UNG KEMI 02-2012

NUMMER 2 2012

16 år og godt på vej

Miraklet fra Kalahari

Krydderier er godt for hukommelsen

Penge lugter

Naverland 352600 GlostrupTelefon 43 24 26 28Fax 43 24 26 26

Ledelse:Adm. dir. Peter ChristensenDirektør Rikke Marott ScheldeDirektør Susanne Eine

Redaktion:Katrine Meyn (ansvarshavende)[email protected] Christophersen(redaktør)[email protected]

Annoncer:Annie Overgaard, Tlf. 43 24 26 [email protected]:Anni Jensen, Tlf. 43 24 26 [email protected]

Grønt kontor 2009-2011

og modtager af Albertslund Kommunes

Grønne Initiativpris 2009.

Layout: Martin Vesterby

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S

Trykt på miljøvenligt papir med vegetabilske miljøfarver.

Oplag: 7.600

www.danskkemi.dk

INDHOLDINDHOLD

Mayaerne og tobak

33

Penge lugter

4Seksuel snegle-konflikt

4Krydderier er godt for hukommelsen

550.000 år gammel tapas-menu

6


8Miraklet fra Kalahari

11Astronomer opdager gigantisk diamantplanet

12

DNP

14Quiz - Tjek din kemiske viden

ForsideFoto : Shutterstock.comCopyright : ArrowStudio, LLC

nummer 2 2012




Penge lugter

2 UNG KEMI/dansk kemi, nr. 2, 2012

Mayaerne og tobak

Det er blevet vist, at mayaer, der levede i perioden 900-600 f.Kr., kendte til brugen af tobak. En krukke fra en mayagrav med inskriptionen ”yo-´OTOT-ti ´u-May”, hvilket betyder ”hjemmet for hans/hendes tobak”, er blevet undersøgt. Ekstraktion af det indre af krukken med metha-nol/methylenchlorid (1:1) og efterfølgende GC/MS og LC/MS viste tilstedeværelsen af nicotin og to nicotin-N-oxider. Det er første gang, der er blevet påvist tobak i en beholder fra denne tid. Det er endvidere det andet eksempel, hvor det er lykkedes at vise sammenhæng mellem indskriften på en krukke og indholdet.

Carl Th.

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 2, 2012

Den romerske kejser Vespasian indførte en afgift for at benytte offentlige toiletter i Rom. Hans søn Titus syntes, at det var at gå for langt. Derfor fremstillede Vespasian en mønt med ordene ”pecunia non olet”, penge lugter ikke. Men det passer ikke. Hvis du har gemt nogle udenlandske mønter fra sidste sommer, så prøv at lugte til dem. De har en udpræget ”metalagtig lugt”. Lugte skyldes noget flygtigt, og det kan ikke være metallet. Det er vist, at metallugten skyldes oct-1-en-3-on. Det er en umættet keton, som stammer fra umættede fedtsyrer. De kommer fra de fingre, der har rørt ved mønterne. Vha. luftens ilt dannes der lipidperoxider, som, når de kommer i kontakt med metallet, omdannes til bl.a. oct-1-en-3-on.

Carl Th.

Penge lugter

3

Hunnen hos den ungefødende strandsnegl (Littorina saxatilis) udsættes for seksuelle konflikter, der vel nærmest kan betegnes som voldtægt, af hannerne. Når sneglen kravler af sted afsættes et slimspor, hvor hunnen åbenbart tilføjer snegles variant af Chanel nr. 5. Den duft kender hannen og følger slimsporet for at parre sig med hunnen, når den indhenter den. Da hannerne er meget aktive, bruger hunnen alt for megen energi ved disse ustandselige parringer. Den reproduktive periode er året rundt, og der lægges årligt omkring 200 æg. En undersøgelse viser da også, at æggene kan være befrugtede af op til 20 hanner. Men nu har hunnerne lært sig at undvige denne seksuelle chikane. Den stopper enten permanent eller i perioder produktionen af duftstoffet. Strukturen af ”lokkestoffet” er ukendt.

Carsten Christophersen

Seksuel sneglekonflikt

Forskere ved Northumbria University i Newcastle har gennem en række test vist at indånding af rosmarinolie fra krydderplanten Rosmarinus officinalis, der vokser vildt i Middelhavsområdet, gør vores hjerner hurtigere og mere præcise. De mener, at det skyldes stoffet 1,8-cineol, der er en bestanddel af rosmarinolie. Man har derfor ana-lyseret indholdet af 1,8-cineol i blodet efter indånding af rosmarinolie. Der var en tydelig sammenhæng mellem koncentrationen af 1,8-cineol i blodet og forbedringen af hjernekapaciteten.

