Undervisningsplan for - Odsherreds Efterskole · Web viewOdsherreds Efterskole bygger på det livssyn at Gud er til, og at alt hvad vi ser omkring os, er skabt ud af hans kærlighed

Indholdsplan for Odsherreds Efterskole 1718Af august 2017 side 1 af 69

Indholdsplan forOdsherreds Efterskole

2017/2018Godkendt af bestyrelse, jvf. bestyrelsesprotokol


Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse..........................................................................................................2SKOLENS FORMÅL...........................................................................................................4PÆDAGOGIK........................................................................................................................4

Kompetencemodellen.......................................................................................................................5Evalueringsværktøj...........................................................................................................................6Stifinder.................................................................................................................................................6Evalueringsprocessen......................................................................................................................6Inklusion................................................................................................................................................7

ELEVGRUNDLAG................................................................................................................8

SKOLENS ÅRSPLAN.........................................................................................................8Alternative forløb:..............................................................................................................................8Enkelte dage:.......................................................................................................................................8

MÅL OG INDHOLD VEDR. AKTIVETSUGER/DAGE............................................9Introdage, socialt og fagligt...........................................................................................................9Sverigesturen......................................................................................................................................9Praktik- og erhvervsuge (9. kl.) samt brobygning (10. kl.)..............................................10Projektopgaveuge samt forberedende projektdage............................................................10Søsterskoler.......................................................................................................................................11Forældredage....................................................................................................................................11Efterskolernes dag og aften.........................................................................................................12Julefest og juleafslutning...............................................................................................................13Elevstævne.........................................................................................................................................13Eksamener og terminsprøver......................................................................................................13Afslutning med elever og forældre............................................................................................14OE-event..............................................................................................................................................14OE Springfestival.............................................................................................................................14

ALMINDELIGE UNDERVISNI NGSUGER ...............................................................15Lektionsplan.......................................................................................................................................151. Obligatoriske fag.........................................................................................................................162. Valgfag der kan lede til prøve................................................................................................172.1 Cambridge Engelsk – Cambridgekursus, undervisning foregår på engelsk......172.2 Mathematics – Cambridgekursus, undervisning foregår på engelsk...................172.3 Combined Science – Cambridgekursus, undervisning foregår på engelsk........173. Spor..................................................................................................................................................18Dynamic Action.................................................................................................................................18Artistic Xpression.............................................................................................................................18Performing Arts................................................................................................................................18OE Business – for en ny generation af globale iværksættere.........................................18Undervisningstimetal.....................................................................................................................19Sammenhængen mellem skolens undervisningsplan og lærerens årsplan...............19Kompetencemålene.........................................................................................................................20Dansk....................................................................................................................................................21Matematik...........................................................................................................................................23


Engelsk................................................................................................................................................25Tysk.......................................................................................................................................................27Fransk..................................................................................................................................................29Naturfag..............................................................................................................................................31Samfundsfag......................................................................................................................................33Fællesmøde (Go’Weekend)...........................................................................................................35

ØVRIGE SAMVÆRSFORMER......................................................................................36Stifindertimen og gruppefunktionen........................................................................................36Morgensang.......................................................................................................................................36Rengøring...........................................................................................................................................37Studietime..........................................................................................................................................38

ERHVERVS- OG UDDANNELSESVEJLEDNING..................................................39

KOSTSKOLEVIRKSOMHEDEN..................................................................................39Dagsplan..............................................................................................................................................40Weekendprogram.............................................................................................................................41

FORÆLDRESAMARBEJDET.........................................................................................42Bilag 1, vedtægter...........................................................................................................................43Bilag 2, retningslinjer.....................................................................................................................51Bilag 3, forholdet mellem elever og lærere...........................................................................53Bilag 4, Kalender..............................................................................................................................55Bilag 5, aktivitetsplan.....................................................................................................................55Bilag 6, skema...................................................................................................................................55Bilag 7, vagtlærerens opgave......................................................................................................56Bilag 8, Weekendvagtlærerens opgave...................................................................................56Bilag 10, Stifinderlærerens arbejdsopgaver..........................................................................56


SKOLENS FORMÅL

Skolens formål fremgår af skolens vedtægter § 1 og 2.

Institutionens formål er at drive en kristen efterskole på folkekirkens grundlag: Bibelen og bekendelsesskrifterne, i tilknytning til Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark samt KFUM & KFUK og inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler.

Vi ønsker dels at skabe rum for at eleverne kan forholde sig til Gud, dels at udvikle deres kompetencer, så de kan være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives.

Handlingskompetencer, ”du er med til at gøre en forskel” Sociale kompetencer, ”du har et ansvar for de andre” Personlige kompetencer, ”den du er, og det du vil stå for” Faglige kompetencer, ”hvad du kan, og hvad du vil lære” Kulturelle kompetencer, ”du indgår i et samfund med værdier og

traditioner”

Odsherreds Efterskole bygger på det livssyn at Gud er til, og at alt hvad vi ser omkring os, er skabt ud af hans kærlighed. Således er også det enkelte menneske skabt og elsket af Gud, og hans ønsker for det kan udtrykkes med et vers fra Det gamle Testamente: ”Jeg véd hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb” (Jer.29,11).

Det er således skolens formål at skabe et miljø, hvor eleven i samvær med kammerater og lærere kan opleve et kristent fællesskab. Det er en grundlæggende værdi at den enkelte elev oplever respekt omkring egne holdninger og synspunkter, herunder en grundlæggende frihed til at træffe sine egne valg og forme sin egen identitet.

Det er tillige skolens formål at fremme elevens tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige og faglige udvikling. Odsherreds Efterskole kan derfor også genkende sig selv i bekendtgørelsen af lov om folkeskolen nr. 730, idet vi søger at skabe sådanne rammer igennem undervisning, arbejdsopgaver, fritid, oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

I det følgende vil vi beskrive hvorledes Odsherreds Efterskole i sine undervisnings- og samværsaktiviteter dels integrerer sit formål og værdigrundlag, dels bibringer eleverne en undervisning der fuldt ud står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 9. og 10. klasse.

Bilag 1: Skolens vedtægter indsat sidst i dokumentetBilag 2: Retningslinjer for elever på Odsherreds Efterskole


Bilag 3: Bredre Frem (Ibook). Håndbog for lærere

PÆDAGOGIK

Odsherreds Efterskole bestræber sig på fortløbende pædagogisk udvikling. Dels gennem inspiration fra et omfattende netværk af søsterskoler fra hele verden, dels gennem deltagelse på kurser og sparring med videnspersoner. Centralt i udviklingsprocessen står daglige scrummøder hvor nye pædagogiske udviklingsprojekter introduceres, og hvor lærerne i fællesskab systematisk kan reflektere og eksperimentere med egne undervisningsformer. Ikke mindst inspireret af den fortløbende kompetenceevaluering, som tager udgangspunkt i Bente Jensens kompetencebegreb, som ses illustreret i nedenstående kompetencekubus.

Kompetencemodellen

Kompetence forstås ud fra et dybdeperspektiv, hvor vi øverst har det udfoldede potentiale i form af synlige handlinger og præstationer og nederst det uudfoldede potentiale i form af viden og refleksioner, mening og identitet. Det er samspillet mellem disse niveauer, indenfor rammerne af den konkrete historiske og sociale kontekst der ligger til grund for den kompetente handling.Formålet med undervisningen på Odsherreds Efterskole forstås derfor som det at udvikle elevernes kompetencer ”så de kan skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives” hvilket for eksempel kommer til udtryk ved:

At eleven kan arbejde praktisk og eksperimenterende og evaluere deres egen udvikling

At eleven kan indhente og kombinere viden til løsning af problemstillinger i sin omverden.

At eleven kan forstå værdier og handlemønster hos sig selv og andre At eleven kan indgå i fællesskab med andres viden til problemløsning og

beskrivelse af situationen. At eleven besidder selvværd, selvstændighed, motivation, evnen til at

turde reflektere og forholde sig kritisk til eget liv og verden omkring sig. At eleven skal kunne bruge sproget til at åbne en større verden og blive

en verdensborger At eleven kan vurdere hvad der er væsentligt og hvad han skal sortere

fra for at nå sit mål og kan undervejs tilpasse sin oprindelige plan hvis omstændighederne ændrer sig.

Handleplan

Refleksivt plan

Meningsplan

Fagli

ge ko

mpeten

cer

Foran

dring

skom

peten

cer

Udvikl

ingsru

m

Påvirk

nings

rum

Tilkny

tning

srum

Social

e kom

peten

cer

Handleplan

Refleksivt plan

Meningsplan

Fagli

ge ko

mpeten

cer

Foran

dring

skom

peten

cer

Udvikl

ingsru

m

Påvirk

nings

rum

Tilkny

tning

srum

Social

e kom

peten

cer


Modellen viser også, at de forskellige dybdeplaner udvikles i forskellige typer af læringsrum, i hvilke lærere optræder i forskellige lærerroller. I udviklingsrummeter er der fokus på effektiv formidling af faglig viden gennem klar kommunikation og sammenhængende progression i undervisningsforløbet (assimilative lærerprocesser). I påvirkningsrummet fremmes elevernes refleksivitet gennem udfordring og inddragelse (akkomodative lærerprocesser), og i tilknytningsrummet opbygges elevernes selvtillid, mod og faglige identitet gennem lærerens empatiske og inspirative genspejling af elevernes følelser og tanker.

Hver enkelt elev vil løbende få afdækket sit kompetenceniveau og faglige niveau og sætte mål for skoleåret, allerede forud for skoleårets start, for gennem fortløbende evaluering og coaching i skoleåret at identificere relevante indsatsområder og monitorere fremgang. Odsherreds Efterskole arbejder med projektstyringsværktøjer og coaching på både elev- og lærerside, og implementerede i skoleåret 2008/2009 kompetenceevaluerings-værktøjet ”Ruben” som hvert år siden er blevet forfinet.

Undervisning

Ud over skolens almindelige undervisning i FP9 og FP10 fag, undervises der i skoleåret 17/18 i følgende Cambridge fag: Engelsk, Combined Science og Global perspective for at give eleverne en platform til en international uddannelse.

EvalueringsværktøjI skoleåret 2008-2009 implementerede Odsherreds Efterskole et til skolen specielt udviklet evalueringsværktøj kaldet ”Ruben”. Værktøjet blev udviklet på baggrund af de ovenstående pædagogiske overvejelser såvel som lektor ved DPU, Bente Jensens kompetencemodel. Der er blevet hentet mange nye erfaringer, og Odsherreds Efterskole har på baggrund af disse fået videreudviklet og programmeret informationssystemet og evalueringsværktøjet ”Ruben”, der vil gøre det let at følge den enkelte elevs udvikling hen over året.

Stifinder

Evalueringsprocessen1. Før skolestart fastsætter eleven og forældrene de mål, som skal indfries i løbet af året. Både personligt og socialt, men også i forhold til de fire hovedfag dansk, matematik og engelsk for alle elever, samt fysik for 9. klasse. Målene indskrives i skolens informationssystem.2. Alle observationer på elevens udvikling indskrives af lærerne løbende i skolens informationssystem


3. I november har vi den første store evaluering af elevernes udvikling og undervisningens effektivitet. Faglærere, Stifinderlærere og sporlærere evaluerer elevens udvikling i forhold til den oprindelige målsætning, mens eleven giver os sin vurdering af undervisningsmiljøet på de enkelte hold. Som en del af evalueringen har eleven coachingsamtaler med stifinderlæreren.4. Ved forældrekonsultationen i starten af december drøfter stifinderlæreren elevens udvikling set i forhold til målsætningerne, med elev og forældre. Forældrene vil forud for konsultationen har have modtaget evalueringsresultater og forslag til drøftelser fra stifinderlæreren. 5. I begyndelsen af marts gennemføres den anden store evalueringsrunde, hvor både lærere og elever vurderer udbyttet af undervisningen. Denne evaluering bliver fulgt op af en telefonisk kontakt til forældrene.6. Sidst på året ligger en opsummerende evaluering, hvor eleverne i et tilbageblik på året der er gået, set i lyset af de forventninger de havde, kan give en afsluttende vurdering af forløbet.Som en del af den faglige evaluering ingår standpunkts- og terminsprøvekarakterer.Resultaterne af alle disse evalueringer og løbende opfølgninger på elevens udvikling bruger stifinderlæreren i sin coaching af eleven og faglæreren i sin videre tilrettelæggelse af undervisningen, men også i arbejdet med selv at blive klogere på hvordan unge lærer bedst, og i samarbejde med kolleger og ledelse justere, udbygge og eksperimentere med sine læringsmetoder og pædagogik for at opnå de bedst mulige resultater.Hvert år samler vi resultaterne i en rapport som udgør skolens selvevaluering. Rapporten er tilgængelig på skolens hjemmeside.

Da der er tale om en større indsamling af personfølsomme oplysninger, er der udarbejdet etiske retningslinjer og bestemmelser om adgang til informationen mv. i samarbejde med lærerkollegiet.

