Track # 16 2015

TEST // GEAR // NYHEDER // INTERVIEWS

DIT SPEJDERMAGASIN

NR 16. / OKTOBER 2015

THOMAS SKOV:

STORT TEMA:

GENBRUG

UDFORDRINGEN

TOMLEN SOM BILLET

#SPEJDERSOMMER

HAVDE DU EN NICE

SOMMER?

TRACK TESTER

SKRALDNING

SKRALD

Er det for sent at starte som

spejder nu?

INDHOLDTJEK BL.A. NOGET AF ALT DET HER:

Fra skrot

til flot.

Side 14

Thomas Skov om de rigtige

spejdere (ikke de sorte).

Side 22

KolofonTRACK er et ungdomsmagasin for spejdere i Det Danske Spejder-korps.

Det Danske SpejderkorpsArsenalvej 101436 København KTlf.: 32 64 00 50

ForsidefotoThomas Skov fortryder, at han aldrig har været spejder - læs mere om hvorfor på s. 22. Foto: Bifald booking

B&U-redaktionenLauge Eilsøe-Madsen, formandRebecca Kolte-OlsenChristoffer Kolbe Boye-HansenKristina Havbo KongsgaardSarah Maj K. SiewartzNanna Sofie Lykke HansenMartin Anker JensenHelene Kristine HolstSigne HegelundLasse Bækhus

Ansvarshavende redaktør: Peter Tranevig, [email protected]

Assisterende redaktør: Frederik Lindhardt, [email protected]

Layout: Aller Client Publishing

Annoncer: [email protected]

Oplag: 13.500

Tryk: Reklametryk, ISO 14001 miljøcertificeret

Deadline: Tjek deadlines for korpsets udgivel-ser på dds.dk.

Bemærk: Artiklerne i TRACK dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Redak-tionen bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemel-ding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

Rettigheder:Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i spejder-sammenhænge. Redaktio-nen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Redaktionen:[email protected]

Det Danske Spejderkorps generelt:[email protected]

www:spejder.dk & dds.dk

Vagttelefon uden for kontortid:32 64 00 99

Udfordringen:På tommelen

gennem landet.Side 8

#spejdersommer: spejdernes egne billederSide 18

Gourmetmad på bålet.

Side 16

En plasticposes liv.

Side 20

SKRALD

2 TRACKOKTOBER 2015

VELKOMMENTIL

“ Glæden ved at skabe nyt lever i os alle. Der er noget helt fantastisk ved at sætte ting sammen eller finde en ny anvendelse for din gamle, udslidte jakke.”

LEDER

JEG KAN VÆRE EN RET VILD PIRAT. I hvert fald i tøjet. Det er egentlig ret nemt

at gøre det overbevisende; man skal bare

skaffe en skjorte og så en masse andet gøgl

til at krydre det. Og hvor kan man finde den

slags bedre end i genbrugsen?

Okay, seriøst; jeg er pjattet med genbrug.

Halvdelen af alle mine møbler er genbrug,

som jeg har fundet rundt omkring eller

arvet fra venner. Det er billigt, det er nice

– og så er det mega-ansvarligt. Der er et

kæmpe spild af alting omkring i verden og

herhjemme. Okay, jeg indrømmer, at meget

også bare er for gammelt, slidt og grimt og

bør kasseres. Men meget kan få et nyt liv og

bringe glæde for dig selv eller andre.

Glæden ved at skabe nyt lever i os alle.

Der er noget helt fantastisk ved at sætte ting

sammen eller finde en ny anvendelse for din

gamle, udslidte jakke. Prøv lige at overveje,

hvor vildt et fugleskræmsel man kunne

bygge af alt det tøj, der bliver kasseret!

Og hey – der findes mange folk, der ikke

har ret meget. Når en ting er udslidt for dig,

kan andre måske få nytte af den. Vintre kan

være meget kolde, hvis man ikke har ret

meget til at hjælpe en med at holde varmen.

En helt anden ting er madspild. Seriøst,

what?! Vidste du, at der findes nok mad i

hele verden til, at ingen burde sulte? Res-

sourcerne er bare skævt fordelt. Så, ehm …

kan vi ikke blive enige om, at madspild er

noget pjat?

Alle disse ting kan hjælpe med at skabe

en bedre verden – og det kan du også

hjælpe med. I dette nummer af Track ser vi

nærmere på genbrug, og hvor meget funky

der kan komme ud af det.

Rigtig god læsning – jeg håber, at du

finder nogle smarte tips. Og sig til, hvis du

har brug for noget pirattøj en dag. Så har jeg

noget, du godt må få.

Lauge Eilsøe-Madsen

Formand i B&U-redaktionen.

Fra ‘mit’ til ‘dit’

“ Alle disse ting kan hjælpe med at skabe en bedre verden – og det kan du også hjælpe med.”

Fo

to: C

HR

IST

IAN

MA

LIK

LY

NN

ER

UP

3TRACKOKTOBER 2015

BAG OMREDAKTIONEN

Redaktionen siden sidst:

Hvad har du brugt sommeren på?

Sissel: Jeg har nydt solen på Roskilde, hyg-get mig i sommerhus i Sverige og gemt mig for regnen på sommerlejr.

Jakob: På tur med seniorerne til Island!

Line Marie: Spejderlejr på Sri Lanka, og rejser videre rundt omkring i Asien bagefter.

Amalie: Festet på Ros-kilde. Fejret, at jeg er ble-vet student, og så har jeg været på sommerlejr med min klan på Bornholm.

Kristina: Ledt efter den danske sommer!

Sarah Maj: Fejret min studenterhue til et 12-tal og bygget en bro hos mine bedsteforældre (kommu-nen fjernede den gamle).

Christoffer: Ødelagde min ellers udmærkede grund-form på Roskilde for senere at prøve at rette op på den med en uges ferie i Tyrol.

Daniel: Sommerferiens eneste sol-skindsuge blev brugt på Roskilde. El-lers sejlede jeg rundt på Thurøbund Spejdercenter som centermedarbej-

der i regnvejr og var på kajaktur i Sverige i masser af regn.

Vidste du, at ...

