View
230
Download
7
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Mål er et ord, der kan betyde mange ting. Da Gud bad Noa om at bygge arken, var han ret specifik med målene. I Det Nye Testamente taler Paulus om en tilmålt nåde. Men når vi tale om at måle hinanden og at sætte for høje mål, bevæger vi os over i en lidt anden betydning af ordet. Og når vi taler om at formulere en målsætning, er der lidt af begge betydninger med. Gud har sat et mål for mennesker, men nogle mener, at man kan fokusere så meget på Den Nye Jord, at man ikke ser verden omkring sig. Men måske helliger målet midlet i denne sag. Og hvad så i samtalen mellem den kristne og den ikkekristne? Hvad er målet med det? Alt dette kan du læse om i dette nummer af Til Tro. God fornøjelse!
Citation preview
20 15 Kristeligt Forbund for Studerende
17 events på en uge til Challenge i Aarhus » 4
Eventuge i København - Convinced? » 5
Giv din praktiske hjælp til LTC» 7
Veritas er en øjenåbner » 10
Tema: Mål
Løssalg : 25 ,-
20
Bøger Refleksioner
KFS'erenSTiK 2015 /Assist i uge 27
Leder
Selvmål
Challengei Aarhus
herstår
du
7512
1722
2730 31
TEMA:Mål
GeneralensMedier
Well done
Bizarre kontraster
5.215.329 5.362.261 5.506.259
3.348.574 3.391.798 3.241.901
983.634 1.116.363 1.241.942
623.489 627.344 614.0201.000.000
2.000.000
3.000.000
4.000.000
5.000.000
6.000.000
2012 2013 2014
Gaver i altGavebrevFastgiveAndre gaver
Målet helliger midlet Den tilmåltenåde
Jeg har gået med en tanke nogle år. Den kommer fra en masse
indtryk, jeg har samlet gennem samtaler, TV-programmer, rekla-
mesøjler, spredte udsagn, bøger, artikler osv. Tanken er ikke særlig
original. Den går i al enkelhed ud på, at der er en tendens i tiden,
der siger:
Skal du stå ved dig selv, skal du have integriteten i behold, så
skal du lytte til dine følelser og handle efter dem.
Underforstået: Jeg er, hvad jeg føler, og skal jeg udleve mit san-
de jeg og være tro mod mig selv, så skal jeg gå i den retning, mine
følelser dikterer. Eller sagt på en anden måde: Følg dit hjerte!
Hvor kommer denne tendens fra? Det spørgsmål kan jeg slet
ikke give et udtømmende svar på, men jeg tror, at en del af det er
terapibølgen. Vi går i terapi, flere og flere af os. Psykologer og te-
rapeuter er det nye præsteskab. Og misforstå mig ikke; jeg er stor
tilhænger af (god og sund) terapi! I terapien lærer vi blandt andet at
lytte til følelserne og deres signaler. Alt det er godt og vigtigt, for jeg
er skabt med følelser, og deres signaler er særdeles vigtige inputs til
navigeringen i mit daglige liv.
Bibelen er også enormt åben over for følelseslivet. Læs bare Salmer-
nes Bog, og bliv overvældet af følelser! Men der er alligevel langt
fra den måde, Bibelen rummer vores følelser, og så til tendensen,
der siger: Følg dit hjerte! Bibelen vejleder os i at træde frem for Gud
med alt, hvad vi er af tanker, følelser, handlinger osv. Vi må også
tage de følelser og tanker med, som går mod Guds vilje. Tænk for
eksempel på Job, som ville have svar på, hvorfor han led. Han fik dog
ikke svar, som han håbede. Alligevel handlede Job rigtigt derved, at
han kom frem for Gud. Han holdt ikke sine frustrationer for sig selv,
men lagde dem frem for Gud og lod sig retlede af Gud. Dermed tog
han sig selv og sine følelser alvorligt, men uden at gå på kompromis
med Guds vilje.
I KFS vil vi leve i verden. Det er en udfordring, blandt andet når
vi påvirkes til at følge vores følelser mere end noget andet. Den
udfordring skal vi tage op, ikke ved at bandlyse følelserne, men ved
at tage dem alvorligt og ligesom alt andet bringe dem frem for Gud
og lade hans vilje retlede os. På den måde danner vi modkultur til
følelsesslaveriet.
UdgiverKristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: [email protected] TRO: [email protected]: 9544-0004054954
AbonnementDet koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS.Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk
RedaktionenStudentersekretær Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør)Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør)Lærerstuderende Mikkel Haahr AndersenStud.theol. Nicolai Woller JensenStud.scient.soc. Mathilde MølgaardStud.mag. i retorik Ida Esmarch PedersenStud.psych. Anna StaalSygeplejestuderende Rasmus DysagerStud.scient. i matematik Janus Rønn LindStud.theol. Louise Høgild Pedersen
LayoutPernille Leth Petersen
TrykØko-Tryk
ISSN1395-9786
Hjemmesidewww.tiltro.dk
DesignMartin Luckmann & Klaus Juul Jensen
AnnoncerKontakt KFS på tlf. 35 43 82 82 eller [email protected]
Føl dig selv og følg Gud!
Leder
Af Jakob Højlund,
forstander på LTC, [email protected]
4 TIL TRO · # 2 · 2015 · nyheder
17 events på en uge til Challenge i Aarhus
I uge 11 gennemførte KFS dialogevents syv forskellige steder i Aarhus med i alt 17 events. Mange KFS’ere tog deres venner med, og mange responderede positivt på udfordringerne.
Af Sarah Thun Madsen, journaliststuderende og Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder
Julia Garshagen fortæller en historie om en
foredragsholder, der sendte en rose rundt i
sin forsamling. De omkring 100 fremmødte
tog hver især rosen i deres varme hænder,
for dernæst at sende den videre. Da rosen
endte hos foredragsholderen igen, var den
slasket og kedelig.
”Hvem gider have denne rose nu?,”
spurgte han ud til forsamlingen?
Vi er i Stakladen i Aarhus. De omkring
100 fremmødte sidder omkring små borde
og drikker kaffe, mens de lytter til tyske
Julia Garshagen, som fortæller historien om
foredragsholderen med rosen. Det er første
aften i Challenge-ugen, som er arrangeret
af Aarhus KFS, og aftenes tema er sex.
Eventen var blot et af de mange events
KFS havde arrangeret i løbet af Challenge-
ugen fra 9.-13. marts. Syv forskellige
steder holdt udenlandske gæster oplæg
om forskellige emner som fx sex, historie,
identitet, succes og lidelse.
”Mange forskellige KFS’ere havde
venner med til lunchbars og aftenmøder.
Blandt andet var omkring 80-90 % af de
studerende på Moesgaard med til lunch-
bar, selv om det blev flyttet mange gange
op til arrangementet. Rigtig mange men-
nesker er blevet berørt,” udtaler Carsten
Espersen, der er dialogsekretær i KFS og
blandt andet arbejder med at facilitere
disse eventuger.
Sex er godtTilbage i Stakladen mandag aften er der
en hyggelig atmosfære i salen, som er
pyntet op med orange og brune prikker,
som matcher layoutet på flyerne. Man føler
sig velkommen, da Julias varme væsen og
stemme begynder at udfolde den bibelske
holdning til sex.
”Sex er godt! Gud har skabt sex, og
mange har sagt, at når de forenes med
deres partner i sex, er det som om,
universet giver mening. Som om der er
mere end bare dig og mig. Jeg tror Gud
har skabt sex til at reflektere den intime
relation, vi kan have med ham i den rela-
tion, vi kan have med vores ægtefælle,”
forklarer Julia Garshagen.
Jesus er altid førstJulia kommer tilbage til åbningshistorien om
rosen, hvor en mand blandt publikum forar-
get rejste sig og svarede: ”GUD VIL have den
rose”. Julia runder af med at sige, at Jesus
elsker alle, og der er ikke nogen, der er for
visne til at få en relation med ham.
De ti minutter til snak omkring bordene
bliver ivrigt taget i brug, og et telefonnum-
mer bliver smidt op på skærmen, så der
er mulighed for at stille anonyme spørgs-
mål. Folk stiller spørgsmål til alt fra onani
og oralsex, og til hvordan man taler med
sine venner om sex. Her er Julia helt klar i
mælet og siger, at Jesus er det vigtigste og
fundamentet for at tale om etik.
Aftenen afsluttes med fri snak, kaffe og
kage. ”Hvad gør du, hvis din mand ikke kan
tilfredsstille dig?”, spørger en fyr sin ven-
inde, og et andet sted har samtalen drejet
sig ind på mere Jesus og mindre sex.
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 5nyheder · 2015 · # 2 · TIL TRO 5
Eventuge i København - Convinced?
I begyndelsen af marts gennemførte var dialogen om den kristne tro i gang på flere studiesteder i København. Der var nemlig igen Convinced?, hvor udenlandske talere på studiestederne adresserede klassiske indvendinger mod den kristne tro.
Af Kristian Kappel, studentersekretær i Østdanmark
Igen i år inviterede KFS København til
Convinced?, sammen med en række af Kø-
benhavns ungdomsforeninger og kirker. Og
igen i år bestod ugen både af de såkaldte
Lunchbars – frokostdebatter på studieste-
derne – og aftenmøder. De var fordelt over
dagene fra 2.-5. marts. Alt sammen med det
formål at skabe debat om og forsvare den
kristne tro, samt dele ud af den glæde vi
selv oplever ved at kende Jesus.
Som hovedoplægsholdere havde vi
denne gang inviteret Lindsay Brown (IFES),
den britiske kristne musiker Andy Mayo og
Slavko Hadzic – et tidligere medlem af den
bosniske mafia, nu præst i Sarajevo.
På CSS (Center for Sundhed og Sam-
fund) blev der over fire dage holdt Lunch-
bars med emner som “Convinced God is
just like the tooth fary?” og “Convinced all
religions are the same?”
Fremmødet var overraskende godt, i gen-
nemsnit cirka 60 personer, og vi oplevede en
stor åbenhed og rigtig mange gode samtaler.
Mange KFS’ere havde inviteret deres
studiestedsgrupper med, og der var gene-
relt god debat og spørgelyst. Også tre af de
fire aftenmøder blev holdt på CSS, og også
her var fremmødet godt – i gennemsnit
cirka 40 personer samt en håndfuld gæster
uden kristen baggrund.
Mere udfordrende var situationen på
KUA (Det humanistiske fakultet), hvor
vi ellers tidligere har haft succes med
Lunchbars. I modsætning til tidligere fik
vi ikke tilladelse af fakultetsledelsen til at
dele flyers ud eller gøre reklame i øvrigt. Vi
nåede på trods af det dog op på omkring
30 deltagere i gennemsnit, heriblandt flere
meget interesserede.
Derudover afholdt Kristne Medicinere
en enkelt Lunchbar på Panum, hvor medi-
cinstudiet ligger.
Convinced? sluttede med stil torsdag aften,
hvor Slavko fortalte sin historie “From
Mafia to Christ”, om sin vandring fra den
bosniske mafia til arbejdet som præst i
Sarajevo.
Alt i alt ser vi tilbage på en lille uge med
en masser af gode samtaler om tro, liv og
mening – samt en klar fornemmelse af at
samtalen fortsætter i studiegrupper og
venskaber mange steder.
Desuden er det en glæde at kunne
sende fire studerende videre på Alpha
kursus i Apostelkirken. Samtidig er det en
fornøjelse at se den frimodighed og glæde,
som det giver alle os KFS’ere, når vi igen
og igen ser, at kristendommen er helt up-to
date med de udfordringer og problemer,
studerende i 2015 støder på, og at Jesus
stadig er lige så provokerende og relevant,
som han var engang!
TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder66 TIL TRO · # 2 · 2015 · nyheder
Bizare kontrasterDe 13 LTC’ere var fra den 19. februar til 15. marts i Israel på teamperiode, hvor de besøgte universiteter og fik et indtryk af et meget kompliceret land med meget kompli-cerede konflikter.I februar/marts var elevholdet fra KFS’ høj-
skole LTC på en tre ugers teamperiode i Is-
rael. De besøgte lokale studerende, mødte
vidt forskellige kristne og havde også lidt tid
til at lege turister. Det, der står tilbage som
en særlig erfaring for LTC’erne Amalie Munk
og Troels Nymann Eriksen, er, at det kristne
fællesskab går på tværs af de dybe kløfter,
der er i det kontrastfyldte land.
Amalie:
”Der har jo været en milliard gode ople-
velser. Hvis jeg skulle fremhæve en, er det,
at vi var på Vestbredden i Ramallah i nogle
af de første dage, vi var i Israel. Det var vildt
fedt, og det gjorde et kæmpestort indtryk at
få lov til at høre om deres situation, og hvor-
dan de lever med den mur, der er omkring
dem. At høre om deres tro, dele liv med dem
og vide, at vi var kristne brødre og søstre,
og det var det, der bandt os sammen. De-
res hverdag er bare så anderledes end vores,
der er så mange forhindringer, og der er så
mange ting, de ikke må på grund af det is-
raelske styre. De kan fx ikke få lov at rejse
frit, og de har ikke samme muligheder for
uddannelse, som vi har.”
Troels bryder ind og nævner en mand,
der fortalte om de kristne palæstinenseres
håbløse situation,
”og så slutter han af med at sige, ”men vi
har jo Jesus”. ”
Han fortsætter,
”Vi brugte rigtig meget tid på at forstå
den der Israel-Palæstina-konflikt. Vi havde
nogle ude fra et forsoningsarbejde, der hed-
der Bridge Builders, vi mødte de kristne i
Ramallah, og så mødte vi også en tidligere
elitesoldat fra Israel Defence Force, så vi har
fået det fra alle vinkler,” fortæller Troels og
fortsætter,
”Det er jo et meget specielt land. Jeg tror,
at hvis man skal opsummere det i en enkelt
symbolsk oplevelse, kunne det være, da vi
gik i noget, der hed Yehudia (en national-
park i Golanhøjderne). Det er fantastisk flot.
