TOTEM - Aarhus Universitet · andet med, at Hizb ut-Tahrir skulle medvirke til at radikalisere unge muslimer (Politiken 25.02.2015). Hizb ut-Tahrir tiltrækker sig altså på ny stor

Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik? - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 1 af 29

TOTEM

Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Nummer 36, efterår 2015 © Tidsskriftet og forfatterne, 2015

Seminar A: Samtidsreligion

Hizb ut-Tahrir – Religiøs eller sekulær retorik?

Af stud. mag.

Malik Christian Reimer Larsen


Indhold

1. Indledning .......................................................................................................................... 3 2. Problemformulering ......................................................................................................... 3 3. Hizb ut-Tahrir og deres kritik af radikaliseringsdebatten ........................................... 4

3.1 Hvem er Hizb ut-Tahrir? .............................................................................................. 4 3.2 Deres kritik af radikaliseringsdebatten ........................................................................ 4 4. Metode ................................................................................................................................ 5 5. Teori ................................................................................................................................... 6

5.1 Religiøs og sekulær retorik ........................................................................................... 6 5.2 Nodalpunkter og ækvivalenskæder .............................................................................. 7 5.3 Argumentationsteori ..................................................................................................... 7

6. Radikaliseringsdebatten – en analyse at Hizb ut-Tahrirs retorik ................................ 8 6.1 Hvor meget af empirien handler om radikalisering? .................................................... 8 6.2 Målgrupper – hvem taler de til? ................................................................................... 8 6.3 Nodalpunkter og ækvivalenskæder – hvad handler det hele om? ................................ 9 6.4 Ækvivalenskæderne som argumenter ......................................................................... 13 6.5 Overordnede pointer om retorikken ........................................................................... 17

7. De tre målgrupper – en diskussion af retorikkens potentiale ..................................... 17 8. Overvejelser omkring opgavens metode ....................................................................... 19 9. Konklusion ....................................................................................................................... 21 10. Litteraturliste ................................................................................................................ 22

10.1 Teori .......................................................................................................................... 22 10.2 Empiri ....................................................................................................................... 22 10.3 Andre henvisninger ................................................................................................... 24

11. Bilag ................................................................................................................................ 26 11.1 Alle pressemeddelelser fra Hizb ut-Tahrirs hjemmeside ......................................... 26 11.2 Alle videoer fra Hizb ut-Tahrirs YouTube-kanal ..................................................... 26 11.3 DR2 Deadline-udsendelse ........................................................................................ 29


1. Indledning I 2008 afviste Rigsadvokaten, at der var grundlag for at forbyde det islamiske politiske

parti, Hizb ut-Tahrir Skandinavien1. Efter terrorangrebet ved kulturhuset, Krudttønden,

og den jødiske synagoge i Krystalgade i København den 14. februar 2015 har den

socialdemokratiske justitsminister, Mette Frederiksen, dog sammen med en række

folketingspartier for nyligt bedt Rigsadvokaten om endnu en gang at se på muligheden

for et forbud (Danmarks Radio, 25.02.2015). Ønsket om forbud begrundes blandt

andet med, at Hizb ut-Tahrir skulle medvirke til at radikalisere unge muslimer

(Politiken 25.02.2015). Hizb ut-Tahrir tiltrækker sig altså på ny stor opmærksomhed

fra politikere og medier, og har også selv taget del i den offentlige debat om

radikalisering og ekstremisme.

Formålet med nærværende opgave er at undersøge, hvordan Hizb ut-

Tahrir i deres kritik af radikaliseringsdebatten benytter sig af både religiøs og sekulær

retorik – og hvordan denne retoriske form kan forventes at blive modtaget hos

forskellige typer af modtagere. Der arbejdes altså ud fra en (spinkel) hypotese om, at et

sådan forhold mellem religiøs og sekulær retorik findes, men tilgangen er derudover

forsigtig og eksplorativ. Det har nemlig vist sig at være en stor udfordring at finde

litteratur, der beskæftiger sig med relationen mellem sekulær og religiøs sprogbrug, og

jeg har derfor ikke på forhånd haft et teoriapparat, der kunne forberede mig på

empirien. Jeg har derimod kombineret en række analyseredskaber, der hver for sig ikke

er særligt udformet til analyse af religiøse fænomener, men som forhåbentligt sammen

kan bidrage med indsigt. Opgaven skal derfor samtidig ses som en metodisk øvelse,

der selvfølgeligt gerne skulle gøre os klogere på emnet, men som også til sidst vil

evaluere sin egen tilgang kritisk. Min fremgangsmåde og opgavens overordnede logik

uddybes i det senere metodeafsnit.

2. Problemformulering I forlængelse af ovenstående indledning formuleres følgende problemformulering:

En analyse af forholdet mellem religiøs og sekulær retorik i Hizb ut-Tahrirs kritik af

radikaliseringsdebatten, på baggrund af begreber som nodalpunkt og

ækvivalenskæde samt argumentationsteori, med henblik på at diskutere hvilket

1 Vil fremadrettet bare benævnes Hizb ut-Tahrir.


potentiale retorikken har for at påvirke forskellige målgrupper, samt reflektere

kritisk over metodedesignet.

3. Hizb ut-Tahrir og deres kritik af radikaliseringsdebatten Lad mig først give en kort og fokuseret præsentation af Hizb ut-Tahrir og deres kritik

af den aktuelle debat om ekstremisme og radikalisering.

3.1 Hvem er Hizb ut-Tahrir?

Hizb ut-Tahrir i Skandinavien er et islamisk politisk parti, der er en del af en

verdensomspændende sunni-muslimsk organisation. Den første afdeling af Hizb ut-

Tahrir opstod i begyndelsen af 1950’erne i Jerusalem, mens den skandinaviske

afdeling – der i dag anslås at have 150 aktive medlemmer – først opstod i Danmark i

midten af 1990’erne (Sinclair 2012, 37, 38; Sinclair 2003, 3). Overordnet set arbejder

hele den transnationale organisation for at indføre et islamisk kalifat i den muslimske

del af verden (DR2 Deadline 23.03.2015, 13:00-13:12). I dansk sammenhæng har Hizb

ut-Tahrir i flere år gjort sig bemærket i offentligheden, og er – som tidligere nævnt –

flere gange blevet forsøgt forbudt af danske politikere. Selvom Hizb ut-Tahrir kalder

sig selv for et politisk parti, er de det ikke i en almindelig betydning, da de

grundlæggende afviser idéen om demokrati og således ikke tager del i den

parlamentariske proces i Danmark. Baggrunden for denne afvisning bygger på en

forståelse af islam, hvor Allah er den eneste lovgivende magt, hvilket ikke giver plads

til demokrati, der bygger på menneskeskabt lovgivning (DR2 Deadline 23.03.2015,

13:12-14:12).

