Uddannelsesnyt 3 2014

NR 3 middot 25 AringRGANG 2014

UDDANNELSESNYT

Kompetenceudviklingi koblinger mellemuddannelse ogforskning

9sideFagligt Selskab forUndervisende Sygeplejersker

FSUS

side BOGANMELDELSE

Videnskabsteorindash laeligrebog forsundhedsprofessionelle

24 BestyrelsesvalgFSUS 201527sid

e

2

Indh

olds

fort

egne

lse

2

Fagligt Selskab forUndervisende Sygeplejersker

LederAf Lisbeth Vinberg Engel

Indkaldelse til generalforsamling i FSUS

StudielivAf Mette Braad og Marianne Ibsen

Kompetenceudvikling i koblinger mellem uddannelse og forskning Af Bettan Bagger Kitt Vestergaard Karen Margrethe Maglekaeligr Tove GroslashnvoldMay-Britt Jonasson og Kathrine Krageskov Eriksen

Erfaring med Effektiv Gruppevejledning styret af facilitator Af Inge Bork Hansen Inge Schultz Joslashrgensen og Birte Kaiser

Undervisningsdifferentiering i professionsbacheloruddannelserne Af Eva Ulstrup Anette Judithe Madsen Thea Bollerup-Jensen og Jette Rasmussen

Opfordning fra Redaktionen

Boganmeldelser

Obstetrik ndash en grundbogAnmeldt af Laeligrke Vinberg Rasmussen Jordemoder

Tab og sorg En grundbog for professionelle Anmeldt af Anna Marie Moslashller Lidegaard Lektor sygeplejerske og Cand paeligd paeligd

Videnskabsteori ndash laeligrebog for sundhedsprofessionelleAnmeldt af Camilla Bernild Candmag Phd studerende ved RUC og NOH

Information om bestyrelsesvalg

Notits fra netvaeligrket for kliniske vejledere

Foraringrskonference i Bergen

3

4

5

9

14

17

23

24

25

26

27

29

30

3

UDDANNELSESNYT NR 3 middot AringRGANG 2014

Aringret garingr paring haeligld og du sidder nu med aringrets sidste nummer af Uddannelsesnyt

Det har vaeligret et forrygende aringr i Uddannelsesnyt En ny redaktion er blevet foslashdt og har fostret tre nye udgivelser Tak til alle fordi I er saring aktive at indsende kvalificerede artikler og boganmeldelser saring bladet kan fremstaring som det goslashr laeligsevenligt og inspirerende for undervisende sygeplejersker

I dette nummer kan du laeligse rdquoStudielivrdquo skrevet af studievejleder Mette Braad og Marianne Ibsen fra sygeplejerskeuddannelsen i Aringlborg Mette og Marianne zoomer ind paring professionsbachelorstuderendes trivsel ndash saeligrligt de studerende som har dumpet en proslashve de efterfoslashlgende bestaringr Laeligs hvilke saeligrlige udfordringer disse studerende har

Bettan Bagger og hendes team fra UCSJ og Geriatrisk afdeling paring Naeligstved sygehus zoomer ind paring hvordan forskning og uddannelsesforloslashb kan kobles saring de studerendes kompetencer oslashges Det goslashr de i artiklen rdquoKompetenceudvikling i koblinger mellem uddannelse og forskningrdquo

I artiklen ldquoEffektiv Gruppevejledningrdquo fra Intensiv afdeling paring Sydvestjysk sygehus kan du laeligse om hvordan man kan vejlede flere personer paring en gang En vejleder udtaler at rdquogruppevejledning giver nye ideer og oslashger min kreativitet som vejleder Metoden stimulerer til nytaelignkning og paeligdagogisk udviklingrdquo Artiklen er et resultat af et samarbejde med UC Syddanmark

Hvad stiller man op over for et hold studerende med meget forskellige forudsaeligtninger Det zoomes der ind paring i artiklen ldquoUndervisningsdifferentiering i professionsbacheloruddannelsernerdquo Uddannelsesnyt giver plads til at UC Lillebaeliglts Ergoterapeutuddannelse faringr mulighed for at praeligsentere foreloslashbige resultater fra et aktionslaeligringsprojekt

Metoderne til undervisningsdifferentiering kan inspirere til kompetenceudvikling inden for alle professionsuddannelserForuden ovenstaringende artikler kan du laeligse 3 boganmeldelser samt alle gode grunde til at netop du skal deltage aktivt i valg til bestyrelsen af FSUS og selv overveje at stille op til valget i marts maringned

God laeligselyst

Lisbeth Vinberg EngelAnsvarshavende redaktoslashr

Af Lisbeth Vinberg Engel middot lisbethvinbergengelgmailcomLeder

3

FAGLIGT SELSKAB FOR UNDER VISENDE SYGEPLE JESKER

4

10 marts 2015 kl 1700Blangstedgaringrdsvej 4 5240 Odense

Forslag til behandling paring Generalforsamlingenskal vaeligre formanden i haelignde senest 06 februar 2015

Indkaldelse tilGeneralforsamlingi Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker

Generalforsamling

FSUS

UDDANNELSESNYT NR 3 middot 24 AringRGANG 2014

5

Studerende med saeligrlige udfordringer (fx moslashnsterbry-dere og sensitivesaringrbare studerende) er vanskelige at identificere tidsnok til at kunne forebygge studie-maeligssige problematikker som fx ikke-bestaringede proslashver stigmatisering stress og depression Problematikker der kan foslashre til personlige nederlag og mistrivsel og i sidste ende foslashre til at de studerende er frafaldstruede ogeller frafalder (1-3) En raeligkke publicerede artikler giver mere eller mindre direkte bud paring hvilke saeligrlige udfordringer studerende kan have undervejs i studiet og hvilken betydning disse udfordringer har for deres trivsel Disse artikler fokuserer paring og identificerer variable der er asso-cieret med fastholdelse ogeller frafald (4-8) hvor frafald sjaeligldent skyldes en enkelt aringrsag men er multifaktoriel (9-13)

Studievejledning skal i uddannelsesforloslashbet stoslashtte den studerende fra valg af uddannelse til gennemfoslashrelse af studiet (14) Som studievejledere er vi dermed optagede af at kunne identificere studerende som har saeligrlige ud-fordringer undervejs i studiet Vi har en klar men udoku-menteret oplevelse af at der bliver flere studerende der har vanskeligt ved at begaring sig baringde fagligt og socialt Erfaringsmaeligssigt tager disse studerende sjaeligldent selv initiativ til at kontakte studievejledningen tidsnok til at forebygge studiemaeligssige problematikker hvorved risi-koen for frafald oslashges Som studievejledere har vi som opgave at hjaeliglpe den studerende til at skabe gennem-sigtighed i studiet og oslashge muligheden for at traeligffe be-grundede valg i forhold til egen laeligring og trivsel (14) Den studerendes trivsel er dermed et vaeligsentligt om-drejningspunkt i studielivet Trivsel er et udtryk for vel-befindende der giver det enkelte menneske foslashlelsen af overskud garingparingmod handlekraft og glaeligde ved livet Trivsel er et personligt aspekt ved tilvaeligrelsen som ska-

Studieliv

Emneord Frafald trivsel professionsbachelor studerende kvalitative interview

Af Mette Braad Lektor og studievejleder Cand Scient SanSygeplejerskeuddannelsen i Aalborg University CollegeNordjylland

Marianne Ibsen Studievejleder Cand Scient SanSygeplejerskeuddannelsen i AalborgUniversity College Nordjylland

ResumeacuteStuderende med saeligrlige udfordringer er vanskeshy

lige at identificere tidsnok til at kunne forebygge

studiemaeligssige problematikker som ikkeshybestaringede

proslashver og stress Paring denne baggrund undersoslashgte

vi hvilke saeligrlige udfordringer studerende paring proshy

fessionsbacheloruddannelser der har dumpet

en proslashve som de efterfoslashlgende har bestaringet har

og hvilken betydning disse udfordringer har for

de studerendes trivsel Vores undersoslashgelse beshy

stod af interview og deskshyreseach Vi udledte af

interviewene to temaer (rdquoKulturchokrdquordquoDet er min

egen skyldrdquo) og genfandt disse fund i eksisterende

viden paring omraringdet Det staringr tilbage at afklare

hvilke studiestoslashttetilbud der imoslashdekommer disse

saeligrlige udfordringer ndash begrebet selfshyefficacy kan

i denne sammenhaeligng vaeligre interessant at undershy

soslashge

bes af erfaringer og moslashdet med omgivelserne Trivsel er i de senere aringr blevet et vigtigt redskab i vurderingen af de livsvilkaringr og den livskvalitet der udvikles i omsorg for saringrbare grupper (15)

I et forsoslashg paring at indfange hvilke saeligrlige udfordringer studerende paring professionsbacheloruddannelser har valgte vi at interviewe studerende der har dumpet en proslashve som de efterfoslashlgende har bestaringet Vi formodede at disse studerende ville vaeligre aringbne og reflekterende i forhold til hvorfor de dumpede foslashrste gang og bestod

6


I en kvalitativ undersoslashgelse fra 2012 anvender flere af de studerende der blev individuelt interviewet netop ordet rdquokulturchokrdquo om det at starte paring en videregaringende uddannelse Ligeledes belyses det at de studerende ikke vidste hvad de gik ind til (20) at det er haringrdt at studere (21) og begrebet rdquotranfer-shockrdquo anvendes (22)

Det kom nok lidt bag paring mig at det er saring akademisk og saring evidenshellip at der var saring meget i dethellip Det har i hvert fald paringvirket det foslashrste aringr rigtig meget for det var jo komplet anderledes studieforloslashb end jeg havde regnet med og jeg havde ikke troet at teorien ville vaeligre saring svaeligr

Jeg havde ikke lige taelignkt over saring meget svaeligr teori der egentlig var saring det tror jeg ogsaring var noget der kom bag paring mig der til modul 1 proslashven hvor meget man egentlig skal kunne efter 10 uger Saring ja jeg havde nok et lidt forvraelignget billede i starten

Anden gang vidste jeg hvad der blev forventet af mig [til omproslashve]

Disse citater understoslashttes af et review fra 2011 hvor det garingr igen at de studerende angiver at de er overvaeligldede over de akademiske krav (9)

Et af sposlashrgsmaringlene der blev stillet i interviewet loslashd hvad har du med i rygsaeligkken fra tidligere Det var et aringbent sposlashrgsmaringl og dermed op til informanterne selv at vaeliglge ud hvad de ville fortaeliglle

Min far er uddannet i butik og min mor SOSU hjaeliglper saring det har nok vaeligret en faktor som jeg har haft lidt imod mig hellip hvis man kommer fra et mere lavt uddannet miljoslash hvor det i bund og grund mest handler om at faring et job og mad paring bordet ndash paring den maringde har mit udgangspunkt vaeligret lidt anderledes end nogen der kommer fra hoslashjtuddannelse familierhellipJeg har ikke kunnet sposlashrge mine foraeligldre til raringds hvis jeg har siddet og vaeligret frustreret over et eller andet jeg ikke kunne finde ud af

Jeg har garinget mange aringr hvor jeg saringdan set ikke rigtig har vidst hvad det egentlig vil sige at studere paring en hen-sigtsmaeligssig maringde Det hjaeliglper selvfoslashlgelig ikke saring meget paring situationen

Det er min egen skyldDet fremgaringr af mange udsagn fra informanterne at de oplever det er deres egen skyld at de ikke trives i uddannelsen og at de ikke kan foslashlge med i under-visningen eller bestaring proslashverne De udtrykker sig paring for-skellig maringde om hvad det er de oplever der har vaeligret medvirkende til dette og hvordan de paringvirkes af ikke at bestaring en proslashve

anden gang Dermed antog vi at vi kunne faring viden om de studerendes udfordringer og disse udfordringers betydning for deres trivsel (15)

Paring denne baggrund interviewede vi fire tilfaeligldige studerende (to sygeplejestuderende og to datama-tikerstuderende) som alle havde dumpet mindst eacuten proslashve som efterfoslashlgende var bestaringet De studerende blev interviewet ud fra en interviewguide udarbejdet med inspiration dels fra vores mangearingrige erfaring som studievejledere og dels fra den baggrundslitteratur vi primaeligrt havde orienteret os i (1-3 16-18) Ved analysen af interviewene havde vi ndash inspireret af Kvale og Brink-mann ndash en hermeneutisk tilgang med fokus paring at forstaring den mening de interviewede udtrykte (19)

Interviewene blev suppleret med en systematisk littera-tursoslashgning i relevante databaser Soslashgningen gav 194 artikler Af disse blev 25 artikler identificeret som rel-evante for undersoslashgelsen

Fund Ved analyse af interviewene fandt vi frem til to hoved-temaer Det ene tema kaldte vi rdquoKulturchokrdquo og det andet tema kaldte vi rdquoDet er min egen skyldrdquo Begge benaeligvnelser blev valgt fordi det er udtryk de studer-ende selv anvendte

KulturchokAlle informanterne beskrev at der er stor forskel paring at laeligse paring gymnasiet og paring en videregaringende uddannelse Det er en stor og ukendt forandring Det kom bag paring dem hvor meget teori der skulle laeligres hvor serioslashs man skulle vaeligre og hvor svaeligrt det hele var Dette illustreres af foslashlgende citater

Foslashr jeg startede havde jeg overhovedet ikke overvejet hvor haringrdt studiet herude var og hvor mange ressourcer der skulle afsaeligttes

Altsaring det var et nederlag at dumpe foslashrste gang ogsaring fordi jeg har aldrig dumpet noget foslashr saring det var jo lige et slag i maven man blev lidt du ved ked af det

Jamen hellipda jeg startede herude fik jeg nok lidt af et kul-turchok over hvor meget den her uddannelse kraeligver af enhelliphellipvi var mange der saringdan hold da op blev blaeligst om-kuld - havde slet ikke forventet saring mange lektier

Disse udsagn understoslashttes af flere undersoslashgelser hvor de studerende angiver at arbejdsmaeligngden har en stor indflydelse paring deres liv og kan vaeligre en medvirkende aringr-sag til frafald (6 20)


7

Jeg ville ha skiftet til noget der var knapt saring hoslashjt i systemet [inden omproslashve] fra en videregaringende uddannelse saring til en erhvervsuddannelse

