Trafikliv 2009_2010

Nikolaj kørte galt i en brandertog blev lamTrafikliv rekonstruererden tragiske ulykke

Afsløring Dine venner er slet ikke så vilde. Klapjagt Rullefelter fanger bøllerne. Jorden rundtUng mand lever på en cykel. Fartglad Snescooter på glatis. Hovsa Ronaldo smadrer Ferrari.

Foto: Martin Bubandt

trafikliv2009/2010

2 TRAFIKLIV TORSDAG 1. OKTOBER 2009 POLITIKEN...

ADFÆRD Du misforstår dine venner i trafikken 3

FART De fleste drenge kører for hurtigt 6

RULLEFELTER Det er trist at blive snuppet 8

CYKELMODE Engang var hjelmen lavet af træ 10

VÅGN OP Musik og mobiler stjæler opmærksomheden 11

NOMADE Nicolai har cyklet 50.000 kilometer 12

VEJVREDE Den dumme hjerne tager over 14

SNESCOOTER Unge giver gas i Grønland 15

NARKO Øjnene afslører misbrugere 17

MARKEN Den nat Nikolaj blev lam 18

KENDISSER Det sker også for Ronaldo 22

INDHOLD

Ansvarshavende redaktørFlemming Christiansen

RedaktørKenneth Lund

LayoutKaspar Busch

FotoMartin Bubandt

TegningPhilip Ytournel

Trafikliv er en særproduktion i samarbejde mellem Rådet for Større Færdselssikkerhed, TrygFonden ogDagbladet Politiken.TrygFonden arbejder nonkommercielt for at skabe enmere tryg hverdag for alle i Danmark. Fondens aktivi-teter skal udfylde huller i trygheden, hvor samfundetsindsats ikke er nok. Læs mere på www.trygfonden.dk.Rådet for Større Færdselssikkerhed arbejder for atminimere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafik-ken. Læs mere på www.sikkertrafik.dk.Dagbladet Politiken skriver om trafikdrab i Danmark.Besøg netavisen www.politiken.dk.

Trafikliv09/10

Trafikliv begynder i år med en god ogen dårlig nyhed. Den gode er, at an-tallet af danskere, der kommer til

skade eller bliver dræbt i trafikken, omsi-der er begyndt at falde.

I første halvdel af 2008 mistede 190danskere livet i trafikken – altså mere endén person om dagen. I samme periode i århavde manden med leen kun haft fat i 164

danskere, viser den fo-reløbige opgørelse. Vihar ’reddet’ 26 liv.

Fortsætter de godetakter, kan Danmarknytårsaften tage afskedmed det fredeligste tra-

fikår siden 2006, hvor rekordfå danskere– 306 personer – blev dræbt i trafikken.

DEN DÅRLIGE NYHED er, at unge trafikan-ter stadig fylder alt for meget i ulykkessta-tistikken. Sidste år kom hele 1.998 danske-re mellem 15 og 24 år til skade på de dan-ske veje, og 83 personer i aldersgruppenblev dræbt i en trafikulykke.

Kigger vi ud i verden, er billedet detsamme. 2,6 millioner unge menneskermister hvert år livet i trafikulykker rundt

omkring i verden, viser nye tal fra Ver-denssundhedsorganisation WHO.

Det svarer til, at hvert tiende dødsfaldblandt alle verdens børn og unge sker i entrafikulykke, og dermed er trafikken denstørste fare for unge mennesker i denneverden.

Farligere end krig, vold, drukneulykker,svineinfluenza, fugleinfluenza, asteroide-nedslag, tsunamier, sars, terror, aids, tu-berkulose, pest og kolera.

EN STOR DEL af trafikulykkerne skyldesmanglende sele, for høj fart og alkohol iblodet. Alle tre ting var opfyldt, da 18-årigeNikolaj Rasmussen en sen aften for to årsiden var på vej i byen i Midtjylland.

Nikolaj havde forinden drukket en heldel fadøl og nogle vodkasjusser, da hanpludselig mistede kontrollen over sinBMW. Bilen væltede i grøften, og Nikolajblev slynget ud af fordøren og landede 72meter derfra i en mørk, mudret mark.

Denne nat var Nikolaj, som unge mænder flest – ubekymret over faren i trafikken.

Spørger man teenagedrenge, hvad dergår dem allermest på i hverdagen, pegerde fleste på usikkerheden omkring job oguddannelse og frygten for at blive overfal-det eller ende i slagsmål (se grafikken ne-derst på siden).

En del tumler med frygten for at blivepresset til at tage narkotika eller er be-kymret over forholdet til forældrene ellerkæresten. Kun de allerfærreste bekymrersig om faren i trafikken.

Trafikliv fortæl-ler i år den barskehistorie om ulyk-kesnatten, da Niko-laj kørte galt, ogom de mørke tan-ker, der plagedeham, da det gik opfor ham, at han al-drig kommer til atgå igen.

TRAFIKLIV ER avi-sen til alle jer, dersnart er på vej ud afgrundskolen, og

som endnu har de største trafikoplevelsertil gode.

Det er jer, vi gerne vil fortælle om alle defarer, I udsætter jer selv for, når I færdes itrafikken, og om alle de fordele, I får, hvis Igør det med omtanke.

I vil snart kunne gøre som NicolaiBangsgaard. En ung mand, der i øjeblik-ket cykler jorden rundt og på midtersi-derne fortæller om sit livs eventyr over te-lefonen fra Ghana.

Eller I vil på egen krop kunne opleve,hvad de to unge fyre fra Grønland mener,når de på side 15 fortæller om glæden vedat sidde på en snescooter i topfart.

Medmindre selvfølgelig, at mandenmed leen har andre planer.

RedaktionenOktober 2009

Farligere end du trorTrafikken er den største dræ-ber blandt unge. Men den erogså rammen om de størsteoplevelser. Vi skal bare lære atleve med den.

KENNETHLUND

Spørger manteenagedrenge,hvad der gårdem allermestpå i hverdagen,peger de flestepå usikker-heden omkringjob og uddannelse

K N A L L E R T K Ø R S E L G R U P P E P R E S

REFFOTSREMELBORPETSERÆK

U E N I G H E D M E D F O R Æ L D R E U D D A N N E L S E O G A R B E J D E

V O L D / O V E R F A L D / S L A G S M Å L

Mere bekymret

Mindrebekymret

Unge mænd bekymrer sig ikke om knallertfaren

Kilde: TNS Gallup på vegne af Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Faren ved at køre på knallert bekymrer ikke teenagedrenge. De er langt mere optaget af, hvordan de skal klare uddannelsen og få et arbejde. Frygten for at blive udsat for vold eller presset til at tage stoffer giver også anledning til bekymringer.

Foto: Thomas Borberg

Kilde: Rådet fra Større Færdselsikkerhed . CN

. 9429

Trafiktjekket

Det tænker jeg Det tror jeg, de andre i klassen tænker

Mandag morgen møder en klassekammerat i skole med mange hudafskrabninger. Han humper på den ene fod og fortæller grinende, at han var så fuld, at han ikke aner, hvordan han er kommet hjem.

Han er en stor idiot, at han nærmest praler med det.

Det er ikke til at fatte, hvorfor han fortæller det.Det er dybt pinligt.

Han er totalt sej. Han har altid været lidt modigere end andre i klassen.

Hvad mener du om hans adfærd?

11elever

7elever

7elever5

elever

4elever

2elever

Det er fredag aften, klassefesten erslut, og I vil videre på diskotek.

En af dine klassekammeratersstorebror tilbyder at køre jer og råber udgennem bilruden, at I skal hoppe ind påbagsædet.

Du har egentlig ikke lyst. Fyren har endåseøl i hånden, og du ved, at han plejerat køre vildt og hurtigt.

Hvad gør du nu – stiger du ind i bilen oglader som ingenting? Eller vælger du denfornuftige løsning: siger pænt nej tak ogovertaler dine venner til at gå?

Er du som de fleste andre 15-16-årige, lø-ber du risikoen og stiger ind i bilen. Ikkefordi du har lyst, men fordi du tror, at di-ne venner synes, at det er helt i orden atkøre med en chauffør, som har fået en øleller to for meget.

Og fordi du vil nødig stå udenfor somen pylret forsigtigper.

Det sjove – og lidt sørgelige – er bare, athver eneste af dine venner, der skal medpå diskotek, sandsynligvis tænker præcisdet samme som dig. Og derfor stiger I allesammen ind i bilen, selv om ingen af jeregentlig har lyst.

Det viser en ny undersøgelse af de un-

ges måde at tænke på i trafikken.»Det er tydeligt, at mange unge løber

en risiko i trafikken, fordi de tror, at deresomgangskreds forventer det af dem. Mendet er en misforståelse. Vennerne er sletikke så vilde med at tage chancer«, fortæl-ler Lone Hald, der er specialkonsulent iRådet for Større Færdselssikkerhed.

Idiot eller totalt sej?Undersøgelsen bygger på de foreløbigeresultater af Trafiktjekket, der er en test afunges holdninger til risici og adfærd i tra-fikken.

I testen, der findes på www.trafiktjek-ket.dk, skal alle elever i en klasse førsthver især oplyse deres helt personligeholdning til en række episoder, der kun-ne ske i virkeligheden. Herefter skal ele-verne gætte, hvad deres klassekammera-ter svarer på de samme spørgsmål.

Et eksempel ses i boksen til højre. Hersynes langt de fleste i klassen, at klasse-kammeraten, der blærer sig med at haveslået foden i en brandert, er en stor idiot.Kun to elever i klassen synes, at fyren er»totalt sej«.

Ikke desto mindre tror eleverne, atlangt flere af deres klassekammerater sy-nes, at den humpende fyr er totalt sej ogmodig.

Dine klassekammerater er med andreord slet ikke så vilde og pjattede med vo-vehalse, som du går og tror, de er.

Rådet for Større Færdselssikkerhed hå-ber, at Trafiktjekket kan starte en debatom at tage chancer i trafikken.

Tag klassetesten på WWW .trafiktjekket.dk

Vennerne er vilde i trafikken... eller er de?Dine klassekammerater er sletikke så modige og vilde i trafik-ken, som du tror, de er. Menmisforståelser tvinger mangetil at tage dumme chancer, viser ny undersøgelse.

KENNETH LUND

TRAFIKLIV 3POLITIKEN TORSDAG 1. OKTOBER 2009...

Tegning: Philip Ytournel


Man vil jo ikke være en Kirstine Møller Jensen, 15 år

»Det betyder meget for mig, hvad andre tænker om mig.Man har jo ikke lyst til at virke kedelig, og derfor tror jeg, atman tit bare gør det samme som de andre for ikke at virke an-derledes«.