… 86% af befolknin-

gen enten har købt,

solgt eller afleveret

noget til genbrug

inden for det

sidste år?

… der er 61 bogsta-

ver i det finske ord

lentokonesuihkutur-

biinimoottoriapume-

kaanikkoaliupse-

erioppilas (og vi har

ikke har plads nok

til at skrive, hvad det

betyder.)

… et menneske i

gennemsnit går,

hvad der svarer til

fem gange rundt om

ækvator?

… lyden, du hører,

når du sætter en

konkylie for dit øre,

er ikke lyden af

havet, men lyden

af blod, der suser

igennem venerne i

dit øre.

… en løves brøl

kan høres over otte

kilometer væk.

… den internationale

telefon-kode til

Antarktis er 672.

4 TRACKOKTOBER 2015

NYT OG NICE

Danmarks bedste freestyle-rapper kommer på KRM 15

Tekst: LOUIS ANDERSEN foto: RASMUS RAHBEK

Tekst: LOUIS ANDERSEN foto: PETER L. NIELSEN

Som deltager på årets korpsrådsmøde er du garanteret en fed weekend. Og du er også garan-

teret at se rimsmeden og freestyle-legenden Per Vers folde sig ud og smide rim om Det Danske

Spejderkorps og alt det, spejderne har i gang i.

Track har mærket Per Vers lidt på tænderne for at teste, om hans rim-skills nu også er så vilde,

som man hører, med et umuligt rim-oplæg:

TRACK: ”Hvad rimer på kartofler (andet end Mark Knopfler?)”

Per Vers: ”Ja, hvis man tror, det er svært, ligger svaret i ROFL’er!”

Spejder på TV22. september sendte DR Ultra en special-udsendelse af programmet NØRD, hvor de gik tæt på Danmarks hårdeste spejderløb, Solaris. NØRD havde nemlig stillet med et kamerahold på 2014-udgaven af adventurespejd-løbet So-laris, hvor de fulgte en patrulje, der var af sted på deres allerførste Solaris-løb.

Løbet startede i Legoland og sluttede i Odense. De mange spejdere blev fløjet fra Bil-

lund til Odense. Det var første gang

nogensinde, at deltagere kom ud at flyve i et spejderløb. Igennem løbet kommer patruljen ud for vilde opgaver, vild navigation og vildt vejr, og deres samarbejde bliver i den grad testet.

Programmet varer 23 minutter og Nørd-vær-terne Kåre og Emil fortæller om adventurespejd undervejs.

Hvis du er heldig, kan du lige nå at se pro-grammet på dr.dk. Følg linket her:

www.dr.dk/tv/se/boern/ultra/noerdspecial/noerdspecial-solaris

5TRACKOKTOBER 2015

NYT OG NICE

Kirkens Korshær og Spejder Sport har

nemlig indgået et samarbejde omkring fri-

luftsudstyr. Det betyder, at du nu kan afle-

vere dit gamle friluftsgear i en af Spejder

Sports 18 butikker rundt om i Danmark.

Spejder Sport sender det videre ud til

en af Kirkens Korshærs genbrugsbutikker,

så andre kan få glæde af det. Og husk

da også selv at tjekke, om butikkerne i Kir-

kens Korshær ligger inde med de bukser

eller de handsker, du skal bruge, nu hvor

det snart bliver vinter.

Samarbejdet mellem Spejder Sport og

genbrugsbutikkerne er god for dig, god

for mig og ikke mindst god for miljøet!

Giv dit grej nyt livHar du noget gammelt friluftstøj, et spisesæt eller en rygsæk, som du ikke længere bruger, så er der kommet en ny mulighed for at give det videre. Tekst: SIGNE HEGELUND, B&U-REDAKTIONEN

Tekst: LOUIS ANDERSEN Foto: ISTOCKPHOTO

Mangler du vildskab på skærmen? Epic TV er en online

tv-kanal, hvor du kan se nogle rimeligt skøre typer folde

sig ud på MTB, ski, snowboard og klatre i bjerge, BASE-

jumpe og meget andet. Videoerne er af top-professionelle

outdoor-folk, og man kan let tabe kæben undervejs og få

svedige håndflader, når de smider tricks på snowboardet

eller fyrer den derudad på mountainbiken.

Vildskaben lever på Epic TV

TJEK EPIC TV UD PÅ EPICTV.COM

6 TRACKOKTOBER 2015

NYT OG NICE

QUIZ OM GENBRUG

1. HVOR MANGE ÅR TAGER DET FOR NATUREN AT NED-BRYDE ET STYKKE

TYGGEGUMMI?

1. CA. 5ÅR 2. 100-1000 ÅR 3. CA 500 ÅR 4. CA. 13 ÅR 5. CA. 2 UGER

2. HVOR MANGE ÅR

TAGER DET FOR NA-

TUREN AT NEDBRYDE

EN PLASTIKPOSE?

3. HVOR MANGE ÅR TAGER DET NATU-REN AT NEDBRYDE EN METAL DÅSE?

4. HVOR MANGE ÅR TA-GER DET NATUREN AT NEDBRYDE ET MØBEL?

5. HVOR MANGE ÅR TAGER DET NATUREN AT NEDBRYDE ET DØDT DYR?

Tekst: LOUIS ANDERSEN Illustration: ISTOCKPHOTO.COM

7TRACKOKTOBER 2015

UDFORDRING: KAN MAN TOMLE SIG FRA DEN ENE ENDE AF DANMARK TIL DEN ANDEN? HVEM: LASSE BÆKHUS, B&U-REDAKTIONEN

Bevæbnet med et papskilt og en op-

advendt tommel står jeg i udkanten

af Roskilde og forsøger at fange de

forbipasserende bilisters opmærksomhed.

Jeg har aldrig forsøgt at blaffe før. Jeg aner

ikke, hvor længe jeg skal forvente at stå

med tomlen rettet mod bilerne, før jeg bliver

samlet op. Jeg ved heller ikke, hvor lang tid

det vil tage mig at nå Aalborg.

