Tranemosegårdbladet december 2014

TRANEHAVENS VANDRØR UDSKIFTES

BEBOERKONFERENCE I RØRVIG

BOLIGFORLIGET INDGÅET

SAMARBEJDE MED BRØNDBY PRODUKTIONSHØJSKOLE

TRANEMOSE-GÅRD

Nr. 1 • 2014

2 l Tranemosegård 1/14

BeboerbladetTranemosegårdUdgives af boligorganisationenTranemosegårdMalervangen 1,2600 GlostrupTlf. 8818 0880Fax 8818 0881

RedaktionDorthe Larsen, ansvarshavende redaktørAllan NielsenTorben SaxtorffMartin KristiansenJohanne Rytter Hansen

FotoMartin KristiansenJohanne Rytter Hansen

Oplag: 3.500Layout: Karen HedegaardTryk: Rosenberg Bogtryk

Forside:Skønhedsbehandling i Café 13Foto: Johanne Rytter Hansen

Skriv til os!Beboerbladet Tranemosegård er ettalerør for beboerne i Tranemose-gård.Ideer til emner i bladet, samt indlægtil bladet kan sendes til Johanne Ryt-ter Hansen på [email protected] pladshensyn og redaktionellegrunde forbeholder redaktionen sigret til at forkorte indlæg, der fyldermere end 1 A4-side.

LEDER

IndholdVentelisten begrænses . . . . . 3Produktionshøjskolen ordner skurene . . . . . . . . . . . 4Nerver og neglelak . . . . . . . . 6En renovering der rør på sig 8Sådan fungerer beboerdemo -kratiet i Tranemosegård . . . 10Boligforlig sætter skub i renoveringerne . . . . . . . . . . 12Vi sætter pris på Brøndby . . 13Regn, renoveringer og digitalt demokrati . . . . . . . . . 14

Uddannelse og informationer er vigtige i hele livet, For Tranemosegård er det vigtigt at deltage i dette. I bladet kan Ilæse om de unge piger der viser hvad de har lært, drenge der vildygtiggøre sig, beboere der bruger 3 dage for at se fremtiden,og beboerdemokrater der udfordrer hinanden.� Tranemosegårds beboere har været på konference på Rørvigkursuscenter. Her blev de bekendt med, hvad der rører sig om-kring deres bolig, nu og i fremtiden. Da de tog hjem kom med-lemmerne af vores 7 afdelingsbestyrelser, der skulle høre omfremtidssikring om vores bygninger, samt udveksle erfaringer.

Beboerne, der sidder i afdelingsbestyrelserne, har deltaget i be-boerdemokratiet i deres afdelinger og blevet valgt til at repræsen-tere beboerne. Deltag i dine afdelingsmøder og få informationer,indflydelse og måske bliv valgt ind i afdelingsbestyrelsen.� Pigerne fra produktionshøjskolen viser beboerne hvad de harlært. De mødes i Café 13, generationerne hygger sig sammen.

Også drengene fra produktionshøjskolen har stiftet kenskabtil Tranemosegård. Den Mobile Servicelinje skal dygtiggøredem til videre uddannelse, og drengene har været ude i nogleboligafdelinger.� Man render tit ind i spørgsmålet om huslejens størrelse i for-hold til andre boligafdelinger. Vi viser listen her i Tranemose-gårdbladet. Bemærk, at det er huslejen uden råderet. Nogle af-delinger har vandmålere og betaler vand ved siden af M2 pri-sen. Andre har betalingsvask, hvor nogen har vaskeudgifterneinden i M2 priserne.

Renoveringsarbejder i de forskellige afdelinger kan få hus -lejerne til at stige fremover. I Tranemosegård er der planer omrenoveringsarbejder/helhedsplaner i 6 afdelinger, i bladet be-skrevet i Tranehaven og Maglelund. � I løbet af efteråret har BLs (Boligselskabernes Landsfor-ening) medarbejdere arbejdet hårdt for at få indflydelse på boligforliget. Det lykkedes at få flere penge til helhedsplanerde to første år, end der var lagt op til.

Tranemosegård har ingen hjemfaldspligt på nogen af deresafdelinger og skal derfor ikke hæve huslejen på grund af dette,men mange afdelinger i omegnskommunerne skal betale for atbeholde deres grund og dermed bygningerne, her har BL for-handlet en rabat på 80,5%. Vi må glæde os på beboernes vegne.� Der er tilbage at håbe på en lun vinter, så vi kan spare på varmen og snerydning.

Tranemosegårds bestyrelse ønsker alle beboere, medarbej -dere og håndværkere en glædelig jul og et godt nytår.

