1

D M B F s b l a d o m mu s i k & m e d i e r

0 1 / 2 0 1 1

Ny foreningsprofil side 2

DMBF opprioriterer uddannelsesområdet side 6

MusikBIB går online side 6

Ung smag for gammel vinyl side 7

2

I N D H O L D

L E D E R

LEDER: Ny foreningsprofil • side 2

Ny bestyrelse • side 3

MusiskBIB er død - længe leve musiskBIB • side 6

Ung smag for gammel vinyl • side 7

At gøre noget ved musikken • side 10

Klassiske lytteklubber på bibliotekerne • side 12

Det virtuelle musikbibliotek udvider og bygger om • side 12

DMBF og MUFA opprioriterer uddannelsesområdet • side x

Mol Ní Mhaoileoin - eller In Dublin’s Fair City • side 14

Lyden af den tabte tid • side 15

Ny foreningsprofilAf Emilie Wieth-Knudsen

På DMBF’s generalforsamling den 18. marts 2011 blev der vedtaget ændringer af foreningens vedtægter. En væsentlig ændring er foreningens navn og formål.

Foreningens navn er nu DMBF – Foreningen for musik og medier i bibliotek-erne. Formålet er at fremme og støtte arbejdet med musik og medier i såvel fysisk som digital form i biblioteker og arkiver og at styrke det nationale og internationale samarbejde mellem personer og institutioner inden for bibli-oteks- og arkivvæsen som arbejder med musik og medier og forskning inden-for området. Medier er i sig selv mange ting og i denne sammenhæng skal det præciseres, at DMBF primært udvider sit arbejde til at omfatte medier indenfor film- og spilområdet.

Bag disse ændringer ligger en erkendelse af, at en stor del af foreningens medlemmer efterhånden arbejder med mange andre områder udover musik-ken. Dette gælder især for bibliotekarerne på landets folkebiblioteker. Her er musikområdet for en stor dels vedkommende ikke længere funderet i selv-stændige afdelinger, men indgår i arbejdet med børne- og voksenområderne. Tendensen er, at musikbibliotekerne bliver mindre og færre. Samlingerne er præget af udviklingen på det digitale område og bliver ikke besøgt og anvendt i samme grad som tidligere. Det er ikke fordi aktivitetsniveauet på musik- området er faldet, snarere tværtimod – der arrangeres koncerter, oprettes lyt-teklubber og samarbejdes med andre musikaktører som aldrig før, men udlånet falder. Dette kunne man bl.a. læse om i Marianne Ljungbergs artikel ”Tilbage til musikken”, publiceret i Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv 26. maj 2011 og på DelDinViden (perspektiv.bf.dk/deldinviden).

På Stadsbiblioteket i Lyngby, hvor jeg er ansat som musik- og kunstbibliotekar, mærker vi også denne udvikling. Indtil nu har vi haft et afgrænset musik- og kunstområde, men det er flere år siden, at afdelingen blev lagt ind under voksenområdet. Vores kollegaer herfra hjælper os med vagtdækningen, da antallet af bibliotekarer er faldet – også indenfor musikområdet. Vi har gode erfaringer med denne ordning og den bliver udvidet, når vi i løbet af vinteren 2011 og foråret 2012 nyindretter Stadsbiblioteket.

Musikken bliver integreret med børnebibliotekets område for større børn og

unge samt spil, film og skøn- litteratur. Faglitteraturen flyttes op på den åbne 1. sal og integr-eres med studiepladser og stille-områder. Dette er et tiltag der minder meget om, hvad andre bib-lioteker af vores størrelse og med tidligere selvstændige musik-afdelinger har gjort før os.

Denne udvikling betyder, at mine kollegaer og jeg går fra at være specialister på musik- og kun-stområdet til at arbejde med et bredere område og altså vejlede i andre fag og medier, bl.a. film og spil. Ændringen går også den an-den vej, for vores kollegaer, der ikke tidligere har beskæftiget sig med musik, skal selvsagt til at vejlede på dette område frem-over. For at imødekomme denne udvikling, vil DMBF også gerne brede sig ud og tilbyde eksiste-rende og kommende medlem-mer råd, vejledning og interesse- arbejde indenfor et bredt me-dieområde. Foreningen vil bestræbe sig på fremover at beskæftige sig med både musik og andre medier i bibliotekerne. Dermed kan vi sikre foreningens fortsatte berettigelse og få bredt vores kompetencer ud, så vi hele tiden kan være på forkant med udviklingen.

Har du som medlem nogle kolle-gaer, der kunne tænkes at have glæde af foreningens arbejde, så kan de begynde her.

3

N Y H E D E R

musikBIB 01/2011 • Ny bestyrelse

SEKRETÆRNavn: Karin Tofte-Hansen (billede på næste side!)Ansættelsessted og varighed: Køge Bibliotek, siden 1981Funktion: MusikbibliotekarBaggrund: Jeg er uddannet fra Biblioteksskolen i København i 1972 med musik som liniefag. Musik har altid været en stor del af mit liv, da jeg er født ind i en musikfamilie. Har spillet obo i forskellige amatør-orkestre i mine unge dage. Jeg blev ansat på Køge bibliotek i 1981 som musik- og kontaktbibliotekar og har siden været bibliotekar i voksenafdelingen og også kørt bogbus med stor fornøjelse, indtil bussen blev nedlagt.Hvilke musikfaglige interesser har du?: Siden 2003 har jeg primært været musikbibliotekar og i 2005 kom jeg ind i bestyrelsen i DMBF. Køge bibliotek har en lang tradition for at stille musik til rådighed for lånerne. Man opbyggede en pladesamling helt tilbage i 1969 og vi var med fra begyndelsen, da CD’erne blev introduceret i Danmark. Mangfoldigheden er derfor stor i vores musiksamling. Jeg er så heldig at have ansvar for indkøb af den klassiske musik og jazzen. Et drømmejob som bringer mig tæt på den musik, jeg holder så meget af. Hvad er de 3 sidste numre du har lyttet til? Richard Strauss’ obokoncert er

en evigt tilbagevenden CD på min afspiller og gerne i en indspilning med Berliner Philharmonikernes oboist Albrecht Mayer. Lige nu lytter jeg til noget helt andet, idet jeg er faldet over en jazz-CD med den franske pianist Francois Cou-turier. Han har med sin kvartet ”Tarkovsky Quartet” indspillet en fantastisk smuk CD, inspireret af den russiske filminstruktør An-drei Tarkovsky. Klezmermusikken står også højt på min favoritliste. I folkemusikken fandt jeg David Or-lowsky Trio: ”Nessiah”. Dejlig livs-bekræftende musik som varmt kan anbefales!

Ny bestyrelseAf Kasper Hagel Madsen

Den 18. marts 2011 holdt DMBF generalforsamling og valg til besty-relsen. MusikBIB’s redaktion har spurgt medlemmerne af den nye bestyrelse om deres baggrund og musikfaglige interesser.

FORMANDNavn: Ole Bisbjerg Ansættelsessted og varighed: Billund Kommune, fra dec. 2010 Funktion: Bibliotekschef Baggrund: Uddannet Bibliotekar DB, Master i Læreprocesser fra Aalborg Univer-sitet Hvilke musikfaglige interesser har du? Den biblioteksfaglige kompetenceud-vikling, udvikling af bibliotekernes servicetilbud indenfor nye medier herunder bl.a. musikHvad er de 3 sidste numre du har lyttet til? Avett Brothers: tear down the house; P.J.Harvey: Hanging in the Wire; The Sarum Consort: All the Queen´s men (Thomas Weelkes)

NÆSTFORMAND og uddannelsespolitisk ordførerDMBF’s næstformand, Peter E. Nissen, er i øjeblikket på studieorlov, da han har fået en enestående mulighed for at studere gregoriansk kirkesang ved et college knyttet til University of Sheffield i England. Opholdet varer fra 1. august til 30. november 2011.

4

musikBIB 01/2011 • Ny bestyrelse

WEBMASTERNavn: Kasper Hagel MadsenAnsættelse: Frederiksberg Kommunes Biblioteker, siden marts 2011Funktion: WebkoordinatorBaggrund: Uddannet Bibliotekar DB, Cand.it med speciale i bibliotekernes digi-tale musik-tilbudMusikfaglige interesser: Digitale musik tilbud, herunder BibZoom. Musikfor-midling på bibliotekerne. Konsolspil og formidling heraf.Hvad er de 3 sidste numre du har lyttet til? Bob Dylan - It ain’t me, babe; Red Fang - Wires; Jack White - Fly Farm Blues

KASSERERNavn: Helene OlsenAnsættelse: Københavns Kommune, Amagerbro Kultur, Sundby Bibliotek siden 1. juni 2010.Funktion: Ansvar for de musikfaglige bøger, nodesamling inkl. instrument-skoler, den klassiske del af musikken på CD og DVD og børnemusikken.Baggrund: Uddannet lærer med musik som liniefag, læste derefter Musikvi-denskab i to år, uddannet Bibliotekar DB januar 2007. Musikfaglige interesser: Formidling af den klassiske musik, jazz og blues samt interesse for området musisk opdragelse og musikundervisning.

