Trafikliv avisen 2012/13

Tohjulet trend

Cyklenskal væreretro ogselvbygget

D et er blevet populært at byggesin egen personlige cykel afgamle reservedele. Cykelblog-

geren Jacob Ingemann Hansen er en afdem, der har lagt mærke til trenden.

»Interessen for gamle cykler er voksetmeget de sidste fem år. Før kørte manbare på basiscykler«, siger han.

Livsstilseksperten Anne Glad, kendtfra tv-programmet ’Kender du typen’,bakker op og peger på, at de hjemmela-vede retrocykler passer ind i tidsånden.

»Det er prestige. Den sorte Audi er ik-ke smart for tiden – den symbolisereroverfladisk materialisme, som vi knyt-ter til tiden inden den økonomiske kri-

se. Den tid har vi lagt bag os. Nu lever vi iantimaterialisme, genbrug og nostal-gi«, siger hun.

Delene til cyklerne kan købes på in-ternetsider som Den Blå Avis og eBay, og

her er priserne for gamle reservedelesteget i takt med den stigende efter-spørgsel, forklarer Jacob IngemannHansen. Netop internettet har gjorthobbyen lettere, pointerer Anne Glad.

»Den helt særlige sadelstang fra denamerikanske cykelmager er ikke sålangt væk længere«.

En cykel som ingen anden Side 20

Vil du være cool i trafikken,skal du finde værktøjet ogtålmodigheden frem.

KATRINE JO ANDERSEN

VÆRKSTEDET. Jong Drewsen bygger selv sin cykel. Foto: Tobias Selnæs Markussen

Trafikliv2012/2013

POLITIKEN 2012-2013

Side 6danmark Kultur Side 22

Fire fuldtræffere til trafikken

Tegning: Philip Ytournel. Foto: Tough Guy Studios og Tobias Selnæs Markussen

Danmark Side 8

Heidi dukkede aldrig op

E n tusse for at tale i håndholdt mo-bil på cykel. 700 kroner for cykleuden lygter og 1.500 kroner for at

køre uden sele. Siden januar 2012 er det

blevet dyrere at bryde reglerne i trafik-ken. Trist for pengepungen, men allige-vel helt i orden, svarer halvdelen af ung-dommen mellem 15 og 24 år i en under-søgelse, som Epinion har foretaget forRådet for Sikker Trafik. Spørger manden samlede danske befolkning, stigerbegejstringsbarometret yderligere. 71procent er for, 9 procent er imod, mensresten hverken er for eller imod.

Klapsalverne over de højere bøderkommer bag på trafiksociolog og forsk-ningsassistent i Cyklistforbundet Anet-te Jerup Jørgensen:

»De fleste trafikanter har den tilgang,at de godt må gradbøje en regel her ogder, så længe det ikke er til gene for an-dre. På den måde er de fleste i risikozo-nen for at få en bøde, og derfor er detmeget overraskende, at der er så storopbakning«.

Selv om størstedelen af unge mellem15 og 24 er tilhængere af de nye takster,er det samtidig den aldersgruppe, der

er mest kritisk over for de højere bøder.Knap hver tredje er hverken for ellerimod, og mens hver tiende af den sam-lede befolkning er lodret imod, er dethver femte af de unge, der er negativ.Det er forventeligt, mener Anette JerupJørgensen.

»Vi ved for det første, at yngre bryderfærdselsloven mere end ældre. For detandet er bøderne især steget meget forcyklister, og det rammer de ungehårdt«.

Højere bøder ændrer ... Side 10

Bødetakster

LAURA MARIE SØRENSEN

Halvdelen af danske unge synes godt om, at det er blevetdyrere at bryde færdselsloven. Det overrasker ekspert.

Unge er begejstrede for højere bøder50procent af ungemellem 15 og 24 årmener, at det ergodt, at bøderne er steget

11

12

16

18

...

danmark

3 Dine forældre påvirker din kørsel

4 Millionregning for scooterulykke

6 Teenagere har svært ved at sige fra

7 Knallertturen kræver nu kørekort

8 Lisa mistede sin bedste veninde

10 Højere bødere ændrer adfærd

11 På bagsædet af en politibil by night

12 Cykelhjelme er blevet mere trendy

økonomi

14 Cykelture giver penge til statskassen

15 En trafikulykke koster 700.000 kr.

viden

16 Trafikadfærd bag hjerneskallen

INternationalt

17 Danske cykler kører videre i Afrika

kultur

18 Fotoreportage: Bilen er et hjem i LA

20 Historien om knallertens navn

21 På besøg i cykelværkstedet

22 Anmeldelse: Fire nye spil om trafik

debat

23 Emil Thorup er mod spritkørsel

INDHOlD

Trafikliv

220 omkomne. Er det få ellermange? Tallet dækker

over de danskere, der døde i trafikken i2011. Det er på sin vis et rekordlavt tal.Ikke siden 1940’erne har så få danskeremistet livet på vejene. Men tænker manpå, at de 220 dræbte blev revet væk fralivet alt for tidligt og efterlod sig fami-lie, venner og måske børn, er 220 alt formange.

En af dem, der har mistet, er 16-årigeLisa Harboesgaard Riishede. En efter-middag ventede hun forgæves på sinbedste veninde Heidi, men hun nåedealdrig frem. Sammen med sin store-bror Bjørn kørte Heidi galt på en lande-vej. De døde begge på stedet - 15 og 18 årgamle. Her i Trafikliv fortæller Lisa, hvorhårdt det er at miste. Og samtidig for-tæller Heidi og Bjørns mor, at hun trodstabet af sine børn ikke fortryder, at hen-

des søn fik køre-kort og købte denAudi, børnenekørte galt i. Hanhavde de lykkelig-ste øjeblikke i denbil, som hun siger.

Sådan er detmed trafikken.Den viser sig hel-digvis oftest fra

sin gode side. Den side, der gør det lette-re for os at komme til skole og arbejdeog giver os oplevelser som cykelferierog scooterture. Men den har også enfarlig side, og derfor skal vi have respektfor den ved at spænde selen, spændehjelmen, holde fartgrænserne og hu-ske, som tv-værten Emil Thorup skriveri Kroniken sidst i avisen, at spritkørseler for dumt. Overholder vi det, kan visammen være med til at slå rekordenigen og bringe antallet af dræbte nedunder 220 i 2012.

LEDERLAURA MARIE SØRENSEN REDAKTØR

Selv om trafikken for detmeste viser sig fra sin godeside, skal vi have respektfor den, for med ét kan denrive en af os væk.

Trafikpå godtog ondt

Ikke siden1940’erne harså få danskeremistet livet i trafikken

2 trafikliv 2012-2013 POLITIKEN

2012/2013

Redaktion: Laura Marie Sørensen og Flemming ChristiansenJournalister: Katrine Jo Andersen, Jakob Sheikh, Kristine Barenholdt Bruun og Laura Marie SørensenFotografer: Tobias Selnæs Markussen, Astrid Dalum og Jonathan Bjerg MøllerLayout: Maria Capion-Damgaard

TRAFIKLIV er en særproduktion i samarbejde mellem Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og Dagbladet Politiken.

H vis far er fartbølle, mener søn-nike for det meste, at det er i or-den at køre for stærkt. En un-

dersøgelse, som analysebureauet Pro-monitor har foretaget blandt 13-24-åri-ge og deres forældre, viser, at forældresadfærd i trafikken i den grad smitter afpå deres børn.

70 procent af de drenge, hvis far oftekører for hurtigt, er enige i, at det er i or-den at bryde fartgrænserne på landeve-jene, hvis forholdene er til det. Pigerneslægter deres far lidt mindre på. Blandtdem mener 37 procent, at det er o.k. atkøre for stærkt, hvis deres far gør det.

Der er væsentligt færre mødre endfædre, der kører for stærkt, men hvis deførst trykker for meget på speederen,påvirker de i endnu højere grad deresbørn til at køre for hurtigt end fædrene.Det fortæller Pernille Svärd, der er spe-cialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik:

»Hvis først ens mor kører for hurtigt,ser den unge langt mindre grund tilselv at overholde fartgrænserne«.

Hun er overrasket over, at forældre-nes opførsel har så stor betydning på deunges holdning til fart.

»Det kommer bag på os, at der er såtydelig sammenhæng mellem, hvadforældrene gør, og hvad de unge gør, også er det overraskende, at børn udmær-ket godt ved, at deres forældre kører forstærkt, hvis de gør det«, siger hun.

Undersøgelsen viser også, at ungeaber efter og gør som deres fartgladeforældre, selv om forældrene fortællerdem, at de ikke må køre for hurtigt.

Det mønster nikker trafiksociolog ogforskningskonsulent i Cyklistforbun-det, Anette Jerup Jørgensen, genken-dende til.

»Der er et ordsprog, der siger: Du skalgøre, hvad jeg siger – ikke hvad jeg gør.Men de unge gør, hvad deres forældregør, så forældrenes adfærd har enormstor betydning for børnenes adfærd«,siger hun.

Forældre trumfer vennerDet er nu ikke kun forældres trafikad-færd, men også deres holdninger, derpåvirker deres børn. I undersøgelsenangiver 44 procent af de unge mellem13 og 17 år, at deres forældre påvirker de-res overvejelser i trafikken, mens blot22 procent af de unge mener, at deresvenner spiller en vigtig rolle på deresopførsel.

»Forældrene trumfer vennerne, ogdet har vi slået fast nu«, siger PernilleSvärd. Det kan forældrene udnytte vedat lave aftaler med deres børn. Undersø-gelsen viser for eksempel, at 80 procentaf de unge siger fra over for fart, hvis dehar en aftale med deres forældre omdet. Til gengæld er det afgørende, at der

bliver indgået enklar aftale. Det erikke nok at taleom problematik-ken. Det er nemligkun 54 procent,der formår at sigefra, selvom de hartalt med deres for-ældre om, at deskal sige nej tilfart.

Det er ikke såunderligt, menertrafiksociolog,Anette Jerup Jør-gensen.

»Hvis man harset hinanden i øj-nene over køkken-

bordet og aftalt, at sådan gør vi, og denunge har ejerskab over aftalen, så for-pligter den på en helt anden måde enden løs snak«, siger hun.

Pernille Svärd er enig:»Det er meget nemmere at forholde

sig til, at ens forældre siger, at man skaltage en taxa hjem, end at de siger: Pasnu på dig selv«.

Trafikadfærd


Forældres dårlige opførsel i trafikken smitter af på deres børn. Særligt sønner-ne slægter deres fædre på,viser undersøgelse.

Hvad fatter gør ...

Der er et ordsprog, der siger: Du skal gøre,hvad jeg siger – ikke hvad jeggør. Men de unge gør, hvad deres forældre gørTrafiksociologAnette JerupJørgensen

Tegn

ing:

Phl

ip Y

tour

nel

...

danmark TRAFIKLIV 3POLITIKEN 2012-2013

Morten Lindberg aliasMaster Fatman »Hvisjeg cykler alene, kørerjeg så råddent. Jegholder ikke for rødt,

hvis der ikke er biler, for der er for megetgang i min krop til at stoppe. Derfor er jegogså glad for, at jeg ikke har kørekort til bil«

Fo

to: J

en

s D

resl

ing

Overblik

I 2011 OMKOM 29 unge mellem 13 og 20 år på vejene iDanmark. Det er 9 færre end i 2010 og 19 færre end i2009. Samtidig faldt antallet af alvorligt tilskadekom-ne i aldersgruppen fra 499 i 2009 til 361 i 2011.

Færre unge dør i trafikken

NÅR MAN SPØRGER UNGE mellem 13 og 24 år, hvad derfår dem til at overholde færdselsreglerne, peger de påtre faktorer. To ud af tre mener, at det, der påvirkerdem mest, er trafikulykker blandt deres familie, ven-ner og bekendte og risikoen for at blive standset af po-litiet.

Ulykker og politi påvirkerunges trafikadfærd

Foto: Jens Dresling

199cykeltyverierbliver dagligtanmeldt til poli-tiet, viser tal fra DanmarksStatistik. Det

svarer til, at der i Danmark bliver stjålet en cykelhvert 8. minut. Kun en brøkdel af tyverierne bliver opklaret og ender med, at tyvene bliver retsforfulgt.

HVER TREDJE teenagermellem 15 og 17 år brugerikke sele konsekvent, nårhan eller hun er bagsæde-passager. Dermed er de15- til 17-årige de unge un-der 24 år, der er dårligsttil at bruge sele på bagsæ-det. Det viser en undersø-

gelse, som Promotor harforetaget for Rådet forSikker Trafik. Blandt de 13-til 14-årige er det tre ud affire, der altid spænder se-len på bagsædet. Under-søgelsen viser også, atkun få unge under 21 al-drig spænder selen.

Selesjusk på bagsædet

...

4 TRAFIKLIV danmark 2012-2013 POLITIKEN

Scooterturen kostede over

1.000.000kroner

I dag hilser vi da på hinanden ogsludrer, når vi mødes. Men det erselvfølgelig ikke helt det samme

længere«. 24-årige Basharat Mahmood lyder af-

klaret, når han skal forsøge at sætte ordpå forholdet til sin bedste ven, Abudi.Eller tidligere bedste ven, som han ret-ter det til.

»For ulykken har jo nok gjort en for-skel noget«, siger han.

Forskellen består konkret i en gældpå godt 1,3 millioner kroner, som Basha-rat er blevet dømt til at betale i erstat-ning for de skader og mén, Abudi på-drog sig, efter at de to drenge kørte galtpå Basharats scooter for otte år siden.Scooteren var ikke forsikret, og selv omDansk Forening for International Mo-torkøretøjsforsikring normalt går indog dækker omkostningerne i den slagssager, har Østre Landsret efter en åre-lang retssag slået fast, at millionregnin-gen kan sendes videre til Basharat.

»På grund af én hændelse har jeg øde-lagt mit liv. Nu skal jeg måske stå i gældresten af livet. Jeg kan ikke eje noget, og

det liv, jeg drømte om, bliver aldrig tilvirkelighed«, siger Basharat.

