Messemagasin for Danmarks største uddannelsesmesse

din fremtid2015

uug.dk

2

Velkommen til Danmarks største uddannelsesmesse – Uddannelse Uden Grænser 2015

INDHOLD

Der er rekordoptag på alle de videregående uddannelser rundt om i lan-det, men der er stadig også alt for mange, der falder fra igen – eller vælger forkert. Det vil vi gerne hjælpe med at gøre noget ved.

De fleste ser lysere på fremtiden end i mange år, men arbejdsløsheden især blandt unge er stadig alt for stor – og fremtiden kan være en uover-skuelig størrelse, så uddannelse er stadig et nøgleord, når man som ung tænker fremad.

Og det er en af grundene til at Uddannelse Uden Grænser vedbliver med at være et så vigtigt indslag for alle, hvis fremtid indeholder uddannelse af den ene eller anden form. Uanset om du er ungdomsuddannelseselev, forældre til kommende studerende eller arbejdsløs, kan du få udbytte af et besøg på messen.

Det er muligt, at medierne er fyldt med historier om unge færdiguddan-nede, der kæmper for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet, men de har trods alt rustet sig så godt de kunne. De fleste af dem har et netværk at trække på, de har studiedisciplinen med sig – og de har en viden, Dan-mark som samfund har brug for.

Derfor opfordrer vi ikke kun gymnasieelever til at besøge messen. Den er mindst lige så relevant for alle, der i starten af, eller midt i tyverne aldrig er kommet i gang med noget. På Uddannelse Uden Grænser kan man finde inspiration og viden til et videre forløb uanset, hvor langt man er nået i uddannelsessystemet. Og man skal i gang. Der kommer ikke flere ufaglærte jobs til Danmark fremover, tværtimod. Uddannelse og opkvali-ficering er den eneste vej frem.

Lige så vigtigt som det er at komme i gang med en uddannelse, er det at vælge rigtigt. Statistikker viser, at mange nye studerende afbryder deres studie igen af den ene eller anden årsag.

Der er ingen, der har glæde af, at masser af studerende går i gang for siden at falde fra. Og det er endnu en årsag til, at et besøg på Uddannelse Uden Grænser kan ruste til fremtiden. Ingen andre steder har man mulighed for at samle så meget inspiration og blive så afklaret om fremtiden som her.

Vi glæder os til at give dig en god oplevelse!

UDGIVERKim IngwersenForlaget KSI A/STorvebyen 8, 1. tv.DK-4600 KøgeTelefon: 56 27 64 44uug@uug.dkwww.uug.dkwww.facebook.com/uug.dk

REDAKTIONAnsvarshavende redaktør: Christina QvistgaardTelefon: 56 27 64 44christina@uug.dk

ANNONCER Telefon: 56 27 64 44 Email: uug@uug.dk

OPLAG16.000 eks.

LAYOUTJan Haste

TRYKTrykNet

Få inspiration til nogle gode og givende timer 3Future People er unge med en it-uddannelse 4-5Just F***ing do it! 6Global Organic Farmer 8Barbara og Jacob sammensætter deres egen uddannelse 10RUC-studerende hjælper allergikere 12Røde løbere, guldkareter og trompetfanfarer? 14-15En protese med personlighed 16Hvorfor tager på højskole? 18-19To kendte danskere fortæller: Derfor tog jeg på højskole 20Tag et tigerspring ud i eventyret – og bliv klar til fremtiden 22-23Rekordsøgning til de videregående uddannelser 24Læs en international uddannelse – i Danmark 26-27Mere end bare en filmskole 28-29100% beskæftigelse for uddannede automationsteknologer 30-31MAnge ender i en lederstilling 32Simulation med skuespillere giver dygtigere studerende 34-35Nyt designerkollektiv på Vesterbro 36Ernæringsassistent-elev 38Kontorelev 39Livslang læring til dig, der har lyst til at gøre en forskel 40Unge betaler høj pris for at glemme forsikrin-gen 42Budgettet – starten på en god økonomi 44-45Unge skal hjælpe unge med gæld 46Nye kontakter og nye venner 48-49Drømmen om egen bolig 505 gode råd til studerende, der søger bolig 52-53En verden af muligheder 5410 tips til at studere i udlandet 55Dit udlandsophold starter på nettet 55

3

Af Studievalg NordjyllandMulighederne er mange, og det kan både være rigtig spændende og ret udfor-drende at skulle vælge, hvil-ken uddannelse der passer til dig. At træffe et uddan-nelsesvalg er en proces, der kan tage tid, og et godt og kvalificeret valg kan kræve en hel del research og af-prøvning. Alt dette kan du få god inspiration til på det store vejledningsarrangement Studie- og Karrieredag og på uddannelsesmessen Uddannelse Uden Grænser.

Studie- og KarrieredagDu skal sikkert deltage i oplæg om videre-gående uddannelser på Studie- og Karrie-redag, der arrangeres af Studievalg. Under oplæggene vil du få et generelt overblik

over forskellige uddannelser og erhverv inden for et eller flere interesseområder. Oplæggene vil typisk holdes af studeren-de, vejledere, undervisere og erhvervs-folk, som alle brænder for at give dig in-spiration og motivation til dit fremtidige uddannelses- og karrierevalg.

Det er derfor oplagt at benytte lejligheden til både at høre oplæg ved Studie- og Kar-rieredag og besøge messen Uddannelse Uden Grænser. På uddannelsesmessen har du nemlig rig mulighed for at få svar på dine konkrete spørgsmål, der knytter sig til de enkelte videregående uddannelser.

Uddannelse Uden GrænserPå uddannelsesmessen vil der være man-ge stande, hvor du kan møde vejledere og andre relevante personer fra forskellige videregående uddannelsesinstitutioner fra hele landet. Du har måske en idé om, hvad du vil, eller måske er du i tvivl om

dit uddannel-sesvalg. Uanset hvor du står i forhold til dit valg af videregående uddannelse, er der mange relevante og brugbare informatio-ner at hente for dig på uddannelsesmes-sen. Det er jo kun dig selv, der kan træffe dit uddannelsesvalg, men heldigvis er der

mange vejledere og andre eksper-ter, der gerne vil hjælpe dig på vej, og en del af dem er altså samlet på Uddannelse Uden Grænser. I det følgende kan du læse lidt mere om, hvordan du får mest ud af messen.

Vær aktivt opsøgendeStart eventuelt

med at gå en runde i messearealet blandt udstillerne for at få overblikket. Dernæst kan du udvælge, hvilke uddannelser og uddannelsessteder du vil opsøge og høre mere om. Du kan naturligvis vælge at følges med din veninde, kammerat eller kæreste, men prøv også at udfordre dig selv ved at tage en runde alene, hvor du giver dig lov til at opsøge præcis de stan-de, du ønsker. Vær aktivt opsøgende og stil spørgsmål til dem på standene. De er der for din skyld, og deres formål er at hjælpe uddannelsessøgende som dig godt på vej.

Giv dig tidDer er typisk mange mennesker samlet i messearealet, og det kan give kø ved nog-le af standene. Giv dig tid til at vente på at få en snak med uddannelsesstederne. De er der for det samme, og de vil hellere end gerne fortælle om deres uddannelser, studiemiljøet, arbejdsformen osv.

Stil spørgsmålPå standene ved de en mas-se om det enkelte uddan-nelsessteds uddannelser. Her er eksempler på spørgs-mål du kan stille: • Hvad er det faglige ind- hold i uddannelsen? • Hvordan er studieformen på uddannelsen?• Er der meget at læse?• Hvad er jobmulighederne inden for området?

• Hvordan er det sociale miljø?• Er der adgangsbegrænsning på uddannelsen?

• Hvad er adgangskravene til uddannelsen?

Studievalg Hvis du er i tvivl om, hvilken uddannel-sesvej du skal vælge, kan det være nyttigt at lægge vejen forbi Studievalgs vejled-ningsstand i messearealet. Her står vores vejledere klar til at hjælpe dig videre i dit uddannelsesvalg. Men husk, at det også er helt i orden at spørge vejlederne fra de videregående uddannelser, der står på standene, selvom du ikke er afklaret med, hvad du vil. Det kan jo være, at de kan in-spirere dig til at tænke i nye muligheder.

Gå i dybden og undersøg videreDer findes over 400 forskellige videre-gående uddannelser i Danmark. Studie- og Karrieredag samt Uddannelse Uden Grænser kan af gode grunde ikke gå lige meget i dybden med dem alle, men det er heller ikke meningen. Det er din opgave efterfølgende at undersøge endnu mere i forhold til dine konkrete ønsker.

Hvis dit besøg ved Studie- og Karrieredag samt Uddannelse Uden Grænser ikke har givet dig en nærmere afklaring af dit ud-dannelsesvalg, så tag en snak med din Stu-dievalgvejleder. Du findes Studievalg kon-taktoplysninger mv. på www.studievalg.dk.

Vi håber, at du får en god og brug- bar dag på Studie- og Karrieredag og Uddannelse Uden Grænser 2015.

FÅ INSPIRATIONtil nogle gode og

givende timer– på Studie- og Karrieredag og Uddannelse Uden Grænser

4

Masser af muligheder for dem, der kan tænke kreativt, forstå teknolo- gien og udvikle selve it-systemerne.

:: Af Lene Bæk Jørgensen, It-vest – samarbejdende universiteter :: I de seneste år er søgningen til landets it-uddannelser kun gået én vej – opad. Hver 10. nye studerende på universiteter-ne læser i dag it. Det lader således til, at de unge har opdaget, at en it-uddannel-se kan give adgang til mange spændende fremtidsmuligheder.

De studerende vælger bredt mellem de mange forskellige it-uddannelser, som universiteterne udbyder - både inden for humaniora, naturvidenskab, teknisk vi-denskab og samfundsvidenskab.

It fra flere vinklerI september 2014 begyndte Søren Som-merlund Flindt på Informationsviden-skab, it og interaktionsdesign på Syd-dansk Universitet. Han fortæller:

”Vi arbejder med it ud fra en teknolo-gisk, brugermæssig og forretningsmæssig synsvinkel. Jeg er uddannet datamatiker, men har valgt at læse videre, fordi jeg ger-

ne vil arbejde med opgaver, som ikke kun omhandler programmering. Her på 1. se-mester har vi et virkeligt spændende fag, der hedder etik og teknologi, og jeg glæ-der mig også meget til at lære mere om blandt andet projektledelse, kundekon-takt og kommunikation med fokus på it.

Generelt synes jeg, uddannelsen tegner rigtig godt.”

Informationsvidenskab, it og interaktions-design er en humanistisk, flerfaglig it-ud-dannelse, der tiltrækker både mandlige og kvindelige studerende. Undervisningen

Datalogi-studerende på Københavns Universitet i gang med gruppearbejde. Man kan læse Datalogi fem steder i landet.

Future People er unge med en it-uddannelse

HVORDAN TEGNER DU DIN FREMTID?HVORDAN TEGNER DU DIN FREMTID?

sygeplejerske

ernæring og sundhed bioanalytiker

ergoterapeut

lærer

socialrådgiver

fysioterapeutpædagog

leisure management

administrationsbachelor

Arbejde med mennesker – både i teori og praksis

MØD OS PÅ UDDANNELSE UDEN GRÆNSER I

KØBENHAVN, ODENSE, AALBORGLÆS MERE PÅ

WWW.UCSJ.DK/UDDANNELSE

5

foregår i universitetets nye bygning i Kol-ding, som blev indviet i efteråret 2014.

Efterspurgte kompetencer Netop de flerfaglige it-uddannelser har oplevet en stor søgning de seneste år, og flere nye uddannelser er kommet til. Bo Kofoed Jensen går på første årgang på den samfundsvidenskabelige it-uddannelse i Offentlig innovation og digitalisering på Aalborg Universitet.

”Jeg valgte uddannelsen, fordi jeg er fa- scineret af teknologier, og fordi jeg ved, at der bliver mangel i fremtiden på folk

med innova- tive it- kompe-tencer. Uddan-nelsen giver blandt andet en grundig

viden om or-ganisationers

opbygning, om implementeringsfasen for et produkt, og man lærer at forstå tekno-logien bagved ”, siger Bo Kofoed Jensen.

Skaber nye løsningerUdover de flerfaglige it-uddannelser har de traditionsrige it-uddannelser, som it-ingeniør og Datalogi, også et stigende antal studerende, der vil være med til at skabe nye løsninger og præge udviklingen inden for de områder i samfundet, der in-teresserer dem.

”Jeg søgte ind på Datalogi på grund af min store interesse for teknologi og pro-grammering. Så længe jeg kan huske, har jeg været nysgerrig efter at vide, hvordan computerprogrammer er skruet sam-men, og hvordan man selv kan lære at udvikle dem, og det lærer jeg her”, for-tæller Mathias Brøndum Leroul, 1. års studerende på Datalogi på Københavns Universitet.

På det køben-havnske Data-

logi-studium har man syv obligatoriske fag fordelt på fire blokke i løbet af det før-ste år. Hver blok varer i otte uger og afslut-tes med en eksamen. Mathias Brøndum Leroul er meget positiv overfor blokstruk-turen, både fordi det giver en god inten-sitet i undervisningen, og fordi det ikke tillader de studerende at falde agter ud, forklarer han. Og han fortsætter:

”Under rus-ugen blev jeg positivt overra-sket over at få at vide, at man som datalog får en virkelig eftertragtet faglig profil. Dataloger har stort set ingen arbejdsløs-hed.”

www.futurepeople.dkDer findes it-uddannelser på alle otte universiteter i Danmark. De præsente-res samlet på www.futurepeople.dk og på standen Future People på Uddannelse Uden Grænser.

Bo Kofoed Jensen læser Offentlig innovation og digitalisering på Aalborg Universitet. På uddannelsen lærer de studerende blandt andet, hvordan de kan være med til at udvikle organisa-tionsformer og velfærdsydelser ved innovativ brug af it.

PÅ GERLEv SPRINGER VI OVER, HVOR GÆRDET ER HØJESTGerlev er for alle. Både nybegyndere og rutinerede idrætsudøvere.

Som elev fører vi dig ind i vores inspirerende og internationale undervisningsmiljø og ud i den store verden. Hvert forløb rummer uforglemmelige rejser til destinationer, hvor du kan prøve kræfter med alt det, du lærer hos os.

Uanset om du er til bevægelseskunst, holdsport eller udendørs eventyr, har vi et forløb, der vil udvikle dig. Som studerende, som udøver og som menneske.

www.Gerlev.dk58 58 40 65 | gerlev@gerlev.dk

GERLEVIDRÆTSHØJSKOLE

• du kan specialisere dig i 13 forskellige fag.• vi tilbyder kurser og forløb, der varer fra 8 til 40 uger.• På gerlev har hver fjerde elev international baggrund.• Mange elever, der har læst på vores idrætsakademi, søger ind på universiteternes idrætsuddannelser

— og 5 ud af 6 kommer ind.

Søren Sommerlund Flindt læser Infor-mationsvidenskab, it og interaktions-design på Syddansk Universitet i Kol-ding.

Mathias Brøndum Leroul startede i efteråret 2014 på Datalogi på Køben-havns Universitet.

6

JUST F***ING DO IT!Hej! Mit navn er Casper Blom. Jeg er en 22 årig iværksætter, der driver et par forskellige virk-somheder. Her er mine tanker omkring ud-dannelse og dét at turde at tage springet.

For 3 år siden stod jeg selv og skulle vælge, hvilken uddannelse jeg skul-le tage. Jeg valgte at blive iværksæt-ter. Hvorfor? Fordi det var det, som jeg havde mest lyst til. Det kildede i maven at tage ’springet’, for som iværksætter har du intet at holde fast i. Du er kun dig selv, og det kan både være en fordel og en ulempe.

Jeg har dog aldrig fortrudt at jeg tog springet. Siden jeg valgte at blive iværksætter, har jeg aldrig nydt min hverdag så meget. Jeg gik tidligere på Handelsskolen, og selvom jeg var glad for det, så er mit liv som iværksætter noget helt andet. Den ultimative frihed man har, til at gøre præcis som man vil, når man vil, den er fantastisk.

Jeg havde i forvejen en webshop der solgte billige golfbolde, men valgte samtidig at starte et par nye webs-hops op. Det var vigtigt for mig at jeg havde nok at lave, så jeg ikke sad og kedede mig. Det er som om at når man har taget springet, så får man et ekstra skub motivation.

Efter jeg havde været iværksæt-ter i et år, og boet hjemme hos min mor, så fik jeg et tilbud om at flytte til Spanien og bo. Jeg kunne drive mine virksomheder dernede fra, med lager i Danmark, så det praktiske var der styr på det. Jeg overvejede det nøje. En dag spurg-te min mor så ’Jamen, hvad er egentlig det værste der kan ske? Du kan altid pakke din kuffert og være hjemme på et par timer – det er jo blot ligesom hvis du var i Århus’. Hun havde en pointe – det var slet ikke så slemt! Så var beslutningen taget. Jeg flyttede til Spanien og boede et år. En fed oplevelse, som jeg kun anbefale. Jeg lærte meget af det

– en masse om sprog, kultur og at arbejde i et andet land. Men

vigtigst af alt, så lærte jeg at man nogle gan-ge skal tænke ’Hvad er det værste der kan ske?’. Du tænker måske at valget af din uddannelse vil følge dig resten af li-vet, så du er bange for at vælge forkert. Men husk nu, det er mu-ligt at skifte. Det har tusindevis af men-nesker gjort. Du kan skifte retning, skifte skole og alt andet.

Det værste der kan ske, er faktisk ikke så

slemt!

Jeg er ofte blevet spurgt, om det ikke var en god idé,

at få noget jeg kan ’falde tilba-ge på’. Mit svar plejer at være noget i stil med ’Jeg kommer aldrig til at falde tilbage på noget, det værste der kan ske for mig er at jeg løber ind i noget’. Det er selvfølgelig sagt med et smil, men min poin-te er blot, at man ikke skal fortryde de valg man træffer. Du kan nemlig være sikker på, at uanset hvad du vælger, så lærer du en helt masse nye ting. Du kommer aldrig til at spilde tiden, for alt her i livet giver erfaring. Det er i hvert fald min oplevelse.

