Tøj & kemi fra Top Til Tå

Ren infoRmation om

W W W . M I L J O E O G S U N D H E D . D K

INFORMATIONSCENTER FOR

W W W . M I L J O E O G S U N D H E D . D K

INFORMATIONSCENTER FOR

2

Tøj belasTer miljø og sundhed

Tøj er nødvendigt, sjovt, livsstil, mode, kvalitet… Men uanset hvordan vi går klædt, er det ikke ligegyldigt, hvordan tøjet er produceret – og hvordan du vedligeholder det. Tøj belaster nemlig miljøet og sundheden.

Denne pjece klæder dig på med viden om, hvordan tøj bliver til og holdes ved lige. Fra sprøjtemidler i marken over farvestoffer i t-shirten til vaskemidler i supermarkedet. Viden du kan bruge til at undgå problematisk kemi og tage hensyn til miljø og sundhed.

3

Tøj og kemi fra Top Til Tå

● Råstofferne bliver til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4

● Fibrene bliver til stof . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5

● Når du køber tekstiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6

● Klæd dig med et mærke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8

● Forarbejdning af stoffet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10

● Når du bruger tøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13

● Når du fjerner pletter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16

● Når du imprægnerer tøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18

● Når du smider tøj ud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19

● Mikro-leksikon om fibre i tøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 20

● Mikro-leksikon om krads kemi i tekstiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22

4

når Tøj bliver Til (i): råsTofferne bliver Til

Syntetiske fibre fremstilles af olie og gas

Cellulose fra træ bruges til forskellige tekstilfibre

Uld og ægte skind og læder kommer fra dyr

Bomuld bruger generelt store mængder pesticider, kunstgødning og vand

Hør og hamp klarer sig godt uden pesticider og kunstgødning

55

når Tøj bliver Til (ii): fibrene bliver Til sTof

Spindemaskinen laver garn af fibrene. Olie kan tilsættes for at undgå, at fibrene bliver slidt. Tensider hældes i olien så den lettere kan vaskes ud af det færdige stykke stof

Garnet væves eller strikkes til stof. Slet-temiddel forhindrer, at garnet brister, og væven smøres med olie

6

når du køber TeksTiler

Nyt tøj kan indeholde rester af kemikalier, som er brugt under fremstil-lingen. Nogle af dem kan fremkalde allergi eller irritere huden. Andre kan give problemer i vandmiljøet, og enkelte mistænkes for at være hormon-forstyrrende eller kunne fremkalde kræft.

Hvis du vil være forsigtig, er der meget, du kan gøre for at undgå den problematiske kemi. Mange af kemikalierne forsvinder ved vask. En god tommelfingerregel er derfor at vaske nyt tøj mindst én gang, før du tager det i brug.

Andre gode råd til at undgå kemikalier i tøjet:

● Køb økologisk. Se de økologiske tøjmærker på næste side● Gå efter et af de officielle miljømærker (Svanen og Blomsten)● Undgå tøj, der lugter af kemikalier eller dufter af parfume. Duften kan

være tilsat for at skjule en lugt af kemikalier● Undgå plasttryk lavet af PVC ● Køb regntøj og flyverdragter uden PVC● Vælg regntøj og overtøj uden fluorforbindelser (PFC’er)

Vidste du forresten:

I gennemsnit bliver der brugt et kilo kemikalier og 350 liter vand for hvert kilo færdige tekstiler.

7

8

klæd dig med eT mærke

tag økologi på kroppenVil du have ægte økologisk tøj, findes der flere forskellige mærker, du kan se efter. Nogle af dem opfylder Global Organic Textile Standard (GOTS), som er det nærmeste, man kommer en global standard for økologisk tøj.

GOTSSom standard skal mindst 95 procent af fibrene i tøjet være økologisk dyrket. Men hvis det tydeligt fremgå af mærket på tøjet, må der godt være mere end fem procent ikke-økologiske fibre i tøjet.

GOTS stiller også krav til, hvordan tøjet fremstilles. Fx skal alle blegemid-ler, farvestoffer og vaskemidler, der bliver brugt under produktionen, leve op til krav i forhold til miljø og sundhed. Og alt spildevand skal renses effektivt.

