16
TIMEGEEKS URTOSSER – fordi frimærker er for nørder Marts 2011 ENDNU ET GRATIS NUMMER AF TIMEGEEKS eMAGASINET VERDENS FØRSTE & ENESTE MÅNEDLIGE GRATIS E-MAGASIN OM URE! HEUER CARRERA 1/100th of a SECOND CHRONOGRAPH LÆS OGSÅ OM: RADO I ISTANBUL URTOSSENS TANKER THORA TALER TIKKERI PANERAI PAM411 FIRENZE BREITLING NAVITIMER LED

TIMEGEEKS e-mag MArch 2011

Embed Size (px)

DESCRIPTION

World's first and only monthly e-mag on watches.

Citation preview

Page 1: TIMEGEEKS e-mag MArch 2011

TIMEGEEKSURTOSSER– fordi frimærker er for nørder

Marts 2011 ENDNU ET GRATIS NUMMER AF TIMEGEEKS eMAGASINETVERDENS FØRSTE & ENESTE MÅNEDLIGE GRATIS E-MAGASIN OM URE!

HEUERCARRERA

1/100th of a SECOND CHRONOGRAPH

LÆS OGSÅ OM:RADO I ISTANBULURTOSSENS TANKERTHORA TALER TIKKERIPANERAI PAM411 FIRENZEBREITLING NAVITIMER LED

Page 2: TIMEGEEKS e-mag MArch 2011

URTOSSEN

PRISSTIGNING. SOM OM VI IKKE

ALLEREDE VAR BLEVET LANGE I ANSIGTET OVER

SIDSTE ÅRS PRISSTIGNINGER, SÅ ER DER ATTER

NYE PRISER PÅ VORES TIKKENDE PASSION.

Ja, kære Urtosser. Priserne stiger igen – men vores interesse for det, der tikker mindskes jo ikke af den grund. Vores drømme bliver bare større. Vi, de fattige europæere.

Trods prisstigninger, så valgte jeg at fallere mig selv endnu en gang. Både ved at købe et Breitling Navitimer Quartz LED – der vel at mærke ikke virker – samt få nallerne i det Panerai PAM411 Firenze – som jeg vel at mærke tidligere har bandet og svovlet over, på grund af urets pre-patina. Ak ja, ham Urtossen er skisme ikke til at stole på! Men han er trods alt oprigtigt passioneret!

Udover at købe nye ure, så var jeg i Istanbul med RADO, for at se deres bud på årets nyheder. Det var bestemt ikke nogen kedelig tur. Både hvad angår lokation og tikkende nyheder.

Jeg fik mig også en snak med Euromans modeassistent, Thora Valdemarsdottir, der delte sine tanker om ure. Hendes hverdag er fuld af herremode, og ditto ure. Men hvilket ur drømmer hun om selv?

Alt dette og meget mere kan du læse om i dette nummer af TIMEGEEKS e-magasinet. Hold også øje med ”Nyheder” på www.timegeeks.dk – Danmarks mest populære ur-site!

Med tikkende hilsner,

Kristian HaagenPassioneret indehaver af TIMEGEEKS.DK

Stetson bør, Belstaff Panther læderjakke og Tom Ford briller. Ham Urtossen er da et værre modedyr? Tja, man klæder sig jo gerne nydeligt, når man er i selskab med det smukke køn. Ikke mindst, når selskabet er den charmerende ’Audreyella’ de Vreng fra den nordeuropæiske AP, Greubel Forsey, TechnoMarine og Valbray distributør.

WWW.TIMEGEEKS.DK

Page 3: TIMEGEEKS e-mag MArch 2011

TAG Heuer lancerer endnu en ”World’s First” med dette limite-rede Carrerea Mikrograph af guld i 150 styk. Det mekaniske kro-nografværk med kolonnehjul-konstruktion muliggør aflæsning af 1/100 sekund, hvilket er første gang, at et mekanisk armbåndsur tilbyder dette.

Det COSC-certificerede værk er designet og udviklet af TAG Heuer selv, og teamet bag dette tikkende vidunder skabte også det revolutionerende, remdrevne Monaco V4. Den ene af de to kompetente urmagere, der arbejder i TAG Heuers Haute Horlogerie afdeling, er i øvrigt fra Finland. Han har tidli-gere arbejdet hos AP og Renaud & Papi, så der hersker ingen tvivl om, at han har god forståelse for tikkeri i den øvre klasse.