Min anbefaling er derfor, at du tager en dyb indånding og følger din intuition. Vælg det som tiltaler dig mest. Tag springet – just fucking do it ;-)

Du kan læse mere om mig på www.casperblom.dk

7

DANSK STUDIE CENTER- OG STYRK DINE MULIGHEDER FOR FREMTIDEN

OPLEV VERDEN MED

BESØG OS PÅ

UUG-MESSEN

København, AarhusAalborg, Herning, odense

Fællesskab, netværk og venner for livet

Personlig udvikling og afklaring

Spændende oplevelser og rundrejser

Adventure, kultur og dyreliv

Udfordrende og brugbare fag

www.danskstudiecenter.dk

KONTAKT OS

info@danskstudiecenter.dk Tlf: 48 17 10 60

SRI LANKA

VIETNAMGALAPAGOS

CAMBODJA

COSTA RICA

CANADA

MEXICO

USA - HAWAII PERU

BALI

FIJI

NEW ZEALAND

AUSTRALIEN

8

:: Foto Historiesnedkeren :: Global Organic Farmer er en helt ny linje, som fra august 2015 vil blive udbudt årligt på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Den består af grundforløb på landbrugsskolen og efterfølgende praktik på et landbrug i udlandet. Den er for elever fra Danmark og andre EU-lande med studentereksa-men, og skolen budgetterer med at optage 25 hvert år, selv om man forventer at man-ge flere vil søge ind.

”Jeg havde helt klart valgt Global Organic Farmer som min uddannelse, hvis jeg hav-de haft den mulighed, da jeg startede på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Jeg har en studentereksamen og skal i praktik i Storbritannien, så uddannelsen havde passet perfekt til mig,” fortæller Kristoffer Korshøj.

Han er ved at afslutte sit grundforløb på Kalø Økologisk Landbrugsskole og venter på at komme et halvt år i praktik til marts på Ragman’s Farm i Snowdonia, der ligger i det nordlige Wales. Her dyrker de grønt-sager og svampe, har får og geder samt skovbrug og skovhave. Kristoffer ser frem til at komme i praktik i et landbrug med så stor diversitet.

”Vi har hvert år en flok elever, der lige-som Kristoffer ville vælge og være egnet

til at gå på Global Organic Farmer-linjen. De har studentereksamen og er derfor et niveau over de andre på teorien men har ofte mindre praktisk erfaring. Med den nye linje kan vi give studenterne merit for noget teori og bruge den tid, vi sparer, på håndværket og det globale,” forklarer Kim Qvist, som er forstander på Kalø Økolo-gisk Landbrugsskole.

Han ser en fremtid, hvor landmænd, der har gået på Gloabl Orgnic Farmer-linjen, vil skabe jobs i nicheproduktioner og del-tage som forandringskonsulenter i om-stilling af verdens landbrugsproduktion fra monokulturer til rentabel bæredygtig fødevareproduktion i pagt med naturen frem for på trods af den. Ifølge Kim Qvist er verden tvunget ud i den forandring, så han mener, der globalt vil blive stor efter-spørgsel på landmænd med de nødvendi-ge kompetencer. Dem får man som Global Organic Farmer.

”Vi tror på, at fremtiden bringer en stor grøn omstilling globalt. Da vi er den land-brugsskole, der i Danmark er længst med bæredygtighed og økologi, forpligter det os til at uddanne landmænd og konsulen-ter til den fremtid,” fortæller Kim Qvist.

På uddannelsen til Global Organic Farmer bliver der undervist på engelsk. Derfor

skal eleverne beherske sproget samt have en erkendt interesse for bæredygtighed og økologi. Den vil blive målt ved individu-elle optagelsessamtaler på skolen samt via Skype for den halvdel af ansøgerne, skolen forventer fra andre EU-lande.

”De kan godt glæde sig, dem der skal gå her på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Her er et tæt fællesskab med højt til lof-tet. Vi støtter hinanden og lærerne bræn-der virkeligt for at formidle fagene. Vi har hyggelige rammer med en fed kantine med lækker økologisk mad og flotte væ-relser med træ på væggene. De minder lidt om en gammel højskole. Jeg har selv hav-udsigt fra mit værelse,” fortæller Kristoffer Korshøj.

Han ser nu frem til at komme i praktik i Storbritannien for at lære at håndtere et alsidigt landbrug. Hvem der får hans væ-relse med havudsigt til den smukke Kalø Vig er uvist, men der er reel chance for, at det bliver en af de kommende elever på Global Organic Farmer-linjen.

Global Organic FarmerKalø Økologisk Landbrugsskole, Danmarks eneste af slagsen, udbyder fra næste sommer den helt nye linje, Global Organic Farmer. Den henvender sig til studenter, der drømmer om at gøre en forskel i verden på en økologisk og bære- dygtig måde.

Jeg gad godt ha’ været

FAKTA:KALØ ØKOLOGISK LANDBRUGSSKOLE• Der har været landbrugsskole i de smukke

bygninger i den enestående natur ved Kalø siden 1947

• I 2003 blev den omlagt til økologi og er i dag helt igennem økologisk

• Skolen tager cirka 100 elever ind om året, hvilket er en fordobling over tre år

• Der er optag to gange om året. Dog bliver der kun optag til Global Organic Farmer en gang om året til august

• Den 1. januar 2014 fusionerede Kalø Økologisk Landbrugsskole med Viden Djurs, som er Djurs-lands største uddannelsesudbyder med en lang række erhvervsuddannelser og gymnasier

Forstander Kim Qvist og eleven Kristoffer Korshøj op ad en af landbrugsskolens traktorer. De ser begge store muligheder i den nye Global Organic Farmer-linje på Kalø Økologisk Landbrugsskole.

9

10

Barbara og Jacob sammensætter deres egen

uddannelse i Malmø”Vi læser meget om konfliktløsning og fordyber os i teorier om internationale konflikter. Men meget af det omsættes i praksis, når vi benytter teorierne i dis-kussioner og anvender vores viden i argu-mentationer,” fortæller Barbara.

Barbara og Jakob går i en international klasse med studerende fra hele verden.

”Tyskland, Hongkong, Irak, Pakistan, Is-land, Spanien, Frankrig … Vi er 26 perso-ner, som alle har forskellige perspektiver og baggrunde. For mig er de internatio-nale påvirkninger vigtige, og at ikke alle kommer har et skandinavisk, vestligt per-spektiv,” siger Barbara.

Læser et kursus ad gangenForskellen mellem de danske og svenske studier er, at fagene i Sverige ofte bygger oven på hinanden. Som studerende læser du et fag ad gangen i fem uger og går til skriftlig eksamen, inden du påbegynder det næste fag. På de danske studier følger

man hvert semester ofte flere fag, der kø-rer parallelt, og du går til eksamen i alle fagene i nogle uger sidst på semesteret.

”I begyndelsen var det stressende, men nu har vi vænnet os til den svenske plan-lægning og synes, at det passer os bedre. Eftersom fagene bygger oven på hinan-den, betyder det, at du kan bruge den vi-den, du har tilegnet dig tidligere, til den næste eksamen,” forklarer Jakob.

Du kan læse, hvad du vil – med det samme”Vi søgte på Malmø Universitet, fordi ud-dannelsen ikke findes i Danmark. I Sveri-ge har du større frihed til at koncentrere dig om et område allerede på grundni-veau, siger Jakob. Vil du læse statskund-skab i Danmark, følger du ofte en sti, der allerede er udstukket for dig, og du har færre muligheder for at frit at vælge fag. Her kan vi allerede specialisere os i løbet af vores bacheloreksamen, da vi har to valgfrie semestre.”

”Du skal ikke vente til masterniveau for at kunne specialisere dig. Du kan læse, hvad du vil – med det samme,” er Barbaras af-sluttende bemærkning.

De frie semestre har de valgt at bruge på forskellige måder. Barbara tager på ud-vekslingsstudier i Perth i Australien for at studere Counter-terrorisme. Jakob plan-lægger at fortsætte på Malmø Universitet og følge fag inden for Human Rights.

Tager toget over broenBåde Jakob og Barbara pendler fra Køben-havns centrum. Det tager cirka 30 minut-ter at tage fra hovedbanegården i Køben-havn til Malmø central.

”Det er helt ok. Togene går hvert tiende minut, og som dansk studerende får du rabat, når du køber et rejsekort, der gæl-der for hele København og hele Malmø. Det koster 600 kr. om måneden.”

:: Af Rasmus Karkov, foto: Uffe Weng ::

Københavnerne Barbara Raasthøj, 22, og Jakob Spælling Kjeldsen, 25, studerer på bachelorprogram Peace and Conflict Studies på Malmø Universitet

11

Drømmer du om at blive pilot?Tag en professionel pilotuddannelse til fly eller helikopter.

Vi har 25 års erfaring med at uddanne piloter – skal du være en af de næste?

Kom og besøg os på et af vores informationsmøder. Næste gang er den 24. januar og 14. februar 2015. Tilmeld dig på billundaircenter.dk, eller kontakt os på tlf. 7533 8907.

Vi glæder os til at se dig!

PS: Skal du måske låne penge til din pilotuddannelse? Så har vi et samarbejde med Den Jyske Sparekasse - Danmarks bedste pilotfinansiering.

”For fem måneder siden startede jeg på ud-dannelsen til helikopterpilot her på Billund Air Center, og det er fantastisk - hver dag sidder smilet højt oppe i hovedet på mig.”

Stephan Erlandsen,helikopterpilot-elev

Find flere glade pilothistorier på billundaircenter.dk

Billund Air Center_messeannonce_210x297mm.indd 1 11/12/14 14.46

12

En stor del af den danske befolkning skal hver eneste dag nøje overveje risikoen, in-den de putter mad i munden. Konsekven-serne ved at indtage fx mælk, soja, gluten eller æg kan være helt uoverskuelige. Derfor kan det at blive inviteret på mad af venner og bekendte være forbundet med stress og angst i stedet for at være en glæ-delig begivenhed.

Det oplever den 26-årige italienske Sara Lisot, der er kandidat-studerende på So-cial Entrepreneurship and Management på Roskilde Universitet. Hun lider selv af svær glutenallergi.

”Der er nogle ting, som kan være svære at undgå. For nogle med allergi og fødevare-intolerance betyder det, at de helt undgår at spise sammen med andre eller takker nej, når kollegaer har kage med. Risikoen er ganske enkelt for stor,” siger Sara Lisot.

Derfor bruger hun nu de værktøjer, hun har fået på sit studie, til at skabe en så-kaldt ’social virksomhed’, der skal gøre tilværelsen langt nemmere for allergikere og deres bekendte. Omdrejningspunktet er en kogebogsapp, der udskifter de ingre-dienser, som den allergiske ikke kan tåle, med alternativer.

”Hvis du skal have en allergiker til mid-dag, sender allergikeren sin profil til din app. Ud fra profilen kan app’en så se, hvil-ke ingredienser der skal undgås og foreslå alternativer,” siger Sara Lisot.

I hendes tilfælde betyder det, at hvis hun bliver inviteret på spaghetti med kødsovs, vil app’en advare mod pasta med gluten og linke til steder, hvor man kan købe glutenfri pasta. App’en skal fungere med alle typer fø-devareallergi og intolerance og diabetes. Men den udskifter ikke bare de farlige ingredienser med alternativer. Ud fra allergikerens profil, kan værten se, hvordan maden skal behand-les for at undgå en farlig, allergisk reaktion.

”I mit tilfælde betyder det fx, at gaflen, man tager pasta med, ikke må komme i kontakt med pasta, der ikke er glutenfri,” siger Sara Lisot.

Studiet giver værktøjer til innovationIdeen til app’en opstod, da Sara Lisot kom til Danmark for halvandet år siden. Hun oplever, at folk i Italien generelt er mere oplyste omkring allergi end i Danmark.

Hun mener, at de danske myndigheder i det hele ta-get overser problemet. En fjerdedel af befolkningen i den vestlige verden lider af en eller anden form for aller-gi. I Danmark drejer det sig om over en million. En del af dem er allergiske eller intole-rante over for fødevarer. Derfor

mener Sara Lisot, at app’en har et meget stort potentiale på verdensplan.

»Flere og flere bliver diagnosticeret med allergi og diabetes, men det er et pro-blem, der bliver overset i samfundet. De fleste danskere betragter allergikere som helt normale mennesker uden et handi-cap. Men vi har nogle store problemer, som besværliggør hverdagen. Min app er en simpel og socialt innovativ idé i et marked, der er i dramatisk vækst,« siger Sara Lisot.

Sammen med en studerende fra CBS arbejder hun på projektet sideløbende med studiet. Hun bruger mange af de

værktøjer, som hun har lært på studiet.

»Jeg har bl.a. lært at udfærdige en for-retningsplan, arbejde med forretnings-grundlag og analysere brugergrupper. Men først og fremmest handler studiet om at skabe innovation, og det bruger jeg her,« siger Sara Lisot.

Sara håber at kunne få kapital fra føde-vareindustrien, ernæringsorganisationer og sundhedsmyndighederne. I første om-gang er hun ved at rejse 25.000 kroner til at udvikle en simpel prototype på engelsk, som hun kan vise til potentielle investo-rer. Den færdige app vil koste 400.000 kroner at udvikle.

hjælper allergikereInnovativ studerende på Social Entrepreneurship and Management på Roskilde Universitet har udviklet en app, der skal gøre det nemt at invitere allergikere på middag.

:: Af Rasmus Karkov, foto: Uffe Weng ::RUC-studerende

FAKTA:Hvad er Social Entrepreneurship and Management?På uddannelsen bliver de studerende uddannet til at udvikle nonprofit-innovations- virksomheder, organisationer og Ngo’er, som er målrettet integration af socialt udsatte grupper.

I Danmark er TV Glad, hvor udviklingshæmmede arbejder, et eksempel. Det er meningen, at virksomheden skal fungere som en social virksomhed med krav om, at en vis andel af profitten skal geninvesteres i virksomheden.

Social Entrepreneurship and Management er en international kandidat-uddannelse på Roskilde Universitet. Al undervisning foregår på engelsk og uddannelsen henvender sig både til danske og internationale studerende. Læs mere på ruc.dk/uddannelse

13

DIGITAL BYG DESIGN TEKNIK KEA.DK

søg ind på keaKEA udbyder videregående uddanelser på erhvervsakademi- og professions-bachelorniveau i tæt samarbejde med erhvervslivet. Så er det sagt. Men vi synes egentlig, det er vigtigere at fortælle dig, at KEA leder efter mønsterbrydere, der kan og vil udfordre status quo for at skabe en bedre verden med teknik og design. Tager du udfordringen op?

Vi ViL HeLLeRe HaVe MønsTeR- BRYdeRe end MønsTeR-sTUdeRende

14

Foto: Torben AgentoftDen danske Landinspektørforening

Ingeniørmæssige bedrifter bygger altid på ideer og skitser, der hæver sig himmelhøjt over det almindelige. Men før ideerne og visionerne kan føres ud i livet, er det altidlandinspektørernes opgave at bane vejen for byggeri af broer og bygninger. Vi kortlægger og planlægger til mindste detalje, går i dialog med udviklerne om stedet og udformningen og skaffer geodata til veje. Ligesom vi sørger for, at natur-, miljø- og planlovgivningen overholdes. Det er hverdag for landinspektører. Få ny og mere viden på www.landins.dk

FØRST KOM IDEEN,

SÅ KOM LANDINSPEKTØREN

Kort fortalt: Syddansk Universitet har godt 31.000 studerende. Du kan studere på Syddansk Universitet i Odense, Slagel-se, Kolding, Esbjerg og Sønderborg. Og vi har omkring 120 forskellige uddannelser,

du kan vælge imellem. Det kan godt vir-ke temmelig uoverskueligt, men spørg på vores stand, hvor du kan snakke med vo-res ambassadører, der er unge studeren-de, som er startet for ikke så længe siden.

De kan godt huske, hvordan det var at stå i den situation, som du måske inden ret længe kommer i: Ny, nervøs, frisk flyttet hjemmefra og helt uerfaren.

Røde løbere, guldkareter og trompetfanfarer?Syddansk Universitet:

Helt ærligt: Du bliver nok nødt til at klare dig uden. Men vi skal nok tage godt

imod dig alligevel.

Fx kan du starte med at blive taget rigtig godt imod på vores

stand på Uddannelse Uden Grænser, når du og din klasse skal på

uddannelsesmesse i starten af 2015.

15

Røde løbere, guldkareter og trompetfanfarer?

www.testrup.dkFORÅR 21 UGER /# EFTERÅR 18 UGER

MØD OS I AALBORG, ÅRHUS & KBH. Læs mere på www.truemax.com

Lidt tal fra Syddansk UniversitetI september 2014 startede der mere end 5.500 nye studerende på Syddansk Uni-versitet. Og kigger vi lidt ud i fremtiden, så er der mange tegn på, at vi sikkert bliver mange flere. Derfor bygger vi allerede nu på livet løs. Faktisk skal Syddansk Univer-sitet frem til 2020 bygge for et svimlende beløb på omkring 2.2 milliarder kroner.

Samtidig har vi inden for de sidste par år rullet et nyt program ud, der skal sikre, at vores nuværende og kommende stu-derende får bedre faciliteter. Og her taler vi om alt lige fra flere stikkontakter til de mange bærbare computere til sportsfaci-liteter, undervisningslokaler, sociale akti-viteter m.m. Projektet går under navnet De studerende i Centrum og kommer til at koste 45 millioner kroner frem til 2015.

