I decr"rro tq uq3 lq86

qEABAI{T 22.NYT

sk

"Itl

EN f[I LYNÆS VM,KOMM]iN TIL I,Y}{ÆS VELKOI4IqN

-:--'=ant-22 Nyb uCgives af Drabant-22 Klubben og :!--r--:3s

l.:un Midtpr-rnkt s 3eboertrykkeri.

3e styrel sen:iornand:

,'.a Ier :

Kasserer:

3est. mdI.:

Best. mdl.:

Kledsnesterskabe:, Is!an'r ietræf ved fi-tnæ

ef;ordkredsen ..s ilo1e

indho ldsfortegrelse :

iedaktørenssi.der........

I{enrik Sadolin, Elmevej L+t 145a Allerød'tlf. o2 21 +t 69.Eetle Sadolin' (ovenståend'e adresse ' ) 'iien:ik llø1ler Kristensen, tsybakken Io), J6oo

Frederikssrzrd. T1f . o2 JI 7L' 2r.Bja-rne MølLer Kristensen, Hovedgaden l2obt

761o iæSersPris. Tlf. o2 7t L2 9l'Iinn tso€tiYs, Bybækterrasserne L?Lc, ))2oFarrrm. ?h. o2 95 2+ o8.

)-4

0n begrecet lP.Il{

"Platonisk tri nt

+

6

8

Io1o

Storsej IGenerelt on forskgllige situationer' " ' 16

"ilavf ruetrimt'Forslag fra Drabanl-la -{lubben on fæilesstævcer " ' " " 2o

Generalforsallingr opråbr mere stæ'me "" """' 21

Orn Roskilde Fjord (fo:'isat fra fomiSe nr') """ 22

Og til allersid.st (en t-arberetning) " 22

Kort over anduvci-ng af {itnæs Mole ' '''" ' ' 24

Til dette nunner af d-22 liyt har ;eg valgt et tema on

trim. Jeg har udvalgi ei par gode gamle artr kler oro dette

vigtige emne. "Garnle"cailenner vil kunne nil:le genkendende

til dlsse og nye nedle::rer får herned en charce for at sæ:-

te si3 1nd i mysterie:e, så vi f år' en f air <anp t j'l Di '

Lt1'

18

Redaktørens sid,e: 3

Deter@,T,ynæsSej1k1ubharudsendtindbyde1seti1det år1ige DRABANT-2z STÆVI\E. HUSK NU AT fITIMU'DE Jffi, - forder er ve1 ingen son ikke skal til stærme i år ??

l4ed forbehold for inproviserede ændringer vil ieg i neden-

stående uddybe Programmet :

Mardas den 1o/62 Ankomst: Stævne udvalget holder åbent

k]-. l-9-22 i klubhuset. Nogle af klubbens medlemmer vilvidt muligt rrære ved havnen for at byde velkommen og vise tilrette.tirsdag den 1/7: Distanceseilads med opgaver: kI ltoo. Det

er tanken at sejle ruten: L;mæs, rød bøie syd for Avesandt

Rørvig, Vesterløb, rød bøje mellem Tbrskelen og Storesandtly-næs. Fortøjning i Rårvig Ha'tm ved stævn og hækanker. I land

skal forskellige opgaver 1øses tilfredsstj-}1ende før færden

kan fortsætte. ftrdvidere vi1 det blive muligt at eamle nog-1e ekstra point op af vandet på den videre færd tilbage mod

l;mæs, hvor bådende tages i mål kI. ca 15.

Efter distance-sejladsen amangeres gril1-aften.Onsdag 2,/7: tr'amiliedag: K1. ca 11oo: Gummibådsstafet for børrr

og barnlige sjæle. Se.il-måling: Alle sejl måIes i tidsrunme.tkL l-5-I?. K1. 19oo Holdes generalforsanling i klubhuset. tr'ør

generalforsamlingen, k1. 18-'/r byder G.G. Bådværft på I'en lil-le 6n" til ære for de glade drabenter.T,ørdaR den q : Efter afslutning af mesterskaberne holdes fest-middag og pmemieuddeling.

HUSK MI,Mtr,DING - HUSK T'II,MM,DING - HUSK TILDMELDING

LAB$,S'- LABtrJS - IABES - LABELS - LABELS - LABtrS - LABfl'S!

Fra klubmåleren har jeg hølt, at en del drabariter har mo'dta-

get måIerbreve med" betegnelsen "SECIAL". Special-bådende kan

ikke umiddelbart godkendes som klasse-både og derfor hellerikke modtage årslabels - få det rettet ! ! ! (Hvi-s du altså vildeltage i klasse-mesterskaberne, kontakt klubmå1eren hvis du

er I tvivl om noget.)

bureauså

4

KREDsMEST E]I IJKA B

ROSKILDil }JORD

IT,I.;CLIR FOR d. 22 KLUBBEN[J KRI]DSPIEI.;TERSKÅBER.

Å. For at fl'emme d.22 deltagelsen i lokale kapsejladseretableres d.22 kLubbens kredsmestr:rskaber.

B. Kredsmesterskaberne baseres på pc-rint hjensejlet i glvnekapsejladser udpeget af d.22 klubben mr:d d.22 standard1øb.

Point gives efter placeri.ng blandt alle del-ba6lende

både i.h.t. nedenstående sys:tem:

Anlal både under 5 6-Ii' I1 og overJ. plads giver B 12 16

2. plads - 5 B 12 ,.