Carl Th.



5UNG KEMI/dansk kemi, nr. 2, 2012

Af Carsten Christophersen, [email protected]

Neanderthalerne var kødædere. Det har hidtil været god latin. Men nye undersøgelser af mellem 47.300 og 50.600 år gammel tandsten (calculus) påviser masser af rester fra grøntsa-ger og rodfrugter. Neanderthalerne kendte oven i købet til urtemedicin. De gamle tænder stammer fra El Sidrón-hulen i det nordlige Spanien.

Tandsten fortællerTandsten indkapsler rester fra føden. Madresterne bestemmes vha. mikro-skopi og moderne massespektrometri, og prøverne kan udføres på så lidt som 0,7 mg tandsten.Analyser af tandsten fra fem Nean-derthalere afslører, at de alle spiste stivelsesholdig føde. Foruden kemiske markører, der stammer fra sukkerarter som stivelse, fandtes der ligekædede alkaner (C22–C35) fra grønne blades voksarter, dvs. de har spist salat. Indhold af fedtsyremethylestere, phenoler og polynukleare aromatiske carbonhydrider (PAH), der er karak-teristiske for kogte eller stegte retter og røg fra brændende træ, fastslår at kosten blev tilberedt over ild.

En kvist kamille og lidt røllikeKamille (Matricaria chamomilla) og røllike (Achillea millefolium), der begge smager bittert, stod overraskende nok også på menuen. DNA-analyser har vist, at beboerne fra El Sidrón havde det gen, som gør os i stand til at smage bittert. Det er vigtigt, fordi bitter smag karakteriserer mange giftige planter, der så kan undgås. Røllike blev tidligere brugt mod diarré og til at stoppe blødninger. Kamille bruges stadig mod lette infektioner samt hoste og åndedrætsbesvær. Det tyder på, at Neanderthalere bekæmpede sygdom ved selvmedicinering.

Nye undersøgelser af 50.000 år gammel tandsten, viser overraskende,

at Neanderthalerne tilberedte mad af kød, grøntsager og rødder over ild,

og at de medicinerede sig med urtemedicin.

Neanderthalere

Neanderthalmennesket, der levede i Europa og Mellemøsten, uddøde for 30.000–24.000 år siden. I det moderne menneske stammer 1–4% af generne fra Neanderthalere – der har altså været en vis kontakt. De var kraftigt bygget og meget stærke. Hjernen var sammenlignelig i størrelse og måske endda lidt større end den, vi er udstyret med.

Søde tandsten

Tandsten starter som belægninger på tænderne. Bakterievæksten i mundhulen tiltager med stigende sukkerindtag. Bakterierne danner svært tilgængelige biofilm, der ophober dele fra føden og forkalker i løbet af et par uger. Det betyder - jo mere planteføde, jo mere tandsten.

50.000 år gammel

tapas-menu

Ida Meitil er 16 år og går i 1. g på Sankt Annæ Gymnasium. Den høje spinkle pige er meget målrettet. Hun lever bestemt ikke op til tidens mantra om, at de unge ikke gider, og at de springer over, hvor gærdet er lavest. Ida gider godt. Hun er arbejdsom, eftertænksom og målrettet. Samtidig er hun ung og sprælsk og elsker det sociale.På Sankt Annæ kan man som et af de få steder i landet, kombinere naturviden-skabelige fag med musiske. Og den kom-bination er lige Ida. Hun spiller klaver, guitar og synger. Hun elsker musik, som har den ekstra sidegevinst, at den styrker hendes koncentrationsevne.- Det er rart at spille, når man har været meget faglig. Og det er rart at have den mulighed. Min storebror har også gået på Sankt Annæ. Vi er begge meget glade

for musik, og synes at man virkelig kan dyrke det på en udfordrende og spæn-dende måde, fortæller Ida.