Jeg har, i bussen mod Roskilde, forberedt

en skive pap, dekoreret med tusch, der sta-

ver: ”Mod Jylland”. Min tanke var, at hvis jeg

startede med at være fleksibel og bare skrev

”Jylland”, i stedet for Aalborg, ville der være

større chance for at blive samlet op.

Kører shotgun med Mimers BrøndEn ældre herre i en skriggrøn bil holder ind

ved den lille parkeringsplads. Han tilbyder

en tur til Ringsted. Jeg tager glædeligt imod

og spørger forsigtigt, om han kan smide mig

af ved motorvejstilkørslen, hvortil han svarer,

næsten undrende: ”Ja, selvfølgelig, hvordan

skal du ellers komme mod det jyske?” Samta-

len drejer sig hurtigt ind på mig. Inden længe

fortæller jeg lystigt om mine sabbatår, mine

rejser i Etiopien, USA og Canada, hvortil han,

gang på gang, overrasker mig med relevante

kommentarer eller spørgsmål. Manden er

inkarnationen af Mimers Brønd; ustandselig

og uendelig paratviden strømmer ud af ham.

Intet kunne jeg fortælle om mine rejser, uden

han kunne knytte et uddybende spørgsmål.

Inden jeg ved af det, er vi fremme ved motor-

vejstilkørslen uden for Ringsted. Jeg takker,

tager min rygsæk og hopper ud af bilen.

Isbjerge i Storebælt?Jeg når knapt at vinke til mit første lift, før

den næste bil holder ind. Et forældrepar

tilbyder mig en plads på bagsædet ved siden

af deres knægt, der er beskæftiget med

duplo. Turen går til Odense, hvor familien

skal holde fødselsdag. Jeg svarer høfligt, at

det er et godt stykke af vejen, og jeg er mere

end tilfreds, hvis bare de vil sætte mig af nær

en motorvejstilkørsel. Det er manden, der har

besluttet at samle mig op. Han havde ganske

enkelt sagt: ”Jeg har aldrig samlet en blaffer

op, det gør vi nu.” Tilbage kan jeg kun sige,

at jeg sætter stor pris på, at det lige netop

var mig, der skulle være så heldig, og at det

meget passende også er første gang, at jeg

selv blaffer.

Derfra er samtaleemnet sat; at rejse

på tomlen. Vi diskuterer, hvilke fordele og

ulemper man har i forhold til ens udseende,

køn, attitude og alder. Vi opnår konsensus

om, at kvindelige blaffere nok har lettere ved

at få lift, men at de nok også oplever flere

ubehagelige chauffører. Jeg spørger, hvorfor

han ikke selv har blaffet, da han virker meget

eventyrlysten og er næsten misundelig på

den udfordring, B&U-redaktionen har stillet

mig. Han siger, han bare aldrig fik gjort det,

og at han nu nok er blevet for gammel til det.

Over Storebælt får William, den lille knægt,

som jeg deler bagsæde med, øje på et stort

skib, der nærmer sig broen. Det får ham til

at snakke en helvedes masse om isbjerge,

hvortil jeg svarer tilbage, at der ikke er så

mange isbjerge i august måned. Her mister

han vist tålmodigheden med mig og hiver en

bog om Titanic frem. Det hele giver mere me-

ning nu. Jeg spørger, om jeg skal læse højt

for ham, men han lader til at være rigeligt

underholdt af billederne alene.

“Hvor meget vil du gi’?”Da Odense er nået, takker jeg for liftet og

ser mig omkring. Jeg er ved en ret tyndt

trafikeret vej. Jeg krydser vejen og stiller

mig ved siden af svingbanen, der drejer

ned til motorvejen. Mens jeg finder en tusch

frem og begynder at skrive ”Aalborg” i store

bogstaver på papskiven, ruller en bil med tre

unge gutter vinduet ned og vinker mig hen

til dem. ”Hvor meget vil du gi’?”, spørger en

af dem. Lidt flabet svarer jeg: ”Jeg står med

et papskilt under armen og blaffer. Synes du,

Jeg rejste på tværs af det danske land for at forsøge mig med en ud-døende rejsemetode; at tomle. På seks timer nåede jeg at køre med i fem forskellige biler, hvis forskellighed kun blev overgået af menne-skene, der kørte dem. Mine oplevelser med tomlen som billet har over-bevist mig om, at det ikke er sidste gang, jeg rejser på denne måde, for ikke alene er det gratis, det er også sindssygt hyggeligt.Tekst og foto: LASSE BÆKHUS, B&U-REDAKTIONEN

Fra Roskilde til Aalborg

PÅ ENTOMMELFINGER

8 TRACKOKTOBER 2015

“ Cecilie afbryder en

kortvarig stilhed i bilen ved at spørge: ”Hvis du skulle have bare ét trans-portmiddel resten af dit liv, ville du så helst være på stylter eller hoppe-bold?””

9TRACKOKTOBER 2015

jeg ligner en, der har råd til taxakørsel?” Til

sidst tilbyder jeg dem en 50’er for at tage

mig med til Århus, men det er tydeligvis ikke

nok, og de kører videre.

Stylter eller hoppeboldIkke længe efter bliver jeg vinket hen til en

hvid varevogn, som kan tage mig til Århus.

Cecilie, min chauffør, arbejder i sin families

firma, der specialiserer sig i at transportere

glas. Så indtil universitetet kalder hende

tilbage fra sommerferie, kører hun rundt i det

ganske danske land.

Den næsten obligatoriske introduktions-

samtale, hvor vi på skift fortæller om vores

dagligdag, bliver snart sat af i vejkanten,

mens den store varevogn drøner gennem

det fynske landskab med 130 i timen. Cecilie

afbryder en kortvarig stilhed i bilen ved at

spørge: ”Hvis du skulle have bare ét trans-

portmiddel resten af dit liv, ville du så helst

være på stylter eller hoppebold?” Herfra

begynder en intens diskussion, som næsten

varer, til vi er fremme i Århus.

Velkommen til JyllandJeg bliver sat af ved en stor vej i Århus og

får af vide, at jeg skal fortsætte ligeud for at

nå en vej, hvor de fleste nordgående biler

kører. Jeg sætter mit papskilt på rygsækken,

så det kan læses af biler bag mig, og følger

så ellers vejen med min venstre arm strakt

ud mod vejbanen.

