Til Guds ære. Calvins liv og virke

Til Guds ære

Calv ins l iv og v i rke

Merete Nielsen

For laget AnisKøbenhavn 2014

Til Guds aere - Indhold.indb 3Til Guds aere - Indhold.indb 3 01-04-2014 16:29:5901-04-2014 16:29:59

Til Guds æreCalvins liv og virkeMerete Nielsen

© Forfatteren og Forlaget Anis, 2014

Bogen er sat med Garamond på Religionspædagogisk Center og trykt hos ScandinavianBook

ISBN-13: 978-87-7457-699-0

Omslag: Lena Rasmussen / RPCOmslagsbillede: Jean Calvin 1535, ukendt maler, Universitetsbiblioteket i GenèveBagside: Kirkerude i den reformerte kirke i Fredericia

Udgivet med støtte fra Die Evangelisch-reformierte Landeskirchei Leer, Evangelisch-reformierte Gemeinde Göttingen, Pastor NielsMøgelvangs Litteraturfond, Jens Nørregaards og Hal Kochs Mindefond,Den Reformerte Kirke i Fredericia samt Schweizerischer EvangelischerKirchenbund

Forlaget AnisFrederiksberg Allé 10DK-1820 Frederiksberg CTlf. 3324 9250 – fax 3325 0607www.anis.dk


Indhold

Forord ............................................................................................................. 7

Indledning ..................................................................................................... 9

a) Politisk baggrund for reformationen 10

b) Åndshistorisk baggrund: humanismen og reformationen 13

c) Zwingli – reformationen i Zürich 14

d) Til sammenligning: Reformationen i Danmark 16

I. Calvin: En vanskelig begyndelse (1509-1541) ................................ 21

1. Barndom og ungdom (1509-1536) 21

a) Institutio religionis christianae, en undervisning i den kristne religion, Basel 1536 25

2. Ophold i Genève og Strasbourg, 1536-1541 26

a) Martin Bucer ( 1491-1551), Calvins læremester 30

b) Davids salmer – Huguenotsalmerne 31

c) Calvin vender tilbage til Genève 32

II. Calvin bliver reformator (1541-1549) .............................................. 35

1. Kirken i Genève 1541-1549 35

a) Calvin opbygger en kirke 36

b) De fi re embeder i kirken 38

2. Calvins arbejdsindsats 42

3. Modstand i Genève mod Calvin 44

4. Protestanterne i Frankrig 45

III. Den reformerte kirke tager form (1549-1555) ............................. 49

1. Enighed om den reformerte nadverlære 51

a) Heinrich Bullinger (1504-1575), lederen af kirken i Zürich 52

2. Uenighed med lutheranerne i nadverlæren 54

3. Henrettelsen af Miguel Servet 57

4. Flygtninge fra England i Mary Tudors regeringstid (1553-1558) 59

5. Prædestinationslæren 62


IV. De sidste år (1555-1564) .................................................................... 65

1. Enighed i Genève 65

2. Calvin og Europa 66

a) Tyskland 66

b) Nederlandene 67

c) Skotland 68

d) England 70

e) Polen 71

f ) Ungarn og Transsylvanien (Rumænien) 73

g) Frankrig 74

g.1) Den reformerte kirke i Frankrig opbygges 75

g.2) Religionskrige i Frankrig 77

3. Akademiet 79

4. Vennerne 82

a) Guillaume Farel (1489-1565) 82

b) Pierre Viret (1511-1571) 84

c) Théodore de Bèze (1519-1605) 85

5. En smertens mand 87

6. Institutio religionis christianae – for sidste gang 89

7. Calvins død 93

V. Arven ....................................................................................................... 95

VI. Tekster af Calvin til studiebrug ...................................................... 99

1. Den franske trosbekendelse fra 1559 (Confessio gallicana) 99

2. Den reformerte kirkes opbygning 115

3. Om billedforbudet i den reformerte kirke (Anden Mosebog 20,4-6; Femte Mosebog 5,8-10) 118

4. Prædestinationslæren – læren om Guds evige udvælgelse 120

5. Om nadveren 122

Litteratur .................................................................................................... 125

