Tid til Højskole

Tid

til H

øjsk

ole

Kristeligt DagbladApril 2011

TEGNING: MORTEN VOIGT

Sommer med indholdUge 25: FriluftsugeVandring i Østjylland - På cykel i Østjylland - Mountainbike - over stok og sten - Havkajak - Akvarel i det østjyske

Ring efter brochure eller se hele programmet for korte kurser 2011 på hjemmesiden.Tlf. 8698 0199www.hadstenhojskole.dk

Hadsten Højskole

siden 1876

Uge 26: Kunst & GospelMaleri - akryl - Tegning - Filt -Keramik & Raku (udsolgt) - Digital Foto (udsolgt) - Glaskunst -Gospelkor

Den Skandinaviske Designhøjskole

Gårdkatten Randi

Grafisk design / Arkitektur og produktdesign / Mode og tekstildesign3. august 2011: 20 + 44 uger / 8. januar 2012: 24 ugerwww.designh0jskolen.dk

HØJSKOLE FOR VOKSNE

KROP • HÅND • ÅNDFyns natur og fortidsminder fra den 23.-29. maj

Kunst fra den 27. juni-3. juli

Mennesker og tro fra den 29. juli-4. august

- og meget, meget mere.

Besøg os på hjemmesiden eller send bud efter et program

HØJSKOLEN PÅ HELNÆSwww.helnaes.dk - tlf. 6477 1993

2 Tid til Højskole Kristeligt Dagblad Lørdag 16. april 2011

Af LArs Henriksen

For ikke så længe siden var de fleste højskoleforstandere en hyppigt brugt og naturlig del af værdidebatten i Dan-mark.

Det samme var mange høj-skolelærere. De blandede sig, for den udbredte hold-ning var, at det netop var det, højskolefolk var sat i verden for: at ka-ste lys over tilværelsen. Også høj-skolen som institution havde en klar stem-me, der indimellem kom mar-kant til ud-tryk i de så-kaldte ”Askovadresser”, ek-sempelvis efter krigen, hvor man skulle tage stilling til den stigende nazifisering af flere højskoler i Sønderjyl-land.

Siden 1990’erne har der været så godt som stille. Kun enkelte forstandere har ytret sig vedvarende, og der har ikke været nogen samlet ud-melding.

Ikke før for nylig. Det har skabt en ganske ophedet de-bat blandt højskolefolk om, hvilken rolle højskolen og især dens forstandere egent-lig skal have.

Skal de være åndelige fyr-tårne, der lyser som tidlige-re? Skal de slet ikke rage op over de flade jorde? Og må-ske mest interessant: Har højskolen i dag overhovedet det privilegium at vælge, hvilken rollen de ønsker?

Højskolebladets redaktør

konkluderer på debatten un-der overskriften ”Endegyl-digt farvel til fyrtårnet”. Mest af realistiske grunde, fordi det gamle fyrtårn – den akademisk belæste, karis-matiske og formidlingsvel-signede mand – er en nær-mest uddød race, lyder det. Han efterlyser i samme om-bæring en ny fortælling om ”forstanderen”, der passer til virkeligheden.

Hvilken fortælling, det bli-ver, kan meget vel være afgø-rende for højskolernes frem-tidige position i debatten og

i samfundet som sådan.

Jeg håber personligt, at fyrtårnet en-der på fuldt blus igen. Gerne med et lys, der peger mere ud på samfundet end ind på forstanderen.

For der er stor efterspørg-sel efter klare værdier i sam-fundet. Samtidig tyder me-get på, at højskolerne får brug for at markere deres ek-sistensberettigelse mere ty-deligt, når deres traditionelle støtter enten dør eller mister regeringsmagten.

Alligevel er meldingen fra Folkehøjskolernes Forening, at der ikke er nogen planer om at fylde mere i debatten, og at man heller ikke ønsker nogen strategi.

Det kan undre. I en tid, hvor elevnedgangen ser ud til at være stoppet, og øko-nomien er stabiliseret, er der for første gang i lang tid reel mulighed for igen at kaste lys over tilværelsen uden for højskolerne.

Hvorfor ikke udnytte det?

[email protected]

Tænd fyrtårnet op

Højskolerne fortsætter fremgangen Nye tal fra Undervisningsministeriet vi-ser, at landets højskoler over de seneste fem år har haft en elevfremgang på 14 procent på de lange kurser. Det tyder på, at den positive tendens nu har bidt sig fast. Også højskoleåret 2009/2010 bød på en fremgang i elevtallet for de lange kurser på tre procent i forhold til året før. Der findes i dag 74 godkendte folkehøjskoler i Danmark, inklusive Ja-ruplund syd for grænsen, og det samle-de antal deltagere for alle typer kurser er 45-50.000.

Ny linje om sportsjournalistikSom noget nyt i foråret 2011 har Askov Højskole oprettet en linje for journalist-spirer, der særligt interesserer sig for sportsjournalistik. Højskolen er kendt for sine forberedende kurser til opta-gelsesprøverne på landets forskellige journalistuddannelser. Den nye linje har samme fokus, men er særligt for folk, der brænder for journalistik i sportens verden. Der vil desuden være sport på skemaet hver dag.

Grundlovsdag i RøddingSocialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt fejrer Danmarks grundlovsdag nummer 162 i den lille jy-ske by Rødding. Således indtager hun den 5. maj talerstolen ved Rødding Højskoles årlige og stort anlagte grundlovs-møde. Hun overtager tjansen fra statsmini-ster Lars Løkke Ras-mussen (V), der sidste år var hovedtaler ved grundlovsmødet. Forstander Mads Rykind-Eriksen glæ-der sig over Helle Thorning-Schmidts deltagelse og håber, at der ligesom sid-ste år vil komme op mod 1000 deltage-re. ”Det er vigtigt, at vi møder politiker-ne netop denne dag, så politik ikke bli-ver noget elitært, men noget folkeligt, da demokratiet kræver vores deltagelse for at fungere,” siger Mads Rykind-Eriksen.

Højskoleaften med alvor og humorVæksthøjskolen i Grenaa inviterer ons-dag den 20. april på foredrag af komi-keren Henrik Bruhn. Han fortæller i om sit livs lange kamp mod en støt sti-gende overvægt. En kamp, der til sidste endte med et blodtryk på 230 og en læ-gemelding, der kort og klart lød: Tab dig eller dø! Om den kæmpe sejr, da han efter dette vægttab kunne erklære sig selv for normalvægtig, og om livet bagefter. Et foredrag med humor, men også med megen alvor gemt indeni.

Venskabshus i HimalayaHuse kan danne ramme om et lovende venskab. I slutningen af april drager ni elever fra Brenderup Højskole til Nepal, hvor de skal opføre et venskabshus i bjerglandsbyen Sermathang. Eleverne skal på et tougers byggekursus, hvor de

i praksis skal afprøve bæredygtigt byg-geri med naturens egne midler. Idéen er, at højskolen skal være med til at ud-vikle byen Sermathang til et bæredyg-tigt samfund. Projektet finansieres ved at sælge andelsbeviser i huset, som ko-ster 1000 kroner stykket. Ud over at støtte et velgørende projekt giver bevi-set 10 gratis overnatninger i huset, som får udsigt til bjergene i Himalaya.

Påske i LøgumklosterI påskedagene holder Løgumkloster Højskole i Sønderjylland et kort kursus

under titlen: ”Som forårssolen mor-genrød,” fremgår det af Løgumkloster Højskoles hjemmeside. Gennem kunst, musik og foredrag vil kursisterne blive taget med tilbage til påskens fortæl-ling, som kaster lys over menneskeli-vets mangfoldighed med både skrøbe-lighed og håb. Der vil være gudstjene-ster, foredrag og ture i det lokale områ-de til blandt andet Løjtland, Christians-feld og Haderslev. Kursuslederne er højskolelærer Annemarie Morris og forstander Bent Andreasen.

[email protected]

HøjskoLerne netop nukommentAr Højskolen er igen så småt begyndt at lyse som åndeligt fyrtårn i den offentlige debat. Men ikke uden indsigelser. Det stiller grundlæggende spørgsmål ved, hvilken rolle højskolerne og især deres forstandere egentlig skal have

Udgivet af Kristeligt Dagblad

Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Lars Henriksen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K.

”Jeg håber personligt, at fyrtårnet ender på fuld blus igen.”

AF LARS HENRIKSEN OG KIRSTINE DALSGAARD LARSEN

Danskerkolonien Solvang fylder 100 år4 I CALIFORNIEN LIGGER ET STYKKE dansk kitch. Byen Solvang er, hvad man får, når dansk kultur forsøges sammenbragt med den amerikanske turistindustri, og det er ikke kønt. Men stedet rummer også et lille stykke dansk højskolehistorie. Da mange tusinde danskere udvandrede til USA i slutningen af 1800-tallet, havde en hel del af dem svært ved at finde fodfæste. Præsterne J.M. Gregersen og Benedict Nordentoft samt læreren Peter P. Hornsyld besluttede derfor i 1911 at oprette en danskerkoloni. Overskuddet fra salg af jordlodder i kolonien skulle gå til oprettelsen af en grundtvigsk folkehøjskole og en kirke. Atterdag Højskole stod færdig i 1914, men blev nedlagt i 1970’erne. Kirken kan dog stadig findes på Atterdag Road, og her fejrer man i år – ligesom mange andre steder i byen – koloniens 100-års-jubilæum.