Jeg har ikke gået længe, før en lille bil hol-

der ind til siden. Da jeg sætter mig, starter mit

nye lift med ordene: ”Du må undskylde, her

lugter sådan. Jeg har lige været ude at slagte

svin.” ’Velkommen til Jylland’, tænker jeg

for mig selv, mens han fortsætter: ”Jeg skal

ganske vist kun til Djursland, men jeg kan da

tage dig til et sted, der er bedre at blaffe end

her.” Jeg takker ham mange gange, og inden

længe sætter han mig af, ved den tidligere

nævnte vej.

Muhammed og CenalJeg finder igen mit skilt frem. Der er ikke

meget trafik, og det er snart ved at blive

mørkt. Det stresser mig en smule. Når først

det bliver mørkt, vil folk sikkert ikke lægge

mærke til mig eller læse mit skilt. Men der er

intet at gøre ud over at håbe på, at jeg snart

bliver samlet op, og at det næste lift kører

hele vejen til Aalborg.

Jeg falder i snak med en århusianer, der

venter på sin bus. Han spørger ind til, hvor

jeg skal hen, og hvor jeg startede. Mens vi

står og vægter mine chancer, som vi er enige

om, kun bliver værre, jo mørkere det bliver,

bakker en bil hurtigt mod os. Vinduet ruller

ned, og jeg spørger, om de kører til Aalborg.

De to gutter i bilen smiler stort og siger:

”Jaah! Vil du med?”

Jeg sætter mig ind på bagsædet af den

store Ford stationcar, der kort efter accele-

rerer kraftigt og forlader den århusianske

buspendler. Muhammed og Cenal er på vej

til Aalborg for at mødes med to piger. Der

er god stemning i bilen, og Muhammed og

Cenal joker konstant. De spørger, hvorfor

jeg skal til Aalborg, hvor jeg vil sættes af og

lignende spørgsmål, som bliver afbrudt da

Muhammeds telefon ringer.

Da Muhammed er færdig med opkaldet,

starter hele samtalen helt forfra: Hvorfor Aal-

borg, hvor vil jeg sættes af osv. Jeg bliver for-

virret og helt tavs, mens jeg undrer mig over,

at de slet ikke har hørt efter. Muhammed og

Cenal flækker af grin – de tager tydeligvis pis

på mig. Dårlige jokes fylder bilen, og mørket

falder på. Cenal viser snaps fra de to tøser,

de skal mødes med. Jeg spørger ind til dem

og deres liv. Muhammed har oplevet næsten

alt. Han har været murer, elektriker, grønt-

handler, soldat, betjent og lastbilchauffør.

Imellem alt det har han fundet tid til at blive

gift fem gange. Manden må have haft travlt i

sit 33 år lange liv. Cenal læser medicin og er

færdig med sin kandidat om et år. Alligevel

har han også tid til at jage skørter i næsten

alle danske byer. I hvert fald hvis man skal tro

hans egne udsagn.

Hævnen er sødDa vi kommer til Aalborg, henter Muham-

med og Cenal de to piger, inden de sætter

mig af. Som de siger, kan pigerne jo vise vej

i Aalborg og sørge for, at jeg kommer det

rigtige sted hen. Da jeg endelig er fremme,

griber jeg min rygsæk, takker mange gange,

og tager fat i bildørens håndtag. Muhammed

vender sig mod mig: ”Hey Lasse, en sidste

ting. Hvordan har du det med indvandrere

nu?” Cenal ser uforstående på mig og

Muhammed. Muhammed siger til Cenal: ”Du

ved godt, han var racist, da vi samlede ham

op, ikke?” Jeg svarer, at det er rigtigt, og jeg

har været hunderæd og pissebange hele

vejen, men at de nu har vist mig en anden

side, og at jeg nu endelig kan stole på ind-

vandrere. Cenal ryster forbavset på hovedet

og udbryder ”Virkelig?!” Jeg bryder ud i lat-

ter, slår Cenal blødt på skulderen, og siger:

”Nej, for helvede, men denne gang var det

mig, der tog røven på dig!” Hele bilen griner,

vi byder hinanden farvel, og jeg stiger ud i

Aalborgs gader.

Ca. seks timer i fem biler, og jeg er

fremme. Det har virkelig været noget af en

oplevelse. Jeg har mødt meget forskellige

folk og endte med kun at have positive

oplevelser på min tommelfingerrejse. Det er

bestemt ikke sidste gang, jeg blaffer.

UDFORDRING

10 TRACKOKTOBER 2015

AFTEN 5/11

-20%Torsdag den 5. november kan alle spejdere, ledere og forældre

spare 20% på ikke-nedsatte varer i Spejder Sport. Vi holder åbent fra kl. 18 - 20.

spejdersport.dk har åbent hele døgnet

HUSK

På et år smider de danske supermarkeder i alt ca. 150.000 ton mad ud.

(Kilde: Miljøstyrelsen)

Madspild koster danskerne 11,6 milliarder kroner om året inkl. moms og afgifter.

(Kilde: Landbrug og fødevare, 2014)

Danmark er det eneste land i Europa, hvor butikker må sælge varer, der har over-

skredet datoen for ”mindst holdbar til”.

(Kilde: Forbrugerrådet Tænk)

SKRALDNING

PÅ EVENTYR I

CONTAINERENTRACK besøger supermarkedernes baggårde

og giver dig et indblik i skraldningens ædle kunst,

der både kan være godt for miljøet og patruljens økonomi.

Tekst: REBECCA KOLTE-OLSEN,

B&U-REDAKTIONEN

Foto: REBECCA KOLTE-OLSEN

Illustration: ISTOCKPHOTO

Hvad er madaffald?Madaffald er alt affald, der stammer fra mad. Madaffald bliver opdelt i to grupper: Madspild og øvrigt madaffald. Madspild er fødevarer, man kunne have spist, men som er endt i skraldespanden af den ene eller anden grund. Øvrigt madaffald er de dele af fødevarerne, der ikke er egnet til at spise. Madspild er fx bagerens brød, der smides ud om aftenen, supermarkedets usolgte frugt og grønt, eller den ret chili con carne, som stod for længe i dit køle-skab. Eksempler på øvrigt madaffald er æggeskaller, osteskorper, kaffegrums og kernehuse. (Kilde: Miljøministeriet)

Vidste du at?


