfatter limankre og injiceringsprodukter til udfyldning af revner i beton. Materi-alekravene til elementfugemørtlerne er ikke nødvendigvis dækket af disse standarder.

MØRTELSTYRKER SKAL KORRIGERESDet er vigtigt at sikre sig, at man taler om den samme styrkeværdi, når der bestilles materialer til elementfuger:

Styrkeprøvning af mørtler foregår hos producenterne, og der anvendes typisk en prøvningsmetode, hvor mørtlen blandes og vådlagres i labo-ratoriet, hvorefter 40 mm mørtelter-ninger belastes til trykbrud (se foto af mørtelterning).

Denne metode er forskellig fra be-regningsgrundlaget i Eurocode 2, som baserer sig på karakteristiske cylinder-styrker, hvor der normalt anvendes 150*300 mm cylindre til trykstyrke-prøvning. Derfor er det en forudsæt-ning at mørtelproducenterne omreg-ner mørtelstyrkerne til karakteristiske cylinderstyrker.

Størrelseseffekten er velkendt, og generelt er det sådan, at et lille prøve-emne giver større styrke end et stort – alt andet lige. Derfor skal styrkerne målt på en mørtelterning omregnes til en betoncylinder, hvilket medfører en faktor 0,85.

Af Claus V. Nielsen

F E B R UA R 2 0 1 9 | 39

Betonelement-Foreningen

MØRTEL TIL ELEMENTFUGER ER IKKE BARE MØRTEL

Den statistiske behandling af prøv-ningsresultater til bestemmelse af den karakteristiske styrke kan bl.a. findes i BEF Bulletin no. 5 og følger princippet i DS/EN 206. BYGGEPLADSFRADRAGBulletinen indeholder også beskrivelse af et såkaldt byggepladsfradrag – typisk svarende til at producenten reducerer styrkeklassen et trin ned i forhold til re-sultatet fra produktionskontrollen. Fra-draget dækker over den variation, som naturligt findes mellem, på den ene side mørtel blandet i en tvangsblander i et laboratorium med kalibrerede vægte og stor nøjagtighed i blanding og dose-ring. Og på den anden side blanding på byggeplads i pumpesneglen, som kun tager nogle få sekunder, og en mindre nøjagtig dosering af blandevandet. Ydermere bliver prøveemner i labora-

toriet normalt kompakteret på et vi-brationsbord i modsætning til mørtlen på byggepladsen, hvilket også har en betydning for den målte styrke.

Boksen til højre viser et eksempel, hvor producenten i sit prøvningslabo-ratorium opnår en middelværdi på 53 MPa i sin løbende produktionskontrol – målt på mørtelterninger. Men den reel-le styrkeklasse for beton, som han kan stå inde for på byggepladsen og som skal deklareres i henhold til Bulletin no. 5, ligger kun på 35 MPa. Det er denne styrkeklasse, som skal holdes op imod den projekterendes grundlag for byg-ningens bærende konstruktionsdesign og ikke styrken målt på mørtelprismer.

Det er håbet at Bulletin no. 5, sam-men med de nye kontrolregler for udfø-relse af betonarbejdet på byggepladsen, vil medvirke til at hæve kvalitetsniveau-et for byggeriet i Danmark.

VEJLEDNINGEN OM MONTAGE AF BETONELEMENTER OG LETBETON-ELEMENTER ER NU REVIDERETVejledningen om montage af betonelementer og letbetonelementer er nu revideret og ligger klar i en ny udgave. Sidste revision blev gennemført for 6 år siden i 2012. I den nye udgave er det specielt afsnittene om flats, løftebolte/inserts og brug af faldsik-ringsudstyr, som er ajourført.

BFA-BA har samtidigt gennemført en revision af de tilhørende faktaark på områ-det. Disse kan ligeledes frit hentes på BFA-BAs hjemmeside.

Vejledningen henvender sig stadig til samtlige aktører i forbindelse med projekte-ring, planlægning og udførelse af montage af betonelementer og letbetonelementer.

MPa

Mørtel blandet og tryk prøvet i laboratorium (40 mm terninger): 53

Størrelseseffekt, 0,85*55: 45

Statistik iht. DS/EN 206, fck = 40

Byggepladsfradrag svarende til én styrkeklasse medfører fck deklareret 35

40 | B E T O N

Bagerst fra venstre: Torben Dybdahl Jensen, faglærer AMU Nordjylland. Mads Nørgaard Nielsen, TCT Thisted A/S. Asger Risager Nielsen, Spæncom A/S. Jacob Blaabjerg Johansen, Dan-Element A/S. Kristian Grøn Vestergaard, Ambercon A/S. Thomas Mølgaard, Spæncom A/S. Thomas Birkemark Mortensen, CRH Concrete A/S. Christian Ejlsborg, Ambercon A/S. Jesper Otte Andersen, CRH Concrete A/S. Kenneth Fisher, Midtjydsk Betonvare- og Elementfabrik A/S. Kamil Zdanowicz, Contiga Tinglev A/S. Niels Daniel Kristensen, Hi-Con A/S.Forrest fra venstre: Piotr Zygmunt Banatowski, TCT Thisted. Mark Bjerregaard Kjeldsen, Dan-Element A/S. Henrik Møller, Gandrup Element A/S. Abdul Bari Hamdard, CRH Concrete A/S. Henrik Heesch, Contiga Tinglev A/S. Dennis Koldste Andersen, CRH Concrete A/S. Ole Nielsen, Contiga Tinglev A/S.