Altsaring den der foslashlelse af nederlag gjorde at jeg ikke maringske ikke havde saring meget mod paring uddannelsen merehelliphelliphellipNaringr jeg ikke kunne bestaring modul 1helliphellipsaring foslashlte jeg lidt hvad laver jeg herude agtigt fordi jeg tydeligvis ikke er klog nok til at vaeligre her Saringdan havde jeg det

Jeg laeligrer aldrig at udnytte de kompetencer jeg nu engang laeligrer med aringrene

Jeg er paring en maringde konkret taelignkende og har brug for at den bliver serveret Jeg har det bedst med ting der kan placeres i kasser Hvis det bliver diffust bliver jeg let forvirret

helliphellipder er nogle undervisere hvor det garingr tjep tjep tjep og noterne paring tavlen ikke er noget man kan finde hoved og hale i altid Det er ogsaring med til man taelignker ldquoWow det kan jeg jo ikke det herrdquo og bliver ogsaring saringdan lidt ldquoJeg kunne lige saring godt vaeligre blevet hjemme jeg forstaringr det ikke alligevelrdquo

hellipsaring jeg havde ikke rigtigt overskud til at skulle sidde som jeg nu godt ved jeg skulle have gjort det gjorde jeg ikke saring det er 100 procent min egen skyld fordi vi blev godt infor-meret

Undersoslashgelser viser at der er tendenser til at de stude-rende der frafalder finder de akademiske krav svaeligre at forstaring (7 22 23) Dette underbygges med foslashlgende citat fra en af artiklerne rdquoAnd you are like sitting there just feeling totally stupid so you just like keep quiet and just donacutet admit you havenacutet got a cluerdquo (7) Et daringrligt proslashveresultat kan vaeligre nok til at faring studerende til at taelignke katastrofetanker og give dem ideen om at de ikke er gode nok og at studiet aldrig vil lykkes (22 23)

Selv om der er store udfordringer og informanterne kan fortaeliglle om disse siger de samtidig at de har svaeligrt ved selv at opsoslashge hjaeliglp eller bede om hjaeliglp fra andre

Der skulle meget til for at jeg ville opsoslashge studievejled-ningen i starten Det er en prestigeting at garing gennem sine tests og bestaring

Jeg har nok aeligndret mig til at sposlashrge om hjaeliglp nu ndash det er jeg blevet bevidst om jeg kan vaeligre noslashdt tilhelliphellipvejledning kan hjaeliglpe en del paring det Det er en god maringde at faring indbygget tingene paring men hvis man saring ikke er saeligrlig god til at sposlashrge om hjaeliglp saring hjaeliglper det heller ikke saeligrlig megethelliphellip

Flere undersoslashgelser viser at det er vigtigt at have stoslashtte fra familie vennermedstuderende og underviserestudievejledere i forhold til at gennemfoslashre en ud-dannelse (9 21 24) Stoslashtte fra medstuderende har den betydning at studerende erkender at andre studerende har de samme oplevelser som dem selv (9)

Uddannelsesmaeligssige perspektiverDe studerende er ofte modvillige overfor at sposlashrge om hjaeliglp fordi de ser dette som en falliterklaeligring Deri-mod saeligtter de studerende pris paring naringr studievejledereundervisere tilbyder deres hjaeliglp (23) Denne tendens genfindes hos underviserestudievejledere der oplever at de studerende der har behov for stoslashtte ikke dukker op naringr der er mulighed for at faring stoslashtte (7)

Der findes meget begraelignset litteratur om effekten af forskellige studiestoslashttetilbud og disse faring studier er baseret paring en bred raeligkke af tilgange (10 12 17 25) I litteraturen findes indikationer for at studerendes ro-busthed er vigtig i forhold til at kunne gennemfoslashre en uddannelse (4 9) Det er ligeledes vigtigt at have et maringl med den uddannelse man er i gang med (4 6 21) Self-efficacy bliver hermed et relevant begreb at kigge naeligr-mere paring da det ifoslashlge Bandura handler om personens tro paring egen evne til at kunne udfoslashre en given opgave Hvis man har en staeligrk foslashlelse af self-efficacy fremmer det ifoslashlge Bandura ydeevne og velvaeligre fordybelse og interesse Det betyder ogsaring at den enkelte opstiller ud-fordrende maringl for sig selv og udviser et staeligrkt engage-ment Det er alt sammen elementer der har betydning for udbyttet af laeligring og udvikling (26 27)

Det bliver paring denne baggrund interessant at finde et eller flere relevant(e) studiestoslashttetilbud der imoslashdekom-mer de saeligrlige udfordringer som dels de studerende udtrykker i interviewene og som genfindes i littera-turen Studiestoslashttetilbud der kan oslashge de studerendes self-efficacy (28 29)


8

16 Blume Jensen K Kolodziejczyk C Pilegaard Jensen T Frafald paring professionsbacheloruddannelserne Hvordan klarer uddannelsesinstitutionerne sigKbh AKF -Anvendt kommunalforskning 2010

17 Danmarks Evalueringsinstitut Fastholdelse paring pro-fessionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelser Overblik over bredden af fastholdelsesindsatser og indblik i arbejdet med at opstarte og evaluere dem Kbh Danmarks Evalueringsinstitut 2011

18 Strange K Frafaldsundersoslashgelser paring professions-bacheloruddannelserne Inspiration til jer der vil i gang med at lave frafaldsundersoslashgelser eller vil have mere ud af de frafaldsundersoslashgelser I laver Kbh Danmarks Evalueringsinstitut 2010

19 Kvale S Brinkmann S Interviews Learning the craft of qualitative research interviewing 2 ed Thousand Oaks Calif Sage Publications 2009

20 Fowler J Norrie P Development of an attrition risk prediction tool Br J Nurs 200918(19)1194-200

21 Knight J Corbett A Smith C Watkins B Hardy R Jones G ldquoWhat made me stayrdquo A review of the rea-sons student nurses enrolled in a bachelor of nurs-ing programme completed their studies A descrip-tive phenomenological study Nurse Educ Today 201232(8)e62-5

22 Williams MG Attrition and retention in the nurs-ing major Understanding persistence in be-ginning nursing students Nurs Educ Perspect 201031(6)362-7

23 Poorman SG Webb CA Mastorovich ML Studentsrsquo stories How faculty help and hinder students at risk Nurse Educ 200227(3)126-31

24 Pitt V Powis D Levett-Jones T Hunter S Factors in-fluencing nursing studentsrsquo academic and clinical performance and attrition An integrative literature review Nurse Educ Today 201232(8)903-13

25 Mathar H Frafald og fastholdelse af studerende i sy-geplejerskeuddannelsen Kbh Dansk Sygeplejeraringd 2011

26 Bandura A Self-efficacy The exercise of control New York Freeman 1997

27 Tolstrup M Ressourcefokuseret vejledning [Inter-net] Kbh Nota 2014

28 Breso E Schaufeli W Salanova M Can a self-efficacy-based intervention decrease burnout increase engagement and enhance performance A quasi-experimental study Higher Education The Inter-national Journal of Higher Education and Educa-tional Planning 201161(4)339-55

29 Davidson OB Feldman DB Margalit M A focused intervention for 1st-year college students Promo-ting hope sense of coherence and self-efficacy J Psychol 2012146(3)333-52

Tak til Finn Nordbjerg for interviewaf datamatikerstuderende

Referencer

1 Bjoumlrg J Birgisdoacutettir Sigriacuteethur Hulda Joacutensdoacutettir Anna Sigurethardoacutettir WATCH En brugsbog i gruppevejled-ning 1 ed Valby Schultz 2012

2 Nielsen JC Soslashrensen NU Naringr det er svaeligrt at vaeligre ung i DK Viden og raringd om unges trivsel og mis-trivsel Kbh CeFU Center for Ungdomsforskning 2011

3 Thorsteinsson HG Malmstroslashm Jensen B ldquoJeg kom-mer heller ikke i dagrdquo Om stoslashtte af saringrbare unge i uddannelse 1 ed Koslashbenhavn Undervisningsmin-isteriet 2010

4 Crombie A Brindley J Harris D Marks-Maran D Thompson TM Factors that enhance rates of com-pletion What makes students stay Nurse Educ To-day 201333(11)1282-7

5 Evans DB Examining the influence of noncognitive variables on the intention of minority baccalaure-ate nursing students to complete their program of study J Prof Nurs 201329(3)148-54

6 Hamshire C Willgoss TG Wibberley C Should I stay or should I go A study exploring why healthcare students consider leaving their programme Nurse Educ Today 201333(8)889-95

7 Williamson GR Health V Proctor-Childs T Vocation friendship and resilience A study exploring nursing student and staff views on retention and attrition Open Nurs J 20137149-56

8 Nnedu CC Recruiting and retaining minorities in nursing education ABNF J 200920(4)93-6

9 Cameron J Roxburgh M Taylor J Lauder W An inte-grative literature review of student retention in pro-grammes of nursing and midwifery education Why do students stay J Clin Nurs 201120(9-10)1372-82

10 Dante A Petrucci C Lancia L European nursing stu-dentsrsquo academic success or failure A post-bologna declaration systematic review Nurse Educ Today 201333(1)46-52

11 Loftin C Newman S D Gilden G Bond M Lou Dumas B P Moving toward greater diversity A re-view of interventions to increase diversity in nursing education J Transcult Nurs 201324(4)387-96

12 Eick SA Williamson GR Heath V A systematic review of placement-related attrition in nurse education Int J Nurs Stud 201249(10)1299-309

13 Urwin S Stanley R Jones M Gallagher A Wain-wright P Perkins A Understanding student nurse attrition Learning from the literature Nurse Educ Today 201030(2)202-7

14 Bekendtgoslashrelse Om Uddannelsen Til Professions-bachelor i Sygepleje BEK nr 29 af 24012008 Ud-dannelses- og Forskningsministeriet

15 Gyldendal Den store danske [Internet] Koslashben-havn K Gyldendal [cited 20141029] Available from httpwwwdenstoredanskedkKrop_psyke_og_sundhedPsykologiPsykologiske_termertrivselhighlight=trivsel


9

Indledning University College Sjaeliglland (UCSJ) koslashrer i 2013-14 det EU-regionalfondsstoslashttede projekt LUG Laeligring Uden Graelignser - nye koblinger mellem velfaeligrdsuddannelser virk-somheder borgere og myndigheder i Region Sjaeliglland i sam-arbejde med Roskilde Universitet (2) Projektet omfatter 4 stoslashrre underprojekter hvor det beskrevne projekt har foslashlgende omdrejningspunkt Forskning i og udvikling af nye veje til at styrke kvaliteten af forloslashb og indsatser for de voksende grupper af kroniske og saringkaldte komplekse patienter Projektet har saringledes fokus paring laeligring og in-novation paring tvaeligrs af graelignser mellem aktoslashrer og de for-skellige dele af sundhedsvaeligsenet via etablering af kob-linger mellem aktoslashrer og praksissammenhaelignge der er i et direkte eller indirekte afhaeligngighedsforhold i forhold til udformning af en given ydelse Metodisk arbejdes der med nye former for netvaeligrk videndelings- og sam-arbejdsplatforme der paring tvaeligrs af sektor- og professions-graelignser og paring tvaeligrs af bruger- praksis- forsknings- og

ResumeacuteNye sygeplejersker skal ifoslashlge uddannelsens maringl

bla kunne udvikle sygepleje skabe fornyelse og

anvende kendt viden i nye sammenhaelignge samt

foslashlge anvende og deltage i forskningsarbejde

inden for sundhedsomraringdet (1) Denne artikel

praeligsenterer et konkret bud paring hvordan udshy

dannelse og forskningsforloslashb kan kobles saringledes

at de studerendes mulighed for at udvikle denne

type af kompetencer styrkes Artiklen beskriver

saringledes koblingen mellem grunduddannelse adshy

junktkvalificering og et aktuelt forskningsprojekt

delvist finansieret af Den Europaeligiske Fond for

Regionaludvikling og udfoslashrt i et samarbejde melshy

lem University College Sjaeliglland Roskilde Univershy

sitet og konkrete sundhedsfaglige praksisfelter

Formaringlet med projektet er empirisk at undersoslashge

samarbejdet omkring patientforloslashb for den vokshy

sende gruppe af kroniske og saringkaldte komplekse

patienter paring tvaeligrs af graelignser mellem sektorer og

faggrupper Endvidere shy med afsaeligt i analyserne

af den indsamlede empiri shy at samarbejde med

relevante aktoslashrer fra praksis om at udvikle forshy

slag til nye veje til at fremme forloslashbskvaliteten

omfattende saringvel den sundhedsfaglige som den

patientoplevede kvalitet Artiklen giver indledshy

ningsvist en kort introduktion til projektet (Laeligring

Uden Graelignser (LUG)) Herefter fokuseres paring et

enkelt projektnedslag med det formaringl at eksemshy

plificere hvordan det konkrete forskningsforloslashb

skaber nye koblinger paring tvaeligrs af institutioner

og sektorgraelignser og hvordan dette knyttes til

og kvalificerer adjunktkvalificering og forloslashb for

grunduddannelsesstuderende Afsluttende reshy

flekteres og perspektiveres der til den betydning

saringdanne projekter og koblinger har for fremtidens

professionsbacheloruddannelser

Kompetenceudvikling i koblinger mellemuddannelse og forskning

Noslashgleord Kompetence forskning og udvikling adjunktforloslashb studerende-involvering nye kliniske eksamens-former innovation brobygning teori-praksis

Af Bettan Bagger forskningsmedarbejder phd-stud

Kitt Vestergaard forskningsmedarbejder phd-stud

Karen Margrethe Maglekaeligr lektor cand cur

Tove Groslashnvold klinisk uddannelseskonsulentmaster i voksenuddannelse

May-Britt Jonasson klinisk vejleder SD Geriatrisk afdSygehus Naeligstved

Kathrine Krageskov Eriksen forskningsprogramlederphd University College Sjaeliglland

Paring billedet fra venstre til hoslashjre sesTove Kitt Bettan og May-Britt


10

uddannelsesperspektiver skal oslashge den tvaeligrgaringende forstaringelse af og udviklingssamarbejde om kvaliteten af sammenhaeligngende forloslashb (2) Vi giver indledningsvist en kort introduktion til projektet (Laeligring Uden Graelignser (LUG)) og fokuserer herefter paring et enkelt projektnedslag med det formaringl at eksemplificere hvordan det konkrete forskningsforloslashb skaber nye koblinger paring tvaeligrs af in-stitutioner og sektorgraelignser og hvordan dette knyt-tes til og kvalificerer adjunktkvalificering og forloslashb for grunduddannelsesstuderende