Den forkerte vejEgentlig lignede ulykkesdagen i maj såmange andre dage i 2004. 16-årige Bas-harat havde fået fri fra skole, og sam-men med to kammerater fra Askerød-bebyggelsen ved Hundige i Østsjællandhavde han brugt de følgende timer i by-centret og ved biblioteket for at »prøveat finde på et eller andet at lave«.

De kedede sig. Det gjorde Basharat of-te. Men nu foreslog Basharats skole-kammerat og bedste ven, Abudi, at deto skulle køre et smut til Greve, hvorAbudis fætter boede. Der ville sikkertvære et par gode fester, tænkte de. Bas-harat havde endnu ikke knallertbevis,men han elskede at reparere køretøjerog havde et par scootere stående. De toaftalte derfor, at Basharat skulle samleAbudi op ved Bakken – midtpunktet iAskerød – og så kunne de køre af stedderfra.

Turen til Greve på Basharats scootergik fint. Men da de ved midnatstid be-sluttede sig for at vende hjemad, valgtede en anden vej, end de plejede. Det varblevet mørkt, og der var ingen gadebe-lysning. Derfor så Basharat heller ikkede to bomme, der længere nede ad ve-jen var sat op for at forhindre biler i atpassere. Med 50 kilometer i timen kørte

de to drenge frontalt ind i bommene.Selv om Basharat i en refleks nåede atføre hånden op foran sit ansigt, indenden hårde stålstang mødte hans kæbe

og højre arm, gikdet galt. Abudi nå-ede ingenting. Istedet fik slagetfra bommen hamtil at miste balan-cen. Han røg afscooterens bagsæ-de og slog bagho-vedet direktemod asfalten. Li-gesom Basharathavde han ingenhjelm på.

Da Basharat fåsekunder senereogså røg af scoote-ren, kom han hur-tigt på beneneigen. Men så op-

dagede han, hvordan hans bedste venlå helt stille på vejen og træk vejret me-get underligt, som om han ikke kunnefå luft.

»Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.Jeg følte mig magtesløs. Min ven lå derpå jorden, og jeg kunne ikke give hamnogen form for hjælp«, husker Basharati dag.

Det lykkedes ham at få en beboer i

Basharat Mahmood kørte som 16-årig galt på sin scooter med sin bedste ven.Det har kostet ham 1,3 million kroner og slået sprækker i venskabet.

JAKOB SHEIKH OG TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (FOTO)

På grund af énhændelse harjeg ødelagt mitliv. Nu skal jeg måske stå i gæld resten af livet. Jeg kanikke eje noget,og det liv, jegdrømte om, bliver aldrig til virkelighed Basharat Mahmood

Knallertforsikring

VENTETID. Det tog syv år, før der blev sat punktum i erstatningssagen mod Basharat.

STIEN. Det var på denne gangsti i Askerødbebyggelsen ved Hundige, at Basharat og Abudi kørte galt med 50 kilometer i timen. Basharat bor stadig i området og tæt på stien.

området til at give Abudi førstehjælpog ringe efter en ambulance. Selv varBasharat i chok. Hans egne smerter for-svandt i et kaos af frygt, angst og uvis-hed.

»Jeg tænkte på min ven frem for altandet. Hvis man er bare lidt menneske-lig, tænker man på sin ven og ikke på desenere konsekvenser. Jeg havde ingenidé om, at det ville koste mig mere enden million«, siger han.

Vil give sin historie videreDe to drenge slap med livet i behold.Basharat fik ikke alvorlige mén, menhovedsmerter forhindrer Abudi i at ar-bejde. Selv om de to drenge ikke lod de-res venskab gå itu på grund af ulykken,slog forholdet hurtigt sprækker, forkla-rer Basharat.

»Vi mistede gnisten lidt. Det sled påvenskabet, at der kom så mange ubeha-gelige formaliteter, vi skulle forholde ostil«.

I dag ses de to tidligere bedste vennerkun, når de tilfældigt støder på hinan-den i Askerød. Her passer Basharat i dagto deltidsjob som mentor for børn ogunge i området.

»Der er mange, der har brug for at bli-ve hjulpet på vej. De skal have at vide,hvad der er rigtigt og forkert, og hvor-dan man skal opføre sig i trafikken. Nårjeg fortæller dem min historie, og hvad

ulykken har haft af konsekvenser formig, lytter de«, siger Basharat.

Blandt andet forklarer han de unge,hvorfor det er vigtigt at bære hjelm, atkunne førstehjælp og at have knallert-bevis, hvis man vil bevæge sig ud i tra-fikken på en scooter.

»Man skal tage alle forholdsregler.Det lærte jeg for sent«, siger Basharat.

Ved siden af tjansen som mentor iAskerød går Basharat i dag på pæda-gogseminariet. Han håber, at uddan-nelsen kan få ham til at lægge ulykkenbag sig.

»Det har fyldt utrolig meget. Sagenkørte i syv år, hvor hver dag var en ho-vedpine. Det ødelægger rigtig megetved éns selvværd, men nu må jeg vide-re«, siger han.

Basharat forsøger at rejse penge til atbetale sin gæld og drømmer om at hol-de foredrag, hvor han kan give sine erfa-ringer videre.

»På den måde ville jeg kunne brugeulykken positivt«, siger han.

Før ulykken hang Basharat og Abudiud sammen hver dag. Og selv om de tostadig har »et helt fint forhold«, har af-tenen i 2004 lært Basharat en vigtig lek-tie:

»Man skal tænke sig om i trafikken.Man risikerer ikke kun at få fysiske ska-der. Det kan også gå ud over din økono-mi, din fremtid og dine venskaber«.

...


S om ejer af en scooter er det lov-pligtigt at have en motoran-svarsforsikring.

Hvis scooteren volder skade påpersoner eller materiel under en tra-fikulykke, har den ansvarlige forscooteren pligt til at erstatte skader-ne. Har man en forsikring, vil erstat-ningskravet blive betalt af forsik-ringsselskabet.

Hvis man som Basharat Mahmoodikke har en forsikring og kører galt,

går Dansk Forening for Internatio-nal Motorkøretøjsforsikring for detmeste ind og dækker erstatningskra-vet.

Foreningen sender dog en sjældengang imellem regningen videre tilden ansvarlige for ulykken, som iBasharat Mahmoods tilfælde. Detkan ske, hvis den ansvarlige fører harkørt alt for stærkt, har været stærktpåvirket af spiritus eller på en andenmåde har handlet groft hensynsløstunder kørslen før ulykken.

Det koster mellem 800 kroner og4.000 kroner at forsikre sin scooterom året, alt afhængig af hvor storden er, og hvilket mærke den har.Hvis politiet tager én uden knallert-forsikring, risikerer man at få en bø-de på 1.000 kroner.

Kilde: færdselsloven og organisationenForsikring og Pension


Det koster under 4.000kroner at forsikre en scooter, mens det kan give en livslang gæld, hvis man ikke er dækket.

Husk forsikringen:At lade være kan koste millioner

...


Unge frygter rollen som lyseslukkerEt flertal af unge har sværtved at sige fra over for fartog spritkørsel, viser under-søgelse. De er bange for, at vennerne vender demryggen, mener ekspert.


Unge er rædselsslagnefor at begå fejlog bryde de normer, dergælder i dengruppe, de indgår i, fordi de er bange for at bliveudelukket Nils Petter Gregersen, professor ifolkesundheds-videnskab

Trafikadfærd

Tegning: Philip Ytournel

F orestil dig, at du sidder på bagsæ-det af en bil sammen med noglevenner. Det er fredag aften, I er på

vej til en fest, og der er fuld drøn på an-lægget. Udenfor i mørket regner det.Du føler, at I kører for stærkt og ser påspeedometeret, at I bevæger jer med100 kilometer i timen på en landevej,hvor I kun må køre 80 kilometer i ti-men. Hvad vil du gøre i den situation?Vil du lade som ingenting - eller vil dusom den eneste bede din ven om atsænke farten?

Det fleste unge vil have svært ved at si-ge fra. Af en undersøgelse, som analyse-bureauet Promonitor har foretaget

blandt 13-24-årige, fremgår det, at 60procent ikke får sagt fra, hvis de ople-ver, at deres ven eller kæreste kører forhurtigt. Og 70 procent får ikke sagtstop, hvis de oplever, at deres forældrekører for stærkt.

Lidt bedre står det til, når det gælderom at sige nej til cocktailen af kørsel ogsprit. Hver fjerde ung har oplevet, at enven eller kæreste vill køre spritkørsel,og 60 procent af dem har sagt fra overfor det.

Skræk for at skille sig udNils Petter Gregersen, som er professori folkesundhedsvidenskab i Sverige, harforsket i unges adfærd i trafikken. Detkommer ikke bag på ham, at mange un-ge har svært ved at sige fra over for de-res venner, fordi man derved signale-rer, at man skiller sig ud.

»Hvis man klager over en vens adfærdmed et »voksenargument«, som at manskal være forsigtig, markerer man, atman ikke er enig, og at man gerne af-står fra at beholde sin position i grup-pen«, siger Nils Petter Gregersen.

Han forklarer videre, at mange ungeikke er villige til at risikere deres plads ivennegruppen:

»Flere undersøgelser viser, at unge er

rædselsslagne for at begå fejl og brydede normer, der gælder i den gruppe, deindgår i, fordi de er bange for at bliveudelukket«, siger han.

Specialkonsulent i Rådet for SikkerTrafik, Pernille Svärd, peger på, at derogså kan være andre årsager til, at ungehar svært ved at sige fra.

»Hvis de ikke har stået i situationenfør, kan det ganske enkelt være svært,hvordan de skal få formet ordene. De erikke vant til at sige fra i den situation oghar derfor ikke sprog for det«, sigerhun.

Det kan også have en effekt, at flereunge ikke føler, at det er deres rolle atopdrage på deres venner. Derudoverpointerer Pernille Svärd, at unge noglegange sætter sig ind i en bil med en fuldchauffør eller en bilist, de ved, kører forstærkt, fordi de ikke har noget alterna-tiv til at komme hjem eller videre til næ-ste fest.

Mens størstedelen af unge ikke fårsagt nej, er der samtidig en stor gruppe,der får sagt fra. Kendetegnet ved demer, at de har lavet en klar aftale med de-res forældre om at sige fra, og så har detstor betydning, hvad der er normalt iden gruppe, den unge færdes i, forkla-rer Pernille Svärd:

»Man har lettere ved at sige fra, hvisder i gruppen er en forståelse af, at deter ok at have den holdning. Jo flere fæl-les normer, der er i gruppen, desto bed-re. Men det kan for eksempel væresvært at have de samme normer om atsige fra i en folkeskoleklasse, fordi ele-verne er så forskellige«, siger PernilleSvärd.

Lettere at sige nej til spritkørselAt unge er dårligere til at sige fra overfor deres forældres fart end deres ven-ners, hænger også sammen med nor-mer - normer i familien.

»Forskning peger på, at det ens fami-lie gør, er naturligt for en. Så hvis nor-men er at køre for stærkt i familien, fårbørnene ikke sagt fra«, siger PernilleSvärd.

Normer har også indflydelse på,hvorfor det er lettere at sige fra over forspritkørsel end over for fart. Henoveren årrække er det blevet mere uaccepta-belt i samfundet at mikse kørsel og al-kohol, og derfor er der mindre risikofor, at man skiller sig ud, hvis man gri-ber ind over for promiller bag rattet.

»Man kan sige, at der er mere gratisomgang ved at sige fra over for spritend fart«, siger Pernille Svärd.

N år bordbomberne springer, ognytårsraketterne byder 2013velkommen, varer det ikke læn-

ge, før en ny lov i kraft, som kommer tilat påvirke især unge knallertførere. Lo-ven betyder, at unge ikke kan nøjesmed et knallertbevis, men skal have etrigtigt kørekort, hvis de skal køre på enlille knallert. Er du en af dem, der gernevil køre på knallert, skal du fra 2013 bå-de bestå en teoriprøve og en køreprøve,før du får knallertkørekortet i håndenog kan indtage vejene.

Kørekortet skal ligesom det nuvæ-rende knallertbevis tages på ungdoms-skolen i din kommune. Her skal du ha-ve 30 lektioner og gennemføre et før-stehjælpskursus, før du kan komme tilkøreprøve.

Hårdere straffe til knallertbøllerDen nye knallertlov kommer samtidigtil at betyde, at der bliver uddelt hårde-re straffe til dem, der ikke overholderreglerne. Fra januar 2013 kan man mis-te retten til at køre på lille knallert, hvisman kører ulovligt, og der skal mindretil, før knallerten kan blive konfiskeretaf politiet.

Derudover kan man få udskudt dettidspunkt, hvor man må tage kørekorttil bil, med op mod to år, hvis man lavergrove overtrædelser på en lille knallert.En grov overtrædelse kan være at kørespirituskørsel eller at køre meget forstærkt.

Du skal stadig være 16 årLoven slår også fast, at man fortsat skalvære 16 år for at køre på lille knallert.Folketinget har ellers tidligere vedtageten lov om sætte aldersgrænsen ned til

15 år, men den lov nåede ikke at træde ikraft, før den nye lov ændrede alders-grænsen tilbage.

Hos Rådet for Sikker Trafik er manglad for, at aldersgrænsen bliver fast-holdt på 16 år.

»Det er en kendsgerning, at hvis manlod de 15-årige køre på knallert, ville an-tallet af ulykker stige«, siger dokumen-tationschef Jesper Sølund.

Hans udsagn bliver bakket op af flereundersøgelser. I 1971 blev aldersgræn-sen for knallertkørsel sænket til 15år i Danmark, og frem til 1980,da aldersgrænsen igen blevhævet til 16 år, var der femgange så mange 15-årigeknallertførere, der komtil skade. Samtidig vi-ser en undersøgelsefra Østrig, at antalletaf personskaderblandt 15-årige ermindst syvdo-blet, siden alders-grænsen blev sænket fra16 til 15 år i 2002.

Knallertregler bliver skrappereFra 2013 skal du have et kørekort for at køre påknallert. Samtidig bliverdu straffet hårdere, hvis dukører ulovligt. Det fastslåren ny lov.