Årets Betonmagerelev: Thomas Birkemark Mortensen, CRH Concrete A/S

NYUDDANNEDE BETONMAGERE FRA AMU NORDJYLLAND

TILLYKKE TIL ÅRETS BETONMAGERELEV

Det nyuddannede betonmagerhold har fremstillet sand-wichelementer med en mørk grå, delvis fritlagt forplade. Bag-pladen er udført som et traditionelt element med to søjler og en bjælke. Elementerne er udstøbt med 35 MPa SCC beton, som betonmagerne selv har fremstillet. Alternativt har 5 be-

tonmagere valgt at fremstille SIB bjælker, også her med fokus på armering og overflader.

I 2018 er der for første gang startet to betonmagerhold på AMU Nordjylland. Et forårshold og et efterårshold. En udvik-ling som forventes at fortsætte i 2019.

Prisen gives til en faglig dygtig elev, der har deltaget aktiv i undervisnin-gen på klassen såvel som i hallen.

Æren tilfaldt i år Thomas Birkemark Mortensen, CRH Concrete A/S (th), som fik overrakt diplomet af faglærer Torben Dybdahl Jensen, AMU Nordjylland (tv).

Thomas’ holdkammerater fremhævede, at han altid er hjælpsom, glad og i godt humør, er god til at hjælpe andre og altid deltager aktivt i undervisningen.

Årets betonmagerelev premieres med diplom og en pris på 1000 kr. udloddet af Betonelement-Foreningen.

F E B R UA R 2 0 1 9 | 41

Betonelement-Foreningen

MEDLEMS FORTEGNELSE Beton element-Foreningen Nørre Voldgade 106 1359 København K

Ambercon A/S

A/S Boligbeton

A/S Midtjydsk Beton-vare og Elementfabrik

Betonelement, Hobro

Betonelement, Esbjerg

Betonelement, Ringsted

Betonelement, Viby Sj.

Byggebjerg Beton A/S

Confac A/S

Contiga Tinglev A/S

Dalton

Dan-Element A/S

DS Elcobyg A/S

EXPAN, Brørup

EXPAN, Søndersø

Fårup Betonindustri A/S

Gandrup Element A/S

Give Elementfabrik A/S

Guldborgsund Elementfabrik

Leth Beton A/S

Niss Sørensen & søn a-s

Perstrup Beton Industri A/S

PL Beton A/S

Præfa Betonelement A/S

RC Beton A/S

Spæncom A/S, Vemmelev

Spæncom A/S, Kolding

Spæncom A/S, Aalborg

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S

ØSB A/S

SAMARBEJDSPARTNERE OG INTERESSE MEDLEMMERAAalborg Portland A/S

BASF Construction Chemicals Denmark A/S

CERTEX A/S

Convi ApS

DANSAND A/S

Dansk Montage Supply A/S

Drauschke Consult A/S

Ecoratio AB

Fosroc A/S

Gottfred Petersen A/S

Graphic Concrete Ltd.

HauCon A/S

Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S

Kroghs A/S

Leca Danmark A/S

Luxol A/S

Mapei Denmark A/S

Marlon Tørmørtel A/S

Nordic Color Danmark ApS

Peikko Danmark

PM Montageteknik A/S

Pretec Danmark A/S

Sika Danmark A/S

StruSoft DK

CONFAC VINDER RANDERS ERHVERVS-PRIS 2019Randers Kommunes Erhvervspris 2019 gik i år til Confac A/S, der blandt andet vinder prisen for sin anderledes måde at organisere og drive virksomhed på. Prisen blev overrakt ved Borgmesterens Nytårskur den 8. januar 2019.

Randers Kommunes Erhvervspris bliver uddelt til en virksomhed, der i samspil med kommunen eller af egen kraft har markeret sig positivt og der-med bidrager til en positiv udvikling i og af Randers Kommune.

Juryen begrunder udnævnelse med, at Confac fremstår som en innovativ og nytænkende virksomhed, der arbejder med synlige, fælles mål og et minimum af hierarki. Juryen lagde også vægt på Confacs måde at organisere sig på. I Confac er alle medarbejdere nemlig

også medejere og får derved en pro-centdel af overskuddet.

Det har Confac A/S gjort i særde-leshed i 2018, hvor virksomhedens produktionsareal er øget, mange nye medarbejdere er kommet til, mens omsætning og indtjening samtidig er forøget. Men det er især virksomhe-dens evne til at tænke anderledes, som juryen har lagt vægt på.

- Vi er meget glade for prisen og ikke mindst for baggrunden for prisen symboliseret ved skulpturen ’at løfte i flok’. Vi er fire ligeværdige i en kollektiv ledelse med 100 medarbejdere, som også er medejere. Vi løfter i flok hver eneste dag, sagde Frank Laursen, da han sammen med sine tre meddirektø-rer modtog prisen.

Randers Kommunes Erhvervspris 2019 blev modtaget af Confac A/S' fire stiftere og direk-tører. Fra venstre bagerst er det Hans Verner Lind og Erling Holm. Forrest fra venstre er det borgmester Torben Hansen, Peter Adamsen og Frank Laursen.

TILLYKKE TIL ÅRETS BETONMAGERELEV

42 | B E T O N2 | B E T O N N OV E M B E R 2 0 1 8 | 3

at udvikle metoden og har igangsat en serie af laboratorieforsøg, hvor metoden testes på prøveemner af beton fremfor mørtel. De aktuelle prøveemner er alle fremstillet med en binder af 100 % sulfatbestandig lavalkali Portland cement (CEM I 42,5 N - SR 5) og et vand/cement-forhold på 0,50.