Mikrograph er opkaldt efter det stopur, som (TAG) Heuer lan-cerede i 1916. Modellen fra dengang kunne måle 1/50 se-kunder, hvor imod få andre urfirmaer kun tilbød stopure, der kunne måle 1/5 af et sekund.

www.tagheuer.com

MARTS 2011

HEUER CARRERA MIKROGRAPH

Page 4: TIMEGEEKS e-mag MArch 2011

WWW.TIMEGEEKS.DK

URTOSSENS TANKER:DET ER DYRT AT VÆRE EUROPÆER

Endnu en pris stigning. For an-den gang på seks måneder har adskillige schwei-ziske urmærker valgt at sætte deres priser op. Per første februar steg Rolex gennemsnitligt med 7.5 procent, Audemars Piguet med et samme, Patek Philippe med cirka 10-14 procent, dog kun på udvalgte modeller.

Dette betyder, at et Rolex Daytona ryger op på 68.400 kroner, et Audemars Piguet Royal Oak Offshore med rem ryger op på 147.000 kroner og Patek Philippe Nautilus ref. 5711 ryger op på 142.800 kroner. Tre stålure i den høje prisklasse – især PP Nautilus, der jo kun tilbyder tid og dato. Det eneste guld, der at finde på de tre ure, er det guld, der er blandet med aluminium for at få den specielle farve på Submariners skive, APs skruer i krans samt den 22-karat guldrotor, der ligger i PP Nautilus. Nå ja, så er der naturligvis også brugt hvidguld til visere og kransene omkring timemar-kørerne.

Men sådan er det at være underlagt Euro, der er svag. Desuden er den schweiziske Franc stærk og idet Kina aftager alt, hvad der forlader de schwei-ziske urfirmaer, så ser det ikke ud til, at priserne falder. Og hvorfor skulle de også det?

I KAPITALISMENS TEGNI store – og flere – dele af verden er det kapita-lismen, der sejrer, og det gælder om at tjene så mange penge som overhovedet muligt. Det gæl-der jo for så vidt også for mig selv. Hvorfor skulle jeg sætte prisen for mine artikler ned, hvis alle ma-gasiner og aviser vil købe dem, og flere og flere læser dem?

Det er imponerende at iagttage den afsætning, der atter er i schweiziske ure. For blot to-tre år siden rystede schweizerne i kraftigt i bukserne, på grund af den verdensomspændende finanskrise. Men den var lynhurtigt glemt, efter kineserne ind-tog urforretningerne i alle de europæiske hoved-

Page 5: TIMEGEEKS e-mag MArch 2011

stæder. Krisen er for længst glemt, den behandles nærmest som en grim vandrehistorie.

FRA KINA TIL VIETNAMDet er jo ganske naturligt, at kineserne har ’mo-ney to spend’, idet landet befinder sig i en nær-mest euforisk tilstand af vækst. Men hvor længe kan Kina holde denne vækst? Her efter kinesisk nytår stiger alle lønninger med 20 procent. Det vil naturligvis betyde, at eksempelvis firma X, der producerer urkasser og skiver i Kina, bliver nødt til at sætte deres priser tilsvarende op. Eller se sig om efter en anden leverandør i eksempelvis Vietnam eller Indien.

...OG INDIENMed dette sagt, så er Kina jo et enormt land, og turismen derfra er kun lige begyndt at komme til vores breddegrader. Husk desuden at inderne – der jo har en veludviklet og kultiveret middel-klasse – også snart kommer og trykker næsen

flad på urbutikkernes ruder. Jeg spår derfor en hel del gode år for de europæiske forhandlere af luksusvarer.

STAKKELS FATTIGE EUROPÆERDet er dog langt mere udfordrende at få penge ud af os nødlidende europæere. Vores yndlings-passion er blevet om end ikke ubetalelig (det var luksusure vel beset i forvejen), så i hvertfald end-nu længere ude af rækkevidde, end for blot et enkelt år siden.

Der skal spares endnu mere sammen. Men ikke nok med det, der skal også ventes. Selvom du har pengene, så er der efterhånden kun en liden chance for, at din lokale forhandler af luksusure har lige præcis den model hjemme. De danske forhandlere har nemlig sværere ved at få varer end nogensinde før, på grund af den enorme ef-terspørgsel fra øst. Fænomenet ”Daytona-vente-listen” er med andre ord tilbage igen.

