10
TIME GEEKS – fordi frimærker er for nørder DECEMBER 2009 PLUS EN MASSE DEJLIGE URE, SOM DU MED GARANTI IKKE KAN LEVE FORUDEN! VELKOMMEN TIL ENDNU ET NUMMER AF ONLINE TIMEGEEKS MAGASINET! TAG HEUER OG TRIUMPH EN TO-HJULET HYLDEST TIL MR. COOL CASIO I BERLIN VERDENS SEJESTE UR SPILLEDE OP SEIKO ANANTA INDTAGER DANMARK TIMEGEEK INDTAGER HIMALAYA SAMMEN MED LINDE WERDELIN

TIMEGEEKS eMag, Dec. 2009

Embed Size (px)

DESCRIPTION

First and only monthly eMag on wristwatches. Check www.timegeeks.dk for more info.

Citation preview

Page 1: TIMEGEEKS eMag, Dec. 2009

TIMEGEEKS – fordi frimærker er for nørder DECEMBER 2009

PLUS EN MASSE DEJLIGE URE, SOM DU MED GARANTI IKKE KAN LEVE FORUDEN!VELKOMMEN TIL ENDNU ET NUMMER AF ONLINE TIMEGEEKS MAGASINET!

TAG HEUER OG TRIUMPHEN TO-HJULET HYLDEST TIL MR. COOL

CASIOI BERLINVERDENS SEJESTEUR SPILLEDE OP

SEIKO ANANTAINDTAGER DANMARK

TIMEGEEKINDTAGER HIMALAYA

SAMMEN MEDLINDE WERDELIN

Page 2: TIMEGEEKS eMag, Dec. 2009

URTOSSEN

SÅ ER DET SNART JUL...og decembernummeret af TIMEGEEKS online magasinet bliver det sidste, du modtager i 2009. Derfor skal det også lige have lidt ekstra ”farvelade”.

Jeg havde oprindeligt besluttet mig for, at layoutet af dette medie skulle være så simpelt, som overhovedet muligt. Ikke blot fordi det, som et online medie, skal være letlæseligt og overskueligt. Men også fordi det ikke må fylde for meget i din, modtagerens, mailbakke.

Det med det enkle layout har jeg udfordret i dette, årets sidste nummer. Og dette i lettere eufori, fordi modtagelsen er så positiv, og massivt voksende.

Desuden oplever hjemmesiden TIMEGEEKS.DK en ren strøm af nye brugere og besøgstallet sætter atter rekord. Det kan jeg kun takke dig, kære Urtosse, for. Uden dig eksisterede TIMEGEEKS.DK og dette gratis online medie overhovedet ikke.

Men nok rørstrømsk talestrøm fra undertegnede. Lad os tale lidt om dette

nummer af TIMEGEEKS magasinet, der indeholder historier fra Nepal, fjernsynet, rockens verden, tøjbranchen og andre steder, der umiddelbart ikke har så meget med skønne, tikkende ure at gøre.

Når du modtager magasinet, så har jeg atter været på farten, og kan derfor rapportere om Piaget og deres involvering i polo i Argentina i det næste nummer af TIMEGEEKS magasinet, der udkommer, når det nye år er skudt ind. Og før jeg glemmer det: GOD JUL OG GODT NYTÅR!

Saglig kritik modtages gerne, og har du kommentarer, forslag, eller bare brug for at sende en hilsen, så kan dette gøres på [email protected]

Med tikkende hilsen,

Kristian HaagenPassioneret indehaver af TIMEGEEKS.DK

TAG HEUER ER GÅET SAMMEN TRIUMPH FOR AT HYLDE TRIUMPH BONNEVILLE OG STEVE MCQUEEN, DER JO SOM BEKENDT ER TAG HEUERs VIGTIGSTE AMBASSADØR, TRODS SIN PLADS I DET HINSIDES.

Jeg fik førstehåndsindtryk af denne unikke MC, da jeg deltog i TAG Heuers sommerlancering af nye modeller i Paris tidligere på året. Billederne i denne artikel er da også mine egne, og ikke de officielle pressefotos, som TAG Heuer og Triumph tilbyder.