0 Den gamle vindmølle i Solvang i Californien. – Foto: Scanpix.

Rødding Højskole · Flors Allé 1 · 6630 Rødding · E: [email protected] · T: 7484 2284 · W:www.rhskole.dk

Maj02. – 06.05.StifinderArbejdslivet slutter. Hvad med resten af livet? I arbejdslivet skal man hele tiden være forandringsparat. Vi vil gøre dig forundringspa-rat og give inspiration til livet i morgen.

22. – 28.05.Slagtebænk Dybbøl og Dommedag AlsMed Tom Buk-Swienty som foredragsholder og rejsefører til de gamle slagmarker på Dybbøl

og Als.

Juni19. – 25.06.Tro, håb og kærlighedI samarbejde med Kristeligt DagbladVi går på sporet af de tre – i kunsten, littera-turen, kristendommen og det offentlige rum.

26.06. – 02.07.VævningFri leg på skaftevævDenne uge er for dig, der elsker at væve og med interesse i tekstilernes muligheder.

26.06. – 02.07.GlasVærkstedskursusEn intensiv værkstedsuge med glas fra morgen til aften - og hele natten med, hvis du vil!

26.06. – 02.07.Filtens muligheder, gennem teknikker, materialer og strukturerEn uge, hvor vi skal arbejde med vådfilt hovedsageligt ud fra grundprincipperne – filt i flade og hul-form.

26.06. - 02.07.Vadehavet & marskenNatur- og kulturvandringerVi skal især beskæftige os med den helt enestående vadehavsnatur på halligerne syd for grænsen.

26.06. - 02.07.MaleriVærkstedskursusPortrætmaleri – Vend vrangen udad! Lær at male det gode, ægte og ærlige portræt.

26.06 - 02.07.Rytmisk sangPop, rock og gospelkorDet rytmiske sangkursus er for alle, som elsker at synge og ønsker at blive bedre til at bruge sangstemmen.

Juli03. – 09.07.MesterværkerKunst langs HærvejenI samarbejde med Vejen Kunstmuseum.Foredrag, kunstnere og udflugter til kul-turelle og kunstneriske seværdigheder.

Juli03. – 09.07.Da Danmark gik af laveOm negermusik, porno og ungdoms-oprør. Et generationsportræt. Vi graver ind til kernen i ungdomsoprøret og de tanker og værdier, der skabte 68-myten.

03. – 09.07.Sundhed for livsnydereKost, krop og humorFå inspiration til at spise og leve livet sundt.

10. – 16.07.Syng for livetDen danske sangDen nye højskolesangbog er en bestseller. Lær de nye sange, syng de gamle og hør historierne om sangene.

10. – 16.07.Hit med Grundtvig! Til fælles bedsteVi diskuterer Grundtvigs tanker om fæl-lesskab, oplysning og dannelse og spørger, hvad de kan bruges til i dag.

17. – 23.07.Familiekursus fra 6 årPlads til livet. Med teenagehøjskoleSommerferie med nye venner, aktiviteter, god mad, fællesskab og samvær for alle i familien.

August14. – 20.08.Det danske sprog Kommunikation på kryds og tværsI samarb. med Dansk Sprognævn. En uge med fokus på sprog og kommunikation.

14. – 20.08.Skriv dit livKursus i livsfortælling og erindrings-skrivning Inspirerende foredrag og praktisk vejledning i at få hul på projekt Skriv dit liv.

September04. – 10.09.Af hjertets lystKorstævne med Erling Lindgren og Aase Collin. Vi synger et alsidigt repertoire fra kirke til rytmiske satser.

05. – 9.09.I min tidDa danskeren blev industriarbejderMød et stykke spændende Danmarkshistorie, hvor der skete store forandringer, som lagde grundstenen til velfærdssamfundet.

11. – 17.09.Grænseland og globaliseringDansk identitet og flydende kulturgrænser. I samarbejde med Grænseforeningen og SSF vil markante personligheder og forskere kaste lys over dansk identitet anno 2011.

Oktober09. – 15.10.Højskole ClassicMed 14 tidligere højskoleforstandereOm dansk folkeoplysning, globaliseringens udfordringer samt aktuelle og samfundsmæs-sige spørgsmål.

16. – 22.10.Familiekursus i efterårsferien(fra 6 år – søskende fra 4 år er velkomne)Dette er en uge med tid til familien, til hinanden, til grin og leg. Ugens program er intenst og fyldt med sjove aktiviteter.

23. – 29.10.Den Store MusikoplevelseMed Sønderjyllands SymfoniorkesterEt kursus for alle, der er interesseret i den store klassiske musik.

November30.10. – 05.11.Humor og livsmodLivsfilosofisk ugeI foredrag og studiekredse gives eksempler fra litteratur, filosofi og hverdagsliv på humoren som livgiver.

December28.12. - 03.01.Nytår i RøddingNytår, nye inspiration og festligt samvær. Kom på Danmarks ældste højskole og vær med til at se fremad.

Læs meget mere på www.rhskole.dk eller ring og bestil brochure.

KORTE KURSER 2011 RØDDING HØJSKOLE


Af julie hAnsen

Hvor langt er der fra Grundt-vigs højskoletanker til tanker om abortgrænse og aktiv dødshjælp?

Ikke langt, hvis man døm-mer efter et af Det Etiske Råds nyeste medlemmer, forstander for Testrup Høj-skole Jørgen Carlsen. Han skal sammen med sine 16 kolleger i rådet varetage den offentlige etiske debat om, hvilke dilemmaer ny tekno-logi stiller menneskeheden i.

Jørgen Carlsen føler sig godt rustet til den nye opga-ve gennem sit arbejde som forstander og mener sag-tens, at han kan bruge sin højskolebaggrund. Så længe at det er fagpersoner, der står for den teknologiske del af bioteknologi, når rådets alsidige debatemner skal forklares.

”Min opgave er at have indsigt i menneskelivet og have holdninger til, hvad man gør ved livet i forhold til de meget raffinerede tekno-logiske muligheder, der er i dag. Og jeg beskæftiger mig som højskoleforstander fak-tisk ikke med andet end menneskelivet og dets betyd-ning,” siger han.

Jørgen Carlsen mener ikke, at højskolebevægelsen i sig selv adskiller fra resten at samfundet, når det kommer til muligheden for at gøre sig overvejelser om rigtigt og forkert, godt og ondt. Men højskolen udmærker sig alli-gevel ved at koncentrere sig om det menneskelige ånds-liv, hvilket ikke kan undgå at berøre etikken.

”Jeg plejer at definere høj-skolen som ’den organisere-de protest mod ligegyldiggø-relsen af livet’,” siger Jørgen Carlsen og fortsætter:

”Vi forsøger at skærpe op-mærksomheden mod livets underforståede under. De fleste af os går rundt i hver-dagen med en sløvet, rutine-præget bevidsthed omkring vores liv, og her adskiller højskolen sig ved, at man bruger utrolig meget energi på fælles at rette blikket mod det liv, vi lever.”

Netop fællesskabet og den dynamik, der opstår mellem højskoleelever er vigtigt, un-derstreger Jørgen Carlsen flere gange. For det er i for-holdet til dit medmenneske, at etikken opstår, og det for-hold har god plads under højskolens dannelsespara-

ply, hvor den brede, menne-skelige udvikling er i fokus.

”Højskole drejer sig ikke bare om at finde sig selv, men også om at blive fundet af andre. Og lige så snart du mærker den forbindelse, kommer de etiske overvejel-ser. Hvordan skal jeg opføre mig, så jeg bringer andre mest muligt glæde?” siger han og sammenligner tanke-gangen og den humanistiske tilgang til etik med teologen og filosoffen K.E. Løgstrups berømte linje: ”Du bærer en del af næstens liv i dine hæn-der”.

Jørgen Carlsen håber på at kunne diskutere flere af de etiske problemstillinger, han bliver præsenteret for i Det Etiske Råd, med eleverne på Testrup Højskole. Og i man-dags gik skolens fællestime med netop den øvelse. For måske kan 120 højskoleho-veder finde nye argumenter og nye måder at vende etiske

dilemmaer på, som de 17 eti-kere ikke ville have fundet på.

Jørgen Carlsen mener i hvert fald, at højskolen er et egnet forum til at diskutere etik, fordi eleverne er trygge ved hinanden:

”Maskerne falder i løbet af nogle uger, og når højskole-ånden sænker sig, så mister man reservationerne over for hinanden og tænker sig ind i fællesskabet. Man kan sige, at man bliver mere autentisk og bedre i stand til at udtryk-ke sine meninger ærligt i en højskoleramme.”

Forskellen på højskolens fo-kus på menneskelivet og Det Etiske Råds er altså ikke, om man diskuterer etik, men hvordan. Jørgen Carlsen kal-der højskolen ”livets kødful-de midte”, hvor Det Etiske Råd derimod bevæger sig i yderkanten. Der hvor diskus-sionerne begynder at gøre

ondt. For nogen skal vurde-re, hvornår et foster må aborteres, og om man må yde aktiv dødshjælp til et li-dende familiemedlem.

”Selve livet og de grænse-områder, som Det Etiske Råd har fokus på, er klart for-bundne. Fordi hvis ikke livet blev tilkendt betydning i sig selv, som er det, vi udforsker på højskolen, så kunne det være fuldstændig ligegyldigt at diskutere begyndelse og slutning,” siger Jørgen Carlsen.