Forskningsspor i projektetDe konkrete forskningsspor i projektet er etableret i samarbejde med tre udvalgte praksissammen-haelignge hvor der er et eksisterende fokus paring at skabe tvaeligrgaringende sammenhaeligng og paring at styrke borgerin-volveringen i eget forloslashb Dette omfatter 1) Sammen-haeligngende indsats for borgere med demens og deres paringroslashrende (i samarbejde med Roskilde Kommune) 2) det tvaeligrsektorielle samarbejde ift borgere med KOL (KOL-Kompetencecenteret Region Sjaeliglland) og 3) den genindlagte skroslashbelige geriatriske patient med medi-cinsk sygdom (Geriatrisk Afdeling Naeligstved Sygehus) I de tre forskningsspor arbejdes empirisk med at udvikle forstaringelsen af sammenhaeligng og kvalitet med afsaeligt i saringvel de professionelles som borgerne og de paringroslashren-des perspektiv via interviews og observationsstudier I hvert nedslag er etableret en projektgruppe med for-skere fra UCSJ repraeligsentanter fra praksis samt adjunkter fra UCSJrsquos grunduddannelser Adjunkterne er tilknyttet projektgrupperne som led i deres adjunktkvalificerings-forloslashb (3) ud fra interesse og der er tilstraeligbt en vis di-versitet i forhold til deltagernes uddannelsesbaggrund og den professionsbachelor-grunduddannelsesretning de hver isaeligr er tilknyttet Studerende-involvering sker ved involvering af sygeplejerskestuderende i 12 modul og sundhedsprofessionsbachelorstuderendes bachelor-projekter Paring tvaeligrs af de tre forskningsspor sam arbejdes med Roskilde Universitet

Som beskrevet vil vi her diskutere hvordan projektets kobling mellem forskningsdel adjunktkvalificering og grunduddannelse eksemplificerer nye interessante tilgange til udvikling af fremtidens professionsbachelor-uddannelser Vi vil som afsaeligt for den generelle diskus-sion dykke lidt dybere ned i de konkrete erfaringer fra projektet ved at fokusere saeligrligt paring sporet om tvaeligrsek-torielle forloslashb for den skroslashbelige geriatriske patient med medicinsk sygdom hvor der er arbejdet med saeligrligt fo-kus paring faktorer af betydning for genindlaeligggelseuhen-sigtsmaeligssig indlaeligggelse

Etablering af forskningssamarbejde med Geriatrisk Afdeling Naeligstved Sygehus Et af sundhedsvaeligsenets helt store udfordringer er at sikre patienterne et sammenhaeligngende forloslashb Det vaeligre sig baringde i sekundaeligr sektor internt imellem syge-huse og afdelinger og paring tvaeligrs af primaeligr og sekun-daeligr sektor Saeligrlige udfordringer ses i forhold til den aeligldre ofte saringrbare medicinske patient (4) Ifoslashlge Sund-hedsstyrelsens rapport Styrket indsats for den aeligldre medi-cinske patient - fagligt oplaeligg til en national handlingsplan (2011) skal indsatsen styrkes for den aeligldre medicinske og kronisk syge patient med henblik paring forebyggelse af genindlaeligggelser Der peges bla paring mere sammen-haeligng i de sundhedsfaglige indsatser oslashget patientind-dragelse og reduktion af antallet af baringde indlaeligggelser og genindlaeligggelser (4) Paring Geriatrisk Afdeling paring Naeligst-ved Sygehus har man siden 2010 haft fokus paring mere effektive og mere sammenhaeligngende patientforloslashb Endvidere har afdelingen i et samarbejde med UCSJ og som del af et overordnet projekt mellem Region Sjaeliglland og UCSJ om udvikling af nye kliniske laeligrings-former soslashgt at kombinere kvalitetsudvikling af det sam-menhaeligngende patientforloslashb med udviklingen af en ny klinisk undervisnings- og eksamensform paring de sygeple-jerskestuderendes modul 12 (5) Ifoslashlge Bekendtgoslashrelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje (1) skal de studerende medvirke til at skabe kontinu-itet paring tvaeligrs af sektorer i pleje- og behandlingsforloslashb og paring modul 12 skal de studerende isaeligr arbejde med komplekse patient-borgerforloslashb ledelse og udvikling af sygeplejen i klinisk praksis Geriatrisk Afdeling har gennem uddannelsesudviklingsprojektet haft anled-ning til at saeligtte fokus paring hvordan udskrivelsesforloslashbet fra af delingen til eget hjem forloslashber med fokus paring det sammenhaeligngende patientforloslashb (5)

UCSJ og Geriatrisk Afdeling har saringledes haft et fleraringrigt taeligt samarbejde omkring afvikling af modul 12-studer-endes eksamen der altsaring via LUG-projektet blev ud-bygget med en forskningsmaeligssig fokusering paring kvali-tetsudvikling af tvaeligrsektorielle forloslashb for den skroslashbelige geriatriske patient med medicinsk sygdom med saeligrligt fokus paring faktorer af betydning for genindlaeligggelse eller uhensigtsmaeligssig indlaeligggelse

Forskningsmetodiske overvejelseri meget korte traeligkSelvom fokus for naeligrvaeligrende artikel ikke er det forsk-ningsmetodiske vil vi for forstaringelsen af konteksten kort skitsere det etablerede forskningssamarbejde lidt naeligrmere Som sagt sigter det mod at undersoslashge sammenhaelignge i tvaeligrsektorielle forloslashb og har derfor saeligrligt fokus paring kritiske faktorer i sektorovergange ift genindlaeligggelseruhensigtsmaeligssige indlaeligggelser be-


11

lyst ud fra deltagende aktoslashrers perspektiv borger og paringroslashrende samt de sundhedsprofessionelles Projektet stiller dermed sposlashrgsmaringlene Hvordan vurderer geriatriske patienter med medi-

cinsk sygdom selv deres udskrivelsesforloslashb fra Geria-trisk Afdeling til eget hjem med fokus paring oplevet sammenhaeligng

Hvordan vurderer de forloslashbsinvolverede sundheds-professionelle udskrivelsesforloslashbetoverdragelses-forloslashbet fra Geriatrisk Afdeling til eget hjem med fokus paring det sammenhaeligngende patientforloslashb

I projektet arbejdes bla med varianter af rsquosnebold-metodenrsquo (6) som i sin oprindelige form tager udgangs-punkt i en konkret nutidssituation I forhold til den genindlagte svage aeligldre patient soslashges der informa-tioner bagudrettet om betydningsfulde begivenheder i det aktuelle forloslashb Der foretages interview med genind-lagte aeligldre svagelige medicinske patienter og deres paringroslashrende med henblik paring at faring deres beskrivelser af deres sidste udskrivelse deres hjemkomst og de per-soner der har vaeligret involveret i udskrivelsen Dette er med henblik paring at etablere forstaringelse af begivenhedsfor-loslashbet i forhold til patienternes og de paringroslashrendes forklar-ing af forloslashbet fra udskrivelsen over hjemkomst og til genindlaeligggelse som en sekvens af (meningsgivende) haeligndelser Vi skal her spare laeligseren for mere uddybede metodiske og etiske overvejelser der naturligvis indgaringr i projektet og fokuserer paring omdrejningspunktet i denne sammenhaeligng nemlig hvordan adjunkter og stude-rende konkret involveres i projektet

Adjunktinvolvering Som led i lektorkvalificeringsprocessen (3) skal adjunkter ansat i professionshoslashjskolesektoren arbejde med baringde undervisnings- og forsknings- og udviklingsopgaver Adjunkter fra UCSJrsquos grunduddannelser er tilknyttet LUG-projektet med dette sigte I det foslashlgende praeligsen-teres de saeligrlige muligheder en tilknytning til et stoslashrre og laeligngerevarende forskningsprojekt giver for saringvel ad-junkternes egen kompetenceudvikling samt for udvik-lingen af grunduddannelserne

Desk-researchDet er en naturlig del af ethvert forskningsprojekt at forholde sig til eksisterende viden paring omraringdet Ad-junkterne har i LUG-projektet indgaringet i en indledende desk-research med henblik paring kortlaeliggning af eksister-ende undersoslashgelser anbefalinger og projekter paring om-raringdet baringde nationalt og internationalt De abstracts der er fund et og udvalgt via soslashgedatabaser og inter-netsoslashgning ud fra de aftalte inklusions- og eksklusions-kriterier er laeligst og diskuteret i projektgruppen Dette er med henblik paring at artiklerne kan indgaring i senere analyser

og diskussioner sammen med de oslashvrige forskningsfund Det er en erfaring fra projektet at dette er en givtig proces i forhold til adjunkternes forskningskompeten-ceudvikling Dybdeanalyse og kvalitetsbedoslashmmelse af artikler udgoslashr ikke noslashdvendigvis en stor del af et master- eller et kandidatstudie og det er derfor vigtigt at eta-blere erfaringer med denne proces som del i lektorkvali-ficeringsforloslashbet saeligrligt da dette jo er kompetencer der skal fremmes hos de studerende jf Bekendtgoslashrel-sens maringlsaeligtninger om at faeligrdiguddannede sygeplejer-sker skal kunne udvikle og anvende viden (1) Et saringdant maringl fordrer at de studerende har udviklet kompetencer paring et vist niveau til at udvaeliglge og vurdere forsknings-artikler herunder at de i nogen grad kan forholde sig kritisk til de praeligmisser der ligger til grund for artiklers konklusioner Adjunkternes eget kompetenceloslashft kan her ses som direkte loslashftestang til at den udarbejdelse af en desk-research der indgaringr i de studerendes bache-lorprojektproces kvalificeres Og maringske aringbnes for flere nye typer af bachelorprojekter hvor de studerende ud-fordres til fx at udarbejde et systematisk review

Empiriske studierAdjunkterne i projektet indgaringr endvidere i empiriind-samling fra praksis i det konkrete tilfaeliglde udfoslashrelse af kvalitative interviews med den aeligldre svagelige patient med medicinsk sygdom og med dennes paringroslashrende Adjunkterne indgaringr her i et forskningsfaeligllesskab og kompetenceudvikles ift konkrete metoder her udar-bejdelse af interviewguides information og etik ift deltagere det konkrete interview- og transskriptions-arbejde osv Kompetencer der analogt til littera-tursoslashgnings- og vurderingskompetencer er vigtige for adjunkternes opgaver i grunduddannelsesregi baringde i forhold til vejledning af bachelorforloslashb og i forhold til det generelle arbejde med udvikling af de studeren-des metodekompetencer igennem hele uddannelsen Konkret vil adjunkterne formodentlig stille stoslashrre krav til den studerendes metodiske overvejelser og pro-jektdesign Ligeledes faringr adjunkterne udbygget deres kendskab til metoder og vaeligrktoslashjer ndash i dette projekt fx i forhold til transskription programmer som profes-sionelle anvender osv hvilket igen kan kvalificere deres vejledning af studerende

ForskningsvaeligrkstedSom led i projektet afholder UCSJ i samarbejde med Roskilde Universitet forskningsvaeligrksteder Her disku-teres metodevalg analyser og teoretiske perspektiver Forskningsvaeligrkstederne medvirker til viden- og er-faringsdeling paring tvaeligrs af projektets underspor og til at sikre en gennemgaringende kvalitet i forskningsprojektet Adjunkterne deltager naturligvis og faringr her konkret spar-ring og erfarer selv den akademiske kvalificeringsproces


12

Samlet opnaringr adjunkten via deltagelse i et saringdant stoslashrre forskningsprojekt en bred kompetenceudvikling En ud-vikling der kan medvirke til at man som vejleder ikke bare vaeliglger den sikre metode som er velkendt for en selv og som man maringske kan vaeligre tilboslashjelig til at vejlede den studerende hen imod men at man tvaeligrtimod toslashr proslashve noget nyt Dermed transformeres erfaringerne fra forskningsprojektet over i adjunktens daglige virke som underviser hvilket jo i sidste ende er medvirkende til at sikre udviklingen af de studerendes kompetencer i forhold til de oslashgede krav i praksisfeltet om systematisk udviklingsarbejde evidensbasering osv

Studerende-involveringDataindsamlingSom beskrevet i det forrige interviewes patienter og sundhedsprofessionelle saringledes at der med inspira-tion fra rdquosneboldmetodenrdquo forsoslashges at rulle en snebold tilbage lag for lag med henblik paring at finde ud af hvad der kunne ligge til grund for at de respektive patienter blev genindlagt Supplerende dette skal de tilknyttede studerende foretage en art rdquobrugerrejserdquo med patienten i dennes udskrivelsesforloslashb Man kan sige at snebolden dermed rulles forlaeligns idet de studerende indsamler data i forhold til et igangvaeligrende patientforloslashb via ob-servationsstudier med saeligrligt fokus paring patientens forloslashb og procedurerne i overgangen mellem sekundaeligr og primaeligr sektor Dataindsamlingsprocessen superviseres af den kliniske vejleder og indgaringr som en del af bag-grunden for eksamen paring modul 12 hvor de stude rende praeligsenterer og diskuterer deres dataanalyser over for (selvfoslashlgelig) den kliniske vejleder og interessenter i forhold til det fulgte patientforloslashb fra primaeligr og sekun-daeligr sektor

De indsamlede data indgaringr endvidere i og kvalificerer det samlede analysearbejde i forskningsprojektet

FremtidsperspektiverSom pointeret indledningsvist saring er det ikke selve forsk-ningen og de forventede forskningsresultater der er i fokus i denne artikel - omend vi med stor spaelignding ser frem til analysearbejdet resultaterne og dermed vi-den om faktorer af betydning for kvaliteten af udvalgte forloslashb for den aeligldre skroslashbelige patient med medicinsk sygdom Et afsaeligt der kan foslashre til praksisudvikling og bedre patientoplevet kvalitet

Formaringlet med denne artikel er derimod at pege paring de perspektiver og muligheder der ligger i saringdanne forskningsprojekter med hensyn til kvalificering af ad-junktforloslashb og involvering af studerende i konkrete forskningsforloslashb Og dermed i sidste ende pege paring

hvordan professionshoslashjskolernes forskningsopgaver og kravene til adjunktforloslashb medvirker til at sikre kvaliteten af grunduddannelserne Sygeplejerskeuddannelsen skal kvalificere den studerende til at kunne fungere selvstaelign-digt som sygeplejerske indgaring i et fagligt og tvaeligrfagligt samarbejde Sygeplejersker skal imidlertid ogsaring besidde kompetencer til at kunne udvikle sygepleje skabe for-nyelse og anvende kendt viden i nye sammenhaelignge samt foslashlge anvende og deltage i forskningsarbejde inden for sundhedsomraringdet Involvering i forsknings-samarbejde i samarbejde med praksis som der her er redegjort for vil kunne fremme disse kompetencer og sikre sammenhaeligngen mellem uddannelsens teori- og praksisdimensioner