Den unikke Bonneville er smukt dekoreret af de legendariske Gulf Oil-striber, der også prydede den Porsche 917k, som Steve McQueen kørte under filmatiseringen af ”Le Mans” fra 1972.

Det var i samme film, at McQueen bar et Heuer Monaco – vel nok det mest berømte ur, der nogensinde er skabt af det schweiziske urfirma.

”Vi er virkelig glade for dette samarbejde,” fortæller Triumph’s Head of Brand Communications, Neil Morley.

”Triumph Bonneville og TAG Heuer Monaco fejrer henholdsvis 50 og 40 års jubilæum,” fortsætter han. Forbindelsen mellem de to mærker er dog ikke blot, at de begge fejrer jubilæum, men pga. McQueens kærlighed for motorcykler, ikke mindst den legendariske Triumph Bonneville. Den smukke MC er ikke til salg, men vil kun blive brugt i udstillingssammenhæng.

www.tagheuer.com

www.triumph.co.uk

WWW.TIMEGEEKS.DK

TRIUMPH OG TAG HEUER HYLDER MR. COOL

Dette billede stammer fra det internationale Panerai samlermøde, P-Day, der i år blev afholdt i smukke Firenze. Min gode ven, og særdeles kompetente Timegeeks-kollega, Martin Geisler, og jeg diskuterer her på billedet bagkassen af et Pre-V Panerai.

Læs i øvrigt om Martins fantastiske oplevelser fra toppen af verden, og med et Linde Werdelin om armen, på side 16-17.

Page 3: TIMEGEEKS eMag, Dec. 2009

WWW.TIMEGEEKS.DK

JAPANSKE CASIO HAR KÆMPE SUCCES MED DERES 26 ÅR GAMLE G-SHOCK. DE SOLIDE, OG OFTE FARVERIGE, DIGITALURE HAR FÅET ET LOYALT FØLGE AF TONEANGIVENDE TRENDSÆT-TERE, OG DET FEJREDE CASIO MED EN STOR FEST I BERLIN. TIMEGEEKS VAR MED.

300 VIP gæster og 5000 G-Shock fans. Sådan lød gæstelisten til årets brag af en fest, da Casio invit-erede til Shock The World Berlin. Udover live musik og DJs optrådte manden bag G-Shock, Kikuo Ibe, også på slap line. Ikke nok med at den lille rare japaner med de meget store runde briller kastede rundt med sine solide opfindelser. Han holdt skam også hele sin tale på tysk, hvilket faldt i god jord hos de oplagte, tyske gæster.

Blandt gæsterne var også danske Jon Sanders, der bestyrer Wood Wood i Berlin. Udover at være en cool butik med samme begrænsede udvalg, som den danske version af Wood Wood, så imponerede Jon mig også ved at vise det limiterede G-Shock, som de havde “lokket” Casio til at producere i sølle 15 styk. Et kækt “W”-håndtegn på urets rem samt en unik bagkasse var resultatet af en henvendelse fra det enorme japanske urfirma til den lillebitte, men særdeles respekterede butik, der i øvrigt snart åbner endnu en af deres innovative universer i Wien.

Udover Wood Woods begrænsede produktion, så udstillede Casio også mange andre limiterede, så vel som “normale”, modeller i både glasmontrer og isblokke, hvor af de sidstnævnte beviste G-Shock som ét af verdens absolut mest hårdføre ure. Hvis ikke DET mest hårdføre, hvis man kigger på bl.a. krigsudsendte soldaters arme. Det er ikke det, Casio allerhelst vil signalere, men ikke desto mindre synes Casio G-Shock at være det foretrukne ur i krigszoner rundt om i verden. Men det er samtidig også det foretrukne ur i både musik-, mode-, og designverden. Både Kanye West, Pharrell Williams og Lady Gaga bærer de farverige digitalure. Disse celebre personer har utvivlsomt været med til at gøre Casio G-Shock til det foretrukne ur blandt en generation, der er opvokset med mobiltelefoner, som den primære tidviser.

www.gshock.com

CASIO FESTEDE IGENNEM I BERLIN OG URTOSSEN PRØVEDE AT HOLDE RYTMEN

DEN BINDEGALE OG MEGET UNDERHOL-

DENDE TYSKE EJER AF KOSMETIKFIR-

MAET USLU AIRLINES, JAN MIHM, VISTE

STOLT SIT EURO 19.000 CASIO G-SHOCK

AF GULD FREM – SAMT SIT SMUKKE

KVINDELIGE ENTOURAGE.