REDAKTØR AF musikBIBNavn: Anne Helle JespersenAnsættelse: Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole, siden 2008Funktion: Musikvidenskabelig medarbejder på biblioteketBaggrund: Cand.mag. i musikvidenskab og kulturformidling. Medforfatter til bogen ’Rytmiske Byggesten’ (Dansk Sang 2011). Har undervist i musik i efter-skolen.Musikfaglige interesser: Jeg har et blødt punkt for jazz og den rytmiske musik men holder også meget af at lytte til klassisk og i det hele taget god musik in-den for de fleste genrer. Jeg har en særlig interesse for musiketnologi, som er en faggren, der beskæftiger sig med forholdet mellem musikken, dem, som spiller den samt den omliggende kultur eller kontekst. Jeg har bl.a. udført musik-

Hvad er de 3 sidste numre du har lyttet til? Max Reger: Suite for viola, g-mol, opus 131d. (Ta-bea Zimmermann); Frédéric Cho-pin: Præludier for klaver, opus 28 -1 (Martha Agerich); Thorb-jørn Risager: Down home blues. (I forbindelse med Copenhagen Blues festival).

Helene Olsen Anne Helle JespersenKarin Tofte-Hansen

etnologisk feltarbejde blandt nordafrikanske raï-musikere i Paris og det kom der et speciale og en artikel ud af samt en lidenskab for musikken, som nok aldrig helt forsvinder.Hvad er de 3 sidste numre du har lyttet til?Jarrett/Peacock/DeJohnette – Inside Out; Bach – Cellosuiter; Cheikha Remitti - Live European Tour 2000.

5

musikBIB 01/2011 • Ny bestyrelse

REDAKTØR AF musikBIBNavn: Emilie Wieth-KnudsenAnsættelse: Stadsbiblioteket i Lyngby, siden juni 2010Funktion: Musik- og KunstbibliotekarBaggrund: Jeg er uddannet cand.scient.bibl. i 2007 og var det sidste år af min kandidatuddannelse og frem til 2010 ansat i en trainee-ordning, der indebar jobrotation mellem fire bibliotekariske arbejdspladser: DBC, Københavns Uni-versitetsbibliotek, Københavns Hovedbibliotek og CBS Bibliotek.I løbet af de fire år har jeg bl.a. arbejdet med Filmstriben, biblioteksbetjening af IT Universitetet, musik- og kunstformidling og projektledelse. Nu har jeg fundet min rette hylde i Lyngby, hvor jeg er ansat i Musik & Kunst og bl.a. har ansvaret for den klassiske musiksamling.Musikfaglige interesser: Jeg er så heldig at arbejde med klassisk musik til daglig, som er min store interesse. Det er et fagområde, man aldrig bliver fær-dig med at udforske og jeg lærer noget nyt hele tiden – også af kontakten med lånerne, der kommer på biblioteket og søger mange forskellige ting. Udover

WEBMASTERNavn: Kristoffer Brinch KjeldbyAnsættelse: Jeg arbejder i Musik- og Teaterafdelingen på Det Kongelige Bibli-otek. Jeg blev ansat i foråret 2010.Funktion: Rigtig mange af mine arbejdsopgaver har med IT at gøre. F.eks. ud-vikler og vedligeholder jeg Det Virtuelle Musikbibliotek som er en musikfaglig webportal og database. En stadig større del af Det Kongelige Bibliotek materiale er digitalt. Noget ma-teriale digitaliserer vi selv, mens andet materiale ‘fødes’ digitalt. Det sidste gælder f.eks. musik, der udelukkende udgives på internettet. Derfor deltager jeg i diverse projekter, der skal forbedre Det Kongelige Biblioteks evne til at kunne håndtere digitalt materiale - specielt i forhold til e-noder og diverse digi-tale musikformaterBaggrund: Jeg er uddannet i Musikvidenskab på Københavns Universitet. Før jeg blev ansat på Det Kongelige Bibliotek arbejdede jeg som computerprogram-mør.

Musikfaglige interesser: Jeg interesserer mig for musikalsk analyse - specielt for 1800-tal-lets forskellige analysemetoder. Dengang som nu fandtes der mange forskellige tilgange til musikalsk analyse. Bag de for-skelige tilgange lå vidt forskel-lige opfattelser af hvad musik grundlæggende er. På den måde fortæller analysemetoden om sin samtids musikopfattelse.Hvad er de 3 sidste numre du har lyttet til? The Editors - Eat Raw Meat; Ravel - Trio i a-mol; Lady Gaga - Yoü and I

Kristoffer Brinch Kjeldby Emilie Wieth-Knudsen Kasper Hagel Madsen

den klassiske musik er jeg også rigtig glad for jazz, gerne gode gamle ting som Duke Ellington og Bill Evans. Og så elsker jeg alt-country såsom Bonnie ’Prince’ Billy og Ryan Adams.Hvad er de 3 sidste numre du har lyttet til? Vivaldi: Sinfonia i C-dur, RV 146, 2. sats “Andante”, Bright Eyes: One For You, One For Me fra “The People’s Key”, Lars H.U.G.: September fra “Blidt over dig”

6

A R T I K E L

N Y H E D E R

musikBIB 01/2011 • MusikBIB er død - længe leve MusikBIB

MusikBIB er død ‒ længe leve MusikBIB!Af Kristoffer Brinch Kjeldby på vegne af DMBFs bestyrelse

Fra næste år vil MusikBIB ikke længere udkomme på papir. I stedet vil du kunne læse nyheder og artikler på foreningens hjemmeside. Skiftet fra papir til web giver mange fordele ‒ f.eks. en løbende deadline og en øget inddragelse af DMBFs medlemmer.

I årevis har MusikBIB fungeret som DMBFs nyhedskanal. Men da bladet kun udkommer 2-3 gange årligt, har det til tider været så-som-så med nyhedsvær-dien. DMBFs medlemmer har således haft svært ved at følge foreningens ar-bejde - specielt det løbende lobbyarbejde. Derfor vil DMBF for fremtiden lægge nyheder direkte på foreningens hjemmeside, mens de stadig er nyheder!

Løbende deadline for artiklerDMBF har nydt godt af de mange skribenter, der har bidraget med spændende artikler til MusikBIB. Men ofte har de få årlige deadlines været en praktisk forhindring. Det er svært at ‘samle trådene’ til en bestemt dato. Det har i værste fald betydet, at ellers fremragende artikler har måtte udsættes i månedsvis eller helt opgives. Derfor vil også artikler for fremtiden blive lagt på hjemme-siden løbende. Vi håber fortsat at kunne tiltrække spændende skribenter, og vi satser på, at den fleksible deadline vil gøre arbejdsgangen mere smidig.

Inddragelse af DMBF’s medlemmerDMBF er en interesseforening og medlemmernes faglige synspunkter er bærende for foreningens arbejde. En fordel ved at bringe nyheder og artikler

elektronisk er, at det bliver lettere at inddrage DMBFs medlemmer. DMBFs hjemmeside indeholder debatforummet MusikListen. De-batforummet bruges i dag flittigt til faglige spørgsmål. Men det er oplagt at også nyheder og ar-tikler debatteres på MusikListen. Derfor vil vi for fremtiden knyt-te nyheder og artikler direkte til ‘debattråde’. Vi vil desuden invi-tere skribenter til at deltage i den efterfølgende debat.

Hvad er din mening?En webside vil aldrig kunne er-statte et fysisk blad. Men udgi-velsen af et fysisk blad indebærer ufatteligt meget praktisk arbej-de omkring layout, trykning og distribution. Disse kræfter vil vi meget hellere bruge til at lave mere og bedre biblioteksfagligt indhold.

Derfor håber vi, at skiftet fra papir til web vil blive godt modtaget af DMBFs medlemmer. Har du kom-mentarer til MusikBIBs fremtid vil vi opfordre dig til at deltage i de-batten på MusikListen. Du finder den på foreningens hjemmeside: www.dmbf.nu

DMBF opprioriterer uddannelsesområdetDansk Musikbiblioteks Forening (DMBF) har taget initiativ til en opprioritering af uddannelse på musikbiblioteksområdet, som i begyndelsen af 2012 vil give sig ud-slag i en kursusrække.