Samtidig synes der at ligge store og uudnyttede po-tentialer i en taelignkning hvor de studerende ses som vaeligrende vaeligsentlige aktoslashrer i generering af viden der kan medvirke til at udvikle kvalitet i forhold til patienten og fx i overgangene mellem sektorer Dette haelignger blandt andet sammen med at de studerende ikke er dybt forankrede i praksis men at den perifere deltagelse tillader at de kan fremkomme med mange innovative ideer til oplevede problemstillinger De studerende kan ses baringde som laeligrende individer og som videngene-rerende rdquomedarbejdererdquo der kan indhente viden om og i praksis og bringe denne viden i spil Baringde med henblik paring den direkte kvalitetsudvikling og i forhold til at skabe potentiale for etablering af nye konkrete forsknings-projekter der igen kan skabe forandring i praksis og fremme kvalitet i forloslashb og sammenhaelignge Ogsaring den kliniske vejleder erhverver et kompetenceloslashft gennem samarbejdet med adjunkten ift at arbejde med konkrete forskningsmetoder Dette kvalificerer kliniske vejleders konkrete vejledning i forhold til de studerendes udar-bejdelse af deres udviklingsprojekt paring 12 modul Disse udviklingsprojekter vil formodentlig saring i flere tilfaeliglde igen danne baggrund for professionsbachelorprojek-tet og paring den maringde sikre en klinisk forankring Der er saringledes tale om en gensidig win-win situation og en ud-dannelse og en praksisudvikling der foslashlger med tidens krav og behov Her ligger en noslashgle til skabelse af mere sammenhaeligng i uddannelsen mere autencitet og stoslashrre sammenhaeligngskraft mellem teori- og praksisfeltet

Som det fremgaringr af ovenstaringende fremmes kompe-tenceloslashftet i koblinger mellem uddannelse praksis og forskning og risikoen mindskes for at uddannelserne fungerer som simpel reproduktion Deltagelse i et forsk-ningsfaeligllesskab er ikke blot en gevinst for den enkelte men ogsaring en gevinst for professionsudvikling og prak-sisfeltet og kan medvirke til at sikre at uddannelsen ikke blot konserverer men fremmer de nye sygeplejerskers kompetencer til at udvikle sygepleje skabe fornyelse


13

og anvende kendt viden i nye sammenhaelignge samt foslashlge anvende og deltage i forskningsarbejde inden for sundhedsomraringdet Og deltagelse i forskning i et sam-arbejde med og rettet mod praksisfeltet er med til at fremme sammenhaeligngskraften imellem teori og praksis og dermed bidrage til uddannelsernes praksisrelevans ogsaring i et praksisudviklingsperspektiv Det giver oslashget kvalitet i uddannelsen og for de maringlgrupper der mod-tager sundhedsvaeligsenets ydelser Det bliver praksisnaeligr udvikling af sygepleje baseret paring forskning og til det bedste for patienten

Referencer

1 Bekendtgoslashrelse om uddannelsen til uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje httpswwwretsinformationdkFormsR0710aspxid=114493

2 LUG Laeligring Uden Graelignser httpucsjdkforskningprojekterlug 3 Bekendtgoslashrelse om stillingsstruktur for undervis-

ere ved erhvervsakademier professionshoslashjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthoslashjskole BEK nr 249 af 18032014 httpswwwretsinformationdkFormsR0710aspxid=162234

4 National handlingsplan for den aeligldre medicinske patient (2011) httpsundhedsstyrelsendkpublPubl2011BOSDenAeldreMedicinskePatientDAE-MPpdf

5 Baggrundsrapport for Projekt rdquoNye laeligringsformerrdquo i klinikken September 2011 rev oktober 2011)

6 Hjern B og Porter D (1981) Implementation Struc-tures A New Unit of Administrative Analysis Organ-ization Studies (OS) 2(3)211-227

7 Express Sribe wwwnchcomauscribe


14

IndledningDenne artikel beskriver en paeligdagogisk udvikling paring Intensivt afsnit paring Sydvestjysk Sygehus med udgangs-punkt i gruppen af vejledere der havde det mest bekvemt i roller som eksperter raringdgivere mentorer og undervisere Vejledergruppen var spaeligndt haringrdt for Der var begraelignset tid til vejledning og vejlederne havde en oplevelse af at de tog et stort ansvar for laeligringen og at der ikke var tid nok til vejledning En forandringsproces blev sat i gang Maringlet var en tydeligere ansvarsfor deling mellem vejleder og den laeligrende Desuden var der be-hov for at optimere og effektivisere vejledningen En vejleder foretager nu vejledning af flere laeligrende paring en gang i relevante og mulige situationer med oslashget fokus paring laeligringsprocessen og relationen de laeligrende imellem Gruppen holder pitstop ved Effektiv Gruppevejledning (1)

Den naturvidenskabeligediskurs udfordresIntensivt afsnit uddanner meget nyt personale herund-er sygeplejersker under specialuddannelse i intensiv sygepleje og sygeplejestuderende Naringr sygeplejersker og studerende moslashder det intensive speciale rammes de umiddelbart af den naturvidenskabelige diskurs der hersker i det taeligtte samarbejde mellem sygeplejersker og laeligger Med denne diskurs fremstilles faglige pro-blematikker effektivt ud fra lineaeligre og logiske principper Den faglige uddannelse fungerer i veltilrettelagte ram-mer der understoslashttes af afdelingens instrukser og Den Danske Kvalitetsmodel Der var i afdelingen enighed om vigtigheden af hoslashj faglighed men at faglighed ikke kan staring alene da sygeplejen skal bygge paring tre ben (4) Ud over sygeplejerskens faglighed ville vi styrke sygeplejer-sken i hvordan hun bruger sin personlighed i det pro-fessionelle omraringde og udvikle en paeligdagogisk metode som hun kan se sin praksis igennem

Erfaring med Effektiv Gruppevejledningstyret af facilitator

Af Inge Bork Hansen a intensiv sygeplejerskeog klinisk vejleder

Inge Schultz Joslashrgensen a uddannelses-og udviklingssygeplejerske

Birte Kaiser b lektor phda Intensiv Afsnit paring Sydvestjysk Sygehusb Udvikling og forskning UC Syddanmark

Afsnittes vejledergruppe blev sammen med uddan-nelses- og udviklingssygeplejersken og den eksterne lektor og Phd i vejledning udset til at vaeligre den sty-rende koalition i forhold til at bringe den paeligdagogiske metode og den professionelle personlighed mere ind

En proces saeligttes i gang Der blev arbejdet med at omformulere laeligringsstruk-turen og aeligndre laeligringskulturen med oslashget fokus paring paeligdagogisk og psykologisk opmaeligrksomhed Maringlet var at kvalificere vejlederens personlige udvikling og laeligring gennem forskellige former for kommunikative strat-egier og dertil hoslashrende repertoire af relationsformer Vejlederen skulle indtage nye positioner og ikke altid vaeligre den raringdgivende ekspert endsige den foslashlsomme foslashlgesvend Hun skal ogsaring vaeligre den faciliterende leder der styrer processen effektivt frem mod nye kompeten-cer (2) Det er netop hvad den Effektive Gruppevejledning giver mulighed for at afproslashve og udvikle

Fra 2009 og over en laeligngere periode blev visionen formidlet og kommunikeret med vejledergruppen og ledelsen i enhver situation for grundlaget for hand-ling skulle skabes paring en bred basis Der skulle skabes aringbenhed for noslashdvendigheden af - ogsaring at arbejde med paeligdagogisk metode og den professionelle adfaeligrd i re-lationer for at opnaring hoslashj faglighed og kvalitet To af vejlederne i gruppen gik foran mht at afproslashve nye tiltag i praksis inden resten af vejlederne fulgte med Ca 20 kursister og 35-40 sygeplejestuderende har deltaget flere gange i den del af processen der omhandler Ef-fektiv Gruppevejledning De har deltaget i grupper paring mellem 2 og 6 deltagere sammen med en vejleder


15

Metoden Effektiv Gruppevejledning Effektiv Gruppevejledning bygger paring ideen at vejlederen eller facilitatoren som vi foretraeligkker at benaeligvne hende gennem staeligrk styring af processen i gruppen paring kort tid foslashrer den enkelte deltager frem mod resultater der har varig karakter netop fordi maringlene er naringet i et faeliglles-skab med andre der kan bevidne fremskridtene

Gruppevejledningen bestaringr af facilitators forarbejde implementeringsfasen og opfoslashlgningsfasen Indholdet bygges op over fem forhold fokus formaringl aktiviteter struktur og teknikker En Effektiv Gruppevejledning kan vare fra 20 minutter til et par timer afhaeligngig af antallet af deltagere Uanset tidsfaktoren har facilitator noslashjagtigt fordelt tiden saringledes at aktiviteterne kan realiseres naringr udenomssnak undgarings Gruppevejledningens fokus er tydelig og de opsatte maringl er synlige og opnaringelige for alle Deltagerne er taeligndte og presses let paring tempoet af facilitator De forskellige paeligdagogiske redskaber ligger klar paring bordet ndash lige til at bruge sammen med et kort-fattet evalueringsskema som primaeligrt sposlashrger til pro-cessen Til en vaeligsentlig del af Effektiv Gruppevejledning hoslashrer at deltagerne er bekendt med indholdet formaring-let og aktiviteterne der skal foslashre frem til maringlet Dette goslashres helt klart i opstarten af vejledningen i en kontrakt-lignende form samtidig med at en kontakt etableres Det er facilitators opgave at sikre at dette sker samti-dig med at hun ogsaring umiddelbart skal have deltagerne

paring banen Hensigten er at der gennem den Effektive Gruppevejledning skabes rammer for at kolleger lytter til hinandens udfordringer og indgaringr i en faeliglles problem- eller konfliktloslashsende proces ndash styret af facilitator

Erfaringer medEffektiv Gruppevejledning Vi har nu gennemfoslashrt mange Effektive Gruppevejled-ninger Fokus for vejledningen blev besluttet i vejleder-gruppen Den foslashrste Effektive Gruppevejledning blev tilrettelagt ud fra et maringl for at sygeplejestuderende og kursister skulle skrive mere i deres individuelle ud-dannelsesplan henholdsvis logbog Vejlederne oplev-ede at de uden disse noter havde svaeligrt ved at bygge videre paring de allerede opnaringede erkendelser og dermed fastholde et udviklingsperspektiv En anden gruppe-vejledning havde fokus paring forbindelsen mellem ople-velser i praksis faglitteraturen og sygeplejestuderendes laeligringsudbytte og kursisternes maringl En tredje fik fokus paring rdquoDen besvaeligrlige patientrdquo Vejlederne havde lagt maeligrke til at visse patienter i afdelingen blev stigma-tiserede som besvaeligrlige Da det er helt uacceptabelt og formentlig bunder i sygeplejerskernes og de sygepleje-studerendes egen utilstraeligkkelighed blev det besluttet at holde dette fokus i gruppevejledningen

Fem af de effektive gruppevejledninger blev optaget paring video og analyseret hvorefter klip fra optagelserne blev vist for samtlige vejledere paring Intensiv afsnit med henblik paring at samskabe en forstaringelse af mulighederne i den nye vejledningsmetode Rollen som facilitator blev endevendt og vi saring at det kraeligver stor opmaeligrksomhed og hoslashje kommunikative kompetencer og forhandlings-evner at fordele ansvar og positioneringer (3) For flere af vejlederne blev det udfordrende at se sig selv i rollen som procesfacilitator der paring en og samme tid skal vaeligre styrende i forhold til processen og det planlagte ind-hold og samtidig lade processen udvikles deltagerne imellem Det blev synligt for alle at rollen som den praelig-cise facilitator fordrer mod viden og styrke og kraeligver kommunikative kompetencer Vejlederne har ogsaring alle selv vaeligret deltagere i Effektive Gruppevejledninger for ogsaring at have viden om processen fra deltagersiden

PitstopEfter at have stiftet bekendtskab med Jane Vester-gaards metode Effektiv Gruppevejledning anvender af-snittets vejledere nu denne som et fint supplement til individuelle vejledningssamtaler og bidrager hermed til udvikling af kursisternes og de sygeplejestuderen-des selvstaeligndighed og faglige relationer En vejleder udtaler at rdquogruppevejledning giver nye ideer og oslashger min kreativitet som vejleder Metoden stimulerer til nytaelignkning og paeligdagogisk udviklingrdquo

Effektiv gruppevejledning FFAST modellen Jane Westergaard (2012) Fokus - Der vaeliglges et fokus eller emne for gruppesessionen paring grundlag af en praeligcis vurdering af deltagernes laeligrings- og udviklingsbehov Formaringl - Der fastlaeliggges et formuleret klart formaringl for sessionen Der fastsaeligttes ogsaring laeligringsmaringl som er knyttet sammen med sessionens formaringl Laeligrings-maringlene giver et klart fingerpeg om hvilke resultater deltagerne vil opnaring gennem processen Aktiviteter - Der planlaeliggges aktiviteter som er rel-evante for emnet og som har retning mod laeligrings-maringlene Aktiviteterne udvaeliglges ud fra deltagernes forudsaeligtning og behov Struktur - Der opstilles en struktur for sessionen for at sikre at vejledningen baringde giver deltagerne forskellige laeligringserfaringer og bygger paring tidligere erfaringer Vejledningen boslashr have en logisk rationel struktur som deltagerne kan foslashlge gennem hele pro-cessen og som fremstaringr konsekvent og tydeligt for dem Teknologi - Naringr alt det ovenstaringende er fastlagt gennemfoslashrer vejlederen gruppevejledningen og anvender hertil diverse teknikker og kompetencer som fremmer laeligringen