3.2 Deres kritik af radikaliseringsdebatten

Den 19. september sidste år fremlagde den danske regering sin seneste handlingsplan

mod radikalisering og ekstremisme. Ekstremisme (forårsaget af radikalisering)

defineres her blandt andet som antidemokratisk tankegang (Ministeriet for Børn,

Ligestilling, Integration og Sociale forhold 2014, 5), hvilket ifølge Hizb ut-Tahrir

resulterer i, at man kriminaliserer almindelige muslimer, da islam ifølge dem netop

afviser demokrati. Det første af Hizb ut-Tahrirs kritikpunkter er altså selve

radikaliseringsdebatten, da de ser radikalisering som et problematisk begreb, fordi det


på en række centrale punkter overlapper med deres forståelse af almindelig islam.

Derudover har de især fokuseret på to underemner, hvor det første omhandler det for

nogle politiske ønske om at forbyde Hizb ut-Tahrir, selvom Rigsadvokaten tidligere

har afvist det, mens det andet drejer sig om en ny mulighed hos kommunerne for at

tvangsfjerne børn, hvis forældre mistænkes for at radikalisere dem. Problemet er her

ifølge Hizb ut-Tahrir, at retssikkerheden for muslimske familier underkendes, fordi

tvangsfjernelserne – ifølge Hizb ut-Tahrir – sker på baggrund af mistanker og ikke

beviser.

4. Metode Det har som nævnt ikke været muligt at finde en allerede udviklet analysemodel, der

kunne beskrive forholdet mellem religiøs og sekulær retorik. Derfor jeg har selv

designet en arbejdsmetode, hvor den overordnede tankegang kan opsummeres på

følgende måde. For det første er det nødvendigt at få defineret, hvad der menes med

henholdsvis religiøs og sekulær retorik. Det løser jeg ved at udforme et

arbejdsspørgsmål, der beskrives nærmere i afsnit 5.1. Herefter er jeg interesseret i at

finde frem til de mest centrale pointer i Hizb ut-Tahrirs kritik. Her vælger jeg at

benytte begreberne nodalpunkt og ækvivalenskæde, der uddybes i afsnit 5.2. Derefter

kan jeg ved at benytte argumentationsanalyse og identificering af belæg og hjemmel,

se på, hvordan der argumenteres for de centrale pointer. Når dette er gjort, kan jeg

vende tilbage til arbejdsspørgsmålet fra afsnit 5.1 og vurdere, om de enkelte belæg og

hjemmeler er religiøse eller sekulære.

Med hensyn til udvælgelse af empiri findes der meget materiale om Hizb

ut-Tahrir og radikaliseringsdebatten, da de dels selv er produktive og dels har været i

politikernes og mediernes søgelys i længere tid. Da jeg i denne omgang hverken har

tiden eller pladsen til at bearbejde hele materialet, har jeg begrænset min empiri på to

parametre. For det første har jeg valgt at sætte en tidsmæssig grænse, der går fra

skyderierne i København den 14. februar 2015 til nu2. For det andet har jeg valgt kun

at se på pressemeddelelser fra deres hjemmeside www.hizb-ut-tahrir.dk samt videoer

fra deres YouTube-kanal, Hizb Skandinavien. Disse kilder er dels valgt for at få

direkte adgang til udsagnene – en slags fra-hestens-egen-mund-logik – og dels for

2 For at vide, hvad min empiri består af, har jeg valgt at stoppe ny indsamling af materiale fra efter den 10. april 2015.


igennem YouTube-videoerne at belyse et materiale, der ikke lige så ofte bliver

undersøgt som tekstbaseret materiale. Alle pressemeddelelserne fra den udvalgte

periode var relevante (én var dog bare en indkaldelse til et pressemøde), mens syv af

de i alt 29 videoer på YouTube-kanalen ikke omhandlede radikalisering3. Selvom både

pressemeddelelserne og YouTube-videoerne taler ind i en debat, er deres konkrete

form dog i vid udstrækning monologisk, hvorfor jeg, for at få et indtryk af Hizb ut-

Tahrirs retorik i en mere dialogpræget situation, har valgt også at inddrage et interview

med medierepræsentanten Junes Kock i tv-udsendelsen DR2 Deadline fra den 23.

marts 2015. Min empiri udgøres således af i alt fem pressemeddelelser, 22 YouTube-

videoer og ét tv-interview.

5. Teori De næste afsnit vil redegøre for de enkelte dele i mit analysedesign og uddyber således

den overordnede tankegang, der blev skitseret i forrige afsnit.

5.1 Religiøs og sekulær retorik

For at kunne afgøre om et udsagn er religiøst eller sekulært vil jeg tage udgangspunkt i

den amerikanske filosof John Rawls, der i sin artikel ”The Idea of Public Reason

Revisited” fra bogen The Law of Peoples skelner mellem udsagn, der henter deres

legitimation i et bestemt verdenssyn, og udsagn, der ikke gør. At argumentere for

forbud mod abort ud fra Biblen og en idé om, at livet er gudsskabt, er et eksempel på

den første type udsagn. Den anden type udsagn – kaldet politiske udsagn4 – kræver

derimod ikke, at man deler et bestemt verdenssyn, førend de (potentielt) kan accepteres

(Rawls 1999, 144). Denne skelnen er imidlertid ikke nok til at afgøre om et udsagn er

religiøst eller sekulært, da udsagn også ifølge Rawls kan hente legitimation i for

eksempel filosofiske retninger. Den danske religionsforsker Jeppe Sinding Jensen har i

sin bog What Is Religion? et afsnit om religiøst sprog og diskurs (Jensen 2014, 83).

3 For at være relevant skulle materialet kommentere på radikalisering. Det er værd at nævne, at videoerne hovedsageligt stammer fra to begivenheder. 15 af videoerne er således fra Hizb ut-Tahrirs stormøde ”Krudttønden og det politiske efterspil – Hvor står vi muslimer?” i Nørrebrohallen i København den 28. februar 2015, mens tre af videoerne kommer fra en demonstration mod tvangsfjernelse af børn foran Københavns Rådhus den 14. marts 2015.4 Rawls taler ikke om sekulære, men politiske udsagn, da sekularisme ifølge ham er lige så ideologisk som religiøse eller filosofiske retninger. Jeg vælger dog at benytte hans begreb om politiske udsagn som sekulær retorik, men i forståelsen ikke-religiøse udsagn.


Her skelner han mellem almindeligt sprog, der får sin mening ved at referere til en

naturvidenskabelig, materiel verden, og religiøst sprog, der får sin mening ved at

referere til en transcendent, ikke-materiel verden (Jensen 2014, 84-85). Kombinerer

man således Rawls’ og Jensens perspektiver med vores viden om, at Hizb ut-Tahrir er

et islamisk parti, kan der formuleres et arbejdsspørgsmål, som kan afgøre, om et

udsagn er religiøst eller sekulært: ”Forudsætter en godtagelse af udsagnet, at Allahs

eksistens og autoritet accepteres?”. Er svaret ja, er det et religiøst udsagn. Er svaret nej,

er det et sekulært udsagn.

