20 14 Kristeligt Forbund for Studerende

Pludseligt på Påskelejr » 6

KFSiværksætter 2.0 » 7

Åbner op for +30 medlemskab » 8

Her er det nye hold » 8

Tema: Rigdom

Løssalg : 25 ,-

herstår

duLeder

6 89 12

1914

17

Generalens

Bøger

Medier 30

Penge kan gøre dig lykkelig!

TEMA:RigdomKFS'eren

3125 27

22

Netværk om åbent

bibelstudie

5.397.7445.215.329

5.362.261

3.358.554 3.348.574 3.391.798

972.194 983,6341.116.363

636.862 623.489 627.344

0

1.000.000

2.000.000

3.000.000

4.000.000

5.000.000

6.000.000

2011 2012 2013

Indsamlede gaverGavebrevFastgiverAndre gaver

En tro der er guld værd

Nøjsomhedens nøgle

Konstruktiv modkultur //

Forvalterskabets balance

!

For nylig var jeg i biografen for at se den nye film om Noah. Det var

på mange måder en anderledes oplevelse. Der er meget i filmen,

som er skævt og sine steder direkte ubibelsk. Alligevel er der en

enkelt scene i filmen, som har brændt sig fast, og som jeg stadigvæk

udfordres af. Arken er bygget færdig, og Noah har sammen med sin

familie søgt tilflugt i den, fordi regnen er begyndt at falde. Som de

sidder i arken, kan de høre folks desperate skrig udenfor, og Noah

spørges, om de ikke kan gøre noget. Om de ikke kan hjælpe og redde

dem. Men Noah afviser det med sætningen om, at det er for sent nu.

Der er ikke mere at gøre.

For mig har denne sekvens betydet et fornyet fokus på mission.

For endnu er det ikke for sent at drive mission. Vi har stadigvæk i

dag mulighed for at række mennesker evangeliet, så de forvandles

af det og bliver til efterfølgere af Jesus. Derfor har vi også oprustet

vores medarbejderstab i næste skoleår, hvor vi igen ansætter tre vo-

lontører frem for de to, der i en årrække har været normalen.

Når vi i bestyrelsen har turdet tage dette skridt, så skyldes det et

ønske om at investere der, hvor vi ser størst mulighed for udbytte.

Det er vores erfaring, at volontørerne – som sekretærernes forlæn-

gede arm – er med til at støtte og videreudvikle en KFS-identitet hos

de studerende, som gør dem fokuserede på at kende Jesus og gøre

ham kendt blandt deres studiekammerater.

At tage et sådan skridt er i sagens natur ikke omkostningsfrit. Det

koster, for den gode vilje gør det ikke alene. Derfor har vi i KFS også

fortsat brug for at mærke vores baglands økonomiske opbakning til

vores arbejde.

En af de glædelige ting, jeg personligt har taget med mig hjem

fra årets påskelejr, er bevidstheden om, at der i disse år vokser nye

ungdomsårgange frem, som har fået et fornyet fokus på mission så-

vel globalt som lokalt. Mange tog således deres ikke kristne venner

med på lejren, og flere har det som en prioritet at tænke på interna-

tional mission som en realistisk mulighed for dem efter studierne.

Det er denne udvikling vi gennem ansættelsen af en tre volon-

tør ønsker at støtte og udbygge, og som vi har brug for hjælp til at

komme økonomisk i mål med. Fordi evangeliets sag har hast, og det

stadigvæk ikke er for sent at drive mission.

UdgiverKristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: kfs@kfs.dkTIL TRO: tiltro@kfs.dkGiro: 405-4954

AbonnementDet koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS.Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk

RedaktionenStudentersekretær Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør)Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør)Stud.theol Mikkel Haahr AndersenLærerstuderende Daniel SundgaardStud.theol Nicolai Woller JensenStud.theol Filip Friis JakobsenStud.scient.soc. Mathilde MølgaardStud.mag. i retorik Ida Esmarch PedersenStud.psych Anna StaalSygeplejestuderende Rasmus Dysager

LayoutPernille Leth Petersen

TrykØko-Tryk

ISSN1395-9786

Hjemmesidewww.tiltro.dk

DesignMartin Luckmann & Klaus Juul Jensen

AnnoncerKontakt KFS på tlf. 35438282 eller kfs@kfs.dk

Endnu ikke for sent

LederAf Peter Rask,

formand for KFS, vonrask@fibermail.dk

4 TIL TRO · # 3 · 2014 · nyheder

Opmuntrende fokus på korset

Af Tobias Børgaard

Læs interviewet af Femi Adeleye, som var en af talerne på Påskelejr, hvor han fortæller om sin oplevelse af Danmark og danske studerende.

Taler på Påskelejr 2014 Femi Adeleye har

i mange år arbejdet for den verdensom-

spændende studenterbevægelse IFES, men

stoppede sidste år for at arbejde for World

Vision Ghana, en verdensomspændende,

kristen nødhjælpsorganisation.

Hvad ser du som specielle karaktertræk for den

danske studenterbevægelse?

Jeg er opmuntret ved at se et fokus på

korset, som noget der er for alle. Ved alle

aftensamlingerne er der blevet fokuseret

på korset. Jeg har ikke hørt nok om korset

på mine rejser for nyligt. Jeg ved, at det

er Påske, men jeg har været steder, hvor

det var Påske, og jeg hørte stadig intet om

korset. I mange dele af verdenen er korset

et skammens symbol. Folk siger, at andre

ville kommentere på, at Jesus døde. Jeg tror,

at korset er et vigtigt fokus og ikke noget at

skamme sig over.

Kan du nævne én udfordring kristne stude-

rende i Danmark står over for?

Ved det seminar jeg lige har holdt, kunne

jeg fornemme, at der er stort gruppepres

for at bevæge sig opad i samfundet. Den

materielle kulturs indflydelse på at spare

penge op, på at have det bedste. Jeg for-

nemmer, at mange studerende lever under

dette pres, ligesom i andre europæiske

sammenhænge jeg har været i. Folk virker

til at bekymre sig meget om deres fremtid.

Afrikanske studerende står også over for

udfordringer, men de har tillid til, at Gud vil

give dem, hvad de har brug for i stedet for

at arbejde hårdt for at spare nok penge op

til at kunne klare sig. Der er ikke noget galt

i at gå meget op i sit studie, for hvis du gør

det, kan du bære evangeliet stærkere. Vi

er nødt til at opmuntre studerende til at stu-

dere meget, fordi mens de studerer vidner

de om Gud.

Hvilke styrker ser du i kristne i Danmark?

Styrken i enhver bevægelse er kontinuitet

og gode overgange. Den første aften, da

folk blev spurgt om, hvor mange gange de

havde været med, havde folk været med

fire gange, fem gange, flere endda. Det

viser engagement, og dette engagement

er styrken i bevægelsen. En anden ting

er dedikationen til at nå ud på et interna-

tionalt plan. I sender grupper af sted til

Montenegro, Israel og så videre. Det er et

tegn på en sund bevægelse, fordi Danmark

eksisterer ikke alene i verden. Gud ønsker at

fordele og række de gaver, han har givet jer

til andre folk.

Hvad er de vigtigste pointer, du ønsker, de stu-

derende skal tage med sig fra dine bibeltimer?

Essetielt, grunden til Jesu kors, at vi ikke

kan frelse os selv. Vi er faldet, et fald der

omfavner hele menneskeheden. Intet

andet kunne frelse, loven kunne ikke. Den

blev nødt til at tage Kristus. Vi bliver ikke

retfærdiggjort gennem civilisering, men

kun gennem nåden. Essensen, at Guds nåde

kommer til os gennem Jesu offer på korset.

FIND HELE INTERVIEWET PÅ KFS.DK

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 5nyheder · 2014 · # 3 · TIL TRO 5

Vi kan lære meget af hinanden!

Af Dinna Bjerrum Swartz

Efter næsten to uger i Danmark har to israelske studerende mødt mange danskere, og de slår fast, at danskerne er varme under den kolde indpakning. Danmark er ikke som Mel-lemøsten, og derfor kan vi lære meget af hinanden.

”I bund og grund er vi jo alle én nation, vi er

alle kristne brødre og søstre,” understreger

Neeman Melamed.

Han er jødisk studerende i Jerusalem.

Bshara Sakass er israelsk araber og studerer

i Tel Aviv. Israelsmissionen har inviteret

dem til Danmark for at møde danske,

kristne studerende og opleve, hvordan KFS

fungerer i Danmark.

Frimodighed og rødderBshara og Neeman er enige om, at danskere

og israelere har meget at lære af hinanden.

For eksempel mener Bshara, at kristne i

Israel tør tale mere åbent om tro med deres

studiekammerater. Han håber, at danskere

kan lære samme frimodighed.

Som studerende på Hebrew University i

Jerusalem fortæller Neeman:

”Når jeg fortæller andre studerende, at

jeg tror, at Jesus er den eneste vej til sand-

heden, synes de, at jeg er snæversynet. Jeg

tror, at det er meget som på universiteterne

i Danmark.”

Gensidig inspiration på Påskelejr”Vi har lært meget om, hvordan man orga-

niserer en stor lejr som Påskelejr. Danskere

overholder tiderne, og det er godt. Gud

elsker orden,” siger Neeman med et smil.

Vil du gerne opleve FCSI og møde studerende i

Israel? Bliv volontør i Israel med Israelsmissionen

og få FCSI, jødisk og arabisk kultur og Bibelens

geografi under huden. Læs mere på ung.israel.dk.

Netværk om åbent bibelstudieAf Hanne Terp Legarth, lærer på KFS’ Ledertræningscenter

og konsulent for åbne bibelstudiegrupper i KFS, hanne@kfs.dk

På Påskelejr mødtes ledere af åbne bibel-

studiegrupper og andre interesserede til en

netværkssamling, hvor vi delte gode histo-

rier og udfordringer fra vores åbne bibelstu-

diegrupper. Det var et meget opmuntrende

møde, hvor det blev tydeligt, at der er en

del åbne bibelstudiegrupper i gang rundt

omkring i landet, og der er flere på vej.

Uncover-materialet er snart kørt igen-

nem i flere grupper, men deltagerne vil

gerne blive ved med at mødes, så det er en

positiv udfordring at finde nyt materiale

og nye måder at gøre det på. Her håber vi

at kunne hjælpe hinanden med materiale

og inspiration i netværket. Vi har lavet en

mailliste, som skal bruges til at dele gode

historier, bedeemner og inspiration.

Der kan være masser af udfordringer

forbundet med at opstarte og lede en åben

bibelstudiegruppe, og der kommer både op-

ture og nedture, som vi har brug for støtte

ind i. Alligevel var det ikke udfordringerne,

der fyldte mest ved samlingen, men snarere

en undren over, hvordan Gud virker og bru-

ger noget så almindeligt som en bibeltekst

og nogle gode relationer.

Der er folk, som kommer til tro, og der

er folk, som giver udtryk for nye opdagelser

om, hvem Jesus er. Noget af det, som stod

tydeligt for mig efter samlingen var, at Jesus

er dybt relevant i vores nutidige refleksio-

ner og udfordringer, lige meget om vi har

kendt ham længe eller først lige er begyndt

at opdage ham. Der er så meget på spil og

så meget vigtigt at hente i Bibelens tekster

om Jesus, at vi ikke må snyde os selv for at

udforske det sammen med vores venner.

Hvis flere ledere af åbne bibelstudiegrup-

per gerne vil med på mail-listen, er I velkomne

til at sende mig en mail på hanne@kfs.dk.

Bshara nikker med og tilføjer:

”Men måske kan I lære at bruge mere

tid på bøn og bibellæsning. Det renser hjer-

tet og styrker forholdet til Gud.”

Israelske studerende:

TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder66 TIL TRO · # 3 · 2014 · nyheder

Pludseligt på PåskelejrAdam Vesterager kendte ikke noget til hverken KFS eller påskelejr, da han tog på arbejde lørdag morgen. Men nogle inviterede ham med, og han meldte sig til hele lejren.

Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder, jens@kfs.dk

Det er ikke alle, der har meldt sig til Påske-

lejr i god tid. I Adam Vesteragers tilfælde

kendte han overhovedet ikke til Påskelejr

eller KFS tyve minutter før, han havde meldt

sig til hele lejren. Læs hans beretning her.

Adam havde fredag taget sin Bibel med i

tasken, for at læse i den ved søen i Skander-

borg. Han har aldrig gjort noget lignende,

og det endte med, at han aldrig gjorde det.

Dagen efter tog han på arbejde stadig med

sin Bibel i tasken, og på vej hjem møder

han en ung mand komme gående med

tasker, der smiler og siger hej. Adam bliver

overrasket og glad og hilser igen. Lidt efter

møder han nogle flere unge mennesker

med tasker. Han undrer sig over, hvor de

er på vej hen, så han spørger dem, hvad de

skal. De fortæller, at de skal på en kristen

lejr og spørger, om han vil med.