Du kan også støde på andre mærker på økologisk tøj, der opfylder GOTS-standarden, fx:

8

andre mærker stiller krav

SvanenSvanen garanterer, at tøj lavet af naturfibre som hør eller bomuld, er produceret med økologiske råvarer, og at der tages miljøhensyn på fabrikken.

BlomstenEU’s miljømærke Blomsten stiller krav til fremstillingen, fra bomulden lander på fabrikken, til den ender i de danske butikker. Derimod stiller Blomsten ikkekrav om, at råvarerne skal være økologiske.

Fairtrade MærketMålet med mærket er at forbedre arbejds- og levevilkå-rene for fattige bønder og arbejdere i ulande. Og miljøet tilgodeses til en vis grad.

Øko-Tex 100Trods navnet er mærket ikke et økologi- eller miljø-mærke, men et sundhedsmærke. Det fortæller, at tøjet, du køber, indeholder et minimum af en lang række problematiske stoffer. Derimod siger det ikke noget om, hvordan og med hvilke stoffer det er blevet produceret.

På www.miljoeogsundhed.dk kan du finde en liste over forhandlere af miljøvenlige tekstiler.

9

10

når Tøj bliver Til (iii):forarbejdning af sToffeT

Brintoverilte, klor og optisk hvidt bleger tøjet

Især i ulande ledes spildevand ud i vandløb uden at blive renset

1111

Det færdige tøj kan indeholde problematisk kemi

Stoffet farves Stoffet skylles og efterbehandles ved fx at gøre det strygefrit

12

13

når du bruger Tøj

Et nyt kapitel i tøjets tilværelse starter, når tøjet tages ned af bøjlen i forretningen og flytter ind i klædeskabet. Også her kan du tage hensyn til sundhed og miljø. Vi bruger nemlig kemikalier, vand og energi til at vaske, rense og imprægnere tekstiler.

når du vasker tøj, kan du● Hænge tøjet til luftning. Det sparer en vask og slider ikke tøjet. Vask

først tøjet, når det er snavset● Fylde vaskemaskinen op og springe forvasken over. Det sparer energi

og vand● Vaske ved lave temperaturer. Med vaskemidler til koldt vand kan

du nøjes med 20 og 30 grader til det meste. Har du allergi overfor husstøvmider, skal sengetøjet dog vaskes ved 60 grader. Vask ved 90 grader er aldrig nødvendigt

● Bruge et målebæger. For meget vaskemiddel kan give hvide klumper i tøjet. Læs brugsanvisningen, og spørg din kommune om vandets hårdhedsgrad

● Undgå at bruge skyllemiddel. Statisk elektricitet i syntetiske tekstiler kan fjernes ved at opsuge fire dele skyllemiddel og en del vand i en engangsklud, som lægges ved tøjet under vask. Kluden virker mange gange uden frisk skyllemiddel

● Beskyt din hud. Vaskemidler kan indeholde kemikalier, der kan virke ætsende på huden. Undgå derfor at røre direkte ved midlerne, når du fx doserer. Og skyl hænderne efter du har brugt vaskemidlet

14

når du tørrer tøj, kan du● Bruge tørresnoren så ofte som muligt. Det slider ikke tøjet, og

koster ikke noget på elregningen● Centrifugere grundigt. Det betyder kortere tid i tørretumbleren og

et lavere samlet elforbrug● Undgå at overfylde tumbleren. For meget tøj forlænger tørretiden,

og tøjet bliver krøllet

når du køber vaskepulver, kan du● Købe vaskemidler mærket med miljømærket Svanen eller Blom-

sten. Så er du sikret skrappe krav til miljø, hensyn til sundhed og god kvalitet

● Købe vaskemidler uden parfume, farvestoffer og optisk hvidt● Købe vaskepulver, der vasker ved 20 eller 30 grader. Én gang om

måneden bør du dog vaske ved 60 grader for at undgå lugt fra vaskemaskinen. Vask fx sengetøj ved den lejlighed

når du renser tøj, kan du● Bruge et svanemærket renseri

Vidste du forresten:

● I USA, Japan og Spanien vasker man ofte ved 10 til 25 grader● Hvis du halverer vasketemperaturen, sparer du mere end halvde-

len af elforbruget til vaskemaskinen● Din elregning bliver 500 kroner mindre, hvis du to gange om

ugen i et år tørrer tøj på tørresnoren i stedet for i tørretumbleren

Læs mere på Elsparefonden.dk

15

16

når du fjerner pleTTer

Du kan mindske den problematiske kemi ved at følge disse råd:

● Undgå så vidt muligt at bruge pletfjerner ● Kom miljømærket håndopvaskemiddel uden parfume på pletten. Lad

midlet trække i mindst fire timer og vask derefter i vaskemaskinen● Vil du bruge pletfjerner, så vælg én, der er mærket med miljømærket

Svanen. Svanemærket garanterer, at produktet er blandt de mest miljøvenlige på markedet og stiller desuden visse krav til sundheden

● Kan det ikke undgås, så vælg en pletfjerner uden parfume. Det skal fremgå af emballagen, hvis produktet indeholder parfumestoffer (se boks)

● Vær forsigtig med produkter på spray, da dråber i luften kan trænge ned i lungerne. Eller skru låget af og dup midlet på pletten

emballagen har mere info

Brugsvejledningen på vaskemiddel, skyllemiddel og pletrens giver nyttig information om, hvordan man bruger produktet. Den skal også indeholde en anvisning om dosering og – hvis produkterne indeholder skrap kemi som fx brintoverilte – skal der stå, hvordan man beskytter sig, når man er i kontakt med produktet.

Parfume kan være allergifremkaldende. Derfor skal det fremgå af deklarationen, hvis der er parfume i. De 26 parfumestoffer, som også skal deklareres særskilt i kosmetik, skal nævnes specifikt. Andre kemikalier, fx enzymer, desinfektionsmidler og optisk hvidt, skal ligeledes omtales. På emballagen skal du også kunne finde adressen på et websted, hvor der er adgang til en liste over alle produktets indholdsstoffer.

17

når du imprægnerer Tøj

Når regnen siler ned, er det rart med en vandtæt jakke. Ligesom det er praktisk med en smudsafvisende overflade, når ungerne taber isen i sofaen. Derfor bliver mange tekstiler imprægneret, selv om det belaster miljø og sundhed. Du kan heldigvis gøre noget, så belastningen ikke bliver så stor:

● Overvej om imprægnering er nødvendig● Vent med at imprægnere til det er strengt nødvendigt● Undgå polyfluorforbindelser (PFC’er) og siloxaner. Det kan være svært

at se på produktet, men du kan spørge forhandleren eller skrive en mail til producenten. Siloxaner vurderes at være mindre belastende for miljøet end PFC’erne

● Overvej at gå uden om produkter med nanoteknologi, da man endnu ikke ved så meget om de miljø- og sundhedsmæssige effekter

● En spraydåse er mere belastende for din sundhed end en fingerpum-pe. Spray udendørs og stå ikke i vindretningen. Du kan også bruge en svamp i stedet for

● Hvis du skal spraye indendørs, bør du sikre dig, at der står på produk-tet, at det er til indendørs brug. Sørg for at lufte godt ud både under og efter brug, og forlad lokalet, så snart du er færdig

● Lad det imprægnerede dampe af udendørs● Undlad selv at imprægnere større ting såsom møbler og lignende

18

når du smider Tøj ud

En oprydning i klædeskabet kan ende med en hel lille bunke tøj og sko, der skal ud. Du kan enten aflevere den til tøjindsamling eller smide den i skraldespanden. En tredje mulighed er at bruge noget af tøjet som klude, når cyklen eller bilen skal gøres ren.

Meget af det tøj, som bliver lagt i en tøjcontainer, bliver genbrugt. Con-tainerne tager imod tøj, sko, sengetøj, tæpper osv. Men hvis tekstilerne er snavsede eller itu, regnes de for affald. Så hvis tøjet har huller eller ikke er rent, kan du ligeså godt selv smide det i skraldespanden.