Du har indkøbslisten klar og er på

vej ind i det lokale supermarked

for at handle ind til en weekend-

tur med patruljen. Havregryn, gulerødder,

makrel i tomat og en agurk er bl.a., hvad I

har planer om at indtage i løbet af week-

enden. Inden du overhovedet når ind i

butikken, bliver du mødt af de første kas-

ser med varer: Sæsonens nye jordbær og

vandmeloner står pænt og indbydende

stablet op, friske og fristende. I kolonialaf-

delingen er der kiks på tilbud til en 10’er

pr. pakke, og en lille fiks bod frister med

smagsprøver på den nye pakke pålægs-

skinke. Bag hele opsætningen gemmer

der sig et par kloge hjerner, der ved, at

jo bedre din oplevelse i supermarkedet

er, jo mere køber du i sidste ende. Du

køber ofte ind, og kender showet. Men

hvor tit er det lige, at du tager et kig bag

facaden?

Supermarkedets grå skattekisteBag ethvert supermarked gemmer der

sig en skraldecontainer. Her havner alt

det, butikken ikke får solgt. Der går ikke

en dag, uden at en servicemedarbejder

tager turen ud af bagdøren med dagens

bunke af varer, der ikke længere kan

sælges. Sådan sker det ved lukketid i alle

landets supermarkeder.

Der kan være mange grunde til, en

vare bliver smidt ud. Har hakkekødet

overskredet sidste anvendelsesdato, er

det ulovligt for supermarkedet at sælge

det til kunderne. Så er der ingen anden

vej end skraldespanden. En anden grund

kan være, at butikken selv vurderer, at en

vare ikke vil blive solgt. Det kan fx være,

hvis en dåse flåede tomater har fået en

bule, eller at bananerne er blevet brune.

Butikken kender sine kunder og ved, at

de fleste går efter de pæne varer – både

bevidst og ubevidst. Derfor giver det

bedre mening for butikken at smide de

bulede tomatdåser ud og få plads til nye

end at forsøge at sælge dem.

Madspild og skattejagtRigtig meget mad ender i skraldecon-

taineren af den sidste grund. Mad, der

har kunnet spises engang, men ender i

skraldespanden, hører under betegnel-

sen ”madspild”. Madspild er et stadigt

voksende problem. Befolkningstallet i

verden stiger, og i mange fattige lande

skal der lægges kræfter i for at sørge for,

at alle får noget at spise. Samtidig bliver

der i den rigere del af verden produceret

en overflod af mad.

For at gå imod denne tendens med

overproduktion og madspild, vælger

nogen at tage bagvejen ind til super-

markedet, når de handler ind til middag.

De finder deres varer i skraldespandene

efter lukketid og går fra supermarkedet

med en rygsæk fuld af fine varer som

brød, grøntsager, æg eller frugt. For skral-

derne er fordelen gratis varer og en lille

skattejagt. For verden betyder det, at der

er lidt mindre madspild den dag.

“Sidste anvendelses-dato” eller ”mindst holdbar til”?”Sidste anvendelsesdato” og ”mindst holdbar til/bedst før” er to typiske dato-mærkninger, og de betyder to forskellige ting. Står der fx ”sidste anvendelsesdato” på din sushipakke, er det fordi rå fisk efter et par dage kan være sundhedsskadeligt at spise. Derimod betyder ”mindst holdbar til/bedst før”, at din uåbnede mælk helt sikkert kan drikkes inden datoen. Det betyder altså ikke, at den er udrikkelig efter datoen. Alt efter, hvordan den er blevet opbevaret, kan den holde sig i længere tid.

SKRALD

Tag et dyk i skraldespanden“At skralde” – internationalt kaldet

“dumpster diving” – er en disciplin, der ikke kræver andet end pandelampe og et par indkøbsposer en sen aften efter lukke-tid. Tag med ud i natten, når Track giver dig

tips og tricks til den gode skraldefangst. Måske får du lyst til at hoppe med på bøl-gen til den næste kollektiv-uge i hytten?

Tips og tricks til dumpster diving

Tag tøj på, der gerne må blive snasket til og gå i stykker. Et par

gamle vanter er et hit!

Vent med at skralde til en time efter lukketid. Så er du sikker på ikke at møde butiksansatte. Der kan være ansatte, der bliver utrygge og forskrækkede, når de møder

skraldere.

På med huer og vanter, for skral-despandene er bedst om vinteren. Når det er koldt, fungerer de som

køleskabe, og ”skraldet” holder sig friskt i længere tid.

Tag et kig forbi bagere eller su-

permarkeder, der sælger friskbagt brød. Der er ofte gevinst på boller, brød og flade flødeskumskager.

Hold dig fra kød og fisk, men kig efter grøntsager, frugt og koloni-

alvarer.

Vask grundigt din fangst, når du kommer hjem – også uden på

emballagen.

Brug dit hoved og spis ikke mad, der lugter eller ser dårligt ud.

13TRACKOKTOBER 2015

“Da jeg var lille, kunne jeg

godt lide at bygge huler,

skateboardramper og sæ-

bekassebiler – alle mulige underlige ting.

Men når man er 10 år gammel og gerne

vil bygge en kæmpe hule oppe i et træ,

så har man ikke så mange økonomiske

muligheder ud over at gå ud på gaden og

finde noget træ i en container, man kan

bygge det ud af. Jeg lærte meget tidligt, at

det var en måde, mine drømme kunne gå

i opfyldelse på.” Sådan beskriver Thomas

Dambo, hvordan hans forhold til genbrug

startede. Sidenhen har han uddannet sig

som designer, gået på mediegrafikerud-

dannelsen, og har også en baggrund som

musiker.