Page 4: TIMEGEEKS eMag, Dec. 2009

WWW.TIMEGEEKS.DKWWW.TIMEGEEKS.DK

Page 5: TIMEGEEKS eMag, Dec. 2009

VIDSTE DU... at det første ja-panske urfi rma blev grundlagt tilbage i 1889 under navnet Osaka Watch Company? Ur-fi rmaet lukkede dog allerede igen i 1902, men var grund-stenen for japanske urmageri, som vi kender så godt i dag.

Når Salon International de Haute Horlogerie (SIHH) luk-ker dørene op for nysgerrige journalister – og forsigtige forhandlere – i januar 2010, så byder Panerai blandt andet på dette 42 millime-ter PAM336 Radiomir af pinkguld, brun skive og in-house manuelt værk, P’999. Pris er pt. ukendt.www.panerai.com

Jaeger-LeCoultre har lan-ceret Hybris, der ikke bare er verdens mest “complicated” ur i form af Hybris Mechanica à Grande Sonnerie med hele 26 funktioner. Hybris er også et 200 kilo tungt pengeskab, der indeholder to andre fan-tastiske ure fuld af mekaniske complications, nemlig Hybris Mechanica à Tryptique og Hy-bris Mechanica à Gyrotourbil-lon. Prisen for herlighederne er omkring 12 millioner kroner. www.jaeger-lecoultre.com

Audemars Piguet er verdensmestre i at lave hård-føre urkasser af kulfi ber, eller forged carbon, om man vil. Modellen hedder Millenary Carbon One Tourbillon og tilbyder hele ti dages gang-reserve. Og en superduperlet urkasse, naturligvis. Pris er pt. ukendt.www.audemarspiguet.com

WWW.TIMEGEEKS.DK

WINDOW SHOPPINGGlade jul, dejlige jul. Ja ja, sange, der hylder julen er der nok af, men julen bliver da også både glad og dejlig, hvis der ligger nyt tikkeri under det pyntede træ og venter på at blive pakket ud af vores utål-modige hænder. De følgende sider viser nogle af de ure, som fortjener at ligge under træet. Nogle meget dyre, andre ikke så dyre. Men fælles for dem allesammen er, at de med sikkerhed står højt på ønskelisten hos nogle Urtosser i denne måned!

Så kom det endelig! TAG Heuer Monaco V4 har været undervejs i over fem år, og bliver nu lanceret i anledning af det populære urmærkes 150 års jubilæum i 2010. Der bliver produceret 150 styk af dette remdrevne Monaco V4, der er lavet af platin. Det allerførste blev dog solgt på Only Watch auktionen i september, så der bliver kun tilbudt 149 styk. De første er allerede at fi nde hos de au-toriserede TAG Heuer forhandlere.Pris er oplyst til Euro 70.000.

www.tagheuer.com

Page 6: TIMEGEEKS eMag, Dec. 2009

Longines viser sin sporty side i disse år. Det kan godt være, at den viste model, Grande Vitesse, med automatisk krono-grafværk, til dels ligner et TAG Heuer Car-rera, til dels et Omega Speedmaster. Men det er jo ikke første gang i den tikkende his-torie, at et ur ligner et andet, og under alle omstændigheder er kvaliteten i Longines Grande Vitesse er med garanti høj!www.longines.com

WWW.TIMEGEEKS.DK

VIDSTE DU... at det første quartzur, der blev benyttet under de Olym-piske Lege var et Omega? I 1952 benyttede Omega et quartzstyret Time Recorder. som kunne måle 1/100 sekunder.

