Uif2015 messemagasin web

SEPTEMBER 2015

ME SS EMAGA SIN

2015

2

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov

På siderne i dette magasin vil du finde eksempler på uddannelser. De forskellige skoler, organisationer og institutioner, der er repræsenteret her i magasinet er kun et udsnit af de mange, der findes rundt omkring i landet.

På messen Ud i Fremtiden vil endnu flere være repræsenteret, og hvis du forbereder dig godt og undersøger tilbuddene grundigt, vil du sikkert finde det, der passer netop til dig.

I år er messen udvidet med en showcase, hvor forskellige udstillere vil præsentere sig selv og deres institutioner på kreative måder, ligesom vi for første gang kan byde velkommen til en række forskellige foreninger, der kan informere dig om deres værdigrundlag og formål.

Brug messen til at finde inspiration og tal derefter med din vejleder om dine muligheder.

Uddannelsesmagasinet for unge med særlige behov byder velkommen til Ud i Fremtiden i samarbejde med Ligeværd. Uddannelsesområdet for unge med særlige behov er presset – og det er vores håb, at vi med forenede kræfter kan gøre vores til at styrke det fantastiske arbejde, der bliver gjort på området.

Alle unge har ret til og fortjener en uddannelse, der passer til dem, og det skal vi holde fast i. Derfor er vi glade for, at vi i år også kan sætte messen på landkortet i Odense og Aarhus, så endnu flere unge rundt omkring i landet får mulighed for at undersøge de mange tilbud nærmere.

Vi glæder os til at se dig og ønsker dig held og lykke fremover.

elkommen tilUD I FREMTIDEN

UDGIVERKim IngwersenForlaget KSI A/STorvebyen 8, 1. tv.4600 KøgeTelefon: 5627 6444www.udifremtiden.dkwww.facebook.com/ udifremtiden

REDAKTIONAnsvarshavende redaktør: Signe HareTelefon: 5627 [email protected]

ANNONCER Telefon: 5627 6444 Email: [email protected]

OPLAG2.500 eks.

LAYOUTJan Haste

TRYKTrykNet

INDHOLDForbered dig til messen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3

En meningsfuld kop kaffe . . . . . . . . . . . . . . . . . 4-5

Drømmen om en uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . .6

En højskole ligesom alle andre . . . . . . . . . . . . . 8-9

Hvem gør hvad? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10

Gymnasieklasse for autister er en succes . . 12-13

”Det var svært, før jeg kom hertil” . . . . . . . . . . .14

”Jeg vil leve et liv som alle andre unge” . . . . 16-18

”Nu kommer jeg ud af døren hver dag” . . . . 20, 25

En ny start? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26

Det kan godt lade sig gøre . . . . . . . . . . . . . . . 28-29

Jeg har lært at samarbejde . . . . . . . . . . . . . . 30-31

Stor gevinst ved efterskoleophold . . . . . . . . . 32-34

Social indsats – hele vejen rundt . . . . . . . . . 36-37

Sammenhold på kollegiegangen . . . . . . . . . . 38-39

”jeg lærte alt her” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40

Velkommen til vores nye minister . . . . . . . . . . . .41

Klap-artikel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42-43

Alle har ret til at være en del af noget . . . . . . . .44

Slå tabumonsteret ihjel . . . . . . . . . . . . . . . . . 46-47

V

3


MARIE GRUBBESKOLEN

3- årig særligt tilrettelagt ungdoms-uddannelse (STU) med den unge i centrum

Marie Grubbe Skolen arbejder bl.a. med unge medDowns syndrom, Tourettes syndrom, Williams syndromog unge med forskellig grad af mental retardering ogudviklingsforstyrrelser med og uden diagnose.

Med udgangspunkt i den enkelte elevs funktionsniveautilbyder vi et helhedspædagogisk tilbud med bl.a.:

• Botræning• Tilvalgsfag • Individuelt tilrettelagt praktik• Rejser og Studieture• Efterskole ungdomsliv og netværk

MARIE GRUBBEALSLEVVEJ 25

4850 STUBBEKØBING

[email protected]

Tlf. 5473 2920

Forbered dig!For at få det optimale ud af et messe besøg er det vigtigt at forberede sig grundigt. Her er nogle ideer til, hvor dan du kan forberede dig ved at stille dig selv spørgsmål.

Hvad betyder ordet ”messe”? Oprindeligt var der tale om en kirkemesse, hvor man i middelalderen holdt et stort marked i tilknytning til en gudstjeneste, altså et sted, hvor man kunne købe varer. På messen ”Ud i fremtiden” kan du ikke købe en uddannelse, men præsenteres for rigtig mange uddannelses-muligheder efter grundskolen.

1. Hvad vil du gerne have ud af at besøge messen?

2. ProduktionsskoleHvad er en produktionsskole?Hvilke produktionsskoler ligger i din hjemkommune eller i dit nærområde?Hvilke tilbud har de? Skriv 5 spørgsmål, du gerne vil have svar på ved at besøge en produktionsskolestand.

3. EfterskoleDet kan lyde spændende at komme på efterskole, men hvilke krav stiller det til dig?Hvad vil du gerne lære på en efterskole?Hvorfor tror du, mange unge gerne vil på efterskole?Skriv 5 spørgsmål, du gerne vil have svar på ved at besøge stande for efterskoler.

4. ErhvervsuddannelserHvor mange indgange er der til erhvervsuddannelserne?Skriv alle de indgange, du kan komme i tanke om.Hvilke erhvervsuddannelser kender du?Hvilke indgange hører de til?Hvilke erhvervsuddannelser vil du gerne vide mere om?Skriv 5 spørgsmål, du gerne vil have svar på om erhvervsuddannelser.

5. Særlig tilrettelagt ungdomsuddan-nelse for unge med særlige behovDu kan finde udstillere, der har et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb på 3 år efter grundskolen. Hvis du kan vælge det, hvad skal det så indeholde?Hvad vil du gerne lære og tage uddannelse i?Skal det være et dagtilbud eller et sted, hvor du kan bo under uddannelsen?Hvor langt væk er du parat til at tage?På messen skal du prøve at finde et uddannelsessted, der kan opfylde dine ønsker.

6. JobHvilke 3 job kunne du tænke dig at uddanne dig til? Hvad kræver disse job?

Er uddannelsen realistisk for dig? Sammenlign med dine kammeraters ønsker. Er der forskel på pigernes og drengenes ønsker? Lav klassens top 3 liste.

Det gode livFritidsliv – Familieliv – Uddannelsesliv – Arbejdsliv – Samfundsliv

Fritidsliv: Hvilke ønsker/drømme har du til fritidsliv? Hvad vil du gerne beskæftige dig med? Hvilke fritidsinteresser har du? Vil du bruge tid på at holde dig i form og sørge for sund kost?

Familieliv: Hvilken betydning har det for dig? Skal det betyde meget for dig i dit voksenliv? Har du drømme om kæreste, ægtefælle og børn?

Uddannelsesliv: Vil du gerne bruge lang tid på uddannelse, eller ønsker du en kort uddannelse? Skal uddannelsen alene bruges til at støtte dig i at få et arbejde, eller er det også for, at du kan udvikle dig personligt?

Arbejdsliv: Hvilke ønsker/drømme har du til dit arbejdsliv? Hvor vil du gerne arbejde og med hvad?

Samfundsliv: Vil du gerne yde frivilligt arbejde, altså arbejde du ikke får løn for?Hvordan skal dine 5 liv hænge sammen? Hvordan vil du prioritere dem?

4


Besøg os på messen eller se mere på fremtidslinjen.dk

En helhedsorienteret uddannelse til unge med særlige behov. Afklaringsforløb efter Lov om Aktiv Beskæftigelse (LAB). Særligt Tilrettelagt Ungdoms-uddannelse (STU). Ressourceforløb.

● Bofællesskaber med botræning og vejledning.

● Et ungdomsmiljø, hvor de unge har et selvstændigt liv i samspil med andre unge.

● Aktive fritidstilbud.

PGU Rosenholm Banevej 2, 8543 Hornslet, tlf. 86 99 56 00, www.pgu.dk

Gartneri

Medielinie

Træværksted

Kantine

PGU Rosenholm

Det er kun en tavle ved indgangen, som fortæl-ler besøgende på ”Den Uartige”, at den lille café på Præstøgade er noget særligt. Hvor andre caféer skriver om dagens menu, informerer skiltet udenfor nr. 2A kunderne om caféens personale.

For selvom LevAs café på Østerbro ligner enhver anden hip københavnsk kaffebar til forveksling, så adskiller den sig på et helt cen-tralt punkt. Når kunderne skal betjenes er det nemlig unge med autisme spektrum forstyr-relser, som står bag kassen og langer kaffe over disken til dagens gæster.

Alligevel er der sjældent andet end positiv respons at hente, når kunderne læser dankortet gennem kortlæseren, fortæller Kent Handlos, som er mentor hos LevAs.

”Der kommer nogle gange en reaktion fra kunderne, hvis de ikke ved, hvad cafeen er, fordi betjeningen måske går lidt langsomt, men så snart de hører om projektet, bliver de fleste heldigvis positivt overrasket”, siger han og understreger, at der altid vil være pædagoger og almindeligt cafépersonale til-stede foruden LevAs elever.

Det skal komme naturligt Cafeen udgør sammen med en lille butik i Classensgade fundamentet for LevAs STU, hvor unge med autismeforstyrrelser lærer at kombi-nere praktiske færdigheder med relationer til omverden i en sammenhæng, hvor den sociale

kontakt kommer naturligt. Det er særligt baglokalerne – der er indrettet som hvile- lokaler – som adskiller sig fra andre klassiske københavnercaféer. For mens personalet i en almindelig café sjældent kan tillade sig en lur eller slag RISK i åbningstiden, så er det her, eleverne kan tage sig en vel-fortjent pause fra espresso-maskinen eller kasseapparatet, hvis indtryk-kene bliver for mange.

”Vi undgår at stille krav og forsøger i stedet at møde dem, hvor de er, men vi oplever, at eleverne ligeså stille gerne vil være en del af fællesskabet i enten butikken eller cafeen. En del af STU’en går ud på, at de sociale færdighe-

En meningsfuld kop kaffeEn butik og en café er rammen om hverdagen for STU-eleverne hos LevAs. Her kan unge med autisme træne deres sociale færdigheder, mens de arbejder med selvvalgte emner, der motiverer dem til at fordybe sig.

Esbern i LevAs butik i Classensgade.

:: Af Signe Hare ::

“Jeg siger ofte, at jeg er for normal til at være asperger, men for asperger til at være normal

5


Bliv klar til din fremtid!

TAG ET ÅR VÆK HJEMMEFRA PÅ EN FRI FAGSKOLE OG BLIV KLAR TIL UDDANNELSE OG VOKSENLIV!

#SYDFYNFRIFAGSKOLE

FOR DIG MELLEM 16 OG 22 ÅR

| LINJER MED FAGLIG FORDYBELSE MOD MAD, MENNESKER OG DYR & PLANTER | HESTE, MUSIK, IDRÆT, LØB OG KREATIVITET |

| MAX 45 ELEVER I SMUKKE OMGIVELSER PÅ SYDFYN |

Autismecenter StorstrømSTU ungdomsuddannelse for unge med en autismespektrum-forstyrrelse. En individuel uddannelse efter dine ønsker og behov med særlig fokus på din autisme-spektrumforstyrrelse.

Vi tilbyder både psykologsamtaler og klub inkluderet i prisen.

Læs mere: www.autismecenter.dk

der skal trænes, og det forsøger vi at gøre ved at skabe nogle rammer, som man kan fungere i og som giver mening”, siger Kent Handlos. ”Vores vigtigste mål er at reducere stress og undgå at opstille betingelser, de ikke har lyst til at leve op til”, pointerer han.

Har brug for respekt I baglokalet til butikken på Classensgade sid-der 23-årige Esbern og roder med en computer. Han er så småt på vej over i caféen, hvor der hver dag serveres fælles frokost for LevAs elever og personale. Siden han startede på sin STU er han begyndt at redigere sine egne fotos og klippe film. ”Det er smart at arbejde med noget kunstnerisk, for så må man godt være lidt underlig”, siger han med et grin.

Hos LevAs kan Esbern være sammen med an-dre mennesker i rammer, der samtidig under-støtter hans behov for mental ro. ”Jeg er helt klart blevet gladere og har fundet noget, jeg kan lide at lave, så jeg er træt på den gode måde, når jeg kommer hjem. Vi får den støtte, vi har brug for, men bliver behandlet med respekt og som voksne mennesker. Der er ikke noget værre, end når man føler sig talt ned til, fordi folk er overpædagogiske”, uddyber Esbern, hvis

mæthedsgrænse for interaktion med andre mennesker, ifølge ham selv, ligger noget højere end hvad man ofte oplever indenfor autismespektret.

”Det er fedt at være sammen med andre, der er anerledes ligesom mig, men jeg siger ofte, at jeg er for normal til at være asperger og for asperger til at være normal ”, konstater han med et smil.

LevAs STU er opdelt i fire spor. Foruden caféen og butikken kan eleverne engagere sig i mediehuset eller i et handyman team.

Fælles for alle fire linjer er, at træningen af praktiske og sociale færdigheder foregår i et miljø, hvor direkte interaktion med omver-den kommer naturligt, så de unge henad vejen bliver forberedt på et meningsfuldt arbejdsliv.

En meningsfuld kop kaffe

Et blik ind i caféen på Præstøgade

6


:: Af Jørn Lehmann Petersen, formand for Foreningsfællesskabet Ligeværd ::Tidligere i foråret var jeg på en rejse til Skotland. Formålet med rejsen var at se på telemedicin, personlig medicin og alarmcen-traler. I Skotland forventede man mange nye jobs inden for disse områder til afløsning af tidligere tunge industrijobs. De mange indtryk under rejsen blev naturligvis debatteret livligt blandt deltagerne.

Debatten fik også hurtigt en vinkel til vores egne unge mennesker, som naturligt førte frem til en generel nysgerrighed for, hvilken uddannelse deltagernes unge mennesker planlagde eller var i gang med. Hertil kunne nogle fortælle, at deres søn havde søgt ind på et universitet i USA, en anden, at datteren ville søge til Australien, alternativt New Zea-land, og en tredje, at deres datter var optaget på et universitet i Singapore. Vi konstaterede, at ungdommen i dag har fået adgang til det globale uddannelsesmarked.

En unik mulighed for ny videnSom borger kan vi kun glædes over, at unge mennesker i dag kan læse på udenlandske universiteter og andre læreanstalter, få inter-

national erfaring og et solidt fundament for deres fremtidige tilværelse. Forældrene kan med rette være stolte over de unges tilvalg, og trygge ved ,at deres fremtid er lagt i rette hænder.

Også Ligeværds unge drømmer om uddan-nelse. De drømmer måske ikke om at læse på et universitet i Singapore eller New Zealand. De drømmer måske i stedet om en uddannelse som skovtekniker fra Toldkærskolen i Jels, som landbrugsmedhjælper fra Ny Havredal Landbrugsskole eller et truckcertifikateller stort kørekort fra PMU i Sindal. I den førstnævnte gruppe anser man det som helt naturligt, at unge mennesker kan vælge at læse på netop det universitet på verdensplan, som de finder mest interessant.

Helt anderledes forholder det sig desværre for de unge, der vil læse på Ny HavredalLandbrugsskole, Troldkærskolen, PMU i Sin-dal eller en anden af vore uddannelsessteder.

Her bliver det unge menneske underlagt et kommunalt regelsæt, vedtaget af kommunal-politikere og administreret af kommunale sagsbehandlere, der ofte skal fungere under et

meget stramt kommunalt budget. Det resulte-rer i stigende grad i, at kommunerne tilbyder en kommunal hyldevare i stedet for at imøde-komme den unges eget uddannelsesvalg.

Det efterlader ikke blot den unge i en meget frustreret situation, men også forældrene, som ofte spørger os om der ikke er frit uddannelsesvalg i Danmark? Desværre gælder retten til frit uddannelsesvalg ikke alle – og desværre er det i mange situationer, et mere eller mindre tabubelagt område, især når vores unge henvises til et utilstrækkeligt kommunalt tilbud.

I Danmark er vi med rette stolte af vort ud-dannelsessystem, der giver den kommende generation helt unikke muligheder. Men helt frit uddannelsesvalg får vi først, når vores unges uddannelsesvalg ikke skal være af- hængigt af kommunale budgetter og sags- behandling – i øvrigt som den eneste gruppe af unge.