DM i scienceIda har altid godt kunne lide de naturvi-denskabelige fag, men der sker pludselig noget med hendes interesse for kemi, da hendes lærer er med til at arrangere DM i science.- Jeg kommer med til EUSO fordi jeg kla-rer mig godt i en konkurrence i naturvi-denskab for 1.g’erne på mit gymnasium. De udvælger ud fra konkurrencen tre fra årgangen, en repræsentant for kemi, en for fysik og en for biologi. Mit område bliver kemi fordi det er dér, jeg har klaret mig bedst, fortæller hun med et smil.Det bliver et godt møde med kemien og en god oplevelse. Idas hold klarer sig flot,

både i de individuelle opgaver og i de fælles forsøg. Det engagerer hende i høj grad, at der er fokus på tværvidenskabe-lige opgaver.- Det fænger mig, og giver mig en bedre forståelse af, hvad de forskellige fag kan i den virkelige verden. Og det er her min interesse for kemi virkelig bliver vækket, forklarer Ida.Også finaleopgaverne er tværfaglige. Eleverne skal forestille sig, at de er landet på en øde ø. Her skal fysikeren lave et ur, biologen skal vurdere, hvilke forskel-lige planter, der skal dyrkes og Ida får til opgave at beregne, hvor meget kalk, der er i kridtet i undergrunden. Idas hold vinder!!! Og går nu officielt videre som det danske hold til den europæiske science-olympiade 2012 i Litauen.

Ved europæisk Science-OL (EUSO) 2012 var Ida med på holdet. Det blev en spændende og lærerig oplevelse.


16 årog

Idas linje i gymnasiet er fysik, matematik og musik. Hun har kemi på C-niveau. Hun kan bedre lide kemi end fysik. Hun synes fysik er mere abstrakt, og at det er lettere at se, hvad kemi skal bruges til.

godt på vej


OL i LitauenScienceOL i Litauen varer en uge. Selve konkurrencen tager kun to dage, og re-sten af tiden bruges til at lære hinanden og hinandens kulturer at kende. Det faglige består af en individuel del, og en tværfaglig opgave, hvor man bl.a. skal finde en funktionsforskrift for prisen på rav i forhold til farven (kemi) og densi-teten osv. - Jeg har ikke biologi og er ikke specielt god til fysik, så det var spændende at se, hvad det kan bruges til i praksis. Normalt lærer man bunker af teori i de naturviden-skabelige fag, men her var en del praksis. Det er det, man lærer mest af, siger Ida.

Det sociale skal fungereIsær de sociale aktiviteter giver Ida før-stekarakter. Der er afsat god tid til dem, og Ida mener, det er nøglen til en vellyk-ket konkurrence.- Det betyder, at jeg lærer en masse nye mennesker at kende. Der holdes mange festlige arrangementer, hvor man kommer tæt på de andre deltagere. Der var bl.a. en danseaften og en international aften, hvor vi smagte på de andre landes specialiteter. Så ud over at stimulere interessen for de naturvidenskabelige fag, er OL en oplagt mulighed for at skabe kontakter og ud-bygge sociale netværk. Man lærer bedre, når man er i godt selskab, siger hun.

Vedvarende energi er fremtidenFør ScienceOL kendte Ida ikke rigtig for-skel på fysik og kemi. Det gør hun nu. Og hendes interesse for kemi og hendes moti-vation for at lære er vokset væsentligt.- Også så har min morfar også været med til at gøre mig nysgerrig. Han skrev i mange år til Dansk Kemi om molekylær gastronomi, og han er god til at fortælle. På sigt kunne Ida godt tænke sig arbejde inden for området alternativ energi. For hende er det vigtigt, at det er et felt, der gør en forskel og ikke mindst, at der er brug for godt uddannet arbejdskraft i fremtiden. Men hun har også rigtig mange andre interesser, og alle døre står åbne.

”Der er ikke så mange unge mennesker,

der interesserer sig for kemi, så det var sjovt at være af

sted sammen med nogle, der deler min interesse!”


Maramabønnen kan redde menneskeliv. Den er ekstremt næringsrig og kan vokse i det

barske ørkenmiljø i det sydlige Afrika, hvor det ellers er meget svært at dyrke afgrøder.



Af Mette Holse, ph.d.

Maramabønnen vokser i Kalahariørkenen i Namibia, Botswana og den nordlige del af Sydafrika. Den er meget næringsrig, hvilket er ekstremt vigtigt for en befolkning, hvor både under- og fejlernæring er udbredt. Mere end 20 % af den voksne befolkning er hiv-positive, og derfor meget afhængige af at spise nok kalorier til at overleve. Den smule vand bønnen støder på i ørk-enen, samler den i en kæmpemæssig knold dybt nede under jorden. Knolden kan veje op til 150 kg og indeholde op til 90% vand. Når bønnen er moden, beskyttes den af en hård skal som en nød, der må knækkes for at få adgang til den næringsrige kerne.