Dorthe Larsen, formand

Tranemosegård 1/14 l 3

Tranemosegårds bestyrelse har besluttet at indføre vissebegrænsninger på ventelisten til selskabets bolig afdelinger.Det sker af hensyn til de beboere i T13, der skal genhusesunder de kommende års store helhedsplan.

Tekst og foto: Martin Kristiansen

Der skal skaffes genhus-ning til beboere i T13.De kommende års hel-

hedsplan (HP4), hvor samtligehøjhuse skal renoveres, betyder,at en lang række beboere bliverberørt og må flytte ud af dereshjem i en periode. For at kom-me disse mennesker i møde harbestyrelsen i Tranemosegård be-sluttet, at lave visse begræns-ninger på ventelisten til ledigeboliger.

Som altid vil en ansøger i en boligafdeling have fortrinsret

til en ledig bolig i sin egen bo-ligafdeling. Men af hensyn tilgenhusningen af beboere fraT13 vil de derpå have fortrinsrettil ledige boliger Tranemose-gårds seks andre boligafde -linger.

Det betyder, at hvis der er enledig bolig i (eksempelvis) Mo-serne, så vil den bolig blive til-budt beboere i Moserne først.Hvis der ikke er interesseredebeboere i Moserne, vil boligenblive tilbudt videre. Her plejeralle beboere i Tranemosegård såat kunne byde ind, men det be-grænses altså i forbindelse medhelhedsplanen i T13. Her vil bo-

ligen blive tilbudt beboere iT13. Er der heller ikke interes-serede beboere fra T13 vil boli-gen blive tilbudt alle andre be-boere i Tranemosegård.

Her er rækkefølgen for, hvemder vil blive tilbudt ledige boli-ger i Tranemosegård:1. Internt i en afdeling2. Beboere i T133. Alle beboere i Tranemosegård

Ledige boliger i Silergården I Silergården vil ledige boligerpå 2. og 3. sal i etageboligernefølge de almindelige regler forventelisten. Ledige boliger iRækkehusene, stuelejlighederog lejligheder på 1. sal i etage-boligerne samt alle boliger ihøjhusene vil blive forsøgt ud-lejet på midlertidige lejekon-trakter.

Ledige boliger i øvrige afdelingerI de øvrige afdelinger i Trane-mosegård udlejes ledige lejemålpå baggrund af ovenstående be-slutning fra Tranemosegårds be-styrelse. Det drejer sig om føl-gende afdelinger: Tranevænget,Maglelund, Tranehaven. Moser-ne, Gillesager/Lindeager ogGurrelund/Bjerrelund.

Ventelisten begrænses

Beboerne i T13 bliver tilgodeset en smule på Tranemosegårds vente -liste, mens afdelingen renoveres.


Produktionshøjskolenordner skureneTranemosegårds afdelinger får en ekstra hånd af nogle lidt umage hjælpere. Det er elever fra Produktionshøjskolen i Brøndby, og fælles for dem er, at de ligenu ikke hører til andre steder. Men her bliver de hjulpet til at komme videre.

Tekst og foto: Johanne Rytter Hansen

Har I taget mål?” spørgerMichael Krøll Eriksende tre unge mænd. De

ryster på hovederne.”Det kan vi ikke, blyanten

brækkede,” forklarer de.De tre unge mænd er med

på Den Mobile Servicelinje på Produktionshøjskolen iBrøndby. Sammen med linje -leder Michael Krøll Eriksenhjælper de med mindre opga-ver rundt omkring i nogle afTranemosegårds afdelinger. Et ansvar, der nogle gange kanvære lidt svært at håndtere forde unge mænd, hvor fælles-

nævneren er, at de lige i øje-blikket ikke er uddannelses -parate.

Men opgaverne bliver løst,selvom det nogle gange tagerlidt tid.

Alle vinder”Idéen bag samarbejdet mel-lem Tranemosegård og Pro-duktionshøjskolen i Brøndby(PHS) er en del af vores bidragtil at hjælpe unge til et godt livmed uddannelse og arbejde. Vi føler som bolig-tillidsfolk etsocialt ansvar for vores beboe-re uanset alder. Den største delaf de unge på PHS er børn afalmene beboere. Altså vores’egne’ unge,” understreger Allan Nielsen, næstformand iTranemosegård.

”De unge, vi her taler om,

er mere til en kreativ og hånd-værksmæssig tilgang til ud-dannelse end traditionel under-visning. Og nogle har brug for,at der er rigtigt ”højt til loftet”.

I dag har de base med opga-ver i Middelalderlandsbyen.Skal de have en reel chance forat finde ud af, hvilken vej devil gå og lære lidt om en rigtigarbejdsplads, skal de møde vir-keligheden. Den leverer vi. Vores ejendomsfunktionærersom kolleger. Vores beboeresom kunder.