Intet for stort – intet for småtI dag har den nu 35-årige kunstner et

værksted og lager i København, hvor hans

projekter udspringer fra. Og for Thomas

Når genbrug bliver kunst

Forestil dig kæmpe træskulp-turer eller utallige fugle-huse – udelukkende lavet af genbrugsmaterialer! Det er kunstneren Thomas Dambos virkelighed. Han har speciali-seret sig i at anvende mate-rialer, andre ikke har brug for længere, og hans værker kan ses flere steder på festival-ler eller som streetart. Men for Thomas kan genbrug kun blive stort af, at man starter i det små.Tekst: SARAH MAJ K. SIEWARTZ,

B&U REDAKTIONEN

Foto: THOMAS DAMBO

GENBRUGTIL KUNST


kan et projekt være mangt og meget.

”Nogen gange laver jeg et projekt, fordi jeg

har lyst til at lave det og har en god ide, jeg

gerne vil have afprøvet. Det kan også være,

jeg laver en ansøgning, hvor jeg spørger

om lov til fx at lave et sjovt cykelstativ til

en boligforening. Det kan også være mere

streetart-orienteret, hvor jeg ikke får penge

for det, men bare laver en stor skulptur og

sætter den op et sted. Andre gange er der så

også folk, der kontakter mig og vil have mig

til at lave et eller andet projekt. Fx var det

tilfældet med Ben Chiller (træskulpturen på

billedet til højre, red.), hvor det var NorthSide

Festival, der spurgte, om jeg ville lave et

projekt for dem.”

Idéen skal tilpasses materialetMen hvad kommer først? Ideerne eller af-

faldet? ”Det, jeg synes, der er allervigtigst,

når man arbejder med genbrug og affald, er,

at man arbejder med materialet fremfor imod

det. Så hvis man har helt vildt mange bræd-

der, der er en halv meter lange, så bør man

lave et projekt, hvor det giver god mening at

bruge brædder, der er en halv meter lange.

Så jeg prøver for det meste at få mine ideer

og det affald, jeg har, til at passe sammen. Fx

er mine træskulpturer og den æstetik, de har,

gode at lave ud af affald. Det gør ikke noget,

at træet har forskellige farver, eller stykkerne

er for korte, for ideen er tilpasset det. Så det

handler om at blive inspireret af det, man har.

Jeg synes, det er fantastisk, jeg bare kan gå

ud et eller andet sted i verden og finde det,

jeg har brug for til at skabe en kæmpestor

skulptur. Det hele er meget McGyver-agtigt.

Jeg kan løse problemerne med det, der

er – på mange måder ligesom spejdere kan

bygge en lejrplads med naturen, kan jeg lave

det, jeg har brug for, med ting jeg finder i

byen – man kan kalde mig en byspejder.”

Der er muligheder overaltOg for Thomas Dambo findes hans løsninger

overalt. ”Jeg har fundet ud af gennem årene,

at det ikke kun er i en stor by som Køben-

havn, jeg kan finde de her ting. Dem kan jeg

også finde, når jeg som i vinters tager til en

lille ø med 1800 indbyggere i Puerto Rico. Jeg

kom til øen om morgenen, og kl. 16.00 havde

jeg fundet alt det træ, jeg havde brug for til at

bygge en fire meter høj skulptur. Det fortæller

også lidt om, at der alle steder i verden er

helt vildt meget affald. Det handler bare om at

kunne finde ud af at bruge det på en positiv

måde, og jeg vil gerne, at min kunst hjælper

folk til at få øjnene op for, hvad man kan lave

ud af affald, og belyse de kæmpe problemer,

vi har med de bjerge af affald, der hober sig

op. Det giver jo ingen mening at producere

nogle ting, fælde nogle træer, eller købe

nogle ting fra den anden side af jordkloden,

for så at lade være med at bruge dem, eller

bruge meget lidt af dem. Jeg synes, vi har et

ansvar som mennesker for at lade være med

at svine vores verden fuldstændigt til og i

stedet bruge, hvad vi har.”

Vil du se flere af Thomas Dambos

projekter? Tjek hans instagram eller hjem-

meside:thomasdambo.com

Instagram: thomasdambo

Thomas Dambos bedste

genbrugstip: “Vær ikke bange for at genbruge eller kigge i en container. Det kan

godt være, der er nogen, der siger, det er ulovligt at genbruge andres affald, men man skal huske på, at der ikke er nogen mennesker, der i virkeligheden ikke vil have, man tager deres affald. Så længe man rydder op efter sig selv, og man

opfører sig pænt, må man det me-ste. Hvis der er nogen at spørge, så

skal man endelig bare spørge.”

“ Det, jeg synes, der er aller-vigtigst, når man arbejder med genbrug og affald er, at man arbejder med mate-rialet fremfor imod det.”

15TRACKOKTOBER 2015

Banan med smeltet chokoladeDine smagsløg vil synge af begejstring og

fryd med denne ret som dessert.

Du skal bruge:

Bananer

Masser af din yndlingschokolade

En kniv

En ske

Skær bananen fra stilk til bund, så der

kommer en flænge på langs af bana-

nen. Prop en masse chokolade ind i

bananen. Smid den på bålet. Den skal

ikke pakkes ind – skrællen beskytter

den. Lad den ligge nogle minutter. Når

chokoladen er smeltet, har du en des-

sert, der kan score dig en date på hver

eneste lejr. Husk at spise den med ske

– den bliver meget varm.

Kulinarisk vildskab – på bål

Båltid er guffe-guffe-tid! Spejdermad er nemlig ikke kun forkullede, sørgelige stumper ynke-lighed krydret med aske og jord. Bålmad kan være top nice og virkelig lækkert.Tekst: LAUGE EILSØE-MADSEN, B&U-REDAKTIONEN

Foto: ISTOCKPHOTO

BÅLMAD

PizzasnobrødDu tror måske, det er løgn, men det er

sandt. Den mest episke madkombination i

spejderverdenen ever!

Du skal bruge:

1. stk. lækker snobrødspind

Snobrødsdej (mel, vand, salt og gær)

Skinke

Ost

Oregano

Tag skålen med din snobrødsdej. Sæt den

foran dig. Tag alle de andre ingredienser

(bortset fra snobrødspinden). Smid dem

ned i skålen. Ælt det hele sammen. Tag

en klump dej. Sno den om dit brød. Bag

det som et snobrød. Du er nu pragtek-

semplar på et kulinarisk outdoorgeni.

