Udgivet af DEN DANSKE FORENING 14. ÅRGANG NR. 6 ...DANSKEREN - NR. 6 - DECEMBER 2000 3 Det står mere og mere klart, at Europas af-grundskurs paradoksalt nok dirigeres af dem, der

DANS K E RENUdgivet af DEN DANSKE FORENING 14. ÅRGANG NR. 6 DECEMBER 2000

Nyrup svar skyldigEn eksamenssnyder fik for nylig 40d ages fængsel, titelbedrage ren AnnaCastberg mistede sin stilling – menNyrup sidder stadig! Tavshedenomkring hans tvivlsomme cand.po-lit.-grad har været næsten univer-sel.

Side 4.

Hasselbalch takker afDen Danske Forenings formandgennem godt ti år trak sig ved ud-gangen af november tilbage til for-del for nye kræfter. Han ser tilbagepå foreningens kamp og vurderer,at der stadig er behov for os.

Side 15.

Menneskerets-diktaturI alle europæiske lande diskrimine-res advarere mod masseindvandrin-gen af ideologisk menneskerets-håndhævelse. Demokrati defineresnu snævert som multikulturelt sam-fund – nationalstatsforsvar er pr. de-finition fredløs ekstremisme.

Side 20.

ISSN 0907-1636

Winkler for at erfare, om de stod i dets registre.Svaret var benægtende, så DDF synes at falde udenfor de

odiøse rammer. I sit svar oplyste Winkler desuden, at manifølge et EU-direktiv (95/46/EC) har ret til at få atvide, om Centret i sin hånd-tering af personlige data an-vender noget om én. Mær-keligt at dette skulle værenødvendigt, for til DanskFo l kep a rtis ledelse, som om-trent samtidig besøgte Cen-tret, oplyste Winkler ifølgedagspressen, at hun slet ik-ke bruger data om enkelt-personer på sit Center...

Der vil være mange grun-de til at være på vagt eftervedtagelsen af menneske-rettighedschartret. Det er enensidig betingelsesløs kapi-tulation over for alverden,som ønsker at slå sig nedhos os. I stedet bliver fjen-den de europæere, der kon-fronteret med muhameda-nerinvasionen husker Karlvon Clausewitz’s maksime:

“Erobreren er altid fredselskende, han søger meget gerne atrykke ind i vor stat i fred og ro. Men for at han ikke skalkunne gøre det, må vi ville krigen og også forberede den.”

Læs videre side 3.

Udviklingen mod den Europæiske Union er på en vis mådeforløbet ligesom udviklingen mod det multietniske sam-fund: I begyndelsen drejede det sig angiveligt blot ompragmatiske tiltag for er-h ve rv s l ivet, men umærke-ligt bl ev projektet udvidet tilen altomfattende omstillingaf samfundet. Med det be-budede menneske re t t i g h e d s-charter mødes de to udvik-linger i en skæbnesvangeromfavnelse.

Nu kræves med chartretpå ægte totalitær facon ikkekun ydre omstillinger, menogså ensretning af meninge rog åndsliv. Po l i t i s ke partierkan fremover per definitionkun operere inden for ram-merne af Unionens fælles-vilje (artikel 12), og som al-tid med menneskerettighe-derne er deres kritikere ikkebeskyttet (artikel 52-54).

Det er forbudt at “mis-bruge” sine rettigheder, ogdefinitionen på hvem dergør det gives ikke mindst afOvervågningscentret i Wien. For at få rede på, om DenDanske Forening regnes til de odiøse fremmedfrygtere,skrev styrelsesmedlemmerne Poul Vinther Jensen og PeterNeerup Buhl i juli til Overvågningscentrets leder Beate

Europas kapitulation

2 DANSKEREN - NR. 6 - DECEMBER 2000

Arabernes seneste krigeriske fremfærd iPalæstina har med uhyggelig tydelighedvist, at de finder det helt naturligt og hen-sigtsmæssigt at overføre krigshandlin-gerne til også at udspilles i europæiskelande, når de udgør en tilstrækkelig storandel af befolkningen dér til at optræde,som det passer dem, og som det formodesat kunne påvirke regeringerne eller of-fentligheden til at støtte deres fæller i Pa-læstina.

Vi fik en lille forsmag på, hvad vi kanvente, da hysterisk skrigende, hadefuldepalæstinensere og andre arabere og mus-limer i oktober omdannede centrale deleaf København til en slagmark. Som i Pa-læstina afbrændte de isra e l s ke fl ag og duk-ker og kastede med sten på deres mod-standere, her blot ikke mod israelske sol-dater, der kan forsvare sig med våben,men mod fredelige danske betjente ogtilfældige civile danskere, der havde detuheld at være i nærheden af urolighe-derne. Offentlige transportmidler blevstandset eller forsinket midt i myldretidenom eftermiddagen af de øjensynlig plan-lagte voldshandlinger. Politiet måtte bl.a.afse betydelige mandskab s s t y rker til at sik-re synagogen og andre jødiske institutioner.

Men hvis man vil vide nærmere om,hvad det var en forsmag på, skal man nokkaste blikket mod Frankrig, der oplevedetilsvarende uroligheder, blot langt værreog mere omfattende. Der meldes om mereend 90 angreb på jødiske mål inden for touger. Synagoger udsattes for brandbom-ber, jødisk-ejede forretninger blev sma-

dret, og elever på jødiske skoler blev påderes skolevej trakteret med anti-semiti-ske fornærmelser.

En jødisk organsation har givet FN enliste over 200 angreb mod jøder verdenover den sidste måned og kalder disse denværste bølge af sådan vold siden Krystal-natten i Tyskland i 1938.

Bemærkelsesværdigt, men måske ikkeganske overraskende for dem, der harfulgt udviklingen og jødiske reaktioner pålignende tidligere hændelser, er den me-get afdæmpede, næsten undskyldendeholdning over for angrebene. I Køben-havn fandt overrabbiner Bent Lexner i sinafstandtagen til udskejelserne ligefremlejlighed til et lille æselspark til Pia Kjærs-gaard, som han åbenbart frygtede skullefå lidt mere vand på sin mølle. Fra Parisrapporteres, at lederne af landets 750.000jøder ikke anser de mange angreb som ud-slag af en samlet planlægning, men sna-rere som spontane reaktioner fra nogle afde mange underprivilegerede unge af ara-bisk herkomst, som blot efterligner inti-fadaen i Palæstina - altså lidt i retning afdet velkendte, at det hele nok nærmest ersamfundets skyld. (Søndagsavisen 8/10,15/10 00; Krist. Dgb. 28/10 00; Time30/10 00).

Gad vidst, om jøderne i Tyskland i sintid efter nazisternes mag t ove rt agelse men-talt lå under for en tilsvarende virkelig-hedsfortrængning eller forsøg på at liggedød. Det førte jo i frygtelig grad til at vir-keliggøre det sidste. Er det en klassiskjødisk refleks?

Rouletten . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12

Opgør med Australiens multikulturalisme . . . . . . . . . . . . side 13

Samtale med Ole Hasselbalch . . side 15

Under saksen . . . . . . . . . . . . . . . side 16

Jens Toldstrup mindet . . . . . . . . side 18

Menneskerettighedernes totalitære praksis . . . . . . . . . . . . side 20

Multi-kultifascismen . . . . . . . . . side 24

Danmark Rundt . . . . . . . . . . . . . side 25

Verden Rundt . . . . . . . . . . . . . . . side 26

Bøger og tidsskrifter . . . . . . . . . . side 28

Indmeldelses- og bestillingskupon . . . . . . . . . . . . . side 32

DANSKERENu d gives af Den Danske Fo re n i n g, hvis fo rmål erpå fo l ke s t y rets gru n d, uafhængigt af øko n o m i s keog politiske interesser at sikre dansk kultur, sprogog levevis i en ve rden, der trues af kaos, ove r b e-fo l k n i n g, vold og fa n at i s m e. Fo re n i n gens med-lemmer modtager bladet for deres medlemsko n-t i n gent. Ikke-medlemmer kan ab o n n e re på bl a-det for 125 kr. om året. Indmeldelses- og bestil-lingskupon se side 32. Eftert ryk tilladt med tyde-lig kildeangive l s e. Bladet (evt. kopier af det) ogfo re n i n gens andre try k s ager må ikke omdelesp rivat sammen med try k m at e riale fra anden kildeeller med påført tekst, logo el.lign.

Foreningens adresse:Postboks 411, 8100 Århus C.

Telefonsekretariat:T l f. 86 13 24 01 · Fax 70 25 24 01 . G i ro: 454-7551

E-mail:[email protected]

Internet:http:\\www.dendanskeforening.dk

Redaktion:Dr. phil. Sune Dalgård (ansv. red.,styrelsesmedl.), tlf. og fax 32 55 18 02Mobiltlf. 28 21 47 27

Juridisk bistandAdvokat Folmer Reindel,tlf. 33 15 19 92 · Fax 33 15 51 96

MødekonsulentMurer Poul Vinther Jensen (styr.medl.),t l f. 23 23 27 12 · e-mail: poul_vinther@hotmail. com

Lokale kontaktpersoner:København:Cand. mag. Peter Neerup Buhl(styr.- og red.medlem), tlf. 22 98 60 51e-mail: [email protected] Friis Jensen(styr. medlem), tlf. 26 56 54 69

Nordsjælland:Prof., jur. dr. Ole Hasselbalch (styr.- og red.medlem), tlf. 49 19 15 54 · Fax 49 19 18 54Henrik Søndergaard, tlf. 48 24 25 88

Midtsjælland:Bibliotekar Harry Vinter(styr.- og red.medlem), tlf 46 36 66 66,e-mail: [email protected]

Sydsjælland:Lærer Verner Holm, tlf. 55 73 19 13

Lolland-Falster:Tømrer Jan Simonsen, tlf. 54 17 80 32

Fyn:F h v. politiassistent Erik Dagø, tlf. 62 22 56 58

Syd- og Sønderjylland:Ekspedient Ellen Ewers (styr.medl.),tlf. 74 43 51 57, Peter Schmidt Poulsen, tlf. 75 55 51 97

Sydøstjylland:Fhv. overlærer Ingrid Mathorne, tlf. 75 61 47 76

Østjylland:Herbert Nielsen, tlf. 86 17 46 69

Vestjylland:Sygeplejerske Kirsten Fogt, tlf. 97 42 91 31

Nordvestjylland:S t u d. mag. Ronald Hansen, tlf. 97 74 05 66

Nordjylland:A f d e l i n g s fo rstander P. H. Beri n g, tlf. 98 14 71 12

Araberkrig i Europas gader

IndholdsfortegnelseEuropæiske værdier i konflikt . . side 3

Anna Castberg røg. Hvad medNyrup? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4

Når jeg ser det blå fl ag smælde . . . . side 5

Det mener vi . . . . . . . . . . . . . . . . side 6

Bladet Helse og blå øjne . . . . . . . side 7

Kvindeundertrykkelse hæmmerden økonomiske udvikling . . . . . . side 7

Farlige facts . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8

Fornuftens opgør medmoralismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9

Nordisk fællesfront for denationale menneskerettigheder . . side 10

Brevkassen . . . . . . . . . . . . . . . . side 11

DANSKEREN - NR. 6 - DECEMBER 2000 3

Det står mere og mere klart, at Europas af-grundskurs paradoksalt nok dirigeres afdem, der mest ihærdigt agiterer for et“Europæisk Charter” formuleret ud fraspecifikt europæiske værdier. Hvordan etfredeligt fællesskab er muligt i det “tole-rante” multikulturelle sammensurium afalverdens folkeslag, som de samme euro-pæiske politikere tilsyneladende tilstræ-ber, er ikke let at se. Et Europæisk Char-ter grundlagt på den specifikt europæiskearv, som de store lande ønsker, synesnetop at implicere et “fundamentalistisk”syn på Europa som noget ganske bestemtog ikke hele ver-den - dettea n giveligt snæ-versynede begrebplejer at få ikkemindst pæne bor-gerlige E U -p a rl a m e n t a rike retil at slå syv korsfor sig. Et samar-bejde til v æ rn omde fælles euro-p æ i s ke værd i e rville da ri g t i g n o kheller ikke værev æ rste i det FortEuropa, dermåtte fordres forat bevare det.

Men som sæd-vanlig har vore“visionære” poli-tikere endnu stør-re planer, altid påvej mod nye hori-sonter som de er.Saml i n gen om dee u r o p æ i s k ev æ rd i e r lader kuntil at være et hurtigt overstået skridt på ve-jen mod den store fællesmenneske l i ge uto-pi - ligesom Marx ønskede kapitalismensu dvikling for at fremkalde dens underga n g.

Dette fremgår klart af de tre såkaldtevismænds rapport, som førte til ophævel-sen af sanktionerne mod Østrig. Rappor-ten kan læses som en sygejournal over deteuropæiske politiske livs aktuelle helbred– vel at mærke med rapportskriverne sompatienten. Der lægges i rapporten mærketil, at Frihedspartiet ikke opfatter Østrigsom et indvandringssamfund. Dette op-fattes som en form for fremmedfjendsk-hed, som Chartret nu skal bekæmpe. Detsartikel 21 rummer som tvivlsom medicin

p ri ncippet om ligebehandling af alt ogalle: Det er ”forbudt” at forskelsbehandlep ga. køn, ra c e, fa rve, etnisk eller social op-rindelse, genetiske anlæg, sprog, religioneller tro, politiske eller andre anskuelser,tilhørsforhold til et nationalt mindretalosv. osv. I størst fare for at finde sted erher selvfølgelig diskrimination af poli-tiske årsager – såvel Haider som DenDanske Forening kan tale med herom.

M e n n e s ke re t t i g h e d e rne gælder alle hud-farver, men kun udvalgte politiske farver.I Chartrets artikel 51 antydes dette da og-så af den kryptiske formulering, at rettig-

hederne kan begrænses, hvis det er nød-vendigt for de ”mål af almen interesse,der forfølges af Unionen”. Som bekendtanses det for et mål af almen interesse, atUnionen forfølger såkaldte nationalisterog højreekstremister.

At de angivelige europæiske værdier ikatastrofal grad viser sig kun at være de”universelle” menneskerettigheders ensi-d i ge bras, viser sig konstant med de iv ri g s tmarkedsførte forslag af Europas “stats-mænd”:

Både EU-kommissionen, Fra n k ri g, Bel-gien, Italien og sågar Østrig er kommetmed forslag om en overvågningsmeka-nisme indarbejdet i EU’s traktater, der vil

give mulighed for kontrol og sanktionermod lande, der kommer “på kant medmenneskerettighederne” (= ønsker færreindvandrere).

Allerede nu kræver det såkaldte ligebe-handlingsdirektiv, at alle EU-lande opret-ter et klageorgan for diskrimination, derskal behandle klager om “fo rs ke l s b e h a n d-ling” (mellem landsmænd og fremmede!)og “rådgive og oplyse” om minoriteter -som om Danmark bør anerkende sådanneud over den tyske ved grænsen. Inden-rigsministeren har imidlertid nedsat et ud-valg - selvfølgelig bl.a. med repræsentan-

ter fra Rådet forEtniske Minorite-ter, hvis “hand-lingsplan” KarenJespersen endogvil bruge somgrundlag for ud-valgsarbejdet.

De fremmedesætter såvist nudagsordenen iDanmark - ikkevia deres egenfortjeneste, menved hjælp fra Fø-rerbunkeren nedei EU assisteret afvore villige hånd-langere på Chri-stiansborg. Meddet såkaldte EU-C h a rter unders k ri-ver euro p æ e rn emed historiens ve l-kendte ironi deresegen dødsdom,netop som de tro-ede endelig athave fået formu-

leret hele kontinentets fundament i fælles-skab. Og hvis nogen tror, at Danmarkbedre kan ride stormen af med en FoghRasmussen end en Nyrup Rasmussen vedroret, gør de vist regning uden vært. Medmenneskeretsarkitekten Bertel Haardersom Venstres Europa-ideolog kan vi væresikre på under alle omstændigheder at seDanmark opløst i ”verden” - under Ven-stres ægide blot via den hjerneflugt fra u-landene, som er den største hindring forudviklingen dér, i stedet for via import afsocialklienter som det sker nu. Om defremmede snylter på os eller tager vort ar-bejde: Vor ulykke er de ligefuldt.

P.N.B.

Europæiske værdier i konflikt


For nogle få år siden var der stor ståhejom en leder af det moderne kunstmu-seum “A rken” i det sydve s t l i ge Køben-h avn. Hun viste sig ikke at have helt deu dd a n n e l s e s m æ s s i ge fo ru d s æ t n i n ge r,hun havde fået stillingen på. Bedrage tkostede stillinge n .

De stykker af fo rs ke l l i ge offi c i e l l eog højst seriøse skrivelser og publ i k at i-o n e r, der ge n gaves i Danske ren nr. 4august 2000, gjorde det umuligt at ladev æ re med at spørge, om Danmark ss t atsminister er i samme position sombemeldte kunstdame. Måske var der engod og rimelig fo rk l a ring på stykke rn e stilsyneladende ufo re n e l i g h e d. Men såh avde den danske offentlighed dog vistet uafviseligt krav på at få en sådan fo r-k l a ri n g.

Det har hve rken stat s m i n i s t e ren ellerK ø b e n h avns Unive rsitet åbenbart fun-det sig kaldede til at give. Begge part e rhar så vidt vides forholdt sig lige såt avse som østers .

Et indlæg i Jyllands-Posten 25/9 afDDFs fo rm a n d, pro fessor jur. dr. OleH a s s e l b a l ch bl ev mødt med larm e n d et av s h e d, og et påmindende spørg s m å lsammesteds 29/9 af P.H. Bering hav d esamme pauvre re s u l t at .

De direkte impliceredes tavshed un-d rer dog måske mindre, end at hele dend a n s ke presse og også de elektro n i s kemedier ikke med et ord har omtalt sa-gen eller blot re fe re ret, hvad Danske re nh avde bragt frem. Også Jyllands-Po-sten, der for ikke så længe siden vistesin redaktionelle ufo r f æ rdethed og mo-ra l s ke udholdenhed i jagten på sand-heden om den lidt for opfi n d s o m m ek u n s t mu s e u m s d i re k t ø r, var i dette til-fælde trods læseri n d l æ ggene standhaf-tig i sin egen info rm at i o n s blokade afl æ s e rn e.

Denne ko l l e k t ive berøringsangst gavS ø ren Kra rup anledning til i tidsskri f t e tTi d e h ve rv’s oktobernummer at skrive

en syrlig kommentar til pressens oftepåberåbte offe n t l i ge fo rpligtelser somsandhedens fre m finder og vog t e r. Be-m æ rk n i n ge rne var træffende og afslø-re n d e. De ge n gives på næste side, somde fremstod i Ti d e h ve rv.

I k ke alle eksamenstvivl eller -fi fl e-rier behandles dog med tilsva rende dis-k retion eller ove r b æ re n h e d. Der er, somman ve d, fo rs kel på Per og Poul. I Jyllands-Posten 10/10 kunne man læ-se om en ung eksamenssny d e r, som iØ s t re Landsret fik 40 dages betinge tfængsel, fo rdi han i 1993 havde re t t e tgennemsnittet i sit studentere k s a m e n s-b evis fra 8,7 til 8,8, som var kravet fo ra d gang til engelskstudiet på OdenseU n ive rsitet. Egentlig mente landsre t-ten, at stra ffen bu rde være ubetinge t ,men lod nåde gå for ret, fo rdi der va rgået så lang tid siden kara k t e r fo r b e d-ri n gen. Det lyder rimeligt, skønt det ve li k ke ændrer ved kara k t e ren af ge rn i n-gen, endsige fo r b e d rer den.

Men bør der stilles mindre krav til ens t at s m i n i s t e rs trov æ rdighed i den slag ss ager end til en i større sammenhængtemmelig undero rdnet kunstleders? El-ler - end til en beklemt students letfær-d i ge omgang med sit eksamensbev i s ’lidt for snollede talværd i ?

Det var dog vel ikke for meget at fo r-vente - eller måske lige f rem at fo r-

Anna Castberg røg.Hvad med Nyrup?Fjer, der ikke passede til hatten, kostede en direk-tørpost på “Arken”. Også andre småfolk må bødefor eksamensfusk. Er posten som statsministermindre krævende?

Jyllands-Posten 25/9 00.

J y l l a n d s - Po s t e n29/9 00.


l a n ge, at stat s m i n i s t e ren gav sig tilkende om de besynderl i ge fo r h o l d, somunægtelig synes at gøre sig gældendeom hans påståede stat s v i d e n s k ab e l i geembedseksamen. Og for dens sag ss kyld heller ikke, at Københavns Uni-ve rsitets rektor - en stilling, der i hve rtfald indtil for ikke længe siden smy k-kedes med den lat i n s ke beteg n e l s em ag n i ficus, hvilket ifølge min lille la-t i n s ke ord b og bru ges om en pers o n ,som “tænker og handler på en stora rt e tog højhjertet måde” - stod frem og be-l æ rte den undrende offentlighed om,h vo rdan “dele af” et fakultets eksa-m e n s p ro t o kol kan bl ive kasseret ved ena rk ivo p rydning - fo ruden nat u rl i g v i s ,h vo rdan han selv uden de kassere d ec e n t rale oply s n i n ger fra denne pro t o ko lover for Nyrup Rasmussen kan “be-k r æ f t e, at du i sommeren 1971 afslut-tede din uddannelse ved Københav n sU n ive rsitet med graden cand. polit.”Mon ikke det snart var på tide, at Uni-ve rsitetet fre m l agde de åbenbart beva-rede rester af denne vigtige pro t o kol, såuhildede repræsentanter for offe n t l i g-heden kunne få indsigt i, hvo rdan detegentlig forholder sig med dette noge tmy s t i s ke lemlæstede ark iv s t y k ke, somjo end ikke har kunnet sikre, at stat s m i-n i s t e ren i sin tid bl ev optaget i Uni-ve rsitetets egen trykte fo rt egnelse ove rc a n d. polit.er fra 1971? Hvis også an-d re end Nyrup Rasmussen er bl eve tramt af den uly k ke l i ge delvise kassa-tion og derved har fået slettet det offi-cielle bevis for deres eksaminer, må ded og vel også have en interesse i og re ttil at bl ive bekendt med de nærm e reomstændigheder ved og med omfa n ge taf det skete tab.

S. D.

Når jeg serdet blå flags m æ l d e …I Socialdemokratiets part i fo rs a m l i n ger af-synges tit “Når jeg ser et rødt flag smæl-de”. Partiformanden, statsminister PoulNyrup Rasmussen, sang den med en tåre iøjet, da danskerne havde rystet ham ved atnedstemme den euro, han ønskede indført .

Ligesom EU-traktater bestandigt om-skrives - næste gang til december i Nice -skulle Oskar Hansens gamle sang måskeogså ændres. Den stammer jo fra tider,hvor arbejdere og ikke akademikere teg-nede partiet. Og da statsministeren - somdet vist hedder - gerne “følger med udvik-lingen”, tilegnes ham hermed en meretidssvarende tekst. Musikken er uændretJohannes Madsens:

Når jeg ser det blå flag smældemed de gule stjerner på,får jeg trang til mit folk at fortælleom den vej, jeg helst ser, det skal gå.Og jeg sætter mig rask med ved bordet,hvor jeg køligt går efter mit mål:For jeg agter at få styr på hele koretved at sno mig så glat som en ål.

EUs hvileløse striden imod stadigt nye målhjælper godt på karrieren hele tiden - men er ved på nationernes bål.Jeg må derfor vor grundlov bestorme,den er ude af trit med min strid, og mod den skal Kommissionens herrer fo rme Danmark om gennem indvandringssplid.

Mit parti ku’ førhen banke folk på dont i Hitlers hus. Også nu må vi fatte den tanke, at vort selvstyre synker i grus. Skønt jeg ved, at det opfattes ilde, må jeg kræve, at I skal forstå:Magtens hænder vil I ikke føle milde,om I undsiger fanen den blå.

Hvide hænder holder fanen og gi’r folket klart signal:At til fadet skal de med eksamen, der i reden kun ser ussel kval.Kun de blankeste borde i verden kan få stjerner i øjnene tændt.For eliten, der vil favne hele verden, er at tjene jert Danmark for slemt.

Keld Rasmussen

Tidehverv oktober 2000 s. 177.

Jyllands-Posten10/10 00.


DET MENER VI:

Fakta om indva n d ri n gen til Danmarkl i gger i alt væsentligt ve l d o k u m e n t e re ttil fri afbeny t t e l s e. Ingen kan længe reu n d s kylde sig med ikke i det mindste atkende hove d t r æ k ke n e. Senest har re s u l-t at e rne fra Rock wool Fondens Fo rs k-ningsenhed samlet af Gunnar Vi by Mo-gensen og Poul Chr. Matthiessen i boge nM i s ly k ket integrat i o n ? b ragt lys over degrelle fo r h o l d. Heraf fremgår fx, at i øje-bl i k ket går 38 procent af udgi f t e rne tilbistandshjælp til de knap 5 procent afb e fo l k n i n gen, som fremmede fra ikke -ve s t l i ge lande angiveligt udgør i Dan-m a rk. Næsten to trediedele af de vo k s n ei k ke - ve s t l i ge indva n d re re modtog i 1998ove r f ø rs e l s i n d komster såsom ko n t a n t-hjælp og a-dag p e n ge. Kun omkring fi reud af ti af disse indva n d re re er i job.Mens ge n n e m s n i t s d a n s ke ren i 1997 bi-d rog med 22.700 kr. til den offe n t l i geh u s h o l d n i n g, fik hver ikke - vestlig fre m-

med i landet 58.200 kr. Det truer selveve l f æ rd s s t aten (år 2020 vil antallet afdisse fremmede være fo rd o bl e t ) .

Selv de indva n d re re, der er fuldt be-s k æ f t i ge d e, er til vor ulempe, idet dere sb ø rn e rigdom giver det offe n t l i ge storeu d gifter til børn e o m s o rg og underv i s-ning - samtidig med, at de med dere sl ave indkomster betaler mindre i skat .Og det var dem, der skulle lette "fo r-s ø rge r by rden" med deres mange børn !

I n gen fo r b e d ring er i syne. 70-80 pro-cent af de vildtfremmede og deres efter-ko m m e re helt til tredie ge n e ration henterstadig ægtefæller i hjemlandet, hvilke tfo rev i ger fremmedheden her. I øvrigt an-tydes i Mogensens og Matthiessens boget portræt af det mu l t i k u l t u relle sam-funds herligheder: Interv i ews viser, at defo rs ke l l i ge indva n d re rgrupper hader hin-anden mere, end de hader danske rn e(uvilje mod blandede ægteskaber m.v. ) .

