Upload
michel-steen-hansen
View
619
Download
1
Embed Size (px)
DESCRIPTION
SE og Hør, Nets, NSA, Qvortrup, Sessionslogning og overvågning er nogle af de ting vi skal snakke om når vi i dag mødes i Skibelung Krat i Vejen. Det er på et CB ledermøde, hvor de har temasat IFLA Trends ( International Federation of Library Associations ) så rammen er altså biblioteker og hvad har det så med NSA og Qvortrup at gøre? For mig er der en helt naturlig sammenhæng, da vi i biblioteksverdenen beskæftiger os med fremtidige tendenser, for at kunne navigerer og skabe fremtids tilbud til borgerne i et stadig mere teknologisk samfund. Derfor har vi i vores internationale organisation laves en trendrapport, som vi har oversat til dansk. I den analyserer fag- og informationseksperter udviklingen i informationssamfundet. Rapporten er inddelt i fem trends, formuleret som udsagn om nogle af de helt centrale udfordringer, alle skal holde øje med, når informationsmængderne vokser og nye teknologier kommer til. Vi beskriver altså nogle udviklingstendenser som påvirker både borger, samfund og vores virksomheder. En af de tendenser vi beskriver er at Grænserne for privatliv og databeskyttelse redefineres. Det er der både fordele og udlemper i, og en af konsekvenserne er altså at Se og Hør kan få indsigt i hvornår de kendte bruger deres dankort. "Voksende datasæt, som både offentlige og private virksomheder er i besiddelse af, vil understøtte den avancerede profilering af individer, mens sofistikerede overvågningsmetoder og filtrering af kommunikationsdata vil gøre sporing af disse individer billigere og nemmere. Der vil kunne opleves alvorlige konsekvenser for den enkeltes privatliv og for tilliden i en online verden." Det er dybest set det SE og Hør skandalen handler om. Det understreger vigtigheden af at nogle beskæftiger sig med at beskrive udviklingstendenserne og advarer om konsekvenserne, vi må så bare håbe at magthaverne bliver bedre til at lytte og tage konsekevnserne end vi har set i forbindelsen med NETS, IBM og deres databehandling.
Citation preview
Annonce fra 1982 om internet,
sociale medier, spil og
bankoverførsler.
Vores virkelighed i dag?
Run over by development
Udviklingsstrategi
Blonde order burger in
library
Internet, e-bøger og google har
overflødiggjort folkebibliotekerne
Kun 21% af befolkningen er i en eller anden grad
enig i, at bibliotekerne er overflødiggjort af
internet, digitale tilbud og google.
Det er dog bemærkelsesværdigt, at den største
tilbøjelighed til at vurdere bibliotekerne ude er de
unge i alderen 15-29 år. Her gælder det for godt
33%.
4 unge segmenter
Ungdomsuddannelse, 15-20 år, 9% af befolkning,
viden
Børneforældre, 20-29 år, 2% af befolkning,
oplevelser
Videregående udd., 20-29 år, 6 % af
befolkning, viden
Unge arbejder, 20-29 år, 6 % af befolkning,
viden
Klassisk segmentering (køn, alder, geografi, udd) + nogle helt nye
(socialt, digitaliseseringsgrad, biblioteksdigital, ”nørd”) = ny &
dybere segmentering
Markante forskelle hos de unge
Ungdomsudd. Videregående udd. Unge
børneforældre
Unge arbejder Alle
Biblioteksbrug (1
år)/brugerandel
90% 77% 63% 51% 55%
Hyppigt - fysisk 63% 50% 40% 24% 35%
Brugere om 3 år 83% 70% 73% 50% 56%
Pers. Værdi 53% 64% 76% 46% 71%
Overhalet af google 33%
31% 18% 39% 21%
Indføre brugerbetaling 22% 23% 38% 43% 56%
Nedslag 1: Fysisk dominans – især hos de unge!
Hvad har betydning i fremtiden?