16

I specialuddannelsen i intensivsygepleje har gruppevej-ledningen givet muligheden for mere vejledning da den enkelte vejleder nu vejleder flere kursister ad gangen Sparringen kursisterne imellem oslashges og de udfolder deres refleksioner over deres sygepleje i et ligevaeligrdigt miljoslash med vejlederen i rollen som facilitator og den der stiller de gode sposlashrgsmaringl der hjaeliglper kursisterne videre i deres refleksionsproces Vejlederen saeligtter igennem metoden Effektiv Gruppevejledning fokus paring kursis-tens faglighed saringvel som professionelle personlighed i forhold til emner omkring sygepleje kommunikation etik patientsikkerhed samarbejde ledelse mm Samti-dig med denne proces udvikler og oslashger kursisterne deres relationskompetence igennem det samspil der forloslashber med deres medkursister undervejs i gruppe-vejledningen Flere kursister udtaler ndash rdquogruppevejled-ningen var udfordrende interessant og jeg har laeligrt nogle ting som goslashr en forskel for migrdquo

I sygeplejerskeuddannelsens kliniske del paring Inten-siv Afsnit ses Effektiv Gruppevejledning som en vigtig del af den kliniske vejledning I den taeligtte relation der op bygges mellem vejleder og sygeplejestuderende kan den kliniske vejleder erfare at hun paringtager sig an-svaret for den sygeplejestuderendes del af laeligringen I Effektiv Gruppevejledning positionerer vejlederen sig som tydelig leder af vejledningsprocessen mens de sygepleje studerende beholder ansvaret for laeligringens indhold Metoden kan konkret anbefales til en refleksion over hvordan sygeplejestuderende kan arbejde med laeligringsudbyttet paring det enkelte afsnit og som reflek-sionsmodel over praksisbeskrivelse For at saeligtte fokus paring den studerendes personlige udvikling er metoden anvendt i en refleksion over hvad der motiverer den laeligrende Desuden som metode til fordybelse i nye kompetencer saringsom formidling koordinering og le-delse Ved evalueringen af en Effektiv Gruppevejledning hvor fokus var den individuelle studieplan udtaler en modul 11 sygeplejestuderende at rdquodet er spaeligndende laeligrerigt og en mulighed for at laeligre at reflektererdquo En syge plejestuderende der for foslashrste gang skal til at skrive individuel studieplan siger rdquoman taelignker snakker og skriver ned Saring har man lidt bedre en ide om hvordan man kan goslashre detrdquo

Afslutning - At vejlede er ogsaring at ledeVi startede denne artikel med at beskrive en paeligdago-gisk udviklingsproces paring Intensivt afsnit paring Sydvestjysk Sygehus med udgangspunkt i gruppen af vejledere der mest paringtog sig roller som eksperter raringdgivere mentorer og undervisere Herfra gik bevaeliggelsen med stor usikkerhed over i en mere lyttende og spejlende anerkendende position og fortsatte derfra mod en kon-fliktharingndterende rolle for til sidst at ende i det facili-

terende Videokameraet har vaeligret inddraget vaeligret uundgaringeligt og ufatteligt laeligrerig ndash baringde for den enkelte der var paring og for faeligllesskabets samskabende processer

Vejledergruppen har udviklet deres relationskompe-tence og der er nu stor aringbenhed for nye projekter og forandring af arbejdsmaringder i afdelingskulturen Udvik-lingsprocessen har skabt et udviklings- og laeligringsrum med aringbenhed for nye erkendelser Der er formuleret en laeligringsstruktur og etableret et tydeligt laeligringsmiljoslash Vigtige midler til at sikre udvikling og kontinuitet er eta-bleret

Rejsen startede i 2009 Der har vaeligret konflikter under-vejs Men ogsaring konflikter kommer til deres ret i for-andringsmiljoslasher naringr der er en kompetent facilitator til stede saring rejsen oslashnskes fortsat

Referencer1 Westergaard Jane Effektiv gruppevejledning

Koslashbenhavn Schultz Forlag 20122 Borgmann Lars og Oslashrbech Michael Velfunger-

ende grupper og team Grundbog om facilitering i organisation og ledelse Koslashbenhavn Hans Reitzels Forlag 2013

3 Joslashrgensen Per Schultz Den personlige underviser ndash i et vidensamfund kroppens sprog Kroppens sprog i professionel praksis Vaeligrloslashse Billesoslash amp Baltzar 2012

4 Haslebo Gitte og Haslebo Maja Loua Etik i organi-sationer Virum Dansk Psykologisk Forlag 2007


17

IntroduktionDenne artikel handler om undervisningsdifferentiering paring professionsuddannelserne med udgangspunkt i konkrete erfaringer fra Ergoterapeutskolen UCL Artiklen er skrevet paring baggrund af et aktionslaeligringsprojekt der er finansieret af Statens Center for Kompetenceud-vikling (SCK)i Projektet er forloslashbet som et samarbejde mellem undervisere udviklingskoordinator og leder paring Ergoterapeutskolen paring UCL samt ekstern konsulent candmag phd stud Eva Ulstrup Projektet forventes af-sluttet i sommeren 2015

Formaringlet med projektet har vaeligret at oslashge undervisernes kompetencer i forhold til at haringndtere undervisningsdif-ferentiering Behovet for dette afstedkommer dels af at underviserne har oplevet en stigende diversitet blandt de studerende Dette har givet paeligdagogiske udfor-dringer ift til at kunne stoslashtte og udfordre den enkelte studerende naringr man havde store hold med stude-rende med meget forskellige forudsaeligtninger Behovet har ogsaring kunne ses i de studerendes evalueringer hvor nogle gav udtryk for at savne faglige udfordringer mens andre tilkendegav at de havde svaeligrt ved at foslashlge med I projektet har underviserne udviklet og afproslashvet for-skellige undervisningsformer der paring forskellig vis tager hoslashjde for de studerendes forskelligheder Undervejs i projektet har underviserne deltaget i kurser i under-

Undervisningsdifferentieringi professionsuddannelserne

Af Eva Ulstrup candmag Phd studerendeRoskilde Universitet evulrucdk

Anette Judithe Madsen lektorudviklingskoordinator MScOTErgoterapeutuddannelsen University College Lillebaeligltanjmucldk

Thea Bollerup-Jensen candpaeligditpaeligdagogisk konsulent juridisk fakultet KBH Uni

Jette Rasmussen ergoterapeut MHH Ergoterapeut-uddannelsen University College Lillebaeliglt jeraucldk

Ergoterapeutuddannelsen i University College Lillebaeliglt (UCL) har i 2013 modtaget en bevilling fra Statens Center for Kompetenceudvikling (SCK) og har igangsat et aktionslaeligringsprojekt der har fokus paring udvikling af principper metoder og redskaber til uddannelsesdifferentiering Projektet der implementeres i perioden 2013-15 danner rammen om naeligrvaeligrende artikel Artiklen er saringledes udarbejdet paring baggrund af de foreloslashbige resultater

visningsdifferentiering modtaget individuel supervision fra ekstern konsulent og loslashbende ydet hinanden spar-ring og feedback i laeligringsgrupper (se faktaboks) Under-viserne har desuden systematisk indsamlet evalueringer fra studerende og endvidere loslashbende analyseret og re-flekteret over forloslashbene via e-laeligringsportfolio

Artiklen diskuterer de udfordringer undervisere oplever naringr de skal undervise studerende som hver isaeligr har forskellige forudsaeligtninger for at tage en uddannelse og der argumenteres for noslashdvendigheden af at under-visere medtaelignker de studerendes forskelligheder i forhold til viden faeligrdigheder erfaring og kompetencer naringr undervisning planlaeliggges og afholdes Endvidere praeligsenteres nogle af de differentierede undervisnings-metoder der er blevet udviklet i perioden fra august 2013 til juni 2014 i projektets foslashrste fase


18

Hvad er undervisningsdifferentieringUndervisningsdifferentiering tager udgangspunkt i at studerende er forskellige individer Undervisnings-differentiering er et princip for hvordan underviseren tilrettelaeliggger undervisningen saringledes at den enkelte studerendes viden faeligrdigheder og kompetencer ud-vikles samtidig med at man bevarer hold-faeligllesskabets muligheder Ordet differentiering er udledt af det en-gelske acutedifferentacute (forskellig) og en undervisning der er tilrettelagt ud fra variationen i de studerendes forudsaeligt-ninger vil ideelt set styrke og udvikle den enkelte studerendes laeligringsmuligheder og forudsaeligtningerne for at samarbejde og loslashse opgaver i faeligllesskab I under-visningsdifferentiering tages der eksempelvis hoslashjde for de studerendes faglige og oslashvrige kompetencemaeligssige niveauforskellige for deres forskellige praeligferencer i forhold til laeligring eller for grundigheden i deres forbere-delseii

I folkeskolen fokuseres der i disse aringr paring at laeligrerne skal kunne tilrettelaeliggge undervisningen saringledes at alle elever bliver udfordret og udvikler sig fagligt uanset udgangspunkt Folkeskolen har altsaring en maringlsaeligtning om at alle elever skal have en kontinuerlig opadgaringende laeligringskurve og undervisere i folkeskolen maring bestraeligbe sig paring fortloslashbende at planlaeliggge og udfoslashre undervisning i forhold til indfri denne maringlsaeligtning

Paring lange og mellemlange uddannelser har man ikke i samme grad haft dette fokus og der findes da ogsaring kun sparsom litteratur om differentieret undervisning for unge og voksne Behovet er dog ikke mindre for stude-rende paring professionsuddannelser er forventeligt ganske forskellige paring en lang raeligkke omraringder

En nylig udgivelse af Gitte Sommer og Soslashren Gytz Olesen med titlen `Paring vej til professionerneacute viser at de studerende paring mellemlange videregaringende uddannelser adskiller sig markant fra studerende paring universiteterne hvad angaringr baringde social baggrund og kulturelle res-sourceriii

De studerende paring professionsuddannelserne starter endvidere deres studier med meget forskellige forstaring-elser og forventninger til hvordan forholdet mellem teori og praksis afvejes i undervisningen Nogle studer-ende forventer metoder og teoretiske vaeligrktoslashjer til loslashsninger af praktiske problemstillinger mens andre studerende har en forventning om at teorien foslashrst og fremmest skal udvikle og udfordre dem selv og deres evne til begrebsliggoslashrelse og rationel forstaringelseiv

Underviserne paring Ergoterapeutskolen UC Lillebaeliglt oplev-er at forskelle blandt de studerende er en stor og cen-tral udfordring at haringndtere i den daglige undervisning Dette er en klassisk paeligdagogisk udfordring som mange undervisere staringr overfor for studerende er forskellige paring mange omraringde fx viden faeligrdigheder og studiekompe-tencer eller blot i tilgang til at forberede sigv

Metoder til undervisningsdifferentieringNogle af de undervisningsdifferentierede metoder underviserne paring Ergoterapeutskolen paring UC Lillebaeliglt har afproslashvet i 1 runde praeligsenteres i det foslashlgende Metoderne er bla baseret paring saringkaldte acutelaeligringsstileacute jvf begreber udviklet af laeligringsforskerne Rita Dunn og Ken-neth Dunnii samt paring undervisningsformen betegnet rsquoCooperative Learningrsquo Den begrebsmaeligssige baggrund vil indledningsvis blive skitseret for laeligringspraeligferencer og Cooperative Learning

Projektforloslashb1rundeAug-dec 2013 Kort introduktion til projektet undervisningsdifferentiering og opstart af E-laeligringsportfolioJan-juli 2014 Afholdelse af 1 seminar med fokus paring laeligringsstile og Cooperative Learning Udvikling og afproslashvning af principper metoder og redskaber til undervisningsdifferentiering med individuel supervision og brug af E-laeligringsportfolio Kollegial sparring i laeligringsgrupper

2rundeAug-dec 2014 Afholdelse af 2 Seminar med fokus paring under-visningsdifferentiering via feedback Udvikling og afproslashvning af principper metoder og redskaber til undervisningsdifferentiering med indi-viduel supervision og brug af E-laeligringsportfolio Kollegial sparring i laeligringsgrupperJan-juli 2015 3 Seminar med fokus paring vidensdeling og fremtidig udvikling Faglige og paeligdagogiske moslashder og loslashbende evalu-ering Loslashbende formidling og evaluering

Projektet falder i to runder Denne artikel baserer sig paring foslashrste runde I den efterfoslashlgende runde afproslashves metoder hvor feedback bliver et element i den differentierede undervisning


19

LaeligringspraeligferencerDer findes forskellige rsquolaeligringsstilersquo (eller rsquolaeligringspraelig-ferencerrsquo som under-kategori) der kan bidrage til at beskrive hvad der influerer vores laeligreprocesser At man har en bestemt praeligference indenfor et omraringde betyder ikke at man kun kan laeligre paring den maringde men at laeligrings-processerne kan goslashres nemmere og mere effektive naringr praeligferencen imoslashdekommes

Det skal naeligvnes at forfatterne til denne artikel argu-menterer for at undervisere kan lade sig inspirere af teorien med henblik paring at imoslashdekomme de forskellige studerendes laeligringsbehov men at man skal undgaring at bruge laeligringsstilsteorien dogmatisk eller som ensidig optikI naeligrvaeligrende artikel inddrages tre forskellige praeligferen-cer indenfor laeligringsstilevi

i) Perceptuelle praeligferencer Disse praeligferencer henviser til hvilke sanser vi bedst laeligrer gennem Man har den audi-tive praeligference (hoslashresansen) hvor man bedst laeligrer ved at lytte og evt tale selv den visuelle praeligference (synssansen) hvor det er via det billedvisuelle og tekst-visuelle at man bedst laeligrer Man kan endvidere tale om at have kinaeligstetisk praeligference hvor man laeligrer bedst naringr ens finmotorik bliver stimuleret ved fx at skulle roslashre rsquolaeligringsstoffetrsquo med haelignderne og endelig er der den kinaeligstetiske praeligference hos den der laeligrer bedst naringr hele kroppen kan vaeligre aktiv i laeligringsprocessen

ii)Sociale praeligferencer Dertil kommer om man laeligrer bedst alene eller i et faeligllesskab med andre og om man har behov for en autoritet (leder) undervejs i laeligringspro-cessen

iii)Psykologiske praeligferencer Nogle mennesker er i laeligringssammenhaelignge ret impulsive De handler hur-tigt taler foslashr en tanke er taelignkt til ende og er maringske er lidt utaringlmodige i deres tilgang til ny laeligring Andre er mere refleksive og har typisk brug for lidt mere tid til at reflektere i tilegnelsen af nyt stofvii