Det var israelsk forår så alting blomstrede
fuldstændigt. Der var en sennepsmark, hvor
det var helt gult, og så var der nogle træer
som blomstrede helt lilla. Men fordi vi var 10
kilometer fra den syriske grænse, kunne vi
høre maskingevær og bomber i baggrunden.
På den ene side befinder vi os midt i et eks-
pressionistisk maleri, og på den anden side
kan man bare høre de der geværskud i bag-
grunden. Det er dybt bizart i virkeligheden.”
Amalie:
”Men det indrammer egentlig også hele
konflikten i Israel. Det er jo de forhold, de
lever under til hverdag. Der var ro, da vi var
dernede, men man ved bare at lige pludselig
kan det eksplodere. Og det var en ret bizar
kontrast at stå i.”
Amalie
Troels
Nye volontørerOle Kjærgaard Madsen, volontør i Nord
Fredrik Bach-Svendsen, volontør i Syd
Mie Frederikke Bauer, volontør i Øst
Kathrine Kjær Schmidt bliver ansat som vo-
lontør på sekretariatet (50%) og i Syd (50%)
Alle fire går på LTC i øjeblikket.
Læs mere på kfs.dk
Navnene på de volontører i KFS i skoleåret 2015-16 er:
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 7nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 7nyheder · 2015 · # 2 · TIL TRO 7
Ny aarhussekretær vil lytteDen nye KFS-sekretær i Aarhus, Hans-Christian Vindum Pettersson vil lytte til KFS’erne og hjælpe deres idéer i gang.
Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder
Hans-Christian Vindum Pettersson er
navnet på KFS’ nye studenter- og gymna-
siesekretær i Aarhus og omegn fra sommer.
HC, som han ofte bliver kaldt, er gift med
Astrid, er 26 år og skriver i øjeblikket spe-
ciale på teologi i Aarhus.
Hans-Christian håber især at bidrage
med et stærkt fokus på mission, men også
fokus på de enkelte studerende – KFS’erne –
og deres behov for fællesskab og sjælesorg.
”Noget af det, der er vigtig for mig, når
jeg går fra at være KFS’er til KFS-sekretær,
er at komme til at lytte mere, end jeg taler,
og høre på, hvad de har brug for. Det er jo
primært KFS’ernes fællesskab. Det er vigtigt
for mig at være den lille mand, der kommer
for første gang. Og så kan jeg bruge det
kendskab og det netværk, jeg har, til at
komme hurtigt ind i opgaven med at virke-
liggøre det, vi gerne vil se i Aarhus.”
Engagementet i KFS går helt tilbage til
gymnasietiden på Odense Katedralskole,
hvor KFS blev det primære fællesskab. Efter
gymnasiet var han et år på LTC, hvor han
også mødte Astrid. Studietiden i Aarhus
bød på engagement i Aarhus KFS.
Interesserne er efter eget udsagn ikke
særligt ekstraordinære, men er meget
almindelige drengeting som sport, fodbold
og pleje af de nære relationer med venner
og familie.
Hans-Christian begynder i stillingen i
august.
Daniel Hougaard, som han afløser, skal
virke som præst i Odder Frimenighed.
Giv din praktiske hjælp til LTCI uge 21 fra mandag den 18. – lørdag den 23. maj giver vi mad og overnatning til frivilige, der kommer og hjælper med renovering af LTC.
LTC skal renoveres, og hvilket tidspunkt
kunne passe bedre end her i jubilæumsåret
for 25 år med ledertræningscentret i Ødsted.
I den forbindelse har vi rigtig mange
jern i ilden, og nogle af dem kunne vi faktisk
godt bruge frivillige hænder til. KFS og ikke
mindst LTC har altid været båret af frivillige,
og her er en dejlig konkret måde at kunne
gøre en indsats for studenterarbejdet.
Derfor vil vi i uge 21 fra mandag den 18. maj
til lørdag den 23. maj invitere til frivillig
uge, hvor tidligere husmor på LTC Sonja Pe-
dersen vil sørge for mad og indkvartering.
Kost og logi er gratis.
Opgaverne er relativt simple og til at gå
til. Indendørs er det køkken og baderum,
der skal have en tur, og udendørs skal vi
flytte et skur.
Udover uge 21 kan du også hjælpe med
maleropgaver lørdag den 20. juni og week-
enden efter den 26.-27. juni.
Her er maden også gratis.
Meld dig til ugen eller de andre dage
hos Solveig Hovaldt på sekretariatet –
gerne senest den 10. maj.
- Telefon: 35 43 82 82 / mail: [email protected]
TIL TRO · #5 · 2012 · nyheder88 TIL TRO · # 2 · 2015 · nyheder
KFS satser på gavebreveAf Lars Bjerregaard, sekretariatsleder
KFS har haft et økonomisk år i 2014 nogen-
lunde som forventet. Underskuddet blev
dog større end forventet.
Underskuddet ender på 83.737 kroner
mod forventet 39.000 kroner.
Når vi i KFS har budgetteret med et
underskud på trods af, at vi også i de for-
gangne tre regnskabsår har haft underskud
på årsresultatet, hænger det sammen med,
at der er en grundlæggende sund økonomi
i KFS. Samtidig har vi satset på en udvidelse
af medarbejderstaben med projektansæt-
telsen af en dialogsekretær i 3 år fra som-
mer 2013 til sommer 2016. Vi har fået rigtig
meget opbakning til denne satsning, men vi
har ikke udgifterne helt dækket ind endnu.
På indtægtssiden er de samlede gaver i
2014 hevet op af et arvelegat på 200.000
kroner. Uden det ville gaveindtægterne
faktisk være faldet, som det også fremgår
af grafikken over gavernes fordeling over de
seneste tre år.
Tendensen med flere fastgiverordninger
fortsætter, men vi forsøger faktisk også
at få studerende og færdiguddannede til
Debatten på kattenGymkredsen i Aarhus inviterede til debat på Aarhus Kate-dralskole, hvor de ønskede at stille spørgsmålet: Hvorfor tro?
Af Nanna Forum Dideriksen, praktikant
KFS’ Gymkreds i Aarhus plejer at have et
udadrettet arrangement i foråret, men
som noget nyt blev det rykket ud på gym-
nasiet. Gym-KFS’erne havde spurgt deres
venner, hvad de synes, der er interessant
omkring tro, og ud fra besvarelserne blev
temaerne fundet.
Tre tirsdage i februar/marts blev kantinen
på Katedralskolen forvandlet til en hyggelig
café. Aftenerne indeholdt spændende oplæg
efterfulgt af debat ved bordene og i plenum.
Sidst på aftenen havde de inviteret nogen til
at spille musik, imens der hygges i caféen.
Arrangementerne var for alle gymna-
sieelever fra alle gymnasier og med alle
livsanskuelser, og der var god opbakning og
begejstring omkring arrangementerne.
Temaet var ”Hvorfor tro?” og over-
skrifterne for de tre events var ”Gud er jo
irrelevant!”, Gud berøver jo min personlige
frihed!” og ”Gud er jo tilsyneladende lige-
glad med alt det onde der sker!” Oplægs-
holderne var stud. theol. Emil Børty Nielsen
og religionsvidenskabsstuderende Jakob
Munk, to lokale kræfter og til sidste event
hentede de Tom Welton ind, der var i Aar-
hus i forbindelse med Challenge-ugen.
at tegne gavebreve, da der er et langtids-
engagement i dette giverforhold, der kan
understøtte KFS i fremtiden. Der er også
et vigtigt giverplejeaspekt i at vejlede i
at tegne procentgavebreve, fordi de ikke
kræver nær så meget vedligehold, som en
fastgiverordning gør.
Fastgiverordningen er jo afhængig af
løbende at blive tilpasset giverens økono-
miske forudsætninger, da den ellers over tid
vil udhules af generelt stigende omkostnin-
ger og lønninger i samfundet. Det er et af
vores giverteams fokusområder på Påske-
lejr, at fortælle om gavebrevsordningen som
et alternativ til fastgiverordningen for dem,
der måske har haft sådan en i mange år.
Se flere detaljer fra årsrapporten på
hjemmesiden, hvor den samlede årsrapport
også kan hentes.
Årsrapporten foreligger i skrivende
stunde som godkendt og indstillet af
bestyrelsen til generalforsamlingen, hvor
medlemmerne skal godkende årsregnskab
for 2014 og budget for 2015.
Budgettet for 2015 afspejler, at LTC står
over for renovering i forbindelse med 25 års
jubilæum. Vi har spurgt flere om at være
ambassadører for indsamlingen lokalt og
får positive tilbagemeldinger, og vi håber, at
flere ønsker at bidrage.
5.215.329 5.362.261 5.506.259
3.348.574 3.391.798 3.241.901
983.634 1.116.363 1.241.942
623.489 627.344 614.0201.000.000
2.000.000
3.000.000
4.000.000
5.000.000
6.000.000
2012 2013 2014
Gaver i altGavebrevFastgiveAndre gaver
ÅRSRAPPORT 2014:
nyheder · 2011 · # 6 · TIL TRO 9nyheder · 2012 · #5 · TIL TRO 9nyheder · 2015 · # 2 · TIL TRO 9
STiK 2015 – planlægningen er i fuld gang!Af Frank Kristensen, lærer på LTC
Årets sommerudrustningslejr for KFS’ere
på de gymnasiale uddannelser, STiK 2015
er godt på vej! Lejren foregår fra søndag
den 28. juni til fredag den 3. juli 2015, og
igen i år er det KFS’ Ledertræningscenter,
LTC, som er rammerne for denne intense
KFS-lejr med et helt unikt KFS-fællesskab og
masser af undervisning!
STiK er – igen i år – en koncentreret
udrustningslejr, hvor der skal pløjes dybt i
Bibelen og arbejdes med mange af de store
apologetiske spørgsmål, som en KFS’er ofte
møder i sin hverdag; spørgsmål og udfor-
dringer til kristendommen fra skolehverda-
gen – og spørgsmål og svære trosmæssige
udfordringer, som dukker op hos os selv på
trosvandringen i hverdagen.
Planlægningsgruppen ønsker, at STiK
skal være et sted, hvor der er masser af
plads til at udforske sin egen tro og lade sig
udfordre og inspirere.
”Vi har en har en stor vision om, at del-
tagerne skal opleve at blive tanket op med
ny frimodighed og glæde i det at være en
åben, engageret kristen i hverdagen.”
Kort om STiK: Du får masser af bibel-
undervisning, apologetiske undervisnings-
moduler, spændende seminarer, personlig
fordybelses- og refleksionstid, lejrbål og
god mad – og ikke mindst et tæt og givende
fællesskab, hvor nye og gamle venskaber
blomstrer hurtigt.
Tjek siden for STiK 2015 ud: www.kfs.
dk/stik. Her kan du også finde tidligere
deltageres meldinger om, hvad de har fået
ud af lejren!
Der er kun plads til 30 deltagere, så
meld dig til med det samme!
Assist – lejr for studerende i uge 27 – kom og mærk glæden!Vi kalder Assist for en arbejdsferie med mening! – for det er lige præcist, hvad det er!
Af Daniel Hougaard,
sekretær i Aarhus og omegn
Boligsocial koordinator i Kongevænget
Hanne Dalgaard siger om Assist:
”Assist er blevet en institution for
kongevænget. Allerede i begyndelsen af
det nye år kommer der beboere, som lige
skal sikre sig, at ”de søde unge mennesker”
kommer tilbage igen til sommer. I fredags
var jeg hjemme og besøge en af dem, som
assisterne var hos sidste sommer. Og vi
talte netop om den gode oplevelse, hvor en
af de unge havde hjulpet hende med at få
vaske gardiner.
I den uge hvor assisterne agerer i området,
syder stedet af en helt særlig aktiv og god
energi. Når man går en tur i området, kan
man høre maskinerne køre fra flere haver,
man møder unge mennesker med træk-
vogne – og med malerspande til rækvær-
kerne … boligområdet, som normalt er
meget stille om dagen – er pludselig blevet
levende. Om eftermiddagen er børnene
med – og det er dejligt at se børn og unge
være sammen om aktiviteter.”
Assist er en oplagt lejr at invitere
dine studiekammerater med til, for Assist
rummer et helt særligt fællesskab. Der
sker noget, når man sammen knokler for
at hjælpe andre. Om aftenen ser vi film,
hygger og lytter til foredrag, der med
udgangspunkt i kristen tænkning lægger
op til refleksion og debat – alt sammen
noget, der er med til at give samtalerne i
løbet af dagen næring og dybde.
KFS’eren
TIL TRO · # 2 · 2015 · KFS’eren10
Veritas er en øjenåbner”Det er nemmere og mere oplagt at invi-tere sine studievenner med til Veritas frem for at invitere dem med i kirke”, sådan fortæller jurastuderende Amalie Rønberg, som var med til at arrangere Veritas Forum på Jura i København i februar.
Af Nanna Forum Dideriksen, praktikant og Jens Jørgen Jensen,
kommunikationsmedarbejder
I februar var der tre Veritas Fora - en i Odense og to i København.
Et Veritas Forum har et akademisk niveau og tager udgangspunkt i
almindelige eksistentielle problemstillinger, som alle, med interesse
for faget, har en interesse i. Det var én af grundende til, at jurastu-
derende i København Amalie Rønberg gik ind i arbejdet med Veritas
”Det giver en fantastisk mulighed for at dele sin tro og overbevis-
ning med sine medstuderende.”
Amalie lagde mærke til, at et Veritas Forum har brug for ’insi-
dere’ på de respektive studier, der kender folks indstilling og fakul-
tetets interne regler.