Skrottet tøj giver energiTekstiler brænder godt i et forbrændingsanlæg. Derfor er tekstiler, der smides i skraldespanden, med til at producere energi til opvarmning af fx vand til dit brusebad. Men afbrænding af tøj og sko er på mange måder en dårlig form for udnyttelse af ressourcen. Meget af det kunne bruges af andre, og fibrene i brugt tøj kan i princippet genbruges på samme måde, som man genbruger papir.

Vær også opmærksom på, at tøj og sko, der indeholder PVC, bør afleveres på genbrugssta-tionen som PVC-affald. Også beklædning, som er udstyret med elektronik, fx sko med lys og batterier, skal afleveres på genbrugsstationen som elektronisk affald.

19

acetatSe cellulosefibre.

akrylSe syntetiske fibre.

BomuldNår konventionelt bomuld dyrkes på marken bliver der brugt store mængder pesticider, kunstgød-ning og vand. Bomuldsproduktio-nen udgør højest fem procent af verdens samlede landbrugsareal. Men står for 25 procent af det samlede forbrug af insektgifte. Desuden bruges der kemikalier for at fremskynde modningen af bomuldsblomsten og afløvnings-middel, når planten høstes.

CellulosefibreFibrene bliver produceret ved, at cellulosen omdannes i en kemisk proces. Cellulose udvindes fx fra træer, papirmasse eller bomulds-affald. Selv om cellulose forekom-mer naturligt, belaster fremstil-

lingen af cellulosefibre miljøet og sundheden forholdsvis meget pga. de kemikalier, der skal bruges. Viskose (rayon), lyocell og acetat bliver lavet af cellulose.

elastanSe syntetiske fibre.

HampHamp vokser hurtigt og har slet ikke behov for sprøjtemidler. Hamp kan forbedre jordstrukturen med sine lange og stærke rødder. Planten tilfører næringsstoffer til jorden og kan blive dyrket på den samme mark år efter år uden gødning. Processen, der trækker tekstilfibrene ud af hampplan-ten, kan dog føre til forurenet spildevand.

Hør Angreb af skadedyr er ikke det sto-re problem, da hør dyrkes i relativt kølige lande. Dog har hør svært ved at klare sig i konkurrencen

20

mikro-leksikon om fibre i Tøj

21

med ukrudt, og der bliver derfor ofte brugt ukrudtsmidler under dyrkningen. Ligesom for hamp leder udvindingen af hørfibrene ofte til forurenet spildevand, som ledes ud i vandmiljøet.

LyocellSe cellulosefibre.

naturfibreBomuld, hør, hamp og uld tilhører naturfibrene. For alle naturfibrene gælder det, at der findes økolo-giske alternativer til de konven-tionelt dyrkede eller opdrættede fibre.

Polyamid (nylon)Se syntetiske fibre.

Polyester Se syntetiske fibre.

Uld Uld kommer typisk fra får, men kan også stamme fra andre dyr så-

som geder, kaniner og lama-arten alpakka. Når fårene opdrættes bliver der brugt forskellige meto-der for at forebygge og behandle angreb af skadedyr. Nogle metoder er problematiske med hensyn til dyrevelfærd, mens andre fører til forurening med miljøskadelige stoffer. Råulden skal desuden renses, før den kan bruges til tekstiler, og det kan også føre til vandforurening.

Syntetiske fibreDe syntetiske fibre tæller bl.a. po-lyester, polyamid (nylon), elastan og akryl. Fibrene bliver lavet på baggrund af råolie og naturgas ved en kemisk proces, som bruger en del energi. Udledning af iltfor-brugende stoffer, tungmetaller og andre miljø- og sundheds-skadelige kemikalier kan være en konsekvens af fremstillingen.

Viskose (rayon)Se cellulosefibre.

