Den 3. pille

- den perverses guide til SMK

Henrik Holm

Museumsinspektør

Den 3. pille

J.C. Dahl: Vinterlandskab ved Vordingborg, 1829

Filmen er museets ”Anden”

Uden kunsten, ville vi aldrig lære at begære

Vilhelm Hammershøi: Stående nøgen kvinde, 1909-10

Cornelis Cornelisz. van Haarlem, Titanernes fald, 1588-1590

Fuglene (og kunsthistorien) er rå, incestuøs libido

”Superego” = kunsthistorien ”Id” = kældermagasinerne”jeg’et” = udstillingssalene

Dræbte idealer og lort i kælderen

Chaplin vil ikke være diktator. Museet vil heller ikke. Men musikken er den samme

I don’t want to be an Emperor…Soldiers, in the

name of love, let us all unite!

• FRIHED!• Udstillingsperiode: 6.

september 2013 – 3. august 2014.

• ”MED AFSÆT I EN RÆKKE MARKANTE KUNSTVÆRKER OG SØREN KIERKEGAARDS FILOSOFI INVITERER VI BØRN OG VOKSNE TIL AT DISKUTERE BEGREBET FRIHED.”

Hvis publikum begærer som Dorothy, så…

Du lurer og bliver selv iagttaget

C.W. Eckersberg: Det Nathansonske familiebillede, 1818

”Niveau nul”: Museet fjerner pletterne efter

forbrydelsen

Kunsten skaber nye pletter

Wilhelm Freddie: Skandale i selskabslivet. Trappen, 1966

De kigger på os, der kigger på dem

begreber

• Le regard• L’Autre• L’ reel

1. ”Det reelle” er virkelighedens modsætning: det ubegribelige, uhyggelige, det man ikke kan tale om, en anden virkelighed, der truer eksistensen, truer hverdagen og viser, at det hele kunne være anderledes (gys, sex på film, spektakulære krigsscener, skønne mænd og kvinder, en meningsfuld skæbne…)

2. Det reelle vender hele tiden tilbage: som alt det, vi er bange for kunne ske.

3. Vi møder det hele tiden i kunsten: her sker det, du er bange for kunne ske: du skal leve op til en umådelig skønhed, en udødelig helterolle, du skal se en lort på dåse, en hest blive slagtet eller en fisk blive blendet. Det hele sker mere i din egen fantasi end i virkeligheden.

4. Kunsten og mødet med ”det reelle” lærer os at begære, at begære det, der er anderledes, eller rettere det, der er mere i overensstemmelse med vores værste mareridt. Som vi gerne vil forsone os med. Når vi har forsonet os med det ubegribelige, kommer det direkte ind på museet. Selvfølgelig altid et godt stykke tid efter, at det var virkelig farligt.

5. Kunst (fiktion) peger på det urealiserede, det umulige, og opbygger og ordner vores drømme om en kommende, endnu ikke realiseret virkelighed (derfor er den livsvigtig) ved at vise det, som om det var muligt, realiserbart

6. Den 3. pille: hverken en direkte vej til realiteten eller en vej til transcendens (fast food religiousness), men den pille, der gør vi kan se illusionen i virkeligheden og virkeligheden i illusionen.

7. Det, der er for traumatisk (fx begær), det, der er for nydelsesfuldt (jouissance) må gøres til fiktion / kunst, for at vi kan holde det ud (og så købe / udstille det som kunst)

8. Psykens tre niveauer: Superego-ego-id kan personificeres og ses i arkitekturen

9. Superego-tale/ego-handling/id-tavshed10. Dødsdriften driver videre, en ting, der får os til at danse uanset

om vi vil det eller ej11. Den mest basale form for arbejde er at fjerne pletter, der

kunne afsløre død, ødelæggelse, at tiden går og alt forandrer sig.

12. Begæret viser sig som et angreb på virkeligheden, et sår på kroppen

13. Blikket fra det Andet: det er værket, der ser os og vender vores begær og blik imod os selv, afslører os og lærer os at begære. Det andet ”runs the show”.