»Jeg har selv prøvet at gå med til nogle ting, jeg egentlig ik-ke havde lyst til. For eksempel var der engang, hvor vi kørtetre på én cykel. Jeg havde på fornemmelsen, at det ville gågalt, men jeg havde ikke lyst til at sige, at vi skulle trække, forjeg kunne mærke, at det havde de andre ikke lyst til. Og detendte så også med, at vi styrtede ned ad en bakke«.

»Men man vil jo ikke være en lyseslukker. Og man har må-ske heller ikke lyst til at skille sig for meget ud og gå imod altdet, de andre vil, for så er man den kedelige og hende, der ik-ke gider noget«.

Gør som de andre

Jakob Borup Poulsen, 16 år»I starten kørte jeg hundrede procent lovligt på knallert,

men det opgav jeg rimelig hurtigt. Når man er vant til at seknallerterne blæse forbi, er det jo lidt pinligt, hvis man selvkommer kørende med 30 kilometer i timen. Så griner de jolidt af en.

Nu har jeg pillet ved knallerten, så den kører dobbelt såstærkt. Så kan jeg hamle op med vennerne. Hvis alle kørte 30,ville jeg nok også gøre det. Men jeg tror desværre ikke, at detbliver en realitet. Det kan man godt kalde en slags gruppe-pres, for i starten spurgte mine venner hele tiden, hvornården skulle køre lidt stærkere.

Lige i vores alder, der er det nok vennerne, der styrer ens liv,og dem, der påvirker«.

Vennerne styrer vores liv

Ann Sofie Skytte Grønnemose, 15 år»Jeg vil bare gerne være ligesom alle de andre og ikke skille

mig ud. Der er nogen, der ikke har noget imod at skille sig ud,fordi de har masser af selvtillid, men det har jeg ikke.

Hvis alle kørte med cykelhjelm, så ville jeg nok også selv gø-re det. For så ville man jo være unormal, hvis man ikke gjordedet. Jeg har bare ikke lyst til at være den eneste, der gør det.

Nogle gange, hvis jeg er ved at falde eller kører lidt stærkt,kan jeg godt tænke, at det ville være smart, hvis man havde enhjelm på. Specielt om vinteren, når det er glat i svingene. Nårjeg selv ser nogen, der kører med hjelm, så synes jeg bare, deter sejt, og at de har et godt hoved«.

Vil ikke skille sig ud


Gruppepres og frygten for at virke kedelig får mange unge til at køre råd-dent på knallert, blæse på færdselsreglerne og tage chancer i trafikken.Men hvorfor er det så svært at sige fra og gøre det fornuftige? Trafiklivsøgte svaret i en 9. klasse på Mosedeskolen i Greve syd for København.lyseslukker

Malte Ole Møller Andersen, 15 år»Det handler om, hvem man omgås. Over for mine klasse-

kammerater er det nemt at sige fra, for de kender mig, så derer jeg ikke en tøs, hvis jeg siger fra«.

»Men over for nogen, der ikke kender mig, er det sværere.Hvis det er nogen, man ikke kender, så får de et førstehånds-indtryk af, at man er sej, hvis man nu gør et eller andet vildt.Nogle gange, hvis drengene løber over vejen, så løber jegmed, selv om der kommer biler, for jeg gider ikke stå der ale-ne tilbage og se pivet ud«.

Siger fra over for vennerne

Mariette Buchwald, 15 år»Jeg ved godt, at det er fornuftigt at køre med cykelhjelm,

og at den kan redde ens hjerneskal, men i sidste ende handlerdet om, hvad de andre tænker om mig. De vil nok tænke, atjeg ser dum ud. Der er jo ikke særlig mange, der kører med cy-kelhjelm, og så vil jeg være helt anderledes«.

»Jeg kan godt lide at være anderledes med gode ting, for ek-sempel hvis jeg har et eller andet super fedt tøj, nogle vildesko eller en bluse, hvor der står ’I love NY’. Der var også en pe-riode, hvor jeg gik med hue som den eneste. Der så jeg specielud på den fede måde, men med en cykelhjelm, der er man ba-re anderledes på den kiksede måde«.

Anderledes på den kiksede måde

Patryk Czarnecki, 15 år»For nogen betyder det rigtig meget at være med i en grup-

pe, så de altid har nogen at støtte sig op ad«.»Jeg har aldrig rigtig haft brug for det. Jeg drikker mig al-

drig stangstiv til en fest og gør latterlige ting i en brandert«. »Jeg har da hørt, at jeg er kedelig og nederen eller en tøs,

men jeg er ligeglad. Det rører mig sådan set ikke, for hvem erdet lige, der er nederen, hvis de ikke kan huske, hvor de selvbor, eller sætter andres liv på spil, fordi de sætter sig ind i enbil, når de har drukket?«.

»Det er, som om det kun handler om at være et festdyr, derdrikker sig stiv og ter sig åndssvagt, ellers er man kedelig.Men hvad så hvis man er kedelig? Hvorfor skal alle væreens?«.

Hvorfor skal alle være ens?

SARA MARIA GLANOWSKI (TEKST) OG MARTIN BUBANDT (FOTO)


Seks øl og det meste af en flaske vod-ka havde 15-årige Morten Frederich-sen nået at kvæle, da han efter hyg-

gedruk med vennerne 1. maj sidste år gavgas på sin bedste vens sort-gule scooter.

Morten, der gik i 9. klasse, havde intetknallertbevis. Hans bedste ven, Nicolai,sad bag på, selv om det er ulovligt. De kør-te lidt for hurtigt, og ingen af dem barden lovpligtige hjelm.

Denne aften kort før midnat gjordeMorten blot, som flertallet af drenge påhans alder gør: blæser på færdselsregler-ne.

Over halvdelen af alle drenge på 14-15 århar mindst én gang kørt på knallert, selvom de ifølge loven skal vente, til de fylder16 og kan tage et knallertbevis.

Og hele 14 procent af de lidt for ungescooterdrenge farer ulovligt rundt i tra-fikken flere gange om ugen. Det viser enundersøgelse, som TNS Gallup har lavetfor Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Ursula Friis er projektleder i Rådet forStørre Færdselssikkerhed. Hun er rystetover tallene:

»Det er både chokerende og meget be-kymrende. Det er ikke bare ulovligt, det erogså hamrende farligt at køre på knallertsom 14-15-årig. Drenge i den alder kender

ikke færdselsreglerne, de er slet ikke mod-ne nok, og de er markant dårligere til atforudsige farerne i trafikken end de 16-åri-ge, der har taget knallertbevis«, siger Ur-sula Friis.

Undersøgelsen viser også, at de lidt æl-dre teenagedrenge, der har taget et knal-lertbevis, blæser på fartgrænsen. Den si-ger, at man højst må køre 30 km/t., menspeedometeret på drengenes knallerterryger i dag langt over.

Således svarer næsten 8 ud af ti drengepå teknisk skole, at de har tunet knaller-ten og overskrider den tilladte hastighed.Hele 73 procent svarer, at de har kørt hur-tigere end 60 kilometer i timen – altså me-re end dobbelt så stærkt som det tilladte.

Morten var i livsfareI alt for mange knallertulykker i dag sid-der en helt ung mand bag styret, og ulyk-kerne sker oftere og oftere. Seks knallert-kørere mellem 15 og 17 år mistede sidsteår livet, og hele 164 personer i aldersgrup-pen blev alvorligt kvæstet på knallerten.

»Rigtig mange drenge kommer virkeligslemt til skade, når det går galt. Der ersjældent bare tale om en hudafskrabningog en forstuvet albue, men derimod kvæ-stelser, der kan skade dem for livet. Des-værre tror rigtig mange unge mænd, atde er udødelige og har styr på det hele«, si-ger Ursula Friis.

Analyserer man knallertulykkerne frade seneste år, er der især tre forhold, dergår igen: Drengene kører uden hjelm. Dekører for hurtigt. Og de kører, efter at dehar drukket spiritus.

»De tre ting danner ’en farlig cocktail’,og i syv ud af ti knallertulykker er den

skyld i, at det går så galt«, forklarer UrsulaFriis.

Det ved 15-årige Morten Frederichsenkun alt for godt. Efter en halv times kørselgennem Amagers stille villakvarterermed sin bedste ven bagpå og en promillepå 1,3 mistede han kontrollen over densort-gule scooter. Forhjulet kom for tætpå en kantsten, og Morten kurede seksmeter hen ad asfalten med sit højre benklemt fast under scooteren.

Mortens ven Nicolai slap med små-skrammer, men Morten var i livsfare.Hans pulsåre i benet var revet over, ogkun en dygtig kirurgisk indsats på Rigs-hospitalet forhindrede, at Morten miste-de sit højre ben.

Siden har Morten proppet sig medsmertestillende medicin, og selv om hanen dag bliver i stand til at gå igen, vil hanaltid have en haltefejl.

En cykel med hjælpemotorUndersøgelsen fra TNS Gallup viser også,at hver femte af de 14-15-årige drenge harsin egen scooter, selv om de er for unge tilat køre på den. Men i syv ud af ti familierser forældrene igennem fingre med det.

»Der er et eller andet, forældrene harmisforstået«, siger Ursula Friis.

»Mange forældre tror fejlagtigt, at enknallert bare er en cykel med hjælpemo-tor. Det er rigtig problematisk, at foræl-drene ikke kender den sande risiko vedknallertkørsel og tager snakken med søn-nerne«, fortsætter hun.

Der er dog stadig en pæn sjat, som for-står faren. Således svarer 43 procent af de14-15-årige, at de aldrig har prøvet at kørepå knallert.

Scooterdrenge blæser på færdselslovenLangt de fleste teenagedrengetuner knallerten, og over halv-delen kører på knallert, før demå. Det samme gjorde MortenFrederichsen i fjor, og det vartæt på at koste ham et ben. KENNETH LUND

51 pct. af de 14-15-årigedrenge svarer, at de har prø-vet at køre på knallert.

14 pct. svarer, at de kører påknallert flere gange omugen eller dagligt.

43 pct. svarer, at de aldrig harkørt på knallert.

I hovedstaden er der markantfærre, der kører på knallert,sammenlignet med resten aflandet.

47 pct. af drengene har prøvetat sidde bag på en knallert,men kun 9 pct. gør det ofte.

20 pct. af de 14-15-årigedrenge ejer selv en knallert.Men også her er antallet mar-kant lavere i hovedstaden,hvor kun 6 pct. ejer en knal-lert.

58 pct. af de adspurgte er en-ten i gang med at tage etknallertkørekort eller reg-ner med at tage et.

Kilde: ’Unges Knallertvaner’af TNS Gallup på vegne af Rå-det for Større Færdselssik-kerhed

DRENGE PÅ KNALLERT

SMERTER. Morten Frederichsen går til gen-optræning på Rigshospita-let i Købehavn, efter at hani maj sidste år styrtede påen knallert og smadredesit ene ben. Foto: MartinBubandt.

