Embed Size (px)
Citation preview
Undervisningsmateriale
1
Floorballkompendium – Hvorfor nu det?Dette materiale er lavet med henblik på undervisning i gymnasiet, men kan anvendes af alle, der
ønsker en indføring i basal teknik og taktik i floorball. Floorball har gennemgået en eksplosiv
udvikling de senere år både i Danmark og på verdensplan. Desværre har kvaliteten af
undervisningsmateriale ikke fulgt med udviklingen, og mange af floorballens forcer kommer derfor
ikke til udtryk i undervisningen i gymnasiet og and re uddannelsesinstitutioner. Vores intention med
dette materiale er at slå navnet floorball fast. Det er både vigtigt for sporten og for de elever, der
ønsker at stifte yderligere bekendtskab med sporten. Det andet mål er at give dig som idrætslærer en
reel mulighed for at undervise i sporten, selv om du ikke har den store erfaring med spillet. Et
problem er sportens relativt unge alder, hvilket betyder, at mange af dagens idrætsundervisere ikke
har fået en kvalificeret undervisning indenfor denne idrætsgre n. Vi håber, at vi via dette materiale
kan give et værktøj, der kombineret med din teoretiske og praktiske kunnen, kan danne fundament
for et succesfuldt floorballforløb i idrætsundervisningen.
Materialet er opbygget i to hovedforløb; et basisforløb med fo kus på den basale teknik, udstyr og
regler. Basisforløbet (C-niveau) tager udgangspunkt i 3 -mands floorball, dvs. 3 mod 3 på lille bane,
dette for at tilgodese de tekniske aspekter af spillet. Samtidig betyder det, at alle uddannelsessteder
har faciliteter til rådighed, da der kun behøves et areal på ca. 12 x 20 m for at komme i gang.
Mellemniveauforløbet (B-niveau) sigter mod dem, der vil arbejde videre med spillet. Her er fokus
på mere taktiske aspekter af spillet, og udgangspunktet er spil på stor bane ( 20x40m), 5 mod 5 med
målmand. Desuden indeholder forløbet mulighed for at arbejde teoretisk og praktisk med elementer
som eksempelvis intervaltræning. De to forløb kan naturligvis kombineres, som man ønsker, men
de er opbygget med en vis progression. Det er således vanskeligt at starte med et B -niveau forløb,
da det som udgangspunkt kun indeholder en kort repetition af de tekniske øvelser, gennemgået i C -
niveauforløbet. Afsnittet om intervaltræning kan gennemføres uanset teknisk niveau, da det ikke har
den store betydning for indholdet. Men den teoretiske kobling er naturligvis mest oplagt under b -
niveau forløbet.
Der er ikke gjort meget ud af at forklare almene idrætslige begreber som intervaltræning og
forsvarssystemer. Vores fokus er på, hvordan disse beg reber anvendes i floorball. Ej heller har vi
lavet en stor øvelsesbank, da vi mener, at du som underviser vil være i stand til selv at udvikle
øvelser, når du bliver fortrolig med spillet. Dog vil vi linke til forskellige steder, hvorfra øvelser kan
downloades.
Vi har suppleret kompendiet med to cd’er med videomateriale.
2
CD 1 indeholder materiale med de teknikøvelser, der gennemgås i kompendiet, desuden er de
forskellige skud og pasninger forevist. Hvis du ønsker, at anvende materialet til en
bevægelsesanalyse egner High-speed optagelserne sig bedst, da bevægelsen her kan ses billede for
billede. Åbn videoen i eksempelvis moviemaker. Optagelserne kan nu ses billede for billede.
CD 2 er dvd’en ”Floorball for alle”, udarbejdet af to finske udvekslingsstuderen de i samarbejde
med Dansk Floorball Union og 2.div klubben Fredericia Ravens. Dvd’en indeholder information
om udstyr, samt videomateriale af mere funktionelle øvelser.
Vi håber, at dette kompendium og videomateriale giver dig som idrætsunderviser mulighed for, at
planlægge og udføre et floorballforløb i undervisningen.
Med venlig hilsen
Michael Kock og Jonas Hviid.
Institut for idræt, Københavns universitet
Maj 2008
3
Udstyr ................................ ................................ ................................ ................................ .............5Staven................................ ................................ ................................ ................................ ..........5
Skaftet ................................ ................................ ................................ ................................ .....6Bladet ................................ ................................ ................................ ................................ ......6Hookning af bladet ................................ ................................ ................................ ..................7
Bolden ................................ ................................ ................................ ................................ .........9Sko ................................ ................................ ................................ ................................ ..............9Mål................................ ................................ ................................ ................................ ..............9
Regler................................ ................................ ................................ ................................ ............10Frislag ................................ ................................ ................................ ................................ .......10
Basalteknik................................ ................................ ................................ ................................ ....12Teknikøvelser. ................................ ................................ ................................ ............................... 14Driblinger ................................ ................................ ................................ ................................ ......16Pasninger................................ ................................ ................................ ................................ .......17
Udgangsstilling................................ ................................ ................................ .......................... 17Modtagning af pasning ................................ ................................ ................................ ..............18
Andre pasningstyper ................................ ................................ ................................ ......................19Pasningsoversigt ................................ ................................ ................................ ............................ 20
Trækpasning ................................ ................................ ................................ .............................. 20Håndledspasning ................................ ................................ ................................ .......................20Baghåndspasning ................................ ................................ ................................ .......................20Pasning i bevægelse ................................ ................................ ................................ ...................20
Generelt om skud................................. ................................ ................................ .......................... 21Håndledsskud ................................ ................................ ................................ ............................ 22
Udgangsstilling ................................ ................................ ................................ ......................22Open kinetic chain – Segmentoverførsel af energi ................................ ................................ ..22Keypoints ................................ ................................ ................................ .............................. 24Facts ................................ ................................ ................................ ................................ ......24
Trækskud................................ ................................ ................................ ................................ ...24Udgangsstilling ................................ ................................ ................................ ......................24Open kinetic chain – Segmentoverførsel af energi ................................ ................................ ..25Keypoints ................................ ................................ ................................ .............................. 26Facts ................................ ................................ ................................ ................................ ......26
Slagskud ................................ ................................ ................................ ................................ ....27Udgangsstilling ................................ ................................ ................................ ......................27Open kinetic chain – Segmentoverførsel af energi ................................ ................................ ..27Keypoints ................................ ................................ ................................ .............................. 28Facts ................................ ................................ ................................ ................................ ......29
Skudoversigt................................ ................................ ................................ ................................ ..29Gennemgang af undervisningsforløb (C -niveau)................................ ................................ ............30
1. Gang. ................................ ................................ ................................ ................................ .302. Gang. ................................ ................................ ................................ ................................ .313. Gang. ................................ ................................ ................................ ................................ .324. Gang. ................................ ................................ ................................ ................................ .32
Skematisk oversigt undervisningsforløb (C -niveau) ................................ ................................ .......33Opbygning af undervisningsforløb. (B -niveau) ................................ ................................ ..............36
Målmand: ................................ ................................ ................................ ................................ ..37Specielt for målmanden ................................ ................................ ................................ .............37
Banens dimensioner................................ ................................ ................................ .......................39
4
Signaturforklaring ................................ ................................ ................................ ......................... 40Grundopstillinger uden bold ................................ ................................ ................................ ..........40Grundopstillinger med bold. ................................ ................................ ................................ ..........43
Brede backer................................ ................................ ................................ .......................... 43Opstilling med point. ................................ ................................ ................................ .............44
Gennemgang af undervisningsforløb (B -niveau) ................................ ................................ ........471. Gang. ................................ ................................ ................................ ................................ .472. Gang ................................ ................................ ................................ ................................ ..483. Gang. ................................ ................................ ................................ ................................ .494. Gang. ................................ ................................ ................................ ................................ .495. Gang. ................................ ................................ ................................ ................................ .506. Gang. ................................ ................................ ................................ ................................ .507. Gang. ................................ ................................ ................................ ................................ .50
Skematisk oversigt undervisningsforløb (B -niveau) ................................ ................................ .......51Kønsintegrering ................................ ................................ ................................ ............................. 52Intervalarbejde................................. ................................ ................................ .............................. 53
Intervalspil 1:................................ ................................ ................................ ......................... 54Intervalspil 2:................................ ................................ ................................ ......................... 55
Øvelsesbank ................................ ................................ ................................ ................................ ..56Pasningsøvelser ................................ ................................ ................................ ......................... 56Drible/ forsvarsøvelse ................................ ................................ ................................ ................59Skudøvelser ................................ ................................ ................................ ............................... 60Øvelser med progression................................ ................................ ................................ ............61
Relevante links ................................ ................................ ................................ .............................. 64
5
UdstyrFor at floorballundervisningen skal kunne opnå den højest mulige kvalitet, er det af stor betydning,
at udstyret omkring spillet er i orden. I dette afsnit vil der derfor være en kort gennemgang af det
vigtigste floorballudstyr.
Staven
Floorballstaven fås i forskellige længder fra 65 cm t il 105 cm. Det er en god tommelfingerregel, at
staven skal gå til omkring navlen. Nogle foretrækker dog en lidt kortere eller længere stav. En
kortere stav giver bedre boldkontrol, mens en længere stav giver større rækkevidde og skudkraft.
Staven er altså noget kortere end i street- og ishockey, men længere end i hockey.
Yderst fra venstre; Ishockey, hockey, streethockey og floorball.
Staven er selvsagt en stor del af floorball, og det er vigtigt, at man som spiller føler sig godt tilpas
med sin floorballstav. En stav består af to dele, nemlig skaftet og bladet.
Floorballstave fås i mange kvaliteter og priser. Begynderstave kan fås fra ca. 250 kr., og enkelte
elitemodeller koster langt over 1000 kr.
Begynderstavene er som regel af rigelig god kvalite t til spil på gymnasieniveau. De er lidt tungere
end dyrere modeller, men holder til gengæld længere, da materialet som regel er mere solidt. Uden
stave af en nogenlunde kvalitet er det umuligt, at arbejde kvalitativt med floorball. Det ville være
ligesom at undervise i bordtennis, og så udstyre eleverne med skærebrædder som bat. Principperne
for spillet er de samme, men finesserne og den progression i udvikling hos eleverne, der gør spillet
langtidsholdbart er væk
Køb stave gennem en floorballforhandler, h vor du er sikret ekspertise i forhold til netop dine behov.
6
Gode stave behøver ikke være dyrere end mange af de såkaldte skolesæt, der fås hos forskellige
firmaer. Se links til forhandlere sidst i kompendiet.
Skaftet
Skaftet er stavens øverste del, mens bladet, som man slår til bolden med, sidder fast derpå. En stavs
skaft er lavet af plastic eller grafit alt efter stavens ydeevne. Plasticstaven har en længere
holdbarhed, mens grafitstaven har en højere ydeevne. Skafterne har forskellige flex -tal, der normalt
spænder mellem 23-36 mm. Flex-tallet er et udtryk for stavens hårdhed. Konkret betyder tallet hvor
meget skaftet bøjer, ved et standardiseret tryk på 30kg, j o højere tallet er, desto blødere er skaftet.
En nybegynder vil med fordel kunne benytte en s tav med et højt flex-tal, da det vil være lettere at
indlære den rigtige skud teknik , mens mere øvede spillere vil benytte stivere stave, der skyder
hårdere. Ligeledes kan der være en forskel i valg af stav alt efter hvilken position eller spillestil,
spilleren har. Skaftets øverste del er som regel beklædt med griptape. Griptapen hjælper til at staven
ikke smutter ud af hånden i skudafviklingen. Længere nede på skaftet er en ring aftegnet rundt om
staven. Denne markerer hvor langt nede på staven, nederste hånd må placeres. Dette er især relevant
ved face-off.