MARTS 2011

URTOSSENS TANKER:DET ER DYRT AT VÆRE EUROPÆER

SELVOM DET KUN ER EUROPA (OG FAKTISK OGSÅ USA PGA. DEN LAVE DOLLAR), DER ER ’RAMT’ AF DE SENESTE PRISSTIGNINGER, SÅ BETYDER DET JO, AT TURISTERNE SKAL BETALE MERE, NÅR DE KØBER URE PÅ VORES BREDDEGRADER. DERFOR VIL DE NYE PRISER VELSAGTENS PÅVIRKE KØBELYSTEN PÅ VER-DENSPLAN (HVILKET FORKLARER MIT BILLED-VALG AF ET GP WW.TC MED VERDENSTID).

Page 6: TIMEGEEKS e-mag MArch 2011

WWW.TIMEGEEKS.DK

SMYKKER OG URE – PÆNE BILLEDER, MEN RIGTIG SKIDT FOR URETS FINISH

’Pyntesyge mænd’. Jeg ved godt, at dette lyder som noget metroseksuelt pjat. Et eller andet udtryk, som ham den lettere irriteren-de, såkaldte selvbestaltede modeekspert, Jim Lyngvild, slynger om sig i et eller andet underlø-digt formiddagsblad med svært dalende salgstal. Sammensat danner disse tre ord umiddelbart no-get radikalt usammensætteligt. Ikke desto mindre rammer postulatet undertegnede til en vis grad.

ABER DABEI”Uret er mandens eneste smykke”, postulerer den ene reaktionære mand, efter den anden. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg da også hopper med på vognen, når dette udsagn gjal-des ud i æteren. Dog med et bette aber dabei.

Jeg kan nemlig rigtig godt lide armbånd (og sko og tørklæder, men det er en anden historie). Men nøjagtigt, som jeg har svært ved at tage mig selv seriøst med et ur om hver arm (Undskyld, Mads...er vi stadig gode venner?), så går jeg hel-ler ikke med alt for mange armbånd på én gang.

Nøjes gerne med de snore mine unger binder om armen, og på det seneste, ét af Camilla Lehns armbånd (tjek www.strings.nu).

’Alting med måde’ er et godt mantra at holde sig til. ’Less is more’ er også et fint credo, men det oser næsten af for lidt. Men mange ure kan godt grænse til det kedelige, hvorfor et armbånd er ganske anvendeligt til at pifte hele det visuelle aspekt lidt op.

SKIDT FOR URETS FINISHMed det sagt, så er det altså fy fy at gå med me-talsmykker, der gnider sig op ad dit dyre ur. Dette gælder ikke mindst, hvis uret er lavet af ædelme-tal (guld eller platin). Det går hurtigt ud over urets finish, og giver derved uret et alt for hurtigt slidt udseende.

Derfor ville jeg aldrig gå med et guldur og et arm-bånd på samme arm. Billederne på dette opslag – ikke mindst det øverst til højre – giver måske udtryk for, at jeg ynder at gøre dette, men der

Page 7: TIMEGEEKS e-mag MArch 2011

MARTS 2011

SMYKKER OG URE – PÆNE BILLEDER, MEN RIGTIG SKIDT FOR URETS FINISH

er blot tale om et opstillet billede til ære for min ven, George ”Geo” Kramer, der er moderator for Cartier’s diskussionsforum på Revolution Online (www.revo-online.com).

Jeg husker tydeligt et Patek Philippe ref. 5960 af platin, der fire måneder forinden jeg fik det indle-veret hos Bruun Rasmussen, var blevet solgt hos Hvelplund for 412.000 kroner. Det var fuld listepris dengang (i 2008), og selve uret var svært overhovedet at få nallerne i. 2008 var samtidig året, hvor nyrige og professionelle fodboldspillere med hang til Euroman covers skulle bære fuld-paverede Shamballa diamantarmbånd.