FORELØBIGE MÅLERESULTATERI den igangsatte forsøgsserie er der indtil videre målt chlorid-tærskelværdier på fire prøveemner, hvor testvarigheden for det enkelte prøveemne typisk har været ca. 14 dage. Indikationen af korrosionsstart ud fra potentialemålingerne blev i alle tilfælde bekræftet ved visuel inspektion af det indstøbte armeringsjern (Fig. 2). De målte chloridtærskelværdier varierer fra 1,34 til 1,98 (vægt% af cement), med et gennemsnit på 1,64 (vægt% af ce-ment). Disse værdier stemmer fint overens med f.eks. data fra Femern A/S’ marine felteksponeringsplads i Rødbyhavn, hvor det tidligere er fundet, at chloridtærskelværdien ligger i interval-let mellem 1,4 og 1,7 (vægt% af cement) for en beton fremstillet med 100 % lavalkali Portland cement og et vand/cement-forhold på 0,4, det vil sige en betonsammensætning, som er tæt på den beton, der aktuelt er anvendt i laboratorieforsøgene.

YDERLIGERE UNDERSØGELSERIdéelt set bør prøveemnerne fjernes fra prøveopstillingen i samme øjeblik, armeringsjernet begynder at ruste, så der ikke trækkes flere chlorider ind i prøveemnet, end det er nødvendigt for at igangsætte korrosionsprocessen i det indstøbte arme-ringsjern. Med den anvendte metode er det dog ikke praktisk muligt at fjerne prøveemnerne lige præcis på det tidspunkt, hvor armeringsjernets potentiale ændrer sig signifikant. I praksis er prøveemnerne typisk blevet fjernet fra forsøgsopstillingen nogle få timer efter tidspunktet med det afgørende potentialedrop. Pt. arbejder vi på Teknologisk Institut på at undersøge, om dette har en reel betydning for størrelsen af de chloridtærskelværdier, som måles.

Vi arbejder ligeledes på at afklare, om metodens principper er forbundet med en uønsket effekt, hvor den accelererede ind-

trængning af chlorid-ioner bevirker, at der ikke er tilstrækkelig tid til, at der kan opnås den samme ligevægtstilstand mellem ”frie” og bundne chlorid-ioner, som ved naturlig diffusionsdre-vet indtrængning. Det undersøger vi blandt andet ved at udføre forsøg, hvor det elektriske spændingsfelt afbrydes et stykke tid, inden der forventes at blive observeret tegn på korrosionsstart. På den måde kommer chloridindtrængningen i den sidste perio-de inden korrosionsstart til at foregå ved en mere langsommelig diffusionsproces fremfor accelereret indtrængning i et påtrykt spændingsfelt.

I sidste ende er det vores mål, at vi når frem til en pålidelig og hurtig testmetode, der kan anvendes til at bestemme chloridtær-skelværdien for en hvilken som helst beton.

UDFORDRING MED NYE BETONTYPERPå trods af manglen på en alment anerkendt prøvningsme-tode til bestemmelse af chloridtærskelværdier, så findes der imidlertid en hel del erfaringsdata i litteraturen, når det gælder chloridtærskelværdiens forventede størrelsesorden for betoner fremstillet med velkendte delmaterialer. Anderledes ser det ud, hvis der er tale om betontyper med f.eks. nye alternative bin-dermaterialer. For sådanne betoner findes der ikke det samme erfaringsgrundlag med hensyn til holdbarhedsegenskaber, her-under chloridtærskelværdiens størrelse, hvilket naturligvis er en stor udfordring, hvis man ønsker at opnå en pålidelig beregning af levetiden for en konstruktion udført med f.eks. nye typer af ”grøn” beton. Her håber vi, at arbejdet med den nye testmetode resulterer i et pålideligt og praktisk anvendeligt ”værktøj”, der kan bidrage til at frembringe det nødvendige dokumentationsgrund-lag, når nye betontyper skal introduceres i betonbranchen.

REFERENCERAndrade, C. and Rebolledo, N., ‘Accelerated evaluation of corrosion inhibition by means of the integral corrosion test’, Pro-ceeding of the ICCRRR, Cape Town, South Africa, 2012 (Taylor & Francis Group), p. 132-133.

Polder, R.B., Put, M.v. and Peelen, W.H.A., ‘Accelerated Te-sting for Chloride Threshold of Reinforcing Steel in Concrete’, in: ‘Where Technology and Engineering Meet’, Proceedings of the 2017 fib Symposium, Maastricht, The Netherlands, 12-14 June 2017 (Springer International Publishing AG, 2018), p. 2066-2073.

Tang, L., Frederiksen, J.M., Angst, U.M., Polder, R., Alonso, M.C., Elsener, B., Hooton, R.D., Pacheco, J., ‘Experiences from RILEM TC 235-CTC in recommending a test method for chloride threshold values in concrete’, RILEM Technical Letters (2018) 3, p. 25-31.

INFORMATIONFor yderligere oplysninger kontakt venligst:

Konsulent Søren Lundsted PoulsenE-mail: slp@teknologisk.dk, telefon: 72 20 20 25

Faglig leder Henrik Erndahl SørensenE-mail: hks@teknologisk.dk, telefon 72 20 21 72

NY METODE TIL MÅLING AF CHLORIDTÆRSKEL-VÆRDIER

Teknologisk Institut, BetonTelefon 72 20 22 27www.teknologisk.dk

Den såkaldte chloridtærskelværdi er én af de helt afgørende parametre til beregning af levetiden for betonkonstruktioner i saltholdige miljøer. Teknologisk Institut har opnået lovende resultater i arbejdet med at udvikle en ny accelereret metode til bestemmelse af denne parameter.