Gad vide hvad forældrene til de unge, der vælger at studere i udlandet ville sige, hvis det samme regelsæt var gældende for dem?

... en uddannelse

Drømmen om...

7


Drømmen om...

Mange uddannelser har ikke det miljø, der gør, at du kan holde hverdagen ud. Det ved du. Og det ved vi. Derfor er AspIT noget helt andet. En IT-uddannelse med individualiserede mål, små klasser, ro og fred, stabilitet og tjek på tingene. Så har du Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) og er vild med IT, er AspIT måske noget for dig?

Undervejs i det 3-årige uddannelsesforløb på én af landets 10 AspIT skoler kommer du i re-levant faglig praktik i en IT virksomhed. Med udgangspunkt i dit talent og dine interesser får du dermed den blanding af teori og praksis, der gør, at erhvervslivet vil ansætte dig. Og det gør de. Faktisk er 80% af vores elever i beskæf-tigelse den dag, de får deres eksamensbevis. Vil du være én af dem, så meld dig til info- møde nu – se hvor og hvornår på aspit.dk. Vi glæder os til at se dig.

Tjek AspIT.dkUddannelsen til fast job

Her finderdu AspIT:• Aalborg• Skive• Aarhus• Vejle• Esbjerg• Aabenraa• Odense

• Høje Taastrup• Næstved• Rønne

Scan QR

»AspIT at work« video

www.aspit.dk • [email protected] • Telefon 33 34 49 01

AspIT En skræddersyet IT-uddannelsefor unge med autisme

8


Højskolen i Krummerup Specialskole med 25 års erfaringHøjskolen i Krummerup er en specialskole for udviklingshæmmede unge. Hos os er der plads til forskellighed, faglig for

dybelse og læring der giver livsduelighed.Kom og besøg os - vi vil glæde os til at se dig. Læs mere på krummerup.dk

Bliv klogere på dig selv

Højskolen i Krummerup Socialpædagogisk Center Næstved Kommunekrummerup.dk

Haldagermaglevej 64250 Fuglebjergtelefon 5588 2360 [email protected]

:: Af Signe Hare ::En kilometer lang sti snor sig rundt om bygningerne i snirkler, der giver den gående et fuldt overblik over Djurslands Folkehøjskole, dens små haver og udendørsfaciliteter. For hver 100 meter indikerer et mærke, hvor langt man har bevæget sig. ”Det er god motiva-tion, hvis man skal forbrænde en marsbar”, pointerer skolens forstander, Heidi Vølcker, med et grin.

Her er cirka 40 elever i øjeblikket på et ugelangt sommerkursus, som giver dem en smagsprøve på højskolelivet og mulighed for at prøve deres egne kompetencer af i forskel-lige fag. På højskolen møder eleverne andre udviklingshæmmede unge der, ligesom dem selv, higer efter nye oplevelser – og måske at tabe sig et par overflødige kilo.

”Målet er, at de unge skal få øjnene op for de-res egne ressourcer, opdage nogle nye interes-ser og tilegne sig nye kompetencer – ligesom på alle andre højskoler. Mange af vores elever kommer måske med dårlige erfaringer fra

tidligere skoleophold, så vores primære mål er at skabe en positiv oplevelse, så man opnår en grad af succes”, fortæller Heidi Vølcker, der har taget pause fra sin ferie for at give en rundtur på skolen. Sport er sjov Med fag som friluftsliv, musik, drama, kunst og kærlighed & venskab har ele-verne en bred pallette at vælge fra, når de skal sammensætte deres ideelle ophold på skolen. Særligt ’Den slanke linje’ er populær blandt mange af eleverne, der gerne vil lære at træffe de rigtige valg, som kan gøre en selvstændig tilværelse lettere – i bogstave-ligste forstand.

Netop dette tiltalte Ulla, der har taget sin mor med på sommerkursus. ”Jeg elsker sport! Og så skal jeg også lære at spise sundt. Det er sjovere at dyrke motion med andre, og min mor trænger også til at røre sig lidt”, griner den 27-årige Odenseaner, der gerne vil tabe sig fem kilo og kraftigt overvejer at tilmelde sig et af skolens lange kurser.

En højskole ligesom alle andreHøjskoleånden lever i bedste velgående på Djurslands Folkehøjskole, hvor fællesskab, personlig udvikling og målet om en sund livsstil er i fokus.

9


AspINVi er ikke som de andre.Det er du heller ikke.

Kan du ikke findestartknappen?- AspIN hjælper unge fra forsørgelse til uddannelse

AspIN

AspIN er et individuelt tilrettelagt undervisnings- og udviklingsforløb, der gør unge med særlige udfordringer uddannelsesparate. Hele 80 % af eleverne optages på længerevarende uddannelser. AspIN er en del af AspIT – verdens første IT uddannelse for unge med fokuseret talent. Anerkendt som best practice STU uddannelse af EU, Unesco og EVA i Danmark. AspIN ligger i Vejle, og er en del af Campus Vejle.

Alle unge fortjener et meningsfuldt liv med ud-dannelse og job. Der er bare nogle unge som strander i forløbet og pludselig befinder sig på et sidespor med en hverdag på langs i stedet for i gang.

Uanset årsagen til et liv uden hverken job eller uddannelse, så er AspIN et godt sted at begynde.

Vi finder ud af, hvor startknappen sidder, under-viser og træner individuelt og får 80% af vores elever i videregående uddannelse. Det er en høj andel.

Hvis du er interesseret i at hører mere om AspIN, så kontakt os på [email protected].

Kender du en ung,der fortjener udfordringer– så gi´ denne idé videre

”Jeg vil rigtig gerne komme igen, for alle lærerne er hamrende søde, og det er sjovt at lave sport. Jeg har også fået en ny ven, som jeg skal besøge, når jeg kommer hjem”, fortæller Ulla og suppleres af sin mor, Edith, der også ser på opholdet som en succes. ”Ugekurset er en rigtig god introduktion. Jeg tror, at mange forældre er utrygge ved at sende deres børn afsted, fordi de ikke ved, hvilken situation de kommer i, men nu vil jeg være helt tryg, hvis Ulla gerne vil tilbage hertil selv”, tilføjer Edith.

”Jeg kommer igen”En af de mange elever, som er vendt tilbage, er 38-årige Maiken, der gik på skolen for 12 år siden. Dengang tabte hun 45 kilo under sit ophold, men sidenhen er mange af kiloene røget tilbage på sidebenene, og derfor er hun nu tilbage på Djurslands Folkehøjskole for at kickstarte et nyt vægttab.

”Da jeg vejede mindre, kunne jeg gå længere, og det var lettere at bevæge sig. Men nu stop-per jeg også med at drikke cola igen. Fra nu af hedder det kun danskvand!”, fastslår den 38-årige esbjergenser, der gerne vil tilbage på et af de lange kurser. ”Jeg kommer igen. Det

er helt sikkert”, konstaterer hun, selvom hun indrømmer, at hun ikke er den største motio-nist i landet. ”Folkedans er sjovt, men ellers er jeg altså ikke så meget til sport”, erkender hun og trækker på skuldrene.

Djurslands Folkehøjskole er åben for alle, men tager særlige hensyn til udviklings-hæmmede, der typisk gerne vil kombinere kostvejledningen med personlig udvikling og en oplevelsesrig hverdag. Alligevel sammen-ligner forstanderen skolen med enhver anden højskole, når det i sidste ende kommer til elevernes oplevelser og indtryk.

”Vores evalueringer lyder fuldstændigt som andre højskolers. Mange elever tager herhen for det faglige, men oplever, at det er det sociale og venskaberne, som vægter, når de først har været her”, afslutter Heidi Vølcker.

En højskole ligesom alle andre

Maiken, Ulla og Edith i gården foran indgangen til Djursland Folkehøjskole

10


!? §

:: Af Karl-Åge Andreasen::

Ungdommens Uddannelsesvejledning4 orienterer elever og forældre om

ungdomsuddannelsen som led i vejledningen i grundskolen

4indstiller til kommunen, om den unge er omfattet af målgruppen

4skriver et udkast til en individuel uddannelsesplan for den unge (udarbejdes sammen med den unge og forældrene)

4justerer uddannelsesplanen mindst 1 gang årligt

4deltager evt. i afslutningsmødet og er med til at skrive kompetencepapiret.

Den enkelte kommune kan bestemme, at det er en anden organisation end UU, som udfører vejledningsopgaverne i forbindelse med STU. I så fald skal kommunen oplyse om det. Under alle omstændigheder skal vejledningen udfø-res af en neutral og uafhængig instans, og af ansatte som er særligt uddannede til det.

Kommunen4har ansvaret for ungdomsuddannelsens

gennemførelse og kvalitet, herunder kvaliteten hos skoler/institutioner, der leverer elementer til uddannelsen

4har pligt til at orientere den unge om retten til en ungdomsuddannelse

4afgør om den unge er omfattet af målgruppen (på grundlag af indstilling fra UU)

4godkender UU’s udkast til uddannelsesplan og giver den unge et endeligt tilbud om ungdomsuddannelsen. Kommunen har ikke pligt til at følge udkastet fra UU og ønskerne fra forældrene, men har pligt til at lægge betydeligt vægt på det

4betaler alle udgifter i forbindelse med undervisningsforløbet

4koordinerer tilbuddet om ungdomsuddannelse og de øvrige tilbud til den unge, fx efter lov om social service, og sikrer sammenhæng til andre ydelser på tværs af forvaltninger

4sørger for de hjælpemidler, der er nødvendige ifm. undervisning, træning, praktik og andre aktiviteter, der indgår i uddannelsesforløbet

4betaler udgifterne til befordring efter de gældende regler

4sørger for den afsluttende samtale – evt. sammen med UU – samt at der laves et kompetencepapir med en beskrivelse af hvad den unge har opnået i uddannelsen.

Andre myndigheder4fx pædagogisk-psykologisk rådgivning

(PPR) og den unges grundskole supplerer efter behov UU’s indstilling til kommunen med sagkyndige udtalelser.

Den unge/forældrene4skal henvende sig til kommunen med

anmodning om et uddannelsestilbud efter loven

4samarbejder med Ungdommens Uddannelsesvejledning om forslaget til uddannelsesplan

4medvirker til at justere uddannelsesplanen mindst 1 gang årligt.

Klagenævnet for SpecialundervisningDen unge/forældrene kan klage, hvis de ikke er enige med kommunen i

4afgørelsen af, om den unge er med i målgruppen for ungdomsuddannelsen

4indholdet af STU-tilbuddet som det er beskrevet i uddannelsesplanen

4afslag på at afbryde/holde pause i forløbet

4afslag på dispensation fra alderskravet i forbindelse med at genoptage forløbet

4beslutning om at standse et STU-forløb

4beslutning om omfanget af praktik i STU-forløbet

Hvem gør hvad?STU er kommunens ansvar, men andre parter spiller også en vigtig rolle, for eksempel Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) – og ikke mindst den unge selv med sine forældre. Her er en oversigt over, hvem der løser hvilke opgaver:

11


§

GLAD FAGSKOLE tilbyder særlig tilrettelagt ungdomsuddannelser for alle unge der ønsker at udfordre og styrke deres faglige potentiale.

PÅ GLAD FAGSKOLE rummer vi et bredt spektrum af unge, hvilket bidrager til en mang-foldig kultur med plads til alle og hvor de unge bliver positivt udfordret, ikke kun fagligt men også socialt.

Vi tror på, at mennesker med forskellige forudsætninger er et aktiv, der kan gøre det samfund vi bor i rigere, gladere og mere inspirerende.Derfor ønsker vi, gennem vores uddannelse at give vores elever muligheden for, at vise overfor dem selv og for omverdenen – at alle kan noget.

AFDELINGER OG FAGGlad Fagskole har afdelinger i København, Ringsted, Esbjerg og Aabenraa og vi kan tilbyde fag indenfor:

Animation – TV – Radio/Medie – Design – Teater Køkken – Service – Pedel – Dyrepasser Håndværker – IT.

Ikke alle vores afdelinger har de samme linjer, så kig på vores hjemmeside for yderligere information.

NÅR MAN TAGER EN UDDANNELSE SKAL MAN TAGES ALVORLIGTPå Glad Fagskole har vi fagfolk til at varetage undervisningen i samarbejde med vores pædagogiske personale. Det betyder, at vores elever får en høj faglighed og en kompetent pædagogisk ramme for undervisningen. Den faglige ramme giver vores elever muligheden for at opleve, at de kan noget, og at de får red-skaber til at give udtryk for meninger, holdninger og interesser.

Vi arbejder for at give de unge en faglig identitet hvilket blandt andet betyder, at de unge vælger fag, ikke ud fra deres handicap, men ud fra deres faglige interesse.

Ved at tage de unges uddannelse seriøst og give dem kompetencerer til, at kunne bidrage fagligt til det samfund de er en del af, oplever vi at vores elever gennemgår en stor personlig og social udvikling.

PRAKTIK OG JOBGlad Fagskole har en fokuseret indsats omkring praktikker, med henblik på at erhvervs-rette uddannelsesforløbet så meget som muligt, samt at kunne tilbyde praktikker til alle elevers individuelle behov.

Da skole og virksomhed ligger side om side og har samme fagområder, er der direkte adgang for vores elever til et aktivt virksomheds- og produktionsmiljø. Elever inddrages i større eller mindre omfang i de produktioner der laves i de øvrige virksomheder, til stor gavn for deres uddannelsesforløb. Således er undervisningen oftest også produktorienteret, og vi har gode muligheder for at lave større produktioner, som altid foregår i en professionel ramme.

Derudover har Glad Fagskole samarbejde med et bredt netværk af virksom-heder indenfor de fagområder, vi uddanner i.

VIL DU GERNE HØRE MERE– OG EVT. PRØVE EN UGES PRAKTIK HOS OSSå kontakt os på:

KØBENHAVN tlf. 3812 0116RINGSTED tlf. 2326 3115ESBJERG tlf. 2712 5698AABENRAA tlf. 7463 3600

Eller besøg os på vores hjemmeside: www.gladfagskole.dk

12


AUTISME OG PSYKISKE VANSKELIGHEDERHos os handler det om dig. Vi har: • Mange linjer f.eks. IT og Multimedielinje, Studieforberedende

linje og HF-praktiklinje• Spændende valgfag f.eks. japansk, sport, musik og social-

gaming• Gode praktikmuligheder både på uddannelser og i arbejdslivet• Et fedt ungdomsliv f.eks. klub, LAN-party, biografture og

Magic-turnering

Mød os – kom i praktik

www.SputnikSTU.dk

Stand 63 UIF i Roskilde Mød os på

Stand 01 i Roskilde

GYMNASIEKLASSE for autister er en succes

:: Af Signe Hare ::”Jeg har altid fået at vide, at jeg aldrig ville kunne få en studentereksamen, fordi jeg ikke var god nok. Men jeg var til en optagelsesprøve, som gik godt. Det har været en fornøjelse at gå her og meget lærerigt”, fortæller Martin, der går i autismeklassen på Midtfyns gymnasium. Martin har aspergers og er desuden konstateret ordblind, så derfor lå det slet ikke i kortene, at han skulle ende med at gå gymnasievejen.

”Det sværeste at vænne sig til er helt klart lektierne. Når man kommer fra autistmiljøet har lektier nærmest været ikke-eksisterende”, fortæller den 23-årige 2.g’er.

Klassen på Midtfyns Gymnasium har plads til tolv elever, og selvom tilrettelæggelsen af undervisningen og klassens fysiske rammer

er tilpasset denne gruppe af elever, så følger lærerplaner og eksamen de helt almindelige bekendtgørelser.

”I forhold til folkeskolen er lærerne mere rolige og indforståede med, at alle ikke hele tiden har hænderne oppe eller farer ud med spørgsmål. Der er mere ro på og plads til at have en dårlig dag”, uddyber Martin, der gerne vil læse histo-rie, når han har fået sin studentereksamen.

Ikke bare drømme Og netop ambitionen om en universitetsgrad er ikke længere den fjerne drøm for Martin, som det så ud til at være for blot få år siden. Af de ni elever der sidste år dimitterede fra Midtfyns Gymnasiums autismelinje, læste syv af eleverne direkte videre på universitetet. En ottende er i gang med en kreativ uddannelse,

Små klasser med plads til elevernes forskelligheder har medvirket til, at den første autismeklasse på Midtfyns Gymnasiums sidste sommer kunne dimittere med samme karaktergennemsnit som skolens øvrige klasser.