Rigtig mange drengekommer virkeligslemt til skade, nårdet går galt. Der ersjældent bare taleom en hudafskrab-ning og en forstuvetalbue. Ursula Friis.


Tag knallertbeviset fra unge, der ikkeoverholder færdselsloven. Gør detnemmere for politiet at konfiskere

en ulovlig knallert. Og fratag knallertbøl-lerne muligheden for at få kørekort til bil,når de fylder 18 år.

Sådan lyder tre af en række forslag fraeksperter og politikere, der skal få ungeknallertførere med lidt for meget benzin iblodet til at sætte farten ned og overholdefærdselsreglerne.

Men hvad tror de unge selv vil virke? I et undervisningslokale i Valby er et

hold kommende knallertførere ikke itvivl: Faren for, at politiet kan tage knal-lerten fra dem, vil afgjort få dem til at tæn-ke sig om en ekstra gang, før de kørerulovligt.

»Ja, det ville nok virke. Jeg ville i hvertfald lige gasse lidt ned«, fortæller MartinPoulsen.

Han går i 10. klasse på Lykkebo Skole oghar en knallert stående derhjemme, somventer på, at han får taget sit kørekort.Klassekammeraten Frederik Schettel erenig:

»Det ville jeg ikke risikere. Også selv ommine venner kørte ulovligt, så ville jeg ik-ke gøre det«, siger Frederik Schettel.

På knallertholdet går også NicolaiKrull. Hvis han risikerer at miste kørekor-tet, skal han nok køre ordentligt, fortællerhan:

»Det ville jeg jo være nødt til, for ellerskunne jeg jo ikke køre. Men altså, de flesteville sikkert være ligeglade. Folk kørerpænt, når de ser politiet. Ellers kører defuldstændig, som det passer dem«, sigerNicolai Krull.

Et andet forebyggende forslag går på, atknallertbøllerne mister muligheden forat tage kørekort til bil, når de fylder 18 år. Istedet må de vente, til de fylder 19 år.

Og det ville være noget, der batter, me-ner de tre drenge.

»Det ville være effektivt. Nu har manventet så lang tid – og så ville det være tristat skulle vente et år mere«, siger MartinPoulsen.

Sværere prøverDen konservative justitsminister BrianMikkelsen har for nylig varslet en stram-ning af knallertundervisningen, så detbliver sværere at få knallertbevis.

Ministeren lægger blandt andet op til,at der kommer flere øvelser, mere teori ogsværere prøver.

Men det er ikke nogen god idé, menerMartin Poulsen.

Han ville måske helt have droppet un-dervisningen, hvis den havde været forkrævende.

»Jeg ville ikke tage kørekortet så, for jeggider ikke sidde så lang tid. Mange synesallerede nu, at der er for meget undervis-ning, og de kører bare alligevel. Det erklart bedst at have det, så derfor tager jegdet. Men ikke for enhver pris«, siger Mar-tin Poulsen.

Hårdere straffe? Ja tak! Strenge straffe og større bøder skal ramme unge knallertbøller, der gør trafik-ken usikker. Det foreslår bådetrafikeksperter og politikere.Men hvad siger knallertdren-gene selv? Trafikliv tog med tilknallertundervisning i Valby.

SUNE SØLUND

STRAF. Hårdere straffe for at køre for hurtigt vil nok få mange unge til at gasse lidt ned, mener Martin Poulsen (til højre), der går i 10. klasse. Hans klassekammerat Frederik Schettel (til venstre) er enig. Alle foto: Martin Bubandt

FART PÅ. Mange kører kun de tilladte 30 km/t, når politiet er i nærheden, mener Nicolai Krull, der er ved at tage knallertbevis.

VIGEPLIGT. Der skal være styr på færdselstavlerne, før de ungetrafikanter sendes ud på vejene.

FØRSTE GANG. Knallerterne i Valby står klar til at give de unge de-res første tur på den hurtige tohjulede.

UNDERVISNING. Justitsminister Brian Mikkelsen foreslår, at detbliver sværere at få et knallertbevis.


Klokken er lidt i otte en regnvåd ons-dag morgen, og tre betjente frafærdselspolitiet er klar til kamp

mod morgentrafikkens tunede knaller-ter.

Den ene gemmer sig halvt bag et ned-løbsrør, mens de to andre står skjult bagen hvid varevogn i krydset mellem H.C.Andersens Boulevard og Rysensteensga-de i det indre København.

»Nu skal vi bare vente på, at alle de ungeløver kommer drønende ude fra Amagerog ryger lige i fælden«, siger MortenFredskild.

Han er landets eneste knallertsagkyn-dige og står parat med fartbøllernes nyeværste fjende: rullefeltet. På stedet og påunder et minut kan den smarte fartmålerafsløre en knallerts tophastighed og kon-statere, om den er tunet og ulovlig.Meddet nye rullefelt regner færdselspolitietmed at tjekke dobbelt så mange knaller-ter som tidligere, hvor de blev nødt til atslæbe køretøjet med på stationen og skil-le motoren ad for at afgøre, om den var tu-net eller ej.

Siden Københavns Politi tog rullefelteti brug i oktober sidste år, har de stoppetmellem 600 og 700 knallerter. Omtrenthalvdelen var tunede, og rekorden var entophastighed på omkring 100 km/t.

Rart med fartEn af de første, der går i fælden dennemorgen, er 16-årige Mikkel Hardenskov,der kommer fræsende over Langebro påen sølvgrå knallert 30. Han er på vej til tek-nisk skole, men lige da lyset skifter tilrødt, springer betjenten bag nedløbsrø-ret frem og vinker ham over til rullefeltet.

Slukøret kører Mikkel knallertens tohjul op på rullefeltets to ruller. Han vedgodt, at den ikke er helt god, indrømmerhan og roder lidt febrilsk rundt i det lysehår, mens den knallertsagkyndige skræ-ver over knallerten og giver fuld gas påhåndtaget. På displayet spurter tallene afsted for til sidst at lande på 51,1 km i timen.

Morten Fredskild skubber brynene op ipanden og hiver en blok frem.

»Du får en bøde på 1.000 kroner, menhvis vi snupper dig igen, ryger knallertenaltså«, siger han og begynder at notere.

Mikkel nikker opgivende. »Det er sgu trist at blive snuppet«, siger

han. For siden oktober har politiet haftlov til at konfiskere de tunede knallerter,allerede anden gang de stopper dem.

»Men det er jo rart, at den kan køre lidthurtigere. Inde i byen, hvor der er mangecykler og vild trafik, kører jeg kun om-kring 35. Jeg giver den kun gas, når der ik-ke er fare på færde. På lange, lige stræk-ninger kan jeg til gengæld let få den op på50 i timen«.

Nemt at tuneTidligere var det en større proces at tuneen knallert, fordi man skulle bore og til-rette motoren, forklarer Morten Freds-kild, mens han undersøger endnu enknallert, som betjenten bag nedløbsrørethar vinket ind til siden. Denne gang er det17-årige Matthias Kirk Henriksen, der gåeti fælden.

»I dag er det bare et par klik med mu-sen, så har man de ulovlige dele. Faktisker der også mange forhandlere, der tilby-der at fjerne variatorskiven som en del af

leveringen. Og så står de unge fartgladeknægte der med smørhåret tilbage og harsvært ved at sige nej«, fortæller MortenFredskild, idet han konstaterer, at den så-kaldte variatorskive, der forhindrer knal-lerten i at øge topfarten, er fjernet på Mat-thias Kirk Henriksens knallert.

»Men den ligger jo lige nede i bagage-rummet«, siger Matthias Kirk Henriksen.

»Jeg ville have sat den i igen, spørgsmå-let er bare lige hvornår«.

Da han købte knallerten for et par må-neder siden, fik han at vide, at skiven varpillet ud.

»På en god dag kan jeg nemt få den oppå 60«, siger han om knallerten, deregentlig kun må køre det halve. Men somhan siger: »Det er jo sjovere, når det gårlidt hurtigere«.

Efter godt en time i morgentrafikken er18 knallerter trillet hen over rullefeltet.

Otte af dem var tunet så meget, at de fikbøder med på vejen.

Men enkelte er også sluppet, selv om deegentlig er ulovlige. For at politiet kan ud-stede en bøde, skal en knallert 30 nemlighave en tophastighed på mindst 40 kilo-meter i timen, og displayet skal helt op ogvise 60, hvis det er en knallert 45, der errøget i fælden.

Stærke kræfter på spilSom en af de unge fyre med afbleget hårog en knallert 30 udbryder, da de røde talpå rullefeltets display standser ved 39:

»Hold da kæft, mand. Jeg er sgu da ver-dens heldigste i dag«. Havde displayet vist40, havde han fået en bøde og besked påat trække resten af vejen.

Ifølge Rådet For Større Færdselssikker-hed sker halvdelen af unges trafikulykkerpå knallert. Skaderne kan være alvorlige

»Det er sgu trist atPolitiet har taget et nyt våben ibrug i kampen mod tunedeknallerter. Det transportablerullefelt kan på mindre end etminut afsløre, om en knallerter ulovlig, og politiet regnermed at knalde mere end dob-belt så mange fartsynderesom tidligere. Trafikliv lå pålur med færdselspolitiet i mor-gentrafikken.

SARA MARIA GLANOWSKI (TEKST) OG MARTIN BUBANDT (FOTO)

FANGET. Et offerer røget i politietsfælde, og hansscooter må en turpå rullefeltet.


og livsvarige, f.eks. åbent kraniebrud,smadrede skinneben og brud på rygsøj-len, men det tænker knallertkørerne tilsy-neladende ikke så meget over.

»Min far kørte selv på en boret knallert,da han var ung, så han skal ikke sige no-get. Og om jeg kører 30 eller 39, gør vel ik-ke den store forskel«, siger den afblegedefyr, inden han stiger op på den ulovligeknallert og forsvinder i den tætte mor-gentrafik.

Men det gør faktisk den store forskel,forklarer Morten Fredskild, der også un-derviser unge, der er ved at tage knallert-kørekort på ungdomsskole.

»Når du fordobler hastigheden, så fire-dobler du din bremselængde. Og så er detaltså nogle helt andre kræfter, der pludse-lig er på spil. Det kan gå grueligt galt, ogder er altså ikke noget mere trist, end nåren 16-årig mister livet eller kommer til at

køre en børnehave ned«.En af dagens sidste knallerter ruller op

på feltet:»Der har vi jo en genganger«, siger Mor-

ten Fredskild. For to uger siden sendte han 26-årige

Karina Hothershøj hjem med en bøde på1.500 kroner, fordi hendes knallert 30snildt kunne snige sig op på 55 kilometeri timen.