HÆSLIGT SOM EN BLOGGERDet mente ejeren af det pågældende Patek Ph-lippe ref. 5960 også var en glimrende ide. Med det resultat, at jeg kiggede på et platin ur, der så ud som om, det var blevet trukket hen ad jorden efter en gabende ligegyldig og kønsforvirret livs-stilsblogger, der febrilsk prøver at få plads på før-ste række ved et eller andet modeshow, så han

kan komme på Skjern Lokal TV. Se DET er ikke kønt syn, kære venner (hverken det omtalte ur – eller bloggeren, for den sags skyld.

Under alle omstændigheder: Tænk på urets finish, hvis du – ligesom jeg – ikke nødvendigvis mener, at uret er manden eneste smykke. Slå eventuelt et smut omkring Franz Jaeger & Me i Gothers-gade 31 i indre København, hvis du mangler lidt diskret bling til den behårede arm.

Page 8: TIMEGEEKS e-mag MArch 2011

70er COOL BREITLING NAVITIMER LED

WWW.TIMEGEEKS.DK

NÅR DETTE SKØNNE UR (FORHÅ-BENTLIG) KOMMER TIL AT VIRKE, SÅ TILBYDER VÆRKET VISNING AF TID, DATO SAMT KRONOGRAF.

Page 9: TIMEGEEKS e-mag MArch 2011

70er COOL BREITLING NAVITIMER LED

”Der var engang”. Sådan startede min artikel om mit Breitling Big Navitimer Co-Pilot, som jeg viste i januar-udgi-velsen af dette unikke medie. Sådan starter artiklen om mit nyligt indkøbte Navitimer Quartz LED derfor også.

De to ure minder nemlig, form-mæssigt, om hinanden. Hvil-ket ikke er underligt, idet de er fra samme tid; 1970erne.

Dette quartz-drevne (amerikansk produceret værk) Navi-timer med LED-display (Light Emitting Diode) beskrives i ”Breitling – The Book” på side 213, som en feberred-ning for det hårdt ramte schweiziske urfirma, der – ligesom hundredevis af andre kolleger i branchen – måtte bukke under for de langt billigere og præcise japanske quartzvær-ker, der dominerede ur-tendensen til langt op i 1980erne.

Man kan være heldig at finde LCD (Liquid Crystal Display) ref. 9416 versionen af det quartzdrevne Navitimer (intro-duceret i 1977), men jeg holder mere af det primitive funk-tionsdisplay med de røde tal på sort baggrund. Jeg ser ofte ref. 9106 som introduceret første gang i 1973, og kun produceret dette ene år. Breitlings egen bog indikerer dog ikke det faktiske introduktionsår af denne reference, eller hvor længe det blev produceret.

SJÆLDENTDer findes derfor ikke mange af disse store digital-ure, idet Breitling lukkede sine Montbrillant produktionsfaciliteter og hovedkontor i Geneve i december 1978, og afskedigede alle medarbejdere.

Desværre virker uret pt. ikke. Breitling har sagt nej til at servicere det, men gudskelov, så findes der hjælpsomme samlere, der ligesom jeg selv, helst ser dette ur fungere. Èn af disse passionerede Urtosser (der i øvrigt bor på Ibiza) er sikker på, at han kan få dette retrocool vidunder til at fungere igen. Der krydses fingre!

www.breitling.com

MARTS 2011

Page 10: TIMEGEEKS e-mag MArch 2011

WWW.TIMEGEEKS.DK

THORA TALER TIKKERI – URSNAK MED KVINDEN BAG HERREMODEN

Page 11: TIMEGEEKS e-mag MArch 2011

MARTS 2011

THORA VALDIMARSDOTTIR ER MODEASSI-STENT PÅ MAGASINET EUROMAN, OG FÆR-DES DERFOR DAGLIGT MED ALT DET, DER RØR SIG PÅ DEN MANDLIGE MODESCENE. TI-MEGEEKS MØDTE THORA TIL EN KORT SNAK OM HERREMODE – OG URE.

Hvad er din baggrund, og hvad skyldes dit valg af arbejdsplads?Jeg har arbejdet i modebranchen i London i en del år, både med styling og casting af modeller til kampag-ner og shows under modeugerne i Paris og i Lon-don. Vi arbejdede både med dame- og herreshows, så jeg skelner ikke mellem herre- og damemode men ser modebranchen som en helhed. Derfor var det helt naturligt for mig at vælge at arbejde for et herremagasin.

