Tranemosegårdbladet 2/2012

BEBOERWORKSHOP MED STRØM I

SEKUNDAVAND I T13

TIL FOR BEBOERNE

DU KAN VÆRE MED TIL AT GØRE EN FORSKEL

TRANEMOSE-GÅRD

Nr. 2 • 2012

2 l Tranemosegård 2/12

BeboerbladetTranemosegårdudgives af boligorganisationenTranemosegårdMalervangen 1,2600 GlostrupTlf. 8818 0880Fax 8818 0881

Redaktion:Dorthe Larsen (ansv.)Allan NielsenUlrik Brock HoffmeyerMartin KristiansenCecilie Baungård HansenMette Schirmacher AndersenLisbeth Christensen

Foto:Dorthe LarsenKarsten LundgrenMartin KristiansenCecilie Baungård HansenMette Schirmacher AndersenPhotos.com

Oplag: 3.500Layout: Karen HedegaardTryk: Rosenberg Bogtryk

Forside:Gillesager-LindeagerBagside:Vinter i Tranevænget

Skriv til os!Beboerbladet Tranemosegård er ettalerør for beboerne i Trane mose -gård. Indlæg modtages så vel ma-skinskrevne som på dis kette. Hånd -skrev ne artikler mod tages ogsågerne. Indlæg optages kun mednavn og adresse op lyst. Af pladshensyn og re dak tio nellegrunde for be hol der re dak tionensig ret at forkorte indlæg, der fyl-der mere end 1 A4-side.

Beboerbladet Tranemosegård erplanlagt til at udkomme 2 til 4gange årligt.

LEDER

� Samarbejde mellem beboerne,mellem afdelingsbestyrelserne ogmellem boligselskaber skal sam-let gøre vores liv lettere i Trane-mosegård.

I Tranevænget og Tranehavenhar afdelingerne samarbejdet omBeboerworkshop for at diskutereel-, vand- og varmeforbrug. Tra-nevængets beboere var særlig interesserede i, hvordan de kun-ne måle deres varmeforbrug, da de er de eneste i Tranemose-gård, der har målere på varmen.

Tranemosegårds afdelingsbestyrelser mødes hvert andet årfor at udveksle ideer og erfaringer. Vi bliver inspireret af de an-dre afdelinger i boligselskabet og af erfaringer på godt og ondti andre boligselskaber.

Det er vigtigt, at vi sammen udvikler vores afdelinger til atklare de udfordringer, fremtiden kræver af os.

Bestyrelsen i Tranemosegård, afdelingsbestyrelserne og Le-jerforeningernes bestyrelser samarbejder også med bestyrelserrundt om i landet. Vi var repræsenteret på Lejernes LO’s kongres,vi sidder i BL’s (Boligselskabernes Landsforening) repræsentant-skab, hvor vi også er repræsenteret i bestyrelsen. Vi har et med-lem i Landsbyggefonden. Alt dette for at følge med i, hvad dersker i den almene sektor og gøre vores stemme gældende.

Vinteren står for døren, i skrivende stund er der ikke faldet sne,men det kan hurtigt komme. Der kan være glat om morgenen, in-den ejendomsfunktionærerne møder, træd derfor varsomt.

Der er i skrivende stund ved at komme blinkende og farvedelys op i vinduer og altaner. Juletræerne tændes, det er tegn påden mørke tid, men også glædens tid for dem, der har nogen atvære sammen med. Der er beboere, der ikke har venner og fa-milie, til dem et ekstra knus herfra.

Glædelig Jul og Godt Nytår til alle, der bor og arbejder iTranemosegård.

Dorthe Larsen, formand

Formand Dorthe Larsen

IndholdTil for beboerne …………………………………………… 3Julestjerner i Brøndby ……………………………………… 6Nye tage i Tranevænget …………………………………… 7Beboerdemokrater på kursus ……………………………… 8Du kan være med til at gøre en forskel …………………… 10Stort flertal i Gurrelund/Bjerrelund ………………………… 12Sekundavand i T13 ………………………………………… 13Beboerworkshop med strøm i ……………………………… 14

Tranemosegård 2/12 l 3

Til for beboerneI Tranemosegård er økonomien pæn, der arbejdes på helhedsplaner ogregnvandsprojekter og beboerdemokraterne skal kunne noget. Alt sammen af hensyn til beboerne. Tranemosegård er nemlig til for dem.

Jeg synes, det går godt iTranemosegård”. Ordeneer Dorthe Larsens. Hun

tænker sig om en ekstra gang,inden hun lader dem falde. Ikkefordi, hun er i tvivl om, at detgår godt, men fordi hun udtalersig som formand for bestyrel-sen, og ikke som helt alminde-lig beboer i en af de syv bolig-afdelinger, der til sammen ud-gør Tranemosegård.

”Vi har pæne boligafdelin-ger, der alle har et aktivt besty-

relsesarbejde. Det er godt forafdelingerne, og det er godt forbeboerne,” kommer det merekonsekvent fra Dorthe Larsen.