”Vi har fået mange gode reaktioner, og det gør det virkelig alle
anstrengelserne værd. En pige sagde til mig, at da hun første gang
hørte, David Mcllroy nævne Jesus, tænkte hun, ”hvornår og hvordan
kan jeg hurtigst smutte”, men hun endte med at blive hele aftenen og
var meget glad for, at der på en ordentlig og rolig måde blev forkla-
ret, hvordan man kan se, at menneskerettighederne udspringer af
kristendommen, og hvordan man derigennem anskuer verden som
kristen, fortæller Amalie.
Amalies studiestedsgruppe på jura i Københavns kalder sig Krist-
ne Jurister. De oplevede at få kontakt til flere studerende, som enten
var kristne, eller som var søgende og savnede det input og fælles-
skab, som kristne kan tilbyde hinanden.
Kristne Jurister havde forsøgt at få andre grupper med til at ar-
rangere Forummet.
”Vi ville rigtig gerne have afholdt arrangementet i samarbejde med
de andre foreninger på jura, fordi vi mener, emnet Can human rights
save the world? var meget relevant. Det ville også udvide kendska-
bet til arrangementet og derved nå ud til flere. Desværre afslog de
andre foreninger på baggrund af Veritas’ kristne udgangspunkt og
verdenssyn.”
De stod dog ikke alene med arrangementet, da KFS København
og Veritas Forum Danmark var medarrangører.
Gode råd fra AmalieAmalie slutter med at give nogle gode råd til andre der overvejer at
arrangere Veritas Forum.
”Spring ud I det, og sørg for at uddelegere opgaverne imellem jer,
så har man overskud til selve arrangementet. ”
Hun foreslår at være minimum 4-5 stykker til at arrangere det, og
så spørge flere til praktiske ting:
”Spørg et par venner, der ikke læser på dit fakultet, om de har lyst
til at stå for det praktiske undervejs. På den måde har du frie hænder
til at tage hånd om de medstuderende, som deltog.”
Og så et sidste råd:
”Prioriter den gode samtale og opfølgning. Vi oplevede især, at
det var under denne del, at folk virkelig fik nye tanker om kristnes
opfattelse af vores verden. Det er dumt at spilde den mulighed, fordi
der mangler kaffe.”
Mål er et ord, der kan betyde mange ting. Da Gud bad Noa om at bygge
arken, var han ret specifik med målene. I Det Nye Testamente taler Paulus
om en tilmålt nåde. Men når vi tale om at måle hinanden og at sætte for
høje mål, bevæger vi os over i en lidt anden betydning af ordet. Og når
vi taler om at formulere en målsætning, er der lidt af begge betydninger
med. Gud har sat et mål for mennesker, men nogle mener, at man kan
fokusere så meget på Den Nye Jord, at man ikke ser verden omkring sig.
Men måske helliger målet midlet i denne sag. Og hvad så i samtalen mel-
lem den kristne og den ikkekristne? Hvad er målet med det?
Alt dette kan du læse om i dette nummer af Til Tro.
God fornøjelse!
Tema: Mål
12 TIL TRO · # 2 · 2015 · Mål · artikel
Målet helliger midletAf Andreas Wind, stud.theol., [email protected]
MålAlle idéer har et mål. Marxismens mål er det
klasseløse samfund, hinduisterne stræber
efter sjælens forening med verdensaltet,
imens ligestilling mellem kønnene er femi-
nisternes mål. Det kristne mål er ’det evige
liv’, ’den nye jord’ eller ’himlen’. Kært barn
har mange navne.
Der har været mange bud på, hvordan dette
målområde skal se ud. I vor tid er den mest
kendte fortælling den, vi møder i bogen Him-
len findes virkelig, hvor en fireårig dreng for-
tæller om sin tur til himlen. Denne artikel vil
forsøge at gøre dig klogere på evigheden og
give et bud på, hvilken betydning den kom-
mende verden får for den nuværende.
I kristendommen er Bibelen den sikreste
kilde til beskrivelser af fremtiden. Den giver
os ikke kun indsigt i, hvordan jorden blev til,
og hvordan verdenshistorien er forløbet ind-
til Jesu død og den første kirke. Den giver os
også et indblik i fremtiden, ind i målområdet.
Men den er ikke videre konkret i sin beskri-
velse af den nye jord. På de sidste sider af
Menneskets liv er ikke en rejse for rejsens skyld, men derimod et liv med en ret-ning og et mål. Der er mange bud på, hvad det mål er, men Gud har sat et bestemt mål for dig og alle andre mennesker.
artikel · Mål · 2015 · # 2 · TIL TRO 13
Bibelen læser vi om det syn, Johannes fik af
denne verdens ende og af den kommende.
Her er det svært at skille beskrivelser af en
kommende verden fra billedtale, og bogen
har ofte forvirret mere end forklaret for de,
der har søgt efter konkrete beskrivelser af
det evige liv.
God krop! Men hvad KAN vi så faktisk sige om det evi-
ge liv? Lad os starte med det mest nærlig-
gende, nemlig os selv og vores krop. Paulus
afslører, at ”han skal forvandle vort fornedre-
de legeme og give det skikkelse som hans her-
liggjorte legeme (…)” (FIlipperbrevet kapitel 3).
Vores krop skal forvandles til en ny her-
ligheds-krop. Det betyder to ting:
1) Vi skal have en NY krop 2) Vi skal have
en ny KROP. På den ene side skal alt være
nyt, bedre og herligere – altså anderledes.
På den anden side skal det være det, som
vi kender. En konkret virkelighed hvor man
har noget så normalt og hverdagsagtigt
som en krop.
Igennem hele kristendommens historie
har vi set forsøg på at gøre den himmelske
verden ukropslig. Lige fra gnostikernes for-
nægtelse af legemet i antikken, til missions-
folkets afvisning af dansen i 1900-tallet.
Årsagen er, at det jo ofte er kroppen, der
falder for fristelserne. Vores fornuft siger en
salat og vand, imens vores smagsløg siger
Big Tasty og en stor cola! Derfor kan det
være svært at forene tanken om en krop i
en perfekt verden. Men det er jo netop en
ny krop. Et herlighedslegeme, som det bliver
kaldt. En krop som er lydig, og som ikke er
skrøbelig og falder for fristelserne, men som
vil det gode!
Da disciplene så den genopstandne Je-
sus, var han ligeså virkelig som virkelighe-
den. Han kunne røres ved. Så virkelig skal
også vores opstandelse være.
Den store helbredelse Så virkelig og konkret skal hele universets
genopstandelse være! Egentligt er det lidt
misvisende, at vi kalder den nye jord for
’himlen’. De første associationer, man får
når man tænker på en himmel, er et sky-
dække, nogle buttede og nøgne englebasser,
og hvor alt kan flyve og er hvidt. Det er ær-
gerligt, for vi misser en meget vigtig pointe:
Livet efter døden leves i en virkelig verden,
som er ligeså meget til som denne verden.
Det kan også være let at misforstå ud-
trykket ’en ny jord’. Det ville være mere
præcist at tale om en renoveret jord, eller
en helbredt jord. For Gud skabte denne jord
som perfekt. Vi læser, at Gud gik rundt på
jorden, og at han nød sit skaberværk.
Men på grund af Adam og Evas ulydig-
hed kom den onde ind i verden. Og siden da
er dette perfekte skaberværk blevet ødelagt
af ondskaben. Bibelen kalder det synd, og
mennesket er hovedleverandører af denne
virus, som ødelægger den perfekte verden.
Derfor oplever vi død. Derfor oplever vi
sygdom. Derfor oplever vi sorg, vrede, fysisk
smerte, misundelse, hævntørst, begær, ego-
isme, ulydighed og ugidelighed. Og det var
blot for at nævne en tusindedel af alle de
ting, som er tegn på en syg verden.
Men oprindeligt var den god, og det skal
den blive igen. Esajas fortæller om, hvordan
ulven og lammet skal bo sammen. Han for-
tæller, at det lille spædbarn skal lege ved
slangens hule. Med andre ord: ultimativ fred!
Bibelen fortæller om, hvordan Gud igen
er sammen med mennesker, ligesom den-
gang med Adam og Eva. Så det handler ikke
om, at den jord, vi kender, skal smides ud.
Gud starter ikke forfra med et helt nyt kon-
cept og krydser fingrer for, at ”denne gang
lykkedes det”.
Nej, Gud skabte perfekt og godt i første
forsøg. Derfor er der tale om en helbredelse
af jorden. Den bliver renset for al sin uren-
hed, helbredt for sin sygdom. Dermed bliver
livet efter døden noget konkret og håndgri-
beligt, fordi den er den samme som nu, sam-
tidig med at den er noget radikalt anderledes.
En smag af evighedDermed bliver det at dagdrømme om evig-
heden både meget nemt og meget svært.
Nemt, fordi du ikke er nødt til at meditere
dig langt væk, eller lade din sjæl løsrive fra
kroppen eller forestille dig en eller anden
fjern verden uden substans og logiske love.
Den nye jord er ikke et fjernt nirvana el-
ler et filosofisk tankeeksperiment. Hvis du
gerne vil dagdrømme om himlen, kan du
blot kigge ud af det nærmeste vindue – ud
på den jord du allerede lever på, ud i den by
du allerede bor i – og forestille dig en ver-
den uden hjemløse, uden ensomme, uden
brudte relationer, uden aviser der håner, og
terrorister der slagter.
Samtidig er det umuligt at forestille sig.
Synden er nemlig så grundlæggende en del
af vores virkelighed, at det farver alt, vi ser.
Alt her i verden har nuancer af det onde,
og derfor er det umuligt at forestille sig en
perfekt verden. Det er svært at forestille sig
en fodboldkamp uden ønsket om ulykke for
modstanderen, en god debat uden uenighed
eller en spændende film uden konflikter.
Vores fornuft siger en salat og vand, imens vores smagsløg siger Big Tasty og en stor cola!
14 TIL TRO · # 2 · 2015 · Mål · artikel
Men faktisk har vi kristne mulighed for at
smage lidt på målområdet allerede nu. Gud er
nemlig tyvstartet på helbredelsen af jorden.
Det kan ses på flere områder, men sær-
ligt ét sted er nyskabelsen startet. Vi er
født på ny! Vi kristne blev i dåben givet et
nyt liv. I os lever et nyt menneske. Et men-
neske der er blevet tilgivet al synd, og som
nu står uden ondskab foran Gud. Jesus har
taget Guds straf, og dét fatter dit nye jeg.
Så det priser Gud og er ham evigt taknem-
melig for det!
Men Gud er ikke færdig med at helbrede
dig. Der går stadigvæk håndværkere rundt
inde i dig og bygger om. Derfor oplever du
stadig det gamle menneskes ondskab. Du
glemmer at være Gud taknemmelig, og du
holder fast i de gamle ulækre vaner. Men
han er startet. Når du engang genopstår til
evigt liv, er det som et helt nyt menneske!
Vil du gerne smage på det evige liv, så
find ud af mere om, hvem Jesus er, og hvad
han har gjort. Jo mere du fatter lige netop
dét, desto mere vil du minde om dit him-
melske jeg, for i himlen skal du VIRKELIG
fatte det!
Fokus!Men alt denne snak om det kristne mål, må
da få os til at glemme livet FØR målstregen?
C. S. Lewis – en af det 20. århundredes
største kristne forfattere – har sagt, at ”hvis
du studerer historien, vil du opdage, at de
kristne, der gjorde mest for den nuværende
verden, netop var dem, der tænkte mest på
den kommende.”
Det lyder lidt usandsynligt ikke? De fle-
ste af os har nok prøvet at være i en social
sammenhæng, hvor man nok har været til
stede fysisk, men hvor tankerne er et andet
sted. Jeg har siddet til indtil flere kaffearran-
gementer ved mine bedsteforældre, hvor
mit fokus har været på den Liverpool-kamp,
som blev spillet samme eftermiddag.
Min erfaring er nok den samme som alle
jer andre. Samtalen med mine bedsteforæl-
dre bliver markant dårligere jo mindre nær-
værende, jeg er. Det er en social naturlov, at
hvis du ikke lever i nuet sammen med andre
mennesker, bliver du uudholdelig at være
sammen med. Det går udover nuet. Så hvor-
dan kan Lewis sige, som han gør?
Den populære præst fra New York, Tim
Keller, har givet et billede af denne dyna-
mik. Forestil dig to mænd, der bliver spær-
ret inde i et år for at arbejde ved et sam-
lebånd. Arbejdet er kedeligt og monotomt,
soveforholdene er under standard, og ma-
den er lavet uden kærlighed. Den ene mand
ved, at når han om et år bliver sluppet ud,
får han 1.000 kroner for sin indsats. Den an-
den mand ved derimod, at når han kommer
ud, venter der 1.000.000 kr. Hvilken af de
to mænd lægger den største indsats i arbej-
det? Hvilken af de to mænd går sidst ned
med stress? Hvilken af de to mænd reagerer
mest positivt på ændrede arbejdsforhold el-
ler svære udfordringer? Det gør selvfølgelig
han, som har det bedste i vente. Det giver
ham håb, mod og udholdenhed.
Eksemplet er basalt, og virkeligheden er
oftest mere kompleks.
Men der er altså noget om snakken –
både Paulus og Peter nævner håbet om den
kommende verden, når de skal opmuntre
andre kristne til udholdenhed og til kærlig
og engageret livsførsel i denne verden.
Målet helliger midlet Overskriften på denne artikel er nem at
misforstå. Normalt opfattes udtrykket som
et forsøg på at retfærdiggøre nogle tvivl-
somme metoder, når bare målet er er godt
nok. Er det sådan, at hvis Liverpool-kam-
pen er vigtig nok, så er det okay at skuffe
mine bedsteforældre? At jeg som kristen
har så helligt et mål, at det retfærdiggør en
ligegyldig og lad indstilling over for denne
verden? Nej!