Lotte Kirkemoe er projektleder for Asberger-linjen på Midtfyns Gymnasium

13


Drammelstrupvej 15 • Tirstrup • 8400 Ebeltoft Tlf. 87 52 91 20 • www.djfh.dk • [email protected]

MusikTeaterDen slanke linjeFriluftsliv IdrætBilledkunstMedierVærksted

Den slanke linje

Studierejser til udlandet

Videreefter

STU?

Videreefter

STU?STU?

Korte og lange kurser

»Alle har ret til et fedt højskoleophold«

mens den sidste, Jacob, har været på højskole og tager kurser på VUC, mens han er blevet afklaret med, at han skal ind på fysiksstudiet til efterårssemestret.

”Det fede ved fysik er, at det er håndgribeligt. Mit indtryk er, at mange med aspergers fore-trækker fag, som er håndgribelige, og at færre foretrækker at analysere et digt i dansk”, siger Jacob, der ikke er i tvivl om, at gymnasievejen har været det rigtige valg.

”Jeg har altid følt, at det ville være naturligt at følge mine forældre og søskende og tage en studentereksamen, men jeg havde nok ikke tænkt så meget over, hvordan det egentlig skulle foregå indtil i de højere klasser, hvor det begyndte at blive aktuelt”, fortæller den 21-årige fynbo. Derfor henvendte Jacobs foræl-dre sig til skolens ledelse og foreslog at man oprettede en speciel linje, som det var set andre steder i landet.

”Mine største udfordringer har nok været at komme til tiden, og så det skriftlige arbejde, hvor jeg har haft mest brug for at forberede mig. Der har været et stort spring i forhold til folkeskolen, og det kom ikke naturligt for mig, men det endte jeg stort set med at indhente”, uddyber han.

”Sats på styrkerne” Og netop elevernes forskellige behov er noget, der bliver lagt stort vægt på. Både i klassens

struktur og i lærernes efteruddannelse. Det fortæller Lotte Kirkemoe, som er afdelingsleder for linjen.

”Der er mange forskellige behov indenfor autismespektret, men i en lille klasse kan man bedre tage hensyn til de behov, der er. Der er kæmpe forskel på elevernes faglighed og sociale kompetencer”, siger hun.

Klassen ligger blandt andet i sin egen fløj af skolen, så man kan bruge en særskilt indgang.

Der er eget pauserum, og så har eleverne en mentor tilknyttet, der kan hjælpe dem med struktur og lytter til deres frustrationer. Lotte Kirkemoe håber, at disse tiltag kan være med til at åbne døren for unge, der ikke umiddelbart havde set gymnasiet som en mulighed.

”Vi synes, det er vigtigt, at man satser på de styrker, de unge har – i stedet for kun at arbejde med svaghederne. Og at man holder faglighe-den vedlige, selvom der er sociale vanskeligheder”, afslutter hun.

For Martin og Jacob er en studentereksamen blevet en realitet.

14


Inden jeg fik til lov at starte på Havredal, var jeg igennem et ret træls forløb. Først startede jeg på EGU, så var jeg på produktionsskole, og så gik jeg hjemme og lavede ingenting i over et år. Det var et helvede! Da jeg endelig fik lov til at begynde på skolen, skulle jeg køre de 24 kilometer hjemme fra mine forældre og til skolen på min scooter. Efter et halvt år fik jeg lov til at flytte i en lejlighed for mig selv en kilometer fra skolen. Der skulle egentlig komme en fra kom-munen og kigge til mig, men det holdt de hurtigt op med. Jeg ved ikke hvorfor.

Adskillige flytningerJeg mødte en pige, som jeg blev forelsket i. Vi lejede en lejlighed i byen, hvor jeg kommer fra, men det blev svært at komme afsted til skolen, fordi jeg fik en depression og fik mere og mere fravær. Til sidst valgte jeg at droppe uddan-nelsen for at flytte sammen med min kæreste til Vestjylland, hvor hendes forældre bor. Vi boede sammen i et halvt år, men det gik ikke. Jeg flyttede lidt rundt omkring og kom blandt andet til at bo ved en alkoholiker, som jeg be-gyndte at drikke sammen med. Jeg lejede også et hus, som var alt for dyrt, så jeg ikke havde penge til huslejen.

Min familie sagde, at jeg skulle gå til psy-kiater. Psykiateren hjalp mig, så jeg fik et kollegieværelse i stedet for huset, og jeg kom til en UU vejleder, som gav mig lov til at fort-sætte uddannelsen i Havredal. Denne gang fik jeg lov at bo på skolen, og det har været fantastisk! Jeg får den hjælp, jeg ikke fik før,

og man kan altid komme til personalet, hvis der er noget, der trykker

en. Når man har problemer, er der nogen der lytter og

vejleder, så nu har jeg stort set ikke fravær længere.

Tæt fællesskab Jeg bor på en af

skolens ejendomme godt en kilometer fra

skolen sammen med seks andre elever. Vi har

det godt og hyggeligt sammen, og det ligger ude på landet,

hvor vi sjældent bliver forstyrret af fremmede. Vi har alle sammen en mad-dag om ugen og et fast beløb at handle ind for. Tirsdag aften gør vi rent på fællesområderne, så vi har en botræner i huset, der fordeler arbejdet, tæller kostkassen op og hjælper med at lave madplaner.

I min fritid er jeg også sammen med de andre elever. Jeg har fået nogle gode venner, som også vil have en uddannelse og videre ud i job.

Hver aften er der kaffe i gammel stald, og jeg snakker med dem, der nu er der.

Drømme for fremtiden Jeg drømmer om at få et arbejde inden for havearbejde/ anlæg – alt i det grønne. Derfor har jeg mest haft havearbejde på uddannelsen, hvor jeg har luget, klippet hæk, slået græs og lagt fliser. Jeg har været en del ved skolens an-lægsgartner på vores egne grønne områder og været ude med skolens anlægsgartnerfirma, som passer haver for private, virksomheder og institutioner.

I efteråret var jeg i praktik i et anlægsgartner-firma i Viborg, hvor jeg var med til at lægge nogle meget fine kinesiske klinker rundt om et dyrt og flot hus. Det var vigtigt, at det blev lavet perfekt, og det gik heldigvis rigtig godt. Det var i min praktik, jeg blev sikker på, at jeg gerne vil have arbejde ved en anlægsgartner, når jeg er færdiguddannet.

Peter har siden interviewet fået en lejlighed i Ikast. Han er i praktik hos en anlægsgartner, som han håber på at kunne fortsætte hos i fleksjob, når han er færdiguddannet til jul.

”Det var svært, før jeg kom hertil”

Peter har endelig fundet sit kald, men turen igennem uddannelsessystemet har været alt andet end en dans på roser for den nu 25-årige ejendomsmedhjælperelev fra Det Ny Havredal i Karup.

15


For unge med angst, social fobi, depression og OCDIndividuelt og �eksibelt uddannelsesforløb med mulighed for at tage folke-skolens afgangsprøve, HF enkeltfag/HF Flex, praktik og personlig udvikling.

SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE — afklaring af erhverv og uddannelsesretning 1 – 3 årigt forløb

Professionel undervisnings- og behandlingserfaring

Telefon: 6162 0267

E-mail: [email protected]

BASEN StrandBoulevarden 122, 3. tv 2100 København Ø - Østerbro

BASEN.DK

—UddannelsesfokusFaglig undervisning

studerendes niveau og behov.

—ErhvervsfokusErhvervsafklaring i forhold til denunges kompetencerog ønsker.

—Personligt fokusDer er fokus på at afhjælpe personlige udfordringer med henblik på studie- eller erhvervsafklaring.

16


:: Af Signe Hare ::”Jeg vil bo her, indtil jeg dør!”, konstaterer Kathrine, der til daglig bor i hendes egen lejlighed i bofællesskabet Sofie Marie. Her har hun sammen med 17 andre unge med autisme boet siden december 2008. På Sofie Marie får hun hjælp til situationer, hun har

svært ved at håndtere, men samtidig den frihed som følger med, når man flytter hjemmefra.

”Jeg gider ikke, der skal være nogen, som bestemmer over mig, for jeg kan sagtens bestemme over mig selv. Jeg er et voksent menneske, og jeg vil gerne leve et liv som andre 27-årige”, siger Kathrine, der lige er vendt hjem fra et vælgermøde og har været ude og dele politiske flyers ud på gaderne i Ringsted. I de syv år Kathrine har boet i det midtsjællandske bofællesskab, har hun udviklet sig meget. Hun har blandt andet fået værktøjer til at kontrollere sit tempe-rament, lært at spise sundt og har fået en kæreste.

”Jeg har rykket mig meget, siden jeg flyttede ind. Jeg klarer mig rigtig godt alene og har fået en masse hobbier. Egentlig vil jeg helst gerne selv kunne det hele, men det er rart, at der er hjælp at hente, når jeg har det svært”, siger hun.

Et rigt ungdomsliv På Inge og Sofie Marie bor de unge i et bo- fællesskab med egen lejlighed og indgang.

DSI MunkegårdenRugårdsvej 205

5464 Brenderup

www.munkegaarden.dktlf. 64 44 13 83

Mulighed for at vælge undervisning inden for dansk, regning, it og engelsk. Forskellige fritidsaktiviteter såsom musik, kreaværksted, dart, bordtennis, café og meget mere...

MunkegårdenEt helhedsorienteret uddannelses-, arbejds- og bostedfor unge 17-29 årige med særlige læringsforudsætninger.

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

Beskyttet beskæftigelse

HÅNDVÆRK

JORDBRUG

LEVNEDSMIDDEL

bygge/anlæg & motor/metal

landbrug & haveservice

3 forskellige værksteder:

køkken & rengøring

Se video om osved at scanne koden

Afklaringsforløb (LAB)

HANDELS-SKOLENS STU– Et særligt tilrettelagt uddannelsestilbud fra handelsskolen

LÆS MERE PÅ HS-STU.DK

Få en uddannelse inden for butik, handel, kontor og e-handel

For få år siden blev de to bosteder Inge og Sofie Marie slået sammen til et stort bofællesskab. Her kan unge med ud-viklingshæmning, synshandicap eller autismeforstyrrelser få hjælp til at skabe rammerne om et rigt -og på mange måder helt almindeligt- ungdomsliv.

”Jeg vil leve et liv som alle andre unge” Kathrine viser sin lejlighed frem i bofællesskabet Sofie Marie

17


Beboerne hjælper hinanden med at lave mad, og alle har en hjemmedag, hvor de kan få hjælp til at gøre rent, gå til læge eller vaske tøj.

”Vores mål er at skabe rammerne for et trygt og meningsfuldt liv og på sigt hjælpe

beboerne til, at de har behov for mindre støtte i hverdagen”, fortæller forstan-der Rikke Christen-sen. Hun lægger især vægt på, at de unge

får hjælp til at begå sig socialt og få sat en verden af selvbestemmelse i rammer.

”Vi tænker meget over det som et kollegie, for det er et ungemiljø fuldstændig ligesom alle andre - med alt hvad det indebærer af venskaber, kærlighed, sorg, krise og fester”, konstaterer hun.

Verden åbner sig Det kan 25-årige Mathilde, som bor på Inge nikke genkendende til. ”Jeg synes, det er rigtig hyggeligt at være sammen med de andre, der bor her. Især fællesskabet mellem beboerne og personalet betyder meget”, siger hun og fremhæver især bostedets mange

fester og udflugter som et plus. For Mathilde betyder støtten i hverdagen meget, for selvom hun har udviklet sig personligt under sin tid på Inge, så har hun stadig brug for hjælp til mange ting. For eksempel til sit tøj, når hun skal opdatere facebook eller i andre sociale situationer.

Uddannelse, arbejdsliv og nye venner!Stand 27

IT-UDDANNELSEN – I SAMARBEJDE MED TECProgrammering, teknik, multimediedesign, QA og praktikker inden for it og medier

HKI UDDANNELSEN – DESIGN DIN EGEN UDDANNELSE!Individuelle linjer, fx studielinjen med skole- og HF-fag, service, butik, håndværk, it, lager/logistik, fitness og idræt samt dyr og naturpleje

BMU – BIBLIOTEK OG MEDIERKultur, bøger, it og multimedie og støttende praktikker

STUP – I SAMARBEJDE MED PSYKIATRIFONDENStudielinje og HF-fag, kreativitet, kunst og design, it og undervisning med fokus på mestring

HESTE, DYR OG NATURPLEJE PÅ HKI NORDSJÆLLANDRidning og horsemanship, praktisk arbejde, kreativitet og faglig, personlig og social undervisning

Hvis du vil i STU-praktik eller vil besøge os i København eller Nordsjælland:Kontakt Karsten Bendix, Udviklingschef: Mobil: 2916 2529 – Mail: [email protected]æs mere om HKI STU på www.hki.dk

- Individuel støtte i et trygt ungdomsmiljø med plads til sjov og personlig udvikling!

»

”Jeg vil leve et liv som alle andre unge”

“Jeg gider ikke, der skal være nogen, som bestemmer over mig, for jeg kan sagtens bestemme over mig selv

Mathilde er især glad for det fælles-skab, de to huse har tilsammen

18


Uddannelsesforløb der forbereder dig til et selvstændigt voksenliv.

Vi tilbyder dig beskæftigelsesafklaring med virksomhedsbesøg og erhvervspraktik.

Vi tilbyder dig undervisning i dansk, privatøkonomi og engelsk.

Vi arbejder med selvforståelse og støtter dig i at deltage i sociale aktiviteter.

I bo-undervisning arbejder vi bl.a. med kostplan, indkøb og madlavning.

Vi støtter dig i at få et aktivt fritidsliv.

- for unge med autisme

IT -animation-billedbehandling-web design-skriv artikler-m.m.

Musik Spille instrumenter, lave musik på PC, solo eller i band

Natur & Motion Tage med i naturen. Dyrke motion, sport og andre aktiviteter.

Værksteder som -træ-auto-høns og undulater-sy-have/drivhus

www.stunordsjaelland.dk

www.vejby-bb.dk

Har du interesser i et eller flere af de følgende emner, kan du også vælge:

Mød os på stand nr. 50

Og det er ifølge forstander Rikke Christensen typisk for mange af de unge på bostedet.

”Den støtte vi giver er især socialpædago-gisk. De unge skal lære at leve livet ud fra de præmisser, de har, og vi lægger særligt vægt

på træning i det sociale liv og i demokratiske processer.

Hvordan lærer man at bo sammen med folk, man ikke selv har valgt at bo sammen med? Hvordan rummer man for eksempel hinanden

ved spisebordet?”, spørger Rikke Christensen retorisk og tilføjer; ”verden åbner sig bare, og derfor bliver det beboernes nye udfordring, at de skal vænne sig til de frie rammer”.

«”j

eg v

il le

ve...

Mathilde, Kathrine og Rikke viser haven frem

19


20


:: Af Signe Hare ::”Det kan godt være lidt skræmmende, at have ansvaret for kassen, men så har jeg en sidekammerat, hvis det går galt”, fortæller 25-årige Katrine, der sidder i kassen i gen-brugsbutikken iGenbrug, der ligger i udkanten af Gentofte.

Det er -udover en guldmine for aflagte brugsgenstande- en arbejdsplads for psykisk sårbare unge, som arbejder med støtte fra jobcoaches. På den måde er iGenbrug med til at sikre, at unge med psykisk sårbarhed bliver en del af arbejdsmarkedet og får lov til at bruge deres ressourcer til gavn for dem selv og det omkringliggende samfund. Og det lader til at være en succes.

”Jeg får øvet mig i matematik og lærer dan-kortmaskinen at kende og så lærer jeg noget om kundekontakt”, fortsætter Katrine. ”Nogle gange snakker man lidt med kunderne. Det er meget hyggeligt, så jeg er blevet bedre til at snakke med folk, jeg ikke kender. Jeg er ellers ikke så god til at lære nye mennesker at kende. Det tager helt vildt langt tid”.

Store flyttedag forudeButikken er proppet til randen med flyttekas-ser, der indeholder alt fra porcelæn, billeder og lamper til bøger, tøj og smykker. Til efteråret står iGenbrug nemlig overfor en større flyt-ning, der skal give mere plads og flere kunder i biksen, når de placerer sig klods op af IKEA Gentofte.