U n d e rs ø ge l s e rne fra Rock wool Fo n-dens Fo rs k n i n g s e n h e d, Den Danske Fo r-enings gennem 14 år fre m l agte studier,og mediernes dag l i ge rædselsrep o rt age rf ra et Danmark under besættelsen kan fåén til at spørge sig selv, at når nu alt detv æ s e n t l i ge altså ligger frit tilgænge l i g ttil enhver danske rs afgøre l s e, hvad er davor videre opgave? Hve rken DDF,Dansk Fo l kep a rti, Fre m s k ri d t s p a rt i e t ,Dansk Kultur eller hvad vi hedder kant v i n ge det danske folk til at ove rl eve somsådant, hvis det med alle fakta på bord e tstadig vælger rep r æ s e n t a n t e rne fo r" i n t egrat i o n s " - p o l i t i k kens bl i n d gy d e r.

Hvis det sker blot én gang til, må den ationale bev æ gelser i afmagt lægge ar-mene over ko rs og lade fo l ket føle, nårdet ikke vil høre. Med virke l i g h e d e nsom ubønhørlig læremester vil tidenm å s ke nok skabe mere ly d h ø r h e d.

P. N. B.

Kun folket kan redde folket

Hvert sogn sine hekse og trolde ....Noget i den retning har vi vist regnet

for naturens orden, som vi kunne gøreop med i den årlige midsommerglæde,når vi lod dem gå til vejrs i bålenes røgog flammer. Et og andet tyder på, at vifremover må slås med alvorligere trold-tøj.

Af den kvindelige slags har vi jo fåetBeate nede i Wien og hendes overvåg-ningscenter på halsen. Som en andenbekymret og magtsyg storesøster skalhun for forældrene i Bryssel se til, at viskikker os vel og ikke giver anledning tilmistanke om raceri, fremmedulyst elleranden slig ugudelighed i strid med dehellige og almindelige menneskerettig-heder. Det cirkus kender vi kun alt forgodt. Så det lader vi ligge.

Men der er skam også mandligeudgaver af slagsen, rigtige trolde, ogikke af den hyggelige type som julenis-ser og andre af årstidens småfyre. Somnu ham Göran Persson, som han hedderpå svensk, fra Malmø, der ved tidernesugunst er statsminister hinsidan. Det var

ham, der sidste vinter holdt holocaust-stormøde i Stockholm og i hyggeligtkammeratligt samvær over veldækkedemiddagsborde med mer eller mindrerøde fæller fra hele Europa fik iværksatden berygtede mobning af EU-med-medlemmet Østrig. Østrigerne havdenemlig haft den frækhed ved et frit ogfair valg at stemme forkert, så den soci-aldemokratiske regeringsdominans gen-nem utallige år blev brudt ved inddrag-ning af - oh ve - et sejrende og i de ret-tænkende kredse aldeles stueurent Fri-hedsparti i en regeringsdannelse eftersædvanligt parlamentarisk mønster. Detmåtte jo tage en skrækkelig ende. Somvi alle ved, at det faktisk gjorde - ikkemindst for de feststemte og eviggodeophavsmænd.

Men den gode Pedersen fra Malmøvar ikke sådan at slå ud. Da der eftermere end et halvt år lukkedes og slukke-des for den - ifølge vor egen herligeArne Melchior - særdeles vellykkedeaktion, advarede Persson’en skam andreeuropæiske lande om, at de risikerede

en tilsvarende EU-boykot, hvis “frem-medfjendtlige” partier kom i regerings-indflydelse hos dem. Og ikke nok meddet. Direkte adspurgt af pågående jour-nalister - det er den slags jo alt for ofte -ville han da “ikke afvise, at en regeringi Danmark med deltagelse af Pia Kjærs-gaards Dansk Folkeparti vil blive boy-kottet af de øvrige EU-lande”.

Dejlig dreng, ikke? En svensk stats-minister, der selv er afhængig af detgamle svenske kommunistparti, truerDanmark med sanktioner, hvis dan-skerne giver et lovligt dansk parti så stortilslutning, at det får regeringsindfly-delse her. Hvilken frækhed! Hvem monhan egentlig tror han er? Carl 10 Gu-stav? Og ikke bare en tilfældig politicusfra Malmø?

Men Sverige skal faktisk have for-mandskabet i EU efter nytår - oven påFrankrig, så her går det godt fru kam-merherreinde. Gud bevare Danmark,som Dronningen af og til siger!

S.D.

Storebror Pedersen fra Malmø


Det pæne, ko m m e rcielle månedsblad H e l-s e har indvandrere som tema i september-nummeret. Under overskriften “Blå øjneog lyst hår” hævdes i lederen, at der varengang, hvor vi alle havde blå øjne og lysthår, og hvor Dannebrogsflaget var altdo-minerende.

Som Grundtvig skrev i fordums tid,“og vajer over Tyrkeflag end Kristendom-mens Banner”, så er korset da endnu ikkefjernet fra flaget på de officielle bygnin-ger eller fra festernes flag i de privatehjem.

Nabokonerne til begge sider i barn-dommens by i Sydsjælland havde bruneøjne, såvel som mange af skolekammera-terne, hvis hår også var mørkt - for sletikke at tale om geografilæreren HarryHansen, kaldet ørkensheiken.

Ydermere havde skolen en engelsk-lærer, som var glad for ordsprog, og imuntre stunder kunne divertere med étsom: “Blå øjne er en pryd, sorte har en-hver tyr”.

Helse’s skribent hævder at fremmedha-det er blevet uhyggeligt, med hidsige de-batter hver dag i tv, og manglende værdi-sætning af den utrolige rigdom, som an-dre kulturer har bragt til landet.

Som eksempel herpå nævner skriben-ten en spisesvamp, ført hertil af bosniere.Dersom hele vor hovedstads befolkningblev anbragt i Istanbul, ville balladema-gere som bz’ere og rockere også følgemed og skabe problemer - om end denæppe ville udarte til flerkoneri, voldtægtaf 75-åri ge tyrk i s ke koner eller af 13-åri gepiger, rituelle slagtninger eller knivstik-keri foran diskoteker. Ting som må be-kæmpes i alle kulturer og ikke kan beteg-nes som hørende til stor, tilført kulturrig-dom.

Men lederskribentens øjne tangerer ud-videt pupil-skriveri ved at hævde, at når etland skal omstille sig til andre kulturer,sker det ikke uden problemer.

Det turde vel være omstilling til lan-dets love, normer og fo r h o l d, der stod påt apetet. H e l s e taler til hudløshed omh a d s ke ve n d i n ger over for “ny - d a n s ke-re”. Ingen har hørt om begrebet ny - a m e-ri k a n e re, og hvad de hadske ve n d i n ge ra n g å r, ville H e l s e’s leders k ribent ude iv i rkelighedens ve rden i visse kva rt e re rselv bl ive udsat for grimme ord, stenkastog spy t k l at t e r.

“Øjne, I er lykkelige, I, som ser GudsSøn på Jord!” (Grundtvig, salme 142).

Udenfor vinduet herfra ses bebyggel-sen Tåstrupgård, og at færdes der kræver

øjne (blå) i nakken, som alligevel ikkekan udelukke skud på tilfældige passe-rende, fra arabiske drengebanders pisto-ler, hvis gule plastikkugler - af erfaringkan oplyses - er yderst smertefulde.

At færdes i Tåstrupgård kan dog ogsåresultere i møde med tyrkiske bekendte,som giver knus og søde kager.

Helse hævder, at arbejdsløshed hos vel-uddannede skyldes deres mørke øjne.

Påstanden er fejlagtig, al den stund deroveralt i samfundet fra hospitaler til kon-torer arbejder udlændinge.

Arbejdsløsheden skyldes udelukkendemanglende behers kelse af det danske sprog,og sålænge den tåbelige modersmåls-undervisning ikke stoppes, er der langeudsigter til bedring af forhold, som kunnepåvirkes fra Sverige, hvor alle udlæn-dinge taler flot svensk.

Selv om målet er behers kelse af det dan-ske sprog, ville almindelige danskere ogfolk i behandlersystemet imidlertid erfa-re, at desom man gør sig den ulejlighed attilegne sig lidt tyrkisk eller arabisk sprog,hvilket ikke kræver oprettelse af kurser,ville det konstateres, at de fleste udlæn-dinge bliver så glade og overraskede overet sådant tegn på respekt og imødekom-menhed, at der åbnes døre.

Helse-nummeret bringer en artikel afp ro fessor Eva Smith, som hård n a k ket hæv-der, at muhamedanske tørklæder er tro ogreligionsbestemt, på trods af, at det efter-hånden er skåret i pap, at tørklæder er kul-turnorm, tegn på fundamentalisme og for-budt i Algeriet og Tyrkiet.

Helse har en samtale med en 32-årigp a k i s t a n e r, som betegner det danske sund-hedsvæsen som et koldt maskineri, selvom han dog sammen med sin kone harfået enestue på hospitalet og kvindeliggynækolog, hver gang hans kone harskullet føde.

Samtidig udtaler den unge pakistanerundren over det danske sundhedsvæsensmanglende forbud mod udenlandske fa-miliers forstyrrende ophold døgnet rundtomkring familiemedlemmers sygeseng.

Med De Radikale i førertrøjen for knæ-fald for fremmede kulturer vil skredet idanske, tilkæmpede normer fortsætte iuendelighed.

Helse’s september-nummer følger opherpå og er stort set en hån mod det folk,der byggede riget. Og det hvad enten de-res øjne var blå eller brune.

Birte Frandsen

Bladet Helse og blå øjne

Det er den opsigtsvækkende konstateringi dette års rapport fra FNs Befolknings-fond. Hidtil har man anset forholdet mel-lem kønnene for at være en familiesag ogbekæmpelse af diskrimination mod kvin-der har været noget, man skulle beskæftigesig med af hensyn til de invo l ve rede kvinder.

Så snævert kan man imidlertid ikkelængere tillade sig at se på sagen, ifølgeFNs rapport. Rapporten sætter nemlig di-rekte tal på, hvad kvindeundertrykkelsekoster for den nationale økonomi. Og deter store summer, det drejer sig om.

Diskrimination af kvinder er en kostbarhobby. Den indebærer en manglende ud-nyttelse eller bortødslen af ressourcer,som kunne have bidraget til et samfundsøkonomiske vækst.

Det er derfor ikke uden grund, at des a m f u n d, som stærkest undert ry k ker kvin-der, hører til blandt verdens fattigste, hvisde da ikke er rige på olie.

De samfund, som værdsætter lighedmellem mænd og kvinder, drager nytte afde menneskelige ressourcer på den mesteffektive måde, og de hører derfor tilblandt verdens rigeste.

Det er med få ord budskabet i dette årsrapport fra FNs Befolkningsfond, som hartitlen:

Samme liv - men en verden til for-skel. Mænd og kvinder i en foran-drings tidsalderDen årlige rapport fra FNs befolknings-fond er altid interessant læsning.

H ver rap p o rt sætter fokus på et tema. I årer det som nævnt forholdet mellem mændog kvinder, som tages under behandling.

Rapporten indeholder hvert år et tabel-afsnit med befolkningsstatistik om alver-dens lande. Det er altid interessant at se,hvordan den faktiske statistik harmonerermed rapporternes udsagn.

Ti d l i ge re rap p o rter fra FNs Befo l k n i n g s-fond har påpeget en nøje sammenhængmellem kvinders status i forskellige kul-turer og det antal børn, de føder. Det pas-ser ikke, som mange mode-”eksperter” på-står, at det er økonomien, som er afgøren-de for antallet af børn e f ø d s l e r. Det stenri ge

K v i n d e u n d e r-t ry k k e l s ehæmmer denø k o n o m i s k eu d v i k l i n g


ofte, når ressourcer skal fordeles. I mangeu-lande udfører kvinder ofte det meste aflandbrugsarbejdet, men de ejer sjældentdet landområde, de dyrker. Ressourcer,som tildeles landbruget, går derfor uden-om de mennesker, som bedst kender for-holdene. En undersøgelse fra Kenya viser,at hvis kvinder fik samme støtte sommænd, ville udbyttet forøges med 20 pct.

Manglende uddannelse af kvinder er enmeget væsentlig grund til fattigdom imange lande. I lande, hvor pigers delta-gelse i undervisning udgør mindre end75% af drenges deltagelse, dér er brutto-nationalproduktet cirka 25% lavere end iandre lande. Dette forhold gør sig især

Saudi Arabien har en af verdens højestefødselsrater – og en massiv kvindeunder-trykkelse.

Med disse fakta in mente nikker man fo r-stående til tallenes tale. Man ser, at et ara-bisk land som Yemen, som ikke er velsig-net med olie, har en årlig fødselsrate på 7,6og et bruttonationalprodukt så lavt som658 Dollar pr. indbygger. Danmark har enfødselsrate på sølle 1,7, men til gengældet bruttonationalprodukt på 23855 Dollarpr. indbygger.

R ap p o rten indeholder en række eksem-pler på massiv kvindeundert ry k ke l s e. Den-ne beretning stammer fra Jo rd a n :

1 2 - å ri ge Kifaya var intelligent og fuld afnysgerrighed. Men da hun en aften vendtehjem fra en spadseretur i nabolaget mednogle venner, blev hun mødt af sin rasen-de far. Råbende, at hun havde vanærethele familien blev faderen ved med at slåKifaya med kæppe og jernkæder indtilhun var død.

Omtrent på samme tid blev 34-årigeHanan skudt af sin bror for ”forbrydel-sen” at have giftet sig med en kristen.Hendes bror efterlod hendes lig på gadenog røg en cigaret mens han ventede påpolitiets ankomst.

Hvert år bliver 25-50 piger og kvinderdræbt ved ”æres”drab i Jordan.

Diskriminationens omkostningerDet siger sig selv, at de to myrdede kvin-der fra eksemplet ovenfor aldrig kommertil at bidrage til Jordans økonomiske ud-vikling. Var de ikke blevet slået ihjel, villeder alligevel have været så stærke restrik-tioner på deres udfoldelse, at de formo-dentlig ikke ville have kunnet bidragevæsentligt til landets økonomi.

Alligevel, hedder det i rapporten, bid ra-ger selv stærkt undert rykte kvinder ofte tilø konomien i den ufo rmelle sektor, hvor ind-s atsen ikke måles og derfor underv u rd e re s .

Blandt andet derfor forbigås kvinder

gældende i Afrika og det sydlige Asien,hedder det i rapporten.

Det er blevet beregnet, at 1 pct. stigningi pigers deltagelse i gymnasial uddan-nelse medfører 0.3 pct. forøgelse af denøkonomiske vækst.

I den udstrækning tallene holder stik, erdet unægtelig tungtvejende argumenteroverfor de lande – eller kulturer, skulleman måske snarere sige, som ikke giverdrenge og piger lige muligheder for livs-udfoldelse.

Bliver der sat handling bag ordene, erdet begyndelsen til enden for muhameda-nismen.

Harry Vinter

Farlige factsI september var bl. a. fhv. statsministerAnker Jørgensen og fhv. samordningsmi-nister Mimi Jakobsen til pakistansk fest iGladsaxe, hvor man fejrede 30-året forden første pakistanske gæstearbejders an-komst. (Gæsten er ikke rejst hjem endnu).Iflg. dagbladet Politiken udtalte Mimi Ja-kobsen en varm tak til de tilstedeværendepakistanere. ”Uden jer ville vi ikke haveværet i stand til at opbygge det velfærds-system, som Danmark er kendt for i heleve rden”, skulle hun angiveligt have udtalt.

Danmark var altså ikke et velfærds-samfund før 1970. Den socialdemokrati-ske arbejderbevægelses kamp for en bed-re tilværelse for de små i samfundet, varaltså aldeles forgæves og resultatløs indtilgæstearbejdernes ankomst. Det er da enomskrivning af Danmarks nyere historie,der vil noget! Og så kan man iøvrigt un-dre sig over, at de ikke har opbygget etlignende system i Pakistan.

Danmarks muhamedanske biskop, for-mand for Nævnet for Etnisk LigestillingKjeld Holm, kommenterede – også i sep-tember - Karen Jespersens nedsættelse afet kulegravningsudvalg og udtalte iflg.J y l l a n d s - Posten: ”100 mennesker der ikkefungerer i samfundet, kan være et kæmpe-problem, omvendt kan 1000 velintegre-rede mennesker tilføre samfundet en mas-se værdier”.

Manden har for en gang skyld fuldko m-men ret! Mange unders ø gelser – senest fraRockwool-fonden – viser, at indva n d re ref ra ve s t l i ge samfund tilfører samfundet sto-re værd i e r, mens indva n d re re fra mu h a m e-danske samfund er en kæmpe udgiftsbyr-de. Problemet er, at Danmark fortrinsvisinviterer indvandrere, som skaber endelø-se problemer: massevoldtægter, knivstik-kerier, røverier, kvindeundertrykkelse,” æ re s ” d rab, tørklædehalløj, fo ragt for dan-ske madvaner, foragt for menneskets bed-

ste ven (hunden), fo ragt for danske kvinder(ludere), foragt for danske mænd (svageø l d ri k kende sutter), krav om særl i ge bade-fa c i l i t e t e r, sab o t age af sko l e fester og lejr-skoleophold osv. osv. Det er formodentlignemmere at integrere 1.000.000 kinesereend 1000 mu h a m e d a n e re i det danske sam-f u n d. Inviter dog de menneske r, som ge rn evil være en del af det danske samfund udenat kræve særrettigheder i det evindelige!

Snakken om et kulegravningsudvalghavde også fået direktøren for det så-kaldte Danske Center for Menneskeret-tigheder Morten Kjærum (tidligere DanskFlygtningehjælp) – to alen ud af sammestykke – op på mærkerne. I princippet harhan ikke noget imod fakta, når blot faktabliver vævet ind i de rette ord. Men han erbetænkelig ved en arbejdsgruppe udeluk-kende bestående af statistikere. ”I så faldvil den spille ind i den almindelige skræm-medebat og imødekomme Pia Kjærs-gaards synspunkter” udtaler han.

Ja, de nøgne fakta er formodentligskræmmende. Men hvordan kan en så-kaldt menneskerettighedsekspert tilladesig at påstå en politikers synspunktermindre værdige end en anden politikers?Menneskerettighedernes fundament erdog alle menneskers og alle synspunkterslige værdighed! Men for eksperten Mor-ten Kjærum er nogle mennesker åbenbartmere lige end andre!

Sidst skal nævnes formanden for DeEtniske Minoriteters Landsorganisation,Murharrem Aydas, som er af tyrkisk bag-grund. (Hvem er forøvrigt etnisk minori-tet? Der bor flere tyrkere end danskere iEU). Aydas mener iflg. Jyllands-Posten,at ”en kulegravning af indvandringen iDanmark vil skabe skrækbilleder af enbefolkningsgruppe”.

U n d s ky l d, men der behøves ingen kule-gravning for at fremmane skrækbilleder.Dem leve rer ny d a n s ke rne så ri geligt af hve reneste dag – helt uden ekspertbistand.

HV


Af Peter Neerup Buhl

Mens det i den politiske debat og i medi-ernes gengivelser er grundtonen, at DanskFolkeparti på en eller anden måde står pået både moralsk lavere og mindre rationeltplan end andre partier, kommer filosoffenKai Sørlander (født 1944) nu med den hid-til mest velgennemtænkte og konsekventeargumentation for, at Dansk Folkepartibør være en fuldt ud ligeberettiget delta-ger i den demokratiske proces.

Udgangspunktet for Sørlander er enfornuftbaseret (rationel) kritik af menne-skerettighederne, som i deres nuværendeform udelukkende er et juridisk papir,vedtaget som resultat af tilfældige magt-forhold efter Anden Verdenskrig. I dissedokumenter, der nu har opnået religiøsstatus i Vesten, er der bl.a. ikke taget hen-syn til, at verdens forskellige kulturer stårfor fo rs ke l l i ge rat i o n a l i t e t s fo rm e r, "som kunvanskeligt kan kommunikere med hinan-den, og som måske dybest set slet ikkekan forstå hinanden." Under den aktuellem a s s ive indva n d ring står de ve s t l i ge demo-kratier derfor i fare for at undergrave de-res egen eksistens, hvis de fremmede, derlukkes ind, ikke er forpligtet på de vær-dier, uden hvilke demokratiet ikke kan le-ve. I særdeleshed fremhæver Sørlander, atislam er uforenelig med en demokratiskorden, idet religionen her udøver en ind-flydelse over den pers o n l i ge adfærd, "somer uden sidestykke i andre systemer."

Menneskerettighedserklæringen tagerimidlertid i sine krav om bl.a. asylret ogreligionsfrihed ikke hensyn til, at visse re-ligioner direkte modsiger demokratiet,der også opstilles som en menneskerettig-hed. Demokratiet er først og fremmest af-hængig af en religion, der forstår at sætteskellet mellem religion og politik. Desu-den kan der ikke nødvendigvis stoles påtroskabserklæringer til vor grundorden,når de udtales af muslimer, hvis religionblåstempler løgn til islams fordel. Så deter med Sørlanders ord ikke irrationelt a tse en trussel mod demokratiet i en reli-gion, der ikke tillader en adskillelse mel-lem religion og politik - og at se den trus-sel også tværs igennem, hvad folk udtryk-kelig siger. "Og så må det være rationelt atskønne anderledes end dem, som blot sermennesket som rationelt og sandfærdigt,når man vil drage grænserne for, hvilke

og hvor mange fremmede der bør givesadgang til demokratiet. Men inden fordette anderledes skøn, må der så ogsåkunne være en forskel mellem de mereoptimistiske og de mere pessimistiske -mellem de mere liberale og de mere re-striktive."

Irrationelt menneskeretsforsvarDemokratiet kan kun fungere på basis afen vis fornuft, hvorfor ikke alle kulturer ermodne til det. I den forbindelse kritisererSørlander ikke mindst Politikens chef-redaktør Tøger Seidenfaden, der hævder,at normen om menneskers ligeværdigheder "et tabu i ordets egentlige betydning -noget helligt." For Seidenfaden er aner-kendelsen af denne ligeværdighed så fun-damental og uden for diskussion, at hansætter den som betingelse for, at et sam-fund overhovedet kan kaldes civiliseret.H vo raf man med Sørl a n d e rs ord må slutte,at fx det klassiske Athen - den vestligecivilisations vugge - ikke var civiliseret!

Seidenfadens og ligesindedes menne-skerettigheds-religion er tydeligvis ikkerationel, så i stedet for at argumenteremod modstandere må de ty til forsøg på atfå de begreber, hvori indvendinger modmenneskerettighedernes krav udtrykkes,til at "tage sig dårlige ud". Kritikere skalstemples som moralsk underlødige. SomSørlander imidlertid stringent viser, er derabsolut ingen grund til at tro, "at man bli-ver et bedre menneske, fordi man - udenat kunne begrunde det - hævder menne-skerettighedernes universalitet."

For Sørlander i modsætning til for denherskende politiske korrekthed kan kritik-løs opfyldelse af menneskerettighederneføre til ubodelig skade, idet det afgørendeer tilvejebringelse af betingelserne for de-res opfyldelse. Svarer et lands situationeller udvikling ikke til en efterlevelse afmenneskerettighederne, kan disse rejseurealistiske idealer eller forhåbninger,som forhindrer en mere gradvis eller rela-tiv opfyldelse. Når vi bilder os ind, at vihar rettighederne ganske uafhængigt afvor egen indsats, hvorfor så bekymre sigom denne indsats?

Illusionen om politisk "godhed"En rettighed er betinget af, at der er nogletil at opfylde den - ingen har på forhåndsimpelthen ret til at blive hjulpet. Dette

gælder også asylansøgere. Det kan ikkepolitisk kræves af noget samfund, at detskal hjælpe på bekostning af sig selv,fastslår Sørlander, og slet ikke, når vi ikkeved, om dem vi hjælper ikke vil gøre altfor at skade os, når vi har bragt dem påfode. "Og da der heller ikke altid kantrækkes klare grænser for, hvornår en an-den har behov for hjælp, og hvornår manselv er i stand til at hjælpe, så er der spille-rum for forskellige vurderinger; mendette spillerum betyder ikke, at der sletikke kan trækkes grænser."

Hvor disse grænser skal trækkes, erikke et spørgsmål om personlig godhed,men om forskellige (tilstræbt) rationelleskøn over, hvor hjælpen bedst og rime-ligst kan anvendes. Det gælder her om atfrigøre sig fra såvel idealistiske umulig-heder som ensidig selviskhed. Kun men-nesker, der frivilligt ofrer mere af dereseget end andre, besidder vel at mærke enmoralsk overlegenhed. Her er det altså, atde, der stiller sig uselviske an ved en libe-ral udlændingepolitik, personligt ikke ermindre selviske end folk med modsatholdning, så længe de førstnævnte ikkeofrer deres relative fordele. Konkret kanvelbetalte journalister, ledere i Socialde-mokratiet og i humanitære organisationerikke drømme om at ofre deres relative for-dele, så de kommer til at dele vilkår medde svagt stillede danskere, som direkte ertruet af indvandringen og som derforstemmer på Dansk Folkeparti. Eller villeSvend Auken, som indigneres over sineborgmester-partifæller på Københavnsvestegn, mon selv bo i et af områdets so-ciale boligkomplekser? Over for en sådanmentalitet viser Sørlander sig i sin størsteskarphed: "Hvor man klæder sin politiskeindstilling ud som personlig hjælpsom-hed, misforstår man sine elementære eti-ske relationer til andre." De privilegerede,der ikke erkender, at deres egen hjælp-somhed har grænser, må uvægerligt mis-tolke ganske den samme menneskeligebegrænsning, når den kommer til udtrykpå den eneste måde, som de svage harmulighed for at give den udtryk, nemligpolitisk. Men de privilegerede føjer enddaspot til skade: Ikke nok med at de lader desvageste bære de største byrder ved asyl-politikken; de håner dem også, når de for-søger en politisk reaktion, som svarer tildet forbehold, der er indbygget i den poli-

Fornuftens opgør med moralismenMed Kai Sørlanders bog om menneskerettigheder er den politiske “næste-kærlighed” sat grundigt på plads i skammekrogen.


tiske hjælpsomhed, og som de selv nydergodt af.