1. 1 (; 9

4. 2 4 7

5. r ') 6

6. ? 5

't . I 4

B. I ''

tr. r 2

00. - og efterføIgende giver alle I point.C, Pointberelqningen foretages af Kredskotrtaktmænd.

I tilfælde af poinl,llgtred er sidste sejlads afgørende.D. Prænierne vil blive overrakt pil gt:neralforsamlingen.

Og brug så for ..

form.ogfarHAMLET SEIL 02.2162 88

5

Hej Drabantse,jler på Roskilde Fjord.rgen 1 år v1] vi så prøve at sejle om kredsnesterskabet.Sidste år g1k det flnt 1 de første sejladset, nen eftersonnerferien ebbede tiet lidt ud. Nu ligger {atoerne heltklar, så hvls du har lyst og mod til at seji.e rned andreDrabant 22ere, og sanle point ti1 kanpen om kredseester_skabetr' må du notere nedenfor nævnt,e datoer og sørge forat blive tilneldt de enkelte sejlaclser

Sønd. tr8/5 pinsestæyne 1 lynæs.Sønd. I/6 Forårskapsejlads 1 Roskilde.Sønd. I7/S Fred,erikssunds sejlklub.Lørd. -sønd. 3o-3I/B Sydf joedsstævne.Sønd. 28/9 ntterårseejlads Frederiksværk SejlkJ,ub.

Kon og vær ued. Henrlk i nr. 50- Fifty skaL veL ikke værekredsuester lgen i år.Hilsen0tto HerreborgD I40 Pjot.

Ps. Iivls der er spørgsnål er nit teLefonnr. OZ_IrI744.

"\\:-_J[::_

6

tluuoEÆ*eD FlA3 e'c]

r<,€ic.e- cL z3 F=Ahe Le E .

6Å t-r.o.e \JQ HEfaFrEo ForauøSEL.gEiu 4T BCttJqEPcqPa.rrrrt.T Foe Åe,ar'g 4 ZZ- tarigt-sE -Tc.€.F.

3on'u? BlEr/ gug6t oFt.ei4 rco=T 9t+/tlÆi/€( e.a?-?,Sra-a.g crB- \,rÆ,.c.e Q v{retr<tr)DE:p DF|.J {H -{5 SorJQOq .rUre.F|J SllÅt- 4Å r?L |9<.a?TtJ,€,$, C UEDEe.-DsLqnjg.7;J'e vg.pr-r6T!! \rgDc"Aq 4F t:crG?.'r {-{Y.

v? trbeei.gT?Lr-te o<< A'T r.4 rrøpES ,øeaq n9ooa(-gtet=iran9æAq. H€rrrer aF ?r4pr'Ry|<.r tFFe{a- E$Pe.arL<:r FuuD ilg95r ,-<, H\r?!E!{ia 95 Q gEri- Liq:'E qeJEFE2E E^rqE'lJi c}q DeP[<l<-E-fa g'å EFTE{arrqecAqg -Te./VAFFa/ øu/ p*+wAtrp å^q1-16sa, .

Eeerå F ,149r-?E -rc,€F HeDDåq Qerora,6g;g uQ r;Åe-r'? FCtLgre- TeA\)dit , DE-L' FiEi..DE3RAqTE! HEIJU O6, P{ -\(t-€,ppgpq e--e. F€.?.

.iorr q hÅFn<E A-r-e.€,Ege, HAe. Geir+64-*€,r r+å,e,,Ae,?.A.u4;øC,g{JE' ,{F vFl -FoDEor-D1- I HEi:XPc.cl |+Å.Ff\aoL,]tA\4T r:qr- q3, oC t=åE:ir De.eE?:Rrqp.qv\ Hqr,l58.s3pqg3rAT De euDLEel.)D€ xza.rtee =R. 4F-,9t--r-:rre..r F€-Ee,å.i >. 4*o, oq DE #e,Fr BEqyu-r:lgra 7e- e-t,-:a-=w .kt;>a;-o, D. -16/c.

ts&. F+€ile, æuE eaH5;æ. aq HEef'.E13 r L@rFTtsGL v? gt-6-Pltr- FDF. FAHgLtlg -.t?..c!FFE.r)3 r€vs,sa1!fc..4r<r90L,{q96 ,. t.t) råATr-ErzqALE- ru)E r. ? rc€c.<rEr ir!)f,'ElJlAFrSr-,.r>tcr l-tFD F+u-qrt l-toRqE:^J HAF.

Æ|JF.A<_| OpG'e.LrF Oq HisEr4.€lS:sr_ap5 e,F+Ec-øllg|<Er EEræt"/ Aq ærC-tsr,qEiu'.