”I øjeblikket skal vi sortere rigtig groft, fordi vi simpelthen ikke har mere plads, men det bliver bedre, når vi flytter det nye sted hen”, fortæller en anden af butikkens medarbejdere, Jeanet, der glæder sig til at flytte hen i de nye lokaler. ”Men nogen gange kan man også godt blive overrasket over, hvad folk føler, de kan være bekendt at komme med. I dag har vi for eksempel fået leveret otte kasser porcelæn, der var lige til at smide ud”.

29-årige Jeanet har tidligere været rundt i for-skellige virksomhedspraktikker, men de var, som hun selv konstaterer, ”ikke en succes”. Hun var ofte overladt til sig selv og arbejds-pladserne vidste ikke altid, hvad de havde sagt ja til. I genbrugsbutikken er hun til gengæld i

”Nu kommer jeg ud af døren hver dag”

Det er ikke kun de gode fund i landets genbrugsbutikker, der er guld værd. Det har man opdaget hos Nextjob i Gentofte, hvor unge med særlige behov får træning til arbejdsmarkedet og samtidig gør lokalmiljøet en tjeneste i den lokale genbrugsbutik.

Kathrine arbejder i genbrugsbutikken og drømmer om at stå i en tøjbutik engang i fremtiden.

»Side 25

21


2015 MESSEOVERSIGT

18Munkegår-

den

15

22

13Det Ny

Havredal

24FOF

Aarhus

14Ligeværd

23Aabæk Efterskole

12Try

Efterskole

11Gødvad

Efterskole

01Tinnetgaard

16Lyngåskolen

10HillTop

02Linieskolen

04Finderup

Efterskole

06INFO

03Sanse-

stormene

05Bakke-gården

28Rødding Fri

Fagskole

29Gudenå

Kollegiet

37Skive Han-delsskole

43Nordfyns Højskole 09

showcase

36Tolne

Efterskole

42Søndbjerg-

gård

19Idræts-

efterskolen Ulbølle

27Birkebo

30Storskoven

38BOAS

4435

Interesse-organisa-

tioner

41

20Efterskolen

Helle

26Bo/Skole/

Job

31Troldkær-

skolen

39PGU

Rosenholm

45Bøge-

vangskolen

08Ravnholt-

skolen40Klap/LEV21

Struer-Skolen

25Erhvervs-

skolen Vestjylland

32Fenskær

Efterskole

33AspIT Østjylland

46Bo & Job

Uddannelse

07Djursland

folkehøjsk.

I år udvider Ud I Fremtiden med en ekstra dimension: UD I FREMTIDEN SHOWCASE – der kan I se de forskellige skoler, intuitioner og bosteder underholde med teater, oplæg og musik. SHOWCASE afholdes kl. 11.00-16.00

UD I FREMTIDEN 2015 SHOWCASE

ØSTJYLLAND ÅFS Centret, Aarhus

8. september

STAND UDSTILLER

33 AspIT – Østjylland

27 Birkebo

46 Bo og Jobuddannelse Horsens

26 Bo/Skole/Job

38 BOAS Specialister ApS

45 Bøgevangskolen

13 Det Ny Havredal

07 Djurslands Folkehøjskole

20 Efterskolen Helle

25 Erhvervsskolen Vestjylland

32 Fenskær Efterskole

04 Finderup Efterskole

24 FOF Århus

05 Fonden Bakkegården

STAND UDSTILLER

29 Gudenå kollegiet

11 Gødvad Efterskole

24 Handi-k@

24 Høslovkollegiet

19 Idrætsefterskolen Ulbølle

35 Interesse-organisationer

40 Klap/LEV

35 Landsforeningen SIND

14 Ligeværd

02 Linieskolen

18 Munkegården

43 Nordfyns Højskole

39 PGU Rosenholm

08 Ravnholtskolen

STAND UDSTILLER

28 Rødding Fri Fragskole

03 Sansestormerne

09 SHOWCASE

37 Skive Handelsskole STU

30 Storskoven

21 StruerSkolen

01 Tinnetgaard Bo- og Erhvervstræning

36 Tolne Efterskole

31 Troldkærskolen

12 Try Efterskole

10 Uddannelsescenter HillTop

06 Ud i Fremtiden – Infostand

42 Ungdomshøjskolen Søndbjerggård

23 Aabæk Efterskole

UDSTILLERE pr. 18. august

STANDBETEGNELSER Standenes farver markerer: Ungdomsuddannelser for unge

med særlige behov/specialtilbud Vejledning og foreninger Efterskoler /Højskoler /andet

Ungdomsuddannelser Produktionsskoler Erhvervsskoler

INDGANG

22


2015 MESSEOVERSIGT

SYDJYLLAND DGI-Huset, Vejle

9. september

12Munke-gården

23Erhvervs-

skolenVestJylland

08Rødding Fri

Fagskole

13FernskærEfterskole

17Tietgen’’ klar til

start’’

07Try

Efterskole

14Finderup

Efterskole

18

0615Linieskolen

19

05

02Aabæk

Efterskole

04Væddebo

03Poppel-gården

01Klap/Lev

16Bøge-

vangskolen

20Det Ny

Havredal

21Storskoven

22Showcase

11HillTop

24Det gamle

mejeri

10Troldkær-

skolen

25Bo & Job-

Udd.Horsens

43Gram

Efterskole

36 39

35Efterskolen

Helle 32AspIT

Østjylland34PGU

Rosenholm

28Ungd.højsk.Søndbjerg-

gaard

37Interesse-

organi-sationer

09Tinnetgård

45UU Vejledning

41Sanse-

stormene

40Struer-skolen

30Ligeværd

26Glad Fagskole

Esbjerg

29Tolne

Efterskole

31ASPIN

38Bøgelund

Udviklingscenter

33INFO

44Gødvad

Efterskole

42CSV Vejle

27KlintebjergEfterskole

INDGANG INDGANG

STAND UDSTILLER

31 AspIN

32 AspIT

25 Bo og Jobuddannelse Horsens

38 Bøgelund Udviklingscenter

16 Bøgevangskolen

42 CSV Vejle

24 Det Gamle Mejeri

20 Det Ny Havredal


23 Erhvervsskolen Vestjylland

13 Fenskær Efterskole


26 Glad Fagskole Esbjerg

43 Gram Efterskole


01 Klap/LEV

27 Klintebjerg Efterskole

30 Ligeværd

15 Linieskolen

12 Munkegården

34 PGU Rosenholm

03 Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole


08 Rødding Fri Fragskole

41 Sansestormerne

22 SHOWCASE

21 Storskoven

40 StruerSkolen

17 Tietgen ’’ Klar til Start’’


29 Tolne Efterskole

10 Troldkærskolen

07 Try Efterskole


11 Uddannelsescenter Hilltop

37 Udviklingshæmmedes Landsforbund


45 UU vejledning

04 Vædderbo








23


2015 MESSEOVERSIGT

FYN Dalum Hallen, Odense

10. september

13Showcase

18Ligeværd

20Aabæk

Efterskole

14STU

Middelfart

15Belverdere

16Poppel-gården

17Linieskolen

21

28Bøge-

vangskolen

38UU Vejledning

33Rødding Fri

Fagskole

41

40STU Middelfart

42 43

12 c 12 b 12 a

27

37Troldkær-

skolen

32Interesse-organisa-

tioner

30

40Det Ny

Havredal

10Nordfyns Ung.cent.

11

9

08Vording-

borgskolen

07Finderup

Efterskole

06Midtfyns

Gymnasium

05Munke-gården

04Storskoven

23Sydfyns Fri

Fagskole

24PGU

Rosenholm

25Søndbjerg-

gaard

22INFO

03Efterskolen

Helle

02STU

Bogense

01KLAP/LEV

34Ærø

Efterskole

35Tinnetgaard

29Gødvad

Efterskole

39CSV

Odense

26Ørnehøj

36CSV

Sydfyn

31AspIT Odense

19Klintebjerg Eterskole

Port

INDGANG

STAND UDSTILLER

31 AspIt Odense

15 Bofællesskaberne Belvedere og Enemærket

28 Bøgevangskolen

39 CSV Odense

36 CSV Sydfyn, Svendborg

40 Det Ny Havredal





01 Klap/LEV

19 Klintebjerg Efterskole

06 Kollegiet Vestergade

18 Ligeværd

17 Linieskolen

06 Midtfyns Gymnasium

05 Munkegården

10 Nordfyns Ungdomscenter

24 PGU Rosenholm

16 Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole

33 Rødding Fri Fagskole

13 SHOWCASE

04 Storskoven

02 STU Bogense

12 STU Middelfart

23 Sydfyns Fri Fagskole


37 Troldkærskolen



38 UU Vejledning

08 Vordingborgskolen

26 Værkstedsskolen Ørnehøj

34 Ærø Efterskole








24


2015 MESSEOVERSIGT

SJÆLLAND & ØERNE – Roskilde Kongrescenter16.-17. september

21 20Ligeværd

19Fremtidslinien

36Nextjob

32Søbækskolen

18Center for

Autisme

33Start-

skuddet

65

74Glad Fagskole

61Grenesminde

17Hjul-

damperen

34

6275Servicestationen

16

35STU Syd-sjælland

12Empata

02Autisme

Storstrøm

77Vordingborg

Soc.

40

64Søholm

51Ørnehøj

84CSU

Egedammen

102Specia-listerne

29SCR

Roskilde

55Karise

uddannelsen

38KLAP/LEV

63Sputnik

78Egholt

53

93Højskolen

Krummerup

60BHP

42Krummebækgaard

66Rammen

91Kohinoor

586886Bofællessk.Sofi e Marie

30Sølager

værkstederne

7221’eren

82Horisonten

81Elleslette

gård73ZBC

99EDMK

04

46STU

Hvidovre Prod.sk.

96Det Ny

Havredal

50Vejby

07Levuk

26Conzept

79Levas Aps

54Hjembæk

92Klintebjerg Efterskole

59Skolecent.

Lindersvold

67Idræts-

EfterskolenUdbølle

87Poppel-gården

28Nordfyns

100Djursland

Folkehøjsk.

09

47Geelsgård

95Ærø

Efterskole

49STU

Nødebogård

08MK-

Vordingborg

43Thorshøj-

gård

94Magleby

STU

06Tinnetgård

05FontanaSkolen

STU

48Basen

90STU

Lolland

57Handels-skolens

STU

56AspIT

Odense

69Storskoven85

Ny Krumsø

31ms SixTUs

70Idræts-

akademiet

71Special-

efter-skolerne

83CSU-

H/S/K

03Unges Udd.

Center

24Center for

Social & Beskæftigelse

97Åmarken

98Institut for Blinde og

Svagsynede

89Aku

Højagergård

88Aku

Ejegod

101Interesse-

organi-sationer

25UU

Vejledning

45INFO

11Showcase

10Marie

Grubbe

27HKI

76Munke-gården

39Høng

Erhvervs-skole

13

01Fanefjord

14Sorø

Hushold-ningsskole

15Magle-mosen

37Boserup

22Nyborg

23Østagergård

STAND UDSTILLER 72 21’eren 101 ADHD Foreningen 88 AKU-center Ejegod 89 AKU-Center Højagergård 56 Aspit Odense 02 Autismecenter Storstrøm 60 Ballerup Herlev Produktionshøjskole 48 Basen 86 Bofællesskabet Sofie Marie 18 Center For Autisme 84 CSU Egedammen 83 CSU Holbæk 96 Det Ny Havredal 100 Djurslands Folkehøjskole 71 Efterskolen Østergård 78 Egholt 26 Ejendoms- og byggeass. udd. (Conzept ApS) 81 Elleslettegård 12 Empata 99 Erhvervsskolen Det Musiske Kompagni (EDMK) 05 Fontana Skolen STU 20 Foreningsfællesskabet Ligeværd 19 Fremtidslinjen 47 Geelsgårdskolen – STU 74 Glad Fagskole 61 Grennessminde Tåstrup 57 Handelsskolernes STU 27 Hans Knudsen Instituttet 54 Hjembæk Efterskole 101 Hjernesagen 82 Horisonten STU 93 Højskolen I Krummerup

STAND UDSTILLER 39 Høng Erhvervskole 70 Idrætsakademiet Herlev 67 Idrætsefterskolen Ulbølle 98 Institut for Blinde og Svagsynede 71 Karise Efterskole 55 Kariseorganisationen 38 Klap/LEV 92 Klintebjerg Efterskole 91 Kohinoor 66 Kunstskolen Rammen 101 Landsforeningen SIND 79 Levas 07 Levuk 94 Magleby STU 10 Marie Grubbe Skolen 31 ms SixTUs 08 Multikomm. udd. (Vordingborg Ungdomsskole) 76 Munkegården 36 Nextjob 28 Nordfyns Højskole 85 Ny Krumsø skole og socialpæd. opholdssted 22 Nyborg Søfartsskole 87 Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole 29 SCR Roskilde Ungdom 75 Servicestationen 11 SHOWCASE 59 Skolecenteret Lindersvold 17 Skolen Hjuldamperen 63 Skolen Sputnik 37 Skolerne i Boserup 71 Sofie Rifbjerg Efterskole 14 Sorø Husholdningsskole

STAND UDSTILLER 102 Specialisterne, Ballerup 33 Startskuddet 69 Storskoven 46 STU Hvidovre Produktionsskole 42 STU Krummebækgaard 90 STU Lolland Kommune 49 STU Nødebogård 35 STU Sydsjælland 71 Stubbekøbing Efterskole 101 SUMH 32 Søbæk Skole 30 Sølager Værkstederne 64 Søholm 01 Teaterbygningen Fanefjord 43 Thorshøjgård 06 Tinnetgaard Bo- og Erhvervstræning 45 Ud i Fremtiden – Infostand 24 Udd.-huset Faxe Social & Beskæftigelse STU 101 Udviklingshæmmedes Landsforbund 71 Ulstrup Efterskole 15 Ungdomsuddannelsescenter Maglemosen 03 Unges Uddannelsescenter 25 UU vejledning 50 Vejby Bo og beskæftigelse 77 Vordingborg Sociale Virksomhed 51 Værkstedsskolen Ørnehøj 71 Waldemarsbo efterskole 73 Zealand Business College 95 Ærø Efterskole 23 Østagergård 97 Åmarken


INDGANGINDGANG

STANDBETEGNELSER Standenes farver markerer:

Ungdomsuddannelser for unge med særlige behov/specialtilbud

Ungdomsuddannelser

Vejledning og foreninger

Produktionsskoler

Efterskoler /Højskoler /andet

Erhvervsskoler

I år udvider Ud I Fremtiden med en ekstra dimension: UD I FREMTIDEN SHOWCASE

– der kan I se de forskellige skoler, intuitioner og bosteder underholde med teater, oplæg og musik.

SHOWCASE afholdes kl. 11.00-16.00 på første messedag og kl. 11.00-13.30 på anden messedag

UD I FREMTIDEN 2015

SHOWCASE

25


sit rette element. ”Jeg elsker selv at smide ud og sortere og rydde op. Og så er det også rigtig sjovt at finde værdien af genstandene. Hvad er dyrt? Hvad er billigt? Hvad er Kgl. Porcelæn og hvad er fra IKEA? Det lærer man henad vejen”, siger hun.

”Vi er alle sammen forskellige” For Jeanet er det især fællesskabet, der er vigtigt, når hun møder i butikken eller på gen-brugspladsen, hvor lokale borgere kan aflevere deres udtjente ejendele til et godt formål. ”For mig er fællesskabet vigtigt. Meningen er, at man skal komme og få en rar følelse af at være her, så personalet gør meget ud af, at vi skal fungere som en helhed”, pointerer hun. Alli-gevel er hun klar over, at hendes arbejdsplads adskiller sig fra andre, når det kommer til det kollegiale sammenhold.

”Det kan være svært at samarbejde, når nogen har psykiske begrænsninger, for så er folk typisk mere sårbare. Vi skal have respekt for hinandens forskelligheder, for vi har nok alle sammen vores egne begrænsninger, der kan være vidt forskellige fra hinanden. Men det har jeg også lært rigtig meget af”, konstaterer 29-årige Jeanet.