I september 2012 åbnede vi den helt nye og redesignede Fredagsbar. Den er Dan-marks største på 600 kvadratmeter, hvor

mellem 30 og 35 frivillige bartendere fra FredagsBartiet står klar hver fredag klok-ken 14 og lige til lukketid, der er klokken 24.00. Masser af mennesker, afslapning, god stemning og øl til venlige priser. Sam-tidig har vi åbnet en række Studiecentre, hvor du kan få hjælp til alt, og hvor det hele er samlet på ét sted.

Mød os mange stederDu kan møde os med det samme. Kig her http://www.sdu.dk/Uddannelse/Brobyg-ning hvor vi har masser af tilbud, du kan bruge allerede nu.

Facebook er også et godt sted, hvis du sy-nes om SDU. Det er der næsten 43.000 mennesker på vores DK-version www.fa-cebook.com/syddansk, der gør lige nu, og her kan du fx møde vejlederne, møde dine kommende studiekammerater inden du starter, få updates om fester, arrangemen-ter og selvfølgelig – få hurtigt fat i folk, der kan hjælpe dig.

Uddannelsessøgende over hele verden bruger Facebook endnu mere. Vores in-ternationale Facebook site på www.face-book.com/unisouthdenmark, har mere end 208.000 unge, der synes godt om Syddansk Universitet og diskuterer alt lige fra undervisnings-former til kollegi-eværelser, aftenens gratis musikarrange-menter i byen og brugte cykler. Og ser frem til at møde hinanden – og dig.

16

:: Af Birgitte Wulff, Designskolen Kolding ::Mennesker som mister en fysisk del af sig selv, skal have bedre mulighed for at ud-trykke deres personlighed. Nøjagtig som andre udtrykker deres personlighed, når de køber nyt tøj og nye sko.

Det mener Patrick Johansen, som blev uddannet designer ved Designskolen Kol-ding i sommeren 2014.

Patrick Johansen har studeret Industrielt Design på Designskolen, og hans afgangs-projekt var derfor tre benproteser, som var designet til tre forskellige personer.

Proteserne er alle avet af glasfiber og kan klikkes fast på en almindelig benprotese, men i sit udtryk er de tre benskinner vidt forskellige.

Tatovering og trækronerDen ene er designet til Tina, som er født med sit handicap, og er udformet som et træ, hvor en imponerende krone spreder sine grene og blade om Tinas læg.

Den anden protese er designet til Bo, som mistede sit ben i en motorcykelulykke. Bo har i forvejen mange tatoveringer, og det var derfor oplagt at dekorere skinnen med endnu en ’tush’.

Den sidste protese sidder på Jens’ gule plastikprotese, som han fik, da han miste-de sit underben i en arbejdsulykke.

”Forud for projektet tog jeg kontakt til Fa-cebook-gruppen Aktive Unge Amputerede, og det blev hurtigt tydeligt for mig, at de alle manglede et tilhørsforhold til deres protese. De ønskede, at det var tydeligt, at de havde en protese, og at den udtrykte deres person-lighed,” fortæller Patrick Johansen.

Ven i ulykkeIdeen om at designe benproteser blev op-rindeligt vakt til live, da en af hans venner

kom alvorligt til skade, da han som sol-dat var udsendt som soldat i Afghanistan. Vennen havde været tæt på en bombe-sprængning, og da han kom hjem efter fem måneder, havde han mistet et ben og en arm og måtte desuden leve med en al-vorlig høreskade.

I dag er vennen flyttet til USA, hvor han er en del af et rehabiliteringsprojekt for krigsveteraner, og det giver ham gode mu-ligheder for genoptræning.

Patrick Johansens tre testpersoner har ikke samme muligheder og er alle under-lagt stramme kommunekasser, som pri-mært har fokus på kroner og ører.

”Jeg har alene fo-kuseret på design og holdt mig langt væk fra at pille ved den tekniske del af en benprote-se, fordi det kunne give pro-blemer i forhold til, hvem der skul-le beta-

le regningen, hvis protesen senere gik i stykker,” siger Patrick Johansen.

Indstillet til pris Patrick Johansens afgangsprojekt er i disse dage ved at blive bedømt af dom-merne i designkonkurrencen Danish En-trepreneurship Award 2014, og efterføl-gende er det planen, at de tre proteser skal hjem til deres rette ’ejermænd’.

”Det vigtigste for mig er, at jeg kan gøre en forskel med mit projekt, og derfor skal de tre personer selvfølgelig have lov til at bruge proteserne, som de selv har været med til at udvikle,” siger Patrick Johansen.

Patrick Johansen håber, at benproteserne vækker så meget opsigt, at de bliver sat i produktion og ikke blot lever som et af-gangsprojekt.

”Jeg har fulgt de tre personer tæt, og det overraskede mig, hvor meget en protese fylder i deres liv. Måske især i unge menne-skers liv. Jeg synes, det er vigtigt, at vi tager deres behov for at få deres personlighed tilbage alvorligt, og jeg håber, at der bliver afsat penge til, at der bliver udviklet per-sonlige proteser til dem, som de kan skif-te efter humør og behov. Ligesom når vi andre skifter sko,” siger Patrick Johansen, som i dag arbejder freelance som designer.

En protese med personlighedAmputerede skal kunne skifte pro-tese, som vi andre skifter sko, lyder filosofien fra Patrick Johansen, som lavede afgangsprojekt om protester ved Designskolen Kolding

17

2-årig HHX For dig over 20, der har mod på at tage handelsgymnasiet på kun to år og gerne vil læse videre.

HGV - HG FOR VOKSNEHar du erhvervserfaring, men ingen ungdomsuddannelse, kan du tage en HG for Voksne og blive

faglært inden for kontor eller butik.

HGS - HG FOR STUDENTER Er du allerede student, kan du tage en HG på kun 13 uger i København eller San Diego. Med en

HGS kan du få en elevplads med løn, blive iværksætter eller tage en videregående uddannelse.

SKAL DU VIDERE I LIVET?

U D D A N N E L S E S I D E N 1 8 8 1

MØD OS PÅ STAND

188

Niels Brock har leveret uddannelse til erhvervslivet siden 1881.

Vi er en af landets største og mest internationale handelsskoler med

fokus på merkantile ungdomsuddannelser, efteruddannelse til

virksomheder og organisationer samt toplederuddannelse.

WWW.BROCK.DK

18

Det oplever du på en højskoleAt gå på højskole er at lære noget nyt hver

dag. På en højskole er der ikke nogen skarp opdeling mellem undervisning og

fritid. Du skal selv vælge, hvilke fag du vil have, og hvad du vil lære. Der er hverken

Hvorfor tage på højskole?

At være på højskole er én af de mest intense oplevelser, du kan få i dit liv. Både gennem det du lærer, og de nye mennesker du møder. Det er her, du finder ud af, hvad du er god til, og hvad du brænder for. Din hjerne vil blive ud-fordret med nye tanker og idéer. Du vil blive hørt og set. Og pludselig føles et par måneder som et helt år, hvor du er blevet modigere, mere dig selv, har fået flere venner og mere styr på fremtiden, end før du tog af sted.

:: Af Folkehøjskolernes Forening i Danmark, foto: Janne Bavnhøj, FFD ::

19

et pensum eller karakterer, du skal leve op til. Alligevel vil du sikkert suge mere vi-den til dig, end du før har prøvet. Lærer-ne underviser i det, de brænder for, og er derfor inspirerende og nærværende. De behandler dig, som et voksent menneske og er også gode at tale med om studieret-ninger, eller om hvordan du kan bruge det, du er god til.

Det får du ud af et højskoleopholdEt højskoleophold er en god forberedelse til alle studier. Samtidig er det også et fri-rum til at finde ud af, hvad du vil. Hvis du allerede har en idé om, hvad du vil bruge din fremtid på, kan du bruge et højskole-ophold til at komme ind på drømmeud-dannelsen. Mange højskoler tilbyder stu-dieforberedende fag, som forberedelse til optagelse ved f.eks. Politiskolen, journa-listhøjskolen, kreative og musiske uddan-nelser, pædagoguddannelser og specifik-ke fag på universitetet.

Sådan bor du på en højskolePå næsten alle højskoler kan du vælge at få dit eget værelse. Men de fleste synes, det er hyggeligt at bo på værelse sammen med en anden. Du skal ikke tænke på

mad, det bliver lavet til dig hver dag og er med i prisen. Men du skal selv være med til at få højskolen til at fungere sammen med dine medstuderende. Du vil blive en del af et fællesskab, hvor man hjælper hinanden, respekterer hinanden og hol-der sammen.

Så lang tid varer et højskoleopholdEt langt ophold varer minimum 8 uger og helt op til 40 uger. På et langt ophold væl-ger du et par hovedfag og nogle sidefag. De lange kurser begynder som regel om foråret eller efteråret. De korte kurser er mere tema-baserede og varer typisk 1-2 uger. Der er ca. 1.500 forskellige korte kurser at vælge i mellem året rundt. Man-ge vælger at tage af sted med venner eller familie, fordi det er en sjov og inspireren-de måde sammen at holde ferie på.

Det koster det at tage på højskoleNedenfor kan du se nogle vejledende pri-ser for et henholdsvis et langt og et kort højskoleophold, men kontakt den enkel-te højskole for at få oplyst de præcise om-kostninger ved det højskoleophold, du er interesseret i.

Det koster ca. 1.450 kr. om ugen at gå på højskole (dobbeltværelse). Prisen varie-rer fra skole til skole – fra ca. 1.000 kr til 2.500 kr om ugen – og kan være afhæn-gig af fx fagudbud, materialer, studierejse m.m. Det koster ca. 4.500 kr. at tage på et 1-uges kursus på en højskole, og ca.6.500 kr. for 2-ugers kurser – men der kan være stor variation efter kursustype og årstid.

Vær med til at skabe fremtiden Vælg en it-uddannelse på universitetet

www.futurepeople.dk

Aalborg Universitet • Aarhus Universitet • Copenhagen Business School • Danmarks Tekniske Universitet • IT-Universitetet i København • It-vest • Københavns Universitet • Roskilde Universitet • Syddansk Universitet

BESØG FUTURE PEOPLES STAND PÅ UDDANNELSE UDEN GRÆNSER

ok_futurepeople_annonce_175x130.indd 1 11/11/14 14:39

20

Hvad drømte du om at blive, inden du tog på højskole?TB: Egentlig drømte jeg om at blive ”den vildeste bassist”, og jeg valgte højskolen for at spille en masse musik og finde ud af, om jeg skulle prøve at gøre musikken til min levevej.

LW: Jeg var ret uafklaret. Jeg vidste, jeg kunne lide sprog, men jeg kunne også godt lide at tegne. Vi har en del arkitek-ter i familien, så den nemme løsning ville have været at blive arkitekt som min far. Men netop usikkerhed var nok grunden til, at jeg var nødt til at prøve noget helt andet. Der var så mange i min familie, der blev ved med at sige, at det er vigtigt, man vælger en retning, men det var jeg slet ikke i stand til på det tidspunkt.

Fik højskoleopholdet dig til at ændre planerne?TB: Ja - bassen blev skiftet ud med en kug-lepen og en guitar. På højskolen fandt jeg ud af, at det jo ikke er ligegyldigt, hvad man synger om. En sang, hvor man bare synger ”I love you, I miss you”, er jo ret ligegyldig. Jeg begyndte at lytte mere til lyrikken og blev rykket over på sangskriverlinjen.

LW: Jeg kunne pludselig se, at verden var større. At der var så meget at vælge mel-lem. Jeg fik ikke en åbenbaring, men mit menneskelige spektrum blev udvidet, og jeg fik så mange farver ind i mit liv. Det vigtigste, jeg lærte, var at blive et interes-seret menneske, og jeg tror faktisk, at det har betydet, at jeg sidenhen vendte blik-ket mod journalistikken, fordi det er et

fag, hvor man får lov til at interessere sig for mange ting og andre mennesker. Der var bare en masse menneskelige brikker, der fandt på plads, som sidenhen gjorde, at jeg var i stand til at sige ”Nå men det er jo det her, jeg skal”.

Hvad betød højskoleopholdet for dig?LW: Det betød rigtig meget. Det var lige i de år, jeg faldt på plads som menneske. Jeg blev rigtig god til at knytte bånd til an-dre mennesker, fordi man bor så tæt sam-men og skal forholde sig til hinanden, så man udvikler en lang række sociale kom-petencer. Desuden betød opholdet, at jeg blev bevidst om, at hvis man gerne vil no-get stort, så skal man være flere om at gøre det. Det er fint nok at sidde med egne ego-drømme, men når noget lykkedes, var det fordi, vi var flere om det.

TB: Først og fremmest fik jeg et indblik i, hvor forskellige vi er som mennesker. Selv om Danmark er et lille land, opda-gede jeg, at der er en mangfoldighed, jeg ikke havde drømt om. På højskolen fik jeg lejlighed til at være sammen med mennesker, som jeg ellers ikke ville være kommet i kontakt med. Jeg lærte at lyt-te - ikke bare til musikken, men også til andre. At række hånden op og sige frem, hvis man har noget at sige. Jeg lærte, at alt hvad man foretager sig, har konse-kvenser. Fx kunne den, der brændte de andre musikere af pga. tømmermænd, få svært ved at finde nogen at spille sammen med. Omvendt lærte jeg også, at det er i orden at træde forkert og blive forelsket og ulykkelig.

Hvad var det bedste ved opholdet?TB: Ud over at jeg fandt en sød kæreste, så er det nok intensiteten, der står klarest. Alt hvad man gjorde - om det så var at spil-le musik eller male - var med en enorm in-tensitet og det samme med venskaberne.

LW: Jeg følte, jeg i et halvt år havde 80 venner, som ville mig det bedste, og som jeg ville det bedste. Det er jo langt fra alle, jeg ser i dag, men der er venskaber, der stadig holder. Jeg lærte at knytte bånd som menneske, og det har jeg i høj grad brugt i mit senere liv.

Hvorfor vil du anbefale andre at tage på højskole?LW: Der sker noget rent menneskeligt, når man giver sig selv lov til at bruge et halvt år på at være en del af en gruppe. Man indgår i et fællesskab og bliver be-vidst om de værdier, der ligger i det. Vi lever i et samfund, der er vildt resultatori-enteret, og der skal hele tiden komme no-get ud af det, man gør. Men at investere et halvt år i at blive et mere helt menneske, som er i stand til at gavne det samfund, vi lever i, giver enormt meget.

TB: Jeg synes, at højskolen er vigtig for at skabe kontrast i forhold til det, politiker-ne vil have de unge til. Det handler ikke kun om at skynde sig gennem uddannel-sen og hele det show med at få point for at springe over nogle sabbatår. Måske er det klogt og smart at skynde sig ind og læse. Men jeg tænker, at det er endnu klogere og smartere at tage sig tid til at finde sine ben først.

To kendte danskere fortæller:

Derfor tog jeg på højskole

Journalist, Louise Wolff, og musiker, Thomas Buttenschøn, valgte begge et ophold på højskole, inden de kastede sig ud i deres karrierer. Og det er et ophold, de aldrig har fortrudt. Læs i dette interview, hvorfor Louise ikke endte som arkitekt, og hvordan Thomas lærte at lytte – både til musik og til mennesker.

:: Af Folkehøjskolernes Forening i Danmark, foto: DAS BÜRO ::

21

BOCCA.

ENGINEER THE FUTURE ER ET SAMARBEJDE MELLEM DE FEM INGENIØRUDDANNELSESSTEDER SAMT 32 ORGANISATIONER OG VIRKSOMHEDER.

JEG TRÆKKER VARMEN OP AF

JORDEN

Pernille nedsætter CO2-udslippet, når vi opvarmer vores huse ved at erstatte fossilt brændstof med jordvarme. Pernille læser til ingeniør med speciale i termisk energi.Hvad vil du forandre?

Kom til åbent hus på ingeniøruddannelserne. Se hvornår på

22

“Jeg kunne erobre verden, da jeg kom hjem. Nu havde jeg bungyjumpet, lavet swingjump og besteget til Base Camp af Mount Everest.” Camilla havde ikke fore-stillet sig, at en af hendes største rejse-oplevelser ville være netop Everest Base Camp, en tur hun slet ikke havde meldt sig til hjemmefra, da hun troede den var alt for hård. Men de andres snak og sam-menhold fik hende overtalt, og i dag står det printet i hukommelsen som noget ubeskriveligt fantastisk.

Del dine oplevelser med andreDa Camilla og Oliver var færdige med gymnasiet, var de ikke i tvivl; de ville ud at rejse, inden de skulle i gang med at læse videre. Camilla arbejdede hele sommeren som facer og tog til Nepal, Tibet og Bhutan 3 måneder efter stu-denterhuen kom på plads, mens Oliver brugte et år med forskellige ting, inden turen gik til Borneo. “Jeg valgte Adven-ture Heart, fordi det var adventure og grupperejser. En del af mine venner var enten ikke færdige med gymnasiet eller

havde andre planer, så på det tidspunkt havde jeg brug for at rejse med andre. Det at rejse med en gruppe er vildt fedt, for man lærer lynhurtigt de andre at kende.”

Camilla valgte grupperejser, fordi hun ville dele sine oplevelser med nogen. “Jeg har altid vidst, at det skulle være Nepal og Tibet, for jeg interesserer mig rigtigt me-get for buddhisme, og bare muligheden for at komme til Tibet stod meget højt på listen. Det var en af mine klassekam-merater, der kendte Adventure Heart, og som præsenterede rejsen for mig. Vi tog til rejseforedrag i Hørsholm og vi skulle have rejst sammen, men hendes økonomi var ikke til det, så jeg endte med at tage afsted alene.” En beslutning hun ikke har fortrudt.

Adventure og kulturoplevelserFælles for både Oliver og Camilla var ly-sten til at opleve noget ud over det sæd-vanlige, at komme væk fra lille Danmark og samle nye indtryk og møde nye men-nesker. Derfor faldt valget på Adventure Heart, hvor adventure som riverrafting, surfing, bjergbestigning, og paragliding, går hånd i hånd med kulturmøder med landenes befolkning, safari og frivilligt arbejde med børn, undervisning og vilde dyr, alt efter destinationen.