Mødte åbenhed og imødekom-menhed”Det første, jeg har lyst til at sige, er nej, jeg

skal hjem og lave lektier. Og så er det sådan,

at jeg har min bibel i min taske – og det har

jeg normalt aldrig! Og så tænker jeg: det

er det, der skal ske. Så han spørger mig, og

jeg siger jo… Ja, lad os gøre det. Og så tyve

minutter senere har jeg armbånd på og er

sammen med nogle rigtigt dejlige menne-

sker,” forklarer Adam, der læser HF på den

skole, hvor Påskelejr foregår, og supplerer:

Adam kommer ikke fast i nogen kirke og

har ikke unge kristne i sin omgangskreds.

Han har dog været nogle gange i folkekir-

ken i Skanderborg og har været i Randers i

frikirken Skywalk.

”Men jeg går der ikke fast,” fortæller

han og fortsætter

”Jeg har ikke en omgangskreds af unge,

der er kristne. Hvilket, jeg virkeligt kan

mærke på den her lejr, gør en forskel – at

jeg har nogle, jeg kan dele det med. Det har

åbnet lidt op til, at der er en, der vil hjælpe

mig med at se, om der er en omgangskreds

her i Skanderborg. Og det vil jeg helt sikkert

med i, fordi jeg har haft en god oplevelse af

det her.”

Rørt til tårerEr der nogle ting du har lært om Gud i løbet

af lejren?

”Man har jo altid hørt, at Jesus, han er

korsfæstet. Men det gik virkeligt op for mig

i går, at han døde jo på korset for mig, og at

jeg ikke bare kan tage den straf. Når Jesus

spørger, om han må tage straffen for mig,

at jeg ikke kan sige nej, fordi så stor er jeg

ikke. Det er virkelig gået op for mig. Jeg har

fundet ud af, at det ikke er et lige forhold

mellem mig og Gud,” siger han, men næv-

ner også, at det har sat nogle nye spørgsmål

i gang, som han er ved at undersøge.

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 7nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 7nyheder · 2014 · # 3 · TIL TRO 7

Fra august 2014 starter en ny målsætningsperiode i KFS. Navnet er stadig KFSiværksætter, men det dækker nu over en række ressourcer, som KFS fra 2014-2017 løbende vil udvikle.

2013: Markant stigning i gaver

Af Lars Bjerregaard Pedersen, sekretariatsleder, lars@kfs.dk

Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder, jens@kfs.dk

Generelt er bidragene steget i 2013 – og især fastgiverindtægter. I 2014 vil vi slå et slag for procentgavebreve.

Et underskud på 76.812 kroner betragter

vi som tilfredsstillende i lyset af, at vi har

udvidet vores medarbejderstab med to nye

ansatte: en fundraiser og en dialogsekretær.

På grund af nyansættelserne spurgte vi

frimodigt om opbakning til arbejdet med de

dialogevents og eventuger, der er et resultat

af oprustningen på sekretærfronten.

Samlet set er der i 2013 kommet 247 nye

givere, og det er altså ud af 1713 personer,

der støttede KFS i 2013. Det bekræfter, at

den modige beslutning har mødt tilslutning.

Kurven blev i 2013 er knækket, og ga-

verne er steget markant sammenlignet med

2012. Det illustrerer grafen over de forskel-

lige gavetypers totalbeløb i de seneste tre år

herunder:

I sidste nummer af Til Tro kunne vi berette,

at KFS’ målsætning om at udruste 200

KFSiværksættere blev lukket ned før tid.

Nu kan vi præsentere den nye målsætning,

som bygger på samme vision, nemlig at

se studerende som er grebet af Bibelen og

som derigennem engagerer sig i studiever-

denen.

Det der er nyt er den måde, vi måler

udviklingen på. I stedet for antallet af stu-

derende som har gennemført forløbet vil vi

nu måle på de studerendes aktiviteter.

Vi stræber efter, at perioden 2014-17

vil byde på større og større engagement i

studieverdenen. Det vil sige, at hvert af de

tre år byder på flere events og flere fælles-

skaber blandt studerende.

Konkret betyder det, at vi vil måle på

fire ting:

1. Studiestedsgrupper og kontaktperso-

ner - herunder aktive KFS’ere

2. Grupper hvor studerende læser i Bi-

belen sammen med deres medstuderende

– fx Uncover

3. Dialogarrangementer, hvor den

kristne tros sandhed og relevans tydeliggø-

res i studieverdenen

4. Aktiviteter som nedbryder fordomme

og udvider perspektivet ved at mødes på

tværs af kultur, religion og livssyn.

Vi vil målrette vores arbejde så vi på

disse fire områder ser vækst i antal fra år til

år. En central del af det arbejde består i at

give relevante ressourcer til de studerende,

når de har brug for det. Denne ressource

som helhed er det, vi nu kalder KFSiværk-

sætter.

Følg med og bed med ved at til-melde dig KFS’ Forbøns- og Nyhedsmail via formularen på www.kfs.dk

Især fastgiver-

ordningerne er

steget, da mange

af de nye givere

vælger denne ga-

veform. Men den

overvejende del

af gaverne består

af gavebreve.

Vi vil relan-

cere en gammel

KFS-givervision

og spørge aktive studerende om at overveje

et procentgavebrev, mens de studerer og

beholde det, når de er færdiguddannede.

Dermed vil vi sikre, at vi også om fem-ti år

kan arbejde for frimodighed og rodfæstelse

5.397.7445.215.329

5.362.261

3.358.554 3.348.574 3.391.798

972.194 983,6341.116.363

636.862 623.489 627.344

0

1.000.000

2.000.000

3.000.000

4.000.000

5.000.000

6.000.000

2011 2012 2013

Indsamlede gaverGavebrevFastgiverAndre gaver

blandt kristne studerende – kort at kende

Jesus og gøre ham kendt.

Læs flere detaljer fra årsrapporten på

hjemmesiden, hvor den samlede årsrapport

også kan læses.

2.0

TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder88 TIL TRO · # 3 · 2014 · nyheder

Den verdensomspændende bevægelse Lausanne har i år fejret sit 40 års jubilæum. Gym-nasiesekretær Lisa Rom Boye var med i planlægningen og skriver her om konferencen.

I maj måned fejrede Lausannebevægelsen

sit 40 års jubilæum i Schweiz tæt på byen

Lausanne, hvor det hele startede. Lausanne-

bevægelsen blev startet af den amerikanske

evangelist Billy Graham og har gennem 40

år arbejdet på at kalde ”The Whole Church,

to take the Whole gospel to the Whole

World.” Altså at kalde kirken sammen til

mission. Jubilæet blev fejret med schweizi-

ske ost, udsigt over Genevesøen, en lokal

jodle-gruppe, og jeg var så heldig at få lov

til at være med.

Jeg var så privilegeret at være i table

group med en ung kinesisk kvinde, der var

vokset op i en kommunistisk familie, og en

amerikansk mand, der var vokset op i en

jødisk familie og som ung kommet til tro på

Jesus. Det er fantastisk at møde sådan nogle

mennesker, høre deres historier og deres

tanker om Jesus som vejen, sandheden og

livet ved bibelstudiet om morgenen. Det

er så godt at få lov til at opleve, at Jesus er

sandheden i hele verden, og at vi er en lille

del af hans store kirke her på jorden.

En aften fik vi lov til at bede for situatio-

nen i Ukraine og Rusland. Der var deltagere

fra begge lande, og vi blev mindet om, at

der er kristne på begge sider af konflikten,

Lisa til Lausanne-jubilæumAf Lisa Rom Boye, gymnasiesekretær i Øst

+30 medlemskabFremover kan både studerende og færdiguddannede melde sig ind i KFS.

Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder, jens@kfs.dk

Da KFS sidste år blev medlemsorganisatio-

nen, var der mange af KFS’ færdiguddan-

nede støtter, som spurgte, om de ikke også

kunne få lov til at blive medlemmer. I første

omgang var det dog først muligt for stude-

rende under 30 år.

Den begrænsning fjerner KFS nu.

Som et led i en demokratisering åbner

KFS op for, at ny- og færdiguddannede kan

blive medlem af KFS. Mange føler stadig

medansvar for bevægelsen, som har eksi-

steret i snart 60 år, selvom det nu er deres

børn, de sender på Påskelejr.

Som medlem har man stemmeret på

KFS’ generalforsamling, hvor alle bestyrel-

sesmedlemmer vælges. Tidligere var det

kun studenterrepræsentanterne, der udgør

cirka halvdelen af bestyrelsen, som skulle

vælges.

Der er flere begrundelser for at gen-

nemføre disse ændringer. Bestyrelsen tager

demokratisering op, fordi KFS går ind for

åbenhed og demokrati i organisationen,

og fordi det giver fortsat mulighed for at

modtage tilskud af tips- og lottomidlerne,

en pulje som fordeles af Dansk Ungdoms

Fællesråd, DUF. Det tilskud ville vi ellers

miste retten til.

Ændringerne betyder ikke noget i for-

hold til KFS’ arbejdsområde, som fortsat er

studieverdenen.

Følg med i Til Tro, på hjemmesiden og

Facebook for at se, hvornår det bliver tek-

nisk muligt at melde sig ind.

og at vi som kristne har vores borgerskab i

himmelen, og det må komme før alt andet.

En russer og en ukrainer på scenen under bøn for

situationen i Ukraine.

nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 9nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 9nyheder · 2014 · # 3 · TIL TRO 9

Bed for verden FCSI Israel fokuserer på evangelisation.

Lokale kristne giver træning inden for om-

råder som fx at starte samtaler, overvinde

frygt og invitere mennesker i bibelstudie-

grupper. Det arabiske seminar blev holdt

16. maj, og det hebræiske finder sted den

14. juni. Bed om, at disse events må være

effektive i forhold til at hjælpe studerende

til at dele deres kærlighed til Kristus med

dem, der er omkring dem.

FES Singapore organiserer sammen med

Asian Journeys Ltd, ”Green Desert Project

2014”, som er et klimauddannelses og

-forvalterskabsprojekt. 20 studerende bliver

sendt til Kina fra 16.-27. juni. Bed om, at det

må være en tid med vækst i deltagernes liv

og en velsignelse for de mennesker hvis liv,

de berører.

Fra 19.-23. juli afholder GBU i Spanien

trænings- og missionseventen Discovering

Jesus in Isaiah. I forlængelse heraf (23.-29.

juli) afholder de deres nationale konference

med temaet Uncover. Bed om, at de gen-

nem begge disse events må lære, hvordan

de kan leve og dele deres tro autentisk i

universitetsverdenen.

UESI Indien afholder en træningskonfe-

rence for studerende og nyuddannede fra

17.-31- juli. Bed om, at unge ledere gennem

denne lejr bliver opmuntret og udrustet

til at motivere andre studerende. Bed om,

at uddannede må se mere klart, hvordan

de kan være trofaste disciple af Kristus i

arbejdslivet.

Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder, jens@kfs.dk

Her er det nye holdLTC byder næste år velkommen til endnu en flok elever, der kommer til at prøve kræfter med alt fra Det Gamle Testamente til gruppebesøg.

Den 9. maj sendte LTC tolv elever af sted

efter ni måneders ophold på højskolen.

De havde i løbet af året være rundt i hele

landet – samt tre uger i Israel – og trukket

sig tilbage til Ødsted for at blive fyldt på og

lære en masse om Gud, sig selv og andre

mennesker.

En lignende rejse begynder tolv nye

elever på den 3. august. De kan i første

omgang se frem til et basisophold, som

byder på skolebesøg, religionsundervisning

på ungdomsuddannelser, ledertræning,

teamsamarbejde og konflikthåndtering i

teori og praksis, lejr-opgaver, apologetik og

en masse andre ting.

”Vi glæder os meget til at lære det

nye hold at kende. De mange spændende

ansøgninger har givet et lille kendskab til

en gruppe mennesker, som vi fremover skal

følge tæt i en – for mange af dem – vigtig

periode i deres liv,” fortæller forstander

Jakob Skovgård Højlund.

Det nye hold er:Amalie Munk, Greve

Anders Nexgaard Keseler, Skjern

Danielle Proudfoot, Solrød Strand

Isabella Videslet, Hasle

Kathrine Kjær Schmidt, Ribe

Martin Vase, Aarhus

Mathias Schultz Laursen, Lindved

Mie Frederikke Bauer, København

Ole Kjærgaard Madsen, Hedensted

Rikke Bendix Hansen, Rødekro

Troels Nymann Eriksen, Hillerød

KFS’erenKFS’tival i Skive

TIL TRO · # 3 · 2014 · KFS’eren10

Læs hvad KFS-gruppen på Skive Gymnasium fortæller om KFS’tival.

Det hele startede med, at vi fandt på navnet KFS’tival. Det var sim-

pelthen for godt til ikke at afholde arrangementet. Idéen bag det fede

navn var en slags eftermiddagsfestivalcafé i én af gymnasiets inder-

gårde fra 13-17. Tre bands, med tilknytning til KFS, spillede i løbet af

eftermiddagen, hvor der også var uddeling af gratis sodavand, pølser

og brød til alle. Midt på dagen, da der var allerflest gymnasieelever,

var der en kort andagt ved Dagmar fra LTC, som absolut satte tanker

i gang hos tilhørerene. Desuden deltog tre andre LTC’ere, og der var

krukker med små sedler med spørgsmål, som fungerede som iceb-

reakers, men også satte gang i tanker og overvejelser om tro.