Bladet
7
Stavens blad består altid af plastic. Bladet er forbukket i enten right eller left. En stav med et right
blad holdes til højre for kroppen, og benyttes som regel af venstrehåndsspillere, da venstre hånd er
øverst placeret og dermed styrende. Af endnu ikke kortlagte grunde, er der dog flere begyndere, der,
selvom de er højrehåndede, vælger en right -stav. Derfor bør et sæt floorballstave til begyndere som
regel indeholde 25 % right stave. Forh åndssiden er en smule konkav og danner derved en lille
lomme, som muliggør bedre boldkontrol og hårdere skud. Bladet fås i forskellige hårdheder, der
inddeles i tre hovedkategorier, blød, mellem og hård. Disse kategorier kan variere alt efter stavens
mærke. Som hovedregel bør begyndere spille med et blødt blad, da et blødere blad giver en bedre
kontrol med bolden.
Hookning af bladet
Bladet kan hookes på forskellige måder alt efter spillerens smag. Hooket er et udtryk for den måde,
bladet er bukket. Nogle foretrækker et meget lige blad, mens andre gerne vil have et blad med et
stort hook. Hooket må dog ikke være på over 30 mm, hvilket betyder, at hvis man kan få en 5 -krone
på højkant ind under bladet, er det ulovligt (se billedeeksempler). Et blad, hvor ”tåe n” er hooket, vil
bedre kunne ”holde” på bolden i forhåndssiden, men baghåndssiden af bladet vil til gengæld være
sværere at benytte. Et blad, hvor ”sålen” er hooket opad, vil gøre det nemmere at få bladet ind under
bolden og derved gøre det nemmere at løf te bolden. Derved opnås højere hastigheder i skuddene.
Bladet hookes ved, at det opvarmes i kogende vand, hvilket blødgør bladet. Herefter kan bladet
bukkes, så det ønskede hook opnås. Til slut køles bladet igen af, hvorved plasticen igen bliver hård.
Det er meget vigtigt ikke at hooke et uopvarmet blad, da plasticen kan deformeres, eller i værste
fald knække.
8
.
Forskellige former for hook
Godkendt hook Ulovligt hook
9
Bolden
Bolden vejer 23 gram og er udstyret med 26 huller. I forbindelse med undervisning er det vigtigt, at
der er en bold til hver elev. Bolde koster ca. 10 kr. stykket.
Sko
Arbejdskravene til floorball minder meget om håndbold og badminton, med mange accelerationer
og decelerationer. Derfor er sko fra disse s portsgrene også velegnede til floorball.
Mål
I 3-mands floorball spilles der som regel uden målmand, og eneste krav til målene er, at de skal
være lige store. For begyndere anbefales det at benytte så store mål som muligt (160 b x 115 h cm),
da de fleste synes, det er sjovere at vinde 12 -11 end 1-0.
Floorball på stor bane (40x20 meter) spilles med mål på 160 b x 115 h cm.
10
Regler
I dette afsnit har vi valgt at fokusere på de mest basale floorballregler, der er nødvendige for, at
spillet kan fungere. For det samlede regelsæt henvises til Dansk Floorball Unions hjemmeside,
http://www.danskfloorball.dk/UserFiles/File/Love -regler/spilleregler2006.pdf
Ved periodestart og efter mål startes med face -off på midten. Ved spilafbrydelser genoptages spillet
fra det nærmeste face-off punkt (se banens dimensioner).
Ved Face-off placeres bolden på midten. En spiller fra hvert hold placerer staven på hver side af
bolden, bolden skal være ud fra midten af de to blade. Fødderne skal pege fremad. Når dommeren
fløjter, må de forsøge at trække bolden ned til deres eget hold. Øvrige spillere skal være tre meter
væk fra bolden, og alle skal være på egen banehalvdel.
Face-off
Frislag
Frislag skal tages fra det sted, hvor forseelsen er begået, dog altid minimum 4 meter fra målet.
Bolden skal slås i gang og må altså ikke trækkes af sted. Spilleren kan vælge at skyde direkte eller
spille en medspiller. Det forsvarende hold skal være 3 meter væk fra bolden inklusiv staven, indtil
bolden er sat i gang.
11
Indslag skal tages fra det sted, hvor bolden blev sendt ud af spil. Den må rykkes en meter ind fra
banden. Samme regler er gældende som ved frislag - et indslag må således gerne skydes direkte i
mål.
Her følger et udpluk af de mest almindelige forseelser, der medfører frislag . Pkt. 4,6,7 og 8 udløser
desuden automatisk en 2 minutters udvisning. De øvrige forseelser kan også ledsages af en
udvisning, hvis dommeren skønner det.
Det er således ikke tilladt at:
1. Slå, løfte eller sparke til modstanderens stav.
2. Stikke sin stav mellem modstanderens ben.
3. Ramme bolden, med staven, over knæhøjde.
4. Gribe bolden med hænderne eller heade til bolden.
5. Aflevere eller score forsætligt med foden.
6. Ligge ned og spille.
7. Deltage i spillet, hvis man ikke har sin stav.
8. Kaste staven.
9. Fastholde eller skubbe en modstander.
Det er vigtigt for spillets karakter at reglerne efterleves, hvis alt for aggressivt spil med staven
tillades, nedtones det tekniske element og derfor noget af incitamentet for at lære de tekniske
detaljer. Det kan være en god idé at po intere overfor eleverne at de skal i gang med at lære et helt
nyt spil. Mange af eleverne mener sikkert at de kender spillet i forvejen som ”hockey”. Det betyder
at man som underviser, skal ”opdrage” eleverne til at ændre adfærd. Denne ”opdragelse” kan vær e
svær, hvis man ikke er tydelig omkring at floorball er noget andet end ”hockey”, da eleverne jo med
rette vil undre sig over hvorfor visse aktioner pludselig ikke er tilladt længere
I nærkampe svarer floorball rent fysisk omtrent til fodbold. Det er alt så tilladt at lave skulderskub,
mens fysisk kontakt i ryggen derimod ikke er tilladt.
12
Basalteknik
Som udgangspunkt er en floorballspillers udgangsposition med et lavt placeret tyngdepunkt, bladet
på gulvet og et oprejst blik. I denne udgangsposition h ar spilleren, på grund af det lave tyngdepunkt,
mulighed for at foretage hurtige retningsskift, mulighed for, vha. af bladet at vise, hvor bolden kan
modtages, samt mulighed for at følge med i med - og modspilleres bevægelser på banen. Det er altså
vigtigt at være i stand til at flytte øjnene fra bolden hen på med - og modspillere for at opnå et bedre
overblik over spillets udvikling. Dette er ofte en stor udfordring for nye spillere, da de kan finde det
problematisk at fjerne blikket fra bolden, når de er i boldbesiddelse.
Right fatning Left fatning
Grebet om staven er som udgangspunkt som vist på billedet med begge hænder placeret om staven.
Den øverste hånd er den, der styrer staven, mens den nederste hånd støtter staven. Den nederste
hånd bidrager til at sætte fart i især trækskud og slagskud. Mere om det i skudafsnittet.
13
Greb om staven for en left spiller (modsat for en right spiller)
Hænderne bør være placeret ca. 30 cm fra hinanden.
Oftest vælger spillere at have deres skrivehånd øverst plac eret, da de herved opnår den bedste
kontrol over staven. Dette er dog absolut ingen regel, så spilleren kan frit vælge, om vedkommende
vil spille ”left” eller ”right”. Den øverste hånd har et fast greb om staven, mens den nederste hånd er
mere løst placeret på skaftet, ca. 30 cm under den øverste hånd. Dette giver staven en større
bevægelighed, hvorved stive bevægelser i driblingerne minimeres. Den større bevægelighed kan
illustreres ved 8-tals driblinger gennem egne ben (teknikøvelse fra basisundervisnings forløbet, se
CD 1). Med et fast greb med den nederste hånd om staven kan denne øvelse ikke udføres, da
bevægeligheden herved bliver for lille. Stavens bevægelig kan yderligere forøges, hvis den nederste
hånd helt slipper staven. Dette kan eksempelvis være fordelagtigt, når bolden skal føres langt
udenom modstandere, eller når der skal dækkes op for modstandernes pasninger. Dog mistes en del
kontrol over staven, når der kun holdes med en hånd. Den nederste hånd er altså med til at forøge
kontrollen over staven. Jo længere nede på grip-tapen hånden er placeret, jo bedre kontrol opnås.
Dette betyder også at spilleren skal længere ned i knæ, derved forskydes tyngdepunktet nedad, og
balancen forbedres. Den forøgede kontrol kan illustreres ved endnu en øvelse fra
basisundervisningsforløbet, nemlig øvelsen hvor bolden kastes op i luften og gribes med bladet.
Denne øvelse bliver lettere at udføre, hvis den nederste hånd holdes tættere på bladet. Det er bl.a.
også derfor, at en kortere stav som tommelfingerregel giver bedre kontrol. Øvelserne, hvor bolden
14
balancerer på bladet, kan ydermere anvendes til at få en fornemmelse af, hvor på bladet bolden er
placeret. Dette har relevans i mange spilsituationer, da boldens placering på bladet kan have
indflydelse på eksempelvis skud- og afleveringsmuligheder.
Teknikøvelser.
I det følgende vil vi beskrive nogle enkle teknikøvelser, der kan bruges i starten til at gøre eleverne
fortrolige med stav og bold. Øvelserne kræver, at der er en stav og bold til hver elev.
I sport, hvor man bruger en stav, snakker man tit om, at en spiller har ”gode hænder/håndled”.
Udtrykket dækker over, om spilleren har smidige håndled og er i stand til gennem hænderne at
fornemme kontakten mellem bold og stavens blad. Dette er ekstra vigtigt i floorba ll, hvor
materialerne er lette, og der derved stilles høje krav til spillerens fornemmelse for blad og bold.
Udgangsstillingen for teknikøvelser
Hold staven vandret ud fra kroppen, placér bolden på forhåndss iden og se, om den kan blive
liggende. Øvelsen får eleverne til at blive bevidste om at være afslappet i kroppen og bruge
håndleddene til at korrigere boldens position på bladet. Øvelsen kan både udføres med en og to
hænder på staven. Samtidig vil øvelsen give et godt billede af forskellen på forhånd og baghånd.
Forhåndens konkave form gør det langt lettere at holde bolden på bladet.
Sammenfattende for alle øvelserne er, at de træner eleverne i at bevare boldkontrollen under
bevægelse.
15
I den ideelle situation er armene nærmest at betragte som et gyroskop, hvor bevægelser fra resten af
kroppen ikke forplanter sig, således at boldkontrollen bevares.
Da både stav og bold er forholdsvis lette, kan det være en fordel i starten at benytte en tennisbold.
Tennisboldens større massefylde og friktion gør det nemmere at få en fornemmelse for boldens
bevægelse på bladet og derved også, hvordan man skal korrigere.
Variation 2,3,4 og 6 kan udføres med lukkede øjnene, herved skærpes eleverne sansning med
hænderne. Det kræver dog lidt tålmodighed, da det kan være meget frustrerende at blive ”berøvet”
synssansen.
Variation 1:
Bevæg dig rundt i salen med bolden på bladet.
Variation 2:
Foretag en 360˚ rotation både højre og venstre om.
Variation 3:
Hop så højt, du kan, uden at tabe bolden af bladet.
Variation 4:
Hold bolden frem for dig med én hånd på staven, hav staven på højre side af kroppen (øvelsen
udføres modsat for right-spillere). Træd hen over staven, først med højre ben derefter med venstre
ben, således at staven nu holdes bag om ryggen. Træd derefter tilbage hen over staven igen til
udgangsstillingen. Øvelsen kræver god balance og koordination (se dvd).
Variation 5:
Kast bolden op i luften og forsøg at ”gribe” den igen med bladet. Dette kan ses som en forøvelse t il
at modtage pasninger. Det er meget vigtigt at følge med bolden efter den første kontakt, for på den
måde at bremse boldens fart. Start med at kaste bolden 5 -10 cm op i luften, og forøg gradvist
afstanden.
Øvelsen udføres med normalt greb, dvs. to hænder på staven. Nederste hånd kan eventuelt flyttes
helt ned til face-off markeringen på staven.
16
Variation 6:
Forsøg, fra udgangsstillingen, at komme ned og sidde på gulvet uden at tabe bolden fra bladet.
Herefter rejs dig op igen.