InklusionSkolen har de sidste 12 år arbejdet målrettet med skolens inklusionstilbud. Den målrettede indsats har i hele forløbet udviklet sig på to niveauer, dels antallet af pladser og dels det særlige pædagogiske tilbud.

I forhold til antallet af pladser afspejler 2017, at vi i dette skoleår har 10 elever på inklusionspladser, denne gruppeelever er der lavet inklusionsplaner for som ligger til grund for inklusions tilskuddet. Inklusionsplanerne er godkendt af skolens revisor.


Det lille antal inklusionselever fungere mere dynamisk med skolens øvrige elever end tidligere hvor gruppen af elever var væsentligt højere. Vi oplever at inklusionseleverne bliver en del af et almindeligt ungdomsmiljø, at de får venner og kærester udenfor specialmiljøet og dermed pludselig få mulighed for at fokusere på egne ressourcer frem for begrænsning.

Odsherreds Efterskole er en almindelig efterskole, hvor vores mål er at alle elever oplever en bred sammensætning af elevgruppen, både socialt og fagligt, men også at præsentere helt almindelige unge for andre unge med særlige udfordringer primært inden for ADHD eller Aspergs Syndrom.

Vi har særligt uddannet personale som bliver tilknyttet som ekstra ressource personer til de unge med diagnoser. De har således to primære voksne. Den ene som stifinderlærer, der tager sig af kontakt til hjemmet, den almene trivsel på værelset, i det faglige og personligt. Den anden er skolens faste coach som har samtaler med den unge omkring de udfordringer som den unge har i kraft af sin diagnose. Vi bruger grundlæggende den systemiske coaching i disse samtaler, det er vigtigt for os at eleven bliver anerkendt, men også mobiliseres til refleksion over egne handlemønstre og potentialer. For at fastholde det konkrete i samtalerne bruger vi spejlingsøvelser, skallering, konflikthåndtering alt i en samlet coachende anerkendende samtaleform.

Samtalerne afholdes efter behov, særligt i opstarts ugerne, op til særuger, terminsprøver, eksamensperioder og naturligvis ved konflikter.

I den daglige undervisning er alt samlet et sted. På elevens iPad, har hver elev adgang til eget skema, til personlige beskeder, alle de daglige undervisningsmaterialer, de undervisningsplatforme som skolen har købt adgang til. Desuden ligger der også de hjælpemidler i form af oplæsningsapps, formel og tabelsamlinger, ordbøger mm. At alt er samlet et sted, giver eleverne overblik, ro og overskud i dagligdagen.

Vi har et omfattende evalueringssystem (Ruben) der tager afsæt i elev og forældres målsætninger for skoleåret. De fastsættes inden eleven starter, her indtaster eleven sit ønske karaktermæssige mål, men også sin nuværende deltagelse i den daglige undervisning, sin nysgerrighed og selvstændighed og som det sidste elevens evne til at omsætte almenviden om emnet i diskussioner og projekter. Hen over skoleåret bliver eleven dels evalueret af faglærerne, men eleven selvevaluerer samtidig. Det samlede resultat sendes hjem til forældrene 1 gang, den anden op følges per telefon og det sidste resultat får eleven ved skoleårets afslutning.

Det er vores oplevelse af denne konkrete viden om det daglige er med til at fastholde inklusionseleverne. De ser konkret at de udvikler sig og ressourcelæreren har noget ganske konkret at arbejde med sammen med eleven.


ELEVGRUNDLAG

Skolen optager 125 elever (56 drenge og 69 piger) i alderen fra 14-18 år. Skolen tilbyder undervisning på 9. og 10. klasses niveau. Undervisningen er niveaudelt med op til 5 niveauer i alle eksamensfag. Niveau 1-2 er forbeholdt 9. klasses elever mens hold 3-5 er for 10. klasse.

Der sorteres ikke efter religion, holdning og baggrund i øvrigt, så længe det vurderes at eleven er motiveret til aktivt, positivt og konstruktivt at virke indenfor de rammer som er defineret i skolens formål, værdier og regelsæt. Der stilles ingen særlige krav om uddannelse og forudsætninger, dog med den begrænsning der ligger i at eleven skal kunne deltage i en undervisning rettet mod hhv. FP9 og FP10.

Optagelse på skolen er betinget af forudgående udfyldelse af ansøgningsskema samt besøg (oversøiske elever kan undtages).

SKOLENS ÅRSPLAN

Kurset forløber over 42 uger. Folkeskolens ferieplan følges i så stor udstrækning som muligt af hensyn til elevernes familier.

Hovedparten af de 42 uger anvendes til normalt skema, men efterskoleformen muliggør også særlige undervisningsforløb af stor betydning for de unges alsidige personlige og faglige udvikling. Odsherreds Efterskole har derfor følgende alternative dage og uger.

Alternative forløb:

Introdage (7 dage), introduktion af skole, fællesskab og omegn, faglige indplaceringsprøver, introduktion til IT med Ipads, faglig opstart samt fagvalg

Brobygning (5 dage), erhvervspraktik / erhvervs- og studieforb. kursus Projektopgaveuge, (6 dage), Obligatorisk projektopgave samt dag til

fremlæggelse OE Springfestival (4 dage). Afsluttende Aktivitetsdage (3 dage), rengøringsdage, afslutning med

forældre / dimission Ekskursioner, rejser i forbindelse med studieture (Søsterskolebesøg og

udviklingsrejse samt fælles Sveriges tur, 25 dage I alt 50 dage lig 7,14 uger

Enkelte dage:

Forældredag (2 lørdage), tilbud til elevernes grupper Efterskolernes dag (1 søndag) og aften (10. jan 2018), skolens elever

introducerer "efterskolerne" for potentielle ansøgere


Juleafslutning med elever og juleafslutning med forældre (2 dage), julegudstjeneste

Elevstævne, arrangement for nuværende og tidligere elever og bagland Projektopgavedag (1 dag), målformulering/litteratur og vejledning til

den kommende projektopgave Forældrekonsultation (1 dag), møde med elevernes forældre om elevens

standpunkt Afslutning med elever (1 dag) Afslutning med forældre (1 dag) OE-event og musikandagt (12 aftener)

I alt 23 dage/aftener heraf 3 lørdage/søndage

Bilag 4: Kalender for det enkelte skoleår.

MÅL OG INDHOLD VEDR. AKTIVETSUGER/DAGE.

Introdage, socialt og fagligt

Formål: At eleverne bliver introduceret til hinanden og til skolens stab, samt i

videst mulige omfang bliver trygge ved såvel kammerater som skolens ansatte, herunder særligt gruppen og stifinderlæreren

At eleverne får kendskab til skolens faciliteter, muligheder og indretning At introducere skolens skrevne og uskrevne regler, værdier og normer

for det sociale liv, vores dagligdag og elevernes ansvarsområder At bibringe eleverne en begyndende OE-identitet og stolthed At eleverne opnår det nødvendige lokalkendskab, herunder besøger

lægecenter, bibliotek, svømmehal, indkøbsmuligheder, banker samt de naturområder som skolen drager nytte af i sine undervisningstilbud

At eleverne gennemfører de skriftlige og mundtlige indplaceringsprøver At eleverne starter på holdundervisning i hovedfagene (dansk, engelsk,

tysk, matematik) At eleverne får udleveret deres Ipad og bliver fortrolige med

opsætningen og de systemer som de skal bruge i løbet af skoleåret Indhold: Fællesoplæg i foredragssal Møder i elevernes grupper med såvel afklaring af gensidige

forventninger som fastlæggelse af gruppens normer og værdier Gå- og cykelture i omegnen "Orienteringsløb", leg og idræt på skolen. Introduktion af rengøring, herunder elevernes ansvarsområder Underholdende aftener (lærere og elever) Udlevering af bøger, skemaer og andre relevante materialer. Samtaler med faglærere Undervisning på faghold

SverigesturenFormål


At eleverne efter 6 uger igen får mulighed for at skabe venskaber på kryds og tværs af

o gruppero fago beboelsesområder

At fællesskabet holdes i fokus, så alle elever oplever at de har et reelt kendskab til de fleste af deres kammerater

At styrke elevernes mod, selvtillid og psykiske robusthed At styrke elevernes evne til at tage lederskab, ved at påtage sig ansvaret

for at lede deres gruppe gennem mindst én aktivitet på turen At vende eleverne til at de skal give og modtage feedback fra deres

gruppe på en konstruktiv og anerkendende måde. At styrke de enkelte stifinderlæreres kendskab til deres elevers

personlige kompetencer, og dermed kvalificere de evalueringer som læreren skal afgive i oktober.

At både lærere og elever mødes på ny uden for skolens rammer i en form der giver alle en mulighed for at mødes på ny.

Praktik- og erhvervsuge (9. kl.) samt brobygning (10. kl.)

Formål for elever i praktik uden for skolen – frivillig og skal foregå i en alm- undervisningsuge.Formålet med praktikken er:

At hjælpe eleverne med at bevidstgøre sig omkring realistiske erhvervsønsker

At give eleverne kendskab til arbejdsmarkedsforhold ved praktikophold på en almindelig arbejdsplads

At hjælpe eleverne til afklaring af fremtidig studie- og erhvervsvalg

Indhold for elever i praktik uden for skolen Eleverne vækkes, bespises og tager af sted til deres praktikpladser.

Igennem samtaler sikre sig, at de befinder sig godt. Ellers hjælpes de til at få løst presserende problemer.

Formål for elever i brobygning uden for skolenFormålet for elever i brobygningsforløb er at eleverne stifter bekendtskab med miljøet og arbejdsgangen på deres mulige videre uddannelsesinstitutioner.

Eleverne følger undervisningen på en relevant uddannelsesinstitution i en uge

Projektopgaveuge samt forberedende projektdage

Formål:


At opnå endelig fortrolighed med projektstyringsmodellen ”Scrum”(se denne)

At lære at arbejde problemorienteret, undersøgende og udforskende At lære at planlægge, gennemføre og evaluere en længerevarende

arbejdsproces, herunder emnevalg, problemformulering, handlingsplan og logbog

At lære projektarbejdsformens begreber og arbejdsformer At lære at kombinere flere forskellige vidensområder, idet opgaven skal

indeholde elementer fra mere end ét fag At arbejde med præsentation og fremlæggelse At træne eleven i gruppeprocesser og teamsamarbejde, herunder

kendskab til forskellige teamrollers funktioner og samspil At bevidstgøre og træne teamarbejdets normer og værdier, som

ansvarlighed, forudseenhed, punktlighed og udholdenhed Udvikle et konkret produkt fra idé til produktion

Indhold, inden projektopgaveugenInden projektopgaveugen trænes eleven i de øvrige fag i forståelse og brug af delelementer og begreber fra projekttænkning og teamarbejde. Gennem foredragstimer og projektformiddag forbereder eleven sit emnevalg. Eleverne skriver projektet med udgangspunkt i deres fremtidige erhvervs- eller uddannelsesvalg.

Introduktion/præsentation af tema (fællesmøde) Indkredsning af delemner (projektopgavedag) Gruppedannelse – hvorefter arbejdsprocessen styres af deltagerne i

fællesskab Den enkelte elev/gruppe udarbejder projektbeskrivelse

(problemformulering) Gruppen/eleven udarbejder under lærervejledning en handlingsplan for

forløbet, og bestiller/fremskaffer relevant litteratur og materiale Gruppen/eleven fastlægger projektets produkt og præsentationsform Plan/disposition og litteratur/materialeliste godkendes af tilknyttede

vejleder

Indhold, projektopgaveugen

Gennem projektforløbet fungerer lærerne som vejledere tilknyttet den enkelte elev/gruppe

Den enkelte elev dokumenterer arbejdsprocessen med henblik på den efterfølgende evaluering

Under overværelse af to karaktergivende lærere, hvoraf den ene er den lærer som har været tilknyttet eleven eller gruppen gennem forløbet, samt andre elever, præsenterer eleven/gruppen sit produkt (ikke et krav for 10.klasse elever)

De to karaktergivende lærere evaluerer efterfølgende proces, produkt og præsentation og giver den enkelte elev såvel projektkarakter som projektudtalelse


Søsterskoler

FormålFormålet med søsterskolerejser/besøg er at styrke den internationale dimension på Odsherreds Efterskole. Det er skolens mål at ruste eleverne til et globalt uddannelses- og arbejdsmarked. Derfor arbejdes der med den internationale dimension i undervisningen blandt andet igennem undervisningsforløb, som udføres i samarbejde med søsterskolerne. Rejserne og besøgene er med til at styrke og udvikle et sådant samarbejde, samt give eleverne et indblik i andre landes skolekultur og krav til uddannelse, med sigte på fremtidige muligheder for uddannelse og arbejde. De er med andre ord det centrale omdrejningspunkt, som tegner skolens internationale profil.

Forældredage

Formål At give elevernes forældre og øvrige familie indsigt i elevernes udvikling

og skolegang At give mulighed for at forældre og øvrig familie kan besøge eleverne og

oparbejde et forhold til skolen og dens stab, samt de øvrige elever og deres familier

Indhold Eleverne optræder og udstiller Foredrag, filmforevisning og orientering fra forstander og lærere Samvær omkring måltider og på elevområder

NB: Vedr. konsultationer og andet forældresamarbejde, se forældresamarbejde.