Download 5. prioritet
Fem globale tendenser, der vil
ændre vores informationsmiljø
Tendens 1:
Nye teknologier vil både udvide
og begrænse, hvem der har
adgang til information
Tendens 2:
Online uddannelse vil
demokratisere og forstyrre
global læring
Tendens 3:
Grænserne for privatliv og
databeskyttelse redefineres
Tendens 4:
Hyperforbundne samfund vil
åbne mulighed for nye
stemmer og grupper vil blive
hørt
Tendens 5:
Den globale
informationsøkonomi
forvandles af nye
teknologier
Nye teknologier vil både udvide
og begrænse, hvem der har
adgang til information
Et digitalt univers, der konstant udvides, vil tilføre
større værdi til informationsfærdigheder såsom
elementær læsning og kompetencer inden for digitale
værktøjer.
Folk uden disse færdigheder vil på stadig flere
områder støde på barrierer, som står i vejen for
inklusion. De nye online forretningsmodeller vil i høj
grad have indflydelse på, hvem der i fremtiden kan
eje, tjene på, dele og få adgang til information.
"Google give you thousands of
answers, the library gives you
the right one"
Den kulturelle superbruger
• 40-59 år
• Par med udeboende børn (38%)
• Den gruppe blandt de voksne,
hvor flest bor i storby (33%)
• Funktionær eller efterlønner
• Videregående uddannelse (36%), erhvervsuddannelse
(36%)
• Hele 75 % er kun lidt eller slet ikke digitalt interesseret.
Hermed er dette segment dem, der bruger digitale tjenester
anden mindst.
Endnu ikke offentliggjort
segmenteringsundersøgelse fra
Interesse for e-ressourcer i hvert segment
19%
0%
1%
14%
16%
18%
19%
28%
29%
34%
56%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
Alle (gennemsnit
Moden kvinde fra lavere middelklasse
Senioren
Nørden
Individualisten
Unge arbejdere
Børneforældre over 30
Unge på ungdomsudd.
Unge børneforældre
Unge videregående udd.
Den kulturelle superbrugeren
Andel der har "nogen" eller "stor" interesse for e-ressourcer (Indeks)
Endnu ikke offentliggjort
segmenteringsundersøgelse fra
Online uddannelse vil
demokratisere og forstyrre global
læring
Den hastige, globale ekspansion inden for online
uddannelsesressourcer vil føre til mere talrige,
billigere og bedre tilgængelige læringsmuligheder.
Der vil være øget værdi i livslang læring og større
anerkendelse af ikke-formel og uformel læring.
Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet undersøgelse januar 2014
db.dk/artikel/bibliotekerne-og-folkeskolen-er-i-tæt-samarbejde
Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet undersøgelse januar 2014
db.dk/artikel/bibliotekerne-og-folkeskolen-er-i-tæt-samarbejde
Grænserne for privatliv og
databeskyttelse redefineres
Voksende datasæt, som både offentlige og private
virksomheder er i besiddelse af, vil understøtte den
avancerede profilering af individer, mens
sofistikerede overvågningsmetoder og filtrering af
kommunikationsdata vil gøre sporing af disse
individer billigere og nemmere.
Der vil kunne opleves alvorlige konsekvenser for
den enkeltes privatliv og for tilliden i en online
verden.
Hyperforbundne samfund vil åbne
mulighed for nye stemmer og
grupper vil blive hørt
Flere muligheder for fælles handling realiseres i
hyperforbundne samfund og derved opstår nye
talerør som fremmer væksten for
enkeltsagsbevægelser på bekostning af
traditionelle, politiske partier.
Borgernes adgang til data i den offentlige sektor vil
føre til større gennemskuelighed og mere fleksible
offentlige ydelser, der er tilpasset den enkelte.
Den globale informationsøkonomi
forvandles af nye teknologier
Den hastige vækst af hyperforbundne, mobile enheder,
netværksbaserede sensorer i apparater og digital
infrastruktur, 3D-printning og oversættelsesteknologi vil
forvandle den globale informationsøkonomi.
Eksisterende forretningsmodeller på tværs af mange
brancher vil opleve kreativ forstyrrelse, der anspores af
innovative opfindelser, der kan hjælpe folk med at
forblive økonomisk aktive senere i livet og fra en hvilken
som helst placering.