Vi lever i en tid hvor bibliotekssektoren er under stor forandring, ikke mindst i forhold til rammerne. Branchen har dog altid sat fagligheden højt, og hvis det ikke fortsætter kan der for alvor sættes spørgsmål ved bibliotekernes relevans i den digi-tale tidsalder. Musik fylder enormt meget på internettet, men man skal ikke google længe før man kommer til kort i forhold til at finde det man søger. Her kan bibliotek-erne noget som Google ganske enkelt ikke kan. Men det forudsætter naturligvis en tydelig faglighed. Desværre synes forståelsen for netop det at være nedadgående.

Uddannelsesmulighederne indenfor musikbiblioteksområdet har i de seneste år været i en sørgelig forfatning. I de sidste år af Danmarks Biblioteksskoles historie blev faglige specialer som fx musikbiblioteksfunktioner gradvist nedprioriteret, og på det Informationsvidenskabelige Akademi synes det helt borte. Denne kedelige prioritering er sket på trods af at musikområdet stadig er stort og populært på bib-liotekerne.

I samarbejde med Bibliotekarforbundets musikfaggruppe (MUFA) og Odense Cen-tralbibliotek arrangerer DMBF kurser i Odense i januar-marts 2012, som er målrettet ansatte med ansvar for musikområdet på bibliotekerne. Ydermere er Syddansk Uni-

versitets biblioteksuddannelse med i forløbet, så at kurserne kan indgå i universitetets biblioteksuddan-nelse.

Kurserne, som har erfarne fagfolk som undervisere, er introduktions-kurser til området; der vil både blive introduceret til musikbibli-oteksbranchen, nye medier og til selve musikken (klassisk, rytmisk og folkemusik). Til sammen giver kurserne en god udrustning til at kunne begå sig på musikbiblioteks-området.

Et vigtigt mål har været at lave bil-lige kurser målrettet en økonomisk trængt branche. Derfor burde pris-en være fornuftig selv for bibliotek-er ramt af besparelser. Kurserne kan købes hver for sig eller i en samlet pakke. Ved køb af hele pakken får man rabat.

7

A R T I K E L

A R T I K E L

Ung smag for gammel vinyl ‒ skal bibliotek-erne følge med?Af Anne Helle Jespersen

LP’en har fået en revival som ’hipt’ musikmedie og rundt om i landet er der de senere år dukket flere butikker op, som udelukkende satser på vinyl. Nogle biblioteker mærker også den stigende efterspørgsel på LP’en som medie og til DMBFs generalforsamling i 2011 invitere-de vi butiksindehaver Martin Lindholm fra pladefor-retningen Route 66 til at fortælle sin historie om den gamle vinyl. Det blev til et både nostalgisk og opda-teret kig ind i LP’ernes fascinerende univers. Artiklen er fulgt op af et interview med Lars Kjelfred fra Køben-havns Hovedbibliotek, som giver et indblik i praksis.

SporskiftetMartin Lindholm er tidligere kon-ditor – i dag sælger han musik. Det markante sporskifte skete i Århus i 1990 med købet af et lager på 400 LP’er. I stedet for kun at købe til sig selv blev Martin nu deci-deret butiksindehaver, der solgte pladerne selv. I dag er Martin Lind-holm indehaver af Route 66 på Fælledvej Nørrebro i København, en fin, mindre pladeforretning, som udelukkende forhandler vi-nyl heriblandt nyere udgivelser, undergrundsudgivelser og plader udsendt fra eget selskab.

Beslutningen om at invest-ere i vinyl var noget usæd-vanlig, tiden taget i betragt-ning. I 1982 sendte Philips sine første 3 cd-afspillere på gaden, som indvarslede den såkaldte digitale lyd-revolution med en hidtil uhørt, overdådig lyd-kvalitet, og efter udgivelsen af et af Danmarks første albummer på cd, Tøsedrengenes ”Tiden Er Klog” i 1986, lå landet da også klart: Cd’en var det nye medie.

8

musikBIB 01/2011 • Ung smag for gammel vinyl - skal bibliotekerne følge med?

CitatboksKøbenhavns Hovedbib-

liotek har haft en bog liggende, hvori lånerne kunne give udtryk for, hvad de syntes om, at

vinylerne var tilbage. Her i udpluk:

”Super fedt tiltag!”

”God idé med en grammo-fon! Fint udvalg, dejligt med nye indieplader og 50’er Jazz. Udvid gerne

udvalget ;-)”

”Super, jeg elsker vinyler”

”Godt med det obskure/ukendte”

”I love it. So nice to get the chance to listen to vinyl. Made my day ;-)”

”Fantastisk tiltag – vinyl musik er ren terapi. Tak!”

Kassettebåndet led hurtigt en krank skæbne. I 1990 blev megen musik sta-dig produceret til LP (såvel som til cd), men selskaberne markedsførte ikke LP’erne. Her i cd’ens barndom turde man dog ikke garantere mere end 10 års holdbarhed på selve cd-skiven. Cd’ernes uvisse holdbarhed sat op imod LP’en som et gennemprøvet medie betød, at Martin satsede på LP’en som et – i øvrigt billigere – nicheprodukt.

StartfasenMartin havde tætte forbindelser til London, besøgte byen jævnligt og hjem-bragte LP’er derfra. Han fortæller, at LP’erne indimellem blev parallelimpor-teret som den eneste mulighed, når de ikke blev kommercielt markedsført. Grunden til dette var sandsynligvis, at selskaberne skulle af med deres nye cd’er og derfor solgte de ud af pladerne.

I november 1995 vendte kurverne: Cd-salget oversteg salget af LP’er og der kom huller i, hvad der blev produceret på LP sammenlignet med cd. Fra 1996 skilte forbrugerne sig i stort tal af med deres gamle LP’er, selvom gamle entusi-aster holdt fast ved LP’en, fordi den stadig havde kvaliteter som endnu ikke var udviklet i cd-afspilleren. Men med tiden måtte selv entusiasterne overgive sig. Flere kom til Martin og tilbød deres aflagte LP’er for en billig penge, og efter-hånden voksede et stort lager af brugtplader til.

ProduktionDen manglende markedsføring af LP’er fører til, at Martin selv begynder at producere vinyler. Han starter med Vildensky og vækstlaget – AGF: ”Mangel på ilt”. Allerede den første uge var der solgt 1200 eksemplarer (LP’er + cd’er). I 1999 kommer Martin i kontakt med Kane Records, hvis LP’er ikke solgte. Det endte med, at Route 66 overtog både butik og varelager og pludselig havde man en afdeling i København.

Sidste år varetog Route 66 en produktion på minimum 250 pladetitler, hvor af alle er kvalitets-LP’er produceret på 180 g vinyler og med tryk på bagsiden (det betyder, at siderne ikke er sammenlimede). Her kan man sanse vinylen og forhåbentlig også fornemme en bedre lyd. Men lyden er ikke bedre end opta-geteknikken: På den analoge optagelse går lyden i jævne bølger over og under midteraksen. På den digitale optagelse er lyden ”hakket itu” som trappetrin inden i bølgen, og trappetrinnene – og dermed ”lydhullerne” - kan være større eller mindre. Jo større trin, jo mere ujævn lyd.

Fornyet lidenskabI en tid, hvor produktionen og salget af Compact Disc’s var i ustoppelig frem-march, satsede Martin på et tilsyneladende afgående medie. Men hvor man i dag øjner samme skæbne for cd’en som for kassettebåndet, så spirer en ny lidenskab for gammel vinyl i Danmark. I dag imødekommer Martin Lindholm behovet hos en stadig voksende gruppe af gamle og unge LP entusiaster her-hjemme, som deler passionen for det gamle medie. Nichen har altså vist sig at være en god idé.