Efterskolernes dag og aften

Formål At eleverne oplever at skulle formidle deres viden om at bo på en

efterskole til andre unge At eleverne oplever stolthed ved at fremvise deres hjem og det de som

enkeltpersoner og som fællesskab har opnået, overfor andre unge At forevise skolen til potentielle nye elever og deres forældre At åbne skolen for lokalområdet

Indhold:

Eleverne guider gæster rundt på skolen og fortæller om deres oplevelser

Eleverne optræder med for eksempel musik, drama og dans


Eleverne er værter ved kaffe og måltider Eleverne udstiller forskellige faglige produkter og designer og opstiller i

samarbejde med linjefags- og faglærere deres udstillingsstande


Julefest og juleafslutning

Formål At formidle julens traditioner og indhold At videreføre skolens juletraditioner ”fra slægt til slægt” og således

fastholde historisk kontinuitet At skabe rammerne for en højtidsoplevelse blandt eleverne At gennemføre en julerengøring af skolen

Indhold Forberedelse og gennemførelse af julearrangement med

julegudstjeneste i Fårevejle kirke med musik og kor, tekstlæsning, lystænding og fakkeltog

Julerengøring i rengøringsgrupper

Elevstævne

Formål: At danne ramme for et møde mellem nuværende og tidligere elever og

således skabe historisk forståelse og kontinuitet At give eleverne indsigt i elevforeningens arbejde og muligheder for

demokratisk indflydelse, bl.a. ved opstilling til valg til elevforening At give eleverne mulighed for at formidle musik, drama, korsang mv. for

en stor forsamling At fastholde tidligere elevers relation til skolen og skolens stab At give tidligere elever mulighed for at gense hinanden At genopfriske minder, stemning og værdier fra efterskoleåret

Indhold:

Nuværende elever giver koncert eller fremfører skolens musical

Eksamener og terminsprøverDer afholdes én terminsprøve i november måned, hvor eleverne får lejlighed til at stifte bekendtskab med skriftlige prøver, som tidligere år blev brugt ved FP9 og FP10.

Formålet er dels at vurdere elevernes faglige standpunkt og udvikling, dels at træne prøvesituationen for både elever og lærere i realistiske omgivelser

Mundtlige og skriftlige prøver afholdes i de af ministeriet afsatte uger og efter de af ministeriet fastsatte prøvebestemmelser.

Videre afholdes der eksamen i alle Cambridge fagene.


Afslutning med elever og forældre

Formål: At hjælpe eleverne til at tage en god afsked med kammerater, lærere og

skole At sende eleverne videre ud i livet At rengøre og klargøre til næste elevhold At overrække eksamensbeviser (dimission) og gøre denne begivenhed til

et mindeværdigt øjeblik

Indhold: Festmåltider, foredrag, beplantning af mindelund, aktiviteter og

underholdning som hjælper eleverne til at give slip på kammerater og skole. Herunder at fokusere på mindeværdige øjeblikke i det forgangne år

Rydde op, pakke samt rengøre værelser og fællesarealer Afskedstradition

OE-event

Formål: At fremme samarbejde og fællesskab At skabe sammenhængskraft og kontinuitet via traditionen At styrke elevernes evne til at planlægge

Indhold Forskellige problemløsningsorienterede aktiviteter

OE SpringfestivalFormålet er at eleverne forbereder en udstilling, show eller andet der kan vise familie og venner hvad de har fået ud af året på det valgte spor. På denne dag ønsker vi at vise de kompetencer som eleverne har tilegnet sig.

Bilag 5: Plan som viser alternative aktiviteters fordeling på lærere. (se bilag 4)


ALMINDELIGE UNDERVISNINGSUGER

Resten af skoleåret afvikles som almindelige undervisningsuger, med følgende indhold:

Undervisningstilbuddet fordeler sig på følgende områder:

1. Obligatoriske fag.a. Undervisning der leder til Folkeskolens afgangsprøve eller

Folkeskolens 10. klasses prøveb. Undervisning i fag der ikke leder til nogen eksamen eller prøve

2. Valgfag.a. Undervisning der leder til Folkeskolens afgangsprøve eller

Folkeskolens 10 klasses prøveb. Undervisning i fag der fører til en anden eksamen eller prøve

(Cambridge)3. Spor

For at kunne tilbyde eleverne så optimale muligheder for valg af såvel eksamensfag som valg- og sporfag, har vi indrettet vores skolehverdag på følgende måde:

Lektionsplan

Hver lektion er på 45 minutter. Da undervisningen om formiddagen foregår i blokke af to til tre lektioner, hvilket muliggør en meget varieret undervisningsform, er der i disse undervisningsblokke kun indlagt en enkelt pause. Nedenstående skema viser et eksempel på en enkelt dag.

1. lektion 8.20-9.052. lektion 9.05-9.50

Formiddagspause3. lektion 10.10-11.004. lektion 11.00-11.455. lektion 11.55-12.25

Middagspause6. lektion 13.15-14.007. lektion 14.00-14.458. lektion 15.00-15.459. lektion 15.45-16.30

10. lektion 16.40-17.30Studietime 18.40-19.40

Bilag 6: Skolens skema


1. Obligatoriske fag

Obligatoriske fag der leder til folkeskolens afgangsprøve og 10. klasse prøve

Dansk Niveau 1 – 2 har 5 lektioner per uge (niveau 1 – 2 leder til FP9) Niveau 3 til 5 har 5 lektioner per uge (niveau 3 – 5 leder til FP10)

Matematik Niveau 1 – 2 har 5 lektioner per uge (niveau 1 – 2 leder til FP9) Niveau 3 til 5 har 5 lektioner per uge (niveau 3 – 5 leder til FP10)

Engelsk Niveau 1 – 2 har 4 lektioner per uge (niveau 1 – 2 leder til FP9) Niveau 3 til 5 har 4 lektioner per uge (niveau 3 – 5 leder til FP10) Cambridge-engelsk 2 lektioner per uge (Leder til Cambridges

internationale prøve) Fysik/kemi

Niveau 1 – 2 har 3 lektioner per uge (niveau 1 - 2 leder til FP9)

Obligatoriske fag der ikke leder til prøve

Stifindertime 4 lektioner per uge (16 grupper)

Fællestime 1 lektion per uge (”Go’Weekend´”) Fælles morgen- og aftensamling. 4,11 lektioner per uge Rengøring 3 lektioner per uge (18 enheder) Studietime 5, 33 lektioner per uge

I alt 17,44 lektioner af 45 minutter


2. Valgfag der kan lede til prøve

Naturfag Niveauinddeles efter de faglige kundskaber Niveau 1 – 2 har 6 lektioner om ugen (leder til FP9)

Samfundsfag Niveaudeles efter de danskfaglige kundskaber Niveau 1 – 2 har 2 lektioner per uge (leder til FP9)

Tysk Niveau 1 – 2 har 3 lektioner per uge (niveau 1 - 2 leder til FP9) Niveau 3 har 2 lektioner per uge (niveau 3 leder til FP10)

Fransk Niveau 1 – 2 har 3 lektioner per uge (niveau 1 - 2 leder til FP9) Niveau 3 har 4 lektioner per uge (niveau 3 leder til FP10)

Endvidere har eleverne mulighed for at danne egne interessegrupper med faste mødetidspunkter og tilmeldingskrav såsom dans, håndbold m.m. En lærer kan i den forbindelse hjælpe dem med at komme godt i gang.

2.1 Cambridge Engelsk – Cambridgekursus, undervisning foregår på engelskUndervisning i engelsk på engelsk, et fag der løfter eleverne til gymnasieniveau på det talte sprog, den grammatiske sammensætning samt forståelse for engelsk litteratur. Elevernes ordforråd forventes at nå et niveau så de frit kan formulere sig mundtligt og skriftligt blandt engelsksprogede.Det anbefales at have 10 eller mere i mundtligt og skriftlig engelsk, men eleverne vil blive vurderet individuelt efter en række parametre.

2.2 Mathematics – Cambridgekursus, undervisning foregår på engelsk.Som overbygning på niveau 5 i matematik, tilbydes dette kursus. Kurset bringer eleverne til problemløsning og praktisk anvendelse af matematik på gymnasie niveau. Målet er at eleverne formår at tilegne sig matematik så det når ud af klasselokalet og ind i hverdagens udfordringer. Det anbefales at have 10 eller mere i mundtligt og skriftlig engelsk, men eleverne vil blive vurderet individuelt efter en række parametre.


2.3 Combined Science – Cambridgekursus, undervisning foregår på engelsk.Kombinationen af kemi, fysik og biologi på højeste internationale grundskoleniveau, gør naturfagligt interesserede elever klar til gymnasielinjer som BioTek mm., ligesom det betydeligt vil lette overgangen til studier i udlandet. Undervisning foregår udelukkende på engelsk og eleverne skal igennem et pensum der almindeligvis gennemgås over to år. Faget er afleveringstungt og læsemængden er middelsvær fagstof på engelsk.

3. SporSpor retter sig mod forandringskompetencer og sociale kompetencer i kompetencemodellen. Eleverne vil gennem oplæg, coaching og øvelser anvende deres tilegnede kompetencer i en større sammenhæng. Hovedformålet er at bibringe eleverne evner til at skabe mening og sammenhæng i tilværelsen.Sporerne vil i skoleåret 2017-18 være valgt for hele skoleåret.

Dynamic ActionSporlærere: Claus Duus, Torsten Rudd, Maria CarstensenSporet har til formål at udvikle elevernes kompetencer indenfor fysiologi, psykologi, gruppeledelse, biologi, geografi, historie og kultur. Eleverne vil gennem personlige udfordringer opdage nye muligheder hos sig selv, opleve nødvendigheden af teamwork samt erfare glæden ved vor verdens mange muligheder for selvudfoldelse. Forløbet understøtter skolens dannelsesideal, hvor fokus er på det hele menneske og dets mange muligheder, og anvender viden opnået i såvel humaniora som naturvidenskab.

Artistic XpressionSporlærere: Mette Høst, Emil Falk, Henrik MarkusenFormålet er at udvikle elevernes kompetence til at udtrykke sig selv gennem kunst, design og ITog filmmediet. Vi ønsker at eleverne genopdager den personlige fremtoning og vigtigheden af de gamle råd fra Emma Gad. Der er også en del af formålet at eleverne udfordres på et intellektuelt niveau både filosofisk og kunstnerisk.

Performing ArtsSporlærere: Kristian Djernis, Dave BelgraveFormålet er at udvikle elevernes kompetence til at forstå hvad der kræves af en udøvende kunster, samt tillige at få knyttet internationale kontakter, skabe et inspirerende netværk samt styrke elevernes talenter, projekt- og samarbejdskompetencer. Der vil være en optagelsesprøve knyttet til sporet. Sporet vil blive underopdelt i tre linjer, som arbejder tæt sammen:

1. Musik, der arbejder med at skrive, komponere og arrangere sange og musikstykker, såvel som med høre- og rytmelære. For at opnå de bedst mulige resultater er musiklinjen opdelt i to undergrupper, i den ene arbejder man primært med sang, og i den anden primært med


instrumenter2. Dans, der arbejder med koreografi og dansens mange former

OE Business – for en ny generation af globale iværksættere

OE business er en nyoprettet linje til elever på 10-klasse og der undervises i 8 lwktioner om ugen. Linjen retter sig mod elever med drømme om iværksætterie, entreprenørskab, lederskab og internationalt samarbejde. Igennem året får eleverne virkelighedsnære førstehåndserfaringer med at skabe vækstvirksomheder i en internationalt kontekst.

OE Business er bygget op omkring:

En 10-klasses prøve med tilhørend eundervisning i fegene dansk, matematik og engelsk

To business-relaterede fag, hhv. samfundsfag og markedskommunikation som lægger op til gymnasiets C-prøve

Mulighed for at tilvælge Cambridge Global Perspectives og Cambridge English

8 ugentlige case-baserede lektioner med businessfag taget fra pensumplanerne for hhv. EUX og HHx

Undervisningstimetal Det absolut mindst mulige timetal en elev kan opnå er således 35 lektioner om ugen, mens en gennemsnitselev vil ligge på omkring 40 ugentlige lektioner

LÆSEPLANER FOR DE ENKELTE FAG

Undervisningsplanen på Odsherreds Efterskole (det skraverede felt i diagrammet nedenfor) bliver til i mødet mellem de færdigheder som er beskrevet i formål, trinmål og læseplaner i undervisningsministeriets publikation Fælles Mål fra 2009 (den horisontale akse) og skolens formål og værdier sådan som de nu kommer til udtryk gennem konkrete, men skiftende værktøjer og arbejdsprocesser (på den vertikale akse) til udvikling af elevernes kompetencer.