Og netop beboerne liggerDorthe Larsen meget på sinde. I Tranemosegård skal tingenegøres af hensyn til beboerne.Derfor skal der være orden iøkonomien, og tingene skalkommunikeres forståeligt.

”Vi har en pæn økonomi iTranemosegård, især når vi sam-menligner os med andre bolig -

organisationer,” siger Dorthe Lar-sen, inden hun tørt konstaterer,at ”den da gerne må blive bedre,men sådan er det vel altid?!Man vil selvfølgelig gerne have,at økonomien bliver bedre.”

FondenAt økonomien er i orden kunneTranemosegårds bestyrelse visepå repræsentantskabsmødet imaj. Overskuddet var på ca.100.000 kr., men så var der ogsålagt næsten 2,4 mio. kr. i dispo-sitionsfonden. Den bruger Tra-nemosegård eksempelvis, nårder opstår pludselige behov i enaf boligafdelingerne. For ek-sempel stod Tranevænget medet akut behov for at udskifte tovarmecentraler. Her kunne Tra-nemosegårds dispositionsfondtræde til og hjælpe med en delaf det nødvendige beløb.

For tiden indbetaler beboerneikke direkte til dispositionsfon-den. Det sker via ydelsen fraudamortiserede lån (lån, der erindfriede). Ifølge lovgivningenskal ydelsen på lån, der bliverindfriet fortsætte, man må ikkesætte huslejen ned for de penge.Til gengæld går en tredjedel afbeløbet i dispositionsfonden,mens to tredjedele går i Lands-byggefonden.

”

� Jan Bang Hansen, Moserne, på vej til at slå græs i Moserne.

�


”Så kan vi bruge penge fradispositionsfonden til eksem-pelvis at isolere boliger, så folksvarmeregning bliver lavere. Såhenter vi alligevel noget hjemder,” fortæller Dorthe Larsensikkert og demonstrerer, at hunhar styr på detaljerne.

Man skal kunne meget”Man skal have styr på detaljer-ne og kunne mange ting, nårman sidder i bestyrelsen i sinafdeling. Man skal vide lidt, el-ler have lyst til at lære om øko-nomi, vedligeholdelse, beplant-ning, fjernvarme, lovgivning oghåndtering af mennesker. Og så skal man kende sin pladssom politiker, ikke som arbejds -giver,” siger Dorthe Larsen, derselv har mange års erfaring frabeboerdemokratiet.

”Jeg kan godt forstå, hvisfolk kan blive lidt utrygge vedarbejdet i en bestyrelse, men deter fagligt udviklende og givermange gode sociale oplevelser,”fortsætter hun og siger også, atman i Tranemosegårds bestyrel-se er begyndt at tænke i et gene-rationsskifte. Både Dorthe selvog flere af de andre i bestyrel-sen har rundet 60 år. ”Vi kiggerefter emner, og håber, at emnerkigger efter os,” som hun for-mulerer det.

Om de mange forskellig -artede opgaver fortæller DortheLarsen, at man som medlem afen bestyrelse altid har admini-strationen at læne sig op ad.Men det rækker alligevel ikkehelt.

”Hvis man intet som helstved om hverken økonomi, lov-givning eller hvad man nu kankomme i berøring med som be-styrelsesmedlem, så ved man joikke, hvad man skal spørge ad-ministrationen om, eller hvorman skal sætte ind. På den må-de kræver det noget af de men-nesker, der sidder i bestyrelser,men det giver også meget igen,”mener Dorthe Larsen.

Svært at samleI Tranemosegårds bestyrelse erder aktuelt et fokus på helheds-planer og samarbejdsorganer,foruden økonomi. Der bliver ar-bejdet med en helhedsplan iGillesager/Lindeager og to hel-hedsplaner i T13, og så samar-bejder Tranemosegård på krydsog tværs med andre boligselska-ber i Brøndby Kommune ogmed kommune selv. Det sker iBIB – Boligselskaberne IBrøndby.

”Vi har adgang til en rigtiggod dialog med kommunengennem vores arbejde i BIB,”fortæller Dorthe Larsen og fort-sætter, ”det virker dog bedst,når møderne ikke er så formel-le. Det kender vi hinanden forgodt til.” Seneste møde i BIBhandlede om renoveringer,regnvand og fjernvarme.

”Vi snakkede om taksterne,om faste og variable afgifter oghvordan de skal vægtes i for-hold til hinanden, og så snakke-de vi om en overgang fra op -måling i kubikmeter til kvadrat -meter,” fortæller Dorthe Larsen

videre og uddyber om regn-vand.