Kronologi ....................................................................................................131


7

FORORD

Kong Christian V gav for mere end 300 år siden reformerte tilladelse til at komme til Danmark. Hans dronning, Charlotte Amalie, var prinsesse af Hessen-Kassel og beholdt sin reformerte tro også efter sit ægteskab med den daværende kronprins Christian. De reformerte fi k kongelige privile-gier, og siden 1689 har de fejret gudstjenester i den smukke kirkebygning i Gothersgade. Christian V’s søn, Frederik IV, inviterede i 1719 reformerte til at komme til Fredericia. I de følgende år fulgte fl ere opfordringer, og fra 1736 har de haft en kirke til deres gudstjenester.

De reformerte – det vil sige protestanter, der følger Johannes Calvins reformation – er således en del af Danmarks historie. Men der mangler en bog om Calvin på dansk, og det vil denne udgivelse gerne råde bod på. Jeg takker præsterne Sabine Hofmeister fra Den reformerte Menighed i Fredericia og Axel Bargheer fra Tysk Reformert Kirke i København for deres understøttelse, så vel som lic.theol. Rose-Marie Frost-Christensen, formand for consistoire i Fransk Reformert Kirke i København, presbyter Jytte Høstmark, formand for Tysk Reformert Kirkes presbyterium og cand.mag. Jan E. Janssen, historisk guide for Reformert Kirke i København, for forslag og rettelser. Ligeledes takker jeg forlæggeren, Henrik Brandt-Pedersen, som har stået mig bi med gode forslag og uendeligt tålmod.

Det er hensigten at give en fyldig præsentation af Calvin for danske læsere. Da der ikke fi ndes nogen dansk oversættelse af hans forfatterskab, vil talrige citater blive indføjet i teksten for at give ham selv lejlighed til at komme til orde, og for at vise, hvordan han tænkte og følte. Disse citater er oversat fra latinske eller franske originaltekster af forfatteren med hen-visning til, hvor de stammer fra. Desuden vil der blive præsenteret tekster af Calvin til studiebrug. Disse tekster er oversat fra originalsprogene af forfatteren.

Bortset fra at det vil blive angivet, hvor Calvin-citaterne stammer fra, vil denne bog ikke byde på fodnoter. Til gengæld vil der blive angivet kilder og foreslået litteratur til videre læsning. Calvins skrifter fi ndes i rækken Corpus Reformatorum. De citeres i forskningen som CO (= Calvini ope-ra) med bindets nummer og derefter spalten, hvor citatet i originalsproget fi ndes – yderligere oplysninger forefi ndes i litteraturlisten.


8

FORORD

Når der på de følgende sider tales om protestanter, menes dermed både lutheranere og reformerte. De franske reformerte kaldtes huguenotter i slutningen af 1500-tallet og i 1600-tallet. Derimod anvendes udtrykket calvinistisk eller calvinister ikke i denne bog, da dette oprindeligt var et skældsord, som Calvin bestemt ikke brød sig om – så lidt som Luther kunne lide, at hans tilhængere blev kaldt lutheranere. Det sidste udtryk har imidlertid vundet hævd, mens de reformerte stadig vægrer sig ved at blive kaldt calvinister.

Udsnit af Reformationsmuren i Genève (© Genève Tourisme).