Cooperative LearningNogle af underviserne i projektet har udviklet metoder efter principper indenfor undervisningsformen beteg-net Cooperative Learning Begrebet betegner en under-visningsmetode hvor de studerende samarbejder efter bestemte principper Laeligringssynet indenfor Coopera-tive Learning er socialkonstruktivistisk hvor laeligring skal forstarings som en social proces der finder sted i interaktion med andre og hvor det er via sproglig interaktion at den enkelte erkender og konstruerer laeligring Det bliver saringledes den enkeltes aktive laeligringsarbejde der udgoslashr laeligringsprocesserne - og altsaring ikke underviseren der

paring traditionel vis rsquogiverrsquo laeligring eller viden fra sig mens de studerende passivt tager imod Indenfor Coopera-tive Learning inddrages hver enkelt studerende aktivt i laeligringsaktiviteterne og kommer derved til baringde at faring og tage del i laeligreprocesserne Denne tilgang er velegnet i arbejdet med undervisningsdifferentiering netop fordi alle studerende er aktive i undervisningsaktiviteter med udgangspunkt i deres individuelle faglige styrke for-beredelsesgrad mvviii

Eksempler paring differentieredeundervisningsforloslashb I de foslashlgende afsnit vil tre af de konkrete anvendte undervisningsmetoder blive praeligsenteret og der re-degoslashres de studerendes oplevelser i forhold til at arbe-jde med differentieret undervisning

Metoderne har til formaringl at afproslashve hvordan man bedst muligt udfordrer og stoslashtter den enkelte studerende fagligt og hvorledes underviseren favner de studeren-des forskellige faglige niveau studieegnethed og andre karakteristika mv

Metode 1 ndash GruppearbejdeInddeling af grupper efter forberedelses-niveau og de studerendes evalueringerEn typisk udfordring man som underviser kan moslashde er graden af de studerendes forberedelse Nogle studerende har laeligst og forstaringet teksterne inden under-visningen nogle har laeligst noget og forstaringet lidt og andre har slet ikke laeligst Hvis underviseren har planlagt gruppearbejde i klassen og vilkaringrligt sammensaeligtter grupperne uden at tage hensyn til den enkeltes faglige udgangspunkt og forberedelse kan laeligringsudbyttet blive ganske utilfredsstillende for alle parter Under-viserens udfordring er at bestemme hvordan der laeligg-ges et niveau saringledes at alle faringr udbytte af gruppe-samarbejdet

En af de metoder der blev udviklet og afproslashvet tog udgangspunkt i at gruppere de studerende ud fra deres forberedelsesgrad til en given undervisningstime Det betoslashd i praksis at de som havde laeligst og forstaringet teksten kom i eacuten gruppe og at de studerende som havde laeligst og haft svaeligrt ved at forstaring det kom i en anden samt at de som slet ikke havde laeligst kom i en tredje Formaringlet med gruppearbejdet var at faring de studerende til at disku-tere teoretiske begreber der indgik i den laeligste teori Det er en oslashvelse der kan ende i tidsspild og frustration for alle parter hvis de studerende inddeles i grupper der er vilkaringrligt sammensat Hvis en studerende der paring for-haringnd ikke har laeligst kommer i gruppe med en som har laeligst og forstaringet teksten kan laeligreprocesserne for begge parter vaeligre begraelignsede


20

Ved at inddele de studerende ud fra deres forberedels-esgrad kunne diskussionssposlashrgsmaringlene tilrettelaeliggges saringledes at de i hoslashjere grad kunne maringlrettes hver enkelt studerendes forudsaeligtninger og derved skabe de bedst mulige rammer for laeligring

De studerende er i overvejende grad positive i deres evalueringer og mange giver udtryk for at denne undervisningsmetode faringr dem til at reflektere over deres forberedelse og laeligring En af de studerende reflekterer i sin evaluering af undervisningsformen og skriver bla at `hvis jeg ved der bliver lavet gruppeoslashvelser motiverer det mig til at laeligse` En anden skriver at inddeling af grupper i henhold til forberedelsesniveau havde stor indflydelse paring hendes ansvarsfoslashlelse overfor de andre studerende og en anden faringr lyst til at laeligre mere fordi hun faringr lov til at acutesaeligtte egne ord paring det laeligsteacute En studerende skriver at acutenormalt ligger niveauet ift at folk ikke har laeligst og hun konstaterer at hun acuterent faktisk faringr noget ud af at have laeligst teksterneacute idet hendes gruppe nu kan arbejde ud fra samme niveau og udgangspunkt Udfordringen ved at gruppere de studerende alt efter om de har laeligst eller ej kan vaeligre at den uforberedte gruppe foslashler sig stigmatiseret som de acutedovneacute og set ned paring af underviser og medstuderende Dog viser evalueringerne at underviseren kan imoslashdekomme den risiko ved at tilrettelaeliggge fagligt meningsfulde gruppeopgaver i de respektive grupper Nogle af de studerende i grupperne som ikke havde forberedt sig oplevede at opgaverne var for lette og stillet som om at disse studerende acutevar dummeacute Studerende i baringde de forberedte og de uforberedte grupper eftersposlashrger altsaring hoslashje faglige krav og tydelige maringl Naringr maringlene for de en-kelte opgaver er tydelige og naringr de moslashder fagligt ud-fordrende krav (med udgangspunkt i deres grad af for-beredelse) oplever de stoslashrre udbytte af gruppearbejdet Desuden viser deres evalueringer at deres motivations-faktor og ansvarlighed overfor deres egen laeligring oslashges

Mange studerende baeligrer endvidere paring erfaringer fra tidligere skoleforloslashb hvor de har oplevet det som flovt og stigmatiserende ikke at vaeligre paring fagligt niveau med deres medstuderende Det er derfor vigtigt at under-viserne arbejder paring at opbygge et laeligrings-miljoslash hvor det er socialt accepteret at der i en klasse er forskel-lige faglige niveauer saringledes at underviseren kan ud-fordre de studerende med faglige sposlashrgsmaringl der tager udgangspunkt i deres faglige forskelligheder

Metode 2 ndash GruppearbejdeAt skrive i faeligllesskabDen naeligste metode har til hensigt at skabe progression i den enkelte studerendes evne til at analysere skrift-

ligt Oslashvelsen er inspireret af Cooperative Learning og de studerende skal paring tid skrive en del-besvarelse paring en opgave stillet af undervisere og dernaeligst sende pa-piret videre til en anden i gruppen Den naeligste i gruppen laeligser den forudgaringende besvarelse skal selv besvare et nyt del-sposlashrgsmaringl og skriver sin besvarelse paring sammen stykke papir

I det nedenstaringende beskrives oslashvelsen mere detaljeret

Forud for selve oslashvelsen har underviseren givet klas-sen til opgave at de (hele klassen) skal lave eacuten skriftlig aflevering som de skal skrive i faeligllesskab Opgaven skal skrives med udgangspunkt i en videooptagelse med en borger der bliver interviewet om sin helbredsmaeligssige tilstand og mere generelle livssituation De studerende inddeles i grupper og hver gruppe skal arbejde sam-men om at skrive et del-bidrag til den samlede opgave som skal returneres til underviseren Underviseren giver derefter formativ feedback til klassen som de enkelte grupper skal soslashge at inkorporere i deres delbidrag I dette tilfaeliglde handlede feedbacken om at de studer-ende ikke anvendte nok teori i et bestemt analyseafsnit Frem for kun at formidle feedbacken til de studerende udviklede underviseren en oslashvelse der kunne traeligne de studerendes evne til at inddrage teoretiske begreber i deres analyse

I oslashvelsen opdeles de studerende i grupper med tre i hver Hver gruppe faringr tildelt et analyse-emne som tager udgangspunkt i den samlede opgave som hele klassen arbejder paring at lave Analyse-emnerne tager udgangs-punkt i ergoterapeutens arbejde og sposlashrgsmaringlene er formuleret ud fra at grupperne skal beskrive bor-geren ud fra hhv fysiske kognitive og affektive kompo-nenter Grupperne faringr indledningsvist fem minutter til at repetere de grundlaeligggende begreber indenfor den komponent deres gruppe skal arbejde med Hver en-kelt af de tre gruppemedlemmer faringr saring en underopgave formuleret ud fra en af de tre komponenter som de skal reflektere over skriftligt En underopgave kunne vaeligre at beskrive hvilke udfordringer borgeren har relateret til sin kognitive funktion og en anden kunne vaeligre at beskrive hvilke kognitive ressourcer han har Oslashvelsen garingr dernaeligst ud paring at hver enkelt studerende skriftligt besvarer opgaven indenfor en kort tidsfrist Herefter sendes papiret videre til et andet gruppemedlem Man modtager ogsaring selv et nyt sposlashrgsmaringl som et andet gruppemedlem forudgaringende har svaret paring Naringr alle i gruppen har bidraget skriftligt til alle undersposlashrgsmaringl laver underviseren en faeliglles opsamling paring hver kom-ponent hvor de studerendes besvarelser inddrages

Den formative feedback paring dette delafsnit af opgaven


21

bliver altsaring i vid udstraeligkning udarbejdet af de stude-rende selv Samtlige studerende faringr dermed traelignet deres analyseevner og underviserens rolle bliver at faring tydeliggjort de studerendes svar og supplere de steder hvor der er behov

I evalueringen af denne opgave beskriver de stude-rende at de kommer mere i dybden og mere paring banen naringr de skal skrive og forholde sig til de andres bidrag Oslashvel-sen er ligeledes med til at tydeliggoslashre for dem hvad en analyse skal indeholde Endvidere oplever mange af de studerende at opgaven faringr dem til at reflektere over egen laeligring og over hvilke laeligringsaktiviteter de faringr stoslashrst udbytte af Dem som sjaeligldent blander sig i diskus-sionerne i plenum oplever at faring sagt mere i mindre grupper og synes godt om de afvekslende samarbejds-processer med baringde at skulle skrive og dernaeligst disku-tere mundtligt Flere oplever at laeligre noget ved at laeligse de andres bidrag og hoslashre de andres meninger og det opfattes som konstruktivt og laeligrerigt at blive tvunget til at bruge sine faglige og teoretiske vurderinger

I denne oslashvelse kommer Cooperative Learning i spil samtidig med at alle sociale laeligringspraeligferencer bliver tilgodeset da man baringde arbejder individuelt og i grup-per Desuden faringr dem med refleksiv praeligference mere tid end under almindelig gruppearbejde hvor de impulsive tit foslashrer ordet Desuden vil det sociale presacute der ligger paring den enkelte ift at andre i gruppen skal laeligse det man har skrevet vaeligre med til at oslashge motivations- og ambitions-niveauet hvilket ogsaring kommer frem i evalueringerne Hvis man er fagligt udfordret vil man desuden kunne laeligre af at laeligse andres beskrivelser og hvis man har fagligt overskud vil man kunne sigte mod at hoslashjne det faeliglles niveau Idet mange af de sociale laeligringspraeligferen-cer kan understoslashttes naringr Cooperative Learning- oslashvelser anvendes er det saeligrskilt vigtigt at man som underviser afsaeligtter den noslashdvendige tid til oslashvelserne hvilket ogsaring tydeliggoslashres i de studerendes evalueringer

Metode 3 ndash GruppearbejdeWorkshopsUnderviseren arbejder i denne oslashvelse med de stude-rendes perceptuelle praeligferencer altsaring hvilke sanser de studerende hver isaeligr bedst laeligrer igennem De stude-rende formidler teori til hinanden via workhop og aktiv inddragelse

Klassen bliver introduceret til Dunn og Dunns laeligrings-stile hvorefter de inddeles i grupper og underviseren stiller dem til opgave at formidle forskellige dele af en teori for resten af klassen Grupperne skal i faeligllesskab diskutere deres forstaringelse af teorien og dernaeligst vaeliglge en formidlingsform som skal danne rammen om en 15

minutters mini-workshop grupperne hver isaeligr skal af-holde for resten af klassen dagen efter Formidlingsfor-men kan eksempelvis vaeligre rollespil (for de kinaeligstetiske) video (for de visuelle) eller plancheskulptur (for de taktile og visuelle) Alle workshops skal desuden inde-holde formidling af en forskningsartikel om emnet og hver gruppedeltager skal bidrage med mundtlige oplaeligg eller instruktion saring de studerende med auditiv praeligference ogsaring tilgodeses

Dagen efter deles grupperne i to hold ndash hold A og B Optimalt set er alle gruppernes forskellige formidlings-former repraeligsenteret paring begge hold Grupperne i hold A afholder nu deres workshops for grupperne paring hold B Det vil sige at grupperne formidler og modtager 1 til 1 Hver gruppe afholder deres workshop med en anden gruppe som tilskuer saringledes at der er flere workshops i gang paring samme tid forskellige steder i lokalet Hver gang en workshop er faeligrdig garingr tilskuergrupperne videre til en ny workshop Saringledes bliver tilskuerne praeligsenteret for forskellige aspekter af teorien paring forskellige maringder og hvor alle perceptuelle praeligferencer tilgodeses ndash enten ved videopraeligsentation en planche eller rollespil samt mundtlige oplaeligg og dialog Efterfoslashlgende afhold-er grupperne paring hold B deres workshop for grupperne i hold A

Naringr de studerende afholder deres workshop skal de altsaring flere gange gentage deres praeligsentation og garing i dialog med tilskuerne hvilket goslashr at alle faringr traelignet deres kommunikative faeligrdigheder Naringr de studerende er tilskuere vil de faring repeteret samme emne paring flere forskellige maringder hvorved flere forskellige perceptuelle laeligringsstile tilgodeses

De studerende er meget positive overfor at arbejde med workshops som en metode til differentieret under-visning Flere udtaler at det var fedtacute og inspirerende at have undervisning paring den maringde at acutedet var skaeliggt at laeligre uden underviserens styring og flere studerende tilkendegiver at de blev positivt overrasket over at opleve at laeligre ved at afholde og deltage i workshops

Der kan saringledes ligge en stor styrke i at identificere sine laeligringspraeligferencer i et formelt laeligringsrum da det er en erfaring man som studerende vil kunne drage fordel af videre paring sin uddannelse og maringske ogsaring naringr man star-ter i et job og skal laeligre nyt i arbejdslivet

Projektet viser at det konkret og i praksis godt kan lade sig goslashre at lave differentieret undervisning og isaeligr at det ikke kraeligver saeligrlige forudsaeligtninger for at tilrette-laeliggge sin undervisning differentieret Det understreges


22

yderligere at hvis man som underviser oslashnsker at tilrette sin undervisning differentieret kan man variere det paring rigtig mange maringder