Hvis målet er den nye jord, og midlet er
livet HER på jorden, så helliger målet rent
faktisk midlet – altså livet – forstået helt
konkret. Dit liv her på jorden bliver hellige-
re, bedre, mere nærværende og med højere
engagement over for denne verden, ved at
fokusere på målet.
Hvorfor?
Jeg vil nævne minimum to årsager til dette:
1. Fordi den nye jord minder om den
gamle. Fordi den gamle jord oprindelig var
skabt perfekt. Du kan ikke hade denne jord,
hvis den oprindeligt var Guds perfekte skab-
ning. Du kan ikke være ligeglad med noget,
som din elskede far har skabt. Jo mere vi for-
står, hvilken konkret og virkelig evighed vi
går i møde, desto mere tvinger det os til at
elske den nuværende.
2. Gud ER allerede gået i gang med sin
renovation. Og du er en del af byggesjak-
ket. Vil vi gerne have en ny jord, så må vi i
gang med at hjælpe med at bygge på den.
Gud er din chef, og han skal nok give dig en
god lønseddel og en lækker pølse, når der
engang er rejsegilde. Indtil da må du nogle
gange nøjes med din leverpostejmad og dår-
lige vejrforhold. Men du er i gang, og du er
det sammen med Gud!
Så Lewis har ret. Et stort fokus på den
kommende verden driver os til at gøre no-
get for den nuværende verden! Se blot ham
der kendte den oprindelige og perfekte
jord, og som glæder sig mest til den kom-
mende verden – det er også ham, der har
gjort ultimativt mest for den nuværende
verden – Jesus!
”hvis du studerer historien, vil du opdage, at de kristne, der gjorde mest for den nuværende
verden, netop var dem, der tænkte mest på den kommende.” – C.S. Lewis
15artikel · Mål · 2015 · # 2 · TIL TRO
No
as a
rkI F
ørs
te M
ose
bo
g h
øre
r v
i his
tori
en o
m N
oas
ark
, og
hvo
rdan
Gu
d b
efal
ede
No
a at
byg
ge d
en m
ed in
stru
kser
om
hø
jde,
bre
dd
e o
g læ
ngd
e. D
et k
an v
irke
so
m re
nt t
ilfæ
ldig
e ta
l, m
en d
er e
r en
men
ing
bag
det
hel
e.
Vid
ste
du
at:
· Ark
ens
dim
ensi
oner
sva
rer
til
nogl
e af
ver
-
dens
sto
re d
yret
rans
port
skib
e og
opf
ylde
r de
nye
stab
ilite
tskr
av,
som
EU
har
arb
ejde
t m
ed
for
dyre
tran
spor
tski
be.
· Ark
ens
indr
etni
ng m
ed r
um v
ar l
angt
for
ud
for
sin
tid.
Ud
over
den
pra
ktis
ke i
ndre
tnin
g
fung
erer
rum
opde
ling
af s
kibe
som
en
sikk
er-
heds
inst
alla
tion
mod
kæ
ntri
ng –
i da
g er
der
skra
ppe
kons
truk
tion
sreg
ler
for
vand
tætt
e
rum
opde
linge
r.
· Bes
kriv
else
n af
, at
tagr
ygge
n på
ark
en s
kulle
hæve
s en
ale
n, i
ntro
duce
rede
kon
stru
ktio
ns-
prin
cipp
et b
jælk
ebug
t. M
ed d
enne
kon
stru
k-
tion
sdet
alje
, so
m b
enyt
tes
i da
g,
tils
træ
bes
det,
at
even
tuel
t va
nd p
å dæ
kket
let
tere
vil
løbe
ove
rbor
d.
Forh
olde
t m
elle
m h
enho
ldsv
is N
oas
Ark
s læ
ngde
og
bred
de (
L/B
) sa
mt
mel
lem
læng
de o
g si
dehø
jde/
dybd
e
(L/D
) sv
arer
til
alm
inde
lig k
onst
rukt
ions
prak
sis
beny
t-
tet
i dag
for
bla
ndt
ande
t m
oder
ne c
onta
iner
skib
e.
Dim
en
sio
ne
r –
No
ah
s A
rk:
Bre
dde
25
met
er
Side
højd
e/dy
bde
15 m
eter
Læng
de
15
0 m
eter
B =
25m
D =
15m
L =
150m
B =
25m
D =
15m
B/50
24681012 04
060
8010
012
014
016
018
020
022
024
0
1416
L/B
udt
ræk
- eks
iste
rend
e sk
ibe
L/B
for
hold
af
Noa
hs a
rk L
/D u
dtræ
k - e
ksis
tere
nde
skib
e L
/D f
orho
ld a
f N
oahs
ark
Læ
ng
de
(Me
ter)
Længde/Bredde – Længde/Dybde
Dat
a st
illet
til r
ådig
hed
af H
ans
Ott
o Kr
iste
nsen
, råd
give
nde
skib
sing
eniø
r
16 TIL TRO · # 2 · 2015 · Mål · artikel
Den tilmålte nåde
En gang imellem hører vi noget, som overrasker os så meget, at vi tror, vi hørte forkert. Hos Paulus i Efeserbrevet kapitel 4 skriver han om ”nåden givet som gave tilmålt af Kristus”. Tilmålt nåde? Siger Paulus her, at nåden kommer i portionsstør-relse? Vi er da vant til at høre, at Gud er rig på nåde, at Gud har masser af nåde til den, der søger ham? Men hvad er nu denne tilmålte nåde?
Af Daniel Hougaard, KFS-sekretær, [email protected]
Ikke et nyt nådesbegrebVi kan hurtigt afkræfte, at der er et nyt be-
grænset nådesbegreb på spil i Efeserbrevet.
I kapitel 1 har Paulus lige skrevet: ”I ham har
vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vo-
res synder ved Guds rige nåde. Den gav han os
i rigt mål med al visdom….” Og i kapitel 2…
”for i de kommende tidsaldre at vise sin over-
strømmende rige nåde og sin godhed mod os i
Kristus Jesus. ”
Paulus taler altså i Efeserbrevet både om
den overstrømmende rige nåde og en tilmålt
nåde. Den overstrømmende rige nåde er den
nåde Gud viser den, der søger ham. Den nåde
der gør, at der altid er tilgivelse og barmhjer-
tighed at få hos Gud. Den tilmålte nåde skal
altså ikke forstås i stedet for, men anderledes
end og i kraft af den frelsende nåde.
Ved gaven bliver vi en gave til andreDen tilmålte nåde er en nåde, vi har fået i
form af en gave. Når Paulus videre i kapi-
tel 4 forklarer, hvad denne gave er, skriver
han, at Kristus har givet os apostle, profe-
ter, evangelister, hyrder og lærere. Dette er
alle personer, som har en tjeneste i menig-
heden. Disse personer beskrives som gaver
fra Kristus til menigheden, men ikke blot er
de selv gaver, men de er gaver ved selv at
have modtaget en udrustende gave fra Je-
sus. I kapitel 3 skriver Paulus, at han er apo-
stel i kraft af den nådegave, han som apostel
har modtaget. Ud fra dette kan vi se, at når
Paulus skriver om den nåde, vi har fået som
gave tilmålt af Kristus, skriver han altså om
det, han andre steder kalder for nådegaver.
Vi kan altså sige, at det, vi har at gøre
med, er en specifik tilmålt nåde, der har tje-
nesten i og for menigheden for øje.
Men der står mere endnu. Hele sætnin-
gen lyder: ”Hver enkelt af os har fået nåden
givet som gave tilmålt af Kristus.” Hver enkelt
kristen har fået skænket en sådan nådegave.
Ikke én er uden denne eller disse særlige ga-
ver. At gaven er tilmålt betyder, at den en-
kelte har fået den gave eller måske de gaver,
som Jesus mener, er passende. Og det giver
han af nåde. Det vil sige ufortjent og gratis.
Han beslutter suverænt til hvem, og hvorfor
han skænker en gave. Og på samme måde
som apostlene, profeterne etc. i kraft af deres
nådegave er en gave til menigheden, er hver
enkelt en gave til menigheden i kraft af den
nådegave og den tjeneste, denne har fået.
Den tilmålte nåde er en nåde, vi har fået i form af en gave.
17artikel · Mål · 2015 · # 2 · TIL TRO 17
For at rumme Kristi fyldeAlle har altså fået og er en gave til menighe-
den. Og når alle tjener, siger Paulus videre,
fremmes enheden i troen, og menigheden
modnes til at kunne rumme Kristi fylde. Må-
let er altså, at menigheden skal kunne alt,
hvad Jesus er. Hans kærlighed, hans tålmo-
dighed, hans barmhjertighed, hans mission,
hans afkald, hans kors. Alt dette og meget
mere er hans fylde, og han vil, at det skal
fylde menigheden. Og her er vi nok fremme
ved hele formålet med, at vi får nådegaver.
Menighedens opgave er, at de skal være
Kristus på jord og til den opgave gives me-
nigheden nådegaver. I Første Korintherbrev
kapitel 12 udtrykker Paulus det sådan, at vi
er Kristi legeme, og hver af os er lemmer på
det legeme. Menigheden skal ved den fæl-
les tjeneste modnes, så den kan være Kristi
legeme i og for verden. Menigheden skal
modnes til at ligne ham mere og mere og
derved fortætte hans mission. Derved bliver
hele den samlede menighed en gave, som
Jesus giver til verden.
Udfordrende forskellighedDet er ret stort, at Jesus har udrustet os alle
forskelligt til at finde vores unikke plads i
menighedens liv. Der er meget, der tyder på,
at Gud elsker, at vi er forskellige. Vi er skabt
forskellige, og vi bliver udrustet forskelligt,
men forskelligheden fører dog samtidig
både glæder og udfordringer med sig.
En af udfordringerne kan være, at for-
skellighed kan skabe både misundelse og
hovmod. Jeg kan være misundelig på andre,
som har en anden udrustning end min egen,
men jeg kan også være hovmodig over for
andre og føle mig mere værd end andre, da
jeg mener min udrustning er mere værd.
Er din udfordring den første, at du i ly-
set af andre ikke mener, at du kan bidrage
med noget, kan det være, du isolerer dig fra
menighedens liv. Men skal vi tage Paulus se-
riøst, så siger han, at Jesus specielt har givet
dig din udrustning, så den passer til dig og
til den tjeneste, han har for dig. I det lys er
det egentlig underligt at vrænge på næsen
af den og pakke den væk.
Men det kan være svært! For hold nu
op, hvor har jeg ofte set misundeligt hen på
andre omkring mig og ønsket mig deres ud-
rustning. Set hen på dygtige lovsangsledere,
set hen på dygtige undervisere, dygtige or-
ganisatorer, dygtige ledere. Og i lyset af dem
synes min egen udrustning at blegne. Jeg får
oplevelsen af, at Jesus har været lidt karrig
med de gaver, han afmålte til mig.
Her kan jeg vælge at trække mig tilbage
fra menighedens liv og mene, at den klarer
sig fint uden mig, men har Jesus virkelig af-
målt og givet mig den nådegave, han har
tiltænkt mig, så må han også haft en tanke
med det. I det lys vil det da være en skam
ikke at sætte den i spil, og se hvilke spæn-
dende planer, han har for mig.
Er din udfordring, at du nemt bliver hov-
modig over for andre på grund af din store
og iøjnefaldende gaveudrustning, da er det
gavnligt huske på, at disse gaver er givet af
nåde til at tjene andre med. Jeg har ikke fået
den for, at andre skal tjene mig, eller for at
jeg skal stille mig op som noget særligt. In-
gen har gjort noget særligt, som gør, at de
fortjener denne udrustning. Ingen kan på
grund af gaven agere som om, de er mere
værdifulde end nogen med andre gaver i
menighedens liv. Forbilledet for os her er
Jesus, der brugte sin unikke udrustning til at
vaske disciplenes fødder – og endnu større
til at give alt for verden
Forskellighedens store glæde Men der er også store glæder ved forskellig-
heden. Som tidligere nævnt er Jesu mission
blevet kirkens mission. Jesus siger til discip-
lene i Johannesevangeliet kapitel 20: ”som
faderen har sendt mig sender jeg jer.”
Den, der ønsker at følge Jesus, den der vil
være hans discipel, er trådt ind i den samme
mission, er sendt til verden for at åbenbare
Guds kærlighed på samme måde som Jesus.
Er mit liv uden et mål ud over min egen
magelighed og succes, har jeg ikke brug for
forskelligheden. Så kan jeg putte mig med
dem, der ligner mig, eller isolere mig fra
dem, hvis kompetencer truer mig. Men i det
øjeblik mit liv får et mål, som er større end
mig selv. I det øjeblik jeg går ind i den op-
gave, som Jesus har afmålt til mig, da vil jeg
erfare, at jeg med nødvendighed og glæde
søger fællesskab med nogen, som Jesus har
givet andre gaver. I den glæde det er, når an-
dre supplerer mig, erfarer vi en unik enhed
midt i den brogede forskellighed, kirken og
menigheden synes at være.
Alle har altså fået og er en gave til menigheden
18 TIL TRO · # 2 · 2015 · Mål · artikel
Af Robert Bladt, generalsekretær i KFS, [email protected]
Well doneAt blive færdig med arbejdet efter et hårdt og sejt træk er en fantastisk følelse, men trækket derhen kan være hårdt. Sådan kan også vores opgaver som kristne være, men der er en endnu større sejr i den anden ende.
I 2013 var KFS vært for en nordisk studenter-
konference i København. Forberedelserne
op til konferencen var intense. Der skulle
tages hånd om godt 100 deltagere fra seks
forskellige lande. Teknik, musik, logistik,
mad, indkvartering og ikke mindst program-
met skulle der være styr på. Undervisere og
seminarholdere kom til Amager fra England,
USA, Norge og Danmark.