5.2 Nodalpunkter og ækvivalenskæder

For at kunne identificere de væsentligste pointer i materialet vil jeg anvende bogen

Samfundsvidenskabelig tekstanalyse, hvori Morten Brænder et al. betegner et

nodalpunkt som tekstens forankringspunkt. Nodalpunktet er den akse, som teksten

drejer om, og som strukturerer hvordan resten af indholdet i teksten skal forstås

(Brænder et al. 2014, 113).

Nodalpunktet bestemmer altså meningstilskrivningen til tekstens enkelte

dele, hvilket ligestiller de enkelte dele med hinanden i kraft af deres fælles forhold til

nodalpunktet. En ligestilling som Brænder et al. kalder for ækvivalenskæder.

Nodalpunktet og ækvivalenskæden vil dog derudover også hente betydning gennem et

modsatrettet nodalpunkt og ækvivalenskæde med omvendt valør. Dette

modsætningsforhold kalder de for differenskæder (ibid., 122, 123).

5.3 Argumentationsteori

For at overskueliggøre, hvordan der argumenteres for kritikkens centrale pointer,

støtter jeg mig til den engelske filosof Stephen Toulmin, der i sin grundmodel skelner

mellem et arguments påstand, belæg og hjemmel. Påstanden kan beskrives som det,

afsenderen ønsker tilslutning til, mens belægget kan betegnes som det, afsenderen

forsøger at overbevise modtageren igennem. Hjemmelen henviser til et ofte

underforstået synspunkt, der skal accepteres, førend belægget kan bruges til at

overbevise om sandheden af påstanden (Jørgensen & Onsberg 2011, 17).


6. Radikaliseringsdebatten – en analyse at Hizb ut-Tahrirs retorik Jeg vil nu give mig i kast med selve analysen af det indsamlede materiale. Først vil jeg

give et kort kvantitativt overblik over empirien, dernæst forsøge at definere materialets

målgrupper, hvilket efterfølges af en analyse af indholdet (punkter og

ækvivalenskæder) og formen (påstand, belæg og hjemmel). På den baggrund vil jeg til

sidst udlede nogle pointer om forholdet mellem religiøs og sekulær retorik.

6.1 Hvor meget af empirien handler om radikalisering?

Før vi går videre til indholdsanalysen, er det interessant at vide, hvor meget af Hizb ut-

Tahrirs materiale, der rent faktisk omhandler radikalisering. Alle fem

pressemeddelelser omhandlede radikalisering, mens emnefordelingen i YouTube-

videoerne ser ud på følgende måde:

EMNE ANTAL PROCENTDEL

Radikalisering 22 75,9 %

Profeten Muhammed og loyalitet 4 13,8 %

Prædikener i al-Faruq-moskéen 2 6,9 %

Folketingsvalg 1 3,4 %

I ALT 29 100 %

Tabel 6.1 Fordeling af emner på YouTube-kanalen.

Med 100 % af pressemeddelelserne og 75,9 % af YouTube-videoerne, der omhandler

radikalisering, vidner empirien om, at emnet i øjeblikket er langt det største

fokusområde for Hizb ut-Tahrir. De væsentligste aktører i empirien er desuden

medierepræsentanten Junes Kock, vicemedierepræsentanten Elias Lamrabet og

medlemmet Chadi Freigeh.

6.2 Målgrupper – hvem taler de til?

Da min empiri taler ind i en debat, er det relevant at se nærmere på, hvem det er, Hizb

ut-Tahrir henvender sig til. Jeg vil argumentere for, at der findes tre modtagergrupper:

(1) muslimer, der allerede deler Hizb ut-Tahrirs synspunkter, (2) muslimer, der ikke

deler Hizb ut-Tahrirs synspunkter og (3) majoritetssamfundet – her især

folketingspolitikere og medier.


Den første og den anden målgruppe overlapper i et vist omfang, da de

begge i forhold til en in-group/out-group-distinktion er en del af den interne gruppe:

muslimer. In-group-henvendelserne ses blandt andet i undertitlen til stormødet i

Nørrebrohallen: ”Hvor står vi muslimer?”. Junes Kock beskriver desuden første

målgruppe som muslimer, der ”tager hele pakken” (DR2 Deadline 23.03.2015, 16:24)

og ”forholder sig omfattende til Islam” (YouTube 24.03.2015a, 1:00-1:02) – og altså

for eksempel tager afstand fra demokrati. Det er desuden værd at bemærke, at flere

YouTube-videoer minder om fatwaer (Shepard 2009, 132), hvor der stilles spørgsmål

om, hvordan muslimer skal forholde sig i bestemte situationer, som efterfølgende

besvares af Hizb ut-Tahrir (for eksempel YouTube 16.03.2015a og YouTube

15.03.2015). Fatwa-formen kan fungere som et svar til første modtagergruppe samt et

forsøg på at overbevise anden modtagergruppe.

Hvis de to første modtagergrupper ses som en del af den interne gruppe,

kan den tredje ses som en ekstern – her tales der så at sige til ”de andre”. Eksempler på

sådanne henvendelser er for eksempel når Junes Kock i Deadline-interviewet udtaler

følgende:

Hvis jeg refererer til forskningsrapporter fra PET eller andre, så er det bare for at

sige, at selv efter jeres egen målestok, efter jeres egne normer, så er det her et

faktum. Lad være med at lytte til mig, lyt til jeres egne eksperter (DR2 Deadline

23.03.2015, 15:06-15:25).

Her tales der ikke til et muslimsk fællesskab, men majoritetssamfundet, hvor der

formentligt først og fremmest tænkes på folketingspolitikere.

6.3 Nodalpunkter og ækvivalenskæder – hvad handler det hele om?

Ser vi nærmere på selve indholdet i den udvalgte empiri, bliver det hurtigt tydeligt, at

Hizb ut-Tahrir er stærkt kritisk overfor majoritetssamfundet og anklager det for at

drive hetz mod islam og muslimer. De centrale pointer i deres kritik er opstillet i

nedenstående tabels Ækvivalenskæde I:

NODALPUNKT I ÆKVIVALENSKÆDE I

Vesten, demokrati og ytringsfrihed

=


Tabel 6.3.1 Ækvivalenskæde for Nodalpunkt I, ”Ideologisk fallit”.