De unge får så forefaldendesmå-opgaver, som vi ikke når idagligdagen. Skolen får leveretgratis undervisningsmaterialerog de unge oplever, at de ud -fører et meningsfuldt arbejdeog lærer samtidig at begå sigblandt kolleger og kunder.

Det er en ren vinder-situa-tion for begge parter,” sigerAllan Nielsen, der er initiativ-tager til samarbejdet, som foreløbig kører i Gurrelund-Bjerrelund og T13 i Ulsø-, Kisum- og Tranum parken.

”

Samarbejde er vigtigt, når opgaverne skal løses.


I det rette tempoDet har været et længevarendeønske at oprette Den MobileServicelinje på Produktionshøj-skolen i Brøndby. Men i januar iår blev linjen en realitet.

Opgaverne er typisk ad hoc,hvor de enkelte afdelinger rin-ger, når de har mindre opgaver,der skal løses.

Det har været vigtigt at sikre,at eleverne ikke tager ar bejde,man i stedet ville have ansat enekstra medarbejder til. Derforblev der ved linjens start indgå-et aftaler med fællestillidsman-den, ligesom Produktionshøj-skolen løbende har et samarbej-de med ejendomsfunktionærer-ne i de enkelte afdelinger.

Har lært om ledningerSimon Jensen har gået på DenMobile Servicelinje i et par må-neder. Han valgte linjen for atdygtiggøre sig, da han ikke vid-ste, hvad han ellers skulle.

”Jeg har lært meget om led-

ninger, og så er jeg bare blevetbedre til tingene,” fortællerhan.

Han skal gå på Produktions-højskolen indtil januar. Derefterhåber han, at han kan kommeind på SOSU-uddannelsen.Drømmen i sidste ende er, at bli-ve pædagog for unge mennesker.

Hjælper dem med atkomme videreDe unge mænd har ofte proble-mer med i baggagen, og harsjældent fundet sig godt tilpas iskolen.

”Mange har haft dårlige op-levelser i skolen. Men så ople-ver de, at det vi laver her ogsåer matematik,” siger MichaelKrøll Eriksen.

Formålet med Den MobileServicelinje er blandt andet atuddanne kommende ejendoms-funktionærer. Men ikke kun.Det handler også om at givedem en chance for at udviklesig.

”Vi hjælper dem med at bli-ve klar til at komme videre,”fortæller Michael Krøll Erik-sen.

Om Den MobileServicelinjeProduktionshøjskolen iBrøndby henvender sig tilunge, der ikke er uddannel-sesparate. Forløbet på Pro-duktionshøjskolen skal hjæl-pe den unge med at blive parat til ungdomsuddannelseog afklarede om, hvilkenretning de skal gå i.

Eleverne får penge for atgå på skolen. For unge un-der 18 er det 670 kroner omugen.

Der er i alt syv elever påDen Mobile Servicelinje.

For at starte på Den Mobile Servicelinje skalman fremvise straffeattest.

Simon Jensen maler brædderne, så de er klar til at blive sat på skuret


Nerver og neglelakDer er Tøseaften i Café 13. Et arrangement hvor de helt ungeelever fra Produktionshøjskolen i Brøndby kan møde de lidt ældrebeboere, til en aften centreret om skønhed og mode. Det byggerbro mellem generationer, og så styrker det de unges selvtillid.

Tekst og foto: Johanne Rytter Hansen

Her er mange enlige tøser.Det er vi ikke, vi har ta-get fri i aften,” lyder det

ved et af bordene i Café 13. Iaften er stedet fyldt med tøser ialle aldre, fra de unge produk-tionsskoleelever til de lidt ældrebeboere fra Tranemosegård. De har meldt sig til Tøseaften iCafé 13, en aften hvor de kvin-delige beboere har mulighedenfor at blive forkælet lidt af ele-verne fra linjen Krop, Stil ogMode på Produktionshøjskoleni Brøndby. Og eleverne, de får

muligheden for at prøve det dehar lært af. Og for at få rystetnervøsiteten af sig.

Et sidste spejl-tjekBordene i Café 13 summer afliv. De mange fremmødte be-boere får snakket på kryds ogtværs. Mange kender alleredehinanden fra deres daglige gangi Café 13.

”Ulla har jeg været til sangmed i dag, Ilse har jeg været tilsang med i dag, hende der sid-der overfor Ilse, går jeg til EDBmed,” opremser en beboer forsin veninde.

I et rum ved siden af, er

stemningen i højere grad prægetaf nerver. Pladsen foran spejleter godt fyldt op af de unge pro-duktionsskoleelever, der læggermascara og tjekker at håret ogtøjet sidder godt. Og så er derda også tid til at tage en selfie.