Søndag middag efter den afsluttende
gudstjeneste tog jeg en dyb indånding, gav
mine sekretærer, som var med i planlæg-
ningsteamet, et klask på skulderen og lod
selv skuldrene synke. Vi gjorde det! Det var
faktisk en fantastisk følelse. Om aftenen
sad ledere fra Norden i Sky Bar på toppen
af Bella Sky og evaluerede konferencen: Den
bedste nordiske konference til dato! (Den
konference, vi lige har oplevet, er altid den
bedste!) Well done!
Vi havde sat os et mål, arbejdet hårdt og
målrettet og oplevet, at vi nåede vores mål.
Kongens anerkendelseJeg tror, jeg havde samme følelse som de
tjenere, Jesus fortæller om i en lignelse i
Lukasevangeliet kapitel 19. Deres konge be-
troede dem en sum penge og sagde: ”Arbejd
med dem, indtil jeg kommer tilbage.”
Da kongen kom tilbage, ville han have at
vide, hvad de havde fået ud af pengene. De
første to tjenere, vi hører om, havde arbejdet
hårdt og målrettet, og de havde fået udbytte
af deres slid og tjent godt. Med stolthed viste
de, at de havde fem- og tidoblet det, kon-
gen havde betroet dem. Og kongen sagde:
”Godt, du gode tjener, du har været tro …”
Den uafsluttede dagsordenEfter konferencen vendte jeg tilbage til de
vanlige opgaver. Den uendelige målsætning.
Den uafsluttede dagsorden. Opgavelisten,
der strakte sig ind i fremtiden så langt, øjet
rakte. I KFS deler vi vilkår med folkeskole-
lærere, stewardesser og langturschauffører.
Der er altid mere gods, der skal fragtes, flere
passagerer, der skal betjenes, nye generatio-
ner, der skal lære alfabetet og den lille tabel.
”Vi ønsker at se studerende, som er gre-
bet af Bibelen og derigennem bliver opmun-
tret til at engagere sig i studieverdenen.”
Sådan lyder KFS’ vision. Hver generation af
gymnasieelever og BA-studerende er netop
tre år, HF’ere to år, masterstuderende lidt
længere. Derefter kommer nye generationer.
Hvornår kan vi standse op og sige: Well
done?
Det lange perspektivJesus fortalte lignelsen om de betroede
pund til mennesker, der fulgte ham, og som
mente, at Guds rige straks ville komme til
syne. De tænkte, at de snart ville få lov at
høre deres konge sige til dem: ”Godt, du
gode og tro tjener, du har været tro …” Men
Jesus, kongen, ville gøre dem opmærksom
på, at han først skulle være borte i lang tid.
De skulle først og fremmest fokusere på at
få det, han betroede dem, til at bære frugt.
Der er dage, hvor jeg længes efter, at
min konge kommer til mig og siger: ”Godt,
Robert, nu kan du godt slippe tastaturet,
lægge sneskovlen, slippe fjernbetjeningen,
lukke Bibelen, sætte punktum i din sidste
artikel, aflevere bilnøglen. Du gode tjener,
du har været tro!”
Men kongen er borte i lang tid. Jeg skal
først og fremmest fokusere på at få det, han
har betroet mig, til at bære frugt.
At gøre det usynlige synligtDet prøver vi så i KFS at gøre efter bedste
evne. Vi lever ved evangeliet og vi spreder
evangeliet. Vi bruger de penge, vores ven-
ner betror os. Helst ikke flere, men heller
ikke færre. Vi ansætter folk, som investerer
sig selv, bruger deres evner - uden at lade
sig misbruge. Vi træner studerende til at
række ud til studerende. Vi arrangerer, in-
viterer, evangeliserer og samarbejder. Ind
imellem bruger vi det store skyts – kager,
vafler og boller – for at se vores vision blive
til virkelighed: Studerende, som er grebet af
Vi havde sat os et mål, arbejdet hårdt og målrettet og oplevet, at vi nåede vores mål.
19artikel · Mål · 2015 · # 2 · TIL TRO
Bibelen og derigennem bliver opmuntret til
at engagere sig i studieverdenen.
Men indimellem bliver den uafsluttede
dagsorden en udfordring for os. Vi har i al
menneskelighed brug for engang imellem
at sidde med sænkede skuldre og kigge ud
over landet og høre et: ”Well done! Du gode
tjener, du har været tro …”
I modsætning til en murer, en forfatter
og en tøjdesigner kan vi i KFS ikke se resul-
tatet af dagens indsats. Derfor prøver vi at
gøre den åndelige frugt, som vores arbejde
bærer, synlig gennem en målsætning.
Det er ganske vist såre menneskeligt og
ikke et udtryk for stor åndelig styrke at have
brug for at sætte sig et mål, se at man når
det og få anerkendelse for det. Men vi tror,
vores konge vil tillade os den menneskelig-
hed, som kongen gjorde det i lignelsen om
de betroede pund.
Vores vækstindikatorerDen øjeblikkelige målsætning lyder: ”Vi vil
i perioden 2014-2017 udruste og engagere
kristne studerende, så der hvert år sker en
vækst i KFS’ studiestedsaktiviteter.” For at vi
kan se, om der sker en vækst, har vi define-
ret fire vækstindikatorer:
1) Antal studerende, der er aktive i KFS
(herunder antal KFS-grupper)
2) Antal åbne bibelstudiegrupper
3) Antal apologetiske events
4) Antal tværkulturelle events og fælles-
skaber
Målsætningen bider den uafsluttede
dagsorden over og sætter en bagkant ved
sommeren 2017. Til den tid vil vi forhåbent-
lig kunne udbryde i et højlydt: Well done!
Og undervejs kan studerende, venner, be-
styrelse og medarbejdere i KFS følge med i,
hvordan det går, når vi opdaterer tallene på
KFS’ hjemmeside. Undervejs kan vi glæde os
sammen, når nye åbne bibelstudiegrupper
etableres, eller der bliver flere aktive stude-
rende i KFS-grupperne. Hvis tallene går den
forkerte vej, kan vi spørge os selv, hvad vi
kan gøre for at vende en udvikling.
Målsætninger kan gøre os mere målret-
tede, mere effektive med de midler, vi har
fået betroet. Ligesom tjenerne i Jesu lignel-
se. De skulle få den betroede formue til at
vokse. Vi skal også få evangeliet til at bære
frugt og vokse blandt studerende.
At måle det umåleligeMen er det noget, man kan måle? Er det
ikke en usynlig vækst, som sker i hjerterne?
Jo, men den hænger alligevel sammen med
konkrete fællesskaber og aktiviteter. Der er
trods alt bedre forudsætninger for åndelig
vækst, når flere studerende samles for at
bede for deres studiested og medstude-
rende. Der er bedre forudsætninger for, at
flere lærer Jesus at kende, når vi arrangerer
stadigt flere apologetiske events.
Er det i overensstemmelse med hjertet
i den kristne tro at lave målsætninger? Det
spørgsmål vil jeg nødigt besvare med et ja
eller et nej. Men det er i hvert fald menne-
skeligt at have brug for en gang imellem at
høre et: ”Well done!” Den anerkendelse gav
kongen til de tjenere, Jesus fortæller om i sin
lignelse om de betroede pund. Og så fik de i
øvrigt ikke lov til at trække sig tilbage, lade
mureskeen og computermusen falde. De fik
derimod betroet et endnu større ansvar.
Det er også, hvad vi har i vente. Når vo-
res konge kommer for at bedømme vores
tjeneste, håber vi at høre ham sige: ”Du
gode tjener, du har været tro i det små, der-
for skal du have myndighed over …” Da vil
vi i det kommende gudsrige få betroet en
endnu større opgave, et endnu større ansvar
og et endnu større mål.
Men kongen er borte i lang tid. Jeg skal først og fremmest fokusere på at få det, han har
betroet mig, til at bære frugt.
20 TIL TRO · # 2 · 2015 · Mål · artikel
Af Daniel Myhre Engell, jurastuderende, [email protected]
At måle andre
Formel retfærdighedI den juridiske verden findes der en forståel-
se af retfærdighed, som er todelt. At retfær-
dighed er dels materiel retfærdighed, det vil
sige rent faktisk retfærdigt, og på den anden
side formel retfærdighed, hvilket vil sige, at
en disposition, afgørelse etc. udefra (altså
på skindet) ser retfærdig ud.
Den formelle side af retfærdigheden
har ofte at gøre med processuelle regler –
det vil sige regler om, hvordan en sag skal
behandles, og den formelle retfærdighed
består herefter i, at reglerne om sagens be-
handling er blevet overholdt (fx princippet
om kontradiktion – det er jo ikke i sig selv
en garanti for at afgørelsen er materielt/fak-
tisk retfærdig, at begge parter får lejlighed
til at tage til genmæle over for modpartens
argumenter/beviser).
Et andet eksempel på formel retfærdig-
hed, genfindes i reglerne om inhabilitet både
i relation til dommere og advokater. Dom-
meren skal ikke bare rent faktisk være upar-
tisk – det vil sige uafhængig af personlige og
økonomiske interesser i afgørelsen af sagen
– han skal også udadtil fremstå som upartisk.
Jeg tænker nogle gange på, om vores
samfund overbetoner den formelle side af
retfærdigheden og upartiskheden. Altså at
det er vigtigere, at det udadtil fremstår, som
om der er rent mel i posen, end hvordan det
rent faktisk står til.
Et aktuelt eksempel på, at man måske
egentlig ikke er så optaget af, om man nu
overholder etiske regler, er når kuratoren i
OW-Bunker ikke frasiger sig opgaven som
kurator, selvom firmaet selv er en af de po-
tentielt ansvarlige, som konkursboet over-
vejer at sagsøge! Men igen, rent formelt, så
har dette advokatfirma allerede garderet
sig ved at oprette et såkaldt interessekon-
fliktudvalg, som sørger for at etikken efter-
leves i firmaet – og dermed er de udadtil
etiske, ansvarlige og retfærdige.
Kalkede gravePå Jesu tid var der en gruppe af højt respek-
terede mennesker, som overbetonede de
ydre krav til retfærdighed, som fandtes i
Moseloven. Farisæerne gav tiende af selv de
mindste krydderier, gik omkring i specielt
tøj, som ansås for at være særligt fromt,
bad højt på gadehjørnerne og så videre.
Udadtil var de pæne og gudfrygtige men-
nesker. Og indadtil troede de også, at de var
på rette spor – de kendte skrifterne udenad,
de bad ofte og gjorde i det hele taget mange
fromme gerninger.
Jesus gik hårdt i rette med farisæerne og
kaldte dem blandt andet kalkede grave, det
vil sige hvide og pæne grave, som i virkelig-
heden var fulde af urenhed. De var hyklere.
Jesus advarer os mod hykleriet i den pas-
sage, som vi er inde i nu (Mathæusevangeliet
kapitel 6), ved at fortælle om hykleren, som
ville tage splinten ud af sin brors øje, men
som ikke kunne se bjælken i hans eget øje.
Det er et alvorligt ord om at lade Guds ord nå
ind til sig selv og dømme sine egne synder
først, inden man påpeger andres synder.
Problemet med selvbedrag og hykleri er jo, at man ikke selv er klar over faren, uanset at
man befinder sig i livsfare!
En fordom, mange kristne møder, er, at vi dømmer og ser ned på andre. Måske er det ikke helt forkert. Når folk gør ting, som vi mener er forkerte, så ryster vi på hovedet og fordømmer det. Men hvad siger Bibelen og Jesus om det?
21artikel · Mål · 2015 · # 2 · TIL TRO 21
Og nu må vi også give agt på, hvordan vi hø-
rer Guds ord og lader det virke på os! Når
nu temaet for dette blad er Mål, så er det
højst relevant at snakke om en af de farer,
vi som kristne er allermest udsat for, og som
har hindret utallige mennesker i at nå frem
til målet – nemlig hykleri og selvbedrag.
Problemet med selvbedrag og hykleri er
jo, at man ikke selv er klar over faren, uanset
at man befinder sig i livsfare!
HykleriI Bibelen har vi et skræmmende eksempel
på en mand, som hørte Guds ord DAGLIGT i
tre år(!!), var med til at bevidne kæmpe sto-
re mirakler, blev udvalgt af Guds egen søn
til at være discipel, vandrede, sov og spiste
med selveste Messias i tre år, som alligevel
gik evigt fortabt. Det er Judas Iskariot. Han
startede så godt ud. Han blev udvalgt sam-
men med 11 andre for at tilhøre Jesu inder-
ste fortrolige omgangskreds i hans virke her
på jorden. Og han lyttede til den himmelske
visdom dag efter dag.
Alligevel gik han fortabt. Hvorfor? Han
blev en hykler. Han lod ikke Guds ord ramme
sig selv, men lod det prelle af – kom med
undskyldninger for hans små synder. Han
tog af kassen af og til. Det manglede da
bare for den ulejlighed, han gjorde sig med
at tage vare på gaverne, som Jesus fik. Og
sådan undskyldte han sin synd. Og da hans
små synder fik lov at vokse sig til store syn-
der, blev de til hans død. Hvis han dog bare
havde bekendt, at han var en tyv over for en-
ten Jesus eller en af disciplene!
Han så sig selv på ydersiden – her van-
drede han jo med Jesus. Ja Jesus havde selv
udvalgt ham! På den måde tilbageviste Judas
sin dårlige samvittighed. Han så på, hvordan
han udadtil fremstod. Og det blev skæbne-
svangert for ham – det endte med evig ild.