9

INDLEDNING

I Genève byggede man i 1909, i anledning af 400-året for Johannes Cal-vins fødsel, et mindesmærke for reformationen. I mange tyske byer var der i løbet af 1800-tallet blevet opstillet statuer af Luther, og i Wittenberg blev det til et dobbeltmonument af reformatoren sammen med Melanchthon, men ellers fremstilledes Luther mest alene, ofte med Bibelen i hånden. I Genève byggede man en mur op ad den gamle byvold (se billeder side 8 og 11). Ved indgangen til pladsen foran denne blev forgængeres navne hug-get ind i to lave mure. Det drejede sig om Jan Hus, John Wyclif, Martin Luther og Huldrych Zwingli. Midt foran muren ser man fi re mænd, Guil-laume Farel, Calvins forgænger, Calvin selv, hans efterfølger Théodore de Bèze og Skotlands reformator, John Knox. Dermed antydes det, at Calvin var medlem af en gruppe, et team, omend han står et halvt skridt foran de andre, med en fi nger stukket ind i Bibelen. Hen langs muren ses basrelieffer med vigtige scener fra den reformerte kirkes historie. Dermed er Calvin fremstillet blandt sine kolleger og venner, og med følgerne af sit livsværk på begge sider.

Dette er da også det synspunkt, som vil blive anlagt i denne biografi af ham. Han levede som titlen antyder sit liv til Guds ære og Kristi riges fremgang, idet han følte sig kaldet af Gud til at genoprette – reformere – den sande kristne kirke. Han tilhørte den anden generation af reformato-rer, derfor vil hans forgængere blive omtalt, og han havde et utal af venner, bekendte og kontakter over hele Europa, derfor vil hans brevveksling blive citeret, ikke mindst, fordi hans breve viser en mand, der var sine venners ven, en beskeden, høfl ig og altid taktfuld korrespondent. Dette er måske ikke det gængse billede af Calvin, men læsningen af denne lille bog vil forhåbentlig hjælpe med til at få et par fordomme udryddet.


10

INDLEDNING

a) Politisk baggrund for reformationen

Calvins tidsalder, 1500-tallet, var en bevæget tid, og religionen spillede en stor rolle. I dette afsnit skal den politiske situation fremstilles, og i det næste afsnit skal de åndshistoriske forudsætninger for reformationen behandles.

Calvin levede i en tid, hvor Europa var opdelt i fl ere store stater, der ikke altid var nationalstater, men snarere omfattede mange folk og kul-turer. Den danske konge var f.eks. hertug af Slesvig og Holsten, konge af Norge – og dermed også Færøerne, Grønland og Island – og stod i spidsen for en union med Sverige og Finland. To konger var på den tid i færd med at opbygge, hvad der skulle blive til nationalstater, nemlig England og Frankrig. Men den største stat på kontinentet var Karl V’s rige: hans familie stammede fra Schweiz. Habsburgerne var ærkehertuger af Østrig og havde giftet sig ind i Spanien. Han selv var vokset op i Spanien og i en ung alder valgt til kejser af Det Hellige Romerske Rige, som omfattede Tyskland, Nederlandene, Böhmen og Norditalien. Dertil kom hans besid-delser i den nye verden.

De unge europæiske konger, Henrik VIII af England (regeringstid 1509-47), Frans I af Frankrig (regeringstid 1515-47) og kejser Karl V (re-geringstid 1519-56) lå i kappestrid og somme tider også i rigtig krig med hinanden. Desforuden havde de en fælles fjende, nemlig det Osmanniske Rige, som i 1453 havde erobret Byzans, det gamle østromerske riges ho-vedstad. Den tyrkiske fare optog naturligvis frem for alt Karl V, da Un-garn og Østrig lå direkte på tyrkernes vej mod vest.

Karl V fi k et uventet problem i den tyske del af sit rige: en universitets-professor ved et lille, nyt universitet i det fjerne Wittenberg skrev kritiske skrifter mod paven og den romerske kirkes lære. Desværre var en af de meget indfl ydelsesrige kurfyrster, som havde valgt Karl til kejser, grund-læggeren af dette universitet og han støttede sin oprørske professor, som da også viste sig at være et utroligt trækplaster for studerende fra hele Europa. Desuden havde kejseren heller ikke rigtig tid til at udrydde kætteriet i Tyskland, da han var optaget af krig, dels mod Frankrig, dels mod tyrker-ne, og i mellemtiden havde det lutherske kætteri mulighed for at udbrede sig. Flere og fl ere fyrster og byer indførte reformationen, og da kejseren endelig i 1530 på rigsdagen i Augsburg forsøgte at komme overens med de såkaldte protestanter, fremlagde disse Den Augsburgske Bekendelse,