Beboerne og eleverne er ikkede eneste, der gør klar til afte-nens begivenheder. Der stårrækker af tøj, der kan prøves ogkøbes i aften, og på et bord lig-ger der et stort udvalg af mag-netiske smykker.

Bliver mere selvsikkerIngen regel uden undtagelse.Selvom det er erklæret tøse -

”

Der er fra starten godt gang i snakken blandt de fremmødte ”tøser”.


aften, sidder en ung mand klarmed neglelakker foran sig, ognervøsitet i kroppen. LucianoRodas er til arrangement medProduktionshøjskolen i Brønd-by for første gang. Det er noget,der kan mærkes.

”Jeg er nervøs. Jeg tænkerom det går galt nu. Jeg er bangefor, at de bliver utilfredse. Isærfordi jeg er dreng, og jo ikkehar så meget erfaring med atlægge neglelak,” siger han.

Han drømmer om at blive fri-sør, og går på Produktionshøj-skolen i Brøndby indtil han fin-der en elevplads. Til den tid reg-ner han med, at hans tid på Pro-duktionshøjskolen vil have gjortdet meget nemmere for ham.

”Jeg kommer til at blive me-re rolig og selvsikker. Du er jonervøs første gang, men så snartdu hopper ud i det, glemmer dudet,” siger Luciano Rodas.

Dejligt at bliveforkæletVed siden af Luciano sidder Nicoline Nielsen og lægger enmanicure på beboer i Magle-lund, Gurli Hansen.

”Hold da op, det er lang tidsiden, jeg har haft neglelak på,det er jo ren luksus,” udbryderGurli Hansen.

Hun er kommet her med veninderne, og er glad for at fået indblik i, hvad Produktions-højskolen i Brøndby laver.

”Det er et rigtigt godt initia-tiv. Og så er det super dejligt atblive forkælet,” siger hun.

Nicoline Nielsen renser oglakerer, og til sidst har GurliHansen sølvfarvede negle.

”Hold da op, det er flot. Jegsiger tusind tak,” siger GurliHansen til Nicoline.

Et godt initiativI rummet ved siden af, sidderJeanni Petersen klar til at få ret-tet og farvet sine bryn. Hun hol-der øje med de to unge kvinder,som med pincet, sytråd og far-ve, gør beboernes øjenbryn flottere og mere markante.

Jeanni Petersen er meget begejstret for aftenens arrange-ment.

”Det er så godt! Det er et vir-kelig godt initiativ,” siger hun.

Jeanni Petersen besøger Café13 engang imellem, men ikkeofte.

”Men det skal jeg jo nok til,”konkluderer hun.

Bygger broFra Café 13’s side er man til-freds med aftenens forløb, siger

Gitte Diness, husbestyrer. Hunfortæller at cafeen allerede sam-arbejder med Produktionshøj-skolen i Brøndby på en rækkeandre områder.

”Vi tager meget udgangs-punkt i de unge, det er voreshjertebarn, fortæller hun.

Det er nemlig noget ganskesærligt der sker, når man sætterde unge produktionsskoleelevertil at hygge om beboerne.

”Det er med til at bygge bro.Der opstår nogle relationer mellem de helt unge og de lidtældre,” siger Gitte Diness.

Eleverne vokserDet er første gang, linjen Krop,Stil og Mode, har et samarbejdemed Café 13, men det er nok ikke sidste.

”Vi har allerede talt om flereprojekter i det nye år,” afslørerLisette Jakobsen, der er linje -leder på Produktionshøjskolen iBrøndby.

Hun er med, mens de ungekvinder med nænsom hånd far-ver øjenbryn.

”De har været meget ner -vøse. Men det er i sådan nogle situationer her, at eleverne vok-ser. Det gør at de tør mere, nårde skal ud og søge lærepladser,”siger hun.

For bare 50 kroner, får beboer-ne plukket og farvet øjenbryn,eller får en manicure.

Nicoline Nielsen lakerer omhyggeligt Gurli Hansens negle.


En renovering der rør

Tekst: Martin Kristiansen Foto: Martin Kristiansen ogthinkstock

Det er et flot arbejde, mendet har taget for langtid”. Ordene kommer fra

Bente Hesselberg, Tranehaven38. Hun bor i prøveopgangen,hvor den igangværende udskift-ning af rør i boligerne er blevettestet, inden arbejdet er fortsat inaboopgangene. Senere kom-mer turen til resten af Traneha-ven, hvor vandrørene i boliger-ne skal skiftes. Det skal de ogsåi Maglelund i Brøndby Strand,for begge steder er rørene sågamle, at udgifterne til at ved -ligeholde dem bare stiger og stiger.

