Upload
others
View
1
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Tycho Brahe er kendt for
mange ting. Mest for sin
opdagelse af en supernova
eksplosion i stjernebilledet
Cassiopeia. Han obser-
verede 7 kometer, mere
end 1000 stjerner og gjorde
tidens kalendere bedre.
Han udviklede forskellige
måleapparater som f.eks.
sekstanten.
Han forbedrede tidens
viden om medicin og kemi.
Dansk astronom opdager supernova Kilde: Den Store Danske, Gyldendahl
Opvækst
Tyge Ottesen (søn af Otto) Brahe blev født på Knutstorp (Knudstrup) i Skåne i 1546. Hans forældre Otto Brahe og Beate Bille var adelige. Hans far sad i rigsrådet og var en travl mand. Det var almindeligt at adelens børn blev opdraget af familie eller tjenestefol. Tyge, der var enebarn, blev opdraget af sin onkel Jørgen Brahe, der bestemte, at Tyge skulle have en juridisk uddannelse. Som 12-årig kom Tycho Brahe derfor til Københavns Universitet og indledte en studie- og rejseperiode på 12
år. Men det skulle hurtig vise sig, at Tyge var mere optaget af naturvidenskab end jura. I 1560 kun 14 år gammel oplevede han en solformørkelse og det optog ham så mget, at han på egen hånd begyndte at studere astonomi. Astronomi og kemi var ikke ansete leveveje for en adelig.
Studietid i Leipzig
I 1562 rejste Brahe, 16 år
gammel til universitetet i
Leipzig, hvor han om dagen
studerede jura og om natten
Tycho Brahe Astronom Danmark 14.12.1546-24.10.1601
Er Jorden centrum i vores solsystem eller er det
Solen? Kredser planeterne (Mars, Venus, Merkur,
Jupiter, Saturn) om Solen eller om Jorden? Eller
kredser nogle af dem om Solen og andre om
Jorden? Hvad er rigtigt?
lavede sine private
astronomistudier. Han var
bl.a. optaget af, hvordan man
kunne forudsige fænomener
på himmelen. Siden
middelalderen havde man
brugt en astronomisk
kalender, som fortalte,
hvornår man kunne forvente,
at se planeterne bestemte
steder på nattehimmelen.
Tycho fandt ved sine kritiske
studier ud af, at disse gamle
kalendere ramte forbi med en
hel måned. Men hvis han
brugte den polske astronom
Nicolaus Copernikus´ nye
teorier om, hvordan solen og
planeterne bevæge sig, så
kunne han forudsige med kun
1 dages afvigelse.
Denne opdagelse forandrede
Tyges liv. Han besluttede sig
for at arbejde med at lave
observationer, så man kunne
lave præcise forudsigelser.
Astronomien skulle bygge på
observationer på himmelen.
Nye instrumenter
Brahe fandt hurtigt ud af, at
han kunne forbedre
astronomien vha. bedre
måleinstrumenter. En af de
første han forbedrede var
Jakobsstaven:
I 1565 rejste han på studietur
til Rostock, hvor han endte i
en duel og mistede en del af
sin næse, derfor måtte han
bruge protese resten af sit liv.
I 1568, kun 22 år gammel
havde Tycho lært alt, hvad han
kunne om tidens astronomi og
kemi. Han havde fundet ud af,
at måleinstrumenter ikke
nødvendigvis blev bedre af at
blive større.
Samtidig startede han et stort
arbejde med at lave en
himmelglobus – en model af
himmelen i træ. I 15 år
markerede han stjernes
bevægelser på denne globus.
Globussen var et enestående
astronomisk redskab, der ikke
findes mere, fordi den var i
Rundetårn, da det brændte i
1728.
I 1571 døde Tychos far og han tog hjem til Danmark og blev optaget af alkymi - datidens viden om kemi og medicin. En oplevelse der ændrede Tychos verden Den 11.11.1572 fik han i stjernebilledet Cassiopeia øje på "det største under, der har vist sig i hele naturen siden verdens skabelse". Tycho havde observeret en supernova.
Brahe målte stjernens afstande fra fiksstjernerne i nærheden, og han fulgte, hvorledes dens lysstyrke gradvis aftog. Hans observationer undrede ham, fordi de passede ikke sammen med den opfattelse, som Kirken havde besluttet, at man skulle have. Ifølge bibelen havde Gud skabt solsystemet en gang for alle. Det forandrede sig ikke. I midten var jorden. Udenom var der 7 krystalhimle, hvor man kunne se planeterne og stjernerne bevæge sig. I 1573 udsendte han sin første bog De nova stella ('Om den nye stjerne'). Bogen fortalte om observationerne. Bogen kom til at påvirke alle astronomer i Europa. Hvis Guds himmel var foranderlig, så var der måske noget om Copernikus´solmode (solen i midten)l. Måske var det Biblen der var forkert (jorden i midten)?
Uranienborg på Ven
Tycho Brahe blev kendt og kong Frederik den 2. tilbød ham øen Ven i Øresund og midler til et observatorium. I 1584 stod Uranienborg færdig udstyret med laboratoriekælder, beboelsesrum, bibliotek og observatorium. Ven blev hjemsted for en enestående forsknings-institution. Fra sin
30-års dag kunne Brahe foretage regelmæssige observationer og indlede 20 lykkelige arbejdsår.
Uranienborg var dyr. Det kostede kongen 1 – 2 % af kronens samlede indtægter hvert år. Så da kongen døde og Christian den 4. blev ny konge, fik Tycho ikke lov til at fortsætte sit uforstyrrede liv. Han fik pålagt mange opgaver. Han skulle lave en kongelig almanakkalender, stille horoskoper, lave medicin og modtage mange besøg. Det endte med at Tycho og kongen blev uvenner og Tycho flyttede til udlandet.
De sidste år I 1599 flyttede Brahe til Prag inviteret af kejser Efter Rudolf den 2. I Prag arbejdede han videre. Det vigtigste det skete var, at han fik en elev – Johannes Kepler. Kepler beviste senere, at Bibelen ikke havde ret. Centrum i vores solsystem er ikke Jorden men Solen.
Tychos instrumenter var de bedste i flere årtier, indtil astronomer opfandt og udviklede kikkerter (Galilei opfandt kikkerten i 1609). I 1601 døde Tycho Brahe. Hans død er mystisk og der findes flere teorier. En a f dem bygger på, at Tycho led af blærebetændelse og tog medicin med kviksølv. Undersøgelser af hans hår i 1996 viste, at der 1 – 2 dage før hans død pludselig var meget kviksølv i håret. Han kunne altså være død af at tage den kviksølvsholdige medicin. I 2012 undersøgte et dansk forskerhold igen sagerne med
bedre teknisk udstyr og fandt ud af, at det ikke kunne passe. Kviksølvmængden var for lille til at være livsfarlig. Tychos død er stadigvæk et mysterium.
©House of Science dec. 2014 – Fotografier © Polfoto – tegninger © Michael Stender