De enkelte fags formål, trinmål, beskrivelser og læseplaner, sådan som de for nuværende er beskrevet i Fælles Mål, er således bindende for undervisningen på Odsherreds Efterskole, hvilket kommer til udtryk i den årsplan, som den enkelte faglærer udarbejder for sit hold.

Sammenhængen mellem skolens undervisningsplan og lærerens årsplan

Nærværende indholdsplan, som er godkendt af skolens bestyrelse, danner grundlag for de årsplaner som de enkelte faglærere udarbejder og indleverer til godkendelse hos skolens ledelse.

Årsplanerne udarbejdes i de enkelte faggrupper (dansk, matematik, engelsk, tysk/fransk, naturfag, kulturfag) under ledelse af fagformanden. Årsplanerne skal indeholde en beskrivelse af, hvordan man på de enkelte niveauer vil sikre sig:

At man når at læse det opgivne antal sider (for sprogfagene) At man lever op til trinmålene for hhv. FP9 og FP10 som angivet i Fælles

Mål At man realiserer det formål og de værdier som Odsherreds Efterskole

bygger på, sådan som de kommer til udtryk i nærværende indholdsplan At der i øvrigt er en fornuftig sammenhæng mellem valg af faglige

temaer, undervisningsmetoder og pædagogik

OE´s formål og værdier

UVM’s trinmål og læseplaner

Undervisning på OE


KompetencemåleneSkolens kompetencemål i de enkelte fag samt i sporfagene evalueres tre gange årligt på baggrund af observerbar adfærd hos eleverne, elevernes egen beskrivelse af deres indsats såvel som karakterniveauet. I eksamensfagene dansk, engelsk, matematik og naturfag for 9. klasse samt FP10 cirkler vurderer læreren de faglige kompetencer på tre niveauer:

Fagkompetencer:1) Handlingsplan: Eleven deltager aktivt, og bidrager positivt til

undervisningen ved at engagere sig og deltage i diskussionerne2) Refleksionsplan: Når eleven møder faglige udfordringer, så påtager jeg

han/hun sig et ansvar for at løse dem, ved aktivt at opsøge informationer og viden, og arbejde koncentreret hen mod den bedst mulig løsning.

3) Meningsplan: Eleven er ikke bange for at springe ud i tingene og prøve sig frem, udfordre egne holdninger og indoptage ny viden og nye indsigter

Eleverne udfylder tilsvarende spørgsmål, således at elevens egenopfattelse kan sammenholdes med faglærerens.

Efter hver af de tre sporperioder evaluerer sporlærerne og eleverne elevernes forandringskompetencer og samarbejdskompetencer, også her på tre niveauer.

Forandringskompetencer:1) Handlingsplan: Eleven er hurtigt istand til at tage ejerskab for situationen

og finde nogle gode løsninger – og påtager sig også gerne ansvaret for, at tingene ikke altid går, som man kunne ønske sig, uden at se det, som et stort nederlag.

2) Refleksionsplan: Eleven er istand til at holde fast i de mål som han/hun har sat sig, og holde ud, også når eleven bliver træt undervejs, eller støder på forhindringer og møder modstand og kritik.

3) Meningsplan: Eleven er hurtig til at vende udfordringer og forandringer til noget positivt og lede efter mulighederne i enhver ny situation. Eleven kan møde forandringer med et åbent og nysgerrigt sind, opsat på at lære noget nyt

Samarbejdskompetencer:1) Handlingsplan: Når eleven sammen med meget forskellige mennesker skal

løse en opgave, er eleven istand til hurtigt at finde ind i en konstruktiv rolle, og skabe et godt samspil med de andre.

2) Refleksionsplan: Eleven forsøger aktivt at gøre forskelligheden til en styrke, ved at lytte og prøve at forstå de forskellige perspektiver og personligheder. Det er vigtigt for eleven at alle deltager i samarbejdet, og at man finder frem til de bedste løsninger, som alle så vidt muligt kan støtte op omkring

3) Meningsplan: Eleven er meget bevidst om at hans/hendes evner og ressourcer skal komme andre mennesker til gode. Eleven har fokus på at se


mennesker og fællesskaber udvikle sig positivt, og tager aktivt ansvar for at de lykkedes ved at investere tid og kræfter I andre mennesker.

Dansk

Fælles mål, formål og trinmål

Idet undervisningen på Odsherreds Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at trinmålene i Fælles Mål for faget dansk angår:

Det talte sprog Det skrevne sprog – læsning Det skrevne sprog – skrivning Sprog, litteratur og kommunikation

Odsherreds Efterskoles formål

Med sin anvendelse af kompetencebegrebet ønsker Odsherreds Efterskole at understrege vigtigheden af at de i undervisningen tillærte færdigheder så vidt muligt refererer til tilværelsen uden for undervisningssituationen, så eleverne ikke alene lærer at blive gode til at gå i skole, men samtidigt gode til at ”være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives” (citat fra skolens vedtægter).

Evaluering

Forløb: Før skolestart udfylder eleverne hjemmefra et spørgeskema med

læringsmiljøorienterede spørgsmål og målsætninger for faget. Tre gange om året udfylder læreren et evalueringsskema for hver enkelt

elev. Ved samme lejlighed evaluerer eleverne undervisningen i faget samt deres egen indsats.

Resultaterne sendes til forældrene 3 gange årligt og diskuteres med forældrene ved forældrekonsultationen i november og ved stifinderlærerens opfølgning i marts

Danskhold Lærer


1 Lene Fog2 Birgitte Nielsen3 Susanne Schrøder4 Birgitte Nielsen5 Christine Kejser


Skolens formål Som det kommer til udtryk i danskundervisningen

Handlingsplan:

Faglige kompetencer Forandringskompeten

cer Sociale kompetencer

På handlingsplanet vil undervisningen bære præg af traditionel faglighed, der handler om indlæring af bestemte færdigheder og bestemt viden. Elevens evne til at gå i gang med nye opgaver samt indgå et fagligt samarbejde i grupper vil blive vægtet på traditionel vis. Undervisningen på dette plan bør derfor fokusere på stavning, læsning, skrivning, tegnsætning, faste modeller m.m.

Refleksivt plan.



Arbejdsformen skal fremme elevernes lyst og evne til at opsøge viden på egen hånd samt opøve en fornemmelse for sammenhængskraft, metodevalg og rigtige/forkerte resultater. Eleven skal opmuntres til at opstille mål og løsninger på egen hånd, og endvidere skal læringsrummet defineres af en række sociale spilleregler der skaber tryghed for den enkelte til at udtrykke sig frit og fremkomme med sine forslag til løsning af problemstillinger. Spillereglerne skal give eleverne de bedst mulige betingelser for en koncentreret arbejdsindsats og motivere dem til at hjælpe og støtte hinanden i læreprocessen.Gennem udvalget af tekster, billeder og film skal væsentlige elementer i den danske historie og kultur, herunder eksempelvis demokratiforståelse, grundlæggende rettigheder og ansvar m.m. belyses og diskuteres.

Meningsplan:



Undervisningen skal med afsæt i de refleksive kompetencer søge at skabe rum for udviklingen af meningsorienterede helheder, der binder elevernes selvforståelse og almene dannelse sammen med viden om deres kulturelle kontekst og specifikt faglige viden.Undervisningen vil derfor indeholde coaching-lignende elementer, hvor eleverne gennem opklarende og undersøgende spørgsmål motiverer hinanden til at reflektere over både faglige og etiske problemstillinger.Arbejdsformen skal give mulighed for at afprøve elementerne i praksis til efterfølgende refleksion. Herunder ytringsfrihed, ligestilling, demokrati, minoritetsrettigheder o. lign


Matematik


Idet undervisningen på Odsherreds Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at trinmålene i Fælles Mål for faget matematik angår:

Tal og algebra Geometri/trigonometri Matematik i anvendelse Kommunikation og problemløsning


Med sin anvendelse af kompetencebegrebet ønsker Odsherreds Efterskole at understrege vigtigheden af, at de i undervisningen tillærte færdigheder så vidt muligt refererer til tilværelsen uden for undervisningssituationen, så eleverne ikke alene lærer at blive gode til at gå i skole men samtidigt gode til at ”være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives” (citat fra skolens vedtægter).

Evaluering





Matematikhold Lærer

1 Claus Duus2 Morten Sørensen3 Susanne Schrøder4 Claus Duus5 Morten Sørensen


Skolens formål Som det kommer til udtryk i matematikundervisningen

Handlingsplan:



På handlingsplanet vil undervisningen bære præg af traditionel faglighed, der handler om indlæring af bestemte færdigheder og bestemt viden. Elevens evne til at gå i gang med nye opgaver samt indgå et fagligt samarbejde i grupper vil blive vægtet på traditionel vis. Læreren skal i den forbindelse give eleverne en klar formulering af matematikkens formål, indhold og redskaber. Eleverne skal bevidstgøres om, hvordan en koncentreret og aktiv indsats i timerne gør en forskel, når slutresultatet skal gøres op.

Refleksivt plan.



Arbejdsformen skal fremme elevernes lyst og evne til at opsøge viden på egen hånd samt opøve en fornemmelse for sammenhængskraft, metodevalg og rigtige/forkerte resultater. Eleven skal opmuntres til at opstille mål og løsninger på egen hånd. Endvidere skal læringsrummet defineres af en række sociale spilleregler der skaber tryghed for den enkelte til at udtrykke sig frit og fremkomme med sine forslag til løsning af problemstillinger. Spillereglerne skal give eleverne de bedst mulige betingelser for en koncentreret arbejdsindsats og motivere dem til at hjælpe og støtte hinanden i læreprocessen. Arbejdsformen skal inspirere til selvstændig refleksion, kritisk og analytisk vurdering. Elevernes evne til at tænke logisk, systematisk og løsningsorienteret skal udvikles, herunder selvdisciplin og konstruktiv selvkritik.

Meningsplan:



Undervisningen skal med afsæt i de refleksive kompetencer søge at skabe rum for udviklingen af meningsorienterede helheder, der binder elevernes selvforståelse og almene dannelse sammen med viden om deres kulturelle kontekst og specifikt faglige viden.Undervisningen vil derfor indeholde coaching-lignende elementer, hvor eleverne gennem opklarende og undersøgende spørgsmål motiverer hinanden til at reflektere over både faglige og etiske problemstillinger. Gennem udvalget af opgaver og matematiske problemstillinger skal væsentlige elementer i det


danske samfund, herunder eksempelvis økonomiske, demografiske og ressourcemæssige mekanismer belyses og diskuteres


Engelsk


Idet undervisningen på Odsherreds Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at trinmålene i Fælles Mål for faget engelsk angår:

Kommunikative færdigheder Sprog og sprogbrug Sprogtilegnelse Kultur- og samfundsforhold



Evaluering





Engelskhold Lærer1 Lene Fog / Irina Kujundzic2 Michael Back3 Rachel Rudd4 Maria Carstensen

5Rachel Rudd / Irina

KujundzicCambridge Rachel Rudd



Skolens formål Som det kommer til udtryk i engelskundervisningen

Handlingsplan:



På handlingsplanet vil undervisningen bære præg af traditionel faglighed, der handler om indlæring af bestemte færdigheder og bestemt viden. Elevens evne til at gå i gang med nye opgaver samt indgå et fagligt samarbejde i grupper vil blive vægtet på traditionel vis, og undervisningen skal derfor indeholde tekster af passende sværhedsgrad samt grammatiske øvelser, oversættelser m.m.

Refleksivt plan.



Arbejdsformen skal fremme elevernes lyst og evne til at opsøge viden på egen hånd samt opøve en fornemmelse for sammenhængskraft, metodevalg og rigtige/forkerte resultater. Eleven skal opmuntres til at opstille mål og løsninger på egen hånd. Endvidere skal læringsrummet defineres af en række sociale spilleregler der skaber tryghed for den enkelte til at udtrykke sig frit og fremkomme med sine forslag til løsning af problemstillinger. Spillereglerne skal give eleverne de bedst mulige betingelser for en koncentreret arbejdsindsats og motivere dem til at hjælpe og støtte hinanden i læreprocessen. Undervisningen vil derfor indeholde elementer fra projektarbejdsformen, herunder en problemorienteret arbejdsform, undrende, undersøgende, kreative og eksperimenterende arbejdsformer, faglig og saglig analyse, fremstilling af et resultat eller produkt der er åbent for evaluering og saglig kritik.

Meningsplan:



Undervisningen skal med afsæt i de refleksive kompetencer søge at skabe rum for udviklingen af meningsorienterede helheder, der binder elevernes selvforståelse og almene dannelse sammen med viden om deres kulturelle kontekst og specifikt faglige viden.Undervisningen vil derfor indeholde coaching-lignende elementer, hvor eleverne gennem opklarende og undersøgende spørgsmål motiverer hinanden til at reflektere over både faglige og etiske problemstillinger. Gennem udvalget af tekster, billeder og film skal væsentlige elementer i den engelske historie og kultur belyses og diskuteres, og der skal foretages en sammenligning med dansk historie, kultur og traditioner, så eleven gennem mødet


med det fremmede opbygger såvel sin iagttagelsesevne som sin selvforståelse.