7

F12A HEtteoL.occs.r<{,Lr2(T"-ruT €E L_\zL.tlgyz gEj3ErJl-{^R- \JQ HoDI?qe.r FCTLG,EDD€ ts.z.iLtvc;ølee€rr,

DEL, --lq :5UU9.

uESråuD:5"6'rEr ) FF.å. FtElq6' OGQ,$/< QriSr-fTuT€rabAc, bF!) {q 3u\.tQ.

r-\JFT'T€yr,<1,<Er ER- r_Er:]T, hEc,eBrrD -lo?olrBr Ft2.å, å.9CrR.EIJE- OuEe.Feå.{-rKRqq TfL \<L,L-Frr?<Ea,E -rDE;Lr, c,q,,E9195>grQ5er.ee FlCfr.T - -|. -lc>e5. F{B Fte.^,Fc,.v€-e,K rfl RA€|49LDE .

kL ? E&.re. u-pre,r-j/g4e.e,,'izF..D LET\-/guF cr\r,<R-?u q \rEFcrr uDL3REr>rgoL Oq ]-EHPE=eATura (rFrl<.E$,1)cl{8 c,g,o.oe=p-,

OuEc-Fa"qI.... -..:

L/D94qE. .l qæ!.oE;{,D€ -rgu €øpc>zrc, AFr€l"JR>R. LroLtÆir,< ,t'<-*t-ægi o6,, @SL<?t-'De . L€r v9uF oht<'e9u4 vE9rr uE>-

|-4u >,iT€r-lPE e.^Y-()R-Bfe e D{q HEU-E}126 OG, €o 6iC.aDEfa, OG l{.uQ|-1uxTerr-PeeA'ruc.€.e. ? Dz) u@HHELTDE: l-AThEr-{-e|1 -{5 c,q -{q qe,ADr=€.

Fe. D€fr- r.Joq€-x' 4\- laet.tr.ru<B ,*q 'F& ?A<ovet-z ER- qR..err-r, FSorzDE-l-r s-rc- BL-å. \ F,J.+ Ft-lE-{wuc,e+2. oq sa.Fr={) L4qqE€. ( Fæcr^+aa5Er,rL-eq) oqlver-r\-e{a_.S ær FIAE>L<(reåJE,{JE3i {<2e nEo 3åD4.!,

-1- q2-

412ah , aq qrtD.tl, FrJ ue:5e.lr-D4c,T' FlctDFra \rQ uFr,å!J-El oP. FIE'O Fwt>u-E' \J" - ? /ALLQGeufår- FotA--r'gz\.æg rErc_ L,? PJ. TeL.EFI2TTE|E-I\)E r?l u<.t-.-lol-4'er-'6i. r>E{r -{ul Ccf p9.

d-zz to\t/,4+1f,uee-(oz)

FlqD ulqJLQGi F;4Fr?Lte --rE4€F ltfu'gEu

dez trrxUr.-r-ere-

G)A 3t{ob-crlS

I

OM bcrc"ebet TTTRIM .

tr'oråret er over os allesannen, også Drabant-22-sejlerne.Bådene errfor de fleetes vedkomnende, eat i vandetog hvad så?

Så skal båden "tri-mmestt - dvs a1le nulige skruerr snoreog dingonoter ekal bringee ind i den etørre enhed med båd

og ekipper som kaldes trim - kort og godt trin, hvad det så

end er for en dims.For nogen tid siden var jeg dår1igt gående, fik ondt hist

og herrnår jeg bevægede nig rund.t i landskabet. *sorteperr

landede etraks i nine skæve sko. De ganle, desværre altforslidtersJ:re-prFmme stod for udskiftning. Hos skohandleren,tænkte jeg, måtte det være muligt at få i-ndfriet et længenæret savn - et par lRIM-sko. DJæe var de - og sikkert og-så så meget bedre, men prøve sådan et par, det måtte jegl

Som sagt så gjort, på med futteralemel og på raske fjedderudadl Først forsigtige cirkler i haven, senere mindre af-stikkere udenfor, nlnd til naboen og tilbage igenrt og eåfrendeles indtil sko og heme stormede rundt i onegnen ef-ter viljene veje og vildveje. Og lj_ge med 6t, son den nu ef-terhånden glade gorr1llaligrlende }ønpe skulle udstøde pri-rnathylet, skete noget forfærdeligtt H8n saak skrigende sem-men i muskelkrampe, fibersprænping og a1t hvad. d.ertil hø-rerf-skrunpede sagte j_nd til det man i daglj-g tale kaLd.eren mennegkelig størrelse.trrRrMn var altså ikke bare rrnoget'man købte hos skotøjshandleren! Her var i høj grad. også ta-le om en nenneskelig faktor.Det er ikke tilstrækkeligtrat i-k1æde sig jetalderens glimmer, når man i grunden hardet bedst med en gammel heetekæme.

Ovenstående ttlignelserr har jeg ekrevet for at anskuelig_gøre at trim er balancen mel-len mennesket o6 tetarikkeng r'u-ligheder.Et godt triru ken findes på lige så nange niveauer,som der findes nenaesker. Det er bare ikke givet at al1e go_de trim også bliver vj_ndere af kapsejladsen! Men de øger

q

naturlig'vis chancen for at skipper, gaster og båd når he1-skinnede i må}- på en harmoni-sk måde - og det er vel_ d.ethøjeste - dybest set.

Det 'tgode trimtt .er en dejlig, men sædvanligvis uanskue-lig oplevelse. På den ene side drejer det sig onrat skippersamt gaster hartrskruet sig så fast i båd.enrr , at ethvertvindpust og bølgeslagrsom når båd og besætning følesrsomremte det direkte ind i akippers sjæl. på den and.en sidedrejer det sig om at gaster og båd på en måde er skipperssjæI. I det "gode trimn er viad, bølger, skipper og.gastershandlinger "tdet samme". spørgamålet om årsag er iuelevant!Det må 'være rrdet god.e trims' i-dear - uanget hvem d.er vrn-der.

f sådenne øjeblikke er d.et ikke ti_l at se forskel på onmenneskets åndedrag får solen til at skinne eller det ersolen som driver åndedrættet. Mennesket føler sig stort,men ikke så stort, at det gør nogen skad.e, og hver sin stør_relse t

- ;- -.,,L,

'*å"_..

a

loI'PIATONTSK

TRIMN

lbimninq af forse-il: ',

Følgende ertikel er oprindelig skrevet a-f Poul Viesnoseog tidligere offentliggjort i D-22-Nft, Årgang 1I nr 6.