Tag ettigerspring ud i eventyret, få dit livs oplevelse, nye venner og bliv klar til fremtiden

Camilla Bank fra København og Oliver Gram fra Odense valgte mellem 20 destinationer hos Adventure Heart og fik lige den rejse, de altid havde drømt om – og mere til.

23

I første omgang fik Camilla lidt af et kul-turchok: “Det var en overvældende pro-ces, især da jeg kom til Nepal. Det var meget anderledes, end jeg lige havde for-ventet. Det var at tage mig ud af mine fa-ste rammer og så lige ned i noget, der til at starte med virkede som kaos. Men jeg kom til at holde rigtig meget af landet, og den stille og rolige mentalitet og holdning de har til tingene. Jeg følte virkelig, at jeg fik åbnet mine øjne op for noget, som ikke var den hverdag, jeg var vant til.”

For Oliver var det de små ting, der sneg sig ind på ham og gav ham minder, han aldrig vil glemme, som at ligge vågen i

sin hængekøje midt i Borneos jungle og lytte til nattens lyde. De skønne strande og livet i vandet havde en virkning, der fik ham til at overvinde sin vandskræk og svømme med havskildpadder og rokker.

Dit livs oplevelseDe to føler begge, at de er blevet mere voksne og selvstændige af at rejse med

Adventure Heart, og Camilla blev afklaret omkring studievalg undervejs. Ud over venskaber og oplevelser for livet har rejsen haft en stor virkning på de to: “Når jeg står i situationer i dag, hvor jeg bliver presset, eller det bliver lidt grænseoverskridende, så tager jeg mig selv i at tænke tilbage, på da jeg stod og skulle springe bungyjump eller manglede de sidste 100 meter op til Everest Base Camp, så kommer der sådan lige en, ‘ej du kan sgu godt’, og så gør jeg det alligevel. Så det har hjulpet mig til at turde gøre noget grænseoverskridende, og noget jeg ikke er så sikker på i hver-dagen”. Oliver nikker genkendende, der er ingen tvivl om de to har haft deres livs oplevelse.

Tag ettigerspring ud i eventyret, få dit livs oplevelse, nye venner og bliv klar til fremtiden

Du kan møde Adventure Heart på UUG-messerne i 2015, og få mere at vide omkring adventurerejser. Her kan du snakke med tidligere rejsende og høre mere om de mange rejsemulig- heder, der kan gøre din drøm levende i dit sabbatår.

24

91.231 søgte optagelse på en videregåen-de uddannelse i 2014. Det viser opgørel-sen fra Uddannelses- og Forskningsmini-steriet, efter ansøgningsfristen udløb den 5. juli klokken 12.00.

Det er det højeste antal ansøgere nogen-sinde med en stigning på fire procent i forhold til ansøgertallet sidste år, der lød på 88.040.

Regeringens mål om, at 60 procent af en ungdomsårgang tager en videregåen-de uddannelse, og 25 procent tager en kandidatuddannelse, bliver nået med 2012-ungdomsårgangen. Det viser frem-skrivninger af, hvordan de unge, som af-sluttede 9. klasse i 2012, vil uddanne sig de kommende 25 år. Dermed har Dan-mark nået en historisk milepæl.

Nu skal linsen ikke længere kun stilles skarpt på, hvor mange der tager en vide-

regående uddannelse, men også på, om de får den bedste uddannelse, understre-ger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.

”Vi skal bruge alle skarpe hjerner og hvert eneste sæt hænder til at finde løs-ninger på fremtidens udfordringer inden for blandt andet sundhed og miljø. Dan-mark skal leve af alle de innovative ideer og evner, som de unge, der i dag har søgt ind på en videregående uddannelse, har. Viden er vejen til at stå stærkt i en stadigt mere globaliseret verden,” siger Sofie Car-sten Nielsen.

Frem mod 2030 skal omkring 15.000 eks-tra personer med en videregående uddan-nelse hvert år finde job i den private sek-tor, viser tal fra Kvalitetsudvalget. Arbejdet består derfor nu i at sikre, at alle unge får en uddannelse, der giver muligheder i ar-bejdslivet, fastslår Sofie Carsten Nielsen.

”For at kunne beholde og udvikle vores stærke danske velfærdssamfund kræver det, at vi uddanner til fremtiden. Uddan-nelserne skal passe til det arbejdsmarked og det samfund, der venter vores unge. Men uddannelse handler også om drøm-me og muligheder i livet. Vi skal sikre muligheder, fremtid og job for alle de hå-befulde unge, der i dag har søgt ind på de videregående uddannelser. Derfor har jeg sat alle kræfter ind for at sikre, at vi tilby-der vores unge gode uddannelser af høj kvalitet,” siger ministeren.

Søgningen til de videregående uddannelser slog i juli 2014 endnu en gang rekord med over 91.000 ansøgere. Den store opgave er at sikre videregående uddannelser af højeste kvalitet, der fører til job, fastslår uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.

Rekordsøgning til de videregående uddannelser igen i år

1. Medicin på Københavns Universitet

(2419 ansøgere)

2. Sygeplejerske på Professionshøjskolen Metropol

(2414 ansøgere)

3. Jura på Københavns Universitet

(2358 ansøgere)

4. Erhvervsøkonomi på CBS

(2340 ansøgere)

5. Medicin på Syddansk Universitet

(2266 ansøgere)

6. Psykologi på Københavns Universitet

(1739 ansøgere)

7. Fysioterapeut på Professionshøjskolen Metropol

(1654 ansøgere)

8. Designer på Designskolen

(1567 ansøgere)

9. Journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

(1506 ansøgere)

10. Jura på Aarhus Universitet

(1472 ansøgere)

Kilde: UFM.dk

Mest populære uddannelser målt på søgning i 2014:

25

LÆRERPÆDAGOG & PAUFYSIOTERAPEUTSYGEPLEJERSKE

PSYKOMOTORISK TERAPEUTTEGNSPROGSTOLKTEKSTILFORMIDLER

Professionsbachelor- uddannelser

HAR DU MOD PÅ

ET JOB MEDVERDENS DEJLIGSTE

MØGUNGER?SÅ GØR EN FORSKEL

BLIV LÆRER ELLER PÆDAGOG

UCC.DK/UDDANNELSER/ UCCdk

MØD OS PÅ STAND

149

26

Momo Bennetzen studerende på den Internationale læreruddan-nelse, Vordingborg. pt i praktik i Panama.

– Hvorfor valgte du en international uddannelse i Danmark?I folkeskolen havde jeg følelsen af, at jeg ikke passede særlig godt ind i institutioner og sy-stemer. Fagligt var jeg en meget stærk elev i skolen og skulle ikke arbejde særlig hårdt for gode karakterer, men karaktererne inte-resserede mig ikke synderligt. I løbet af min skoletid gik jeg mere op i ”livets universitet”.

Efter folkeskolen valgte jeg at arbejde fuld tid og tage ud og rejse i stedet for at starte i gym-nasiet, ganske simpelt fordi jeg følte, at jeg på den måde ville lære mere, end hvad gymna- siet havde at tilbyde.

Når man er ung, synes verden fuld af mu-ligheder, men efterhånden som jeg be-gyndte at hungre efter større udfordringer og mere ansvar i de jobs jeg kunne få, kom behovet for en uddannelse helt naturligt, så i en alder af 26 og med en bagage af en lang og spændende ungdom med innova-tive projekter, et netværk over hele verden og nogle ganske grundigt udviklede socia-le kompetencer og overlevelsesinstinkter, startede jeg på University College Sjæl-lands Internationale læreruddannelse.

En international uddannelse har en god dosis af det krydderi, det frie rejse liv sma-

ger af – hovedretten er bare mere solid, så man kan leve længere på den.

– Hvad vil du bruge din uddannelse til? Rundt om i verden og i Danmark har jeg mødt masser af mennesker som kunne få gavn af ændringer i den måde vi opfatter læring på. Der findes små lufthuller, men rigtig mange af den type mennesker, som elsker autodidakt læring, mangler plads i uddannelsesverdenen, hvis de skal have papir på deres kunnen. Det ser jeg nær-mest som mit kald at have indflydelse på.

– Hvor ser du fordelene i en international uddannelse?Idéen om EU og den frie bevægelse er et godt eksempel på, at arbejdsmarkedet kun kommer til at fortsætte med at blive mere globalt, og hvis arbejdsmarkedet og efterspørgslen på nogen måde skal afspej-

Læs en international uddannelse – i Danmark Man behøver ikke tage til udlandet for at få en international uddannelse og

studieoplevelse. På University College Sjælland kan man læse to uddannelser, der begge i særlig grad klæder de studerende på til at arbejde i en international verden – og hvor undervisningen er på engelsk. Her fortæller to studerende om, hvordan det er at være studerende på en international uddannelse i Danmark.

Vil du ta’ en uddannelse, der kræver både hjerne og hjerte?

Tag SOSU-vejen mod videreuddannelse

Få løn mens du bli’r klogere

Bliv elev på SOSU C

SOSU C udbyder:– Pædagogisk assistentuddannelse– Social- og sundhedshjælperuddannelsen– Social- og sundhedsassistentuddannelsen– Grundforløb– Efteruddannelseskurser

Mød os på UUG-messen i Bella Centeret den 19. og 20. januar 2015 – og hør om uddannelserne og om dine videreuddan- nelsesmuligheder.

SOSU C udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og har afdelinger iBrøndby, Gladsaxe og Herlev. Læs mere på www.sosuc.dk

27

le sig i uddannelsessystemet, er det en fordel af have internationale uddannelser.

– Hvad er fordelene ved et internationalt studiemiljø?Det er lige før jeg hellere vil svare, at jeg ikke ser ulemper ved at have et internatio-nalt spor til en uddannelse. Den dynamik, der bliver skabt af alle de forskellige ald-re og nationaliteter på den internationale læreruddannelse, får vores snakke og dis-kussioner i alt fra undervisning til frokost-pauser og fester, til at minde lidt om dem man kan have, når man er ude i verden og lede efter livet på egen hånd, og jeg er overbevist om, at det kunne få nogle rejse- og oplevelseslystne mennesker, som ellers var droppet ud af uddannelsen, til at blive og færdiggøre. Det regner jeg da bestemt selv med at blive et eksempel på.

Camilla Vejrum Pedersen Studerende på Leisure Management, Nyk. F.

– Hvorfor valgte du en international uddannelse i Danmark? Jeg valgte en international uddannelse i Danmark, fordi jeg så det som en god mu-lighed for at bevare mit engelsk. Efter at have boet to år i USA, ville jeg rigtig gerne

have en uddannel-se, hvor undervis-ningen foregik på engelsk for at vi-dereudvikle det ni-veau, jeg opnåede ved at have boet i et engelsktalende land. En anden grund er, at jeg rigtig gerne i fremtiden vil have et job af international karakter, enten i udlandet eller Danmark. Alt er ved at blive internationaliseret i dag, så hvorfor ikke være på forkant og få en uddannelse, der kan tilbyde et interna-tional niveau?

– Hvad vil du bruge din uddannelse til? Der er flere forskellige retninger jeg kan vælge på Leisure Management-uddan-nelse, men jeg er endnu ikke helt afklaret med, hvilken retningen jeg vil vælge. Jeg hælder dog til den generelle linje, da jeg mener, at den vil give mig flere mulighe-der i fremtiden. Jeg kunne godt tænke mig evt. at arbejde i udlandet i en perio-de, og denne uddannelse kan give et skub i den retning.

– Hvor ser du fordelene i en international uddannelse? Som nævnt før, er alt ved at være så in-

ternationalt i dag, så at have muligheden for at få en inter-national uddannelse, ser jeg klart som en fordel i fremti-den, når jeg engang skal ud på arbejdsmarkedet. Flere virk-

somheder i dag sætter også pris på at man har noget international erfaring, og med Leisure Management-uddannelsen har jeg både mulighed for at tage et semes- ter og praktikken i udlandet, hvilket vil give god erfaring og indsigt i andre lan-des kulturer, og forhåbentlig give mig en fordel, når jeg engang skal søge arbejde.

– Hvad er fordelene ved et internationalt studiemiljø?Fordelene ved et internationalt studiemil-jø er, at der kommer andre synspunkter på forskellige problemstillinger i undervis-ningen, hvilket fører til gode diskussioner på tværs af klassen. Jeg ser det som en klar fordel, da jeg så allerede vil vide hvordan andre lande evt. gør tingene inden for de forskellige områder, som vi undervises i, og vil derfor være bedre klædt på, når jeg skal have et semester/praktikforløb i ud-landet. Fordelen er også, at jeg vil udvide mit netværk på tværs af diverse grænser, som jeg vil kunne bruge i fremtiden.

Tandklinikassistent

Tandplejer

• Gode jobmuligheder og en varieret arbejdsdag.

• Opgaverne kræver et godt overblik, psykologisk sans,praktisk håndelag og gode danskkundskaber. Du skalbåde kunne samarbejde og arbejde selvstændigt.

• Uddannelsen er 3-årig. Du skal mindst have 9 års skole-gang. Skolen starter grundforløb flere gange om året.

• 3-årig professionsbachelor uddannelse ved Køben-havns Universitet, Panum Instituttet.

• Fokus på tandsygdomsforebyggelse og sundheds-fremme.

• Kræver gymnasial uddannelse eller relevant erhvervs-uddannelse samt nogle gymnasiale fag.

SKT-København er en del af Danmarks største tandklinik og har til huse på Panum Instituttet.Hvis du vil vide mere: Besøg www.skt.ku.dk eller www.studier.ku.dk, rekvirer en brochure eller ring på 35 32 68 52. Skolen udbyder også efter- og videreuddannelse.

skolen for kl inikass i stenterog tandplejerekø b e n h av n s u n i ve r s i t e t

Åbent huspå SKT torsdag

26. februar 2015kl. 15.30-20.00

Vi ses på SKTNørre Allé 202200 Kbh. N

SCAN KODEN OG SE EN LILLE FILM OM

ARRANGEMENTET

Vi er på Uddannelse

Uden Grænser Stand nr. 181

28

Mere end bare en filmskole

Det er lørdag morgen. Tidligt. Solen er ikke stået op endnu, det er koldt udenfor, og ud af skolens vinduer, hvor man ved højlys dag ville kunne nyde udsigten ud over Mols Bjerge og Aarhus Bugt, ser man lige nu kun buldrende mørke.

Alligevel er nogle af eleverne på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft for længst oppe og i gang med at pakke ud-styr og proviant sammen til dagens opta-gelser. Det er vinter, så de skal filme al-lerede fra solopgang for at få nok timer med naturligt lys. Gruppen er efterhån-den samlet og klædt på i varmt tøj, og rundt omkring dem står kufferter med kamera- og lydudstyr og kasser med pro-viant og rekvisitter.

I gruppen taler de alle engelsk med hin-anden, da de kommer fra vidt forskellige dele af verden. Et par af dem er danskere, men en er fra USA, en anden fra Afgha-nistan, en tredje fra Holland.

”Det føles helt fantastisk at arbejde med så talentfulde unge mennesker fra hele verden.”

”Jeg har aldrig været på et film-set før jeg kom her, men jeg er så fascineret og in-spireret af, hvad alle kan, og hvad de ved. Alle er enormt dygtige, og jeg er forelsket i hver og én på grund af deres kærlighed til film”, siger 23-årige Kamilla, en af de danske elever.

Mere end 20 forskellige nationaliteter – ét sprogPå Den Europæiske Filmhøjskoles grundfilmkursus, som varer 8½ måned, gennemgår 115 unge mennesker fra hele verden intens træning i filmpro-duktionens mange facetter. De under-vises i alle de forskellige discipliner som fx producing, instruktion, dokumentar, skuespil, manuskript, klipning, lyd og lys, og sammen producerer de over 200 kortfilm i løbet af deres ophold.

På Den Europæiske Filmhøjskole samles 115 unge fra hele verden om kærligheden til film. Men de lærer ikke kun at lave film. De lærer også noget om sig selv, om åbenhed over for andre kulturer og om det at finde sin egen vej som kreativt menneske.

29

Eleverne kommer fra mere end 20 for-skellige lande og fra alle kontinenter, og de fastansatte lærere kommer også både fra England, USA, Australien, Rumæni-en og Danmark. Men på tværs af kultu-rer og andre forskelle taler de alle det samme sprog, fortæller 21-årige Hannes fra Tyskland:

”Jeg har opdaget, at vi jo stort set alle sammen har de samme problemer, men også deler den samme sans for humor. Og uanset nationalitet starter vi jo på en måde alle sammen fra nul, hver gang vi begynder på et nyt projekt,” siger han.

At finde sin indre stemme – sammen Udover at der på Den Europæiske Film-højskole fokuseres meget på at forberede de unge på filmbranchen og at lære dem at producere film fra idé til lærred, så lægges der også vægt på, at man som elev på skolen er nysgerrig og har lyst til at un-dersøge. Sig selv, sine grænser, sine evner – og blive bevidst om den indre stemme, der skal drive ens kreative arbejde. Men også at man gør det sammen, med re-spekt for hinanden. Danske Kamilla for-tæller:

”Jeg har lært utroligt meget om mig selv, især når jeg står i pressede situationer. Både på godt og ondt har jeg oplevet, hvordan jeg reagerer, når stresset når sit højeste niveau. Og så kan jeg indimel-lem godt have svært ved at se mig selv i spejlet bagefter. Men så taler vi om det, for vi er alle sammen i samme båd, og man må acceptere, at man i livet lærer noget nyt hver dag. Og jeg elsker det”.