VRRRØØN. Fra 19. januar 2013 skal dubåde bestå en teoriprøve og en køreprøvefor at få lov til at køre på sådan en her.

Knallertlov

Er du under 18 år, skal du have 30lektioner og gennemføre et første-hjælpskursus, en teoriprøve og en kø-reprøve for at få kørekortet.

Er du over 18 år, skal du kun bestå enteoriprøve for at få kørekortet.

Fylder du 18 år, inden loven træder ikraft i januar 2013, behøver du ikke etkørekort for at køre på lille knallert.

Du mister dit knallertkørekort, hvis

D en nye knallertlov træder ikraft 19. januar 2013. Fra da afskal du have et kørekort for at

køre på lille knallert - knallert 30.Du skal være 16 år for at få kørekor-

tet, og det kommer til at koste 420kroner.

du kører med en promille på over 1,2,kører over 100 kilometer i timen ellerkører mere end dobbelt så hurtigt,som du må. Du kan også miste det,hvis du volder skade, fremkalder fareeller kører særligt hensynsløst.

Er du under 18 år og mister dit knal-lertkørekort, får du udskudt tids-punktet for, hvornår du må tage køre-kort til bil med et halvt år.

Hvis du kører på knallert, selv omdu har mistet dit kørekort, kan tids-punktet for at tage kørekort til bil bli-ve udskudt med op mod to år.

Hvis du vil køre på en knallert 45,skal du være 18 år og have et kørekorttil bil eller motorcykel.

Hvis du gerne vil tage kørekort til enlille knallert, skal du kontakte ung-domsskolen i din kommune.

LAURA MARIE SØRENSENVil du køreknallert, så bliv heltskarp påreglerne i den nyeknallertlov.

Knallertloven: Kort og godt

...


D er var noget underligt ved dethele. 15-årige Lisa HarbosgaardRiishede tjekkede igen sin tele-

fon, men der var stadig ikke nogen be-sked fra hendes bedste veninde, HeidiLarsen. Det var en halv time siden, athun burde være ankommet til hallen iden nordsjællandske by Slangerup forat se Lisa træne en flok drenge i hånd-bold. Bagefter skulle de to piger i bio-grafen CinemaxX i København, der vi-ste et fodboldopgør mellem FC Køben-havn og FC Barcelona.

Det mærkelige var, at Heidi havdeskrevet, at hun var lidt tidligt på den, ogLisa kunne derfor ikke forstå, hvorforhun ikke kunne få øje på hende gen-nem hallens ruder.

De to veninder havde kun kendt hin-anden, siden Lisa begyndte på Heidishåndboldhold fire måneder tidligere,men Lisa havde aldrig svinget så godtmed nogen fra første færd. Hun er ge-nert, men det tog Heidi sig ikke af. Hunfortalte Lisa, at de mure, hun havde

bygget op om sig selv, skulle hun rivened, og hurtigt formåede Heidi selv attrænge ind til Lisa. De var sammenmindst tre gange om ugen og skrevmellem 30 og 40 beskeder til hinandendagligt. De gav hinanden øgenavnene’Mona Lisa’ og ’Heidi Klum’, og de kun-ne tale om alt lige fra dårlige hårdageog drenge til irriterende søskende. Fordet meste hørte Lisa nu kun Heidi sigenoget godt om hendes tre år ældrebror, Bjørn. De var tit sammen, og den-ne regnvåde eftermiddag i november2010 var det Bjørn, der gav Heidi et lift iden grå Audi, han havde købt, efter athan fik kørekort et halvt år tidligere.

De er døde begge toDa Lisa havde ventet i hallen i tre kvar-ter, gik hun hjem. I parcelhuset over-hørte hun sine forældre tale om en tra-fikulykke, hendes far netop havde pas-seret på vej fra arbejde. De spurgte tilHeidi, og da Lisa fortalte, at hun ikke vardukket op, ringede Lisas far til Heidismor, Vivi Petersen.

Hun blev urolig, da Heidi ikke plejedeat komme for sent, og uroen udvikledesig til frygt, da Lisas far spurgte, hvilkenbil Bjørn kørte i. Det er en grå Audi, for-talte hun. Lisas far blev stille et øjeblik.

»Jeg er nødt til at fortælle dig, at der

har været en frygtelig ulykke mellemFrederikssund og Slangerup, og denene bil var en grå bil«.

Vivi lagde på, men ringede kort eftertilbage. Lisas far gik ind på kontoret oglukkede døren efter sig. Da han kom ud,kiggede han ned i gulvet.

»Hvad sker der«, spurgte Lisa.»Heidi kommer ikke til fodbold i

dag«.Lisas ben eksede under hende. De

kunne ikke få at vide, hvor alvorligt detvar, men Lisa frygtede det værste. Trodsangsten besluttede hun sig for, at hungerne ville med sin far og storesøsterind og se fodboldkampen, da hun ikkekan holde ud at vente derhjemme på athøre, hvad der var sket.

På vej hjem fra København fik Lisassøster en sms, som hun viste til deresfar. Han holdt ind til siden og åbnededøren til bagsædet, hvor Lisa sad. Hansatte sig ved hende og trak vejret en eks-tra gang. Lisa begyndte at græde.

»Ved du hvad, far, du skal ikke fortæl-le mig, at de begge to er døde nu. Detskal du ikke!«.

Lisas far kiggede på hende og toghende i hånden.

»De kommer ikke tilbage, skattepige.De er døde begge to. De døde på stedet«.

En blanding af gråd og skrig kom udaf Lisas mund.

Det er min skyldDe første ord, Lisa husker, at hun fik fra-stammet på bagsædet, var:

»Far, jeg slog dem ihjel. Det er minskyld. Min skyld, de ikke er her mere«.

Hun kunne ikke slippe tanken om, athvis hun ikke havde inviteret Heidi, varde stadig i live. Det fortæller hun i par-celhuset i Slangerup halvandet år efterulykken. Benene har hun trukket opunder sig i sofaen, og ryggen krummerlidt sammen, som forsøger hun at be-skytte sig selv.

Uden bæven i stemmen fortællerhun, at det hjalp på skyldfølelsen atkomme til en psykolog, der overbevistehende om, at hvis det var hendes skyld,var det også hendes fars skyld, fordihan ikke selv hentede Heidi. Det var Ki-nos skyld, fordi virksomheden sendtetilbuddet om at se FC København-kam-pen i biografen, og i sidste ende var detUefa’s skyld, fordi fodboldorganisatio-nen havde udtrukket de to hold til atspille mod hinanden den dag.

»Det blev kørt så langt ud, at det ikkegav nogen mening, at det skulle væremin skyld«, siger Lisa.

Det hjalp også at møde Heidis mor. Li-sa havde kvalme den formiddag kort ef-ter ulykken, hvor hun tog mod til sig ogfor første gang besøgte Vivi sammenmed to venner.

Da de havde overbragt en orkidé, sag-de Lisa:

»Der er mig, der er Lisa. Det var mig,Heidi var på vej ud til«.

Hun var spændt på Vivis reaktion,men det blev begyndelsen på et tætvenskab, da Vivi svarede:

»Vil du så ikke have et knus«.De to begyndte at skrive sammen, og

Vivi blev hurtigt en del af Lisas familie.Blandt dem var tabet ikke tabubelagt,

Afsavn, skyldfølelse og mareridt ramte Lisa HarbosgaardRiishede, da hun mistede sin bedste veninde i en trafik-ulykke. I dag er de onde drømme blevet til gode minder,skyldfølelsen er væk, men savnet bærer hun med sig.

LAURA MARIE SØRENSEN OG TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (FOTO)

Trafikdrab

MINDE. På Lisas værelse er et foto af Heidi, som Lisa husker hende. Altid i godt humør. FARVEL. Mellem Lisas håndboldmedaljer hænger et avisudklip fra Heidi og Bjørns bisættelse.

38centimeter varBjørns bil på detsted, hvor den var mast mest sammen efterulykken

er du gemtI mit hjerte

for altid

...


og Lisa kunne for eksempel spørge Vivi,hvordan Heidi havde set ud på hospita-let. Det var vigtigt for hende at vide, dahun havde hæftet sig ved, at bilen kunvar 38 centimeter på det sted, hvor denvar mast mest. Den oplysning havdeprentet sig fast i hendes nattesøvn, derforhandlede sig til mareridt

»Jeg fik et billede af en helt sammen-krøllet Heidi i en smadret og krølletbil«, siger hun.

Gennem Vivi fik hun at vide, at manpå Heidis ydre overhovedet ikke kunnese, at hun var kommet så slemt til ska-de, som hun var.

Bjørnen HeidiDet var svært for Lisa at komme tilbage iskole efter ulykken, fordi hendes kam-merater ikke kendte Heidi, da hun hav-de gået på en anden skole.

»De kunne ikke forstå det og havdesvært ved at finde ud af, hvad de skullesige. De var bange for at gøre mig ked afdet og lod derfor være med at sige no-get, så jeg var meget alene og havde ik-ke lyst til at gå i skole«, siger Lisa.

Hun holder armene om en stor, plys-set bamse. Det er bjørnen Heidi. Hunkan fortælle om den uden at få blankeøjne, men det har taget tid at nå dertil.Bamsen har Heidis blå håndboldspil-lertrøje på, og den blev maskot for hol-det kort efter Heidis død.

Da Lisa ti måneder efter ulykken skul-le på efterskole, fik hun maskotten medaf Vivi. Med den havde hun på en mådeHeidi med sig. Det har hjulpet hende atvære på efterskole, men i begyndelsenbrugte hun meget tid alene på sit værel-se med bamsen og sin sorg. Hendes for-ældre rådede hende til, at hun skulle

forsøge at komme videre, og at hunskulle løsrive sig fra bamsen. Godt et årefter ulykken flyttede bjørnen Heididerfor fra efterskolen og tilbage på væ-relset i Slangerup, mens Lisa blev på ef-terskolen.

Siden har Lisa fået det bedre, hun erblevet stærkere end før, og hun kanmærke, at det er godt, at hun ikke kuner sammen med mennesker, der kend-te Heidi og Bjørn.

»I dag kan jeg tænke på Heidi og taleom hende, uden at det gør ondt. Før

gjorde det ondtpsykisk, og jeg fikkvalme og dund-rende hovedpi-ne«.

Når hun tænkerpå Heidi i dag, serhun ikke et sam-menkrøllet dødtmenneske, menen storsmilendepige, der løberrundt og griner.

»Hun kunne gri-ne helt hysterisk.

Tit grinede hun så meget, at hun ikkekunne stoppe og begyndte at grynte«.

Lisa smiler og fortæller, at hun glæ-der sig til at komme tilbage og spillehåndbold på det samme hold igen, nårhun stopper på efterskolen. På sit værel-se viser hun billeder af hende og Heidi.På et af dem har Lisa skrevet: ’HeidiKlum. I mit hjerte er du gemt for altid!’.Det forestiller Heidi i håndboldtøj sid-dende på gulvet i en hal, mens hun smi-ler op mod kameraet. Lisa kigger på detog siger:

»Det er sådan, jeg husker hende«.

SAVN. Sidenulykken har Lisasiddet meget medhåndboldholdetsmaskot, bjørnenHeidi. Den kom til verden kort efter Heidis død for at ære hende. I dag forsøger Lisa at løsrive sigfra bamsen for at komme videre med sit liv.

Ved du hvad,far, du skal ikkefortælle mig, atde begge to erdøde nu. Detskal du ikke! Lisa på ulykkes-aftenen i 2010

...


2. november 2010 klokken cir-ka 16.30 kører søskendepar-ret Bjørn og Heidi Larsen af

sted fra Frederikssund i Nordsjæl-land. Bjørn er 18 år, og Heidi er 15. Deto har et tæt forhold og har ofte væ-ret ude at køre alene med hinanden,siden Bjørn fik sit kørekort i maj2010. Denne eftermiddag skal Bjørnkøre sin søster ud til hendes venindeLisa i nabobyen Slangerup. En tur på10 kilometer, der går ad en tosporetforholdsvis lige landevej.

Det er mørkt og regnfuldt, daBjørns grå Audi omkring kl. 16.45pludselig skifter kørebane, som vilden foretage en uvending. En mod-kørende bil har ingen chancer for atundvige, og den rammer ifølge poli-tiets køretekniske undersøgelser Au-diens sidedør ved det forreste passa-gersæde, hvor Heidi sidder. Hun ogBjørn bliver dræbt på stedet, mensden modkørende bilist mirakuløstoverlever efter en periode på Rigsho-spitalets traumecenter.

Halvanden time efter ulykkendukker to betjente op på den adressei Frederikssund, hvor Heidi ogBjørns mor, Vivi Petersen, bor. Hunbeder dem om at fortælle hende,hvordan hendes børn har det.

»De er døde, begge to«, siger denene betjent.

Ordene rammer Vivi Petersen meden sådan kraft, at hun mister fodfæ-stet. Senere på aftenen tager hun påhospitalet, hvor hun ser sine børnligge livløse ved siden af hinanden.

Ingen ved, hvorfor Audien skredover i den modsatte vejside. Ingen afbilerne kørte for stærkt, og hverkenBjørn eller den modkørende bilisthavde drukket alkohol. Politiets tek-nikere opdagede dog efter ulykken,at Audiens speederkabel var revetløs. Det kan have været årsagen, hviskablet havde revet sig løs inden sam-menstødet. En anden af politiets te-ser får man aldrig svar på. Den gårud på, at Bjørn ville vende om, fordide to søskende havde glemt noget.

I dag besøger Vivi Petersen dagligtsine børns gravsted. Selv om hun mi-stede dem begge, fortryder hun ik-ke, at Bjørn fik kørekort og købte Au-dien:

»Ikke et sekund. Han kørte godt,og han havde de lykkeligste øjeblik-ke i den bil«.


Bjørn og Heidi Larsen døde øjeblikkeligt, da de blev ramt af en bil.