Også Katrine har lært meget af den tid, hun har arbejdet i butikken. ”Jeg har fået bedre selvtillid og mere ansvar, end da jeg begyndte. Dengang skulle de sige til mig, hvad jeg skulle gøre, men nu er jeg bedre til at sætte ting i

gang selv, og det er meget sjovere. I starten var det svært at komme ud ad døren, men nu kom-mer jeg afsted hver dag”, siger Katrine, der drømmer om at få arbejde i en rigtig tøjbutik. ”Jeg går meget op i tøj og bruger mange penge på det, så det tror jeg ville være sjovt”, konsta-terer hun med et smil på læben.

Udover genbrugsbutikken har Nextjob to andre små virksomheder; et gartnerteam og

Café Nema, der bl.a. driver caféen på Gentofte Hovedbibliotek. Her har man som led i bl.a. Nextjobs Ungeprogram mulighed for at prøve kræfter med arbejdsmarkedet med støtte fra jobcoaches, hvis man ikke er klar til en praktik alene på arbejdsmarkedet.

Nextjob tilbyder også en 3-årig særligt tilret-telagt ungdomsuddannelse.

Ulvedalsvej 30-34 | 7470 Karup J. | Tlf. : 86 66 22 68

[email protected] | havredal.dk

90 %går direkte i jobefter uddannelse

på skolen

Bo- & ErhvervsskoleTinnetgaard

Tinnetgaards faglinier: • STU-uddannelse • Landbrugsværksted, 70 ha • Skov- og naturværksted, 50 ha • Traktor- og metalværksted • Bil- og scooterværksted • Dyreværksted, 6 heste, egen ridehal • Pedel- og tømrerværksted • Køkken- og botræningsværksted • Skole- og EDB-værksted • Interne praktik- og skåneforløb • Eksterne praktikforløb

På Tinnetgaard undervises ogarbejdes der efter mesterlæreprincippet.

Der stilles en scooter til elevensrådighed, og ydes hjælp til erhvervelse

af kørekort til traktor eller bil.

Tinnetgaards bomuligheder: • Ungdomskollegium - trin I • Nr. 29 - botilbud - trin II • Vongegaard - botilbud - trin III • Selvstændige lejligheder - trin IV

På Tinnetgaard er der egen ungdomsklub.

Tinnetgaard Bo- & ErhvervsskoleHammervej 287173 VongeTlf. [email protected]/tinnetgaard

For mere information:


Jeanet elsker at sortere og rydde op. Derfor er hun i sit rette element i iGenbrug.

«”N

u ko

mm

er je

g ud

...

26


:: Af Karsten Bendix, formand for Consentio ::Der gik næsten ikke en dag, uden at vi i de landsdækkende medier kunne læse om resul-taterne af den tidligere regerings målsætning om at reformere en række indsatser inden for uddannelse og beskæftigelse.

Folketingsvalget er for længst overstået og Foreningen Consentio, der er et branchefæl-lesskab for offentlige og private udbydere af STU, har selvfølgelig store forventninger til den nye regering. Men indtil nu har der kun været få udmeldinger om visionerne på specialområdet, hvor regeringens ønskede ændringer af inklusionsproblematikken på grundskoleområdet har præget debatten.

Vi venter stadig med spænding på den nye regerings visioner for STU-området. Men sikkert er det, at Consentio vil arbejde aktivt for at få indflydelse på at sikre et vedvarende løft af STU-uddannelsen, så kvaliteten af den enkelte elevs uddannelse går forud for tendensen til kommunal hjemtagning og et økonomisk pres. For vi ved, at det kræver fag-lige kompetencer, specialpædagogisk viden og indsigt at uddanne unge med et særligt behov til en aktiv fremtid som medborgere. Vores unge udgør en vigtig ressource på fremtidens arbejdsmarked.

STU er en vigtig brik En reform af erhvervsuddannelserne er netop trådt i kraft. Den betyder skærpede adgangs-

krav på erhvervsuddannelsesområdet og en række initiativer, der fx skal sikre et attrak-tivt og fagligt miljø med bedre undervisning, styrket vejledning samt et ungdomsmiljø. Gennem flere år har en fælles målsætning været, at 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Og netop her er reformen af erhvervsskoleområdet -ligesom STU-uddannelsen eren vigtig brik.

Over sommeren har der været afholdt brobyg-ningsforløb, der skulle styrke eleverne adgang til erhvervsskoleområdet, så de elever, der ikke umiddelbart klarer adgangskravene, kan få et kompetenceløft. Reformen betyder også et velkommen til en kombineret ungdomsud-dannelse, der lægger sig i hullet mellem STU, erhvervsgrunduddannelserne og de ordinære erhvervsuddannelser.

Flere kommuner rundt omkring i landet har indarbejdet målsætninger i deres beskæftigel-ses- og ungepolitikker om, at kommunernes unge skal i uddannelse, og at deres faglige niveau i dansk og matematik skal styrkes, så de opnår mindst 2 på karakterbladet, for at få adgang til erhvervsskoleområdet.

Og endnu engang betyder de nye initiativer udfordringer for STU-udbyderne og øgede krav til STU-eleverne. Som STU-udbydere har vi en forpligtelse til at sikre en bred helhedsorienteret uddannelse til unge med særlige behov, hvor faglig, personlige og social

opkvalificering er i fokus for at støtte eleverne til en aktiv og selvstændig tilværelse som unge voksne. Og vi må nu vedvarende sikre, at de unge på STU-uddannelserne, der evner at tage folkeskolens afgangsprøve, får mulighed for det.

Det er nu det gælderKommende STU-elever skal inden længe træffe valget om uddannelsessted. Da vi andre afsluttede grundskolen, havde vi ingen anelse om, hvor vi skulle ende i vores arbejdsliv. Som kommende STU-elev eller som forældre til en ung med særlige behov kan det være endnu vanskeligere at se ind i fremtiden. Derfor opfordrer jeg alle parter til at etablere et godt samarbejde med den kommunale STU-vejleder og STU udbydere, så I sammen kan afdække mulighederne for den særligt tilrettelagte uddannelse og besøge en eller flere af STU-uddannelsesstederne og finde netop det ud-dannelsessted, der passer til bedst til eleven.

I løbet af september afholdes der en række ud-dannelsesmesser for unge med særlige behov over hele landet. Besøg de offentlige og private udbydere på messerne for at få viden og ind-sigt i de mangeartede uddannelsestilbud og find netop den eller de uddannelser, som vil kunne støtte dig til en fremtid som aktiv og selvstændig borger i samfundet.

En ny start ?

27


Læs mere på www.nextjob.dkRing ti l os på tlf.: 45 28 05 26Følg os på Facebook.com/nextjob.dk

Læring for livet

Kig forbi vores stand på

uddannelses-messen...

STU Nextjob- Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

På STU Nextjob arbejder vi med at give dig en positi v og realisti sk selvforståelse og ti lbyder et godt og spændende fagligt og socialt miljø.

Vi har to linjer; • En almen linje med personlig udvikling, dansk,

matemati k og engelsk• En akti v linje med personlig udvikling, prakti sk

læring, friluft sliv og kreati ve akti viteter.

På begge linjer lærer du om kommunikati on, relati oner, arbejdslivet, det sunde liv og om at bo for dig selv. Hver fredag er sat af ti l idræt. Vi har fi re ture med overnat-ning om året, hvoraf én er en studietur ti l udlandet.

Som en del af uddannelsen kommer du i virksomhedsprakti kker på arbejdsmarkedet, som du selv er med ti l at vælge.

Vi afk larer, om du skal videre i uddannelse, jobeller noget helt tredje, når du afslutt er din STU.

Ungeprogrammet- Afklaring og modning til voksen- og arbejdslivet

Ungeprogrammet er et toårigt holdforløb for dig, der er træt af at sidde på skolebænken og gerne vil udvikle dig personligt, fagligt og socialt.

Vi ti lbyder: • Prakti sk undervisning i arbejdsmarkedsforhold • Generel forberedelse ti l voksenlivet (bo i egen

bolig, økonomi, rengøring)• Moti on og fysiske akti viteter, der styrker din krop• Sociale akti viteter• Træning i konkrete arbejdsopgaver• Virksomhedsprakti kker på arbejdsmarkedet• Nye venner, der er i samme situati on som dig • Masser af succesoplevelser, du kan tage med

videre i livet • En jobkonsulent med pædagogisk baggrund,

der støtt er og vejleder dig i hele forløbet.

Vi afk larer dine uddannelses- og jobmuligheder. Målet er, at du opnår ti lknytning ti l arbejdsmar-kedet eller kommer videre i fx et EGU-forløb.

Vi tilbyder også:

• Støtt et beskæft igelse i genbrugsbuti k, café og gartnerteam

• Afk laringsforløb (LAB)

• Ressourceforløb

• Formidling af fl eksjob og job med lønti lskud.

Nextjob : Sandtoft en 3-7 : 2820 Gentoft e

Kom i praktik hos osDu er alti d velkommen ti l at komme i prakti k eller i et brobygningsforløb hos os for at se, om STU Nextjob eller Unge-programmet er noget for dig.

28


VI SES TIL MESSEN

PRAKTISK STU PROJEKTSKOLE AFKLARINGSFORLØB BESKYTTET

www.gminde.dk

BESKÆFTIGELSE GRATIS PRAKTIK BOTILBUD MENTOR STØTTESOCIALØKONOMI

:: Af Signe Hare ::En velklædt herre i skjorte og cowboybukser sætter sig overfor mig. Med et stort smil på læ-ben lyser selvtilliden ud af 29-årige David. Han er til daglig IT-supporter hos virksomheden BOAS Specialister, der siden 1991 har kombine-ret IT-konsulentvirksomhed med socialpæda-gogiske tilbud til unge og voksne. Her arbejder han med logistik, indkøb og kundeservice.

Da David i 2010 begyndte på sin STU hos virk-somheden, havde han for længst opgivet håbet om både job karrieremuligheder. Fremtiden så sort ud for den dengang 24-årige århusianer, der havde været på kontanthjælp siden han var 18 år gammel og brugte det meste af sin tid foran sin computer eller med druk, når der var mulig-hed for det. Ideen om et almindeligt arbejdsliv var noget, der lå uden for forestillingsevne.

”Jeg havde aldrig tænkt, at det var mig med et fast arbejde. Det var ikke sådan, at jeg havde forkastet ideen, men jeg havde bare aldrig set det som en mulighed, og jeg tænkte slet ikke fremadrettet. Det har det jo tydeligvis vist

sig at være. Min fremtid er gået hen og blevet helt normal i ordets bedste betydning, og jeg regner med at arbejde til jeg skal på pension”, siger David, hvis udfordringer bunder i hans autisme spektrum forstyrrelse, der har ledt til en række dårlige erfaringer med skolesystemet og relationer til omverden.

Et nyt menneske STU’en hos BOAS Specialister viste sig at være et vendepunkt. David havde hidtil levet et turbulent liv med en ustabil adfærd, og hans forhold til andre mennesker bar præg af mistro og distance, fordi han var sikker på, at de ville ham det værste.

”Jeg var temmelig negativ og har haft meget ne-gativ energi omkring alt. Før jeg kom her, har jeg ikke haft særligt mange positive oplevelser med hverken skolevæsen eller mellemmenneskelige ting i det hele taget, så det har været en lang proces at lære at stole på folk og tage deres ord for gode varer”, fortæller David, der sidenhen har gennemgået en ren transformation, når det gælder forholdet til mennesker omkring ham.

”Jeg husker det som lidt skelsættende, da jeg begyndte at tale uopfordret til folk og ikke bare svare på de spørgsmål, de stillede, når vi havde frokost”, uddyber han.

Og den udvikling kan direktøren for BOAS Specialister, Allan Bernhardt Petersen, bekræfte. ”Den allerstørste mærkbare forskel med David er, at han er blevet vanvittigt imødekommende. Hvis der var en, der i 2011 havde spurgt mig, om jeg kunne finde på at ansætte David, havde svaret været nej, inden de havde fuldført sætningen. I dag ville jeg ed-dermanme være ked af at skulle af med ham”, siger direktøren, der sørgede for at oprette en mesterlæreplads til David, da han efter utallige ansøgninger var ved at opgive håbet om et arbejde efter STU’en.

Hvorfor oprettede i stillingen til David? Allan: Han er pisse dygtig fagligt. Da vi opret-tede stillingen, havde jeg ikke fornemmelsen af, at vi var færdige med at arbejde med David på det menneskelige plan. Vi er meget tættere på at være i mål nu.

Hvordan har David udviklet sig? Allan: Fagligt har han bygget ovenpå alle de ting, han godt kunne og er måske blevet en smule mere struktureret, end han var i star-ten, men fra min stol er der ikke tvivl om, at der, hvor David har rykket sig mest er på det personlige plan. Det er helt vildt.

Det kan godt lade sig gøre For 29-årige David Leonard var en STU hos

BOAS Specialister startskuddet til en karriere, der gav ham mening tilbage i hverdagen.

29


Hvad har jeres tilgang været? Allan: Vi har i høj grad forsøgt at bygge kas-serne rundt om David i stedet for at proppe David ned i foruddefinerede kasser. Det var nødvendigt i starten, men i dag kan David jo udfylde et arbejde, der er defineret til UG. Det er en kraftig udvikling, hvor han har været igennem en tragt, som har tilpasset ham mere og mere til omverden.

Fedt at blive taget alvorligt I dag kan David varetage opgaver på lige fod med enhver anden ansat og har fået et fuld-

stændigt andet blik på hans medmen-nesker og den tillid, man kan opnå, hvis man stiller sig til rådighed for den. Han har fået større selv-tillid både

på arbejde og i privatlivet

og er begyndt at tage mere ud i stedet for at sidde fastklistret til den computerskærm, han var låst til i mange år derhjemme.

Hvorfor var din STU succes? David: Det er lidt en kliché, men jeg oplevede pludselig, at jeg blev mødt, hvor jeg var. I den første uge efter jeg havde brokket mig over, at computerne var langsomme, spurgte en af vej-lederne mig, om jeg så ikke kunne finde nogle RAM, som vi kunne gå ud og købe. Jeg følte meget hurtigt, jeg blev taget alvorligt.

Hvad betyder det for dig at blive taget alvorligt? David: Det bedste ved forløbet har været, at jeg har oplevet en stor tillid til, at ’det kan du godt finde ud af’. Jeg har fået opgaver, der kan få det hele til at bryde sammen. Og dét, at mit arbejde rent faktisk også kan have konsekvenser… Så er der fandeme nogen, der har tillid til mig!

Har du et godt råd til andre unge, der står i samme situation, som du gjorde for nogle år tilbage?

David: Jeg tror, det står og falder med, om man som ung føler, det lyder plausibelt, og at det ikke bare er et eller andet, som kommunen sæt-ter én til. Min oplevelse nu er, at det hele rent faktisk kan ende i noget godt og blive til noget, så mit budskab er, at det godt kan lade sig gøre.

30


Struktur for den unge.

Personlig udvikling.

Respekt for den enkelte.

Individuel undervisning.

Nærvær blandt kammerater.

Godt humør.

Ballast i livet.

Reflektere over fremtiden.

Ærlig over for dig selv og andre.

Tryghed i hverdagen.

Tid til eftertanke.

Energi til at ville mere.

Tro på fremtiden.

Evt. efterkværn eller §107

Uddannelsestilbuddet Springbrættet - for unge med særlige behovBavsøvej 25 · 9632 Møldrup · Tlf.: 4042 2605 · E-mail: [email protected] · www.springbrættet-stu.dk

Hvordan er det at gå her? Jeg er glad for at være her. Jeg startede på STU i februar og er i praktik som pedel, så jeg slår blandt andet græs, klipper hæk, river, fejer og maler. Jeg kunne godt forestille mig at blive ved pedelarbejdet, for jeg kan godt lide at være udendørs, og det er hyggeligt, at pedellerne laver sjov med hinanden.

Man skal vænne sig til, at man selv bestem-mer over fagene, og at der ikke er nogen faste rutiner og noget fastlagt skema som i folkeskolen. Det kan godt være forvirrende, så man skal passe på ikke at blive sløset, når man arbejder i så frie rammer. Man skal jo lære at tage vare på sit eget liv, men det er godt, at der er nogle undervisere, som kan holde en lidt i tøjler, for jeg kan godt have lidt svært ved at strukturere det.