Efter mange og lange møder om budget og økonomi måtte vi san-

de, at vi med kørepenge til bands og lydmand, samt betaling for den

gratis mad og drikke, ikke kunne holde festivalen for egen regning.

Vi måtte søge penge andetstedsfra. Vi havde en stram deadline for

pengene og måtte derfor i bøn lægge det hele over i Guds hænder.

Og han svarede! Efter omtrent en uge, havde vi allerede penge nok

til at dække budgettet med flere længder. Det var helt overvældende.

Vi har i Skive KFS haft en målsætning om, at samtlige 800 elever på

gymnasiet skal kende til vores gruppe og vores formål. Det skulle

denne begivenhed hjælpe med til. Dagen var en bragende succes,

og i løbet af festivalen kom vi af med omkring 300 røde pølser og

endnu flere brød. Folk nød musikken, som var en elegant blanding af

fusionsjazz-, funk- og singer/songwriter-genrerne. De blev udfordret

af de entusiastiske LTC’ere, og de lyttede musestille til den korte an-

dagt, som handlede om personligt forhold til Jesus.

Alt i alt en ekstremt opmuntrende dag, hvor Gud utvivlsomt ar-

bejdede og gjorde store ting. Kaos og forvirring i ugerne op til dagen

blev afløst af følelsen af at have lagt det hele over til Gud. Dagen

resulterede i én mere KFS’er til vores frikvartersmøder om torsdagen

og brød tydeligvis en masse fordomme om KFS. Vi KFS’ere har ikke

fået andet end lutter gode tilbagemeldinger på dagen, og vores rek-

tor – som i øvrigt blev på skolen til klokken 17 for at låse af – sagde,

at vi da bare skal holde et lignende arrangement igen næste år.

Penge kan rent faktisk give dig lykke. Du skal bare give dem væk. Nogle mennesker har valgt

at give afkald på alt, de havde, for at få noget endnu større i stedet. Det kan være svært at

forestille sig en sådan livsstil i vores kultur i dag, hvor vi stræber efter vækst på vækst.

Bibelen beskriver, hvordan nogle rent faktisk var ivrige efter at give, selvom de kun havde

meget lidt. Den hævder, at der er noget endnu større end økonomisk velstand, succes og

anerkendelse. For i de tilfælde er der altid mere at stræbe efter. Bibelen siger, at vi kan finde

rigdom, som er sand rigdom.

Giv dig i kast med artiklerne her, og du vil måske tænke lidt anderledes om, hvad rigdom

egentlig er.

Tema:Rigdom

12 TIL TRO · # 3 · 2014 · Rigdom · artikel

Af Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, fundraiser i KFS, anna-kathrine@kfs.dk

Glæden giver

Menighederne i Makedonien var så fyldt af glæde, at de gav over evne på eget initiativ. De havde set, at alt vi ejer, er Guds gaver.

Jeg læste for nylig en artikel om, at unge, som

står over for valg af videregående studie, ikke

længere spørger: ”Hvad kan jeg blive?”, men i

stedet spørger: ”Hvad kan jeg tjene?” Jeg tæn-

ker, at det naturligvis er et relevant spørgsmål

at stille, når man overvejer fremtiden. Det gi-

ver mening at overveje, om der er jobs at få,

og om jeg får mulighed for at tjene det, der

skal til for at opretholde en rimelig levestan-

dard, når jeg er færdig med min uddannelse.

Samtidig udtrykker det ændrede spørgsmål

også noget om vores tid. Det viser, at vi i

højere grad end tidligere er forbrugere, og

at vores samfund mere end noget andet er

drevet af markedskræfter og økonomi. Det

artikel · Rigdom · 2014 · # 3 · TIL TRO 13

underliggende budskab er, at du er, hvad

du har. I konsumkulturen er det derfor hel-

ler ikke ualmindeligt, at vi begrunder et køb

med: ”Det har jeg ærligt fortjent.” Vi beløn-

ner os selv og opnår en lille smule lykkefø-

lelse ved at stå med den nye ting i hånden.

Lykken varer godt nok ikke så længe, men så

er der andre varer på hylderne.

Vores velfærdssamfund er et fantastisk

gode, der er med til at sikre os samfundsbor-

gere gode levevilkår, hvor også de svageste

bliver løftet og får mulighed for at komme

videre med deres liv. Danmark er et af ver-

dens 20 rigeste lande. Vi har fået så meget.

Men på trods af det åbenlyst gode ved at leve

i sådan et samfund, er der også udfordringer.

Jeg tror, vi alle sammen mærker det øgede

pres fra forbrugersamfundet til at anskaffe

os ting, som vi dybest set slet ikke har brug

for. Tænk bare på hvilken rolle øget forbrug

spiller for de økonomiske vismænds tiltro

til, at vi får overvundet finanskrisen. Hvis vi

holder på pengene og skruer ned for forbru-

get, er vi nærmest skurkagtige. Og selv om vi

måske ikke bukker under for reklameslogans

om nye gadgets, vi ikke kan leve uden, så er

det sandsynligt, at vi har svært ved at skaffe

os ørenlyd til at høre Guds version af forbru-

gerisme og hans kald til at forvalte det gode,

vi har fået, til gavn for andre.

Guds husholdningMen hvad er så Guds version af det med pen-

gene? Det er der meget at sige om. Måske

vil det overraske, at Paulus i sit forfatterskab

bruger omtrent lige så mange vers på at un-

dervise om forvalterskab som om retfærdig-

gørelse af tro. Særligt i Andet Korinterbrev

kapitel 8-9 får vi mange anvisninger i forhold

til omgang med penge. Han giver også et bud

på, hvad formålet er med, at nogen har me-

get, mens andre har mindre. Det vil vi se lidt

på i det følgende.

Baggrunden for teksten i Andet Korin-

terbrev er, at de jødekristne i menigheden

i Jerusalem var ramt af stor fattigdom. I de

hedningekristne menigheder i den romerske

provins Akaja tager Paulus’ medarbejder Ti-

tus initiativ til en konkret indsamling for at

afhjælpe fattigdommen hos de medkristne.

Senere spreder indsamlingen sig også til me-

nighederne i Makedonien. Det giver Paulus

anledning til at give vigtig undervisning om

forvalterskab.

1. Nok af alt

Helt grundlæggende slår Paulus fast, at alt

hvad vi har, er givet os af Gud. Det gælder

uanset, om vi oplever at have lidt eller me-

get. ”Gud magter at give jer al nåde i rigt

mål, så I altid i alle måder har nok af alt …”

(kapitel 9, vers 8). Hvis jeg tænker, at lykken

afhænger af hvilken uddannelse, der kan

bringe mig højest op på lønningslisten, og

hvis jeg er meget optaget af, hvad jeg har og

kan købe mig til – så kan det være en hård

kamel at sluge, at Gud har givet mig alt. Med

Guds blik er alt, hvad jeg har, hans.

2. Guds gaver til alles gavn

Gud giver, for at vi skal give. Så enkelt er det.

Verset fortsætter: ”… og endda overflod til at

gøre godt …” Det er en vigtig dimension af

vores kristne tro, at det ikke dur at gå solo.

Kristne er vi i fællesskab. Vel at mærke et fæl-

lesskab, hvor Guds gaver deles rundhåndet

ud til alle. I forhold til den konkrete indsam-

ling til menigheden i Jerusalem siger Paulus:

”For øjeblikket må jeres overflod afhjælpe de

andres mangel, for at deres overflod til gen-

gæld kan afhjælpe jeres mangel. Så bliver

der ligevægt” (kapitel 8, vers 14). Guds kirke

er ikke kun os i den rige del af verden. Det er

kirker andre steder på kloden, som kæmper

med fattigdom og forfølgelse. Både de og vi

er en del af det kristne fællesskab. Og vi er

henvist til hinanden og forpligtet på at dele.

3. Overstrømmende glæde

Ved at tage andres behov og mangler som

udtryk for Guds kald, anerkender vi Gud

som Herre i vores liv. Vi ophøjer Gud og

ærer ham, når vi bruger det, vi har fået, til

gavn for andre. Det havde de kristne i Ma-

kedonien og Akaja forstået. Menighederne

i Akaja havde mange midler til rådighed og

tog initiativ til indsamlingen. Det inspirerede

menighederne i Makedonien. De havde godt

nok ikke helt de samme gunstige vilkår som

dem i Akaja, men ”under stor prøvelse og

trængsel er deres overstrømmende glæde og

dybe fattigdom strømmet over i den rigeste

gavmildhed. For de gav efter evne, ja, over

evne, det kan jeg bevidne; på eget initiativ

har de indtrængende bedt os om at være

med i gaven til de hellige” (kapitel 8, vers

2-4). I Makedonien kunne de have sagt: ”Vi

har desværre ikke de samme muligheder, vi

sidder over denne gang”. Men i stedet bad de

indtrængende om at være med. Det handler

altså ikke om at være rig for at kunne dele

Guds gaver. Det handler i stedet om at strøm-

me over af glæde og tak til Gud, der giver

os alt.

4. En gavmildhed, som fører til taksigelse

I vores familie har vi god erfaring med at

modtage hjælp fra andre. Det har været alle

mulige former for hjælp. Nogle har lånt os bil

eller passet børn. Andre har givet os ting, de

ikke længere selv havde brug for, men som

var for gode at smide ud. En fandt en lejlig-

hed til os, da vi manglede tag over hovedet.

En gang imellem har mennesker givet os

penge, hvis de vidste, at uforudsete udgifter

havde væltet vores budget i en periode.

Mange gange har vi tænkt og sagt: ”Hvor

har Gud altså været god imod os!” Vi har

selvfølgelig også sagt tak til de konkrete

mennesker, som gav os konkret hjælp og

støtte. Vi har virkelig følt en oprigtig taknem-

melighed over for dem og haft lyst til at give

noget godt igen. Men midt i gaven har vi på

en særlig måde oplevet Guds nærvær. Og vi

har forstået, at det vi modtog, var hans god-

hed imod os.

Vi ophøjer Gud og ærer ham, når vi bruger det, vi har fået, til gavn for andre.

14 TIL TRO · # 3 · 2014 · Rigdom · artikel

I kapitel 9 siger Paulus noget vigtigt om den

sammenhæng, der er mellem giverens gav-

mildhed og modtagerens tak til Gud. Han

siger: ”Den hjælp, som ligger i denne tjene-

ste … er også en rigdom ved at fremkalde

manges taksigelse til Gud” (vers 12). Der er

det ved takken, at den på den ene side rettes

mod Gud, og Gud får den ære og herlighed,

som tilkommer ham. Og så stadfæster den

på den anden side et åndeligt fællesskab. De

kristne i Jerusalem bliver naturligvis glade

for gaven, fordi den bringer dem ud af de-

res åbenlyse vanskelige økonomiske situa-

tion. Spontant retter de deres tak mod Gud,

som nu har sørget for dem. De har uden tvivl

lovsunget og jublet. Men de bliver også gla-

de, fordi indsamlingen viser, at de hedninge-

kristne menigheder i de romerske provinser

tager fællesskabet med de jødekristne i Je-

rusalem alvorligt og viser, at de har forstået,

hvordan Gud har henvist dem til hinanden i

det samme fællesskab. Og Paulus udbryder:

”Gud ske tak for hans uudsigelige gave!”

(vers 15).

Vores husholdningDet er ikke nødvendigvis let, men faktisk mu-

ligt, at leve efter principperne for Guds hus-

holdning i vores egen tid.

1. Nok af alt – også til os

Princippet om, at alt, hvad vi har, er givet os

af Gud, gælder i lige så høj grad for os, som

det gjorde for modtagerne af Paulus’ brev.

Måske er det faktisk det princip, vi i vores

tid har sværest ved at tilegne os, og som vi

derfor skal bruge mest tid på at få lært. Men

prøv en gang at tænke efter: Hvor stor frihed

er der i at vide, at Gud sørger for os? Når tan-

ken sådan rigtig får fat, kan den simpelthen

vende op og ned på al ting. Det er virkelig

lykke at være i hans hånd og modtage alt

godt fra ham.

2. Guds gaver til alles gavn – hos os

Erkendelsen af, at vores liv grundlæggende

ikke afhænger af os selv, men af Gud, kan

give os en frimodighed til at dele ud af, hvad

vi selv har fået. Hvor forbrugerkulturens

mantra ”du er hvad du har”, leder fokus ind-

ad mod os selv og gør os selvoptagede, så

kan Guds princip om, at han giver os gode

gaver til alles gavn, give en sund retning

udad mod de andre, mod fællesskabet.