Tysk


Idet undervisningen på Odsherreds Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at trinmålene i Fælles Mål for faget tysk angår:


Odsherreds Efterskole formål


Tyskhold Lærer

1Dorte Andersen / Milos

Maric2 Birgitte Nielsen3 Dorte Andersen


Skolens formål Som det kommer til udtryk i tyskundervisningen

Handlingsplan:




Refleksivt plan.




Meningsplan:



Undervisningen skal med afsæt i de refleksive kompetencer søge at skabe rum for udviklingen af meningsorienterede helheder, der binder elevernes selvforståelse og almene dannelse sammen med viden om deres kulturelle kontekst og specifikt faglige viden.Undervisningen vil derfor indeholde coaching-lignende elementer, hvor eleverne gennem opklarende og undersøgende spørgsmål motiverer hinanden til at reflektere over både faglige og etiske problemstillinger. Gennem udvalget af tekster, billeder og film skal væsentlige elementer i den tyske historie og kultur belyses og diskuteres, og der skal foretages en sammenligning med dansk historie, kultur og traditioner, så eleven gennem mødet




Fransk


Idet undervisningen på Odsherreds Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at trinmålene i Fælles Mål for faget fransk angår:




Franskhold Lærer

1Maria Carstensen / Anke

Van Mullen3 Maria Carstensen


Skolens formål Som det kommer til udtryk i franskundervisningen

Handlingsplan:




Refleksivt plan.




Meningsplan:



Undervisningen skal med afsæt i de refleksive kompetencer søge at skabe rum for udviklingen af meningsorienterede helheder, der binder elevernes selvforståelse og almene dannelse sammen med viden om deres kulturelle kontekst og specifikt faglige viden.Undervisningen vil derfor indeholde coaching-lignende elementer, hvor eleverne gennem opklarende og undersøgende spørgsmål motiverer hinanden til at reflektere over både faglige og etiske problemstillinger. Gennem udvalget af tekster, billeder og film skal væsentlige elementer i den franske historie og kultur belyses og diskuteres, og der skal foretages en sammenligning med dansk historie, kultur og traditioner, så eleven gennem mødet




Naturfag


Idet undervisningen på Odsherreds Efterskole som tidligere nævnt følger ministeriets anvisninger i Fælles Mål, skal der blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at trinmålene i Fælles Mål for faget naturfag angår:

Fysikkens og kemiens samt geografiens og biologiens verden Naturvidenskabelig erkendelse Fysik og kemi i hverdag og samfund Arbejdsmåder og tankegange



Evaluering





Fysikhold Lærer1 Torsten Rudd2 Torsten Rudd3 Morten Sørensen


Skolens formål Som det kommer til udtryk i fysik/kemiundervisningen

Handlingsplan:



På handlingsplanet vil undervisningen bære præg af traditionel faglighed, der handler om indlæring af bestemte færdigheder og bestemt viden. Elevens evne til at gå i gang med nye opgaver samt indgå et fagligt samarbejde i grupper vil blive vægtet på traditionel vis. Læreren skal i den forbindelse give eleverne en klar formulering af fysikkens formål, indhold og redskaber. Eleverne skal bevidstgøres om, hvordan en koncentreret og aktiv indsats i timerne gør en forskel, når slutresultatet skal gøres op.

Refleksivt plan.



Arbejdsformen skal fremme elevernes lyst og evne til at opsøge viden på egen hånd samt opøve en fornemmelse for sammenhængskraft, metodevalg og rigtige/forkerte resultater. Eleven skal opmuntres til at opstille mål og løsninger på egen hånd. Endvidere skal læringsrummet defineres af en række sociale spilleregler der skaber tryghed for den enkelte til at udtrykke sig frit og fremkomme med sine forslag til løsning af problemstillinger. Spillereglerne skal give eleverne de bedst mulige betingelser for en koncentreret arbejdsindsats og motivere dem til at hjælpe og støtte hinanden i læreprocessen. Undervisningen vil derfor indeholde elementer fra projektarbejdsformen, herunder en problemorienteret arbejdsform, undrende, undersøgende, kreative og eksperimenterende arbejdsformer, faglig og saglig analyse, fremstilling af et resultat der er åbent for evaluering og saglig kritik.

Meningsplan:



Undervisningen skal med afsæt i de refleksive kompetencer søge at skabe rum for udviklingen af meningsorienterede helheder, der binder elevernes selvforståelse og almene dannelse sammen med viden om deres kulturelle kontekst og specifikt faglige viden.Undervisningen vil derfor indeholde coaching-lignende elementer, hvor eleverne gennem opklarende og undersøgende spørgsmål motiverer hinanden til at reflektere over både faglige og etiske problemstillinger. Gennem udvalget af opgaver og fysisk/kemiske


problemstillinger skal væsentlige elementer i det danske samfund, herunder eksempelvis ressourcemæssige, miljømæssige og teknologiske muligheder, mekanismer og problemstillinger belyses og diskuteres.


Samfundsfag


Undervisningen tager udgangspunkt i temaer beskrevet i ministeriets anvisninger i Fælles Mål, og der skal derfor blot henvises hertil. For overblikkets skyld kan det nævnes at trinmålene i Fælles Mål for faget samfundsfag angår:

Menneske og stat Menneske og samfund Menneske og kultur Menneske og natur



Samfundsfagshold Lærer

1 Lene Fog2 Lone Nielsen


Skolens formål Som det kommer til udtryk i samfundsundervisningen

Handlingsplan:



På handlingsplanet vil undervisningen bære præg af traditionel faglighed, der handler om indlæring af bestemte færdigheder og bestemt viden. Elevens evne til at gå i gang med nye opgaver samt indgå et fagligt samarbejde i grupper vil blive vægtet på traditionel vis.

Refleksivt plan.



Arbejdsformen skal fremme elevernes lyst og evne til at opsøge viden på egen hånd samt opøve en fornemmelse for sammenhængskraft, metodevalg og rigtige/forkerte resultater. Eleven skal opmuntres til at opstille mål og løsninger på egen hånd. Endvidere skal læringsrummet defineres af en række sociale spilleregler der skaber tryghed for den enkelte til at udtrykke sig frit og fremkomme med sine forslag til løsning af problemstillinger. Spillereglerne skal give eleverne de bedst mulige betingelser for en koncentreret arbejdsindsats og motivere dem til at hjælpe og støtte hinanden i læreprocessen Undervisningen vil derfor indeholde elementer fra projektarbejdsformen, herunder en problemorienteret arbejdsform, undrende, legende, undersøgende, kreative og eksperimenterende arbejdsformer, faglig og saglig analyse, fremstilling af et resultat der er åbent for evaluering og saglig kritik.Eleverne skal komme frem til en erkendelse af at forståelse af samfundsdynamikken opstår i processen med at afprøve og eksperimentere med forskellige løsningsforslag og skal i den forbindelse kunne modtage og give konstruktiv kritik..

Meningsplan:



Undervisningen skal med afsæt i de refleksive kompetencer søge at skabe rum for udviklingen af meningsorienterede helheder, der binder elevernes selvforståelse og almene dannelse sammen med viden om deres kulturelle kontekst og specifikt faglige viden.Undervisningen vil derfor indeholde coaching-lignende elementer, hvor eleverne gennem opklarende og undersøgende spørgsmål motiverer hinanden til at reflektere over både faglige og etiske problemstillinger. Gennem udvalget af opgaver og samfundsmæssige


problemstillinger skal væsentlige elementer i det danske samfund belyses og diskuteres.


Fællesmøde (Go’Weekend)

Formål: At opsamle og perspektivere ugens begivenheder og læringspunkter og

antyde den kommende uges udfordringer At give sprog til den fælles fortælling om efterskoleåret og forsøge at se

sammenhænge og udviklingstrends At lade ugens begivenheder give anledning til etisk refleksion på et

humanistisk grundlag

Indhold: Forstanderen opsummerer hver fredag ugens begivenheder i en fælles

fortælling Gennem brug af drama, musik, sketches og praktiske eksperimenter

belyses ugens læringspunkter


ØVRIGE SAMVÆRSFORMER

Stifindertimen og gruppefunktionen

Formål: at skabe fortrolighed, tryghed og identitet gennem tilhørsforholdet til et

mindre fællesskab at skabe en tryg ramme for fælles problem- og konfliktløsning både

vedrørende enkeltpersoner, gruppen, det store fællesskab eller bare det at være langt væk hjemmefra

at opbygge et tillidsfuldt og fortroligt forhold til en voksen på skolen som følger elevens udvikling tæt gennem hele skoleåret

at sikre at ingen elever tabes på gulvet eller overses at problemer løses og elevens og forældrenes faglige, sociale og

personlige mål med efterskoleopholdet virkeliggøres at udføre fælles arbejdsopgaver og hjælpe eleven i administrative

procedurer som skemaændringer, niveauskift og lignende

Indhold: Gruppen sammensættes af ledelsen inden skoleårets start. Der er i alt

13 grupper med omkring 10 elever i hver På ugentlige møder drøftes de til enhver tid opståede problemer i

elevflokken, gruppen eller for enkeltpersoner og der arbejdes tillige med forskellige redskaber indenfor personlighedsudvikling og samarbejde

Fire gange om året gennemfører stifinderlæreren såkaldte fokussamtaler med de enkelte gruppemedlemmer, hvor man i lyset fra tilbagemeldinger fra faglærere, sporlærere, vagtlærere samt stifinderlærerens egne observationer, fastlægger, evaluerer og korrigerer elevens faglige, sociale og personlige udviklingsmål for efterskoleopholdet og de midler der skal til for at opnå disse

I tilfælde af konflikter mellem et gruppemedlem og en anden elev eller lærer hjælper stifinderlæreren med rådgivning og/eller som mediator

Stifinderlæreren kan anbefale at der indkaldes psykolog eller igangsættes andre foranstaltninger, hvis en elev mistrives.

Udover de fire fokussamtaler kan stifinderlæreren fastsætte løbende tutorsamtaler hvor stifinderlæreren coacher og rådgiver eleven ud fra konkrete udfordringer

Man finder anledning til fælles hygge f.eks. igennem besøg i stifinderlærerens hjem.

Man løser fælles en række praktiske opgaver i løbet af skoleåret

Bilag 10: "Stifinderlærerens arbejdsopgaver"

Morgensang


Formål: At formidle skolens kristne livs- og menneskesyn for eleverne igennem

musik, sang, bøn og ord At give eleverne en forståelse for det kristne budskab, for hvordan man

lever og fortolker sit liv som kristen og herigennem inspirere eleverne til selv at reflektere over de religiøse aspekter i tilværelsen

At skabe en tryg ramme, en god start på dagen og gode traditioner omkring elevernes hverdag på skolen, herunder fødselsdage, mærkedage, programændringer og diverse informationer

Indhold: Til morgensamlingen vil en af skolens medarbejdere have forberedt et

kort mundtligt indlæg hvor medarbejderen giver udtryk for egne erfaringer, refleksioner og overvejelser over egne livserfariungen indenfor rammerne af et kristens livs- og menneskesyn

Til morgensamlingen vil en lærer have forberedt tre stykker musik egnet til fællessang, salmer, sange eller kor vers

Skolens forstander leder morgensamlingerne

Rengøring

Formål: At give eleverne forståelsen af de forpligtelser og det ansvar man har,

når et fællesskab skal fungere At give eleverne lejlighed til at organisere sig og få erfaringer i praktisk

team-arbejde At indlære anvendelige rengøringsteknikker, herunder sengeredning og

almindelig oprydning og hygiejne, samt give kendskab til redskaber og rengøringsmidler som en forberedelse til at flytte hjemmefra

Indhold: Eleverne holder deres egne værelser ryddelige og rengjorte. Eleverne

gør rent på værelserne en time om ugen under opsyn af deres værelseslærer

Eleverne er tilknyttet et rengøringsområde/ansvarsområde på skolen. Områderne har hvert et depot, og en elev i gruppen er udnævnt til depotbestyrer. Det er depotbestyrerens opgave at se til at depoterne er opfyldt samt tjekke at rengøringsopgaver løses tilfredsstillende. Der er en rengøringslærer tilknyttet.

Hver morgen bruges et kvarter på den lettere rengøring af området (støvsuge, vaske gulv og borde, tømme skraldespande, samle affald m.m.). En gang om ugen gøres der sammen med rengøringslæreren grundigt rent på området (vinduer vaskes, lamper aftørres m.m.)

To gange om året, til jul og årsafslutning, gøres der hovedrent på hele skolen (vægge og lofter afvaskes m.m.).


Studietime

Formål: At skabe rolige forhold, der motiverer eleverne til at lave deres lektier

eller på anden vis dygtiggøre sig på de faglige områder At sikre at eleverne kan få tilstrækkelig lektiehjælp At opøve en vane hos eleverne med at lave lektier og koncentrere sig om

fagligt stof udenfor klasse-konteksten mhp. fortsat uddannelse

Indhold: Under tilsyn af to vagtlærere der yder lektiehjælp til eleverne, skal

eleverne hver aften tilbringe en time på deres værelser eller i skolens lektiecafé koncentreret omkring faglig dygtiggørelse.