14. Vi vil se det, der vælter ud af toilettet

1. *2. *3. *4. Hammershøi

5. Robert Jacobsen

6. Farven som den 3. pille: Matisse (grønne stribe)

7. Carstensen: Æterlegme

8. Kunsthistoriker-værk-besøgende / Ny tilbygning-gammel bygning-haven9. ”Jeg vil ikke ned i kælderen” / værket får dig til at bevæge dig og sanse / den

besøgende er tavs, må hele tiden udsættes for overvågning, udspørgen…10. = kunstværket, der er dødt, får os til at gå, tale, begære, uanset hvor

gammelt eller grimt det er.11. Restaureringsarbejde er rengøring og det er kunsthistorie også. Vi fjerne de

grimme pletter og får dt hele til at se ud som om at alt kan holde på sin betydning og skønhed.

12. Avant-garden vil gerne bibringe virkeligheden disse sår og den offentlige mening slår igen

13. Eckersbergs og Hammershøis kakkelovn / konstrueretheden14. = kunsten

Med Zizek (Lacan) og ”det Reelle” gennem Dansk Guldalder:

• Sæt dig selv i den enevældige konges sted, i stedet for at se dig selv som borgeren, der ønsker frihed, demokrati og kapitalisme.

• Kongen ser hele tiden nye kunstværker dukke op i 1800-tallet, som er skabt af kunstnere fra hans eget kunstakademi. Disse kunstværker er karakteriseret ved,

1. Hos Abildgaard: at Konger og helte skriger, bliver vanvittige eller ser syner, eller befinder sig ved et simpelt bord, omgivet af embedsmænd, hvoraf nogle endda er højere (står oprejst bag) Kongen.

2. Hos Jens Juel, Lundbye, Købke m.fl.: At Kongen slet ikke er tilstede, men på hans plads går nyrige købmænd, bondekoner, stude og børn løber rundt over det hele.

• Kongerne kan iagttage sit endeligt som guddommelig enehersker brede sig på sine egne værker, i hans egen malerisamling i hen ved 100 år inden demokratiet indfinder sig fra 1789 (Franske Revolution) til 1901 (Systemskiftet til Demokrati).

• Statens Museum for Kunst er i sig selv et monument over Kongerigets traume. Nu tilhører Kongemagtens kunst folket og Staten. Hans kunstsamling er blevet nationaliseret og privatiseret på én gang.

• Den virkelighed, der venter Kongemagten har altså været realiseret i kunsten og synlig for ham i lang tid.• Med Jacques Lacan og Slavoj Zizek kan vi sige, at Kongen møder ”det reelle” igennem kunsten, der er samlet

her: ”det reelle” er ikke virkeligheden. Den kender Kongen. Han er stadig enevældig, mens Guldalderkunsten her produceres.

• I den normale virkelighed kan Kongen stadig tale som en konge og bestille portrætter af sig selv, både af Abildgaard og af Eckersberg.

• Kongen kan stadig og i virkeligheden bilde sig selv ind, at han er Guddommelig og enestående, trods alle omvæltninger.

• Alligevel kan han ikke undslippe ”Det reelle”, der strømmer ham i møde fra den borgerlige Guldalderkunst. I den foregår noget, der er helt ubegribeligt, nemlig alt det, han ikke kan tale om:

1. at han overhovedet ikke er der; 2. at der går en ko rundt på en mark og repræsenterer nationen. • Hvis kongen for alvor skal forstå ”det reelle” skulle han lade sig selv tilintetgøre. • Det reelle, som guldalderbillederne viser, er det, der er umuligt for subjektet, Kongen, at holde ud, det han ikke

kan tale om og det, han ikke selv kan forestille sig. • Guldaldermalerierne er traumatiserende for Kongen. Et mareridt.• Midt i Enevældens virkelighed, viser ”det Relle” sig for Kongemagten som de mareridtsagtige katastrofevisioner

af en anden virkelighed, som vi bare kalder ”Guldalderen”. • Det virkelig uhyggelige kommer så, når Demokratiet faktisk kommer og fratager ham magten. Så kan han se, at

alt det, han ikke kunne se i øjnene, har været lige for øjnene af ham hele tiden. Og alligevel kunne han ikke gøre noget for at hindre, at mareridtet blev virkelighed.