Irå.1'

1) Uldsnore og faconetriber.For at kunne vurdere bvordan

jeg, det er nødvendigt at have

2 9

. forsejlet arbejder, troret sæt uldsnore, rtticklergrrr

1) Påmalede faconstriber.2) Styreticklers, skal sidde

ca 2o cn inde på sejlet.,) lrUejas-ticklers. net for-

reste sæt skal sidde ca I/)inde på eejlet. De bageeteca 1o cn fra agterliget.

at 1æ uld-nornalt,

i foreejlet.Yderligere er det en stor hjæIp til vurderingaJ facon'en i foreejlet, trvis man på sejlet pånaler noglevandrette etriber (kan påmales ned vandfast tusch eller stof-trykfarve, errer man kan få nogle selvklæbend.e striber hossejlmageren), (se figur 1).

Styre-ticklerne bruges af rorsmanden til at styre efterpå kryde, (se figur 2)

Når man st;rrer efter uldgnorene, er d-et vigtigt,snor aldrig er urolig, hvorimod det .i mere vind erat luv uldsnor af oR til iøfter sig.Frr 2r

-- )

,4,,,,-J'-.-./ For leutVh^.^

4-tvirr( qort h.{i

?.7,/ Korr=ht

V,rtn,l

It

Teimning af forsejlets facon:

Har mnn tovrrærk i forsejlets forligjusteres det dybeste punkt i forsejletfaldet. Stra,mmes faldet, flyttes posenet flyttes posen bagu.d.

( stnebart f orlig) ,ved at justere på

frem og slækkes fald-

Normalt justeres faldet såledesr.at d.et d.ybeete sted. påforsejlet ligger 45% tra forli_get.

Korrekt sat fald.Har men Wire i forliget, opnår man den arynme Justering

ved at spænde og e1ække forsejlete cunningham.Bernærkrat posen i sejlet vi1 flytte frem og tilbage, a1t

efter vindstyrken, derfor er d.et nødvendigt at juetere spæn_dingen af faldet (e1ler cunningham) efter ændringer i vind-

$yrken.Ved at ændre på forstagets epænding (agterstags strarn-

meren) ændres krumningen af forstaget, og derved kan mantrække mere e1ler mindre sejldug ud" af poaen på forsejlet.Dvs., at man ved at ændre spændingen af forstaget kan ændredybden af forsejlet.

tcirlÅ /"ruÅr.tr: hal* r,c.;(

Såe.r.tr{ 6wthr, {t"ot+ æ4l.

Llsl fo'll

9C%o

{l -r.{€*E*t\

l2

Tomnelf l-ngerregel :

Ved valg af facones:

Let luft og/e11erHård tuft og,/eller

l"lan kan bruge ticklerne til atel}er f1adt.

Sejtet for hult.llan kan ikkebåde få forreste og bageste1æ tickler til at stå På en

gang.

kan følgende tonmelfingerregel anvend-

aø : hule seJlfladt vand: flade sejl

se on seJlet er for hult

K,l

rl

I

u

/

Se.'ilet for fladt. Det er urnu-

ligt at st;rre båden, så tick-lerne på begge sider af sejletstår på en gang. Snart løfterticklerne sig i luv, snart i1æ eide.

Sejlet trinmet korrekt.Når agterstagsetranneren justeres, skal faldet sands;m-

liryis også justeree, for at få det dybeste sted placeretkorrekt. (Agterstaget strannes og faldet strannee,/ agtersta-get slækkes og faldet slækkes).

,3

SkødePosition:Som udgangspunkt for skødepositionen' kan man bruge det

punkt t gom fremkonmer ved at tnekke en snor fra rnidten a-f

forliget igennern skødebarnen og ned til- dækket'

Det koreekte skødepunkt for forsejlet findes

på sine ticklers.Se følgende tegneserie' (Skødet

trukket så hårdt, at nan har en passende facon i

ste tred.iedet af sejlet')

tr'orsejlet er skødet korrekt.Skødningen er for langb agterud'e, eejlet åbner forneget i topPen (twister).

ved at se

skal være

den neder-

2-

1)'2)

7) Skødningen er for langt fremmet

ket.Når ticklerne i toPPen stårfå dem til at stå længere nede'

agterliget bliver 1uk-

korrekt, kan man ikke

lbimning qå-etqr€sriI (Arkelte forkortelser er foretaget.')

Facpn-striber og ufdsnore :

For at kunne vurdere faconen i storseilet, tror jefi det

er nødvendigt at lave nogle påmalede faconstriber i storsei-

ket

let.deskan

for

Tderligere er det en stor hjæ1p til rmrdering af hvorfe-arbejd.er, at man isætter et sæt ticklers'Detudføres efter sanne principper som beskrevet

atorsejletaltsamnenforsejls vedkonmende.

lrr

Forliget i storsejlet er lavet krunt,sætter det på en ret mast får msn facon

Ved at krumme masten kan man rbrtekkeposen ud o6 dermed gøre gøre storsejletfleqlt. (Når man krummer masten, ekal dercunninghan'en, for at det dybeste sted. iflytte for langt tiLbage.)