Plads til kritikIndenfor demokratiets rammer må derderfor anerkendes et spektrum af ligevær-dige holdninger for, hvordan der skalprioriteres. Og her står Dansk Folkeparti imodsætning til den herskende dom overpartiet endog for den mere rationelle linje,forsåvidt som der rejses kritiske spørgs-mål til de absolutte menneskerettighedersumiddelbare krav, der er uden rationelfundering og har fået karakter af et helligt

tabu, hævet over argumentets styrke.Dansk Folkeparti hæver sig over ethvertmenneskes selvfølgelige ønske om en ret-færdig og lykkelig verden her og nu fornøgternt at overveje vejen til en sådan."Retten" dertil bringer os jo ikke nærmererealiseringen - simpelthen at blåstemplevisse personers krav og ønsker som deres" rettigheder" betyder at undergrave andre s(og deres egne) rationelle interesser pålængere sigt.

Kritikken mod den politiske korrekt-heds moralisme over for især Dansk Fol-keparti er - måske ikke helt tilfældigt? -

den samme som kritikken mod islam:Den første betingelse for, at demokratietkan finde grobund, er med Sørlanders ord,at samfundet ikke lukkes inde i en ver-densopfattelse, som ikke tillader, atspørgsmålene stilles, men at der tværti-mod hersker en opfattelse, som giverplads for spørgsmålene.

Kai Sørlander:Om menneskerettigheder.Er en global etik mulig?Rosinante Forlag 2000.176 sider. 198 kr.

Nordisk fællesfront for de nationalem e n n e s k e r e t t i g h e d e rTale på Sverigedemokraternas stormøde i Stockholm 9. september 2000.

Af Poul Vinther Jensen

De nordiske lande må i disse år stå sam-men mod den trussel mod de selvstæn-dige folk, der bliver udformet via den Eu-ropæiske Union. Vi har i Norden en langtradition for rodfæstede folkelige fælles-skaber, der er væsensforskellig fra destore europæiske landes statsnationa-lisme. Nede i Europa er statsmagten vanttil at herse med sin befolkning uden atspørge den om lov, når nye projekter skalgennemføres. Den mentalitet ville de nor-diske eliter gerne overtage, men hidtil erdet i det mindste lykkedes de nordiskefolk at få lov til at blive spurgt, inden deblev trukket ind i tidens internationalis-tiske projekter.

Alligevel har vi lige så ofte sagt ja somnej til politikernes antinationale forslag.Og størstedelen af vore befolkningerstemmer stadig på de partier, som vi vilhævde går imod flertallets egentlige øn-sker. Vi må håbe, at Danmark stemmernej ved afstemningen om den Økonomi-ske og Monetære Union den 28. septem-ber. Ligesom vi må håbe, at Norge stem-mer nej til at gå ind i den EuropæiskeUnion ved en eventuel ny afstemning,som jo stadig vil dukke op, så længe et fl e r-tal stemmer "forkert", som det hedder.

Alligevel kan det meget godt være, at etflertal af de nordiske landes befolkningervil følge med flertalspolitikerne til denbitre ende, dvs. indtil der er blevet skabt ethårdt multietnisk samfund som i USA,som det i realiteten er umuligt at kommeud af. Et samfund med høj kriminalitet,

hvor enhver lille konflikt må ordnes adrettens vej, fordi der ikke er nogen fælles-følelse, der får det hele til at glide i frede-lig samdrægtighed.

Hvorfor er det sådan? Har vi gennemflere generationer haft det for godt og erkommet til at tro, at sådanne trusselsbille-der kun er ekstreme skræmmebilleder, derikke kan blive virkelighed hos os? "Detsker ikke for mig", tænker de fleste men-nesker, når de hører om ulykker og kata-strofer - men pludselig sidder de midt idet.

Denne overdrevne tro på samfundetssikkerhed udspringer af en overtro påvore samfunds politiske ledelse. Uansethvad der sker, tror vi på, at de nok skalbringe os igennem krisen. Politikerne erdog ikke ufejlbarlige eksperter. Det så viklart for nylig i Danmark, da mange poli-tikere fra magthaverpartierne fra deresplads i Folketinget ikke engang kunnefinde ud af at bruge de to knapper, "ja" og"nej", rigtigt. Rundspørger har også vist,at de fleste politikere er uvidende om selvde mest grundlæggende ting i fx denEuropæiske Union. Der er en verden tilforskel mellem politikernes næsten an-svarsløse verden og så fx en pilots eller enlæges dagligdag. Så snart politikernekommer ud i en situation, der går bare enlille smule ud over rutinen, falder de til-bage på de lette fraser og ideologiske mål-sætninger, der blev udformet i århundre-dets begyndelse under helt andre forhold iverden. Både den danske, den svenske ogden norske statsminister har ved udtalel-ser i år vist, hvilke banale undermålere de

er. De sviner deres egne landsmænd til,går fremmedes ærinde, taler viljeløstindenlandske og udenlandske politiskepressionsgrupper efter munden - er kortsagt uværdige til det høje ansvar, folkethar betroet dem. Og det samme gælderhovedparten af deres ministre og parla-mentariske grundlag.

Men alligevel har de en god chance forat blive genvalgt ved et kommende valg.Hvordan kan det være?

Svaret er måske, at de deler ideologimed medierne, hvis massive propagandaallerede har sået politikernes sejr i folke-nes sind forud for ethvert valg. Den afsin-dige menneskerettighedsideologi og denseksperter trækkes frem som lysende for-billeder, hver gang en konflikt opstår isamfundet, i særdeleshed når fremmede ivore lande er involveret. Pludselig liggerskylden for volden ikke længere hosvoldsmændene, men i det samfund, dersiges at diskriminere dem. Pludselig er envoldtagen svensk eller dansk pige ikkemere offer, men den egentligt skyldige,fordi hendes påklædning ikke stemmeroverens med muslimske normer. Pludse-lig kan private virksomheder ikke mereselv bestemme, hvem de vil ansætte, oghvordan de ansatte skal klæde sig. Statenfår sine kontrollører og krav ind ad bag-døren, og deres øjne er overalt. Multikul-turalisme og antiracisme er med rette ble-vet kaldt kommunisme med kulturelle be-greber. Med Overvågningscentret i Wiener det kommende totalitære samfund ble-vet blåstemplet fra højeste sted. Det blevdet vel at mærke allerede via FN, særlig


Poul Schlüter-regering, at der rigtig blevlukket op for stor indvandring. Men ogsåSverige ved jo via Carl Bildt, hvor værdi-løse nutidens borgerlige er som nationaltmodspil.

Svaret må være en Tredie Vej, der be-nytter et helt andet politisk spektrum. Viskal ikke tænke i højre og venstre, men inationalt og unationalt. Vejen frem for atbringe denne anskuelse til politisk sejrkan ikke gå direkte over landets parla-ment, da folk som nævnt er hjernevaskettil kun at støtte vore unationale modstan-dere. Forud for en egentlig politisk sejrmå der gå en længere periode med ånde-ligt at forberede folket ved at begrunde, atvi har god ret til at være herrer i eget hus.Det kræver, at verden ses på en helt nymåde i stedet for den i dag herskende.Først og fremmest må man lære at indse,at det ægte nationale ikke betyder konfliktog krig, men at nationale bevægelser retforstået tværtimod supplerer hinandenoveralt. Alle har lige adkomst til eget land- hverken mere eller mindre.

I praksis kan vi nationale i Nordenbedst vise det ved et forbilledligt samar-bejde. Når vi over for offentligheden somnu manifesterer, at vi står sammen påtværs af grænserne, vil vi ikke kun jage deherskende en skræk i livet med deperspektiver, der ligger heri. Nemlig ateliternes internationale samarbejde modnationalstaterne får et modsvar i de folke-lige nationale bevægelsers forsvarskamp.

Vi vil frem for alt søge at stå som en le-destjerne for alle folks fælles sag mod denglobalisering med samfundshersernesblanding af alle folkeslag, der truer. Her-fra lurer den ægte trussel mod freden ogdemokratiet - ikke i hvert enkelt folkskamp for selvstyre og egen kultur ogidentitet, der overalt er den samme kamp.

Med disse ord ønsker jeg Sverige-demokraterna al mulig held og lykke forjeres nationale sag, som også er dansker-nes sag. Lad os stå sammen om den.

blot samtidig har en stærk statsmagt, derkan varetage folkets og nationens merelangsigtede interesser.

Du (De) nævner selvpensionering somet middel til at aflaste samfundets udgif-ter. Mennesker der er født med et er-hvervsmæssigt handicap (og vi er mange)er næsten dømt til et liv med lavindkomstog vil typisk ikke have mulighed for atforsikre sig. Derfor bør den almindeligepension være finansieret over skatten. Derfindes andre menneskelige egenskaberend den at tjene penge.

Vi kunne løse nogle af vore befolk-ningsmæssige problemer ved kulturelt ogøkonomisk at gøre moderrollen lettere,end den er i dag.

At importere arbejdskraft fra fjernelande for at løse flaskehalsproblemer påarbejdsmarkedet er jeg, som du, modstan-der af, jævnfør den gamle vittighed omden, der tisser i bukserne for at få varmen.

Proletaren har intet fædreland, menteLenin. Noget kunne tyde på, at det harmange fra de moderne herskende klasserheller ikke.

M.h.t. Margaret Thatcher og hendespolitik er vi vildt uenige. “Manchester-kapitalismen” (ultraliberalismen) er be-stemt ikke min kop te.

Der kommer normalt ikke noget godtud af at behandle folk dårligt. Især ville detvære forkert, hvis disse folk netop havdefortjent det modsatte. Det var ikke folketsbrede masser, der svigtede under opgøretmed sovjetmagten og kommunismen, ogdet er netop folkets brede masser, der nuvender sig mod islams koloniseringsfor-søg og den truende masseindvandring. Vimå aldrig mere overlade det socialeaspekt til andre. Det ville være værre enden forbrydelse - det ville være en dumhed.

Derfor velkommen til underklassen (iøkonomisk forstand) og ja til en stærk,handlekraftig, national statsmagt.

Begrebsmæssigt hersker der en del for-virring, idet begreber som “liberal” og“ ko n s e rvat iv” eller “højre o ri e n t e ret”, sjæld-nere “national”, ofte er blandet sammen.

Hvad angår forholdet mellem samfun-det (staten) og individet har ægte konser-vative en indstilling, der nærmer sig demoderate socialister.

Hvis du nu er nået frem til, at jeg sik-kert var og er en stor beundrer af generalde Gaulle, så kan jeg kun give dig ret. Deter jeg - uforbederlig!”

Fra Birte Frandsen i Taastrup har vi mod-taget følgende kritik af Bent Jacobsensstykke “Om at sidde med ved bordet” isidste nummer af Danskeren:

“I kommentaren blev tilhængere af EUbetegnet som uvederhæftige unionister og

med konventionen mod racisme i 1965,vedtaget efter at de tidligere kolonier varkommet i flertal i generalforsamlingen.Nu skulle endelig den hvide verden gørestil syndebuk.

Det er jo netop denne holdning, derhele tiden er undertonen i mediernes be-handling og i de herskende politiske bud-skaber: Alt hvad de europæiske lande gørfor at bevare sig selv, hvilket selvfølgeliguundgåeligt betyder at stille personerudefra i en ringere position, er ulovlig dis-krimination. Mens afrikanske og asiatiskelande som en selvfølge får lov at væreherrer i eget hus og om nødvendigt ud-rydder dem, der ikke vil forsvinde frivil-ligt. Kannibalen Idi Amin blev typisk nokhyldet i FN's generalforsamling, selv omhan med kort varsel smed 300.000 asiaterud af Uganda. Mon en europæisk politi-ker med lignende praksis ville få sammemodtagelse?

En konklusion må være, at euro p æ e re erudsat for "institutionel racisme" i det in-ternationale system, og denne offer-rolleer fulgt af en falsk bevidsthed påtvungetos af FN's flertal. Deraf den uberettigededårlige samvittighed, som europæere fø-ler, når de beskytter sig selv mod den tre-die verdens overbefolkningsangreb modos. I virkeligheden er Europa jo det meståbne og tolerante kontinent på kloden -men intet mindre end vort nationale selv-mord vil stille den tredie verdens hævn-tørst tilfreds. Skønt den smule rigdom dehar, i vid udstrækning skyldes de hvide.

I særdeleshed er de nordiske folks be-vidsthed falsk, da vi jo næsten ikke harhaft kolonier. Alligevel har vi for at rådebod på den hvide mands såkaldte forbry-delser i højere grad end de fleste modtagetuvedkommende vildtfremmede menne-skemasser. Særlig Olof Palme spillede pådenne falske skyldfølelse og har derved iså høj grad som nogen statsleder i dettyvende århundrede skadet sit eget folk. IDanmark var det under den borgerlige

B r e v k a s s e nFra et medlem, der ønsker at være ano-nym, har vi modtaget en lidt sen kom-mentar til Talerstolen i Danskerens april-nummer:

“Tak til Anders Fog Sørensen for etgodt indlæg om demografiske forhold iVesten og deres politisk-økonomiske be-tydning.

Ingen tvivl om, at den kommendestigning i antallet af ældre vil betyde enøkonomisk belastning, især da man reeltikke gør noget for at beholde de svagegrupper på arbejdsmarkedet. Også pådette område ser erhvervslivet det somsin opgave at tjene penge her og nu. Deter for så vidt som det skal være, hvis vi


hykleriske verdenssamfunds-tilhængere.Det turde dog være et stift stykke og en

ren uartighed at omtale anderledes tæn-kende på den måde, og påstandene børh ave modspil i fo rm af antydning af mang-lende horisont hos nogle af nej-sigerne,som rent faktisk ønsker Danmark for-vandlet til en kolonihave i overstørrelse,p r æ get af selvtilstrække l i g h e d, indadve n d t-hed og omverdensangst, hvor alting dre-jer sig om at føle sig truet.

Det er desuden muligt at være bådekosmopolit, europæer og dansker.

Nogle ser på EU som et stort fredspro-jekt, men det vil kolde hjerter ej forstå.Neglebidende at hænge sig fast i åndenfra 1943 fører næppe til andet end bitter-hed. Personlig er jeg leveringsdygtig isåvel fædrelandssange som hyldestkro-nikker til mit land, og jeg har aldrig setEU som forhindring i bevarelse af sundnationalfølelse, hvilket jo er noget andetend usund nationalisme.

Som bekendt er et af forbeholdene fæl-les asylpolitik, vel at mærke efter ny af-stemning. En sådan afstemning ligger nulangt ude i det fjerne, og Pia Kjærsgaardvil endog have gjort dette og andre forbe-hold permanent.

Resultatet vil ikke udeblive i form afendnu flere afrikaneres indrejse til landet.Selv om Bent Jacobsen - som jeg - ogsåbor i Tåstrup, er Tåstrupgård næppe hr.

Jacobsens nabobebyggelse. Hvilket dener herfra.

Jeg er flov over det nej. Meget flov. Ogjeg græmmes over nedladenheden hosmange bitre nej-sigere.”

Erik Bach fra Billund har en udmærketidé om, at sende vore multietnikere påsvendeprøve i en slags fredskorps:

“Kan man forestille sig nogen politi-kere så onde, at de ønsker samme forholdher i Danmark, som der hersker i sam-fund, der har nået en højere grad af detmultietniske?

Hvis man siger nej til det, hvordan kander så være politikere, der går ind for ind-vandringen?

Hvis indvandrertilhængerne tror, at dekan tale forskellige kulturer og religionertil at lade være med at hade hinanden, såer der rig lejlighed til, at de kan vise deresevner. Lad bare Elisabeth Arnold og BirteWeiss få en bevilling på finansloven til attage til Israel eller Balkan, og lad dem ta-ge statsministeren med.

Hvis indvandrertilhængerne tror, at dekan skabe et problemfrit multietnisk sam-fund, så lad dem vise os, hvad de dur til. Imodsat fald må den logiske konsekvensvære, at indvandringen stopper, og flestmulig fremmede sendes derhen, hvor deer kommet fra.”

Som indledning til Verdenserklæringenblev værdigrundlaget forklaret: - anerkendelse af den mennesket iboendeværdighed og af de lige og ufortabeligerettigheder for alle medlemmer af denmenneskelige familie er grundlaget forfrihed, retfærdighed og fred i verden.

Menneskerettigheder har vi altså, fordivi er mennesker, slet og ret. De er lige ogvi kan ikke miste dem, lyder det smukt ogopløftende. Men sagen er, at vi hele tidenskal passe på menneskerettighederne - derettigheder som skal gælde os alle.

Verdenserklæringen om Menneskeret-tighederne blev ikke til i sol og som-merglæde. Verdenserklæringen blev skre-vet i dyb, dyb smerte som reaktion på denazistiske forbrydelser der kostede 50millioner mennesker livet, forbrydelserder i første række var rettet mod tyskekommunister, socialdemokrater og libe-rale, kunstnere og kristne, sigøjnere, jø-der, Jehovas Vidner og derpå mod solda-ter og civile på de mange fronter og demillioner af slavisk oprindelse, der syste-matisk blev udryddet.

Verdenserklæringen om menneskerettig-hederne blev skrevet, for at nye genera-tioner skulle kunne håbe, når det så sor-test ud, skulle tro på livet og skabe betin-gelserne for et godt samfund.

Alle mennesker er født frie og lige iværdighed og rettigheder.

Dette er stadig vort fundament og skalvære det. Når vi glemmer det, så glemmervi forudsætningerne for et bedre samfund.

Derfor kan vi ikke lade de døde hvile,derfor skal vi lære af rædslerne. Vi må al-drig lade forbrydelserne gå i glemme-bogen, men skal arbejde med dem. For atvi kan lære forbrydelsens væsen.

Forbrydelser kan begås, når nogle glem-mer menneskerettighederne, når nogleglemmer at alle mennesker er født frie oglige i værdighed og rettigheder.

Forbrydelserne kan begås, når fremmed-hadet stikker sit hæslige fjæs frem, nårnogle kan foreslå, at flygtninge skal smi-des ud fra fly eller at hele slægten skalsmides ud af landet, hvis en ung i slægtenhar overtrådt straffeloven.

Forbrydelserne kan begås, når nogleudnytter afmagten og frustrationerne isamfundet og udpeger samfundets svage-ste som de skyldige for elendigheden.Forbrydelserne kan begås, når man glem-mer menneskeligheden og kærlighedenog istedet pisker had frem mod de svage.

Forbrydelserne kan begås, når menne-sker bliver gjort til syndebukke.

Med “rouletten” indlederDanskeren en ny rubrik, hvor per-soner udenfor foreningen – også afden omstridte slags – kommer tilorde – kommenteret af læserne i

det følgende nummer.Mange vil nok føle, at der – som irigtig roulette – langtfra altid er

gevinst ved læsningen.Skriv og fortæl hvorfor!

Mikael WitteHarlev J

Demonstration modfremmedhad i anled-ning af Dansk Folke-partis Landsmøde iVejle 2. septemberAlle mennesker er født frie og lige i vær-dighed og rettigheder. De er udstyret medfornuft og samvittighed, og de bør handlemod hverandre i en broderskabets ånd.

Sådan lyder art i kel 1 i Ve rd e n s e rk l æ ri n-gen om mennneske re t t i g h e d e rn e, som bl evve d t aget den 10. december 1948.

Skrevet blev denne erklæring, da An-den Verdenskrigs rædsler skulle bearbej-des, for at menneske n e, fællesskabet, sam-fundet skulle kunne leve videre.


Dansk Folkeparti har fra starten ført sigfrem med fremmedfjendtlighed. Når manlæser Dansk Folkeblad, så skulle man tro,at indvandrerpolitikken er tidens størsteproblem.

Danmark for danskere - er partiets in-derste kærne. Men denne forestilling omdanskerne som en stamme af særligemennesker, der gennem generationer harværet danske i Danmark, er løgnagtig.

Danskerne er et sammensat folk, vi ermultietniske. Folk er vandret her til, mensandre er vandret til andre steder. I lyst ogi nød.

Selv det der kaldes for danske rnes sym-bol, Dro n n i n gen, er ikke dansk. Hendes morkom fra Sve ri ge og hendes fa rmor fra Ty s k-land. Hun må være en bastard - lige somjeg selv, forøvrigt. Jeg er vokset op i Tysk-land, min slægt kom fra Tyskland og Dan-m a rk. Selv har jeg nu boet i Danmark i 30 år.

Man taler tit om sine rødder, men jegvil hellere tale om mine fødder. For viflytter til nye steder, for at leve og elske.

Dansk Folkeparti vender sig i sit princip-program mod, at Danmark udvikler sig tilet multietnisk samfund.

Jamen Danmark er multietnisk!Dansk Folkeparti vil give udlændinge

tidsbestemt opholds- og arbejdstilladelsei det omfang de kan klare deres eget ogderes familiers underhold.

Jamen det er ren diskrimination!

Dansk Folkeparti vil i begrænset omfangtilstå flygtninge asyl. De kan få opholds-tilladelse et år ad gangen, hvor de tildelestøj, mad og husly, og repatrieres nåromstændighederne tillader det.

Jamen her gøres mennesker til ting,som vi kan sende retur!

Dansk Folkeparti vil afskaffe den nu-værende valg- og opstillingsret til ud-lændinge, der har været i landet over 3 år,ligesom familiesammenføring og moder-målsundervisning helt afskaffes.

Jamen skal fremmede fratages mulig-hed for at leve med i samfundet?

Dansk Folkeparti vil først lade en ud-lænding søge dansk indfødsret efter ti årsophold: Indfødsretten skal kun kunne gi-ves til ikke-straffede personer, som harvist at de kan klare sig selv, og som i løbetaf de 10 år i Danmark har virket til gavnfor Danmark.

Jamen, er der ingen grænser for diskri-minationen? Åbenbart ikke.

Dansk Folkeparti praler tit med dendanske tolerance og hjælpsomhed overforfremmede. Tolerancen er det danskekendetegn, siger Dansk Folkeparti. Menpartiet repræsenterer intolerancen. Althvad der er anderledes opleves som en

trussel mod Dansk Folkepartis danskhed -og det skal altsammen bekæmpes oglægges for had.

Mange hævder at Dansk Folkeparti in-gen indflydelse har. Men når man ser,hvordan fremmedpolitikken er blevet førti Danmark i de seneste år, så kan man kunsige: Dansk Folkeparti har haft en megetstor indflydelse.

Statsministeren har tidligere erklæret:Danmark har verdens strammeste udlæn-dingelovgivning. Alligevel er den blevetstrammet yderligere. Intolerancen vokser.

Da arbejdsløshedsprocenten var langth ø j e re blandt de fremmede end blandt ge n-nemsnittet, rasede man over de fre m m e d e sdovenskab. Endskønt en jobansøgningmed et fremmedklingende navn nærmestsystematisk blev lagt nederst i bunken.

Da fly g t n i n ge flyttede sammen i storby-e rn e, rasede mange over ghettodannelser.Endskønt landko m muner og nord s j æ l-l a n d s ke ko m muner simpelthen bare afvi-ste at have boliger til fly g t n i n ge.

Og senest har Folketinget vedtaget, atboligforeninger har lov til at se bort fraventelister for 90 procent af lejligheder-nes vedkommende.

Således kan flygtninge og indvandrerediskrimineres lovligt.

Som led i regeringens flygtningepolitikblev der indført en særlig lav introdukti-onsydelse for nytilkomne flygtninge - enklar diskrimination i forhold til andre bi-standsklienter.

Flygtninge blev stavnsbundet til denkommune hvor de blev anvist.

For nylig vedtog Folketinget en særligbryllupslov. Dermed er retskravet om fa-m i l i e s a m m e n f ø ring ophævet for unge mel-lem 18 og 25 år. Hidtil har bevisbyrdenligget hos myndighederne, som skulle

s a n d s y n l i gg ø re, at der var tale om et tva n g s-ægteskab, før de kunne give afslag påfa m i l i e s a m m e n f ø ri n g. Nu bl iver re t s s t at e nvendt på hovedet: De unge starter sommistænkte og skal bevise deres uskyld.

Denne lov fører til diskri m i n ation, for in-gen bl iver bedre integre ret af at bl ive mødtmed mistillid. Tvært i m o d. Man isolerer sigmed sine nærm e s t e, for at beskytte sig.

Således er der mange eksempler på atDansk Folkepartis fremmedhad smitter afpå andre partier - og gennemføres af deandre partier.

Fremmedhad skal bekæmpes åbent, ogalle steder hvor den viser sig. Derfor stårvi her, for vi vil ikke bøje os for denshæsligheder. Vi skal bekæmpe fremmed-hadet, ikke fremmedhaderne: Deres ond-skab, men ikke andre mennesker.

Det må vi lære af fremmedhadet. Detmå vi lære af de manges lidelser. For at visammen kan skabe en verden med respektfor alle.

Redaktionen regner med, at Wittesmarkante indlæg vil medføre reaktio-ner fra læserne, hvis kommentarer vibringer i "Brevkassen" i næste nr. afDanskeren.

Af Anette Ladefoged

I 1996 tog jeg det endelige skridt for at væ-re aktiv i kampen mod indva n d ri n gen. Somjeg dengang skrev i Danskerens talerstoltraf jeg min beslutning efter et 2-årigt op-hold i Australien, hvor jeg var øjenvidnetil den multikulturelle ideologis rædsler.Jeg kom hjem til Danmark i 1993 hvor jegflyttede til København, kun for at ængstesved udviklingen mod et multikulturelt in-ferno i mit elskede hjemland.

Derfor traf jeg i 1996 min endelige be-slutning om, at forsøge aktivt at arbejdefor et Danmark i fred og harmoni.

Efter endt studentereksamen i 1991drog jeg - som så mange andre unge - udfor at se den store, vide verden. Mit målvar Australien, hvor jeg forestillede migat opleve ”The last Frontier”, naturenssidste bastion i Vesten. Mine forventnin-ger blev indfriet med flere længder. Al-drig har jeg oplevet et vestligt land såsmukt og vildt. Hvad jeg ikke havde for-

Opgør med Australiensm u l t i k u l t u r a l i s m e


ventet at opleve og som derfor ramte migmed ekstra kraft var virk n i n ge rne af mu l t i-kulturalismens mangeårige nedtrumlenog nedslidning af det smukke land og detsherlige, humoristiske befolkning.

Jeg tilbragte det meste af min rejse medat køre Australien tyndt i en gammel HQHolden 1974-model i det, som australi-erne kalder ”The Outback”. The Outbacker betegnelsen for de store sletter, natur-områder og landsbyer i det indre Austra-lien, altså stort set alt bortset fra storby-områderne. Det blev nogle begivenheds-ri ge år, hvor jeg prøvede og oplevede altf ra va s keægte rodeo og cow gi rl l iv til ove r-svømmelse og tørke. Min viden om Au-stralien stammer hovedsageligt fra mineoplevelser og samtaler med folk.