Armeringskorrosion som følge af chloridindtrængning er ofte den mest betydende nedbrydningsmekanisme for dimensio-nering af dæklaget af betonkonstruktioner, der er eksponeret for eksempelvis havvand eller tøsalte. Beregning af levetiden for sådanne konstruktioner involverer typisk anvendelsen af en række inputparametre, som dels udtrykker betonens modstands-dygtighed over for den givne nedbrydningsmekanisme, og dels beskriver den chloridbelastning, som eksponeringsforholdene giver anledning til. Én af de væsentligste inputparametre i den forbindelse er den såkaldte ”chloridtærskelværdi”

BEHOV FOR TESTMETODENår man beregner den forventede levetid for en betonkonstrukti-on, er resultatet afhængig af chloridtærskelværdiens størrelse, og selv en mindre ændring i tærskelværdiens størrelse kan have en stor betydning for størrelsen af den beregnede levetid. Af samme grund er der gennem årene gennemført talrige initiativer for at udvikle en pålidelig og alment accepteret prøvningsmetode til bestemmelse af denne parameter – indtil videre uden den store succes. For eksempel blev der i RILEM-komitéen TC 235-CTC i årene 2009-2015 arbejdet ihærdigt på at udvikle netop en sådan prøvningsmetode. Desværre var konklusionen på komitéens arbejde, at den metode, man var kommet frem til, alligevel ikke kunne anbefales (Tang et al., 2018) . Det skyldtes blandt andet, at den foreslåede metode havde en uacceptabel lang varighed af prøvningen. Derfor er der stadig behov for udviklingsaktiviteter på dette område.

AFPRØVNING AF TESTMETODETeknologisk Institut har i løbet af de seneste måneder arbejdet med at videreudvikle og afprøve en ny testmetode til bestemmel-se af chloridtærskelværdier, og indtil videre har arbejdet kastet nogle lovende resultater af sig. Det overordnede princip i test-metoden er at eksponere et prøveemne af beton med et indstøbt

stykke armeringsstål for én-sidet chloridindtrængning indtil korrosionsstart registreres. Selve chloridindtrængningen accele-reres ved at påtrykke et elektrisk spændingsfelt (6 V) over prøven. Spændingsfeltet etableres ved at placere (1) en kobberelektrode i en opløsning af 10 % NaCl oven på prøveemnet og (2) en rustfri stålelektrode i demineraliseret vand på den modsatte side af prø-veemnet (Fig. 1). En referenceelektrode (ERE20-elektrode baseret på mangandioxid) placeres desuden i det demineraliserede vand med det formål at monitorere det elektrokemiske potentiale af det indstøbte armeringsjern i prøveemnet.

Fire gange i døgnet slukkes der for det påtrykte spændingsfelt i én time for at kunne observere, hvad det ”frie” potentiale af det indstøbe armeringsjern er. Hvis der observeres en signifikant ændring i værdien af det ”frie” potentiale fra én periode uden påtrykt spænding til den næste, så tolkes det som en indikation på, at jernet er begyndt at ruste. Efter registrering af korrosions-start bestemmes chloridtærskelværdien ved at måle, hvor høj chloridkoncentrationen er i den dybde i betonprøven, som svarer til dæklagets tykkelse (10 mm eller 15 mm for de testede prøve-emner) over det indstøbte armeringsjern.

Testsmetodens principper er oprindeligt foreslået i en række publikationer af bl.a. Andrade m.fl. Efterfølgende har Polder m.fl. med succes anvendt testmetoden til at bestemme chloridtær-skelværdier for armeringsjern indstøbt i prøveemner fremstillet af mørtel. På Teknologisk Institut har vi nu arbejdet videre med

Figur 1: Forsøgsopstilling til bestemmelse af chloridtærskelværdier.

Figur 2: Eksempel på grubetæring (pitting corrosion) observeret i ét af de testede prøveemner. Billedet viser prøveemnet, efter at det er blevet splittet i to dele for at kunne inspicere det indstøbte arme-ringsjern visuelt.

– en parameter, som angiver, hvor høj koncentrationen af chlorid skal være omkring armeringsjernet i betonen, før det begynder at ruste.

NR-1_2019_Ny_metode_chloridtaerskelvaerdier_v3.indd 2-3 1/24/2019 8:52:24 AM

F E B R UA R 2 0 1 9 | 432 | B E T O N N OV E M B E R 2 0 1 8 | 3

at udvikle metoden og har igangsat en serie af laboratorieforsøg, hvor metoden testes på prøveemner af beton fremfor mørtel. De aktuelle prøveemner er alle fremstillet med en binder af 100 % sulfatbestandig lavalkali Portland cement (CEM I 42,5 N - SR 5) og et vand/cement-forhold på 0,50.

FORELØBIGE MÅLERESULTATERI den igangsatte forsøgsserie er der indtil videre målt chlorid-tærskelværdier på fire prøveemner, hvor testvarigheden for det enkelte prøveemne typisk har været ca. 14 dage. Indikationen af korrosionsstart ud fra potentialemålingerne blev i alle tilfælde bekræftet ved visuel inspektion af det indstøbte armeringsjern (Fig. 2). De målte chloridtærskelværdier varierer fra 1,34 til 1,98 (vægt% af cement), med et gennemsnit på 1,64 (vægt% af ce-ment). Disse værdier stemmer fint overens med f.eks. data fra Femern A/S’ marine felteksponeringsplads i Rødbyhavn, hvor det tidligere er fundet, at chloridtærskelværdien ligger i interval-let mellem 1,4 og 1,7 (vægt% af cement) for en beton fremstillet med 100 % lavalkali Portland cement og et vand/cement-forhold på 0,4, det vil sige en betonsammensætning, som er tæt på den beton, der aktuelt er anvendt i laboratorieforsøgene.