11

INDLEDNING

som blev en fælles bekendelse for alle de lutherske kirker. Derefter fulgte en række forsøg dels på at forene alle protestanter i nord og syd, dels på at komme overens med den katolske kirke. Ingen af delene lykkedes rig-tigt. Men da kejseren i 1545 endelig kunne koncentrere sig om situatio-nen i Tyskland, var det egentlig for sent. Fra 1546 førte han krig mod de protestantiske byer og fyrster med det resultat, at han i 1547 sejrede og kunne pålægge protestanterne at genindføre katolske riter. Lutheranerne fi k kun lov til at beholde præsteægteskab og vinen i nadveren. Den over-enskomst, de indgik med kejseren blev kaldt interim (=foreløbig), fordi den kun skulle gælde indtil en endegyldig fred var sluttet. Den schmal-kaldiske krig med sine følger var yderst problematisk for protestanterne, og vi vil se, hvilke udslag den gav i Calvins liv og tænkning, og hvordan den desværre førte til uoverensstemmelser mellem lutherske og reformerte kirker. Selvom kejseren vandt krigen, kunne han ikke forhindre, at den nye lære udbredte sig i Tyskland og Schweiz og i sidste ende førte til et brud mellem den romerske og den protestantiske kirke. I Tyskland enedes man ved religionsfreden i Augsburg 1555 om at lade fyrstens religion be-stemme landets religiøse tilhørsforhold, men dette var kun en aftale mel-lem katolske og lutherske fyrster. Den reformerte kirke, som i de følgende

Reformationsmuren i Genève (© Genève Tourisme).


INDLEDNING

12

år udbredte sig over store dele af Europa, var ikke med i dette forlig og kom til at gå sine egne veje.

Én af disse veje gik til England. Henrik VIII var død i 1547 og blev fulgt på tronen af en mindreårig søn, Edward VI (1547-53). Hans for-mynder, Lord Protector Somerset, begyndte sammen med ærkebispen af Canterbury, Thomas Cranmer, at reformere den engelske kirke – Henrik VIII havde indsat sig selv som kirkens øverste leder, havde lukket klostre og indkasseret kirkegodset, men havde ikke prøvet på at ændre hverken katolsk teologi eller ritualer. Efter hans død begyndte Cranmer den teo-logiske reformation af England og forfattede The Book of Common Prayer, som stadig er grundlaget for den anglikanske kirkes liturgi. Mange tros-fl ygtninge kom til England efter kejserens sejr over protestanterne, og den engelske kirke fi k et tydeligt reformert præg. Dette varede til 1553, hvor Henrik VIII’s datter Mary Tudor (1553-58) besteg tronen efter Edwards død. Hun genindførte katolicismen i England, og da hun begyndte at brænde kættere, fl ygtede mange tilbage til kontinentet. Disse bevægelser af trosfl ygtninge virkede inspirerende på de steder, de kom til, og ligeså havde mange fl ygtninge, da de efter Marys død i 1558 vendte tilbage til England og Skotland, modtaget stærke impulser fra bl.a. Genève.

I Frankrig var Frans I i sine unge år villig til at støtte humanisterne og dermed også reformkatolikkerne. Da han imidlertid førte en stadig krig mod Karl V, havde han brug for pavens støtte, og ikke mindst derfor forfulgte han protestanterne, dog ikke altid lige konsekvent. Hans søn, Henrik II (1547-59), gjorde mere ud af kætterforfølgelserne, og mange protestanter fl ygtede fra Frankrig, bl.a. til Genève. Det, der somme tider kunne bremse de franske forfølgelser, var de evige krige med kejseren og kongens behov for at få landsknægte fra Schweiz og støtte fra de tyske lu-therske fyrster. Da Henrik uventet døde, blev han efterfulgt af sine unge sønner, den ene efter den anden. I denne tid med mindreårige konger fi k de store adelsfamilier mere magt og indfl ydelse, og da nogle af dem var stærkt katolske og andre mere eller mindre protestantiske, udbrød der re-ligionskrig i Frankrig, som varede med afbrydelser fra 1562 til Henrik IV trådte over til katolicismen i 1593.