Særligt da jeg på grund af oversvøm-melse var strandet nogle måneder i detnordlige Australien mellem Western Au-stralien og Northern Territory, fik jeg riglejlighed til at stifte bekendtskab medsåvel australiere som landets oprindeligebefolkning ur-australierne. Mentalt min-der australierne på mange måder om dan-skerne; stolt selvbevidste iblandet en godp o rtion humor, selvironi og jord bu n d e t h e d.

Siden 1950erne har Australien søgt ati n ko rp o re re ur- a u s t ra l i e rne i den austra l s kekultur gennem positiv særbehandling sam-tidig med, at man har opmu n t ret ur- a u s t ra-lierne til at bibeholde deres oprindeligekultur. Denne multikulturpolitik har doghaft grusomme følger:

I Kakadu National Park, som blev ver-denskendt fra de elskelige film om Croco-dile Dundee, stødte jeg på skilte, som by-der parkens gæster ikke at købe spiritus tilu r- a u s t ra l i e rn e. Skilte, der straks fik mig tilat tænke på skilte i Zoologisk Have om ikkeat fo d re dy re n e. I de fleste småbyer var pub-berne i praksis enten forbeholdt ur-austra-lierne eller australiere, og i én by var ur-a u s t ra l i e rne fo rment adgang til pubbernepå alle undtagen én dag om ugen. Dennedag var pubberne til gengæld støvsugetfor de øvrige beboere. I storbyerne kunneman overalt på gadehjørner og i parker seur-australiere sidde og drikke kartonvin.

Det var ikke mit indtryk, at adskillelsenmellem australiere og ur-australiere i lo-k a l o m r å d e rne var indført med billigelse afregeringen. Men den multikulturalistiskepolitik havde resulteret i, at mange ur-au-straliere i dag tilbringer en stor del af de-res liv med at kigge dybt i spiritusflasker-ne (eller nærmere: de billige fire-literskartoner med vin, som kan købes overalt iAu s t ralien). I et desperat fo rsøg på at dæm-me en anelse op for denne ulykkelige si-tuation, havde australierne i lokalområ-derne - langt fra beslutningstagerne i ho-vedstaden Canberra - derfor valgt til en

vis grad at sætte ur-australierne under ad-ministration.

Grunden til, at ur-australierne drak såm eget var og er efter min ove r b ev i s n i n g, atdet er umuligt at forene den tro og livssyn,u r- a u s t ra l i e rne levede efter, før englænder-ne begyndte at bosætte sig i Australien,med moderniteten. Når et trossystem så-ledes bryder sammen under virke l i g h e d e n srealiteter og der ikke sættes noget i stedet,kan man forstå ur-australiernes hang til atty til flasken. Og når man samtidig får altforæret fra regeringen, er der intet incita-ment til at gøre tingene anderledes. Den of-ficielle fo rk l a ring på pro bl e m e rne er ga m-m e l kendt: Pro bl e m e rne sky ldes alene denhvide mand og hans imperialisme. Menuanset, hvilke grusomheder den hvidemand måtte have begået århundreder til-bage i tiden, kan nutidens australiere ikkeklandres herfor.

Da jeg rejste fra Australien i 1993 ver-serede en større diskussion vedrørenderettighederne til den australske jord. Enny lov fastslog, at ur-australierne kunnegøre krav på et stykke land, hvis de kunnepåvise, at det havde været i deres besid-delse før den hvide mand kom til landet.

De mange australiere, jeg talte med påmin vej, var rasende. Dels, som de påpe-gede, havde de færreste af deres forfædreselv valgt at emigrere til Australien; devar blevet tvunget til landet som straffe-fanger. Og dels havde de svært ved at for-stå, at de skulle afgive land, som de havdekultiveret og opdyrket gennem mange ge-nerationer. Og pudsigt nok var det da hel-ler aldrig uopdyrkede områder, ur-austra-lierne gjorde krav på, men opdyrkede om-råder eller områder rige på råstoffer. Min-d re bl ev austra l i e rnes harme heller ikke af,at ur-australiernes sag blev ført af en soma u s t ra l i e rne sagde ”bl u e - eyed Abori gi n a l ”

(blåøjet ur-australier), altså en hvid mandmed kun en anelse ur- a u s t ralsk blod i åre rn e.

Som følge af den tilspidsede situationsamt intensiveret indvandring til Austra-lien fra Asien, opstod i 1996 endelig Au-straliens pendant til de europæiske højre-partier og for mig at se Australiens enestehåb for at blive en samlet nation: PaulineHansons One Nation Pa rt y, som ved va l ge ti 1998 fik 8,4% af stemmerne og dermedbl ev Au s t raliens 3dje største parti, til tro d sfor uhy ggelig og massiv xe n o fil modstand.

Pauline Hanson satte i sin berømte jom-f rutale ”Vågn op, Au s t ralien” til parl a m e n-tet fra 1996 ord på australiernes frustrati-oner med ordene: ”Den nuværende rege-ring fremmer [race]adskillelse i Austra-lien ved at stille muligheder, jord, pengeog faciliteter til rådighed alene for ur-au-stralierne. Sammen med millioner af au-straliere er jeg led og ked af de uligheder,som regeringen virker for og som skatte-y d e rne betaler for under antagelse af, at ur-australierne er de dårligst stillede menne-sker i Australien. Jeg tror nemlig ikke på,at det er hudfarven, som bestemmer hvor-vidt man er dårligt stillet eller ej”…..” N ationen opdeles i sort og hvid, og det nu-værende system tilskynder denne proces.Jeg er led og ked af at få at vide, at ”Deter vores [ur-australiernes] land”. Nuvel -hvor fanden skal jeg gå hen? Jeg var fødther lige så vel som mine forældre og mineb ø rn. Jeg vil arbejde side om side med alleog enhver som min ligemand, men jegsætter grænsen når jeg får at vide, at jegmå betale og fortsat betale for noget, derskete for over 200 år siden. Som de flesteaustraliere har jeg arbejdet for min jord;ingen forærede mig den”…. ”Immigra-tion og multikulturalisme er temaer, somdenne regering forsøger at adressere, menalt for længe har de almindelige austra l i e reaf de store partier været holdt uden for de-batten. Jeg og de fleste australiere ønskervor immigrationspolitik taget op til ra d i k a lrevision og multikulturalismen afskaffet.Jeg mener, at vi er i fare for at blive over-svømmet af asiater. Mellem 1984-1995har 40% af alle indvandrere, som kom hertil landet, været af asiatisk oprindelse…”.

Jeg håber og be’r til, at Au s t ralien og denvestlige verden generelt får øjnene op forde rædsler og problemer, det multikultu-relle samfund medfører. Jeg håber og be’rtil, at den organiserede indvandringsmod-stand i hele Vesten må vokse sig stadigtstørre og stærkere, så de ansvarlige politi-kere følger Pauline Hansons råd og våg-ner op, og begynder at arbejde for at beva-re et samfund i harmoni, så vi med stolt-hed kan ære hvad vore forfædre skabte ogvideregav til os, og som vi med stolthedkan videregive til vore efterkommere.

Knysten på dette træ, det såkaldte “nig-gerhead”, kan skæres af og laves til ek-sempelvis et bord eller en stol.


Harry Vinter har talt med professor jur. dr.Ole Hasselbalch, som nu trækker sig efter10 år som formand for Den Danske Fore-ning.

H a rry Vi n t e r : O l e, du lader nu fo rm a n d s-posten gå videre. Er du kørt træt?

Ole Hasselbalch: På ingen måde. Mendet er naturligt, når man har været for-mand i 10 år, at så må der træde nogle an-dre til. Der bør være en form for rotationpå den post, så at lederposten ikke bliverrutine. Jeg vil fortsat gerne arbejde medforeningens juridiske anliggender – ogjeg bliver naturligvis i styrelsen.

HV: Lad os starte med begyndelsen.Hvornår kom du ind i modstandsarbejdet?

OH: Jeg har altid følt en forpligtelse tilat være med der, hvor det var nødvendigt,hvis vort samfund kom under pres. Jegmeldte mig til Hjemmeværnet, da jeg var18, og deltog på forskellig vis i det, dermåtte gøres under hele den kolde krig. I1980’erne begyndte jeg at spærre øjneneop, når jeg så vildt fremmede menneskermyldre ud af togene på Københavns Ho-vedbanegård, og tænkte, hvad foregår deregentlig? I Karnovs Lovsamling kunneman imidlertid konstatere, at politikernevar gået fra forstanden med en ny ud-lændingelov: De havde skabt sig en ideal-verden, en virtual reality, i hvilken alt varmuligt. På bekostning af danskerne. Såvar der jo ikke andet at gøre end at meldesig under fanerne også her.

HV: Var du med, da Den Danske Fore-ning blev stiftet?

OH: Nej, men jeg fik bladet (Danske-ren) tilsendt, og så meldte jeg mig ind iforeningen.

HV: Jeg husker tydeligt første gang, jegdeltog i et møde. Det var udenfor Øster-bro Medborgerhus, hvor en større flok hu-manister ville hakke os til medister. Dutalte stille og roligt til de fre m m ø d t e, mensæg og poser med maling regnede ned overos. Hvad siger dette sceneri dig?

OH: Ja, det kom ikke som nogen over-raskelse. Det var ikke humanister. Det varn oget ve n s t re revo l u t i o n æ rt ros. Og det va raltså et samfund, som havde accepteret, atdette ros kunne te sig, som de gjorde. Jeghusker tydeligt mødet. Jeg havde fået atvide, at jeg ville blive skudt med et jagt-gevær, hvis jeg holdt foredraget, som forøvrigt skulle handle om ytringsfriheden.Men man kan ikke ligge under for sådanen pression. Det var kun idioter og pres-sen, som ikke var i stand til at se, hvem” a n t i ra c i s t e rne” egentlig va r, og som fre m-

stillede dem som udslag af en folkeligstemning. Sune Dalgaard kaldte dem me-get præcist for rødnazister.

HV: Min barnetro på, at samfundet re-spekterer og beskytter borgernes grund-l æ ggende rettigheder led et alvo rligt knækved den lejlighed.

OH: Folk er jo forkuede. Sådan noglehorder spekulerer i, at de kan skræmmefolk. Men den, der lader sig skræmme, fårlov til at dø i en rendesten.

For øvrigt havde vi stor glæde af dent u mult. Vi fik mange nye medlemmer, hve rgang foreningen blev udsat for chikane.

HV: Den samme udvikling finder sted ihele den ve s t l i ge ve rden. Er det tilfældigt?

OH: Nej, det tror jeg ikke, det er. Jegtror, det er udtryk for, at en generation,som aldrig har haft et problem inde på li-vet, er kommet til magten. De tror, de kanforme verden ved hjælp af ord. De be-væger sig væk fra den virkelige verden,og så går det galt. Det er set før i historien,at kulturer er gået i opløsning, fordi le-derne har mistet proportionssansen.

HV: Hvordan ser du på EU i den for-bindelse? Nu vil man jo indføre et men-neskerettighedscharter samtidig med, atman i praksis indskrænker menneskeret-tighederne.

OH: Det er et meget karakteristisk fæn-omen. Disse politikere ved udmærketgodt, hvad idealerne og de positive ord er.De undertrykkelsesforanstaltninger, somhører til i et totalitært regimes rustkam-mer, kalder de derfor bare noget i den ret-ning: Menneskerettigheder, humanisme,globalisering o.s.v. Og for at gennem-tvinge deres idéer vil de have ”demokra-tisk overvågning”.

Man de fleste danskere ved godt, at de-

mokratisk overvågning, det har man haftfør i historien, og at den slags er grundlig-gende uforeneligt med selve demokratietsidé. Menneskerettighederne skal sikre dete n kelte individ frihed til at være i fred medsine egne tanker og i sit eget hjem. Det erikke ligefrem det, de bliver brugt til i dag.De bliver brugt som redskab for opbyg-ning af en verden, der vil rumme uanedemængder konfliktstof, og i hvilken dan-skernes ret til at være i fred nedtromles.

HV: Kan man ikke sige, at menneske-rettighederne i sin tid blev skabt for at be-skytte individet mod magthaverne, og atde i dag bliver brugt af magthaverne til atkue individet?

OH: Jo. Eksempelvis har de overgreb,som DDF er blevet udsat for, jo altid fun-det sted under henvisning til menneske-rettighederne. Og de officielle mennes ke-retsinstitutter og de pro fessionelle men-neskerettighedsforkæmpere har ikke løf-tet en finger imod dem. Det danske sam-fund, som kræver af fjerne lande, at deskal overholde menneskerettighederne,har end ikke gidet sikre, at vore møderkunne finde sted under anstændige former– selvom mødefriheden er en del af men-neskerettighederne. Så al den menneske-rettighedssnak imponerer ikke mig.

HV: Virkeligheden trænger sig efter-hånden mere og mere på. Det er længe si-den nogen har påpeget kulturberigelsensvelsignelser, og statsministeren siger end-og, at vi vil ikke finde os i det. Tror du ham?

OH: Nej, for her ser vi igen et eksem-pel på en, der tror, at problemer kan løsesved hjælp af ord alene: Almindelige men-nesker ved godt, hvor det bærer hen. Debryder sig ikke om det, så derfor har Ny-rup indset, at han må snakke dem eftermunden. Derfor forsøger han ved hjælp afordgyderi at bilde folk ind, at han løserdette problem. Men ord løser ikke proble-met, og det vil folk også opdage.

HV: Hvorfor ønsker vore ledere at øde-lægge deres eget samfund?

OH: De oplever det ikke på den måde.For dem er det en leg. De har altid væretvant til at lege. De har aldrig haft et virke-ligt problem, og det er ikke deres koner ogdøtre, der bliver udsat for massevoldtægt.

De har opbygget en forståelse mellemsig af, hvo rdan ve rden skal se ud. Hvor den-ne forståelse kommer fra, er der vel ingenaf dem, der ved. Men der er jo altså noglestore såkaldte humanitære organisationer,som har investeret betydelige midler i ats k abe et ve rdensbillede i vo re lederes hjer-

Samtale med Ole Hasselbalch


ner, som gør det til en god ting at få alledisse fremmede mennesker ind i landet.

Da politikerne ikke har nogen mod-standskraft over for den slags manipula-tion, har de accepteret dette verdensbil-lede uden synderlig modstand.

Men tænkende mennesker er ved atflytte sig i vor favør. Det viste blandt an-det udfaldet af euro-afstemningen. Dan-mark styres ikke af det massive flertal.Danmark styres af den lille del af befolk-ningen, måske 20 %, som tænker grundigtover tingene og flytter sig på valgdagen ioverensstemmelse hermed. Og den del erbegyndt at flytte sig.

Den politiske elite ude i Europa opleverdet samme – og bliver ude af sig selv afskræk. Man vil gerne holde fårene i fol-den. Men da man ikke kan gøre det ihandling uden at slå sit eget verdensbil-

lede i stykker, forsøger man sig nu meddemokratisk overvågning. - De danskepolitikere har vist i øvrigt også alleredeopdaget problemet med at få vælgerne tilat sluge denne.

HV: Formanden for Stop Indvandrin-gen udtalte for nogle år siden, at hvis detikke lykkedes at vende udviklingen indenår 2000, ville det ikke være muligt atredde landet. Hvordan vurderer du denudtalelse i dag?

OH: Der er ingenting, der er umuligt,men det er klart, at det er blevet megetsværere, end det ville have været, hvisman havde foretaget sig noget fornuftigtfor 15 år siden. Spørgsmålet er så, omman vil tage de dramatiske skridt, som nuer blevet nødvendige. Hvis man ikke vil,så dør vi.

HV: Har Den Danske Forening stadig

en mission?OH: Vi skabte den nødvendige tumult

om emnet. Karen Jespersen opererer medsin i al fald på overfladen mere realistiskeholdning så at sige i vor slipstrøm. Vorerolle er at blive ved med at holde fast i det,som er det nødvendige, og at sige de ting,som et politisk parti ikke kan sige lige ud.Dansk Folkeparti kan f. eks. ikke fortællelige ud, hvor dramatiske midler, der nuskal til for at løse problemerne, for så vilpartiet tage sig for rabiat ud.

Vi er derimod ikke afhængige af, at viskal vælges. Vi kan kalde en spade for enspade. Hvis der ikke fandtes nogen somos, ville de politiske partier slet ikke be-væge sig.

Derfor kan Den Danske Forening ikkeundværes.

HV: Tak for samtalen!

Under saksenÅrhus-forstaden Gellerup efteråret 1998.En sort BMW standser op foran et bolig-kompleks. Indefra bilen lyder der aggres-sive hip-hop toner fra et stereoanlæg, hvisbas er skruet op på højeste volumen. Ly-set fra instrumentbrættet afslører en hedomfavnelse og dybe godnatkys imellemføreren og passageren - en storkriminelpalæstinensisk mand og hans 17-årigedanske kæreste.

Men inde i skyggerne bag affaldscon-taineren, der grænser op til indgangen iboligkomplekset, gør tre mænd sig klar.Man får øjenkontakt, nikker kort til hin-anden og ruller de medbragte sorte ele-fanthuer ned over ansigterne. Og så ven-ter man videre som man har gjort de sid-ste to timer.

Hjertets vildfarelse straffes De to i bilen er færdige med deres foreha-vende. Pigen stiger grinende ud af passa-gersædet, og idet hun åbner døren bragerlyden fra bilens stereoanlæg ud over dentomme parkeringsplads. Så smækker hundøren, og i samme øjeblik kører palæsti-nenseren fra stedet med hvinende dæk.

Et kort øjeblik står pigen og ser modsin araber-elsker, der hastigt kører fra ste-det. Så vender hun om og begynder at gåmod indgangen til boligkomplekset. Hunfløjter til tonerne fra den latterlige hip-hop sang hun hørte i bilen, mens efterårs-vinden leger med hendes lange lyse hår.

De tre mænd lader pigen komme helthen til indgangsdøren, hvor hun roder ef-ter hoveddørsnøglen i sin dårligt imite-rede lædertaske.

Så går alting meget hurtigt. Stærke hæn-d e r griber hende om mund og arme ogtrækker hende ind bag affaldscontaineren.En mandsstemme hvisker hende ind iøret: “Beskidte landsforræder, nu får dudin straf”. En saks glimter i mørket, hvor-efter øvede fingre lader den løbe gennemp i gens hår. Og så klipper man. Og manklipper i bu n d. Hårmoden for danske lands-forræder-tøser dikterer: Superkort!

Da den sidste hårtot er klippet sættes enadvarende finger op mod pigens mund.Onde øjne stirrer hårdt på hende: Sladrikke!

Så løber man fra stedet og lader pigenalene på parkeringspladsen sammen medhendes skam og de løse hårtotter, der lig-ger overalt omkring hende.

Rød-hvide frisører“DANSK frisørlaug af 1996” har slået tiligen! Og ligesom de øvrige 2 gange fri-sørlauget tog sig til rette i 1998 vælgerogså denne pige at leve med skammen istedet for at foretage en politianmeldelse.

I dansk-nationale kredse har “DANSKfrisørlaug af 1996” til tider været omtalt,dog uden at nogen kender deres identitet.

Et faktum er det dog, at en gruppe midt-jyske ungersvende i midten af 90’erneg j o rde op med boomera n g - e ffekten af pos-tulatet: “De stjæler vores piger”.

Et opgør med de gængse holdningerom at danske mænd, der brokkede sigover at danske piger fandt sammen medindvandrer-drenge, måtte være ynkeligeindivider der ikke selv kunne få fat på enpige.

Disse unge mænd havde alle selv enfast kæreste, og følte sig som sådan ikkeforbigået. Derimod følte de en dyb trangtil at afstraffe de danske piger der i størreog større antal frivilligt involverede sig i“kærlighedsforhold” med de tusindvis afaraber-drenge, der søgte og krævede dan-ske piger til brug-og-smid-væk-bolledyr,inden man - naturligvis - giftede sig medsin kusine fra sit eget land.

En arv at løfteEt blik på historien retfærdiggjorde, efterdisse unge mænds mening, at man burdebenytte sig af den gamle tradition over fordanske kvinder, der fraterniserede med enu d e f ra kommende besættelsesstyrke: Nem-lig hårafklipning.

Disse mænd ville imidlertid ikke ventetil okkupanterne var smidt ud af landet,inden de gik i kødet på de danske kvinderder i kraft af deres kød og skød havde dre-vet landsskadelig virksomhed. De kræve-de handling her og nu!

Opgøret med de under besættelsen1940-45 forhadte tyske rtøser - “fe l t m a d ra s-serne” - må her have været inspirations-kilde i rigt mål for de nationalsindede un-gersvende. Klippeaktioner blev her pri-mært foretaget i befrielsens første dage imaj 1945 endnu inden “lov og orden” varen realitet.

Men allerede under besættelsen var derflere danske kvinder, der fik deres hår re-duceret betydeligt af ophidsede folke-mængder, som havde set de pågældendegå hånd i hånd med “de grønne”.

Og advarsler skortede det ikke på.Særlig kendt blev digtet Hetære, som

var “tilegnet danske kvinder, der har mis-tet deres nationale stolthed”. Digtet blevi trykte, duplikerede og håndskrevne ko-


pier spredt over hele landet og trykt i enlang række illegale blade:“Du kvinde, der giver en fremmed din gunstForråder dit land uden blusel,Du viser for alle så skamløst din brunst,Du er for vor ære en trussel.Du smiler til den der har kostet os blod,Som trådte vor frihed og ret under fod.

At hade dig tøjte, for meget dog er,Dertil er du ikke værdig;Der kommer en dag, hvor der atter er lov,Og da er som danskfødt du færdig.Forsøg blot at skjule, du føler dig ramt,Ved smilet, der virker så uægte stramt.

Så lad da hve rt blik, som du skånselsløst får,Fra nu af være straffen - Hetære -,De danner tilsammen et ætsende sår,Der æder din smuldrende ære.Hvert blik fra danske skal rive dig løsFra os, der så dybt kun foragter dig, tøs!

Stærke ord, der blev fulgt op af en resoluthånd i de glade befrielsesdage i 1945.Imidlertid er det skræmmende at se, hvorgodt digtet passer til år 2000-forhold!

Kvindelige quislingeAt man som kvinde føjer erobrerne ogspreder ben for disse er imidlertid ikkekun af nyere dato.

Fra ca. år 1520-1600 i ko l o n i s e ri n gen afAmerika kan man eksempelvis læse omazteker-kvinden la Malinche og den afWalt Disney udødeliggjorte algonkin-kvinde Pocahontas, som bistår de respek-tive erobrere, spaniere og englændere, ikampen mod kvindernes eget folk. Ja, deskifter endog religion og gifter sig medmænd fra det erobrende folk.

Pocahontas bl ev grundet historiens ga n gfejret som befrier. Den danske kvinde deri denne artikel er foreviget under en “ha-gekors-malekonkurrence” og Pocahontaser dog én og samme kvinde ud fra de re-spektive sejrherrers betingelser. Hvis be-sættelsesmagten/kolonisatorerne går afmed sejren, så bliver de besejredes kvindeheltinde, idet hun forlod sin kultur og gavsin krop og sjæl til de fremmede.

Hvis besættelsesmagten derimod ikkegår af med sejren, bliver de fordrevet, ogden fo rr æ d e ri s ke kvinde er så den, der medsin krop har overgivet landet til fjenden -hun er en landsforræder, der har gjort sigskyldig i kollaboration.

Ulige alternativerHistoriens tandhjul afgør altså, om endansk pige eller kvinde, der i dagens Dan-mark hengiver sig til bedårende arabiskemænd i fremtiden vil stå på sejrherrernesside. Et enkelt blik på islamisk kvindebe-

handling tyder dog ikke på at disse “dan-ske” kvinder vil gå en lys fremtid i møde,hvis islam bliver hovedreligion i Dan-mark. Såfremt en masserepatriering afvore påtvungne nye borgere derimod bli-ver en realitet inden for en overskueligårrække, vil de “danske” kvinder, der harværet i tvivl om deres nationale tilhørs-forhold, stå langt bedre.

Man kunne i den situation fo restille sig,at gadens parlament tog over ligesom i deglade befrielsesdage. Men hvad ville enenkelt hårafklipning - nutidens Kains-mærke - være i forhold til alternativet: enlivslang kvindefornedrelse, gemt væk bagslør og tykke gevandter?

Men tilbage til Danmark. Ingen har deseneste to år hørt noget om aktiviteter be-gået af “DANSK frisørlaug af 1996”, ind-til en bekendt af denne artikels forfatterringede i efteråret 2000 og fortalte, at hani Ishøj by havde bemærket, at hele bymid-ten var overklæbet med plakater, der bar

umiskendeligt præg af “Frisørlaugets”fingeraftryk.

De vrede unge danske mænd er altsåstadig derude.

Spørgsmålet er, hvor de slår til næstegang…

Aktivisme straffesSlutteligt må det dog være på sin plads atadvare personer mod at begå det sammesom de i denne artikel beskrevne perso-ner.

Ved at udnævne sig selv til “frisør” bli-ver man nemlig lovovertræder, idet manforbryder sig mod Straffelovens § 244:Den, som øver vold eller på anden mådeangriber en andens legeme, straffes medbøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år og 6måneder.

Angrebet behøver ikke at være forbun-det med smerte, også fx hårafklipning kanvære omfattet.


Det Historiske Selskab “HVEJ” i Assensudgav i 1998 et trebindsværk om fri-hedskæmperen Jens Toldstrup (1915-1991), der fortjener at blive omtalt i Dan-skeren, da det på samlet og systematiseretvis fremlægger det relevante materiale,som er blevet udarbejdet i årrækken 1945-1991. Ved siden af en række centrale af-snit fra mere end femogtyve værker, derbehandler Toldstrups virke under besæt-telsen, indeholder de tre bind dele afToldstrups selvbiografiske værk UdenKamp, ingen Sejr (1947), et større inter-v i ew, en række av i s a rt i k l e r, biogra fi e r, ne-k ro l oger samt udd rag fra opslag s b ø ger ombesættelsen. Af fagværkerne kan nævnesså vigtige titler som Jørgen HæstrupsHemmelig Alliance I-III (1959), PeterLaursens Europas bedste nedkastnings-chef – Toldstrup (1985) og Poul W.Westergaards Kære fætter (1990).

Det kan virke en anelse forvirrendemed det manglende kronologiske hand-lingsforløb, hvor de forskellige værker ergrupperet efter udgivelsesår, men om-vendt er det interessant, når kilderne bely-ser det samme emne ud fra forskelligeindfaldsvinkler, som når vi bliver vidnertil, at Frode Jakobsens udsagn i bogen IDanmarks Frihedsråd I-II (1975) er i di-rekte modstrid med en række andre op-lysninger, hvilket giver anledning til over-vejelser om Jakobsens og Frihedsrådetstroværdighed.