Øvelsen kan udvides til at komme ned at ligge på ryggen, henholdsvis maven.
Øvelserne kan ses som video på cd 1.
Driblinger
Forhånds-/baghåndsdriblingen, hvor bolden skiftevis flyttes fra side til side, med forhånd og
baghånden, er den mest simple af driblinger, men er dog yd erst effektiv hvis den udføres i højt
tempo. Målet er at bringe forsvarsspilleren ud af balance, angreb sspilleren kan med driblingen,
drible begge veje rundt om forsvarsspilleren. Driblingen kan udføres med kun en hånd på staven,
således at angriberen øger sin rækkevidde i det afsluttende træk, og flytter bolden endnu længere
væk fra forsvarsspilleren.
Øvelse til indlæring af dribling:
Lad eleverne drible på stedet på tværs af stregerne på badmintonbanernes sidelinjer, og lad dem
tælle, hvor mange driblinger de kan opnå på 17 sekunder. Giv dem herefter et keypoint til
driblingen og lad dem prøve igen. Denne gang får eleverne 19 sekunder. Giv til slut eleverne endnu
et keypoint, og lad dem derefter drible i 21 sekunder. På denne måde opnår eleverne sandsynl igvis
et bedre resultat, hvilket kan være med til at motivere dem i undervisningen. At tidsperioderne
ændres bør ikke nævnes. Keypoints kan være:
� Lavt tyngdepunkt
� Løsere greb med nederste hånd.
� Lang boldkontakt i stedet for at slå bolden frem og tilbage.
(Se videoklip på cd 1, med forhånds -/baghåndsdribling)
Hvis det ønskes, at der skal arbejdes mere med driblingerne, kan der arbejdes med forhånds -
/forhåndsdriblingen, hvor bolden flyttes frem og tilbage med forhåndssiden af bladet. Bolden
skubbes fremefter med området omkring hælen af bladet, mens den trækkes tilbage med bladets tå.
Bladet er således skiftevis vandret og næsten lodret.
Driblingen udføres normalt ved at man skubber bolden frem mod forsvarsspilleren, i det øjeblik
forsvarsspilleren gør udfald for at erobre bolden, trækkes bolden tilbage og føres uden om
17
forsvarsspilleren. For en left spiller, udføres driblingen mest effektivt, hvis det afsluttende træk
tages mod sin egen højre side
(Se videoklip på cd 1, med forhånds -/forhåndsdribling)
Øvelsen på tværs af badmintonstregerne kan ligeledes bruges til forhånd/forhåndsdriblingen.
Pasninger
Pasninger er en stor del af floorball. Et godt pasningsspil er chanceskabende og kendetegner et godt
floorballhold. Derfor er det vigtigt, når man spiller f loorball, at opnå sikkerhed i at lægge og
modtage pasninger. Specielt for nybegyndere er det en god idé at arbejde indgående med
pasningerne, da de er essentielle for at opnå flow i spillet. Ydermere kan trækpasningen ses som en
forøvelse til trækskuddet.
UdgangsstillingUdgangsstilling med siden til modtager (højre side/left, venstre side/right). Fødderne placeret i lidt
over skulderbredde. Let flekterede knæ, hvorigennem et lavere tyngdepunkt opnås. Nederste hånd
er placeret ca. halvvejs nede på grip -tapen.
Boldens udgangspunkt er 20-30 cm bag det bagerste ben, bladet placeres bag bolden, og bolden
trækkes fremad. Bolden skal ligge midt på bladet. Bolden slippes ud for det forreste ben. Det er
18
vigtigt at have kontakt med bolden under hele fremførelsen . Man kan høre, om boldkontakten
holdes gennem hele fremsvinget, da pasningen herved bliver næsten lydløs. Under fremføringen
skal bladet lukkes ind over bolden, således at bolden bliver på gulvet, efter at bladet har sluppet den.
Forsøg at få pasningen ti l at ramme på bladet af modtageren og ikke i fødderne. (se videoklip på cd)
Udgangsposition for trækpasningen (og trækskud..)
Under spil kan det være nødvendigt at løfte bolden fra gulvet, når en pasning skal lægges. En sådan
pasning kaldes en flip pasning. Flip pasningen udføres som en normal pasning ved gulvet, med
undtagelse af, at bladet åbnes lige inden bolden slippes, hvorved bladet kan komme ind under
bolden og løfter denne fra gulvet. Alt efter hvor meget bladet kommer ind under bolden, og hvor
hård en pasning man lægger, vil bolden løftes mere eller mindre fra gulvet.
Når der arbejdes med pasninger, er det vigtigt at sørge for kvalitet i afleveringerne. Sørg for at der
er en passende progression i pasningsafstanden. Kortere pasningsafsta nd giver i teorien flere
boldberøringer, og derved bedre mulighed for at lære teknikken.
Modtagning af pasning
Udgangsstilling med siden til makker (højre side/left, venstre side/right), således at bolden kan
passes frem og tilbage. Fødderne i lidt over skulderbredde.
Når en pasning skal modtages, viser modtageren, at pasningen kan sendes af sted ved at placere
bladet på gulvet og kigge på boldholderen. På denne måde er det samtidig muligt med bladet at vise
boldholderen, hvor pasningen skal ligge (forhå nd/baghånd). Når pasningen modtages, er det vigtigt
at bladet lukkes nedad og følger bolden med bagud, for at undgå, at den hopper af bladet. Ved et
lukket blad, menes at vinkel på bladet i forhold til gulvet mindskes. Det er vigtigt at håndled og
19
arme er en smule eftergivende i modtagelsen, således at kontakttiden med bolden forlænges, og
impulsen derved mindskes, på samme måde som når et æg skal gribes. Tilbageføringen kan tjekkes
ved, at modtagningen skal være næsten lydløs. Bolden modtages ca. ud for de n forreste fod,
hvorefter bladet føres med bolden tilbage.
Når en flip pasning eller en hoppende bold skal modtages, er det vigtigt at være opmærksom på ikke
at løfte staven for højt. Kommer bolden over knæhøjde, skal den tages ned med kroppen. Er bolden
derimod under knæhøjde, er der mulighed for at tæmme bolden med bladet. Det kan dog være en
idé at placere fod eller krop bag bladet som en form for sikring, hvis bolden alligevel skulle hoppe
forbi.
Andre pasningstyper
Trækpasningen er naturligvis ikke den eneste type aflevering, der eksisterer i floorball, men det er
den sikreste og mest basale afleveringsform, hvorfor vi har valgt at lægge størst vægt på denne. Vi
vil dog lige kort fortælle om to andre afleveringsformer, der også er meget udbredte.
Håndledspasningen benyttes ofte i spilsituationer, hvor bolden skal sendes hurtigt af sted, da
afviklingen er meget kort. Dette kan eksempelvis være, hvis boldholderen er presset, eller hvis en
god pasningsmulighed pludselig opstår. Pasningen udføres ved en lille hurtig ekstension i
styrehåndens håndled, hvorved bolden får en kort kontakt med bladet, inden den sendes af sted.
Bolden er placeret ud for eller foran boldholderens fødder, og pasningen udføres i modsætning til
trækpasningen oftest med front i mod afleveringsretningen. Da boldens placering er ud for eller
foran boldholderen, er denne afleveringstype også yderst velegnet til flip pasninger.
Baghåndspasningen benyttes stort set kun i situationer, hvor en forhåndspasning ikke er mulig, da
den som udgangspunkt er vanskeligere at kontrollere og dermed ofte bliver mere upræcis. Dette er
lidt synd, da gode baghåndspasninger er med til at sætte fart i det generelle pasningsspil, da
spillerne ikke behøver løber hele vejen rundt om bolden for at benytte forhå nden. Animér derfor
gerne eleverne til at anvende baghånden når bolden ligger til det. Således bliver eleverne mere ”to -
sidede” i deres spil. Baghåndspasningen udføres lettest ved at slå til bolden, da bolden kan være
vanskelig at trække med baghånden afhæ ngig af bladets hook. Baghåndspasningen udføres med den
modsatte side til modtageren i forhold til trækafleveringer i forhånden (venstre side/left, højre
side/right). Boldens placering ligger et sted ud for boldholderens fødder.
20
Pasningsoversigt
Pasning i bevægelse
Ved pasninger i bevægelse er det vigtigt at lægge pasningen foran modtageren, således at
vedkommende kan løbe ”ind i” bolden. Læg hellere pasningen lidt for langt fremme end lidt for
langt tilbage.
Pasningstype Greb omstaven
Afvikling Hvornår Fordele Ulemper
Trækpasning Nederstehåndplaceret ca.halvvejsnede pågrip-tapen.
Bolden trækkesfremefter ca. fra detbagerste ben til detforreste. Der erboldkontakt gennemhele fremførelsen.
Den mest basaleafleveringsform.Udføres nårboldholderenhar tid.Kan udføressom flippasning.
Sikkerafleveringmed højpræcision.
Tager tid atudføre, daboldentrækkesfremefter.
Håndledspasning Nederstehåndplaceret ca.halvvejsnede pågrip-tapen.
Udføres ved en lillehurtig ekstension afdet øverste håndled.Boldens placering erud for eller foranboldholderens fødder.Front modpasningsretningen.
Udføres, nårbolden skalsendes hurtigt afsted.Velegnet somflip pasning.
Hurtigafvikling.Godpræcision.
Vanskeligereat kontrollereend træk-pasningen.
Baghåndspasning Hænderneplacerettætteresammenend vedpasninger iforhånden.
Udføres oftest ved atslå til bolden, dadenne er vanskelig attrække medbaghånden.
Når bolden ikkeligger naturligttil en pasning iforhånden.
Hurtigafvikling.
Lavpræcision.
21
Generelt om skud.
Da materialerne (stav + bold) er meget lette i floorball, er den tekniske udførsel af utrolig stor
betydning for hastigheden i skuddet.
En effektiv timing af centralbevægelsen (open kinetic chain) vil resultere i skud med høj hastighed.
I den forbindelse er det igen vigtigt at rette opmærksomheden på udstyret. For at kunne udnytte den
elastiske energi fra staven, kræver det en stav af en vis kvalitet. Som udgangspunkt bør stavens flex -
tal være over 30mm. Det betyder, at all e elever vil have kræfter til at opnå et effektivt flex i staven i
skudafviklingen. Det er derfor vigtigt, at eleverne får en forståelse af hvilke elementer, der er med
til at sikre en effektiv skudafvikling. For eksempel at kroppen er inde over bolden i s kudafviklingen
i slagskud, således at tyngden fra overkroppen, via den nederste arm, forplantes ned i staven og
skaber et flex i staven. Hvis eleverne får forståelse af de basale mekanismer bag skuddene, vil
betydningen af fysisk styrke minimeres, hvilket forhåbentlig kan motivere de lidt mindre fysisk
stærke elever. Indlæring af teknikken bag skuddene har også stor betydning for spillets natur. Hvis
eleverne opnår en nogenlunde beherskelse af teknikken, bliver spillet langt mere teknisk anlagt og
mindre voldsomt. Det er således ikke nødvendigt at svinge staven højt op for at lave et hårdt
effektivt skud. Hvis man vil have de tekniske aspekter til at træde frem i floorball, er det derfor
nødvendigt at bruge tid på indlæringen af teknikken. Det vil til gengæl d betyde en helt anden
oplevelse i selve spillet.
I det følgende vil vi gennemgå de mest almindelige skudformer.
Skuddene kan ses som videofiler på CD1. Det kan således være en idé at forevise skuddene for
eleverne, og siden gennemgå hvilke faktorer der er med til at sikre et effektivt skud
22
Håndledsskud
Udgangsstilling
Udgangsstilling med front skråt frem mod målet. (Højre ben forrest - left, venstre ben forrest - right)
Fødderne i ca. skulderbredde. Den nederste hånds fatning ligger lig e over halvvejs nede på tapen.
Udgangstillingen ved håndledsskud, er ikke så vigtig, da skuddets kraft primært generes fra
håndleddene. Derfor er man ikke så afhængig af energi fra segmentoverførsel.