Hvorfor er bønnen så sund?Maramabønnen Tylosema esculentum indeholder en vifte af sunde indholdsstof-fer. Den indeholder 38% protein, 33% fedt og 23% kostfiber. Maramaprotein er sammensat af vigtige aminosyrer, der næsten op-fylder kroppens behov. Den indeholder 5% af aminosyren lysin. Den findes el-lers kun i små mængder i traditionelle kornsorter. Indholdet af de svovlhold-ige aminosyrer, methionin og cystein er ca. 1,3%, hvilket er højere end i de fleste andre bælgfrugter. Desuden findes der store mængder af de vigtige

aminosyrer tyrosin, asparginsyre og glutaminsyre. Maramamel er derfor oplagt til berigelse af f.eks. basisføden sorghumgrød. Tilmed giver det grøden en bedre smag. Maramaolien minder kemisk set om olivenolie. Den har en flot gul farve og en behagelig nøddeagtig smag med en anelse bitterhed. Olien kan både bru-ges som fødevare og som bestanddel i kosmetik.Hovedparten af kulhydraterne er uo-pløselige polysaccharider, med kun 4% opløselige kostfibre. Der er under 1% stivelse og opløseligt sukker.

8

s

Foto

: S

hutt

erst

ock.

com

; Cop

yrig

ht :

Dr_

Flas

h


Maramabønner vokser vildt og samles ved håndkraft. Bønnerne ristes med skallen på i sand i en stengryde over ild. Så fordeles de på sandjorden til afkøling og knækkes som en nød ved slag med en sten.

”Maramabønnens næringsrige sammen-sætning er ekstremt vigtig for den lokale

befolkning”


Som erstatning for peanuts…

Undersøgelser viser, at maramabønnen ikke indeholder proteiner, der gør at mange reagerer allergisk på peanuts og andre bælgfrugter. Derfor kan den erstatte f.eks. peanut i mange af de pro-dukter, som en betydelig del af verdens befolkning nu er allergiske over for.

”Buskmændene synes maramabønnen er en

delikatesse”


Buskmændenes mirakelmiddel

Maramabønner har i århundreder været anset som et ”mirakelmiddel”. Busk-mændene (San-folket) og flere andre indfødte grupper, såsom Herero- og Tswana-folkene i det sydlige Afrika har samlet og gemt bønnerne. De er især blevet givet til syge, børn og gravide, som har ekstra brug for næring. Men de betragtes også som en delikatesse, da de har en lækker nøddeagtig smag efter ristning.

Desuden er bønnen en god kilde til C- og B-vitaminer, og den indeholder høje koncentrationer af E-vitamin, der bl.a. virker som en kraftig antioxidant i krop-pen. Den indeholder rigelige mængder uorganiske forbindelser med kalium, fos-for, magnesium og calcium. Også zink og jern, som en stor procentdel af afrikanere mangler, findes i høje koncentrationer.

Et hav af nye maramaprodukterKun fantasien sætter grænser for hvilke produkter, der kan fremstilles af mara-mabønner. F.eks. har maramamel et lavt fedtindhold og kan berige andre fødevar-

er med proteiner. Ristede maramabønner kan spises som snacks ligesom peanuts. Bønnen kan bruges til produkter i stil med dem, der kendes fra sojabønner, nemlig mælk, smør, is, køderstatninger og varer som småkager, kiks og kager. Men for at den lokale befolkning skal kunne udnytte bønnens muligheder, skal de kunne fremstille produkterne.Netop nu er mindre produktioner af maramaprodukter ved at blive etableret. Et større dyrkningsprojekt er sat i gang i Namibia. Det skal sikre fremtidens høst af bønner, som skal danne grundlaget for en kommerciel produktion af maramavarer.


ASTRONOMER har opdaget en planet, som nok er en gigantisk diamant.

Dens beregnede vægtfylde er større end platins (21,45 g cm-3).

Den høje værdi kræver, at planetens kulstof er krystallinsk.

Planeten består af ilt og kulstof, og den ses i stjernebilledet Slangen 4.000

lysår borte i retning mod Mælkevejens centrum. Planeten er halvt så stor

som Jupiter med en diameter på 60.000 km. Den kredser om en pulsar med

1,4 gange solens masse, men en diameter på kun 20 km.