”I bestyrelsen arbejder vi pået regnvandsprojekt. Vi vil ger-ne blive bedre til at komme afmed regnvand i vores områder.Derfor har vi ansøgt Ministerietfor By-, Bolig- og Landdistrik-ter, der har oprettet en pulje på10 mio. kr., så vi kan undersøgemulighederne for, hvordanregnvand bedre og langsomme-re kan sive ud i kloakker. Detmindsker belastningen af de offentlige kloakker, og måskekan vi spare noget af tilslut-ningsafgiften,” siger DortheLarsen, der også var med til atstøbe det fundament, der hedderBO-VEST.

”Jeg er nok ikke den helt ret-te at spørge, hvordan det gårmed BO-VEST,” fortæller hun.”Jeg kender jo alle AB’ere ogVA’ere. Du skal nok snarerespørge medlemmer af afdelings-bestyrelserne. De møder mestBO-VEST, når der er et eller

� Det ligger Dorthe Larsen,formand i Tranemosegård, meget på sinde, at tingene bli-ver gjort af hensyn til beboerne.


andet problem et eller andetsted, der skal løses. Det erblandt andet i de situationer,BO-VESTs styrke skal kommetil udtryk,” siger formanden forTranemosegård, som peger på etområde, hvor hun mener, der erplads til forbedring.

”Jeg synes, det har været etproblem at samle de to spor, derhedder ’frivillige’ og ’medarbej-dere’. Der bliver det bestyrelseni BO-VEST og til dels de tre or-ganisationsbestyrelser, der kom-mer til at stå med ansvaret. Detburde være nemmere at følgesad, men der mangler fortsat no-get på den front,” siger hun,men får alligevel undervejsnævnt, at ’det går godt med BO-VEST’.

Et nært forholdEn ting er Tranemosegård ogBO-VEST, noget andet er heleden almene sektor. Her hen

imod interviewets ende, tagerDorthe Larsen sig igen god tid,inden hun svarer på spørgsmåletom den almene sektors fremtid.Som organisationsformand harog især føler Dorthe et megetstort ansvar de mennesker, derbor i Tranemosegård. Det erdem, hendes hjerte banker for,og det er dem, Tranemosegårder til for.

”Jeg tror, at de afdelingerrundt om i landet, der har detsvært i dag, kan få det endnuværre om 10 år. Det skyldes, atfolk klumper sig sammen medmennesker, der ligner dem selv,og det kan give nogle udfordrin-ger visse steder,” fortæller Dort-he Larsen uden dog at sættenavn på de afdelinger og steder,hun tænker på. Hun ser også ennødvendighed i at udvikle bo-ligtyper i den almene sektor.

”Enten skal man opdatereældre boliger til fremtidens be-

hov, eller også skal man rivenogle utidssvarende boligerned. Man kan komme til at stå ien situation, hvor det måske ik-ke kan betale sig at renovere,men hvor man kan få noget heltnyt og mere tidssvarende fornogenlunde samme penge. Må-ske går der mere end 10 år, mendet kan ske,” giver hun udtrykfor og fortæller i sammen om-bæring, at ”familiemønstrenevil ændre sig i de kommende år;folk vil bo alment fra de er 20-30 år, derpå i parcelhus med de-res børn til de er 50 år og såigen bo alment i seniortilværel-sen. Det stiller krav til almeneboligselskaber.”

”Det betyder, at vi skal væregode til at håndtere de menne-sker, der bor hos os og til at vur-dere vores bygninger. Det errigtige mennesker, der bor oglever i vores bygninger, derganske vist har nogle år på ba-gen, men som mange menne-sker holder meget af. Mange afvores beboere, har boet i sammelejlighed eller ejendom hele deres voksenliv. Så får man etnært forhold til sine fysiske om-givelser. Derfor skal vi udviklevores bygninger, så de lever optil fremtidens standarder og be-hov. De skal være klimarigtigeog energivenlige, men det er også vigtigt, at man skal kunne leve og bo på tilfredsstillendevis i sit eget hjem. Og man skalhave råd til at betale for at bo isit eget hjem,” slutter DortheLarsen, bestyrelsesformand iTranemosegård af.

Årets julekalender påDR1, Julestjerner, erblandt andet optaget i

en af Tranemosegårds afdelin-ger – Gillesager/Lindeager iBrøndbyøster. Det er Wikke ogRasmussen, der i sin tid stodbag Voldsom Volvo, der harskrevet og instrueret Julestjer-ner.

Skal flytte straksIdeen til denne del af julekalen-deren har Wikke og Rasmussenfra virkelighedens Rødovre,hvor to højhuse måtte rives ned,da renoveringsbehovet blev forstort. Det er tilsyneladende ogsåtilfældet i julekalenderen, hvoren storm ryster det højhus, ho-

vedpersonerne, en familie påtre, bor i. Derfor får familienbesked på straks at flytte, da derer risiko for, at højhuset vil styr-te sammen.