Ulykken: Tog livet af ungt søskendepar

F or 700 kroner kan du købe etcomputerspil, nyt tøj eller en bil-let til en fed koncert. Men du kan

også lægge dem i politiets bødekasse,hvis du bliver taget uden cykellygter,mens du cykler på fortovet, eller hvis dusidder bag på din vens cykel.

Siden 1. januar 2012 er det blevet dyre-re at bryde færdselsloven. Ikke kun fordig, men også for dine forældre. Hvis defor eksempel kører 60 kilometer i ti-

men, hvor de kun må køre 50, kosterdet 1.500 kroner. Og kører de 150 kilo-meter i timen på en motorvej, hvor dekun må køre 110, koster det dem 3.500kroner og et klip i kørekortet.

En undersøgelse, som Epinion har fo-retaget for Rådet for Sikker Trafik, viser,at mere end to ud af tre danskere bak-ker op om de højere bødetakster. Flereaf de adspurgte håber, at de højere bø-der kan få dem selv og deres medtrafik-anter til at køre mere forsvarligt. Næ-sten 20 procent vurderer, at de højerebøder har fået dem til at ændre adfærd itrafikken. De fleste andre mener der-imod ikke, at bøderne vil få dem til atopføre sig anderledes, da de ifølge demselv overholder loven i forvejen.

Rigspolitiet har endnu ikke doku-mentation for, at trafikanter er blevetbedre til at overholde færdselsloven, ef-ter at bødetaksterne er steget, men poli-tiinspektør fra Rigspolitiets Færdselsaf-deling, Allan Nyring, vurderer, at detgår i den rigtige retning.

»Det er klart min fornemmelse, at fle-re overholder hastighedsgrænserne, ef-ter at bøderne er steget«, siger han.

Lavere fartHos Vejdirektoratet har man et hastig-hedsbarometer, der viser udviklingen ifart på danske veje. På barometeret kanman se, at farten på vejene er blevetsænket i foråret 2012.

»I både marts og april målte vi det la-veste fartniveau, siden vi begyndte atmåle hastighederne omkring 2001«, si-ger Annemarie Bohn Nielsen, der stårbag hastighedsbarometeret.

Højere bøder kan være forklaringen,men der kan også være andre grunde,forklarer Annemarie Bohn Nielsen. Må-ske kørte bilisterne langsommere, for-di benzinpriserne har været rekordhø-je. En bil bruger nemlig mere brænd-stof, jo hurtigere den kører.

Hos Rådet for Sikker Trafik håberman, at de nye bødetakster får bilister-ne til at sænke farten.

»Al forskning peger på, at hvis antal-let af dræbte og kvæstede skal ned, skalhastigheden reduceres«, siger doku-mentationschef Jesper Sølund.

Han frygter dog, at effekten af de hø-jere bøder vil udligne sig med tiden:

»Da klippekortssystemet blev indførti 2005, havde det en enorm effekt. Jeghar aldrig set noget lignende. Men detklingede af efter et år, da folk stoppedemed at tale om det. Nu må vi se, hvor-dan det går denne gang«.

Højere bøder ændrer trafikadfærdTrafikanter påvirkes af højebøder, viser undersøgelse.Samtidig fastslår Vejdirek-toratet, at farten er faldet,siden bøderne steg.


VROOOMMMMM

… køre over for rødt ...

Trafikbøder på cykel ... ... og knallert

Uden styrthjelm

Tale i håndholdt mobil

Køre på fortov

Køre om kap

To på en cykel

Udenhænder

Cykle på fodgænger-

overgang

Man kan også få en bøde for at …

Kilde: Rigsadvokatens vejledende oversigt over bødetakster.

… køre uden sele i bil ...

… køre mod ensretning ...

… cykle uden lygter, når det er mørkt ...

Grafik: Mads Pedersen 10456

1.500 kr.

1.500 kr.

700 kr.

1.000 kr.

1.500 kr. per mand.

Bil: 2.000 kr.Cykel: 1.000 kr.

(Gåben: 700 kr.)

1.000 kr.

1.000 kr.

1.000 kr.

1.500 kr.

700 kr.

700 kr.

700 kr. per mand

Tale i håndholdt

mobil

Fra 15 år

per mand

... ikke givetegn på cykel ...

700 kr.

... to på en knallert ...

Hvis du er under 18 år, kan du få nedsat bøden

til det halve - dog minimum 500 kr.

Bødetakster

q FAKTA q MERE OM BØDER

Se alle bødetakster og beregn, hvor høj en bøde dine forældre ellervenner får, hvis de kører for stærkt i bil påWWW sikkertrafik.dk/I-bil/Boeder-og-straf

Hvis antallet af dræbte og kvæstedeskal ned, skalhastigheden reduceres Jesper Sølund,Rådet for SikkerTrafik

...


Lars og Kamal ved, at scooteren næ-sten med garanti er tunet og derfor kankøre stærkere, end den må, men de tjek-ker den ikke og undlader at kommemed reprimander om, at drengene ik-ke må drikke, når de kører. De ignorererogså to scootere, der dukker op fra enviadukt tæt på og straks vender om, dade ser politibilen. Det er helt bevidst,forklarer Kamal:

»Man skal vælge sine kampe. De tokørte på ulovlige knallerter og kørteuden hjelm, men de er umulige at fan-ge i stisystemet herude, fordi det erlangt nemmere at komme rundt på toend på fire hjul«.

Lars fortæller, at politiet så vidt mu-ligt lader være med at skrue bissen påover for de unge, fordi det er vigtigereat opbygge et godt forhold til dem –specielt når de er helt unge og bor i etsocialt belastet område.

»Vi prøver at signalere, at vi ikke går ilommerne på dem, sladrer til deres for-ældre eller skiller deres knallert ad. Det

handler om at have en ordentlig dialogfrem for at køre stilen med kæft, trit ogretning. Så kommer vi længere meddem, når de bliver ældre«, siger han.

De to betjente sludrer lidt mere meddrengene, inden de vender tilbage modcentrum.

»Pas nu på jer selv«, råber Lars, da dekører.

Det er nu ikke, fordi politiet i Aalborgaldrig tjekker, om de unges scootere ertunede. Det er bare i højere grad nogetpolitiet tager sig af i dagtimerne. Fordet meste dukker færdselsbetjenteneop foran teknisk skole med et såkaldtrullefelt, hvor de kan måle, hvor hurtigtscooterne kan køre. Nogle af dem erblevet tunet, så de kan køre op mod 100kilometer i timen, selv om de kun måkøre 30 kilometer i timen. Mange ungeer trætte af, at de ikke må køre stærkere,men det er der en grund til, forklarerKamal:

»Det er spændende for dem, at de kankøre stærkt. Det forstår vi sådan setgodt, men de er ikke klar over, at scoo-ternes konstruktion ikke er lavet til atkøre så stærkt. Bremserne svigter, ogdækkene kan springe, hvis de kørermed for stor hastighed, og det kan vir-kelig være farligt for dem og andre«.

Chauffør for fulde forældreTilbage i byen får Lars og Kamal øje påen lille græsgrøn bil, der er fyldt opmed passagerer. Lidt for godt fyldt op.Der er seks personer i den, og to af demsidder sammen på det forreste passa-gersæde. Betjentene signalerer, at bilenskal holde ind til siden. Kamal går hentil bilen, føreren ruller vinduet ned, ogud vælter popmusik og stank af sprut.Bag rattet sidder Rasmus Baun Møller,og af hans nyerhvervede kørekort frem-går det, at han er 18 år gammel. Kamalspørger, om han har drukket.

E t alkometer og to skudsikre vestebliver lagt i bagagerummet på enpolitibil i Aalborg. Det er sent lør-

dag aften, og foran betjentene, Lars ogKamal, venter en otte timer lang vagt,hvor de skal patruljere i og omkringden nordjyske by. Makkerparret forven-ter, at de skal bruge en del kræfter på deunge, der er i byen for at feste.

Centrum for bylivet i Aalborg er Jom-fru Ane Gade, hvor værtshuse og disko-teker ligger klos op ad hinanden. Menteenagerne tager ofte andre steder hen,da de er for unge til at købe alkohol påbyens barer.

Kamal drejer nøglen i tændrøret, ogpatruljevognen forlader politistatio-nen og sætter kurs mod en lejlighed,der er kendt som hashbule.

»De unge under 18, der ikke kan kom-me ind i Jomfru Ane Gade, køber oftehash her, før de tager til privatfest«, si-ger han.

Netop nu er der ingen kunder, og denhvide bil fortsætter sin rute. Lav techno-musik fylder kabinen afbrudt af mel-dinger fra politiradioen. En weekendaf-ten som denne bruger betjentene i Aal-borg typisk på at være synlige i natteli-vet, fordi deres erfaringer viser, at detforebygger kriminalitet. Men de holderogså øje med, at festglade unge ikke kø-rer hjem med en chauffør, der har alko-hol eller narkotika i blodet.

Alkoholpromiller kan politiet målegennem et alkometer, mens det kræveren blodprøve at fastslå, om et menne-ske er narkopåvirket. Betjentene skalderfor kigge efter andre signaler, hvisde skal fange folk med hash, amfeta-min eller andre stoffer i kroppen.

»Hvis de har røget hash, har de ofteen sløvende tale, er tørre i munden oglugter sødligt. Har de til gengæld tagetamfetamin, får de kæmpestore pupil-ler, en sjov mimik og kan ikke holdehænderne i ro«, fortæller Lars på vejgennem bydelen Aalborg Øst, hvor so-ciale boligblokke ligger side om side.

Varm scooterPolitibilen kører målrettet mod et stisy-stem, der binder boligområdet sam-men. Ved en bænk hænger syv ungedrenge ud. De er mellem 14 og 16 år, ry-ger cigaretter og drikker sprut fra då-ser. En af dem holder ved en scootermed kasketten trukket ned i panden.

»Nu er den ikke varm, vel«, spørgerLars med humor i stemmen og henty-der til, om scooteren er stjålet.

»Nej, nej«, forsikrer drengen og kig-ger ned i jorden, mens hans venner sernysgerrigt på betjentene, der stiger udaf bilen.

»Kun en øl i formiddags«, svarer Ras-mus og stiger ud af bilen.

Han forklarer roligt, at han har hen-tet sin storesøster, sine forældre og de-res vennepar efter en koncert, fordi dehavde drukket for meget til at køre. Ras-mus slipper ikke med at forklare sig. Ka-mal henter alkometret og holder det opforan Rasmus’ ansigt.

»Du skal bare puste, indtil den hyler«,siger Kamal.

Rasmus trækker vejret ind og pustertil. Man bliver dømt for spirituskørsel,hvis man har en promille over 0,5. Hel-digvis for Rasmus viser alkometeret 0,da han er færdig med at puste.

Han fortæller, at hverken han ellerhans venner drikker, når de kører bil.

»Hvis vi skal køre til en fest, er der al-tid én, der ikke drikker, som fylder bilenop. Andre gange bliver jeg kørt til festog tager så en taxa eller en natbushjem«, siger han.

Lars og Kamal nøjes med at huskeRasmus og resten af selskabet i dengrønne bil på, at det er ulovligt at siddeto på et sæde forrest i bilen, og stemnin-gen er fortsat høj, da de fortsætter tu-ren hjem til en af Aalborgs forstæder.

Det er Lars og Kamals indtryk, atlangt de fleste unge, der går i byen i Aal-borg, kommer hjem uden at sætte sigbag rattet. Enten tager de en taxa ellernatbus som Rasmus, eller også bliverde hentet af deres forældre.

»Sent på natten kan man se, at foræl-drene holder parkeret for enden af Jom-fru Ane Gade, så de er sikre på, at deresbørn kommer sikkert hjem«, siger Lars.

Sammen med Kamal fortsætter hannattens patrulje. De får nok at se til, daen person forsøger at prikke øjet ud påen dørmand. Alkometeret får derfor lovtil at ligge i bagagerummet, indtil pa-truljevognen triller tilbage i politietsparkeringskælder søndag morgen.

På partypatrulje i AalborgHop ind på bagsædet af en politibil i Aalborg, ogoplev, hvordan betjentene håndterer unge en lørdagaften, hvor der er gang i gaden og alkometer under bagsmækken.


PÅ UDKIG. Politibetjent i Aalborg LarsBrøndberg holderøje med, hvad derforegår på gaden,mens hans kollegaKamal kører patruljebilen.Foto: JonathanBjerg Møller

Spirituskontrol

q FAKTA q SPRUT OG NARKO

Som fører af et motordrevet køretøjmå man maksimalt have en promillepå 0,5 i blodet, og man må ikke værepåvirket af hash eller andre formernarkotika.Hvis man bliver taget for spiritus-eller narkokørsel, får man en bødeog frakendt sit kørekort. Man kanogså komme i fængsel.10.000 personer bliver hvert år sigtet for spirituskørsel i Danmark. Ni ud af ti spritbilister er mænd.De fleste spiritusulykker sker fredagnat, lørdag nat og søndag morgen.Kilde: politi.dk

...


Cykelmode

KATRINE JO ANDERSENOG ASTRID DALUM (FOTO)

Cykelhjelme sidder oftere på toppen af både børn,unge og voksne. Et mere tjekket og individuelt design har fået flere til at beskytte deres hoveder.

Det er blevet smartere at køre med cykelhjelm

D et er blevet mere almindeligtfor elever i folkeskolealderen atspænde hjelmen, når de cykler

til og fra undervisning. Godt halvdelen af alle skoleelever

cykler med cykelhjelm, og det er langtflere end tidligere. I 2004 gjaldt det kunhver tredje, og lige siden har antalletværet stødt stigende, viser en undersø-gelse, som Rådet for Sikker Trafik har fo-retaget blandt knap 15.000 cyklister.

»Det er blevet mere normalt at køremed cykelhjelm. Og jo mere alminde-ligt det bliver at cykle med hjelm, jo fle-re gør det. Det smitter af«, forklarer spe-cialkonsulent i Rådet for Sikker Trafik,Pernille Ehlers.

En af dem, der er begyndt at bruge cy-kelhjem, er 17-årige Karl Emil Frost Clau-sen, der går i 10. klasse på Rudolf SteinerSkolen i Aarhus. Han brugte ellers ikkehjelm, men han er blevet klogere, sigerhan. Og så er hjelmene blevet pænere.Selv har han en skaterhjelm.