»Men nu har jeg altså fået den ordnet,for jeg skal ikke miste den«, forsikrer hun,idet knallerten køres op på rullefeltet, ogser helt lettet ud, da de røde tal på display-et holder op med at snurre ved 31,4 kilo-meter i timen.

Morten Fredskild lyser op.»Så har det været det hele værd i dag«,

siger han. »Jo flere der gør som hende, jo større en

succes er det her rullefelt«.

blive snuppet«

En 6-årig pige på cykel blev i august ramt afen 15-årig dreng på en ulovlig knallert. Pi-gen døde få timer senere af de alvorlige kvæ-

stelser.Ulykken fandt sted på Holmebækvej i Herfølge

på Midtsjælland klokken halv ni om aftenen 13.august. Den lille pige blev påkørt bagfra af denunge knallertfører, der ville vise sine kammera-ter, hvor hurtigt han kunne køre.

Vidner fortæller ifølge Midt- og VestsjællandsPoliti, at drengen kørte mellem 70 og 80 kilome-ter i timen. Man må højst køre 30 kilometer i ti-men.

Knallertfører overleverDa knallerten nærmede sig den lille pige, blev

hun forskrækket og slog et sving med cyklen.Drengen kunne på grund af den høje hastighedikke undgå at påkøre hende.

Pigen blev slynget af cyklen og fik alvorligekvæstelser i hovedet, da hun landede på asfalten.Hun afgik ved døden den efterfølgende nat påRigshospitalets Traumecenter.

Den 15-årige dreng blev også slynget af sin knal-lert og brækkede begge arme, fik en flænge i bag-hovedet og en skade på den ene ankel. Han variført en styrthjelm, men den var ikke spændt fast.

Køge Politi valgte senere på måneden at sigteden 15-årige dreng for uagtsomt manddrab og foren stribe overtrædelser af færdselsloven, blandtandet for at køre uden kørekort og på en ulovligknallert.

Teenager på ulovlig knallert dræber 6-årig pige

Kilde: Rådet for Større Færdselssikkerhed

Kilde: Capacent Epinio for Rådet for Større Færdselssikkerhed

CykelhjelmeStadig flere bruger cykelhjelm – men der er lang vej endnu

Andel cyklister med hjelm

Dræbte cyklister

Alvorligt tilskadekomne cyklister

6-9-årige

10-12-årige

13-15-årige

2006

66 %72 %

36 %44 %

12 %13 %

2008

1993

4 %

2008

15 % Børn dropper hjelmen, når de bliver teenagere – blandt de yngste bruger 3 ud af 4 hjelm, blandt børn over 12 år er det kun hver syvende.

* Alle har kunnet sætte kryds flere steder

Jeg synes, cykelhjelme er

grimmeEn cykelhjelm passer ikke til

min påklædning

Jeg forestiller mig, at den er generende

at have med, når man er kommet frem

Det er ikke nødvendigt, for jeg kører sikkert

En cykelhjelm er for dyr

Jeg forestiller mig, at den er generende

at have på

En cykelhjelm ødelæggermin frisure

23 %6 %

20 %

8 %En cykelhjelm

forbedrer ikke min sikkerhed 6 %

6 %

2 %

15 %

15 %

58

809 793 802

697

786750 726

676

569 560 561

2000 2002 2004 2006 20081998

59 58 56 52 47 53 41 31 54 54

2000 2002 2004 2006 20081998

Jeg har ingen børn og synes derfor ikke, at det er nødvendigt

Hvorfor anvender du ikke cykelhjelm?*

Tekst: Flemming Christiansen . Grafik: Claus Nørregaard . 9344


Verdens første cykelhjelm så dagenslys for cirka hundrede år siden. Menden havde meget lidt til fælles med

vor tids smarte designerhjelme. Dengang var en cykelhjelm nemlig ba-

re et par læderremme med træ indeni. Ik-ke ligefrem noget, der beskyttede selvekraniet, og den fik da også øgenavnet’hårnettet’, fordi dens fremmeste funk-tion var at holde på håret.

For at gøre cykelhjelme mere effektivemod styrt begyndte man i 1950’erne at la-ve dem i metal i stedet forat bruge læderremme,hvilket resulterede i utro-lig tunge og meget varmeog upraktiske hjelme.

Heller ikke noget hit. I 1970’erne opdagede

amerikanerne så glædenved at cykle, og det med-førte en revolution indenfor cykelhjelme, der nufik en hård skal med fastskumfyld. De var lettereend metalmodellerne ogderfor også mere anven-delige. Men kønne var destadig ikke.

En ’Poul Nyrup’Nogle årtier senere senere - i 1990’erne -blev cykelhjelmen for alvor et hit i de dan-ske børnefamilier.

En kampagne med ordene: »Cykelikyy-y…det er det rene pip at køre uden cykel-hjelm«, fik antallet af solgte cykelhjelmetil at stige med 280.000 stykker på bare étår.

Men ak, designet var stadig uendeligtklodset og kun noget, klassens dukse-drenge og -piger orkede at iføre sig.

Og ikke nok med, at hjelmene var grim-me. I 1995 valgte Danmarks daværendestatsminister Poul Nyrup Rasmussen atiføre sig en alt, alt for lille cykelhjelm, dahan stillede op i et cykeldemonstrationmod franske atomprøvesprængninger.

Katastrofen var total, for nu var det ikkebare ufikst at have hjelm på, men direktelattervækkende at ’lave en Poul Nyrup’ –altså se kikset ud med hjelm på.

I dag har vi lært af historien, og de me-taltunge æggeskaller er erstattet af smar-te skaterhjelme i alskens farver og moti-ver til at beskytte kraniet. Sågar medblomster.

Nyeste skud på hjelmstammen er etsærlig hattedesign, så man (næsten) ikkekan se, at cyklisterne har noget beskytten-de på hovedet. Det ser bare ud som om, atrigtig mange er begyndt at cykle med hat.Bøllehatte, kasketter og store sommer-hatte.

Engangvar denlavet aftræDe første cykelhjelme var la-vet af træ eller metal. I dag fåsde i smarte farver og kan lige-frem kaldes trendy. Her får ducykelhjelmens udviklingshi-storie. CAMILLA HØY-JENSEN

KREATIVE HJERNER. Flere end 70.000 danske-re har besøgt Rådet for Større Færdselssikkerhedshjemmeside for at designe deres egen cykelhjelm.Se de mange kreative bud på www.sikkertrafik.dk/minhjelm.

I dag har vi lærtaf historien, ogde metaltungeæggeskaller ererstattet afsmarte skater-hjelme i alskensfarver og motiver til at beskytte kraniet

Et hurtigt opkald til mor, en sød smstil kæresten, og Lady Gaga, der spil-ler for fulde drøn i høretelefonerne.

Det er god underholdning på cykelstien –men det er hamrende farligt.

Mobilen stjæler din opmærksomhedfra trafikken, og musikken overdøver ly-den fra bilerne, fortæller specialkonsu-lent i Rådet for Større FærdselssikkerhedSøren Troels Berg.

»Når man overdøver lyden fra trafikkenmed musik får man et stort problem medat følge med i, hvad der sker. Og hvis mansamtidig sms’er, er det meget nemt atoverse andre trafikanter eller et hul i ve-jen. Det er meget farligt«, siger Søren Tro-els Berg.

Der findes ingen præcise tal for, hvor of-te mobilsnak og musik i ørene er skyld ien trafikulykke.

Men Rådet for Større Færdselssikker-hed er sikker på, at problemet stiger i taktmed, at flere unge mennesker overdøvermodvinden og trafikstøjen med svedigerytmer i øregangene.

»Vi kan helt sikkert se, at det er blevetmere udbredt inden for de seneste fem åri takt med den teknologiske udvikling in-den for musikafspillere«, siger Søren Tro-els Berg.

Ulovligt at tale mobil på cyklenDet er i dag ulovligt at tale i håndholdtmobiltelefon eller sms’e, mens man cyk-ler eller kører på knallert. Bliver man ta-get af politiet koster det 500 kroner i bø-de.

Omvendt er det ikke ulovligt at høremusik i trafikken, så længe det ikke gårud over trafikantens opmærksomhed.

Ifølge færdselslovens paragraf 3 skal

man altid »optræde hensynsfuld og udvi-se agtpågivenhed, så at der ikke opstår fa-re«. Og det afhænger meget af musikkensstyrke og størrelsen på høretelefonerne.

»Nogen skruer meget ned for musik-ken, så de stadig kan høre trafikken, ellerhar kun musik i det ene øre. Andre kørerrundt med kæmpe høretelefoner og lig-ner nogen, der burde stå i et lydstudie«, si-ger Axel Sørensen, der er vagthavende ifærdselspolitiet i København.

Hallooo... Er der nogen hjemme?Mange cyklister har alt fortravlt med at tale i mobil,sms’e og høre musik. Det er tilfare for sikkerheden og kan koste 500 kr. i bøde.

KENNETH LUND

Når man overdøver lyden fra trafikken medmusik får man et stortproblem med at følgemed i, hvad der sker. Søren Troels Berg


Højresvingsulykker

Pas på! ...eller vent

Lastbilchaufføren skal orientere sig grundigt inden et højresving. Men lastbilens blinde vinkler og chaufførens position højt oppe giver et begrænset overblik

Lastbilens højre hjørne er det farligste sted at være.De fleste cykelister bliver ramt af lastbilens højre forhjul

Ulykkerne viser, at cyklisterne bliver overset, fordi chauffør-erne ikke er tilstrækkeligt opmærksomme. Derfor er det vigtigt, at du som cyklist er klar over, at du kan blive overset og tager hensyn til situationen

Kilde: sikkertrafik.dk JBM8177

Bliv bag ved lastbilen og vent, til den har svinget

Sådan kan ulykken undgås

Kom foran ...Hvis der er rødt , kom frem, så du holder foran fodgængerfeltet. Få øjenkontakt med chaufføren, så du er sikker på, at han har set dig

Fra september 2008 til september2009 var Danmark forskånet for devoldsomme højresvingsulykker,

hvor en lastbil, der skal dreje til højre, ta-ger livet af en cyklist på vej ligeud. Året førkostede den slags ulykker 11 trafikanter li-vet.

Den gode stime fortsatte frem til 10.september i år, da en 48-årig cyklist blevdræbt af en kassevogn i et vejkryds i Kø-benhavn.

Faldet i antallet af ulykker kan hængesammen med, at der har været gennem-ført særlige færdselssikkerhedskampag-ner, som har sat fokus på risikoen for høj-resvingsulykker.

Et helt år uden højresvingsulykkerLastbiler og cyklister er blevetbedre til at holde øje med hin-anden i de farlige vejkryds.

KENNETH LUND

Musik i ørene (§ 3):Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, ogsåledes at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres.