Jesus advarer os mod hykleriet. Den bed-
ste modgift mod hykleri, er at stoppe med at
sammenligne sig med andre og i stedet lade
Guds ord ramme sig selv – det nytter jo ikke
noget, at jeg er mere retfærdig end min stu-
diekammerat, hvis vi begge sidder i båden
der driver mod helvede. Vi må lade Guds ord
nå ind til os og dømme os selv først. Først i
denne position – som uhelbredeligt syge –
kan vi få hjælp af lægen. Lægen kom jo ikke
for at helbrede de raske, men de syge.
Døm ikkeJesus siger videre i Matthæusevangeliet ka-
pitel 7, sammenholdt med Lukasevangeliet 6:
Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes;
fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes.
Vi skal ikke gå og dømme andre men-
nesker. Det er Gud, som er dommeren, og
han vil engang holde dom over alle folk og
gengælde enhver efter sine gerninger. Det er
derfor ikke op til os at udtale dommen over
et andet menneske, heller ikke i vores tanker.
Vil det så sige, at vi aldrig må dømme
nogle forhold – fx nye kirkers lære, nye må-
der at udføre gudstjeneste på, nye ritualer
i kirken, eller om en given handlemåde er
rigtig eller forkert? Nej. Det må og skal vi
gøre. Der bliver eksempelvis talt utrolig
hårdt imod vranglære i Bibelen, og der er
tilmed en nådegave, der hedder at kunne
bedømme ånderne.
Og hvis en person kommer og vil være
en del af vores kirke, men bor sammen med
sin kæreste i et ægteskabslignende forhold,
så må og skal vi også (i den rigtige time) gå i
rette med vedkommende og bede ham om-
vende sig. Det har Jesus selv sagt.
Jesus kaster selv lys over spørgsmålet om
at dømme andre, når han i Johannesevange-
liet kapitel 7 siger: ”Døm ikke efter det ydre,
men fæld en retfærdig dom!”
Jesus er altså faktisk ligeglad med det
ydre, når han skal fælde dom. Det er ikke
det vigtigste. Det vigtigste er, at vi fælder en
retfærdig dom – det ydre kan bedrage os. En
prædiken kan synes spændende, fordi den i
form har været ny og kreativ, men alligevel
indeholde vranglære.
Hvordan påvirker denne vejledning os så i hverdagen?Derfor er det altså ikke afgørende for os,
hvad andre mennesker tænker om os. Fordi
andre mennesker dømmer jo typisk bare ef-
ter, hvad de kan se – de ved jo ikke, hvad
du indeholder i dit hjerte. Herren ser efter
hjerterne. Derfor: lev ikke som en, der blot
vil tage sig godt ud i mennesker øjne – en
såkaldt øjentjener – men tjen din næste og
nabo, din ven, din kæreste/kone, din ar-
bejdsgiver, som om det var Kristus selv.
Vi skal ikke dømme vores medstude-
rende, selvom de måske lever utugtigt og
i voldsomt drukkenskab og tager deres ud-
dannelse for givet. Det er ikke vores lod.
Brug det mål, Jesus har givet dig over for
dine medstuderende, da han frelste dig,
mens du var hans fjende; giv for intet, find
dig i ondt, bed for dem, og kræv ikke noget
tilbage, som de har lånt af dig. Det er kærlig-
hedens mål. På mit studie er der mange, der
sælger sine noter, og flere, der også er villige
til at give penge for gode noter. Lad dig ikke
narre af sådanne fristelser. Giv for intet til
enhver, der beder dig.
For det mål, vi har fået at måle med, er
en skat i himlen, der er uendeligt meget
større end enhver hundredkroneseddel, vi
giver væk. Det er den perle, som det er værd
at sælge alt, hvad man ejer, for at få fat i. Det
er den yndigste rose. Det er den første kær-
lighed. Det er Jesus selv, der er vores skat.
Brug det mål, Jesus har givet dig over for dine medstuderende, da han frelste dig, mens du var hans fjende; giv for intet, find dig i ondt, bed for
dem, og kræv ikke noget tilbage, som de har lånt af dig. Det er kærlighedens mål.
22 TIL TRO · # 2 · 2015 · Mål · artikel
God snak!
At tale om tro kan være spændende, udfordrende, svært, tankevækkende og meget andet. Alene det at komme i gang kan være en udfordring i sig selv. Her er nogle idéer til hvordan, man griber det an.
Af Lars Sønderby Jensen, filosofistuderende, [email protected]
Vi har hørt et fantastisk budskab om Jesu liv,
død og opstandelse. Evangeliet overbeviste
os og forvandlede os. Det var en gave, vi fik
foræret for intet, og den gave er stor nok til,
at den kan deles med andre. Målet med at
dele denne gave er, at vi i sandhed og kær-
lighed må gøre Jesus kendt for alle.
At tale om tro kan være udfordrende af
flere årsager. Man kan møde svære indven-
dinger, have haft dårlige erfaringer med at
dele sin tro, mangle mod eller noget fjerde.
Jeg vil forsøge at dele nogle perspektiver,
der har været til gavn for mig i mine dialo-
ger om tro.
PerspektivBilly Graham pointerer: ”Vor tro vokser, når
vi giver udtryk for den. Hvis vi ønsker at be-
vare vor tro, må vi dele den med andre. Vi må
gøre noget."
I dialogen med en anden livsholdning bliver
vi tvunget til at artikulere vores tro. Man må
forklare troens indhold og finde begrundel-
ser og være beredt på at imødekomme po-
tentielle indvendinger. At dele evangeliet er
ikke blot en gave til den, som ikke kender
Jesus, men også en gave for den, som deler.
Trossamtalen skærper vores tro og transfor-
merer vores tænkning, så vi ligeledes vokser
i erkendelse af Gud.
Når vi evangeliserer, så spiller vi en vig-
tig rolle. Vi skal kommunikere evangeliet så
overbevisende, venligt og kærligt som mu-
ligt. Det er vores ansvar. Men vi er ikke ale-
ne. Gud er ansvarlig for frugterne og resul-
taterne. At dele evangeliet er vores opgave,
men resultaterne er Guds problem. Når det
ikke er vores ansvar at omvende mennesker,
så ændrer det perspektivet på, hvad en god
samtale om tro er. Hvis samtalen ikke med-
førte, at nogle ’krøb til korset’, så betyder
det ikke, at samtalen var nyttesløs. Man har
I dialogen med en anden livsholdning bliver vi tvunget til at artikulere vores tro. Man må forklare troens indhold og finde begrundelser og være be-
redt på at imødekomme potentielle indvendinger.
23artikel · Mål · 2015 · # 2 · TIL TRO
ikke skudt forbi målet, hvis man ikke formår
at ’seal the deal’ ved hver samtale. Du, el-
ler en anden, vil senere få muligheden for
at tage en vandring med personen. Derfor
har jeg et mere beskedent mål for samtalen.
Siden jeg ikke kan få mennesker til at tro, så
sætter det mig fri til at møde mennesker, der
hvor de er – og ikke der hvor jeg synes, at
de burde være. Mit mål for samtalen er blot
at lægge en sten i skoene, at give dem no-
get, der er værd at tænke over, som skaber
et dragende billede af troen. Udgangspunk-
tet er, at fatte kærlighed til mennesket, men
måden, hvorpå man placerer stenen, kan
være forskelligt. Det kan være et spørgsmål,
et argument eller et vidnesbyrd, som giver
mening i deres situation. Vi ønsker absolut
ikke at manipulere mennesker eller skabe en
spontan følelsesmæssig reaktion, som de se-
nere fortryder. Stenen(e) i skoen skal jo lede
vores venner til det sted, hvor de selv kan gå
hen og tænke over, hvem Jesus er, og hvad
han har gjort, så de kan tage et informeret
og velovervejet valg om at høre ham til.
Tre parametreFor en succesfuld dialog om tro er der tre
centrale parametre: viden, visdom og karak-
ter. Vi må have en grundlæggende viden. Ind
i mellem befinder jeg mig i min vens lejlig-
hed og ser fodbold. Mine venner kan ivrigt
diskutere og vurdere opstillingen, forløbet
og spillernes præstationer. Jeg holder mig
mere tilbage, sørger for at tømme slikskå-
len og stiller måske et dumt spørgsmål un-
dervejs. Ja, det er, fordi jeg ved ganske lidt
om fodbold. Men hvis samtalen handlede
om styrketræning, ville jeg kunne diskutere
mere frimodigt. Hvorfor? Fordi det er min
hobby, og jeg har trænet i mange år. Jeg har
erfaring, og jeg ved, hvad jeg taler om.
Hvis man ikke har tilstrækkelig viden
om de grundlæggende elementer i troen, vil
man være ligesom mig til fodboldkamp: un-
derlegen og tilbageholden. Når kristne lærer,
hvad de tror på og hvorfor, bliver de mere
frimodige i deres vidnesbyrd og tiltalende i
deres måde at indgå i dialog med andre.
Viden er dog ikke det hele. Først kommer
viden – vi må have en tilstrækkeligt in-
formeret tro – derefter visdom – hvordan
man griber samtaler an. At lære at stille
spørgsmål er utrolig hjælpsomt. Oprigtige
spørgsmål signalerer interesse og venlig-
hed, og for at kunne stille gode spørgsmål
forudsætter det, at man er opmærksom og
lytter! Spørgsmål er for det meste neutrale.
Det vil sige, at når du stiller spørgsmål, så
udtrykker du ikke dit eget standpunkt, og du
skal derfor ikke forsvare noget. Når du stiller
spørgsmål, er du i samtalens førersæde, du
bliver klogere på, hvad de mener, og hvilke
begrundelser de har for deres holdninger.
Et nyttigt spørgsmål at have med hånden
er: ”Hvad mener du med det?” Nogle gange
har vi brug for afklaring, mere information
eller at vide, om vi har fælles definitioner.
Denne slags spørgsmål sikrer, at vi ikke mis-
repræsenterer hinandens holdninger eller
opstiller såkaldte stråmænd.
”Der er ingen beviser for Guds eksi-
stens!”. Sådan en påstand kræver afklaring.
Et passende opklarende spørgsmål kunne
være: ”Hvad forstår du ved ordet ’Gud’?” el-
ler ”Hvad godtager du som et bevis?”
Disse spørgsmål er blot en variation af,
”hvad mener du med det?”, og det sidst-
nævnte anmoder personen om at definere
et teknisk og uklart begreb. Hvilken slags
evidens tæller? Videnskabelige? Historiske?
Filosofiske? Åbenbaring?
Et andet spørgsmål, som er nyttigt, er
”Hvordan er du kommet til den konklusion?”
Dette spørgsmål anmoder om at få en be-
grundelse for en givet påstand. Det vender
bevisbyrden om, får dem til at forsvare de-
res position og efterlader dig med en større
forståelse af, hvorfor de tror, som de gør.
Sidste parameter er karakter. Det kan
hænde, at vi møder et svært spørgsmål, som
vi ikke ved, hvad vi skal svare til. Her er det
afgørende, at vi er kendetegnet ved en ærlig
og ydmyg karakter. Vi må ikke svare på no-
get, som vi ikke ved noget om! Min erfaring
er, at det er mest konstruktivt at anerkende
spørgsmålet, indrømme sin ignorance og
fortælle, at man vil tænke videre over det.
Vi må tage spørgsmålet seriøst og give et or-
dentligt svar, når vi kan.
Jeg har aldrig oplevet at miste respekt el-
ler tabe ansigt for at indrømme, at jeg ikke
vidste, hvad jeg skulle sige. Tværtimod har
jeg oplevet, at mennesker sætter pris på
ærlighed og værdsætter knap så meget et
stædigt forsøg på at vinde en diskussion, der
allerede er tabt. Det giver mig en ro og frimo-
dighed i samtalen at vide, at det er okay ikke
at kunne svare på alt. Generelt har jeg erfa-
ret, både på det personlige plan og i diskus-
sioner, at usårlighed paradoksalt nok bevir-
ker, at man mister troværdighed. Da jeg gik
på KFS’ Ledertræningscenter, LTC, stillede
en gymnasieelev et spørgsmål til mit liv som
kristen efter klokken havde ringet ud. Jeg
fortalte hende, hvordan spørgsmålet berørte
nogle vanskelige ting i min tilværelse. Plud-
selig havde jeg ikke kun hendes opmærk-
somhed, men adskillelige andre i klassen,
og det udviklede sig til en god samtale om
tro. Øjeblikket man virker uovervindelige,
så taber man. Øjeblikket man virker ophøjet
og vellykket, da har mennesker svært ved at
identificere sig med en. Det drejer sig om at
være et autentisk og ægte menneske over
for et andet for at kunne bygge bro. Derfor
er sårbarhed og ærlighed et godt udgangs-
punkt for at forsvare det håb, som vi har.
God snak!
Jeg har aldrig oplevet at miste respekt eller tabe ansigt for at indrømme, at jeg ikke vidste,
hvad jeg skulle sige.
24 TIL TRO · # 2 · 2015 · Mål · artikel
SelvmålI vores kultur måler vi os konstant med hinanden. Men præstationer er ikke den bedste målestok for menneskets værdi.
Af Caroline Elleby Due Madsen, psykologistuderende, [email protected]
Når jeg smager på ordene ’høje mål’, får jeg
en bittersød smag i munden. Den søde smag
opstår, når jeg giver mig selv lov til at drøm-
me stort og glæde mig over alt det, jeg tror
på, jeg kan klare. I sådanne øjeblikke ligger
verden åben, og et smil formes på mine læ-
ber. Min tro på livet og på mig selv bliver i
den forbindelse god, og jeg glæder mig over
alle de muligheder, vi er skabt med og over
det, man kan som menneske, som ung og
som dansker.