Montblanc Automatic Sport Chronograph DLC fortjener opmærksomhed – og har dermed fået det nu! Det dramatiske sportsur med automatisk kronografværk bør prøves om armen, for rigtig at kunne forstå skønheden af dette fantastiske ur.www.montblanc.com

Rado har fat i den kreative skaberpen i disse dage, og har fået hjælp af den minimalistisk tænkende britiske designer, Jasper Morrison til denne version, Diastar r5.5. Modellen er lavet af ultralet keramik og har bagkasse og foldelås af titanium på den inte-grerede lænke. Diastar r5.5 tilbydes kun med quartz-værk og fi ndes både med og uden kronograf.www.rado.com

Bell&Ross har kæmpe succes med deres Instrument-serie, og der bør være muligt at opdrive et af de fantastiske Phantom model-ler med “all black” tema. Ideen er tyvstjålet fra Hublot, men det gør ikke uret mindre fl ot! Den viste version er 46 millimeter og passer derfor primært de lidt stærkere arme. Uret ligner en pizzabakke på de slanke arme.www.bellross.com

Baume & Mercier har det lidt svært i fi nans-krisen, og det er måske på tide, at det ellers så populære schweiziske urfi rma får ryddet op i kollektionen. De skal dog sørge for at beholde den elegante Classima-linie, der bl.a. tilbyder denne smukke og enkle model med automatisk kro-nografværk og dato. Læg mærke til de smukke blåanløbne visere, der giver uret det sidste “touch” af elegance. www.baume-mercier.com

Reeslev i København og svenske Erikson Urhandel AB er netop blevet autoriserede Graham forhandlere. Så nu tæller DK hele tre forhandlere inkl. Hingelberg og Hvelplund. Her ses det limiterede Chronofi ghter Brawn GP, der hylder British Grand Prix. www.graham-london.dk

Page 7: TIMEGEEKS eMag, Dec. 2009

URTOSSEN VAR PÅ SKÆRMEN I “HVAD ER DET VÆRD” PÅ DR1AUKTIONEN HOS BRUUN RASMUS-

SEN BØD PÅ MANGE DEJLIGE URE,

MEN DET VAR ET ROLEX DAYTONA

FRA 1960ERNE SAMT ET PATEK

PHILIPPE FRA 1918, DER VAR AUK-

TIONENS MEST INTERESSANTE URE,

MED HAMMERSLAG PÅ HENHOLDS-

VIS 105.000 OG 52.000 KRONER

PLUS SALÆR.

WWW.BRUUN-RASMUSSEN.DK

Den meget kompetente studievært, Louise Sloth, fra det popu-lære TV-program “Hvad er det værd” fra DR1 besluttede sig for at lave et inter-view med undertegnede samme dag som én af Bruun Rasmussen auk-tionerne skulle løbe af stabelen.

Det kom der nogle få minutters horolofilt TV ud af, hvor jeg fortæller om tre af auktionens spændende ure: et fantastisk og sjældent Rolex Daytona fra 1960erne, ref. 6240. Desuden Omega Speedmaster fra 1971, der var i intet mindre end nær NOS stand samt et smukt A. Lange & Söhne Timezone, der stadig havde Caracas på verdenstid indikator-ringen, på trods af, at den småskøre præsident Hugo Chavez for to år siden ændrede den lokale tidszone i Venezuela med 30 minutter, og derfor ikke stemmer overens med den tidszone, som den pågældende model anviser.

Desuden fik mit smukke Patek Philippe Nautilus Chronograph, som blev omtalt i det tidligere nummer af TIMEGEEKS magasinet, også lidt fortjent opmærksomhed til sidst i udsendelsen.

Du kan (gen)se programmet ved at følge denne link (hav dog tålmodighed, idet programmet lige skal have lov til at loade færdig):

www.dr.dk/DR1/Hvaderdetvaerd/seprogrammerne.htm

DANSK MUSIKER HYLDER SCHWEIZISK HOROLOGI

Den danske rockmusiker, Stephan Mortensen, er ikke bare en dygtig udi i musik af den headbangende slags. Han har også god smag, når det kommer til schweiziske ure. Jeg mødte oprindeligt Stephan til et Hublot arrangement for nogle år tilbage, og vi faldt hur-tigt i snak. Dengang var Stephan forsanger og guitarist i Decco, der har fået mangt en dansk soldat i både Kosovo, Irak og Afghanistan til at nikke det karseklippede hoved anerkendende frem og tilbage, idet Decco flere gange gæstede vores soldater i disse udsatte lande.