Da Calvin etablerede sig som reformator i Genève, måtte han se, hvor-dan han kunne bringe kirken gennem disse vanskelige tider. Genève var en selvstændig by, men grænsede op til Frankrig, hvis konger blev mere og mere fanatisk katolske, som tiden skred frem. Hinsides Basel lå Det Tyske


125

1. DEN FRANSKE TROSBEKENDELSE FRA 1559 (CONFESSIO GALLICANA)

LITTERATUR

Litteraturen om Calvin er uoverskuelig. Jeg har anført de mest tilgængelige vær-ker, som er udkommet i de senere år. Der kan man fi nde henvisninger til videre læsning. Internettet giver også mange oplysninger, Wikipedia-artiklerne på tysk og engelsk er gode introduktioner, også til litteratur. Specielt i Calvin-året 2009 er der udkommet meget.

www.reformiert-info.de

www.museeprotestant.org/

Den store danske Encyklopædi. www.denstoredanske.dk

Calvinismus, Die Reformierten in Deutschland und Europa, Eine Ausstellung des Deutschen Historischen Museums Berlin und der Johannes a Lasco-Biblio-thek Emden, Dresden 2009.

Calvin, kildeskrifter:

Ioannis Calvini opera qui supersunt omnia, 59 bind i Corpus Reformatorum, Braunschweig 1863-1900 (I det følgende citeret som CO. CO I = CR 29).

Busch/Freudenberg/Heron/Link/Opitz/Saxer/Scholl, udg.: Calvin Studienausga-be, Neukirchen 1994-. (Originaltekster i udvalg m. tysk oversættelse, citeret som: CStA).

Calvin, Johannes: Unterricht in der christlichen Religion – Institutio religionis chri-stianae, nach der letzten Ausgabe von 1559 übersetzt und bearbeitet von Otto Weber, im Auftrag des Reformierten Bundes bearbeitet und neu herausgege-ben von Matthias Freudenberg, Neukirchen-Vluyn 2009.

Barth, P. & Niesel, W., udg.: Ioannis Calvini Opera Selecta, I-V, München 1926-62.


LITTERATUR

126

Schwarz, Rudolf: Johannes Calvins Lebenswerk in seinen Briefen. Eine Auswahl von Briefen Calvins in deutscher Übersetzung, I-II, Tübingen 1909 (nyere udgaver er trykt i Neukirchen-Vluyn).

Andre kildeskrifter:

Bèze, Théodore de: Histoire ecclésiastique des églises reformées au royaume de France, Antwerpen 1580, genoptrykt: G.Baum & Ed. Cunitz, I-III, Paris 1883-89.

Bèze, Théodore de: Du droit des magistrats, Introd., éd. et notes par R.M.Kingdon, Genève 1970.

Crespin, Jean: Histoire des Martyrs, perscvtez et mis à mort pour la vérité de l’évan-gile, I-XII, Genève 1597.

Luther, D. Martin: Werke, Kritische Gesamtausgabe, Weimar 1883ff (citeret som WA).

Melanchthon, Philipp: Loci Communes 1521, Lateinisch-Deutsch, Gütersloh 1997.

Georg Plasger/Matthias Freudenberg: Reformierte Bekenntnisschriften, Göttingen 2005.

E. Busch/H.Faulenberg: Reformierte Bekenntnisschriften, 1/1 ff, Neukirchen-Vluyn 2002-.

Heidelberger Katekismus, Revidierte Ausgabe 1997, Neukirchen-Vluyn 2001.