Det vigtigste er at udvise ydmyghed over for begrebet sandhed, mener han. For in-gen har ”en hotline til Vor-herre”. Og her tilbyder både højskolen og Det Etiske Råd et rum til eftertanke.

”I langt de fleste etiske spørgsmål er der ikke et en-tydigt facit. For hvis der var det, så kunne man jo bare rette ind. Men vi har ikke ad-gang til den højeste sandhed

om rigtigt og forkert,” siger Jørgen Carlsen og fortsætter:

”Livet er en dyrebar gave, vi har fået. Og en opgave. Hele spørgsmålet om, hvordan vi skal leve vores liv, det findes der ingen patentforklaringer på. Vi har evangelierne, filo-sofi, kunst og litteratur, men for hver enkelt af eleverne på højskolen er der mindst lige så mange nye spørgsmål.”

[email protected]ørgen CArlsenFødt i 1949. Forstander på Testrup Højskole siden 1986 og fra 2011 medlem af Det Etiske Råd. Uddannet mag.art. i idéhi-storie fra Aarhus Univer-sitet. Klumme-skribent i ”Etisk Set” i Kristeligt Dagblad og medredaktør af den nye højskolesangbog. Gift med Anne Margrethe Zacher Carlsen, med hvem han har to voksne døtre.

4

”Jeg beskæftiger mig ikke med andet end menneskelivet”

interview Forstander på Testrup Højskole Jørgen Carlsen fik i år plads i Det Etiske Råd og planlægger at bruge sin højskolebaggrund aktivt i det nye hverv

0 Højskolen giver rum til etiske overvejelser. Det mener forstander på Testrup Højskole, Jørgen Carlsen, der er blevet medlem af Det Etiske Råd i år. – Foto: Lars Aarø/Fokus.

”Højskole drejer sig ikke bare om at finde sig selv, men også om at blive fundet af andre. Og lige så snart du mærker den forbindelse, kommer de etiske overvejelser.jørgen CArlsen, højskoleforstAnder

#/ RabatPå alle kurser gives 10% rabat til abonnenter på Dagbladet Information. Max. 2 personer pr. abonnement.

��Jørgen Carlsen

#/ højskoleforstander

��Nina Smith #/ prorektor AU

Kathrine Lilleør #/ sognepræst

Mette Bock

#/ cand. scient pol.

& mag.art. i filosofi

Pia Fris Laneth

#/ journalist og forfatter

Hans-Jørgen Schanz

#/ professor i idéhistorie AU

Ole Fogh Kirkeby

#/ professor CBS

Rune Lykkeberg

#/ redaktionschef Information

Jacob Mchangama

#/ chefjurist Cepos

Peter Hedegaard

#/ valgmenighedspræst

Jens Smærup Sørensen

#/ forfatter

Hans Hauge #/ lektor AU

��Bent Mikkelsen

#/ højskolelærer

Peter Aaboe Sørensen

#/ undervisningsadjunkt

��Joakim Garff #/ lektor

Niels Grønkjær

#/ valgmenighedspræst

Isak Winkel Holm

#/ lektor KU

Hans Henrik Hjermitslev

#/ idéhistoriker AU

Iben Damgaard

#/ adjunkt KU

Pia Søltoft #/ lektor KU

Søren Gosvig Olesen

#/ lektor KU

Jens Erik Kristensen

#/ institutleder DPU

Kjeld Holm #/ biskop

Ole Morsing #/ lektor AU

��Thomas Emil Jensen

#/ cand.polit.

Simon Axø

#/ højskolelærer

Frank Beck Lassen

#/ højskolelærer

��#/ Marianne Jelved, MF

#/ Morten Messerschmidt, MEP

#/ Pia Christmas-Møller, MF

#/ John Dyrby Paulsen, MF

#/ Clement Kjersgaard, DR

– og der kommer flere

Hold dig opdateret om kurset på www.testrup.dk

��Jens Larsen

#/ litterær konsulent

Christian Dorph

#/ forfatter og højskolelærer

��#/ Karl Ove Knausgård

#/ Mette Moestrup

#/ Lars Bukdahl

#/ Peter Laugesen

#/ Naja Marie Aidt

#/ Helle Helle

#/ Pia Juul

#/ Hans Otto Jørgensen

#/ Line Knutzon

#/ Mads Eslund

#/ Ina Merete Schmidt

#/ Klaus Lynggaard

LIVSFILOSOFI – FRIHEDENS PRIS

KIERKEGAARD OG NIETZSCHEDIGTNING, EKSISTENS, KRISTENDOM

RÆSON– PÅ DEN POLITISKE SLAGMARK

TAG OG SKRIV ! HERFRA MIN VERDEN GÅR– om hjemstavn og bekendelse i den ny litteratur

��

��

��

��

��Testrupvej 110 ’ 8320 Mårslet ’ 86 29 03 55 ’ ��

PITSTOP


3 Navneskiftet fra Suhrs Husholdningsskole til Suhrs Madakademiet for et år siden har tiltrukket flere drenge. ”En husholdningsskole appellerer ikke til den ene halvdel af den

danske befolkning. Men et madakademi, hvor man er sammen om at fordybe sig i mad, appellerer til både piger og drenge,” siger Lars Sonne-Hansen. Mikkel Pihl Andersen og Gutierrez

Serrano er to af de drenge, der har fundet vej til Suhrs Madakademiet. På billedet er de ved at finde grøntsager frem til dagens retter. Overgangen til højskole har også affødt flere

kulinariske rejser på kurserne, og så bliver nogle af de tidligere obligatoriske husholdningsfag til valgfag.

– Foto: Leif Tuxen.

2 Martin Kibernich på 20 år begyndte på skolen for et par uger siden. Han havde svært ved at finde et arbejde og var i tvivl om, hvilken uddannelse han skulle vælge. Glæden ved at lave og spise mad fik ham til at søge ind på skolen, og måske byder fremtiden på en kokkeuddannelse. For ham har den nye profil for skolen ikke været afgørende for at starte dér. Han ser det mere som en bonus, at skolen gik væk fra husholdningskonceptet, som ifølge Martin Kibernich godt kan lyde ”lidt tungt”. Her er han i gang med at tilberede en fennikelsalat. Behændigt skræl-ler han grøntsagen med et mandolinjern. Appelsinen skæ-res i stykker med overskud til at nynne, og på spørgsmålet om, hvad han laver, svarer han: ”Jeg laver en god fennikelsalat, for man skal tro på sin salat.” – Foto: Leif Tuxen.

0 Som på så mange andre højskoler er der på Suhrs Madakademiet også tid til fællessang, når elever, undervisere og forstander sammen stemmer i med ”I Danmark er jeg født”. – Foto: Søren Staal.

0 Dagen begynder for de elever, der har lyst, med fælles morgenmad på skolen. Fra klokken ni og godt en time frem forbereder oplæg fra underviserne eleverne på dagens køkkentjans. Fra cirka 10.30 og nogle timer frem bages, steges, snittes og hakkes der i køkkenerne, så underviser Anne Marie Fogh Larsen til slut kan præsentere maden, som de forskellige hold af elever har lavet. På bordet er der blandt andet løgtærte, grøntsagssuppe og auberginer med fyld. Efter frokosten er der rengøring, mere teoretisk undervisning og nogle gange fysiske aktivi-teter på programmet, inden dagen slutter 15.30. – Foto: Leif Tuxen.

1 En af dagens retter er en fennikelsalat. – Foto: Leif Tuxen.

Tid til HøjskoleKristeligt Dagblad Lørdag 16. april 2011 7

AF ANNE KATRINE GOTTFRED JENSEN OG STEFFEN McGHIE

Flere af eleverne på Suhrs Madakademiet nævner fæl-lesskabet hen over køkken-bordet, når de skal fortælle om noget af det, de sætter mest pris på ved deres op-hold.

I køkkenet tager eleverne sig derfor også tid til en eller flere smagsprøver og med-følgende komplimenter. Og-så skolen ønsker at gøre kur-sisterne opmærksomme på måltidet og madlavningen som sociale begivenheder, forklarer forstander Lars Sonne-Hansen.

”Som vi ser på det, er mål-tider andet end næringsstof-fer. Det er sociale begivenhe-der, der binder familien sammen. Det er muligheden for kreativ udfoldelse i en hverdag, som tit foregår ale-ne foran en computer. Det er også en måde at møde ver-den på. Vi opfatter mad som et sprog og som noget iden-titetsskabende. Det er det, vi kan føre helt tilbage til Inge-borg Suhr,” siger han om kvinden, der tilbage i 1901 startede skolen.

[email protected]@k.dk

”Man skal tro på sin salat”

SKIFTE Suhrs Madakademiet har i længere tid arbejdet på at gå fra husholdningsskole til højskole. Siden februar 2011 har skolen været en del af Folkehøj-skolernes Forening og har for et år siden også skiftet mærkatet husholdningsskole ud med madakademi

2 Da Ingeborg Suhr oprettede en husmoderskole, som det hed den-gang, var det blandt andet for at lære kvinder rationel husførelse, som skolen fortsat har fokus på, forklarer Lars Sonne-Hansen. ”Det rationelle består i at få stoppet det kæmpe madspild, der er i Danmark. Det skyldes en mang-lende basal viden om, hvad man kan stille op med det, man har tilovers fra et måltid. For eksempel at mælk efter sidste salgsdag stadig kan bruges i brød,” siger forstanderen. Når der ikke bliver spist op, bliver resterne derfor sat ind i et af de store industrikøle- skabe, der er fyldt med skåle med film over, og hvor rød sprittusch fortæller, hvornår resterne er fra. Også Kristoffer Fløe Dalsgård og Tine Skov Gyrsting sikrer, at intet går til spilde ved at hjælpe opvaskeholdet på vej. – Foto: Leif Tuxen.