Storsejl med J faconstriberog 7 x 2 ticklers. Benerk atul-dsnoren næTmeEt masten skalsidde ca. midt i sejlet, yder-ste uldsnor skal sidde ca. 2o

cm fra agterliget.

Storeejlets facon!Sejlmagerne laver som re-

gel storsejlets forlig på

narcimumnåI, såledesrat forli-get ikke kan spændee udenratsejlet strækkes ud over be-grænsningsrærkerne. 81.a. forat 1øse dette problem, har

øje, således at nen karr strækkeøJe ned mod bommen. Dette kal-

Ved glækt forlig er det dy-. beste gted i sejlet langt til-

bage,ved strant forlig er det dy-beste sted i sejlet langtfremme.

såledesrat når man

i sejlet.nere e11er mindre aJmere eller mindresamtidigt trækkes iseJlet lkke skal

man inde ved masten isat etforliget ved at trekke dettedes en Currningham.

Ved at ændre på spændingen i storsejlets forlig (Spænd/slæk cunningham,/fald.), kæ nan flytte d"et dybeste eted istorsejlet frern og tilbage.

Underliget i storsejlet er ligeledes lavet krumt, såle-d.es at når narr sætter det på den rette bon, er det med tilat give facon 1 den nederste del af storeejlet.

Ved ned bomudhalet at strække otorsejlets uaderlig kan

trække bom-posen ned mod bommen og dermed gøre eejlet mere

fladt i den nederste halvdel.

Bøwr.

Når bomudhalet hales for atflade sejlet, lægger den blø-de bompose sig larrgs med

bonmen, som vist.

Nogle sejl (nyere) trar relativ stor dybde helt nede vedbommen.Disse sejl er udst;rret med et ninireb (fladereb).Når nan trækker fladerebet, flades sejlet yderligere i- den

nederste del. Tladerebet kan ligeeom bomudhglet kan anvend-es trin]øst.

/iof

Eah/1,

eæ. Y{.fo?" fi-stYe

FI

tg

Masten står ret, forliget 1øst.(Korrekt nulig facon.)

Iulaeten er kæunmettforlrget erløst. (Poeen for langt tilba-se. )

Masten er }runmet, forliget erstramt. (Korrekt muli-g facon.)

Fladerebet helt slæktrgioddybde i sejlet.

Fladerebet nedhalet, sejleter fladt.

Ito

Tbimtinen (lidse'-inen) i agterliget anvendes til at hjn-dre sejlet blafren mellem sejlplndene.Særligt i hårdt vejrmed f1ad.t sejl han tsr det være nødvendigt at stranme trim-finen for at holde agterliget i ro.(Husk at slække linen i-gen efter sejladsen.)

På kryds reguleres tvistet i storsejlet alene ved hjælp

af storskødet.Et s1ækt storskøde giver meget twist, stramt

skøde giver 1i1le twist.Bommens placering i forhold til centerlinjen reguleres

ved hjælp af skødevoP.en.Storsejlets twist reguleres således at aEe ti-cklerne

i storsejlet står roligt. Bomrnens placering i- forhold tilcenterlinien reguleree så langt ud, at etoreejlet netop ik-ke modtager t'bagluftl' fra forsejlet.

Ved rumskøds-sejlads reguleres twistet af storeejlet ved

hjæIp af bomned.halet(og fladerebet red.).

Trimning under kryds i let vejr:I l-et vejr skal man have relativt dybe sejl med den størs-

te dybd.e i midten.Da den relative vindretning er meget for-skellig i bunden og toppen af sejlet (vinden er mere rum itoppen af rnasten) skal sejlet twiste ret neget.

Et sådant trim kal opnås ved: (Tommelfingerreglerl)a) net mast dvs slapt agterstag.b) Spændlngen på forlig og r:nderlig skal kun lige lcnapt

kunne fjerne de værste to folder ved bom og mast.Mini-rebet skal værc s1ækt.

c) Storskøde ret slækt, og skødevognen noget i luv. (Givertwist i storsejlet.)

Trimning under kryds i mellenluft:I melLemluft skal man have noget fladere seil (f'ladt vald=

flade sejl, sø = hule sejl !!!). Da den relative vindretninger nogenlunde ens i- toppen og foden.af masten, skal sejleti-kke twiste ret meget.

l7

sådant trim opnår du ved: (Tommelfingemegler!!)Masten krummes noget (agterstaget moderat etrarot).Bontrdhalet strammes op så storsejlet kommer ud titmålenærket. Hvi-s vandet er fladt strarnmes ninirebetnoget.

c) Skødevognen køres nere mod midten og storskødetstranmes noget.

lbimning under kryds i hårdt vejr:Er der ikke grov Bø, skal sejlet trimmes meget fladt.Da

vi i hårdt vejr sejler ned fok (ikke genoa) skal det dybestested i storsejlet ligge lidt foran mihten.

Eb sådan trin opnår du ved:(Tonmelfingerregel!!)a) Krurnrne masten (agterstaget hales hårdt).b) Minirebet trækkes helt.Cunninghan sættes så brirdt, at

det dybeste sted i sejlet rykker frem foran midten.c) Skødevognen føres lidt til 1æ, for at nindske luvger-

righeden og storEkødet hales bjen, d.og ud.en at twistethelt forsvi_nder.

Føles båden at ligge for hårdt på roret og krænger forneget ( mere end ca 2oo?) bør storsejlet rebes.