Pulsaren er en neutronstjerne, der roterer om sin akse 10.000 gange i

minuttet, mens den udsender ekstremt fokuserede radiobølger. Den

ultrahurtige rotation og fokuseringen af radiobølgen registreres fra jorden

som en pulseren.

Planeten skygger for radiobølgerne, der observeres som et kompliceret

mønster. Planeten kredser om pulsaren i en afstand af 600.000 km - lidt

mindre end vor sols radius. Et omløb tager 2 minutter og 10 sekunder. Så

tæt på pulsarens enorme masse er de yderste 99,9 % blevet flået af planeten,

som startede tilværelsen som stjerne, men nu er en hvid dværg. Carsten Christophersen

Astronomer opdager

gigantisk diamantplanet

PDSprængstof, bodybuilderes fedtfjerner, slankemiddel, farvestof – 2,5-dinitrophenol har mange facetter.


Af Thomas Kruse

Under den ekstreme kulde ved stillings-krigen omkring Stalingrad i 1942-43 frøs masser af de tyske soldater ihjel. Russer-ne led ikke samme tab, fordi de fik nogle mirakuløse ”DNP”-piller, der hjalp dem med at holde sig varme. DNP - 2,5-di-nitrophenol, har en alsidig og spændende historie og er et yderst forkætret stof.

Gammelt velkendt stofVirkningen af DNP og den beslægtede forbindelse dinitronapthol blev opdaget

for mange år siden. Begge stærkt farvede forbindelser findes i stenkulstjære. De blev tidligere brugt til at give makaroni en appetitlig gul farve - så sparede man på æggeblommerne. Efter at have spist det i stor stil i flere år fik nogen den ide, at prøve om stoffet var skadeligt. I 1885 giver franske forskere det til hunde og finder ud af, at dyrenes temperatur stiger, så de nærmest koger. De får en krops-temperatur på 44ºC inden de (endelig!) dør.

Farlige bomberNæste gang DNP dukker op på lystavlen er under 1. Verdenskrig. Her er en blan-ding af DNP og picrinsyre franskmænde-nes foretrukne sprængstof i granater. De andre krigsførende lande bruger TNT. Franskmændenes blanding er lumsk, da picrinsyre danner meget stødfølsomme og eksplosive salte med kobber fra gra-nathylstrene. Et andet problem er, at arbejderne på ammunitionsfabrikkerne taber sig i vægt.

PD


Inspireret af disse erfaringer udfører Cutting og Tainter i 1933 et afgørende kliniske forsøg, der viser, at doser på 3-5 mg/kg DNP øger menneskers energifor-brug med 40% og giver store vægttab. I løbet af ganske kort tid eksploderer salget af håndkøbsmedicin, og man mener, at over 100.000 overvægtige mennesker selvbehandler sig til vægttab.

Dødeligt vægttab og grå stærEfter 15 måneder på markedet viser det sig, at metoden er usikker. Forskellen mellem effektiv og skadelig dosis er kun 1.7 fold, og overdosis giver flere døds-fald. Hvem vil ikke gerne tabe sig hurtigt inden bikinisæsonen? Desuden viser der sig en bivirkning i form af grå stær hos kvinder. Problemerne med DNP fører til oprettel-sen af FDA – den amerikanske sund-hedsstyrelse, der nedlægger forbud mod salg af DNP.

Undervisning i fængsletHermed kunne man tro, at historien endte, men en læge fra Texas, Nicholas Bachynsky opretter i 1980’erne en kæde af vægttabsklinikker, hvor han behandler mindst 14.000 patienter med DNP – un-der navnet ”Mitcal”. Med en behandlings-pris på 1300 $ giver det en omsætning på omkring 150 mio. kr. Dem indkasserer Bachynsky, inden FDA opdager, hvad der foregår. Han idømmes 121 måneders

fængsel. I fængslet deler han celle med en bodybuilder, som lytter begejstret til hans budskab og senere introducerer DNP til det illegale bodybuildermiljø, hvor det stadig er populært. Det fjerner de sidste fedtrester inden konkurrencer. Stoffet farver sved og hud gult, men det findes der også råd for i de kredse – sorte T-shirts og mindre selvbruner. Dødsfald med DNP foregår faktisk stadig, især ved overdosering og blandingsmisbrug.