Bolden føres langsomt frem på bladet, mens vægten fors kydes fremover, og der tages et lille skridt
frem med det forreste ben. Herefter slipper bladet bolden. Samtidig er hele vægten nu lagt frem på
det forreste ben.
Selve skuddet startes ved en hurtig rotation i både hofte og skuldre, der efterfølges af et k raftigt
svirp i håndleddene, primært fra den øverste hånd. Det øverste håndled ekstenderes mens det
nederste håndled flekteres. Den underste arm trykker staven mod gulvet, hvilket skaber et flex i
staven. Hvis man ser udviklingen fra billede 2 til billede 3, ses det at bladets vinkel ændres, som
følge af, primært, det øverste håndleds ekstension Skuldre og hofte roteres igennem, således at
begge slutter med front mod målet. Dog er hoftens rotation lille, den primære kraft kommer fra
underarmenes bevægelse. Armene følger skuldrene gennem hele bevægelsen, men accelereres især
når håndledssvirpet træder ind. Den nederste arm udfører en lille fleksion i både skulder - og
albueled, mens den øverste arm mere eller mindre følger skulderen rundt.
Bladet træffer gulvet lige inden bolden, hvorved staven flexer og giver skuddet yderligere kraft.
Bolden træffes i en linje, der går lige foran den forreste fod.
Open kinetic chain – Segmentoverførsel af energi
1. Indledende vægtforskydning ( -0,68 sek. – -0,16 sek.)
2. Hofterotation (0,00 sek. – 0,12 sek.)
3. Håndledssvirp (0,08 sek. – 0,16 sek.)
4. Skulderrotation (0,00 sek. – 0, 24 sek.)
23
Udgangsstilling Indledende vægtoverførselHofterotation
Håndledssvirp / skulderrotation FærdigafviklingBemærk stavens flex.
Her ses ekstensionen af det øverste håndled og fleksionen af det nederste (bemærk bladets ændredevinkel). Den nederste arm presser staven mod gulvet og genererer yderligere elastisk energi tilskuddet.
24
Keypoints
� Vægt på forreste ben.
� Kort hofterotation.
� Skulderrotation.
� Kraftigt svirp i håndleddet.
� Ram gulvet lige før bolden.
Facts
Skuddet har en meget hurtig afvikling og kræver ikke meget plads. Skuddet kan let laves i løb, da
vægten her ligger på det forreste ben. Yderm ere kan skuddet afvikles som first -timer på afleveringer
fra både højre og venstre, da det kan udføres uanset hvilket ben, der er forrest. Skuddet har stor
præcision men opnår ikke de samme hastigheder som slag - og trækskud.
Trækskud
Udgangsstilling
Udgangsstilling med siden til mål (højre side/left, venstre side/right). Fødderne er placeret i ca.
skulderbredde. Bold og blad føres helt tilbage. Læg mærke til, at vægten primært ligger på det
bageste ben, og at hoftens front peger vinkelret på skudretning en. Den nederste hånds fatning ligger
lige over halvvejs nede på tapen. Bolden er bagved det bagerste ben, for at sikre en lang arbejdsvej.
Vægten skubbes frem mod det forreste ben. Efterhånden starter også en hofterotation. Lige inden
bolden slipper bladet, begynder også overkroppen at rotere, og der laves et mindre svirp i
håndleddet, hvor det nederste håndled flekteres, og det øverst håndled ekstenderes. Da bolden
slipper bladet, er hele vægten placeret på det forreste ben, og hoften peger næsten lige f rem i
skudretningen. Bolden slipper bladet ca. ud for forreste ben.
Efter at bolden har forladt bladet, svinges kroppen igennem, således at hoften peger mod målet,
mens skuldrene er nået lidt længere, og nu peger en smule videre forbi målet. Armene følger
skuldrene hele vejen gennem skuddet. Den nederste arm udfører en fleksion, mens den øverste arm
udfører en lille ekstension.
25
Open kinetic chain – Segmentoverførsel af energi
1. Vægtforskydning mod det forreste ben (0,00 sek. – 0,52 sek.)
2. Hofterotation (0,40 sek. – 0,64 sek.)
3. Skulderrotation m. arme (0, 44 sek. – 0,72 sek.)
Udgangsstilling Vægtoverførsel / hofterotation
Skulderrotation Færdigafvikling
Bolden har kontakt med bladet gennem hele sving et som ved pasninger - lydløst skud. I skuddets
indledende del holdes bladet ind over bolden for til sidst at ”åbnes”, når bolden slippes. På denne
måde opnås det, at skaftet flexer, og bladet kan komme ind under bolden.
Læg mærke til, at der gennem hele s kudafviklingen er et lavt tyngdepunkt.
26
Keypoints
� Fornuftig udgangsstilling.
� Vægtoverførsel fra bageste til forreste ben.
� Hofterotation.
� Skulderrotation.
� Overkroppen ind over bolden
� Flex i staven.
Facts
Skuddet tager forholdsvis lang tid at afvikle og k ræver en del plads. Til gengæld har skuddet en høj
præcision og kan opnå høje hastigheder. Skuddet er især effektivt, når spilleren løber mod sin egen
forhåndsside.
Som forøvelse, og især for at illustrere vigtigheden af centralbevægelse (open kinetic chai n), kan
eleverne stå to og to med siden til hinanden. De skal nu kaste en tung bold til hinanden henholdsvis
med og uden at bruge hofterotation. I og med der arbejdes med større tyngde, vil vigtigheden af
centralbevægelsen blive mere klar for eleverne.
27
Slagskud
Udgangsstilling
Udgangsstilling med siden til mål (højre side/left, venstre side/right). Fødderne er placeret i ca.
skulderbredde. Vægten er ligeligt fordelt mellem fødderne og tyngdepunktet ligger et sted
herimellem. Den nederste hånds fatning ligger langt nede på grip -tapen. Bolden er ud for det
forreste ben.
Staven føres tilbage væk fra gulvet. Inden tilbageføringen afsluttes, påbegyndes vægtforskydningen
frem mod det forreste ben, samtidig med at kroppen lænes ind over bolden, o g skuldrene forskydes
lidt væk fra målet.
Staven føres fremad ved kraftig rotation i især skuldre og hofte. Hoften roteres, så den peger frem
mod målet, mens skuldrene roteres igennem videre forbi målet. Armene følger skuldrene gennem
hele skuddet. Den nederste arm udfører en kraftig fleksion i skulderleddet, mens den øverste arm
udfører en ekstension i skulderleddet.
Bladet slås i gulvet, lige inden det rammer bolden, hvilket får staven til at flexe, hvorved der ved
hjælp af elastisk energi opnås ekstra kr aft i skuddet. Inden bolden træffes, er hele vægten blevet
flyttet frem på det forreste ben. Dette kan øves ved at placere bolden 10 cm foran en tværgående
linje, og fokusere på at ramme linjen i stedet for bolden
Open kinetic chain – Segmentoverførsel af energi
1. Vægtforskydning mod det forreste ben (0,48 sek. – 0,76 sek.)
2. Hofterotation (0,68 sek. – 0,88 sek.)
3. Skulderrotation m. arme (0,68 sek. – 1,04 sek.)
28
Udgangsstilling Tilbagesving
Vægtoverførsel Kontakt med gulvet (bladet)
Færdigafvikling, front mod mål
Keypoints� Fornuftig udgangsstilling.
� Vægtforskydning til forreste ben.
� Kraftig rotation i hofte og skuldre.
� Ram gulvet lige før bolden.
29
Facts
Skuddet tager lang tid at afvikle og kræver god plads, da tilbagesvinget er stort, og bolden ligger
meget åben. Skuddet har ikke så stor præcision, men kan til gengæld opnå meget høj fart.
Skudoversigt
Skud Greb om staven Afvikling Hvornår Fordele Ulemper
Håndleds-skud
Normalt, som vedpasninger
Front mod mål.Begge ben kanvære forrest.Vægten på forresteben.Bolden slippes tætved den forrestefod med et hurtigthåndledssvirp
Tæt under mål.First-timer.
Hurtig afvikling.Små pladskrav.Præcision.
Da skuddet ikkeer så hårdt, erdet nødvendigtat være tæt påmål.
Trækskud Normalt, som vedpasninger
Siden til mål.Vægten forskydesfra bageste ben tildet forreste.Rotation i hofte ogskuldre. Staven haren lang arbejdsvej,hvor boldenslippes ud for denforreste fod.
Når der er godtid til at afslutte.
Præcision.Skuddet kanopnå høj fart.Bolden ligger påbladet hele tiden– mindre risikofor boldtab.
Lang afvikling.Kræver plads.
Slagskud Hænderne placeretlængere frahinanden end vedovenståendeskudtyper.
Siden til mål.Vægten forskydesfrem mod forresteben. Staven harlang arbejdsvej.Bladet slås i gulvetlige inden dettræffer bolden.
Når der er tid tilat afslutte. Skudlangt udefra.Førstegangs-afslutninger
Hårdt skud, derer vanskeligt atforudsige.
Lang afvikling.Kræver plads.Lav præcision.
Baghånds- skud
Hænderne placerettæt sammen
Den modsatte sideeller ryggen tilmål. Boldentræffes ved ellerforan den forrestefod.
Når forhånds-skud ikke kananvendes. Tætunder mål.
Uforudsigeligt.Kan skydes medryggen til mål.
Kræver kortafstand til mål.Lav præcision.
30
Gennemgang af undervisningsforløb (C -niveau)
Vi har valgt at konstruere vores basisforløb over 4 undervisningsgange, da det er vo res erfaring, at
det ca. er den tid, der normalt er til rådighed ved et sådant forløb. Hver undervisningsgang har fået
et primært fokus, som der lægges vægt på. Vi vil her kort begrunde vores valg af undervisning samt
give eksempler på, hvilke øvelser der eventuelt kan anvendes.
Den overordnede indgangsvinkel er, at teknikken indlæres ved funktionelle øvelser. Derfor er der
sat meget tid af til at spiløvelser. Her er det vigtigt, at underviseren er bevidst om, hvilke elementer
af spillet der fokuseres på. Fokus på pasninger kan trænes i spilsituationer, ved at der lægges
restriktioner som et max antal berøringer per spiller. Således kan små justeringer i spillet ændre
fokus på, hvad der indøves. Der er dog også sat tid af til mere statiske øvelser, hvor elev erne får
mere tid til at fordybe sig.
1. Gang.
Primært fokus: Individuel teknik.
Da floorball for mange er et nyt spil, vil det være nødvendigt at starte forløbet med meget basale
emner så som forevisning af greb om staven og udgangsstilling. Det kan væ re en idé at lade
eleverne få en stav og en bold hver og lade dem gå lidt rundt i salen og blive fortrolige med
udstyret. På denne måde kan eleven også mærke, om vedkommende føler sig bedst tilpas ved at
spille left eller right. Det er en god idé at lave t eknikøvelser med eleverne, da dette er med til at give
en fornemmelse for stav og bold (se afsnit om teknikøvelser). Eleverne kan eventuelt udfordres ved
at opstille en teknikbane eller ved at lægge forhindringer ud, som skal passeres. Området, hvor
eleverne må befinde sig, kan også indskrænkes, således at eleverne bliver nødt til at flytte noget
opmærksomhed væk fra bolden og over på hinanden. Efterfølgende kan eleverne få lov til at slå
hinandens bolde væk fra det begrænsede område. Hvis en elevs bold bli ver slået væk, er
vedkommende ude af spillet. Herved vil der til slut kun vil være én elev tilbage med en bold, og
vedkommende har vundet spillet. Inden et sådant spil sættes i gang, er det vigtigt at instruere
eleverne i reglerne vedr. ingen slag på stav og ingen stav mellem benene på en modstander.
Yderligere skal eleverne gøres opmærksomme på, at der må være en vis selvjustits omkring spillets
regler.