ERHVERVS- OG UDDANNELSESVEJLEDNING

Formål At eleven opnår erkendelse af egne forventninger til og forudsætninger

for uddannelses- og erhvervsmuligheder og på den baggrund udarbejder en personlig uddannelsesplan og handlingsplan

At eleven tilegner sig et bredt kendskab til uddannelses- og erhvervsmuligheder og indser værdien af at gennemføre en uddannelse

At sikre sig at eleven har rekvireret alle relevante papirer og at ansøgninger er korrekt udfyldt og afsendt inden tidsfristens udløb

Indhold Skolevejlederen afholder mindst to konsultationer med hver enkelt elev i

årets løb. Her vejledes eleven omkring fremtidige studie- og erhvervsmuligheder

Erhvervsvejlederen orienterer desuden på en række fællesmøder om generelle bestemmelser vedrørende studier, optagelseskrav og fælles tilmelding til videregående skoler

Erhvervsvejlederen orienterer på forældredage forældre og elever om uddannelses- og erhvervsmuligheder, adgangskrav m.m.

Erhvervsvejlederen er behjælpelig med at afklare elevens praktikophold. Hjemmet har almindeligvis ansvar for en praktikplads til den enkelte elev, men skolevejlederen er behjælpelig med at skaffe en passende praktik, hvis ikke hjemmet formår at skaffe en sådan. Erhvervsvejlederen søger desuden at skaffe tilbud fra f.eks. forsvaret til en gruppe elever, ligesom erhvervsvejlederen kontakter den enkelte praktikplads per brev

Erhvervsvejlederen henter relevante foredragsholdere til skolen, eksempelvis repræsentanter fra gymnasier, tekniske skoler eller forældre der kan inspirere med egne job- og uddannelseserfaringer

Stifinderlæreren sikrer sig gennem fokus- og tutorsamtaler at eleven er afklaret og reflekteret omkring sit studie- og erhvervsvalg

Endvidere kan stifinderlæreren på erhvervsvejlederens opfordring påtage sig enkelte opgaver i forbindelse med elevens uddannelsesplan, praktikplads og lignende

KOSTSKOLEVIRKSOMHEDEN

Odsherreds Efterskole har 125 kostskoleelever og ingen dagelever.

Formål:

At fremme elevernes selvstændighed, udvikling og modenhed igennem ophold under kostskoleform


At styrke elevens mulighed for selvstændige afgørelser, samt at tage ansvar for egne handlinger under forældrenes fravær og herigennem opdage egne grænser, normer og værdier

At fremme botræning, herunder løse praktiske opgaver som oprydning og rengøring af såvel egne værelser og områder som fælles arealer, samt deltage i madlavning. Herunder lære at organisere og indordne sig under de retningslinjer fællesskabet udstikker.

At vejlede/opmuntre unge til at løse samspilsproblemer hvor og når de opstår. Herunder problemløsning i fællesskab på værelse, gangområde, gruppe, rengøringsgruppe og øvrige sammenhænge.

At danne en tryg ramme om det store udbud af oplevelser der opstår hvor mange unge er sammen

Igennem skolens husregler og normer at skabe en ramme, hvor den enkelte elev føler sig tryg og accepteret. Fremme tolerance og accept og søge at opmuntre til en rummelighed, der giver plads for enhver kammerat (også dem man ikke selv har valgt, hvilket er en typisk efterskolesituation). Skolen tilstræber til enhver tid at have elever af anden kultur, race og religion end dansk, samt elever med fysiske, psykiske, sociale eller andre vanskeligheder, som fællesskabet udfordres til at indgå fællesskab med. Herigennem kan fordomme som f.eks. racisme nedbrydes, idet disse ofte bunder i uvidenhed og manglende førstehåndskendskab

At oprette grupper, hvorigennem lærerne som konsulenter kan indgå i den proces hver enkelt elev gennemlever. At gruppen danner et netværk, som gruppens elever kan benytte sig af til bearbejdning af de personlige, faglige og sociale problemer der måtte opstå undervejs

Dagsplan

Hverdag07.10 - 07.30 Morgenmad07.45 - 08.10 Morgensamling 08.20 – 09.50 Undervisning09.50 –10.10 Formiddagspause10.10 - 12.25 Undervisning12.30 - 13.15 Middagsmad, middagspause12.30 - 13.30 Kontortid, elever.13.15 - 17.30 Undervisning17.45 - 18.35 Aftensmad18.40 - 19.40 Studietime19.30 - 20.55 Fællesarrangementer, besøg mv.21:00 – 21:15 Fri aftensamling og forfriskning 22.00 På egen gang/ i eget hus22.30 På eget værelse22.45 Lyset slukkes. Godnat.

Fredag15.15 - 15.55 Skrub a´: Fællessamling i foredragssal. (Derefter hjemrejse)16:00 Bussen afgår til Roskilde


Bilag 7: Vagtinstrukser "vagtlærerens opgaver" se bilag 3

Weekendprogram

Weekendvagterne har beføjelse til at indrette weekenden så den tager højde for det antal af elever der er tilbage, årstid, vejr og elevernes ønsker og behov.

Weekendvagterne skal udarbejde et program for hver weekend. Det ophænges 3 dage før weekenden på skolens opslagstavle. En weekend vil indeholde såvel obligatoriske aktiviteter, som alle hjemmeværende elever skal deltage i, og nogle tilbud, som man frit kan vælge at deltage i.

Weekendprogrammet skal både afspejle at eleverne holder fri og har behov for hvile og løse rammer, og at eleverne skal have meningsfulde, opbyggende og konstruktive aktiviteter at samles om og lære af.

Et weekendprogram vil typisk indeholde følgende:

Fredag:

16.00 Skolens bus kører med elever der er på hjemrejse.16.30 Samling for elever.

Forfriskning og igangsætning af første aktivitet (typisk idrætsaktivitet)17.30 Aftensmad.19.00 Aftenaktivitet (typisk hygge- eller underholdningsaktivitet)21.30 Aftenforfriskning (meget varierende tidspunkt)23.00 Godnat (tidspunkt varierer i forhold til aktiviteter)

Lørdag:

8.30 Morgenmad9.30 Formiddags- eller dagsaktivitet starter (ofte en naturoplevelse)


12.10 Middagsmad (evt. madpakker på turen)14.00 Eftermiddagsaktivitet starter (badetur, idræt, vandretur el.andet)17.30 Aftensmad20.00 Aftenaktivitet starter21.30 Aftenforfriskning23.00 Godnat (tidspunkt varierer i forhold til aktiviteter)

Søndag:

9.00 Morgenmad9.45 Evt. gudstjenestetilbud12.10 Middagsmad14.00 Eftermiddagstilbud (idræt, natur, kreativ eller andre aktiviteter)17.30 Aftensmad20.00 Aftenaktivitet (f.eks. en film)21.30 Øvrige elever ankommer med skolens bus23.00 Ro på skolen

Bilag 8: Vagtinstrukser "Fredags- og weekendvagt" se bilag 3

FORÆLDRESAMARBEJDET

Efterskoleopholdets tidsramme, samt den geografiske afstand til elevernes familie, gør det vanskeligt med et intensivt samarbejde med hjemmet. Det er skolen meget magtpåliggende at holde så god en kontakt til forældrene som muligt, ligesom elevens personlige og faglige udvikling ønskes drøftet i størst muligt omfang.

For at imødekomme disse behov gør Odsherreds Efterskole følgende:

Elev og forældre skal forud for ansøgning om optagelse besøge skolen for at modtage orientering om skolens særpræg og tilbud. Der arrangeres møde med en lærer hvor den enkelte ansøgers forventninger og forudsætninger afklares

Efter optagelse, men før opstart, udfylder forældre og den kommende elev en elektronisk målsætning som både med forældre og efterfølgende med eleverne gennemgås og evt. justeres

Opstartsdag med fælles opstartsarrangement for forældre og elever, bl.a. med fællesspisning, foredrag, instruktioner og møder i grupperne


Forældredage i september og april, hvor eleverne optræder med drama, dans, musik, musical og lignende, og forstanderen beretter i tale og filmklip om holdets udvikling. Fælles spisning og andre aktiviteter, hvor søskende, familiemedlemmer, venner og elever sammen oplever skolens liv

Konsultation i november, hvor forældrene kan mødes med faglærere og stifinderlærere for at drøfte den enkelte elevs faglige og personlige udvikling. Her vil der desuden blive orienteret om studie- og erhvervsmuligheder. Konsultationen tager afsæt i den hjemsendte ”elevens bog” og er det første evalueringspunkt ifht. målsætningen

Løbende kontakt via stifinderlæreren, som kontakter hjemmet mindst to gange årligt samt hvis der opstår særlige problemer

Forstanderen udsender ca. 4 gange om året et forældrebrev, hvor forældrene orienteres om stort og småt fra skolens hverdag

Åben telefonadgang til vagtlærerne døgnet rundt via skolens mobiltelefon

Fælles afslutning. En fælles fest, hvor vi sammen fejrer det år vi har haft sammen


Bilag 1, vedtægter

Vedtægter for den selvejende institution

Odsherreds Efterskole

§ 1. Hjemsted og formålStk. 1. Odsherreds Efterskole er en uafhængig og selvejende

undervisningsinstitution.

Stk. 2. Institutionen er oprettet den 1. august 1972 og har hjemsted i Odsherred kommune.

Stk. 3. Institutionen ejer Matr. Nr., 4c, 4r, 4v og 99a beliggende på adressen Adelers Alle 108, Adelers Alle 109 – 127, Hyldvej 6, 4540 Fårevejle.

Stk. 4. Institutionens formål er at drive en kristen efterskole på folkekirkens grundlag: Bibelen og bekendelsesskrifterne, i tilknytning til Kirkelig Forening for den Indre Mission i Danmark samt KFUM & KFUK og inden for rammerne af de gældende regler om frie kostskoler.

Vi ønsker dels at skabe rum for at eleverne kan forholde sig til Gud, dels at udvikle deres kompetencer, så de kan være med til at skabe en verden hvori de selv og andre kan udvikles og trives.

Handlings kompetencer, ”du er med til at gøre en forskel” Sociale kompetencer, ”du har et ansvar for de andre” Personlige kompetencer, ”den du er, og det du vil stå for” Faglige kompetencer, ”hvad du kan, og hvad du vil lære” Kulturelle kompetencer, ”du indgår i et samfund med værdier

og traditioner”

§ 2. VærdierStk. 1. Odsherreds Efterskole bygger på det livssyn at Gud er til, og at alt hvad

vi ser omkring os, er skabt ud af hans kærlighed. Således er også det enkelte menneske skabt og elsket af Gud, og hans ønsker for det kan udtrykkes med et vers fra Det gamle Testamente: ”Jeg véd hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb” (Jer.29,11).


Stk. 2. Odsherreds Efterskole bygger på det menneskesyn at mennesket, som Gud oprindeligt havde tænkt sig som sin medhjælper, har vendt sig bort fra Gud. Resultatet er al den lidelse og ødelæggelse som historien er så fuld af. Gennem Jesus Kristus har Gud nu forsonet sig med mennesket som kaldes tilbage til sit oprindelige fællesskab med Gud. Når mennesket finder tilbage til Gud, finder det samtidigt tilbage til sig selv og til sit ansvar for verden omkring sig. I lyset af Guds kærlighed kan personlighed, evner, kreativitet og livsglæde udfolde sig og en menneskeværdig kultur realiseres.


§ 3. Repræsentantskab

Stk. 1. Følgende kan være medlemmer af repræsentantskabet:a. Indre Mission på Sjælland kan vælge op til 36 medlemmer,

fordelt på kredsforbundene.b. KFUM og KFUK’s distrikter på Sjælland kan vælge op til 14

medlemmer, fordelt på distrikterne.c. De til skolen knyttede samarbejdsmenigheder eller foreninger

kan hver vælge fem medlemmer. Skolens bestyrelse godkender én gang årligt, forud for repræsentantskabsmødet, samarbejdsmenighederne / foreningerne.

d. Endvidere kan enhver ved personligt medlemskab optages som medlem af repræsentantskabet. Medlemskabet skal godkendes af bestyrelsen.Bestyrelsen kan fastsætte et kontingent for et sådant medlemskab.Nuværende elever og ansatte kan ikke optages som medlemmer.

Stk. 2 Repræsentantskabet er repræsenteret ved fire medlemmer i skolens bestyrelse. De i stk. 1a, b og c nævnte grupper skal så vidt muligt altid være repræsenteret i bestyrelsen.Alle valg til bestyrelsen er for tre år. Bestyrelsen fastlægger repræsentantskabets forretningsorden.

Stk. 3. Bidrag fra medlemmer giver ikke ret til del i skolens overskud. Medlemmerne hæfter ikke personligt for skolens gæld.