Beskriv en velklædt mand.En velklædt mand hviler i sig selv, og ved hvad der klæder ham. Han tager elementer fra den evigt om-skiftelige modeverden og tilpasser det til sit person-lige udtryk. Han føler sig godt tilpas i det han har på, og det ses tydeligt.

Hvilken mand repræsenterer denne stil?Her i Danmark er der bl.a. kunstneren Sergei Sviat-chenko, og så er der den amerikanske rapper Pha-rell. De udvælger nøje specielle items og mikser dem med klassikere. De er ikke bange for at eksperimen-tere, og de udstråler karisma og selvsikkerhed.

Du har tidligere inkluderet ure i dine artikler om mode til Euroman.dk. Har du et selv et ur, som du ligefrem sparer sammen til?

Vi lige skudt en urserie til bladet hvori der er et Rolex Day-Date i 18kt guld med sort skive og sorte tal til 182.700 kr. Det er det smukkeste ur jeg nogensinde har set, men der går desværre lidt tid før jeg har mu-lighed for at få fingrene i det. Jeg har længe ønsket mig et vintage Rolex DateJust i herremodellen, som jeg lige er begyndt at spare sammen til.

Bærer du ur til daglig, eller sværger du til uret på din mobiltelefon?For ca. 13 år siden gik det op for mig, at jeg skulle eje et Rolex, og jeg har siden da nægtet at gå med ur. Dette agter jeg at blive ved med, indtil jeg køber et vintage Rolex DateJust.

Hvilket ur var dit første?Jeg fik et Inex ur fra mine forældres guldsmedefor-retning, hvor jeg fik skiftet den kedelige sorte rem til en pink læderrem. Uret ligger stadig i mit smykke-skrin, som et af de få ting jeg har gemt.

Hvis armbåndsuret er mandens ”eneste” (og dermed hans ultimative) smykke, hvad er da kvindes ultimative smykke?Kvinder har den fordel at de kan bære en del smyk-ker samtidig uden at det ser ud af for meget, men det skal hænge sammen. Jeg ville aldrig købe et billigt ur og sætte det sammen med min smukke hvidgulds-ring, så vil jeg hellere være foruden. Man skal hellere købe få men pæne ting, og det synes jeg gælder for både mænd og kvinder.

Hvilket smykke går du selv altid med?Jeg går altid med min vintage-agtige hvidguldsring med brillanter.

THORA TALER TIKKERI – URSNAK MED KVINDEN BAG HERREMODEN

”FOR CA. 13 ÅR SIDEN GIK DETOP FOR MIG, AT JEG SKULLE EJE

ET ROLEX, OG JEG HAR SIDENDA NÆGTET AT GÅ MED UR”

Page 12: TIMEGEEKS e-mag MArch 2011

WWW.TIMEGEEKS.DK

RADO – med en innovativ fod i to kontinenter’RADO produceres i Europa og vores største marked er i Asien,” fortalte RADOs nyansatte CEO, Matthias Breschan, da Urtossen var i Istanbul for at kigge lidt på nyhederne fra det schweiziske urmærke, der er berømt for deres ke-ramiske ure.

Østrigske Breschan overtager rollen som urmær-kets øverste kaptajn efter Roland Streule, der fun-gerede som CEO for RADO i 22 år.

EN BY – TO KONTINENTER”RADO er beriget med en solid basiskollektion, der gør det muligt for os at kultivere og videreud-vikle. Både hvad angår materialebrug og design,” fortalte Breschan fra suiten på det imponerende Hotel Cirigan Palace Kempinski. Hotellet, der lig-ger lige ud til Bosporus Strædet, der skiller Istan-buls to kontinenter – Europa og Asien – husede tidligere ét af byens mange paladser og var derfor et imponerende herberg under mit korte ophold.

Under mit interview af den nyudnævnte direktør bar Breschan en prototype af næste års jubilar; DiaStar. DiaStar var RADOs første ridsefri ur, og blev lanceret i 1962. Længe før nogle andre havde overvejet at producere ure, der var ridsefri. 2012 er derfor året, hvor RADO DiaStar kan fejre 50 års jubilæum.

CERAMOSPrototypen var lavet af CeraMos, hvilket er et blan-dingsmateriale, der både indeholder stål og kera-mik, a la CeraMet, som Audemars Piguet også bruger i kransen på deres Jarnu Trulli og seneste Pride of Mexico Offshores. Dog fortalte Breschan, at RADOs CeraMos adskiller sig fra CeraMet, idet CeraMos gør det muligt at skabe meget skarpe kanter og facetter.