31
Herefter kan der introduceres til pasninger og tæmninger, da dette er essentielt for et ordentligt
floorballspil. Diverse pasningstyper kan gennemgås og afprøves. Lad gerne eleverne arbejde
sammen 2 og 2, således at de opnår så mange boldberøringer som muligt. Man kan med fordel
matche eleverne, således at en erfaren og uerfaren boldspiller, passer til hinan den. Herved har de
mere boldsvage elever mulighed for at lære fra de boldstærke. At uddelegere ansvar til de mere
boldstærke elever kan være med til at motivere dem, og øge deres koncentration i øvelser som de
måske ellers ville finde for lette.
Til slut kan der spilles kamp 3 mod 3, hvorigennem eksempelvis face -off kan introduceres. I det
hele taget bør regler først introduceres i forløbet, når de bliver aktuelle, da det vil være unødvendigt
at gennemgå regler, der ikke bliver relevante for undervisningen.
2. Gang.
Primært fokus: Afleveringer og skud.
Det kan være en idé at starte hver undervisningstime med, at eleverne dribler rundt med hver deres
bold. Det kan eventuelt være op til eleverne at sammensætte en teknikbane med forskellige
fokuspunkter fra gang til gang. På denne måde kan eleverne også inddrages i undervisningen. Et
fokuspunkt kunne være at løfte bolden, en teknikbane med forhindringer hvor bolden skal løftes
over, sætter fokus på dette element.
Efterfølgende kan der arbejdes med pasninger. De tte kan både være stillestående og i løb. Her kan
eksempelvis øvelser som ”ende til ende” eller ”1 mod 0” være brugbare (se øvelsesbank).
Forhånds-/baghåndsdriblingen, hvor bolden skiftevis flyttes fra side til side med forhånd og
baghånden, kan gennemgås. Lad eleverne drible på stedet på tværs af stregerne på
badmintonbanernes sidelinjer, og lad dem tælle, hvor mange driblinger de kan opnå på 17 sekunder.
Giv dem herefter et keypoint til driblingen og lad dem prøve igen. Denne gang får eleverne 19
sekunder. Giv til slut eleverne endnu et keypoint, og lad dem derefter drible i 21 sekunder. På denne
måde opnår eleverne sandsynligvis et bedre resultat, hvilket kan være med til at motivere dem i
undervisningen. At tidsperioderne ændres bør ikke nævnes. Keypoint s kan være:
� Lavt tyngdepunkt
� Løsere greb med nederste hånd.
� Lang boldkontakt i stedet for at slå bolden frem og tilbage.
32
Inden der sluttes af med spil 3 mod 3, kan de forskellige skudformer gennemgås. Her er det dog en
idé at lægge hovedvægten på træksku ddet, dels fordi det er en viderebygning på trækafleveringen,
og dels fordi det er den mest basale af de forskellige skudtyper.
3. Gang.
Primært fokus: Spilforståelse.
Igen foreslår vi, at undervisningen starter med at lade nogle af eleverne konstruere en teknikbane.
Herefter kan eleverne gå sammen to og to, gerne parret efter niveau, og spille ”1 mod 1 på kegle”
(se øvelsesbank). Her lægges særligt fokus på forsvarsspil, hvor elementer som placeringsevne og
afstand til modstanderen er centrale.
Efterfølgende følges der op på pasninger i bevægelse. Dette kan gøres ved hjælp af øvelser som: ”1
mod 0”, ”2 mod 0” og ”2 mod 1” (se øvelsesbank), der alle er viderebygninger af den foregående
øvelse, hvilket giver progression i undervisningen. Her kan både fokuser es taktisk på forsvars- og
angrebsspil.
Til slut spilles der 3 mod 3. Læg gerne fokus på forskellen mellem mand/mand - og zoneforsvar.
I spillet 3 mod 3, bliver forskellene tydelige mellem de to systemer.
4. Gang.
Primært fokus: Spil (3-mands floorball).
Den sidste undervisningsgang startes igen med en teknikbane, hvorefter der spilles turnering 3 mod
3. Turneringen forløber efter ”Himmel og helvede” -princippet, hvor der spilles på flere baner
samtidigt. Det hold, der taber, rykker en bane til venstre, men s vinderholdet rykker en bane til højre,
hvorefter der spilles mod en ny modstander. På denne måde vil de svageste hold oftest rykke til
venstre, mens de stærkere hold oftest rykker til højre. Herved kommer holdene hurtigt til at matche
hinanden niveaumæssigt, når der spilles.
Det er under hele forløbet vigtigt, at eleverne opnår så megen boldkontakt som overhovedet muligt.
Der skal altså som minimum være én stav og én bold pr. elev til rådighed. Det er bl.a. også herfor,
vi har valgt, at der skal spilles 3-mands floorball, da dette spil giver flere boldberøringer, samtidig
med at spillet ikke stiller store pladskrav, da der kan spilles i en gymnastiksal.
33
Skematisk oversigt undervisningsforløb (C -niveau)Uge 1 2 3 4
Floorball(Teknisk
ogtaktiskfokus)
4 x 70min
Basal teknik.Greb og
udgangsstilling.Drible rundt i salen
(teknikbane).Teknik øvelser.Gennemgang afregler, (kan med
fordel gøres iforbindelse med
øvelsen ”slå boldenud”)
.Pasninger ogtæmninger.
3 mod 3.
Primært fokusIndividuel teknik
Drible rundt i salen(teknikbane)
(elev inddragelse).Pasninger ibevægelse.Driblinger
(Forhånd/baghånd)(Badmintonstreger).
Skudøvelser
3 mod 3
Primært fokusAfleveringer og skud
Drible rundt i salen(teknikbane)
(elev inddragelse).Udfordring.Pasninger ibevægelse.
1-0, 2-0, 2-1(Progression).
3 mod 3Fokus på mand/mand
vs. Zone.
Primært fokusSpilforståelse
Drible rundt i salen(teknikbane)
(elev inddragelse).
3 mod 3Turnering
Primært fokusSpil (3-mands
floorball)
Nedenstående har vi opstillet nogle øvelser, der kan være anvendelige under forløbet.
Øvelse 1 – Drible aleneAlle elever dribler med egen bold på banen.Efter et par minutter lægges der forhindringer ud på gulvet.
FokusBoldkontrol
Øvelse 2 – Drible alene/aflever ved øjenkontaktØvelsen fungerer som øvelse 1, dog med mulighed for aflevering ved øjenkontakt,der byttes altså bold.
FokusBoldkontrol, at kunne tage fokus fra bolden mens man dribler.
Øvelse 3 – Drible på tværs af badmintons tregerDer dribles på tværs af de af de to sidelinjerpå badmintonbanen på tid,Tæl hvor mange driblinger du kan nå.NB. Denne øvelse kan benyttes til at vise fremgangindenfor driblefærdighed og boldkontrol.
FokusBoldkontrol når man presser sig selv .
34
Øvelse 4 – Slå bolden udØvelsen foregår på et afgrænset område, hvor elevernedribler ind og ud mellem hinanden. Øvelsen kan spilles med,at de andres bolde må skydes ud af banen.NB. Øvelsen kræver, at man er opmærksom på ”slag på stav”.
FokusBoldkontrol mens man forholder sig til andre, at dække sin bold, at erobre andres bolde.
Øvelse 5 – Angrib på kegle (1 mod 1)Hver spiller har en kegle, der skal forsvares.Der scores ved at ramme modstanderens kegle.Der spilles intervaller af ca. 30 sekunder.
Pasninger
Øvelse 1 – Pasninger ved kegler med makkerDer stilles kegler ud for enden af banen med varierende afstand. Eleverne lavermakker-vis pasninger til hinanden. Der startes ved de tætteste kegler. Når de har lavet30 gode pasninger, bevæger de sig væk fra hinanden, så de står ud for det næste sætkegler. Herved skal de nu lave længere pasninger.NB. Øvelsen kan også laves med flip -pasninger.Hvorved modtagelsen kan foregå i luften.
FokusPasninger, modtagning af pasninger.
Øvelse 2 – Fra ende til endeLav en kø i hver side af den ene ende af banen. Den forreste person i hver kø spillerpasninger til hinanden hele vejen op af banen, for til sidst at skyde bolden i mål imodsatte ende.NB. Øvelsen kan laves med både forhånds - og baghåndspasninger.
FokusPasninger og modtagning af pasninger mens man er i bevægelse, husk at bolden skalligge foran modtageren.
Øvelse 3 – 3 og 3 (2 spilmuligheder)Der laves en masse små firkanter på gulvet, og der går 3 spillere til hver firkan t.Eleverne må kun bevæge sig på firkantens sider, og de skal lave pasninger tilhinanden. Dog må der ikke passes på tværs af firkanten, så de skal bevæge sig forhinanden, således at de hele tiden gør sig spilbare.
FokusPasninger og modtagning af pasninger mens der foregår bevægelse i forhold tilspillets udvikling.
35
Øvelse 4 – StafetDer løbes slalom-løb med bold ned gennem keglerækken, hvorefter der lægges enpasning tilbage til holdet mellem de 2 kegler. Rammer pasningen ikke, skal boldenspilles tilbage, og der må forsøges igen. Pasningen skal gå mellem de 2 kegler, førden næste i køen må starte.NB. Øvelsens sværhedsgrad kan let justeres mht. både dribling og pasning.
FokusBoldkontrol ved driblinger i fart, præcision i pasningerne.
Skud
Øvelse 1 – Forevisning af skudUnderviseren foreviser de forskellige skudformer (trækskud, slagskud, håndledsskud) étaf gangen. Forevisningen kan forestås af underviseren selv, eller fra videoklippene på CD1, diskutér keypoints i plenum. Herefter ar bejder eleverne med skuddene ved at skyde opmod væggen.
FokusKroppen over bolden, flex i staven, højt/lavt skud (bladets position). Kontrol overreturbold
Øvelse 2 – 2 og 2 feedbackSom skudøvelse 1. Eleverne går sammen 2 og 2 og giver hinande n feedback, ud fra degennemgåede keypoints.
FokusSom øvelse 1, eleverne lærer at give hinanden feedback.
Øvelse 3 – KrydsskudDer stilles op i en firkant med en række i hver af firkantens hjørner. Række 1 og 2 står vedsiden af målet mens række 3 og 4 står 5-8 meter ude på banen. Der passes på tværs affirkanten fra række 1 til 3 og fra 2 til 4, hvorefter der skydes på mål. Efter pasning/skudgår man med uret om bag næste række.NB. Øvelsen kan både laves med modtagning og skud eller med first -timer.
FokusPasninger og skud.
Yderligere øvelser kan ses sidst i kompendiet.
Der kan hentes yderligere inspiration til øvelser på www.floorball.dk. Under download findes der
undervisningsmateriale. Under fanen øvelser findes mere funktionelle øvelser.
36
Opbygning af undervisningsforløb. (B -niveau)
I mellemniveauforløbet, kommer vi tættere på det færdige spil. Det primære fokus ligger på, at
udvikle elevernes kompetencer inden for spilforståelse. Floorball er et rigtig godt spil til at træne
det, man kan kalde spilintelligens. Når man spiller 5 mod 5, giver det mulighed for, at eleverne
tydeligt kan opleve forskellen på f.eks. forskellige forsvarstaktikker (mand/mand vs. zone). Det kan
være svært at overskue i f.eks. fodbold. Vores tilgang til indlæringen er, at det skal foregå induktivt,
vores erfaring er at det giver mere motiverede og engagerede elever, og dermed også en bedre
forankring af læringen. Eksempelvis kan eleverne selv komme med løsningsforslag til ko nkrete
situationer.
� Hvordan spiller vi bolden mest risikofrit frem ad banen?
� Hvordan løser vi en 2 mod 1 situation, som angribere/forsvarere?
� Hvilke fordele er der ved zoneforsvar kontra mandsopdækning?
� Hvilke kompetencer kræves der til de enkelte positio ner på banen?
For at sikre at alle ”kommer på banen”, kan der med fordel arbejdes teoretisk med flere af emnerne
i mindre grupper.
De enkelte undervisningsgange er opbygget med primært taktisk fokus. Det tekniske aspekt kan
lægges ind som opvarmningsøve lser eller funktionelle øvelser som eksempelvis 2 mod 1 , i starten
af hver undervisningsgang. . I sådanne øvelser er der nogle overvejelser, som eleverne skal
reflektere over, samtidig med at de indøver tekniske færdigheder som boldkontrol, pasninger og
skud.