Overordnet set viser projektet frem til nu at der findes mange potentialer ved at tilrettelaeliggge sin undervisning differentieret Projektet viser tydeligt at undervisnings-differentieret i mange tilfaeliglde har en positiv effekt paring de studerendes laeligring og generelle motivation for at laeligre - uanset baggrund og studieforudsaeligtninger ligesom differentieret undervisningsforloslashb influerer positivt paring de studerendes mulighed for at deltage aktivt i egne laeligreprocesser En anden fordel som man kan udlede af projektet er at de studerende oplever en oslashget refleksion over egen laeligring og har vaeligret med til at de reflekterer over deres bidrag til egne laeligreprocesser

Underviserne kan saringledes med undervisningsdifferen-tiering vaeligre med til at skabe rammer indenfor hvilke de studerendes forskelle og karakteristika bliver naturlige dele af et faeliglles laeligringsmiljoslash

Metoderne til undervisningsdifferentiering som beskrives i artiklen er blevet udviklet paring Ergotera-peutskolen UC Lillebaeliglt men metoderne sigter mod en bred anvendelse indenfor voksenundervisning isaeligr professionsuddannelser og det er artiklens forharingbning at vaeligkke interessen for differentieret undervisning blandt flere faggrupper og medvirke til fortsat kompe-tenceudvikling indenfor undervisningsdifferentiering

Det er endnu sparsomt med viden indenfor omraringdet og der er brug for langt mere forskning og udvikling og det er projektgruppens forharingbning at dette projekt vil bidrage til oslashget fokus og engagement paring omraringdet

Referenceri httpucldkuddannelserergoterapeutuddannel-

senprojekter-og-udviklingdifferentieret-under-visning-og-handtering-af-studieaktivitetsmodel-len-pa-ergoterapeutuddannelsen

ii httpwwwuvmdkDen-nye-folkeskoleUdvikling-af-undervisning-og-laeringInklusion-og-under-visningsdifferentiering

iii Harrits Gitte S amp Olesen Soslashren G (2012) Paring vej til

professionerne (1udg) ViaSystime Aringrhus

iv Haastrup Lisbeth et al(2013) Brobygning mellem teori og praksis i professionsuddannelserne Sam-menfattende rapport Udgivet af KORA (Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning)

v Johannsen Bjoslashrn F Ulriksen Lars og Holmegaard Henriette T (red) (2013) Deltagerforudsaeligtninger I Rienecker etal Universitetspaeligdagogik Samfunds-litteratur

vi Bostroumlm Lena amp Schmidt Svend Erik (2011) Laeligringsstile Munksgaard Danmark

vii Bostrocircm Lena (2006) Laeligringens stil I Andersen Peter (red) Laeligringens og taelignkningens stil Billesoslash amp Baltzer Forlagene

viii Kagen Spencer amp Stenlev Karen (2009) Cooperative Learning - Undervisning med samarbejdsstrukturer (1udg) Alinea


23

Som noget nyt vil Uddannelsesnyt fremover bringe mindst en rdquocaserdquo fra rdquodet virkelige livrdquo som

underviservejleder hver gang et nyt nummer af Uddannelsesnyt udkommer Fokus kan vaeligre et

vejlednings- eller undervisningsforloslashb som har gjort saeligrligt indtryk paring dig og som du mener at

andre undervisende sygeplejersker kan have glaeligde af at laeligse

Hvis du har lyst til at bidrage med en fortaeliglling fra din hverdag

skal du sende den til redaktionen Kontaktoplysninger findes bagest i bladet

HAR DU LYST TILAT FORTAEligLLE OM EN

ARBEJDSDAG

Opfordring


24

Niels Uldbjerg klinisk professor ved Aarhus Universitetshospital Peter Damm professor og overlaeligge ved Rigshospita-let og Jan Stener Joslashrgensen specialeansvarlig overlaeligge forskningslektor og phd ved Odense Universitetshospital har for nylig udgivet rdquoObstetrik ndash en grundbogrdquo som afloslashser den tidligere laeligrebog af Joslashrgen Falck Larsens rdquoObstetrikrdquo

Som beskrevet i bogens forord er bogen primaeligrt henvendt til medicin- og jordemoderstuderende Bogen giver et hurtigt overblik over obstetrikken og arbejdet med de gravide foslashdende og barslende Jeg synes det er interes-sant at denne bog ikke kun beskriver haringndtering af obstetrikken i Danmark og inddrager opdateret anbefalinger fra Sund hedsstyrelsen og Sandbjerg guidelines men bogen kommer ogsaring ind paring obstetrik i udviklingslande Et helt afsnit kommer ind paring moslashdredoslashdelighed og specielle metoder inden for ulandsobstetrik som er relevant at have med i denne bog for at goslashre den tidssvarende og yderst relevant for de mange studerende og uddannede som rejser ud i verden med faget Afsnittene og opbygningen minder meget om Falck Larsens rdquoObstetrikrdquo De er velskrevet og forstaringelige for sundheds-personalet Jeg finder ikke stor forskel paring rdquoObstetrik ndash en grundbogrdquo og rdquoObstetrikrdquo dog synes jeg at hvert emne og afsnit i takt med fagets udvikling er mere uddybende beskrevet Der er i rdquoObstetrikrdquo tilfoslashjet rdquososlashgeordrdquo til laeligseren efter hvert emne Disse soslashgeord er fjernet helt fra rdquoObstetrik ndash en grundbogrdquo og i stedet har enkelte forfattere forslag til supplerende litteratur Der er i rdquoObstetrik ndash en grundbogrdquo gjort mere plads til fokus paring de psykologiske aspekter ved graviditet foslashdsel og barsel i forhold til kvinden og familiedannelsen samt den socialbelastede gravide og hendes partner

Jeg mener bogen fungerer som et godt opslagsvaeligrk med flotte illustrationer og er let tilgaeligngelig For sundheds-personalet der oslashnsker mere uddybende viden om et bestemt emne er den dog ikke fyldestgoslashrende og man maring forvente at skulle supplere emner op med yderligere laeligreboslashger Som noget nyt finder man en kode paring indersiden af bogen som giver tilgang til en digital version af bogen paring nettet Denne i-bog er tilgaeligngelig i 48 maringneder fra aktiveringstidspunktet I-bogen giver blandt andet mulighed for at se illustrationer og se videoklip med optagelse af den gravide amning kopforloslashsning og kejsersnit

Det er et godt opslagsvaeligrk for alle der skal arbejde med gravide foslashdende eller barslende om man er studerende sygeplejerske laeligge eller jordemoder

Laeligrke Vinberg Rasmussen Jordemoder

Obstetrik ndash en grundbog

Red Niels Uldbjerg Peter Damm og Jan Stener Joslashrgensen Munksgaard 2014

Boganmeldelse


25

Der findes flere grundboslashger for sundhedsprofessionelle omhandlende sorg og der har gennem tiden vaeligret mange psykologiske forklaringsmodeller knyttet til forstaringelsen af sorg (Psykolog) Mai-Britt Guldin er i 2014 udkommet med en ny bog der illustrerer et bredere og mere nuanceret billede af sorg Bogen har ikke fokus paring et bestemt perspektiv men rummer baringde moderne teori (tosporsmodellen) og forskning om sorg og herudover hvordan professionelle kan benytte denne viden til at hjaeliglpe soslashrgende Bogen konkretiserer forskellige niveauer i sorgintervention saringledes at den der har opsoslashgt hjaeliglpen faringr netop den hjaeliglp der er relevant

Udgaven er 320 sider lang og er i paperback Bogen er inddelt i to dele Foslashrste del omhandler teori og forskning om hvad sorg er og anden del om hvordan sorg behandles

Bogen er rettet mod professionelle og studerende der arbejder med sorg i deres hverdag eksempelvis sygeplejer-sker og sygeplejestuderende paring modulerne 7-9 samt laeligger paeligdagoger socialraringdgivere laeligrere og jordemoslashdre Bogen er taelignkt som en grundbog og er inddelt i 9 kapitler hvilket giver en god oversigt over hvor man kan finde den viden man har brug for Herudover er der mange underafsnit der goslashr bogen let anvendelig som opslagsvaeligrkBogens foslashrste del som omfatter 5 kapitler indeholder emner som Sorgens udtryk sorg som en kompleks proces mangfoldighed og forskellighed teoretiske modeller diagnostisk kategorisering af sorg og behandlingskraeligvende sorg

Bogens anden del har overskrifterne sorgintervention centrale temaer i sorgintervention den evidensbaserede sorgintervention og sluttelig sorg som laeligringsagent og aftryk i livet I denne del illustreres eksempelvis niveauer i sorgintervention hvor der fremstaringr elementer til en afklarende sorgsamtale Herved kan den soslashrgende saringledes screenes om der er behov for stoslashtte psykoedukation raringdgivning eller psykoterapeutisk behandling

Bogen praeligsenterer nogle af de kvalitative undersoslashgelser der er blevet foretaget indenfor de seneste 20 aringr og frem-staringr derfor med opdateret viden om sorg og dens behandling Der fokuseres baringde paring den normale sorg samt den behandlingskraeligvende sorg hvor differencial diagnoser som depression PTSD og kompliceret sorg fremgaringr

Bogen viser tydeligvis at der har vaeligret nogle til- og fravalg i forhold til sorg og alder Jeg har specielt lagt maeligrke til at spaeligdboslashrn foslashrskoleboslashrn og skoleboslashrn ikke specifik er uddybet iht sorgreaktioner intervention og der figurerer ej heller udtalelser og praksiseksempler omkring disse aldersgrupper i bogen Bogen er holdt i et letlaeligseligt sprog og de forskellige kapitler er lette at garing til Kapitlerne er kompletteret med illustra-tioner citater fra soslashrgende praksiseksempler og screeningssposlashrgsmaringl Herudover er vaeligsentligste perspektiver high-lightet og forfatteren pointerer hvad laeligseren isaeligr skal laeliggge maeligrke til i forhold til ny viden om sorg Herudover er der forslag til videre laeligsning samt ordsprog der paring en positiv maringde giver laeligseren mulighed for yderligere refleksion

Jeg kan bestemt anbefale bogen rdquoTab og sorgrdquo der trods den tunge titel formaringr at faring et smil frem hos laeligseren

Anna Marie Moslashller Lidegaard Lektor sygeplejerske og Cand paeligd paeligd

Tab og sorg En grundbog for professionelle Mai-Britt Guldin middot Hans Reitzels Forlag Koslashbenhavn 2014 1 udgave 1 oplag

Boganmeldelse


26

Denne bogs aeligrinde er at give sundhedsprofessionelle eller maringske saeligrligt sundhedsprofessionsstuderende en vi-denskabelig ballast saringledes de paring kvalificeret vis kan forholde sig til sundhedsvidenskabernes metoder og resultater

Forfatterne praeligsenterer sundhedsvidenskab som en disciplin hvis emneomraringde er menneskets sygdomme og sund hed i bred forstand og hvor der metodisk og videnskabsteoretisk traeligkkes paring natur- social- og humanviden-skabelige traditioner Saringledes er der lagt op til en bred og refleksiv introduktion til videnskabsteori i flere forskellige perspektiver hvilket er mere end velkomment inden for sundhedsomraringdet Det er saeligrligt bemaeligrkelsesvaeligrdigt at bogen ogsaring beskriver de antirealistiske positioner herunder socialkonstruktivisme og kritisk teori

Bogen er bygget op i temaer og kommer rundt om videnskabens maringl idealer erkendelse metoder positioner rammer og processer Det tredje kapitel drejer sig eksempelvis om centrale begreber indenfor videnskabsteori saringsom sandhed objektivitet intersubjektivitet evidens osv Begreberne i isaeligr dette kapitel behandles primaeligrt ud fra en positivistisk tilgang dog uden at forfatterne selv fortaeligller at de har denne tilgang Paring denne maringde falder de social- og humanvidenskabelige perspektiver ud og fremstaringr trods grundig beskrivelser i efterfoslashlgende kapitler som tjenestepiger til den alfaderlige naturvidenskab Og de antirealistiske positioners potentiale til at udfordre den naturvidenskabelige sandhed om sygdom og sundhed tages ikke for alvor op i denne bog Man kan selvfoslashlgelig sige at den naturvidenskabelige forrang i nogle af bogens kapitler blot afspejler den sundhedsfaglige praksis og paring den maringde er et rdquofint billederdquo af virkeligheden Det er bare aeligrgerligt at forfatterne ikke goslashr det tydeligt for laeligseren at det forholder sig saringdan For paring denne maringde reproducerer forfatterne implicit og rdquobag nybegynderens rygrdquo natur-videnskabens indiskutable oslashverste placering i evidenshierarkiet

Personligt savner jeg desuden et forfatterindeks saeligrligt da bogen er temainddelt og derfor ikke opbygget efter de forskellige positioner og deres centrale taelignkere Eksempelvis kan man laeligse om hermeneutik og fortolkning i baringde kapitel 4 rdquoVidenskabelig erkendelserdquo og i kapitel 5 rdquoVidenskabelige metoderrdquo men hvor der kun et enkelt sted hen-vises til Hans-Georg Gadamer (1900-2002) uden han dog indgaringr i litteraturlisten Naringr det er sagt er der i kapitel 5 og 6 udmaeligrkede og klare gennemgange af hhv natur- social- og humanvidenska-bens metoder og positioner Og skal man i gang med at skrive en opgave hvor der indgaringr empirisk materiale eller vurdere andres empiriske undersoslashgelser er bogen relevant og nem tilgaeligngelig Bogen er generelt skrevet i laeligse-venligt sprog og de mange eksempler undervejs goslashr det muligt at begribe hvordan de abstrakte begreber kan

forstarings i forhold til en konkret virkelighed For den studerende er bogens sidste kapitel rdquoOp-gaveskrivning og den videnskabelige grundmodelrdquo saeligrlig relevant og kan anbefales til stude-rende der skal i gang med fx bacheloropgaver hvor ogsaring kapitlet om videnskabelig etik ville vaeligre hoslashjst relevant

Camilla Bernild Candmag Phd studerende ved RUC og NOH

Videnskabsteori ndash laeligrebog for sundhedsprofessionelle

Boganmeldelse



27

Ifoslashlge foreningens vedtaeliggter afholdes bestyrelsesvalget indengeneralforsamlingen den 10 marts 2015

Derfor indkaldes der nu kandidater som har lyst til at opstille som kandidater tilFagligt Selskab for Undervisende Sygeplejerskers bestyrelse