...OG CERAMETJeg bar tilfældigvis mit eget Audemars Piguet med CeraMet krans under interviewet, og må ind-

Page 13: TIMEGEEKS e-mag MArch 2011

MARTS 2011

RADO – med en innovativ fod i to kontinenterrømme, at jeg ikke kunne se, at kanterne på hans DiaStar prototype var skarpere end kransen på mit unikke Offshore. Ikke desto mindre ved jeg, at RADO introducerede CeraMet allerede i 1993, og ved derfor, hvad de taler om. Jeg lader min egen uvidenhed omkring produktion af det pågæl-dende materiale – både hvad angår CeraMet og CeraMos – være taberen i dette tilfælde og vælger derfor at tro på, hvad Breschan fortalte.

PLATIN FINISHSom sagt bliver det pågældende ur ikke introdu-ceret før 2012, når DiaStar fejrer 50 års jubilæum. Til gengæld kan RADO præsentere en XXL version af Jasper Morrsions succesfulde design, r5.5. Jeg synes i øvrigt at versionen med matte platin finish klæder denne model eventyrligt godt. Faktisk så godt, at jeg føler mig en smule fristet til at eje den pågældende model, som ses her til højre.

www.rado.com

Page 14: TIMEGEEKS e-mag MArch 2011

MÅNEDENS VINTAGEUR: CLINT EASTWOOD

WWW.TIMEGEEKS.DK

DET FORTRUDTE SALG. Sådan et har vi vel allesammen. Jeg selv fortryder, at jeg solgte dette smukke ref. 1675 ”Clint Eastwood” fra mit fødeår, 1970. Dette brunskive-de, tikkende vidunder fik sit kælenavn, da Clint Eastwood bar denne model i filmen ”Firefox” fra 1982. Det er derfor ikke korrekt, at kalde modellen for Dirty Harry.Udover at være et fedt ur, så betød det meget for mig, at den forrige ejer havde købt uret af Michael Woollhead, dengang Vintageure i Kompagnistræde stadig eksisterede.Jeg fik uret serviceret hos Klarlund efter købet, og udover T/T Jubilee-lænken, så havde jeg rent faktisk den korrekte T/T Oyster-lænke liggende. Clint Eastwood GMT ser dog også rigtig godt ud på en ganske almindelig moderne Oy-ster-lænke af stål. Det var da også med denne lænke, jeg solgte uret.Når jeg kigger på billederne, så fortryder jeg, at jeg solgte uret for to år siden. Og det hjælper jo ikke på savnet, at den nuværende ejer flasher det på primetime TV for tiden!

www.rolex.com

Page 15: TIMEGEEKS e-mag MArch 2011

DET SELVMODSIGENDE INDKØB: PAM411

MARTS 2011

I december 2010 udgivelsen af dette unikke medie skrev jeg ikke ligefrem rosende ord om de ”pre-patinerede” Panerai modeller, der pumpes ud fra det pseudo-italienske urfirmas produktionsapparat. Jeg skrev i den pågældende artikel, at jeg følte, at Panerai sked lidt på de samlere, der betaler skyhøje summer for pre-V og andre ’kosher patina’ modeller fra 1993-97.

Ikke desto mindre har jeg købt PAM411 fra Firenze Boutique. Hvorfor? Jamen, det ser jo godt ud, ikk?! Udover at være en flot makker til mit PAM1A – med kosher patina – så mener jeg, at dette ur repræsenterer den – måske – sidste generation af det Panerai, jeg allerbedst kan lide: 44-millimeter Luminor med Unitas værk med manuelt optræk og ’fast’ bagkasse.Hvem ved...måske er disse boutique versioner en sidste hyldest til de Unitas-drevne slidere, inden Pa-nerais inhouse værker tager helt over? Hvis det er faktum, så er det jo fedt at have én af disse modeller – ikke mindst fra ’moder skibet’ i Panerais fødeby, Firenze.

Herunder kan du se mit PAM1A ved siden af PAM411. Så at sige The Real McKoy ved siden af en vel-lykket genfortolkning.

www.panerai.com

Page 16: TIMEGEEKS e-mag MArch 2011