3 Selvom butikkerne bugner af kogebøger og fjernsynet viser det ene madprogram efter det andet, laver danskerne

ifølge underviser på Suhrs Madakademiet Anne Marie Fogh Larsen mindre mad. En del af missionen på skolen er

derfor som her at give kursisterne oplevelsen af, at det er dejligt at lave mad og også at inspirere dem til at turde

noget i et køkken, forklarer hun. – Foto: Leif Tuxen.

1 En del af kurset består i at planlægge måltider for en hel uge

ad gangen. Her er nogle elever i gang med næste uges skemaer,

mens andre har sidste dag på kurset. – Foto: Søren Staal.

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

Nu er det tiden at reservere plads påDANMARKS SMUKKESTE HØJSKOLE

Bestil vores katalog på tlf.: 5413 6361 ellerse vores hjemmeside www.hojskolenmarielyst.dk

200 meter til en af Danmarks bedste badestrandeBad og toilet på samtlige dobbelt- og enkeltværelser

Bus lige til døren fra Sjælør station og Høje Tåstrup station

NR. VARIGHED PRIS START – SLUT ælg ét af følgende fag

1 2 uger 4.650 23.01 – 05.02 Korsang for alle Darwin, Dolly og DNA Humor og sundhed

2 2 uger 4.650 06.02 – 19.02 Musicals Mellemkrigstiden

3 2 uger 4.750 20.02 – 05.03 Værtens bedste film Farvernes sang Georges Bizet & femme fatale

4 2 uger 4.750 06.03 – 19.03 I en verden af minder Danmark til salg Naturen vågner

5 2 uger 4.750 20.03 – 02.04 Bridge Carl Nielsen Kulturhistorie i 1000 år

6A 9 dage 6.950 03.04 – 11.04 Når Tranerne danser + tre dage i Sverige

6B 1 uge 3.950 03.04 – 09.04 Det folkelige gennembrud Dokumentarfilm

7 1 uge 3.950 10.04 – 16.04 PH – poet og provo Akrylmaling

8 1 uge 3.950 01.05 – 07.05 Seniordans Nyere dansk litteratur

9 1 uge 3.950 08.05 – 14.05 Arbejderbevægelsens historie Fuglestemmer m. nattergaletur

10 1 uge 3.950 15.05 – 21.05 Ung i 50’erne Foto i hverdagen (Seniorbiker)

11 1 uge 3.950 22.05 – 28.05 Humor og sundhed Troldmand på podiet Filtning

12 1 uge 3.950 29.05 – 04.06 Herregårdsliv Smykkekursus Naturvandringer

13 1 uge 3.950 05.06 – 11.06 Danmark som kolonimagt Naturen netop nu

14A 12 dage 12.875 12.06 – 24.06 Rejsekursus til Finland

14B 1 uge 3.950 12.06 – 18.06 Viser er så meget Filtning

15 2 uger 5.250 19.06 – 02.07 Lolland-Falsters historie Naturvandringer Kunst fra hele verden

16 1 uge 3.950 03.07 – 09.07 Humoristisk sans Operaen går til filmen TV-teatrets historie

17 1 uge 3.950 10.07 – 16.07 Cykelhold Kunst og natur At leve med fortiden

18 1 uge 3.950 17.07 – 23.07 Hverdagsfilosofi Chr. IV og hans liv EDB – billedbehandling

19 2 uger 5.150 24.07 – 06.08 Gobelinerne på Christiansborg På opdagelse i naturen

20A 15 dage 12.200 07.08 – 21.08 Rejsekursus til Ungarn

20B 1 uge 3.950 07.08 – 13.08 Botanik for alle Det folkelige gennembrud

21 1 uge 3.950 14.08 – 20.08 Vejr & vejrfænomener Holberg og H.C. Andersen

22A 9 dage 6.950 21.08 – 29.08 Sort sol + tre dage i Sønderjylland

22B 1 uge 3.950 21.08 – 27.08 Orkesterhold

23 2 uger 5.150 28.08 – 10.09 Operaen går til filmen Smykkekursus De store humorister

V

8 1 uge 3.950 01.05 – 07.05 Seniordans Nyere dansk litteratur

9 1 uge 3.950 08.05 – 14.05 Arbejderbevægelsens historie Fuglestemmer m. nattergaletur

10 1 uge 3.950 15.05 – 21.05 Ung i 50’erne Foto i hverdagen (Seniorbiker)

11 1 uge 3.950 22.05 – 28.05 Humor og sundhed Troldmand på podiet Filtning

12 1 uge 3.950 29.05 – 04.06 Herregårdsliv Smykkekursus Naturvandringer

13 1 uge 3.950 05.06 – 11.06 Danmark som kolonimagt Naturen netop nu

14A 12 dage 12.875 12.06 – 24.06 Rejsekursus til Finland

14B 1 uge 3.950 12.06 – 18.06 Viser er så meget Filtning

15 2 uger 5.250 19.06 – 02.07 Lolland-Falsters historie Naturvandringer Kunst fra hele verden

16 1 uge 3.950 03.07 – 09.07 Humoristisk sans Operaen går til filmen TV-teatrets historie

17 1 uge 3.950 10.07 – 16.07 Cykelhold Kunst og natur At leve med fortiden

18 1 uge 3.950 17.07 – 23.07 Hverdagsfilosofi Chr. IV og hans liv EDB – billedbehandling

19 2 uger 5.150 24.07 – 06.08 Gobelinerne på Christiansborg På opdagelse i naturen

20A 15 dage 12.200 07.08 – 21.08 Rejsekursus til Ungarn

20B 1 uge 3.950 07.08 – 13.08 Botanik for alle Det folkelige gennembrud

21 1 uge 3.950 14.08 – 20.08 Vejr & vejrfænomener Holberg og H.C. Andersen

22A 9 dage 6.950 21.08 – 29.08 Sort sol + tre dage i Sønderjylland

22B 1 uge 3.950 21.08 – 27.08 Orkesterhold

23 2 uger 5.150 28.08 – 10.09 Operaen går til filmen Smykkekursus De store humorister

24 1 uge 3.950 11.09 – 17.09 Svampenes forunderlige verden Film og politik Cykelhold

25 2 uger 5.150 18.09 – 01.10 Opera med rejse Kunstneriske inspirationer Danmark lige nu

26 2 uger 5.150 02.10 – 15.10 Operette Løvfaldskursus Tegn og mal fantasier

27 1 uge 3.800/1.850 16.10 – 22.10 Familiehold

28 2 uger 5.400 23.10 – 05.11 40 års jubilæumskursus Grundtvig, Kold & højskolerne Trækfugle

29 2 uger 4.950 06.11 – 19.11 Om folkemusik Génteknologi Folkedans

30 2 uger 4.950 20.11 – 03.12 Udvandrerne Livet leves i romanerne At have en skitsebog

31 2 uger 4.950 04.12 – 17.12 Jul i gamle dage Holberg og H.C. Andersen Julerevy

Best

il ka

talo

g på

tlf.

: 541

3 63

61 e

ller

se

hjem

mes

ide

ww

w.h

ojsk

olen

mar

iely

st.d

k

K

urse

r 20

11

Højskolen Marielyst – de mange muligheders sted


Af MAtilde HørMAnd-PAllesen

Byg et venskabshus i en bjerglands-by i Nepal eller lav en velgørende festival, hvor pengene går til etiopi-ske skolebørn. Flere af landets høj-skoler har velgørende fag på pro-grammet og agerer aktivistisk ved at deltage i demonstrationer i for-bindelse med klimatopmødet og stramninger af udlændingeområ-det.

Det er et generelt udtryk for, at højskoler markerer sig på ny i den offentlige debat, mener forskere.

Ove Korsgaard,højskoleekspert og professor ved Danmarks Pæda-gogiske Universitetsskole, ser flere grunde til, at højskolerne er blevet mere synlige. Dels har højskolerne de senere år igen fået overskud til at kigge udad. Og dels har højsko-lerne tilpasset sig mere moderne udtryksformer.

”Tidligere brugte skolerne Høj-skolebladet og talerstolen i forsam-lingshuset til at markere sig, og når de holdt efterårsmøder, blev taler-ne refereret i aviserne. Det gør de ikke længere. Derfor har de måttet tune sig ind på, hvordan man bliver hørt i den offentlige debat, hvor YouTube, radio, fjernsyn, internet-tet er nye kanaler, der skal i brug,” siger han.

”Jeg ser, at et større politisk og samfundsmæssigt engagement er ved at få en stærkere placering

igen. Højskolerne har i en lang pe-riode været orienteret mod de æste-tiske udtryksformer, fag som kunsthåndværkfag, film, video og foto. Tiden kalder på det politiske og samfundsmæssige engage-ment,” siger Ove Korsgaard og fortsætter:

”I dag er det følelsen af, at vi står over for nogle fælles udfordringer, der driver de aktivistiske projekter på højskoler, og ikke så meget de politiske skillelinjer, der var driv-kraften bag aktivismen på højsko-ler i 70’erne.”