22

antibakterielle stoffer Bakteriedræbende midler, fx triclosan og nanosølv, tilsættes tøj for at slå ildelugtende bakterier ihjel. De bruges bl.a. i sportstøj, outdoor-tøj og strømper. Stof-ferne kan skade miljøet og er mis-tænkt for at fremme resistente bakterier.

azofarvestoffer Mange azofarvestoffer anses for at kunne skade sundhed eller miljø. De kan danne kræftfremkaldende stoffer (acrylaminer), fremkalde allergi eller de kan være giftige for vandmiljøet.

flammehæmmere Noget tøj behandles med flam-mehæmmere for at undgå, at det går i brand. Især de bromerede flammehæmmere har været i fokus, fordi de kan være problema-tiske for miljø og sundhed. Visse af stofferne kan ophobes i miljøet, og

de er mistænkt for at kunne ned-sætte fertiliteten og være årsag til fosterskader og kræft.

formaldehydNogle af de midler, der bruges for at forhindre at tøjet rådner under transport over lange afstande, kan fraspalte formaldehyd. Stoffet kan også blive frigivet fra tekstiler, som er blevet gjort ”stryge- eller krympefrie”. Formaldehyd kan give allergiske reaktioner og ånde-drætsproblemer. Det er desuden mistænkt for at kunne give kræft, hvis det indåndes i høje koncen-trationer.

ftalaterTryk på tøj og tekstiler kan være lavet af PVC, som er blødgjort med ftalater. De mest problematiske ftalater er derfor forbudt i legetøj og i småbørnsartikler som fx puslepuder og bæreseler. Men de er tilladt i almindeligt tøj – også til

mikro-leksikon om krads kemi i TeksTiler

23

børn. Ftalaterne er enten hormon-forstyrrende eller mistænkt for at være det.

nonyl-phenol-ethoxylatUndervejs i fremstillingen bliver nogle tekstiler vasket med det va-skeaktive stof nonyl-phenol-etho-xylat (NPE). Dermed risikerer man, at stoffet udvaskes til vandmiljøet, hvis spildevandet ikke renses ordentligt. Hvis NPE nedbrydes til nonylphenol, er det meget giftigt for miljøet og har hormonforstyr-rende virkning.

Perfluorerede stofferProdukter til imprægnering af tøj, sko, møbler mm. indeholder ofte perfluorerede stoffer, de såkaldte PFC’er. Stofferne bliver nærmest ikke nedbrudt i naturen og opho-bes forskellige steder i miljøet. Der er fx fundet høje koncentrationer i sæler og isbjørne. Stofferne mistænkes for at være sundheds-

skadelige for mennesker, bl.a. ved at virke hormonforstyrrende.

tensiderIsær de svært nedbrydelige tensider som fx nonylphenolethoxylat kan skade vandmiljøet. Tensider er stoffer, der får fedt til at blande sig med vand.

tributyltinTBT bliver i visse tilfælde brugt til at konservere tekstiler, da det har antibakteriel og dermed lugthæmmende virkning. Det er skadeligt for miljø og sundhed.

tungmetallerNogle farvestoffer til tekstiler inde-holder tungmetaller. Det kan dreje sig om krom, kobber, nikkel, zink, kadmium og bly. Tungmetaller er ofte giftige og ophobes i naturen.

Pjecen er fulgt og kommenteret af Kristian Dammand Nielsen, Force Technology, Mogens Stibolt, Miljømærkning Danmark, Sidse Frich Thygesen, Center for Responsible Design og Søren Ellebæk Laursen, Bestseller A/S. 1. udgave, november 2009.

W W W . M I L J O E O G S U N D H E D . D K

INFORMATIONSCENTER FOR

Tøj og andre tekstiler produceres, bruges og vaskes. I alle led hjælper ke-mien til. Desværre kan nogle af kemikalierne belaste miljø og sundhed. Denne pjece giver dig gode råd og fakta om, hvordan du tager hensyn til miljø og sundhed, når du køber og bruger tøj.

informationscenter for miljø & sundhed (ims) er uafhængig og finan-sieret af offentlige midler. Få mere information på www.miljoeogsundhed.dk Telefonrådgivningen er åben: Man-fre 9-12 samt 13-15. Tlf.: 33 13 66 88.

Fiolstræde 17B, st. th. · 1171 KøBenhavn K · tlF: 33 13 66 88 · Fax: 33 13 66 87

inFo@miljoeogsundhed.dK · www.miljoeogsundhed.dK

Eks-Skolens Trykkeri