Om Calvin, sekundærlitteratur:

Busch, Eberhard: Gotteserkenntnis und Menschenerkenntnis. Einsichten in die Theo-logie Johannes Calvins, Zürich 2005.

Busch, Eberhard: Eine Spur von Gottes Hand und Fuß, Worte von Johannes Calvin, Göttingen 2008.

Cottret, Bernard: Calvin, eine Biographie, Stuttgart 1998.

Freudenberg, Matthias & Plasger, Georg: Calvin Lesebuch, Neukirchen-Vluyn 2008.

George, Timothy, udg.: John Calvin & the Church, A Prism of Reform, Louisville, Ky. 1990.

Mcgrath, Alister E.: A Life of John Calvin, Oxford UK & Cambridge USA 1993.

McKim, Donald K.: The Cambridge Companion to John Calvin, i: The Cambridge Companions to Religion, Cambridge 2004.

Opitz, Peter: Leben und Werk Johannes Calvins, Göttingen 2009.

Parker, T.H.L.: John Calvin, London 1975.


127

LITTERATUR

Plasger, Georg: Johannes Calvins Theologie – Eine Einführung, Göttingen 2008.

Potter, G.R. & Greengrass, M.: John Calvin, Documents of Modern History, New York 1983.

Rohloff, Reiner: Calvin kennen lernen, Göttingen 2009.

Schmidt, Jörg udg.: “Du sollst dir kein Bildnis machen”, Von der Weisheit des Bilder-verbotes, Wuppertal 2002.

Selderhuis, Herman J.: Calvin Handbuch, Tübingen 2008, engelsk udgave: Grand Rapids, Mich. 2008.

Strohm, Christoph: Johannes Calvin, Leben und Werk des Reformators, München 2009.

Wendel, François: Calvin, Ursprung und Entwicklung seiner Theologie, Neukir-chen/Vluyn 1968.

Desuden kan denne serie, som strækker sig over mange år, anbefales:

The papers of the International Congress on Calvin Research.

Generelt om Europa:

Mørk, Søren, udg. : Det Europæiske Hus, spec. bind 3 og 4, København 1991.

Davies, Norman: Europe, a History, Oxford, New York 1996.

MacCulloch, Diarmaid: The Reformation – Europe’s House Divided, 1492-1700, Penguin 2003.

Om dansk kirkehistorie:

Kilder:

Rørdam, H.Fr.: Malmøbogen af Peder Laurenssen, København 1868.

Rørdam, H.Fr.: Skrifter fra Reformationstiden, København 1885-90.

Sekundærlitteratur:

Politikens Danmarkshistorie, Bd. 5 og 6, København 1963.

Wittendorff, Alex: På Guds og herskabs nåde, 1500-1600, Gyldendal og Politikens danmarkshistorie, Bd. 7, København 1989.

Schwarz Lausten, Martin: Reformationen i Danmark, 3. udg. med noter, Køben-havn: Anis 2011.


LITTERATUR

128

Schwarz Lausten, Martin: Christian d. 3. og kirken (1537-1559), Studier i den danske reformationskirke I, Akademisk Forlag 1987.

Schwarz Lausten, Martin: Biskop Peder Palladius og kirken (1537-1560), Studier i den danske reformationskirke II, Akademisk Forlag 1987.

Schwarz Lausten, Martin: Johann Bugenhagen, Luthersk reformator i Tyskland og Danmark, København: Anis 2011.

Schwarz Lausten, Martin: Niels Hemmingsen, Storhed og Fald, København: Anis 2013.

Om Leuenberg Konkordien:

Kyndal, Erik: Leuenberg Konkordien og kirkefællesskabet af reformatoriske kirker i Europa, København 2005.

Om Frankrig:

Davis, Natalie Zemon: Society and Culture in early modern France: eight essays, Stanford, Ca. 1975.

Elwood, Christopher: The Body Broken, the Calvinist Doctrine of the Eucharist and the Symbolization of Power in Sixteenth-Century France, Oxford, New York 1999.

Greengrass, Mark: The French Reformation, Oxford 1987.