STU Lolland:

Jeg har lærtAT SAMARBEJDE

:: Af Signe Hare ::Praktik, praktik, praktik. Det er et af redskaberne for eleverne på STU Lolland. Her er devisen, at fingrene skal i jorden, hvis unge skal opdage, hvad de er gode til.

Det gælder også Kevin fra Nakskov, der er i praktik som pedel og siden februar

har været elev på uddannelsen. Her bliver der lagt vægt på at styrke de kompeten-

cer, han allerede har, og det giver både større selvtillid og

bedre samarbejdsevner for den 19-årige elev.

31


Find Ud i Fremtiden på Facebook, og følg med i, hvad der sker på messerne og hele specialområdet.

Så er du altid opdateret.

Vi ses!

www.facebook.com/udifremtiden

Hvad vil du gerne lære? Jeg er ikke særligt struktureret, og så skal jeg blive mere moden. Jeg bor stadig hjemme hos den plejefamilie, hvor jeg har boet, siden jeg var to år gammel, og jeg føler mig slet ikke parat til at flytte hjemmefra. Jeg tror ikke, jeg ville kunne holde styr på noget, så jeg er bange for, at jeg ville knække sammen.

Hvad var dine største udfordringer i folkeskolen? Jeg var ikke ligesom de andre. Jeg gik og snakkede med mig selv og var meget alene. Jeg kunne heller ikke lide gruppearbejde, men ville hellere gøre tingene selv, så jeg vid-ste, det blev gjort på min måde - og som jeg gerne ville have det. Min største udfordring var at samarbejde, og så var det også svært at følge med i fagene. Jeg kunne godt lide sløjd, hjemkundskab, håndarbejde, billedkunst og idræt – fag hvor jeg kunne bruge hænderne og kroppen.

Har du udviklet dig, siden du begyndte her? Det er blevet lettere at snakke med folk – også de andre elever. Det handler nok også om tryghed, og at jeg har fundet ud af, at der ikke er noget mobning her, men at man er søde og stoler på hinanden. Jeg synes godt, jeg kan mærke, jeg er i bedre humør. Selvom man har mulighed for at arbejde meget alene som pedel, så er det også fint, når vi laver noget sammen. Jeg er også begyndt at samarbejde

med en af de andre elever i køkkenet, så det går fremad. Det er ikke mit mål at flytte hjemmefra, for det er for uoverskueligt. Jeg vil gerne blive ved med at bo hos mine pleje- forældre – helst altid.

Har du noget, du vil fortælle andre unge, der overvejer en STU? Det er fedt, at folk står sammen, og at man ikke bliver mobbet, så spring ud i det, og se om det er noget for dig.

19-årige Kevin er glad for pedelarbejdet, som er et led i hans STU.

32


.

.

.

LIGEVÆRD MERE VÆRD

Få endnu mere ud af Ligeværd:Læs UddannelseskatalogetLigeværds uddannelseskatalog omfatter godt 100 forskellige tilbudpå skoler og uddannelsessteder tilknyttet Ligeværd.Ligeværd arbejder for, at alle unge får muligheder for uddannelseog en fremtid på arbejdsmarkedet.

Ligeværd mener:

at der skal være mangfoldighed og en bred vifte af tilbud til børn og unge med særlige behovat unge med særlige behov skal have et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag at uddannelser til unge med særlige behov skal være statsfinansierede, så der ikke forekommer store forskelle på tilbuddene mellem kommunerne

Ligeværd arbejder for børn og unge med særlige behov og deres forældre, så vi i fællesskab kan komme urimeligheder til livs. Under Ligeværds organisation er der en lang række tilbud, som er tilpassettil unge med særlige behov og deres forudsætninger og vilkår.

I fællesskabet i Landsforeningen Ligeværd har forældre, pårørende ogog fagfolk mulighed for at møde hinanden og samarbejde for bedre vilkår til unge med særlige behov. I Unge for Ligeværd (UFL) har de unge muligheder for at møde hinanden og have et socialt og venskabeligt fællesskab.

Du �nder Uddannelseskataloget på www.ligevaerd.dk

STOR GEVINST For at præstere fagligt skal man have en vis grad af selvtillid. Og netop selvværd og fællesskab er i centrum på Klintebjerg Efterskole, hvor personlig udvikling tæller højere end gode karakterer.

Morten, Emma og Thea viser rundt på skolen. Her står de foran hestefolden.

33


VÆRKSTEDER:

Smedeværksted

Træ og Montage Værksted

Det Grønne Værksted

Køkken værksted

Multiværksted

Ølufgårdsvej 11 • Vester Nebel • 6515 Esbjerg NBo- og Uddannelsessted • Vi gør det teoretiske praktisk

Vi modtager unge mennesker hele året!

Vi tilbyder STU-uddannelse til unge fra 16 år med særlige behov • Vi tilbyder både dagtilbud og boophold.

www.dgm.nu •[email protected] • tlf. 75 16 93 94

eloksretfE grejbetnilK- naturlig-vis

Klintebjerg Efterskoleer et undervisningstilbud til unge

indlæringsvanskeligheder...Klintebjerg Efterskole

er en efterskole, hvor den praktiske indfaldsvinkel til undervisningen er højt prioriteret. Eleverne vælger efter interesse

hvilket værksted de ønsker at modtage undervisning på.

Klintebjerg Efterskole har et elevgrundlag på 85 elever og er organisatorisk opdelt i 4 linier,

som er undervisningens centrale udgangspunkt.

Linieundervisningen skal sammen med resten af dagens indhold af undervisning, aktiviteter og pædagogisk tilrettelagt samvær,

danne grundlag for den helhedsorienterede indsats, der bliver tilbudt skolens unge.

På alle linier vægtes den praktiske undervisning med udgangspunkt i skolens almindelige fag, såsom:

• Dansk • Matematik • Engelsk

• Samfundsfag • Traktorkørekort • Musik/drama

• Idræt • Jagttegn •

:: Af Signe Hare ::”Det bliver så sørgeligt at stoppe her”, udbryder Thea, Emma og Morten i kor. De sidste to år har de tre elever haft adresse på Klintebjerg efterskole og med junis af-slutning, sætter det også punktum for deres ophold på skolen.

”Efter jeg kom herop, har jeg har fået mere selvtillid og en masse nye venner”, fortæller Thea, der har gået i specialklasse i folkesko-len og havde det svært med både selvtillid og skolegang, inden hun kom til Klintebjerg.

”På min gamle skole blev jeg mobbet. Jeg var indelukket og holdt mig for mig selv, og jeg havde næsten ingen venner”, uddyber den 17-årige elev fra Vissenbjerg.

”Jeg skulle have en del hjælp til det boglige, for jeg var ikke særlig god i skolen og lavede ikke så meget. Det har ændret sig en del”, konstaterer hun. Faktisk har Thea også ryk-ket så sig så meget i de boglige fag, at hun til sommer skal i gang med en EGU i stedet for den planlagte STU.

”Jeg har rykket mig et trin opad på grund af støtten fra lærerne, der både har hjulpet mig med det faglige, men også hvis jeg har en periode, der var svær”, konkluderer Thea, der gerne vil beskæftige sig med musik i fremtiden.

Personlig udvikling Også 17-årige Emma havde problemer, da hun gik i folkeskolen. Hun blev mobbet og havde især brug for hjælp til matematikken, som hun ikke kunne finde hverken hoved eller hale i.

”Jeg havde tænkt lidt over, at jeg gerne ville på efterskole, men det var rigtig svært i star-ten”, fortæller den 17-årige Koldingenser, der gik meget for sig selv de første par dage og hele tiden ringede hjem til sine forældre.

”I starten var jeg meget genert og turde ikke sige noget, men nu er jeg mere åben og har fået større selvtillid”, uddyber Emma, der skal i gang med en STU efter sommerferien og drømmer om at blive pædagog.

”Jeg er blevet lidt bedre til matematik, men det er mest min personlighed, der har udvik-let sig. Jeg snakker meget mere med folk nu, end jeg gjorde, da jeg startede”, konstaterer hun.

Fritid frem for alt På Klintebjerg Efterskole kan eleverne vælge mellem fire forskellige linjer og kombinere det med et væld af fritidstilbud. På en gåtur rundt om skolen kommer man blandt andet forbi høns og får, et musikstudie, en shelter, en jagtstue, adskillige værksteder og en holdeplads for kajakker og kanoer.

Opholdet på skolen skal nemlig være meget mere end klassisk skolegang, fortæller Klin-tebjergs viceforstander, Charlotte Jespersen.

”Et af målene er, at de unge også skal lære at gå til fritidsaktiviteter, for det er noget, de kan tage med sig videre ud i livet. Det gælder om at udvikle sig både fagligt og socialt”, si-ger hun, og fremhæver 18-årige Morten som et godt eksempel.

ved efterskoleophold

»

34


SPECIALCENTER ROSKILDE (SCR) UNGDOM

På Specialcenter Roskilde (SCR) får du en uddannelse, som har sit udgangspunkt i hvad du selv kan og hvilke ønsker du har.

Vores mål er at give alle unge på Specialcenter Roskilde færdigheder og viden til at få et liv, hvor de kan klare sig selv så godt som muligt.

Alt efter hvad du kan, hvad du har brug for og hvad du ønsker, finder vi et tilbud, der passer til dig på en af Specialcenter Roskildes linjer.

Specialcenter Roskilde (SCR) UngdomSognevej 50, Gundsømagle4000 Roskilde Tlf. 4631 [email protected]

Udviklingshæmning og synshandicap

BofællesskaberneInge og Sofie Marie Ringstedwww.mariehjem.dk/ingesofie

Autisme

”Morten var en lille forknyt dreng, der gik i ét med tapetet, og vi var faktisk i tvivl om, om han var moden nok til at starte, men jeg har kunnet set en tydelig udvikling. Han fik hurtigt venner, da han begyndte på skolen”, fortæller Charlotte og bekræftes af Morten.

”Før i tiden hang jeg meget sammen med min bror (som også går på skolen, red.), og nu er jeg meget mindre afhængig af ham. Jeg følte mig meget mere tryg, når han var der”, siger Morten.

Han har aldrig kunne læse, og derfor er han i stedet blevet undervist intensivt i at huske. Han kan for eksempel huske en bog, han engang fik læst op i folkeskolen, fra ende til anden, og da han skulle tage sit jagttegn på skolen, var hans eneste hjælpe-middel hans hukommelse.

”Det bedste ved at være her har været at få mit jagttegn - det har jeg gerne ville i lang tid”, fortæller Morten, der påbegynder en STU efter sommerferien og drømmer om at blive kok.

De tre elever tøver ikke med at anbefale et ophold til andre unge, der har haft det svært i folkeskoletiden. Det handler om at kaste sig ud i det – og overvinde nervøsi-teten de første par dage, for gevinsten har været stor, understreger de.

”Hvis man ikke har det let, er det en god idé at komme videre. Så mit råd er at prøve det og tage chancen!”, foreslår Thea.

«ST

OR

GEV

INST

...

35


36


Ahorn Allé 3-54100 RingstedTlf. 5768 2500

KontaktFaglærer Henrik [email protected], 4171 0923

zbc.dk/stu.aspx

Auto IT og m

edier

botræning, kost og motion

STU - Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Vi arbejder også med CSV Sydfyn tilbyder den 3-årige ungdomsuddannelse STU til unge med særlige behov, som har brug for et særligt tilrettelagt undervisningsforløb i trygge rammer. Vi underviser indenfor bo, ar-bejde, fritid og almen dannelse på linjerne Køkken & Service, Pleje & omsorg eller Håndværk & Industri.

Vi har et Kickstart hold for unge med autisme og et Livsduelighedshold for unge med særlige udfordringer. Vi har Cafe Tryk, hvor de unge kan komme i praktikker, vi har Kollegier hvor de unge kan komme i botræning og vi har en cykeludlejning som udlejer cykler til turisterne i Svendborg i hele sommerhalvåret.

Kom og besøg os!

Jernbanegade 10, 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 49 00

MESTRING AF EGET LIV

GENNEM LÆRING TIL

:: Af Signe Hare ::Uddannelse skal give mening. Det er mantraet bag Thorshøjgårds tilbud til unge, der har brug for støtte i hverdagen. Her er det ikke karakte-rer og uddannelsens titel, der har betydning, men målet om et indholdsrigt liv, der vægtes i tilbuddene på den socialpædagogiske institu-tion, som ligger mellem Ishøj og Tåstrup.

”For rigtig mange af de unge, handler det primært om at blive i stand til at klare sig selv og få en almen dannelse, og så kommer det faglige måske i anden række”, fortæller Anne Meldgaard, som er socialrådgiver på STU. Derfor betyder det også ekstra meget, at de faglige aktiviteter ikke bare er til for ak-tiviteternes skyld men har indhold, som giver eleverne mening i hverdagen.

Social indsats – hele vej en rundt Kan man som STU-elev være med til at gøre livet lettere for afrikanske småbønder? Hvis man kigger på Thors-højgård er svaret ja. Her er samarbejdet med den socioøkonomiske virksomhed, Social Foodies, til gavn for både elever og de afrikanske landmænd, som projektet støtter.

Rasmus og to andre elever fra Thorshøjgård er i gang med dagens arbejde i nøddepak- keriet, som drives i samarbejde med Social Foodies.

37


Arbejde med indhold Det er netop en af grundene til, at Thorshøj-gård samarbejder med virksomheden Social Foodies, der søger at iværksætte sociale projekter i Danmark og Afrika. ”Det giver god mening at støtte projekter, der har et godt formål, så vi vil meget gerne styrke vores sam-arbejde med socioøkonomiske virksomheder”, fortæller viceforstanderen, Frank Paulsen, om samarbejdet med den bæredygtige forretning.

Social Foodies sælger blandt andet økologiske nødder direkte fra den afrikanske landmand. I den forbindelse står STU-eleverne for pakning og mærkning af nødderne og hjælper med transporten, når de skal leveres til den køben-havnske madkæde.

Og det er ifølge STU-eleven, Rasmus Staal Hjorth, en succes. Det er en øvelse i overblik og samarbejde og god træning, når man som Rasmus drømmer om at komme ud og hjælpe til på arbejdsmarkedet udenfor Thorshøjgård. ”Det er sjovt at være med til at lave noget og sende det videre til en rigtig forretning”, siger

Rasmus, der ser det som et plus, at hans ar-bejdsindsats ovenikøbet går til et godt formål. ”Ofte gider jeg ikke arbejde, men når jeg så er i gang, kan jeg slet ikke stoppe igen. Og det er fedt at arbejde med hænderne”, tilføjer han.

På vej mod et voksenliv Til trods for arbejdsglæden er det ikke Rasmus ambition at skabe en karriere, men at kunne klare sig selv og flytte hjemmefra. Derfor har hans uddannelsesplan indtil videre handlet om at nå personlige milepæle. ”Jeg vil gerne blive mere selvhjulpen, så jeg kan flytte for mig selv, tage ud og handle og generelt sørge for mig selv”, fortæller den 19-årige sjællæn-der, der har fået tildelt førtidspension, fordi han lider af svær diabetes.

”Jeg har nogle udfordringer, der gør, at jeg ikke kommer til at arbejde som andre unge, men jeg kan stadig rigtig mange andre ting”, uddyber han. Han bliver ramt af træthed, fordi hans blodsukker bevæger sig drastisk op og ned. Det betyder blandt andet, at han skal tjekke sig selv otte gange om dagen. Han skal

huske at spise grøntsager, får træning i mo-torik og har i de to år, han har gået på skolen, lært at tage bussen til Thorshøjgård i stedet for at blive kørt i taxa.

”Det har gjort, at jeg føler mig mere fri. Nu har jeg selv ansvaret for at tage i skole og komme hjem i god behold. Det betyder meget”, fortæl-ler Rasmus, der så småt er ved at vænne sig til en mere selvstændig tilværelse. ”Det første halve år skulle jeg vænne mig til, at jeg blev snakket til, som om jeg var voksen, for jeg var vant til at blive behandlet som et barn. Men på et eller andet tidspunkt skal jeg jo selv til at tage ansvar, og jeg synes jeg er ret godt på vej”, siger han.

– hele vej en rundt

Fra gartneriet leverer Thorshøjgård bl.a. blomster til SuperBest.

