Universitetsavisenuniversitetsavisen.ku.dk/dokument2/dokument2/dokument3/... · 2020. 6. 26. · Universitetsavisen 2 . 2005 3 Studiestrik RET OG VRANG – Drømmer du om islandske

K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T E T

Universitetsavisen17 052 02

Fedtsugning på KUADet Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakulteter blandt de 25 bedste i verden og de 10 bedste i Europa.Alligevel må fakultetet spare 25 millioner kroner i år.Læs side 2-4

Valg uden videnKU’s forskere afviser at have stukket hovedet i buskenunder valgkampen. Læs side 6-7

KU hjælper IndonesienHjælpeorganisationer mangler vigtig baggrundsvidensom universitetet kan bidrage med, mener KU’s ud-sendte katastrofemedarbejder. Læs side 9

Når en underviser får tæv, kommer ytringsfriheden på prøve. Men universitetet har ret og pligt til

at føre en fordomsfri dialog i tanke, tale og undervisning LÆS VIDENSKABET SIDE 10-11

Ytringsfrihed og toleranceF

OT

O:

SC

AN

PIX

2 Un i v e r s i t e t s av i s e n 2 . 2 0 0 5

Forskningens DøgnDIALOG – Den 12. maj kommer der fokus på samspillet mellem videnska-ben og samfundet. Nanoteknologer, antropologer og mange andre vil væreat finde i kantiner, på arbejdspladser og i supermarkeder. Initiativet er ta-get af videnskabsminister Helge Sander og er et forsøg på at skabe meredialog mellem videnskab og samfund. Det sker fordi videnskabsministerenmener at forskning let kan blive for abstrakt for den almindelige borger.Derfor skal videnskaben nu hverdagsrelateres. Forskningens Døgn vil væreen årligt tilbagevendende begivenhed der skal fremvise eksempler på bådehumaniora, samfundsvidenskab og naturvidenskab.Læs mere på www.vtu.dk

Rektorer kan ansætte uden opslagPROCEDURER – Et nyt forslag fra videnskabsministeren om ansættelses-procedurer møder modstand i Dansk Magisterforening.Forslaget vil give universiteternes rektorer beføjelse til at ansætte professo-rer og lektorer uden opslag. Ifølge Dansk Magisterforening er forslaget etklart brud med hidtidige principper om ensartede procedurer og åben kon-kurrence ved besættelse af videnskabelige stillinger. Dansk Magisterfor-ening mener ikke at resultatet af forslaget vil være en øget internationalise-ring som forslaget ellers lægger op til. De er bekymrede for at mere ellermindre vilkårlige ansættelser vil gøre det mindre attraktivt for nye forsker-talenter at søge til Danmark. Andre konsekvenser af forslaget er at ansættelse som ph.d.-studerende skeruden bedømmelsesudvalg og at ansættelse af forskningsadjunkter kan skemed en udtalelse fra kun én sagkyndig.

Hjerteforskning på KUFORSKNING – Danmarks Grundforskningsfond har tildelt professor Søren-Peter Olesen fra Medicinsk Fysiologisk Institut 25 millioner kroner til hjer-terytmeforskning. Forskningsmidlerne gives til at styrke studier af de mole-kylære årsager til hjerterytmeforstyrrelser, også kaldet hjertearytmi. Måletmed det nye Grundforskningscenter er at øge forståelsen af årsagerne tilhjertearytmi gennem en kombineret grundvidenskabelig og klinisk tilgangog herunder fremkomme med helt nye ideer til behandling af hjertearytmi.Der er inden for de seneste år sket et gennembrud i forståelsen af nogle ty-per hjerterytmeforstyrrelser gennem en konvergens af viden fra mangeforskningsområder der spænder fra molekylærbiologi over elektrofysiologitil klinisk genetik og patientstudier. Forskerne i det nye center er ud overSøren-Peter Olesen professorerne Niels-Henrik Holstein-Rathlou og StigHaunsø samt cirka 15 postdocs/forskningslektorer og 15 ph.d.-studerende.Det nye center forventer at antallet af ph.d.-studerende øges til 20-25 lige-som der ansættes flere nye inden- og udenlandske postdocs.