Helt grundlæggende anklager Hizb ut-Tahrir radikaliseringsdebatten for at være et

forsøg på igennem tankekontrol og indoktrinering at tvangssekularisere muslimer, så

de tilskriver sig en vestlig verdensforståelse gennem en ”sekulariseret og amputeret

form for islam” (DR2 Deadline 23.03.2015, 14:35-14:48): ”Muslimerne skal

tvangssekulariseres, og enhver muslim, der nægter, og i stedet insisterer på de

islamiske værdier og love, vil blive betragtet som en potentiel sikkerhedstrussel”

(Pressemeddelelse 15.02.2015).

Ifølge Hizb ut-Tahrir foregår majoritetssamfundets tankekontrol og

indoktrinering blandt andet igennem opstilling af falske narrativer (for eksempel at

islam tilskynder vold) og manipulerende kausale forklaringer (YouTube 18.03.2015,

2:32-2:53). De mener derimod selv at kunne udpege de virkelige årsager bag

terrorangrebene i København:

Man [majoritetssamfundet] bliver simpelthen nødt til at se på både den indenrigs- og

udenrigspolitik, man har ført i snart mere end et årti (…), hvor man har stigmatiseret

muslimer internt og hvor man har drevet krig, ødelæggelse og tortur i muslimernes

lande (DR2 Deadline 23.03.2015, 2:53-3:25).

Konsekvensen af manglen på majoritetssamfundets selvransagelse bliver ifølge Hizb

ut-Tahrir en kriminalisering af helt almindelig muslimsk tankegang og adfærd. For

Hizb ut-Tahrir er islam per definition antidemokratisk, og ved at kalde antidemokratisk

tankegang for ekstremt, stempler regeringen det at være muslim som radikalt:

Ideologisk fallit

Kamp mod islam og muslimer

=

Tankekontrol og indoktrinering

=

Tvangssekularisering

=

Manipulation af virkeligheden gennem opstilling af falske

narrativer

=

Hykleri

=

Kriminalisering af almindelig muslimsk tankegang og adfærd


Med andre ord, så er man ekstremist, når man som muslim afviser demokratiet og

frihederne, fordi de modstrider islam og ideen om, at det er Allah, der er den

Suveræne reference i alle livets forhold (Pressemeddelelse 03.03.2015).

Hykleriet spiller ifølge Hizb ut-Tahrir også en helt central rolle, da demokratiske

værdier som den enkeltes retssikkerhed og ytringsfrihed lovprises af politikere, men

ikke ifølge Hizb ut-Tahrir holdes i hævd overfor muslimer, når man tvangsfjerner børn

på baggrund af mistanke om radikalisering (YouTube 19.03.2015b, 5:25-5:43) samt

forsøger at forbyde Hizb ut-Tahrir:

Når folketingspolitikerne alligevel taler om forbud, og endda erklærer, at de ville

ønske, at Rigsadvokaten kunne finde dem en lovhjemmel, så siger det en del om

tillidsniveauet til deres egne principper, hvis de ellers har sådanne. Justitsminister,

Mette Frederiksen (S), udtalte: ”Min egen holdning er, at den organisation skal

opløses”, hvorved hun ikke kun udtrykte, at muslimer kan være skyldige, uden det

er bevist, men endda, at muslimer kan være skyldige, selvom det modsatte faktisk er

bevist! (Pressemeddelelse 27.02.2015b).

Men hvorfor gør majoritetssamfundet alt dette ifølge Hizb ut-Tahrir? I deres forståelse

er det, fordi Vesten har spillet ideologisk fallit, at den er nødt til indoktrinere,

tvangssekularisere og opstille falske narrativer (YouTube 19.03.2015a, 0:38-0:48). Det

er således muligt at identificere Nodalpunkt I: ”Ideologisk fallit”. Hizb ut-Tahrir mener

derfor, at radikaliseringsdebatten skal ses som en måde at fjerne kritiske stemmer, der

udstiller denne svaghed:

Man har spillet fallit i forsøget på at forsvare sine liberale værdier overfor modne

muslimer, og derfor retter man igen sine angreb mod børn og unge. Ikke med tanker

eller argumenter, men med tankekontrol og tvungen indoktrinering

(Pressemeddelelse 03.03.2015).

Overfor Nodalpunkt I og dets relaterede ækvivalenskæde står et modsatrettet

nodalpunkt: ”Intellektuel overlegenhed” (Nodalpunkt II). Nodalpunkt II peger tilbage

på Hizb ut-Tahrirs selvforståelse, hvor islam, som det formidles af Hizb ut-Tahrir, ses

som en i forhold til den vestlige overlegen tankegang. Dette nodalpunkt og

ækvivalenskæde kan illustreres således:


NODALPUNKT I ÆKVIVALENSKÆ

DE I

ÆKVIVALENSKÆ

DE II

NODALPUNKT II

Ideologisk fallit

Vesten, demokrati og

ytringsfrihed

=

Kamp mod islam og

muslimer

=

Tankekontrol og

indoktrinering

=

Tvangssekularisering

=

Manipulation af

virkeligheden

gennem opstilling af

falske narrativer

=

Hykleri

=

Kriminalisering af

almindelig muslimsk

tankegang og adfærd

Differens

Islam og Hizb ut-

Tahrir

=

Forsvar af islam

=

Åben debat med

frihed til at tænke

selv

=

Rationel erkendelse

af Allah

=

Fremføring af de

sande årsager

=

(Overensstemmelse

mellem ord og

handling)*

=

Forsvar af almindelig

muslimsk tankegang

og adfærd

Intellektuel

overlegenhed

Tabel 6.3.2 Ækvivalenskæder, der modstiller nodalpunkterne ”Ideologisk fallit” og ”Intellektuel

overlegenhed”. *Parentesen angiver, at jeg selv har udfyldt dette element ud fra dets modpol i den anden

ækvivalenskæde.

Her forstår Hizb ut-Tahrir sig selv og islam som i dikotomisk kontrast til Vestens

påståede falskhed og manipulation, og som fortaler for en reel debat, der belyser de

sande årsager bag radikalisering – altså den danske indenrigs- og udenrigspolitik. De

ser derfor sig selv som et værn mod det, de kalder majoritetssamfundets indoktrinering

og tvangssekularisering:


Vi i Hizb ut Tahrir [sic] beskytter det muslimske fælleskab og værner om de

islamiske værdier og muslimers ret til at opdrage deres børn efter overbevisning. Vi

garanterer den danske regering, Manu Sareen og de danske kommuner for at vi

overvåger selv deres mindste skridt, og at vi vil afsløre ethvert angreb de retter mod

islam og muslimerne (Pressemeddelelse 16.03.2015).

Dette ekstremt negative billede af Vesten samt et forherligende billede af sig selv

(forstået som både Hizb ut-Tahrir, islam og muslimer generelt) stemmer helt overens

med religionssociologen Kirstine Sinclairs tidligere studier (Sinclair 2003, 43).