Nye butikkerLP’ens revival som ’hipt’ musikmedie viser sig blandt andet i, at der alene i København er opstået 4 nye pladebutikker på et år. Ofte er det sjove og skæve butikker, som satser på deres helt egne koncepter. På den virtuelle guide Alt Om København kan man læse en netop alt andet end støvet præsentation af Route 66: ”På Fælledvej lige ved Nørrebrogade hviler mekkaet for de nytryk-te plader. Efter Nørrebrogades hektiske aktivitet og høje decibeltal, er det et åndehul at lukke døren efter sig hos Route 66. Indenfor er lugten lidt tør, en anelse støvet i konsistensen, som de fleste vinyl-entusiaster vil genkende. Men titlerne på hylderne og i kasserne er langtfra støvede. Her er alt det nyes-te og mest svedige musik - naturligvis på vinyl. Vinylplader er i højsædet og de farvestrålende pladecovers dækker væggene fra gulv til loft. Route 66 er lidenskabeligt engagerede i vinyl, hvilket navnet på deres eget pladeselskab, Danish Vinyl Production, også vidner om. Route 66 er mest dansk og mest rock for enhver smag. I kælderen kan du rode dig igennem rodekasser på jagt efter brugte vinyler under åsynet af en spraymalet, storsmilende Stevie Wonder og Beastie Boys”.

‘Sort kaffe og Vinyl’ ligger i Skydebanegade på Vesterbro, hvor ejeren Chris-tian Rygaard forener flere lidenskaber og serverer nyristet kvalitetskaffe samt musik på vinyl og hvis udendørs-scene under sommerens jazzfestival i Køben-

havn var et naturligt samlings-sted for bydelens beboere. På Ves-terbrogade ligger Smukstøj, som sælger plader til seriøse samlere. Morten Dyrehave ejer butikken og tror på det helt stramme koncept, hvor det udelukkende handler om at sælge musik – dog suppleret af et lille t-shirt-salg. ”Det er svært, men det går ok. Jeg ser en stigen-de gruppe af vinyl-elskere, og de har fået et yngre ansigt. Så der er håb,” siger han.

Yngre publikumDer er også både unge og ældre navne blandt de danske kunst-nere, som i dag vælger at udgive deres musik på LP. I den seneste tid er der fx udsendt LP’er med Gasolin, Disneyland After Dark, Tina Dickow, Fallujah og Veto. Der er kommet enkelte jazzp-lader, heriblandt Jakob Bro ”Bal-ladeering” (2010), hvorimod den klassiske musik ikke kan købes på LP. Der udsendes enkelte ting fra pladeselskaberne, men her er man ifølge Martin Lindholm henvist til netbutikker. Martin fortæller også, at der er så stort pres på fabrikkerne og på produk-

99

musikBIB 01/2011 • Ung smag for gammel vinyl - skal bibliotekerne følge med?

tionen af covere (som foregår i Tjekkiet), at fabrikkerne har svært ved at følge med – der er 4 ugers produktionstid. Sidst har forestillingen Manson fået sin helt egen LP.

Det betyder alt sammen, at unge mennesker, som ellers er filbrugere, har fået adgang til og smag for den ”ægte vare”.

Bibliotekernes rolleSkal bibliotekerne forsøge at imødekomme den nye bølge – og i så fald hvordan? MusikBib vil gerne invitere sine læsere – eksperterne på området – til at komme med indlæg, der kan belyse, hvordan bibliotekerne rundt omkring i landet oplever efterspørgslen på vinyl og hvilke holdninger der eksisterer til indkøb. Hvilke erfaringer har bibliotekerne med at efterkomme og stimulere behovet hos den gruppe lånere, som rent faktisk ønsker at benytte bibliotekerne som ”leverandør” af vinyl-oplevelser? Som appetitvækker giver Lars Kjelfred fra Københavns Hovedbibliotek os her et indblik i situationen, som den ser ud på ét af landets biblioteker.

Hvordan oplever Hovedbiblioteket efterspørgslen på LP’er til udlån og til lyt-ning på stedet?

”Der er blevet taget ret godt imod vores nye tilbud med lytning på stedet. Desværre også for godt. Vinylerne er åbenbart så attraktive at de tiltrækker tyveknægte, så vi har måttet foretage et par justeringer og relancerer tilbud-det i kommende uge.”

Oplever I efterspørgslen som stigende eller faldende?

”Helt klart stigende. Jeg tror heller ikke, at det er noget, der bare lige går i sig selv igen.”

Hvilke strategier eller måder bruger I til at styrke LP udlånet og lytning?

”Pga. karenstiden kan det jo virke som om, at vi slet ikke tilbyder den nye musik, så her bruger vi nye vinyludgivelser til at vise, at vi altså følger med og har fingeren på pulsen.

Det nyeste tiltag har været at tage kontakt til vækstlaget og tilbyde nogle af de mange mindre kendte bands, som selv udgiver deres vi-nyl, at få plads på vores vinylspot.

Vores røde pladespillere sender også nogle gode vibes til publi-kum. LP’erne gør sig jo fantastisk som udstillingsmateriale, så vi understøtter også vores større musikarrangementer med indkøb af vinyler. Her i november kom-mer Gary Lucas og giver sit Beef-heart Symposium og det skal da klart markeres med en håndfuld vinyler med Captain Beefheart. Vi har et samarbejde med den lokale pladeforretning, der hver måned giver os 5 gratis vinyler.”

Hvordan ville dit personlige svar lyde på denne artikels overskrift?

”Lad mig sige det sådan. Person-ligt ærgrer det mig da, at vi ikke i sin tid havde is i maven og beholdt vores vinyler. Det havde godt nok været fantastisk at kunne trække på dem i disse tider, hvor CD’en lige så langsomt ser ud til at dø. Mulighederne på nettet er fantas-tiske, men vi er rigtig mange, der sværger til det fysiske materiale - og nogen der sågar stadig taler om glæden ved analog lyd.”

Lad os afslutte billedet igen hos butiksindehaver Martin Lind-holm. Nogle få biblioteker køber i dag LP’er, men det kan være et problem at finde ud af, hvilke mu-ligheder der er for indkøb. Et ek-sempel på et konstruktivt samar-bejde, som blev opnået til DMBF’s generalforsamling er, at Martin nu, med denne viden, vil sørge for at registrere alle sine fremtidige danske LP-udgivelser national-diskografisk. Derved skulle det blive lettere at finde ud af, hvilke muligheder der er for indkøb.

10

A R T I K E L

musikBIB 01/2011 • At gøre noget ved musikken

At gøre noget ved musikkenAf Erling Dujardin

Ja, jeg er gået på pension nu, men jeg vil stadig gerne være noget ved musikken, så med mellemrum ser I mig måske dukke op på musikkonferencen på dmbf.nu. Så jeg holder da stadig lidt kontakt.

BaggrundEndnu en af den gamle garde er gået bort - ja altså ikke sådan rigtigt, men fra det pulserende musikbibliotekarliv, som man siger. Der er efterhånden ikke så mange tilbage af dem, hverken af den gamle garde eller bibliotekarer med spe-ciel uddannelse inden for musikbiblioteksvæsen. Men det kunne man tilvælge på biblioteksskolen, dengang jeg gik der, i 1969-1973. Meget er forandret siden, både inden for mulighederne for specialuddannelse og inden for fagets muligheder og brugernes preferencer. Så jeg vil gøre en del ud af det “gamle”, som sikkert er nyt for mange.

Hjemmefra var jeg vant til, at min far spillede klaver, og at mine forældre spillede grammofonplader, mest, men ikke udelukkende, med klassisk musik. Jeg var især imponeret af 5 30 cm’s 78-plader med Dvoraks Symfoni nr. 5 - Den nye verden, spillet af Statsradiofoniens Symfoniorkester under Nicolai Malko. Den var fordelt over 10 pladesider, så den blev hyppigt afbrudt.

Hov - skrev jeg ikke forkert? Den nye verden er da symfoni nr. 9 - mja, det var den ikke dengang. Siden har nogle forskere møbleret om på nummereringen. Jeg har for øvrigt denne indspilning endnu, arvet efter mine forældre, og hvis jeg skifter grammofonnålen ud, kan jeg også spille den stadigvæk.

Klaveret kendte min far fra sin far, der spillede på det i Maribo. Og fra min far-mor og min far har jeg overtaget en dirigentstav, som farfar fik i julegave fra sit sangkor. Jeg har dog ingen ambitioner i den retning, men nøjes med at synge med i et kor. Yderligere var min mors morfar organist i Sct. Mortens kirke i Rand-ers, så det er vel noget af al den musik, der er blevet til overs til mig. Næste generation er tilsyneladende også smittet af en musikbacille. Min søn spiller keyboard i heavybandet Euphemea - de er vist kun kendt via Facebook, men drømmer selvfølgelig om en kontrakt.

UddannelseDa jeg startede på biblioteksskolen var det i den hensigt at komme til at fun-gere i musikbiblioteksregi, et nyt område dengang. Og derfor valgte jeg musik-bibliotekskundskab som et af områderne. Min lærer blev den legendariske Bent Christiansen, nu bosat i Sverige. Hos ham lærte vi musikhistorie, diverse fif og ikke mindst om fagbøger, håndbøger og opslagsbøger. Dette sidste har jeg faktisk haft megen glæde af, trods fremkomst af mere moderne bøger og elektroniske hjælpemidler, ikke mindst internettet. Nej, det er ikke det hele, der kan findes med Google...