»Jeg tror, at det har noget med cykel-hjelmsdesignet at gøre. Der er kommetsmartere hjelme. Det betyder i hvertfald rigtig meget for mig, hvordan hjel-men ser ud. Det er ikke kikset på sam-me måde, som det har været tidligere,at cykle med cykelhjelm«, siger han.

Det er Pernille Ehlers enig i: »Der er langt flere cykelhjelme at væl-

ge mellem, så man kan udtrykke sinegen stil. Det betyder rigtig meget«.

Det er især blandt skoleelever over 12år, at stigningen har været markant.Blandt dem cyklede 26 procent medhjelm i 2011 mod bare 19 procent åretfør. Det er en vigtig aldersgruppe, der erkommet med på trenden, forklarer Per-nille Ehlers. Det er nemlig efter 12-13-årsalderen, at cykelulykkerne stiger, fordide store skoleelever cykler oftere ogmere uden deres forældre.

Børn skal da have hjelm påKarl Emil Frost Clausen cykler mest afalt med cykelhjelm af sikkerhedsmæs-sige grunde.

»Tidligere blev mange opdraget med,at der slet ikke var nogen risiko ved atcykle, men den holdning er ved at æn-dre sig. Derfor tror jeg, at det kommeraf sig selv, at flere i de næste generatio-ner vil bruge cykelhjelm«, siger han.

Pernille Ehlersforklarer, at selv-følgen med, atbørn skal have cy-kelhjelm på, førster kommet indenfor de seneste 10år:

»Den første ge-neration, der medstor sandsynlig-hed har hafthjelm på som

barn, er kun i 20’erne nu. Har du hafthjelm på som barn, er der større chancefor, at du også vil bruge hjelm som vok-sen«.

Det er ikke kun skoleelever, der er ble-vet bedre til at bruge cykelhjelm. Detgælder også de voksne, og især foræl-drene. Og det betyder meget for unge,hvad de voksne gør. Det er nemlig sværtat få unge til at køre med hjelm, hvis devoksne ikke selv gør det, forklarer Per-nille Ehlers.

I 2011 brugte 26 procent af cyklisternei den danske bytrafik hjelm, og det ermange flere end de 6 procent, der brug-te hjelm tilbage i 2004.

»Det er et virkelig godt tal. Der er an-dre lande, hvor de har lovgivning om,at man skal bruge hjelm, men hvor tal-let ikke er højere. I Danmark er det sketaf frivillighedens vej, og det er fanta-stisk«, siger Pernille Ehlers.

Rådet for Sikker Trafik ønsker ikke, atman skal lovgive og tvinge cyklisternetil at bruge hjelm.

»Det er en stigende trend at køre medhjelm, og man forbinder det med no-get positivt. Hvis man tvinger folk, bli-ver det noget negativt. Og der vil værenogen, der ville stoppe med at cykle,fordi de ikke vil have cykelhjelm på. Detville være synd, også for sundheden«, si-ger Pernille Ehlers.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik JBM12193

Skoleelever med hjelm

1993 2004 2006 2008 2010 2011

ANDELI PCT.

31 3338

42

56 58

...


Cykler med en hjelm af mærket Bell.

Hvor længe har du brugt cykelhjelm? »Hver dag siden 2. klasse. Jeg har kun

glemt den én gang«.Hvorfor bruger du cykelhjelm?»For at passe på mig selv. Selv om mi-

ne forældre sagde, at jeg ikke behøvedeat bruge den, ville jeg blive ved med atkøre med den. Jeg tænker ikke over, atjeg har den på, og jeg er glad for den«.

Thomas H. Johansen,15 år, Gjerndrup Friskole, Brørup.

Jubiii: Holderaf sin hjelm

Det er ikkekikset på samme måde,som det har været tidligere Karl Emil FrostClausen, 17 år

Mors råd:Pas på knolden

Henriette Risbøl Hansen,15 år, Gjerndrup Friskole.Cykler med en hjelm af mærket Spectra.

Hvor længe har du brugt cykelhjelm?»Det er en selvfølge for mig at bruge

hjelm, og jeg har altid gjort det«. Hvorfor bruger du cykelhjelm? »På min vej til skole er der en motor-

vejsbro, som jeg er ret bange for, fordijeg føler, at bilisterne ikke kan se mig.Der er også et stort kryds i Brørup, hvorder er mange lastbiler, og når man harset så mange reklamer med højresving-sulykker, bliver man sådan lidt: Aaarh,det kunne godt blive mig en dag«.

Cykler med en hjelm af mærket Abus.

Hvor længe har du brugt cykelhjelm?»Hele mit liv«.Hvorfor bruger du cykelhjelm?»Hvis der skulle ske mig noget, er det

godt at have en cykelhjelm. Min fastervar i et cykeluheld, hvor hun faldt oggokkede hovedet i jorden. Hjelmen ermuligvis grunden til, jeg stadig harhende. Egentlig er det mine forældre,der siger, at jeg skal bruge cykelhjelm,og det er jo godt at have en på, selv omden ødelægger mit hår om morgenen«.

Karla Haugesen,14 år, Guldberg Skole, Nørrebro, København.

Øjenåbner: Hjelm hjalp faster i uheld

Cykler med en hjelm af mærket Ironfist, som han har købt i USA.

Hvor længe har du brugt cykelhjelm?»I cirka tre år - siden jeg begyndte at

cykle i skole«.Hvorfor bruger du cykelhjelm?»Fordi jeg har en chance for at overle-

ve, hvis jeg skulle komme ud for etuheld. Til at starte med var det egentligmin mor, der sagde, at jeg skulle havehjelm på, hvis jeg skulle have lov til atcykle rundt i København, men nu bru-ger jeg den af mig selv for at øge minsikkerhed«.

Benyamin Neman, 15 år, Skolen ved Bülowsvej,Frederiksberg.

...


Uden tvang:På hovedet for altid

GEVINST. Annesofie Nielsen cykler mindst 6,2 kilometer om dagen. På den måde giver hun ubevidst næsten 8 kroner til statskassen dagligt. Foto: Astrid Dalum

q FAKTAq SÅ MEGET KAN DU TJENE TIL SAMFUNDET

Hvis du cykler til skole,kan du ligesom Annesofie bidragetil samfundet.

Du regne ud, hvor mange kilometerder er fra dit hjem og til din skole på WWW krak.dk

Hvis du bliver kørt i bil, skal dugange antallet af kilometer med0,69 kroner. Så har du det beløb, du tager fra samfundet ved at blivekørt i bil.

Hvis du cykler, skal du gange antallet af kilometer med 1,22 kroner. Så har du det beløb, du giver til samfundet ved at cykle.

N år 16-årige Annesofie Nielsenskal i skole fra sit hjem på Kær-lunden 5 i Brøndby Strand vest

for København, foregår det altid påsamme måde. Hun cykler. Sådan hardet været, siden Annesofie begyndte iskole for 10 år siden.

»Jeg har altid cyklet, og det har altidværet den samme rute«, fortæller Anne-sofie på sin skole i Vallensbæk, der lig-ger 3,2 kilometer fra hendes hjem.Udenfor ved et stativ står hendes cykelparkeret. En sort citybike med syv gear,som hun fik i konfirmationsgave.

Turen til skole tager 10 minutter, hvishun cykler hurtigt, og et kvarter, hvishun tager den med ro. For det mestecykler Annesofie alene, men indimel-lem følges hun med sin lillebror Philip.

De to er blevet opdraget til, at de skaldyrke motion, og derfor sendte deresforældre dem op på cyklerne i en tidligalder, og de har lige siden ment, at deskulle cykle til skole i stedet for at blivekørt eller tage bussen.

Selv om Annesofie selv kunne vælge,hvordan hun ville komme i skole, villehun stadig tage cyklen.

»Jeg får mere luft og motion på denmåde, og så vil det tage dobbelt så langtid at tage bussen«, siger hun.

Nogle dage er det dog sjovere at cykleend andre, fortæller hun.

»Når det regner, hagler eller sner, kandet være irriterende, og så er der barenogle morgener, hvor jeg er doven, også er det lidt hårdt«.

I Annesofies 9. klasse cykler halvde-len af eleverne til skole. Ved at de cyklerfrem for at blive kørt af deres forældrefår de ikke kun bedre motion, men spa-rer faktisk statskassen for en del penge.

Gevinst per kilometerKøbenhavns Kommune har regnet på,hvad der er af økonomiske fordele ogulemper for samfundet ved de forskelli-ge måder, vi som borgere transportereros på.

I kommunens regnestykke bliver derblandt andet taget højde for forure-ning, støjgener, hvad det koster at byg-ge og vedligeholde cykelstier sammen-lignet med veje, og hvor meget samfun-det sparer af udgifter til sygdomsbe-handling, hvis borgerne holder sig iform ved at cykle frem for at køre i bil.Derudover ser man også på, hvor me-get tid folk bruger på transport, og hvormange penge man får ind på at brandesig på at være cykelby.

Kommunen er kommet frem til, atnår alle faktorer er lagt sammen, tjenersamfundet 1,22 kroner per cyklet kilo-meter. Modsat taber samfundet 0,69kroner per kørt kilometer i bil.

Det vil sige, at Annesofie tjener 7,80kroner ind til samfundet, hver ganghun cykler til og fra skole.

Siden 2009 har kommuner, organisa-tioner og kommuner kunnet søge pen-ge til cykelprojekter gennem en offent-lig cykelpulje. Blandt de projekter, derhar fået støtte, er forskellige cykelruterved skoler.

Transportminister Henrik Dam Kri-stensen (S) ser projektet som et godt ek-sempel på, hvordan man kan sikre, atstørre børn kan cykle sikkert til skole ogfritidsaktiviteter i nabobyen frem for atblive transporteret på bagsædet af de-res forældres bil.

»Vi skal huske, at de gode cykelvanerstarter allerede i barndommen. Derforer det vigtigt at få flere børn til at cykletil skole og til fritidsaktiviteter. Det ska-ber grundlaget for, at man på længeresigt bliver ved med at tage cyklen til ud-dannelsen, arbejdet eller på ferien«, si-ger Henrik Dam Kristensen.

Annesofie Nielsen tænker ikke over,at hun tjener penge ind til samfundet,når hun træder i pedalerne, men hunved, at hun gerne vil gerne blive vedmed at cykle. Når man spørger hende,hvor langt hun er villig til at cykle, førhun vil skifte den tohjulede ud med enbil, et tog eller en bus, svarer hun:

»Hvis der er under en time til skole el-ler job, vil jeg vælge cyklen«.

Penge i pedalerneHvis du cykler til skole, bidrager du til landets økonomi. Modsat kosterdet samfundet penge, hvis du bliver kørt i bil.


Hvis bare der erunder en timetil skolen ellerjobbet, vil jegvælge cyklenAnnesofie Nielsen, 16-årig cyklist

Samfundsøkonomi

...

14 TRAFIKLIV økonomi 2012-2013 POLITIKEN

Fem års udgifter for Nikolajs ulykkeDa Nikolaj var 18 år, kørte han galt på sin scooter. Han lod en ven styre, mens han selv sad bagpå. Scooteren skred pludselig på vejen og endte med at vælte. Herefter begyndte udgifterne at stige.

Vennen slap uskadt fra faldet, men Nikolaj slog ryggen voldsomt og fik en væskeansamling i rygmarven. Det betød, at Nikolaj blev lam fra halsen og ned.

Transport, Falck: 3.500 kr.

Først var Nikolaj indlagt tre uger på et hospital og blev bagefter overført til et genoptræningscenter. Her opholdt han sig i 11 måneder foruden de 14 dage, hvor han igen blev indlagt på et hospital til forskellige undersøgelser og en enkelt operation.

Efter genoptræningen blev Nikolaj overflyttet til et almindeligt plejehjem for ældre. Her boede han i ni måneder, indtil han blev udskrevet og fik sit eget hjem. Nikolaj ansatte selv sine hjælpere og administrerede selv sin 24-timers hjælpeordning – på statens regning.

Genoptræning – fysiurgisk hospital

1.250.000 kr.

Hospitalsophold inkl. diverse ambulante undersøgelser: 255.000 kr.

Fysioterapi85.000 kr.

Fodterapi5.000 kr.

I dag bor Nikolaj i sin egen bolig, som er blevet ombygget til at kunne betjene ham som kørestolsbruger. Han har fortsat hjælpere døgnet rundt, går stadig til fysioterapi og modtager nu førtidspension.

Førtidspension1.285.000 kr.

Sygedagpenge95.000 kr.

24-timershjælpeordning6.640.000 kr.

Hjælpemidler830.000 kr.

Medicin10.000 kr.

Efterfem år

har Nikolajs ulykke kostet

11.398.500 kr.Årlige udgifter

fremover

2.200.000 kr.

'Lommepenge'under

plejehjemsophold30.000 kr.

Ophold på plejehjem775.000 kr. Ombygning

af lejlighed60.000 kr.

Boligstøtte5.000 kr.

Kilde: Nikolajs ulykkes- og sygdomsforløb er en sand historie, som Vejdirektoratet har regnet på. Tallene er i 2010-kroner.

Tekst: Jakob SheikhGrafik: Jens Bjerrum Mørch 11286

D et er dyrt for det danske sam-fund, når en cyklist bliver kørtned af en lastbil, en scooter kø-

rer galt i for høj fart, eller en fuld bilistfarer ind i et træ. En person, der kom-mer til skade i trafikken, koster samfun-det godt 700.000 kroner i gennemsnit.

Det viser beregninger, som trafikforske-re fra Aalborg Universitet har foretagetfor Trafikliv.

Det er nemlig ikke kun selve ulykken,der koster penge. Ulykken sætter oftegang i en række høje udgifter til syge-husbehandling, fysioterapi og genop-træning, og hvis det går helt galt, skalder også betales en regning for krise-hjælp, hjemmepleje, plejehjemsop-hold og førtidspension. Især er prisenhøj for de mennesker, der kommerslemt til skade, forklarer seniorforskerved DTU Transport, Ole Kveiborg:

»Ofte er hårdt kvæstede lang tid omat komme sig. Måske sker det aldrig.Det koster dyrt, fordi den kvæstede skaligennem en lang behandlingsperiode«.