Vi mener, at elevernes spilkompetencer trænes gennem at spille, altså en situativ læringssituation.
Derfor er der sat megen tid af til spil øvelser i de enkelte undervisningsgange. Ved at lægge nogle
restriktioner og modifikationer ind, er det muligt at træne specifikke elementer. I spilsituationerne
er det meningen, at der skal være tid til at stoppe op og reflektere over enkelte situationer, således at
eleverne får noget feedback på, hvilke elementer der er lykkedes/mislykkedes under spillet. Da der
er relativt få spillere på banen af gangen, bliver ingen gemt væk på fløjen, eller højre back. Alle
elever har således et ansvar for at spillet fungerer, samt et ejerskab i den succes, som holdet opnår.
Forløbet er bygget op, således at der 3. undervisningsga ng deles to hold. Disse to hold skal til sidst
mødes i en kamp. Det er vores erfaring, at en tidlig inddeling er med til at motivere eleverne til at
arbejde med de delelementer i spillet, der er nødvendige for at præstere godt på banen til sidst.
37
Det giver således mening for den enkelte elev at deltage aktivt og dygtiggøre sig for at hjælpe sig
selv og holdet.
Samtidig giver det mulighed for at arbejde med de sociale kompetencer i forhold til at skabe et godt
team. Igen mener vi, at eleverne i høj grad selv skal være med til at definere deres team og dets
målsætninger. Det giver basis for en god diskussion om, hvilke typer et team har brug for, og hvilke
roller eleverne har på holdet.
.
Målmand:
Vi anbefaler, at man i spillet 5 mod 5 på stor bane spiller me d en rigtig målmand ud fra primært to
forskellige overvejelser.
1. Betydning for spillet.
Målmanden tilføjer en ekstra dimension til spillet.
Spillet bliver mere levende og uforudsigeligt med en målmand. Bløde skud kan gå ind, og
kanonskud kan blive reddet. Hvis man ikke spiller med målmand, kan der være en tendens til at
backerne ikke tør rykke med op af banen, da et boldtab højst sandsynligt vil betyde et sikkert mål i
den anden ende.
2. Pædagogisk overvejelse.
I og med at målmanden adskiller sig markant fra m arkspillerne, kan det betyde, at nogle elever, der
af den ene eller anden grund ikke bliver fanget af spillet, kan få en anden mulighed for en god
oplevelse af floorball.
Specielt for målmanden
I floorball er målmanden udstyrsmæssigt noget speciel, da d et er den eneste spiller på banen uden
stav. Derimod må målmanden som den eneste gribe bolden med hænderne. Desuden har
målmanden en del andet udstyr, der kun er forbeholdt spillere på denne position. Det mest
iøjnefaldende er nok hjelmen, der er lavet af plastic. Herudover er målmanden iført en polstret
målmandstrøje, et par tykke bukser, knæ - og skridtbeskytter. Nogle målmænd benytter herudover
også tynde handsker. Det vigtigste udstyr ved spil i gymnasiet, er hjelm, skridtbeskytter og
knæbeskyttere. Som knæbeskyttere kan eksempelvis rulleskøjtebeskyttere fint benyttes, da der er
tale om en begrænset periode.
38
Regler for målmanden
� Målmanden har ingen stav.
� Målmanden skal bære hjelm.
� Udkast fra målmanden skal ramme egen banehalvdel, inden bolden kommer over midten.
� Målmanden må gribe bolden, så længe vedkommende har kontakt med det store målfelt.
� Målmanden må sparke bolden til en medspiller, så længe denne har kontakt med det store
målfelt.
� Ingen udespiller må betræde det lille målfelt.
39
Banens dimensioner
Banen er normalt omkranset af en 50 cm høj glasfiberbande.
Spilletid for seniorer er 3 x 20 minutter
Face-offpunkt
Face-offpunkt
Lillemålmandsfelt(1 x 2,5 m)
Stortmålmandsfelt(4x5 m)
40 meter
20 m
eter
40
Signaturforklaring
Grundopstillinger uden bold
Kegle
Back
Forward
AngribendeBack
Løb uden bold
Løb med bold
Pasning
Skud
2 – 1 - 2
41
Systemerne viser, hvorledes holdet som udgangspunkt stiller op uden bold, altså i forsvarsposition.
2-1-2 systemet er det mest anvendte system i fl oorball. Tallene dækker over, at der stilles op med to
forsvarere (backer), en midterspiller (center) og to angribere (winger). Center og winger benævnes
samlet som forwards. Backer og forwards benævnes samlet som en kæde. Et floorballhold består
som regel af to eller tre kæder. Styrken i 2 -1-2 ligger i, at området foran eget mål næsten altid er
dækket af centerspilleren, og det dermed bliver sværere for modstanderholdet at skabe farlige
situationer foran målet. Systemet egner sig fint til zonespil. Her har de to backer og winger et
kvadrat hver, centerspiller dækker så det område, hvor de fire kvadrater mødes. Systemet kræver
god forståelse de to winger imellem, da en overspilning af de to lynhurtigt vil skabe en
overtalssituation for modstanderholdet.
2-2-1 tager udgangspunkt i to backer, to centre og en enkelt wing. Systemet benyttes både af meget
offensivt og defensivt indstillede hold afhængig af holdets udgangsposition. Systemets styrke er, at
det er svært at spille bolden forbi de tre forreste spillere - selvfølgelig afhængig af deres indbyrdes
forståelse og disciplin. Samtidig har holdet en spiller hurtigt fremme på banen ved bolderobringer
og kan således vende spillet hurtigt. Systemet kræver en løbestærk og hurtig topspiller (wingen), da
dennes opgave er at lægge pres på modstanderens backer. Systemets svaghed er det udækkede
område foran eget mål, så hvis de tre forwards overspilles, er det muligt for modstanderen at
2 – 2 - 1
42
komme til afslutning tæt foran mål. For begge systemer er det vigtigt, at der ikke b liver for stor
afstand mellem de enkelte spillere, således at de frie områder for modspillerne bliver på ydersiderne
af formationen, og ikke imellem spillerne. Valget af system afhænger således af, hvilken spillestil
man vil praktisere, hvilke spillertyper man har til rådighed, samt hvordan modstanderholdet stiller
op med bold.
2-1-2 (Zone) 2-2-1 (Zone)
43
Grundopstillinger med bold.
Brede backer
I de følgende to opstillinger (eks 1+2) stilles der op m ed ”brede backer”, dvs. en back i hver side.
Centeren trækkes som regel ud i den ene side, således at denne kan fungere som mellemstation i et
opspil (eks2). Wingerne trækker lidt ind mod midten, således at der skabes frie områder ved
banderne, som de efterfølgende kan løbe ud og modtage bolden i. Backernes opgave er at spille
bolden frem til wingerne, enten via centeren (eks2) eller direkte (eks1). Når bolden er spillet op til
wingen, følger backen med op, således at wingen har mulighed for at spille bolde n tilbage, hvis
denne presses af modstanderholdet. Som ved opstillingen uden bold gælder det om, at der ikke er
for stor afstand mellem spillerne. Opstillingen med brede backer kræver, at backerne er i stand til at
spille bolden forholdsvis hurtigt imellem sig for ikke at komme under pres fra modstandernes
winger.
Eks 1
C
W
W
44
Eks 2
Opstilling med point.
I en pointopstilling stilles der op med én back bagest, der styrer opspillet. Den anden back og
centeren har hver sin side. Winger trækker igen lidt ind mod midten for at skabe plads ved
banderne.
Pointspilleren (den bageste back) kan igen vælge at spille bolden frem til wingerne, via den anden
back eller centeren (eks 3). Pointspilleren kan også vælge at spille bolden direkte frem til wingerne,
især mod et 2-1-2 forsvar vil det som regel være muligt for pointspilleren at spille bolden mellem
modstanderens to winger og forbi centeren, ned til sine egne winger (eks 4).
Opstillingen med point, benytt es som regel også i powerplay (overtalssituation). Her giver systemet
god mulighed for afslutninger fra de to kanter (back/center), samtidig med at pointspilleren selv kan
afslutte, hvis denne ikke presses.
C
W
W
45
Eks 3
Eks 4
C
W
W
Point
C
W
W
Point
46
Opspillets grundfunktion er således at flytte bolden frem på modstanderens banehalvdel med så lille
risiko for boldtab som muligt. Det opnås typisk ved at spille bolden op langs banderne. Herudover
er risikoen for et farligt kontraangreb imod holdet mindre, hvis bolden skulle mistes ved banden
frem for et boldtab centralt. Når bolden er kommet op på modstanderens banehalvdel, er formålet at
bringe en spiller i afslutningsposition. Det kan ske på forskellig vis; igennem overlap, b andespil etc.
Igen er det vigtigt at inddrage eleverne i løsningsforslag, der vil oftest være eleverne med erfaringer
fra andre boldspil der kan bidrage til løsninger. Det er vigtig at pointere at alle fem udespillere har
en angrebsmæssig funktion, backern e skal rykke med frem, således at de deltager i det etablerede
angrebsspil, hvis backerne ikke flytter med frem, spiller man reelt 3 mod 5 i det etablerede
angrebsspil. I det hele taget gælder det, både i spillet med, og uden bold, at afstanden mellem
spillerne i kæden ikke er for stor. Forsvarsmæssigt betyder det, at man mindsker de frie områder for
modstanderholdet at spille på. Angrebsmæssigt øger det pasningsmulighederne, og mulighederne
for overlap og bandespil.
Udover de nævnte opspilsmuligheder er de r selvfølgelig utallige variationer, se evt.
http://windows3.salibandy.net/Materiaalit/teamtactics_www.pdf for grundigere taktisk
gennemgang, her kan også hentes inspiration til det etablerede angrebsspil.
Udskiftning.
Som udgangspunkt er der flyvende udskiftninger, hvilket betyder, at man når som helst må udskifte
spillere. I praksis skifter man oftest hele kæden, dvs. de to backer og de tre forwards, i forbindelse
med, at holdet er i boldbesiddelse, typisk ved f. eks et frislag eller indslag. Hvis holdet får tilkendt
et indslag eller frislag, skiftes hele kæden, den nye kæde genoptager så spillet fra den position hvor
frislaget/indslaget blev tilkendt. Afhængig af intensitet og niveau skiftes der efter 60-90 sekunder. I
starten kan det være nødvendigt at fløjte af efter eksempelvis 90 sekunder og så genoptage spillet
ved en face-off med to nye kæder, da det for begyndere kan være svært at bevare overblikket i
udskiftningssituationer
47
Gennemgang af undervisningsforløb (B -niveau)
Som tidligere skrevet har undervisningsforløbet på B -niveau primært fokus på de taktiske og sociale
aspekter. Men der kan hver gang indgå noget repetition af tekniske færdigheder i form af
funktionelle øvelser. Lad eventuelt eleverne på skift forestå en 20 minutters opvarmning med
øvelser med bold.
1. Gang.
Første gang bruges til bl.a. at genopfriske lidt af de tekniske færdigheder. Her kan der med fordel
lægges nogle af de øvelser, der blev anven dt i basisforløbet, ind.
Derefter spilles der 3 mod 3 på tre baner, for at alle eleverne får lidt boldføling. Samtidig lægges der
et taktisk fokus ind, som eleverne skal reflektere over. Fokus er på at spille bolden bag mål. Herved
tvinges forsvarsspillerne til hele tiden at orientere sig i forskellige retninger. Der kan skabes farlige
situationer foran mål, da angriberne uden bold kan smutte uset ind foran mål, idet forsvarspillerne
vender ryggen til dem. Samtidig tjener det som forøvelse for det angribend e hold til opspilsøvelser.
Hvis det er for svært for det angribende hold at spille bolden rundt, kan det forsvarende hold
eventuelt spille med omvendte stave.