YDERLIGERE UNDERSØGELSERIdéelt set bør prøveemnerne fjernes fra prøveopstillingen i samme øjeblik, armeringsjernet begynder at ruste, så der ikke trækkes flere chlorider ind i prøveemnet, end det er nødvendigt for at igangsætte korrosionsprocessen i det indstøbte arme-ringsjern. Med den anvendte metode er det dog ikke praktisk muligt at fjerne prøveemnerne lige præcis på det tidspunkt, hvor armeringsjernets potentiale ændrer sig signifikant. I praksis er prøveemnerne typisk blevet fjernet fra forsøgsopstillingen nogle få timer efter tidspunktet med det afgørende potentialedrop. Pt. arbejder vi på Teknologisk Institut på at undersøge, om dette har en reel betydning for størrelsen af de chloridtærskelværdier, som måles.

Vi arbejder ligeledes på at afklare, om metodens principper er forbundet med en uønsket effekt, hvor den accelererede ind-

trængning af chlorid-ioner bevirker, at der ikke er tilstrækkelig tid til, at der kan opnås den samme ligevægtstilstand mellem ”frie” og bundne chlorid-ioner, som ved naturlig diffusionsdre-vet indtrængning. Det undersøger vi blandt andet ved at udføre forsøg, hvor det elektriske spændingsfelt afbrydes et stykke tid, inden der forventes at blive observeret tegn på korrosionsstart. På den måde kommer chloridindtrængningen i den sidste perio-de inden korrosionsstart til at foregå ved en mere langsommelig diffusionsproces fremfor accelereret indtrængning i et påtrykt spændingsfelt.

I sidste ende er det vores mål, at vi når frem til en pålidelig og hurtig testmetode, der kan anvendes til at bestemme chloridtær-skelværdien for en hvilken som helst beton.

UDFORDRING MED NYE BETONTYPERPå trods af manglen på en alment anerkendt prøvningsme-tode til bestemmelse af chloridtærskelværdier, så findes der imidlertid en hel del erfaringsdata i litteraturen, når det gælder chloridtærskelværdiens forventede størrelsesorden for betoner fremstillet med velkendte delmaterialer. Anderledes ser det ud, hvis der er tale om betontyper med f.eks. nye alternative bin-dermaterialer. For sådanne betoner findes der ikke det samme erfaringsgrundlag med hensyn til holdbarhedsegenskaber, her-under chloridtærskelværdiens størrelse, hvilket naturligvis er en stor udfordring, hvis man ønsker at opnå en pålidelig beregning af levetiden for en konstruktion udført med f.eks. nye typer af ”grøn” beton. Her håber vi, at arbejdet med den nye testmetode resulterer i et pålideligt og praktisk anvendeligt ”værktøj”, der kan bidrage til at frembringe det nødvendige dokumentationsgrund-lag, når nye betontyper skal introduceres i betonbranchen.

REFERENCERAndrade, C. and Rebolledo, N., ‘Accelerated evaluation of corrosion inhibition by means of the integral corrosion test’, Pro-ceeding of the ICCRRR, Cape Town, South Africa, 2012 (Taylor & Francis Group), p. 132-133.

Polder, R.B., Put, M.v. and Peelen, W.H.A., ‘Accelerated Te-sting for Chloride Threshold of Reinforcing Steel in Concrete’, in: ‘Where Technology and Engineering Meet’, Proceedings of the 2017 fib Symposium, Maastricht, The Netherlands, 12-14 June 2017 (Springer International Publishing AG, 2018), p. 2066-2073.

Tang, L., Frederiksen, J.M., Angst, U.M., Polder, R., Alonso, M.C., Elsener, B., Hooton, R.D., Pacheco, J., ‘Experiences from RILEM TC 235-CTC in recommending a test method for chloride threshold values in concrete’, RILEM Technical Letters (2018) 3, p. 25-31.

INFORMATIONFor yderligere oplysninger kontakt venligst:

Konsulent Søren Lundsted PoulsenE-mail: slp@teknologisk.dk, telefon: 72 20 20 25

Faglig leder Henrik Erndahl SørensenE-mail: hks@teknologisk.dk, telefon 72 20 21 72

NY METODE TIL MÅLING AF CHLORIDTÆRSKEL-VÆRDIER

Teknologisk Institut, BetonTelefon 72 20 22 27www.teknologisk.dk

Den såkaldte chloridtærskelværdi er én af de helt afgørende parametre til beregning af levetiden for betonkonstruktioner i saltholdige miljøer. Teknologisk Institut har opnået lovende resultater i arbejdet med at udvikle en ny accelereret metode til bestemmelse af denne parameter.