• Det, der før blot var kunst, er blevet til virkelighed.• Det, der før var en fantasi hos demokratisk sindede nationalliberale, og et mareridt af umulige virkeligheder for

Kongen, er blevet til sandheden om nationen, indbegrebet af vores nationale identitet.

Med Zizek (Lacan) og ”blikket fra det Andet” gennem ældre udenlandsk kunst

• Hvis du er dansker og går over i Guldalderkunsten er følelsen nok en anden, end her i Ældre, Europæisk kunst. • Her i Ældre Udenlandsk er mange ikke på hjemmebane.• Her er megen kunst fra Holland og Tyskland, som det kan det være særdeles krævende og måske direkte ubehageligt at se på. • Enten er der mængder af kedelige landskaber eller grimme figurer med underlige øjne i dunkle omgivelser alle vegne.• De vil gerne lære dig, hvordan man påskønner landskaber ved at kigge nærmere efter.• De vil gerne lære dig, at mennesker ikke er så kønne i virkeligheden, som de gerne selv vil se sig selv. • Hvis du ikke er Kristen eller bare er ”Kulturkristen”, bliver det ikke meget bedre.• Mantegnas Kristus viser sine blødende sårmærker frem og kigger med sørgmodige, bedende øjne på dig. Han ser efter, om du har det

rette sindelag, om du kan vise medfølelse?• Han har desuden tydeligvis noget, der ligner fuld erektion under klædet, der dækker hans køn.• Denne fremstilling er en udfordring at forstå og mærkværdig at forholde sig til, hvis man ikke ved, at fremvisningen af kønnet i Kristus’

tilfælde er en påpegning af, at Han alene kan vise dét frem, du ikke må vise frem eller kigge på. For han er den rene og du er den beskidte. Det er endda som om han ser på dig, som var det dig, der havde korsfæstet ham. Det er også meningen. Du bærer på arvesynden og med mindre du tør se den, din egen voldelighed og syndighed direkte i øjnene, er der ingen frelse i vente.

• Du skal kende din Kristendom, din kunsthistorie, din filosofi og mere til, for at føle dig vel tilpas her.• Fra disse vægge kigger kravet om dannelse hårdt på dig.• Du befinder dig et sted, hvor det nærmest kan føles på kroppen, at noget fremmedartet kigger på dig.• På disse værker mødes dit blik af blikket fra ”det Andet”. • Blikket fra ”det Andet” kommer fra værkerne og kigger på dig, kigger dig ud, bestemmer din karakter, dine egenskaber, din viden og dit

sindelag.• Du kigger med dit blik på værkerne, men de har allerede kigget dig ud og kræver nu noget af dig: du skal blive som de vil have dig: du

skal indleve dig i katolsk dogmatik i det ene rum og i protestantisk etik lige ved siden af. Det tager få sekunder at gå fra middeladeren til renaissancen, men det er ikke underligt, at man kan blive træt og ligegyldig til mode på vejen.

• Men værkerne insisterer, de kigger og forlanger opmærksomhed.• Du ser fx på voluminøse, nøgne kroppe, der æder, drikker og fester i et flamsk barokmaleri, og straks forlanger maleriet, at du

sammenligner dit sexliv, dit begær og sidste fest med vennerne med den fryd og frodighed, de er udtryk for.• Det vender dig ryggen og overlader dig til dit kedelige liv, fuldt påklædt og med orden i det hele, som du står og går, midt ude på

trægulvet på et offentligt museum. De fester larmende videre og spørger, om du er tilfreds med det? Hele museet kunne gå i opløsning lige her, hvis man skulle følge kunstværkernes bud.

• Vend dig om og betragt de faldende Titaner. Det kan godt være, du kender den Græske Mytologi og kender historien. Men maleriet har set dig og kigget dit begær ud: der, hvor Titanernes køn er, er der malet insekter og sommerfugle på. Malerierne ved, hvor de har dig. Du er set på af ”det Andet”.

• Det er fra disse værker, du skal lære dig selv at kende som noget, der er fremmed for dig selv, men det er også her du kan lære fremmede sider af dig selv bedre at kende, gennem tilegnelse, læring, vidensopsamling osv.

• Mens den store lærermester ”det Andet” kigger på dig.