6.4 Ækvivalenskæderne som argumenter

Som det næste vil jeg opstille en række af elementerne fra Ækvivalenskæde I og II

som argumentationer, hvis belæg og hjemmeler derefter – ud fra arbejdsspørgsmålet –

kan bestemmes som enten religiøse eller sekulære. Jeg vil først give fem eksempler på

sekulær retorik og derefter tre eksempler på religiøs retorik.

Den første argumentation består faktisk af to selvstændige argumenter,

der dog griber ind i hinanden, da det første arguments belæg samtidig bliver det andet

arguments påstand – et såkaldt argumentationshierarki (Jørgensen & Onsberg 2011,

30-31). Den overordnede påstand er, at danske politikere forsøger at bekæmpe islam

og muslimer. Belægget, der skal overbevise om sandheden af påstanden, er, at

radikaliseringsdebatten kriminaliserer almindelige muslimer. Dette belæg bliver

dernæst det andet arguments påstand, hvortil det nye belæg bliver en opremsning af

hvilke almindelige muslimske kendetegn, der mistænkeliggøres. Hele

argumentationshierarkiet kan illustreres på følgende måde:


Argument 1 og 2 P står for påstand, B for belæg og H for hjemmel. Udsagn i parentes udtales ikke

eksplicit. P1 (Pressemeddelelse 03.03.2015), B1 (YouTube 04.03.2015b, 3:41-3:54), P2, B2 og H2

(YouTube 04.03.2015b, 7:37-8:12).

Selvom der i det andet belæg i et vist omfang tales teologisk, da det forudsætter en

bestemt form for forståelse af, hvad det vil sige at være muslim, så behøver man ikke

at acceptere Allahs eksistens og autoritet, for at anerkende, at for eksempel bøn og

kvinders tildækning praktiseres af mange muslimer. Hele argumentationshierarkiet er

altså sekulært.

Næste argument forsøger at overbevise om, at politikere og medier

indoktrinerer ved at forsøge at forbyde Hizb ut-Tahrir og beskylde islam for at være

voldelig:

Argument 3 P og B (Pressemeddelelse 03.03.2015)


Man kan være enig eller uenig i argumentet, men dets logik fungerer uanset, om man

accepterer eksistensen af Allah eller ej, hvorfor jeg kategoriserer det som et sekulært

argument.

Argument 4 kalder danske politikere for hyklere, fordi de ikke efterlever

de samme principper, som de hævder at forsvare:

Argument 4 P og B (Pressemeddelelse 27.02.2015b).

Argumentet fungerer på samme måde som Argument 3.

En anden type argumentation som Hizb ut-Tahrir benytter er

henvisninger til institutioner, der normalt har autoritet indenfor majoritetssamfundet. I

argumentet herunder argumenteres der igennem en henvisning til en terrorekspert for,

at terrorfrygten – og dermed også radikaliseringsdebatten – er noget politikere bruger

til at legitimere deres politik:

Argument 5 P og B (YouTube 04.03.2015b, 15:20-15:41).

Andre eksempler på sådanne henvisninger er citatet fra afsnit 6.2, hvor der refereres til

Politiets Efterretningstjenestes rapporter, eller henvisninger til Rigsadvokatens

tidligere konklusioner.


Lad mig nu i stedet give tre eksempler på religiøs retorik, hvor både

belæg og hjemmel kræver en accept af Allahs eksistens og autoritet. Både første og

andet eksempel opfordrer til en bestemt måde at forholde sig på, på baggrund af en idé

om efterfølgelse af den muslimske profet Muhammed. Hizb ut-Tahrir henviser i første

eksempel til, at profeten Muhammed var i konflikt med et verdenssyn, men forholdt

sig forskelligt til dette verdenssyns almindelige borgere og dets ledere – hvilket Hizb

ut-Tahrir mener, at muslimer også skal i dag i forhold til majoritetssamfundet:

Argument 6 P og B (YouTube 04.03.2015b, 2:25-3:00).

Argument 7 P og B (Pressemeddelelse 27.02.2015b).

Argument 7 er især interessant, fordi det forholder sig til politikernes ønske om forbud,

men argumenterer imod beskyldninger om at opildne til vold med henvisning til, at de

ikke kan være voldelige, fordi de følger profeten Muhammed. Dette argument har

ingen gennemslagskraft udenfor et muslimsk verdenssyn, da profeten Muhammed ikke

er en autoritet her.

Argument 8 henviser til Hizb ut-Tahrirs selvforståelse af, hvorfor de

søger efter sande forklaringer bag terror og radikalisering. Også her er belæg og

hjemmel religiøse:


Argument 8 P og B (YouTube 04.03.2015b, 3:00-3:08)

Der henvises igen til islam som autoritet, hvilket ikke giver mening udenfor et

muslimsk fællesskab.

6.5 Overordnede pointer om retorikken

Hvad kan der så siges generelt om retorikken? For det første kan vi konstatere, at Hizb

ut-Tahrir rent faktisk benytter sig af både religiøse og sekulære argumenter. For det

andet tegner empirien et billede af, at der generelt er flere sekulære argumenter end

religiøse. I hvert fald, hvis vi forholder os til enkeltdelene i Ækvivalenskæde I og deres

konkrete argumentationer (Argument 1-5), så kræver en accept af Hizb ut-Tahrirs

kritik generelt ikke, at man godtager Allahs eksistens og autoritet. Det hænger

formodentligt sammen med, at det for det tredje synes kendetegnende for de otte

belyste argumentationer, at mens de sekulære argumenter omhandler beskrivelser af

majoritetssamfundet (out-group) og den egentlige kritik af radikaliseringsdebatten

(Ækvivalenskæde I), så handler de religiøse argumenter om, hvordan Hizb ut-Tahrir

mener, at muslimer (in-group) skal forholde sig til majoritetssamfundet og

radikaliseringsdebatten (Ækvivalenskæde II).

7. De tre målgrupper – en diskussion af retorikkens potentiale Jeg vil nu sammenholde de tre målgrupper fra afsnit 6.2 med mine analyseresultater

for at diskutere, hvilket potentiale retorikkens form har i forhold til de forskelle

målgrupper.

I forhold til den første modtagergruppe – muslimer, der allerede deler

Hizb ut-Tahrirs synspunkter – er der tale om en kommunikationssituation, der

bekræfter et fælles verdenssyn. Her deler afsender og modtager altså de samme


forudsætninger for at godtage et argument. Som muslimer anerkendes Allahs eksistens

og autoritet, og religiøse argumenter accepteres også som autoritative i en politisk

kontekst, da begge parter deler forestillingen om at ”forholde sig omfattende til islam”.