Forstander på Den Europæiske Film- højskole, Nadia Kløvedal Reich, fortæl-ler også, at en af de vigtigste byggesten i

skolens filosofi er, at de unge lærer at bruge dialog og åbenhed som instru-ment til deres faglige og personlige ud-vikling:

”At lave vedkommende og relevante film, der betyder noget, kræver, at man går ind i et fællesskab. Det fællesskab kan Den Europæiske Filmhøjskole tilby-de. Her får man muligheden for at blive inspireret, blive klogere på, hvem man er, og hvad der er vigtigt at få fortalt,” si-ger forstander Nadia Kløvedal Reich.

Mere end bare en filmskole

FAKTA:• Den Europæiske Filmhøjskole optager hvert år 115 elever, 55% danske og

45% udenlandske.

• Skolen får hvert år mellem 170 og 200 ansøgninger.

• De eneste officielle optagelseskrav er, at man skal være fyldt 18, og at man kan begå sig på engelsk, både mundtligt og skriftligt.

• Blandt tidligere danske elever er makkerparret Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg (’Mænd der hader kvinder’, ’En kongelig affære’), filminstruktør Michael Noer (’R’, ’Nordvest’), skuespiller Pilou Asbæk (’Borgen’, ’1864’), filmfotograf Charlotte Bruus (’Jagten’, ’Submarino’).

• Hvert år har skolen besøg af en lang række gæstelærere fra den danske og inter- nationale filmbranche. Blandt de seneste gæstelærere er Jan Harlan (Stanley Kubricks producer), filminstruktør Thomas Vinterberg, Oscar-nomineret dokumentarinstruktør Guy Davidi (’5 Broken Cameras’), Hollywood-producer Ned Dowd (’Apocalypto’, ’Wonder Boys’), dokumentarinstruktør Werner Herzog (’Grizzly Man’) og lyddesigner Anne Kroeber (’Døde poeters klub’, ’Blue Velvet’ og ’Lost Highway’).

30

100% beskæftigelse for uddannede

automationsteknologer fra Erhvervsakademi Dania i Hadsten

Der er meget høj efterspørgsel efter automationsteknologer, der har læst de to årige videregående uddannelser på Erhvervsakademi Dania i Hadsten. Studiemiljøet på Ellemosevej 36 er præ-get af mænd fra starten af 20`erne til op i 40’erne. Man kan starte på baggrund af en gymnasial eksamen eller med en re-levant erhvervsuddannelse. Lasse Lildal Jørgensen er på 4. semester på den toåri-ge uddannelse til automationsteknolog. De nyeste beskæftigelsestal viser, at hans jobmuligheder er meget store.

Produktionsvirksomhederne efterspørger automationsteknologerLasse Lildal Jørgensen ville lære mere om ledelse og siger: ”Fra at vedligeholde ma-skiner, vil jeg hellere være med til at ud-vikle industrimaskiner.”

Lasse Lildal Jørgensen blev færdig som Automatiktekniker sommeren 2012.Un-der uddannelsen havde Lasse, i forbin-delse med skoleforløbet på Mercantec i Viborg, hørt om uddannelsen til Automa-tionsteknolog. Underviser Lars Dam fra Erhvervsakademi Dania i Hadsten havde fortalt om mulighederne, og Lasse vidste, at det var vejen frem. ”Jeg vil op på et hø-

jere niveau, og fx lære mere om økonomi og ledelse. Fra at være med til at vedlige- holde maskiner, vil jeg hellere udvikle in-dustrimaskiner. Projektledelse kan også være et af de områder, jeg vil søge job indenfor,” siger Lasse, der nu er 22 år, og i forbindelse med studiestart flyttede fra Viborg til Hadsten. ”Så kan man bedre gøre det rigtigt,” som han siger.

Lasse har, som resten af holdet, været i virksomhedspraktik fra januar til marts, og det var hos WCB Icecream i Aarhus. ”Jeg havde hørt, at det er et godt sted, så jeg sendte en mail allerede i sommer. Jeg kom til samtale, og de spurgte meget ind til uddannelsen. Produktionsvirksomhe-derne har brug for os, og efterspørgslen

efter færdiguddannede er stor. På Jobnet er der rigtig mange ledige stillinger, man kan søge som automationsteknolog,” for-tæller Lasse og fortsætter: ”Jeg tænker, at jeg på sigt skal læse mere, så jeg kan få job som leder.”

Lasse Lildal under studierne på Dania i Hadsten.

bliv-massør.nu

Jysk FysiologiskMassage Institut

bedste kvalitets-uddannelse på markedetkan du li’ at:• arbejde med mennesker• hjælpe andre • se resultatet af dit arbejde

holdstartaftenhold12. januarformiddagshold 4. februar

Infomøde 19. december kl. 16 ellers se:

bliv-massør.nu

Ndr. Strandvej 15, Horsens T: 2440 0036

31

Automationsteknolog er en videregående uddannelse på to år. Mange kommer som erhvervsuddannede, som Lasse, og ople-ver, at der fra start af er fart på den teo-retiske undervisning. ”Der er nogen af de studerende, som kommer som HTX, og

de er fx gode til matematiske beregninger. Vi har en god dialog med underviserne, og det er en uddannelse, hvor man selv vælger valgfag og er med til at præge hvil-ke gæstelærere, der skal komme udefra.”

Lasse fortæller med høj faglighed om et projekt omkring maskinsikkerhed og nye standarder, som han har arbejdet med. ”Procesanlæg handler bl.a. om styring og regulering af temperatur, flow, samt andre digitale og analoge værdier. Det kunne fx være maskiner på mejeri, hvor mælk skal pasteuriseres. Det er noget andet end lin-jestyring at arbejde med standarder i pro-duktionsanlæg, hvor man skal koordinere

kommunikationen fx imellem pakkelin-jerne,” slutter Lasse, der inden han havde eksamensbeviset i hånden, havde fået job.

Steffan Cidlik var industritekniker med en plan for sin fremtidAutomationsteknolog Steffan Holm Cid-lik har siden han blev færdig som indu-stritekniker fra Den jydske Haandvær-kerskole i 2009 vidst, at han ville læse til automationsteknolog på Erhvervsakade-mi Dania i Hadsten. ”Jeg besluttede at tage 2-3 år på arbejdsmarkedet, inden jeg søgte ind. Så havde uddannelsen fundet sit ståsted,” siger en tilfreds Steffan. Han har allerede før eksamen fået job i sin praktikvirksomhed, Tetra Pak Hoyer.

Steffan kommer fra Vejle og flyttede til Hadsten for at læse videre. ”Jeg hørte om automationsteknolog-uddannelsen til svendeprøven, og så blev det min plan,” fortæller Steffan. På den toårige videre-gående uddannelse er der virksomheds-praktik på 4. semester, og Steffan har væ-ret i praktik i Tetra Pak Hoyer i Højbjerg.

Rigtig mange jobmuligheder som automationsteknologHan oplever fordelene ved at blive automa- tionsteknolog meget tydeligt: ”Det er en bred uddannelse, og vi får mange kompetencer.

Derfor har vi også rigtig mange jobmulighe-der, og det er det fede!” Steffan uddyber, at de mange muligheder er inden for alle gre-ne af industrien. Et typisk første job vil, som oftest, være som programmør. ”Et job som programmør kan for eksempel være sprin-get til et job som Team Manager på sigt.”

Lærerig praktikPraktikken har været lærerig for Steffan Cidlik på flere måder. ”Man skal være skarp hver dag, da man selv har ansvaret for at sammensætte sin hverdag. Og det er no-get, jeg tager med mig nu, hvor jeg bliver fastansat. Tetra Pak Hoyer giver mulighed for stor fleksibilitet, så det er vigtigt, at man selv kan styre og skabe sin arbejdsdag.”

Selve praktikprojektet handlede om udvik-ling af brugerdisplay til frysere. ”Det skal nu implementeres, så det har været spændende for mig at være med til,” slutter Steffan.

Praktik i udlandet er en mulighedEt lærerigt element på studiet har uden tvivl været praktikken ude i et firma. Her får man brugt nogle af de færdigheder, som man har tilegnet sig. At jeg så var heldig at få en praktikplads i Qatar, gjor-de bestemt ikke oplevelsen mindre,” siger Jørgen, der har læst til Automationstek-nolog på Dania i Hadsten.

Steffan Cidlik fik job i praktikvirksomhed.

Discover our bachelor, postgraduate and MBA programs in hospitality or leisure management, with transfer options in Switzerland and in London.

For more information, visit www.glion.edu or contact Lina Arras, our Regional Admission Manager, at lina.arras@laureatehospitality.com.

BE ONE OF THE CHOSEN85% of our job seeking graduates have one or more job offers on graduation day.

HVAD HAR GUTENBERG OG GOOGLE™ TIL FÆLLES?

Du får jobmuligheder som kulturformidler, bibliotekar eller tværfaglig informationsspecialist i kulturinstitu-tioner, mediehuse, it-firmaer, konsulentvirksomheder, advokatfirmaer, biblioteker mv.

Læs mere på iva.ku.dk

De starter begge med G, og de har revolutioneret måden, vi bruger in-formation på. De skaber forbindelser mellem viden og mennesker, mellemdig og mig.

Læs Informationsvidenskab og kulturformidling

Final_Annonce_b. 84 X h. 130 mm, CMYK.indd 1 18/11/14 10.04

32

Hos os bruger du din teori i praksis og møder erhvervslivet i din studietid. På den måde opbygger du netværk, allerede mens du er under uddannelse.

Vi har 30 uddannelser fordelt på syv spændende faguniverser:

Produktion, teknologi og logistik Byggeri og energi Events, oplevelser og turisme Finans og økonomi Salg, marketing og forretningsudvikling Multimedie og IT Fødevare, ernæring og proces

Mød os på Uddannelse Uden Grænser i Odense den 4.-5. februar 2015.Du finder os i området for videregående uddannelser, hvor vores studerende og studievejledere står klar til en snak om studiemiljø, fagligt niveau, adgangskrav og meget mere.

EAL.DK FB.COM/EALDK

ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT HER MØDER DU ERHVERVSLIVET I DIN STUDIETID

Mød os på UUG i Odense

:: Af Bruno Friis, maskinmesterstuderende ::På det sidste teori semester af uddannel-sen specialiserer man sig, og det eneste krav er, at det skal være maskinmester- relevant. Dette giver en som studerende et utal af muligheder for at tilpasse ud-dannelsen, som man selv ønsker.

Mine personlige ambitioner gjorde, at jeg ret hurtigt begyndte at undersøge de bed-ste universiteter i verden. Her faldt mit

valg på Columbia University i New York City. Dette gjorde jeg af flere grunde, for det første fordi jeg gennem en dansk or-ganisation kunne få nogle favorable opta-gelseskrav.

Vigtigst af alt var det, at jeg kunne tage et certifikat på kandidat niveau, som kunne meritoverføres til min danske uddannel-se, en super mulighed som udover eks-tra viden giver mig noget håndgribeligt i form af et afgangsbevis, jeg kan bruge i min fremtidige karriere. Jeg valgte faktisk at tage 2 semestre, da jeg fik mulighed for at blive der henover sommeren, hvilket gjorde, at jeg boede og studerede 8 må-neder i New York. En helt fantastisk ople-velse som jeg helt sikkert vil huske resten af mit liv.

I løbet af de to semestre tog jeg 8 fag in-den for business, der varierede fra Cor-porate finance til forhandlingsteknik til Decision Models & management. Mine kompetencer har fået et gevaldigt skub i en mere ledelses og management retning, som jeg håber, vil være med til at forme min fremtidige karriere i det danske er-hvervsliv. At fokusere på management i uddannelsen er noget der efterspørges fra erhvervslivet, og jeg tror at mit valg helt sikkert har betydning for, hvor jeg ender med at arbejde.

At studere og bo i New York er en fanta-stisk oplevelse, man møder utrolig mange

mennesker fra vidt forskellige kulturer og verdensdele, og man lærer derfor meget om det at samarbejde med mennesker, der gør tingene på helt andre måder, end vi gør her i Danmark. Det tror jeg person-ligt er utrolig sundt og noget, man kan tage med sig både i ens karriere og privat-liv fremover.

Det gør jo også, at man får venner fra nær og fjern, hvilket ofte giver mulighed for at besøge disse mennesker og opleve deres kultur helt tæt på.

Når man er i New York, er der selvfølge-lig en masse ting, der kan og skal opleves, mens man er der, såsom central park, fri-hedsgudinden, amerikansk fodbold og basket. Men når man bor og lever der, op-lever man også det New York, man som turist ikke kan nå at opleve, og man får set, hvordan byen ændrer sig i takt med årstiden.

Som maskinmester er der utallige mulig-heder for at individualisere sin uddannel-se, der er ingen, der siger, at mit valg er det rigtige for andre, men det at tage ud i verden og individualisere sin uddannel-se tror jeg er en rigtig god idé og noget, der betyder noget den dag, man er fær-dig. Mulighederne er der, det er bare et spørgsmål om at udleve sin drøm og så starte i god tid, for det kræver planlæg-ning og lidt arbejde, men det er det hele værd og kan klart anbefales.

Går du med en leder gemt i maven og er glad for teknik, så er en bachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift, bedre kendt som maskinmester, måske noget for dig.

De fleste tror, at en maskinmester er en, der bare roder med maskiner. Det kan selvfølgelig være en del af arbejdet ligesom det at sejle kan være en del af ens karriere. Hvad mange ikke ved er, at hovedparten laver noget helt andet. Uddannelsen er den højeste tekniske uddannelse i Danmark, hvilket betyder, at mange ender i en lederstilling på et tidspunkt i deres karriere.

Det var med den indgangsvinkel, at jeg i 2010 begyndte på uddannelsen, at fokusere på ledelsesdelen fra starten.

Mange ender i en lederstilling

33

Hos os bruger du din teori i praksis og møder erhvervslivet i din studietid. På den måde opbygger du netværk, allerede mens du er under uddannelse.

Vi har 30 uddannelser fordelt på syv spændende faguniverser:

Produktion, teknologi og logistik Byggeri og energi Events, oplevelser og turisme Finans og økonomi Salg, marketing og forretningsudvikling Multimedie og IT Fødevare, ernæring og proces

Mød os på Uddannelse Uden Grænser i Odense den 4.-5. februar 2015.Du finder os i området for videregående uddannelser, hvor vores studerende og studievejledere står klar til en snak om studiemiljø, fagligt niveau, adgangskrav og meget mere.

EAL.DK FB.COM/EALDK

ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT HER MØDER DU ERHVERVSLIVET I DIN STUDIETID

Mød os på UUG i Odense

34

Simulation med skuespillere giver

dygtigere studerende

Radiografen møder en nervøs patient, der skal til en indledende samtale før et be-handlingsforløb på hospitalet. Dette scena-rie kan man møde på et nyt undervisnings-modul på Radiografuddannelsen, hvor studerende sammen med en skuespiller træner samtaler, som er hentet fra de stu-derendes egne oplevelser fra deres praktik.

Brugen af skuespillere har vist sig at moti-vere de studerende, og samtidig give dem viden og kommunikative kompetencer, som de kan overføre i deres kommende job. Kompetencer som i sidste ende kan føre til bedre behandling af patienter og borgere.

Mærker mødet på egen krop”Når den første studerende har været igennem forløbet, så bløder de andre stu-derende op og tør også stå frem. Det gode er, at de får mærket på egen krop, hvor-dan det er at agere som fagperson i mødet med patienten. De lærer at stille spørgs-mål, der fremmer formålet med samtalen og finder fx ud af, hvad de kan bruge små pauser under samtalen til”, forklarer lek-tor Birte Plougholt, og fortsætter:

”De lærer at lytte efter nøgleord i patientens sprog, som de kan følge op på, fx at noget er

”svært”. De lærer også, hvor stor betydning kropssproget har i samtalen. I det hele ta-get bliver de opmærksomme på at agere ud fra borgerens og patientens perspektiv.”

Gennemlever autentiske situationerProfessionshøjskolen Metropol har en strategi om, at de studerende skal træne og øve sig mere under uddannelsen, så de er bedre rustede til deres profession, når de træder ud på arbejdsmarkedet. I simulationen med skuespilleren skal de studerende håndtere forskellige personer og situationer, som de kan møde i praksis. Skuespilleren kan give udtryk for forskel-lige følelser, fx sorg, vrede og frustration.

”De situationer, de studerende gennem-spiller i undervisningen, opleves meget autentiske af de studerende. Der er store følelser i spil, og vi oplever, at de stude-rende tør blive i scenarierne og gennem-leve de svære situationer,” fortæller Birte Plougholt.

Det kræver både indlevelse og mod hos deltagerne, og evalueringerne viser, at de studerende oplever at have fået et større mod til mødet i praksis. De tør mere:

”Mange studerende er utrygge ved mødet med patienter og borgere, fordi de ikke kender situationen. Det hjælper simula-tionen dem med, ” fortæller Birte Ploug-holt.

– så ka’ du lære det!

OrienteringsmødeOnsdag d. 4. februar 2015 kl. 19.00

Hartmannsvej 22 · 2900 Hellerup · Telefon 39 45 27 20 · www.gsk.dk

STXpå 2 år

HF på 2 eller 3 år

Gentofte StudenterKursus

35

Samtaler med hjemløse og stofmisbrugereOgså på socialrådgiveruddannelsen har man de seneste år benyttet professionel-le skuespillere til at agere borgere, som socialrådgivere ofte møder i deres ar-bejde. På et modul om ”Voksne udsatte mennesker” træner de studerende sig i kontaktetablering. De studerende øver sig desuden i den såkaldte Voksenudred-ningsmetode, som benyttes i kommuner-ne til at udrede udsatte voksnes proble-mer og behov.

Bettina Myggen Jensen, der er lektor i psykologi på socialrådgiveruddannelsen, fortæller:

”Jeg aftaler sammen med skuespilleren, hvilken case, de studerende skal trænes i. Det kan fx være en kvinde i prostitution, der er usikker og afvisende overfor social-rådgiveren, eller det kan være en mand i

hjemløshed, der er skræmt og opfarende. Øvelsen går så ud på, at den studerende, der ikke kender noget til casen i forvejen, øver sig i at have en samtale, hvor de får tilstrækkelig information ud af personen til at de bagefter kan kortlægge borgerens problemer og behov. Det kan være rigtig vanskeligt, men netop derfor er det så vig-tigt, at de får mulighed for at øve det un-der uddannelsen.”