Jeg er opvokset på Frederiksberg, hvis bibliotek jeg derfor betragtede som mit. Derfor var det også naturligt for mig at søge noget studiejob der, da jeg var startet på biblioteksskolen, så vi kendte godt hinanden, da jeg søgte og fik arbejde som færdiguddannet. På fonogramområdet var de tidligt ude - efter Roskilde og Lyngby - men samlingen bar absolut præg af en klassisk drejning, hvilket passede fint til den undervisning, jeg havde fået på biblioteksskolen. Så vidt jeg husker, var de ældste indkøb longplayingplader med Aksel Schiøtz. Lederen skulle vist lige sluge et par kameler, før der blev købt plader med The Beatles, de første ikke-klassiske.

Hjælpemidlerne var også helt anderledes. Indkøbene stod på kartotekskort i lange rækker af skuffer - der blev skrevet en note om indholdet, men den skulle man helst kunne udenad, for man kunne ikke slå indholdet op på titel, med mindre det var et andet klassisk værk. Det kunne endda gå med musik af samme kunstner hele vejen igennem, men forestil jer en antologi med flere forskellige værker af flere forskellige kunstnere. I starten af mit arbejde var jeg på halv tid i musikafdelingen og på halv tid i katalogafdelingen, så jeg fik et grundigt kendskab til muligheder og begrænsninger i et kortkar-totek. Men tillige opnåede jeg praktisk erfaring i, hvordan man katalogiserer musik, især noder. Fonogrammerne tog min kollega i musikbiblioteket sig af.

EftersøgningerNå, det hjalp heldigvis efter 1992, hvor edb-registreringen holdt sit indtog. Det var et møjsom-meligt arbejde at få de mange indkøb omregistreret, men ih, hvor det hjalp på søgemulighederne bagefter. Disse nye søgemu-ligheder havde jeg til gengæld ikke lært om på biblioteksskolen, så ud over at spørge kollegerne til råds udviklede vi også vores “gule kort” i en fiberkasse. Her skrev man ned, hvis man havde klaret en “nød”, så andre kunne genbru-ge svaret, og dette snydekartotek har der såmænd været brug for også længe efter, at der var kom-met edb-registrering til. Det er stadig ikke alt, man kan slå op på skærmen, især ikke, hvis lånerne husker forkert. Men jeg må på en eller anden måde have fået en god ballast, for selv efter edb blev indført, har jeg egentlig betragtet det som en lærerig sport at lege detektiv på god gammeldags vis i trykte værker eller etablerede specialistfora. Og nogle gange endda haft held med det...

Nogle “opklaringer” har fundet vej til den musikliste, som jeg sammen med DMBF var med til at etablere efter udenlandsk forbillede. Intentionen var helt klart: måske kunne vi selv klare et tricky spørgsmål, måske kunne vi ikke, men hvad nu hvis - der sad

11

BEATLES FOR ALLEPer Wium

En introduktion til gruppens musik

Lydbog!

Plus bonusmateriale

- nu flere sange

samt interviews

“Begejstret musikformidling hvor alle kommer med - gamle som unge.” Karsten Pharao, Lyngby-Taarbæk Bibliotek

Per Wium fortæller om The Beatles og deres musik

graf

isk

- O

hman

n.dk

www.beatlesforalle.dk tlf. 2120 8303

BEATLES FOR ALLE

annMusikbibkarenKvartA4.indd 08-09-2011, 15:251

musikBIB 01/2011 • At g’re noget ved musikken

en person andetsteds i landet, som kunne klare problemet for os? Man sender spørgsmålet ud i landet og håber, og minsandten om det ikke lykkes ind imel-lem. Problemet er gensidigt: måske kan jeg ikke klare spørgsmålet, eller måske kan jeg hjælpe med spørgsmålet, men man er jo nødt til lige at gøre opmærk-som på sit problem i hele landet. Og derfor satte DMBF en målrettet indsats ind for at gørte reklame for sin “spørgecentral”. Den udviklede sig også til et fagligt diskussionsforum, og i en periode havde vi megen glæde af, at DR’s nodearkiv var koblet på. Og forlængst har dette forum vist sin berettigelse, nu under lidt mere strukturerede former end oprindelig.

KatalogiseringerJeg har tidligere nævnt, at en del af min oplæring om mit arbejde vedrørte katalogisering. Lige fra første færd satte Frederiksberg bibliotek mange res-sourcer af til kvalitetskatalogisering, ud fra devisen, at det ville hjælpe arbej-det i den anden ende og forbedre søgemulighederne. Ikke mindst derfor lavede vi mange indholdsnoter, som også kunne bruges, når der kom spørgsmål på musiklisten. Til sidst resulterede det i, at DBC gav lov til at pille ved de kata-logiseringer, de havde eneret på at ændre. Efter en debat på musiklisten - der var den igen - kom der et ønske om at få indholdsnoter til Lystige viser med i katalogiseringen. Dem havde vi imidlertid lavet for længe siden. De fandtes til gengæld kun lokalt, fordi posten var ejet af DBC, men der kom en aftale i stand om at ændre lokalposterne til poster, der kunne flettes ind i Danbib/Netpunkt med hjælp fra DBC, og det faldt i min lod at klargøre de lokale poster til eksport til Danbib. Så derfor kan man nu på alle biblioteker finde søgbare indholdsnoter til Lystige viser.

De Lystige viser førte lignende opdateringer med sig af andre sangbøger, så en hel del af min sidste tid på arbejde blev brugt til at konvertere fra lokale ind-holdsnoter til indholdsnoter, der kunne søges i Danbib.

Men jeg ville slutte min karri-ere på en måde, jeg kunne være bekendt, og det lykkedes at få færdiggjort søgbare indholdsnot-er til “The most fantastic fake-book in the world” - vi havde fået en udgave, som ikke i forvejen var registreret, så det var grund-katalogisering med indholdsnoter af en node med undertitlen: over 1,300 songs! Jeg talte dog ikke efter og nåede heller ikke kor-rekturlæsning ud over, hvad jeg havde opdaget undervejs. Men en eller anden nørd er velkommen til at foretage den...

Og jeg sluttede vist med maner: Fik tilbudt fortjenstmedalje for 40 års tjeneste og en gunstig personlig fratrædelsesordning. Jeg tog imod begge dele og var spændt på, hvem der blev min afløser i musikbiblioteket. Men jeg fik ingen afløser: krisen be-gyndte at kradse næsten sam-tidig, og mine stakkels kolleger måtte rende hurtigere, fordi mit arbejde også skulle passes - af en person mindre. Der er senere sket nogle rokeringer fra voksenafde-lingen, men nu er jeg glad for, at jeg sagde op i tide, for forholdene er blevet kraftigt ændret til det værre. Mine gamle kolleger holder heldigvis stadig fanen højt, når jeg besøger min gamle arbejdsp-lads. Jeg har heller ikke helt glemt min fordums lærdom: som nævnt kan jeg stadig finde på at blande mig på musiklisten, selv om jeg har betydelig færre hjælpemidler herhjemme.

Min pensionering var så også en passende anledning til at sige farvel til bestyrelsesarbejdet som aktiv i DMBF. Men jeg har i 1994 været med til at arrangere IAML-kongressen i Helsingør i 1995, hvor Kirsten Voss-Eliasson trak det store læs, så jeg har vist været med længe nok.

Erling Dujardin

Artiklen er forkortet af redak-tionen og kan læses i sin fulde længde på dmbf.nu

12

A R T I K E L

Klassiske lytteklubber på bibliotekerneAf Emilie Wieth-Knudsen, Musikbibliotekar på Stadsbiblioteket i Lyngby

Siden det tidlige forår har forberedelserne været i gang til P2 Klubben, som er gået i luften 1. oktober. P2 Klubben er et samarbejde mellem DR, BibZoom og en række af landets folkebiblioteker. Samarbejdet er et tilbud til musikelskere uanset hvilket kendskab man har til klassisk musik. Formålet med lytteklub-berne er at skabe et sted, hvor man kan mødes om musikoplevelsen og dele den med andre.