3. Overstrømmende glæde – i os

Glæden henter sin kraft i det, Jesus gjorde for

os: ”… I kender vor Herre Jesu Kristi nåde, at

han for jeres skyld blev fattig, skønt han var

rig, for at I kunne blive rige ved hans fattig-

dom” (kapitel 8, vers 9). Når vi forstår mere

og mere af det afkald og offer Jesus bragte,

vokser erfaringen af den rigdom, vi står med

i hænderne. Det sætter vores liv i perspek-

tiv. Uanset om vi er rige eller fattige, kan vi

deltage i indsamlingen til de hellige. Vi kan

være opmærksomme på vores medmenne-

skers behov og afhjælpe deres mangler, hvor

vi kan. Vi kan give penge eller arbejdskraft til

den lokale menighed, til studenterarbejdet

og missionsarbejdet. Vi kan være bevidste

om at bruge naturens ressourcer ansvarligt

og søge at afhjælpe fattigdom og nød.

4. En gavmildhed – fra os, som fører til tak-

sigelse

Alt er givet. Penge, mad og tøj, familie og

venner, selve livet. Alt modtager vi hver dag

af Guds hånd. Vi er altså modtagere og for-

valtere af det, som er Guds. Så lad os bruge

vores rigdom til Guds ære. Ved at give frimo-

digt. Sådan bekræfter vi nemlig, at Gud er

Herre i vores liv. Og det mest fantastiske er,

at den, der modtager gaven, fordobler glæ-

den ved både at sige tak til dig og til Gud. Det

er holdbar og slidstærk lykke.

Til refleksion

1. Tænk over dit liv, og alt hvad du har fået

2. Hvad er virkelig lykke for dig?

3. Tænk på situationer, hvor du har set Guds

godhed mod dig i andre menneskers gave

4. Overvej, hvordan din glæde over Guds

omsorg for dig, kan omsættes til omsorg for

andre

Til inspiration

■ Første Korintherbrev kapitekl 16; Andet Ko-

rintherbrev kapitel 8-9; Romerbrevet kapitel

15

■ Luthers Store Katekismus: Det første bud

(http://www.lutherdansk.dk/trellix/id87.

htm)

■ Randy Alcorn: Spar op i himlen (Credo Forlag

2006)

■ Flere forfattere: Tak for lån – 10 teser om kri-

sten livsstil (Forlagsgruppen Lohse 2010)

■ Chris Wright: How to Handle Money – a Short

Guide to Financial Accountability (Hendrick-

son Publishers 2013)

Når vi forstår mere og mere af det afkald og offer Jesus bragte, vokser erfaringen af

den rigdom, vi står med i hænderne. Det sætter vores liv i perspektiv.

En tro der er guld værd

15artikel · Rigdom · 2014 · # 3 · TIL TRO

Folk stræber efter at blive rige – for rigdom giver muligheder. Jesus tilbyder en helt anden og langt bedre rigdom, som vi oven i købet kan få del i ganske gratis.

Af Jan Pahus Nissen, gymnasie- og studentersekretær i KFS, jan@kfs.dk

Hvordan bliver man egentlig rig? Tænk, hvis

man kunne få en nem opskrift på det. Svaret

lyder dog nok ret forskelligt, alt efter hvem

man spørger. Iværksætteren kunne sige, at

det handler om en god idé og hårdt arbejde.

Finansmanden, at det kræver kloge investe-

ringer. Lottovinderen, at der bare skal lidt

held til. Hmm. Måske er det ikke så ligetil.

Men hvad hvis man spurgte Jesus? Måske

ville hans svar i første omgang skabe mere

forvirring end afklaring. Jeg forestiller mig,

at han ville sige noget i retning af: ”Jo altså,

først må du blive fattig, og så skal du bare

tage imod…” Lyder det lidt for nemt? Eller

for godt til at være sandt? Det er det ikke.

Det er faktisk kristendommens påstand, at

der findes en rigdom, som vi hverken kan

arbejde, investere eller spille os til, men kun

kan modtage som en gave.

Hvad gør dig rig?En sådan rigdom handler selvfølgelig ikke

om økonomisk velstand. Men oplevelsen af

at have et rigt liv behøver heller ikke have

med penge at gøre. Man kan være rig – el-

ler fattig! – på alt fra magt, indflydelse og

succes til familie, kærlighed, anerkendelse

og så videre.

Set fra en mere eksistentiel vinkel kan

rigdom på den måde siges at handle om at

opnå det, som gør livet værd at leve – det,

man inderst inde længes efter eller har sat

som mål for sit liv.

Dermed er der ikke lang vej til, at det,

som skal skabe rigdom i mit liv, også bliver

det, der kommer til at definere min oplevel-

16 TIL TRO · # 3 · 2014 · Rigdom · artikel

se af min egen grundlæggende værdi som

menneske. At mit selvbillede og selvværd

kommer til at afhænge af, hvor godt jeg lyk-

kes med at blive ’rig’. For hvis ikke jeg lyk-

kes i det, som virkelig betyder noget for mig,

hvad har jeg så?

Det afgørende spørgsmål er derfor, om

det, som vi naturligt søger vores rigdom i,

holder, hvad det lover. Kan ting som penge,

anerkendelse, den eneste ene, succes give

en virkelig og holdbar rigdom og værdi i vo-

res liv? Det kan i hvert fald blive problema-

tisk på mindst to måder.

Rigdom er skrøbeligtFor det første er det som om, vi aldrig kan

blive rige nok. Popdronningen Madonna

sagde det i 1991 sådan i et interview til Va-

nity Fair: ”…hele min vilje har altid været at

overvinde en frygtelig følelse af utilstræk-

kelighed. Jeg kæmper altid med den frygt …

For selv om jeg er blevet Somebody, ikke bare

anybody, så er jeg stadig nødt til at bevise, at

jeg er Somebody. Min kamp er aldrig sluttet,

og den gør det sandsynligvis aldrig.”

Madonna sætter ord på en følelse, som vi

er mange, der kender; at uanset hvor meget

vi opnår, så er der altid mere at komme efter

– mere profit, mere succes, en partner, der

matcher mig lidt bedre og så videre. Det er

som om, vi aldrig bliver mætte. For så længe

vores identitet afhænger af, hvad vi opnår,

så må vi hele tiden kæmpe for at værne om

den.

For det andet: Der kan være uoversku-

eligt langt fra fattigdom til rigdom. Det kræ-

ver som oftest hårdt arbejde, dygtighed og

en god portion held at blive rig. Modsat er

der ikke langt fra rigdom til fattigdom. Det

hele kan så hurtigt glide ud mellem fingrene

på os. En ulykke, en finanskrise, et brud med

kæresten. Mere skal der ikke til. Og hvis jeg

pludselig mister det – eller slet ikke opnår

det – så er der en alvorlig risiko for, at min

verden krakelerer. For hvis det mislykkes, er

jeg så også mislykket? Skræmmende mange

af verdens store finansmænd endte med at

begå selvmord, da finanskrisen ramte.

En dybere og stærkere rigdomKristendommens påstand er, at Gud bræn-

der for at fylde os med en rigdom, som er

både dybere, mere holdbar og langt mere

tilfredsstillende. En rigdom, der kan opfylde

vores dybeste længsel: Visheden om at være

værdifuld, uanset hvad jeg opnår. Elsket bare

fordi jeg er.

I Efeserbrevet kapitel 1, vers 3-14 giver

Paulus os et fantastisk indblik i det. Han skri-

ver blandt andet:

”For før verden blev grundlagt, har Gud

i ham [ Jesus] udvalgt os til at stå hellige og

uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin

gode vilje forudbestemte han os til barnekår

hos sig ved Jesus Kristus.” (vers 4-5)

Der er her (mindst) 3 vigtige ting at be-

mærke om den fantastiske rigdom, som Gud

længes efter at give os:

1) Udvalgt til fællesskab med GudAllerede før verden blev grundlagt, har Gud

udvalgt os, skriver Paulus. Du er udvalgt af

Gud! Helt fra Guds første tanke om dig har

han brændende ønsket at være sammen

med dig – have fællesskab med dig. Det be-

tyder, at det mest grundlæggende, der er at

sige om hver og en af os, er, at vi er skabt,

udtænkt, villede og betingelsesløst elskede

af Gud – helt fra begyndelsen.

Det afgørende er dermed ikke, hvem Gud

har udvalgt. Tværtimod. Paulus taler her om,

hvordan Gud har udvalgt, nemlig ”i Jesus”,

og hvad han har udvalgt os til, nemlig fæl-

lesskab med ham. Pointen er altså, at i Jesus

kan alle få del i det fællesskab med Gud, som

han så inderligt længes efter.

2) I Jesus har jeg en værdi, jeg ikke kan misteDet hænger sammen med, at det netop er i Je-

sus, at vi kan ”stå hellige og uden fejl for Guds

ansigt”. Tænk engang – uden fejl! Jeg kan el-

lers hurtigt finde fejl på fejl hos mig selv. Men

Gud ser dem ikke! Ikke fordi Gud er blind,

men fordi ingen af mine fejl kan ødelægge

mit fællesskab med ham, når jeg er i Jesus.

Når jeg jager efter rigdom gennem øko-

nomi, succes, indflydelse, familieliv eller lig-

nende, så har mine fejl ellers altid en pris, jeg

må betale – ofte også på mit selvbillede. De

kan i værste fald koste mig alt.

Men hvis vi finder vores rigdom og værdi

hos Gud, så må vi vide, at selv ikke vores vær-

ste fejl og mangler kan koste os vores grund-

læggende værdi. Vi er elskede, betydnings-

fulde og uendeligt værdifulde – bare fordi vi

er. Vi behøver ikke kæmpe for at bevise det.

Og når vi er i Jesus, det vil sige tror på ham, så

er vi også fejlfri i Guds øjne – selv når vi fejler.

I den virkelighed kan vi finde en overflod af

rigdom, der kan give os styrke til at blive stå-

ende, både når vi synes, vi ikke slår til, og når

ulykken rammer.

3) En ny status: KongebarnGennem Jesus bliver vi dog ikke blot bekræf-

tet i vores grundlæggende status som el-

Når vi er i Jesus, det vil sige tror på ham, så er vi også fejlfri i Guds øjne – selv når vi fejler.

17artikel · Rigdom · 2014 · # 3 · TIL TRO 17

skede og værdifulde. Nej, vi får givet en helt

ny status: Vi får barnekår hos Gud (vers 5).

Vi kan kalde os sønner og døtre af Gud. Vi

bliver kongebørn!

Jamen, er alle ikke Guds børn? Nej. Vi

er alle Guds elskede skabninger. Men en

far-barn-relation er netop det – en relation.

Første Mosebog kapitel 3 fortæller, hvordan

relationen mellem Gud og os blev ødelagt,

fordi vi ville være som Gud og selv have ret

til at afgøre, hvad der er godt og ondt (vers

5). Mon ikke vi kender den trang? At ingen

skal bestemme over os! Det blev begyndel-

sen på alt det, som ødelægger. Vores fælles-

skab med Gud blev ødelagt, ondskab blev en

del af verden, og Gud sendte mennesket ud

af paradis, så vi ikke også skulle spise af li-

vets træ og leve evigt med den ondskab (vers

22).

Men gennem Jesus kan det ødelagte bli-

ve helt igen. Ved dåb og tro kan vi igen få

barnekår hos Gud. I dåben lyder Guds ord til

os, som de lød til Jesus: ”Du er min elskede

søn” (Markusevangeliet kapitel 1, vers 11). Og

ved troen på Jesus siger vi ja til at leve i den

relation. Vi bliver kongebørn.

Med barnets status følger også barnets

privilegier: Trøst og opmuntring. En kærlig

favn. Et hjem. Og en arv.

”I ham har vi også fået del i arven”Arven er en genoprettelse af den fulde be-

tydning af, hvad det vil sige at have barnekår

hos Gud. Et hjem hvor der ikke længere er

brud på forholdet mellem Gud og os. Et hjem

hvor der derfor heller ikke længere er mis-

undelse, had, krig og så videre, men hvor vi

i livet efter Guds vilje finder de allerbedste

vilkår for at trives. Et hjem hvor ikke bare vi,

men alt er ”sammenfattet i Kristus, både det

himmelske og det jordiske” (Efeserbrevet

kapitel 1, vers 10). Det vil sige hvor alt det,

som findes – på kosmisk plan – er helet og

helbredt. Det er den ultimative rigdom, vi

får del i gennem Jesus. Et nyskabt liv på en

nyskabt jord.

Den arv er tydeligvis ikke fuldt udbetalt

endnu. Men Gud har givet os sin Ånd – Hel-

ligånden – som et pant, en forudbetaling,

en forsmag på alt det, han har i vente til os

(Efeserbrevet kapitel 1, vers 13-14). Det bety-

der intet mindre, end at vi bliver bærere af

Guds personlige nærvær, kraft, myndighed,

visdom og kærlighed, fordi Gud selv bor i os

ved sin Helligånd. Derfor: Ligesom faderen i

en af Jesu lignelser siger til sin søn ”alt mit er

dit” (Lukasevangeliet kapitel 15, vers 31), så

siger Gud til alle sine børn: ”arven er allerede

din”. Den virkelighed er en rigdom, der har

kraft til at forvandle os indefra og ud. Troen

på det og erfaringen af, at det holder, kan

give os en helt ny frimodighed til at møde

hver dag med stolthed over at være Guds

kongebørn.