Mobiltelefoni (§ 55)Førere af køretøjer må under kørsel ikke benytte sig af håndholdte mobiltelefoner.

DET SIGER FÆRDSELSLOVEN OM:

Arkivfoto: Jan Grarup


Nicolai Bangsgaard er født i 1976 og er uddannet antropologfra Københavns Universitet. Han har indtil videre besøgt 40lande og har cyklet over 52.000 kilometer.

Han har været på farten i mere end 1.250 dage. Den varme-ste dag viste termometeret 44 grader i en ørken i Turkmeni-stan. Det koldeste, han har prøvet, var at vågne i sit telt i Kina ogmåle -13 grader.

Han tæller ikke rigtig punkteringer mere, men mener, han

har haft omkring 25. Han har taget cirka 90.000 billeder. Dahan var i Tibet, gik der 14 dage, uden han fik et bad. Det læng-ste, han har cyklet i træk, er 10 timer og 22 minutter. Detlængste, han har kørt på en dag, er 226 kilometer. Det hurtig-ste, han har kørt, er 82,5 kilometer i timen.

En dag drak han 22 liter væske. Han har brugt syv tand-børster. Han har slidt seks par underbukser op. Og han harsendt 0 postkort.

Med sig i cykeltasken har han blandt andet: Telt. Sovepose.Kniv, gaffel og ske. To tallerkener, en kop, og et målebæger. Etvideokamera, to kameraer og en iPod Video 60 GB.

Tandpasta og børste, parfume, shampoo, solcreme, barber-blade, hårvoks, spejl, tandtråd, kondomer, læbepomade, neg-lesaks og ørepropper.

Følg Nicolais jordomrejse på www.worldtravellers.dk

Cykelturen i talAlle foto: Nicolai Bangsgaard


Nicolai – du har indtil videre cyklet over50.000 kilometer. Er du på noget tids-punkt kommet galt af sted?

»Ja, jeg er styrtet to gange på cyklen.Første gang var i det vestlige Kina på vejop ad et stejlt bjergpas med en elendig ogujævn jordvej. Ved en fordybning i vejenramte min ene cykelfortaske jorden, ogjeg mistede kontrollen over cyklen. Minhånd hævede op til dobbelt størrelse. Deter min værste oplevelse på hele turen«.

»Anden gang var på vej ned ad en bak-ke, hvor jeg var uopmærksom et kort øje-blik, mistede kontrollen over cyklen ogfløj over styret. Jeg kom heldigvis intet til,men fik mig en lærestreg«.

Kører du med cykelhjelm?»Nej. I New Zealand er det påbudt, og ef-

ter at være blevet fanget i en politirazziablev jeg nødt til at anskaffe mig en, somjeg skilte mig af med igen, da jeg forlodlandet.«

»Jeg bryder mig ikke om at have nogetfæstnet til mit hoved, når jeg cykler. Hver-ken hjelm eller solbriller«.

Hvilke lande har været bedst og værst at cyk-le i?

»Jeg har det med at forelske mig i de fle-ste lande, jeg befinder mig i. Men som etall-round favoritcykelland vil jeg fremhæ-ve Australien på grund af landskabet, fol-kene, klimaet, musikken og den livsglade,multikulturelle stemning i landet«.

»Til gengæld var jeg ikke så glad forVietnam. Selv om jeg tilbragte to måne-der i landet, blev jeg aldrig rigtigt hoo-ked«.

Hvorfor har du egentlig valgt cyklen frem fortog, fly og bil?

»Friheden på en cykel er usammenlig-nelig med noget andet. Hastigheden påen cykel foregår i et tempo, hvor sindet ogtankerne kan følge med, og man kan fak-tisk nå at opfange og bearbejde de sanse-mæssige indtryk, som verden er så fuld af.Man er i sund kontakt med både sig selvog verden omkring sig. Cyklingen er ogsåen glimrende – og gratis – måde at holde

sind og krop skarp og i balance«.

Er der tid til piger, når du cykler hele tiden?»Der er og burde altid være tid til piger.

Det er dog ikke altid nemt at forene meddet cykelnomadiske sololiv, og det kangodt være svært at acceptere, både men-talt og fysisk. Jeg går ud fra, at der er en delat indhente, når jeg vender tilbage... haha«.

Hvordan får du penge til sådan en lang tur?»Mine behov som cykelnomade be-

grænser sig i lange perioder ofte til madog drikke og internetcafeer her og der.Overnatning foregår oftest i mit telt ellerhos venner eller folk, jeg bliver inviteretindenfor hos. Desuden har jeg en langrække sponsorer, som er med til at virke-liggøre denne drøm«.

Har du noget overblik over, hvor mange pen-ge du indtil videre har brugt?

»Nej. Jeg bruger generelt så lidt som

muligt, men prioriterer fotograferingenmeget højt, så kameraudstyr har været enmærkbar udgift. I de fleste lande kan jegklare mig med 2.000-3.000 kroner ommåneden alt inklusive«.

Hvor lang tid bliver du ved?»Jeg regner med at ramme Danmark

igen til april næste år, altså i 2010, efter fi-re år nonstop på vejene«.

FORELSKET I HELE VERDENSiden 10. april 2006 har NicolaiBangsgaard været i færd medat cykle jorden rundt. Trafiklivfangede ham over telefonen iGhana til en snak om uheld, piger og kærligheden til fremmede lande.

RASMUS SCHOU

NOMADE.Nicolai har taget90.000 billeder påsin cykelrejse.

Polen, Slovakiet, Ungarn, Rumænien,Bulgarien, Tyrkiet, Georgien, Aserba-djan, Turkmenistan, Uzbekistan, Kirgi-sistan, Kina, Tibet, Nepal, Thailand,Cambodia, Vietnam, Laos, Thailand,Malaysia, Singapore, Indonesien, Au-stralien, New Zealand, Tonga, FranskPolynesien, Chile (+ Påskeøen), Ar-gentina, Bolivia, Panama, Costa Rica,Nicaragua, Honduras, El Salvador, Gu-atemala, Mexico, USA, Canada ogGhana.

LANDE BESØGT

Mærke: Koga Miyata Vægt: 15,7kg Stelstørrelse: 54 cm Bremser: Shimano Deore XT BR-M760 Dæk: Continental TravelContact 47-559 Sadel: Brooks Conquest Black Forlygte: Cateye HL-EL110 Black/Brightled Baglygte: B&M D-Toplight sensoincl. 4 dioder

NICOLAIS CYKEL

Et ungt par kører 24. november 2008 ad Vestmotorvejen ud for Ringsted i en lille Toyota og overhaler en række lastbiler med 110 km/t

Føreren af en Audi kører tæt på og blinker med forlygterne for at få Toyotaen til at flytte sig

1.

Da Toyotaen trækker ind i inder- banen, overhaler føreren af Audien. Ifølge Toyotaens fører gestikulerer han samtidig2.

3.

Toyotaen trækker ud bag Audien og blinker med forlygterne

Det får Audiens fører til at bremse hårdt op og holde stille i yderste spor

Toyotaen rammes bagfra af en Skoda med 70-80 km/t. Passageren i Toyotaen bliver dræbt på stedet

Grafik: Jens B. Mørc h 9019

Dømt for trafikdrab

Ifølge et vidne kører Audien meget stærkt hele vejen fra Storebæltsbroen til ulykkes-stedet og skifter konstant vognbane i sin iver efter at komme hurtigt frem

Toyotaens fører forklarer, at han vil gøre opmærksom på, at han finderAudiens kørsel kritisabel

Den 29-årige Audi- fører blev idømt 18 måneders fængsel for uagtsomt manddrab

Skodaføreren husker episoden i glimt: Hun nærmest stod på bremsen, inden der kom en splintrende lyd af glasskår. Da hun kom til sig selv, var alt mørkt, og det sneede på hende


Den vrede stenalderhjernehersker på vejeneDen dummeste del hjernen fårvreden op i dig og bilder digind, at du er udødelig, når dufærdes i trafikken. Det for-tæller hjerneforskeren PeterLund Madsen.KENNETH LUND

Se dig for, din kæmpeidiot«, råber duefter lastbilen, der drejer ud fra ensidevej og krydser cykelstien få me-

ter foran dig. Vreden skyller op i dig, du mærker blo-

det pumpe hårdt i tindingerne, og du ka-ster en rank langfinger efter lastbilen, derfor længst er væk.

Vejvrede, kalder man fænomenet. Den-ne afsindige vrede, man oplever, når tra-fikanter opfører sig hensynsløst, dytteruden grund eller bare er på tværs.

Det er en følelse, vi har til fælles medden hvide haj. Den opstår i hjernens aller-dummeste afkrog. Og den er ikke noget atprale af, fortæller hjerneforsker og enter-tainer Peter Lund Madsen – bedre kendtsom Hjernemadsen.

»Vores hjerne er i bund og grund megetgammeldags og konstrueret til en stenal-dertilværelse på savannen uden trafik ogbiler. Samtidig har vi et område i voreshjerne – den såkaldte krybdyrhjerne – derstyrer drifter og instinkter, og som kuntænker på sex, mad og magt. Det er enhjernedel, vi har tilfælles med bl.a. denhvide haj og blishønen, og det er ikke no-get at være stolt af«.

Hvordan kommer det til udtryk i trafik-ken?

»Der skal desværre ikke særlig megettil, før krybdyrhjernen bliver provokeret itrafikken. Derfor bliver vi sindssygt vrede,når en bilist dytter af os, selv om det er

fuldstændigt ligegyldigt. Man kører jovæk og skal aldrig se personen igen«.

Hvad er det specifikt ved trafikken, der gøros så rasende?

»Der er noget i trafikken, der taler til detdyriske i os. Og så er det bare nemmere atblive sur på en dum kasse, som bilen er. Vihar ikke samme menneskelige kontakt tilen bil, som vi for eksempel har til en gam-mel dame, der kører skævt med en ind-købsvogn i Føtex«.

Hvad betyder denne vrede for trafiksikker-heden?

»Den er hamrende farlig. Når jeg blivervred, tager det hele min opmærksom, ogjeg koncentrerer mig ikke om det, dersker i trafikken«.

Har unge trafikanter nemmere ved at bli-ve vrede end ældre?

»Der er klart mere gang i kakerlakkernei en teenagehjerne. I den alder er man me-get dårlig til at se sig selv udefra og indse,at man er vred. Det gør det sværere for un-ge at forhindre, at temperamentet løberaf med dem«.

Du siger, at stenalderhjernen ikke er kon-strueret til vor tids trafik. Hvordan kommerdet til udtryk?

»En af konsekvenserne er, at mange un-ge mænd er totalt frygtløse. Deres hjernerer fra gammel tid indrettet til frygtløst atskulle gå i krig mod nabostammen ellernedlægge vilde dyr. Derfor tror de ungemænd, at de er udødelige og kan slippested med hvad som helst. Men det er sombekendt ikke tilfældet«.