Johs. Nørregaard Frandsen, der er kulturforsker og leder for Institut for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet, har forsket i ungdomskultur og højskoler som folkeoplysning. Han mener, at vi lever i en tid præget af globale ud-fordringer, som gør, at højskolerne i højere grad orienterer sig mod ud-landet.

”Når man vil give de unge men-nesker en dannelsesmæssig ople-velse i dag, så dukker det globale naturligt op. Verdens brændpunk-ter, verden som et uretfærdigt sy-stem, det er noget, de rejselystne unge mennesker interesserer sig for. Verden er kommet tættere på, end den var for 10 år siden, og det skaber et engagement,” siger kul-turforskeren og understreger, at fi-nanskrisen også spiller en rolle.

”Den økonomiske krise har skærpet den sociale og globale be-vidsthed, og det retter aktivismen sig også ud ad.”

Krogerup Højskole i Humlebæk er en af de højskoler, der har mar-keret sig både med aktivistiske pro-jekter og offentlige demonstratio-ner. Den 11. marts i år var højskolen en af afsenderne på en demonstra-tion på Rådhuspladsen i Køben-havn, der bakkede de demokratiske kræfter i Mellemøsten op.

Højskoleforstander Rikke Forch-hammer mener, det er naturligt at medvirke, når skolen har internati-onale elever.

”På vores linje, der hedder ”Cros-sing Borders”, har vi elever fra Egypten, Yemen og Jordan. Det er klart, at når man ser sine elever væ-re optaget af deres hjemlands

kamp for demokrati, så synes man som skole, at man selvfølgelig skal støtte deres kamp,” siger hun om demonstrationen, hvor en af sko-lens elever holdt tale.

Rikke Forchhammer understre-ger, at det aldrig er obligatorisk at deltage i en sådan demonstration.

Hun mener dog, at højskoler har en forpligtigelse til at blande sig i samfundet.

”Vi har en højskole fyldt med ele-ver, som er totalt kreative, og som skal videre i uddannelsessystemet. Det er vores forpligtigelse at få no-gen af deres visioner ud. Debatten skal komme fra elever, for de har gode bud på Danmarks og verdens fremtid,” siger hun.

En af de elever er Emil Birch Jen-sen, som også deltog i demonstra-tionen på Rådhuspladsen. Han er tilmeldt faget ”Event Making”, som ifølge højskolen har en ”aktivistisk karakter”. Faget går ud på at arran-gere højskolens tilbagevendende Maybeats musikfestival, som er non-profit, og hvor overskuddet fra festivalen går til et velgørende for-mål. Eleverne vælger selv, hvem de vil støtte, og i år kom Emil Birch Jensen med forslaget om at støtte børns skolegang i Etiopien.

”Festivalen er et rigtig sjovt ar-rangement at være med til at lave, og det er bare en ekstra motivati-onsfaktor, at overskuddet fra festi-

valen går til et godt formål. Det er dobbelt op på godt,” siger den 22-årige højskoleelev.

Han har arrangeret, at Maybeats festivalen er indgået i et samarbej-de med Red Barnet om at donere penge til de etiopiske skolebørn, fordi hans barndomsven står bag projektet ”Initiativ for liv” i samar-bejde med Red Barnet, som vil sæl-ge kinesisk-producerede studen-terhuer til gymnasierne med det formål at donere indtægterne til skolebørn i Etiopien.

Kulturforsker Johs. Nørregaard Frandsen mener, at højskolernes udenlandske velgørende retninger er et udtryk for, at højskolerne for-søger at gøre sig synlige ved at ud-vise global bevidsthed frem for at promovere sig på Højskolesangbo-gen og det nationale projekt.

”Den mere klassiske dannelses-vej, hvor man sang nationale san-ge, har helt bestemte partier i dag overtaget. Det gør, at højskolerne ikke kun kan stå på det gamle, nati-onale ben,” siger han og fortsætter:

”Den nye generation af højskole-lærere er meget orienterede mod verden og det aktivistiske. De kan lære eleverne at skabe et forpligten-de samvær, måske ikke gennem det nationale projekt og Højskolesang-bogen, men gennem ansvar i og for verden.”

[email protected]

Flere højskoler er aktivistiske

0 Den 11. marts var der en støttedemonstration på Rådhuspladsen for demokratiforkæmperne i Mellemøsten. Krogerup var en af arrangørerne bag, og en egyptisk pige fra højskolen skulle tale til demonstrationen. ”Næsten hele højskolen tog med. Det var en fin ting, og det rykker også ekstra, når der er elever på skolen, der kommer fra Jordan, Yemen og Egypten. Så kommer begivenhederne ekstra tæt på – på en eller anden måde,” siger elev på Krogerup Højskole Emil Birch Jensen. – Foto: Scanpix.

Højskole Med Holdning Et stigende antal højskoler involverer sig igen i aktivistiske og specielt velgørende projekter. Højskolerne har genfundet deres aktivistiske stemmer i nye medier og i et mere

internationalt fokus, mener forskere

”Debatten skal komme fra eleverne, for de har gode bud på Danmarks og verdens fremtid.”rikke forcHHAMMer, HøjskoleforstAnder

Ryslinge Højskole tilbyder dig i sommeren 2011 uforglemmelige oplevelser. Kom på højskole og oplev en uges traditionel højskole med morgensamlinger, aftenhygge, koncerter, forrygende måltider, hyggeligt samvær og solnedgang i parken.

Det gode livTilbring en uge med foredrag og valgfag om motion, mad, livsstil og kreativitet - nyd kulturskaber Mai-Britt Schultz tale om kunst og livskvalitet, og hør koncert med Bazaar samt foredrag med Peter Bastian. Datoer: lørdag den 23. juli til fredag den 29. juli 2011

��H.C. Andersen, Carl Nielsen og den fynske historie. Mød fynboen Britta Schall ��Michala Petri og guitaristen Lars Hannibal. Datoer: lørdag den 30. juli til fredag den 5. august 2011

Ryslinge Højskole Syng, sans og spis på sommerkurser i 2011

- Få 500 kroner i rabatOplys ved tilmelding nedenstående rabatkode, så giver vi dig 500 kroner i rabat.

Rabatten kan kombineres med vores andre rabatter. Få mere at vide på vores hjemmeside www.ryslinge-hojskole.dk eller via telefon-nummer 6267 1020.

Rabatkode: SOMMERFUGL

Spar 500,-

Historiens vingesusVi skal opleve spændende fortællinger om krigs-, slægts- og herregårds-historie, og vi skal på tur til Valdemars Slot. Hør om pirater, Dansk Vestindien og opdagelsesrejser - og mød Hanne Reintoft, der fortæller om sine historiske romaner. Datoer: lørdag den 9. juli til fredag den 15. juli 2011

De store spørgsmål ��journalist Egon Clausen og hospitalspræst Christian Busch. Oplev også en koncert med Dissing, Dissing, Las og Dissing. Datoer: lørdag den 16. juli til fredag den 22. juli 2011


AF ANNE KATRINE GOTTFRED JENSEN

”Alle har et talent – på høj-skolen kan du finde og styrke det.”

Sådan lyder det i oplægget til den seneste kampagne fra Folkehøjskolernes Forening, og ifølge Jakob Rasmussen, der er informationskonsu-lent i foreningen, satser høj-skolebevægelsen nu på en ny målgruppe.

”De, der tager på højskole for det sociale liv, kommer uanset hvad. Vi prøver at tale til dem, som vil vide, hvad de kan få ud af det fællesskab,” siger han og henviser til be-grebet ”generation z”, som bruges til at beskrive de nu-værende ungdomsårgange, der i særlig grad er fokusere-de på, hvad netop de kan få ud af for eksempel et ophold på en højskole.

Disse unge har været sty-rende for blandt andet den seneste kampagne fra Folke-højskolernes Forening fra

november 2010 med titlen ”Find det, du er god til”. Iføl-ge Jakob Rasmussen kan man sammenfatte højskoler-nes markedsføring under be-grebet ”menneskelig talent-udvikling”.

”Det menneskelige er de bløde værdier som fælles-skab og det sociale liv. Mens talentudviklingen, som vi i den nuværende kampagne lægger vægt på, er de faglige kvalifikationer,” siger han, men understreger, at højsko-lerne ikke ændrer indhold. Det er snarere kommunikati-onen, som gøres anderledes. For det handler ikke om, at højskolerne skal til at være formelle kompetencegiven-de uddannelsesinstitutioner.

Også Ove Korsgaard, der er professor ved Institut for Pædagogik på Danmarks Pædagogiske Universitets-skole og mangeårig forsker i højskolebevægelsen, ser et skifte væk fra, at højskolerne slår på, at et ophold er et fri-rum, mod at højskolerne nu

snarere ses som et led i en livslang læring.