Rundt i Gillesager/LindeagerDet er her højhuset i Gillesager/Lindeager kommer ind i bille-det. Da far og datter kommerkørende under optræk til jule-storm, er det nemlig højhuset iGillesager, man ser. Desudenses svalegangen og pladsen for-an højhuset. Den lejlighed fami-lien bor i, er dog ikke en af lej-lighederne i Gillesager, selvomjulekalenderen er lavet, så detser sådan ud. Da familien i hi-

storien flytter derfra, er det kuni de første afsnit, vi ser Gilles -ager, og filmselskabet var daogså kun på besøg med filmrul-len halvanden dag.

Derfor giver DR’s julekalen-der da også kun et flygtigt ind-tryk af livet i almene boliger,der kommer til at fremstå reno -veringsmodne, men fulde afdejlige mennesker.

Også de kendte højhuse iBrøndby Strand danner bag-grund for årets julekalender på DR1.


Julestjerner i BrøndbyDer er julestjerner og julestemning i Tranemosegård-afdelingen Gillesager/Lindeager i Brøndbyøster, hvor dele af DR's julekalender foregår.

� Da far og datter kommer kørende under optræk til jule-storm, er det højhuset i Gilles -ager, man ser.

�

��

�

�

�

��

�

�

��

�

�

�

Tager man forbi Tranevæn-get i Brøndby, kan man idag nyde synet af flotte

nye tage på 11 boligblokke. De nye tage indgår i den reno-vering, som blev påbegyndt ifebruar 2011, og har omfattetefterisolering af 11 tagrum,samt udskiftning af gamle bade-værelsesvinduer, ny fugning afdårligt murværk og maling afudhæng og vindskeder på de ialt 26 blokke.

EnergibesparelseI forbindelse med efterisolerin-gen af tagrummene m.m. er derindgået en aftale med BrøndbyFjernvarme om salg af energi-

besparelsen til værket. Aftalenhar sikret penge til også at kunne renovere taget m.m. påbutik- og ejendomskontoretsbygning.

Et vellykketsamarbejdeI byggesagen har BO-VESTsamarbejdet med det rådgivendeingeniørfirma Birger Lund A/Sog Snedkermester Arne Peder-sen A/S, der var hovedentre -prenør.

Da parterne mødtes d. 31.oktober til afleveringsforretnin-gen, var der enighed om, at dethar været et vellykket samarbej-de med et flot færdigt resultat,

og at afdelingsbestyrelsens ogbeboernes positive og hjælp-somme indstilling i høj grad harbidraget til det gode forløb.

I løbet af byggeperioden harder været fokus på at skabe fær-rest mulige gener for beboernesamt at holde sikkerheden i top.Det har resulteret i, at tingene ergået, som de skulle, og at manhar undgået skader og lignende.Det gode samarbejde har des-uden medvirket til, at man harkunnet holde tidsplanen, så re-noveringen nu står færdig til ti-den og inden for det fastsattebudget.


Nye tage tilTranevængetOnsdag d. 31. oktober mødtes de involverede parter i tagsagen i Tranevænget til en

afleveringsforretning, hvor der blev sat punktum for en vellykket byggesag.

� 11 blokke har fået nye tage i Tranevænget.


Beboerdemokrater i Tranemosegård var samlet to dagepå Rørvigcentret, for at udveksle ideer og erfaringer.

Lærdom, viden og erfarin-ger. Hvert andet år dragerbeboerdemokrater i Trane-

mosegård til Rørvig for at bliveklogere på alt mellem himmelog jord, der har berøring medalmene boliger. Det er dermedet forum, hvor de mennesker,der sidder i din afdelingsbesty-relse kan udveksle viden og erfaringer, som kan komme digog din hverdag til gode.

”Som deltager får man lær-dom om aktuelle emner på vores kursus. Og så er det enlejlighed til at mødes og lærehinanden at kende på tværs afafdelinger. Det gør det nemmereat arbejde sammen og at trækkepå hinandens erfaringer i detdaglige arbejde i bestyrelserne,”fortæller Dorthe Larsen, der erformand i Tranemosegård ognæstformand i BO-VEST.

Det aktuelle emne skulle væ-re ’helhedsplaner’, men det blevi sidste øjeblik suppleret af etemne om ’udviklingen i beboer-sammensætningen i almene bo-liger’. Ulrik Brock Hoffmeyer,der er direktør i BO-VESTfremlagde nye tal for, hvordanbeboersammensætningen kanblive i årene, der kommer.

”I de kommende år vil vi seflere unge i alderen 20-30 bo al-

ment. De flytter så i parcelhus,når de er 30-50 år, hvilket ogsåer den tid, de har børn i. Og nårde kommer over 50, flytter detilbage i en almen bolig,” for-tæller Dorthe Larsen. ”Det bety-der, at der bliver lidt færre børni almene boliger og lidt flerevoksne, og det stiller nogle kravtil vores boligtyper, legepladserog faciliteter. Det kommer denalmene sektor til at arbejde medfremover”.