Armeringskorrosion som følge af chloridindtrængning er ofte den mest betydende nedbrydningsmekanisme for dimensio-nering af dæklaget af betonkonstruktioner, der er eksponeret for eksempelvis havvand eller tøsalte. Beregning af levetiden for sådanne konstruktioner involverer typisk anvendelsen af en række inputparametre, som dels udtrykker betonens modstands-dygtighed over for den givne nedbrydningsmekanisme, og dels beskriver den chloridbelastning, som eksponeringsforholdene giver anledning til. Én af de væsentligste inputparametre i den forbindelse er den såkaldte ”chloridtærskelværdi”

BEHOV FOR TESTMETODENår man beregner den forventede levetid for en betonkonstrukti-on, er resultatet afhængig af chloridtærskelværdiens størrelse, og selv en mindre ændring i tærskelværdiens størrelse kan have en stor betydning for størrelsen af den beregnede levetid. Af samme grund er der gennem årene gennemført talrige initiativer for at udvikle en pålidelig og alment accepteret prøvningsmetode til bestemmelse af denne parameter – indtil videre uden den store succes. For eksempel blev der i RILEM-komitéen TC 235-CTC i årene 2009-2015 arbejdet ihærdigt på at udvikle netop en sådan prøvningsmetode. Desværre var konklusionen på komitéens arbejde, at den metode, man var kommet frem til, alligevel ikke kunne anbefales (Tang et al., 2018) . Det skyldtes blandt andet, at den foreslåede metode havde en uacceptabel lang varighed af prøvningen. Derfor er der stadig behov for udviklingsaktiviteter på dette område.

AFPRØVNING AF TESTMETODETeknologisk Institut har i løbet af de seneste måneder arbejdet med at videreudvikle og afprøve en ny testmetode til bestemmel-se af chloridtærskelværdier, og indtil videre har arbejdet kastet nogle lovende resultater af sig. Det overordnede princip i test-metoden er at eksponere et prøveemne af beton med et indstøbt

stykke armeringsstål for én-sidet chloridindtrængning indtil korrosionsstart registreres. Selve chloridindtrængningen accele-reres ved at påtrykke et elektrisk spændingsfelt (6 V) over prøven. Spændingsfeltet etableres ved at placere (1) en kobberelektrode i en opløsning af 10 % NaCl oven på prøveemnet og (2) en rustfri stålelektrode i demineraliseret vand på den modsatte side af prø-veemnet (Fig. 1). En referenceelektrode (ERE20-elektrode baseret på mangandioxid) placeres desuden i det demineraliserede vand med det formål at monitorere det elektrokemiske potentiale af det indstøbte armeringsjern i prøveemnet.

Fire gange i døgnet slukkes der for det påtrykte spændingsfelt i én time for at kunne observere, hvad det ”frie” potentiale af det indstøbe armeringsjern er. Hvis der observeres en signifikant ændring i værdien af det ”frie” potentiale fra én periode uden påtrykt spænding til den næste, så tolkes det som en indikation på, at jernet er begyndt at ruste. Efter registrering af korrosions-start bestemmes chloridtærskelværdien ved at måle, hvor høj chloridkoncentrationen er i den dybde i betonprøven, som svarer til dæklagets tykkelse (10 mm eller 15 mm for de testede prøve-emner) over det indstøbte armeringsjern.

Testsmetodens principper er oprindeligt foreslået i en række publikationer af bl.a. Andrade m.fl. Efterfølgende har Polder m.fl. med succes anvendt testmetoden til at bestemme chloridtær-skelværdier for armeringsjern indstøbt i prøveemner fremstillet af mørtel. På Teknologisk Institut har vi nu arbejdet videre med

Figur 1: Forsøgsopstilling til bestemmelse af chloridtærskelværdier.

Figur 2: Eksempel på grubetæring (pitting corrosion) observeret i ét af de testede prøveemner. Billedet viser prøveemnet, efter at det er blevet splittet i to dele for at kunne inspicere det indstøbte arme-ringsjern visuelt.

– en parameter, som angiver, hvor høj koncentrationen af chlorid skal være omkring armeringsjernet i betonen, før det begynder at ruste.

NR-1_2019_Ny_metode_chloridtaerskelvaerdier_v3.indd 2-3 1/24/2019 8:52:24 AM

44 | B E T O N

Lasse Frølich | Senior Betonteknolog, M.Sc. | Aalborg Portland A/S, Research and Quality Centre E-mail: lasse.frolich@aalborgportland.com

Hos Aalborg Portland oplever vi stigende interesse for betons elasticitetsmodul (E-modul). Mange kunder har de sidste par år henvendt sig med ønske om estimering eller måling af E-modul. Henvendelserne er typisk i forbin-delse med projekter, hvor der er krav til et givet E-modul. Kravet er ofte, at E-modulet skal være større end en given værdi, men der er også eksempler på det modsatte. Som følge af denne interesse bringer vi her en artikel om em-net. Det fremgår af artiklen, at der kan opnås vidt forskel-lige E-moduler for samme trykstyrke. Vi er i øvrigt i gang med et større studie om styring af betons E-modul, som vil blive præsenteret på Portland Open 2019 til juni.

HVAD ER E-MODULET FOR EN STØRRELSE?Når en ingeniør dimensionerer et betonbyggeri, kan det enten være brud, deformationer eller acceleration, der bestemmer størrelsen af en konstruktionsdel. Brud opstår, når betonens trykstyrke overstiges, mens deformationer afhænger af betonens E-modul.

Det er nemt at forholde sig til en trykstyrke – det er jo bare et tal for, hvor mange kilo kan man sætte oven-på en cylinder, før den går i stykker. Helt så enkelt er det ikke med E-modulet.

E-modulet er et tal for betonens evne til at modstå deformation, når der påføres last.

BETONS ELASTICITETS-MODUL

Det kan illustreres som vist på figur 1, hvor en bjælke med lavt E-modul er påført en last og en bjælke med højt E-modul er påført en last af samme størrelse. Figu-ren viser, at beton med lavt E-modul deformerer mere; selv ved samme trykstyrke for de to betoner.