De sekulære argumenter har også, da de netop er uafhængige af bestemte

baggrundsopfattelser, mulighed for at blive godtaget, og bliver det formentligt også, da

indholdet i udsagnene stemmer overens med modtagernes verdensbillede. Argumenter

som, at politikere er hyklere, fordi de taler om ytringsfrihed og forbud af Hizb ut-

Tahrir på samme tid, har ikke alene en form, der giver mulighed for accept, men har

også det rigtige indhold. Blandingen mellem religiøs og sekulær retorik er derfor helt

acceptabel i forhold til denne målgruppe – og er formodentligt det, der forventes og

opfattes som det eneste rigtige.

Med hensyn til målgruppe to – muslimer, der ikke deler Hizb ut-Tahrirs

synspunkter – er der i et vist omfang stadig tale om en in-group-kommunikation – i

hvert fald set fra Hizb ut-Tahrirs synspunkt. Selvom det her drejer sig om en meget

broget skare, er der en potentiel mulighed for, at de religiøse argumenter kan virke, da

det er rimeligt at antage, at Allahs eksistens og autoritet accepteres. Alligevel er

virkningen ikke garanteret, da denne målgruppe også vil bestå af muslimer, der mener,

at islam er kompatibel med demokrati og at religiøse argumenter ikke har en plads i et

politisk rum. Blandingen mellem religiøs og sekulær retorik kan derfor både have en

positiv og en negativ effekt. Men vi fandt jo også ud af, at den bærende kritik af

radikaliseringsdebatten var sekulær, hvilket potentielt giver bedre mulighed for

overtalelse, da muslimer, der ikke ønsker at blande religion og politik, har de samme

forudsætninger for at acceptere disse udsagn som muslimer, der ønsker at blande

religion og politik.

Kaster vi et blik på den tredje og sidste målgruppe – majoritetssamfundet

– er der ingen tvivl om, at de religiøse argumenter ingen gennemslagskraft har her, da

det er en generel holdning i Danmark, at religion og politik ikke skal blandes sammen

(Den Danske Værdiundersøgelse Spørgsmål 41a og b 2008)5 samt at de færreste vil

tilhøre lige præcis den religion (islam), der refereres til som autoritet. Analysen viste

imidlertid også, at de religiøse argumenter ikke blev brugt, når denne gruppe skulle

adresseres. De sekulære argumenter har derimod potentialet til at have en effekt, da

5 Her var 91,2 % af de adspurgte ”uenig” eller ”helt uenig” i udsagnet om, at politikere, der ikke tror på Gud, ikke er egnede til offentlige erhverv; og 77,4 % svarede ”enig” eller ”helt enig” til udsagnet om, at præster og religiøse ledere ikke skal påvirke regeringens beslutninger.


formen følger majoritetssamfundets almindelige måde at argumentere på i en politisk

sammenhæng. Det er rimeligt at antage, at Hizb ut-Tahrir er bevidste om dette

potentiale, da det er hos majoritetssamfundet og dets lovgivere, at muligheden for

blandt andet at ændre reglerne for tvangsfjernelse ligger. Forklaringen på den stærke

modvilje fra flere politikere skal derfor formentligt også ses som et resultat af

indholdet i kritikken, der totalt afviser det ideologiske fundament som Vesten og det

danske samfund bygger på. Grebet med de såkaldte ”lyt til jeres egne eksperter”-

argumenter, bør også ses som eksempler på Hizb ut-Tahrirs bevidsthed om denne

målgruppe, men vil samtidig kunne fungere som en påpegning af majoritetssamfundets

påståede hykleri overfor målgruppe ét og to.

De sekulære argumenter har altså et bredere potentiale for at påvirke alle

tre målgrupper end de religiøse argumenter har. Sætter vi dette i forhold til de

forskellige dele af empirien, kan det fortælle noget om, hvem de er henvendt til. I

pressemeddelelserne og Deadline-interviewet er formen overvejende sekulær, hvilket

kunne tyde på et bredere publikum (potentielt alle tre målgrupper), mens det religiøse

fylder betydeligt mere i videoerne, hvilket peger på et smallere publikum

(hovedsageligt målgruppe ét). I alle fem pressemeddelelser var der for eksempel kun to

religiøse argumenter (Argument 7 og et Koran-citat), mens en kort video på under to

minutter fra stormødet i Nørrebrohallen alene indeholdt fire religiøse belæg for,

hvorfor Hizb ut-Tahrir ikke vil lade sig påvirke af et eventuelt forbud (Hizb

Skandinavien 20.03.2015, 0:30-1:45).

8. Overvejelser omkring opgavens metode Denne opgave har forsøgt at undersøge et område, der ikke tidligere er blevet vist

megen opmærksomhed. Der er derfor god grund til at kaste et kritisk blik på selve

undersøgelsesdesignet og være bevidst om de begrænsninger, som jeg i løbet af

projektet er blevet opmærksom på.

For det første har metoden givet mulighed for at bestemme, hvorvidt et

udsagn er religiøst eller sekulært, men har ikke givet konkrete redskaber i forhold til

forholdet imellem sådanne, hvormed tilgangen bliver en smule statisk. Jeg har derfor

været nødt til at lede efter mønstre uden på forhånd at vide, hvad jeg ledte efter. Det

eksplorative har således haft en begrænsning i forhold til min evne til at opdage disse


mønstre, men har omvendt også givet muligheden for at se empirien på dens egne

præmisser.

For det andet er det vigtig at holde for øje, at jeg ved at fokusere på de

væsentligste pointer i Hizb ut-Tahrirs kritik har udført en kvalitativ undersøgelse. Jeg

har således kunne drage konklusioner omkring logikken i deres retorik, men har ikke

foretaget optællinger af, hvor ofte de rent faktisk anvender religiøse eller sekulære

udsagn. Tænker jeg intuitivt over mit materiale, har jeg da også en fornemmelse af, at

min tilgang ikke fanger en betydelig del af den religiøse retorik. Jeg forventer dog

ikke, at opgavens konklusioner omkring kritikken som grundlæggende sekulær ville

ændre sig med en kvantitativ tilgang, om end det religiøse måske ville stå tydeligere

frem.

For det tredje har jeg udeladt begreber som for eksempel flydende

betegnere, da jeg som udgangspunkt fokuserede på den interne diskurs gennem

begreberne nodalpunkt og ækvivalenskæde. Efter analysen er blevet foretaget, er der

dog ingen tvivl om, det havde været relevant at inddrage flydende betegnere, da Hizb

ut-Tahrir i høj grad deltager i en debat, hvor der kæmpes om at tilskrive mening til

forskellige emner. Radikaliseringsdebatten, ønsket om forbud af Hizb ut-Tahrir og

tvangsfjernelserne af børn ses for eksempel af majoritetssamfundet som en kamp mod

ekstremisme og radikalisering, mens Hizb ut-Tahrir tolker det som en kamp mod islam

og muslimer.