Salmon, J.H.M.: Society in Crisis: France in the Sixteenth Century, London 1975, 1980.

Om salmerne:

Merete Nielsen: Theologie als Erzählung – erzählte Theologie: Das Heptameron, re-ligiöse Aspekte in den Novellen der Marguerite d’Angoulême, Königin von Na-varra, i http://www.reformiert-info.de.

Om Genève:

Kingdon, R.M.: Geneva and the Coming of the Wars of Religion in France, Genève 1956.

Kingdon, R.M.: Adultery and Divorce in Calvin’s Geneva, Cambridge, Mass. 1995.

Kingdon, R.M. & Witte, John: Sex, Marriage, and Family in John Calvin’s Geneva, Grand Rapids, Mich. 2005.

Kingdon, Robert M.: Eine neue Sicht Calvins und der “Kirchenzucht” im Lichte der Protokolle des Genfer Konsistoriums, i: http://www.reformiert-info.de.


129

LITTERATUR

Kingdon, Robert M.: Social Control and Political Control in Calvin’s Geneva, i: ARG Sonderband: Die Reformation in Deutschland und Europa, Gütersloh 1993.

Köhler, Walther: Zürcher Ehegericht und Genfer Konsistorium, I-II, Leipzig 1942.

Naphy, William G.: Calvin and the consolidation of the Genevan Reformation, Manchester & New York 1994.

Om Philipp Melanchthon:

Schwarz Lausten, Martin: Philipp Melanchthon, Humanist og luthersk reformator i Tyskland og Danmark, København: Anis 2010.

Om Martin Bucer:

Greschat, Martin: Martin Bucer, Ein Reformator und seine Zeit, München 1990.

Nielsen, Merete: “Kinder, Küche und Kirche“, Pfarrfrauen der Reformationszeit in Süddeutschland und der Schweiz, i: Katharina von Bora, die Lutherin, Aufsätze anläßlich ihres 500. Geburtstages hrsg. von Martin Treu, Wittenberg 1999.

Om Jean Calvin og Schweiz:

Opitz, Peter, udg.: Calvin im Kontext der Schweizer Reformation, Historische und theologische Beiträge zur Calvinforschung, Zürich 2003.

Om Zwingli:

Gäbler, Ulrich: Huldrych Zwingli, Eine Einführung in sein Leben und sein Werk, 3. udg. v. Martin Sallmann, Zürich 2004.

Potter, George R.: Zwingli, Cambridge 1976 (på engelsk).

Om Bullinger:

Campi, Emidio & Opitz, Peter, udg.: Heinrich Bullinger – Life, Thought, Infl uence, Zürich 2007.

Om Johannes a Lasco:

Strohm, Christoph, udg.: Johannes a Lasco (1499-1560); polnischer Baron, Huma-nist und europäischer Reformator, Tübingen 2000.


LITTERATUR

130

Om Guillaume Farel:

Barthel, Pierre & Scheurer, Rémy: Actes du colloque Guillaume Farel, I-II, Genève 1983.

Om de reformerte i Europa:

Benedict, Philip ed.: Reformation, Revolt and the Civil War in France and the Netherlands 1555-1585, Amsterdam 1999.

Benedict, Philip: Christ’s Churches Purely Reformed, A Social History of Calvinism, New Haven & London 2002.

Oberman, Heiko A.: The Two Reformations, the Journey from the Last Days to the New World, New Haven 2008.

Prestwich, Minna, ed.: International Calvinism 1541-1715, Oxford 1985.

Om Max Weber:

Nielsen, Merete: Et jævnt og muntert virksomt liv på jord – om den reformatoriske kaldstanke og hvad der blev af den, i: Herrens Mark, Åndshistoriske vinkler på religion og politik, Nr. 3, 2009: Arbejde & marked – når religion møder forretning.

Bruun, Hans Henrik: “Weber-tesen” – berømt, misforstået og rig på perspektiver, i: Herrens Mark Nr. 3, 2009.