Det er svært at opgøre prisen for entrafikulykke, fordi den afhænger af,hvilke udgifter man tager med i sit reg-

nestykke. I Rådet for Sikker Trafik skøn-ner man derfor, at tallet reelt er endnuhøjere end de 700.000 kroner.

Rådets direktør, Anders Rosbo, pegerpå, at en trafikulykke også er dyr, fordiden ofte involverer flere mennesker,end de der er kommet fysisk til skade.

»Familie og venner bliver jo dybt be-rørte, hvis deres nærmeste har været in-volveret i et trafikuheld. De skal ofte og-så i behandling«, siger han.

11 milliarder om åretMedregner man også ambulancekør-sel, politi, materiel skade, tab af arbejds-dygtige borgere og de udgifter, samfun-det skal bruge på pårørende, koster tra-fikulykker hvert år samfundet i alt 11milliarder kroner, viser tal fra Vejdirek-toratet. Det svarer til en tredjedel af depenge, den danske stat bruger på lan-

dets folkeskoler om året.Hvis der sker færre trafikulykker, vil

samfundets udgifter til følgerne ogsåfalde. I 2011 kom næsten 4.250 personertil skade eller døde i en trafikulykke.Det er et fald på 19 procent i forhold til2009, hvor tallet lå på 5.250 personer.Alligevel mener Anders Rosbo, at talletkan nedbringes yderligere.

»Ni ud af ti trafikulykker skyldes ad-færden hos trafikanten. Hvis vedkom-mende havde overholdt færdselsregler-ne og været opmærksom, havde ulyk-ken højst sandsynligt fået mindre kon-sekvenser«, siger han.

Der er ikke udsigt til, at de dyre trafik-ulykker bliver billigere foreløbig, sigertrafikforsker Ole Kveiborg:

»Vi opdager hele tiden nye økonomi-ske omkostninger, så ulykkesudgifter-ne bliver faktisk større«.

Når en person kommer alvorligt til skade i trafik-ken, løber regningen forulykken nemt op i over700.000 kroner.

JAKOB SHEIKH

Ofte er hårdtkvæstede lang tid om at komme sig. Måske sker det aldrig. Det koster dyrt, fordi den kvæstede skal igennem en lang behandlings-periodeOle Kveiborg,trafikforsker

Samfundsøkonomi

Ulykker koster samfundet kassen

...

økonomi TRAFIKLIV 15POLITIKEN 2012-2013

D u har sikkert hørt det før: Ungekører for stærkt på deres scoo-tere, sms’er på cyklen og opfø-

rer sig generelt mere uforsvarligt i tra-fikken end ældre trafikanter. Ikke destomindre er der en grad af sandhed bagpåstandene. Teenagere kommer ofteregalt af sted på vejene end alle andre al-dersgrupper.

I 2011 blev 2171 mennesker alvorligtkvæstet i trafikken i Danmark, og næ-sten hver sjette af dem var mellem 13 og20 år. Det viser tal fra Vejdirektoratet.Samtidig fremgår det af en undersøgel-se fra DTU Transport, at unge bilistermellem 18 og 19 år har syv gange størrerisiko for at blive dræbt eller komme al-vorligt til skade i trafikken end deresforældre.

Men hvorfor topper teenagere stati-stikker for dødsfald og kvæstelser i tra-fikken? Det er der flere svar på, men et

af svarene kan findes i hjernen. Det me-ner den svenske professor i folkesund-hedsvidenskab Nils Petter Gregersen,der har forsket i unges adfærd i trafik-ken. Han peger på, at særligt hjernenspandelapper spiller en vigtig rolle forunges opførsel.

Pandelapperne er placeret i den del afhjernen, der ligger bag pandebenet.Hjernedelen fungerer som et kommu-nikationscenter, der udstikker ordrerom, hvordan vi skal reagere på oplevel-ser, og den hjælper os til at tænke overkonsekvenserne af de valg, vi træffer.

Samtidig styrer pandelapperne voresevne til at kontrollere uhæmmede fø-lelser og impulser som aggressivitet, ogde hjælper os med at vurdere risici ogtage hensyn til andre mennesker. List-en over den lille hjernedels uundværli-ge funktioner er altså mange. Og fællesfor dem alle er, at vi gør brug af dem itrafikken.

At pandelapperne påvirker unges op-førsel på vejene, hænger sammen med,at hjernedelen først er færdigudviklet,når vi er i 20’erne.

»Tilhører man den aldersgruppe, derendnu ikke har færdigudviklede pan-delapper, kan det have stor betydningfor, hvordan man opfører sig i trafik-ken«, siger Nils Petter Gregersen.

Han forklarer videre, at fordi ungespandelapper ikke er færdigudviklede,er unge dårligere til at tænke over kon-sekvenserne ved at køre spritkørsel. De

er dårligere til at vurdere, at det kan væ-re farligt at køre på en tunet scooter, ogde har ofte svært ved at sige fra i engruppe.

»Unge er heller ikke lige så gode somvoksne til at kontrollere følelser og im-pulser. Det leder ofte til, at de finderkortsigtet fornøjelse vigtigere end lang-sigtet planlægning. En større risikovil-lighed i trafikken bliver let en konse-kvens«, siger Nils Petter Gregersen.

Forskel på drenge og pigerDet er ikke kun mellem unge og ældre,at der er en forskel på, hvordan man op-fører sig i trafikken. Adfærden er ogsåforskellig fra drenge til piger. Drenge ermere tilbøjelige til at køre uden hjelm,til at tune deres scootere og kombinerealkohol med trafik, og de mister ofterelivet. I 2011 blev næsten tre gange såmange drenge som piger mellem 13 og20 år kvæstet eller dræbt i trafikken, vi-ser tal fra Vejdirektoratet.

Forskellen på kønnene kan til delsforklares med udviklingen af pandelap-perne. Et amerikansk hold af hjernefor-skere har fundet frem til, at kvinderspandelapper er færdigudviklede, nårde er omkring 22 år, mens mænds pan-delapper først er færdigudviklede, nårde er omkring 25 år.

»Drenges pandelapper er senere fær-digudviklet end pigernes, og det bidra-ger til, at drenge løber flere risici end pi-ger«, siger Nils Petter Gregersen.

Din hjerne spiller dig et pudsTeenagere kører oftere galti trafikken, og flere ungedrenge end piger dør på ve-jene. En del af forklaringenfindes i hjernen.

KRISTINE BARENHOLDT BRUUN

Hjerneforskning

q FAKTAq MEDSPILLERE

Pandelapperne er ikke den enesteforklaring på, hvorfor unge drengetopper ulykkesstatistikkerne. Detspiller også ind, at unge er uerfarnetrafikanter. At de overvurderer, hvorgode de er til køre i trafikken. At de kører mere spirituskørsel. Og atunge mænd har et højt niveau afkønshormonet testosteron i blodet. Kilde: Rådet for Sikker Trafik, Nils Pet-ter Gregersen og Ugeskrift for Læger

7gange større risikofor at dø i trafikkenhar unge bilistermellem 18 og 19 år i forhold til andrebilister.

BAG SKALLEN.Forrest i hjernensidder pandelap-perne. Hos drengeer de senere færdigudvikledeend hos piger. Detpåvirker, at drengeløber flere risici.Foto: Per Folkver

...

16 trafikliv viden 2012-2013 POLITIKEN

q FAKTA q KØN I TRAFIKKEN

Mænd mister oftere livet eller kom-mer til skade i trafikken end kvinder.I 2011 døde 59 kvinder og 161 mændpå de danske veje, mens 820 kvinderog 1.345 mænd kom til skade.6 piger mellem 13 og 20 år blev i samme år dræbt i trafikken, mens23 jævnaldrende drenge mistede livet. 123 piger og 238 drenge i sam-me aldersgruppe kom alvorligt tilskade. Kilde: Vejdirektoratet og Rådet for Sikker Trafik

FOR FØRSTE GANG i 8 årer antallet af dræbte bili-ster på 16 år og 17 år stegeti USA. Det fastslår en op-tælling fra den amerikan-ske organisation The Go-

vernors Highway Associa-tion. Antallet af dræbte 16til 17-årige steg med 11procent i første halvår af2011 sammenlignet medsamme periode i 2010.

Dødsrate stiger blandt unge bilister i USA

1.3 MILLIONER MENNESKER bliver hvert år dræbt i tra-fikken på verdensplan. 90 procent af ulykkerne sker ilande, hvor indbyggernes indkomst er middel ellerunder middel af, hvad en verdensborger tjener i gen-nemsnit. Det viser en opgørelse fra Verdenssundheds-organisationen, WHO. Halvdelen af trafikdrabene påvejene sker blandt sårbare trafikanter som fodgæn-gere, cyklister og motorcyklister, og de ti lande medflest trafikdrab er Indien, Kina, USA, Rusland, Brasilien,Iran, Mexico, Indonesien, Sydafrika og Egypten.

Verdens farligste lande

Foto: Finn Frandsen

SOM DET FØRSTE STED i verden har den amerikanskestat Nevada givet førerløse biler lov til at køre på sta-tens veje, og den første bil er blevet godkendt. Den til-hører internetgiganten Google og er en særlig udgaveaf en Toyota Prius. På taget har bilen videokameraer, la-serudstyr og radarsensorer, der gør den i stand til at’se’ andre trafikanter. Ifølge ingeniørerne bag bilen harden ikke været involveret i en eneste ulykke i løbet afsin 225.000 kilometer lange testkørsel.

Førerløse biler i USA

H vert år bliver mere end400.000 cykler skrottet i Dan-mark. Mange af dem fejler in-

tet. Andre har skavanker, men kunneblive køreklar igen, hvis de fik en kærlighånd. Det har flere iværksættere øjnet,og de er derfor gået i gang med at fåfingre i de brugte cykler, inden de en-der livet som jernskrot. Iværksætternesfælles tanke er, at cyklerne kan gøre

gavn ved at fort-sætte deres fær-den på veje i Afri-ka.

Et af de danskeinitiativer hørerhjemme i Nordjyl-land, hvor tre af-faldsselskaber ergået sammen omat sende cykler fragenbrugsstatio-ner i Hobro, Hjør-ring og Løgstør tilet hospital i detvestafrikanske

land Sierra Leone. På hospitalet, der lig-ger midt i junglen, arbejder den danskelæge Peter Bo Jørgensen. Det er ham,der har fået ideen til, at de udtjentenordjyske cykler med fordel kan kørevidere i Sierra Leone. Men ikke nok med

det – cyklerne kan også redde liv. Det fo-regår nemlig sådan, at de brugte cyklerbliver transporteret fra Danmark til etcykelværksted, der er blevet oprettet påhospitalet. Her er lokale blevet oplært iat reparere cyklerne, og når de er blevetsat i stand, bliver de solgt videre. Over-skuddet af salget går til gratis behand-linger på hospitalet. Peter Bo Jørgensenvurderer, at salget af en cykel kan væremed til at redde fire menneskeliv.

»I stedet for at cyklerne bliver smidtud, sponsorerer de fødsler og andreoperationer. Samtidig skaber det be-skæftigelse, at cyklerne skal sættes istand, og i sidste ende får de lokale bed-re cykler at køre på, siger han.

Et andet dansk projekt, der sendercykler til Afrika, hedder Cykler til Sene-gal. Projektet startede op i 1996, og si-den er der hvert år blevet sendt to con-tainerne fyldt med cykler til Senegal ogGambia. Cykler til Senegal står selv forat samle cyklerne sammen, men siden2009 har projektet fået mange herrelø-se cykler fra Aarhus Kommune.

Cyklerne skal koste pengeEt nyere projekt står virksomheden Bai-sikeli bag. Virksomheden samler selvcykler sammen, men køber også en delfra forsikringsselskaber. Nogle af cyk-lerne bliver sat i stand i Danmark og ud-lejet til turister, og overskuddet fra le-jen går så til at betale for, at andre cyklerkan blive sendt til Mozambique.

Her ender de på et cykelværksted,som Baisikeli åbnede i sommeren 2012.Værkstedet har fire lokale fastansat, ogde bliver lært op af de danske cykelen-tusiaster fra Baisekeli, der løbende ta-ger til Mozambique for at lære de ansat-te op i at blive gode cykelsmede.

»Vi sælger ikke cyklerne direkte. Debliver fuldkommen skilt ad, reservede-lene kommer i kasser, og så går vi i gang

med at samle dem igen«, fortæller en afstifterne af Baisekeli, Henrik Smede-gaard Mortensen, der opholder sig iMozambique.

Baisekeli sælger de fleste cykler gen-nem afrikanske virksomheder, hvor deansatte betaler af på cyklen over ethalvt år gennem lønnen. Det er bevidst,at cyklerne ikke bliver givet gratis væk.

»Hvis vi forærede cyklerne væk, villevi ødelægge forretningen for de andre,der sælger cykler hernede«, siger Hen-rik Smedegaard Mortensen og fortællerom en stor bomuldsfabrik i Mozambi-que, der måtte lukke, fordi den blev ud-konkurreret af det genbrugstøj, derkom fra Europa.

»Hvis man bare giver Europas aflagteting og sager til Afrika, gør man faktiskafrikanerne en bjørnetjeneste, fordiman risikerer at ødelægge arbejdsplad-ser og hæmme væksten«, siger HenrikSmedegaard Mortensen.

Din brugte cykel kan køre videre i AfrikaTusindvis af danske cyklerryger til Afrika i stedet forat blive skrottet i Danmark.Også din cykel kan få et nytliv syd for Sahara.