Højt E-modul = lille nedbøjning Lavt E-modul = stor nedbøjning

Figur 1 – Illustration af betydningen af E-modul

Det er hertil vigtigt at bemærke, at E-modulet ikke er et udtryk for, hvor meget betonen kan deformere, før den går i stykker – men blot hvor meget den deformerer for en given last.

Normal konstruktionsbeton har et E-modul på 25-40 GPa.Lavere vand-cement forhold og højere styrke giver alt

andet lige et højere E-modul. Tilslaget har dog også mar-kant indflydelse, idet mere stift tilslag øger E-modulet.

F E B R UA R 2 0 1 9 | 45

Lasse Frølich | Senior Betonteknolog, M.Sc. | Aalborg Portland A/S, Research and Quality Centre E-mail: lasse.frolich@aalborgportland.com

I passiv miljøpåvirkning anvendes ofte bakkesten, som ofte giver lavere E-modul end søsten eller skærver. Typiske værdier ses nedenfor:

• Passiv og moderat miljøpåvirkning (C20/25 - C30/37): 25-35 GPa

• Aggressiv og ekstra aggressiv miljøpåvirkning (C35/45 - C40/50): 30-40 GPa

Betons elasticitetsmodul kan betragtes som en vægtet mid-delværdi af de enkelte delmaterialers E-modul. Cement-pastaen har normalt et lavere E-modul end tilslaget, så der vil ofte opnås et højere E-modul ved reduktion af mængden af cementpasta. Betonens luftindhold vil også have indflydelse.

Til normal betonproduktion er der ikke krav om at måle E-modul. Når byggeri dimensioneres, anvendes der blot en værdi for E-modulet, som beregnes ud fra trykstyrken (og i nogen grad tilslagstypen) iht. Eurocode DS/EN 1992-1-1. Det beregnede E-modul kan afvige væsentligt fra det reelle, som det er illustreret senere i artiklen.

HVORDAN MÅLES BETONS E-MODUL?E-modul bestemmes iht. DS/EN 12390-13, hvor det normalt er det såkaldte sekant E-modul, der bestemmes

(det initiale E-modul er også en mulighed). Princippet for bestemmelse af sekant E-modul er illustreret på figur 2.

Figur 2 – Arbejdskurve med bestemmelse af sekant E-modul ved 1/3 af trykstyrken

Der måles på cylindre (100/200 eller 150/300 mm). Til en måling anvendes normalt 3-4 cylindre. Der måles indled-

46 | B E T O N

ningsvis trykstyrke på den første cylinder. Denne måling bruges til at fastlægge belastningsniveauet til målingen af E-modul på de resterende, idet der lastes op til 1/3 af tryk-styrken, når der måles E-modul.

Ved måling af E-modul monteres en rig med minimum to flytningssensorer på en cylinder. Sensorerne måler sammen trykningen af cylinderen over en afstand på ca. 100 mm (afhængig af cylinderstørrelse). Sammentryk-ningen er i størrelsesorden 0,04 mm over denne afstand.

På figur 3 ses en cylinder med monteret rig til E-modul måling.

Tilslag 1

Tilslag 2

Tilslag 3

Tilslag 4

Tilslag 5

Tilslag 6

Tilslag 7

E-modul [GPa]

26 28 32 33 34 35 36

Trykstyrke [MPa]

69 73 70 68 70 74 77

Letklinker-beton

Stærk beton

med Leca

Stærk beton med

søsten

Højstyrke beton

Beton med

metallisk tilslag

E-modul [GPa]

7 24 36 50 86

Trykstyrke [MPa]

6 60 61 130 81

HVOR HØJT ELLER LAVT KAN BETONS E-MODUL BLIVE?Det er muligt at designe beton med meget højt eller me-get lavt E-modul ud fra trykstyrke og tilslagets karakteri-stika. I tabel 1 ses eksempler på hvad der kan opnås, når man tager det til ekstremerne.

Tabel 1 – E-moduler for forskellige betoner

Figur 3 – Måling af E-modul

CASE FRA NORGE MED KRAV OM MAKS. 29 GPAAalborg Portland har været involveret i en sag i Norge, hvor en bro skulle efterspændes. Her var der for en særlig konstruktionsdel krav til, at betonen skulle have et E-modul under 29 GPa. Det er isoleret set ikke van-skeligt at opnå, da det blot er et spørgsmål om at sænke styrken tilstrækkeligt. Der var dog samtidigt et krav om, at betonen skulle være styrkeklasse C55/67. I tabel 2 ses resultater fra forsøg med forskellige tilslag i fast recept. Tilslagstyperne er alle normale sand og sten, som an-vendes til betonproduktion i Kristiansand området.

Tabel 2 – Målinger af 28 døgns E-modul og trykstyrke for C55/67 beton med forskellige tilslag

Lasse Frølich | Senior Betonteknolog, M.Sc. | Aalborg Portland A/S, Research and Quality Centre E-mail: lasse.frolich@aalborgportland.com

F E B R UA R 2 0 1 9 | 47

C30/37med Bakke-

sten 1

C30/37med Bakke-

sten 2

C30/37med Søsten

C30/37med Skærver

E-modul [GPa]

28 31 33 35

Trykstyrke [MPa]

38 35 43 48

Det ses, at der kan være op til 10 GPa forskel i E-modulet afhængigt af tilslagstypen. Tilslagstypen har også ind-flydelse på trykstyrken, men dog i mindre omfang (vari-ationskoefficienten er tre gange større for E-modulerne end trykstyrkerne). Der er også bestemt E-modul og trykstyrke efter 7 døgn på betonerne. Resultaterne vi-ste, at styrketilvæksten fra 7 til 28 døgn var 28 %, mens E-modultilvæksten kun var 7 % (middelværdier). E-mo-dulet udvikles altså hurtigere end styrken, når betonen hærdner.