Resocialisering uden effektEfter knap 8 års fængsel løslades Ba-chynsky i 1997 og man skulle tro, at han havde fået nok af DNP, men nej, han opretter en imponerende institution i de italienske alper - Villa Preziosa for rige patienter. Essensen i behandlingerne er fortsat DNP! Fokus er nu at fremkalde høj feber under kontrollerede betingelser. Feberen antages at dræbe kræftceller og helbrede Lyme-disease – fremkaldt af borelia-bakterien, som overføres af skov-flåter. Prisen er 35.000 $ pr. behandling. Hvor god metoden er vides ikke, men den er ikke godkendt af myndighederne i Italien. De opdager, ved undersøgelser af fire mistænkelige dødsfald, Bachynsky’s forhistorie. I 2004 udleveres han til USA, hvor han stadig sidder fængslet med en 167 måneders dom. Seneste appel blev afvist i 2011.

Brunt fedtMange dyrearter har brunt fedtvæv. Det kan producere varme uden muskelarbejde.

Dyr, der går i hi, overlever ved at holde sig helt i ro samtidig med, at kroppen

producerer netop den nødvendige varme for overlevelse. Men mennesker kan dø

af kulde på trods af rigelige mængder ”brændsel” i form af fedt. Det skyldes, at

voksne mennesker stort set mangler brunt fedtvæv. Det er muligt, at almindeligt

”hvidt” fedtvæv medicinsk kan omdannes til brunt. Det giver måske håb for os i

de kolde nordlige lande – tænk hvis man kan holde varmen ved fem grader lavere

stuetemperatur og samtidig tabe sig, mens man sidder foran fjernsynet….

HONO2

NO2Stukturelt er DNP et simpelt organisk stof, der fremstilles ved nitrering af phenol.


1Botulinustoksin bruges til

at fjerne rynker. Stryknin er

rottegift. Arsenik er dødeligt

giftigt og bruges i mange

kriminalhistorier.

Hvilken er mest giftig

for mennesker ?

Botulinustoksin

Stryknin

Arsenik

2Botulinustoksin bruges til at fjerne rynker. Stryknin er rottegift. Arsenik er dødeligt giftigt og bruges i mange kriminalhistorier.

Er nogen af de tre giftstoffer organiske forbindelser ?BotulinustoksinStrykninArsenik

3Tandemalje er legemets hårdeste bestanddel og består hovedsageligt af calciumsalte.....

....men indeholder også ?

CadmiumBly

Fluor

4

Kan uorganiske forbindelser

indeholde kulstof ?

Ja

Nej

5

Er blåsyre eller

hydrogencyanid et

organisk giftstof ?

Ja

Nej

6Mange svovlforbindelser stinker.

Kryds de lugte af, der skyldes svovlforbindelser

Rådne æg

Stinkdyr

Rådden tang

Hvidløg

Peber

Quiz - Tjek

din kemiske

viden


7Det ædle metal guld opløses

ikke i almindelige syrer, men

det kan opløses i kongevand...

....som er en blanding af ?

Salpetersyre

og myresyre

Saltsyre og salpetersyre

Saltsyre og citronsyre

8Når natrium tilsættes til vand, ser man tit en flamme.

Hvad er det der brænder ?

HydrogenNatriumOxygen

9Natriumsalte af fedtsyrer

kan fremstilles ved hydrolyse

af fedtstoffer.

Hvad kaldes de ?

Konserveringsmidler

Sæber

Margarine

10Harpiks fra nåletræer kan under særlige betingelser bevares meget længe.

Hvad kaldes produktet ?

TørvRavOlie

11To grundstoffer er flydende ved almindelig tryk og temperatur....

...hvilke ?

ChlorKviksølvAntimonBrom

12

Hvilke to af følgende er grundstoffer?

Xenon

Ir

Gallium

Pyrit

13

N O

NO

H S

CO

²

²

²

En af følgende forbindelser

er en drivhusgas, men bruges

også som bedøvelsesmiddel....

...hvilken ?

Løsningen finder du inde på Ung Kemis facebookside:

facebook.com/pages/Ung-Kemi

TILLÆG TILUNG KEMI

nummer 1 2012

Opklar et mord

Naturens gifte

4000-årig hilsen fra fortiden

Antioxidanter og helbred

Tang mod sukkersyge

nummer 2 2012




Penge lugter

UNG KEMI findes også på

If You Likefacebook.com/pages/Ung-Kemi

Documents

UNG KEMI 02-2012