Nøgleordet: I JesusDet helt centrale nøglebegreb i afsnittet fra

Efeserbrevet er udtrykket ”i Jesus”. Det (el-

ler tilsvarende) bruges hele 11 gange på 12

vers – og med god grund. For den afgøren-

de og udløsende faktor for hele den rigdom

Gud har til os i Jesus er dette ene: ”I ham

har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse

for vore synder ved Guds rige nåde” (kapi-

tel 1, vers 7).

Rigdommen i Jesus er ikke kun en rig-

dom, der møder vores dybeste længsel: at

være elskede, værdifulde. Det er også en

rigdom, der møder vores dybeste behov: Til-

givelse. Forsoning med Gud. Helbredelse af

relationen mellem Gud og os.

Med det blod, som flød fra Jesus på kor-

set, betalte han prisen for vores oprør mod

Gud. Han købte os fri, og den frihed er den

største rigdom et menneske kan eje. Gen-

nem den kender vi vores værdi i Guds øjne,

og kan møde verden med oprejst pande.

Gennem den står vi fejlfri for Guds ansigt.

Gennem den er vi kongebørn. Og gennem

den får vi del i arven – al Guds rigdom.

Fattig for at blive rigHvis vi vil finde vores rigdom i det, som er

værdifuldt i verdens øjne – penge, succes,

magt, familieliv og så videre – står vi med en

livslang kamp for at bevare og forøge vores

rigdom, vores status, vores værdi. Og hvert

fejltrin koster.

Det afgørende – og fantastisk frigørende

– er, at med rigdommen i Jesus er det lige

modsat. Han siger ”salige er de fattige i ån-

den” (Matthæusevangeliet kapitel 5, vers 3).

Det har jeg ofte undret mig over. Jeg ved jo

godt, hvad det vil sige at være fattig, men så

fantastisk er det nu ikke. Og så i ånden?

Pointen er, at den rigdom, som Jesus øn-

sker at give os, kan vi aldrig kæmpe os til,

uanset hvor hårdt vi prøver. Den kan vi kun

modtage – som en gave. Vi må acceptere, at

når det kommer til stykket, så er vi virkelig

fattige. Vi har intet at tilbyde Gud. Når vi så

giver slip, så kan han til gengæld få lov at

overøse os med hele sin overvældende rig-

dom. Prøv det!

Den rigdom, som Jesus ønsker at give os, kan vi aldrig kæmpe os til, uanset hvor hårdt vi prøver.

Den kan vi kun modtage – som en gave.

Nøjsomhedens nøgle

Af Elisabeth Hartman Evald, stud.theol., elis.hartman@gmail.com

Nøjsomhed handler om at være tilfreds med at have lidt. Det er et gammelt ord, men meget aktuelt i vores overflodssamfund. Som en kilde til at skabe taknem-melighed og sætte pris på det, man har.

Sikke en smagseksplosion i min mund! Læ-

skende, mild, sød, frisk, mættende! Jeg

tyggede langsomt og mange gange og nød

hver partikel, idet jeg lod saften sive ud i

hele munden. Hvilket æble! Jeg kan faktisk

ikke erindre, at jeg nogensinde i den grad

har nydt et ganske almindeligt grønt og lidt

overmodent golden delicious fra Netto.

Men sagen var, at dette æble jo var det

første, jeg spiste efter de tre dage, hvor jeg

havde fastet. Jeg havde ønsket at forstå,

hvorfor i alverden det dog skulle have en

positiv effekt i åndeligt øjemed at undlade

at spise. Jeg tror ikke, jeg kan prale af på tre

dage at have udforsket alle fastens dybder –

men én ting erfarede jeg dog:

Inden en faste tænker man, at man kom-

mer til at leve usselt, når man ikke kan mæ-

ske sig i saftige bøffer, sovs og højtbelagte

rugbrødsmadder.

Efter en faste tænker man, at et kedeligt

og bulet æble smager aldeles himmelsk, og

man takker Gud, fordi han velsigner én så

rigt. En overflod af saftige bøffer, sovs og

højtbelagte rugbrødsmadder virker nærmest

som en hån mod æblets storslåede kvalite-

ter!

Måske jeg også lærte, at man aldrig

nyder noget, når man har det hele. Men når

man kun har en smule, nyder man den smule

til fulde. Den erkendelse er mange uden for

kristne sammenhænge for længst kommet

til – i vores tid ses et sekulært eksempel ty-

deligt i simple living-trenden. Der er ganske

enkelt stor livskvalitet i at leve nøjsomt, og

mange mennesker vælger det uden religiø-

se bevæggrunde.

For ikke blot nyder vi aldrig noget til fulde,

hvis vi hele tiden mæsker os i overfloden

– også fysisk påvirkes vi: Vi bliver tykke og

fede, og velfærdssygdomme er efterhånden

et stort problem i vores kultur. Det er slet

ikke sundt eller godt for os at leve i overflod.

Heller ikke, når det drejer sig om overflo-

den af penge: For det første er det snublen-

de let at glemme at værdsætte den rigdom,

man svømmer i – ganske enkelt, fordi den er

så stor: Hvis man kun ejede et par småmøn-

ter ville man med garanti sætte fantastisk

stor pris på dem og forvalte dem med stor

omtanke. For det andet medfører vores man-

ge penge en udbredt lidelse, som også kan

kategoriseres som velfærdssygdom, nemlig

tungsindet.

Forbandelsen Det skyldes, at vi i vores generation har lært

det, som en Samsung-reklame, jeg stødte

på forleden, klart formidlede: En tjekket

mand stod i sit tjekkede tøj og bar på sin

tjekkede computer – mens budskabet lød:

”Create yourself”.

Skab dig selv-sloganet er ikke ligefrem

originalt – det har faktisk været gennemgå-

ende i mindst 100 år. Da filosoffen Nietzsche

i slutningen af 1800-tallet proklamerede,

at ”Gud var død”, døde også den, som før

havde titlen ”skaber”. Tilbage stod men-

nesket alene og måtte skabe sig selv. Det

understregedes af den retning, samfundet

generelt bevægede sig i: Efterhånden havde

individet ubegrænset indflydelse på bopæl,

uddannelse og familieliv – størrelser, som

man ikke tidligere havde været herre over. I

1968 kulminerede det: Hippierne kritiserede

autoriteterne synder og sammen, og ingen

skulle længere diktere, hvad andre skulle

gøre. Individet var befriet fra omgivelsernes

besnærende greb – det havde kæmpet sig fri

– fri til at skabe sig selv.

Sådan står det stadig til i Danmark her

i år 2014: Vi er som aldrig før frie til hver

især at definere vores identitet. Og eftersom

vi bor i et af verdens rigeste lande, er den

mest oplagte måde at gøre det på naturligvis

ved hjælp af penge: Vi køber os da bare til

en identitet – måske én a la Samsung-fyrens.

Det er dog særdeles utilfredsstillende

kun at være lig det, man har købt sig til. Selv,

hvis man helt oprigtigt forsøger at udtrykke

sit indre gennem sin tøjstil eller sit valg af

Samsung-produkter, finder man nemlig ikke

i sin egen navle en identitet, man kan hvile

i og være tilfreds med: For når et menneske

alene ser indad, finder det, at det ikke slår til

i alle livets store spørgsmål – og da rammer

tungsindet. Inde bag det prægtigt polerede

18 TIL TRO · # 3 · 2014 · Rigdom · artikel

Man nyder aldrig noget, når man har det hele. Men når man kun har en smule,

nyder man den smule til fulde.

19artikel · Rigdom · 2014 · # 3 · TIL TRO

ydre er der frit rum til, at uroen, tomheden

og meningsløsheden kan rasere.

I Det Gamle Testamente kan vi læse,

hvordan Kong Salomo skabte sig et vældigt

navn ved hjælp af sin uovertrufne velstand.

Men det var på ingen måde tilfredsstillende

for ham. Hvis vi – som mange forskere – an-

tager, at han var forfatter til Prædikerens

Bog, aner vi nemlig et altoverskyggende

tungsind hos ham. Trods hans popularitet og

hans megen guld var det eneste prædikat,

han kunne sætte på eksistensen, tomhed.

Selvom det altså lykkedes Salomo at købe sig

en prægtig identitet og derved skabe sig selv,

raserede uroen og meningsløsheden inde

bag det prægtige ydre. Hvilken forbandelse!

Velsignelsen Det var imidlertid Gud, som velsignede

Salomo med overflod – en overflod, som

med andre ord ikke i sig selv var negativ.

Sådan er også alle de rigdomme, der omgi-

ver os, gode velsignelser fra vores skaber.

Som den skønne solopgang vidner om en

skøn skaber, vidner den velproportione-

rede, dyre villa eller de funklende juveler

i fingerringen om en skaber, som sandelig

har æstetisk sans.

Overfloden er altså entydigt god. Den volder

os kun problemer, fordi vi i vores indeslut-

tethed bruger den til at pege på os selv: Da

stikker velfærdssygdommene deres grimme

ansigter frem, og vi bliver tungsindige. For,

som C.S. Lewis skrev, ”mit eget sinds fange-

hul er Helvede”.

I Himmelen vil overfloden derimod kon-

stant pege det rigtige sted hen, nemlig på

Kristus. Og sikken overflod, der skal pege på

ham: Et prægtigt festmåltid, gader af guld

og en rigdom, som end ikke Kong Salomo

havde kunnet forestille sig! En rigdom, som

er fyldt med mening, fordi den er til Guds

ære. Hvilken velsignelse!

Nøjsomhedens nøgleLigeledes kan jordens rigdomme få mening,

hvis de bruges til Guds ære i stedet for at

pege på os selv. Og måske nøjsomheden er

nøglen i den sag. Jeg tror det.

Nøjsomheden kan hjælpe os til at skimte

Gud i skaberværket, fordi vi pludselig foku-

serer på skaberværket som noget helt for-

underligt og ikke som noget selvfølgeligt.

Det medfører taknemmelighed: Måske vi

kan tage os selv i at takke Gud for et bulet

æble! Eller måske vi endda kan takke Gud

for, at han  har skabt os, og at vi ikke skal

gøre det selv!  For hvad skulle vi egentlig

gøre uden alt det, Gud har forsynet os med:

Det er jo hverken muligt for et menneske at

skabe mad, drikke, tøj eller sig selv fra bun-

den – vi er tværtimod fuldkommen afhæn-

gige af Guds gaver.

Jeg er sikker på, Eva ville have ønsket,

hun havde oparbejdet sådan en praksis, da

hun befandt sig i Paradisets Have. Der glem-

te hun nemlig at nyde alle de æbler, Gud al-

lerede havde velsignet hende rigt med – og

misbrugte i stedet overflodens velsignelser

til at pege på sig selv i stedet for på Skaberen.

Er nøjsomhed så det samme som at fa-

ste regelmæssigt? Eller er det at sælge alt?

Er det at droppe al overflødig luksus? Er det

at bo i en skurvogn eller at leve på gaden

blandt hjemløse?

Måske. Det må være op til den enkelte at

definere – og det bliver man vist ikke bare

sådan lige færdig med. Men man kunne

eventuelt starte med denne lille simple øvel-

se, som kunne lede én i retning af at leve

et mere nøjsomt liv: Hvad med for en dag i

tankerne at sige Gud tak for hver eneste bid

mad, man spiser, mens man spiser den?

Nøjsomheden kan hjælpe os til at skimte Gud i skaberværket, fordi vi pludselig fokuserer på

skaberværket som noget helt forunderligt og ikke som noget selvfølgeligt.

20 TIL TRO · # 3 · 2014 · Rigdom · artikel

Konstruktiv modkultur

Til Tro har spurgt to studerende, hvad de tænker om at leve som kristne i et økonomisk velstillet land som Danmark. Det giver både glæder og udfordringer, lyder svaret.

/Vil du beskrive din egen opvækst som rig eller fattig? Jeg har helt klart haft en rig opvækst. Jeg har

aldrig manglet noget livsvigtigt. Jeg har ikke

oplevet sult, krig, overgreb, forfølgelse, so-

cial uretfærdighed eller udnyttelse. Jeg har

derimod oplevet økonomisk velstand det

meste af mit liv. Jeg har også oplevet frihed,

fred og tryghed, hvilket er en anden form

for rigdom. I samme kategori hører den gra-

tis uddannelse, mine fritidstilbud og forbil-

leder, som har været med til at forme mig.

Lige nu er jeg blandt de 15 % rigeste i ver-

den, selvom jeg er en almindelig studerende

på SU med et studiejob.

Hvordan påvirker det din tro at bo i et rigt land som Danmark? At bo i Danmark har mange positive konse-

kvenser for min tro. Den vigtigste er, at jeg

har mulighed for at lære om Gud, møde ham

og andre kristne uden at frygte for konse-

kvenserne.