Det er ikke nyt, at de studerende på so-cialrådgiveruddannelsen bruger rollespil i undervisningen. Men i følge Bettina Myggen Jensen virker det langt bedre at bruge professionelle skuespillere, end når de studerende øver sig på hinanden:

”Jeg oplever, at de studerende tager det meget mere seriøst, når casepersonen spiller sin rolle troværdigt og gennem-ført. Det kan nemt blive lidt fjollet, når en af de studerende skal spille fx en person i hjemløshed. Men med en skuespiller kommer selve samtalen i centrum, og det giver et bedre rum for læringen. For det er vigtigt at understrege, at det ikke er en eksamensøvelse men en træningsøvelse. De studerende må gerne fejle, for det er fejlene, man lærer af, og som vi efterføl-

gende snakker om i undervisningen,” for-tæller Bettina Myggen Jensen.

Feedback er vigtigBirte Plougholt fra radiografuddannelsen fremhæver, at det er vigtigt, at de stude-rende får feedback efter træningsøvelser-ne. Feedbacken handler om, hvad deres medstuderende og underviseren ser, hø-rer og føler og er ikke en vurdering af sel-ve præstationen. Det giver anledning til gode refleksioner, og så er der en ekstra gevinst ved den form:

”De studerende bliver gode til at give hin-anden feedback, og det er nogle kompeten-cer, de kan bruge både fremover i under-visningen og i deres kommende praksis”, forklarer Birte Plougholt og fortsætter:

”De studerende oplever nogen gange, at samtalen går dårligt, men i den efterføl-gende feedback og refleksion erfarer de, hvad der fungerer godt, fx at pauser ikke altid er pinlige, men kan virke fremmen-de for, at patienten åbner op. På den måde styrkes deres kommunikative kompeten-cer,” forklarer Birte Plougholt.

Radiografuddannelsen og socialrådgiver- uddannelsen på Metropol bruger profes- sionelle skuespillere, så de studerende kan øve sig i samtaler med patienter og borgere. De troværdige træningsøvelser giver de studerende værdifuld samtaleerfaring og gør undervinsingen mere praksisnær.

VÆRDIERI Falck forventer vi, at alle medarbejdere efterlever vores værdier: tilgængelig, hurtig, hjælpsom, handlekraftig, kompetent og troværdigBliv redderelev. Læs hvordan på www.falck.dk

AMBULANCEREDDER

Døgnet rundt hjælper Falcks medarbejdere folk, der har behov for hjælp. Som ambulanceredder hjælper du mennesker, der er kommet til skade eller er alvorligt syge. Du bliver uddannet til at give patien-terne den optimale hjælp og behandling på skadestedet og i ambu-lancen til patienten er fremme ved hospitalet.

AMBULANCEREDDER UDDANNELSEN

Elevuddannelsen varer 2 år og 3 mdr. Elevtiden veksler mellem skoleuddannelse og praktik på en Falck station og på hospitaler. Efterfølgende er der mange muligheder for videreuddannelse, blandt andet ambulancebehandler, lægeassistent og paramediciner.

Red dig en uddannelse

– ved at redde andre

36

FAKTA:Living design

Living design er en top-up professionsbacheloruddannelse på halvandet år. På Living design lærer de studerende om pro-duktudvikling fra kunsthåndværk til serieproduktion via bl.a. produktudvikling, materialedesign formgivning, prototypeudvikling og produktion. Living design udby-des af KEA på Nørrebro i København. For at bliver opta-get på studiet, skal man som minimum have afsluttet en relevant akademiuddannelse (f.x. Designteknolog, E-designer eller Multimediedesigner)

:: af Anne Winther, KEA ::Saxogade danner rammen om ny butik, hvor KEAs design- og smykkestuderen-

de frem-over vil sælge deres designs. Men bu-

tiksinventaret er også et be-søg værd i sig selv. Et hold Living-studerende på KEA har tryllet det gamle lokale i Saxogade om til en virkelig tjekket designbutik. De studerende har selv designet alt inventaret, hvilket har været lidt af en udfordring, fordi det skal kunne rumme mange forskellige typer af

designs, som løbende vil blive udskiftet. De studerende har også udviklet den vi-suelle identitet og ikke mindst realiseret det hele i butikken i Saxogade.

ForretningsplanDet er ikke første gang, Living-studeren-de udvikler butiksinventar eller visuel-

le identiteter, men det er sjældent, de ser deres prototyper blive en del af vir-keligheden. Perma-nent. De studerende brugte seks uger på at arbejde med De-signkollektivet i for-bindelse med forlø-bet Design, Metode og Business. De har designet fleksibelt

inventar til udstilling, salgsdisk og bag-lokale. De har undersøgt lokalområdet, interviewet relevante personer for at få en forståelse for Designkollektivets kon-

tekst i Saxogade og dermed også målgruppen. Og sidst, men ikke mindst, har de arbejdet med en forretningsplan for butikken.

Omsat til praksisOg det har været ekstremt lærerigt og spændende: “Designteori er meget kom-plekst og svært at forstå. Da undervisnin-gen foregik i klasselokalet, var jeg meget usikker på, om det var det rigtige fag for mig. Men da undervisningen flyttede ned i det tomme butikslokale, og jeg pludselig skulle omsætte det, jeg havde lært i prak-sis, stod det klart for mig, at jeg er på den helt rigtige uddannelse.” siger studerende Monica Ruben.

”Da undervisningen flyttede ned i det tomme butikslokale, og jeg pludselig skulle omsætte det, jeg havde lært i praksis, stod det klart for mig, at jeg er på den helt rigtige uddannelse.”

Nyt designkollektiv på Vesterbro

37

Uddannelsessteder:København : KEA - www.kea.dk

Randers: Optikerhøjskolen - www.optikerhøjskolen.dk

Kom og mød os:Aarhus - stand 242

København - stand 183Odense - stand 516

Fuldført uddannelse giver adgang til at søge autorisation som Optometrist

Studielængde: 3½ år inkl. 1½ års virksomhedspraktik

Studiepoint: 210Grad: Bachelor

www.optikerforeningen.dk - tel. 4586 1533

BLIV OPTOMETRIST

Arbejdet som optometristDe fleste optometrister bliver ansat i optikforretninger, hvor det vigtigste er at hjælpe kunderne med at se bedre. Arbejdet omfatter synsundersøgelser som i de fleste tilfælde vil føre til et køb af briller eller kontaktlinser, men også rådgivning omkring valg af brillestel og brilleglas eller tilpasning af kontaktlinser.

Optometristen skal oftest også montere og tilpasse brillerne, ligesom der også vil være vejledning og salg af solbriller eller andre tilhørende produkter.

Der vil også være et naturligt samarbejde med andre sundhedsbrancher. Enkelte optometrister arbejder på øjenafdelinger eller indenfor synshjælpemiddelområdet.

Da optikbranchen er sammensat af mange små og mellemstore virksomheder samt nogle få store kæder, vil nogle optometrister også have ledelses og/eller administrative funktioner.

38

:: Af Gosia Kawa Andersen ::Da jeg for otte år siden flyttede til Dan-mark begyndte jeg med at arbejde som ufaglært i forskellige job blandt andet in-den for gartneri og landbrug. I takt med at mit kendskab til det danske sprog blev bedre og bedre, begyndte jeg at spekule-re på at få mig en uddannelse. Jeg håber derved på, at det er nemmere at få job i fremtiden. Det var vigtig for mig at få en erhvervsuddannelse, hvor jeg kan arbej-de med mine hænder og hvor mit danske sprog, som ikke er perfekt, ikke bremser mig i at få et job.

I starten vidste jeg ikke nøjag-tig, hvad jeg vil læse til. Jeg startede på en kokke uddan-nelse, men det var ikke lige mig. På grund af mine inte-resser for mad og sundhed og på baggrund af en kyndig vej-

ledning, besluttede jeg mig for at læse til ernæringsassistent. Det giver mig mulig-heden for at lære dansk madkultur og for at få mere viden om sund og varieret kost.

I august 2013 startede jeg på Svendborg Erhvervsskole, og det hele gik lynhurtigt. Jeg begyndte at søge efter en praktikplads. Efter et par afslag fik jeg muligheden for at læse videre og fik praktikpladsen på skolen - skolepraktikken. Mens jeg gik og ventede på at starte på skolepraktikken, blev jeg kaldt til samtale i Kostforplej-ning i Faaborg- Midtfyn Kommune. Selv om det var svært for mig at forstå, fik jeg praktikpladsen ved Kølemadsproduktion på Tømmergård i Faaborg. Jeg var mere end lykkelig, da jeg fik beskeden, fordi jeg helst vil arbejde i en virksomhed.

Den første november 2013 startede jeg i Faaborg. Siden den dag har jeg arbejdet sammen med 12 kollegaer og er rigtig glad

for mit job. Det skyldtes super godt arbejds-miljø og en meget forstående leder. Fra før-ste dag fik jeg en mentor, som har ansvar for eleverne på vores praktiksted og som vejle-der mig i hele processen, til jeg er udlært.

Det er virkelig en stor hjælp for mig i hverdagen på mit arbejde. Det giver mig tryghed og gør, at jeg er kommet godt i gang med min uddannelse.

Praktikpladsen i en kommunal virksom-hed er perfekt for mig. Jeg arbejder med faglært personale. Der er styr på mit ud-dannelsesforløb, mine rettigheder, min løn og min ferie. Jeg får løbende nogle opgaver, som skal forberede mig til den afsluttende svendeprøve.

Fra den første dag blev jeg introduceret i alle faste rutiner, produktionsformer og masser af maskiner. Vores køkken er me-get moderne, og vi bruger mange forskel-lige redskaber, som gør arbejdet lettere for medarbejderne.

Jobbet på Tømmergården i Faaborg giver mig en stabil hverdag. Mine arbejdstimer ligger lige nu fra 7-16.30, 6 ugers ferie om året og mulighed for at være med til at bestemme, hvornår jeg vil holde dem. Jeg har også stor indflydelse på min hver-dag. Jeg bliver hver dag spurgt om, hvad jeg kun-ne tæn-ke mig at lave. Så får jeg mulig-hed for at øve mig, hvis der er opgaver jeg er lidt usikker på. Jeg er involveret i alle ar-bejdsprocesser og har været med til at ud-vikle nye retter. Arbejdet på Tømmergår-den gør mig glad, giver mig mere selvtillid, og jeg er sikkert på, at det er en super start på at for et job i fremtiden.

I Faaborg har jeg super søde kollegaer, som sørger for at hjælpe mig med det, jeg er i tvivl om. Det er rigtig god atmosfære i køkkenet, hvor vi er fælles om alle opga-verne og hjælper hinanden. Således at alle dagens opgaver bliver udført. Udover det får jeg under min uddannelse mulighed for at arbejde to meget forskellige steder. Jeg skal nemlig ud og arbejde 20 uger i et plejehjemskøkken. Det er for at se en anden måde at arbejde som ernæringsas-sistent på, samt for at få indblik i en hel dagskost. På den måde får jeg indblik i mange forskellige arbejdsopgaver. Det vil ruste mig i mit videre forløb, samt forhå-bentlig være med til, at jeg kan udføre fle-re opgaver, når jeg bliver færdig udlært.

Den første og største del af min uddannel-se er i kølemadsproduktionen. Her pro-

ducerer vi maden og nedkøler den straks, hvorefter vi pakker den i be-skyttende atmosfære, så den kan holde sig i over 14 dage - lige-som pålæg

som man køber i supermarked.

Her i efteråret har vi også startet en æl-drecafe, som har åbnet 2 gange om uge. Der har jeg personlig kontakt med de borgere, som vi producere maden til. Det er rigtig rart at få bekræftet, at man har gjort et rigtig godt stykke arbejde.

Praktiksted i kølemadsproduktion på Tømmergården er min base. Det at arbej-de i en virksomhede giver masser af erfa-ring:- at arbejde i et team- tager ansvar- arbejder med mange forskellige mennesker- takler ”spændinger”.

Ernæringsassistent- elev i Faaborg-Midt-fyn Kommune

39

Jeg hedder Susanne og er kontorelev i HR & Innovation, Løn og Personale. Ef-ter tiende klasse vidste jeg ikke i hvilken retning, jeg ville. Jeg tog en gymnasial uddannelse, hvor samfundsfag var mit A-fag. Et fag, der i første omgang ikke vakte min opmærksomhed, men det kom. Jeg havde ikke den fjerneste ide om, hvad jeg skulle bruge min STX til. Jeg valgte derfor at få lidt erhvervserfa-ring, inden jeg for alvor skulle videre. Jeg skulle derfor have brændt lidt krudt af og tog en værnepligt i militæret. Efterføl-gende søgte jeg en kontorelev-stilling ved Faaborg-Midtfyn Kommune. På en måde havde det offentlige alligevel bidt sig fast. Jeg havde lyst til at vide, hvad de lavede på kommunen. Hvorfor de gjorde, som de gjorde? Ofte hører man i medierne, at det offentlige halter, jeg var nysgerrig, jeg vil-le selv opleve det, men det blev stik mod forventning. Jeg blev hurtigt overrasket over, hvor kompetente de enkelte medar-bejder er.

ElevtidenSom elev har du mange gode muligheder – én af de største er, at vi i Faaborg-Midt-fyn Kommune, har muligheden for at komme fire uger på udenlandsophold. Arbejdspladsen betaler for hotel, flybil-letter og forsikringer. Du skal selv finde et praktiksted. Jeg har fået praktikplads ved KL i Bruxelles – jeg skal af sted efter min fagprøve – Og ja, jeg glæder mig! De tre andre elever skal til Thailand, USA, Eng-land.

Selve min elevtid er nøje tilrettelagt. Min elevplan er lagt i en turnus. Jeg skal gen-nem min elevtid i tre andre afdelinger, blot for at se hvad de foretager sig. Jeg har haft meget gavn af disse praktiker – jeg har fundet sammenhængen med de op-gaver jeg sender fra HR og til eksempelvis Økonomi. Jeg blev ydermere overrasket over Borgerservice. Jeg følte mig godt til rette, da jeg kunne hjælpe borgerne.

SkolenSkolen har en væsentlig rolle. Under ud-dannelsen har vi tre skoleperioder, som varer 4 uger. Skoleperioderne foregår på Tietgen i Odense. Først og fremmest læ-rer vi meget om lovgivningerne, så vi for-står hovedessensen, når vi kommer tilba-ge til arbejdspladsen.

Under første skoleperiode kan man blive vurderet som talentelev. Det er et EU-pro-jekt, som er med til at fremme ens nys-gerrighed. Jeg blev spottet som talentelev og fik muligheden for at deltage i sidelø-bende med min elevtid. Det er et projekt, som har rykket nogle personlige grænser og udviklet mig.

Klassen består af andre elever fra kom-muner. I min klasse er vi 12 elever fra fem forskellige kommuner. Det, at møde nye mennesker, der er der af samme grund som en selv, giver en anden stemning. Un-dervisningen er på et helt andet niveau, og det kræver meget af en, når man kun er 12 elever i klassen. På tredje skolepe-riode skal man til Bruxelles med klassen.

ArbejdsdagEn arbejdsuge er 37 timer. Man møder kl. 08.00, hvor jeg f.eks. har til opgave at åbne posten sammen med en kollega. Via posten får man et godt billede af, hvad der kommer gennem kontoret og hvilke opgaver, de andre kollegaer sidder med. Udover posten har jeg fået flere og flere faste opgaver, som tiden går og jo mere, jeg kan selv.

Jeg kan godt lide udfordringer, men i star-ten følte jeg egentlig, at jeg var i vejen. Jeg kendte ikke til systemerne, arbejdsgan-gen, opgaverne. Jeg havde dermed ikke fundet rutinen, men som ugerne gik, lø-ste det sig, og jeg føler mig nu til rette.

Hver måned har vi et elevmøde, hvor alle første- og anden års elever mødes. Her bliver der drøfter, hvordan det går i de re-spektive afdelinger, hvad man har af op-gaver, og om det generelt går godt.

Kontorelev i Faaborg-Midtfyn Kommune

Det, at være kontorelev er ikke bare en elevstilling, som elev har man lov til meget: Man har lov til at stille spørgsmål, være nysgerrig og har mulighed for at prøve mange forskellige ting.

40

Man bliver stille og eftertænksom, når man har talt i en times tid med nogle po-litistuderende. Og man bliver imponeret. De kalder deres arbejde et kald, og de ser det som en særlig forpligtelse at skabe et trygt samfund og værne om det danske demokrati. Og de er klar til at gøre en for-skel hver eneste dag.

Professionsbachelor i politietBåde samfundet, borgersammensætnin-gen, kriminaliteten og politiopgaverne har i de senere år ændret karakter. Det stiller særlige krav til jobbet som politibe-tjent og dermed uddannelsen, der i dag er en professionsbachelor med tæt samspil mellem teori og praksis.

Teoretisk, fysisk og praktisk Et af de særlige aspekter ved politijobbet er den utroligt varierede hverdag. Der-for træner du på Politiskolen i at kunne analysere, reflektere og handle på et split-sekund, og uddannelsen lægger vægt på både boglige færdigheder og praktiske kvalifikationer.

Kolleger fra første dag I politiet bliver du en del af noget ganske særligt, hvor makkerskabet betyder alt. Både på Politiskolen og ude i politikred-sene oplever du en engageret og uformel omgangstone, hvor alle kolleger hjælper hinanden.

Lærerne bakker dig op Uddannelsens tre teorimoduler er inddelt i kortere tematiske kurser. Du får fanta-stiske medstuderende, der brænder lige så meget for sagen som du, og du får gode lærere, som kender dig og bakker dig op.