Er vores hjerner generelt for dårligere tilat indse faren i trafikken?

»Ja, vi er generelt alt for frygtløse i tra-fikken. Vi er enormt bange for at gå langsen bjergskråning, men har ingen proble-mer med at gå på en kantsten ned ad Nør-rebrogade. Men risikoen for at falde udover kanten og komme til skade er densamme i de to tilfælde«.

24 procent af de dansketrafikanter oplevede sid-ste at blive råbt ad, få fin-geren, blive truet af enmedtrafikant, eller at fåslag eller spark på køre-tøjet.

Vejvreden udløsesblandt andet, hvis med-trafikanter kører forlangsomt, holder forlænge for grønt, eller iforbindelse med parke-ring.

Kilde: Det Kriminal-præventive Råd

VEJVREDE

VEJVREDE. En29-årig mand blevi februar 2009idømt 18 månedersfængsel for endødsulykke på motorvejen vedRingsted. Den 29-årige standse-de pludselig sin bil i yderbanen i irritation over enanden bilist.



Snescooteren giver et spontant mo-torbrøl fra sig. Den hvirvler rundt ien sky af sne, der bliver større og

større, efterhånden som maskinen kom-mer væltende ned ad den stejle fjeldside.

»Fuck«, udstøder 22-årige Danny Fisker. Han står måbende med sin hjelm un-

der armen og ser sin ven, den 19-årige me-kanikerelev Mikael Petersen, tumle ned afskrænten et par meter til højre for scoote-ren.

For få sekunder siden ville Mikael viseTrafiklivs udsendte sine artisterier på densneklædte fjeldside. Men i stedet mistedehan kontrollen over snescooteren, dervejer over 200 kg, har 140 hestekræfter ogkan køre op til 150 kilometer i timen påflade strækninger.

Trafikliv møder de to venner i det sne-klædte ingenmandsland en halv timeskørsel fra den grønlandske by Ilulissat,der ligger nord for Polarcirklen på Grøn-lands østkyst.

Hvis Mikael er kommet til skade, er derlang vej til den nærmeste læge.

Flere dødsulykker om åretSnescooteren er i dag et populært trans-portmiddel i Grønland.

Grønlands byer er ikke forbundet medasfalterede veje, som vi kender dem i Dan-mark, og derfor er snescooteren det ene-ste motordrevne køretøj på landjorden,der kan transportere befolkningen fra bytil by.

Der bliver ikke ført statistik over, hvormange trafikulykker snescooteren er ind-blandet i. Men ifølge vicepolitikommis-sær Mikael Kofoed fra Nuuk Politi tegnerde larvefodsdrevne scootere sig for enstor del af Grønlands trafikrelateredeulykker.

»De er indblandet i flere dødsfald omåret. Det sker oftest, når folk kører førstegang på en ny rute uden for byen. I Nuukhar vi et sted, vi kalder for dødemands-svinget«, forklarer Mikael Kofoed om etsted, der ligger 10 minutters kørsel fra by-

ens vejnet. Dødemandskrydset er et skarpt sving,

hvor en dyb afgrund gennem årene haropslugt adskillige menneskeliv og sne-scootere, forklarer han. Senest i foråret,hvor en ung mand mistede kontrollenover sin scooter.

For at dæmme op for ulykkerne blevreglerne for nylig strammet. Nu skal manvære 18 år – og ikke 16 år som tidligere – forat erhverve sig en snescooter, der typiskkoster 50.000 kroner brugt og 150.000kroner fra ny. Samtidig er det lovpligtigtat tegne forsikring på snescooteren.

Det er lovpligtigt at køre med hjelm, ogi byerne er hastighedsgrænsen fastsat til30 km/t.

Slap med skrækkenTilbage i fjeldet er Mikaels snescooter hav-net i en snedrive halvvejs oppe ad skræn-ten, mens Mikael først ligger stille, da hannår foden af fjeldet.

Danny Fisker fræser hurtigt hen for atse til sin ven.

»Jeg er okay«, siger Mikael fortumlet, dahan kommer på benene, smurt ind i sne.Til alt held er han sluppet med et par små-skrammer.

Sammen får de bugseret Mikaels sne-

scooter ned fra snedriven. Motorhjelmener røget af, og røgen fra motoren indhyl-ler Mikael, da han forsøger at banke denpå plads.

»Jeg kunne bare ikke styre den. Jeg ram-te et eller andet deroppe«, forklarer han.

Han får med møje og besvær lukketmotorhjemlen. Den har ikke taget skade,og Mikael og Danny slap med skrækkendenne gang.

Men de ved godt , at det kunne være gå-et helt galt. I 2007 var Danny Fisker selv ien alvorlig ulykke, forklarer han, da vivender næsen hjemad mod Ilulissat:

»Jeg brækkede engang hoften. Jeg faldt40 meter lodret og landede lige på siden.Det var dumt«, forklarer Danny, der blevHTX-student i 2007 og i dag arbejder somchauffør på Hotel Arctic i Ilulissat.

De to oplever jævnligt, at der sker ulyk-ker, når de kører ud af byen med venner-ne for at give scooteren en ordentligspand kul.

»Vi skriver sammen på sms og aftaler,hvor vi skal køre, og hvornår vi skal mø-des«, forklarer Danny Fisker.

»Vi ved godt, at det kan være farligt. Ogjeg tænker også over det nogen gange,især efter jeg styrtede og slog mig. Men vitager af sted alligevel«.

Snescooteren er Grønlands fartdjævel Det er med livet som indsats,når Mikael og Danny sættersig op på snescooteren og drø-ner af sted med over 100 km/t.Trafikliv besøgte dem på isen iGrønland.

JEPPE T. FINDALEN, GRØNLAND

Jeg brækkedeengang hof-ten. Jeg faldt40 meter lodret og landede ligepå siden. Detvar dumt.Danny Fisker

SNERÆS. MikaelPetersen og DannyFisker mødes titmed vennerne for at give deressnescootere en ordentlig spandkul. Foto: Jeppe T.Findalen

Gnuen er ikke vild med at køre for hurtigt, men vil gøre det,hvis alle andre gør det. Den indordner sig nemlig – ikke fordiden vil, men fordi den ikke rigtig tør andet.

Den typiske gnu-trafikant synes, at det er mest sikkert atoverholde færdselsreglerne, men ender ofte med at overtræ-de dem, fordi alle de andre på vejen gør det.

Gnuen presses af flokken


Æslet insisterer hårdnakket på at køre efter hastighedsbe-grænsningerne og ikke en kilometer stærkere. Det kan selvden mest nærgående gepard ikke få dem til at ændre på.

Æslet er med andre ord den vedholdende type, der ikke ta-ger sig af, at der ligger 30 trafikanter bagved, der gerne vil kø-re hurtigere.

Æslet følger reglerne til punkt og prikke

Pingvinen kører som de fleste andre og tænker stort set ikkepå sin egen fart. Kører de andre 30 kilometer i timen, så gørpingvinen det samme.

Formålet med at følge de andre trafikanters fart er at opnåen følelse af flow – en følelse af, at trafikken glider ubesværet.

For det sidste, pingvinen ønsker, er at være årsag til kødan-nelser eller opbremsninger.

Pingvinen vil have det til at glide


Geparden har det bedst, når det går hurtigt, og den kører of-tere stærkere end det tilladte.

Det betyder ikke, at geparden altid blæser på færdselsreg-lerne og egen og andres sikkerhed. Er trafikken alt for tæt,indordner den sig og kører det tilladte.

Geparden er fartglad

HVILKET DYR ER DU I TRAFIKKEN?Er du fartglad som geparden, når du færdes i trafikken?Følger du reglerne til punkt og prikke ligesom æslet? Erdu som gnuen, der presses til at overtræde reglerne?Eller følger du bare flowet som en anden pingvin?

Trafiksociolog Anette Jerup Jørgensen fra AalborgUniversitet har undersøgt, hvordan vi opfører os i trafikken. Hun har fundet ud af, at der findes fire for-skellige typer trafikanter, der hver minder om et dyr.Hvilket dyr er du?

God aften, må jeg have lov at kigge dig i øjnene?«.Det lyder måske som en kikset scorebemærkning,

men de seneste år har spørgsmålet skabt goderesultater for politiets indsats mod narkopåvir-kede trafikanter.

Ved at kigge på pupillernes størrelse kanpolitiet i dag lynhurtigt fastslå, om føre-ren af et køretøj er ulovligt påvirket afhash, svampe, piller eller andre stof-fer.

Betjentene er nemlig udstyretmed et såkaldt ’pupillometer’ –et lille kort med oplysninger,der viser, hvor store menne-skets pupiller bliver, nårman har taget de forskelligeeuforiserende stoffer.

Det fortæller politiin-spektør Helge Holbek, derer chef for Rigspolitiets Na-tionale Færdselscenter.

»Har vi mistanke om, aten trafikant er påvirket afnarkotika, laver vi en pupil-lometertest. Så kigger vi somdet første personen i øjnene,og hvis der er en unaturlig stør-

relse på pupillen, har personen formentlig taget stoffer«, siger Helge Hol-bek.

I juli 2007 blev lovgivningen strammet, så det i dag er forbudt at køre,hvis man er påvirket af stoffer. I kampen mod narkobilister er det nye værk-

tøj – pupillometeret – allerede blevet politiets skarpeste våben.Den første måned, efter at lovgivningen trådte i

kraft, steg antallet af sigtelser fra cirka 18 ommåneden til det dobbelte. Og året efter

lå antallet af sigtelser for narkokør-sel på over hundrede om måne-

den, fortæller Helge Holbek.Pupillometertesten erdog kun en vejledende

måling.For at en bilist eller

knallertfører kanstraffes for narko-

kørsel, kræverdet, at vedkom-mende tagesmed til politi-stationen ogfår taget enpositiv blod-prøve – lige-som ved spiri-tuskørsel.

Læs mere på WWW .sikker-

trafik.dk/medi-cinognarko

Øjnene afslører trafikanter på stofferPolitiet har stor succes med at fange trafikanter, der er påvirket af narko. De kigger dem dybt i øjnene.KENNETH LUND

Pupillometer

9,0 mm

8,5 mm

8,0 mm

7,5 mm

7,0 mm

6,5 mm

6,0 mm

5,5 mm

5,0 mm

4,5 mm

4,0 mm

3,5 mm

3,0 mm

2,5 mm

2,0 mm

1,5 mm

1,0 mm

0,5 mm

Hash/cannabisKokainAmfetaminEctasySvampeLSD

EnglestøvLightergas

Smerte-stillende

Heroinog andreopiater

Andrestoffer, man sniffer



MARKEN18-årige Nikolaj Rasmussenblev slynget 72 meter ud afbilen, da han en fredag nat forto år siden glemte selen ogkørte galt i en brandert. Hanoverlevede, men er lænket tilen kørestol resten af livet.