Hos Bente i Tranehaven 38er arbejdet overstået. Der er nyerør og afløb, renset ventilationog sænket loft på badeværelset,foruden individuelle vandmåle-re til både koldt og varmt vand iboligen nu. Og hun er sådan settilfreds.

”Det er et professionelt styk-ke arbejde der er lavet, og hånd-værkerne var hele vejen igen-nem meget, meget søde. Faktiskhavde de også god humor, ogdet kan jeg godt lide,” siger

Bente med et stort smil og visersit badeværelse frem. De nyerør stråler om kap med Bentesglæde ved de nye ting. Til gen-gæld er hun ikke glad for, at ar-bejdet tog så lang tid.

”Vi fik jo at vide, det skulletage tre uger, men hos mig togdet otte uger og tre dage, og deter længe at have toilet og bad ien skurvogn nede foran opgan-gen,” påpeger hun og tilføjer, atdet især var om natten at tålmo-digheden blev sat på en prøve,når hun skulle ned i bade- ogtoiletvognen foran opgangen.

Det går den rigtige vejNår der skal laves så meget

om på ens badeværelse, er detnemlig nødvendigt med en toi-let- og badevogn, så beboernefortsat har toilet og bad til rå-dighed.

Det har fungeret fint, menerBente, selvom der har værettravlt om morgenen.

”Jeg har også haft et tørklo-set, men det har da været hårdt ilængden,” mener Bente. ”Dethar jo heller ikke været muligtat bruge håndvasken i køkkenet,da disse rør også skulle udskif-tes, og både køkken og badevæ-relse er da en væsentlig del afhverdagen”. Den lange arbejds-tid betød også et personligt af-savn for Bente.

I Tranehaven blivervandrørene udskiftet. For Bente Hesselberg, der bor i prøveopgangen,har det været en godoplevelse med visseulemper. Også Maglelundskal skifte vandrør.

”

De gamle vandrør i Tranehaven var for dyre at vedligeholde. Derfor er håndværkerne i gang med at installere nye rør.


på sig

Savnerbørnenebørnene”Jeg har normalt besøg af minebørn og børnebørn ret tit, mendet er altså svært uden et toiletog med kun koldt vand at tappei opgangen. Så dem har jeg ikkeset så meget til, og det har jegværet ked af. Men nu er det josnart jul, og så skal vi nok fårettet op på det og få set enmasse til hinanden,” siger Ben-te, der ikke har svært ved at for-tælle om ulemperne ved arbej-det på hendes bade værelse, menalligevel har en insisterendemåde at komme tilbage til detpositive. Især håndværkerne im-ponerede hende.

”De gjorde et flot stykke arbejde, og hver eneste dag

ryddede de pænt op efter sig, inden de gik. Der var ingen rodher. De var søde og hjælpsom-me,” kommer det fra Bente, deri det syntes det var okay at bo iprøveopgangen. ”Nogen skal jo gøre det,” som hun siger oguddyber, at hun var uden køk-ken og bad i seks uger i alt. ”I nabo opgangen er de nede på fem uger, så det går den rig-tige vej”.

Erfaringer kommerandre til godeDet er Torben Hvidsten enig i.Han er projektleder i Bygge -afdelingen i BO-VEST, og deter ham, der står i spidsen for renoveringen af rørene i Trane-haven.

”Det har ganske rigtigt varetfor længe i Tranehaven 38, mender er fremskridt i naboopgan-gene, hvor tingene nu går nem-mere. De erfaringer vi har gjortos i nummer 38 kommer de an-dre beboere til gode nu,” lyderdet fra Torben.

Han fortæller generelt om deoverraskelser et projekt somdette kan løbe ind i. Der kan ik-

ke tages højde for alt i den ind-ledende planlægning.

”I prøveopgangen i Traneha-ven viste der sig at være el-kab-ler støbt i gulvet i badeværelset.Derfor blev vi nødt til at trækkerørene på en anden måde enddet oprindeligt var meningen, ogdet har forsinket processen, somtilmed blev ramt af, at en leve-randør af nogle vandfaste pladergik konkurs. Endelig viste detsig enkelte steder i prøveopgan-gen, at det var nødvendigt atmontere helt nye afløb underhåndvasken. De gamle afløb vari så dårlig stand, at der ingen an-den udvej var,” fortæller Torben.

Også i MaglelundOgså i Maglelund er en renove-ring af rørene på vej. Opgavenligner den i Tranehaven; der skalblandt andet skiftes rør og op-sættes individuelle vandmålere –i hvert fald på det varme vand.Dertil kommer, at der i visse bo-liger skal nye faldstammer ogblandingsbatterier til. I Magle-lund forventes det, at arbejdetkan starte i april 2015 og væreafsluttet i starten af 2017.