Du skal være godt forberedtDet er både et betroet og et alsidigt job at være politibetjent. Derfor skal du besid-de det nødvendige uddannelsesniveau og være personligt og fysisk rustet til at bli-ve politistuderende. Og lad det være sagt med det samme: Du skal være god til at skrive dansk. Læs mere på www.politisko-len.dk

Du skal være et ordentligt menneskeI løbet af de ca. 3 år, uddannelsen varer, begiver du dig ud på en personlig rejse, hvor du får brugt mange sider af dig selv. Men du skal også have noget med hjem-mefra: Du skal være et ordentligt menne-ske.

Efter 8 måneder kommer du på din første patruljeHele uddannelsen er målrettet dit frem-tidige job. Allerede efter 8 måneder kom-mer du til at prøve uddannelsen og teori-erne af i praksis på en politistation. Du får en vejleder og en mentor, som deler alle deres erfaringer med dig. Og det er i pa-

truljevognen, du oplever det ganske særli-ge forhold mellem dig og din makker.

SU på Politiskolen og løn under praktikPolitiuddannelsen er en af de få, hvor du har praktikplads og bliver ansat allerede, når du starter. Fra første dag på Politisko-len er du prøveansat som politibetjent. Uddannelsen er SU-berettiget, og du får fuld løn i de to praktikperioder.

Der er mange karrieremuligheder Når du først er blevet færdiguddannet, følger nogle år, hvor du kommer til at ar-bejde med en bred vifte af politiopgaver. Det giver dig et solidt erfaringsgrundlag til, at du efterfølgende kan søge en lang række karriereveje og fx specialisere dig inden for færdsel, SSP samarbejde, krimi-nalteknik eller efterforskning.

Læs mere på politiskolen.dk og mød os på politiets stand på UUG-messerne – vi er med hele vejen.

Livslang læring til dig, der har lyst til at gøre en forskel for samfundet

De fleste tror, at politiet bruger det meste af deres tid på at anholde forbrydere og udskrive fartbøder. Men når man taler med politibetjente, oplever man, at det er mennesker med en særlig holdning og moral og et ærligt ønske om at servicere borgerne

Modul 1, skole 33 uger på Politiskolen

Modul 2, praktik 22 uger i en politikreds

Modul 3, skole 22 uger på Politiskolen

Modul 4, praktik 22 uger i en politikreds

Modul 5, skole 33 uger på Politiskolen inkl. 11-ugers bachelorprojekt

Hvis du vil arbejde i Politiet, skal du være en god kammerat

Foto: Steen Brogaard

41

“Den nemme løsning ville ha’

været at blive arkitekt som

min far.”Louise Wolff,

journalist

Find det,du er god til

hojskolerne.dk

Besøg vores stand Aarhus - nr. 223

København - nr. 126Ålborg - nr. 325

Herning - nr. 402Odense - nr. 506

42

Mange unge, der flytter fra forældrene for at tage en uddannelse, tænker ikke på, at forældrenes indboforsikring ikke dækker længere, så snart man er fyldt 21 år og er flyttet hjemmefra. Og det kan få alvorlige konsekvenser.

”Selvom mange måske ikke mener, at de har brug for forsikringer, gør det alligevel et ret stort indhug på SU’en eller elevløn-nen, hvis fx ens cykel eller iPhone bliver stjålet, og man skal finde 5.000 kr. i det i forvejen stramme budget,” siger skade-chefen i Topdanmark.

Brande ødelægger altMen én ting er at skulle bruge tusindvis af kroner fra sin SU til en ny telefon. Noget andet er at mangle et helt hjem, hvis der fx udbryder brand:

”Ved brande i etageejendomme oplever vi alt for ofte, at det især er de unge, der står med håret i postkassen, fordi de ikke har nogen indboforsikring. Selvom de måske ikke har mange dyre ting, viser det sig ofte, at de samlet har mistet værdier for flere hundrede tusinde kroner, hvis lejlig-heden er brændt ned,” siger skadechefen.

Regning på flere mio. kr.Det er ikke kun indbo, en indboforsikring dækker. Hvad mange måske ikke ved, er at ens indboforsikring også dækker an-svarsskader. Både hvis du ved et uheld fx ødelægger en anden persons iPad. Eller kommer til at gøre skade på andre men-nesker.

”Cykler man fx ind i nogen og kvæster dem, kommer man til at hænge på en

regning på flere mio. kr., hvis man er an-svarlig. Og så er det altså godt at have en ansvarsforsikring, som er en del af indbo-forsikringen,” fortæller skadechefen.

Ifølge skadechefen kan ansvarsskader være på alt imellem en hundredekrone-seddel og flere mio. kr., hvis en person er kommet slemt til skade.

Unge betaler høj pris for at glemme forsikringen

Mange unge flytter hvert år hjemmefra, for at begynde en uddannelse. En af de ting, man bør huske, er forsikringen

FaktaSiden 2010 har dobbelt så mange unge anmeldt tyveri af deres smartphone til Topdan-mark.

Er man fyldt 21 år og er flyttet hjemmefra, skal man selv købe en indboforsikring, der fx kan dække et tyveri af en iPhone.

Foto: Colourbox.

43

Ny uddannelses

-start?– besøg din nye

skole!

Se den altid opdaterede liste over Åbent Hus events på

www.aabenthus.ua.dk

44

:: Af Christina Qvistgaard ::Der skal styr på privatøkonomien – også hvis man er studerende, mener man i fle-re banker og pengeinstitutter landet over. Derfor har flere banker også sat gang i programmer, der skal give de unge større forståelse for økonomi.

En af de banker er SparNord. Her kan man godt genkende billedet af, at en del unge har problemer med indsigt i almin-delige privatøkonomiske begreber som renter og budgetter, fortæller pressechef Leif Lind Simonsen.

”Vi oplever stadig unge, der er lidt for hur-tige på aftrækkeren, når det kommer til dyre lån, og som ikke lykkes med at mat-che indtægter og forbrugsniveau,” forkla-

rer Leif Lind Simonsen. ”Det koster at bo centralt, have den nyeste iPhone og fede fladskærm mv., og den kan økonomien ikke altid bære.

”Problemerne opstår, hvis du igennem længere tid overvurderer din forbrugsev-ne. Og hvis du samtidig ikke har forståelse for grundlæggende privatøkonomi, så kan det være fristende at gribe til hurtige, men dyre lån, og det kan en farlig spiral at kom-me ind i.”

Få det g jortDer er dog også masser af unge, der har helt styr på tingene, pointerer Leif Lind Simonsen. Og der bliver taget mange gode initiativer fra Forbrugerrådets og DSFs side med projekter som Styr din

Gæld. Bankerne gør også meget for at give de unge mere indsigt, siger pressechefen. Så problemet er måske toppet.

Men for de unge, der gerne vil have større forståelse for deres egen pengepung, har SparNord bl.a. lanceret initiativet Økono-misk Onsdag, der indtil videre kører i alle universitetsbyerne.

”Vi tilbyder at komme ud til fx kollegier og andre steder, hvor de unge er, og for-klarer dem om økonomi og forsikring og giver rådgivning om budgetter. Og så ta-ger vi mad med til dem, så vi fodrer dem både med information og med et mål-tid,” forklarer Leif Lind Simonsen. ”Vi gør det, fordi det kan være svært at trække de unge ned til mahognibordet i banken for

Budgettet – er starten på en god økonomiMange studerende har helt styr på deres private finanser, men desværre viser tal og statistikker, at der også er mange for hvem, økonomien sejler. Unge fylder godt i RKI – og det kan være starten på en skidt spiral

Næste udgave af Uddannelsesmagasinet udkommer til marts 2015 – rettet mod unge med særlige behov. Magasinet vil udkomme online, og kan læses på nettet, smartphones og tablets. Uddannelsesmagasinet - for unge med særlige behov er Danmarks eneste magasin, der udelukkende beskæf-tiger sig med uddannelses- og jobmuligheder for unge med særlige behov. Vi informerer de unge, forældre, vejledere og professionelle med aktuel og vigtig infor- mation inden for specialområdet.

Læs med til marts...

Læs det online på ua.dk

45

at snakke om, hvad der kan opfattes som kedelige økonomiske begreber.”

Og netop det med, at økonomi kan opfat-tes som kedeligt og støvet, kan være en af barriererne for en fornuftig økonomi, for-tæller Leif Lind Simonsen.

”Ord som budget ringer ikke særlig sexet i mange unges ører, men det er et grund-læggende værktøj. Det gør en kæmpe for-skel bare at kunne se sine indtægter og udgifter sort på hvidt,” siger han.

”Det at få et spejl holdt op på den måde er ofte nok til at sikre en bedre sammenhæng imellem indtægter og udgifter.”

”Hvis jeg skal give de unge et simpelt råd er det: at få lagt et budget. Kom i gang med at reflektere over udgifter i forhold til indtægter,” fastslår Leif Lind Simon-sen.

Budgettet – er starten på en god økonomiMange studerende har helt styr på deres private finanser, men desværre viser tal og statistikker, at der også er mange for hvem, økonomien sejler. Unge fylder godt i RKI – og det kan være starten på en skidt spiral

Vejledning om uddannelse- når du har tid!

Send en sms med et hurtigtspørgsmål

Chat med os

Send en mail

Find os på facebook Deltag i et digitalt møde

Fang os på telefonen

46

Forbrugerrådets Gældsrådgivning har gennem de seneste par år oplevet stor søgning fra unge, og gældsramte unge kunne for første gang få rådgivning via chat om, hvordan de får styr på økono-mien sidste år. Ifølge tal fra juli 2013 står over 55.000 danskere mellem 18 og 30 år registreret som dårlige betalere, og der-med er aldersgruppen overrepræsente-ret i RKI. Det har store konsekvenser for både den enkelte og samfundet, fortæller Forbrugerrådets formand Anja Philip.

”Hvis man ender i uoverskuelig gæld som ung, kan det påvirke ens liv negativt i mange år frem. Man kan få svært ved at købe hus, bil og andet, som for man-ge er en helt naturlig del af voksenlivet, ligesom vi i vores gældsrådgivning har set eksempler på, at unge, der stifter dyr gæld, får det svært psykisk og socialt. Un-ges gæld er også et samfundsproblem, og

derfor opretter vi nu en chatrådgivning, som møder de unge, der hvor de er,” sagde Anja Philip.

En undersøgelse fra Danske Bank viser, at næsten halvdelen af unge mellem 18 og 27 ikke kan identificere det billigste blandt tre lån, og at næsten en tredjedel ikke korrekt kan forklare, hvad en rente er.

Projekt Styr din Gæld skal både rette op på den manglende viden og hjælpe dem, der allerede er kommet i gældspro-blemer. Projektet – der er støttet med 2 millioner fra Socialministeriets Satspul-je – står på to ben: en rådgivningsindsats og en forebyggende formidlingsindsats. Formidlingsindsatsen startede den 4. september og udføres af et korps på indtil videre 25 frivillige studerende, der tager ud til landets uddannelsessteder og hol-der foredrag.

”Mange unge kæmper med at få økono-mien til at hænge sammen, når de flytter hjemmefra og for eksempel skal til at leve for SU. Økonomien bliver hurtigt så pres-set, at man er nødt til at låne for at få råd til at leve, og hvis man ikke har lært pri-vatøkonomi hjemmefra, er der ikke me-get hjælp at hente på uddannelsessteder-ne. Vi prøver at sætte tidligere ind og give konkrete værktøjer til at undgå de værste gældsfælder,” sagde Jakob Ruggaard, for-mand for Danske Studerendes Fællesråd, DSF.

Chatrådgivningen åbnede den 4. septem-ber 2013, og hver onsdag mellem 14 og 18 vil unge, frivillige rådgivere sidde klar ved tasterne for at svare på spørgsmål fra unge om gæld og privatøkonomi.

Projekt Styr din Gæld kører frem til som-meren 2016.

Tal viser, at næsten hver 4. dansker, der er registreret som dårlig betaler, er under 30 år. Forbrugerrådet, Danske Studerendes Fællesråd og Økonomer uden Grænser har siden 2013 gennem chat og formidling hjulpet unge med projekt ’Styr din gæld’

Unge skal hjælpe unge med gæld

47

2015 Nye, opdaterede

udgaver!

UNGDOMSUDDANNELSER 2015– med samtlige erhvervs- og gymnasiale uddannelser Ungdomsuddannelser 2015 – et opslagsværk for vejledere og andre undervisere.

Ny opdateret udgave – lige kommet på gaden – bestil nu!

Uddannelsesbogen 2015– for unge med særlige behov Bogen henvender sig til en bred målgruppe. Fagfolk (undervisere, pædagoger, sagsbe-handlere m.v.). Samt pårørende til unge, som kan være inden for disse uddannelsers målgrupper.

Få svar på dine spørgsmål og etsamlet overblik over tilbud og alt det lovmæssige!

Se mere og bestil bøgerne her:

www.ua.dk

48

Der er mange muligheder, når man som ny studerende skal til at flytte hjemmefra. På de følgende sider kan du læse lidt om forskellige mulighe-der – og få gode råd med på vejen. Her fortæller Kamilla og Pernille om at bo på kollegie

Kamilla Hougaard, 21 årJeg kommer fra en lille by, Grenaa på Djursland, hvor jeg er født og opvokset. Jeg har gået på højskole i et halvt år, hvor det gik op for mig, hvor dejligt det er at bo med en masse mennesker omkring mig. Det fællesskab, der er, når mange unge mennesker bor samlet et sted, skaber en helt særlig stemning.

I september startede jeg på sygeplejestu- diet i Horsens, hvilket betød, at jeg plud-selig skulle flytte fra alt det vante og trygge, jeg havde derhjemme. På dette tidspunkt havde jeg aldrig været i Horsens, kendte ikke byen og havde heller ingen relatio-ner. Jeg skulle til at bygge et helt nyt net- værk op, og tænkte, at det ville være nem-mest at gøre, hvis jeg kom til at bo et sted med en masse andre unge mennesker. Jeg gik på nettet og søgte på en masse for-

skellige kollegier og kollegielejligheder. Derved fandt jeg et område, hvor der var samlet en masse kollegielejligheder. Her fungerede det sådan, at man bookede sig ind i en treværelses lejlighed, hvor man så ville få ”tildelt” en roomie. Det tænkte jeg kunne være rigtig godt, da jeg nu skulle flytte til en helt ny by, hvor jeg ikke kend-te nogen. På den måde ville der være en

at snakke med, og en man måske kunne skabe nogle kontakter med og igennem.

At jeg valgte at flytte i denne kollegielej-lighed, har givet stor mulighed for at ska-be mange nye kontakter og få nye venner. På den måde føler jeg mig ikke helt så ale-ne, trods jeg er flyttede fra byen, hvor jeg er født og opvokset.

Nye kontakter og nye venner

Uddannelse Uden Grænser på facebook er altid

opdateret. Både besøgende og udstillere kan

skabe gensidige relationer, og alle opfordres til

at dele deres oplevelser – vi ses!

Følg os på facebook

49

Pernille Østergaard, 21 årMit navn er Pernille Østergaard, og jeg er født og opvokset i Børkop, lidt uden-for Vejle. Da jeg kom ind på mit studie, som sygeplejerske i Horsens, havde jeg ingen kendskab til byen og havde været her meget få gange. Jeg kendte ikke noget til byen, og derfor valgte jeg at flytte ind på kollegiet, da jeg tænkte, jeg ville kun-

ne få noget socialt ud af det. Jeg flyttede ind i en lejlighed sammen med en dansk pige, Kamilla, som jeg kun havde mødt 2-3 gange før. Vi bor i en lejlighed med fælles stue, køkken og bad, og har hver et værelse. Lejligheden var møbleret, da vi flyttede ind, hvilket var dejligt, da man ikke selv skulle ud og investere i inventar til en hel ny lejlighed selv.

Det gode ved et kollegie er også, at hvis man har problemer med noget, står ens udlejer til rådighed for at hjælpe én, hvil-ket er rart, når man ikke har ens familie el-ler andre til rådighed. Det er super dejligt at bo et sted, hvor man er flere, og man kan finde noget socialt i de andre lejlighe-der. Man lærer hurtigt nogle nye menne-sker at kende, hvilket var mit formål ved at bo på kollegiet. Man har mulighed for at lære byen at kende i trygge omgivelser, og jeg er vild med kollegielivet.

Nye kontakter og nye venner FaktaDrosselbo er en privat selvejende ”non profit” forening, der danner ramme om det, der for de fleste studerende er det absolut vigtigste ved at bo på et kollegium: fællesskabet. I Drosselbo kommer du til at dele en begivenhedsrig periode i dit liv med mere end 700 andre spændende mennesker fra hele verden.

Drosselbo har til huse i Horsens ca. 20 min. tog- rejse fra Århus. Boligerne er placeret to steder i Byen. Student Village, der har 372 værelser ligger bag Via University college ca. 2 km fra Horsens centrum. Kamtjatka, der er det andet sted, er placeret i Centrum af Horsens i gå afstand til banegården, og har 329 værelser.

I Drosselbo flytter man ind, fordi man ønsker at være en del af et sprudlende fællesskab i fantas-tiske rammer. Det er ikke bare et sted, hvor man bor – det er et sted, hvor man føler sig hjemme og knytter tætte bånd til sine medbeboere, der måske bliver til venner for livet.

Du vil derfor finde meget forskelligt indrettede lejligheder, hvortil der er både fitness faciliteter, fodboldbane, bordtennis og bord fodbold samt hyggelige rammer udenfor lejlighederne, der alt sammen er en del af den samlede pakke. Derudo-ver er der fri adgang til internettet.

50

:: Af Christina Qvistgaard ::Københavns Andelskasse har længe haft finansiering af andelsboliger, som en del af deres kerneforretning. For 3 år siden besluttede man at udvide konceptet til også at omfatte studerende.