I spillet på stor bane spilles der 4 mod 4, med en joker. Jokeren er altid på det boldførende hol d,
således at de er i overtal 5 mod 4. Jokeren skifter altså hold, hvis bolden erobres af det forsvarende
hold. Fokus er på at spille bolden rundt om forsvaret og minimere risikoen for boldtab. Hvis det er
for svært for det boldførende hold, kan der event uelt indføres en ”helle-zone” langs hver side, hvor
det forsvarende hold ikke må dække op. Det animerer til opspil langs siderne.
Fokuspunkter:
- Opspil langs siderne.
- Spil bag om målet.
Der er med vilje ikke lagt fokus på forsvarsspillet. Dette er for at give det angribende hold den
bedste mulighed for at øve opspillene.
48
2. Gang
Box-play (undertalsspil) gennemgås i plenum. Eleverne har nu noget praktisk erfaring i, hvordan
man bedst organiserer sig i box-play, og kan komme med inputs til diskussionen .
Hvilke aftaler skal spillerne imellem indgå?
Hvem dækker f. eks området foran mål, hvis bolden er i venstre hjørne?
Box-play:
Tager altid udgangspunkt i zoneforsvar.
Gælder om at dække de farligste områder (foran mål).
Et box-play er nødvendigvis en afvejning af, hvilken af modstanderens spillere, man kan lade stå
fri, da ikke alle spillere kan dækkes.
I forlængelse af diskussionen af box -play introduceres 2-2-1 systemet. Det kan gøres relativt enkelt
her, da det i sin grundform er box-play med en ekstra spiller fremme. Der gælder stadig de samme
aftaler for de fire spillere i ”boxen” mht. at lukke de farlige områder.
For at spillet ikke bare skal være spilvending på spilvending uden nogen form for organiserede
angreb, kan der indlægges restriktioner om, at forsvarerne ikke må bevæge sig over midten, således
at det angribende hold skal returnere til udgangspositionen efter boldtab.
Box-play
49
3. Gang.
Her inddeles klassen i to hold, der herfra skal spille mod hinanden hver gang og til sidst i en
afgørende kamp. Herefter får eleverne til opgave at konstruere nogle frislagskombinationer.
Det kan f. eks være tre scenarier: Frislag foran mål, frislag fra kanter og frislag fra hjørnet (frislag
begået bag mål, tages altid fra det nærmeste fac e-off punkt i hjørnet).
Lad eleverne gå sammen tre og tre indenfor deres respektive hold. De kan nu bruge nogen tid på at
skitsere nogle kombinationer. Bagefter kan man så parre to grupper og lade dem på skift agere
forsvar og angreb. Herefter kan holdene så udvælge nogle af kombinationerne, som de vil anvende i
kamp.
Generelt om frislag.
Frislag må ikke igangsættes med et trækskud, bolden skal slås.
Frislag må slås direkte i mål.
Det forsvarende hold skal være minimum 3 meter væk (inkl. stav), indtil bolde n er rørt.
Formålet for det angribende hold er selvfølgelig at bringe en spiller i en god afslutningsposition.
Mulighederne for dette er mange. Det kan ske via forflytninger, screeninger, hurtige pasninger eller
en kombination heraf. En del af øvelsen er således også, at eleverne internt på holdet tager stilling
til, hvad der fungerer og hvorfor.
En skjult agenda med frislagsøvelserne er, at der kan dømmes flere frislag, når der spilles. I starten
af et forløb kan det være nødvendigt at lægge en hård linje , når man dømmer, hvilket vil sige, at
man følger reglerne nærmest slavisk. Især slag på staven vil forekomme ofte, og det er nødvendigt
at skride ind overfor dette, hvis der skal fokuseres på det opbyggende spil. Det vil unægtelig give
mange afbrydelser, indtil eleverne får fornemmelsen for spillet. De mange afbrydelser kan virke
demotiverende, da der herved ikke opstår flow i spillet. Ved at fokusere på frislagsøvelser tildeler
man disse afbrydelser noget kvalitet, således at fokus flyttes fra, at spillet er stoppet, til at man får
mulighed for at lave en frislagskombination. Den hårde linje i starten er en nødvendighed, hvis man
vil opleve de tekniske aspekter i floorball.
4. Gang.
2-1-2 systemet introduceres og afprøves.
Fokus for det forsvarende hold e r på zonespillet og positionerne på banen. Fokus for det angribende
hold er på at spille bolden rundt og finde eventuelle svagheder. For at opretholde fokus kan der
50
lægges restriktioner ind i starten, såsom at forsvarsholdet spiller med omvendte stave og i kke må
forsvare over midten.
5. Gang.
De to forsvarssystemer evalueres. Lad eleverne komme med bud på fordele og ulemper ved
systemerne. Hvilke kompetencer kræves der af de enkelte spillere i hvert system?
Herefter beslutter hvert hold, hvilket af de to s ystemer de vil anvende, og konstruerer/vælger to
opspil, hvorved de kan bringe bolden op på modstanderens banehalvdel.
6. Gang.
Der diskuteres, hvilke elementer af forsvarsspillet der er vigtigst.
Der udarbejdes i plenum nogle keypoints til forsvarsspil.
Det kunne f. eks være.
� Enighed om aftaler. Mand/mand, zonespil, hvornår bruger man hvad?
� Afstand mellem spillerne. Forestil jer at der er en usynlig elastik rundt om
forsvarsformationen, således at hele formationen bevæger sig samlet.
� Hvad gør vi, hvis vi erobrer bolden i eget hjørne?
7. Gang.
Hele timen er sat af til spil. Det er nu, at holdene ud fra den gennemgåede teori og praksis skal
vælge en ”gameplan”. Dette kan med fordel være givet som hjemmeopgave fra sidste gang.
Holdet skal være enige om forsvarssystem, og hvilke mål holdet har for kampen. Hvordan udnytter
holdet sine individuelle kompetencer bedst muligt? Skal spilletid til hver enkelt bestemmes ud fra
en social målsætning om, at alle spiller lige meget, eller skal man ”toppe” holdet, således at de
bedste spillere spiller mest.
Efter kampen evalueres der på forløbet. Det kan eventuelt gøres skriftligt for at sikre, at alle
kommer til orde.
51
Skematisk oversigt undervisningsforløb (B -niveau)
Uge
1 2 3 4 5 6 7
Floo
rbal
l
(Tek
nisk
og
takt
iskfo
kus)
Pasn
inge
r og
tæm
ning
er (g
enop
frisk
fra
basis
).3
mod
3 m
ed fo
kus p
å at
spill
e bo
lden
rund
t, b
l.a. b
ag m
ål.
Pow
erpl
ay m
ed jo
ker,
5 m
od 4
på
stor b
ane.
Det
bol
dfør
ende
hol
d er
alti
d i o
verta
l.
Gen
nem
gang
af b
ox-p
lay
og e
leve
rs m
enin
g om
hvo
rdan
man
bed
st or
gani
sere
r sig
i und
erta
l.In
trodu
ktio
n af
2-2
-1 sy
stem
et b
ygge
t op
ud fr
a bo
x-pl
ay.
Spil
5 m
od 5
.St
adig
foku
s på
at d
er sk
al v
ære
plad
s til
at sp
ille
bold
en ru
ndt
– ev
entu
elt m
edom
vend
t sta
ve o
g in
gen
fors
var o
ver m
idte
n.
Indd
elin
g i 2
hol
d.In
trodu
ktio
n af
fors
kelli
ge fr
islag
svar
iant
er.
Elev
erne
øve
r fris
lag
i hol
dene
.Sp
il m
ed m
eget
hår
d do
mm
er o
g de
rmed
man
ge fr
islag
.
Intro
dukt
ion
af 2
-1-2
syste
m o
g af
prøv
ning
af d
ette
.O
psam
ling
på fo
rløb
indt
il nu
, og
spil
i 2-1
-2. D
er sp
illes
igen
med
hår
d do
mm
er o
gud
visn
inge
r døm
mes
ofte
.
Disk
ussio
n i p
lenu
m o
mkr
ing
syste
mer
ne o
g fo
rdel
e/ul
empe
r og
hvilk
e sp
iller
type
rde
r kræ
ves.
Hol
dene
bes
lutte
r sig
der
efte
r for
hvi
lket
syste
m d
e vi
l bru
ge, o
g br
uger
dere
fter t
iden
til a
t fin
de p
å 2
fors
kelli
ge o
pspi
li d
enne
form
atio
n.Sl
utte
r af m
ed sp
il hv
or o
pspi
l kan
øve
s
Key
poin
ts til
fors
vars
spil
og a
fpud
snin
g af
de
indg
åede
afta
ler i
hol
dene
.
Kam
p til
sids
t som
gen
eral
prøv
e til
det
end
elig
e op
gør.
Kam
psitu
atio
n.3
x 15
min
utte
r.
52
KønsintegreringKøns- eller færdighedsintegrering er lidt specielt inden for floorball, da der faktisk kan forekomme
integration og segration i samme sekvens. I og med at spillet er opbygget med kampafvikling i
kæder (2 backer/ 3 forwards), kan man vælge at lade de uerfarne spil lere spille overfor hinanden
ved at matche kæderne på holdene. Herved vil man opnå de fordele, der kan være ved køns - eller
færdighedssegrering, samtidig med at kæderne stadig fungerer som et samlet hold. Dette medfører
at:
� De uerfarne boldspillere tager s tørre ansvar.
� De erfarne spillere bliver udfordret.
En god øvelse til at undervise niveaudelt, hvor eleverne stadig deltager i det samme spil, er såkaldt
zonespil. Her inddeles banen i tre zoner, en angrebs -/forsvarszone i hver ende og en midterzone.
Der spilles med to eller flere bolde. I de to endezoner skiftes man til at forsvare og angribe.
Forsvarerne skal spille bolden ud til deres spiller i midtzonen, der skal spille bolden videre til
angriberne i den næste zone. Bolden må ikke spilles direkte fra e ndezone til endezone. I midtzonen
er der fri kamp om bolden. Der stilles størst krav til teknik, overblik og fysik til spillerne i
midtzonen. Ved at matche eleverne i de enkelt zoner, vil alle blive udfordret efter niveau.
Zonespil
53
Hvis man ønsker at arbejde yderligere med køns - eller færdighedsintegrering i det færdige spil, kan
fokus lægges på de enkelte roller i spillet. Lad de mest erfarne boldspillere styre eksempelvis
opspil. Gør det klart, at deres rolle er at få spil let til at flyde. Dette betyder at de, via deres
færdigheder, har som mål at gøre de andre spillere gode. Her er det vigtigt for motivationen, at
holdene arbejder med delmål, såsom at 2/5 opspil lykkes. Hvis der fokuseres for meget på absolutte
mål som at score, vil det tit ende med frustrationer hos både erfarne og uerfarne boldspillere.
Diskutér gerne i plenum, hvordan de erfarne spillere kan bidrage til at gøre uerfarne spillere bedre.
Yderligere inspiration til arbejdet med køns - og færdighedsintegrering, kan hentes i bogen
”Boldspilsundervisning” af Halling og Laursen.
Intervalarbejde.
Floorball er om noget indbegrebet af intervalarbejde , både i selve spillet, hvor tempoet hele tiden
veksler, og i selve strukturen, hvor der skiftes i kæder. Hvis der ønsk es at arbejde med
intervalarbejde som tema, er floorball derfor et oplagt valg. I det følgende skitseres nogle
forskellige spil samt muligheder for at anvende dem i undervisningen.
Vi har valgt at tage udgangspunkt i to skabeloner for intervalspil. Disse k an dog justeres og varieres
nærmest i det uendelige. Af centrale parametre, der har betydning for intensiteten, kan nævnes
følgende:
� Banestørrelse.
� Antal spillere.
� Opdækningsform (mandsopdækning vs. zone).
� Arbejds- og pauselængde.
� Regler (det kan være nødvendigt at slække lidt på reglerne, for at undgå for mange
afbrydelser).
� Spilfilosofi (Er formålet primært at vinde, eller at få pulsen op?) Hvis der tænkes for taktisk,
kan det hæmme intensiteten.