Sådan fungerer beboer i TranemosegårdAfdelingsmøder, afdelingsbestyrelser, repræsentantskab, organisationsbestyrelser.Beboerdemokratiet kan være svært at hitte ud af.For hvad laver man egentlig de forskellige steder, og hvor er der mulighed for at få indflydelse?Det kan vi fortælle dig i denne guide.

Tekst: Johanne Rytter Hansen

AfdelingsmøderDet er afdelingsmødet, der erdin allerførste indgang til at fåindflydelse.

Hvert år indkaldes alle be-boere i en afdeling til et afde-lingsmøde, hvor alle beslutnin-ger om afdelingens drift bliverbehandlet og vedtaget, og hvordet bliver besluttet, hvilke akti-viteter der skal foregå i afdelin-gen i det kommende år. Det ersamtidig også her, at afdelings-bestyrelsen bliver valgt.

Rart at have indflydelseAt afdelingsmødet er vigtigt,kan Lone Lilly Nielsen fra Gur-relund-Bjerrelund skrive underpå. Hun har boet i afdelingen i33 år, og har deltaget i afde-lingsmøderne gennem alle åre-ne. Her har hun blandt andetværet med til at træffe beslut-ninger om forbrug af vand ogvarme.

”Jeg synes det er rart at, atman har indflydelse. Men manfår kun indflydelse, hvis manmøder op,” siger Lone Lilly Nielsen.

Det er Kate Struck fra Gurre-

lund-Bjerrelund enig i. Hun harværet med til afdelingsmødernesiden hun flyttede ind i 1985. Iden tid fremhæver hun beslutnin-ger der er blevet truffet om bådevinduer, terrasser og legeplads.

”Det er hyggeligt, og jeg vilgerne være med til at bestem-me, hvad der sker,” siger KateStruck.

AfdelingsbestyrelsenAfdelingsbestyrelsen består afbeboere fra afdelingen, der bli-ver valgt på afdelingsmødet. Deskal sætte sig ind i afdelingensdrift, og på baggrund af det


demokratiet

kunne lave oplæg til afdelings-mødet omkring, hvilke aktivite-ter der bør sættes i gang i afde-lingerne. Når beboerne på afde-lingsmødet har vedtaget en akti-vitet, er det derfor afdelingsbe-styrelsens opgave at sikre sig, ataktiviteten bliver fulgt til dørs.

At sidde i en afdelingsbesty-relse er frivilligt arbejde, ogman bliver derfor ikke lønnetfor det.

Repræsentantskab Repræsentantskabet er Trane-mosegårds øverste myndighed.Repræsentantskabet består afrepræsentanter alle afdelinger.Det er i repræsentantskabet atorganisationsbestyrelsen væl-ges, og organisationsbestyrel-sens budgetter og regnskaberskal godkendes her.

Det er også her, det bliverbesluttet, hvis en afdeling skal

nedlægges, eller flere afdelingerindenfor samme kommune skallægges sammen.

Organisations -bestyrelsenI organisationsbestyrelsen sid-der en formand samt fire med-lemmer.

Organisationsbestyrelsen har det overordnede ansvar forledelse af Tranemosegård ogdens afdelinger, herunder atvedtage budget for organisatio-nen, godkende afdelingernesbudgetter og regnskaber, og tage beslutninger om godken-delse af udlejningsregler, hel-hedsplaner og fremtidssikring af boligerne.

BO-VESTNår du bor i Tranemosegård, erdu også en del af BO-VEST.BO-VEST er et boligadmini-

strationsselskab og ejes afVridsløselille Andelsboligfor-ening, Albertslund Boligfor-ening, og Tranemosegård i fæl-lesskab.

I BO-VEST er øverste myndighed repræsentantskabet,der består af 55 medlemmer.Repræsentantskabet har ansva-ret for den helt overordnede po-litik vedrørende blandt andetadministration, byggeri og ved-tægter. På repræsentantskabetvælges BO-VESTs bestyrelse,der har ni medlemmer. Herafskal der være minimum en re-præsentant for hver organisa-tionsbestyrelse.

Det er BO-VESTs bestyrel-ses opgave at ansætte en direk-tør, vedtage visioner, målsæt-ninger og handlingsprogram,samt sikre ansvarlig drift.


Efter månedlange forhandlinger lykkedes det fredag den 28. november at få et nyt, og frem for alt bredt, forlig i land om de næste års boligpolitik.Forliget sikrer, at der i de kommende to år er 4,2 mia. kr. til renoveringer.Det er dobbelt så meget, som regeringen havde spillet ud med.

Boligforlig sætter skub i renoveringerne

Af Allan Nielsen

Ville lurepasseBag forliget står udover rege-ringen med socialdemokrater-ne og de radikale en interes-sant blanding af Enhedslisten,SF samt De Konservative ogDansk Folkeparti.