KNUST BETON SOM TILSLAGAnvendelse af knust beton som tilslag reducerer nor-malt E-modulet. Der kan forventes en reduktion i stør-relsesorden 0-20 %. Reduktionen skyldes, at pastaen normalt har lavere E-modul end tilslaget, og at ande-len af pasta er højere i beton med knust beton som tilslag. Hvis donerbetonen har et højt E-modul eller hvis erstatningsgraden er lav, vil effekten dog være ubetydelig.

TYPISKE STEN ANVENDT I DANMARKI Danmark anvendes primært tre typer tilslag: Bakke-sten, søsten og skærver. I tabel 3 ses resultater for E-modul og styrke for en C30/37 recept produceret med forskellige danske sten.

Tabel 3 – E-modul for fast betonrecept med forskellige danske sten

arter som flint og granit, mens sten fra andre indehol-der flere bløde sandsten og kalksten. Derfor kan der forventes betydelige variationer i E-modul afhængigt af, hvor bakkesten kommer fra.

PERSPEKTIVERINGE-modulet er en egenskab, der afhænger af mange af de samme ting som trykstyrken. Indflydelsen kan dog være noget forskellig, som det er illustreret i denne artikel. Det er ikke detaljeret kortlagt, hvilket E-modul man opnår med sand og sten fra forskellige lokaliteter i Danmark (eller forskellige importerede materialer), og det er derfor vanskeligt på forhånd at estimere E-mo-dulet for en given beton. Aalborg Portland arbejder på en beregningsmodel til dette formål.

Den voksende interesse for betons E-modul har sandsynligvis noget at gøre med ændringer i den måde bygninger designes på. E-modulet bliver særlig inte-ressant, når der anvendes forspændt eller efterspændt beton. Desuden er der en tendens til at vi bygger høje-re, og det vil også gøre E-modulet mere afgørende.

Tabel 3 viser, at der opnås højere E-modul med søsten og skærver end med bakkesten. Bakkesten er nok den til-slagstype, hvor der kan være størst geografisk variation. Sten fra nogle lokationer består primært af stive bjerg-

DANSKBETONFORENING

KALVEBOD BRYGGE 31-33, 1780 KØBENHAVN V

GÅ-HJEM MØDER HELDAGSARRANGEMENTER21.02.2019 // 16.15 - 21.00OPTIMERING OG BRUG AF DE DIGITALE TEKNOLOGIER INDENFOR BYGGESEKTOREN Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

26.02.2019 // 17.15 - 18.30BELLA SKY HOTEL: DESIGN OG BYGNING AF VERDENS SKÆVESTE HOTELDTU, auditorie 83 i bygning 116, Kgs. Lyngby

18.03.2019 // 16.45 - 20.45BRUGEN AF SIMULERINGSVÆRKTØJ I BYGGEBRANCHENIngeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

20.03.2019 // 15.00 - 16.30KODENAVNET FOR DE NYE DANSKE BETONREGLER ER DS/EN 206 DK NA– kom og få en guide til de nye reglerIngeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

20.03.2019 // 17.00 - 18.00GENERALFORSAMLING I DANSK BETONFORENINGNIngeniørhuset, Kalvebod Brygge, København

MØDETILMELDING

Alle gå-hjem møder kræver tilmelding senest ugedagen før mødet.

Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer eller ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være logget på hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Er du ikke registreret som bruger af IDA.dk, klik på ”ny bruger” og følg anvisningerne.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Hanne Høy Kejser på hhk@ida.dk eller tlf. 33 18 97 01.

DANSK BETONFORENING

Dansk Betonforening er Danmarks førende, største og mest bredt favnende faglige netværk for alle, der arbejder med beton. Medlemmer-ne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører, bygherrer, videncentre, leveran-dører til betonbranchen samt producenter af fabriksbeton, betonvarer og betonelementer. Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen, IDA.

Læs mere på www.danskbetonforening.dk.

Torsdag den 28. februar 2019GREEN TRANSITION OF CEMENT AND CONCRETE PRODUCTION IN DENMARKSted: Teknologisk Institut, Taastrup

The project “Green Transition of Cement and Concrete Produc-tion in Denmark - 2014-2019” has created internationally re-markable results and now where the project is close to an end, the project partners are inviting to a closing conference of the project. In addition to presentation of the main project results, the conference is bringing in several international speakers giv-ing their view on the challenges the international cement and concrete industry is facing.

The combination of project related presentations and internatio-nal key notes will hopefully contribute to good discussions and views on the project in a global perspective.

The conference is organized in collaboration with the Danish Technological Institute and InnoBYG.

Torsdag den 26. september og fredag den 27. september 2019DANSK BETONDAG 2019Sted: Best Western Plus Hotel Svendborg

Det tekniske program om torsdagen vil være bredt sammensat med aktuelle indlæg. Om fredagen er der ekskursion til igang-værende projekter i omegnen.

Det samlede program vil foreligge midt i juni.Der åbnes for tilmelding ultimo maj.

Program for møderne vil blive offentliggjort på www.ida.dk/arrangementer-og-kurser/ og www.danskbetonforening.dk.