54
Intervalspil 1 Intervalspil 2
Intervalspil 1:Udgangspunkt:3 mod 3Der spilles på en halv håndboldbane, på tværs af banen (20x20 meter).Banen afgrænses med bander.Målene vendes mod bagvæggen, ca. 3 meter fra væggen.Der kan scores ved, at bolden spilles udefra og ind i målzone n , og der derefter afsluttes første gangi mål.Alle angrebsspillere skal være på modstanderens banehalvdel, før der kan scores.Der er frit spil i målzonen.3 hold ved hver bane, 2 hold spiller mens et hviler.Holdet, der hviler, kaster en ny bold på ban en, hvis bolden ryger ud af spil. Derved sikres en højereintensitet gennem arbejdsperioden.Spilletid 90 sekunder, derved bliver arbejdsforholdet 180 sekunders arbejde og 90 sekunders hvile.Arbejds/pause forholdet 2:1 er valgt for at sikre en tilpas høj belastning, da der kan forekommenaturlige variationer i intensiteten i et boldspil.Forholdet kan naturligvis justeres efter intensiteten i spillet.
Målzone
Målzone
55
Intervalspil 2:
Udgangspunkt:3 mod 3Der spilles på en halv håndboldbane, på tværs af banen (20x20 meter).Banen afgrænses med bander.Der scores ved at bolden spilles igennem et af de fire mål, der er lavet med kegler, og modtages afen holdkammerat på den anden side.Det scorende hold beholder bolden, men må ikke score to gange i træk på samme mål.Der spilles med samme arbejds/pauseforhold som i intervalspil 1.To aktive hold, et hold hviler.
Dette er som sagt blot to forskellige udgangspunkter for intervalspil.
Det er oplagt at koble den praktiske del med teoretiske opgaver om intervalarbejde. Lad eleverne
konstruere egne intervalspil og arbejde med justering af disse.
Intervalarbejdet kan laves som et selvstændigt forløb eller kan erstatte enkelt e undervisningsgange i
B-niveau forløbet. Hvis man arbejder med intervalarbejde, er det oplagt at l ade eleverne konstruere
deres egne spil. Spillene kan konstrueres ud fra en præ -defineret målsætning om en bestemt arbejds
intensitet. Et eksempel kunne være; Udarbejd et spil til 12 spillere , hvor intensiteten er mellem 75-
85 % af maksimal pulsfrekvens. Belastningen bør optimalt set måles med pulsur, men kan dog også
gøres manuelt. Floorball egner sig perfekt til at udgøre den praktiske del af et intervalforløb. Den
spilteoretiske del kan kobles med teori fra ”Boldbasis” af Eiberg og Siggaard, ved spiljusteringer
ud fra spilhjulet. Den grundliggende træningsfysiologiske teori for intervaltræning kan udgøres af
”Aerob og anaerob træning” af Bangsbo og Michalsik , og bør selvfølgelig suppleres af forskellige
artikler om emnet.
56
Øvelsesbank
Pasningsøvelser
Pasningsøvelse 1 Øvelse 2 Øvelse 3
Pasningsøvelse 1A1 og A2 laver trækafleveringer til hinanden. Kegler er sat ud for at få en passende progression.
Når eleverne har lavet 20 gode pasninger ved den første afstand, kan de gå videre til den næste
afstand.
Fokuspunkter:Pasningslægger: Fornuftig udgangsstilling. Fokuser på at trække bolden og ikke slå den af sted.
Modtager: Vis med staven, hvor du vil have pasningen (forhånd/baghånd), fokusér på at tage farte n
ud af pasninger ved at have lang kontakttid med bolden. Modtagelse af bolden starter ved det
forreste ben, og bladet følger med bolden hele vejen til det bageste ben. Overdriv gerne i starten!
A1
A3
A2
A1
A2
A1
A2
57
Øvelse 2A3 løber mellem A1 og A2, der på skift laver træka fleveringer til A3, der spiller den første gang
tilbage, der roteres hvert 45 sekund – 1 minut alt efter intensitet.
Fokuspunkter:Pasningslægger: Fornuftig udgangsstilling, fokuser på at trække bolden og ikke slå den af sted.
Check, om modtageren er klar til at modtage pasningen. Sørg for at søge øjenkontakt med
modtageren.
Modtager: Vis med staven, hvor du vil have pasningen (forhånd/baghånd). Søg øjenkontakt med
pasningslægger. Fokuser på kvalitet i afleveringen tilbage til A1/A2. Sørg for at holde bolde n på
gulvet ved at have overkroppen ind over bolden og holde bladet ned mod gulvet.
Øvelse 3A1 afleverer til A2, herefter løber A1 om i den modsatte kø. A2 afleverer til spilleren, der stod bag
ved A1, og løber om i den modsatte kø. Med lidt træning kan øvelsen køre med førstegangs
pasninger.
Fokuspunkter:Pasningslægger: Hvis øvelsen skal køre, er det vigtigt med kvalitet i pasningerne. Det er vigtigt at
pasningslæggeren kigger op og afleverer til modtagerens forhåndsside.
Modtager: Opmærksomhed, skal være oppe på tæerne, således at denne kan bevæge sig til siden
efter upræcise afleveringer.
58
Ende til ende
Ende til ende:A1 og A2 afleverer på skift til hinanden op ad banen. Når de kommer op til det modsatte mål
afsluttes der. Brug eventuelt en kegle som markering for, hvornår der skal afsluttes. Bagefter stiller
de op i den modsatte ende. Når alle har været igennem øvelsen, løbes der den modsatte vej. Hvis
spillerne bliver i deres side, kommer de til at afle vere med både forhånd og baghånd.
Fokuspunkter: Pasningen skal ligge foran modtageren, således at denne kan løbe ”ind i” bolden.
Sørg for at afpasse tempoet.
A1
A2
59
Drible/ forsvarsøvelse
1 mod 1 på kegle
A1 og A2 forsvarer hver deres kegle. Der scores ved at drible forbi modstanderen og ramme keglen.
Overordnet fokus: Driblinger og forsvarsspil.
Fokus for spilleren uden bold:
� Undgå at møde angriberen frontalt. Det giver mulighed for let at blive overløbet.
� Søg at trække angriberen ned i tempo.
� Styr angriberen mod dennes svage side (baghånden).
Fokus for spiller med bolden:
� Forsøg at bringe forsvarsspilleren ud af balance med hurtige retningsskift.
Øvelsen kan eventuelt kombineres med en pasningsøvelse, hvor spillerne aflev erer til hinanden. Når
der fløjtes, må der angribes på keglerne. På den måde opnår man, at spillerne får en aktiv pause.
Der skiftes mellem 30 sekunders udfordring og 30 sekunders pasninger.
Efter hver omgang rykker spillerne en gang til højre, således at man hele tiden får en ny makker.
A1
A2
60
Skudøvelser
Krydsskud 5 Kant
Krydsskud:A1 afleverer diagonalt til A2, der afslutter første gang. Derefter afleverer A3 til A4. Spillerne skifter
række med uret, således at alle komme t il at aflevere og skyde.
Fokuspunkter:Pasningslægger: Aflevering skal ligge i forhåndsside.
Skytte: Skyd indenfor målrammen. Senere kan der fokuseres på at placere bolden forskellige steder
i målet, højt/lavt, højre/venstre.
5 kantBolden spilles så vidt muligt med førstegangsaflevering fra A1 via A2 og A3 til A4. A4 afleverer til
A5, der afslutter første gang. Spillerne følger bolden, således at man overtager pladsen fra den, man
afleverer til. A5 løber efter afslutningen bag i køen.
Øvelsen bør også udføres spejlvendt, således at spillerne får øvelse i at modtage bolden fra modsat
side.
A3
A4A1
A2
A3
A2 A1
A4
A5
61
Fokuspunkter:Pasningslægger: Pasningen skal ligge foran modtageren , således at denne kan løbe ind i pasningen
og sende bolden videre første gang.
Skytte: Skyd indenfor målrammen. Senere kan der fokuseres på at placere bolden forskellige steder
i målet, højt/lavt, højre/venstre.
Øvelser med progression
De følgende fire øvelser er bygget over den samme skabelon med en kontinuerlig progression. Det
betyder, at eleverne bliver udfordret samtidig med, at de gerne skulle føle en tryghed i løbemønstre
og opbygning af øvelserne. Øvelser udføres på begge halvdele samtidig. Hvis eleverne niveaudeles,
kan man som underviser udføre progressionen i forskelligt tempo, så at motivat ionen hos både
erfarne og uerfarne boldspillere bibeholdes.
1 mod 0 2 mod 0
A2
A1A2
A1
62
1 mod 0A1 løber op om keglen. Når han har passeret denne søger han øjenkontakt med A2 og viser med
staven, hvor han vil have bolden. A2 aflev erer bolden til A1, der tæmmer den og løber mod mål og
afslutter. Herefter løber A2 op om keglen og får pasning fra spilleren, der stod bagved A1. Der
skiftes kø efter hver afslutning.
Fokuspunkter:Pasning, modtagning og skud.
Timing i løb og pasning, således at der kommer flow i øvelsen. Vigtigt, at der er kontakt mellem
pasningslægger og modtager.
2 mod 0A1 løber op langs siden, modtager pasningen inden keglen fra A2, der herefter løber rundt om
keglen.
Når A1 passerer keglen, afleverer han til A2, der nu kan vælge at returnere bolden til A1 eller
fortsætte rundt og skyde selv eller spille bolden tilbage til A1.
Fokuspunkter:Pasning, modtagning og skud.
Timing mellem spillerne. Vise med staven, hvor man ønsker pasningen.
Ved overlap skal spilleren, der skal modtage bolden, løbe bagom boldholderen.
63
2 mod 1 2 mod 1 med backskud
2 mod 1:A1 (Backen) lægger pasning til A2. A2 transporterer bolden rundt om keglen og passer bolden til
A3, der er løbet om den modsatte kegle uden bold. A3 kan vælge at returnere bolden til A2 i et
overlap på midten eller løbe videre og skyde selv eller spille A2, der er løbet bagom A3 til den
modsatte side.
Fokuspunkter:A1. At placere sig hensigtsmæssigt i forhold til A 2 og A3. Forsøge at styre boldholderen ud i en
dårlig vinkel, samtidig med at pasningen på tværs skal dækkes. Hvis der spilles med målmand, er
aftalen, at backen har fokus på pasningen, mens målmanden dækker skuddet.
A2+A3: timing i forhold til hinanden. O verlap skal ske på ydersiden. Dvs. at den, der skal modtage
bolden, skal løbe bagom boldholderen. Hvis der ikke foretages overlap, skal spilleren, der ikke har
bolden, gøre sig spilbar. Dvs. at backen ikke er imellem ham og boldholderen.
Efter øvelsen roteres der med uret, så alle komme til at spille alle positioner.
2 mod 1 med backskudA2 (backen) viser med sin stav, fra hvilket hjørne han ønsker pasningen, her fra A1.
A1 lægger pasning til A2, der afslutter første gang. A3 afleverer tværs over banen til A1, der
transporterer bolden rundt om keglen. Herefter forløber øvelsen som 2 mod 1.
A2
A3
A1
A3
A1
21
A2
64
Relevante linksUdstyr: www.interhockey.dk
www.copenhagenfloorballcenter.dk
Regler: http://www.danskfloorball.dk/UserFil es/File/Love-regler/spilleregler2006.pdf
Øvelser: http://www.danskfloorball.dk/page.php?mid=115&pid=115&dk
Taktik: http://windows3.salibandy.net/Materiaalit/teamtactics_www.pdf
Individuel teknik:
http://windows3.salibandy.net/Materiaalit/Individual%20 Technique%20and%20Tactics.pdf
Har du spørgsmål vedrørende floorball, kan du kontakte en af Dansk Floorball Unions
breddekonsulenter, via unionens hjemmeside www.floorball.dk
![· application Reportage ] mands en énergie. La direc- tive européenne ERP (Energy certain niveau de rendement, si nous voulons vendre sur le Vieux Continent, observe](https://img.pdfslide.tips/doc/110x75/5b0db0e57f8b9a8b038e1c5f/reportage-mands-en-nergie-la-direc-tive-europenne-erp-energy-certain-niveau.jpg)