Dog får den bitre smag også ofte lov til
at dominere. Denne smag spreder sig nogle
gange helt ned i maven, hvor der kan dannes
en klump af tvivl og selvkritik. Høje mål kom-
mer i den sammenhæng til at associeres med
pres, høje krav og følelsen af ikke at være
god nok eller så god som andre. Men i grun-
den synes jeg, at det er lidt trist, at denne fø-
lelse ofte kan dukke op! Egentlig tænker jeg,
at vi mennesker tit sætter os høje mål, fordi
vi tror på og stræber efter at være en bedre
udgave af os selv. I og for sig er det jo en god
ting, at ville gøre tingene godt, udrette no-
get og ændre på tingene, hvilket alt sammen
rimer på noget positivt. Hvordan kan det så
være, at de høje mål, vi sætter os, ind imel-
lem også kommer til at rime på noget øde-
læggende frem for noget opbyggende?
Dit og mit samfundDet samfund, vi lever i som gymnasieelever
og studerende, er særdeles præstationsori-
enteret. Der er tårnhøje forventninger til,
hvordan vi ser ud, hvilke karakterer vi får,
hvor klogt vi formulerer os etc.
Vi skal altså på mange måder leve op til,
hver og en, at være en stor succes og være
noget særligt, alt imens vi bare er helt nor-
male, fejlende mennesker. Ud over dette
store pres om at nå det perfekte, sammen-
ligner vi os ofte rigtigt meget med hinan-
den. Her synes jeg, det er særlig interessant
at fremhæve, at vi som oftest ikke sammen-
ligner os med, hvordan folk virkelig er, men
med tanker om, hvordan vi tror, folk er.
Vi har nemlig tit en ide om, at alle om-
kring os får højere karakterer, at andre er
glade, og at de fleste andre når de mål, de
drømmer om – det fortæller de sociale me-
dier os om i hvert fald. Det er ofte den smi-
lende og overskudsagtige udgave, vi lægger
ud af os selv på nettet, og dermed også det
selektive billede, vi får af andre. At man der-
for ind imellem kan føle sig utilstrækkelig
og blive selvkritisk, hvis man ikke oplever at
have det så godt eller nå det mål, man har
sat sig, er ikke overraskende, synes jeg. Stu-
denterpræsten på Aarhus universitet Jens
Munk siger følgende: ”Der er rigtig mange,
som ikke hviler i det at være gode nok, som
de er. Vi er en del af en kulturel tradition, hvor
man helst skal være bedre, pænere, dygtigere
og så videre. Hele tiden udvikle og oppe sig.”
Det påvirker osUd fra den samfundsmæssige trend, som vi
studerende lever i, forstår jeg godt, hvorfor
mit og mange andres mål er at nå det per-
fekte. Det er jo lige præcis det, som samfun-
det helt generelt og kulturen i studiemiljøet
ofte fortæller os; at vi blot er noget, hvis vi
er en succes.
Denne tankegang kommer desværre ofte
til at gennemsyre vores liv. Med for høje mål
og for store krav til os selv, kan der opstå en
tendens til at fokusere på det, som ikke lyk-
kes frem for det, der fungerer, og det, som
faktisk er godt (nok). Denne fiksering på det,
som ikke lykkes, kan føre til et forvrænget
selvbillede – det er pludselig ikke kun min
opgave, som ikke fik en høj karakter, men
mig som menneske, som ikke er et 12-tal.
Dette kan let føre til det, som Jens Munk
I og for sig er det jo en god ting, at ville gøre tingene godt, udrette noget og ændre på tingene, hvilket
alt sammen rimer på noget positivt. Hvordan kan det så være, at de høje mål, vi sætter os, ind imel-
lem også kommer til at rime på noget ødelæggende frem for noget opbyggende?
25artikel · Mål · 2015 · # 2 · TIL TRO 25
pointerede i det førnævnte citat: at adskil-
lige studerende i mange sammenhænge går
rundt og tænker, at de ikke er gode nok.
Desværre kan sådanne negative og selvkriti-
ske tanker sætte sig fast som et automatisk
tilbagevendende tankemønster og dermed
forme ens generelle billede af sig selv i den
negative retning.
En balance mellem overmod og mismodHøje mål er bestemt også gode og menings-
fulde i mange situationer – det er også vig-
tigt at huske på. Det kan dog være proble-
matisk, hvis vores mål bliver for høje, og der
dermed opstår en diskrepans mellem, hvad
man synes, at kravet er, og hvad man som
enkelt person kan mestre, nå eller overskue.
Det er vigtigt at arbejde på at finde frem
til en hensigtsmæssig og realistisk balance
mellem overmod og mismod.
Vi mennesker må forsøge at blive mere
konkrete og bevidste om, hvad det egentlig
er, vi går og forventer af os selv på forskelli-
ge af livets områder, og hvilke krav, forvent-
ninger og opgaver vi egentlig reelt kan me-
stre. Vi må prøve at hjælpe hinanden med at
tage disse tanker op i ærlige og personlige
samtaler, således at vi træner i at snakke om
livet, sådan som det er, og ikke bare sådan,
som vi tror eller forventer, det skal være.
Her tænker jeg, at mange faglige mø-
desteder og cellegrupper i kirkelige sam-
menhænge kan være gode arenaer, hvor vi
hver især kan vove mod og ærlighed og tale
personligt om, hvordan vi har det, og hvad
vi tænker om os selv og livets store og små
udfordringer. På den måde bliver det også
ofte lettere for andre at vise, hvem de er, og
hvad der kan være sårbart for dem.
Den bedste kognitive terapi er ofte at
sige tingene, som man tænker og lade andre
give ærlig respons, så man kan hjælpe hin-
anden til at få realistiske billeder af, hvem
man er, og hvad man skal gøre og opnå ud
fra de kræfter og omstændigheder, der nu
engang er tilgængelige. Ad den vej øves
man i at tage afstand fra egne forvrængede
tanker om sig selv og spores lettere ind på
et realistisk og barmhjertigt blik på os selv
og hinanden.
Det nådige blikJeg kender en, som er en god inspiration til
dette og en, som er rigtig god til at have et
barmhjertigt blik: vores nådige Far i himlen,
som vi kan lære så meget af. Hans blik på os
er varmt og kærligt, også når vi ikke er per-
fekte, er sårbare og selvkritiske. Han elsker
os altid og betingelsesløst. I salmen, Nåden
er din dagligdag lyder det: ”Nåden er den
kærlighed, som blev grundløst givet. Nåden
er den hverdag, som binder dig til livet.”
Denne nåde, som blev grundløst givet,
som Johannes Møllehave skriver, er tiltænkt
os alle, og det kan være godt at huske på,
når vi kigger både på os selv og på andre.
Måske kan vi, hvis vi i højere grad ser os selv
i det lys, stoppe med at overvurdere, hvad vi
kan magte, og undervurdere, hvem vi er som
mennesker. I tillæg til det kan vi nogle gange
lade den inspirationskilde hjælpe os med at
få et blik på, hvad der er vigtigt eller uvigtigt,
stort eller småt i vores hverdag og i vores liv.
Dette kan forhåbentlig også bidrage til,
at vi kan omformulere nogle af vores mål,
som kan være præget af tendenser i sam-
fundet og af forventninger om succes og vel-
lykkethed. Den øvelse kan måske hjælpe os
til at tage gode og nye valg i forhold til, hvad
vi skal nå og opnå, når vi bliver for fokuseret
på vurderingen af os selv og sammenlignin-
gen med andre i isolerede situationer. Over-
ordnet set kan dette forhåbentlig bidrage til,
at vi kan få nye perspektiver på os selv og på
livet, så vi også kan blive mindre selvopta-
gede og i højere grad se på andre og os selv
med et nådigt blik – både når vi mennesker
laver mål og selvmål.
Denne fiksering på det, som ikke lykkes, kan føre til et forvrænget selvbillede – det er pludselig ikke kun min opgave, som ikke fik en høj karakter, men
mig som menneske, som ikke er et 12-tal.
26
Kongen
Timothy Keller280 sider249,95 kr.Credo, 2014
BØGER
26
Af Mikkel Haahr Andersen, lærerstuderende, [email protected]
Hver gang Timothy Keller skriver en bog,
sker der noget i kristne samfund overalt i
Vesten, og det gælder også Danmark. En
vild påstand, måske, men jeg tror, jeg har
ret. Keller er nemlig en gudsbenådet teolog,
der kan udlægge kristendommen, så den
bliver forståelig og personlig. Hans bøger
er på mærkværdig vis både vedkommende
for mennesker, der har levet mange år som
kristne, og for dem, der først lige er be-
gyndt at smage på den kristne tro. Kongen
er et godt eksempel på dette.
GenreBogen tager udgangspunkt i Markusevan-
geliet og er opbygget efter den klassiske
model for bibelkommentarer, hvor bibeltek-
sten bliver gennemgået afsnit for afsnit.
Alligevel vil jeg ikke kalde Kongen for en
bibelkommentar i samme forstand som
eksempelvis en Credokommentar. Kellers
bog er ikke egnet som opslagsværk eller
som hjælp til en teologisk detaileksegese
af Markusevangeliet. Bogen er, med Kel-
lers egne ord, et "portræt af verdens mest
indflydelsesrige mand" og fortjener at blive
læst sammenhængende fra start til slut.
Bogen er et portræt af Jesus Kristus.
Det Keller kanHvis jeg skal sætte ord på, hvad det er, som
gør Kellers skrivestil så vedkommende, er
der to ting, jeg særligt kommer til at tænke
på. Keller har fingeren på pulsen i forhold til
vestlig populærkultur. Han refererer bredt
til forfattere, tænkere, journalister og andre
store personligheder, som præger kulturen.
Derudover kan Keller gengive og udlægge
Jesu samtaler med folk på en måde, der er
helt nede på jorden. Han bruger velvalgte,
nutidige sammenligninger, som ikke bliver
søgte, og det er generelt en stor faldgrube
hos folk, der skal gøre kristendommen for-
ståelig. Man kan føle sig talt ned til, føle, at
Bibelens ord bliver fordummet, og indimel-
lem kan sådanne gengivelser endog blive
så samtidige, at kernebudskabet udvandes.
Det er ikke tilfældet hos Keller. Det giver
mening og har i flere tilfælde inspireret mig
til, hvordan jeg selv ville forklare andre Jesu
pointe i en specifik samtale – for eksempel
den lamme i Kapernaum (side 45-55), den
hedenske kvinde (side 108-115) og den rige
mand (side 153-165).
MarkusevangelietEr du flittig læser af Til Tro, vil du må-
ske kunne huske det nummer, vi udgav i
efteråret 2013, som netop handlede om
Markusevangeliet. I al beskedenhed var vo-
res tanker omkring netop at tage udgangs-
punkt i dette evangelie, grundlæggende
de samme som hos Keller: Det er et rigtig
godt sted at starte, hvis du skal lære Jesus
at kende!
”Markus ønsker, at vi skal se, at Jesu
komme kræver beslutsom handling. Jesus
ses som en handlingens mand, der går
hurtigt og beslutsomt fra begivenhed til
begivenhed. Der er relativt lidt af Jesu
undervisning i Markusevangeliet – vi ser
hovedsagelig Jesus i aktion. Derfor kan vi
ikke forblive neutrale; det kræver en aktiv
respons” (side 12-13).
Bemærk tonen i citatet. Kellers grund-
læggende ønske er, at du skal møde Jesus,
lære ham at kende og være i en levende
relation til ham. Det er kernen i, hvorfor
Kongen er så bredt favnende en bog.
artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 27bøger · 2015 · # 2 · TIL TRO 27
Det sker når du hviler
Tomas Sjödin172 sider199,95 kr.Boedal, 2014
Af Mathias Wibo Kure, dansk- og religionsstuderende, [email protected]
Det sker, når du hviler! Hvilket herligt og
løfterigt udsagn. At vi har brug for hvile og
afslapning, synes åbenlyst; men at tingene
– livsudfoldelsen, kreativiteten – ligefrem
først sker når der hviles, er måske knapt
så åbenbart. Ikke desto mindre er det den
bærende tese og det gentagede mantra i
den svenske teolog og præst Tomas Sjödins
tiende og seneste bog Det sker når du hviler.
Til forsvar for hvilenBogen kan først og fremmest karakteriseres
som et forsvarsskrift for hvilen. Et forsvar
eller, for at bruge et udtryk fra bogens
indledning, et ”modsvar”, der gives til en
kultur og samtid, der ifølge forfatteren har
fortrængt hvilens vigtighed. Hvilen synes
druknet og glemt. Fortrængt til fordel
for selvfølgelige krav om effektivitet og
produktivitet, for butikker der aldrig lukker
og forventningspresset om en livsførelse i
overhalingsbanefart.
Det er, som Sjödin nøgternt og uhyg-
geligt rammende konstaterer, blevet et
statussymbol at være ”totalt booket” (side
48) ”Hvilen har”, skriver han videre, ” fået
et dårligt ry. Det er nået så vidt, at det
endda betragtes som taberagtigt at være
træt” (side 8). Og om det moderne men-
neskes forhold til hvilen: ”vi undskylder os,
forsvarer os mod den og værger os mod at
opsøge den” (side 48).
HviledagenSåledes udfoldes en kulturanalyse, der som
antydet er rammende og relevant, men
altså også udpræget pessimistisk. Det skal
her indskydes, at Sjödin langt fra nøder sin
læser til at trække sig fra livet. Ligesom det
ikke er hvile forstået som passivitet eller
apati, han taler om. Selv trives han med
travlhed og ”ubalance” (manden har skrevet
10 bøger!), med at være i ting, der sker, men
er altså også, som han skriver: ”begyndt at
ane, at der sker mindst lige så meget, når
man ikke gør noget. Og gør det regelmæs-
sigt” (side 13).
Modsvaret til den kulturelle misbilligelse
af hvilen, findes i Bibelen. Dels i skabelses-
beretningen og dels i forordningerne om
sabbatsfejringen. Det er særligt sidstnævn-
te, der optager Sjödin. Således udgøres
forsvarsskriftets kerne af forfatterens
nysgerrige og personlige vandring mod at
forstå dybden og ”fylden” af den gudsgivne
ordning om hviledagen. Og buddet om at
holde den hellig.