Genhusning i pavillonerDorthe Larsen beroliger og for-tæller, at der altid vil bo børn ide almene boliger. Det tager deigangværende helhedsplaner daogså højde for. For tiden bliverder arbejdet med helhedsplaneri Gillesager/Lindeager og i T13.Og for at blive klogere på hel-hedsplaner lagde kursisterne udmed at se på helhedsplaner iBrøndby. Her blev netop T13besøgt, ligesom turen også gikforbi Tranevænget og Lejerbo-afdelingen Daruplund i Brønd-by Strand. Her står man midt ien meget stor renovering ogmodernisering af boligerne, ogdet betyder, at beboerne i etaperbliver genhuset i pavilloner i ca.syv uger, mens arbejdet i dereslejligheder står på.

”Vi var i Daruplund på enflyttedag, så der var en masseaktivitet i afdelingen,” fortællerDorthe Larsen og fortsætter,”folk syntes ikke, det var såslemt at bo i pavilloner. Det varlidt som et sommerhus og blevtaget som en oplevelse. Pavillo-nerne var møbleret efter allekunstens regler, og folks ejen -dele var så opmagasinerede i desyv uger. Det er en vigtig erfa-ring, vi har gjort os, så nu kan vibedre overveje pavilloner somgenhusning, når vi reno verer”.

Væk hjemmefraUndervejs blev også nye varme-centraler drøftet blandt de næ-sten 30 beboerdemokrater fraTranemosegård, der havde tagetturen til Rørvig. I Tranevængetfik man to nye varmecentraler i2011 til en pris på 2,4 mio. kr.Her fandt man pengene fra Tra-nemosegårds dispositionsfond,driftsmidlerne og fra rentefrielån. Eksemplet tjener til at illu-strere, hvordan løsningsmodel-ler kan udbredes til andre bolig-afdelinger, og at kurset i Rørvigeksempelvis kan danne rammefor en bred debat om anvendel-

Beboer- demokrater på kursus


se af midlerne i Tranemose-gårds dispositionsfond, der træ-der til ved ’pludseligt opståede’problemer.

Om to år drager beboer -demokratiet i Tranemosegårdigen på kursus i Rørvig. Ogstedet er ikke tilfældigt valgt,fortæller Dorthe Larsen.

”Det er et godt sted. Det errent og pænt, værelserne er go-de, der er fri adgang til kaffe,the og vand, og den behandlingvi får af personalet er fantastisk.Desuden skal det ikke være inærheden af Brøndby, for folksskal ikke kunne komme hjem.Det giver en stor gevinst rentsocialt, at vi får noget tid sam-men, hvor vi kan drøfte bådeformelle og uformelle ting. Påden måde bliver båndene mel-lem Tranemosegårds afdelingerstyrket, og det skulle gerne gøredet både lidt nemmere og lidtsjovere at være beboerdemokrati Tranemosegård,” slutter Dor -the Larsen af.

� Ny viden, udveksling af erfa-ringer og hyggeligt socialt sam-vær er i højsædet, når Trane -mosegård afholder kursus forbeboerdemokrater.

� I Daruplund/Resenlund i Brøndby Strand bor beboerne i pavil -loner, mens deres boliger bliver renoveret.

�Beboerdemokraterne blev vist rundt i de renoverede rækkehuse i T13.


Du kan være med til at gøre en forskelSom beboere i Tranemosegård har du og din familie mange mulighederfor at få et anderledes og måske mere spændende socialt liv end de flesteandre mennesker i Danmark.

Af Allan Nielsen, næstformand i Tranemosegård

Tranemosegård er med sinesyv boligafdelinger og3.200 familier en del af

Danmarks almene boliger. Enenestående boligform, hvor vigodt nok ikke har skøde på vores bolig, men til gengæld harvi fuld råderet i et bolig-socialtfællesskab med naboerne. Detslige findes ikke andre steder iverden. Samlet set er vi pålandsplan en lille million men-nesker, der deles om godt enhalv million boliger.

Eller sagt på en anden måde:Næsten hver 5. borger bor iDanmarks almene boliger.

Alligevel er der uhyggeligtmange – og måske også dig selv– der ikke ved, hvordan tingene”er skruet sammen”. Eller hvorstor indflydelse du kan få på ditegen hjem og hverdag.

Vi beklagerDet er der mange årsager til. Ener massemediernes negativeomtale. En anden er en politiskbegrundet virkelighed. I Dan-mark begunstiges ejere frem forlejere. Også selv om de flestereelt ikke ejer noget som helst,men i virkeligheden betaler leje(læs lån) til banker og kredit -

foreninger, der har pant i ejen-dommen.

En helt tredje årsag er, at vi,der er valgt til at lede beboer -demokratiet og det boligsocialefællesskab, ikke altid er dygtigenok til at inspirere og aktiviseretil at få flere til at være med tilat gøre en forskel i hverdagen.

Det beklager vi – og det vilvi godt gøre noget ved. Ogsåfordi der er nogen, der skal tageover efter os, så vores unikkeboligform ikke blot kvæles iEU’s super-liberalistiske favn-tag.