Serveres evt. med ketchup.


BålbøfNeed I say more?

Du skal bruge:

Bøf!

Grøntsager

Kartofler

Krydderier

Fedtstof

Stanniol

Hak dine grøntsager og kartofler til tilpas

størrelse. Smør det nederste lag stanniol

ind i fedtstof og læg halvdelen af grønt-

sagerne på det. Herpå lægges bøffen, og

oven på den resten af grøntsagerne. Husk

godt med krydderi! Pak det hele ind i to

lag stanniol. Smid pakken på glødebålet.

Lad den ligge ca. 12 min. på hver side.

Bum. Så er der bøf!

KebabsnobrødYes! Dette er verdens bedste idé!

Du skal bruge:

1 stk. lækker snobrødspind

Grøntsager du godt kan lide

Kød

Snobrødsdej (vand, mel, gær og salt)

Sæt grøntsager og kød på din sno-

brødspind og smæk den ind over bålet

som var det et rigtig stort grillspyd.

Når det hele er stegt, så det næsten er

klar, smider du snobrødsdejen om det

hele og færdiggør din helt egen kebab.

Kæmpe win!

Appelsinskal -chokoladekageDenne her ret er for real. Essentielt set er

det virkelig en chokoladekage bagt i en

appelsinskal.

Du skal bruge:

Chokoladekagedej (laves evt. hjem-

mefra)

Appelsiner

Tandstikker

En ske

En kniv

Skær toppen af appelsinen. Tøm den for

appelsinkødet med skeen – det smager

herregodt. Fyld den tomme appelsinskal

halvt op med dej. Smæk toppen på igen

og sæt den fast med tandstikkerne. Læg

din appelsin i udkanten af bålet i ca. en

halv time. Voila; et stk. færdigbagt

appelsinchokoladekage.

17TRACKOKTOBER 2015

Flere millioner spejdere har været på tur verden over denne sommer. Fra Jamboree i Japan til Vendelbo Jamboretten og alt der i mellem. Her et par øjeblikke fanget af Gyda og Jo-han. Del din spejdersommer på spejder.dk og se flere øjeblikke fra hele kloden.

SPEJDERBILLEDER

WORLD SCOUT

JAMBOREE, JAPAN

Foto:

GYDA BREUM

VENDELBO JAMBORETTEFoto: JOHAN BILL

#Spejdersommer


Foto

: Em

il Be

rth

BREJNING EFTERSKOLE | MØLLEGÅRDSVEJ 1, BREJNING - 7080 BØRKOP | TLF. 7586 2999 - EMAIL: [email protected] - WWW.BREJNING.DK

BREJNING EFTERSKOLEMELLEM VEJLE OG FREDERICIA ER

EN EFTERSKOLE MED TILKNYTNING TILDET DANSKE SPEJDERKORPS...

HOS OS ER KODEORDENE: SPEJDERVÆRDIER I HVERDAGEN

GOURMETLINJE PROJEKTLEDERUDDANNELSE

EFTERSKOLELIV ADVENTURELINJE

41 UGER INNOVATIONSLINJE

KAJAKKER VÆRELSESKAMMERATER

UDLANDSTUR LÆR AT NAVIGERE I KAOS

DIN VEJ FRUSTRATIONSROBUSTHEDSKOMPETENCE

9. & 10. KLASSE ÆGTE ANSVAR

WELLNESSLINJE FRILUFTSLIV

DE BEDSTE VENNEROUTDOORLINJE

STORE PROJEKTER

BREJNING EFTERSKOLENOGET FOR DIG?

9. klasse 10. klasse

2016 - 17 P

O

P

O2017 - 18 P

OP

O

P

OLedige pladser

P

O

Venteliste

P

O Alt optaget

LEDIGE PLADSER

2015 09 Annonce i Track.indd 1 29/09/15 09.47

NØRDPLASTIC

Plastikposenslivscyklus

Track ser nærmere på plastiks livcyklus og tager ud-gangspunkt i et verdensomspændende produkt, der bliver produceret i ufattelige mængder: plastikposen.

Tekst: LASSE BÆKHUS, B&U-REDAKTIONEN

Foto: ISTOCKPHOTO


Vores dagligdag er fyldt med et hav

af produkter, vi kun bruger én gang,

og som er fremstillet udelukkende

med formålet at blive smidt ud efter brug.

Det er produkter, som eksisterer pga. vores

dovenskab, fordi det er lettere at smide en

plastikske ud, end det er at vaske en rigtig.

PlastikposenPlastikposen starter sin livscyklus som råolie,

det tykke sorte stads, som man har set blive

pumpet op fra Nordsøens undergrund eller

måske i en film engang. Efter råolien er

blevet pumpet op fra undergrunden, forfines

den til råbenzin. Råbenzinen omdannes

gennem en kemisk proces til plastik. Herefter

forarbejdes plastikken på en fabrik, hvor den

trækkes til formen af en pose og eventuelt

farves.

Plastikposerne bliver nu sendt til butikker

af alle slags, som tilbyder dig en sådan pose

at bære dine varer i efter at have købt dem.

For at komme hertil bliver poserne også frag-

tet ud til butikkerne, hvilket selvfølgelig også

koster energi. I mange tilfælde vil en sådan

pose blive brugt til at bære dagligvarer eller

andet fra butik til hjem, for derefter at blive

smidt ud.

Kan holde 1.000 år i naturenHvis en plastikposes liv fortsætter i naturen,

kan det tage op mod 1000 år, før den nedbry-

des. Endnu værre er, hvis en plasticpose

ender i havet. 100.000 havdyr bliver hvert

år kvalt eller på anden måde slået ihjel pga.

plastikposer i havet. Heriblandt skildpadder,

som forsøger at spise dem, fordi de forveks-

ler poserne med gopler.

Hvis posen smides ud, vil den sandsyn-

ligvis ende på et forbrændingsanlæg. Her

bliver posen skovlet i en kæmpe ovn, som

genererer elektricitet og energi til landets

beboere. Selvom forbrændingsanlæggene

sørger for ikke at lade giftig røg komme ud

i vores luft, så er den olie der, skulle til at

fremstille plastikposen, for evigt væk. Og olie

er en ressource, der med tiden vil løbe ud.