Venstre og Liberal Allian-ce, der ikke er begejstrede foralmene boliger, holder siguden for forliget. Især Venstrehar forsøgt at lurepasse ved atville indgå et meget kortsigtetforlig, så de fik mulighed forat lave det hele om, hvis de fårheld til at overtage statsmini-steriet efter næste valg.

Boligbevægelsen har der-imod haft held til at overbevi-se de øvrige partier om nød-vendigheden af en længereforligsaftale, så de almene bo-ligorganisationer kan få merearbejdsro og mere stabil ud-vikling.

Det forventes dog, at der islutningen af 2016 vil bliveforetaget en vurdering af køenaf ansøgninger til Landsbyg-gefonden og prisudviklingenpå byggeri, hvor forligets par-ter i princippet kan justererenoveringsforløbet, men el-

lers er der lagt op til, at der ide efterfølgende fire år kanrenoveres for omkring det hal-ve beløb.

Sugerør i fondenRegeringen vil fortsat havesugerøret nede i den i Lands-byggefonden, der finansieresaf lejerne i den almene sektor.Det foregår ved at vi som be-boere skal dække 25 procentaf den ydelsesstøtte, som sta-ten yder til alment nybyggeri– herunder også ungdoms- ogældreboliger.

Forliget afsætter også pen-ge til boligsociale opgaver(465 mio. kroner om året)hvoraf halvdelen kan brugestil huslejenedsættelser samt160 mio. kr. til infrastruktur.Det er en fastholdelse af den

tidligere ramme blot sikretmod forventet inflation.

Plads til lærlingeSom noget helt nyt og særdelesgodt i dette boligforlig er enig-heden blandt partierne om, atder i forbindelse med udbud afentrepriser nu kan stilles kravom praktikpladser til lærlinge.Hidtil har det kun været muligtat lave hensigtserklæringer.Partierne er enige om, atmindst 12 pct. af de beskæfti-gede ved nybyggeri og renove-ringer skal være lærlinge.

Det kan få stor betydningfor Tranemosegård. Både nårDanmarkshistoriens største re-novering skal sættes i værk iBrøndby Strand og ved kom-mende fremtidssikring af vo-res gamle afdelinger.

Renovering af tagene i Tranevænget


Vi sætter pris på Brøndby

Hvad koster det at bo i Brøndby?Tekst: Martin Kristiansen

Der er 30 almene bolig -afdelinger fordelt på niboligorganisationer i

Brøndby. Her bor ca. 10.400mennesker. De betaler en må-nedlig husleje, der varierer me-get fra afdeling til afdeling.

Huslejen dækker over forskelli-ge størrelser på administrations-gebyrer, vedligeholdelsesgradog generelle serviceniveau. En-delig kan diverse a conto-udgif-ter til varme og antenne kommeoveni.

Derfor er det svært at sam-menligne, hvad det koster fra

afdeling til afdeling, da en ræk-ke lokale forhold i den enkelteafdeling har indflydelse på hus-lejen. Nedenfor ses de budgette-rede kvadratmeterpriser for2015. Den månedlige huslejefås ved at gange kvadratmeter-prisen med antallet af kvadrat-meter og dividere med 12.

TranemosegårdGurrelund/Bjerrelund 611,00 Gillesager/Lindeager 695,00Maglelund 697,00Tranehaven 700,00Moserne 725,00Tranevænget 732,00T13/Silergården 777,00

Brøndby BoligselskabBrokær 655,52Kirkebjerg 745,40Hallingparken (606) 791,56Hallingparken (607) 834,59Ulsøparken 857,85Brøndby Nord 875,84Dyringparken 876,04Bøgelunden 1271,02

PostfunktionærernesAndelsboligforeningVoldgården 761,23Afdeling 8 842,80

Det sociale boligselskabBrøndbyparkenBrøndbyøster Torv 701,20Bredager/Gillesager 712,26Nykær/Solkær 739,26

BrøndbyernesAndelsboligforeningAfdeling 3 764,21Afdeling 1 818,54Afdeling 2 827,67

Lejerbo*Dammene 603,00Gildhøj 702,00Lunden 741,00Æbleblomsten 1174,00* Tallene er fra 2014

AndreNygårdsparken Boligorganisationen Nygårdsparken Ej oplystAfdeling 53 AAB Ej oplystRheumpark Brøndby Almennyttige Boligselskab Ej oplyst


Beboerkonference

Regn,renoveringer og digitaltdemokratiDet gør et stort indtryk på mange beboere, at deltage iTranemosegårds beboerkonference i Rørvig. En af dem,Ditte Jeier fra T13, har skrevet om sin oplevelse af turen.