I stedet for atcyklerne bliversmidt ud, sponsorerer de fødslerog andreoperationerPeter Bo Jørgensen, læge

genbrug

CYKLER PÅ HOSPITALET. I Sierra Leones jungle ligger et cykelværksted som en del af hospitalet Masanga. Her bliver cyklerfra Danmark repareret og solgt videre til lokale, og pengene bliver brugt til at operere patienter. Foto: Cykler redder liv

q SÅDAN q SENDER DU DIN CYKELTIL AFRIKA

Senegal: Skriv til foreningen Cyklertil Senegal på [email protected], og hør, hvor du kan aflevere din cykel.WWW cyklertilsenegal.dk

Mozambique: Aflever din cykel hosBaisikeli i butikken i Ingerslevsgade80, 1705 København V.WWW baisikeli.dk

Sierra Leone: Aflever din cykel hosI/S Fælles Forbrænding i Hobro, AAVi Hjørring eller Renovest i Løgstør. WWW cyklerredderliv.dk

...

internationalt trafikliv 17POLITIKEN 2012-2013

10 dages fængsel fik densaudiarabiske kvinde og kvinderettigheds-forkæmper Manal al-Sherif, da hun i 2011lagde en video ud på

YouTube med optagelser af sig selv, der i protest kør-te i en bil i Saudi Arabien. Det er nemlig forbudt forkvinder at sætte sig bag rattet i det konservative kon-gedømme, og de risikerer straf og piskeslag, hvis detrodser forbuddet. Saudi-Arabien er det eneste land iverden, hvor kvinder ikke må køre bil

overblik

...

18 trafikliv kultur 2012-2013 POLITIKEN

AutopiaA merikanerne elsker biler, og i USA’s andenstørste by, Los

Angeles, er bilen mere end bare et transportmiddel. Den eren ven, en hobby, et ekstra familiemedlem og et vigtigt

statussymbol, der signalerer til omverdenen, at man har succes.Mange af indbyggerne i Los Angeles sætter lighedstegnmellem det at køre bil og den ultimative frihed. Offentlig transport findes, men at kende metrolinjerneviser, at du ikke har råd til en bil og gør dig til en taber imanges øjne. Uanset om du er ude at shoppe, skal til begravelse eller til fest, er der ingen grund til at forlade

bilen. Dette er et portræt af en moderne storby, hvor mennesketog maskinen er smeltet sammen.

BETONORGANISMEN. Hver eneste dag kører over 500.000 biler over USA’s travleste motorvejsbro i Los Angeles. Byens enorme motorvejsnetværk binder de mange forskellige bydele sammen i det metropolområde, der spreder sig over et kæmpe areal på 11.842 kvadratkilometer og favner omkring 16 millioner indbyggere.

TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN(TEKST OG FOTO)

DRIVE-IN-BØN. Calvin, Shawn og Nick beder sammen med en bilist, som er stoppet ved deres drive-thru-prayer.

SAMMENSTØD. Den amerikanske skuespiller Jason Swartzman har i et interview fortalt, at Los Angeles fik en til at føle sig alene og ensom, fordi man altid kører alene i sin bil fra sted til sted.Her er to biler kørt sammen på Normandie Boulevard.

BILVASKEN. Ethel og Aritzia står på hjørnet af Santa Monica Boulevard og El Centro.De to veninder tilbyder bilvask for at samle penge ind til deres veninde, hvis far lige er død efter at have ligget i koma i fem år.

DRØMMEBILEN. Spanske Diego brugte et år på at finde den perfekte bil, en Buick Classic61, inden han flyttede til Los Angeles. De første tre måneder i storbyen havde han ikke et ordentligt sted at bo. Alle hans ejendele lå i bagagerummet. »Amerikanerne er bedre til bilerend til huse«, siger han.

...

kultur trafikliv 19POLITIKEN 2012-2013

StangtrafikOrd for trafik, hvor bilerne kører sålangsomt og så tæt, at deres kofange-re er ved at røre hinanden, og bilernekonstant må bremse op. Ordet kanspores tilbage til 1974.

Knallerten

knaldedesig til sit navn

D en havde to hjul, et styr og ensadel og lignede mest af alt encykel, lige bortset fra at der var

monteret en lille motor over for- ellerbaghjulet. Transportmidlet, der blevudbredt i Danmark i 1950’erne, blevderfor døbt ’cykel med hjælpemotor’ ifærdselsloven. En ikke særlig mundretbetegnelse, og snart fik den i folkemun-de kælenavnet ’knallert’ i stedet.

»Den blev kaldt for knallert, fordi denknaldede. Det er nok begyndt som enmorsomhed på grund af motorstøjen,og så har ordet bare hængt ved«, sigerJørgen Nørby Jensen, informations-medarbejder i Dansk Sprognævn, ogfortæller, at ordet knallert først blev op-taget i lovsproget i 1976. Indtil da hedden ’cykel med hjælpemotor’.

’Knallert’ er et af de ord, han har fun-det i ordbøgerne fra trafikken. Som alleandre ord er de opstået, når der har væ-ret et behov for at navngive nye ting el-ler fænomener.

Da bilen blev opfundet, skulle den foreksempel have et navn, ligesom manhavde brug for at navngive lyskurven,cykelpumpen og hajtænderne og sene-re airbaggen, diodelygterne og beta-lingsringen. Nogle ord bliver som ’knal-lert’ til blandt folk, mens andre bliverskabt i medierne, af myndighederne el-ler kommer til fra udlandet som knal-lertens konkurrent scooteren. Ordetstammer fra England, hvor ’scooter’ be-tyder løbehjul og ’scoot’ vil sige ’at fareaf sted’.

Fartbøller og søndagsbilisterDa ord opstår ud fra et behov, kan deresnavn være påvirket af folks følelser. Deter ifølge Jørgen Nørby Jensen forklarin-gen på en tendens blandt de ord, vi bru-ger om vores medtrafikanter.

»Der er tilsyneladende langt flere ne-gative end positive ord, og der er tilsy-neladende kommet flere negative ordtil«, siger han.

Gennem historien er deropstået nye ord i trafikken,mens andre er kørt tilskrot. Bag ordene gemmersig fortællinger og spor af,hvilken udvikling der harværet på vejene.


Sproghistorie

I rap nævner han negativt ladede ordsom ’fartbølle’, ’flugtbilist’, ’spøgelses-bilist’, ’chancebilist’, ’søndagsbilist’ og’vanvidsbilist’. ’Elitebilist’ er umiddel-bart det eneste ord, han kan finde, derbeskriver en trafikant positivt.

Vanvidsbilister og vejvredeDer er en grund til, at der dukker flereord op for, hvor dårligt andre kører.

»Udviklingen skyldes nok, at trafik-ken er blevet mere presset. Der er kom-met flere trafikanter, men ikke megetmere plads at bevæge sig på. Det gørfolk stressede og får deres følelser op atkøre, og så har man mere behov for at

brokke sig end forat rose«, siger Jør-gen Nørby Jensen.

Blandt de nye-ste negative ord itrafikken er ’vej-vrede’ og ’vanvid-skørsel’, der er ble-vet en del af detdanske sprog i lø-bet af de sidste 15år.

’Vejvrede’ ken-der man tilbagefra 2001, og det eren oversættelse afdet engelske ’roadrage’. Det beskri-ver den tilstand,folk i trafikken eri, når de bliver såirriterede, at de rå-

ber, giver fingeren, bremser hårdt op el-ler slår deres medtrafikanter.

Ordet ’betalingsring’ er et eksempelpå ord, der er blevet brugt mere med ti-den. Det har godt 20 år på bagen, mener blevet langt hyppigere brugt, efter atpolitikerne for et par år siden for alvorbegyndte at diskutere, om der skullevære en betalingsring om Københavneller ej.

Andre trafikord er til gengæld næ-sten røget ud af sproget. Det er for ek-sempel sjældent, man taler om en’chancebilist’, som er navnet på en bil-fører, der satser på at komme med fær-gen uden at have bestilt plads til bilen.

Ordet ’afviservinge’ ligger heller ikkelige på tungen. Det røg over i kassen forhistoriske gloser, da politikerne i 1968besluttede, at blinklyset var det enesteafvisersignal, biler måtte bruge.

»Ord bliver sjældne, hvis de betegnernoget, som udviklingen er løbet fra.Først ryger de ud i periferien, og sidenforsvinder de måske helt«, siger JørgenNørby Jensen.

Den blev kaldtfor knallert, fordi den knaldede. Det er nok begyndt som en morsomhedpå grund afmotorstøjen, og så har ordetbare hængt vedJørgen NørbyJensen, DanskSprognævn

BremsesporSkridmærker på kørebanen, der kommer efter en hårdopbremsning med blokerede hjul. Ordet kan spores til-bage til 1926 og er siden 1950’erne også blevet brugtsom slang om striber i underbukser.

HarmonikasammenstødOrd kendt fra 1957 om en række biler, der kører ind i hinanden, fordi bremseafstanden er for kort.

KiggekøOrdet er kendt fra 2001 og betegner enkø, der opstår, fordi bilister stopper opfor at se på en trafikulykke.

SpøgelsesbilistEn bilist, der kører mod trafikken på en motorvej. Ordet har været kendt siden 1978.

Illustrationer: Maria Capion-Damgaard

...


En cykel som ingen andenDet er noget helt særligt at bygge sin egen cykel. Trafikliv har besøgt tocykelmagere.

q FAKTAq SIKKER OG LOVLIG CYKEL

En lovlig cykel skal have:Gule pedalreflekser, en rød refleksbag på og en hvid refleks foran.Mindst én gul refleks i hvert hjul eller hvide reflekterende dæk- ellerfælgsider. Bremser på begge hjul.Forlygte, baglygte, ringeklokke og en godkendt lås.

Man har pligt til at vedligeholde sincykel, så den er sikker at køre på.Tjek den derfor mindst to gange om året. Kilde: Rådet for Sikker Trafik

I en snusket cykelforretning påNørrebro i København sidder tofyre i et klemt baglokale. Den ene

er biksens ejer, cykelmageren KristianTopbjerg, den anden hans kammeratJong Drewsen. De deler cykelhistorierog sort kaffe. Og de kender kun hinan-den gennem de tohjulede.

Jong Drewsen har ’kun’ fire cykler,som han siger. Den dyreste har kostetham 10.000 kroner, den billigste under2.000 kroner, og han får jævnligt trådt ipedalerne på dem alle.

»Hvilken cykel jeg tager, afhænger afmit humor. Og hvis jeg føler, at jeg harforsømt en, og den bare står og kedersig, tager jeg den«, siger Jong Drewsen.

Han er en af dem, der bygger sine eg-ne cykler, og der er kommet flere afhans slags. Jong Drewsen oplever, at fle-re forsøger sig som cykelmagere:

»Mange af dem ved ikke så meget ommekanikken til at starte med, men de

kan lære det. Det kræver bare tålmodig-hed og entusiasme, siger han og laderto fingre glider over det skinnede stål-stel på den cykel, han har taget med tilværkstedet.

Der knytter sig en historie til næstenhver en del af cyklen. Som sadlen, der eret genoptryk af en original Concor fra70’erne. Den er beklædt med ruskindog indrømmet – den er ikke god i regn-vejr. Men det var sådan en, cykelrytte-ren Lance Armstrong sad på.

»Der er massevis af historie i det, lige-som med veteranbiler. Når en cykel erretro, hører der tit et stykke skæg histo-rie med til hver del. Det er en form forsygdom – man bliver lidt skør og vil ger-ne vide alt om alt«, siger Jong Drewsen,der begyndte at bygge sine egne cyklerfor fire år siden.

50 hjemmebyggede cyklerEgentlig startede fascinationen nokhelt tilbage, da Jong Drewsen somdreng så Tour De France mest for at be-tragte cyklerne. Flere år senere, da hanbesluttede sig for at købe en racercykel,bladrede han de gamle cykelkatalogerigennem fra dengang. Det endte meden brugt racer, der lignede dem, derhavde kørt de franske landeveje tynde.

Kristian Topbjerg begyndte megettidligere, fortæller han. Som barn blevhan sat til at bygge en ny cykel, når hanvoksede sig for stor til sin gamle. Far og

søn købte et nyt, men allerede brugtstel og satte så de gamle hjul, bremser,gear og styr på. Mere end 50 cykler erdet blevet til gennem tiden.

»Man får en smuk cykel, og der er fin-des kun en af den. Og så er der nogetved gamle cykler, man ikke får i dag. De-taljegraden på de gamle cykler er me-get større«, siger Kristian Topbjerg.

Egentlig var han ved at uddanne sigtil lærer, da han opstøvede et lager afgamle cykler.

»Det kostede mig 40.000 kroner oghele min børneopsparing. Men der varså mange fine dele, at jeg kunne ikke la-de være«, siger han.

Han fornemmede, at der var et mar-ked for selv at sammensætte cykler, ogdet blev starten på Topbjerg Cykler.

Blandt cykelentusiasterne skal manhave styr på sine ting. Det går ikke meden ’plastic fantastisc-cykel’.

»Hvis man ikke har bremser på sin cy-kel eller de rigtige pedaler, får du en svi-ner. Man ser hellere, at folk har enbremse for meget, end at den bare skalse smart ud«, siger Jong Drewsen.

Det er en god idé at få cykelhandlerentil at tjekke efter, om det er gjort godtnok, og om alt er strammet, som detskal. Især når man bygger første gang,forklarer Jong Drewsen:

»Hellere være 100 procent sikker pådet, du har bygget, end at du ender i as-falten«.

KATRINE JO ANDERSEN

NØRKLERI.Jong Drewsenfikser sin cykel,der har en sadelmage til cykel-rytteren LanceArmstrongs. Foto: Tobias Selnæs Markussen

Man får ensmuk cykel, og der er findeskun en af den.Og så er der noget ved gamle cykler,man ikkefår i dag Kristian Topbjerg, cykelmager

Cykelværkstedet

...

kultur trafikliv 21POLITIKEN 2012-2013

q SÅDAN q KOMMER DU I GANG

Her kan du finde brugte cykler,gamle reservedele og andet godt tilat bygge cykler.

Topbjerg Cykler i KøbenhavnNehan Cykler i AarhusTornado Cykler i OdenseWWW dba.dk WWW ebay.com

Trafikspil på nye veje

Fire nye anderledes spil til smartphones og browser kredser alle om biler, fart og trafikkens aspekter, men på helt nye måder end de traditionelle racerspil med klampen i bund. Trafikliv tester og kårer en vinder. THOMAS VIGILD, SPILREDAKTØR

��

Udviklet af Tough Guy Studios. Udkommet til iPhone & Android. Gratis.