Lad os inspirerehinandenMen for at vi kan løfte i flok, erdet en forudsætning, at du ogsåer med til at inspirere os beboer-demokrater. At du stiller spørgs-mål og forslag. Det er jo kunfantasien og grænsen for hvadvi kan betale i husleje, der udover de gældende love begræn-ser vores muligheder for at ska-be det, der er godt for os og vores børn. Derfor diskuterer vii Tranemosegårds afdelinger ogbestyrelse, hvad vi og du kangøre.

Hvad gør vi ved fremtidenI Afd. 13 i Brøndby Strand-par-

kerne og afd. 12 i Gillesager iBrøndbyøster er mange beboeredraget ind i debatter om storerenoveringer og bolig-socialehelhedsplaner.

Måske kan vi også i de øv -rige afdelinger tage en lokal debat med kun et emne på dags -ordenen:

Hvordan synes du vores af-deling skal se ud i fremtiden?

Hvad skal der til for at detbliver bedre at bo her for alle?

Hvad skal vi gøre for at gar-dere os mod skybrud og andreklima-forhold?

Snak med din nabo og stilspørgsmål til din afdelingsbe-styrelse. Vi er til for det samme.

IT er kommet for at bliveVi kan også tage en debat omIT. Alle taler om IT. De fleste ervilde med – eller forbander IT.Men vi alle ved, at IT er kom-met for at blive.

I dag er Udbetaling Danmarken realitet. Du presses hele ti-den til at bruge nem-ID af stat,kommune, banker,a-kasser medflere.

Hvad gør vi?I Afdeling 13 har der længe kørtIT-oplæring målrettet pensioni-ster i Café 13.


I Afd. 15 har bestyrelsen be-sluttet at høre alle voksne be-boere om behovet for IT-for-midling, så snart der er klarhedover hvad Brøndby Kommuneselv sætter i gang.

Hvad siger du og din afde-lingsbestyrelse?

Har du for meget friVi er i dag mange beboere, derhar mistet kontakten til arbejds-markedet. Du er måske en afdem – eller har en god nabo –

der har tid til overs og lyst til atprøve noget nyt i fællesskabmed andre.

Hvad med en snak om, hvadder bydes på af fritidsaktiviteteri Brøndby Kommune, i din by-del – og har du lyst til nogetspecielt i afdelingen?

Vi har også børn og ungeVi har også en hel del børn ogunge. Har vi tænkt nok på dem?Er lege- og opholdsarealerne

gode nok? Hvad skal vi gørefor, at de også føler, at det er de-res byggeri?

Kan vi skabe en følelse afmedejerskab hos børn og unge,vil det hurtigt kunne ”læses” iregnskabet som færre udgiftertil hærværk.

Har vi råd til og mulighedfor at skabe lidt fritids-job tilunge? Det kan være i forbindel-se med renholdelse, omdeling afmaterialer og aktivering af min-dre børn?

I København har unge fra en almen bebyggelse produce-ret et flot beboerblad for en løn,der svarer til Statens Uddannel-sesstøtte for hjemmeboende.Andre steder er unge engagereti forbindelse med IT-hjemme -sider.

Giv lyd fra digHar du andre emner, ideer ellerspørgsmål, så send en lille mailherom til Mette S. Andersen fraBO-VEST på [email protected] arbejder for tiden på enværktøjskasse for frivillige ogsamler alle gode ideer sammen.

Er du til en ”gammeldaws”snak herom, er du velkommentil at kontakte din afdelings -bestyrelse.


Stort flertal for at fastholde den bolig-sociale linje i Gurrelund-Bjerrelund

Lokalet var fyldt til briste-punktet, da Gurrelund-Bjerrelund afholdt ekstra-

ordinært afdelingsmøde i Ulsø-parken den 11. september for atfastlægge budgettet for 2013.

Årsagen var enkel. En fami-lie havde foreslået, at afdelin-gen skulle indføre betalings -vaskeri, individuel måling ogbetaling af vand, samt varme -betaling for lukkede terrasser.

Da det blev kendt steg til-meldingerne til mødet fra 28 til78 – og på mødedagen dukkedei alt 101 beboere frem. De re-præsenterede 43 pct. af husstan-dene i afdelingen. Ifølge afde-lingsformand Allan Nielsen harså mange lejemål vist ikke tidli-gere været repræsenteret ved et

beboermøde i Gurrelund-Bjer-relund.

God debatPå mødet herskede en god ogsober debat for og imod indivi-duel betaling. Men der var in-gen tvivl, da det kom til afstem-ningen. Her ønskede langt defleste at fastholde den bolig -sociale linje.

”Det er jo derfor vi kan lideat bo her!” lød det fra flere.