38


:: Af Signe Hare ::”Jeg gad ikke blive hængende hos min mor, og efterskoler var ikke lige mig. Jeg skulle prøve noget andet for at blive mere parat til at flytte hjemmefra”, fortæller 20-årige Kira, der bor kollegiet på Stavangervej. Her kan unge, der har brug for et skub i ryggen på deres vej ud i en selvstændig tilværelse, få ekstra støtte, som kan hjælpe dem til at klare sig på egen hånd.

”Nogen gange skal jeg have et spark bagi, for ellers kan mit værelse se ud som et bombet lokum i flere måneder. Jeg skal have hjælp til at komme på hospitalet, når jeg skal hjerte-scannes, og ellers skal jeg lære at styre min økonomi. Derudover kan jeg klare det meste selv”, fortsætter Kira, der er født med et hul i hjertet.

Hun er i øjeblikket i praktik på et lager som led i hendes STU, som hun er færdig med om et år. ”Jeg ved overhovedet ikke, hvad jeg ger-ne vil arbejde med, men jeg får prøvet nogle

forskellige praktikker, som vejlederne er gode til at sætte i stand”, tilføjer hun.

For Kira, som har boet på Bo/Skole/Job i omkring et år, har det været fællesskabet, der har været det afgørende, når hun ser tilbage på de sidste tolv måneder af sit liv. Det var svært i starten, men hun faldt hurtigt til i sit nye hjem, da hun først fik set de andre beboere an.

”Den første måneds tid var lidt svær. Jeg var meget på mit værelse og undgik fælles-arealerne. Det kan være svært at møde nye mennesker, hvis man ikke er meget social”, siger Kira, der siden har fået en kæreste på kollegiet, som hun måske vil flytte sammen med, når det store skridt skal tages ud i det selvstændige voksenliv. Det gør tanken om en dag at skulle flytte fra Stavangervej lidt lettere.

”Jeg kommer til at savne bare kunne gå ind til nogen, og at der ikke er folk omkring en, som man kender. Men hvis mig og min kæreste flytter sammen, gør det nok ikke så meget”, konstaterer hun.

Fællesskab frem for alt Den følelse kan Lasse Hansen genkende. Han flyttede fra Bo/Skole/Job sidste år, efter at have boet der siden 2012. ”Jeg savner helt sikkert sammenholdet og de gode venska-ber. Det var også rart, at man kunne snakke med pædagogerne, hvis man havde noget på hjerte”, siger den 30-årige silkeborgenser, der tidligere har boet for sig selv og flyttede ind på kollegiet, efter han kom ud af et fængsels-ophold med en depression.

”Jeg har både boet for mig selv og været gift. Jeg har været mange ting igennem familie-mæssigt og haft et hårdt liv. Jeg skulle forbi her, så jeg kunne få genopfrisket nogle ting og få hjælp og støtte – især til økonomi”, uddyber Lasse, der i dag har et fleksjob, som han selv betegner for moderne staldkarl, på en rideskole.

Lasse har tidligere forsøgt sig med forskellige uddannelser, men fik gang på gang at vide, at han havde hænderne skruet forkert på, hvilket ledte til frustration og apati

Sammen- hold på kollegiegangen Selvom man har brug for ekstra støtte i hverdagen, kan man godt flytte på kollegium. Kira Helbo og Lasse Hansen har begge boet på Bo/Skole/Job i Silkeborg, hvor kollegielivet kombineres med hjælp til uddannelse eller job.

Kollegiets fællesstuer giver et godt socialt liv (foto fra hjemmesiden).

39


overfor uddannelsessystemet. I kombination med et heftigt temperament, problemer i familien og to diskusprolapser, ledte det til den depression, der i sidste ende førte ham til Bo/Skole/Job.

”Jeg har et meget voldsomt temperament, som jeg skulle lære at styre, så jeg for eksem-pel tæller til ti, inden jeg farer i flæsket på nogen. Det stammer fra barndommen, men jeg har lært at kontrollere det meget bedre. Både fordi jeg er blevet ældre, og fordi jeg har fået hjælp til det her”, siger Lasse, der stadig besøger Stavangervej hver onsdag, når der er fodboldtræning. Desuden kommer han i klubhuset, hvor tidligere beboere kan få en hyggesnak, et spil ludo eller tage på tur sam-men, selvom de ikke længere bor på kollegiet.

For at flytte ind på et af Bo/Skole/Jobs kol-legier på enten Stavangervej eller Lade-lundsvej i Silkeborg, skal man som elev have realistiske forudsætninger for at klare et praktikforløb i en virksomhed eller passe en skole. Selv beskriver Bo/Skole/Job deres målgruppe som bred, men rettet mod unge med indlæringsvanskeligheder, herunder unge med udviklingsforstyrrelser som f.eks. ADHD eller autismespektrumforstyrrelser.

Har du mod på at gennemgå et undervisningsforløb der er baseret på praktisk arbejde og produktion ?

Har du lyst til at få løn mens du udvikler dine kompetencer ?

Få et førstehjælpsbevis?

Kan du svare JA til et eller flere af ovenstående spørgsmål, så er KOHINOOR – Produktionsskolen i Lejre sikkert noget for dig

Tlf. 60 158 150 · www.kohinoor.nu www.facebook.com/kohinoor.nu

Kohinoor · Hovedvejen 10 D, Glim · 4000 Roskilde

Er du droppet ud af uddannelse eller føler du dig ikke parat til at starte på uddannelse ?

Kunne du tænke dig mulighed for op til 8 ugers praktik ?

Er du under 25 ?

HAR DU LYST TIL AT LÆRE DIG SELV BEDRE AT

KENDE OG FÅ NYE VENNER ?

Lasse og Kira hyggesnakker i en af kollegiets fællesstuer.

40


Hos Storskoven på Fyn kan unge med sociale, adfærdsmæssige eller psykiske problemer få hjælp til at komme videre i livet. Det var grunden til, at 23-årige Nicky for fire år siden opholdt sig i Tommerup i lidt over to år, da han som led i en ungdomssanktion skulle have et skub i den rigtige retning.

Hvad har du fået ud af at være på Storskoven?

Jeg lærte alt her. For eksempel kunne jeg ikke engang ringe til urmageren og snakke om, hvornår jeg skulle hente et ur, der var sendt til reparation. Jeg kunne ikke snakke med folk, og jeg havde aldrig gjort noget selvstændigt. Min identitet blev bygget op på Storskoven. Jeg oplevede, jeg pludselig kunne ting.

Hvad betød det for dig, at du kom væk fra dit vante miljø?Det var godt for mig. Jeg havde fået en ung-domssanktion og skulle jo væk. Det gavnede mig i hvert fald ikke at være tæt på ”det forkerte selskab” i Randers. Efter tiden på Storskoven vendte jeg tilbage til Randers og ser også af og til de gamle venner i bybilledet. Det frister mig ikke. Jeg hilser på dem, men nu kan jeg sige fra uden problemer.

Har du taget en uddannelse?Ja, jeg tog en uddannelse som bygge- og mon-tagetekniker og arbejder nu som medarbejder på en krydderifabrik. Jeg ville bare have en

uddannelse! Jeg ville ikke have kunnet tage en uddannelse, hvis ikke Storskoven havde lært mig, at jeg skulle tage mig sammen. Hvis jeg ikke var kommet væk, var jeg blevet i det samme spor med stoffer og kriminalitet.

Hvad byder fremtiden på?Jeg er godt i gang med at spare sammen til mit eget tømrerfirma. Jeg kunne godt starte op nu, men jeg vil gerne være sikker på at økono-mien er helt i orden, inden jeg starter op, så jeg sparer op et par år endnu.

Nicky slutter af med at sende glade tanker i retning af daværende pædagog på Storskoven, Morten, der i dag fungerer som opholdsste-dets leder.

”Jeg husker noget med en konfirmation. Det var rigtig godt at have Morten med. Han forstod at være med på en god og frisk måde og ikke bare som en pædagog, der skulle holde øje med mig”

”Jeg lærte alt her”Fire år efter Nicky forlod Storskoven er han vendt tilbage til sit gamle opholdssted til en snak om, hvordan det er gået siden, og hvordan han ser tilbage på sine godt og vel to år i Tommerup.

Skolen er et tilbud til skrøbelige ellerkontaktsvage unge, der har eller harhaft særlige psykiske vanskeligheder,samt unge der er gået i stå i skole / uddannelsessystemet, eller på andenmåde har svært ved at håndtere tilvæ-relsen. Vi modtager unge fra 18-30 år.

Vores tilbud henvender sig til en bredgruppe af unge indenfor det psykiatri-ske område, som på den ene eller andenmåde er gået i stå i livet og har brug forstøtte til at træde ind i voksenlivet. Detkan f.eks. være med diagnoser indenfor:

– autismespektret

– personlighedsforstyrrelser

– ADHD, ADD, GUA, NLD

Skolen ligger i Søndbjerg i et natur-skønt område på Thyholm tæt vedLimfjorden. Elever modtages gennemhele året for min. 10 mdr.

Søndbjerggård er oprettet udfraGrundtvigs tanker om at oplive og op-lyse. Vi kan tilbyde et højskoleophold

hvor man får masser af udfordringer,succeser og fælles oplevelser.

Vi kan også tilbyde et STU forløb hvorman bliver klar til et så selvstændigtvoksenliv som muligt – udfra desamme værdier som højskolen er byg-get på.

Vores pædagogik er anerkendende og ressourcefokuserende og vi ser deunge mennesker som elever – ikke pa-tienter eller klienter.

Vi fylder vores dage med friluftsliv,gåture, kreativ, emnearbejde, rolle-spil, madlavning, svømning, undervis-ning, skiture, studieture, fælles-møder, keramik og masser af andrespændende ting.

Kontaktoplysninger: Ungdomshøjskolen SøndbjerggårdAggerholmsvej 19, 7790 ThyholmTelefon: 9787 [email protected]

Ungdomshøjskolen Søndbjerggård

En oplevelse for livet

41


:: Af Signe Hare. Fotos: Folketinget.dk og Wikimedia Commons ::Ellen Trane Nørby blev født i Herning i 1980 og voksede op i Nørre Nissum. Hun er datter af biolog og forhenværende borgmester i Lemvig, Jørgen Andreas Nørby, og arkitekt Merete Nørby.

Efter hendes studentereksamen fra Lemvig Gymnasium i 1998, flyttede hun til stor-byen og læste kunsthistorie på Københavns Universitet, hvor hun også havde sidefag i statskundskab.

Hun meldte sig ind i Venstre og Venstres Ungdom i 1995 og var under sin studietid politisk medarbejder for partiet på Christians-borg. Desuden var hun præsident for LYMEC,

European Liberal Youth, som er en organisation for henved 200.000 liberale i Europa. Ellen Trane Nørby blev valgt ind i folketinget i 2005 og har siden da været medieordfører, politisk ordfører, socialordfø-rer, ligestillingsordfører og kulturordfører.

I oktober 2014 blev hun valgt som spidskan-didat til Europaparlamentsvalget i maj 2015 efter opfordring fra Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen. Det kandidatur trak hun sig dog fra, da hun blev gravid.

Hun har skrevet bogen ”Smag på Europa – med honning og chili” (2004), og været

initiativtager til og redigeret bogen ”Flere med – nye regler” (2004). Hun har desuden bidraget til flere andre bøger og skrevet klummer til bl.a. Ugebrevet A4 og RÆSON.

I 2014 fik hun en datter sammen med sin kæreste, Ulrik Ryssel Albertsen, som er kommunika- tionsrådgiver. Parret er bosiddende i Sønderborg. Den 28. juni 2015 blev Ellen Trane Nørby den nye minister for børn, undervisning og ligestilling.

Om uddannelse - uddrag af regeringsgrundlaget:

”Regeringen vil foretage et eftersyn af inklusionen i folkeskolen og samspillet mellem skole og fritidsliv. Desuden er der behov for at sikre, at alle elever får udbytte af faglig fordybelse til enten lektier eller yderligere faglige udfordringer”

…”Regeringen vil også sikre bedre rammer for elever med særlige behov. Fagligt udfordrede elever skal have mulighed for at tage et turboforløb med henblik på at blive uddannelsesparate.

Og elever med særlige behov skal have bedre mulighed for at vælge en fri grund-skole. Herudover er et tæt samspil mellem folkeskole og det lokale foreningsliv vigtigt. Dette samspil skal derfor understøttes til gavn for børnene og de lokale foreninger”

(Regeringsgrundlaget, juni 2015, s. 18)

Velkommen til vores nye børne- og undervisningsminister! Danmark har fået en ny børne- og undervisningsminister. Her kan du læse et kort portræt af Ellen Trane Nørby, som overtog ministerposten den 28. juni.

42


Spændende

matematik og

danskkurser

forbereder dig til

at komme videre

i uddannelse

(FVU, AVU m.m.)

NYHED: International linje, Grøn Linje (landbrugslinje)

ny stærk fagprofil i matematik

SYNSHANDICAP?

Tag hele eller dele af en STU på IBOS for unge med nedsat syn og andre funktionsnedsættelser. Få undervisning i bl.a. syns-kompen-serende teknikker, teater, musik og almindelige skolefag. Besøg vores stand på messen.

:: Af Morten Bruun Foto: Jan Sommer ::Vi er midt i august. Det er torsdag formiddag, og i McDonald’s-restauranten på Gammel Holstedvej i Næstved er de ansatte så småt gået i gang med dagens arbejde. Så tidligt på dagen er der kun få gæster, så der er plads til, at restaurantchef Lotte Seremet koncentrerer sig om lidt papirarbejde.

Klokken 9.58 bliver hun dog afbrudt, da døren går op, og en ung mand i ternet skjorte med McDonald’s-logo nærmest stormer ind i restauranten med et væg-til-væg smil. Han når knap nok at sige ”hej”, før Lotte Seremet skruer et endnu større smil på og giver ham et kæmpe knus.

Det er Mathias Dam, der er mødt på job. Han er 21 år og udviklingshæmmet, og efter tre måneders ulønnet praktik i restauranten er han overbevist om, at han har en fremtid hos McDonald’s. Og da Lotte Seremet har sagt ja

DRØMMEJOBBETUdviklingshæmmede Mathias Dam arbejder som servicemedarbejder hos McDonald’s. Det er et skånejob med løntilskud, og han er vild med sit job. Det betyder blandt andet, at han har noget at stå op til.

Mathias Dam arbejder 16-20 timer om ugen hos McDonald’s. En vagt varer typisk fire-fem timer, og han kan få både dag-, aften og weekendvagter.

43


Foromtale hjørnestand 24 i

Århus, 2015

STU-FOF: Her kan du blive pilot indenfor forskellige områder: Fitnesspilot, Sundhed og omsorgspilot, BPA – pilot, Handypilot, IT – pilot, Kreapilot og Pilot i eget liv. Undervisningen foregår på små hold sammen med andre unge, der har det ligesom dig. Du tilbydes adgang til bærbar PC, som integreres i under-visningen i vid udstrækning. Skolen har et godt samarbejde med en række både private og offentlige virksomheder samt beskyttede værksteder, som kan blive din praktikvært. Du kan også komme i praktik på skolen. For at blive optaget på uddannelsen skal du have afsluttet folkeskolen eller tilsvarende, og du skal være under 25 år. Kontakt: 86 12 29 55 – Lone Husted Kristensen

STU-praktikmoduler er specialmoduler til unge med erhvervet hjerne-skade og/eller unge med fysiske funktionsnedsættelser. Praktikforløbene foregår i tilgængelige miljøer, som har erfaring i arbejdet med at kompensere for funktionsnedsættelser og styrke udviklingen af strategier til aktiv deltagelse i livet.

AC – Høskoven (SEL § 104), Region Midtjylland, er et specialtilbud, der henvender sig til voksne borgere med erhvervet hjerneskade. Her kan du vælge at deltage i en række aktivitetstil-

bud som træner forskellige funktioner og færdigheder. Samtidig kan du være en del af et varieret socialt samvær i trygge og tilgængelige rammer. Eksempler på færdighedstræning kan være: fysik/funktion, krop/bevægelse-/natur, IT/iPad mv, kreative værksteder, kost/krop og Cafe og meget mere.