På bibliotekerne er der startet lytteklubber og lyttearrangementer, hvor man i fællesskab kan lytte til temaer fra den klassiske musiks verden. Månedens temaer er også en del af sendefladen på P2 og i oktober er det Peer Gynt, som også er ugens klassiker på P2 i uge 40. I november følger Mozarts Requiem, og i december Tjajkovskijs musik til balletten Nøddeknækkeren. På BibZoom.dk er

der oprettet en temaside til klub-ben, hvor man kan læse mere om månedens værk og på dr.dk/p2/p2_klub kan man melde sig ind i en online-klub. Det giver adgang til særtilbud og nyheder målrettet specielt til klubbens medlemmer.

Alt i alt er P2 Klubben et univers, hvor man kan dele sine musikal-ske oplevelser med andre, både på nettet og på bibliotekerne. Et mødested, hvor man kan lytte og diskutere klassisk musik i mere uformelle rammer end der, hvor klassisk musikinteresserede nor-malt mødes – i koncertsalen, oper-aen og teatret.

Følg med, meld dig ind eller læs mere her:

b i b z o o m . d k / a / 2 0 1 1 / 0 9 / 1 9 /om-p2-klubben/dr.dk/p2/p2_klub

Det Virtuelle Musik-bibliotek udvider og bygger omaf Kristoffer Brinch Kjeldby, Det Kongelige Bibliotek

Tidligere i år gik en ny version af Det Virtuelle Musik-bibliotek i luften. Det Virtuelle Musikbibliotek er en webportal for musikstuderende og forskere.

Oprindeligt blev Det Virtuelle Musikbibliotek, også kaldet DVM, lanceret i 1999. DVM blev skabt gennem et samarbejde mellem Statsbiblioteket, Det Kongelige Bibliotek samt universitetsbibliotekerne i Aalborg og Odense.

Men efter 10 år trængte DVM efterhånden til en kærlig hånd. Det har DVM nu fået: Indholdet er blevet opdateret og DVM er blevet overført til en ny platform. Det nye DVM gik online i maj 2011.

Grundstammen i DVM er - før som nu - den store tidsskriftsamling. I den findes mange centrale danske musiktidsskrifter i elektronisk form. På det nye DVM er databasen blevet opdateret med nye årgange, og udbygget med en række tidsskifter fra 1800-tallet. Således indeholder databasen i dag over 1000 in-

dividuelle tidsskriftnumre. Også DVMs database over musikrela-terede universitetsspecialer er blevet ført up-to-date. Der er des-uden blevet tilføjet en oversigt over populære specialeemner i form af en ‘tagwall’.

På DVMs forside kan man fortsat læse nyheder fra musikforsknin-gens verden. Men som noget nyt kan man nu også kommentere nyhederne. Den populære DVM-vagt, hvor brugerne kan få svar på spørgsmål om musik og forskn-ing, fortsætter naturligvis.

Prøv det nye DVM på:www.dvm.nu

A R T I K E L

musikBIB 01/2011 • Klassiske lytteklubber på bibliotekerne | Det Virtuelle Musikbibliotek udvider og bygger om

13

A N N O N C E

musikBIB 01/2011 • Kursusprogram for musikbibliotekskurser forå 2012

Kursusprogram for musikbibliotekskurser forår 2012Trænger du til et grundforløb eller bare en Brush-up dag i Musikhistorie, Musik på biblioteket og Musik og nye Medier er det nu du skal slå til. DMBF og MUFA har i samarbejde med Odense Musikbibliotek planlagt en kur-susrække der kommer vidt omkring og med de bedste undervisere.

1. Mandag den 23. januar kl. 10-16: Musik på biblioteket (introduktion, samlings-pleje og herunder formidling af musik)

Hvordan hænger musikbiblioteksbranchen sammen? Hvordan agerer musikbiblioteker i forhold til den øvrige musikverden. Hvordan arrangerer og formidler man musiksam-linger i forhold til lokale og overordnede behov? Det er nogle af spørgsmålene som for-søges besvaret på dette kursus.

Underviser: Erling Lykke, Musikbibliotekar ved Ålborg Bibliotekerne.

2. Mandag den 30. januar: kl. 10-16: Introduktion til klassisk musik I – Ældre musik. Perioder, store komponister, værker og biblioteksformidling

Dette er det første kursus af to, som handler om at få styr på den klassiske musik. Vi skal se på perioder, genrer og kendte komponister frem til ca. 1800. Hvad er gregoriansk musik, hvad er Palestrina-stil, og hvornår blev Händels Messias skrevet? Hvilke genrer opererer vi med i musikhistorien op til 1800? Skal man kunne læse noder for at være musikbibliotekar? Vi sætter fokus på klassisk musik i den danske biblioteksverden og diskuterer, hvordan man på bedste vis formidler den klassiske musik til bibliotekets lå-nere. Dagen byder på rigt mål af musikeksempler.

Underviser: Katrine Nordland, cand. mag. i musikvidenskab, bibliotekar og fagreferent for klassisk musik ved Odense Musikbibliotek.

3. Mandag den 6. februar kl. 10-16: Introduktion til klassisk musik II – Yngre musik. Perioder, store komponister, værker og branche

Dette er det andet kursus af to, som handler om at få styr på den klassiske musik. Vi skal se på perioder, genrer og de kendte komponister fra ca. 1800 og frem til i dag. Hvem er det nu som har skrevet Champagnegaloppen og hvordan fungerer ny musik? Kendt musik vil også blive spillet og præsenteret. Dette vil blive kombineret med en gennemgang af den danske klassiske musikbranche med dens institutioner, som fx de store pladeselskaber og symfoniorkestre i Danmark. Der vil også blive sat fokus på den klassiske musik i den danske biblioteksverden.

Underviser: Peter Nissen, Syddansk Universitetsbibliotek, forskningsbibliotekar, mag.art. i musikvidenskab.

4. Mandag den 27. februar kl. 10-16: Introduktion til rytmisk musik I - Jazz. Peri-oder, store musikere, værker og branche

Få styr på jazzen. Hvilke perioder og genrer har den gennemgået, hvilke plader og numre har skabt gennembrud og hvilke kunstnere dominerer scenen i dag? Hvordan hænger branchen sammen? Vi skal både se på de overordnede brede linjer og de små nicher i branchen.

Underviser: Morten Øberg, Syddansk Musikkonservatorium, Odense. Cand. mag. i dansk, siden 1988 professionel musiker.

5. Mandag den 5. marts kl. 10-16: Introduktion til rytmisk musik II – Rock/Pop. Peri-oder, store musikere, værker og branche

Få styr på rocken og poppen. Hvilke perioder og genrer har den gennemgået, hvilke plader og numre har skabt gennembrud og hvilke kunstnere dominerer scenen i dag? Hvordan hænger branchen sammen? Vi skal både se på de overordnede brede linjer og de små nicher i branchen.

Underviser: Per Reinholdt, Tårnby Bibliotek. Musikskribent og musikkritiker.

6. Mandag den 12. marts kl. 10-16: Introduktion til folkemusik/roots. Historie, musikere, branche

Få både noget at vide om dansk folke-musik og folk/roots. Der vil både blive gennemgået historiske og nutidige eksempler som giver en bred indføring i den danske og internationale folke-musikbranche med præsentation af musikere, lande og festivaler.”

Undervisere: Anders Christensen. Uddannet mag. art i folkloristik. Ar-bejder som arkivarvikar på Dansk Folkemindesamling og som ekstern lærer på Folkemusiklinien på Musik-konservatoriet i Odense.

Ditte Fromseier, Syddansk Musikkon-servatorium. BA i Musikvidenskab fra Københavns Universitet, MA in irish music performance og kandidat fra Det Fynske Musikkonservatoriums Folkemusiklinie. Leder af folkemusi-kuddannelsen ved Det Fynske Musik-konservatorium

7. Mandag den 19. marts kl. 10-16: Musik og nye medier (Iphone, Ipod, podcasts og musikprogrammering)

Vi sætter fokus på musik og de nye medier. Hvilke muligheder er der, og hvordan bruges de blandt unge (og ældre) i dag. Vi vil også se på hvordan biblioteket kan komme med på denne bølge og være aktiv medspiller i bru-gernes hverdag med musik.

Undervisere: Anders Rune Pedersen, Musikbibliotekar Odense Musikbibli-otek, redaktør på Bibzoom.

Claus Teglgaard Madsen, Odense Cen-tralbibliotek, Musikbibliotekets res-source-person, når det drejer sig om Lydværkstedet, podcast, nye teknolo-gier, online musik, webudvikling m.m..

Pris: 800 kr. pr kursus for medlemmer af MUFA/DMBF – 5000 kr. for hele pak-ken.

Et bibliotek kan købe hele pakken, men sende forskellige personer til de enkelte temadage.

Pris: 950 kr. for ikke medlemmer.