Europas bedste nedkastningschefNår man læser om JT’s fortjenester underbesættelsen, kan man dårligt undgå at føleen dyb respekt for det gigantiske mod ogtalent, som han fik lejlighed til at udvise isin egenskab af leder for samtlige jyske

nedkastningsoperationer samt chef for region I/Nordjylland fra maj 1944 til februar 1945. Da Toldstrups virke var påsit højeste, havde han 3000 modstands-folk under sig, som opererede fra 289modtagepladser, hvorfra man uafbrudtmodtog våben og forsyninger fra deengelske flyvere. Efter at materialet varbjærget og bragt i sikkerhed, skulle detfordeles ud over de mange distrikter, hvadder i sig selv var en både krævende ogrisikabel opgave.

I løbet af krigen passerede på den mådeca. 3800 containere med 400 tons mat e ri a l egennem det jyske hovedkvarter, hvilketfik de allierede til at udnævne Toldstruptil “Europas bedste nedkastningschef”.

Samtidig organiserede han en langr æ k ke tra n s p o rter ad søvejen; danske fi s ke-kuttere afgik jævnligt mod Sverige ogEngland, hvor leverancerne blev camou-fleret efter bedste evne. Toldstrup varogså beskæftiget med alle fo rmer fo rn o rdjysk sabotage, medens han besad stil-lingen som leder for Region I. I denneegenskab arbejdede han med at opbyggeen kampdygtig undergrundshær, somskulle træde i aktion ved allieret land-gang.

Gennem disse aktiviteter blev Told-strup med dr. phil. Jørgen Hæstrups ord“en af Danmarks vigtigste modstands-ledere, og tyskerne gjorde alt, hvad dekunne, for at fange ham og uskadeliggøreham. Måske var han den dansker, de al-lerhelst ville have arresteret og henrettet”.

De allierede forstod at værdsætte hansindsats, og efter krigen blev han tildeltden højeste orden fra en række lande –herunder den amerikanske guldpalme.

I hovedkvarteretAt Jens Toldstrup overlevede besættelsenvar noget nær mirakuløst, hvad han daheller aldrig selv havde turdet håbe på.Konstant bar han en giftpille på sig, somhan var fast besluttet på at tage, hvis tysk-erne skulle finde på at underkaste hamtortur. Som han siden hen har forklaret,var han med rette overbevist om, at Gesta-po om nødvendigt ville skære ham i små-stykker for at få ham til at tale. Fik tysk-erne kendskab til hans omfattende viden,ville det være ødelæggende for hele dendanske modstandsbevægelse.

Gestapo var altid lige i hælene på JT’shovedkvarter, som i løbet af krigens sidste

elleve måneder måtte skifte ophold hele41 gange! På de hastigt og oftest primitivtindrettede steder virkede chefen og hansmedarbejdere under et nådesløst arbejds-pres, der gjorde søvn og fritid til en luk-sus. Ofte flød det med skrivemaskiner,kort, dokumenter og kaffekopper over etganske lille areal, hvor også gulvet blevtaget i anvendelse. På en sofa i hjørnet låved siden af nogle maskinpistoler enbrandbombe, som i nødstilfælde kunnedestruere alle papirer og kartoteker.

På trods af sådanne arbejdsforhold op-levede folk, der kom udefra, stemningensom ganske hyggelig. Det indbyrdes for-hold var præget Toldstrups store menne-skekundskab og naturlige autoritet, oghan beskrives af sine underordnede somstreng og krævende i sine fordringer tilmedmenneskene, som han omvendt for-stod at indgyde selvtillid og gå-på-mod.Alle nærede en dyb respekt for JT, der varberiget med den fødte leders egenskaber.I den forbindelse må også nævnes hansenorme organisationstalent samt så be-rømte intuition, der gjorde ham i stand tilat træffe de rigtige beslutninger i selv demest akutte situationer.

Helt alene om æren var han dog ingen-lunde. Til hovedkvarteret var knyttet enrække kvindelige kurerer, der med storflid sørgede for forbindelsen udadtil (chefen var selv på idelig rundrejse for atholde kontakterne ved lige) og to telegra-fisthold, der på europæisk niveau blevhenholdsvis nr. 1 og 2 mht. antallet af af-sendte meddelelser fra de besatte lande.

Den jyske konfliktEn stor del af værket behandler konfliktenmellem Toldstrup og den militære øverst-kommanderende i Jylland, Vagn Bennike– to personer der næppe kunne være mereforskellige i opfattelse og arbejdsform.

Toldstrup har beskrevet konflikten iUden Kamp, ingen Sejr, hvor han som denførste i sin tid gør op med “officerskliken”og dens i hans øjne alt for forsigtige og“security”-orienterede kurs. Ifølge den-nes opfattelse gjaldt det først og fremmestom at holde sig i live til den forventede D-dag, hvorimod JT hele tiden søgte at gørehelvedet så hedt som muligt for besættel-sesmagten ved i størst muligt omfang atvolde tyskerne afbræk. For ham at se varen offensiv kurs af stor betydning forDanmarks internationale omdømme.

Jens Toldstrup mindetAf Mads Kierkegaard Otto


Det var som følge af sådanne grund-læggende uoverensstemmelser, at Told-strup vægrede sig ved at underordne sigVagn Bennikes kommando og de for hamat se helt urimelige krav, hvilket bevir-kede, at der med tiden udviklede sig etregulært hadforhold mellem de to mænd,som fik Bennike til at kræve Toldstrupfjernet for enhver pris.

Da konflikten brød ud i lys lue, var detmed udgangspunkt i JT’s afsættelse somnordjysk regionschef, som Toldstrupnægtede at acceptere, da han havde fuldopbakning fra folkene i marken såvel somEngland. Til sidst kom det til et forlig,hvor Toldstrup trak sig tilbage, men davar de to mænd allerede kommet så langtfra hinanden, at striden snart blussede opigen. Det er således et åbent spørgsmål,om Toldstrup var blevet likvideret, hvisbefrielsen havde trukket ud. Idgernings-manden var allerede udpeget!

Dansk-national frihedskæmpeSom vi ved, bestod modstandsbevægel-sen af meget ulige dele, som ikke just varpræget af samklingende metoder og moti-ver. Jens Toldstrup tilhørte den dansk-nationale del, og hans vigtigste motiv forat gå ind i frihedskampen var den kræn-kede nationale ære og skammen over d. 9april 1940. Dén dag havde JT ligget ud-stationeret som løjtnant få kilometer fraKøbenhavn, hvor han og hans velbe-væbnede soldater forgæves ventede påden kampordre, som aldrig kom.

Den 24-årige Toldstrup, der den ganghed Anton Ingersøn Jensen og var told-assistent, var dog ikke til sinds at bøje sig,og allerede d. 28. april kunne Jyllands-posten bringe hans Manifest til den dan-ske Ungdom, hvor han så utvetydigt sommuligt opfordrede til modstand modværnemagten. Her gjorde han op medmellemkrigsårenes selvmorderiske paci-fisme og anationale ligegyldighed ogkonstaterede i vendinger, som anno 2000kan gentages fra ende til anden:

“Vore fædre har i sandhed efterladt osen dårlig arv. De har med fuldt overlægforsøgt at ødelægge vore skønneste følel-ser: Nationalfølelse, fædrelandskærlig-hed og respekt for flaget. De har gjort,hvad de kunne, for at få os til at træde altdette i grus. De har opfostret os til sløvhedog pjank, hvor der skulle være arbejde ogalvor.”

Som reaktion på ‘de gamles’ forræderiønskede Toldstrup en selvbevidst oghandlekraftig ungdom, der via en glø-dende nationalisme kunne kaste skyldenog skammen af sig og efter krigen væremed til at opbygge et helt nyt Danmark.Som han flammende og tordnende skrev:

“Nu er vor tid kommet – nu er tiden tilarbejde og alvor. Det er os, der snart skallede og styre. »De gamle« har kørt løbetud, og vi har intet at takke dem for. Vi månu igang med at dygtiggøre os, thi der ermeget, vi skal have lært. Læs de gamlefortællinger om vort fædreland og detshelte, så din slumrende fædrelandskærlig-hed og nationalfølelse må flamme op tilen begejstring uden lige.

Dyrk idræt og sport, så dit legeme måblive stærkt og sundt og dit sind præget afalvor og beslutsomhed [...] Gør det heref-terdags til regel, at du under udøvelsen afdin idræt tænker: »Der er en mening meddette – jeg hører til den ungdom, der vilbygge et nyt, stærkt og sundt Danmark«.

Og lad os synge fædrelandssange. Bortfra alle flade døgnmelodier og frem medden gode danske sang og musik. Vi vilsynge det ind i folkets bevidsthed – detteom det lille land, der er så rigt på skønhedog værdier, og som har så udmærket etfolk – et folk med varme hjerter, men etfolk, der er kommet på gale veje [...] Såvågn da op, du Danmarks sovende ung-dom, at vi en dag, når Guds time er inde,kan samles om vor elskede konge ogbygge et Danmark op fra bunden medham som fører og med vo re viljer og ev n e r,vo rt arbejde og idealer som by gge m at e ri a-l e r.” (Manifestet er aftryk i bind I, s. 39-40)

Før Toldstrup gik ind i den væbnedekamp, var han aktiv i Dansk Ungdoms-samvirke, hvor han oplevede at lide sitførste nederlag til partipolitiske taktikere.Medlemmerne af Radikal Ungdom, derhavde for vane at dukke op til mødernemed knækkede geværer, brød sig ikke omhans modstandsorienterede foredrag, somde fik sat en endelig stopper for i efteråret1942, hvor de i stort tal mødte op tilgeneralforsamlingen og afsatte ham somlokalformand for Skive.

Bitter men uden at helme kastede hansig derefter over terrænsporten og blev le-der af en lokal afdeling, som gennem sinhårde fysiske træning blev kimen til enkommende modstandsgruppe. I februar1944 gennemførte den sin første succes-fulde modtagelse ved Flyndersø sydvestfor Skive. Det var via dette arbejde, atToldstrup stiftede bekendtskab medFlemming Juncker, som hurtigt førte hamhelt til tops i den jyske modstands-bevægelse.

Kampen videreføresEfter krigen stillede JT op som folke-

tingskandidat for Dansk Samling, og imånederne inden befrielsen tog han initi-ativ til Ranumkonventet, hvor en langrække frihedskæmpere mødtes i Ranumpræstegård for at drøfte den politiske

fremtid – blandt disse Søren Krarups fa-der, der står opført på medlemslisten. Ini-tiativet, som blev fulgt op efter befrielsen,fik stor betydning for grundlæggelsen afhjemmeværnet, som vi altså indirekte kantakke Toldstrup for.

Toldstrups ægte dansk-nationale sinde-lag fremgår også af, at han efter befrielsenhavde planer om at marchere mod sydmed sine mænd og besætte den tabte delaf Sønderjylland – en plan han i sit senereliv fortrød ikke at have fulgt. Hans harmeover sviget mod de sønderjyske lands-mænd, som “ikke skulle blive glemt”,fremgår også af ungdomsbogen Kamp ogsejr (1976), hvor frihedskæmperen Svendfår et veritabelt sammenbrud over rege-ringens erklæring om, at ”Grænsen liggerfast!”.

Toldstrup nærede i det hele taget enkompromisløs opfattelse af det nationaleog så med stor misnøje på de gamle sam-arbejdspolitikeres vej tilbage til magtenefter 1945. Han var indædt modstander afEF, da han ikke kunne acceptere nogensom helst gradbøjning af nationens suve-rænitet, og modtog afstemningsresultateti ’72 med en sådan sorg, at han emigre-rede fra Danmark i en årrække. Da han ifirserne vendte retur til fædrelandet efterkonens død på den spanske guldkyst, en-gagerede han sig i Komiteen mod Flygt-ningeloven og Den Danske Forening,hvor han som den ægte gamle fri-hedskæmper, han var, stemplede frem-medkursens talsmænd som landsforræ-dere, der simpelthen var på vej til at gøredanskerne hjemløse i deres eget land.

Med Politikens ord fik Toldstrup medtiden svært ved at genkende det Danmark,han havde kæmpet så tappert for (takketvære aviser som denne fristes man til attilføje!). De tre bind giver en glimrendeskildring af denne store personlighed –desværre med hele vægten på hans ind-sats under besættelsen, mens jeg godtkunne ønske mig noget mere viden omhans virke i efterkrigstiden, eksempelvis iDen Danske Fo re n i n g. Her ville det unæg-teligt være på sin plads med et supple-rende fjerde bind, men som vi veed: et op-gør med den aktuelle utopi er og bliver forfarligt! Dette skal ikke hindre os i at drageal tænkelig inspiration og næring af JTheroiske strid.

For Toldstrup var krig og kamp dennæstværste tilstand, man som menneskekan befinde sig i.

Den værste er tabet af friheden. Med dette som udgangspunkt må vi vi-

dereføre kampen for vort elskede Dan-mark, nu hvor den gamle front mellemfælle og forræder er ved at genopstå.

Mads Kierkegaard Otto


Af Peter Neerup Buhl

Ifølge Norges grundlov § 100 er eksplicit“frimodige” ytringer om statsstyrelsen ogom en hvilken som helst anden genstandtilladt; meningsytringer af enhver art sy-nes at være straffri, og enhver form forpolitisk, religiøs og social agitation skullevære tilladt.

Ifølge fx dansk ret rammes ytringer,der ikke bare har et utilbørligt indhold,men også en utilbørlig form, lettere af enstraf end ytringer med blot utilbørligt ind-hold. I Norge ser man modsat på det, delsfordi klodsede udtryksformer ud fra et de-mokratisk syspunkt til en vis grad bør be-skyttes, og dels fordi man vedr. racedis-kriminerede ytringer bedømmer deres“kvalificerede” skadevirkning: Sådanneytringer i en tilbørlig form rammes derforlettere end dem i utilbørlig form, fordi detilsyneladende sag l i ge meningsytri n ger let-tere kan skade. Man kommer her ud i detparadoks, at jo mere man “vover” sig ud ilødig argumentation og dokumentation,desto farligere for det “moderne projekt”bliver man - og desto mere kriminel.

At saglighed i indvandringsmodstan-den generelt opfattes som den største trus-sel, fremgår også af Lester & Bindman (s.371) i deres kommentar til virkningerneaf den britiske lov om forbud mod op-hidselse til racehad, som har ført til etmere forsigtigt ordvalg i “racialisternes”publikationer: “De afviser at have nogensom helst hensigt om at ophidse til race-had og foregiver at være bidrag til offent-lig uddannelse. Denne forandring er ikkeen ublandet velsignelse, for den tilsynela-dende moderation i nylige eksempler påracialistisk propaganda vil sandsynligvisøge deres potentielle publikum og styrkederes effekt i den offentlige mening.”

Fra tysk “højreekstrem” side er dervedr. samme problematik filosoferet over,hvorfor frimodige ytringer såsom “ud-lændinge ud!” er strafbar, mens det ikkeer kriminaliseret at fx sige, at “den kultu-relle og etniske integritet for et socialt

f æ l l e s s k ab er fo ru d s æ t n i n gen for et vo l d s-frit samliv for dets medlemmer og ikke-medlemmer”. Budskabet bliver i sidsteende det samme, men med den sidst-nævnte formulering mister taleren forbin-delsen med den nødvendighed, som for-muleringen vil udtrykke. Sproget tjenerikke mere til at hævde nødvendigheder, istedet fremmedgøres taleren fra sine fø-lelser. Ytringsfriheden til at udtrykke fxindvandringsmodstand camouflerer såle-des, at kun uskadelige og for anliggendetderfor ligegyldige ytringer herom ikkekan kriminaliseres.

Konlusionen må være, at både lødig ogfrimodig tale er væsentlige dele af den de-mokratiske proces, der bør være fredet ilovgivningen.

Antiracismens juridiske excesser S ve ri ges fo l ke h e t z p a ragraf er den mest re-s t ri k t ive af de nord i s ke landes, fx kri m i n a-l i s e rer den tilfælde, hvor bu d s k abet bl o t“spredes”, altså ikke i en “videre kreds”som i fx den danske, men selv i en fore-ning eller endog under private former(ifølge lov 1988:835). Den finske lov (SL11:8) dækker selv udtalelser, hvor det fol-kehetzende ærinde blot antydes, af karak-teren “andre steder ved man nok, hvordannoget sådant bør gøres” - og det af sam-menhængen fremgår, at der menes de et-niske rensninger i Jugoslavien. Selv hvisder er tale om faktuelt korrekte udtalelsersom fx “sigøjnere er i reglen mere ellermindre kriminelle” mener Illman, at dekan kriminaliseres via SL 11:8 (s. 35 i Il-man, der gennemgår mange aspekter i denfinske lov og sammenligner med andrenordiske lande).

I Frankrig kan det ifølge Loi Pleven af1/7 1972 (parallellen til den danske straf-felovs § 266b) medføre et års fængselog/eller en bøde på 300.000 F at udtale sigæreskrænkende (diffamation) mod perso-ner eller grupper pga. deres oprindelse el-ler deres tilhørsforhold til en bestemt et-nie, nation, race eller religion. (Kilde:www.alliancefr.com). I Franz Schönhu-

bers bog Le Pen - Der Rebell (1997) er enfortegnelse over de mange retssager, somFront Nationals leder er blevet udsat formed diverse humanitære organisationersom modpart. Som eksempel på domme-nes tilsyneladende vilkårlighed kan des-uden anføres, at da Le Pen i 1987 bagatel-liserede gaskamrene under Anden Ver-denskrig, blev han først idømt en sym-bolsk bøde på 1 franc. Da han appelle-rede, blev bøden imidlertid ændret til 1,2mio. franc. I 1996 blev han for lignendeudtalelser idømt en bøde på 6.500 franc.Partiets borgmester C. Mégret blev vedsamme tid idømt tre måneders betingetfængsel og 50.000 franc i bøde for udta-lelser om, at sorte er genetisk forskelligefra hvide, og at indvandreres socialhjælpburde gives til franske statsborgere.

Ved lov af 31/12 1987 er det forbudt atpræsentere diskriminerende eller racisti-ske publikationer for ungdommen, hvil-ket kan straffes med fængsel på ét årog/eller bøde på 25.000 franc. (Et eksem-pel på ungdomspropaganda med modsatfortegn, se fx den EU-udgivne tegneserie,der på dansk kom i 1999 under titlen “Ra-cist? Hvem, mig!?”).

Den 1. marts 1994 trådte en udvidetf ransk anti-ra c i s m e l ov givning i kraft, hvo r-efter “racistiske” provokationer og inju-rier også er strafbare, hvis de foregår un-der private forhold. Her kan de dog højstmedføre bøde på 5.000 franc (straffelo-vens art. R.624-3 og 624-4). I modsæt-ning til fx i Danmark nyder også majori-tetsbefolkningen angiveligt beskyttelseunder den franske racismelovgivning(“anti-fransk”-racisme). Derimod har enlang række selvudnævnte antiracistiskeog humanitære organisationer i modsæt-ning til herhjemme ret til at rejse sag iFrankrig. Det er imidlertid myndighe-derne, der giver visse organisationer detteprivilegium, hvilket vel kun øger risikoenfor ensidig politisk korrekthed i sagsan-læggelserne. I 1994 udgav Justitsministe-riet i Frankrig desuden i 50.000 eksem-plarer en “guide til de antiracistiske love”

M e n n e s k e r e t t i g h e d e r n e stotalitære praksisOveralt i Europa rammes dissidenter i disse år af kneble-paragraffer,som vore eliters følgagtighed over for det u-landskontrollerede FN har“forpligtet” os til at håndhæve.


og skikke, må den med henblik på degode virkninger af den frie meningsud-veksling, uden hvilken intet menneskeligtfremskridt er tænkeligt, tages med ikøbet.”

Ifølge Bonn-forfatningen af 1949 må“chanceligheden i meningsdannelsespro-cessen” ikke antastes. Imidlertid rummerden tyske straffelovs § 130 en bestem-melse mod “folkehetz”, ifølge hvilkenmod en del af befolkningen rettede, hade-fulde, tilsmudsende og foragtende ytrin -ger eller opfordringer til vold kan straffesmed op til fem års fængsel. Som kriteriumkræves kun, at målgruppens “sikkerheds-følelse” er “truet” eller at andres tilbøje-lighed til at angribe målgruppen er øget,og dermed er porten til fordel for “antira-cistiske” gisninger jo åbnet på vid gab -og jo mere intolerant, “ofret” for hetzener, jo mindre kritik af det kan herefter pa-radoksalt nok tillades. (Jf. Coliver s. 364).I kontrast til Weimar-republikken varBonn-republikken blevet et såkaldt “mi-litant democracy”. Allerede omkring densopståen blev tendensen lagt, i og med atder allerede i løbet af det første år efterAnden Verdenskrig blev forbudt og tilin-tetgjort 33.600 bogtitler (Nordbruch1998).

I 1994 blev § 130 såvel som den relate-rede § 131 i den tyske straffelov ændretfor at kunne bekæmpe racisme mere “ef-fektivt”. Således skal man nu ikke læn-gere nødvendigvis bevise en krænkelse afden menneskelige værdighed i den indivi-duelle sag, og udover ophidselse til race-had dækkes nu også ophidselse til hadmod religiøst og kulturelt anderledesgrupper. Også i realiteten viser det sig, atsådanne såkaldte racismeparagraffer vir-ker med slagside mod “højre fløjen”, hvo r-fra advarslerne mod det multikulturelleeksperiment i overvejende grad kommer.Midlerne, der anvendes, rækker fra fore-nings- , forsamlings- og publikationsfor-bud til ransagninger af private hjem. Om-vendt får venstrefløjen pga. fokuseringenpå den “etniske” problematik et juridiskprivilegium odiosum til ud fra sine ideolo-giske idiosynkasier at udøve hetz mod“klassefjender” og andre “reaktionære”kræfter. (Samme fredhellighed bliver denye minoriteter til del, idet de frit kanbagvaske majoriteten - hvilket de da ogsåflittigt benytter sig af).

Tidligere har forholdet været omvendt.Det er historiens ironi, at den tyske “fo l ke-hetz”-paragraf i sin første udformning fra1870 rettede sig mod “ophidselse til klas-sekamp”, hvilket var indholdet frem tilWeimar-republikken. (Jf. Krone s. 150).Det har jo aldrig manglet på (berettiget)indignation over den behandling fra

for at opmuntre til at gøre mere brug afdem.

At lovgivningen også rammer indvan-dringsmodstand i snæver forstand frem-går af Lyon-rettens dom 6/1 1994 over enborgmester i en lille midtfransk by, der ilokalbladet skrev, at “indvandring over-svømmer nu vor kommune”, og “hvorfordenne formering, denne besættelse, hvorer integrationen? Kriminaliteten stiger al-lerede med udgangspunkt i denne indvan-dring: problemer på gymnasiet, pengeaf-presning, vold (...). Fra Charles Martel tilCharles de Gaulle har franskmændenevidst at feje ud, når det var nødvendigt,jeg tror, at de stadig vil vide at gøre det,hvis man beder dem om det.” Bøde fordisse udsagn var 10.000 franc og publice-ring af dommen. En mindre re s t ri k t iv domfaldt efter kommunalvalget i 1990, hvoren kandidat i en lokalavis bl.a. havde be-skyldt en kommunistisk borgmester forvia fremme at “invasionen” af indvandre-re at gøre sin by til en “muslimsk sovjet-republik”. Den 7. oktober 1991 blev handog frifundet, bl.a. fordi hans udtalelserafspejlede realiteter, der var et resultat afkommunalpolitikken, og fordi “indvan-drere ikke udgør en bestemt etnisk, race-mæssig eller trosmæssig gruppe”. (Kilde:www.jura.uni-sb.de).

Vaklende frihedsbastionerI Luxembourg blev i 1996 et lovforslagom udvidelse af kriminaliseringen af ma-nifestationer af racisme og “xenofobi” af-vist af statsrådet, bl.a. under henvisningtil, at en forøgelse af antallet af ulovligediskriminationsgrunde ville gøre domsto-lenes arbejde udhyre vanskeligt pga. pro-blemerne med at skelne mellem forskel-lige former for diskrimination. Desudenhenvistes med reference til Revue de sci-ence criminelle et de droit pénal comparé1986 s. 363-7 til farer ved udvidet diskri-minationsforbud, idet det kan føre til kri-minalisering af enhver ytring om økono-miske, demografiske, politiske, etiske ogsociale aspekter ved visse samfundsfæno-mener. (Kilde: www.etat.lu).

I Svejts gælder straffelovens art. 261 af1/1 1995, hvorefter det straffes med fæng-sel eller bøde at offentligt opfordre til hadeller diskrimination mod personer ellergrupper pga. deres race, etnie eller reli-gion; desuden af disse grunde at undladeat yde tjenester, som ellers ydes offentligt,og at drive propaganda eller systematiskopvigling. Antallet af sager, hvor der erfældet dom, er dog begrænset. Da to poli-tikere fra det fremmedkritiske Autoparteisåledes skrev om “tamil-turister”, blev deførst - i oktober 1995 - idømt en bøde,men efter at have appelleret blev de fri-

kendt. Som professor Franz Riklin vedden lejlighed udtrykte det, ville der væreblevet fri bane til at kriminalisere alleuønskede politiske ytringer, hvis dennævnte ytring blev straffet. En læser-brevsskribent, der skrev om “ekstremegrupper af tyrker og kurdere”, blev daogså frikendt. Det samme blev et flyve-blad, der i 1996 karakteriserede udlænd-inge som kriminelle, fordi “udlændinge”ikke rammer en bestemt religion, etnie el-ler race. På samme måde blev et digt om“asylbedragere” frikendt, fordi det rettedesig mod asylanter, som er en gruppe ka-rakteriseret af en retlig status, ikke af enrace, religion eller etnie. Omvendt blevdet (ligesom i Danmark) i 1997 fastslået,at den svejtsiske racismeparagraf princi-pielt ikke beskytter svejtserne som folk,fordi de ikke er en etnie i lovens forstand.Det kom frem, da en politiker anmeldtefilmen “Nazigold und Judengeld” for ra-cediskrimination. Afgørende for en kri-minalisering synes det desuden at være,om de omtalte personer/grupper via ytrin-gerne fratages deres “menneskeværdig-hed”. Da en lærlig derimod råbte “Türkenraus”, førte det til 4 ugers betinget fæng-sel. Domstolen udtalte, at når man på én-gang forhåner og samtidig kræve r, at ve d-kommende fo rlader Svejts, opfo rd rer maneksplicit til diskrimination og udtrykker,at de omtalte mennesker ikke i samme ud-strækning som andre skal have del igrundrettighederne. (Kilde: www.gra.ch).Det fører tilbage til overvejelserne omforbud mod frimodige og for det aktuellepolitiske projekt egentlig “farlige” ytrin-ger gennemgået ovenfor. For det er klart,at indvandringskritik principielt må be-nægte de omtalte gruppers ret til at havedel i grundrettighederne, og dette må tildels udtrykkes i et frimodigt sprog for atvinde genklang. Netop denne kombina-tion er politisk sprængfarlig og er da ogsågenerelt kriminaliseret i Europa.