I høj sø kan nan ikke få flade sejl til at tr.ække, så der-for må man rebe tidli-gere, så man kan bære lidt hulere sejl-.(EVt. falde noget af for at holde fart i båden,)

trinning på lænseren:Med vinden agten ind gælder det on at have så hule sejl

som muligt og vise vinden så neget sejl som muligt.Et sådant trim kan opnås ved: ( I t t)a) Ret mast (helt slækt agterstag).b) I'orlig og underlig kun lige strakt så de værste fo1-

der forsvinder (slæk cunningham, minireb og bomud.hal).c) Bomnedhal-et (ki-cking-strappen, preventeren, spalkesno-

ren (red.)) truttet så storsejlet ikke twister for me-get.

l{ed sejlerlig hilsen fra poul Viesmose, rremeritus d5"

r\+

a)

b)

l8,,HAVFRUETRlM"

Oven på Pouls næsten platoniske trim-( tommelfingeren!)-

beskrivelse, har jeA "fra dybet" hentet en arrden beskrivel-

se fra Sven llaulberg, tidligere d 41' Artj-klcn' hvoraf ieg

lcun har taget uddrag, er oprindeli-gb trykt i d-22-nyt' år-

gang 12, nr 4. tr'orekommer ?ouls trimbeskrivelse ihke helt

virkelig, på grund af den med' tommelfingeren' - ja så er

svens beretning ikke mindre eventyrliS - o8 alligevel d'æk-

ker boakrivefsen over den barske realitet' at Sven og hans

gaster rent faktisk blev Danmarksmestre det år! (Pou1s ev-

ner ikke at forklejne.)"Masten" - 1ægger Sven ud -"(den lalge dimst der er rev-

net næsten hele vejen ned på den ene side) ' står i maste-

sporet ned bolten i næstsid.ste hu1. Ilældnlngen er tydeligtagterover. Topvanterne strammer vi middel ti1 hårdt for at

fåkontro]-over.mastetoppen.Mastekrumningenjusteresmedforreste undervant, agterste undervant eættes kun lige så

hårdt, at masten ikke purnper.Krumningen skal passe til kur-

ven i forllget i storsejlet. HIR T'IGGGER EIDUSE{' Med forstor krumning kan det nemt lade sig gøre at holde båden j'

I1-I4 sekundmeter med- atte gardiner oppet men fartmssigter trimmet en katastrofe. tr'or ret en mast kan være en for-del i meget, meget let 1uft. Vi får masser af accellerationmen allerede ved J sekrn., lukker storsejlet og "holder på-

luftenr'. Når mastekurven passert regulerer vi faktisk kun

på underliget. I luft og på fladt vand haler vi, og slæk-

ker i let vind samt når der er stoppesø' Så er der nemlig

trækkralt, og farten bliver et styreproblem (tag øllen frarorsmanden). tr'or- og agterstagene er ikke sær1ig totte -for stort søjletryk gør båden uens på halse og er desuden

usundt for masten.Agterhalet bruges ikke så meget i d 4r' da kappen i stor-

sejlet stort set regulerer sig selv. Vi ved ikke hvorfor.llå-ske nogle super sejlpinde, der passer I stivhed?- Allige-vel er halet uundværligt.Det er nemlig her, vi har bund-

et agterstaget i. Og agterstaget er sundt for masten'

Nå - forsejlene hales kun, så folder og gard.iner er væk,alt efter vindstyrke.Skødepunktet er generelt så langt fren-me som nuligt, da hvor filosofi er denne, at en Drabant 22

med sit fyldige forskib næsten altid er i nød- for træk-kraJt.Undtagelsen er den sjældae kornbination : Luft påfladt vatd. Så skøder vi tilbage. Men soro regel lerrgb freo_me.tr'år vi for meget bagluft, s1ækker vi hellere en snul_e.

Det er faktisk al_t - ingen ticklers _ ingen fotostre-ger - ingen supersladredimser af nogen art. ler blivernemt a1t for meget at g1o på. Der er.jo ikke negen fidusi at blive sejlet mid-t over af en styrbords båd, mens.nanprøver at få den tredi_e øverste tickler ti1 at pege sanmevej son de tolv andre.

Vi har kun to små uldtråde (frade er vart ti1 højde) i genuaen tilluft, sant ærker på mast og bomr!.

Efter lidt snak om spiler_sejlads fortsætter Sven:rr Ja - dette var så vort bidrag til trin!Son det gerne skulle frengå af ovenståend.erer vi besteniikke trimfanati.kere on bord i d 4, . Når vi tror båd.en går

nogenlunde, tænker vi lkke nere over det.Så bliver d-er o_verskud irl taktik, kontrol af vindspring osv. Og her me_ner vi at nange sejlad.ser rrind.es _ spmmell ned l_idt lykke oglidt held.Vi ved, at der fi-nd.es snese

gør det på en hett anden nåd.e _sjove ved det.

- Det hjæ1per heller ikkefor, at en r:,nderskøn havfrueskøre skid kan være _ og detsonrl

Norske fjeldsokkerat styre efter i

af lynhurtige drabanter, sonog det er jo det virkehg

- nen der er en svag muligheddu-l'}er op for at se, hvero denskulie lcunne redde en he1 sæ_

TiI slut et godt råd, der er værd at prøve, hvis båden.ik_ke går.Når a1t er forsøgt, og a1t går i_ flimmer - så gj-.GA srm'DoMM mE' DAN sK s*tiu*roN' M ETEoRoro Gr sK rNsm ru r, REG'-RINGR{ og IXF en virkelis (redal<tørens uaderstregning) ptbvepå dit ordJonåd..