For det fjerde er jeg bevidst om, at opgavens diskussion er en refleksion

over retorikformens potentiale hos de forskellige målgrupper, og ikke en beskrivelse

af, hvordan de i realiteten har taget imod det. Den reelle modtagelse er bestemt noget

andre undersøgelser kunne se nærmere på. Derudover er det ud fra min tilgang

vanskeligt at sige, hvor meget Hizb ut-Tahrir henvender sig til hver enkelt målgruppe.

Som det sidste er det på sin plads at benævne den mulige bias, der kan

ligge i at benytte et analyseapparat, der af empirien selv formodentligt ikke vil blive

accepteret. Det handler om min skelnen mellem religiøs og sekulær retorik, der internt

i Hizb ut-Tahrirs verdenssyn ikke giver mening, da de ville hævde, at alle deres

udtalelser bygger på et islamisk – og dermed religiøst – tankegods. Begrundelsen for

alligevel at gøre dette er, at der grundlæggende er en forskel i deres argumenter, da

nogle har potentialet for at blive accepteret, selvom man ikke er (en bestemt type)

muslim, mens andre ikke har dette potentiale. Det er denne forskel, jeg har forsøgt at

indfange med mine definitioner af religiøs og sekulær retorik.


9. Konklusion Der findes altså både religiøs og sekulær retorik i Hizb ut-Tahrirs kritik af

radikaliseringsdebatten, men der er forskel på, hvornår det ene og det andet bruges.

Det synes nemlig kendetegnende, at den reelle kritik ikke kræver en accept af Allahs

eksistens og autoritet, mens spørgsmålet om, hvordan muslimer skal forholde sig til

radikaliseringsdebatten, blev besvaret med religiøse argumenter. I forhold til de tre

målgrupper havde de sekulære argumenter det bredeste potentiale for at påvirke, da de

både bekræftede målgruppe éts verdenssyn, potentielt kunne overbevise målgruppe to

om majoritetssamfundets diskrimination og hykleri, samt potentielt kunne virke som

kritik indenfor majoritetssamfundet selv. Forskellen viste sig desuden i forskellige dele

af empirien, hvor den religiøse retorik næsten var udeblivende i pressemeddelelserne

og Deadline-interviewet, fik den større betydning i YouTube-videoerne.

Til sidst reflekterede jeg over opgavens metodedesign. Her fandt jeg

blandt andet, at selvom tilgangen har kastet resultater af sig, forbliver den en smule

statisk og savnede konkrete redskaber til at beskrive forholdet imellem religiøs og

sekulær retorik. Derudover havde en mere kvantitativ tilgang måske tegnet en anden

vægtning mellem det religiøse og det sekulære, men havde omvendt formentligt ikke

rokket ved opgaves konklusion omkring, at Hizb ut-Tahrirs kritik generelt ikke kræver,

at man er en del af et muslimsk fællesskab, førend den potentielt kan accepteres.


10. Litteraturliste

10.1 Teori

Brænder, Morten et al.

2014 Samfundsvidenskabelig tekstanalyse, Hans Reitzels Forlag, København.

Jensen, Jeppe Sinding

2014 What Is Religion?, Acumen, Durham, Storbritannien.

Jørgensen, Charlotte & Merete Onsberg

2011 Praktisk argumentation, Nyt Teknisk Forlag, Valby.

Rawls, John

1999 ”The Idea of Public Reason Revisited”, in John Rawls, eds., The Law of

Peoples, Harvard University Press, Cambridge Massachusetts, 131-180.

Shepard, William

2009 Introducing Islam, Routledge, Oxon.

Sinclair, Kirstine

2003 ”Hizb ut-Tahrir i Danmark. En undersøgelse af et dansk-islamisk

udtryk”.

2012 ”Hizb ut-Tahrir i Danmark og Storbritannien: Samtidige transnationale

og nationale tendenser”, Tidsskrift for Islamforskning, (1), 37-53.

10.2 Empiri

DR2 Deadline

23.03.2015 ”Deadline: Hizb ut-Tahrir i fokus – afstandtagen, IS og demokrati”,

https://www.youtube.com/watch?v=YJuMtLJCNU4 (Set 01.05.2015)

Pressemeddelelse

15.02.2015 ”Tid til at stå fast”,


http://www.hizb-ut-

tahrir.dk/content.php?contentid=643&caller=http://hizb-ut-

tahrir.dk/category.php?menuid=8 (Set 10.04.2015)

27.02.2015b ”Ønske om forbud mod Hizb ut-Tahrir udtrykker ideologisk fallit”,

http://www.hizb-ut-



03.03.2015 ”Splittelse af muslimske familier er officielt værktøj i kampen mod

Islam”,

http://www.hizb-ut-



16.03.2015 ”Integrationsministeren vakler efter pres fra muslimske organisationer og

eksperter”,

http://www.hizb-ut-


tahrir.dk/category.php?menuid=8&startrow=0 (Set 10.04.2015)

YouTube

04.03.2015b ”Radikalisering – Fiktion og fakta af Junes Kock”,

https://www.youtube.com/watch?v=U7G16db0mPE (Set 29.04.2015)

15.03.2015 ”Hvordan skal vi kvinder står over for det massive pres som dette

samfund pålægger os?”,

https://www.youtube.com/watch?v=JHWCdehUfT0 (Set 29.04.2015)

16.03.2015a ”Hvad skal vores holdning være til vores muslimske søskende, der

danner fredsring på rådhuspladsen?”,

https://www.youtube.com/watch?v=dB6bfm9n-fI (Set 29.04.2015)


18.03.2015 ”Fransk regering brugte hændelsen til at retfærdige intervention i Syrien,

hvad er Dks formål?”,

https://www.youtube.com/watch?v=z28u7Kq9uaA (Set 29.04.2015)

19.03.2015a ”Hvorfor ønsker politikerne og PET at koble attentatet med Hizb ut-

Tahrir?”,

https://www.youtube.com/watch?v=4T-KU7YxDPE (Set 29.04.2015)

19.03.2015b ”Stop overgrebene mod muslimske familier af Khalid Amin”,

https://www.youtube.com/watch?v=ixLjb7dmdtA (Set 29.04.2015)

20.03.2015 ”Hvordan vil Hizb ut-Tahrir forholde sig, hvis det blev forbudt?”,

https://www.youtube.com/watch?v=4pvovk2Jw8o (Set 29.04.2015)

24.03.2015a ”Er det Islam som er årsag til radikalisering?”,

https://www.youtube.com/watch?v=wDb9_THqwLA (Set 29.04.2015)

10.3 Andre henvisninger

Danmarks Radio

25.02.2015 ”Politisk flertal vil forbyde Hizb ut-Tahrir”,

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2015/02/25/0225224954.htm

Den Danske Værdiundersøgelse Spørgsmål 41a og b

2008 ”V137 POLITIK.IKKE TROR PÅ GUD” og ”V138 PRÆST EJ

PÅVIRKE BESLUT.”