Jeg oplever også trosmæssige udfordrin-

ger ved at bo i Danmark. Grundlæggende

oplever jeg at blive forført til at leve uden

kristelig omtanke. For eksempel bliver min

økonomiske velstand hurtigt det, jeg in-

stinktivt støtter mig til og ønsker mere af.

Det giver mig en følelse af sikkerhed, frihed

og selvstændighed, at jeg har penge på kon-

toen. På den måde begynder min velstand at

definere mig – det bliver en afgud for mig.

Af Hans-Christian Vindum Pettersson, stud.theol.

Et andet eksempel er, at jeg ofte kommer

til at tage min økonomiske sikkerhed, min fri-

hed og mine rettigheder for givet – dermed

glider min tro på Gud som en gavmild giver

også i baggrunden.

Derudover kommer jeg til at tænke på

min rigdom, som noget der tilhører mig, hvor

et af Bibelens gennemgående budskaber er,

at jeg skal være generøs med alt, hvad jeg

har fået over for de udsatte og fremmede (fx

Matthæusevangeliet kapitel 25, vers 35-46).

Hvilke konkrete økonomiske kon-sekvenser har det for dit liv, at du er kristen? Som kristen tror jeg på, at Jesus giver mulig-

hed for at leve i en uløselig og kærlig rela-

tion til ham. Desuden mener jeg, at han har

givet råd og påbud om, hvad livet som kri-

sten vil sige, en særlig kristelig etik. Derfor

giver jeg sammen med min kone omkring 8

% af vores indkomst til kirkelige og huma-

nitære formål. Derfor håber vi med tiden at

kunne give 10 % eller mere. Derfor forsøger

jeg at begrænse mit overforbrug ved ikke al-

tid at købe de nyeste gadgets, og derfor er

jeg begyndt at undersøge, hvor mit tøj frem-

stilles, og hvilke forhold de mennesker, der

dyrker min mad, lever under.

Hvilken økonomisk / materialistisk udfordring er efter din mening den største for kristne i Danmark?

Den største udfordring for kristne i Danmark

er på den ene side at undgå at lade sig de-

finere af sin velstand og på den anden side

ikke at begræde eller tage afstand fra den.

Jeg tror, at den rette måde at håndtere at

have penge, frihed og magt er, at jeg indser

de muligheder, som Gud giver mig, og forsø-

ger at bruge dem til andres bedste. Jeg kan

begynde med at indse, at min velstand bety-

der, at jeg kan gøre en forskel. Jeg kan vælge

at indse, at der sammen med mine privile-

gier, penge, rettigheder og frihed medfølger

et særligt kristeligt ansvar – og handle der-

efter. Det kan jeg eksempelvis gøre ved at

bruge mine økonomiske midler, min ytrings-

frihed, mit netværk og min magt som for-

bruger til at være en stemme for de udsatte,

de fremmede og dem uden en stemme.

Sådan kan jeg vælge at være en kon-

struktiv modkultur til materialisme og ud-

fordre selvtilstrækkeligheden i mit hjerte

og i min omverden. Sådan kan jeg vælge at

leve en bæredygtig livsstil, der frem for alt

er næstekærlig.

Grundlæggende oplever jeg at blive forført til at leve uden kristelig omtanke.

21artikel · Rigdom · 2014 · # 3 · TIL TRO 21

I am pursuing a Master of International He-

alth at the University of Copenhagen.

I am from Ghana in West Africa. Cur-

rently I am a student, I am married and have

two beautiful daughters. My career so far

has been in health. I have been involved in

GHAFES (IFES in Ghana) since my student

days and continue to be part of the ministry

as an associate.

1) Would you describe your child-hood / upbringing as rich or poor?My upbringing was middle class. We were

not poor but not extravagant

2) How does it affect your faith to live in a rich country like Denmark?I think Denmark is a nice country and most

people are midway. I can’t say I see a great

distinction between rich or poor here. I think

maybe in terms of faith from where I come

from, we trust God as our source, believe in

divine provision and so  expect to see God

‘show up’. In Denmark I see more trust in the

system / government with the expectation

to provide. Of course my view is quite sub-

jective because I have not lived long here.

3) How would you react, if you were suddenly forced to live for half the amount of your present income?My upbringing (being from a Christian

home) and my walk with God over the years

has taught me to believe the passage in First

Timothy chapter 6, verse 6 that “Godliness

with contentment is great gain”. Its impor-

Forvalterskabets balance/

tant to know that money is good but not eve-

rything we need to have a fulfilled life and to

see Gods blessings in other areas like good

health, family, friends, peace and joy. It is not

always easy but I think this mindset helps

you deal with all the things life throws at us

like being forced to live with less money.

4) Do you think that being a Christi-an makes you prioritize your money differently, compared to non-Christi-ans?Yes I think our whole lives and choices are

affected by our decision to accept Christ

and live for him and  this makes our priori-

ties quite different from non-Christians. For

a Christian the priority is set by what God

says in the word. We indicate that God is

first in our finances when we tithe, we are

also commanded to manage money wisely –

savings, investment, getting out of debt etc.

We should always keep in mind that God is

our source and we are managers/stewards of

his resources and we should use it in a way

that gives glory to God and as He tell us to.

5) Which economic / materialistic challenge is, in your opinion, the most urgent one facing Danish Chri-stians?Hmmm, its vey hard to say but maybe for all

Christians everywhere it is finding the right

balance not to become too materialistic that

we forget God or too poor that we dishonor

God (Proverbs chapter 30, verse 9). Perso-

nally  I have been guided by knowing that

We should always keep in mind that God is our source and we are

managers/stewards of his resources.

everything I have is because of God’s grace

and that I am a channel or steward of the

resources, seeking to use them to support

the Great Commission.

Money and material things are good and

make our life comfortable but as we have

seen in history and most recently the finan-

cial crises they can disappear overnight. As

Christians I believe our faith should not be

in the things we acquire which can fade very

easily but in God who is the giver of those

things. If our paradigm shifts to have a God

perspective on materialism it will influence

how we react when challenges come in this

area of our lives.

Af Rita Quist Therson

22 TIL TRO · # 3 · 2014 · Rigdom · artikel

Inspiration fra munkene

At være en velhavende kristen kan være svært at håndtere. Der er inspiration at hente fra kristne gennem tiden, og budskabet lyder: del rundhåndet og uselvisk ud af dine ressourcer i den hverdag, hvor du er sat.

Af Kurt E. Larsen, lektor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet, kl@teologi.dk

Tjenersind og fattigdom hos de før-ste kristneI årene frem til 313 levede de kristne i romer-

riget i en ofte forfulgt menighed. En græsk

forfatter Aristides skrev omkring år 150 om

de kristnes liv:

”De tilbeder ikke fremmede guder; de be-

frier forældreløse børn fra dem, der mishandler

dem. Hvem som har noget, giver uden nag til

dem, som intet har. Og hører de at en af deres

egne folk er blevet fængslet eller lider trængsel

for deres Kristi navns skyld, så sørger alle for

hans behov og udfrier ham, om muligt. Og er

der iblandt dem en fattig eller trængende, og de

ikke har noget tilovers, så faster de to-tre dage,

så de kan dække den trængendes behov til næ-

ring”.

At være en kristen i perioden op til år

313 var at følge Jesus i et helligt liv i tjeneste

for andre, herunder også at bruge sine øko-

nomiske midler til hjælp for andre. Der kan

godt have været en sammenhæng mellem de

kristnes offervilje og kirkens vækst. Omkring

220 i Rom strømmede mange til kirkens

dåbsundervisning, fordi de gerne ville være

kristne. Det fortæller kirkelederen Hippolyt,

der har givet en udførlig beskrivelse af me-

nighedslivet i Rom i skriftet Den Apostolske

Tradition. Tjenersindet møder vi på to måder i

hans bog. Dels i form af et særligt diakonem-

bede i menigheden, dels i form af at hver en-

kelt kristen var forpligtet på at hjælpe andre.

Om denne almindelige pligt var Hippolyt me-

get kontant. Det fremgår af, hvem der kunne

få lov til at blive døbt. Vordende kristne (ka-

tekumener) skulle gå til dåbsundervisning i

tre år, hvorefter de kunne blive døbt – hvis de

ellers havde vist, at de var indstillede på et liv

i tjeneste: ”Når man udvælger dem, som skal

døbes, skal man prøve deres livsførelse: Har de

levet redeligt i deres tid som katekumener? Har

de æret enkerne? Har de besøgt de syge? Har de

gjort alle slags gode gerninger?”

Man kunne tjene Gud lige så fuldt som købmand eller husmor, blot man passede sit

arbejde og tjente andre i kærlighed.

!

!

23artikel · Rigdom · 2014 · # 3 · TIL TRO

Tankegangen var: Hvis dåbskandidaterne

ikke havde vist tjenersind, havde de ikke for-

stået, hvad evangeliet er. Så hørte de ikke til

i den kristne menighed, der fulgte Jesus efter

i tro og gode gerninger.

De fattige eneboere i ørkenen, en re-aktionEfter 313 var kristendommen tilladt i romer-

riget, og snart blev den også favoriseret af

kejsere, der selv var kristne, og det var en

total ny situation for de kristne, der få år

forinden var blevet bekæmpet som vilde

dyr. Det blev i løbet af 300-tallet mondænt

at være kristen. Kristne kunne nu få centrale

positioner i samfundet. Nogle følte, at man

ikke længere skulle bære kors for at være

kristen. Som reaktion valgte nogle selv at

leve i fattigdom og afsavn for at ligne det

selvfornægtende liv, martyrerne havde vist

tidligere.

Ægypten var udgangspunktet. Omkring

år 270 forlod den kristne mand Antonius

alt, gik ud i Ægyptens ørken og levede der i

mange år i fattigdom. Han knyttede hermed

til ved en før-kristen ægyptisk tradition, men

der var også noget i Bibelen at inspireres af:

Jesus var selv i ørkenen i 40 dage! Antonius

blev så berømt for sin livsstil, at talrige andre

ægyptiske kristne fulgte ham. Al personlig

bekvemmelighed blev lagt til side til fordel

for et liv i disciplin, stilhed, faste og uafla-

delig bøn.

For den kristne kirke i Mellemøsten fik

munkevæsenet stor betydning. Uden for

Europa var der dog også en kedelig tendens

til, at selvfornægtelse udartede til selvpinsel,

så folk piskede sig selv eller sad i årevis på

høje søjler. På det 3. økumeniske kirkemøde

i år 431 afviste kirken som helhed disse yder-

ligtgående munkebevægelser.

Europæiske munke og lægmands-broderskaberKlostrene i Vesteuropa var mere orienterede

udadtil. Målet med Vesteuropas klostre var

ikke fattigdom i sig selv, men tjeneste for an-

dre. I 529 stiftede Benedikt af Nursia et klo-

ster syd for Rom, og hans klosterregel præ-

gede Vesteuropas klostre siden: Man gjorde

det svært at blive optaget i et kloster. Først

efter et prøveår gav man sine ejendele bort

og aflagde løfter for resten af livet om lydig-

hed mod abbeden og et liv i fattigdom og i

seksuel afholdenhed. Hverdagen var præget

af bøn og arbejde: Der var 7 daglige tidebøn-

ner, men derudover skulle munkene passe

deres arbejde i mark, kirke eller skole.

Klostrene i Vesteuropa fik meget stor

betydning for undervisning og mission. Det

var en benediktinermunk, Ansgar, der i 826

blev sendt til Danmark som den første mis-

sionær. Han levede yderst spartansk. Selv da

han blev ærkebiskop af Hamburg-Bremen,

brugte han ikke indtægterne herfra til sig

selv, men til at købe slaver fri.

I Vesteuropa i senmiddelalderen opstod

der broderskaber af lægfolk, der ville tage

det bedste fra klosterlivet ind i deres almin-

delige hverdagsliv. Et af disse hed Brødrene

af Fælleslivet. Her sluttede man sig sammen

i et regelbundet fællesskab for at leve et hel-

ligt liv og hjælpe de trængende. Drengen

Martin Luther gik en overgang på en skole

(”kristen friskole”), drevet af Brødrene af

Fælleslivet.

Munken Luther om livet i kald og standReformationen blev startet af en munk, Mar-

tin Luther. Han var gået i kloster, fordi han

havde lært, at dette var vejen til at blive en

fuldkommen kristen. Da han fik øjnene op

for Bibelens lære om frelse af nåde ved tro,

gik det også op for ham, at munkevæsenet

ikke var en særlig gudvelbehagelig måde at

leve på. Man kunne tjene Gud lige så fuldt

som købmand eller husmor blot man pas-

sede sit arbejde og tjente andre i kærlighed.

Om han ikke længere så det som ideal at

være munk, tog Luther dog heller ikke af-

stand fra, at nogle kunne leve på den måde.