Tekst: Ditte Jeier Foto: Martin Kristiansen

Torsdag den 18. september.Vi starter dagen med dej-lig sol. Bussen afgår, tak-

ket være den søde chauffør, tiltiden. Vi starter med at se på affaldssortering. Vi er i Magle-lund og på Genbrugsstationenpå Sydgårdsvej tæt ved Hol-bækmotorvejen. Her forstår devirkelig at organisere sorterin-gen, så den bliver meget præcis.Vi har god tid til at se det hele,høre om arbejdet på genbrugs-stationen og få en kop kaffe.Her er virkelig styr på det.

Ved middagstid kører vi ibussen mod Rørvig. Det er endejlig tur og vel ankommet fårvi anvist vores værelser, indender serveres frokost.

Derpå byder Dorthe Larsen,der er formand i Tranemose-gård, os velkommen, og vi præ-senterer efterfølgende os selv.

Ved halv tre-tiden står JesperRasmussen, som er bygge -udviklingschef i BO-VEST, for

et udmærket foredrag om deigangværende og kommendebyggeprojekter i Tranemose-gård. Det er et meget interessantog let forståeligt foredrag.

Jesper gennemgår nogle afde byggesager, der for tiden erunder udførelse eller underplanlægning i Tranemosegård.Det drejer sig om helhedsplan 4i T13, helhedsplan i Gilles -ager/Linneager, udskiftning afvandinstallationer i Tranehavenog i Maglelund samt ændring afaffaldsordning i Moserne.

Herudover orienterer Jesperom nogle af de igangværendestore renoveringsopgaver andresteder i BO-VEST, eksempelvisrenoveringen af rækkehusene iAlbertslund Syd. Under gen-nemgangen kommer Jesper indpå, hvornår BO-VESTs bygge-administration involveres i enbyggesag samt om byggeadmi-nistrationens opgaver omkringindgåelse af aftaler,myndigheds behandling, økono-mistyring og beboerinddragelse.

Undervejs er der mange gode

spørgsmål fra deltagerne, derbidrager til et par spændende timer.

Resten af eftermiddagen erder gåtur i det skønne områdeved Rørvig, og om aftenen erder middag og banko.

Fremtidens regnFredag den 19. september.Efter morgenmaden kommerSøren Hansen fra HOFOR ogfortæller om klimatilpasning ivores boligafdelinger. Han kal-der det ’klimatilpasning til frem-tidens regn’ og kommer ind på,hvordan HOFOR arbejder medklimatilpasning, men også hvor-

Fremtidens regn og renoveringerblev diskuteret i hyggelige omgi-velser i Rørvig.


dan vi selv kan lave flere regn-bede, græsplæner og render tilafledning af vand og samtidigforskønne med mere grønt hos os.

Der er masser af eksempler iSørens oplæg fra projekter iBrøndby, hvor man har klima -tilpasset for at sikre sig modfremtidens regn, og så fortællerhan om en hjemmeside – regn-ruten.dk – der viser en masseom regnvand i Brøndby.

Senere på dagen fortællerDorthe Larsen om beboerdemo-kratiet. Oplægget handler om,hvordan man som beboer fårindflydelse på sit eget boligsel-skab og boligområde, og hvor-dan man kan bidrage til beboer-demokratiet i det daglige. Huner dygtig til at bruge humor

undervejs, så alle lytter med,stiller spørgsmål, og alle er me-get optaget af Dorthes oplæg.Dagen slutter med middag ogbillard.

DigitaltbeboerdemokratiLørdag den 20. september.En lang række af bestyrelses-medlemmer fra alle Tranemose-gårds boligafdelinger dukker opdenne morgen. De skal brugeweekenden på en bestyrelses-konference, og vi overlapperher og får et meget spændendeforedrag om det digitale beboer -demokrati.

Louise Hansen fra BO-VESTer en sprudlende og meget dygtig oplægsholder, der fortæl-ler om de resultater man har

haft med digitalt beboerdemo-krati i en VA-afdeling i Alberts-lund.

Det smarte ved digitalt be -boerdemokrati er, at man kanstemme og debattere hjemme-fra, men også at det får flere tilat deltage i afdelingsmødet, for-di det netop drager flere ind ibeslutningerne at kunne brugeen computer i hjemmet. Der eren livlig og spændende debatefterfølgende og Louise Hansensvarer engageret på vores man-ge spørgsmål.

Herefter evaluerer vi konfe-rencen. Der er stor tilfredshedmed oplevelsen, planlægningenog forløbet. Det har igen væreten rigtig god oplevelse at værepå beboerkonference i Trane-mosegård.

T ranemosegård ønsker beboere og ansatteen glædelig jul og et godt nytår

Documents

Tranemosegårdbladet december 2014