”I samfundet er der meget fokus på livslang læring og kompetenceudvikling, så for at højskolerne kan oprethol-de deres legitimitet, bevæger de sig også i den retning,” si-ger han, men forklarer, at højskolerne historisk set og-så tidligere har lagt væk på læring inden for landbrugs-fag og håndværksundervis-ning samt studieforbereden-de forløb til blandt andet sy-geplejerske- og læreruddan-nelserne. I hvert fald op til 1970’erne, hvor det til en vis grad forsvandt, fordi HF og enkeltfagsundervisningen vandt frem. Dermed fik de unge nye muligheder for at supplere deres tidligere un-dervisning. Gennem de sid-ste 10 til 15 år er ”det nyttige element”, som Ove Kors- gaard kalder det, i højere grad igen blevet en del af højskoletanken.

[email protected]

Højskolerne har ændret kommunikationsstrategi

KAmpAGNE Livslang læring og kompetenceudvikling er i fokus i samfundet generelt, i særdeleshed hos de unge og nu også i den seneste kampagne fra Højskoleforeningen. Skolerne forsøger at opretholde deres legitimitet, lyder det fra professor

0 Kampagnen ”Find det, du er god til” blev skudt i gang af Folkehøjskolernes Forening i november 2010 for at tiltrække en ny type højskoleelever. Til maj laves der en evaluering af hele kampagnen.

anet

mai

.com

WWW.RYHOJSKOLE.DK

�26/6 – 2/7

Ry Classic 1 . Introduktion til

abstrakt maleri

. Kano, kajak og klatring

. Historiefortælling

. Skriv bare løs !

. Pilgrimsvandring

. På cykel gennem

danmarkshistorien

3/7 – 9/7

Ry Classic 2 . Skuespillerens

redskaber

. Maleri

. Flamenco

. Tango

. Skriv så det fænger

. Natur og friluftsliv

10/7 – 16/7

Musik i Ry . Sangskrivning

. Soul og Reggae

. Sang, dans og spil

. Rock med kant

. Rytmisk Kor

. Jazz

. Adventure race

. Kajak til du tilter

17/7 – 23/7

Ry for familier . Sammenspil

. Kor og Krumspring

. Cirkusteater

. Hot Skrot

. Natursafari

. Ridning

30/7 – 5/8

Ry Uden Filter . Musik og idé

. Usynlig skuespiller

. Vær vel !

. Raketbygning

. Friluftsliv og fællesskab

. Kollektiv skrift,

kollektive bøger

. Forrygende fotografier

. Højt til hest

læs mere om sommerkurserne på www.ryhojskole.dk

TAG PÅ SOMMERKURSUS I RY

�

�

�

� �

Ry Højskole · Klostervej 36, 8680 Ry · tlf. 86891888 · [email protected]

LANGE KURSER 18 uger fra 14/8 2011 23 uger fra 8/1 2012

Kristeligt Dagblad Lørdag 16. april 2011 13

AF ANNE KATRINE GOTTFRED JENSEN

I stedet for at hunden i som-merferien skal passes af ven-ner, familie eller fremmede, inviterer Vrå Højskole i Nordjylland indenfor til en uges højskole både for hun-de og mennesker.

Det begyndte for fire år si-den, hvor højskolen gennem en henvendelse blev op-mærksom på, at nogle po-tentielle kursister ikke havde mulighed for at deltage, for-di de ikke kunne få passet deres hund. Derfor tog sko-len initiativ til kurserne, for-tæller Pia Schnoor, forstan-der på Vrå Højskole.

”Kurserne er meget popu-lære. Derfor har der de tidli-gere år været hunde på ven-teliste,” siger hun.

Højskolen har i år taget konsekvensen af det, og ud-byder derfor kurset to uger i sommerferien 2011 i stedet for en. Normalt er der plads til 20 hunde pr. kursus, men det er i den ene af de to uger udvidet til 35 hunde.

Hunden har typisk en enlig mand/kvinde på 60 år eller derover med. Men også bed-steforældre tager på højskole med børnebørnene og deres hund. Der er sågar folk, der låner en hund for at komme med.

På programmet er der hun-derundbold, gåture, udflug-ter til stranden og mulighed for at lave hjemmelavet hun-delegetøj. Det kan synes langt fra forestillingen om,

hvad højskoler normalt tilby-der, men ifølge Pia Schnoor, er der tale om almendannel-se i bred forstand.

”Vi lægger vægt på, at kur-serne indeholder det gængse som sange og oplæg om for-holdet mellem dyr og men-nesker,” siger hun.

Ifølge Harry Haue, der er dr.phil. og professor ved In-stitut for Filosofi, Pædago-gik og Religionsstudier ved Syddansk Universitet, kan man godt tale om højskole-kurser, hvor emnet er delta-gernes hunde, som alment dannende.

”Hvis kurset, hvor man må

have hunde med, giver an-ledning til overvejelser, der er vigtige for værdidebatten om for eksempel dyrevel-færd, kan det betegnes som almendannelse,” siger Harry Haue.

Som med mange andre nye fag er det samfundsudviklin-gen, der er med til at skabe behovet for, at fag oprettes eller sættes sammen på nye måder. I 1850’erne kom na-turvidenskaberne og udfor-drede latin og græsk, som man ellers hidtil havde be-tegnet som de fag, en velud-dannet borger skulle have. De moderne sprog kom i 1903, handelsgymnasierne i 1920 og som noget af det se-neste er sprogfag som kine-sisk og arabisk blevet udbudt i stadig højere grad.

”Ideelt set er det, at begre-bet almendannelse udvides, et udtryk for en samfunds-mæssig kompleksitet. Ud-dannelserne skal afspejle vo-res forventninger til sam-fundsudviklingen, og derfor kan vi i dag ikke nøjes med fag som græsk og latin. I et senmoderne overflodssam-fund får kæledyr en ny funk-tion, og det kan bruges som anledning til at problemati-sere forholdet til ikke blot dyrevelfærd, men også for-holdet til medmennesker og samfund i øvrigt. Der er brug for en mangfoldighed af fag og fagkombinationer, for at vi kan få svar på de nye spørgsmål, som trænger sig på,” siger Harry Haue.

[email protected]

Tag hunden med på højskole

HuNDE på HøJSKOlE På Vrå Højskole er der stor interesse for hundekurser, hvor kursisterne lærer om forholdet mellem mennesker og dyr. Begrebet almendannelse udvikler sig – også på højskoler, lyder det fra professor

”Hvis kurset, hvor man må have hunde med, giver anledning til overvejelser, der er vigtige for værdidebatten om for eksem-pel dyrevelfærd, kan det beteg-nes som almen-dannelse.”

HARRy HAuE, DR.pHIl. OG pROFESSOR

3 Til sommer inviterer Vrå Højskole igen hunde og deres ejere på højskole.

Billedet er fra et af de tidlige-re kurser, hvor dyreadfærds-terapeut Bettina Hvidmose

med hunden Tøsen giver gode råd videre til kursister-

ne. – Foto: Vrå Højskole.

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��(KUN FÅ PLADSER)��

��

��(KUN FÅ PLADSER)��

��

SOMMERKURSER

UDSOLGT


Af louise grAA christensen

Til Karsten Kamstrup og Ma-ria Vad Brændgaards bryllup var der afslapning i haven, buffet i festsalen og brætspil for de ældre i et lokale oven-på, mens de andre gæster fyldte dansegulvet.

”Flere af gæsterne har si-den sagt, at det er det bedste bryllup, de har været til,” for-tæller Karsten Kamstrup.

Parret mødte hinanden på et ophold på den nu lukkede Haslev Udvidede Højskole i 2004. Tre år senere blev de gift samme sted. Marias far har været forstander på sko-len, og en del af hendes op-vækst er foregået der. Mange af bryllupsgæsterne havde også tilknytning til stedet, fordi de selv har gået der. Parret valgte at blive gift på højskolen, fordi den var fyldt med gode minder for dem, men også, fordi en højskole har en helt særlig ånd, siger Karsten Kamstrup.

”Rent praktisk er der man-ge flere muligheder på en højskole, end hvis man har et enkelt festlokale, og så er der også en helt anden stem-ning. Højskolen rummer nogle andre værdier. Det em-mer af Grundtvig, fordybelse og fællesskab, og der er en helt anden form for liv end i et festlokale, som bare er til, for at nogen kan tjene pen-ge,” siger han.

Bryllupsplanlægger og in-dehaver af brudesalonen ”Kennedys” i Aarhus, Signe Marie Jeppesen, kan sagtens skrive under på, at højskole-bryllupper hitter i stigende grad. Hun mener, parrene vælger det for at undgå et op-styltet bryllup.

”Hvor det for fem år siden var finest at holde bryllup på slotte og herregårde, søger folk nu tilbage til rødderne og vil gerne have eksempel-vis højskolesangbøger invol-veret. Historisk ligner stilen den, der var i 60’erne og 70’erne, hvor det også skulle

være meget nede på jorden,” siger hun og fortsætter:

”For fire-fem år siden invi-terede man også forretnings-partnere og andre mere for-melle bekendte, så det hele skulle være meget fint med champagne og lysekroner. Nu prioriterer man i højere grad familie og nære venner og giver den fuld skrue på dansegulvet.”

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med flere højsko-ler, der melder om en stig-ning i antallet af henvendel-ser angående afholdelse af bryllupper.