Jeg mødte senest Stephan hos Hvelplund, hvor prøvede han et Graham Chronofighter. På trods af min oprigtige anerkendelse af hans pseudo-engelske urvalg, så var det det et Omega Plo-prof 1200, der endte om hans rockende arm. Stephan ejer deru-dover også et Panerai PAM24 Submersible.Rock on, Stephan! Held og lykke med det nye band – og ur ikke mindst!

PÅ PLAKATEN BÆRER STEPHAN SIT

HUBLOT BIG BANG MED EFTERMON-

TERET KRANS MED SORTE DIAMAN-

TER. BILLEDET HEROVER VISER DOG

BIG BANG BLACK MAGIC DIAMOND

MED “FACTORY” DIAMANTKRANS.

KINGS OF ROCK BESTÅR AF DE

FIRE ERFARNE HERRER: CASPER,

BJARNE, STEPHAN (FORSANGER

OG URTOSSET) OG CARSTEN. DE

SPILLER NUMRE FRA BL.A. AC/DC,

DAD, GUNS ‘N ROSES, U2, CARPARK

NORTH OG AEROSMITH.

WWW.KINGSOFROCK.DK

Page 8: TIMEGEEKS eMag, Dec. 2009

JAPANSK HOROLOGI BALANCERER PÅ ÆGGET AF ET SVÆRD

Der var engang en japansk quartzepidimi, der tvang den stolte schweiziske produktion af mekaniske værker helt i knæ – er den tid ved at komme tilbage? Måske...måske ikke. Under alle omstændigheder har Seiko taget præcisionstyren ved hornene, og introduceret Ananta, der ikke bare tilbydes med – og også uden, vel at mærke – det eventyrlige Spring Drive værk, men også hylder noget så japansk som samuraisværd. Katana er navnet på et gammelt japansk håndværk indenfor sværdfremstilling. Katana sværdet er et enkeltsiddet kurvet sværd, der er designet til at kunne trækkes fra skeden i en elegant bevægelse.

Autoriserede Seiko Anantaforhandlere i Danmark:

ÅrhusHingelbergStore Torv 3København GullacksenFrederiksberggade 8

Lyngby Center UreLyngby StorcenterRødovre AvenyRødovre CentrumHillerød Jan EhlersSlotsgade 21

Nykøbing Falster Emil Hansen & SnJernbanegade 18Horsens P. HalseSøndergade 33Odense A.M. BergVestergade 3

Ålborg Henrik ØrsnesBoulevarden 6Esbjerg I. Møller ThorgaardKongensgade 75

Fremstillingsteknikken blev udviklet for mere end 800 år siden, og dens legendariske skarphed skyldes en unik type stål, og en helt speciel smedningsproces, som kom-binerer dygtigt håndværk med den højtud-viklede teknologi. Katana sværdene frem-stilles stadig den dag i dag, og værdsættes for deres skønhed og præcision.

Seiko Ananta fås, som sagt, både med og uden Spring Drive værket, men jeg mener, at det er sidstnævnte modeller, der er de

mest spændende. Introduktionen af Spring Drive i Ananta kollektionen er starten på et nyt kapitel om dette fantastiske værk. Med sin unikke glidende bevægelse og uovertrufne præcision med en afvigelse på 1 sek/dag, fortsætter Spring Drive med at redefinere horologi i luksusklassen.

Udover den eventyrlige kronografmodel, så består Ananta kollektionen også af Spring Drive GMT, hvor gangreserven, på 72 timer, vises via en sværdformet indikator.

Med Ananta tilkendegiver Seiko deres mål om at være den ledende ”manufacteur”, der tilbyder verdens mest avancerede hånd-værkmæssige kunnen til de horolofile, der sætter pris på exceptionelle ure.