Foto: Martin Bubandt

q



Marken er høstet flere gange sidenulykken, så man kan ikke længereane hverken ambulancefolkenes

fodspor eller de dybe aftryk, som hanssølvgrå BMW satte i mudderet, da denpludselig skred væk fra vejen og rullederundt på marken.

Alligevel sitrer musklerne i hans under-kæbe hurtigere og mere intenst, jo tætte-re Nikolaj Rasmussen kommer på ulyk-kesstedet. For det var her, hans liv på etøjeblik blev forandret, så intet nogensin-de vil blive som før. Han er kørt forbi i biladskillige gange siden, men det er førstegang, at han er stoppet så tæt på åstedet.

På en rasteplads et lille stykke derfraholder han ind, bakser sig fra førersædetover i kørestolen og glider med liften udaf den nye handikapbil, ned på den vådeasfalt og gennem det disede, grå land-skab. I grøftekanten midt ud for markenstopper han op.

Regnen falder på samme tunge mådesom den aften for snart to år siden og fårham til at se alting helt tydeligt for sig.

Føler sig ikke berusetDet er fredag aften.

Nikolaj har siddet og hyggedrukkethos sin søster og svoger et par timer, dahans kammerat, der også hedder Nikolaj,ringer nede fra byens lokale bodega. Hanvil have Nikolaj til at hente ham og trevenner og køre dem videre på diskotekMain Street i Kjellerup ti kilometer derfra.

Da Nikolaj sætter sig ind i bilen, forsø-ger hans søster at stoppe ham. Nikolajkan se på hendes øjne, at hun er vred.

»Du må ikke køre, du har drukket alt formeget«, siger hun insisterende.

Hun vil have ham til at aflevere bilnøg-lerne og overnatte i lejligheden. Nikolajsynes, hun er fjollet og overreagerer, så

han griner bare ad hende. Han føler sigslet ikke beruset. Han har jo kun drukketen enkelt øl og et par vodkasjusser medcola, så han kan sagtens køre, siger han oggiver hende et knus, inden han sætternøglen i og forsvinder.

»Det her er ingenting«Nede på hovedgaden i Rødkærsbro sam-ler han kammeraten Nikolaj og hans trevenner, Jesper, Mogens og Kenneth, op.

Klokken er snart 23.00, og så starter fad-ølsfesten på Main Street. For 60 kronermå man hælde alle de fadøl ned, man kannå, inden klokken bliver 02.00. De femdrenge køber et stempel hver og stiller sigved et af diskotekets borde.

Ved 01-tiden vil Jesper, Kenneth og Mo-gens tilbage til bodegaen i Rødkærsbro.De spørger Nikolaj, om han gider køredem tilbage, hvis de til gengæld giver enhalv tank benzin nede på tanken. Nikolajhar drukket tre-fire fadøl i løbet af de se-neste par timer, og han kan godt mærke,at han er begyndt at blive beruset. Menhan har kørt meget større sprittere, tæn-ker han.

Fire dage om ugen arbejder han sommurerarbejdsmand på en byggeplads iSkagen, og når han er hjemme i weekend-en, plejer han gerne at brænde en 14-da-ges løn af på tre aftener i byen. Nogle gan-ge har han drukket en hel flaske sprut i lø-bet af en aften og alligevel taget bilen hentil en kammerat for at sove brandertenud. Det her er ingenting.

Tilbage i Rødkærsbro lader NikolajBMW’en stå tændt, mens han følger de an-dre ind på bodegaen. Gennem rudernehar han set et par kammerater, han ligevil hilse på. De tilbyder ham en SmirnoffIce, som han tyller, inden han sætter sigud i bilen igen. Der er stadig næsten en

halv time tilbage af fadølsfesten på MainStreet, og hvis han skynder sig lidt, kanhan lige nå en enkelt fadøl med Nikolaj,mens de stadig er gratis.

Han kører ikke ret meget stærkere, endhan må, da han igen er tilbage på lande-vejen mod Kjellerup. Et sted mellem 80og 90 kilometer i timen.

I et sving strejfer han en modkørendebil og mister sit sidespejl. Han kigger ibakspejlet for at se, om de to fyre i bilenstopper op. Det gør de ikke, så Nikolaj

fortsætter også.Det er jo bare et si-despejl, tænkerhan. Og der er kunet kvarter tilbage affadølsfesten.

Halvvejs modKjellerup hørerhan pludselig ethøjt puf. Bilens høj-

re bagdæk er punkteret, og bagendenskrider over i den modsatte vejbane. Hanforsøger at rette bilen op, men han kan ik-ke få den til at reagere.

Det hele går alt for stærkt for ham, ogden styrer direkte mod marken og nær-mest flyver ud over grøftekanten. Da denlander, begynder bilen at vælte rundt. Ni-kolaj har ikke fået spændt selen, så hanklamrer sig til rattet, mens det hele vælterrundt omkring ham.

Det sidste, han ser, er et vejskilt, der ven-der på hovedet. Han hører splintrende ru-der og metal, der bliver klemt sammen.Så bliver alting sort.

Blod, mudder, mørkeDet er stadig mørkt, da han kommet tilbevidsthed. Regnen hamrer mod hansansigt, og han stirrer lige op i stjernerne.

Han kan smage blod. Det kommer fra

hans underlæbe, den er bidt over. Nikolaj ligger helt alene i mudderet på

marken. 72 meter væk holder bilen, sta-dig med lys i den ene forlygte. Han er ble-vet kastet ud af fordøren, mens bilen rul-lede tværs ind over marken.

Nu ligger han og gisper efter vejret. Denvenstre lunge er klappet sammen, og detføles, som om han har fået en mavepu-ster.

Langsomt forsøger han at rejse sig,men benene følger ikke med. Han blivervred. Der er noget, der ikke fungerer. Hanslår ned i mudderet med knyttede næverog forsøger at råbe efter hjælp. Men der eringen, der kan høre ham herude. Et parenkelte gårde ligger spredt ud over land-skabet, men de er alt for langt væk.

Han bliver bange og begynder at græ-de. Er det her virkelig det sidste, han skalopleve? Mørke, mudder og en mund fyldtmed blod?

Han møver sig om på maven og forsø-ger at gøre det så behageligt for sig selvsom muligt. Hviler hovedet på armene oglukker øjnene. Skal han mon lide? Ellerfalder han bare i søvn?

Han ved ikke, hvor længe han ligger så-dan, men pludselig kan han skimte enlastbil ude på vejen. En mand er på vejover mod bilen. Nikolaj forsøger at råbeom hjælp, men der kommer kun små hæ-se hvæs ud af munden på ham. Han liggerlidt og samler alle sine kræfter, så fangerhan endelig mandens opmærksomhed.

Men lastbilchaufføren forstår ingen-ting. Han er tysker og kan ikke et enesteord dansk. Nikolaj forsøger at forklare, athan skal ringe »ein-ein-zwei«, men tyske-ren er tilsyneladende gået i chok.

Han vandrer bare hvileløst rundt påmarken i forskellige retninger med arme-ne over hovedet og råber »scheisse,

Marken ...HVERDAG. Selvom alting foregårsiddende eller lig-gende for NikolajRasmussen, forsø-ger han at levesom alle andre.Han har fået ensærlig bil medbremse og gas-håndtag fastgjorttil rattet, og hanhåber, at han endag vil få et arbej-de, finde en kære-ste og få børn. Menhelt normalt bliverdet aldrig. Hansavner at kunne gåpå toilettet. Og hanlænges efter etsexliv. Foto: MartinBubandt

Du må ikke køre, du hardrukket alt formegetNikolajs søster


scheisse, scheisse«. Imens er Nikolaj begyndt at ryste. Hans

tøj er gennemblødt, og han fryser. Ende-lig lykkes det tyskeren at få stoppet enpersonbil med to unge mænd. Det erdem, Nikolaj kørte ind i for kort tid siden,da han mistede sit sidespejl. De pakkerham ind i en dunjakke og ringer efter enambulance.

En krøbling på slæbNæste gang, Nikolaj vågner, er han på ho-spitalet i Viborg.

Han trækker vejret gennem en iltma-ske, og det første, han ser, er maskiner ogslanger, der pumper morfin ind i hansårer og måler hans blodtryk, puls og hjer-terytme. En læge kommer ind og fortæl-ler, at han har brækket ryggen ved den 9.ryghvirvel lige under brystet. Han skaloverflyttes til Århus Kommunehospitalog opereres i ryggen. Og han skal nok ikkeregne med at komme op at gå igen.

Nikolaj bliver rasende. Slår ud efter ma-skinerne, hiver i slangerne og hamrer næ-verne ind i sengegærdet.

»Jeg skal ikke være lam, jeg skal ikke væ-re lam«, råber han, helt oppustet af arrig-skab, mens han desperat forsøger at be-væge benene.

Det er først, da han vågner op efter ope-rationen, at det virkelig går op for ham, athan aldrig nogensinde kommer til at be-væge sine ben igen. Lægen fortæller ham,at han sagtens kan få et godt liv, hvor hanstadig kan arbejde og få børn.

Nikolaj beder om at være lidt alene.

Hvad med pigerne?I to dage har han haft besøg af venner ogfamilie og forsøgt at virke glad og væresjov. Men det første, han siger, da han sersin søster, er, at han ikke kan mere. Han

har lyst til at rykke alle slangerne ud. Hankan ikke forestille sig et liv i kørestol. Hanvil bare væk herfra. Det hele er alligevelslut.

For hvem vil have en krøbling på slæb?Han vil jo ikke være til andet end besværfor sine venner. Han kan hverken kommeop eller ned ad trapper, og når han skal påtoilettet, skal der være et sted, hvor hankan hænge sit kateter op, så han kan tisse.Det er noget bøvl.

Og hvad med pigerne? De bliver sgu daskræmt væk, når de ser en kørestol. Ogsex. Hvordan skulle det lige foregå?

Om aftenen, da han ligger alene på stu-en, lægger han forsigtigt hånden på detdrop, der sidder fast i hans håndled. Nej,han vil ikke være en grøntsag. Sådan en,der bare sidder derhjemme og kukkelu-rer og er afhængig af andre menneskerfor at leve sit liv. Så kan han lige så godt ba-re forsvinde ind i et langt, kulsort mørke.Hvis han hiver droppet ud og lige så stillelæner sig tilbage i sengen, så er der nok in-gen, der opdager, at han ligger herinde ogforbløder, tænker han.

Men han kan alligevel ikke. Tør ikke. El-ler vil ikke. Og så beslutter han sig for, athan fandeme nok skal få sit liv op at køre iden stol.