Politistaten TysklandI Tyskland var det under Weimarforfat-ningen en herskende opfattelse, at forbudmod bestemte meninger eller udbredelsederaf ikke var tilladt, med mindre stat el-ler samfund blev bragt alvorligt i fare vedfriheden. Som det hed i Handbuch desDeutschen Staatsrechts: “Så længe dennefare kun er af åndelig natur, idet denugunstigt påvirker mentaliteten hos læse-ren, lytteren eller beskueren ved at rystetroen på hidtil anerkendte sandheder,fastslåede og som sande opfattede kends-gerninger eller herskende skikke af enhvilkensomhelst art, og dermed måskeåndeligt forbereder grunden for en æn-dring af de bestående anskuelser over ret


magthavernes side, som Socialdemokra-tiet blev genstand for i sin ungdom; nu erdet selv med til at gentage mønstret underen ny politisk korrektheds herredømme.Parallellen fremstår klart i Tyskland medsuppleringen af “folkehetz”-paragraffenmed en § 131 i 1973, ifølge hvilken manikke må lave fremstillinger “af vold modfolk på en grusom eller på anden facon in-human måde” bl.a. med den hensigt atophidse til racehad. Formålet med denneartikel er “opretholdelse af social harmonimod hvilken ophidselse til racehad be-tragtes som udgørende en alvorlig trus-sel.” (Coliver s. 164). Forbudet mod denspæde arbejderbevægelse blev som be-kendt også begrundet med nødvendighe-den af at opretholde en social “harmoni”på magthavernes betingelser, derved reelts k abende stadig større modsætninge r. Dentyske (og europæiske) udvikling har for-længst fjernet sig fra Hans-Dietrich Gen-schers 1969-udtalelse, om at den “politi-ske diskussion med alle kræfter, også medde ekstreme, hører til det parlamentariskedemokratis væsen.” (Cit. i Hubo s. 44).

Ifølge et juridisk responsum fra JohnsHopkins universitetet i Baltimore, USA,er den tyske stra ffe l ov s p a ragraf 130 “ufo r-enelig med vestlig-civilisatoriske opfat-telser om meningsytringers frihed og slårdenne i ansigtet på en måde, der minderom Hitler- d i k t at u re t s .” (Cit. efter Nat i o n a lJournal).

I 1993 kom OSCE-menneske re t t i g h e d s-kommissionens Washington-kontor meden påtale til den tyske forbundsregering:“Det er åbenlyst, at Tysklands aktions-kurs afspejler beslutningen om at margi-nalsere eller udslette grupper, der opfattessom værende ekstremistiske eller en trus-sel mod den bestående orden.” (Cit. i Ei-bicht s. 18). At dette ordvalg ikke er over-drevet fremgår af udtalelser, der viser denherskende mentalitet. Fx udtalte i 1995modtager af Nobels Fredspris Elie Wieselunder et besøg i Tyskland, at landet skulle

bekæmpe nynazisterne med loven i hånd:“Der må skabes en atmosfære, der gør detumuligt at eksistere for sådanne folk.”(Cit. i Eibicht s. 62). At gøre det umuligtat “eksistere” for mennesker med en be-stemt mening må vel også indbefatte atfratage dem muligheden for en stillingendsige karriere.

Som protest mod denne udvikling pro-testerede verdens næststørste menneske-rettighedsorganisation Human RightsWatch i foråret 1995 mod Tysklands be-handling af “højreekstreme”, og medsamme formål offentliggjorde hundredeprofessorer, forskere, forlæggere, publi-cister m.v. en appel i Frankfurter Allge-meine Zeitung (17/5 96) under overskrif-ten “Meningsfriheden er i fare!”. Heriblev det konstateret, at særlove og straffe-retslig forfølgelse i stigende grad anven-des imod forskere, forlæggere, redaktørerog forfattere pga. deres begrundede ytrin-ger om bestemte historiske forhold. “Isærdeleshed nærmer det sig bøjning af lo-ven, at den juridiske praksis i de senere åruden begrundelse afviser princippet omfremlæggelse af alle forsvarets nye bevi-ser for sådanne ytringer. Det strider modmenneskerettighederne og er uværdigt foren fri demokratisk retsstat.” (Cit. i Eibichts. 53f., jf. s. 406).

I Tyskland prioriteres konsolideringenaf det multikulturelle samfund nu højereend demokratiets funktion; således stårdelstaten Rheinland-Pfalz eksplict for denmening, at man er en forfatningsfjende,hvis man argumenterer mod det multikul-turelle samfund. Og på Hamburgs forfat-ningsbeskyttelses Internet-hjemmesidenævnes det i stort oplag trykte “Opråb tilalle tyskere om nødværge mod fremmed-gørelsen”. Heri opfordrer bl.a. angiveligt“intellektuelle højreekstremister” (herun-der professorer) tyskerne til at gribe tilnødværge “mod det af statsledelsen plan-lagte og med brutale midler gennemførtefolkemord på det tyske folk.” At import af

millioner af fre m m e d k u t u relle mindst ligeså vel kunne kaldes “ekstremisme”, synesikke at falde forfatningsbeskytterne ind.

Af en række straffesager mod “højre-orienterede” opremset af Nordbruch (s.214) kan nævnes en ubetinget 2-årigfængselsdom til en 82-årig mand i 1993,fordi han havde “forfattet talrige breve ogflyveblade med udlændingefjendtligt ind-hold”. Samme år blev en kioskejer idømten bøde på 2000 DM for at have et “asyl-bedragerdigt” hængende, og året efter fiken ansat ved en domstol i Bayern en bødepå 6300 DM for at have ophængt sammedigt i sit arbejdsværelse.

Debatdræbende folkehetzforbudFo l ke h e t z p a ragra ffer bru ges flittigt af ind-va n d ri n g s t i l h æ n ge re med en dæmpning af“ytringsfrækheden” og dermed af den friedebat som resultat. Da Bayerns indenrigs-minister Beckstein således foreslog atstandse familiesammenføringen for vissegrupper af fremmede børn, rejste partietDe Grønne folkehetzsag mod ham, og detsamme skete, da CSU-generalsekretærJoachim Herrmann foreslog at give “an-den klasses behandling” til udlændinge,asylsøgende og folk uden retsmæssigt op-hold i Tyskland (Die Welt online 3/7 98).Mod selve demokratiets kerneområde ret-ter sig dog indgrebene mod politiske par-tier. Med rette advarede Der Spiegel 1995nr. 24 mod, at de stadig flere forenings-og mødeforbud risikerede at udvikle sigtil en sindelagsstrafferet, der er uden for-tilfælde i moderne europæisk lovgivning.Faren herfor er kun forøget, siden det tid-ligere østtyske kommunistparti PDS erkommet med i de lovgivende forsamlin-ger (og dermed er delagtig i “Forfatnings-beskyttelsen”); således har partiets næst-formand eksplicit benægtet fx Republika-nernes ret til ytringsfrihed og bifaldet at-tentater, der hindrer Junge Freiheit i at ud-komme (cit. i Nordbruch 1998 s. 223). Enaf de mest betænkelige andre sager må si-ges at være Frankfurts forvaltningsrets af-gørelse 22/2 1993 om, at det var lovligtfor det tyske postvæsen at afvise omde-ling af “udlændingefjendtligt” valgmate-riale, som en kandidat for partiet NPDhavde indleveret. Det skete med henvis-ning til FN’s racismekonvention af 1966.NPD-materialet vendte sig simpelthenimod yderligere udlændingetilstrømningog hævdede, at to trediedele af al krimi-nalitet i Frankfurt blev begået af udlænd-inge, og af 80% af al narkohandel begåsaf asylsøgere (hvilket højst er milde over-drivelser). Ifølge domstolen er enhver for-skelsbehandling, selv en blot “verbal”,der som mål har at berøve den angrebnegruppes menneskerettigheder og grund-

Højre- Venstre-År orienterede orienterede Udlændinge Ialt

1994 5.562 185 235 5.982

1995 6.555 256 276 7.087

1996 7.585 557 818 8.960

1997 10.257 1.063 1.249 12.569

1998 9.549 1.141 2.098 12.788

Tyskland i dag: 47.386 straffesager på fem år for “tankeforbrydelser”. Såkaldte høj -reorienterede er hårdest udsat. De højreorienteredes forbrydelser er “propaganda -forbrydelser” (“folkehetz”). De venstreorienteredes ugerninger rubriceres blot som“andre forbrydelser”. Udlændinges lovbrud er primært overtrædelse af forenings -forbudet (kurdernes PKK).

(Kilde: The Spotlight 3/7 00 efter den tyske forfatningsbeskyttelses årsrapporter).


friheder, kriminaliseret af FN-konventio-nen. (Kilde: www.virtual-institute.de).

Partisk “ekstremisme”-definitionEt demokratisk samfund defi n e res nu snæ-vert som en orden, hvori mennesker fraforskellige kulturer lever sammen. Mod-standerne af dette scenarie bliver ifølgeden nye demokratidefinition en forfat-ningsfjende, mod hvem straffeloven kananvendes. Christiane Hubo har i sin dis-putats (1998) klart opridset det teoretiskegrundlag for denne “tranformation af sta-ten via forfatningsbeskyttelsen”, hvor etnyt intolerant herredømme indføres vedhjælp af straffelovens sanktioner i stedetfor efter demokratisk debat - selvfølgeligfordi den nye kurs aldrig ville vinde til-strækkelig folkelig tilslutning. Og dermedhar Hubo vel at mærke opridset den prin-cipielle udvikling, der med nationale vari-ationer i disse år foregår i hele Europa.

Ifølge herskende tysk politologi forståsekstremisme ikke blot som modstandimod den demokratiske forfatning. For atkunne klassifi c e res som ekstremistisk skalen politisk bevægelse afvise den demo-kratiske stats “principper, grundlagt påmenneskerettighederne” (Hubo s. 93).Ifølge 1995 og 1996-årsrapporterne fraKontoret til Forfatningens Beskyttelse erdet således højreekstremistisk at væreimod lighedsgrundsætningen og menne-skerettighederne, og at opfatte “stat ogfolk som en enhed”. Hvad dermed henty-des til, fremgår af, at Kontorets eksemplerpå højreekstremisme alle drejer sig om te-maerne folk, nation og udlændinge. IKontorets 1996-rapport (s. 15) anføres detsom karakteristisk, at højreekstremisterlader menneskerettighederne være under-ordnet “folkefællesskabet”, hvilket bety-der en afvisning af, “at alle menneskergrundlæggende er lige”. Denne holdninger jo ifølge den toneangivende falske ega-l i t a risme den afgørende synd, og den fårda også Ko n t o ret til at sammenkæde højre-ekstremismen med “fremmedfjendtlighe-den”. Kontorets 1995-rapport definerer itråd hermed, at højreekstremismen erimod det “individualistiske princip”, s o mer den demokrat i s ke fo r fatnings men-neskebillede, der er afledt fra “ukrænke-ligheden af hvert enkelt menneskes vær-dighed - ikke kun tyskernes, men ogsåden udenlandske medborgers”. En hvil-ken som helst restriktiv holdning overforindvandring tolkes som benægtelse affremmedes menneskerettigheder. Hold-ningen hos det tyske Kontor til Forfatnin-gens Beskyttelse kan altså sammenfattessåledes, at blot det at hævde eksistensenaf en tysk nation, i hvilken alle på helekloden ikke er ligeberettiget med tys-

kerne, bringer én i farezonen for at bliveudråbt som “højreekstremist” med alle dederaf følgende mulige ubehageligheder. Ipraksis i sig selv en betragtelig indsnæv-ring af ytrings-frimodigheden, som er et-h ve rt demokratis liv s n e rve. Og næsten end-nu mere betænkeligt gør Kontoret og“ekstremismeforskere” også kritik at be-kæmpelsen af højreekstremister og deresytringer via straffeloven og andre offent-lige sanktioner til et udtryk for højreeks-tremisme (Hubo s. 120). Det er såledessvært med integriteten i behold blot at for-svare andres totale frihed til at ytre sig,uanset deres holdning.

Hubo påpeger, at hvis den tyske forfat-ningsbeskyttelse overhovedet skulle haveen berettigelse, er det at sikre mod subtileangreb på det stabile demokratiske sam-fund, som de i disse år mest magtfuldt vi-ser sig i form af støtte til uindskrænketindvandring. Den støttes netop ikkemindst for at destabiliserede samfundetved at åbenbare dets “latente fascisme”,som angiveligt bliver synlig i protestenmod masseindva n d ri n g. Rote Armee Fra k-tions logik med ny praksis.

Netop i det multikulturelle samfund vilder rigtignok stødes an mod den ligheds-grundsætning, som der angiveligt værnesom, idet det moderne abstrakte ligheds-princip typisk vil relativeres af etnisk de-finerede solidaritetslinier. Således kom-mer truslen i denne form fra de frem-mede, ikke fra de fremmedfjendtlige, mendenne etniske solidaritet på bekostning afligheden forekommer dog at være accep-tabel for menneskerettighedsideologer ogforfatningsbeskyttere. Når den samme so-lidaritet optræder hos majoriteten, kaldesden “racisme” og fremmedfjendtlighed.

I Tyskland er der i mange år kun blevetforbudt højreorienterede tyske foreninger(ifølge Nordbruch s. 171 skal man helt til-bage til 1964 for at finde et landsdæk-kende forbud mod en venstreekstrem or-ganisation). De forbudte højreorienteredegrupper er som regel små, politisk betyd-ningsløse og udgør derfor ingen reel trus-sel. Forbudene er et rent politisk signal tilmedier, opinion og udlandet. I Tysklandvar der i midten af 1990’erne omtrent ligeså mange højre- som venstrekstremister(ca. 40.000 af hver). Såkaldt fremmed-fjendtlig vold udgjorde i 1993 1%, i 19950,3% af den samlede voldskriminalitet.Alligevel vil politikerne altså indskrænkefriheden for ensidigt at demonstrere af-standtagen til det forkerte “menneske-syn”. (Hubo s. 1, 7, 31 og 38). Grundlæg-gende deler venstreekstremismen og dem ag t h avende demokrat i s ke politike re net-op egalitarismens menneskesyn. Det erden eksplicitte begrundelse for, at højre-

ekstremister nu udråbes som farligere envenstreekstremister. Som de sidstnævntegår de magthavende politikere ud fra Denfranske Revolutions ideer, især ligheds-idealet. Forskellen er blot, at venstreeks-tremisterne drager radikale konsekvenseraf princippet om den fundamentale men-neskelige lighed.

Hubo giver (s. 65f) talri ge eksempler påden massive holdningsbearbejdelse af ung-dommen i samme retning fra forfatnings-b e s kyttelsesinstitutionens side. I 1993 bl evialt 92 mio. DM anvendt til fremme af detmultikulturelle samliv. Om al denne blotsymptombekæmpende politiske opdra-gelse må Hubo tørt konkludere (s. 75):“Det forbliver dog et åbent spørgsmål, omde ganske reelle problemer omkring deunges livs- og boligforhold bliver løst.”

Såkaldte menneskerettighedsekspertersynes overalt at se “hadefulde” udtalelsersom problemet i stedet for det multikultu-relle samfunds grundlæggende skavanker.I tilsyneladende fuldt alvor skriver Dr.Rainer Hofmann fra Max Planck-Institut-tets afdeling for international lov således,at så længe tyske politikere uimodsagt (!)siger, at “der må gøres noget ved misbru-get af asylretten”, og at “Tyskland er ikkeet indvandringsland” (!!), er det “næppeoverraskende, at visse dele af befolknin-gen, dog stadig meget lille, er tiltrukket afgrupper der aggressivt proklamerer natio-nalistiske og nynazistiske ideologier.”(Cit. i Coliver s. 170). Enhver kritik afkursen mod den konfliktskabende utopiskal altså forstumme, ja stemningen overfor indstrømningen og fremmedgørelsenskal endog være positiv - så vil der ikkeblive nær så meget brug for straffetiltagmod “folkehetz”! Som Robespierre ud-talte under terrorvældet: “Dem der ikke erdydige må laves om til at være dydige.”Problemet er dog måske, at det netop ergennemtvingelsen af det multikulturelle,der berettiger kritikken og tilslut også den“hadefulde” tale, og at “menneskerettig-hedsforkæmperne” således har igangsaten ond cirkel med stadigt snævrere græn-ser for kritik af en stadigt mere kritisabelvirkelighed. Som Émile Durkheim fast-slog, er straffelovens sande funktion “atholde den sociale sammenhæng intakt”,men nu misbruges denne funktion til atkonsolidere et skrøbeligt multietnisk pro-jekt, der når som helst kan splintre. Si-gende har en domstol i Canada fastslået,at “anti-had”-lovgivning ikke kun er nød-vendig for at beskytte medlemmerne afmålgruppen, men også for at “forhindreødelæggelsen af et multi-kulturelt sam-fund.”

I Amerika er man dog til dels fanget ien situation, som ved et simpelt politisk


Hvad er det egentlig der kendetegner etfascistisk system? Er det altid kun et ét-partisystem med åbenlyst tyranni? Og be-høver systemet karismatiske førerskikkel-ser? Eller kan det være fordækt og skjultbag en tilforladelig facade?

Fascisme er først og fremmest et elitærtog totalitært system. Dertil er det i sin ka-rakter korporativt, stormagtschauvinistiskog evigt imperialistisk. Men det behøverikke at være spor racistisk som i den nazi-tyske herrefolkslære. Sådan var hverkenMussolinis eller Francos styre.

Det siger derfor sig selv, at en lille fre-delig nationalstat med ægte folkestyreikke kan være fascistisk. Den er hverkenelitær, totalitær eller imperialistisk. Og dafolkestyret bygger på et homogent folksnaturlige sammenhold og på et frit folksfædrelandsret og selvbestemmelsesret, erdet udelukket at nationen kan være »ra-cistisk« fordi den afviser at være multiet-nisk indvandringsområde.

Vi lever nu i et overvågningssamfund,hvori den herskende »sandhed« – og der-med magten – afhænger af hvor meget mankan begrænse ytringsfriheden og i givetfald straffe dens udøvere! Og hvori ud-valgte »kulturpinger« har opnået særret tilat boltre sig i den stort set ensrettede pres-se med hadske ytringer om fædrelandsret-ten og hån mod vor demokratiske frihedtil at bestå som et folk. De brøler løs modenhver der bestrider vildfremmede folke-slags helt énsidige ret til at kolonisere ospå grundlag af kvindeundertrykkelsen ideres hjemlande. For kun ved at fastholdekvinderne som retsløse fødemaskiner harde kunnet skabe enorme befo l k n i n g s ove r-s k u d, hjemlandene kan undvære til kolo-niseringen. Mandschauvinisme er også etklart fascistisk karaktertræk.

Af samme grund er det egentlig ufatte-

ligt at fri g j o rte ligestillede euro p æ i s ke kvin-der kan stemme på partier der går ind formasseindvandringen. Når de ved, den kuner mulig som følge af en pat ri a rkalsk kvin-d e u n d e rt ry k ke l s e, der fi re d o blede disse lan-des befolkningstal siden 1950 ved hjælpaf store børn e fl o k ke, som har været gru n d-l ag for al fattigdom i ve rden siden oldtiden.

En selvbestaltet elite der tordner moddet folk den ønsker bortelimineret er enfascistisk elite, og den Europastat der bru-ger tankepoliti mod folkeslag der prote-sterer mod at blive bortelimineret er enfasciststat. Det ændres ikke af den kends-gerning, at de korrupte politikere trodsderes forræderi gang på gang bliver gen-valgt. For at bevare illusionen om demo-krati har de sammensvorne spredt sig overhele det politisk spekter i »forskellige«partier. Og mediernes næsten totale énsi-dighed gør gennemsnitsvælgeren til enpolitisk zombie gennem holdningsbear-bejdelse, misinformation og forførelsegennem smukke idealistiske fraser. Væl-gerstyring gennem hjernevask, af magt-haverne så smukt betegnet som »folkeop-dragelse«. Alt kan bruges, lige fra me-ningsterror til sindelagskontrol.

Hvad skal vi så kalde denne form forfordækt fascisme? Hvad kendetegner denspecielt? Hvad er dens særlige alibi?

Det er nemt at se, at dens propaganda-fiduser er antiracisme, menneskerettighe-der specielt for fremmede indtrængere ogmulti-kulti-humbug samt sygelig individ-og minoritetsdyrkelse. Lad os derforkalde den for multi-kulti-fascisme.

De xenomanes “xenofobi”-snakM e d i ega n g s t e rnes bedømmelseskri t e ri u mfor såkaldt »højreekstremisme« er skri-gende falskt – man er selvfølgelig ikkehøjreekstrem eller fascist, fordi man fast-

holder sit lands indlysende ret til selv-stændighed, sit folks indlysende ret til su-verænitet i eget fædreland, og afviser at fåsit folk udskiftet – tværtimod fornægterkun internationale ekstremister deres egetfolk eksistensberettigelsen.

Et af de mest stupide påfund er dogmetog myten om, at man kun kan være mod-stander af en ødelæggende indvandring,hvis man lider af såkaldt xenofobi, altsåen ubegrundet, primitiv, uartikuleret ogåndsformørket fremmedfrygt! Et virkeligta rrogant svindelnummer i den såkaldte de-bat, som reelt er magtens eneret på dema-gogisk påvirkning af vælgerne.

Fascismen har altid været elitær, mentidligere var den et lokalt fænomen. Nu erfascismen blevet international, og multi-kulti-fascismen er over os. Den skal sikreden kosmopolitiske elites privilegier i detglobale pamper-enevælde.

De stempler nationerne som kaos, mendet er nationerne der udgør den naturligeorden. Det er dem selv der udgør det bio-logiske kaos-diktatur. Deres skinhelligealibi er menneske re t t i g h e d s - h u m bu get. De-res fåreklæder. Ikke sært, at multi-kulti-fascisterne kan bruge muhamedanerne –og omvendt. Historisk set har Islam altidværet en kryptofascistisk religion medglobalimperialistiske ambitioner.

Multi-kulti-fascisterne er til trods forderes egen indbildning idioter i den for-stand, at de påstår, at uforenelige modsat-rettede kulturer kan have et »fælles bed-ste« efter Rousseaus opskrift …

Fru Roosevelts fikse idéI 1945 syntes samtlige ideologier at havespillet fallit. Men så fremkommer en emi-grantstats præsidentfrue med dette super-amerikanske humbug, »menneskerettig-hederne«, og alle klodens tyranniske ide-ologimennesker ser de herlige mulighe-der i det, og alle andre falder for detteblændværk, globale rettigheder udenpligter, der overtrumfer samtlige love i et-hvert folkestyre, disse kejserens nye klæ-der, som ikke ret mange kan se intet inde-holder, men blot er kæltringenes nye leve-brød, dem som aldrig har kunnet præstereet hæderligt arbejde, men blot gør et fedtlevebrød ud af at puste sig op som »ret-færdighedens« vogtere. Alle der leverfedt af at kræve offervilje for og »solida-ritet« med menneskeheden – ganske uan-set hvordan menneskene iøvrigt opførersig, er slet og ret svindlere. Og menneske-heden eksisterer slet ikke – for vi udgørikke en enhed!

Hitlers foregivne antipoder i EU tord-ner videre med deres løbske eksprestog –for at gennemføre Hitlers visioner om enverden uden småstatsskrammel …

valg endnu kan undgås i Europa, hvilketforsåvidt kunne berettige visse restriktio-ner - men alligevel er indgrebene i yt-ringsfriheden større i Europa. Det kanmåske skyldes magthaver-nødvendighe-den af at inddæmme befolkningens chok-effekt over for introduceringen af detmultikulturelle samfund over en historiskset meget kort periode.

ReferencerColiver, Sandra (ed.): Striking a Balance:

Hate Speech, Freedom of Expression andNon-discrimination. Article 19, Internatio-nal Centre Against Censorship 1992.

Eibicht, Rolf-Josef (Hg.): Unterdrückung und

Verfolgung Deutscher Patrioten. Hutten-Verlag 1997.

Hubo, Christiane: Verfassungsschutz des Staa-tes durch geistig politische Auseinanderset-zung. Ein Beitrag zum Handeln des S t a at e sgegen Rech t s. Cuvillier- Ve rl ag 1998.

Illman, Mika: Rashets som straffbar handling,i: Retfærd 79 (20. årg. nr. 4), 1997, s. 19-38.

Krone, Gunnar: Die Volksverhetzung als Ver-brechen gegen die Menschlichkeit. Disser -t ation zur Erlangung des Grades eines Dok-tors der Rechte des Fachbereichs Rechts-und Wirtschaftswissenschaften der Johan-nes Gutenberg-Universität Mainz 1979.

Nordbruch, Claus: Sind Gedanken noch frei?Zensur in Deutschland. Universitas 1998.

M u l t i - k u l t i - f a s c i sm e n


Hovedstadsområdet

Dansk flygtning i DanmarkTo gange indenfor en uge er en ung gam-meldansk mand blevet overfaldet af enbande nydanskere i City 2 vest for Køben-havn.

Første gang fordi han – aldeles korrekt– råbte ”stop tyven!”, da han så en nydan-sker begå butikstyveri. En gruppe på femnydanskere overfaldt ham efterfølgendemed kulturberigende slag og spark, før deforsvandt.

Torsdag aften mødte han den sammebande i City 2. Banden henvendte sig tilham og spurgte, om ”han kunne huske,hvad der skete sidst”. Derpå blev han igenslået og sparket.

Politiet ser sig ikke i stand til at yde denunge mand særlig beskyttelse. ”Vi har rå-det ham til ikke at tage i City 2 igen”, ud-taler Laurids Christensen fra Glostrup po-liti.

(Kilde: Dagbladet 7/10 00).