For betalingsvaskeri stemte 4for, 1 undlod og resten stemteimod. For individuelle vandmå-lere stemte 8, 2 undlod og re-sten stemte imod. For varme -betaling for lukkede terrasserstemte 8, 10 undlod og restenstemte imod. Hermed faldt alle

tre forslag. Derefter godkendtemødet afdelingsbestyrelsensbudgetforslag i enstemmighed.

Har den laveste huslejeHuslejen i Gurrelund-Bjerre-lund stiger dermed med 1,2 pct.eller 61 kr. for et 4-rums stan-dardrækkehus til i alt 4.933 kr.pr. måned. Kvadratmeterprisener 597 kr. pr. år, hvilket er denlaveste almene leje i BrøndbyStrand.

Til sammenligning betalerMaglelund 688 kr. og Trane -mosegård afd. 13 i Parkerne760 kr.

Lejerbos nye ældreboligerÆbleblomsten ved Æblehavenhar en husleje på hele 1.138 kr.pr. kvadratmeter.

� Et stort flertal stemte for, at vaskeriet i Gurrelund/Bjerrelund fortsat kan benyttes gratis.

(Foto: Karsten Lundgren)


Sekundavand i T13Ny teknologi giver nye muligheder. I T13 arbejder man med at anvende de nyemuligheder inden for brugen af sekundavand. Det gavner både miljøet ogbeboernes pengepung.

IT13 arbejder de lige nu på etnyt og unikt projekt, der kanblive lidt af en Danmarks -

premiere. Her vil man udnyttedet vand, som ikke er helt rentnok til at blive klassificeret somdrikkevand; det såkaldte sekun-davand. Det er tanken, at vandetskal bruges til toiletskyl og tøj-vask.

”Det er ren logik, at man børanvende vand, der ikke kandrikkes, til noget andet. Det kanså være til sådan noget som toi-letskyl, der ikke kræver vand aftopkvalitet,” mener Hugo Thu-ge, der er afdelingsformand iT13.

Den logik Hugo Thuge hen-viser til er situationen både pålokalt plan og på verdensplan,hvor rent og tilgængeligt fersk-vand bliver stadig vanskeligereat finde. Samtidig vokser antal-let af mennesker på Jorden, ogdet lægger selvfølgelig et prespå vandressourcerne. Her kananvendelse af sekundavand være med til at lette det pres, ogderfor er de i T13 begyndt attænke alternative måder at an-vende vand, der ikke har drik-kevandskvalitet.

Allerede i 2013I T13 står man overfor en størrerenovering, der kan vise sig atblive åbningen for brug af se-kundavand. For umiddelbartspærrer den nuværende lovgiv-ning for at anvende sekunda-vand.

”I dag siger lovgivningen, at

al vand, der bliver ledt ind i bo-liger, skal være af drikkevands -kvalitet,” fortæller Jens Ander-sen, der er planchef i Køben-havns Energi og fusioneredeselskaber, da vi møder ham ogFrank Brodersen, der er direktørfor Ejerrelationer samme sted.Også Hugo Thuge deltager ogalle tre er varme på projektetom sekundavand.

”Når vi alligevel skal ren-overe og skifte vores vandrør,vil det være tåbeligt ikke at læg-ge rør ind til sekundavand. Så erdet gjort,” siger Hugo Thuge,der sammen med Jens Andersenog Frank Brodersen vil gå for-rest i projektet om sekunda-vand. Det er så deres håb, at an-dre vil følge med, og BrøndbyKommune har givet udtryk for,at man der er positivt indstilletoverfor projektet. Også beboer-ne i T13 har på et beboermøde

nikket til ideerne, og derfor hå-ber afdelingsformanden og di-rektøren og planchefen fra Kø-benhavns Energi, at det vil væremuligt at gå i gang allerede i lø-bet af 2013.

Et ekstra vandrør i boligengiver ekstra mønter i pungen

Rent praktisk vil projektetmed sekundavand blive udfor-met sådan, at der vil komme tilat ligge et ekstra rør, som går optil slangen i toilettet eller vaske-maskinen. Dette ekstra rør vildog ligge bag muren, så beboer-ne vil ikke opleve en forskel –bortset fra den økonomiske.

Sekundavand forventes nem-lig ikke at være lige så dyrt somalmindeligt drikkevand, da detikke har gennemgået helt densamme behandling. Netop der-for er det ifølge Frank Broder-sen muligt at slå flere fluer medét smæk.

� Hugo Thuge vil, sammen med Jens Andersen og Frank Brodersenfra Københavns Energi, gå helt nye veje med vandforbruget i T13.

�


Beboerworkshopmed strøm i”Farveindikator på radiatoren, fællesapparat til at viseel-, vand- og varmeforbrug og forstå din regning.”Forslagene var mange, da beboere i Tranevænget ogTranehaven var til Plan C workshop om energiadfærdog -forbrug. Ideerne fra workshoppen skal bruges iPlan C’s videre arbejde med en visualiseringsløsning tilboligens energiforbrug.