1995 2000 2005 2010 2015
1995 Alle
folkebiblioteker
etableret adgang
for borgerne til
internettet
2003 første
RFID chipløsning
2000 bibliotek.dk
åbner med online adgang til
alle bibliotekernes materialer
1999 installeres de første
selvbetjenings-automater i
danske biblioteker
20 års nedslag i teknologiudviklingen på bibliotekerne
2014
Danskernes
Digitale
Biblioteker
åbner som en
fælles indgang
til de digitale
materialer
1960 MARC, (machine-readable
cataloguing 'maskinlæsbar katalogisering')
2006 det første
selvbetjente
bibliotek
2009 eReolen
482 Biblioteker (En halvering siden 1980, men 62 nye ”servicepunkter” og 150 “Åbne Biblioteker”
150 “open Libraries” in Denmark
We have 98 main-libraries and 350 smaller Libraries, some of them we call
“open Libraries” it is term for a concept that allows users to access the library
space in principle 24/7 and serve them- selves with loans and return materials.
And use the computers, read or maybe even set up a meeting or an event, if
the space allows it. In the first instance the term ‘open library’ was chosen as
the concept was implemented in libraries that had typically been branches with
short – and often inconvenient – opening hours. And ‘open library’ is also a
term preferable to ‘self service library’, as this concept requires another kind of
professional support enabling the users to complete the necessary transactions
themselves and to find their way in the library.
In a few years this concept has spread to 150 libraries in Denmark and more
are planned.
42
36 millioner besøg 2012 (En lille stigning I de seneste år)
• v
Meget mere åbent
I 2011 udlånte bibliotekerne 77 mio. materialer (Bøger udgør ca. 70%)
Audio Books
Periodicals
Folkebibliotekernes økonomi efter indtægt/udgift og tid 2009 2010 2011 2012
Bruttodriftregnskab
2 886 017 2 910 841 2 790 901 2 791 007
Lønudgifter
1 802 464 1 814 681 1 746 489 1 724 895
I alt, materialeudgifter 368 044 354 495 335 622 319 862
Materialeudgifter, bøger 224 688 209 630 209 120 204 376
Materialeudgifter, andre
materialer 145 995 147 086 128 981 121 622
Øvrige udgifter
679 054 687 314 644 059 671 036
Indtægter
254 195 266 314 264 174 272 134
v
Digitalt forbrug
Digitale forventninger med store forskelle
Hvad har betydning for digitalt brug
e-indeks
Fysisk bibliotek
(0,44)
Inspiration fra
hjemmeside
(0,15)
Digitalisering
(0,12)
Indkøb via nettet
(0,08)
Uddannelse
(0,06)
Kvinde
(0,04)
Læser skønlitteratur
(0,02)
Model for brugstilbøjelighed målt på e-indeks; (forklaringsfaktor 33%)
Ift nyere digitale medier: apps
til smartphones og tablets,
sociale medier og digital
underholdning (netflix,
spotify…)
Afstand betydning
Bibliotek
<10 min: 59%
11-20 min: 53%
21-30 min: 47%
31-40 min: 41%
Transporttid gør en forskel – brugerandel falder med transporttid
10 min. ekstra transport =
fald brugerandel på 10%
Fremtidens forretningsmodel?
Et tænkt e-bogs eksempel:
Udgifter til bøger på de danske
folkebiblioteker var i 2012 på 204.376.000 kr.
Hvis de fysiske udlån af
bøger havde været udlån
af e-bøger efter den nu
kendte modeller havde
udgiften været 788.935.980 kr. (15 kr. x 52.595.732 udlån og fornyelser)
- et udtryk for hvad bibliotekerne skulle betale for borgernes adgang
til bøger, hvis alle fysiske udlån blev konverteret til digitale med
kendte forretningsmodeller
Heldigvis har vi i
Danmarks tradition for
at nå frem til gode
forhandlingsløsninger,
så vi ikke ender som i
dette svenske
eksempel, hvor
biblioteker og forlag
gik i kødet på
hinanden.
Like father like son
Måske bliver man bare et bedre menneske af at læse en bog
Se mere på biblioteksdebat.dk
Globale trends, borgernes forventninger og
fremtiden kulturinstitutioner
- Hvordan skaber vi
fremtidens kulturinstitutioner
så de matcher de globale
tendenser og borgerne
forventninger til dem?
Michel Steen-Hansen [email protected] www.db.dk Biblioteksdebat.dk