Afbrudt essaystikVandringen indbefatter blandt andet inter-
views med teologen Göran Larsson (kapitel
7) og søster Sofie fra Sankt Dominikus-
klostret (kapitel 14), ligesom den praktiske
omstændighed for bogens tilblivelse – et
tomåneders orlovsforløb helliget hvile(!) og
skriveriet om emnet – gøres til bogens stof.
Der citeres sange og digte, kronikker og
essays. Der fortælles anekdoter; søde og
fjollede, alvorlige og smertelige. Der udvin-
des teologiske pointer ud fra blandt andet
skabelsesberetningen og Bibelens løfte om
evig hvile, der citeres rabbinske visdomsord
ligesom en lang række bøger, primært om
den jødiske sabbatsfejring, nævnes i flæng.
Og hermed er bogens allerstørste udfor-
dring skitseret: Den er et rodetæppe. Sjödin
skriver både vist og nuanceret, og særligt
i refleksionerne omkring vores kulturs
hvileløse natur fremstår bogen skarp og vel-
oplagt. Ikke desto mindre giver de mange
forskellige bidrag, tilgange og former
kombineret med de hyppige kapitelskift (17
kapitler + pro- og epilog) et forhastet og
afbrudt præg.
Ydermere ligger Sjödin ikke skjul på,
at refleksionerne på sin vis er ufærdige; at
han endnu selv er undervejs. Fx afsluttes
flere af kapitlerne med spørgsmål – trods alt
ledende – og hele tankerækker præsenteres
i nutidsform. Som tænktes tankerne netop
nu i læseøjeblikket. Sidstnævnte greb giver
selvfølgelig læseren en sjov mulighed for at
tænke med, at træde ind i Sjödins tankever-
den, men giver altså også bogens konklusio-
ner en fornemmelse af foreløbighed.
Bogen er ikke uafklaret eller flagrende,
den er bare ambitiøs. Måske en tand for
ambitiøs. Den er heller ikke overfladisk
eller letkøbt. Langt fra. Det sker når du hviler
bæres af en smittende nysgerrighed, af
personlige vidnesbyrd og veloplagt, udfor-
drende kulturanalyse. Den er både relevant
og velformuleret, men altså også lidt rodet
– knapt udhvilet.
TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel2828
REFLEKSIONER
Det der med treenigheden er lidt noget rod.
Hvorfor er det lige, vi skal tro på noget,
som er så svært at få til at hænge helt
sammen? Det er jo ikke ligefrem voldsomt
logisk. Én Gud, som er tre personer. Det er
også svært at sige noget om treenigheden
uden at falde i en af de kætterske grøfter,
som teologer har gravet i tidens løb. Men vi
må ikke opgive treenigheden, fordi den kan
synes bøvlet. Den kan redde vores tro.
Guds personerDet kan være en rigdom, at der til forskel-
lige tider i vores liv er forskellige personer i
Guds væsen, som særligt taler til os. Måske
endda redder os fra helt at forkaste troen
på Gud. I et års tid efter at jeg havde mistet
et nært familiemedlem, havde jeg det svært
med Gud som fader og skaber og oprethol-
der. Hvis han ville, kunne han jo have for-
hindret det dødsfald. Jeg skældte Gud ud og
havde svært ved at stole på hans godhed.
Men på en sær måde havde jeg det lettere
med Jesus. Han var ligesom ikke på samme
måde fedtet ind i Gud Faders almægtighed.
Han kendte til menneskelig smerte. Jeg
fandt trøst i Jesu ord om, at enhver, som
kommer til ham, vil han ikke støde bort.
Også den, som har det lidt svært med Jesu
fader, tænkte jeg. Og håbede.
Det vil variere, hvilke egenskaber vi hver
især tillægger de forskellige personer i
Guds væsen. Men nogle bud kunne være,
at til Gud Fader hører, hvad der har med
autoritet, almagt, faderskab, opdragelse,
skabelse og forundring at gøre. Til Gud Søn
hører tilgivelse, efterfølgelse, kendskab til
menneskelivets mange facetter, kærlig og
kritisk dom og forsoning. Til Gud Helligånd
hører kraft, spiritualitet, fællesskab, menig-
hed, livgivning og udrustning.
Forskellig troEn anden rigdom er, at vi opdager, at alle
kristne ikke tror på helt samme måde. Ofte
antager vi, at de andre har det samme
gudsbillede, tror af de helt samme årsager
eller tiltrækkes af den samme egenskab hos
Gud. Men tit vil det ikke være tilfældet. Vi
har hver vores personlige historie, vores
barndom, vores oplevelser, vores tempera-
ment, vores dårlige og gode erfaringer med
kirker. Alt dette, og mere til, indvirker på,
hvordan vi tænker om og tror på Gud.
I mange af vores menigheder vægter
vi for tiden efterfølgelsen af Jesus som en
væsentlig del af vores tro. Og det er den.
Men det må ikke blive det eneste per-
spektiv på, hvad det vil sige at tro på Gud.
Der er også Gud Fader, som efterfølger og
forfølger os med sin nåde, uanset om vi
lykkes med vores efterfølgelse af Jesus eller
ej. Og der er Gud Helligånd, der giver kraft
til efterfølgelsen, og som på en særlig måde
understreger fællesskabsperspektivet i den.
Den enkelte discipel, som efterfølger Jesus,
er en del af et vi, fordi den samme Guds
Ånd bor i os.
MysterietSom nævnt er treenigheden svær at forstå
og ikke så logisk. Men treenigheden sæt-
ter fokus på en vigtig del af kristendom-
mens væsen, nemlig at der er noget, som
overgår vores forstand. Mysteriet. Vi skal
søge at forstå. Og vi kan forstå og erkende
Gud et godt stykke. Men der er også et
punkt, hvor vores forståelse stopper, og
tilbedelsen må tage over. I mødet med det
hellige, det uforklarlige, det overnaturlige
og det sandt naturlige, finder vi vores rette
plads i skaberværket. Mødet med den
treenige Gud føder forundring, taknemme-
lighed og lovprisning.
Ære være Faderen og Sønnen og Hel-
ligånden, som i begyndelsen, så nu og altid
og i al evighed.
Af Mikael Kongensholm, stud.teol., [email protected]
REFLEKSIONER
28
Treenig
artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO 2929
MEDIER
Inden for de sidste fem år er der sket et
digitalt paradigmeskifte, og den gen-
nemsnitlige KFS’er er vel sagtens aktiv på
flere sociale medier, laver selv playlister
på Spotify og streamer i stigende grad film
og tv-serier på Netflix. Tiden som passive
medieforbrugere er slut. I dag er vi selv
redaktører: Vi vil selv bestemme, hvad vi
vil have, hvilke platforme vi vil bruge, og
hvornår vi vil bruge dem. Vi styrer selv,
hvem vi smider et like, et follow eller en
anmodning, og med de sociale medier er
vi yderligere blevet forfremmet til regu-
lære indholdsproducenter, som kan dele
oplevelser, billeder, holdninger, refleksioner
og meget, meget mere. Grænserne mellem,
hvad der er privat, og hvad der er tilgænge-
ligt for alle, rykkes gradvist, hvilket betyder,
at vi i dag arbejder med en helt anden
offentlighed end tidligere.
Det digitale torvGennem de første måneder af 2015 har ver-
den været vidne til en række skræmmende
begivenheder: ISIL’s fortsatte uhyrligheder,
Boko Harams brutaliteter, attentatet på
Charlie Hebdo og et jødisk supermarked i
Paris. Og med den uhyggelige nedskydning
af henholdsvis Finn Nørgaard og Dan Uzan
er terroren rykket helt tæt på Danmark.
Holdningerne får frit løb, og de sociale
medier er blevet et veritabelt tag-selv-bord
af reaktioner, analyser og løsningsforslag.
Argumenterne står i kø, og de diskussioner,
som førhen blev taget i en elitær og ho-
mogen gruppe, er i dag spredt ud, så både
slagteren i Tårs og galleristen i Kødbyen kan
komme til orde. Det er (ikke) Islams skyld!
Det er (ikke) samfundets skyld! Det er
(ikke) satirens skyld! Det er (ikke) ytrings-
frihedens skyld!
Et af hovedtemaerne har været og
er stadig religionens rolle i et moderne
demokrati, og også her er fronterne trukket
op. Den ene fløj råber om religiøs fanatisme
som et stort problem, mens den anden rå-
ber om religiøs analfabetisme. Er religion en
del af problemet eller en del af løsningen?
Frihed til eller fra religion? Religion deler vandene verden over (altså
billedligt talt), og flere organisationer forsø-
ger at erstatte de religiøse verdensbilleder af
et ateistisk eller nonteistisk. I en dansk kon-
tekst går en forening som Ateistisk Selskab
forrest i kampen. De mener, at det danske
samfund i almindelighed og det offentlige
rum i særdeleshed er bedst tjent med en
kraftig reducering af religiøst fyldstof. Og
det er de i deres gode ret til at mene.
I den anden ende af spektret lyder andre
røster. Musikeren og forfatteren Kristian
Leth gik i efteråret i en programrække på
jagt efter den kristne kulturarv, og andre
meningsdannere giver udtryk for det
samme: De vil hævde, at vi har parkeret
religionen for langt inde i sovekammeret,
og at vi dermed har mistet et sprog for det
spirituelle og åndelige. Her kunne man med
rette bemærke, at vi ikke kun har at gøre
med en tonstung kulturel arv, som vi i næ-
segrus beundring kan støve af i ny og næ
og nyde synet af; kristendommen er også
vital og livgivende i dag, og det skylder vi
som kirke og KFS’ere at vise!
Jeg tror på en Gud, som vil mig og alle
andre mennesker det godt. Jeg tror, at jeg
har brug for at mødes med mennesker, som
jeg deler denne livsanskuelse med. Men jeg
ved, at der også er behov for at kigge ud af
det kristne ekkokammer. Jeg må ikke blive
så optaget af, hvad jeg selv mener, at jeg
glemmer at lytte til, hvad andre tænker.
Af Peter Kobbersmed, medievidenskabsstuderende, [email protected]
29
MEDIER
Ekkokamre og offentlighed
TT # 2 - 2015
Ta´ på bibelskole Tid til Gud Tid til andre Tid til dig selv
DK-3400 Hillerød · Tlf. 48 26 07 66 · [email protected] · www.lmh.dk
luthersk missions højskole
TT # 2 - 2015
Møder med JesusÅbner Markusevangeliet for os i dag! God til både grupper og personlig læsningBestil på blr.dkPris: 50,-
Frederiksborg ApotekSlotsgade 26, 3400 Hillerød
Tlf: 48 26 56 00Apoteker Troels Ingemann
www.frederiksborg-apotek.dk
Apoteket har døgnvagt
BIBELskole
tilmeld dig efter års
holdet 2015
Vælg 5+
hvis du vil mere på
BIBELskolebagefter
Studieture til
Israel (efterår)og Etiopien
(forår)
Få masser af
BIBEL undervisning og en
leder og instruktøruddannelse
imb.dk
25 årsJUBILÆUM
STØT renoveringen af LTCMobilePay:
61 27 14 97
Læs mere på ltc.kfs.dk
Til Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.
kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________
______________________________
Freden og det hellige
Generalens
Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •
Terrorangrebet i København i februar er ét tragisk
eksempel iblandt mange på sammenstød mellem
vestlig, sekulær kultur og islamisk inspireret kultur.
Listen rummer også ord som Charlie Hebdo, ISIS og
Muhammedtegninger. Vores umiddelbare reaktion på
terrorangreb, angreb på ambassader og rituelle hen-
rettelser er berettiget afsky og protest.
Men hvordan undgår vi at opbygge og forstærke
konfrontation? Hvordan kan vi forene de kræfter, der
arbejder for fredelig sameksistens mellem mennesker
med vidt forskellige livsanskuelser?
Én forudsætning er efter min vurdering, at vi i den
vestlige kultur genopdager betydningen af at holde
noget helligt. For 60 år siden regnede de fleste dan-
skere hviledagen, fagforeningen og kongefamilien for
at være hellige. Intet af det er helligt længere for en
gennemsnitlig dansker. Blandt andet derfor udfordres
vi stærkt af at møde første- og andengenerationsdan-
skere med muslimsk baggrund, som regner Ramada-
nen, Muhammed og familien for hellige og urørlige.
Nogle sekulære insisterer på retten til at krænke
og håne det, som er helligt for religiøse. For mig virker
det infantilt. Fraværet af respekt undergraver frede-
lig sameksistens. Foragten for det hellige vidner også
om mangel på selvindsigt. Selv om den sekulære vil
benægte, at hun holder noget helligt, så har hun al-
ligevel et næsten religiøst forhold til ytringsfrihed,
demokrati og ligestilling – og forventer, at andre re-
spekterer disse værdier.
Som kristne er vores liste over det hellige hverken
synkron med den danske kultur i dag eller for 60 år
siden. Den svarer heller ikke til muslimers begreb om
det hellige. Men vi ved, hvad det vil sige at holde no-
get helligt. Derfor har vi en forudsætning for at for-
ene de kræfter, der arbejder for fredelig sameksistens
mellem mennesker med forskellig livsanskuelse. Vi
har en forudsætning for at sætte os ind i, hvad det
er, der sker i sammenstødet mellem sekulær og mus-
limsk kultur.
Jeg mener, vi som kristne har en særlig forpligtelse
til at bidrage til fredelig sameksistens. Vores mester
sagde, at vi skal bede for dem, der forfølger os. Han
forpligtede os til at gøre mod andre, som vi vil, at de
skal gøre mod os. Det er en farbar vej til fredelig sam-
eksistens.
Af Robert Bladt
generalsekretær i KFS,