Et nyt kapitelI dag to år efter ulykken er hans liv stadigikke kommet helt op at køre, tænker Ni-kolaj, da han vender ryggen til marken ogruller tilbage til bilen. Et sted derude vilder altid ligge noget, som han aldrig fårigen. Noget, han altid vil længes efter.

Det kan godt være, at han sagtens kanspille kørestolsbasket, køre i sin nye OpelVivaro med bremse og gashåndtag fast-gjort til rattet, finde en kæreste og en dagfå et par børn og et arbejde.

Men han savner at kunne gå på toilettethelt normalt. Uden at skulle føre en tubeafføringsgelé op i endetarmen hver an-den dag og bagefter mærke efter med enfinger, om der er mere på vej, eller om haner blevet helt færdig.

Og han længes efter et sexliv. Han kannæsten ikke huske,hvordan det var førulykken. Det er el-lers ikke, fordi hanikke har været sam-men med piger si-den, det kan sag-tens lade sig gøre,hvis bare han bru-ger Viagra. Menhan kan ikke mær-ke ret meget andet

end en lille snurrende fornemmelse ikroppen, og han kommer aldrig til at op-leve en orgasme igen.

Det seneste år har han tilbragt det me-ste af sin tid på sygehuset for at blive be-handlet for de tryksår, han har fået på hu-den, fordi kørestolen har været alt for lilleog klemt hans ben, uden at han kunnemærke det. Derfor har han heller ikke fåetsig et nyt arbejde endnu. Han skulle jo ha-ve været murer, men nu bliver det måskearkitekt eller bygningsingeniør i stedet.

Det, han savner allermest, er nok i virke-ligheden bare at kunne klare sig selv. Denseneste uge har han været alene hjemme,mens familien har været på ferie. Det harværet besværligt, men samtidig også be-friende at opdage, at han endelig efter toår godt kan tage vare på sig selv.

Nu venter han faktisk bare på at få enhandikapvenlig lejlighed, så han kan flyt-te hjemmefra.

For som han siger: »Så kan jeg endeligbegynde på et nyt kapitel i mit liv«.

Jeg skal ikkevære lam, jegskal ikke værelamNikolaj Rasmussen

Hvor meget er en promille?

Grænsen for spirituskørsel er 0,5 promille i Danmark.

En genstand svarer som tommelfingerregel til en øl (33 cl), et glas vin (10 cl), et glas hedvin (8 cl)eller et glas spiritus (4 cl).

Vejer man 70 kg eller derunder, er to genstandesom regel nok til at overskride 0,5 promille.

Det tager en person på 80 kg mellem en og halvanden time at forbrænde en genstand.

Kvinder tåler alkohol dårligere end mænd. Hvisen kvinde på 60 kg og en mand på 100 kg drikkerlige meget, får kvinden en dobbelt så høj promillesom manden.

Alkohol forbrændes med en konstant hastighed ileveren. Kaffe, dans eller frisk luft hjælper ikke.

Sex efter alkohol

Danske unge har et højere alkoholforbrug og begynder at drikke tidligere end unge i de flesteandre europæiske lande.

Næsten en femtedel af unge mænd mellem 16og 20 år har prøvet at være i slagsmål, fordi de har drukket alkohol. 16 procent af pigerne i al-dersgruppen har haft uønsket sex, efter de hardrukket alkohol.

Kilder: Rådet for Større Færdselssikkerhed,Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed.

FAKTA: SPIRITUS


Portugals fodboldstjerne CristianoRonaldo slap uden skrammer, dahan en torsdag formiddag i januar

måned kørte galt i sin splinternye rødeFerrari.

Den 23-årige portugiser var på vej tiltræning i sin daværende klub Manche-ster United, da han pludselig ramte barri-eren i en tunnel tæt ved lufthavnen i Man-chester.

Hele forenden på sportsvognen blev to-talskadet i sammenstødet, og det venstre

forhjul blev flået af og trillede 180 meter.Bilen havde en værdi af to millioner kro-ner.

Fortsatte til træningSuperstjernen selv slap mirakuløst forskrammer og kunne straks forlade densmadrede Ferrari.

Dog en smule rystet, fortæller bilistenJody Lomax, der kørte bag Ronaldo ogoverværede uheldet.

»Ferrarien kørte lige ind i muren, hansvenstre forhjul faldt af, og så forlod Ronal-do bilen. Han var o.k., han gik selv, menhan var lidt rystet«, fortæller Jody Lomaxtil BBC.

Da politiet ankom til ulykkesstedet, af-gav Ronaldo en spiritusprøve.

Den var negativ, og den noget rystedesuperstjerne kunne fortsætte til dagenstræning i Manchester.

Det skerogså forRonaldoTrafikulykker er ikke forbeholdt almindelige mennesker. Verdensbedste fodboldspiller slap medskrækken, da han i januar kørtegalt i sin røde Ferrari.

KENNETH LUND

NEDTUR. Den rødeFerrari var få dagegammel, da Ronaldoi januar smadrededen i en tunnel i Manchester. Ronaldoslap uden skrammer.Foto: AP


Vi kender ham bl.a. som Indiana Jo-nes’ søn, ’Mutt’, men der var ikkemeget heltedåd over den unge ame-rikanske skuespiller Shia LaBeouf,da han sidste sommer smadrede sinhøjre hånd i en bilulykke.

Hånden tog så slemt skade, at La-

Beouf måtte gennemgå flere opera-tioner, og smerter tvang ham seneretil helt at trække sig fra en rolle i enfilm.

Senere fik han tilmed frakendt sitkørekort, fordi han nægtede at ladesig narkoteste efter ulykken.

Indiana Jones’ søn mistede kørekortet

Hele verden var i dyb sorg, da denfolkekære prinsesse Diana af Wales31. august 1997 mistede livet i en tra-fikulykke i Paris.

36-årige Diana sad på bagsædet afen sort Mercedes-Benz og forsøgte

at køre fra Frankrigs glubske papa-razzi-fotografer. Diana havde ikkesele på, da bilens spirituspåvirkedechauffør mistede kontrollen oghamrede bilen frontalt ind i en tun-nelsøjle.

Prinsesse dræbt i ParisFoto: Mark Lennihan/AP

Danmarks reggaedronning, NatasjaSaad, stod foran karrierens helt sto-re gennembrud, da hun en som-mernat for to år siden mistede livet ien bilulykke på Jamaica.

Natasja sad på bagsædet og havdeikke sele på, da føreren af bilen mi-

stede kontrollen og smadrede bilenind i en vejpæl.

I bilen sad også Natasjas gode ve-ninde gennem mange år, sangerin-den Karen Mukupa. Hun havde selepå og overlevede ulykken forholds-vis uskadt.

Natasjas liv endte brat på Jamaica Foto: Peter Hove Olesen

»Du kommer til at bruge krykker ogkørestol resten af dit liv«.

Sådan lød lægernes dom til Flem-ming Østergaard, efter FCK-bossen i1986 på vej over en gade var blevetramt af en bil.

Der skulle dog mere end et smad-ret knæ og seks åbne benbrud til atslå Don Ø ud.

Intensiv genoptræning og ensjælden viljestyrke fik ham snart til-bage på benene.

Don Ø blev dømt til krykkerFoto: Thomas Borberg

Foto: AP


Når jeg cykler, tænker jeg tit på, hvor jegskal hen, og hvordan min dag har væ-ret. Jeg hører rigtig tit musik, mensjeg cykler. Det gør cykelturen megetbedre.

Jeg kan godt lide at køre på cykel i skole.Så føles det ikke så langt, som hvis jegskulle gå.

At cykle er dejligt, men også træls formin frisure.

Jeg har aldrig nogensinde kørt over forrødt.

Mine venner synes, jeg er et fjollehoved itrafikken, men til tider også en kæm-pe dengse.

Jeg er så dårlig til at lappe min cykel.

Jeg skal ikke have et knallertkørekort, for-di det interesserer mig ikke. Så kan jeglige så godt spare op til et rigtigt køre-kort.

Det dummeste, jeg har gjort i trafikken,var at tro, at jeg godt kunne nå over ve-jen i tide, så jeg løb bare uden at tænkemig om, mens folk bag rattet blev ner-vøse. Det var ikke så godt.

Jeg hader, når folk i trafikken har alt fortravlt og ikke tager hensyn til hinan-den.

Hvis jeg blev trafikminister, ville jeg sør-ge for, at alle skoleveje var sikre og må-ske lave gå- og cykelstier til skolebørn.

Thomas Blachman er sjov, men helt sik-kert fornuftig bag et rat.

At være kendt betyder, at folk bliver over-raskede, når de ser mig i trafikken.

Mine venner synes, jeg er en kæmpe dengseX Factor-stjernen Mohamed Ali er bekymret for frisuren, nårhan cykler. Og så er han ret dårlig til at lappe huller. Læs mere om trafikanten Mohamed, når han med rød skriftudfylder hullerne i Trafiklivs sætninger.

CAMILLA HØY-JENSEN

X FACTOR.Mohamed Alihader, når folk haralt for travlt ogglemmer at tagehensyn til hinan-den i trafikken. Foto: Jens Dresling

Mohamed Ali er 16 år, går i 1.G og bori Nørresundby i Nordjylland.

Han har varmet op for Beyoncé og isommeren 2009 udgav han debutal-bummet ’Keep it simple’.

I flere uger havde han nummeret’Rocket’ på de danske hitlister.

FAKTA

1. Hvilken tidligere dansk statsminister blev drillet med sinalt for lille cykelhjelm?

a) Anders Fogh Rasmussenb) Poul Schlüterc) Poul Nyrup Rasmussen

2. Hvad er grænsen for spirituskørsel i Danmark?a) 0,1 promilleb) 0,5 promillec) 0,8 promille

3. Hvad er teenagedrenge ifølge en undersøgelse mest bekymret over?

a) Trafikken

b) Kærestenc) Job og uddannelse

4. Cristiano Ronaldo kørte i januar galt i sin røde Ferrari.Hvilken klub spillede han for på det tidspunkt?

a) Real Madridb) Liverpoolc) Manchester United

5. Nicolai Bangsgaard er i gang med at cykle jorden rundt.Hvad har han ikke med i tasken?

a) Stærk lakridsb) Kondomerc) Bestik

6. Snescooteren er et populært transportmiddel i Grønland. Men hvor hurtigt kan den egentlig køre?

a) Ca. 60 km/tb) Ca. 110 km/tc) Ca. 150 km/t

7. Hvor mange af verdens børn og unge dør hvert år i entrafikulykke?

a) Cirka 26.000b) Cirka 260.000c) Cirka 2.600.000

Trafikquiz

Rigtige svar: 1:c, 2:b, 3:c, 4:c, 5:a, 6:c, 7:c

Documents

Trafikliv 2009_2010