S martphonespillet ‘Time Ducks’jammer behændigt over 80’er-klassikeren ‘Frogger’, men kryd-

rer det med tidsmanipulation, retro-grafik og sågar gæstestjernen Justin Bi-eber (!). Ideen er klar: Tegn med finge-ren forskellige dyrs ruter hen over ensvært trafikeret motorvej, så de kom-mer sikkert i land på den modsatte si-

de. Men her skal prioriteres benhårdt,for dyrene skal også bringes i sikkerhedi en bestemt rækkefølge, hvis man vilscore flest point. Dog skal alle dyr sta-dig gelejdes over vejen, og ser man etdyr i fare, kan et let svirp med fingerenspole tiden tilbage, så dyret kan reddes.‘Time Ducks’ emmer af Monty Py-thon’sk galskab, men under al staffa-gen gemmer sig et fabelagtigt om endhamrende svært actionspil, der medsubtilitet og elegance sætter det cen-trale emne om dyrs magtesløshed i tra-fikken helt ud på spidsen.

Red dyrene: Time Ducks

��

Udviklet af Armor Games. Browserspil. Gratis.

T rafiklys er omdrejningspunktetfor det gratis browserspil ‘I LoveTraffic’. Det er elementært nok et

reaktionskrævende gådespil, hvor manvia lyskurve skal dirigere halsende bilersikkert igennem gradvis mere kom-plekse vejkryds. I starten er det latter-ligt enkelt, fordi man kun skal overskue4-6 vejbaner, men hurtigt banker spil-let op for sværhedsgraden, så manpludselig skal overskue dobbelte vejba-ner, flere lyskurve og komplekse dob-beltkryds; en solid indsigt i livsnødven-digheden ved trafiklys, men herligtblottet for løftede pegefingre. ‘I LoveTraffic’ er et hverken billedskønt ellernysseligt velpoleret spil, men spilmeka-nikken er suveræn, når opgaverne sy-nes slående enkle, men netop derforogså djævelsk fængslende i længden,da man får presset sin evne til at multi-taske og overskue komplekse trafiksi-tuationer fra oven.

Det’ en gåde:I Love Traffic

Fo

to: A

rmo

r G

am

es

��

Udviklet af Redlynz/Ubisoft. Udkommet til iPhone, iPad og Nintendo Wii.Pris: 6/18 kroner.

E r man mest i humør til ræs udeneftertanke, tøjler og subtile for-maninger, er smartphonespillet

’Motoheroz’ en snedig kobling mellemet racer- og platformspil. Sat bag rattet ien lille hidsig monstertruck med kolos-sale dæk skal man hamre igennem ad-skillige baner fra venstre mod højre.Tricket er, at man altid kan styre både

fart og position på trucken, som manderfor krænger igennem halsbrækken-de spring, mens man elegant retter op iluften, så man lander på alle fire hjuligen. Den enkle og intuitive styring pas-ser perfekt til intense korte racerløb, ogde gode muligheder for at dyste modvennernes tider gør ‘Motoheroz‘ til etmobilhit. Største ulempe er spillets me-get aggressive forsøg på at hive ekstrapenge ud af spillere med tilkøb af eks-tra evner, men drop dem, for spillet fun-gerer aldeles glimrende uden.

Truckræs: Motoheroz

Foto: Redlynz/Ubisoft

��

Udviklet af Bernhard Handler. Browserspil. Gratis

D et gratis browserspil ‘Roadeo’viser, hvor vigtigt det er at væreopmærksom på vejens forløb.

Spillet er originalt nok designet til topersoner, hvor den ene styrer bilen,mens den anden bygger vejen. Hermedskal de to spillere enten arbejde sam-men om at komme længst eller bekrigehinanden. Så mens den ene spiller diri-gerer vejen uden om skove, broer og an-dre forhindringer i landskabet, skalspilleren i bilen forsøge at holde den påvejen. Og det bliver hurtigt en hardco-re-opgave, når vejen vrider og bugtersig rundt i landskabet. ‘Roadeo’ er etekstremt opfindsomt twist på hele ra-cergenren, men lægger også op til soli-de stunder med samarbejde og sætternetop fokus på budskabet om, at trafik-ken består af andet end køretøjerne.

Twist: Roadeo

Foto: Bernhard Handler

...


q FAKTA q FIND SPILLENE

WWW toughguystudios.com

WWW kongregate.com/games/eventhandler/roadeo

WWW redlynx.com/motoheroz

WWW kongregate.com/games/ArmorGames/i-love-traffic

Foto: Tough Guy Studios

...

debat trafikliv 23POLITIKEN 2012-2013

viste sig, at 93 procent af mine klasse-kammerater ikke gider bruge cykel-hjelm, fordi de synes, at det er usmart.Et af spørgsmålene gik på, om folk lodvære med at bruge cykelhjelm, fordi devar bange for, at det ville ødelægge de-res hår. Hele 67 procent svarede, at deikke brugte cykelhjelm, fordi de ikke vilhave hjelmehår. Jeg synes, at det er altfor langt ude, at man risikerer sit liv, for-di man er bange for at få uglet hår. Mankan hurtigt lige ordne sit hår, men dettager en hel del længere tid at fikse etsmadret hoved. Og hvorfor egentlig ri-sikere at komme alvorligt til skade elleri værste fald dø, bare fordi man ikke sy-nes, at det ser fedt ud at have cykel-hjelm på?

Jeg mener, at kommunerne skal gørenoget for at mindske antallet af ulyk-ker. Selv om antallet af ulykker blandtunge i trafikken er faldet de sidste 10 år,er tallene stadigvæk for høje. På minskole har alle de små klasser fået en gra-tis cykelhjelm, hvilket er en super godidé. Så i stedet for at lade lygtepælenestå og brænde, selv om det er lyst, børkommunernes penge gå til nogle bedreformål som uddeling af gratis cykel-hjelm og for eksempel til kampagnerom brug af cykelhjelme.

Selv om jeg egentlig ikke selv gider atbruge cykelhjelm, fordi det ikke sersærlig tjekket ud, synes jeg, at det erskræmmende at se, hvor mange der erligeglade med deres egen sikkerhed.

I min klasse har vi lavet en undersø-gelse om folks forhold til trafik,hvori et af spørgsmålene om-

handlede folks brug af cykelhjelm. Det

Hjelmehår vs. lækre lokkerCykelhjelm eller ej? Det er let at ordne et uglet hår,men svært at fikse et smadret hoved.

Tegning: Philip Ytournel

Cykelhjelm

SOFIE TOUGAARD MØLLER POULSEN, ELEV I 9. KLASSE PÅ FARSØ SKOLE 93

procent i Sofiesklasse vil ikke bruge cykelhjelm,fordi det er usmart

D e næste 10 år i mit liv er de far-ligste for mig, når jeg er i trafik-ken. Det samme gælder for alle

andre, der er 15 år gamle, og det erskræmmende. Problemet er, at unge ik-ke har nok erfaring i trafikken, og så ta-ger de den ikke seriøst nok. De kører ik-ke med hjelm. De overholder heller ik-ke fartgrænserne. Og oveni er der ogsåmange knallerter, som er tunede.

Vi, de mest udsatte i trafikken, harbrug for politikkernes hjælp. For migville en god løsning være, hvis man la-vede noget, der hed ’sikkert ræs’. En tilflere gange om måneden skal man kun-ne komme ud på en mark og køre ræsblandt voksne.

Jeg foreslår også, at man ændrer lo-ven, så det bliver sådan, at når man erunder 23 år, skal man have en over 30med sig i bilen. Det, tror jeg, ville ændrerigtig meget, da en på 30 har en del me-re erfaring.

For mig handler det meget om, at jeggerne vil leve om 10 år og selvfølgelig al-lerhelst sammen med mine venner. Jegville selv have det forfærdeligt, hvis jegvar skyld i en andens død, fordi jeg ikkekunne finde ud af at køre ordentligt.

Opråb til politikere

SOFIE NIELSEN, ELEV I 8. KLASSE

Chauffører under 23 år børhave en voksen bilist over30 år med sig i bilen.

Babysitteretil unge bilister

Kroniken

J eg arbejder meget og på alle tider afdøgnet. Jeg har spændende opta-gelser, bøger, der skal skrives, og enblog at opdatere. Og så har jeg et vir-

kelig kedeligt job. Jeg er ved at læse optil teoriprøve. Igen. Bagefter skal jeg ta-ge køretimer. Igen. Og så skal jeg til kø-reprøve. Igen. Og derudover skal jegplanlægge fem dage væk fra mit arbej-de, hvor jeg skal til et kursus – ikke ispændende journalistiske greb ellerpersonlig branding. Nej, det er et kur-sus i alkohol og trafik, der ud over at ly-de dødkedeligt koster mig 2.500 kr.

Modsat alle de andre elever nede påkøreskolen er det ikke første gang, atjeg skal tage kørekort. I starten af juni2009 var jeg en skøn aften til forlovel-sesfest med nogle gode venner på tag-terrassen på et fashionabelt hotel i Kø-benhavn. Solen stod stadig højt på him-len, middagen var ikke serveret endnu,da jeg kom i tanke om, at jeg skulle flyt-te min bil for ikke at få en bøde. Jeg

tænkte ikke videre over, at der indtil nukun var blevet serveret ren vodka på is,og at jeg faktisk havde været til arrange-mentet i tre timer.

Jeg nåede kun at køre 100 meter, dajeg blev vinket over til siden, bedt om atblæse i et alkometer og efterfølgendefølge med på stationen.

Da jeg forlod politistationen i Køben-havn, var jeg både forvirret og frustre-ret. Jeg kvitterede med at købe fire chee-seburgere på den nærmeste McD ogtog så hjem til min kæreste. SÅ slemtkan det ikke være, tænkte jeg. Jeg havdejo aldrig gjort noget ulovligt i mit liv, ogdet var i øvrigt første gang, at jeg kørtemed bare lidt alkohol i blodet. Jeg par-kerede jo bare, ikke?

Da jeg modtog brevet fra politiet,stod der, at jeg havde haft en promillepå 1,80. I dén grad nok til at give tre årsubetinget frakendelse af kørekortet,som betød, at jeg ikke måtte sidde bagrattet i en bil i tre år.

Det resulterede i, at hele min verdenændrede sig. Fra at have frihed til kørelige derhen, hvor jeg ville, skulle alt ko-ordineres, enten med offentlig trans-port eller med tålmodige venner, dermåtte ligge under for mine behov. Detvar både pinligt og skide irriterende.

Det værste var at fortælle mine foræl-dre det. »Du er en voksen mand«, tænk-te jeg, men det ændrede ikke ved, at detvar både ydmygende og skuffende fordem. Det tænker jeg stadig på, når vi ta-ler om det. For selv om jeg nu får mit kø-rekort igen, forsvinder dommen jo ikke– den vil altid være der.

Jeg har gjort en masse dumme ting imit liv, ting, som jeg nu er blevet kloge-re på. Man må gerne dumme sig, nårman er ung, hvis man kan lære af sinefejl. Men at køre spirituskørsel er ikkeen af de ting. Det er bare dumt, dyrt ogfarligt – både for en selv og andre – ogværst af alt, man lærer intet af at gøredet. Kun aldrig at gøre det igen.

EMIL THORUP

At køre med alkohol i blodet er en fejl, ingen unge bør begå. Emil Thorup taler af egen bitter erfaring.

Spirituskørsel er dyrt og dumt

Jeg havde haften promille på 1,80. I déngrad nok til at give tre års ubetinget frakendelseaf kørekortet, som betød, at jeg ikke måtte siddebag rattet ien bil i tre år

Emil Thorup er 28 år, radio- og tv-vært på DR MAMA, blogger, foredragsholder,dj og gæstebartender.

A. Hvor stor er bøden for at tale i mobiltelefon samtidig med, at man cykler?� 0� 500� 1000

B. Hvem opfandt den benzindrevne bil?� Henry Ford� Walter P. Chrysler� Karl Benz

C. Hvor i Danmark cykler de mest?� København� Aarhus� Odense

D. Hvor ender den jyske motorvej E45?� Kolding� Flensborg� Sicilien

Trafik-quizzenE. Mange har prøvet at stjæle en cykel på et tidspunkt i deres liv?� 5 procent� 13 procent� 26 procent

F. Hvilken bil har lagt navn til en film?� Ford - Gran Torino: Gran Torino (2008)� Seat Léon: Leon (1994)� Mitsubishi Eclipse: Twilight: Eclipse (2010)

G. Hvor findes der flest, der cyklermindre end en gang om ugen?� Østjylland� Nordsjælland� Fyn

H. I hvilket land blev Ellerten opfundet?� Tyskland� England� Danmark

I. Den første cykelsti blev anlagt på Esplanaden i København. Men hvornår?� 1892� 1934� 1958

J. Hvad betyder det japanske bilmærke Mitsubishi?� Tre diamanter� Fire hjul� Fem døre

K. Hvor mange forsøg måtteJustin Bieber bruge på at fåsit kørekort?� Et forsøg� To forsøg� Tre forsøg

L. Hvad står Fiat for?� Fabrica Italiana di Automobili

Torino� Fabric of Irish Autos and Trucks� Frankfurter Industrie das Auto

Technik

Se de korrekte svar nederst på siden.

HVILKEN VEJ: Dhaka, hovedstaden i Bangladesh, er verdensmester i at have styr på vigepligter, lyskryds,cykelstier og fodgængerfelter. Foto: Jonathan Bjerg Møller

Bagsiden

De rigtige svar er: A. 1.000. B. Karl Benz. C. København. D. Sicilien. E. 13 procent. F. Ford - Gran Torino: Gran Torino (2008). G. Nordsjælland. H. Danmark. I. 1892. J. Tre diamanter. K. To forsøg. L. Fabrica Italiana di Automobili Torino

Foto: Enrique CastroMendivil/AP

Documents

Trafikliv avisen 2012/13