Alle biblioteksansatte kan deltage!

Ret til ændringer i programmet forbe-holdes.

Tilmelding på DMBF’s hjemmeside: http://www.dmbf.nu/

13

14

musikBIB 01/2011 • Mol Ní Mhaoileoin eller In Dublin’s Fair City

Mol Ní Mhaoileoin - eller In Dublin’s Fair CityAnne Ørbæk Jensen, Det Kongelige Bibliotek

Sangen om Molly Malone leder os hen på den by, hvor IAML i år (2011) havde lagt sin konference. Det var i den smukke irske hovedstad med det ærværdige Trin-ity College – lige i bymidten – som ramme. Ugen forløb meget som ved tidligere konferencer, og selv om mødet ikke bragte de største nyheder, var der alligevel både meget interessante opdateringer og nye tiltag at få med hjem. Hermed et lille udvalg.

Digitale noderDet irske MIC har lavet en præsentation af en række moderne irske kompon-ister, hvor de dels bringer en kort biografi og en værkfortegnelse, dels prøve-sider (1-4) fra de forskellige værker, indskannet i pdf. Enkelte af dem har også lydfiler tilknyttet. De håber på ca. 5.500 værker i alt og er godt på vej, men en online tilgang til hele noden med en efterfølgende afregningsmodel er ikke med i systemet, men dog med i planerne. Se mere på http://www.cmc.ie/digi-talarchive/index.cfm

Andrew Justice fra Texas fremlagde et forslag om en fælles IAML database over medlemsinstitutionernes digitale noder. Det var ikke tænkt som en konkurrent til de andre internationale nodebaser som f.eks. IMSLP, men snarere en form for samspil med disse. Samtidig ville det være muligt under mere kontrollerede former at få fremhævet alle de noder, som specielt IAML-biblioteker lægger ud. Det så ud til, at forslaget vandt meget gehør.

BerigelseFlere projekter havde til formål at præsentere bibliotekernes ressourcer i no-get, der er mere end et bibliotekskatalog. På den måde tilstræber man i stedet en hel informationsplatform samt at sætte anden ekspertise end den biblio-grafiske i spil. Det kendes efterhånden fra en række forskellige tiltag, men et par kan fremhæves i denne sammenhæng. Det tyske site Virtuelle Fachbiblio-thek Musikwissenschaft lyder måske nok lidt tungt, men der er utroligt mange ting at hente, dog mest af forskningsmæssig art – også med et engelsk inter-face. Det har base i Bayerische Staatsbibliothek, og man kan f.eks. se online noder, nyhedslister over erhvervelser, lister over indhold af en række musik-tidsskrifter, tysk musiklitterær bibliografi etc. Se mere på www.vifamusik.de

På det australske nationalbibliotek har man lanceret en ny form for præsenta-tion af sine ressourcer, som lister de første resultater inden for en række mate-riale- og ressourcetyper i små bokse, som man så kan gå videre med. Samtidig har man mulighed for at se resultater fra andre baser i venstremarginen, f.eks. fra google scholar og wikipedia. Systemet hedder Trove, og det er næsten nemmere at se det selv: http://trove.nla.gov.au/

InnovationMendel Broekuijsen og Joep Kalthoff præsenterede her et par projekter, som havde været afprøvet på folkebiblioteker i Amsterdam og som i høj grad invol-verede brugerne. Det drejede sig bl.a. om en form for arbejdsplads, hvor man kunne sidde med sine online musikvalg. Hvis andre bevægede sig inden for no-

gle få meter fra arbejdspladsen, kunne de høre med og således blive inspireret til musik, de ellers ikke umiddelbart ville høre. Pro-jekterne bar præg af morsomme oplevelser og var interessante, men måske knapt så innovative efter lidt tid. Fokus på brugerin-volvering og brugernes musik-smag generelt var dog bestemt interessant og taler også for, at selve indretningen af biblioteket kan foretages på mange måder.

MetadataUden jeg skal gøre mig klog på katalogiseringspraksis, vil jeg blot nævne, at diskussionen om-kring RDA (Ressource Descrip-tion and Access) blev omtalt, og at musikområdet således også er inde i billedet, især i forbindelse med Library of Congress, der ar-bejder meget på sagen for øje-blikket. RDA er en form for kata-logiseringsregler, der kan erstatte AACR2, og fordelen skulle være, at man i højere grad både tilgode-ser brugerne og de strukturelle hierarkier, som biblioteket kan ønske samt ikke mindst digitale ressourcer. Man kan orientere sig – også om den ret heftige diskus-sion – på http://en.wikipedia.org/wiki/Resource_Description_and_Access, hvor der også er link til en nys udkommet rapport.

En forholdsvis ny ISO-standard (foreløbig som ”draft”) blev også omtalt, nemlig International Standard Name Identifier (ISNI), som jeg fornemmer kan indeholde nogle spændende perspektiver og har en række vigtige samarbejds-partnere. Det drejer sig f.eks. om rettighedsforvaltning, men også om stavemåder og translittera-tioner, og man forventer en mere officiel udgivelse til november 2011. Se mere på http://www.isni.org/

RI- projekterSommerens årlige møde inde-bærer også en opdatering på de forskellige samarbejdsprojekter, især RILM, RISM og RIPM.

RISM lancerede sidste år sin manuskriptbase gratis online og er nu repræsenteret i 34 lande, der indberetter oplysninger om bestand af gamle nodetryk og

A R T I K E L

15

tekster om musik (før 1800) samt nodemanuskripter (før 1850). Der synes at være stor interesse for dette nye gratis tiltag. Se mere på http://www.rism.info/

RILMs registrering af musikvidenskabelig litteratur er nu oppe på ca. 650.000 poster fra 151 lande. Med en søgning på ca. 300.000 om ugen er det en uhyre brugt base. Årets nyheder er bl.a. at man har indført et mere finmasket klassi-fikationssystem, så man f.eks. kan søge endnu mere målrettet på emner. Der-udover opfordrer de forfattere til selv at benytte rilm-websiden. Ved at logge sig ind kan man se egne poster, lægge nye ind, rette i referater osv. – der lig-ger nogle meget korte og instruktive videoer i, hvordan man gør. Se mere på http://www.rilm.org – især under ”Searching” og ”Submission”.

RIPM, der indekserer tidsskrifter om musik især fra 1800-tallet er nu oppe på 175 indekserede titler (i bogform ville det fylde 272 bind). Samtidig har de lanceret en base med en række af titlerne i fuldtekst og kan nu præsentere 100 tidsskrifter på denne måde – deriblandt fire danske. Se mere på http://www.ripm.org

IrlandVi hørte – som vanligt på IAML konferencer – meget interessant om værtslan-dets musik. Det bar præg af, at Irland er et forholdvis ungt land, der gerne vil skabe en national identitet også på musikområdet, og man har jo nogle karak-teristiske elementer at byde ind med. Dels er der den irske harpe som musikin-strument og det repertoire, som knytter sig specielt til dette instrument, dels er der folkesange på irsk (gælisk), som man forsker meget i. Vi fik en charme-rende musikalsk præsentation af begge dele med et repertoire, der mest var hentet fra den første trykte udgave med irsk folkemusik, A Collection of the Most Celebrated Irish Tunes fra 1724. Vi hørte også om digitaliseringsprojekter og studier i oprindelsen og brugen af folkesangene.

Samtidig var der fokus på bypublikummet i Dublin og på landsteder omkring byen, som tidligere var meget præget af engelsk musikkultur. En morsom un-dersøgelse fortalte om, hvem der sandsynligvis havde overværet førsteop-førelsen af Händels ”Messias”, som netop fandt sted i Dublin i april 1742. Det skete ved en velgørenhedskoncert, hvor man klart nok gerne ville have mange tilhørere, så man bad høfligt herrerne om at lade sværdene blive hjemme og damerne om at komme uden fiskebensskørt.

Endelig skal man ikke glemme en meget inspirerende og interessant frem-

læggelse af den ellers noget ukendte komponist Francesco Geminiani, som cembalisten, dirigenten og musikforskeren Christopher Hogwood stod for. Han stillede spørgsmålet, hvorfor denne komponist (1687-1762), som i samtiden var lige så pop-ulær som Händel, ikke var mere kendt i dag, og det var der mange grunde til. Nu drages han imidler-tid frem i lyset bl.a. ved en samlet udgave af hans værker (http://www.francescogeminiani.com/).