Selv fortsatte han som munk i flere år efter,

at reformationen var begyndt, og kun en til-

fældighed (hun hed Katarina!) fik ham til at

bryde sit munkeløfte om fattigdom og cøli-

bat. Da han sad som professor i Wittenberg,

med kone og børn og stort hus, hjalp og be-

spiste han andre. Det var det lutherske ideal:

Midt i hverdagen, i kald og stand, at bruge

sine penge for at hjælpe andre.

Hvordan leve som rige kristne i en fattig verden?I dag oplever vi kristne i den vestlige ver-

den en materiel rigdom, som ingen tidligere

generationer af kristne. Vores overflod står

i skarp kontrast til Jesu ord om, at det er

svært for en rig at komme ind i Guds Rige.

Af de nævnte historiske løsningsmodeller

på dette dilemma vil der være inspiration

at hente fra Luther og Ansgar, der modtog

deres løn, for derefter uselvisk at dele ud

af den, fordi de tænkte på andres behov og

på missionsmulighederne. Vi kan også lære

af Brødrene af Fælleslivet, der midt i den

almindelige hverdag samarbejdede med

andre troende om at tjene Gud med deres

penge og tid. I USA er der opstået en bevæ-

gelse, kaldet New Monasticism, der langt på

vej arbejder på den linje. Hvorfor skulle en

gruppe kristne studerende ikke også i Dan-

mark kunne aftale at leve sammen i et Fæl-

lesliv i tro og tjeneste? Et egentligt klosterliv

er næppe vejen frem. Endsige noget ideal.

Selvom det ikke kan udelukkes, at enkelte

kan have det som deres livsopgave og være

andre til hjælp ved at give afkald på al jor-

disk ejendom.

Hvorfor skulle en gruppe kristne studerende ikke også i Danmark kunne aftale at leve

sammen i et Fællesliv i tro og tjeneste?

! !

!

24 TIL TRO · # 3 · 2014 · Rigdom · artikel

Penge kan gøre dig lykkelig!Hvordan er sammenhængen mellem penge og lykke? Det spørgsmål stiller Michael Norton, professor ved Harvard Business School, i sin TEDtalk “How to buy happiness”. Svaret er – modsat det mange tror – at penge faktisk kan gøre dig lykkelig, hvis du bruger dem på den rigtige måde.

Vera Sønderby Jensen og Kristian Kappel

Det overraskende eksperimentetI en stor undersøgelse gav Nortons forsk-

ningsteam mellem fem og tyve dollars til en

gruppe mennesker i Canada. Halvdelen blev

bedt om, i løbet af dagen, at bruge pengene

på sig selv, mens den anden halvdel fik be-

sked på at bruge pengene på en anden. Først

og sidst på dagen blev de to gruppers lykke-

niveau målt.

Resultatet var overraskende. De som

havde brugt pengene på noget til sig selv

(smykker, makeup, kaffe), viste samme lyk-

ke-niveau som ved eksperimentets begyn-

delse, mens de som havde brugt pengene på

andre, følte sig gladere end før. De havde fx

købt gaver til venner og familie, givet penge-

ne til de hjemløse eller budt andre på kaffe.

Beløbets størrelse havde ingen nævnevær-

dig indflydelse på resultatet.

Et universelt principForskningsteamet blev nysgerrige og øn-

skede at undersøge om dette kun gjaldt for

mennesker i vesten. Man gennemførte der-

for en Gallup undersøgelse i Uganda ud fra

samme principper og fik overraskende nok

samme resultat. Den gennemsnitlige ind-

bygger i Uganda oplever, trods massiv fattig-

dom, større lykke og glæde ved at give, end

ved at bruge penge på sig selv.

Nortons team udvidede igen undersø-

gelsen til at omfatte 136 forskellige lande.

Resultatet kan ses herunder. Lande marke-

ret med grøn viser samme resultat som i Ca-

nada og Uganda (det er usikkert hvorfor den

Centralafrikanske Republik viser et modsat

resultat). Dermed, konkluderer Norton, må

det altså være et universelt princip at: Penge

kan gøre dig lykkelig! - Hvis du altså bruger

dem på andre end dig selv.

■ Se mere i den omtalte TEDtalk her: http://

www.ted.com/talks/michael_norton_how_

to_buy_happiness

■ Læs den CNN-artikel som nævnes først

i TEDtalk-oplægget: http://edition.cnn.

com/2011/HEALTH/01/07/lottery.winning.

psychology/

Den gennemsnitlige indbygger i Uganda oplever, trods massiv fattigdom, større lykke og glæde ved

at give, end ved at bruge penge på sig selv.

Om TEDtalkTED.com er en nonprofit organisation, som har til formål at

udbrede interessante ideer og tanker i ”short-talk” form –

det vil sige max. 18 minutter.

25digt · Rigdom · 2014 · # 3 · TIL TRO 25

På Mit Sorte Stræklagen

Jeg står forsvarsløs på en motorvej

Jeg står forsvarsløs og fornægter mig selv

Her står jeg

og holder møder med mig selv

og min ufuldkommenhed er med om bordet

Det her er resultatet af dages vandring

og sådan ser man ud, når man er gået forkert

Mange vrede tanker forgriber sig på mig

Jeg folder min usikkerhed ud over stræklagenet

140 X 200, stræklagen, sort

Jeg frygter en krisesituation

Mørkehullet i min mave taler

Jeg frygter for mennesker, der kender mig

Mørkehullet i min mave taler

De vil forvente, at jeg udfolder mine gaver

Mørkehullet i min mave taler til mig

For jeg er så rigt velsignet

For jeg har stræbt efter at være den bedste i alle henseender

For jeg har sagt “ja” for at behage og stille tilfreds

Nu melder konsekvenserne sig med sine jernhænder om mine håndled

Min uldtrøje tvinger mig fast halvvejs over hegnet

Jeg sletter mine aftaler og stiller mig til skue som en fiasko

Det her er en form for overgivelse

For jeg var så rigt velsignet

og der var så megen overflod

og jeg forstod mig ikke på at forvalte

Jeg står forsvarsløs på en motorvej

Jeg står forsvarsløs og fornægter mig selv

Her står jeg

Marts 2014, Hannah Fredsgaard Larsen

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel26

Sange og Salmer - melodier

1008 sider299,95 kr.Lohse 2014

BØGER

26

Af Mikkel Haahr Andersen, stud.theol., mikkelhaahr@gmail.com

For under et år siden, var jeg til et aftenmøde

i indre missionsk regi, og ville foreslå en sang.

”Kan vi synge nummer 156 i Åndelige Sange og

Salmer?”, spurgte jeg, og det udløste et mindre

latterbrøl i forsamlingen. Ikke fordi de syntes,

at det var en dårlig sang, men fordi de sad

med Hjemlandstoner.

Nye tiderDet er ikke bare fordi, jeg i fremtiden vil

vide mig garderet for misforståelser relate-

ret til det gebrokne missionshuske, jeg taler,

at jeg har set meget frem til udgivelsen af

Sange og Salmer. Nej, det er fordi, der bag

denne udgivelse ligger en stærk symbol-

værdi: En investering i sammenhold. Det er

nemlig både Luthersk Mission (LM), Evan-

gelisk Luthersk Missionsforening (ELM),

Indre Mission (IM) og Kristeligt Forbund for

Studerende (KFS), der står bag, og på den

måde er Sange og Salmer den første fælles

sangbog for Danmarks missionsforeninger.

Sangudvalget er bredt og trækker på

traditioner fra alle foreningerne. Noget

nær 4/5-dele af sangene er af ældre dato,

og selvom jeg først var lidt kritisk overfor

denne fordeling, er jeg endt med at synes,

at det er en styrke, at historien og arven kan

blive givet videre til mig og min generation.

Min oplevelse er også, at de nyere sange

ikke løber nogen steder, hvis de er gode

nok.

BrugervenlighedDer ligger mange gode, redaktionsmæs-

sige overvejelser bag Sange og Salmer. Den

er inddelt i en række brede temaer med

tilhørende undertemaer, som fx under

påsken gjorde det let for mig at finde nogle

stærke sange, der passede til den gudstje-

neste, jeg skulle spille til. Der er et grundigt

skriftstedsregister, og det kan bruges til at

finde sange, som passer til specifikke bi-

belpassager. Sangene er arrangeret med et

ganske overskueligt akkordmateriale og ved

flere af de længere sange, følger et forslag

til alternative akkorder, der kan bruges til

variation. I modsætning til udgaven koraler,

der efter min mening simpelthen er for stor

og tung, er denne udgave melodier nem at

have stående på klaveret eller nodestativet

og tillige overskuelig at fragte rundt – og

det er faktisk også en vigtig detalje!

Internationalt statementEn sidste, lidt mere nørdet, detalje jeg vil

fremhæve, er én, som er interessant i et

musikhistorisk perspektiv. I Danmark skiller

vi os ud fra størstedelen af omverdenen,

ved den måde vi navngiver de enkelte toner

på. Herhjemme hedder de A-H-C-D-E-F-G,

men resten kalder dem det umiddelbart lidt

mere oplagte, A-B-C-D-E-F-G. Det har gen-

nem årene været skyld i en del forvirring og

kommunikationsvanskeligheder, særligt når

man har fundet akkorder til engelske sange

på nettet. Endnu engang er det nye tider,

redaktørerne bag Sange og Salmer ligger

for dagen, da de på Danmarks vegne langt

om længe har tilsluttet sig flertallet og nu

kalder H for B.

Ventetiden værdAlt i alt har de 12 år, det har taget at få

bogen samlet og udgivet, resulteret i en flot

og slidstærk sangbog, som jeg glæder mig

til at se blive en fast bestanddel i missi-

onshuse, kirker og andre fællesskaber – og

naturligvis også hjemme i stuen hos den

enkelte. At gå en ny tid i møde med fokus

på samhørighed fremfor adskilthed, og alt

det vi i de enkelte foreninger er enige om,

fremfor de ting vi er uenige om, er noget

jeg glæder mig meget over, og derfor kan

jeg give mine allervarmeste anbefalinger til

Sange og Salmer.

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 27bøger · 2014 · # 3 · TIL TRO 27

SPOT ON – Om Gud, Os og Verden – og vejen til den nye jord

af Kim Hjermind116 sider149,95 kr.Lohse 2014

Forfatterdebutanten, Kim Hjermind, har

givet sig i kast med det projekt at give en

samlet beskrivelse af, hvad kristendom-

men er. Drivkraften bag dette ambitiøse

foretagende, fortæller han, har været 2

ting. Han havde en personlig oplevelse af,

at kristendommens store og komplekser

mysterier faldt på plads for ham – og det

måtte han dele ud af. Derudover har han

oplevet, at en kort og præcis gennemgang

af kristendommen fra A-Z, var en mangel-

vare. Bemærk kort og præcis! Denne bog

har nemlig på ingen måde størrelse af at

være en uoverskueligt stor afhandling eller

en tung opslagsbog, for som navnet, SPOT

ON, antyder, er der blevet skåret helt ind til

benet.

Godt fortaltBogen er inddelt i 5 kapitler og gennemgår

kristendommen, som en slags historie,

startende ved Skabelsen og sluttende ved

Den Nye Jord. Indimellem dette tages de

mest essentielle temaer og begivenheder i

den kristne tro op. De enkelte kapitler kan

for så vidt godt læses isoleret, men det ville

være en skam, da bogen i sin helhed har et

flow, der hele tiden sender én videre frem i

fortællingen. Bogens midterste afsnit, som

har overskriften ”Redningsplanen”, er det,

der står klarest frem i min bevidsthed her

på den anden side af de 115 sider. Nød-

vendigheden af forsoning mellem Gud og

mennesker, løsningen – altså Jesu komme

til verden – og slutligt endemålet for red-

ningsplanen, Jesu død og genopstandelse,

behandles på fornem vis. Efter at have

været inde på Guds vrede over synden og

nødvendigheden af en straf, skriver Hjer-

mind: ”… og man kan nemt tænke: ”Hvor er

den kærlige Gud henne?”. Han er lige her – på

korset!” (side 61). Et meget smukt perspek-

tiv, synes jeg.

Styrker og svaghederDen ting, som jeg vil kalde bogens største

styrke, er de mange, meget pædagogiske

figurer, som Kim Hjermind flittigt har benyt-

tet sig af. Generelt er de på forunderligvis

både ret avancerede og ret overskuelige. De

skaber et godt overblik, og giver et stærkt,

visuelt input, der forøger læserforståelsen

i høj grad. Sproget er humoristisk, let og

flyder godt, og det samvirker, at bogen

ikke tager mere end et par timer at komme

igennem. Jeg følte mig generelt taget ved

hånden og sådan set også underholdt hele

vejen. Da jeg efter en gennemlæsning sad

tilbage med et fyldestgørende overblik over

kristendommen, må bogens ærinde siges at

være lykkedes.

Ironisk nok oplevede jeg, at det lette

sprog, som grundlæggende er en styrke,

af og til blev bogens svaghed. Nogle gange

blev det lette sprog for let og unødvendigt

fabulerende. For mange spørgsmål, udråb

og sjove kommentar og indskudte sætnin-

ger, hægtede mig til tider lidt af og gjorde

læseoplevelsen for flyvsk.