”Vi ville gerne hjælpe de studerende ved at give dem et alternativ til forældrekøb,” fortæller kunderådgiver Jane Sandahl Borch. ”Mange vil gerne købe selv, men ved ikke, at det er en mulighed. For an-dre ligger forældrekøb ikke i kortene. Det giver et godt studieliv at have et godt sted at bo. Trygheden ved at have en base giver bedre forudsætninger for at klare studiet.”

Fornuftig økonomiSå når Københavns Andelskasse stiller op på Uddannelse Uden Grænser i Bella Centret, er det med budskabet om, at det godt kan lade sig gøre. Men man skal selv være villig til at yde en indsats. Og en lang økonomisk historie med hurtiglån og overtræk duer ikke, fastslår direktør Lisbeth Bak.

”Vi fortæller dem, at det godt kan lade sig gøre, men vi kreditvurderer ben-hårdt,” siger hun. ”Vi accepterer kun en minimal forbrugsgæld – og så kigger vi grundigt på deres forbrugsmønster. Som minimum skal de unge have 3.000 kr. at leve for, når de faste udgifter er betalt – i

de måneder, hvor der ikke er en lejer – og ellers 4.500 kr.” Hvis lejligheden er dyr, kan det være en forventning, at et værelse udlejes.

Gode rådI øjeblikket låner Københavns Andelskas-se kun ud til boliger i hovedstadsområ-det, men andre områder kan komme på tale i fremtiden. Når man står som ung og skal ud og kigge på bolig, har andelskas-sen nogle gode råd og kriterier, inden lå-net bliver endeligt godkendt:- Kom og tal med en rådgiver. Vi kan give

et forhåndstilsagn omkring lån, så man ved, hvad man har at gøre godt med

- Man skal være generelt opmærksom på foreningen. Der skal være en god øko-nomi. Her kan Københavns Andelskas-se være med til at rådgive

- Lejligheder skal som hovedregel være 1, 2 eller 3-værelses og skal have eget bad og toilet. De skal kunne sælges nemt igen.

- Et højt indskud og en lav ydelse er bed-re end omvendt

Hurtiglån er et no-goKøbenhavns Andelskasse yder som ud-gangspunkt kun lån til studerende på vi-deregående uddannelser, da der skal være en vis sandsynlighed for, at de unge på sigt bliver attraktive kunder med et rimeligt økonomisk potentiale.

Til gengæld kan man som andelsboligkø-ber låne helt op til 100 procent af købs-prisen, og lånet kan være afdragsfrit i stu-dietiden.

”Kommer de selv med nogle penge, sætter vi renten ned. Vil man gerne spare lidt op, mens man bor hjemme, er det fx en god ide at tage et studielån og sætte pengene til side. Det er også en mulighed at tage et SU lån med tilbagevirkende kraft for hele året. Det er et meget billigt lån,” fortæl-ler Jane Sandahl Borch. ”Og så forventer vi, at de overholder det budget, der bliver lagt. Og det gør de generelt også. Mange af de studerende er virkelig selvstændige og har styr på deres ting.”

Hurtiglån, kviklån og sms-lån er det aller-vigtigste at undgå, hvis man skal gøre sig håb om at få godkendt et lån, understre-ger Lisbeth Bak og Jane Sandahl Borch. Dernæst kommer et godt gennemarbej-det budget, som er en del af det ansøg-ningsskema, alle potentielle kunder skal udfylde.

”Man skal huske at sætte tæring efter næ-ring. Man får måske ikke råd til at rejse 2 gange om året, lyder det fra Københavns Andelskasse. ”Men skulle budgettet være ved at skride, er det altid bedre lige at rin-ge og sige, at man har lidt problemer end at tage et dyrt forbrugslån.”

Drømmen om egen boliger inden for rækkevidde – også for studerende

Nye studerende i campingvogne og telte. Rotationsord-ninger på vennernes sofaer. Historierne er der hvert eneste år, når studieåret begynder. Manglen på egne studieboliger fører ofte til en rodløs eksistens på et tidspunkt, hvor man i den grad har brug for stabilitet. Men drømmen om at købe egen bolig, er måske slet ikke så langt væk, som man går og tror.

51

AVU HF GSKFVU FAG-PAKKER

VEU OGERHVERVFJERNOBU

A a l b o r g 9 9 3 0 0 3 5 0 , F r e d e r i k s h a v n 9 9 3 0 0 5 0 0 , H j ø r r i n g 9 9 3 0 0 4 5 0 , H o b r o 9 9 3 0 0 7 1 0 , H a d s u n d 9 9 3 0 0 7 5 0 , A a r s 9 9 3 0 0 7 8 0 , J a m m e r b u g t 9 9 3 0 0 6 5 0

Vi starter undervisning i januar og august.Ring og hør om dine muligheder eller kom og mød os på Uddannelse Uden Grænser i Aalborg, stand 313.

Klik ind på www.vucnordjylland.dk eller kontakt en studievejleder

Få mere lys i pæren

Spring på en uddannelse

52

Mange studerende skal ved studiestart finde et sted at

bo, og nogle skal bo for sig selv for første gang. Dette in-debærer kommunikation og

kontakt til en udlejer.

Langt de fleste udlejere er gode og redeli-ge, men lejeloven er kompliceret, og der er mange fælder, man alligevel kan gå i, når man skal underskrive sin lejekon-trakt. Desværre ser vi også tilfælde, hvor udlejeren ligefrem snyder studerende.

Hermed 5 gode råd til at tage med på vejen:

1: Pas på med delelejligheder Hvis du flytter ind i en lejlighed, hvor det

kun er din ven og ikke dig, der står på

lejekontrakten, så har du usikre lejefor-hold. Hvis et skænderi ender med, at din ven smider dig ud, har du kun en måneds varsel til at flytte. Hvis både du og din ven skriver under på lejekontrakten, kan du få problemer, når du flytter. For hvis udleje-ren ikke vil slette dig fra lejekontrakten, så hæfter du for eventuelle skader, der bli-ver påført lejligheden indtil din ven også flytter.

2: Fupmagere og falske annoncerVær kritisk, hvis du falder over et rigtig godt tilbud. Hvis noget ser ud til at være for godt til at være sandt – så er det for godt til at være sandt. Der findes falske boligannoncer, hvor bagmænd får dig til at betale penge for et værelse eller en lej-lighed, der aldrig bliver din, eller som må-ske slet ikke findes.

Du skal aldrig betale noget, før end du har set lejligheden. Hvis du er usikker på, om udlejeren overhovedet har ret til at udleje

2015

Midtjylland Sydjylland

Sjælland Fyn

Kom og besøg messen i september og bliv afklaret på netop DIN fremtid!

Se mere her: udifremtiden.dk facebook.com/udifremtiden

5 gode råd til studerende, der søger bolig:: Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes Landsorganisation i Danmark ::

53

boligen til dig, så ring på ved nabolejeren for at høre, om de kender udlejeren. Se billedlegitimation og gå ind på www.ois.dk, og tjek hvem der ejer ejendommen el-ler lejligheden.

Bevar roen og betal aldrig kontant, selv om du bliver presset. Det er altid en god ide at få en kvittering på de penge, du overfører. Underskriv aldrig en kontrakt uden at få den tjekket af Lejernes Lands-organisation (LLO)

3: Find fejl og mangler inden 14 dage

Når du er flyttet ind i din lejlighed, skal du inden 14 dage sende en liste anbefalet til udlejeren med fejl og mangler i lejlig-heden, så udlejeren ikke kræver, at det er ting, du skal betale for, når du flytter ud igen.

Tag gode billeder som dokumentation (men det erstatter ikke, at du skal sen-

de en liste til ejer). Fejl og mangler kan være alt fra en plet på gulvet til en dør, der mangler.

4: Alt for høj leje og tidsbegrænsede lejekontrakter er hverdag på lejeboligmarkedet!

Mange studerende kommet til at betale en alt for høj leje. Du kan, hvis du klager inden der er gået et år, få de penge, du har betalt for meget, tilbage. Klager du efter 1 år sættes huslejen ned fremover.

Du kan kontakte LLO for at finde ud af, om prisen er okay. LLO kan også hjælpe dig med at få din sag i huslejenævnet.

Hvis din lejekontrakt er tidsbe-grænaset, kan det være ulovligt, og du skal sikre dig, at du ikke hænges op på lejen i hele perioden, hvis du vil flytte før udløb. Søg rådgivning, inden du skriver under!

5: Betal din leje og betal den til tiden

Der er ingen kære mor, hvis du ikke beta-ler din leje til tiden.

Selv om du er utilfreds med boligen, og den ikke er, som du forventede, eller du har en konflikt med din udlejer, skal du altid betale leje og varme. Ellers er der en overhængende fare for at blive sat på ga-den med meget kort frist.

Læs om:• Erhvervsuddannelser• Gymnasiale uddannelser• VUC• Produktionsskoler, STU og andre muligheder

Fremtidsparat – distribueres i Region Sjælland i august.

Du kan også læse det online – med bl.a. opdaterede datoer for Åbent Hus og informationsmøder på de fleste uddannelsessteder.

Brug ua.dk, uurs.dk – og de enkelte UU-centres hjemmesider.

Mulighederne er mange, og det kan være svært at få overblik. Derfor er hæftet “Fremtidsparat” et rigtig godt sted at starte!

Er du parat?

5 gode råd til studerende, der søger bolig

54

Til trods for at danske uddannelsessøgen-de, i langt højere grad end tidligere, har en verden af muligheder til rådighed for dem, er den danske andel af studerende, der læser i udlandet kun 3,2%. Dermed ligger Danmark, ifølge Uddannelsesmini-steriets Mobilitetsstatistik udgivet i marts 2013, ikke blot under gennemsnittet i vo-res nabolande, men også under gennem-snittet blandt EU-landene.

Det er en tendens foreningen Danish Stu-dents Abroad (DSA) er sat i verden for at ændre. Foreningen, som blev stiftet i august 2012, har netop til formål at hjæl-pe og støtte danske studerende før, under og efter deres studieophold i udlandet, og dermed øge andelen af danske studeren-de, som vælger at tage hele eller dele af deres uddannelse i udlandet.

Mål og UdfordringerVed dens stiftelse, blev det hurtigt ty-deligt at forenings-medlemmer, som på daværende tidspunkt udgjorde både nu-værende og tidligere udlandsstuderende med erfaring fra til sammen 15 forskellige lande, i vid udstrækning havde en række udfordringer i forbindelse med deres ud-landsophold til fælles.

Mange havde, for eksempel, problemer med meritoverførsel, andre med opta-gel-sesreglerne på danske universiteter, og helt tredje med reglerne for studiestøt-te og SU. Det måske mest gennemgående problem blandt medlemmerne var dog, at mange følte at deres problemer hverken

vandt genklang blandt studievejledere el-ler beslutningstagere. Det er derfor ikke tilfældigt at netop rådgivning og politisk repræsentation af danske studerende i udlandet er DSAs omdrejning-spunkter.

Den rådgivning DSA tilbyder spænder lige så bredt, som de problemer mange danske udlandsstuderende står overfor. På hjemmesiden www.dsabroad.dk kan man derfor både finde hjælp til SU-an-søgningen, sprogtests, og studieforhold i en lang række lande. Derudover opererer DSA også med et såkaldt ’Netværk’, der gør muligt for enhver at spørge et med-lem af DSA på et givent universitet eller i et givent land, om alt fra boligforhold til karakterskalaer.

Når danske studerende fravælger et op-hold i udlandet i forbindelse med de-res uddannelse er det imidlertid også et politisk problem. Derfor har DSA bl.a. medvirket til at karakteroversættelsen fra den internationale gymnasieeksamen IB (International Baccalaureate, red.) vil blive ændret, for at undgå at studerende, der har valgt at læse en IB i udlandet el-ler Danmark, får deres karakterer under-vurderede og dermed får sværere ved at søge tilbage til videregående uddannelse i Danmark.

Uanset om det gælder karakteroversæt-telser af IB, meritoverførsel for udenland-ske grader, eller overgangen fra en dansk til en udenlandsk professionsbachelor er et af målene for DSA derfor også, ifølge

foreningens Formand Sørine Mathilde Vesth Rasmussen, at gøre det ”gnidnings-frit at komme tilbage til Danmark”.

En lys fremtidMed et støt stigende medlemstal og ef-ter netop at have modtaget et større til-skud fra Europanævnet ser DSA positivt på fremtiden. En lang række samarbejds- og affiliateaftaler er netop blevet indgået, internationale firmaer, såsom Google, har også vist stor interesse, og på Christians-borg er der med afsæt i regeringens hand-lingsplan for internationalisering af de videregående uddannelser, langt mere fokus på de udlandsstuderendes forhold end tidligere.

På det grundlag håber DSA derfor at kunne medvirke til hurtigere og mere transparent meritoverførsel for både ba-chelor- og kandidatergrader, at der gi-ves mulighed for 5 snarere end 4 års SU til udlandsstudier og mange af de andre mærkesager på DSAs ønskeliste. Når for-eningen de mål, vil uddannelsessøgende inden for alle områder have langt flere, og langt bedre muligheder for at læse i udlandet. Det er en kæmpe fordel for den enkelte studerende og for det danske samfund, at uddannelsessøgende dermed får reel adgang til det, der i sandhed er en verden af muligheder.

en VERDEN af mulighederFor de fleste uddannelsessøgende er alene tanken om at læse i Indien, Canada eller Argentina så overvældende, at kun de færreste følger drømmen. Det er et enormt tab for den enkelte og for samfundet, lyder det fra forening Danish Students Abroad.:: Af Morten Munch Jespersen, Danish Students Abroad ::

FAKTA

Læs mere om Danish Students Abroad eller meld dig ind på www.dsabroad.dk samt facebook.com/danishstudentsabroad

55

Godt 8.000 studerende på de videregå-ende uddannelser vælger hvert år at rejse ud i verden i løbet af deres uddannelse. Er du blandt dem, der planlægger et studie-ophold i udlandet på mere end seks må-neder? Så husk, at du siden 1. december 2013 har skullet melde udrejsen på nettet.

Kina, USA eller England. Hvert år pakker godt 8.000 studerende tasken og rejser på studieophold udlandet. Er du én af dem – og planlægger du at flytte til udlandet i mere end seks måneder – skal du regi-strere dig i CPR-registret som udrejst. Det betyder, at du skal melde udrejse til den kommune, du bor i, inden du tager af sted og allersenest fem dage efter, du har for-ladt Danmark. Hvis du i løbet af dit ud-landsophold forlænger opholdet til over seks måneder, skal du også melde det, så snart du kender rejsens varighed.

Fra 1. december 2013 skal udrejse meldes på www.borger.dk/meldudrejse. Og alle-rede nu har du mulighed for at bruge den digitale selvbetjening. Selvom du ikke skal være i udlandet i mere end seks måneder, er det stadig en god ide at gå på borger.dk. Her kan du oprette en digital postkasse, hvor du kan sende, modtage og gemme post fra det offentlige – også mens du bor i udlandet.

Din kontakt med det offentlige starter på nettet Danmark har sat fuld kraft på den digitale omstilling. Med udgangen af 2015 skal mindst 80 pct. af den skriftlige kommunikation med det offentlige foregå digitalt. Det betyder en hurtigere og mere fleksibel service, når du skal i dialog med de offentlige myndigheder – og du slipper for lange køer i den døgnåbne selvbetje-ning.

Det er ikke kun i forbindelse med ud-landsophold, du skal gå på nettet. Fra den 1. december skal du fx også vælge læge, anmelde cykeltyveri og indtaste din skat på nettet.

Borger.dk er din indgang til det offentlige. Her finder du information og betjener dig selv hurtigt og sikkert.

Dit studieophold i udlandet starter på nettet

FAKTASådan melder du udrejse på nettet • Klik ind på www.borger.dk/meldudrejse • Klik på Anmeld flytning til udlandet (udrejse), og følg vejledningen på skær-men. • Husk, at når du vender tilbage til Dan-mark, skal du melde indrejse i Danmark. Det gør du ved at møde personligt op hos Borgerservice.

1. Gå i gang med at søge information om studie og land så tidligt,

som muligt. Man kan ikke starte for tidligt!!!

2. Sæt dig grundig ind i det pågældende lands uddannelsessystem

og niveau.

3. Sørg for at læse optagelsesprocedurerne ordentligt igennem.

Hvis du er i tvivl om noget, så kontakt deres admission´s offi-

ce.

4. Sørg for at du har alle de rette dokumenter og al den

dokumentation, som uddannelsesinstitutionen kræver.

5. Start i god tid med at søge legater, og regn med at bruge

meget tid på det. Det er tidskrævende, men der er gode

chancer for at få økonomisk støtte. Sørg også her for at følge

fondenes anvisninger, og medsende de rette dokumenter.

6. Brug god tid på at forberede dig til diverse sprog- og

færdighedstests, og tag dem i god tid, så du kan nå at tage

dem om, hvis det skulle blive nødvendigt.

7. Som oftest skal du skrive et essay i forbindelse med opta-

gelsesproceduren. Få venner og familie til at læse dit essay

igennem. De kender dig godt, og kan høre om det afspejler dig.

8. Gør dig klart hvad der er vigtigst for dig, ved at studere i

udlandet: Et stort, offentligt universitet vs. et lille privat

universitet, beliggenhed, undervisere, studiemiljø, pris etc.

9. Snak med andre, der har læst eller læser i udlandet. De kan

fortælle dig, hvordan det er at være studerende på lige netop

det universitet, og giver dig således et andet syn på det, end

det du kan læse dig til på skolens hjemmeside.

10. Hvis du har mulighed for det, så tag til åbent hus eller

lignende arrangementer. Det giver dig god mulighed for, med

egne øjne, at opleve universitet og få en fornemmelse for, om

det er det rette sted for dig.

Ti tips til at studere i udlandetEr du en af de mange, der drømmer om at prøve kræfter med studier i udlandet? Så får du her en guide med tips, der kan hjælpe dig i gang.

Af Danish Students Abroad

56