IAMLs fremtidEmnet var oppe på en eftermid-dags-session, men det var des-værre ikke mit indtryk, at man kom så meget videre. Der er dog nedsat et arbejdsudvalg, som skal se på tingene. En del emner har allerede været oppe, men er ikke blevet afklaret – man kan f.eks. orientere sig i diskussionen (http://www.iaml.info/en/organ-ization/committees/programme/future_of_iaml) og på de diskus-sionspunkter, der blev sat op til 2011-konferencen (http://www.iaml.info/en/node/651).

Næste års konference vil finde sted i Montreal d. 22.-27. juli – se mere på http://iaml.montreal2012.info/

A R T I K E L F R A B i b Z O O M . D K

Lyden af den tabte tidJens Laigaard, Herning Bibliotekerne

Tresserne bliver lyslevende og magisk nærværende, når Françoise Hardy tager ordet. Det er ikke så meget stemmen i sig selv, der gør det, men arrangementerne, lydbilledet.

Man lægger en opsamling fra hendes tidlige år i afspilleren, og straks er man tilbage i den troskyldige tid med transistorradio, twist, miniskørter, James Bond, Berlinmur og hvornår kommer den nye Beatles? Rundt om den forsigtige pigestemme bygges et rum, hvor visesangeren med akustisk guitar møder det brusende Grand Prix-orkester. Hvad man hører er kun et lille hjørne af tres-sernes pop, men det er vildt karakteristisk. Det var lige sådan, det lød.

Den melankolske stjerneFrançoise Hardys karriere stræk-ker sig fra tressernes begyndelse til i dag, men den mest frugtbare tid var de første ti-tolv år. Og hen-des største succes, signatursan-gen, lå faktisk på hendes aller-første udgivelse.

Hun blev født i Paris i 1944. Da hun blev student fik hun en gui-tar i eksamensgave af sine foræl-dre. Hun lærte sig selv at spille, tog lidt sangtimer og begyndte at optræde med egne sange i de små klubber. Sidst i 1961 stillede hun til prøve hos pladeselskabet Vogue og gav, stiv af nervøsitet,

musikBIB 01/2011 • Mol Ní Mhaoileoin eller In Dublin’s Fair City | Lyden af den tabte tid

en fransk version af et Elvis-nummer. Det gjorde indtryk. Til sin første single fik hun tildelt en kasseret Petula Clark-sang. Den skulle være hove-dretten; men dengang udkom alle franske singler som ep’er med fire numre, så Françoise Hardy fik lov at fylde op med tre af sine egne kompositioner. En af dem hed “Tous les garçons et les filles”.

Alle drenge og piger på min alder går tur to og to.Alle drenge og piger på min alder ved, hvad det vil sige at være lykkelig.Med blikket begravet i den andens, hånd i hånd går de dér …Men jeg går alene i gaderne med sorgfuldt sind, for ingen elsker mig …

Sørgmodigt. Sentimentalt. Enkelt og lidt naivt. Linjen var lagt fra begyn-delsen, og Francoise Hardy gik sjældent bort fra den i årene efter. Hun kunne godt udtrykke glæde i sine sange, ja være direkte overgiven, men det lå ikke naturligt for hende. Hun var sky og alvorlig og havde ikke høje tanker om sig selv.

“Tous les garçons et les filles” blev indspillet i foråret 1962 “med de fire dårligste musikere i Paris”, som hun senere udtrykte det, i et skrabet arrangement og sunget med enstonig stemme. Sangen gik rent ind, ikke mindst hos de unge. To millioner plader røg der på lidt over et år. Hele Frankrig nynnede med. Den triste teenager med guitaren var på vej mod en rolle som international stjerne. I 1963 deltog hun i det europæiske Melodi Grand Prix med “L’amour s’en va” (endnu en sigende titel) og det blev til en femteplads.

Françoise Hardy fik aldrig igen et hit i størrelsesordenen “Tous les garçons”. Al-ligevel klarede hun sig både musikalsk og karrieremæssigt bedre år for år. Hun var heldig med sine producere, som gav hende en flot lyd, og singlerne trillede frem som en række perler. I 1967 kom en af hendes dejligste sange, “La maison òu j’ai grandi”, med vuggende rytme og en melodi hvor Smilende Susie kniber en enkelt tåre. Og samme år et andet topnummer, “Je changerais d’avis” med dramatisk Phil Spector-lyd.

Swinging London – og ParisDen tilbageholdende sangerinde var pludselig med, hvor tingene sker og tidens navne mødes. Hun var kendt overalt som “the yeh-yeh girl from Paris”. I 1964 havde Bob Dylan skrevet et digt til hende (trykt på Another side of Bob Dylan), og da han et par år senere spillede i Paris, inviterede han hende med op på sit hotelværelse og prøvede et par nye sange af på hende. Hun kom til Lon-don og hang ud med Beatles og Rolling Stones. Helt i tråd med hendes uskyl-dige teenager-image tilbragte hun en lang aften hos Brian Jones (fra Stones) og Anita Pallenberg, og indså først senere, at de bare havde siddet og ventet på, hun skulle spørge efter stoffer eller gå med i en trekant.

Modehuse som Yves Saint Laurent og Paco Rabanne klædte hende på. Hun var på forsiden af utallige blade, og det kan ikke nægtes, at hun gjorde sig godt. Der kom filmroller: Godards Masculin feminin, Frankenheimers Grand Prix, Don-ners What’s new pussycat? og et par stykker til. Hun startede sit eget plade-selskab, Asparagus. Hun lavede engelske, tyske, italienske versioner af sine hits og fortolkede også sange af bl.a. Leonard Cohen og Neil Young. Der kom anerkendelse i udlandet, men ikke noget egentligt gennembrud.

Tiden efterI halvfjerdserne begyndte det hele at tørre ud. Det var ikke den traditionelle rock-nedtur, men en rolig tilbagetrækning. Françoise Hardy vendte sig mod familielivet med mand og søn. Hun havde længe haft en diskussion kørende med sin sceneskræk; nu fik den det sidste ord og hun holdt op med at turnere. Der kom stadig plader, men med længere mellemrum, og hun skrev mindre tekst og melodi for hver gang.

I stedet var der så familien – og astrologien. Françoise Hardy blev medforfat-

ter til flere bøger om stjernetegn, og i begyndelsen af 1980′erne var hun studievært i et dagligt radio-program om astrologi.

Hun beholdt sit store og trofaste publikum i Frankrig. Musikken slap hun ikke helt, den kunne stadig lokke. Midt i halvfemserne begyndte hun for alvor at røre på sig. Hun lavede en single med Blur, som dengang var noget af det hotteste. Og i 1996 kom Le danger, en af hendes mest spæn-dende udgivelser siden tresserne. Den er også temmelig anderledes end alt andet, hun har lavet. Væk er det store strygeorkester, og i stedet får man rusten elguitar og støvet slide. Op mod denne ag-gressive baggrund synger Fran-çoise Hardy ganske som hun plejer, køligt og behersket, og det har en helt egen virkning. På den næste plade, Clair-obscur fra årtusindskiftet, er hun tilbage i den bløde lyd midt på vejen; hun giver en duet med Iggy Pop, men det er ren og skær hyggepop. Alt i alt viser hendes arbejde i de se-nere år en kvinde, som stadig har lyst til at eksperimentere og lege, og som formår at gennemføre det med stil.I 2005 blev hun årets kvindelige kunstner ved Victoires de la Musique, de franske Gram-myer. Anledningen var hendes cd Tant de belles choses.

Storhedstiden er og bliver dog tresserne. Det er hendes hits fra dengang, der fylder i de mange opsamlinger. En af de bedste veje til perioden finder man i dobbelt-cd’en The Vogue years. Det er en ren tidsmaskine. Der er gyldent efterårslys og stille regn over disse skæringer. Sødmefyldt me-lankoli. Som at bide i en moden pære, lade saften fylde munden og tænke: Det er høst, nu falder bladene snart.

… det hele vender tilbage til mig:jeg ser roser i en have.Hvor træerne voksede, er der nu en by,og huset og blomsterne, jeg holdt så meget af, findes ikke mere …

musikBIBwww.dmbf.nu

Redaktion: Emilie Wieth-Knudsen, Musikbibliotekar, Stadsbiblioteket i Lyngby. Email: emwk@ltk.dk

Korrektur: Karin Tofte-Hansen, Musikbibliotekar, Køge Bibliotek.

Grafisk design & layout: Aescape | Catrine Zorn, catrine.zorn@gmail.com

DMBF’s gironr. 551-5971

V/Kasserer Helene Olsen

DMBF’s CVR-nr. 29050082

ISSN 1600-1281

musikBIB 01/2011 • Lyden af den tabte tid | KOLOFON