Krogerup Højskole er en af de højskoler, der lægger rammer til den store dag. Skolens forstander, Rikke Forchhammer, mærker også en stigning i efterspørgslen, og hun er fuld af forståelse for, at folk vælger et høj- skolebryllup:

”På en højskole er man bå-de kulturel, samfundsbevidst og kreativ, men man er det

på en uhøjtidelig måde, som passer godt til et moderne bryllup. Det er ikke så stift og traditionsbundet, for man ved, at de folk, der arbejder der, har en tilgang til livet, der fremmer en varm og af-slappet atmosfære. Man undgår, at det bliver suppe, steg og is, og man kan forme sin egen fest,” siger hun og fortsætter:

”Jeg synes, at højskolens opgave er mangfoldig i dag. Det handler om at kunne væ-re sig selv og udbyde den lidt afslappede stemning med kant til alt muligt forskelligt, lige fra kurser til bryllupper. Og et bryllup er en pragtfuld ting, fordi det er en af livets mest glædelige begivenhe-der. Så jeg er stolt over, at folk gerne vil komme her og holde det.”

På Grundtvigs Højskole i Hillerød har man også fået henvendelser fra par, der øn-sker at fejre dagen der.

Men det ønske kan højsko-len ikke imødekomme uden

at forstyrre den hjemlighed, som de ønsker at skabe for kursisterne, lyder det.

Skolens forstander, Jakob Mejlhede Nielsen, vil ikke dømme de højskoler, der ud-lejer deres lokaler til bryl-lupsfester, for de skal have indtægter på den ene eller den anden måde.

”Om man kan leje ud, af-hænger selvfølgelig af, om den enkelte skoles fysiske indretning passer til at holde den slags arrangementer, men der kan opstå nogle problemer i forbindelse med den tendens. For det kan give problemer internt i huset, hvis det forstyrrer den dagli-ge atmosfære,” siger han og fortsætter:

”Måske tvinger man sko-lerne ud på udlejningsmar-kedet, fordi man har skåret kraftigt ned i støtten til korte kurser. Og det kan godt blive en glidebane,” konstaterer han.

[email protected]

Flere vælger et højskolebryllup

Den store DAg Højskoler melder om en stigning i henvendelser fra par, der ønsker at fejre deres bryllup på en højskole. Det skyldes ønsket om en uformel stemning og højskolens ånd og værdier, lyder det fra bryllupsplanlægger og forstander

”Højskolen rummer nogle andre værdier. Det emmer af Grundtvig, fordybelse og fællesskab, og der er en helt anden form for liv end i et festlokale, som bare er til, for at nogen kan tjene penge.”KArsten KAmstrup

2 Flere og flere par ønsker at holde deres bryllupsfest på en højskole. For på en højskole kan man forme sin egen fest og undgå en opstyltet stemning. – Illustration: Rasmus Juul

Samsø Højskole er en livsstilshøjskole med korte og lange kurserSe vores flotte program på www.samsohojskole.dk

eller ring efter brochure på tlf. 86590411

�� Vandre- og cykelkurser�� Havkajak�� Styrk Hjertet�� Qigong�� Korsang for Alle �� Golf

Ugekurser, bla.:

�� Zumba�� Fluefiskeri�� Malekurser�� Cirkus for hele familien�� Personlig udvikling �� Sundhed og Natur mm...

Et godt sted at starte

Livsstilskurser- fokus på sund mad

og motion, 1, 2, 5, 12 og 17 uger

��

� � � � ��

Korte kurser 2011Sommeren på Uldum Højskole byder på mange forskelligartede akti-viteter - tilmeld dig og læs mere om kurserne på vores hjemmeside.

Lange kurser efteråret 2011

Folkeligt musikkursus 26/6 - 3/7 2011 - FULDTEGNETFamiliekursus 4 /7 - 10/7 2011 - FULDTEGNETRytmisk musikkursus 11/7 - 17/7 2011Hærvejen 25/7 - 31/7 2011 Værkstedsuge 1/8 - 7/8 2011Østjyske landskaber 8/8 - 14/8 2011Jazzkursus 4/9 - 10/9 2011 - FULDTEGNET

www.uldum-hojskole.dk

Start 21. august 20115 uger 21/8 - 24/9 9 uger 21/8 - 22/10 17 uger 21/8 - 17/12 26 uger 21/8 - 4/342 uger 21/8 - 24/6

Start 24. september 20114 uger 24/9 - 22/10 12 uger 24/9 - 17/12


Af kristine korsgAArd

Når yngre demensramte burer sig inde i hjemmet, skyldes det hver-ken begrænset fysisk formåen eller manglende behov for social kon-takt. Mange har været aktive og passet et almindeligt arbejde lige til den dag, de fik diagnosen Alzhei-mers eller en anden demenssyg-dom. Men frygten for ydmygelse bliver hurtigt en barriere for at komme ud af døren.

Det siger Alzheimerforeningen, der i november sidste år søsatte et forsøg med højskolekurser for de-mente. Formålet er at hjælpe dem ud af deres isolation, forklarer Else Hansen, leder af højskoleforsøget og Alzheimerforeningens telefon-rådgivning.

”Når de får diagnosen, begynder de at sige nej til at være sammen med venner eller gå til sport for ik-ke at blotte sig, men isolationen forværrer bare tilstanden. Forsk-ningen viser, at et liv med motion, socialt samvær og mental aktivitet bremser udviklingen af demens og giver bedre livskvalitet,” siger hun.

Cirka 5000 danskere under 65 år er demente. Og tendensen til isola-tion rammer også en eventuel part-ner.

”De føler ofte en meget stor om-

sorg for deres mand eller kone, og det betyder, at de ikke kan få sig selv til at gå ud alene. Det kan gøre tilværelsen hård for begge parter,” siger Else Hansen.

På Brandbjerg Højskole ved Vejle er Alzheimerforeningen derfor be-gyndt at tilbyde et målrettet forløb til demente i forsøget på at hjælpe dem til at bevare et aktivt og socialt liv.

Den dag, Kristeligt Dagblad be-søgte Brandbjerg Højskole, blev vi mødt af bløde sambarytmer fra højttalerne, der fyldte dansesalen og fik 20 sæt hofter til at vugge. Ik-ke helt i takt, men i hvert fald i be-vægelse, og det er det vigtigste i denne sammenhæng.

For selvom deltagerne i denne undervisning i zumbadans er i al-deren 46 til 78 år og umiddelbart ligner et ganske almindeligt hold højskoleelever, er der det særlige ved dem, at de alle er demente – de fleste endnu på et tidligt stadie.

Demens gør tilsyneladende ikke glæden ved dansen mindre; de fle-ste griner stort.

Nogle har dog svært ved at for-nemme rum og retning, så enkelte dansere står pludselig ved siden af eller bag ved underviser Bente Brudsgaard med ansigtet mod de andre dansende i stedet for mod

læreren. Og når den smilende, midaldrende underviser med gen-nemtrængende stemme giver hol-det ordre om at danne rundkreds, må de kvindelige hjælpere fra Alz-heimerforeningen tage nogle ved hånden og hjælpe cirklen på vej.

Med midler fra Trygfonden og Folketingets såkaldte satspulje har

Alzheimerforeningen kunnet tilby-de sine medlemmer en uge med zumbadans, malekursus, træning i gospelsang, foredrag om Dostojev-skijs liv, mad og logi på højskolen. Og særligt vigtigt: seks opmærk-somme kontaktpersoner, som hjælper med alt det, som er svært, når hjernen en gang imellem ”står stille”, som Kirsten Suhr formule-rer det.

Hun kommer fra Børkop nær Vej-le, er 46 år og arbejdede indtil i sommer som pædagog i en børne-have. For fire år siden begyndte hun at få svært ved at sætte sig ind i nye læreplaner og andre arbejdsop-gaver, og til sin store forskrækkelse fik hun svært ved at kende børnene fra hinanden og huske deres navne. På grund af hendes unge alder tog det lægerne et år at finde ud af, at hun lider af Alzheimers.

I dag føler hun sig ikke i stand til at have et normalt job. Og sygdom-men er gået hårdt ud over Kirsten Suhrs sociale liv.

Derfor er hun så glad for at være kommet med på højskole, selvom hun havde ondt i maven aftenen før, hun skulle af sted. Nye menne-sker og en ukendt bygning kan væ-re skræmmende.

”Det gik hurtigt over, for her er vi alle sammen i samme båd. Der er

en dame, som slet ikke kan finde op på sit værelse, så det hjælper jeg hende med. Til gengæld siger hun til mig, at jeg skal huske min medi-cin. Og så er det rart at møde nogle, der ikke er så meget ældre end mig, men har samme problem. Vi har det hammersjovt sammen, så jeg glemmer alt om, at jeg har en dia-gnose,” siger hun.

Om eftermiddagen er der male-kursus. Carl Svendsen, 65 år og fra Odense, kaster sig ihærdigt ud i lange penselstrøg med lyseblå, gul og rød vandfarve.

Når han skal forklare, hvorfor han er på højskole, begynder han med sin kone:

”Jeg er jo ikke dement fra klok-ken 8 til 13, men 24 timer i døgnet. Jeg kan være vanskelig og sur, og det er min kone helt utrolig tålmo-dig med. Nu får hun noget frirum, og jeg håber, hun kommer ud og ser en masse mennesker.”

Men der er også noget i det for ham selv.

”Vi får noget dejligt samvær og snakker meget. Og så er det jo rart at komme hjem og have noget at fortælle. Man er jo også stolt over alt det, man har gjort og oplevet,” siger han.