Kun medlemmer af FSUS kan opstille til bestyrelsesvalget

Oslashnsker du at opstille til bestyrelsen fremsendes opstillingsblanket valgoplaeligg til Inger Just senest mandag den 9 februar 2015

Blanket til opstilling og oplysninger om valget finder du paring FSUSdkVil du hoslashre mere om bestyrelsesarbejdet er du meget velkommen til at kontakte undertegnede saringvel paring telefon e-mail eller brev

Valget vil foregaring skriftligt blandt foreningens medlemmer i perioden 16 ndash 28 februar 2015

Bestyrelsen bestaringr af 7 medlemmer og man vaeliglges for 2 aringr ad gangen

I 2015 vaeliglges 4 bestyrelsesmedlemmer

Paring valg er Birgith Sletting Lektor cand paeligd Professionshoslashjskolen Metropol Modtager ikke genvalg Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense Universitetshospital Lene Iskov Thomsen Afdelingsleder UC Nordjylland ndash sygeplejerskeuddannelsen i Hjoslashrring Modtager ikke genvalg Inger Just Lektor Modtager ikke genvalg

Paring bestyrelsens vegne

Inger Just Odensevej 37 5260 OdenseFormand

Mail ingerjustgalnetdkTlf 23448602

Bestyrelsesvalg Fagligt Selskabfor Undervisende Sygeplejersker 2015


28

Vil du bidrage til atStyrke fagligheden og fremme samarbejdet omkring sygeplejefaglig og paeligdagogisk udvikling inden for uddannelseVaeligre et inspirerende og udviklende netvaeligrk for sygeplejersker der arbejder med undervisning og vejledningStyrke laeligringsmiljoslashet i sygeplejerskeuddannelsenSaeligtte fokus paring sygeplejefaglig og uddannelsesmaeligssig udviklingSkabe nationale og internationale kontakter af relevans for sygeplejefaglig og uddannelsesmaeligssig udviklingFungere som erfarings- og vidensbank for forsknings- og udviklingsaktiviteter

Hvis ovenstaringende tiltaler dig skal du overveje at blive en del af fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejerskers bestyrelse

Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker FSUS afholder valg til bestyrelsen i februar 2015Det specielle ved naeligste aringrs valg er at 3 personer forlader bestyrelsen det er formand naeligstformand og Webmaster jeg vil derfor opfordre medlemmer af FSUS til at stille op til valget og betingelsen for at du er valgbar er at du har vaeligret medlem af FSUS i 1 aringr

Bestyrelsens arbejdeBestyrelsen holder ca 6 moslashder om aringret 2 af moslashderne afholdes i forbindelse med foraringrs- og efteraringrskonferencen 1 moslashde afholdes i august oslashvrige moslashder planlaeliggges for 1 aringr ad gangen ofte i forbindelse med andre aktiviteter som bestyrelsen deltager i

Opgaverne i bestyrelsen er fordelt saringledes at hvert medlem har en specialistopgave som f eks webmaster kasserer eller kontakt til konferencestederne

Bestyrelsen i FSUS har indtil nu selv varetaget alle opgaver i forbindelse med de aktiviteter der har vaeligret i FSUS vel vidende at der er mulighed for at betale for at faring opgaverne lavet uden for bestyrelsen Derfor har FSUS en god oslashkonomi hvor bestyrelsen har mulighed for at give oslashkonomisk stoslashtte til baringde medlemmers og bestyrelsens del-tagelse i internationale konferencer

FSUS samarbejder desuden med norske undervisere som er medlem af rdquoFagforbundet for undervisning faglig ud-vikling og forskningrdquo som er en del af Norsk Sykeplejeforbund Samarbejdet omhandler udveksling af erfaringer og udvikling paring uddannelsesomraringdet desuden afholder vi hvert andet aringr en faeliglleskonference i enten Norge eller Dan-mark I maj 2015 afholdes den faeliglles konference i Bergen

Fagligt og politisk samarbejder bestyrelsen med DSR og ledernetvaeligrket for sygeplejerskeuddannelsen

Desuden har bestyrelsen etableret et netvaeligrk for kliniske vejledere Et samarbejdsforum for kliniske vejledereunder-visere hvor der arbejdes for udvikling af forhold der er specifikke for de faglige og paeligdagogiske funktioner for sy-geplejersker der arbejder med klinisk uddannelse af sygeplejestuderende

FSUS er aktiv paring mange omraringder blandt andet i forbindelse med undersoslashgelsen rdquo Klinisk vejledning paring sygeplejer-skeuddannelsen - en undersoslashgelse blandt kliniske vejledere i regionernerdquo

Desuden har repraeligsentanter fra bestyrelsen deltaget i projekter i forbindelse Uddannelsesfremsyn for de sund-hedsfaglige professionsuddannelser samt Sundhedskartellets uddannelsesprojekt om videreudvikling og for-bedring af sundhedsuddannelserne Det er et omraringde som bestyrelsen det naeligste aringrs tid vil have meget fokus paring og samarbejde med baringde ledernetvaeligrket for sygeplejerskeuddannelsen og DSR om

Orientering om valgog bestyrelsens arbejde


29

FSUS har ogsaring taget initiativ til en undersoslashgelse af erfaringerne med kombinationsstillinger paring tvaeligrs af sygepleje-rskeuddannelserne i Danmark En kombinationsstilling er en stilling hvor man baringde er ansat paring en uddannelsesin-stitution og et klinisk uddannelsessted Rapporten udkommer i efteraringret 2014

Derudover har bestyrelsen de sidste mange aringr afholdt en foraringrs- og efteraringrskonference samt en temadag for kliniske vejledereundervisere

FSUS udgiver ogsaring fagbladet Uddannelsesnyt og samarbejder i den forbindelse med redaktionsgruppen som er ansvarlig for det faglige indhold i Uddannelsesnyt

Hvis denne indsigt i bestyrelsens arbejde har inspireret dig til at stille op til foraringrets valg kan du hente en opstillings-blanket paring www FSUSdk

Hvis du vil hoslashre mere om bestyrelsens arbejde er du velkommen til at kontakte undertegnede

Venlig hilsen Inger JustFormand FSUSTlf 23448602Mail Ingerjustgalnetdk

NOTITSTIL UDDANNELSESNYT FRA NETVAEligRKET FOR KLINISKE VEJLEDERE

Netvaeligrket er blevet etableret mhp et samarbejdsforum for kliniske vejledere Netvaeligrket arbejder for udvikling af forhold der er specifikke for de faglige og paeligdagogiske funktioner for sygeplejersker der arbejder med klinisk ud-dannelse af sygeplejestuderende

Netvaeligrket blev dannet i 2012 og her er kliniske vejledere fra forskellige uddannelsesomraringder repraeligsenteret Net-vaeligrket er berammet til en gruppe paring 8 personer bredt repraeligsenteret fra hele landet I Netvaeligrksgruppen er der aktuelt 6 medlemmer hvilket betyder gruppen har plads til 2 medlemmer mere

Netvaeligrket arbejder med vidensdeling formidling af ideacuteer udveksling af erfaringer paring landsplan gensidig inspira-tion og med hvordan diverse uddannelsesdokumenter kan fortolkes Netvaeligrket er desuden optaget af hvordan det kan formidles videre ud i organisationer Netvaeligrket arbejder ligeledes for at goslashre sin indflydelse gaeligldende paring uddannelsesomraringdet paeligdagogisk og politisk

Er du interesseret i at vaeligre en del af dette arbejde kan du kontakte Inger Lise Elnegaard bestyrelsesmedlem FSUS


30

Program priser og tilmelding annonceres

senere paring hjemmesiden wwwfsusdk

Bergen den 7 og 8 maj 2015

Velkommen til NSF FUFF`s FSUS`sNorsk ndash danske konference

Konferencen har paring nuvaeligrende tidspunkt arbejdstitlen

Pasientsikkerheten utfordring ifor utdanningen


31

Ansvarshavende redaktoslashrLisbeth Vinberg EngelProfessionshoslashjskolen MetropolInstitut for sygeplejeTagensvej 86 2200 Koslashbenhavn NTlf 72282920email lisbethvinbergengelgmailcom

RedaktoslashrHeacutelegravene KellyUC SjaeligllandSlagelsevej 7 4180 SoroslashTlf 72482747email hkeucsjdk

Redaktoslashr Karen Steenvinkel PedersenUC LillebaeligltSygeplejerskeuddannelsen i OdenseBlangstedgaringrdsvej 4 5220 Odense SOslash - Tlf 24964202e-mail ksepucldk

Redaktoslashr Camilla BernildRoskilde UniversitetNordsjaeligllands Hospital Tlf 31624930e-mail bernildrucdk

Indlaeligg til rsquoUddannelsesnytrsquo skalvaeligre redaktionen i haelignde senest15 januar 15 april 15 juli og 15 oktober

Boganmeldelser samt boslashger modtaget i redaktionen se wwwfsusdkBestyrelsesmedlemmer i FSUS se wwwfsusdk

Layout og grafisk produktion KOSMOSGRAFISKDK middot 66139075Published by ISSUUCOM middot ISSN 2246-2155 middot Titel Uddannelsesnyt (Online)

Reda

ktio

nen


2

Indh

olds

fort

egne

lse

2


LederAf Lisbeth Vinberg Engel

Indkaldelse til generalforsamling i FSUS

StudielivAf Mette Braad og Marianne Ibsen

Kompetenceudvikling i koblinger mellem uddannelse og forskning Af Bettan Bagger Kitt Vestergaard Karen Margrethe Maglekaeligr Tove GroslashnvoldMay-Britt Jonasson og Kathrine Krageskov Eriksen

Erfaring med Effektiv Gruppevejledning styret af facilitator Af Inge Bork Hansen Inge Schultz Joslashrgensen og Birte Kaiser

Undervisningsdifferentiering i professionsbacheloruddannelserne Af Eva Ulstrup Anette Judithe Madsen Thea Bollerup-Jensen og Jette Rasmussen

Opfordning fra Redaktionen

Boganmeldelser

Obstetrik ndash en grundbogAnmeldt af Laeligrke Vinberg Rasmussen Jordemoder

Tab og sorg En grundbog for professionelle Anmeldt af Anna Marie Moslashller Lidegaard Lektor sygeplejerske og Cand paeligd paeligd

Videnskabsteori ndash laeligrebog for sundhedsprofessionelleAnmeldt af Camilla Bernild Candmag Phd studerende ved RUC og NOH

Information om bestyrelsesvalg

Notits fra netvaeligrket for kliniske vejledere

Foraringrskonference i Bergen

3

4

5

9

14

17

23

24

25

26

27

29

30

3









God laeligselyst



3


4




Generalforsamling

FSUS


5



Studieliv




















soslashge



6





















7
















8
















Referencer

















9
















































10








11











12










13


Referencer









14











15









16













17












18












19













20











21













22

















23








ARBEJDSDAG

Opfordring


24








Boganmeldelse


25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen


3









God laeligselyst



3


4




Generalforsamling

FSUS


5



Studieliv




















soslashge



6





















7
















8
















Referencer

















9
















































10








11











12










13


Referencer









14











15









16













17












18












19













20











21













22

















23








ARBEJDSDAG

Opfordring


24








Boganmeldelse


25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



4




Generalforsamling

FSUS


5



Studieliv




















soslashge



6





















7
















8
















Referencer

















9
















































10








11











12










13


Referencer









14











15









16













17












18












19













20











21













22

















23








ARBEJDSDAG

Opfordring


24








Boganmeldelse


25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



5



Studieliv




















soslashge



6





















7
















8
















Referencer

















9
















































10








11











12










13


Referencer









14











15









16













17












18












19













20











21













22

















23








ARBEJDSDAG

Opfordring


24








Boganmeldelse


25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen


6





















7
















8
















Referencer

















9
















































10








11











12










13


Referencer









14











15









16













17












18












19













20











21













22

















23








ARBEJDSDAG

Opfordring


24








Boganmeldelse


25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



7
















8
















Referencer

















9
















































10








11











12










13


Referencer









14











15









16













17












18












19













20











21













22

















23








ARBEJDSDAG

Opfordring


24








Boganmeldelse


25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



8
















Referencer

















9
















































10








11











12










13


Referencer









14











15









16













17












18












19













20











21













22

















23








ARBEJDSDAG

Opfordring


24








Boganmeldelse


25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



9
















































10








11











12










13


Referencer









14











15









16













17












18












19













20











21













22

















23








ARBEJDSDAG

Opfordring


24








Boganmeldelse


25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



10








11











12










13


Referencer









14











15









16













17












18












19













20











21













22

















23








ARBEJDSDAG

Opfordring


24








Boganmeldelse


25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



11











12










13


Referencer









14











15









16













17












18












19













20











21













22

















23








ARBEJDSDAG

Opfordring


24








Boganmeldelse


25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



12










13


Referencer









14











15









16













17












18












19













20











21













22

















23








ARBEJDSDAG

Opfordring


24








Boganmeldelse


25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



13


Referencer









14











15









16













17












18












19













20











21













22

















23








ARBEJDSDAG

Opfordring


24








Boganmeldelse


25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



14











15









16













17












18












19













20











21













22

















23








ARBEJDSDAG

Opfordring


24








Boganmeldelse


25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



15









16













17












18












19













20











21













22

















23








ARBEJDSDAG

Opfordring


24








Boganmeldelse


25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



16













17












18












19













20











21













22

















23








ARBEJDSDAG

Opfordring


24








Boganmeldelse


25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



17












18












19













20











21













22

















23








ARBEJDSDAG

Opfordring


24








Boganmeldelse


25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



18












19













20











21













22

















23








ARBEJDSDAG

Opfordring


24








Boganmeldelse


25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



19













20











21













22

















23








ARBEJDSDAG

Opfordring


24








Boganmeldelse


25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



20











21













22

















23








ARBEJDSDAG

Opfordring


24








Boganmeldelse


25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



21













22

















23








ARBEJDSDAG

Opfordring


24








Boganmeldelse


25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



22

















23








ARBEJDSDAG

Opfordring


24








Boganmeldelse


25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



23








ARBEJDSDAG

Opfordring


24








Boganmeldelse


25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



24








Boganmeldelse


25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



25










Boganmeldelse


26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



26








Boganmeldelse



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



27















28














29













30








31








Reda

ktio

nen



28














29













30








31








Reda

ktio

nen



29













30








31








Reda

ktio

nen



30








31








Reda

ktio

nen


31








Reda

ktio

nen


Documents

Uddannelsesnyt 3 2014