Handi-K@ (SEL §§ 103 og 104), Region Midtjylland, er en udviklingsplatform til unge og voksne med nedsat fysisk funktion. Du kan øve dig i at blive mere aktiv og selvbestemmende i eget liv samt udvikle dine færdigheder indenfor forskellige fag. Man kan tilmelde sig undervisning indenfor: IT, layout, medier, musik, Kreativ Værkst-ed, afspænding, konflikthåndtering, arbejdsleder træning mm. Der er ligeledes moduler i MiTii – en

IT baseret træningsform, der samtidig træner hjerne og krop. Man kan også prøve sig af i beskæftigelsesformer: køkken og Cafe, teknik, pedel, gartner, projektmager etc.Kontakt: 784 77 380 – Mimse Frisk Jensen

Uddannelses- messe med inspiration til din videre færd

– efter folkeskolen eller 10. klasse

Kom og oplev dine mange muligheder!

Ta’ springet!

jumpnu.dk

DGI-HUSET

VEJLE – Hal 1

17.-18. november

kl. 08.30-19.00

GRATIS ADGANG

til at ansætte ham i et skånejob, er han – efter velkomstkrammeren – klar til at gå i gang med sin første officielle arbejdsdag med kontrakt, løn og fast plads i vagtplanen.

”Og det er jeg meget, meget glad for,” siger Mathias Dam, der er servicemedarbejder og har mod på alle de opgaver, der ligger og venter på ham:

”Jeg tørrer borde af i restauranten, gør rent på toiletterne, går ud med skrald, folder pap sam-men og hjælper med at holde rent i køkkenet. Det er også mit ansvar, at der er sugerør og krus og servietter ved sodavandsautomaten. Det er nok den sjoveste af mine opgaver. Og så hjælper jeg også gæsterne, hvis de kommer og spørger mig om noget,” fortæller Mathias Dam.

Kort før sommer blev han færdig med sin STU i Karise. Og det var i de sidste måneder af skoletiden, at han – via Landsforeningen LEVs Projekt KLAP – kom i praktik i burgerrestau-ranten.

”Det var mig selv, der foreslog det til min vejle-der. Jeg havde nemlig hørt fra min ven Nicolai, at det er et hyggeligt sted at arbejde. Han har været servicemedarbejder her i to år” siger Mathias Dam.

Nicolai er også udviklingshæmmet, og han var i begyndelsen med til at lære Mathias op. Og så

havde han i øvrigt ret. McDonald’s-restauran-ten er en god arbejdsplads:

”De er altid flinke og rare og gode til at forklare, hvordan tingene fungerer. I pauserne taler vi om alt muligt. Jeg spørger for eksempel de andre, hvordan de har det, og hvad de har lavet i weekenden,” siger Mathias Dam og bliver afbrudt af Lotte Seremet:

”Og nu hvor du er rigtig ansat, skal du også deltage i personalemøder, og vi skal holde medarbejdersamtaler,” siger hun.

”Fedt,” udbryder Mathias.

Det er blandt andet den spontane glæde, Lotte Seremet fremhæver, når hun skal fortælle om de to udviklingshæmmede medarbejdere i restauranten:

”De er så ligefremme, glade, og søde, og så er de meget entusiastiske. Jeg bruger nok lidt mere tid på at tale med dem end med andre medar-bejdere. Især i begyndelsen bruger vi tid på at skabe tætte bånd. De skal føle sig trygge her,” siger Lotte Seremet, da Mathias Dam har rejst sig og kastet sig over de første opgaver.

”Det er dejligt at have et arbejde. Så kan man nemlig holde sig i gang. Hvis jeg ikke havde et arbejde, ville jeg nok være lidt doven og bruge for meget tid på computerspil. Det er også rart

at tjene sine egne penge. Jeg får 40 kroner i ti-men og vil nok spare sammen til møbler til min nye lejlighed,” siger Mathias Dam, der netop er flyttet til Fensmark efter at have boet i et bo- og naboskab i Toksværd.

Hvad drømmer du om i forhold til arbejdet?”Jeg vil gerne være her på McDonald’s i mange år…”

FAKTA OM MCDONALD’SMcDonald’s var den første virksomhed, der gik i

samarbejde med KLAP om at oprette skånejob til udviklingshæmmede . McDonald’s har nu ansat flere

end 30 medarbejdere via KLAP, hovedparten er ansat som servicemedarbejdere i lobbyen .

”En arbejdsplads, der består af forskellige mennesker, er en sjovere arbejdsplads, hvor vores medarbejdere får en unik erfaring i at arbejde sammen med andre,

der ikke nødvendigvis er som dem selv . Forskellighed giver i det hele taget en overskudsstemning og dynamik, der gør, at vi arbejder bedre sammen .

Dermed kan vi også levere en bedre service til vores gæster,” siger Mette Hybschmann, senior HR-manager

hos McDonald’s .

FAKTA OM KLAPKLAP (kreativ langsigtet arbejdsplanlægning) er

et landsdækkende projekt under Landsforeningen LEV . KLAP laver job til mennesker med kognitive

vanskeligheder, der får førtidspension . Det vil sige job til mennesker, der for eksempel har

udviklingshæmning, autisme, erhvervet hjerneskade eller andre former for handicap, der medfører

kognitive vanskeligheder .KLAP samarbejder med en lang række

landsdækkende virksomheder og har skaffet over 750 med førtidspension i arbejde .

44


– Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)– Døgn- og dagbehandling– Fast tilknyttede psykologer og psykiatere– Individuelle specialtilbud– Skole– To socialpædagogiske døgnafdelinger

Værksteder– Teltudlejning– Gartneri– Auto– Køkken/kantine– Tekstil

– Snedkeri– Byg/anlæg– Ejendomsservice– IT-værksted

Tho

rsh

øjg

ård

socialpsykiatri – socialpædagogikerhvervstræning – specialundervisning

Pedersborgvej 20

2635 Ishøj

Tlf. 4332 6400

[email protected]

www.thorshoejgaard.dk

Bo og Jobuddannelsen er et tilbud til unge over 18 år med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder. Unge der har brug for ekstra tid og hjælp til at tilegne sig en så selvstændig livsførelse som mulig.

Udover at have en generel forsinket udvikling vil målgruppen kunne have forskellige udviklingsforstyrrelser som ADHD, ADD eller autismespektrumforstyrrelser etc..

Bo og Jobuddannelsen tilrettelægger individuelle forløb for de unge, hvor de lærer mere om både at bo selv (små bofæl-lesskaber), at passe et arbejde (virksomhedspraktikker) og etablere et fritidsliv med indhold. Bo og Jobuddannelsen råder over 2 bofællesskaber med plads til 6 unge i hver.

Som ung hos Bo og Jobuddannelsen forventes det, at man er motiveret, deltagende og ønsker at arbejde mod en så selvs-tændig og selvhjulpen voksentilværelse som muligt. De unge skal derfor have realistiske forudsætninger for i dagtimerne, at kunne indgå i virksomhedspraktikker eller skoleforløb.

Vi arbejder ikke med unge, der har kriminalitets- og misbrug-sproblematikker.

Se mere på www.boogjobuddannelsen.dk

:: Af Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne ::De fleste af os har lyst til at være en del af noget. Vide, at man har en plads og en betydning, og at man er et aktiv i -og et bidrag til- noget større. Det kan være sammen med dem, man bor sammen med. Det kan være fordi, man går på en skole eller er i gang med en uddannelse. Det kan også være via det job, man har.

For nogen kan det kræve noget ekstra at være en del af et fællesskab. Det kan kræve så meget, at man skal have hjælp og støtte til det. Det kan for eksempel handle om, at man får hjælp til at komme op om morgenen og få mor-

genmad, så man kan komme i skole og være frisk og veludhvilet. Det kan handle om, at man får støtte til at få lavet sine lektier. Eller passe sin fodbold. Eller til at overholde aftaler og få betalt sine regninger. Det kan også være en slags mentor eller coach, som kan være en støtte, når det gælder om at vælge og handle i livet.

Pointen er, at alle har ret til at være en del af et fællesskab – også selvom det kræver, at de får støtte til det.

Socialpædagoger udfører hver dag året rundt et stort og vigtigt stykke arbejde. Meget af den faglighed de arbejder ud fra handler om at

indgå stærke og gode relationer. Det er netop via denne slags relationer, man kan støtte og flytte mennesker, så de kan klare ting, de ellers ville have svært ved.

Derfor er der også i rigtig mange kommuner ansat socialpædagoger som støttepersoner for unge, der er i gang med en uddannelse eller som bare har brug for hjælp til at klare hverda-gen. Ligesom der er socialpædagoger, der er en vigtig del af den såkaldte STU, særligt tilret-telagt ungdomsuddannelse. Vi ved nemlig, at mennesker kan udvikle sig og flytte sig med den rette støtte og hjælp.

Alle har ret til at være en del af noget

45


MARTS 2015

UDDANNELSESMAGASINET– for unge med særlige behov

Læs magasinet online på

ua.dk

NYHEDER, BAGGRUNDSSTOF OG GODE HISTORIER– fra de unge, institutioner og

berørte parter inden for specialområdet.

Vi vil gerne vise de unge, at uanset ud-

fordringer, findes der andre, som en selv.

Magasinet har også fokus på det gode

arbejde, der bliver gjort af skoler, institu-

tioner, lærere og pædagoger.

Uddannelsesmagasinet er ligeledes

messemagasin for Ud i Fremtiden

messerne, så alle udstillere, annoncører

og de besøgende kommer i bedst mulig

dialog.

46


• Conzept Tømrervirksomhed Udfører alle former for byggeri inden for Maler og Tømrerarbejde

• Conzept Erhvervs klasseUndervisning i Dansk · Matematik · Engelsk

Tømrer Faglig grunduddannelse (merit givende)

Håndværkslinjen

Gartner- og Skovskolelinjen

Maler Faglig grunduddannelse (merit givende)

Lærlinge kontraktKort uddannelsesaftale

• STU-forløbEjendoms-og byggeassistent uddannelsen for unge 16 til 25 år

For unge 14 til 29 år

• Conzept Bo

• Socialpædagogisk Støtte ogkontakt ordning

Kollegielignende botilbud § 142 og § 107, 16 til 23 år

STUSærlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

Densocial pædagogiske Tømrervirksomhed

www.conzept.org Roskildevej 185 • 3400 Hillerød • Tlf.: 48 24 13 12

CO

NZEP

T

Vi går nye vejeSpecialisterne går nye veje og har

grundlagt en ungdomsuddannelse

for mennesker med autisme,

der baserer sig på nærhed til

erhvervsvirksomheder hvor

Specialisternes egne konsulenter

indgår som rollemodeller.

Kontakt vores Uddannelsesleder,

eller læs mere om os på

www.specialisterne.dk

:: Af Malene Jensen, projektmedarbejder SIND Ungdom. Foto: SIND ::Hver femte dansker lider i dag af en psykisk lidelse, og langt de fleste af os har oplevet ven-ner eller familiemedlemmer få ondt i livet el-ler blive ramt af en psykisk sygdom. Alligevel er mange unge bange for at blive stemplet som svage, hvis de fortæller om deres sårbarhed.

Mange unge oplever at føle sig stressede – især omkring eksamenstid, hvor mange præstationer kan være afgørende for egen fremtid. Ofte kan det være svært at tale om de følelser, der kan påvirke vores sind i ne-gativ retning, da vi både kan føle os flove og svage. Men det paradoksale er netop, at hvis vi ikke taler om, hvordan vi har det, så øger det kun risikoen for at få en længerevarende sindslidelse.

Tabuet omkring psykisk sårbarhed lever altså i bedste velgående. Tabuet er et monster, der har vidtrækkende konsekvenser for alt for mange mennesker og kun ved at tale om, hvordan vi har det, kan vi komme dét til livs. Og det var netop, hvad SIND Ungdom ønskede at gøre på dette års Folkemøde.

Frederiks tabumonsterFrederik Fogsgaard, en ung mand fra Silke-borg, der selv lider af angst og er én af de unge sårbare, der kommer i SIND Ungdoms klubber, har illustreret, hvordan et tabumonster i hans verden ser ud. Frederiks tabumonster var omdrejningspunktet for SIND Ungdoms tur til Folkemødet på Bornholm, hvor vi var ude og tale med lidt over 200 mennesker om deres historie med psykisk sårbarhed.

Vores mission var, at vi med vores talebobler, hvorpå folk skrev deres historier, skulle ende med at dække monsteret til og dermed slå tabuet ihjel. Noget, der til fulde endte med at ske, da stort set alle, vi mødte, havde en historie at dele.

For Frederik betød det meget, at han kunne få lov til at støtte SIND Ungdoms arbejde med dette maleri, da han selv har utrolig stor glæde af klubben i Silkeborg:

“Efter 10 år med svær social angst havde jeg mistet alle mine venner, og jeg var blevet meget isoleret og ensom. Gennem behandling var jeg blevet klar til at være sammen med mennesker igen, men det var svært at finde nogle mennesker at starte forfra med. Indtil

Slå TABUMONSTERET

ihjelFlere end 200 delte personlige historier på Folkemødet, hvor SIND Ungdom involverede mange i dialogen om, hvorfor det kan være svært at tale om psykisk sårbarhed

47


jeg fandt SIND Ungdom. At komme i klubben har givet mig venner for første gang i 10 år og et socialt holdepunkt, som jeg ellers ikke har haft længe. Det har SIND Ungdom givet mig.”

Frederik har selv valgt at være meget åben om sin sygdom, men møder ofte andre, der kæm-per med at kunne tale om deres sygdom, fordi de er bange for, hvad andre vil tænke om dem.

“Jeg har for nyligt mødt en ung pige, der slet ikke kunne tale om det, der var svært for hende. Hun var bange for ikke at være god nok og for ikke at kunne leve op til forvent-ningerne fra omverden. Og hun er langt fra den eneste, der har det sådan. Så jeg mener bestemt, at der er noget, som vi er nødt til at bryde ned omkring psykisk sårbarhed. Noget, vi som samfund er nødt til at ændre på.”

”Det er svært at forstå psykisk sygdom, men det er umuligt at forstå det, hvis man ikke kan

tale om det. Derfor skal tabuet nedbrydes. Derfor er jeg både stolt og glad over, at jeg fik lov til at bidrage til dette gennem mit maleri,” fortæller han.

Rørende fortællingerSIND Ungdoms formand, Helge Toksvig Bjerre, var også med på Bornholm. Han siger:

“Vi blev taget fantastisk godt imod på Folke- mødet. Langt de fleste – lige fra “alminde-lige” borgere til tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) – havde lyst til at dele en historie om psykisk sårbarhed på vores talebobler. Det bekræfter min forestilling om, at vi alle har psykisk sårbarhed tæt inde på livet hos os selv eller nogen vi kender, og hvis vi blot begynder at tale lidt mere om det, så finder vi ud af, at det kan ramme alle.”

I løbet af dagene, der gik, fik vi flere og flere historier ind at hænge på tabumonsteret. Hi-

storier, der var særdeles rørende at læse. Især en af disse historier bed sig fast, synes Helge:

“Det var meget overvældende at læse mange af historierne, som var meget personlige. Særligt den allerførste historie, der blev hængt op på tabumonsteret skrevet af en gymnasiepige gjorde indtryk. Hendes veninde havde begået selvmord på grund af presset fra hendes omverden, og den historie fortæller noget meget vigtigt: Svære psykiske lidelser, selv dem der desværre ender i selvmord, kan starte med relativt banale oplevelser, eksempelvis et for stort pres i ungdomsårene som i dette eksempel.”

”Derfor er det så vigtigt, at vi sætter ind i tide og giver unge et frirum i vores klubber, hvor de kan dele deres oplevelser med andre, før det udvikler sig.”

Tabumonsteret er malet af Frederik Fogsgaard, der til daglig arbejder som kunstner i Silkeborg. Tegningen er Frederiks bidrag til at bryde tabuet om psykisk sårbarhed.

» ua.dk

Uddannelsesbogen– på gaden nu!

Ny, opdateret udgave!Alle unge med særlige behov har retskrav på at få tilbudt en særlig tilrettelagt ungdoms uddannelse.

Uddannelsesbogen for unge med særlige behov kan hjælpe med at finde rundt i lovgivningen og de mange tilbud.

Bogen omhandler bl.a.

4Samtlige ungdomsuddannelser for unge med særlige behov

4Hvad siger loven – oversat til almindeligt dansk

4Hvem kan modtage tilbuddene?

4Økonomi og meget andet.

NYT! Beskrivelse af den nye Kombinerede Ungdomsuddannelse ”KUU” – samt dybde gående beskrivelser af EUD10 og voksen undervisning.

Se og køb den på INFO-standen – eller på ua.dk

Documents

Uif2015 messemagasin web