Stk. 4. Skolen indkalder én gang årligt til repræsentantskabsmøde, hvortil også den samlede bestyrelse indkaldes. På mødet foretages der valg til bestyrelsen. Medlemskab giver adgang til at afgive en stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. På repræsentantskabsmødet aflægges beretning og fremlægges økonomiske nøgletal fra skolens regnskab og budget.

Stk. 5. Der indkaldes til ekstraordinært repræsentantskabsmøde når et flertal af repræsentantskabet ønsker det.

§ 4. Skolens drift.Stk. 1. Skolens drift finansieres ved offentlige tilskud, elevbetaling og

økonomiske bidrag fra repræsentantskabet og de foreninger der står bag repræsentantskabet.

Stk. 2. Skolens midler må alene komme skole- og undervisningsvirksomhed til gode.


Stk. 3. Overskud ved skolens drift tilfalder skolen og skal i passende omfang anvendes til tilvejebringelse af kapital til imødegåelse af underskud og i øvrigt til størst mulig gavn for skolen, f.eks. forbedring af undervisningsmateriale, byggeforanstaltninger og lignende. Anbringelse af likvide midler kan ikke ske på konti m.v. som andre end skolen disponerer over.

§ 5. Bestyrelsens sammensætning.

Stk. 1. Bestyrelsen består af 7 stemmeberettigede medlemmer.Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:

Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.

Advokater, revisorer og lignende rådgivere for samt ansatte i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

Ejere af ejendomme m.m., der udlejes til skolen. Den samme person kan ikke være medlem af bestyrelsen ved

en anden fri kostskole inden for samme skoleform.

Stk. 2. 2 medlemmer vælges af Kirkelig forening for Den Indre Mission i Danmark.1 medlem vælges af hovedbestyrelsen for KFUM og KFUK i Danmark.4 medlemmer vælges af skolens repræsentantskab.Alle valg er for en 3-årig periode, og valgmetoden er ved stemmeflertal.

Stk. 3. Medarbejdere og elever ved skolen kan ikke være medlemmer af bestyrelsen eller deltage i valg af medlemmer. Skolens medarbejderrepræsentant, forstander / forstanderpar deltager i bestyrelsesmødet uden stemmeret.

Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige og have fast bopæl i Danmark eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig.

Stk. 5. Såfremt et medlem i valgperioden ikke længere opfylder betingelserne for medlemskab, skal vedkommende udtræde øjeblikkeligt. Nyvalg/nyudpegning foretages hurtigst muligt

Stk. 6. Bestyrelsen vælger sin formand og nedsætter et forretningsudvalg på det førstkommende møde i et nyt kalenderår.

Stk. 7. Forretningsudvalget består af bestyrelsens formand og 2 medlemmer af bestyrelsen. Skolens forstanderpar deltager uden stemmeret.


§ 6. Bestyrelsens opgaver og ansvar.

Stk. 1. Bestyrelsen er øverste myndighed. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er herunder ansvarlig for dens økonomi. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen. Bestyrelsen er endvidere ansvarlig over for undervisningsministeren, herunder for at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes.

Stk. 2. Skolens forstander antages og afskediges af bestyrelsen med ¾ flertal af bestyrelsens samlede stemmetal. Ansættelse og afskedigelse af lærerne sker efter indstilling fra forstanderen.

Stk. 3. Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom.

Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter elevbetalingen.

Stk. 5. Bestyrelsen godkender en plan for skolens overordnede kursusvirksomhed og en undervisningsplan for det enkelte kursus.

Stk. 6. Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af retvisende driftsregnskab og status, jf. § 10 stk. 1.

Stk. 7. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om institutionens nedlæggelse.

Stk. 8. Bestyrelsen godkender årligt en plan for evaluering af skolens virksomhed på baggrund af værdigrundlaget.

§ 7. Bestyrelsens arbejde m.v.

Stk. 1. Formanden indkalder til bestyrelsesmøde 4 gange om året, samt når formanden eller 2 medlemmer finder det nødvendigt.

Stk. 2. Formanden indkalder skriftligt mødedeltagerne til møde med 10 dages varsel vedlagt dagsorden og bilag til punkterne på dagsorden.

Stk. 3. Formanden leder forhandlinger og afstemninger og sørger for, at beslutninger og eventuelle afstemningsresultater indføres i en beslutningsprotokol. Efter hvert møde underskrives protokollen af mødets deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort af få sin afvigende mening indført i protokollen. Formanden sørger for at de trufne beslutninger udføres.

Stk. 4. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 4 medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Beslutninger om køb, salg og pantsætning af fast ejendom træffes dog ved kvalificeret stemmeflertal


af bestyrelsens samlede stemmetal.

Stk. 5. Et bestyrelsesmedlem er inhabil i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og kap. 8 om tavshedspligt m.v. for medlemmerne. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger eller helt er udtrådt af bestyrelsen således at nyvalg skal finde sted. Protokollen opbevares på skolen.

Stk. 6. En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvor hensynet til personer eller skolens interesser gør det nødvendigt at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne, herunder økonomiske forhold. I øvrigt gælder bestemmelserne om tavshedspligt i forvaltningsloven kap. 8.

Stk. 7. Bestyrelsen kan ved behandling af konkrete sager vedrørende medarbejdere, beslutte at holde møde alene for medlemmerne.

Stk. 8. Bestyrelsesmedlemmerne hæfter ikke personligt for skolens gæld og kan ikke modtage honorar af skolens midler. Dansk rets almindelige erstatningsregler gælder for medlemmerne.

Stk. 9. Bestyrelsen fastsætter sin forretningsorden.

§ 8 Skolens ledelse.

Stk. 1. Den daglige ledelse af skolen varetages af forstanderen, som tillige har det pædagogiske ansvar.

Stk. 2. Ved forstanderens fravær ud over 1 måned skal der konstitueres en forstander.

Stk. 3. Forstanderen kan bemyndige en stedfortræder til at foretage retshandler, der ligger inden for den daglige ledelse af skolen.

Stk. 4. Forstanderen ansætter og afskediger medarbejderne bortset fra lærerne og foretager indstilling til bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af lærerne.

Stk. 5. For forstanderen gælder bestemmelserne i forvaltningsloven kap. 2 om inhabilitet samt kap. 8 om tavshedspligt.

§ 9. Medarbejderråd / Lærerråd.

Stk. 1. Medarbejderrådet består af forstanderen og de faste medarbejdere.


Stk. 2. Medarbejderrådets udtalelse indhentes i følgende sager: Ansættelse af personale, byggeri, større investeringer, sikkerhed og praktisk tilrettelæggelse.

Stk. 3. Lærerrådet består af forstanderen og alle ansatte lærere.

Stk. 4. Lærerrådet udtaler sig vedrørende kursusplan, ordensregler, arbejdstidsaftaler og det pædagogiske budget.

Stk. 5. For medarbejderne gælder bestemmelserne for forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet.

§ 10. Regnskab og revision.

Stk. 1. Driftsregnskab og status udarbejdes hvert år inden den 1/5. Regnskabet opstilles og revideres i overensstemmelse med gældende regler om regnskab for og revision af frie kostskoler.

Stk. 2. Revisionen skal være afsluttet hvert år den 1/5, hvorefter det reviderede regnskab bilagt revisorprotokollat sendes til bestyrelsens formand til forelæggelse på det førstkommende ordinære bestyrelsesmøde. Alle bestyrelsens medlemmer skal underskrive det reviderede regnskab. Bestyrelsesmedlemmerne skal afgive en erklæring på tro og love om at de opfylder betingelserne for medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 3. Regnskabsåret er kalenderåret.

§ 11. Tegningsret.Stk. 1. Skolens forstander tegner institutionen hvad angår retshandler der

knytter sig til skolens daglige drift. Endvidere tegnes institutionen af bestyrelsens formand/næstformand i forening med 2 medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 2. Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves et kvalificeret flertal af bestyrelsesmedlemmernes, herunder formandens underskrift.

§ 13. Vedtægtsændringer.

Stk. 1. Vedtægtsbestemmelser og ændringer heri skal godkendes af ministeriet.

Stk. 2. Ændring af vedtægterne skal vedtages på to bestyrelsesmøder med mindst 14 dages mellemrum, med mindst 2/3 af bestyrelsens samlede stemmetal.


§ 14. Nedlæggelse.

Stk. 1. Beslutning om institutionens nedlæggelse træffes på to på hinanden følgende bestyrelsesmøder med mindst 14 dages mellemrum, med mindst 2/3 af bestyrelsens samlede stemmetal.

Stk. 2. Ophører institutionen med at drive skolevirksomhed i overensstemmelse med formålsbestemmelsen, skal den nedlægges.

Stk. 3. Nedlægges institutionen, skal den siddende bestyrelse fungere, indtil den økonomiske opgørelse af aktiver og passiver er gennemført eller overgået til behandling i skifteretten eller likvidationen godkendt af Undervisningsministeriet.

Stk. 4. Bestyrelsen har ansvaret for besvarelse af institutionens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse foretages efter gældende bestemmelser, og for at nettoformuen anvendes i overensstemmelse med stk. 5.

Stk. 5. Overskydende midler anvendes med Undervisningsministeriets godkendelse til skoleformål, der støttes i henhold til gældende regler om frie kostskoler.

Vedtaget på bestyrelsesmøderne den 27. januar 1997 og den 27. maj 1997 revideret efter undervisningsministeriets brev på bestyrelsesmøde 5. maj 1998 og vedtaget med ændringer på bestyrelsesmøderne den 25. august 2004 og den 28. oktober 2004. Vedtaget med ændringer på bestyrelsesmødet den 28. januar 2008 og 22. april 2008.

Bestyrelsens medlemmer(underskrifter over maskinskrift)

Kenny Beck (formand) Anders Michael Hansen (næstformand)

Peter R. Lassen Anja Bjældager

Preben Schouboe


Bilag 2, retningslinjer

HjemsendelsesreglerSkolen forventer, at eleverne forholder sig positivt over for skolens reglement, bidrager til alle elevers trivsel, deltager aktivt i fællesskabet samt indgår i et konstruktivt samarbejde om at løse opståede problemer. Elever, der bryder en af nedenstående hjemsendelsesregler, kan forvente at blive sendt hjem og forældre og elev vil efterfølgende blive indkaldt til en samtale med ledelse og stifinderlærer.

1. Enhver omgang med euforiserende stoffer både på skolen og i ferier/weekender, er ikke tilladt og vil medføre bortvisning.

2. Så længe eleven er omfattet af skolens tilsyn, må eleven hverken være påvirket af eller være i besiddelse af alkohol. Overtrædelse vil medføre bortvisning.

3. Elever skal vise hinanden respekt. Mobning, digital mobning, vold, tyveri og hærværk er uacceptabelt og nedbrydende for fællesskabet. Overtrædelse kan medføre bortvisning.

4. Piger og drenge bor hver for sig, og regler for værelsesbesøg skal følges. Seksuel omgang er ikke tilladt, så længe man er under skolens tilsyn. Overtrædelse kan medføre bortvisning.

5. OE er en røgfri skole, og eleverne må derfor ikke ryge eller medbringe/opbevare tobaksvarer så længe, de er under skolens tilsyn. Det er heller ikke tilladt at benytte el-cigaretter eller tage snus. Overtrædelse kan medføre bortvisning

Samarbejdet mellem hjem og skole:1. Skolens undervisningsplan og øvrige arrangementer skal følges. 2. Forældre kan kun i særlige tilfælde og efter forudgående aftale med skolens ledelse få

fritaget elever fra undervisning. 3. Hvis eleven er syg og ikke kan møde på skolen søndag aften skal skolens vagtlærer

orienteres af forældrene på vagttelefon: 21 78 79 434. Hvis elever skal besøge andre elever i weekenden skal skolen orienteres, da det er

skolens pligt at vide hvor eleven tager hen fra skole.

Eleven og undervisningen:1. Der er mødepligt til alle undervisningstimer, fællestimer og morgensang. 2. Du skal møde punktligt til alle undervisningstime, fællestimer, arrangementer og

måltider. 3. Hjemmearbejde skal laves og afleveres punktligt. 4. Der forventes en respektfuld adfærd over for skolens personale. 5. Det forventes at eleven har sine ting med til timerne og er forberedt ved

undervisningens begyndelse.

Sygdom:1. Elever skal melde sig syge hos Lone hver morgen kl. 7.00-7.30 på hendes kontor2. Lægetider bestilles gennem Lone i det lokale lægehus.3. Som udgangspunkt sørge eleven selv for transport til lægehuset. Ved høj feber eller

andet hvor dette vil være uansvarligt sørger skolen for transporten. 4. Elever sendes kun i særlige tilfælde hjem under sygdom. 5. Elever der er syge skal holde sengen.

Vagtlærere – hvad skal vi med dem:1. Der er normalt 3 vagter fordelt på tidsrummet 17.00 til 8.00.