Nye måder at følge ogforstå dit energiforbrugpå.” Det var oplægget,

da omkring 30 beboere tidligerepå året samledes til workshop iTranehavens beboerhus. Plan C,BO-VEST, Brunata og Alexan -dra Instituttet havde inviteretbeboerne i de almene boligsel-skaber Tranevænget og Trane-haven i Brøndby til workshop,hvor de kunne komme med de-res bud på, hvordan energifor-bruget enkelt kan vises, så defår lyst til at ændre deres energi-adfærd.

”Beboerne var virkelig enga-gerede og kom med rigtig man-ge gode ideer til, hvordan dekunne forestille sig mere bru-gervenlige måder, de selv kanfølge deres energiforbrug på,”fortæller Marie-Louise Lem-gart, projektleder i Plan C.

Også den tidligere afdelings-bestyrelsesformand Stig Ras-mussen oplevede en engageretbeboergruppe:

”Der var en rigtig god stem-ning, og beboerne var meget in-teresserede i, hvordan de kunnemåle deres forbrug.”

Kaffe, kage og konkreteideer til visning af energiforbrugWorkshoppen bød på kaffe, kage, elspareråd og en præsen-tation af resultaterne fra enspørgeskemaundersøgelseblandt beboerne om deres ener-giforbrug og -vaner. På bag-grund af undersøgelsen havdePlan C lavet tre relevante scena-rier for energiforbrug i boliger-ne, som dannede grundlag forgruppearbejdet med nye ideertil, hvordan beboernes energi-forbrug kan synliggøres bedre ifremtiden.

”Der blev stillet en delspørgsmål, og især under selvegruppearbejdet gik bølgernehøjt, hvor nogle blandt andetdiskuterede, hvordan varmemå-lere kunne gøres bedre,” for -tæller Stig Rasmussen.

Ideerne fra beboernevar blandt andet:� Farveindikator på radiatoren,

der er blå, når den er kold ogrød, når den er meget varm.

� Dioder på radiatoren, derblinker, når den er megetvarm.

”

”Ved at udnytte sekunda-vandet sparer man derfor pådet sparsomme drikkevand,og beboerne sparer samtidigpenge på vandregningen blotved, at der bliver lagt et eks-tra rør ind i konstruktionen”fortæller Frank Brodersen.Det er med andre ord enfremtidssikret investering,som samtidig er ret simpel.

LovgivningsmæssigebarriererSom nævnt er der dog visselovgivningsmæssige udfor-dringer, der skal løses, indenet projekt om udnyttelse afsekundavand kan blive enrealitet i T13. I dag er detkun regnvand fra tage, dermå ledes ind i boliger udenat være at drikkevandskvali-tet. Alt andet vand skal kun-ne drikkes.

”Det er lovgivning, der erlavet på et tidspunkt, hvorder var fokus på sundhed. Nu er det også nødvendigt attænke på, hvor meget vandvi forbruger. Derfor skal lov-givningen justeres, hvis se-kundavand skal vinde indpassom en naturlig del af danskeboliger,” fortæller Jens An-dersen og Hugo Thuge af-slutter, ”vi regner med atkunne få en dispensation tilat anvende sekundavand. Deter naturligvis 100 pct. kon-trolleret, at det ikke kommertil at have nogen sundheds-mæssige konsekvenser forbeboere eller andre.”

Sekundavand...


� Skærm i entreen, der viser bå-de el, vand og varmeforbrug.

� Regninger, der er til at forståmed visning af eksempelvislagkagediagrammer ellerspeedometre.

� Regninger med tal fra sidsteår, så man kan sammenligne– og med gennemsnitstal forhele ejendommen og lignen-de boliger.

”Der var en stor interesse for atspare på energien blandt delta-gerne. Mange brugte allerede el-sparepærer, elspareskinner oghuskede at slukke for lyset, mende syntes blandt andet, at varme-regningen er vanskelig at forstå,og at tallene på termostater ogradiatormålere skal være lettereat aflæse og forstå. Så deres be-hov gav sig i høj grad udslag i degode ideer, der kom på bordet,”siger Marie-Louise Lemgart.

Ideer indarbejdes i visuel løsningWorkshoppen er en del af PlanC’s forsøgsprojekt omkring visu-alisering af energiforbrug, somhar til formål at synliggøre ener-gidata på en letforståelig mådefor beboerne i dagligdagen medændret energiadfærd til følge.

Plan C-partnerne i projektetarbejder fremadrettet på en digi-tal løsning med en skærm tilvisning af energiforbrug, derskal afprøves i en bolig i Trane-vænget eller Tranehaven. Bebo-ernes behov og ideer vil bliveindarbejdet i visualiserings -løsningen.

� Marie-Louise Lemgart, projektleder hos Plan C, styrede begiven-hedernes gang på work shoppen.

� Der var faktisk rigtig god stemning blandt beboerne på work -shoppen.

Tranemosegård ønsker alle beboereen glædelig jul og et godt nytår!

Documents

Tranemosegårdbladet 2/2012