Kernen er sundDog er det, der står tilbage som det vigtig-

ste, at SPOT ON giver en sund og bibeltro

gennemgang af kristendommen. Hjermind

har hele tiden skriften i ryggen og kommer

i samtlige kapitler hyppigt med bibelvers,

der understøtter hans pointer. Det er en

personlig bog, hvor det tydeligt fremgår, at

der er noget på spil for forfatteren. En iver

og oprigtighed, man ikke finder i en normal

troslærebog.

For en teologistuderende, der lige nu er

i gang med dogmatik, kom der ikke rigtigt

nye ting frem, men det har næppe været

hensigten. SPOT ON er en frisk bog, som jeg

særligt vil anbefale til kristne, der er nye i

troen eller ikketroende, der er interesserede

i kristendommen. Postkonfirmander og

teenagere ville også godt kunne være med,

og hvis du mangler en ny og frejdig måde at

beskrive kristendommen ganske kort på, er

denne bog også et – ja – spot on forslag.

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel2828

REFLEKSIONER

En af mine venner (som man siger) tog

engang shorts på til en bryllupsfest. Han

var lidt fattig, troede hans ben var lækre og

orkede ikke helt det med pænt tøj. Så han

tog til festen i shorts og skjorte og havde

en fin fest. Undervejs påpegede nogle af

de andre gæster hans tøjvalg. De undrede

sig. Han havde ikke den rette bryllupsklæd-

ning på. Alligevel gav brudeparret ham lov

til det, eller også var de bare optagede af

andre sager; han blev i hvert fald ikke smidt

ud fra festen.

Tøj”Suit up!”, ”Kom i kjole og hvidt!”, ”Tag

de højhælede sko på!”, ”Klæd dig ud som

superhelt!” Med dresscode skabes der en

bestemt ramme, der kastes en model ned

over udklædningen. Jo, man kan variere

inden for rammen, man kan vælge hvilken

slags kjole, man vil tage på eller hvilken

slags superhelt, man vil være. Men kun de

kompetente mestrer denne variation. De

forstår modellens betingelser, taler dens

sprog, tager den til sig og forstår at udnytte

rammerne mest optimalt. De mindre kom-

petente efterlades tilbage. De må skaffe sig

hjælp for at passe ind og ankommer måske

i det, som de kompetente vil kalde laveste

fællesnævner: det anonyme halvkedelige

look. Eller de opgiver helt og kommer i

shorts og T-shirt.

TroNåh, pyt med tøjstil. Det er i sidste ende

ikke så vigtigt. Det er værre, når denne

modelisering overtager vores kristen-

liv. De fleste af os kender til behovet og

nødvendigheden af at kategorisere ting og

putte mennesker i kasser. Overdrives det,

er det selvfølgelig et problem, men det

er som sådan en helt nødvendig del af at

kunne overskue livet. Og det er heller ikke

nødvendigvis et problem at gøre det med

troens liv. Koncepter som fx ”Livsmønstre”

med trekanter, firkanter og cirkler kan

være fine anledninger til at sætte ord på,

hvordan vi lever vores kristenliv. Det kan

sætte ord på forskellige faser i vores trosliv

og gøre os mere opmærksomme på Guds

indgriben i vores liv. Fint.

Men det er et problem, hvis det udvikler

sig til nærmest at blive det eneste sprog, vi

har om Gud og vores kristenliv. Vi bliver så

hele tiden optaget af at identificere, hvor vi

nu lige er henne i den konkrete model og i

vores vandring med Gud.

Men man kan ikke bare putte kristen-

livet i kasser. Vi går nogle gange ubevidst

ud fra, at fordi vi tror på den samme Gud,

er vores tro og grunde til at tro ens. Men tit

er de ret forskellige, og vores vandringer

med Gud er som sådan unikke. Fordi vi er

forskellige, taler han forskelligt til os. Fordi

vi er forskellige, ser vores tro forskellig ud.

Også selvom vi tror på den samme uforan-

derlige Gud.

MysterietDet kristne model-liv kan få os til at

glemme mysteriet. Glemme, at Gud i sidste

ende er så meget større end vores idéer om

ham. Glemme, at der er ting om ham og om

vores trosvandring, som vi aldrig kommer

til at forstå. Ting, som er så komplekse og

følsomme, at de ikke bare kan sættes på

formel og puttes i model.

Modellerne bruges ofte som et middel

til forandring. Ja, vores mål er at komme til

at ligne Gud ved en stadig forandring. Men

den forandring kan ikke sættes på enkel

formel. ”Gør det, så sker det.” Vi kan ikke

sætte åndelige årsag-virknings-sammen-

hænge på model. Forandringen sker, når vi

er klar til det, og når Gud vil det.

Uden modellernes tryghed står vi måske

blottede og efterladte tilbage. Men netop

der kan Helligånden virke i vores liv, gøre

os mere afhængige af Gud og mindre af-

hængige af egen forståelse og handling.

Salige er de fattige i ånden, som ikke

mestrer modellerne.

Af Mikael Kongensholm, stud.teol, mikaelkongensholm@gmail.com

REFLEKSIONER

28

Model-liv

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 2929

MEDIER

”Det moderne samfund har forbistret svært

ved at tilgive.” Sådan afslutter Berlingskes

hæderkronede USA-korrespondent Poul Høi

et af sine skriverier. Hans yderst læsevær-

dige artikel kredser om mennesker, som

op gennem historien har fortrudt. Heri-

blandt Mikhail Kalashnikov, som designede

automatriflen AK-47 og Nguyen Ha Dong,

som opfandt app-monsterhittet Flappy

Bird. Kalashnikov fortrød, at hans opfin-

delse havde dræbt 15 milioner mennesker,

og Dong ville aldrig have lavet et mobilspil,

som gjorde mennesker afhængige. Men er

der tilgivelse at få?

Det er ikke så ligetil, mener Poul Høi, og

han henter belæg hos forskellige filosof-

fer og professorer. De store fortællinger er

døde, og vi kan ikke finde svaret og forso-

ningen i religionerne længere. Sociologipro-

fessoren Amitai Etzioni hepper på en seku-

lær eller civil tilgivelse, men den er svær at

få øje på i Poul Høis eksempler. Hver gang

en synder går til bekendelse, står kritikerne

klar i motivforskningens tegn: ”Jamen

Kalashnikov var blot en gammel svag mand,

som på sit dødsleje indså konsekvenserne

af sit arbejde,” og ”Jamen Dong frygtede

bare et sagsanlæg om plagiering fra Nin-

tendo.” Vi har ganske enkelt svært ved tro

på fortrydelsens oprigtighed.

Akkaris omvendelseOgså i Danmark har vi eksempler på

mennesker, som står frem og fortryder

og ønsker en form for offentlig tilgivelse.

Senest den tidligere imam Ahmed Akkari,

som spillede en hovedrolle under Muham-

medkrisen. Han blev gjort til talsmand i

Danmark, samtidig med at han rejste til

Mellemøsten og opildnede til had og kon-

flikt. Gennem de seneste måneder er han

stået frem og har bedyret sin omvendelse:

Han er nu en rettroende demokrat. Og her

bliver det vanskeligt for Peter K. (læs: den

gennemsnitlige KFS’er), som godt nok ikke

er af verden, men unægteligt lever i den:

Kan jeg sådan uden videre tilgive Akkari?

Og hvilken tilgivelse griber jeg ud efter?

På den ene side titter skeptikeren frem.

Jeg kan være i tvivl om mandens motiver

og oprigtighed. Han er en svag person, som

nu søger bekræftelse og selvhævdelse et

andet sted, efter han blev svigtet af sine

tidligere kompagnoner. På den anden side

vil optimisten også have et ord indført, så

Akkari kan få sin sekulære tilgivelse. Jeg

kan klappe i mine demokratiske pølsefingre

og glæde mig over en medborger, som har

lagt konflikt og had bag sig.

I Akkaris tilfælde kan vi følge med i

hans kamp for tilgivelse i programræk-

ken ”Akkari og Khader – Frihed, lighed og

islam” på DR2. Her rejser Akkari rundt med

Naser Khader og fortæller – i det nærmest

gudsgivne demokratis ånd – om farerne

ved radikal islamisme. Ikke nok med at

Akkari fortryder; han forsøger også at gøre

skaden god igen. Og alligevel kan jeg med

min menneskelige motivforskning i hånden

ikke undgå at være i tvivl.

Akkaris kamp for tilgivelse er interes-

sant at følge. Ikke mindst responsen.

Landets åndselite jubler over Akkaris

vigtige opgør, mens den brede og jævne

befolkning i forskellige afstemninger ikke

deler den samme begejstring. Sagen rejser

spørgsmålet om, hvilke parametre vi som

samfund stiller for tilgivelsen. Handler

det udelukkende om at rette ind til nogle

demokratiske normer og værdier?

Sekulær tilgivelse er en svær størrelse,

og derfor er det da befriende at række ud

efter en fortælling om indgriben i det fald-

ne. En fortælling som gør tilgivelsen mulig

– også når jeg er den, som skylder. Tænk

nu, hvis den fortælling slet ikke er død.

Se selv mere: ■ Poul Høis artikel kan findes på:

http://www.b.dk/globalt/kan-vi-tilgive-

mikhail-kalashnikov-og-flappy-bird

■ ”Akkari og Khader – frihed, lighed og

islam” kan ses på www.dr.dk/tv og tøm

Google for søgninger om sagen.

Af Peter Kobbersmed, medievidenskabsstuderende, kobbersmed90@gmail.com

Moderne tilgivelse

29

MEDIER

TT # 3 - 2014

Bestil katalog eller læs mere på:

Med Bibelen som rejseguideØsttyrkiet i GT’s lys 10.9. - 20.9.Israel med Samaria 14.9. - 24.9.Rom og Assisi 18.9. - 26.9.Tyrkiet i Paulus’ fodspor 22.9. - 1.10.Grækenland 25.9. - 4.10.Israel og Jordan 27.9. - 8.10.Cypern 3.10. - 10.10.Israel m/løvhyttefesten 10.10. - 19.10.Israel, klassisk rundrejse 27.10. - 5.11.Israel – cykeltur 2.11. - 11.11.

Kursusstart 5. august 2014

Studietur til Israel

”www.imb.dk

”

Dyk ned i Bibelen - bliv klogere

på troen og livet

TT # 3 - 2014

KontaktKristeligt Forbund for Studerende

Ribevej 71, Ødsted, 7100 Vejle Tlf.: 35 43 82 82

STØT KFS med et gavebrev

Ta´ på bibelskole Tid til Gud Tid til andre Tid til dig selv

DK-3400 Hillerød · Tlf. 48 26 07 66 · lmh@lmh.dk · www.lmh.dk

luthersk missions højskole

GirokortTil Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.

kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________

______________________________

Kan vi leve uden Gud?

Generalens

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

De fleste danskere vil nok hævde, at deres liv er et

bevis på, at det går ganske godt at leve uden Gud. Ja,

at hele den vestlige civilisation er et bevis på, hvordan

afskaffelsen af Gud er blevet efterfulgt af teknologisk

udvikling, velstand, personlig frigørelse og – ikke

mindst – ligestilling.

Det er en vanskelig dialog, som vi i studenterarbej-

det og i kirken konstant må engagere os i.

Før påske havde jeg dog en oplevelse, som fik mig

til med frimodighed og tårer i øjnene at svare et run-

gende nej til spørgsmålet. Vi kan ikke leve uden Gud.

Min hustru kom hjem fra en indkøbstur og viste mig

et billede af en T-shirt, hun havde set. På maven stod

printet med store bogstaver: ”Just trust in yourself

and no one else”. Det, der fik tårerne frem i mine øjne,

var mærkaten i nakken: ”Str. 2-4 år”.

Printet er et udtryk for, at vi mennesker har brug

for noget at tro på. Men når Gud er afskaffet, ender

vi med at tro på os selv. Den trosbekendelse bliver så

grotesk og himmelråbende, når den hænges om hal-

sen på et lille barn.

Joan Ørting har sagt: ”Jeg er ligeglad med, hvad

du tror på, men du er nødt til at tro på noget, der er

større end dit eget ego.” Det er sandt. Vi må ikke ende

samme sted som den lille nisse, der rejste med eks-

tra post fra land til land for til sidst at tilbede sit eget

spejlbillede.

Men hvor finder vi dybest set noget, som kan

bære, at jeg læner min eksistens op ad det og kaster

min tillid på det, hvis jeg har afskaffet Gud? Kommer

jeg ikke til at guddommeliggøre mit intellekt, min suc-

ces, min seksualitet, mine drømme eller måske andre

mennesker? Og er der noget af det, som kan bære

mig?

Hvis vi ender med kun at tro på os selv, vil det efter

mit skøn ende med isolation, mistillid og kynisk ego-

isme – kort sagt: Menneskets afskaffelse. Så svaret er

nej, vi kan ikke leve uden Gud.

Af Robert Bladt

generalsekretær i KFS,

robert@kfs.dk