Ananta priserne starter ved ca. 12.000 kroner, og fra 27.500 for modellerne med Spring Drive.

www.seiko-ananta.com

ANANTA MODELLERNE ER PUDSET PÅ

NØJAGTIG SAMME MÅDE, SOM ANANTA

SAMURAISVÆRDENE. DER ER TALE OM EN

TRE-TRINS POLERING, DER GIVER EN SPEJL-

BLANK OVERFLADE. KASSENS SPECIELLE

KONSTRUKTION BETYDER AT MELLEM- OG

BAGKASSE ER KONSTRUERET I ÈT STYKKE.

WWW.TIMEGEEKS.DK

Page 9: TIMEGEEKS eMag, Dec. 2009

Hvad gør man når man pludselig har masser af tid? Rigtigt, gør ting man ellers aldrig har tid til. Samme tænkte en god ven Martin og drog 4 uger til Nepal - sammen med sit LW Hard Black og et Land Instrument aka The Rock. En perfekt instrumentering for at holde styr på de mange timer såvel som utallige højdemeter, som dagligt blev brugt på at nå op til Everest området. Efter flere dages besvær endte opstigningen på toppen af Chuking-Ri (5.550m) på en smuk solskinsdag med perfekt panorama inkl. Everest og andre fantastiske bjerge som den umiddelbare udsigt.

Ur og Instrument virkede upåklageligt i højden. Coatingen af Hard Black – første version, vel at mærke – viste sig til at være ekstremt modstanddygtig, idet utallige stød og ufrivilligt kontakt med sten ikke efterlod nogen spor - imponerende. Hårdeste belastning blev dog en 8+4 timers bustur ud i et tynd befolket bjergområde - på taget af en indisk Tata sammen med ca. 17 Nepalesere, 2 geder, rissække og masser af støv.

En fantastisk rejse, der i den grad udvidede horisonten. Horologisk set var der ingen highlights, bortset fra Kathmandus mest seriøse sælger af ægte Rolex og armbånd (!!)

www.lindewerdelin.com

TIMEGEEK INDTAGER HIMALAYA SAMMEN MED LINDE WERDELINTimegeek MARTIN GEISLER tog tiden på Nepal’s Everest område

Page 10: TIMEGEEKS eMag, Dec. 2009

TIMEGEEKS– fordi frimærker er for nørder

Besøg vores velbesøgte hjemmeside, der er spækket med ugentlige nyheder, utallige artikler, og ikke mindst Danmarks mest populære handelsforum for Urtosser.

TIMEGEEKS.DK

URTOSSEN HOLDT TIKKENDE FOREDRAG HOS AXELAXEL ER NU ÅBNET I DET CENTRALE

KØBENHAVN. BUTIKKEN LIGGER PÅ

HJØRNET AF GAMMEL MØNT TÆT

VED KØBENSHAVNS STRØG. MED

SINE 240 M2 FÅR AXEL CPH EN

CENTRAL PLADS I DET NYE SPÆN-

DENDE SHOPPINGKVARTER, HVOR

MANGE ANDRE SPECIAL BUTIKKER

ER SKUDT FREM.

WWW.AXEL.DK

Den anerkendte tøjkæde, Kaufmann, har to high end butikker, Axel, i både Århus og København, og d. 19. november var jeg inviteret til at hol-de foredrag i den flotte nye forretning i Møntergade 1 i indre København.

Små 40 Urtosser indfandt sig til halvanden time urnørderi samt lidt godt til ganen fra restaurant FIAT og – en personlig favorit – vinbutikken Östereich Vine. Stemningen var god, spørgsmålene saglige og oprigtige. Det var med andre ord en rigtig vellykket event, som Axel havde arrangeret. Mon ikke en lignende event kommer til Århus også? Det håber jeg i hvertfald.

Desuden tilbød den københavnske urforretning, Hvelplund, en klækkelig rabat på medbragte ure, der både inkluderede lækre modeller fra Chopard, TAG Heuer, Omega, Piaget, IWC og andre lækre schweizerier.