http://samfund.dda.dk/qbank/kodebog/R21432.asp?ddanr=21432&varnu

m=V1

(Set 07.06.2015)

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

2014 ”Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Regeringens

handlingsplan”,


http://sm.dk/publikationer/regeringens-handlingsplan-om-forebyggelse-

af-radikalisering-og-ekstremisme (Set 12.05.2015)

Politiken

25.02.2015 ”Politisk flertal vil forbyde Hizb ut-Tahrir”,

http://politiken.dk/indland/ECE2563807/politisk-flertal-vil-forbyde-hizb-

ut-tahrir/ (Set 20.05.2015)


11. Bilag

11.1 Alle pressemeddelelser fra Hizb ut-Tahrirs hjemmeside

Pressemeddelelse

15.02.2015 ”Tid til at stå fast”,

http://www.hizb-ut-



27.02.2015a ”Hizb ut Tahrir i Skandinavien afholder pressemøde.”,

http://www.hizb-ut-



27.02.2015b ”Ønske om forbud mod Hizb ut-Tahrir udtrykker ideologisk fallit”,

http://www.hizb-ut-



03.03.2015 ”Splittelse af muslimske familier er officielt værktøj i kampen mod

Islam”,

http://www.hizb-ut-



16.03.2015 ”Integrationsministeren vakler efter pres fra muslimske organisationer og

eksperter”,

http://www.hizb-ut-


tahrir.dk/category.php?menuid=8&startrow=0 (Set 10.04.2015)

11.2 Alle videoer fra Hizb ut-Tahrirs YouTube-kanal

YouTube


18.02.2015 ”Krudttønden angrebet, hvad så nu?”,

https://www.youtube.com/watch?v=h0vboJlgpYA (Set 29.04.2015)

26.02.2015 ”Skyderierne i København og det islamiske standpunkt”,

https://www.youtube.com/watch?v=I2m1ZRp_p1E (Set 29.04.2015)

04.03.2015a ”The attack in copenhagen, now what?”,

https://www.youtube.com/watch?v=YdHrwK7GZZI (Set 29.04.2015)

04.03.2015b ”Radikalisering – Fiktion og fakta af Junes Kock”,

https://www.youtube.com/watch?v=U7G16db0mPE (Set 29.04.2015)

08.03.2015 ”Hvordan skal muslimerne engagere sig? af Chadi Freigeh”,

https://www.youtube.com/watch?v=yk6FYOF63Zg (Set 29.04.2015)

10.03.2015 ”Stop overgrebene mod muslimske familier i Danmark!”,

https://www.youtube.com/watch?v=WPgmTnEaO64 (Set 29.04.2015)

11.03.2015 ”Hvorfor blusses det op til at være statsterrorisme?”,

https://www.youtube.com/watch?v=PSoteDqIQso (Set 29.04.2015)

12.03.2015 ”Når vi nu er imod ytringsfriheden, hvorfor gør vi så brug af den til at

ytre os i dette samfund?”,

https://www.youtube.com/watch?v=OstqWN17bIg (Set 29.04.2015)

15.03.2015 ”Hvordan skal vi kvinder står over for det massive pres som dette

samfund pålægger os?”,

https://www.youtube.com/watch?v=JHWCdehUfT0 (Set 29.04.2015)

16.03.2015a ”Hvad skal vores holdning være til vores muslimske søskende, der

danner fredsring på rådhuspladsen?”,

https://www.youtube.com/watch?v=dB6bfm9n-fI (Set 29.04.2015)


16.03.2015b ”Pressemøde”,

https://www.youtube.com/watch?v=BKSMdQNYaTc (Set 29.04.2015)

18.03.2015 ”Fransk regering brugte hændelsen til at retfærdige intervention i Syrien,

hvad er Dks formål?”,

https://www.youtube.com/watch?v=z28u7Kq9uaA (Set 29.04.2015)

19.03.2015a ”Hvorfor ønsker politikerne og PET at koble attentatet med Hizb ut-

Tahrir?”,

https://www.youtube.com/watch?v=4T-KU7YxDPE (Set 29.04.2015)

19.03.2015b ”Stop overgrebene mod muslimske familier af Khalid Amin”,

https://www.youtube.com/watch?v=ixLjb7dmdtA (Set 29.04.2015)

20.03.2015 ”Hvordan vil Hizb ut-Tahrir forholde sig, hvis det blev forbudt?”,

https://www.youtube.com/watch?v=4pvovk2Jw8o (Set 29.04.2015)

21.03.2015 ”Sejren kommer udelukkende fra Allah, hvorfor er i så

konfrontatoriske?”,

https://www.youtube.com/watch?v=Jmb9zBmeJZQ (Set 29.04.2015)

22.03.2015 ”Statsovergreb mod muslimske familier – Hvad skal vores standpunkt

være? af Elias Lamrabet”,

https://www.youtube.com/watch?v=5rC-KG_YjUc (Set 29.04.2015)

23.03.2015a ”Er det med vilje at medierne i Danmark sætter muslimerne i dårligt

lys?”,

https://www.youtube.com/watch?v=ilyMHoftsxs (Set 29.04.2015)

23.03.2015b ”Hvorfor fokuserer i ikke på at styrke de unge og give dem selvtillid?”,

https://www.youtube.com/watch?v=w1vbWNx5Od0 (Set 29.04.2015)

24.03.2015a ”Er det Islam som er årsag til radikalisering?”,


https://www.youtube.com/watch?v=wDb9_THqwLA (Set 29.04.2015)

24.03.2015b ”Afslutningstale af Taimullah Abu-Laban”,

https://www.youtube.com/watch?v=PeVWkxpDmNo (Set 29.04.2015)

25.03.2015 ”Afslutningstale af Molay Jaw”,

https://www.youtube.com/watch?v=ME5omegTo2g (Set 29.04.2015)

11.3 DR2 Deadline-udsendelse

DR2 Deadline

23.03.2015 ”Deadline: Hizb ut-Tahrir i fokus – afstandtagen, IS og demokrati”,

https://www.youtube.com/watch?v=YJuMtLJCNU4 (Set 01.05.2015)

Danmarks Radio fjerner forholdsvis hurtigt deres udsendelser fra deres hjemmeside,

hvilket betyder, at denne udsendelse også allerede er fjernet. Jeg har dog fundet hele

interviewet med Junes Kock på YouTube. Tidshenvisningerne i opgaven refererer

således til YouTube-klippet og ikke den oprindelige udsendelse på DR2.

Documents

TOTEM - Aarhus Universitet · andet med, at Hizb ut-Tahrir skulle medvirke til at radikalisere unge muslimer (Politiken 25.02.2015). Hizb ut-Tahrir tiltrækker sig altså på ny stor