Giv nyt liv til plastikposenPosens liv kan også fortsætte i hjemmet.

Den kan genbruges næste gang, du skal

handle, eller den kan bruges til at holde

din oppakning tør, næste gang du er på tur.

Derudover virker plastposer også fint til at

holde dit beskidte og brugte tøj fra dit nye og

rene. Poserne kan også bruges, næste gang

du lufter hunden, og der er noget, der skal

samles op. De kan også ligge i bilen, hvis der

pludselig skulle være en passager, der bliver

køresyg og får brug for posen, eller bare til at

samle affald, der ligger i bilen.

Til sidst, når plastikposen er ved sin vejs

ende, og er tyndslidt, utæt og falmet, kan

man donere dem til specielle genbrugsfor-

mål. I mange år var der sjældent genbrug af

plastikposer, da det tog næsten 85 gange

så meget energi at genbruge poserne, som

det tog at fremstille dem. Men nu kan man i

flere kommuner faktisk aflevere plastikposer

osv. til genanvendelse. På kendditaffald.dk

kan du se, hvordan det fungerer, hvor du bor.

Plastikposer, der genanvendes laves til nye

ting – det kan fx være nye poser.

RÅVARE PRODUKTION FORBRUGER AFFALD GENBRUG/NATUREN?!

Plasticposer på vej til genbrug.

“ I mange år var der sjældent genbrug af plastikposer, da det tog næsten 85 gange så meget energi at genbruge poserne, som det tog at fremstille dem.”

21TRACKOKTOBER 2015

ER DU NEDE MED SPEJDER??

“ Jeg tror, man lærer gode manerer som spejder”

Tekst: KRISTINA HAVBO KONGSGAARD, B&U-REDAKTIONENFoto: BIFALD BOOKING OG MANAGEMENT

Han er tidligere praktikant på DR. Nu er han sjov mand og næsten lige blevet far. Men hvad synes Thomas Skov egentligt om spejder? Og har han selv været spejder engang? Læs med og få svarene her.

Har du nogensinde væ-ret spejder?

Jeg har engang været

praktikant på De Sorte

Spejdere på P3, men det

tæller vist ikke helt.

Desværre nåede jeg

det aldrig som barn, og det

er jeg virkelig ked af. Jeg

gik til dans og badminton

dengang, og det var fint,

men det har jeg ikke kun-

net bruge så meget senere

hen i livet. Jeg tror, jeg ville

have fået mere ud af at gå

til spejder. Er det for sent at

starte nu?

Hvilke tre ting forbinder du med spejder?

Jeg tror, man lærer

gode manerer som spejder.

Så lærer man en hel masse

tricks, som du kan bruge

resten af livet - det er som

at lære Grønspættebogen

udenad. Så får man en

masse fede ture, som jeg

vildt gerne ville have været

med på.

Hvad definerer en god leder?

En, der kan motivere

andre til at gøre det bed-

ste, de kan. Alle har nogle

evner, som den gode leder

formår at udnytte.

Som spejdere arbejder vi fra en ganske ung alder med princippet learning by doing. Hvilke fordele og ulemper ser du i det?

Jeg er stor tilhænger af

at lære det, mens man gør

det. Jeg er ikke så god til

at læse om, hvordan man

gør ting. Jeg er bedre til

at prøve mig frem. Du kan

læse nok så meget om at

binde snørebånd, men du

lærer det først, når du skal

have skoene på.

Fordelen er, at man

hurtigere får de nye evner

tillært. Ulempen er, at man

skal være klar på, at man

kan fejle, og det er først,

når man indser, at det

er godt at fejle engang

imellem, at metoden rigtig

fanger an.

I hvilken sammenhæng har du sidst hørt ordet spejder?

Jeg hørte sidste år om

den 9-årige Frederik, der

havde sovet udendørs

hver nat i et år for at få et

spejdermærke.


VOXPOP

Hvad hvis Medinahavde købtUngdomsøen før os?

Holger, 16 år, 2. Lyngby

“Jeg synes, det er fedt, at spej-derne har købt øen, for så kan den blive brugt til aktiviteter til unge men-nesker.”

Agnethe, 15 år, 1. Ry

“Jeg kan godt for-stå, at hun synes, at det er træls, at der kommer nog-le spejdere og køber øen, men tror hun ikke, at vi har et bedre formål med den end hende?”

“Sådan spejde-re! Hvis der er én person, der kan købe en ø, så har perso-nen for mange penge.”

“På et tidspunkt ville jeg gerne købe en ø, der var til salg, og var endda ude at holde møde med nogle mennesker, der skulle hjælpe med at stable et koncept for øen på benene. Men så kom der nogle spej-dere i forvejen og købte hele lortet. Det var træls.”Medina i interview til Eurowoman 29. juli 2015.

“Det-det-det’ synd for dig, fuck hvor jeg dog synes, det er synd for dig, men det ændrer sig ikke, du-du-du-du får den aldrig!”

Tekst: SISSEL A. GAMMELGAARD. B&U-REDAKTIONEN Foto: FILIP FOLDRUP

Sebastian, 16 år, 1. Holte

Tobias, 15 år, Mads Lerche

23TRACKOKTOBER 2015

PLØK

1: Skaf en rulle flerlags toiletpapir af høj kvalitet.

2: Gå nu på toilettet og gør, hvad der skal gøres.

3: Saml dit brugte toiletpapir i en spand i stedet for i toilettet.

4: Skil dit toiletpapir i to stykker, og tør det i solen.

5: Saml nu det tørrede toiletpapir med den beskidte side indad.

6: Voila! Dit toiletpapir er nu klar til at blive brugt igen.

7: Det anbefales ikke at gentage metoden, men kun at gøre det én gang pr. toiletpapirsstykke!

Sådan gen-bruger du dit toiletpapirTekst: CHRISTOFFER KOLBE BOYE-HANSEN, B&U-REDAKTIONENFoto: ISTOCKPHOTO

Documents

Track # 16 2015