2o

tr'orslag fra Drabnnt-24 klubbeni '(og til Polarie Drabarrt Kfub.)

Drabant-24 klubben har tilsendt os følgende forslag til etfremtidigt samarbejde og stævnefællesskab:

"I Drabant-24 klubben har vi gennem flere år talt orn at fåen større dimension i klaeeenesterskabenoe ved at afholde me-

sterskaberne sammen ued andre klasser - gerne inden for dra-bantfanifien.

For at konme videre ned sagen har vi besluttet at fremkom-

ne ned et oplæg til afholdelse af fælles klasse-mesterskaberi L987.

Sted: Nykøbing SjæI1and.Tid.spunkt: Sidete uge i skolernee sommerferie, med sejlads

fredag, lørdag og søndag.Sejlad.ser: 2 dage med trekantbaner og I dag med distance'

eåledee at kun tQ klasser sejler trekant på eanrne tid'Vi har fået mundtligt tilaagn fra såvel Nykøbing Sj' Sejl-

klub som fra Dansk Sejlunion og det kan tilføjes at sejluni-onen er meget positiv overfor ideen.

vi håber at dette oplæg kan d.anne basis for et sanarbejde.Med venlig hilsen

Søren Larsen, fmd. ,TJepperupparken L2, 4)oo Holbækt

T1f.:o3 4168I+, på arbeJde: o2 4o8o46 Lok'262"'

nrabant-22 klubbene bestyrelse har ikke taget stilling titforslaget, men finder det interessant og perspektivrigt' f'or-slaget fremsættes son t'ind.komment forelagtt ved generalforsam-

lingen i ju1i. BestJrrelsen finder det vigtigt at alle medlen-

mer, så vidt nuligt tænker over ideen Lnden stævnet, da dis-kusionen af forslaget ellere kan trække for langt ud'Da der'er tale on et oplæg er eventuelle andre forsleg eelvføIgeligvelkomne. Vi håber forsanlingen kan blive enige om et caoou-

nique til drabant-24 klubben, 8om indehotder et mandat tild-22-bestyrelsen om ralltmerne for et evt'saroarbejde ned d-24-

klubben og Polaris Drabant Kfubben.

2L

Generalforsamling:Hermed indkaldes tif ordinær geralforsamling i d-22 klub-

ben. Afholilelse finder sted i L;mæs Sejlklub den 7. jul1 k1.r ooo

Dagsorden ifølge klublovenes S 19 er som fø1ger:1) Valg af dirigent.2) a) Formandene beretning. b) Årsregnskab fra kassereren.'J) tr'astsættelse af kontingent og indskud.4) Indkomne forslag.!) Valg af bestyrelse.6) Valg af to revisorer og revisorsuppleanter./) Eventuelt.

Opmærksonheden henledes på at forslag som ønskes bragtunder afstemning på generalforsarnlingen skal være formandeni hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Om spørgsnålsom ikke er optaget på dagsordenen kan generalforsamlingen ik-ke tage bindende stilling.

Best;rrelsen har ingen særlige kornmentarer til ]).Bestyrelsen vil pr'æsentere forslaget fra. d-24 klubben i 4).Klubben skal væ1ge to nye bestyrelsesmedlemmer idet Finn

BoEtiue og Bjarne Mø11er Kristensen er afgået og ikke kan mod-

tage genvalg.

c)OPRN g:

SOMMERSTÆVIIE og GD{ffiALtrORSAlqT,fNG er ikke KUN FOR KAPSEI-LEP-? !

Hvor er aIle I, der har en drabant-22 for at hyggesejle henne?

når vi holder SOMMERSTÆVNX.

Mere stævne:Hvis manglende spi-ler er eneste grund til- mindre DH 84 mål'

må "special-" - både gerne deltage i stævnet på lige fod ned an-dre, dvs. der sejles på "klasse-må1et".

Hvis DuÆ kun vil deltage i- distance-1øbet, men ikke i Dll

så kan det sagtens lade sig gøre mod et symbolsk startgebyr.Der er præmier til alle ni i- de tre første både.

2r2'

FoRrSÆllELsE FRn tu^Ri(-E URt (RosKir'oe F;oeo)'

ifter Eskildsø,/Østskoven befinder man sig ude på fjordens

støBbte brednlng. Herfra er det muligt at søBe vestover mel-

leil Nørrehoved og ,Ogho1m flak, syd om Nørrerevet og over ti1

Gershøj, der er en meget hyggeli"g landsbyidyl med tilhørende

fiskerleje og gode fortøjningsmuligheder' ller findes lige

ved havnen Gershøj Kro med altrhvad hjertet begprer'Mod nord og syd findes gode ankerpladser og ved i{erslev

findesennyerelillelystbådeharmmedd"enødvendigstefas-ciliteter. Havnen skal anduves fra vest! Herfra kan man gå

fine tu::e op på højdedragene, hvorfra kan ses både tif Ise-

fjord og Kattinge Vig mod øst.tr"ra den store bredning vi1 det også være en god idet at

sejle sydpå til Roskilde med Vikingeskibsmuseet og Domkir-

ken - så turen både for præg af natur og kultur.llar du ikke

lyst at overnatte j- Roskild.e Havn er det muligt at søge ind

i Kattinge Vig Iidt nord for Roskild'e. Kattinge Vig er vel

nok en af de mest beskyttede ankerpladser i landet, oB beta-

gende, selv foretrækker jeg pladsen umiddelbart syd for den

nærkværdiBe Ri"ngøen.