[email protected]

Demente skal på højskole for at undgå isolation

ZumbA og mAleri Folk ramt af tidlig demens holder sig fra sammenkomster og idræt af frygt for omverdenens reaktion. Også partneren isoleres

”Her er vi alle sammen i samme båd. Der er en dame, som slet ikke kan finde op på sit værelse, så det hjælper jeg hende med. Til gengæld siger hun til mig, at jeg skal huske min medicin.”kirsten suhr, kursist

0 ”Venstre, højre, ja, det er super,” råber danselærer Bente Brudsgaard. Både mænd og kvinder fik hofterne i sving, da Alzheimerforeningen i november sidste år fik sat zumbadans på pro-grammet under højskoleopholdet for demente. – Foto: Henrik Bjerg.


Af MAriAnne nygAArd Knudsen

Udefra ligner bygningerne den Hoptrup Højskole ved Haderslev i Sønderjylland, som for syv år siden måtte dreje nøglen om efter flere års faldende elevtal.

I dag står bygningerne dog ikke tomme hen, for den tid-ligere højskole er blevet til Hoptrup Efterskole.

Efter at bygningerne røg på tvangsauktion, opstod idéen til at drive efterskole i de gamle hvide bygninger fra 1920, og allerede på efter-skolens første elevhold var der fuldt hus.

Det er ikke tilfældigt, at højskolen blev til efterskole, fortæller forstander Ken Pe-tersen:

”Indretningen og inventa-ret har været super velegnet til at drive efterskole. Det, vi har måttet ændre, var profi-len, som skulle målrettes vo-res efterskole, men ellers har skolen været rigtig anvende-lig til vores formål, og vi har fortsat skoletanken, selvom vi på mange måder også har løsrevet os fra den tidligere højskole,” fortæller han.

Hoptrup Højskole er ikke den eneste højskolebygning, som med succes bliver brugt til andre formål. En opgørel-se fra Folkehøjskolernes For-ening viser, at der de seneste 10 år er blevet lukket 27 høj-skoler.

Ifølge Folkehøjskolernes Forening er flere af bygnin-gerne blevet lavet om til ef-terskoler, mens andre er ble-

vet til kursuscentre. Lokaler-ne er velegnede til skole-brug, og det er en god måde at videreføre højskoletraditi-onen på, mener Ove Kors-gaard, professor på Dan-marks Pædagogiske Univer-sitetsskole ved Aarhus Uni-versitet og mangeårig for-sker i højskolebevægelsens historie.

”Nogle af de eksisterende højskoler har reddet skindet ved at blive til efterskoler. Andre højskoler er også både blevet til højskole og efter-skole. Jeg synes, det er en fortrinlig brug af bygninger-ne, for det er synd, hvis de helt glider ud af den skole-tradition, de kommer af,” siger han.

Han peger på, at der i de seneste år har været en ten-dens til, at mens højskoler lukker, er der flere eftersko-ler, der starter. Det er en bøl-ge, der er mere markant end nogensinde, og mens høj-skoler i en periode har haft svært ved at tiltrække elever, har det vist sig, at stort set al-le nyoprettede efterskoler kan trække elever til. Der er altså et større grundlag for at oprette efterskoler, påpeger han.

Og det er ikke ligegyldigt, om højskolebygningerne står tomme hen, eller om de bliver til efterskoler eller kur-suscentre.

Det betyder noget for de lukkede højskolers bagland, at skoletraditionen bliver vi-dereført. For mange højsko-lefolk er bygningerne ikke kun mursten og cement, for der er en særlig ånd og tradi-

tion tilknyttet bygningerne, som man ønsker, der bliver bevaret, forklarer Ove Kors-gaard.

”Det er helt tydeligt, at folk, der kender til højskole-bevægelsen, har det godt med, at bygningerne bliver brugt til efterskoler. Mange synes, at den tradition, som højskoler kommer af, kan genkendes i efterskolefor-men, men den er sværere at genkende, hvis skolerne bli-ver til kursusejendomme,” siger han og tilføjer, at der er eksempler helt tilbage fra højskolernes start på, at nogle blev omdannet til ef-terskoler.

Det er altså ikke et nyt fæ-nomen, at højskolebygnin-ger bliver brugt til eftersko-levirksomhed, understreger

Ove Korsgaard. Det første eksempel er Galtrup Højsko-le på Mors, som startede høj-skole i 1865. I 1879 blev den udvidet med en efterskole for senere at blive til ren efter-skole.

I Hoptrup har højskolen al-tid fyldt meget i lokalsam-fundet, og mange har haft tilknytning til skolen.

Ledelsen på Hoptrup Efter-skole har været meget be-vidst om den betydning, høj-skolen har haft for byen, og det er noget af det, den sær-ligt forsøger at føre videre.

Men det er ikke kun for lo-kalsamfundet, at den tidlige-re højskolebygning har vær-di. Selvom skolen nu i fem år har været efterskole, kom-mer der stadig mange tidli-

gere højskoleelever og ansat-te forbi for at se, hvad der er blevet af højskolen.

”Det er dejligt for dem at se, hvad der er sket med byg-ningerne, og jeg oplever tit, at de glæder sig over, at der er kommet liv tilbage på sko-len. Det betyder noget for dem, at bygningerne stadig bruges som skole, for det har gjort ondt på dem at se, at højskolen måtte lukke,” si-ger forstander Ken Petersen og fortæller, at efterskolen snart slår dørene op for et hold 40-års jubilarer fra høj-skolen, som får lov at fejre jubilæet i de gamle hvide bygninger.

[email protected]

De lukkede højskoler bevarer traditionen

0 Flere højskoler bliver til efterskoler og bevarer på den måde en del af højskoletraditionen. – Foto: Peter Kristensen.

TrAdiTioner Hvert år lukker højskoler, fordi de mangler elever. En del af de tomme skoler bliver i dag brugt til efterskoler. På den måde lever højskoletraditionen videre, og det er vigtigt, siger højskolehistoriker

”Mange synes, at den tradition, som højskoler kommer af, kan genkendes i efterskole-formen, men den er sværere at genkende, hvis skolerne bliver til kursusejen-domme.”ove KorsgAArd, professor

a HøjskoleVr - lyst til at læreStart d. 14 august - Du kan starte senere, frem til d. 25. septemberProjektmager- og Iværksætterlinjen, hvis du du har hovedet fuldt af ideer og lyst til at føre dem ud i livet. Hvis du vil promovere dig selv, din kunst, dit produkt, din musik eller din viden.

Kommunikation, sprog, kultur, politik og interkulturelle færdigheder. Dansk for indvandrere, udlændingeVisuel fortælleteknik, kameraets virkemidler, billedbehandling, tekstskrivning, fotojourna-listikkens genrer. Lær at fortælle i både ord og billeder.

Analogt og digitalt. Stort studie, veludstyret mørkekammer og galleri. Eksperimenter med teknikker som flydende emulsion, cyanotypi, Van Dyke, bromoil, toninger og meget mere.

Mønsterkomposition, tilskæring, syning af beklæning, og syteknikker. Forskole til en ud-dannelse som skrædder/designer.

Musikteori, rytmelære, akkordlære, soloundervisning, improvisation. Veludstyrede musik-lokaler, professionelt analogt/digitalt lydstudie og mange instrumenter til rådighed døgnet rundt.

Bronzestøbning, keramik, raku, glas, smykker, billedkunst, tekstil, tegning. Den praktiske undervisnig vil blive krydret med kunstforståelse, kunsthistorie, materialelære og galleri-besøg. Undervisningen varetages af skiftende kunstnere.

Kompetencegivende fag i samarbejde med VUC-Nord.

FVU og ordblindeundervisning

Vi har en unik mulighed for en grundig vejledning. Det gælder både studie- og erhvervs- vejledning, men også, og ikke mindst, den eksistentielle vejledning.

Mange muligheder for tilskud. Forberedende til erhvervsskolerne.Ring og hør nærmere tlf.: 9898 1010 eller se mere på www.VraaHojskole.dk

Det nordjyske spisekammer - den danske bondekultur gennem tiden Kunstuger: smykker, maleri, foto, akvarel, tekstil, raku, bronze m.fl. Europæisk idehistorie - studiekredse, værksteder, ekskursionerFotografi - Portræt - gamle teknikker møder nutidensMalerkursus m. Carsten Nash i SydfrankrigTegneseriekursus - fra idé til rentegningI sporet på vikingerne - FamiliekursusVisen i centrum - Visens vennerNordisk folkemusik og polskaHunden på højskole Digital fotografi

Sommer-Teater ForfatterkursusSmykkekursus

Nytårskursus Malerkursus

FærørneFashion

ItalienIslandIrland

Kor

1 - 5 ugers kurser:

18 uger: Iværksætter:

Dansk som 2. sprog:

Fotojournalistik:

Fotografi:

Tekstil & Design:

Musik:

Kunsthåndværk:

Højskole og VUC:

Tlf.: 9898 1010 [email protected] www.VraaHojskole.dk

Find det, du er god til - tag på højskole

Alle har et talent - på højskolen ��skal ikke være nervøs for at blive stemt hjem, for der er hverken dommerpanel, karakterer eller ��

På højskolen vil du opleve, at ��-��

��www.hojskolerne.dk

PRØV EN HØJSKOLE

i uge 17, 18 og 19

www.hojskolerne.dk/prøv

Documents

Tid til Højskole