Fyn

Somalier endelig buret indeEn somalier, der har overfaldet adskilligetaxi-chauffører i Odense, fik i septemberseks måneders fængsel ved Østre Lands-ret. I marts gav han en en mandlig chauf-før en knytnæve i ansigtet, da han skullebetale 47 kr. for en tur. Tidligere havdehan givet en kvindelig chauffør et slag påhalsen, og han havde i forvejen en domfor at have slået en chauffør ned. Efterhans seneste sag var blevet afgjort ved by-retten i maj, slog han igen en chauffør neden ældre mand der blev gennembanket.

(Kilde: B.T. 6/9 00).

Østjylland

Attråværdig “straf”De syv indva n d re rd re n ge, der i fo r å ret bl evdømt for i fire timer at have massevoldta-get en 14-årig pige, fører nu en drømme-tilværelse. Til en udgift for Århus Kom-mune på op til et par hundrede tusindekroner om måneden skal de unge nemlig“resocialiseres”. (En enkelt 18-årig mu-hamedanerynglig har kostet 250.000 pr.måned). Konkret går de i byen med deresetniske kontaktpersoner, der er udstyretmed en åben kommunal tegnebog medplads til fx pizza-spisning og biografture.

Flere indvandrerdrenge i Århus er nuklar til at begå ulovligheder for at opnåsamme goder. En 14-årig, der satte ild tilnogle containere, fortalte således at hanfølte sig udenfor, og at han ville have rej-ser, pizzaer og biografture ligesom kam-meraterne.

En tur med tre-fire kriminelle til Sve-rige og Norge krævede for et par år siden“kontakt til samtlige politimestre” på ru-ten. Og i sommer kom en gruppe pæda-goger i livsfare, da syv unge fremmede fraVollsmose i Odense gik amok imod demunder et ophold på en svensk gård.

(Kilde: B.T. 24/7 og 23/8 00).

Over det hele

Etnikere i æterenAntallet af “etniske” lokal-tv stationervokser stærkt. Alene i København er der tisådanne etniske stationer, der sender påfremmedsprog. I Danmark er der nemligmindst 100.000 personer, som på grund afsprogbarrieren ikke kan forstå danskeprogrammer.

(Kilde: DR tekst-tv 20/8 00).

Dagligdag under Besættelsen

En 12-årig pige blev 8. september udsatfor blufærdighedskrænkelse af en accent-talende mand i Vallensbæk ved Køben-havn. (Lokalavisen Sydkysten 13/9 00).

En flok fremmede teenagedrenge true-de 12. september en 3-årig dreng med or-dene “Alle børn under otte bør dø”. Énsad oven på den 3-årige og holdt en knivfor hans strube, men heldigvis kom hansmor netop da til undsætning. (Ekstra Bla-det 13/9 00).

Tre danske teenagedrenge blev 16. sep-tember overfaldet af en flok asylsøger-d re n ge på Amage r. Asylsøge rne ville stjæ-l e danskernes tøj og mobiltelefoner. Da denægtede at udlevere dem, fik de knytnæ-veslag i ansigtet og måtte på skadestuenog til tandlægen. (Ekstra Bladet 18/9 00).Samme dag dræbte en 24-årig udlændingunder en udgang fra sit fængselsopholden sagesløs 23-årig cyklist på Frederiks-berg. Udlændingen kørte godt 110 km/t,hvor man kun må køre 50. (B.T. 22/9 00).

I et asylcenter ved Randers var der 20.september et blodigt masseslagsmål mel -lem armeniere og albanere om retten til etbillardbord. Under kampen blev afrevnebordben, knive og en spade brugt somvåben. Otte blev kvæstet. (Ekstra Bladet22/9 00).

Der var ifølge Ritzau både rep r æ s e n t a n-ter for den islamiske Hizbollah-bevægel-se og adskillige tilhænge re af Jihad, “Hel-lig Krig”, da ca. 5000 muslimer 4. okto-ber demonstrerede mod Israel i det indreKøbenhavn. Bagefter gik op mod 300unge helligkrigere amok og angreb poli-tiet og tilfældige fo r b i p a s s e rende med kas-teskyts. De drog hærgende gennem byenog begik hærværk mod banker o.lign.Desuden løb de omkring på togsporene,så myldretidstrafikken måtte stoppes entime. På Rådhuspladsen blev det israelskeflag brændt. Det var de værste urolighe-der i hovedstaden siden unge fremmedegik amok på Nørreb ro i november sidste år.

I Københavns centrum blev en 30-årigdansk kvinde voldtaget af en bande ungemuhamedanere tidligt om morgenen 11.oktober (TV2 12/10 00). Igen 24. oktobermassevoldtog fremmede en dansk kvinde.De mørklødedes antal var 3 og den 21-åri gegammeldanske kvinde var retarderet. For-brydelsen fandt sted efter at den retarde-rede kvinde var bl evet tvunget ned i et kæl-derlokale. Denne gang fandt forbrydelsensted i Kolding. (Aktuelt online 24/10 00).

En 54-årig mand mødte 17/10 på Frem-ads Alle i København tre andengenera-tionsindvandrere, der holdt ham fast,mens de fratog ham hans pung. Sammedag henvendte en ca. 25-årig udenlandsk

Danmark Rundt

Når et europæisk folk afgiver suve-rænitet til denne totalitære statsdannelse,overdrages denne absolut ikke til et ellerandet folkeligt fællesskab, men forsvin-der på vejen til Bruxelles i den blå luft.Det kan ikke lade sig gøre at skabe et de-mokratisk folkestyre for 500 millionermennesker. Det er kun utopi – og utopi ernarrehattenes selvbedrag …

Virkeligheden er desværre snarere den,at et mere og mere åbenlyst despoti er påvej, og at Orwells advarsler overhøres afen stupid elite. Big Brothers tankepoliti,

nysprog og tiltagende hjernevask blivermere og mere dagligdag i de såkaldte an-tiracisters folkeudslettende totalstat – ogantallet af medløbende nyttige idioter påsnart sagt alle poster i de europæiskelande er tilsyneladende kolossalt.

Kun selvstændighed og suverænitet erfrihed, men frihedsånden slumrer – denkan kun genfindes hos det jævne folk, derikke ønsker undertrykkelsen. Kun fædre-landenes fornyelse kan befri os fra multi-kulti-fascismen.

Bent Jacobsen.

Tyskland

“Højreorienteret” voldmikroskopiskI 1999 blev der i Tyskland registreret388.406 tilfælde af vold med legemsbe-skadigelse, deraf førte 299 til døden og114.516 til alvorlige kvæstelser. I førstehalvdel af 2000 var der 330 registreredetilfælde af såkaldt højreorienteret vold,som vel at mærke er defineret megetuklart - enhver kronraget bølles aggressi-oner synes at falde her ind under. Så demange ofre for “ikke-højreorienteret”vold må altså mildt sagt føle sig som enrelativt overset offergruppe.

(Kilde: Junge Freiheit 13/10 00).

Foreningslivet “mod højre”blomstrerEn privat forening med navnet “N@@IN-Kein Missbrauch im Internet” går i tætsamarbejde med Justitsministeriet og Jø-dernes Centralråd i gang med at få fjernet“misbrug” af Internettet - nærmere beteg-net højreekstremisme og børnepornogra-fi. Ideen er, at internetbrugere skal “mel-de” sådanne sider til N@@IN. Hvad derderefter skal ske, fremgår ikke klart. Somen af foreningens grundlæggere, For-bundsdagens “grønne” tyrk Cem Özde-mir udtalte: “Så længe der findes højre-ekstremister, vil der også findes højreeks-tremistisk indhold på Internettet.”

En anden forening, “Gesicht zeigen!”


mand sig i DSB-kiosken på Enghave Sta-tion, hvor han ville købe cigaretter. Daekspedienten vendte sig om for at tage ciga-retterne, fremtog udlændingen en kniv ogfo rsøgte at true sig til penge. Intet udby t t e.

Den følgende nat ringede det på hos en66-årig mand boende på Palermovej iK ø b e n h avn. Udenfor stod to mænd i tre d i-ve rn e. Da den 66-åri ge ikke kendte demforsøgte han at lukke døren igen, men dø-ren blev sparket op og de to trængte ind ilejligheden. Forurettede blev pacificeretved at den ene holdt fast om hans hals. De tofo rs vandt med smy k ke r, video, telefon mv.

Samme morgen var en 22-årig ung mandpå vej hjem fra diskotek, da han på Frede-rikssundsvej blev passet op af en uden-landsk mand, der kom kørende på en k n a l-l e rt. Manden stod af knallerten og tog udenv i d e re den 22-åri ges mobiltelefon. De ko mi håndgemæng hvorunder offeret fik nog-le slag. Hans vest blev ligeledes fjernet afu d l æ n d i n gen, der også truede ham verbalt.

Samme fo rm i dd ag bl ev en 14-årig dre n gpå en københavnsk gade pludselig grebetbagfra af to udenlandske drenge og fast-holdt, medens en tredje udenlandsk drengfjernede hans Nokia mobiltelefon fra in-derlommen.

Den 20. oktober på Herman BangsPlads i København truede en yngre uden-landsk gerningsmand med en lille sølvfar-vet pistol en ansat i et supermarked til ataflevere ca. 4.000 kr., som blev lagt i enhvid pose med grøn skrift.

På Vesterbro i København blev en re-ceptionist i et hotel 23/10 truet af to ger-ningsmænd - maskerede med elefanthuerog bevæbnede med pistol - til at udleverekassebeholdningen. Under røveriet blev

Verden Rundt

(“Vis ansigt!”) blev i efteråret stiftet medfo r bundspræsident Johannes Rau som fo r-mand og alle de rigtige medieberømthe-der som medlemmer. Alle mulige profile-rende aktiviteter bl iver her orga n i s e ret mod“højrefløjen”. “Madlavning mod højre-orienteret vold” lyder således foreningensførste initiativ, hvor 42 ledende kokke la-ver en gallamenu. Overskuddet fra salgetgår til foreningen. Tandlægeforeningenstøtter tanken, idet den over klinikkernesbehandlingstole vil have ophængt plaka-ter med sloganet “Vis ansigt!” - det drejersig nemlig om “at trække tænderne ud påde højreorienterede voldsmænd”. Her tiljul åbner firmaet Ecotel Communicationen “Julebutik mod højre”, hvor en del afindtægterne går til Vis ansigt-foreningen.Højdepunktet bliver nytårsaften, hvor allede kendte holder en tv-transmitteret “Natmod højre” fra Berlins centrum.


Den tyske Karen JespersenDen socialdemokratiske indenrigsminis-ter Otto Schily erklærer at ville føre endebat om de belastninger, som følger afindvandringen. “Indvandring kan væreforbundet med belastninger, frem for altnår den forløber uden styring. Det måvære tilladt at tale derom”, udtaler Schily.“Intet skal være tabu .” Det er ifølge Sch i lyikke udlændingefjendtligt at påpege, at“beredvillighed til integration som enselvfølge må udvises af enhver, der kom-mer til Tyskland.” Videre mener han, atved indvandring bør der tages hensyn tilet lands evne til at integrere. Indvandrin-gen skal stemme overens med et lands po-l i t i s ke, erhve rv s m æ s s i ge, kulturelle og de-mografiske interesser. Endelig kritisererSchily, at asylsystemet i vid udstrækningbenyttes til indvandring, og han udtalersig imod EU-justitskommissær AntonioVitorinos forslag om at lette familiesam-menføringsreglerne.


Islamiske kættere overfaldetI Reutlingen har 25 tilhænge re af den mili-tante islamiske bev æ gelse “Pro fetens Seg l ”i sommer overfaldet fire flygtninge i etasylcenter og såret dem med knivstik.Ofrene tilhører den islamiske reformbe-vægelse Ahmadiyya, der også forfølges ihjemlandet Pakistan. I Tyskland har den50.000 tilhængere. Bevægelsens kætteribestår i, at den tror på en profet efter Mu-hamed - og ikke mindst i, at den afviserHellig Krig (jihad). Overfaldet i Reutlin-gen er blot en af en serie islamiske volds-handlinger mod det forkætrede mindretal.Især i Baden-Württemberg bekæmper ra-dikale muslimer reform-muslimerne i en

den forurettede ilagt håndjern og fik be-sked på at forholde sig i ro, når gernings-mændene forlod stedet. Gerningsmæn-dene blev beskrevet som udlændinge.Samme dag fik en 86-årig kvinde på Fre-deriksundsvej i København et chok, da enmand pludselig kom op bag hende og revhendes taske ud af hendes hånd. Taskenindeholdt pung med kontanter, nøgler,hævekort og diverse personlige kort. Ger-ningsmanden blev beskrevet som uden-landsk udseende og i alderen 30-40 år.

Disse hændelser er skildret i Københav nPolitis døgnrap p o rt (www.kbhpol.dk), hvo rder er meget meget mere. Ikke overra-skende kom det 20/10 frem i medierne, at72 procent af de unge mellem 15 og 18 år,som politiet i København i 1999 fremstil-lede i byens Dommervagt, var andenge-nerationsindvandrere. I 1995 var det 40procent. (Kristeligt Dagblad 21/10 00).

Ifølge Berlingske Tidende 4/10 harKøbenhavns Politi foretaget en detaljeretundersøgelse af alle voldssigtelser i deførste tre måneder af 2000. 40 procent afde sigtede var enten flygtninge eller ind-vandrere. For unge under 18 år er de frem-medes vold endnu mere udpræget. Her erhver anden voldsmand flygtning eller ind-vandrer. Undersøgelsen viser, at jo yngrealdersgrupper, det drejer sig om, des stør-re er andelen af fremmede voldsmænd. Afuransagelige årsager citerede BerlingskeTidende en totalt uvidende såkaldt for-sker, Jan Hjarnø fra Syddansk Universitetfor f ø l gende bemærkning: ”Det er mege tu hy ggeligt det her. Flygtninge og indvan-drere har jo ikke noget voldsgen indbyg-get. Så sandsynligheden taler for, at derfinder en forskelsbehandling sted.”


propaganda, der også retter sig mod jø-derne. I Mannheims kendte moské har derogså fundet en international konferencested, hvor en taler fra Saudiarabien er-klærede Tyskland som “fjende af islam”,idet landet giver asyl til kætterne.

Dette aspekt af “vold mod udlændinge”nævnes næsten aldrig i medierne, da detville stille “islams tolerance” i et nogetpinligt lys: De tolerante muslimer regnessimpelthen ikke som muslimer af det alt-overvejende muslimske flertal!


ItalienBiskopper uenige ommuslimerDen seneste tid har bragt meget modstri-dende meningstilkendegivelser fra nogleaf den romersk-katolske kirkes øversteom den mu s l i m s ke invasion, der også mær-kes i Italien.

Biskop Capuzzi af Lodi i Norditalienirettesatte en af sine præster for at havedeltaget i en demonstration iværksat afden regionale bevægelse Lega Nord modet planlagt moskébyggeri. Præsten havdesåmænd ledet en gudstjeneste på mo-skégrunden, hvad han efter biskoppensmening ikke havde ret til. I den forbin-delse ytrede den åbenbart noget forblin-dede biskop: - Lad muslimerne komme tilItalien. De ønsker at sprede deres budskabom islam, og det er deres ret, ligesom vikristne har retten til at fortælle om Kristusi hele verden. (Krist. Dgb. 26/10 00).

Besynderligt, at en italiensk biskopskulle være så dårligt informeret om mu-lighederne for kristen missionsvirksom-hed i den islamiske del af verden.

Så synes ærkeb i s koppen i Bologna, kar-dinal Biffi at have en mere realistisk o p-fattelse af stillingen. Bologna regnes for envenstreorienteret højborg, men den 72-årige Biffi beskyldes af sin modstanderefor at være ærkekonservativ eller reaktio-nær for ikke at sige værre. Nu har han lige-frem sagt, at regeringens indvandringspo-litik burde begunstige kristne frem formuslimer. Det store flertal af muslimernekommer nemlig til Italien fast besluttet påat holde sig uden for vo res del af menneske-heden og de væsentligste og indiskutablesider af, hvad vi står for i verdslig hense-ende. Han har også tidligere givet udtrykfor sine tvivl om indvandringens virknin-ger og nødvendigheden af at være alvor-ligt optaget af at bevare nationens egenidentitet: “ Italien er ikke et øde eller ube-boet land uden historie eller levende tra-ditioner og uden umiskendelig kulturel ogåndelig skikkelse”, har han ytret. Hans op-

fattelse er, at de fleste muslimer ikke ko m-mer til Europa for at lade sig assimilere,men i håb om at gøre os alle ligesom dem.

Megen støtte fra politikere eller gejst-lighed i Italien fik Biffi næsten selvsagtikke. Måske fandt han mere forståelse iVatikanet, men dér indtager man naturlig-vis en mere diplomatisk tavshed. En kir-kelig iagttager kommenterede situatio-nen: “Mange af biskopperne tænker påsamme måde som Biffi, men tør ikke sigedet”. Et ikke ukendt fænomen.

Det oplyses i øvrigt, at Italien har om-kring 1,5 mio. indvandrere, hvoraf mereend 400.000 er muslimer, mest fra Nord-a f rika. (Time 30/10 00). Tallene fo re ko m-mer i forhold til fo l ketal ove rra s kende lavei sammenligning med antallet af frem-mede i Danmark. Hvis de holder, bekræf-ter de måske fornemmelsen af, at fleresydeuropæiske lande virker som gennem-gangslande for fo l keva n d ri n gen mod Nord-e u ro p a .

Slovakiet

Sigøjner-kritik forbudtDet slova k i s ke parlament har efter en ophe-det debat med 65 stemmer mod 27 ophæ-vet den parlamentariske immunitet for Vi-tazoslav Moric fra det Slovakiske Natio-nalparti. Dermed er vejen fri til at rejsesag imod ham for “anstiftelse af racehad”.

Det hele skyldes, at han har talt for op-rettelsen af “reservater for Roma” (sigøj-nere) efter forbillede i USA’s indianerre-servater. Moric uddyber, at han talte omu i n d p a s s e l i ge mennesker i almindelighed,“men rigtignok er 98 procent af de util-passede sigøjnere.”


Ungarn

Flere sigøjner-problemerI Ungarn er hvert tredje barn, der i år be-gyndte i skolen, sigøjner. Dette land samtRumænien og Bulgarien mærkes stadiga f, at majori t e t s b e fo l k n i n gen svinder, menssigøjnerne ofte får 10-12 børn.

I Strasbourg søgte 47 sigøjnere i som-mer om asyl, fordi de i Ungarn “diskrimi-neres racistisk”. Lobbyister og socialisterudtrykte sympati, Strasbourg Kommunegav kost og logi, og lederen af Europarå-dets flygtningekontor tog imod sigøjner-nes talsmand. Om denne kunne JungeFreiheit dog 6/10 00 afsløre, at han hars t u k ket hundrede tusinder af kroner af stat s-støtte til sigøjnerne i egen lomme. Han ogstorfamilien besatte i månedsvis rådhuseti den unga rs ke by Zàmoly, idet de fo rl a n g-

te at få grunde og byggematerialer stillettil rådighed. Det fik de så, og desuden vil-le de bo samlet ét sted, selv om bystyretønskede dem fordelt i byen. Efter mangeindbrud og et mord i byen måtte sigøj-nerne imidlertid fortrække til byen Csór,hvor man mærkeligt nok ikke blev godtmodtaget. Så rejste de alle 47 til Stras-bourg og klagede til Menneskeretsdom-stolen over Ungarns “racisme” - hvilketnu kan skabe problemer for landets E U -tiltrædelse (en ny “Østri g - s ag”). Samtidiger sigøjnerne blevet en varm kartoffel iforholdet mellem Frankrig og Ungarn.

Sådan trækker Europas “forfulgte mino-riteter” landene rundt ved næsen i disse år- og ny t t i ge idioter er ove ralt parat til at stil-le op for at udstille deres blødende hjert e r.

Rusland

Indre islamtrusselI sin selvbiografi skildrer præsident Putinudførligt, hvordan den radikale islam for-søger at sprede sig fra Nær- og Mellem-østen til de sydlige dele af SNG-landene -over erobring af Nordkaukasus til Volga-området. Her, hvor de vigtigste russiskeoliereserver befinder sig (Tatarstan og Ba-skyrtostan), truer de ekstremistiske kræf-ter med at få indflydelse. Hvis det sker,kan islam dele Rusland ved Ural i en eu-ropæisk og asiatisk del og true Ruslandseksistens som stat, frygter Putin. Hertilko m m e n t e rer Ruslands-eksperten Alex a n-der Rahr i Junge Freiheit 9/6 00:

“Det vil få stor betydning for Europa,hvordan Putin definerer sit forhold til is-lam. Mangefolkestaten Rusland kan ikkeklare en udvidelse af konflikten medislam i stil med den i Tjetjenien. Man vedfra historien, hvor farlig en sådan udvik-ling kan være. Allerede den forskelligeopfattelse af Kosovo-konflikten i mange-folkestaten Rusland, hvor den muslimskebefolkning stod på kosovoalbanernes sideog ru s s e rne på serbernes side, har vist, hvo rmeget sprængstof der her ligger gemt.”

Samme sikke r h e d s t russel vil også Ve s t-europas lande erfare ved hos sig selv ats k abe mu s l i m s ke befo l k n i n g s grupper medegne loyaliteter.

Kosovo

Albanernes og NATO’s grusomhederNye fund kan ifølge Ritzau-meddelelse af3/9 00 totalt ændre synet på Kosovo-kon-flikten. Krigsforbryderdomstolen for dettidligere Jugoslavien undersøger, om ikkeogså UCK-lederne har været inddraget i


grusomheder mod serbiske civile. I 1998blev der således fundet 22 dræbte serberei landsbyen Klecka, og i landsbyen Glod-jane blev der fundet 34 dræbte serbiskebønder, sigøjnere samt kosovoalbanere,som UCK mistænkte for at gå serbernesærinde. De undersøgelser, Haag-domsto-len har sat i værk herom, er omgivet afmere hemmeligholdelse end nogensindepga. frygten for albanske hævnaktioner.

D agen før denne meddelelse kunne Rit-zau oply s e, at Ko s ovo er fo rpestet af ueks-p l o d e re d e klyngebomber kastet af NATO.Det Intern ationale Røde Ko rs kri t i s e rer i enrapport NATO for ikke at have ryddet opefter sig. Omkring 30.000 enkeltbomber lig-ger stadig og venter på en let berøring affx et menneske, hvo rved eksplosionen ind-træffer. Foreløbig er 150 civile dræbt ellersåret af bomberne, især nysgerrige børn.

Libyen

Racisme og islam-kritikIfølge TV3 tekst-tv 6/10 er 137 nigeri-anere blev dræbt i Libyen og tusinder ud-vist, fordi libyerne ikke kan accepteresorte i deres land. En lille notits i medi-erne blev det til - hvad hvis et europæiskland, fx Tyskland, havde ageret på sammefacon? Man spekulerer over, hvor den vir-kelige racisme egentlig er at finde… INord, i Syd - eller mest i medierne?

Dagen efter kunne TV Danmarks tekst-tv medd e l e, at oberst Gadaffi erk l æ rer de is-l a m i s ke krav til kvindebeklædning for djæ-velens værk. Måske vor pro - i s l a m i s ke Hø-j e s t e ret på fl e re måder kunne lære noget afdem, der er bl evet udråbt som “sly n ge l s t a-ter” af det selvudnævnte “ve rdenssamfund”?

USA

Indvandring gået over gevindIndvandring til USA er nu i absolutte talden største nogensinde. I en artikel i For -eign Affairs (sept./okt. 2000), “Out-of-Control Immigration”, advares der om, atnår den økonomiske opgangsperiode hø-rer op, ligger store pro blemer med dem a n ge indva n d re re og ve n t e r. I hele landetvil der måske da komme en reaktion somi Californien i 1994, hvor befolkningenstemte for at slå hårdt til mod illegale ind-vandrere. Opinionsundersøgelser viser, atallerede nu ønsker to trediedele af ameri-kanerne begrænsning af indvandringen.Politikerne lytter derimod kun til industri-ens ønsker. Både Bush og Gore støtterdens krav om indvandring, der imidlertidtvinger lønnen i bund for såvel højt- somlavtuddannede. Desuden skævvrider ind-

vandringen bl.a. indkomstfordelingen ogundervisningssektoren mod en polarise-ring af samfundet.

Kongressens yndlingsudgave af en “re-form” af indvandringslovgivningen er så-kaldte gæstearbejderlove, der skaber ind-tryk af at begrænse indvandringen uden atgøre det. Indvandringseksperter hader an-giveligt sådanne pseudo-reformer: “Derer ikke noget mere permanent end midler-

tidige arbejdere”, forklarer én.Den republikanske politiker Duncan

Hunter har fo reslået en Berl i n mu r- l i g n e n d eindretning langs hele grænsen mod Mexi-co, men dette fo rs l ag afvises i artiklen som“ekstremistisk”. Også Pat Buchanans for-slag om tiltag mod indvandringen kaldesurimelige. Men det indrømmes, at hvisder ikke snart foretages noget effektivt,vil der ikke levnes mange muligheder.

Bøger og tidsskrifterEkspert i selv-o p g i v e l s eHans Kornø Rasmussen:Dem og os. Det multietniskeDanmark. (Tiderne Skifter,2000. 165 sider. 198 kr.).Det er velkendt, at hvis alle menneskermodstandsløst accepterede det “uundgåe-lige”, ville vi stadig bo i jordhuler. Para-doksalt nok er de såkaldte eksperter over-rep r æ s e n t e rede blandt disse moderne hule-mænd. De burde dog stå i front, når detgjaldt om at tænke det “umulige” - somdet almindeligt accepterede jo altid kal-des ti år før dets gennembrud.

Hans Ko rnø Rasmussen er kun en alt fo rtypisk ekspert. Han tegner et billede af Dan-mark som magtesløs eller blot reagerendep a rt i ve rd e n s m ag t e rnes kamp (der nu fo re-går med demogra fi s ke våben) - ikke som enaktivt agerende og offensiv modstander tilde selvre t f æ rd i ge ikke - ve s t l i ge udfo rd re re.

Den handlingslammende cirke l s l u t n i n ger pinagtig klar, således skriver han s. 40,at flygtninge- og indvandrerpolitikken eren væsentlig del af det intern ationale sam-arbejde, som “ikke kan udskilles fra dengenerelle internationaliseringsproces, ogD a n m a rk er derfor tvunget til at føre en po-litik på området, der ikke afviger væsent-ligt fra, hvad nabolandene foretager sig.”Hvis alle i “verdenssamfundet” ræsonne-rer på samme måde, sker der såvist abso-lut ingenting! En logik som hos lemmin-ger på vandring…

I n d i rekte anfører Ko rnø Rasmussen dogdet Eneste Fornødne: Han fastslår s. 26, atselv hvis Danmark i 1997 havde lukket to-talt af for al indvandring, ville antallet affremmede i landet år 2020 alligevel væredet dobbelte i forhold til i dag. Thi de kvin-d e r, der skal føde fremtidens andenge n e ra-t i o n s f re m m e d e, er allerede lukket ind. Her-af kan man som danskhedsforkæmper vel

kun slutte, at indvandrerstop ikke er nok.Repatriering skal der til.