Med udgangspunkt i Lynæs vil jeg ikke anbefale mindre end

tre, helst fire, dage ti1 en tur ned i bunden af fjorden'Har du kun to dage til rådighed, så nøjes med Kignæs el-

ler Frederikssund. God tur!

OG TTL AILERSIDST:

Som bekendt, er dette nr. af Drabant-22 Nyt det sidste

fra 'rmln hånd". Inden 'rdeadline" teikker jeg for tilliden og

jeres arbejde med at læse alfe historierne'Afslutningsvis vil jeg skrive en rigtig turberetning om

dengang vi snød "F;m Rundt'r.. Søde Henning legård' krævende

Nlels Kragh og den tid'ligere Georg Stage-gast' Søren havde in-

viterettil"F;mRundt"iår!mendesværekombesætningenfradet god.e skib "Deffinenrr af Egå sidst i køen da de strldende

skulle skri-ves i bådtal.Vi måtte altså sejle vores egen r'$rn

Rund"ttt - og det var ikke nogen dår1ig ide'

-(

ha:

velhv<

rer1e

f1eiun

..

23

Torsdag den 29. naj k1 . ea Zo lagde vi ud f:a Egå med. pro-vi-ant, fjant qg dlabantl -ri var "bound" for Eedelave.lelfin_besætningen var godi såxmensejlet og havd.e derfor udvikret etsær1igi sprog hvis bagg'r:ad, kontekst, måtte fi:rdes d.ybt i sko_vene omkrlng Århus og harmesjargon,en i Egå i ai almindelighed,så den første naistid. bavde vi en del konnunikatlonsbesvær,nen ved den gode vl1jes h.iæ1p overkom vi santlige strabadser.Vi havde en flct cg bi..hi..:1i..hidende kold nat:ur til ftrd.e-1ave, hvoriil vi ankom kl.tre :lat. Iobak og go<iaai!

Fredag formiddag gik vi iur på Enderave i herli-gt sorskin.r der' blandede laidha:rder på siedei ::.avce Henning nær .forgre-bei s:-3 på et støne parti tiesko - elter en rum tid. fik viham dog ned uci på en bzenk r solskinnet-uden træsko.Vi nød. ti-vet over en ispind, hvorefter vi lagde ud mod "nøl1evingen",hvc vi observerede en sæ1 eller to - vi havde håbet på flere,rnen 91a! hunør var sælerqe åbenbart ikke i den dag.Mellem 'tmø1-levingenn og Errdel-ave er vandet meget larrb og bunden ganskeflot. Vi gik foraa for tværs til Mid.detfart og krydsede der-efter til lbnøsund, hlertil vi ankom kl ca 21 og ankrede opunder bøgegrenqne her. Eedre ankerpladser skal nan rejse lagtefter.Eednu havde vi il1<e ø jnet feltet fra t!F;m Rr:ndt'r.

Iør'dag f orniddag passerede "F;m Rundt "-f eltet trbnø srrnd rSc.j -lene var ret slatne at se til opg vi tænkte, at sejlerne næp-pe vil1e nå rundt på 6r-and af for lidt vi-nd., men selvføIge-1ig val vi også lj-dt kede af at vi ikke deltog i løjerne.

I løbet af løldagen sejlede vi mod Tunøren dei af tiden forrotor på grund af vindstille. Ved T\rnø ankrede vi op ibugten ud for havnen - og - hokus-pokus- søndag morgen vardet rigtig sonmer! I.-i g-ik tur på øen og øvede kast med boorne-

rang.Henning havde ikk"e rigtig succes - fr-k den ned hjem ti1senere øveL.ser.

I 1øbet af søndager. dasede v:- ic: sctieren nod Fgå. påilæc_ringen var tiI lejligheden, -.et. .'i e.:-c::-;ede er: s:ø:te l.:or:_cåd og kraevende liiels udød.elig3..3::e s::-e .::a-; ::: 3:'aete,";ae dut - jae dut - århhh.:a i:::l :;:s l=s::::- =--e:s l::-s:år. ) Sei"v Iægård gav afkald :å .:.:.;:-_:-;::s .:=:-l:::--: :: a:t-

9'/t

nyme 1iv for en stuhd.Georg Stage - Søren fandt ingen skude

for stor og "ieg

begyndte at forstå lidt af sproget onbord på

det gode s}<ib "Delfinenli Tak for turen.Panik-pak i. Tgå, den barske virkelighed og farvel, men når

enden er god er alting godt.Som ieg var glad for min bådrvarjeg glad for at lsve d-22 Nyt, men uden båd har meningen med

skriverierne en ten<lens til at fordufte ud i ttden blå" lufttsynes jeg. Derfor ønsker jeg hermed en ny t'redacteurtr velkon-rnen til arbejdet med at føre bladet vid.ere. (Ilet er nu iklteeå voldsomt et arbeJdapres endda.)

Mange hilsner Finn Bo€tius.

ÅNDUII$ING AI KJ'JI{ÆS I{O],8:

0

*-t(1.'rilrlissur.ro

7..'-\

I

'rx!')

\)

( ,,.

'$

x\-

I

t2'

It*.iSr aqr.-n||nM{$h.a6l at, (d!!,kl9a: RClStl!D€ f JO€D,LYHÆS- r"toa",*rrrto tI7