2. Vagtlæreren skal orienteres, hvis eleven er forhindret i at overholde skolens faste tidspunkter.

3. Eleverne skal, hvis de forlader Fårevejle, notere hvor de tager hen og et forventet hjemtidspunkt.

4. Hvis man bliver syg i løbet af dagen/vagten, skal man meddele det til vagten/lærerværelset.

5. Hvis man kender nogen i lokalområdet, og gerne vil på besøg, skal dette godkendes af vagtlæreren.

6. Hvis man ønsker at modtage besøg udefra, skal dette også aftales forud. Det er vagten, der bestemmer, om det passer ind i programmet den pågældende aften.

Weekender: 1. På almindelige weekends er alle elever velkommen til at blive på skolen. Der

ophænges program mandag op til weekenden og eleverne afgiver bindende tilmelding tirsdag.

2. På obligatoriske weekends kan elever ikke fritages, da alle elever skal være på skolen.3. Miniweekends er weekender, hvor der ikke er noget særligt program, men alligevel

mulighed for at være på skolen.

Mig, værelset og mine omgivelser:1. På elevernes værelse må der være mindre musikanlæg. Anlægget skal kun spille

værelset op, man spiller for dem der måtte opholde sig på værelset og ikke for hele nabolaget.

2. Eleverne må gerne medbringe computere, og vi tilstræber at der er internettilgang fra alle værelser.

3. Værelset skal så vidt muligt fremstå ordentligt, værelserne tjekkes periodisk. Ved dette tjek skal der være rydeligt, redte senge, lyset slukket, udluftet og fratrukket gardiner.

4. Mobiltelefoner må medbringes efter introugen henstilles til eleverne om at bruge telefoner under hensyntagen til fællesskabet

5. Det kan jo ske at noget går i stykker. Hvis det sker uanset om det er på værelset eller på fællesområderne er det vigtigt at eleven af sig selv melder det til værelseslæreren eller vagtlæreren. Erstatningsansvaret påhviler den der har forvoldt skaden.

6. På værelset er det ikke tilladt at have køleskabe, elkedler, mikroovne eller andre køkkenmaskiner.

7. På værelserne er det tilladt at dekorere væggene ophængene må dog ikke være af satanisk, pornografisk, eller racistisk karakter. Forstander eller viceforstander vil vurdere og beslutte om et ophæng skal tages ned.

Sikkerhed:1. Det er ikke tilladt at benytte brandtrapper eller at lege med skolens brandmateriel. 2. Våben af en hver art er ikke tilladt, undtaget herfor er knive til brug på sporfag. Disse

vil blive opbevaret af sporfagslæreren. 3. Hallens redskaber må bruges på forsvarlig vis inden for gældende regler. 4. Elever der har forældrenes godkendelse må gerne tage til stranden. Skolen kræver

dog at eleverne altid følges ad mindst 3 adgangen.5. Værelsesdøren må ikke være låst om natten da det vil forsinke en evt. evakuering.

Kærester1. Vi forventer at kærestepar udviser respektfuld adfærd ved ikke at erobre værelser

eller fællesrum. 2. Eks-kærester skal omgås hinanden med respekt, dette gælder også i forhold til de

informationer som man har fået kendskab til i fortrolighed.


Bilag 3, forholdet mellem elever og lærere

Om anvendelse af fysisk magt:

Bekendtgørelse nr. 27 af 12. januar 1995 § 8 stk, 1,2,3.

1. Legemlig straf må ikke anvendes2. For at afværge, at elever øver vold mod andre eller ødelægger eller beskadiger ting,

kan der anvendes magt i nødvendigt omfang.3. En elev, over for hvem der anvendes magt af den i stk.2. nævnte karakter, kan af

læreren omgående udelukkes fra klassen, hvorefter skolelederen træffer beslutning om de nødvendige videre foranstaltninger.

Vejledning nr. 14 af 12. januar 1995 ad § 8

Bestemmelsen om, at legemlig straf ikke må anvendes, gælder undtagelsesfrit og for hele skolens virksomhed, herunder elever i fritidsundervisning….Under særlige omstændigheder kan anden fysisk magtanvendelse finde sted jf. §8 stk.2, hvorefter der kan anvendes magt for at afværge, at en elev øver vold mod andre eller ødelægger eller beskadiger ting. Det forudsættes ved indgriben efter §8, at der foreligger en overhængende fare for eller påbegyndt overgreb fra elevens side, som det ikke er muligt at hindre eller standse på anden måde. Udstrækkes magtanvendelsen, således at den åbenbart går videre end nødvendigt for at bringe overgrebet til ophør, eller sættes den først ind, efter at overgrebet er ophørt, vil der foreligge en overtrædelse af § 8 stk. 1., idet indgrebet herved for karakter af legemlig straf.

I § 8 stk. 3, tænkes de situationer hvor eleven fx har truet med eller anvendt fysisk eller psykisk vold over for læreren eller en klassekammerat på en sådan måde, at elevens tilstedeværelse åbenbart vil være til skade for den pågældende. I sådanne tilfælde vil eleven om nødvendigt kunne fjernes fra klassen med magt, jf. § 8 stk. 2. Det understreges at magtanvendelsen ikke må anvendes som legemlig afstraffelse jf. § 8, stk. 3, i sådanne situationer vil også være omfattet af skolens tilsynspligt med eleverne jf. bekendtgørelse om skolernes tilsynspligt. Beslutningen om udelukkelse i medfør af § 8 stk. 3 fra klassens undervisning træffes alene af læreren…..Begrundelsen for, at en lærer umiddelbart har beslutningskompetencen til udelukkelsen (fra klassen) i voldsituationer i § 8 er, at læreren her har behov for en hurtig afgørelse. Det bemærkes dog, at skolelederen omgående skal underrettes af læreren – med henblik på iværksættelse af videre nødvendige foranstaltninger.

Tolkning:

Fysisk magtanvendelse af en lærer i forholdet til en elev er yderst problematisk. I tilfælde, hvor læreren har anvendt fysisk magt, ses eleven som den svage part. Det betyder i praksis, at læreren stort set altid vil være den tabende part i et retsligt efterspil – selv om magtanvendelsen kan synes nok så velbegrundet. Følgende retningslinjer skal derfor ses som gældende:

Der må kun anvendes fysisk magt, hvis: Eleven slår på, eller efter lærerens opfattelse utvivlsomt vil overfalde, en anden elev. Eleven har tabt selvkontrollen og destruerer andre elevers eller skolens ejendele. Eleven slår på læreren. Ved trussel om slag på læreren, må denne i videst mulige

omfang tale eleven til ro, eller undvige og tilkalde hjælp og kun når det første slag er faldet, kan det anbefales at pacificere eleven.

NB: eleven pacificeres ved at fastholde arme!

Ved lydighedsnægtelse (fx i klassesituation) kan det anbefales:


Læreren henstiller til eleven at eleven accepterer lærerens retningslinjer Hvis dette heller ikke lykkes, følge eleven til forstander eller viceforstander Til sidst, selv forlade klassen og gå til forstander eller viceforstander

Hvis fysisk magt har været anvendt, skal følgende procedure følges. Episoden rapporteres til forstanderen eller viceforstander straks. Det er derfor

forstanderens afgørelse, hvad der videre skal ske, og om TR skal indblandes. Episoden indberettes skriftligt og opbevares af skolens ledelse. Forstanderen kan indhente oplysninger om forløbet fra begge parter, samt om

nødvendigt at udspørge andre vidner til episoden. Hvis forstanderen skønner, at der har været en overtrædelse af § 8, vil der blive givet

en henstilling til læreren. Det vil være naturligt, at TR deltager på dette møde. I særlige grove tilfælde kan forstanderen vælge at fritage læreren fra tjeneste.

Forstanderen afgør hvem, der skal orientere hjemmet. Hvis der har været en overtrædelse af § 8, vil forstanderen kontakte hjemmet og orientere samt undskylde.

Det tilstræbes, at de implicerede på et møde får løst deres mellemværende, og skolens forstander er bisidder ved dette møde.

Hvis sagen bringes op af elevgruppen i sin helhed, vil forstanderen forbeholde sig ret til at vedgå, at der er begået en fejl fra vores side.

Forholdet til elever

Der opmuntres til et naturlig og afslappet forhold til elever af begge køn. Vi har alle brug for accept, og at lægge armen om eller give et skulderklap er en fin måde at signalere accept på.

Det er derimod helt uacceptabelt at flirte med eleverne, og på samme måde er det strengt utilladeligt at berøre eleverne på intime områder, eller på en måde der kan opfattes intim.

Det frarådes at opholde sig alene med elever af det modsatte køn (i nogle situationer også af eget køn), specielt på elevernes værelser eller på andre områder, hvor der ikke er mulighed for opsyn. Fællesområder, lærerværelse eller samtalerum ved lærerværelset mv. er velegnede til coaching samtaler med elever.

På godnatrunde skal læreren gør tydeligt opmærksom på sin tilstedeværelse, inden han/hun går ind på et værelse.

Lærernes stemme og sprogbrug:

Som nævnt har vi et højt ideal for vores omgang med eleverne. Vi tilstræber at eleverne tiltaler os respektfuldt og det kræver naturligvis et forbillede fra os. Det er vigtigt, at eleven lærer skolens og sine læreres grænser at kende, og man klart og konsekvent gør eleverne opmærksom på, når disse er overskredet. Det kan være nødvendigt, at hæve stemmen for at gøre opmærksom på, at grænserne er overskredet.Hvis situationen er ude af kontrol anbefales det at bortvis eleven fra undervisningen/forløbet. Følgende procedure anbefales:

Møde eleven efter timen/situationen og foreligge problemet og stille krav om forbedret opførsel.

Drøfte problemet med Stifinderlæreren og evt. udarbejde handlingsplan Stifinderlæreren tager kontakt til hjemmet hvis dette er nødvendigt.

Sagen overgives til forstander/viceforstander og derefter træffes beslutning om konsekvens.

Det er ikke tilladt at bruge nedsættende ord om/til eleven. Det er uetisk at komme med hentydninger til elevers fysiske, psykiske, intelligensmæssige, personlige, sociale forhold mv.


Bilag 4, Kalender

Udleveres separat

Bilag 5, aktivitetsplan

Udleveres separat

Bilag 6, skema

Udleveres separat


Bilag 7, vagtlærerens opgave

Se bilag 3

Bilag 8, Weekendvagtlærerens opgaveSe bilag 3

Bilag 10, Stifinderlærerens arbejdsopgaver * Stifinderlærerens vigtigste opgave er at sørge for den enkelte elevs tryghed og trivsel på skolen og at være den faste forbindelse til hjemmet.

* At deltage i "problemløsninger" og formidle samarbejdet i gruppen. f.eks. igennem vagtordninger til hjælp for morgenvækning. Læreren formidler desuden kontakt imellem elever, som fungerer dårligt sammen (vedrører også forholdet til andre familier)

* Stifinderlæreren har hovedansvaret for elevens almene evaluering. Dette gøres ved:

- opfølgning og aktiv deltagelse og opfølgning på MI- 2 årlige elev-konsultationer, dvs. samtale med den enkelte elev i gruppen. Deadlines er 1. oktober og 1. marts.- 2 årlige forældrekonsultationer.- udarbejdelse af terminsevalueringer vedlagt karaktererne (2 x)

samt årsevaluering.

* Fag- og vagtlærere tager kontakt til stifinderlæreren (via vagtbogen), hvis der opstår konflikter, gives påtaler eller uddeles straffe til en elev fra familien. Ved alvorlige overtrædelser, forsømmelser eller gentagne problemer indkalder stifinderlæreren den berørte elev samt berørte lærere til et møde, hvor der udarbejdes en handleplan. Hvis handleplanen ikke overholdes/alvorlig konflikt (f.eks. ved bortvisning) indkaldes vice- eller forstander, samt evt. hjemmet til en fornyet samtale. Der kan herefter blive tale om en fornyet handleplan eller bortvisning. * Kontakten til elevens hjem skal etableres mindst 2 gange årligt, fordelt jævnt ud over skoleåret. (Deadlines 15.10 og 15.3) Opstart- og afslutningsdage, forældredage og konsultationer eksklusive. Stifinderlæreren skal føre særskilt regnskab over kontakten med hver enkelt elevs hjem. Ved konflikter med alvorlige advarsler til følge, rokeringer i skema og fagvalg orienterer stifinderlæreren forældrene. Man orienterer tillige, hvis en elev har været "behandlet" til lærermøde og det skønnes at en samtale ikke er tilstrækkelig. NB: vagt- og


faglærer lægger "handleplan" / skriftlig påtale / samtale m. forældre o. lign. i stifinderlærerens dueslag. Stifinderlæreren arkiverer/ orienterer.

* Drøfte erhvervspraktik med den enkelte elev, og være behjælpelig med at finde erhvervspraktik-plads. NB: eleven/elevens hjem skal være meget aktiv i processen. Erhvervsvejlederen har ansvaret for hele papirgangen og overholdelsen af tidsfrister.

* I videst mulige omfang at besøge eleven under sygdom

Documents

Undervisningsplan for - Odsherreds Efterskole · Web viewOdsherreds Efterskole bygger på det livssyn at Gud er til, og at alt hvad vi ser omkring os, er skabt ud af hans kærlighed