Kornø Rasmussen redegør klart for, atindvandring ikke er løsningen på forsør-gerbyrden. Alligevel argumenterer hanlige så ofte som om, at den er det, jf. hansabsurde passus s. 69 om, at Dansk Folke-partis to mærkesager - bedre vilkår for deældre og lavere indvandring - er “i mod-strid med hinanden, og i stigende omfangvil være det i de næste årtier.”

S e n e re opløser han hele pro blemet i intet-sigende tåger ved at bemærke, at en effek-tivisering af samfundet “i en ukendt grad”vil kunne afbøde virkningerne af den vok-sende forsørgerbyrde: “Det ændrer dogikke på det forhold, at de lave fødselsraters k aber nogle voldsomme fo ra n d ri n ger i be-folkningens alderssammensætning.” Hvisdisse forandringer pga. den teknologiskeu dvikling imidlertid ikke bl iver noget pro-blem, hvo r for så tærs ke langhalm på dem?

M o rsomt nok bemærker Ko rnø Rasmu s-sen et sted, at Dansk Folkeparti er værdi-fuldt, thi uden dets tilstedeværelse “villediskussionen i Danmark have været endnumere tilknappet og præget af letkøbte løs-ninger.”

Desværre lader det på flere måder til, atKornø Rasmussen ikke er blevet påvirketaf Dansk Folkepartis eksistens.

Peter Neerup Buhl

P a t r i o t e nG r u n d t v i gPeter Neerup Buhl:Grundtvig og nutidens kampfor Danmark.(Den Danske Forening, 2000.87 sider. 65 kr.).

Grundtvig er i Buhls bog citeret for bl.a.følgende om stormagtsflosklerne i Wien,


da man efter Napoleons-krigene søgte atordne Europa: ”Kongressen var et stortmarked, hvor man vel talte meget følsomtom menneskehandelens afskaffelse i Af-rika, men handlede åbenlyst med sjæle iEuropa, græd over de sorte, men havdeikke mindste medlidenhed med de hvide.”

(Den britiske admiral Nelson klagedeogså over anti-slave ri - hy k l e riet, der jo skul-le gavne magthaverne og ikke slaverne, sånår Nelson passerede muslimske slave-handlerskibe, hvor pinslerne var uhygge-lige, måtte han intet gøre for det ”huma-nistiske/abolitionistiske” britiske parla-ment – men når han passerede spanske ogandre europæiske skibe skulle han værepirat og konfiskere (selvom de sorte gav-nedes ved at slippe væk fra Afrika) - PaulJohnson: ”Europa 1815-30”).

M e n n e s ke re t t i g h e d e rne fik skriveb o rd s-teoretisk fundament i disse år, hos bl.a.Rousseau, men Grundtvig var en praktiskmand, der fulgte i Struensee’s fodspor ogarbejdede effektivt for ABSOLUT DE-BATFRIHED.

Paralleliteten til Z-kampagnelederen eroplagt for Buhl, der bl.a. skriver ”Glistrupforsøgte på grundtvigsk vis at få os til atvågne op med et Z, men måske var det forublidt i forhold til vor vege karakter. Nu erdet snart for sent.”

G rundtvig havde samme respekt for tys-kerne, som Glistrup for muslimerne : ”mithad tager jeg ikke med mig over Ejderen”.Ingen grund til intolerance. Ingen døm-mesyg ”skidt for sig og snot for sig”apartheid med nedvurdering af fremme-des kvaliteter. Men fornufts-analyse afhvorfor sammenblanding med tyskere varuklog dengang, som den er det med helligkrigerne i dag.

Hvis det havde været militært muligt atbeholde Syd-Slesvig, ville Grundtvig kunhave gjort det, hvis det var ønsket pr. fol-keafstemning! En mand forud for sin tid –ligesom Glistrup.

Grundtvig analyserede detaljeret til-kendelser af indfødsret og lagde vægt på,at det var at fjerne noget fra danskerne,når man gav folk uden danske forfædrerettigheder som dansker.

Overfor debat-modparten M. A. Gold-schmidt skjulte han ikke, at han anså jø-der for et fremmedlegeme og udanske –de var ikke så godt integreret som efterBrandes’ tid – men da Grundtvig var sag-lig og gik efter bold ej mand, kunne ogkan ingen kritisere ham for fremmedhad.

Det er forfejlet at give Grundtvig storæ re for andels- og høj- og fri - s ko l eb ev æ ge l-se – han var blot et samlingspunkt for pro-vinsens foregangsmænd, fordi han var enhelstøbt, lærd kristen uden københavneri.

Grundtvig lagde vægt på selvhjulpen-

hed og var mod statslige almisser – ek-stremt anti-socialdemokratisk – så det erhelt vildt, når sekteri s ke højsko l e folk i dagtolker flygtninge-åbenhed ind i den storesalmedigters tekster (som var for den tidså n d e l i ge liv en kærkommen fo rnye l s e, lidtsom hvad film-mediet er idag!)

Poul Dam (SF) beklagede at ”Grundt-vigs politiske arv aldrig er blevet løftet”og Buhl slutter:

”Arven er smidt på gulvet af grundt-vigianernes svig, som i denne bog turdevære dokumenteret til fulde.

Og handsken er kastet af indre og ydrefremmede, hvis mål modsiger selve vorfolkelige eksistens.

Det er nu blot at tage begge op.”Bo Warming

F i k t i o n s-l i t t e r a t u rOle Lindboe:Blod og ære. ( Forlaget Peli-kan, 2000. 191 sider. 289 kr.). I Jyllands-Posten 25/9 anmelder profes-sor Bent Jensen det, han kalder en ”stin-ker af en bog”. Det drejer sig om OleLindboes ”Blod og ære”.

Og der er unægtelig anledning til en delundren over dette produkt, hvis informa-tioner meget betegnende er blottet for led-sagende kildeangivelser.

Inden for nærværende anmelders syns-felt er således stort set alt, hvad der står,forkert og ofte også frit opfundet.

Eksempler: Forfatteren oplyser (s. 13), at Den Dan-

ske Forening er nået op på 6.000 medlem-mer. Hvornår, må man spørge?

S. 14 har Frede Farmand via hemmeligtoptagne videooptagelser dokumenteret, atnynazisterne har ageret vagtværn for fore-ningen. Der er som bekendt tale om enskrøne.

Et læserbrev i Po l i t i ken, som Søren Kra-rup selv har fragået, citeres s. 65.

Og når man s. 153 får at vide, at JonGalsters konspirationsteorier omkring 2.verd e n s k rigs udbru d, som er fo re n i n ge n sæ ri nde aldeles uve d ko m m e n d e, har være td r ø ftet i foreningens ”inderkreds” – hvisargumenter for og imod endog refereres –bliver man mildt sagt forbløffet.

Efter således at have konstateret, at bo-gen står plantet i den blå luft, mister manselvsagt interessen for, hvad forfatterenmåtte have fundet for godt at skrive omnynazisterne.

Hvad er det, der foregår omkring disse

”antinazistiske” udgivelser? Ved de ove rd i m e n s i o n e rede "adva rs l e r "

mod nazismen kommer ny n a z i s t e rnes bu d-s k ab ud til et stort publikum, hvad de ellersnæppe havde haft mulighed for. I kraft afden systematiske sammenblanding af na-z i s t e rne med hæderl i ge indva n d ri n g s s kep-tiske foreninger og personer bringes sva-ge sjæle til at tro, at al modstand mod denupopulære indvandringspolitik er nazis-me. Og ved at genere ikke-nazistiske, ind-vandringskritiske organisationer og per-soner ryddes scenen for andre end nazis-terne på dette felt.

Hvem har glæde af dette?Der er kort sagt – som sædvanlig – en

risiko for, at der ikke blot er tale om nogethurtiggods skrevet i vindingsøjemed pågrundlag af udslip fra det venstrerevolu-tionære Demos og lignende kilder.

Inspirationskilden kan meget vel ogsåligge på den helt modsatte fløj.

Ole Hasselbalch

F o l k e l i g h e d e n sn ø d v e n d i g h e dMaria Rytter:Den ukendte Morten Korch.Dagbøger, breve og opteg-nelser fra 1876 til 1914. (Høst& Søn, 2000. 281 sider. 268 kr. ) .

Historikeren Maria Rytter publicerer i sinnye bog store dele af Morten Korchs hid-til utrykte dagbøger, breve og optegnelserfra 1876 til 1914. Hensigten er at givelæseren et indblik i den ukendte MortenKorch, i den del af hans liv, der ligger for-inden det store gennembrud som Dan-marks mest læste og forkætrede forfatter.I hovedtræk skildres barndommen i detfynske lærerhjem i Overholluf, lærlinge-årene ved onklens købmandsgård i Ny-

Når man på Internettet søger på OleLindboe (fx på kvasir.dk), finder manikke overraskende ud af, at det var for-fatteren til “Blod og ære”, der bød vel-kommen på Enhedslistens årsmøde 22.maj i år. Desuden viser det sig, at haner mangeårig lobbyist for Christianiam.m. Hvor mange anmeldere i dags-pressen har gidet grave dette frem (dett ager ca. 1 minut) til deres omtale af Lind-boes tendensskrift? Rigtig gættet: Inge n !Også i TV2 fik han uden kritisk mod-spil plads til i den bedste sendetid atf re m f ø re sine beky m rede “adva rs l e r ” …


borg (1892-94), tiden som forelsket han-delsrejsende og det kortvarige ægteskabmed den tuberkuloseramte Elna Fryden-dahl (1897-1907), samlivet med den nyekone Sophie Bruun og familiens seks børnunder de økonomisk set fortvivlede år vedfo rre t n i n g s l ivet i Odense (1907-1909) samttilværelsen på Hakkemose Flise- og Kera-mikfabrik i Taastrup, hvor Korch var di-rektør.

Bogen har tydeligvis skullet sælges påM o rten Ko rchs opre k l a m e rede sex - b e ke n-delser, som dog kun fylder tretten sider.Langt mere interessante finder jeg andreaspekter ved bogen såsom beskrivelsen affaderen Ole Rye Aarsleff Korch, der gikmed de samme længsler og digterdrømmesom sønnen og gennem årene blev forfat-ter til skuespillet Arbejderliv, der blev op-ført i 1881 på Odense Teater, samt fortæl-lingen Borg og Hytte fra 1905 og Fra Gy-den og Gaden fra 1906. Korchs fadergjorde sig også bemærket som en glim-rende foredragsholder og ildfuld fortæl-ler, der som en anden lærer Urup kunnefængsle og beruse sine elever med de bi-belske og historiske fortællinger. Han varsamtidig en varm patriot, hvorom sønnenskriver, at “han besad meget Fædreland-skærlighed og forstod at bibringe Bør-nene stor Kærlighed til vort Fædreland.”

Morten Korch har altså ikke sin ”re-gressive reaktion” fra fremmede!

I en beskrivelse af sig selv og sin slægtfra 1892 skriver den sekstenårige Morten,at “En ægte Korcher” på trods af en rækkelyder “er en god Ægtemand og en kærlig Fa-d e r, en Ko rcher er langt fra noget Reise-m e n n e s ke; han er tvært imod et stort Styk-ke af en Hjemmekineser og har vanskeligtved at finde sig til Rette i nye Forhold.”

Denne nationale og konservative rod-fæstethed bygger på et kristent funda-ment, thi Korcheren er endvidere “en godinderlig Kristen, uden dog i den Retningat være yderliggaaende.”

Sådanne lødige egenskaber blev forMorten Korchs vedkommende fremmetallerede i barndomsårene, hvor den lilledreng ikke alene modtog moderens kær-lighed i rigt mål, men tillige lærte at drageomsorg for sine små søskende og hjalp re-gelmæssigt til ved skolens landbrug.

Den gryende kærlighed til familien,hjemstavnen og fædrelandet spores i ettidligt litterært forsøg fra 1894, hvorKorch tager os på byvandring i sin lands-by. Her hedder det indledningsvis, at”Min fødeby er ikke rig på Naturskønhe-der ingen fagre Bøgeskove og ingen ris-lende Bække afbryde Ensformigheden,kun flade Marke r, jævne almindelige Huseog Gaarde og ellers intet. Jo et – umaade-ligt – stort Gadekær, det er hele Stadsen,

der er heller aldrig saa vidt vides fødthverken store eller smaa Berømtheder imin Fødeby og jeg kan alligevel ikke sigeandet end, at jeg af alle Byer synes bedstom Overholluf.”

I skildringen mærker man sig den ungeKorchs gode evner til at fange det stedligtog personligt karakteriserende, og jegfæstner mig derudover ved beskrivelsenaf den tavse men trofaste husmand Søren,der for sine bedrifter i 1864 blev hædretmed dannebrogskorset.

Morten Korchs åndsevner blev somnævnt vakt ved fa d e rens underv i s n i n g, hvo rdrengen viste sig at have et godt nemme.En egentlig uddannelse var imidlertid ude-lukket, da familien sad i for små kår. I ste-det måtte Morten Korch som fjortenårig ilære hos onklen i Nyborg efter kun syv årss ko l ega n g. Fra denne periode har han skil-dret, hvordan han om aftenen sad på sit is-kolde loftsværelse med vanter om de rys-tende hænder og skrev digte på købmands-g å rdens pap i rs p o s e r. Disse skrive rier fi ks n a rt et større omfa n g, og Ko rch debu t e re-de i 1898 med Fyensk Humør, en samlinghumoristiske fortællinger i fynsk dialekt,som to år efter blev fulgt af Fyenbosnak.

Derefter skulle der gå elleve år, indenden første roman Sin egen Sti udkom i1911, og på det tidspunkt havde Korchfået masser af personlige og menneske-lige erfaringer at trække på. Det mange-årige arbejde med bogen kan følges i dag-bøgerne, som giver et fint indblik i Korchstiltagende forfatterdrømme under det hår-de slid med forretningslivet, som han nokhavde talent for, men ikke hu til. I 1912etableredes Morten Korchs Forlag, somforuden hans egne romaner udgav bøgeraf danske forfattere såsom P. A. Rosen-berg, Harald Tandrup, Olga Eggers og Al-fred Ipsen, men måtte lukke i 1915 pga.ø konomisk uføre. Derefter klarede han da-gen og vejen som omrejsende foredrags-holder og artikelforfatter til bl.a. StoreNordiske Konversationsleksikon, hvorhan tog sig af alt det, som akademikerneikke ville røre ved. I 1918 vendte billedet,da Morten Korch kom på finanslovensammen med en lang række andre forfat-tere. Herefter begyndte tilværelsen forførste gang i hans lange liv at tegne sigøkonomisk lyst.

Morten Korchs breve, dagbøger ogerindringer giver et spændende og livsbe-kræftende indblik i et jævnt og virksomtmenneskeliv; i et menneske der trods ne-derlag på nederlag formåede at holde mo-det oppe og være tro mod det nære, indtilforfatterdrømmen langt om længe kunnerealiseres. Som Rytter skriver, er “MortenKorch kendt for sin konservative hold-ning til kærlighed, ægteskab, familie og

fædreland”, og dette billede formår dennye viden om hans i ungdommen store ly s ttil kvinder og senere utroskab, kun at for-styrre en anelse, hvilket tidstypisk bliverfremholdt som et ”nuancerende” element.

Rytter skal dog have stor tak for at gåmod strømmen og skrive om denne ellersså udskældte, “fascistoide” og “reaktio-nære” forfatter. I forbindelse med AliceO’Fredericks filmatiseringer af MortenKorchs romaner, taler hun ligefrem omKorchs “evne til at fange og fastholde dendanske folkesjæl”, og hun vender sig medrette mod den negligering og forglem-melse, som O’Fredericks film og Korchspopulære teaterstykker siden hen er ble-vet udsat for.

I perioden som direktør på HakkemoseTeglværk skriver Korch i sin dagbog omden ikke alt for heldige forpagter, at “haner af Karakter noget stædig og navnligtemmelig radikal og yderliggaaende i sineAnskuelser, hader Præsterne og al Myn-dighedsvæsen, han er til Tider en delmørk i Sindet og ikke helt i Stand til at be-herske sig (...) Nordby er kras og yderlig-gaaende, radikal, dog det skal siges sandog ærlig, sættende Religion og alle Æd-lere Livsidealer til Dels paa Porten, nogetslem til at overdrive navnlig i sin Kritik afalt der hører Overklasserne og Kirken til.”

I dag hvor alle – selv såkaldt “konser-vative” – flokkes om denne radikale eks-tremisme, den såkaldte “midte” i danskpolitik, har vi ikke så lidt at besinde os på.I den henseende kan Morten Korchs liv ogforfatterskab ikke overvurderes!

Mads Kierkegaard Otto

Stueren opti-m i s m e - k r i t i kPeter Johannes Schjødt:Kritik af den politiske opti-misme. (Fremad, 2000. 208sider. 248 kr.).En kritik af den politiske optimisme er enuhyre relevant opgave, som imidlertidogså efter udgivelsen af denne bog ladervente på sig. Peter Johannes Schjødt kom-mer nemlig slet ikke til bunds i opgøretmed den herskende riden med på “udvik-lingen”, idet hans eget langt fra oprørskemen politisk korrekt-socialistiske oprør-fra-midten arvegods af den art, der kanlæses hver dag i Dagbladet Information,

Læs Maria Rytters artikel om MortenKo rch fra Siden Saxo på intern e t a d re s s e nhttp://www.sa.dk/lak/saxo/korch/


blot er udtryk for en anden optimisme:Hvis blot de miljørigtige humane menin-ger får magt som agt, skal de nok frelseverden. Stadig at tro dette i Svend Aukensfædreland synes umiddelbart at være op-timisme i anden potens...

Schjødt fokuserer næsten udelukkendepå miljøproblemer som symptom på denpolitiske optimismes fejlkurs. Hans be-skrivelse deraf kan imidlertid næsten ord-ret overføres på fremmedproblemet. Nårhan skriver, at den politiske optimisme“befordrer et syn på verden og samfundet,som er domineret af den opfattelse, at altender godt, fordi det hidtil ikke er gåethelt galt. Den politiske optimisme forhin-drer derfor, at politikken griber til dennødvendige indsats over for de store ogpåtrængende problemer.” Hvem kan såher undgå at tænke på udviklingen moddet multikulturelle og det eneste probatemiddel herimod - repatriering?

Om indvandringen kunne man ogsås k rive, hvad Schjødt skriver om fo ru re n i n-gen: “Den politiske optimisme er blindfor truslernes kvalitativt nye karakter, ogfortsætter blot med at forberede mere afsamme slags, uden et øjeblik at stoppe opfor at ori e n t e re sig og ove rveje mål og mid-ler for den fortsatte samfundsudvikling.”

I sin kritik af fastsættelsen af accep-table niveauer for forurening udtalerSchjødt sig også, som man kunne ud-trykke sig om muhamedaner-forurenin-gen af Danmark: “Formålet med GeorgeOrwells nysprog var at indskrænke tan-ken. Sådan virker sproget også, når mankalder forgiftning for ikke-forgiftning el-ler acceptabel forgiftning. På den mådebliver de løsninger, som formuleres i denpolitiske optimismes navn, ofte til selveproblemet.” Det samme kan siges om po-litikernes stædige universalløsning “inte-gration” - illusionisternes farligste sove-pude.

Schjødt klager med tanke på miljøøde-læggelse m.m. over, at den herskende op-timisme fastholdes sammen med troen påfremskridtets og civilisationens evne til atskabe Det Gode Samfund. “På den bag-grund handler politik ikke længere omstyrmandskunst, men om kunsten at ret-færdiggøre, hvorfor der konsekvent hand-les mod bedre vidende.”

Det samme kunne igen siges om frem-medpolitikken, men her ville Schjødt slåsyv kors for sig. Han, der ellers konstantadvarer mod politikernes manglende vir-ke l i g h e d s fo r b i n d e l s e, kri t i s e rer ab s u rd PiaKjærsgaard for “ikke at evne at bruge nyviden til noget” - i det nationale skæbne-spørgsmål par excellence! Selv demon-strerer han tilfulde sin manglende erken-delsesevne ved at insistere på, at alle kon-

flikter skal politiseres som samfundspro-blemer for ikke at gøre politiske modstan-dere til fjender af etnisk, religiøs eller na-tionalistisk art - som om kulturelle skelm.m. er vilkårlige konstruktioner og ikkeet element i den foreliggende virkelighed!

Men i øvrigt har Schjødt helt ret i atprotestere mod Tony Blair-bølgens opfat-telse af politik som blot “management” ogpragmatisk effektivisering. Der er såvistvæsensforskellige, dybe livsanskuels e s -og intere s s e m æ s s i ge skel ove ralt i ve rden,men fra næsten alle lejre i det politiske liv(i Vesten) melder man fra over for ideolo-gier og klassiske magtkampe. “Ingen øn-sker længere at blive identificeret medden gamle ve rdens opslidende ko n fl i k t e r.”

Det bør sandelig igen blive god tone aterkende fjendens eksistens i det politiskeliv - kombineret med et opgør med denfarligste optimisme, som også Schjødtkritikløst deler: Troen på det multikultu-relle samfunds mulighed, ja uundgåelig-hed. Her er Schjødt endnu i vuggen medde toneangivende uden at have taget detførste skridt.

Peter Neerup Buhl

X e n o f o b i s kp l y s b j ø r n ?A. A. Milne/Walt Disney:Tal ikke med fremmede, Plys!(Egmont Albatros, 2000. 32sider. 49,95 kr.).I denne billedbog lyder Peter Plys’ vis-domsord, at man må være venlig over forsine venner, men ikke over for fremmede.Man må ikke åbne døren for fremmede,og man skal råbe “Nej!” og løbe væk, hvisen fremmed henvender sig til én. VennenJakob supplerer: “Du må aldrigvære venlig over for fremmede”.

Da denne børnebog blev truk-ket frem i Berlingeren i augustvakte det forudsigeligt ramaskrighos alle vore formyndere k s p e rt e r.Torben We i n re i ch fra Danmark sPædagogiske Universitet (en afvore ledende eksperter udi plyso-logien) bedyrede, at den “rigtige”Plys er en glad og fortrøstnings-fuld bjørn, “der ikke mistænkern ogen for noget ondt. Han går ge r-ne ud i Hundredemeterskoven”.

Det er dog vist at gøre Plys fornaivistisk, a la vore lige-meget-hvem-du-er-ve l kommen-her hu-m a n i s t e r. Desuden handler histo-rien om, hvordan der skal reage-

res, da Plys kom langt væk fra sine venneri Hundredemeterskoven, hvilket begrebs-mæssigt må siges at være noget andet endblot at komme ud i bemeldte hjemligeskov. Inden professor Weinreich indføreret nyt paradigme i den postmoderne ply-sologi, skulle den lærde herre vist over-veje, om ikke det nærværende opus liggernærmere originalværkets intentioner ogkog n i t ive unive rs end den deko n s t ru k t iv i s-tiske tolkning, mediernes popularisatorerønskede fremmet. (Jf. A.A. Milnes næreinspiration fra Kenneth Grahames Vindeni Piletræerne, anmeldt i Danskeren 1994nr. 5).

Ekstra Bladet fremlagde 24. august dentolkning, at “fremmede” ikke skulle for-stås i politisk ukorrekt forstand men blotsom fremmede individer, der gør farligetilnærmelser til børn, men denne læsningsynes at tage lige så lidet hensyn til origi-nalværkets nævnte åndshistoriske kon-tekst som til dets dybdestruktur - jf. Gris-ling som klart antimuslimsk element.

Det plysianske natur-idylliske nærmil-jø med vennerne der står sammen mod defremmede vil lykkeligt præge børnene iden afgørende periode og ruste dem til li-vets tilskikkelser. Børn vil givetvis elskeden, men paradoksalt nok kan den skræm-me gra nvoksne mænd, jf. Børnerådets fo r-mand Per Schultz-Jørgensen: “Det er enskræmmende og unuanceret bog. Jeg tror,at børn bliver bange, når de hører histo-rien. Bogen skaber et fjendebillede af defremmede.”

Vi lever i den omvendte verden: Mændryster af skræk ved at læse i billedbog forde mindste, mens familiens yngste på lege-pladsen dagligt kæmper med plysianskfrimodighed ansigt til ansigt mod frem-mede jævnaldrendes chikane og fl o k h ege-moni.

Tal ikke med fremmede, børn! Peter Neerup Buhl


Indmeldelses- og bestillingskupon

❑

❑

❑

Jeg indmelder mig hermed i Den Danske Foreningog indbetaler mit kontingent (mindst 100 kr. årligt), derinkluderer tilsendelse af Danskeren, til Foreningensadresse eller på dens postgirokonto 454-7551.

Jeg ønsker mere information om Den Danske Forening.

Jeg ønsker som ikke-medlem at abonnere særskilt på bladet Danskeren (125 kr. årligt).

Navn:

Gade, vej m.m.:

Postnr. og -distrikt:

Evt. telefonnr.:

Kuponen bedes indsendt til:DEN DANSKE FORENING, Postboks 411, 8100 Århus C.

D A N M A R K S F O N D E NAF 5. MAJ 1995Den Danske Forenings styrelse administrerer Danmarks-fonden af 5. maj 1995, der er en kampfond, hvis midler anvendes i overensstemmelse med Den Danske Fore- nings formålsbestemmelse til at sikre danskernes ret til en tilværelse på egne præmisser her i landet. Fonden er opbygget på grundlag af testamentariske og andre gaver.Bidrag kan indsættes på foreningens girokonto.

Vedlagt dette nummer af Dan-skeren er et hefte, som er lavet

af en kreds udenfor DDF.

Vi har modtaget et større oplag. Heftet koster pr. stk. 10 kr.

+ porto i løssalg.

“ M o d s t a n d s b ev æ gelsen” er vågnet: Disse mærk ater med ukendt ophav er set opklistre tm a n ge steder i hove d s t a d s o m r å d e t …

Documents

Udgivet af DEN DANSKE FORENING 14. ÅRGANG NR. 6 ...DANSKEREN - NR. 6 - DECEMBER 2000 3 Det står mere og mere klart, at Europas af-grundskurs paradoksalt nok dirigeres af dem, der