Kriminologi klar til startUDDANNELSE – Ny diplomuddannelse på Det Juridiske Fakultet skal fokusere på kriminalitetsforebyggelse. Uddannelsen har været undervejs i halvandet år oger nu klar til studiestart i september i år. Professor Flemming Balvig og special-konsulent og antropolog Lars Holmberg står i spidsen for den nye uddannelse der varer to år. Den er tilrettelagt så deltagerne samtidig kan passe et fuldtidsjob.Formålet med uddannelsen er at skaffe viden og information om kriminalitet ogforebyggelse for at modvirke ukorrekte oplysninger og antagelser i debatten omkriminalitet. Den nye diplomuddannelse i Kriminologi kan optage 25 studerende.Der er ansøgningsfrist for tilmelding den 1. juni. Informationsmøde den 28. april kl. 17-18, lok. HO6 på KU.

Google skal lære danskFOVITS – Et nyt netværk på KU skal sikre at virksomheder får adgang til nyviden om værktøjer og metoder inden for sprogkyndige it-systemer. De skalnemlig kunne forstå dansk. Det gælder specielt søgemaskiner på internettetder kan gøres meget mere effektive hvis de forstår danske ord og betydnin-ger. Det er Center for Sprogteknologi på KU som er en del af netværket Fovits der også tæller CBS, Aalborg Universitet og en række virksomheder. I løbet af 2005 tilbyder Fovits kurser om sprog og indhold på nettet, sprog-baseret vidensstyring og vidensdeling samt taleteknologi. Læs mere på www.ku.dk/nyheder

RANGLISTE

Humaniora i førertrøjen

Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU står som de eneste danske repræsentanter højt på listen over verdens 50 bedste fakulteter

Af Lise K. Lauridsen og Richard Bisgaard

Som de eneste danske fakulteter er Humaniora og Samfundskabpå Københavns Universitet at finde på det britiske tidskrift The Times Higher Education Supplements (THES) rangliste

over verdens 50 bedste universiteter inden for samfundsvidenskabog humaniora. Humaniora er nummer 23 på verdensranglisten ognummer ni blandt de europæiske universiteter. Samfundsvidenskaber nummer 35 i verden og nummer 10 i Europa.

Dekan på Humaniora John Kuhlmann Madsen synes det er enekstremt flot placering.

»Det er mildest talt ikke hver dag en dansk forskningsinstitutionkommer i toppen af de store internationale rankings,« siger han.

På Samfundsvidenskab er dekan Tage Bild også glad for place-ringen blandt verdens bedste universiteter.

»Det er bedre end jeg havde forventet eller frygtet. Tænk på dehundredvis af gode universiteter vi konkurrerer med,« siger TageBild der ikke har tænkt sig at bruge placeringen til noget. Men deter der mange andre der gør.

»Uanset om man kan lide disse rankings eller ej, så ved vi at debliver læst og brugt. Når vi fx har opslag af stillinger, viser det sig atmange af vore internationale ansøgere har ladet sig motivere af enhøj ranking,« siger Tage Bild.

FakultetsmålingerTHES offentliggjorde i november 2004 sin rangliste over verdensbedste universiteter. Her lå Københavns Universitet som institutionogså pænt placeret som nummer 63 i verden og nummer 19 i Eu-ropa.

Mange i universitetsverdenen har været kritiske over værdien afrankings. Hvad er det egentlig der måles? Har universiteterne i denengelsksprogede del af verden et forspring alene på grund af spro-get? Og hvordan måler man egentlig videnskabelig anseelse?

THES har i sin sidste undersøgelse valgt at lade akademikerneselv lave ranglister over verdens bedste universiteter. Så der er hver-ken blevet talt Nobelpriser eller citater i videnskabelige tidskrifterunder udformningen af ranglisterne over samfundsvidenskabeligeog humanistiske fakulteter.

John Kuhlmann Madsen mener at ranglisterne er rimeligt trovær-dige: »Hvis et universitet kommer ind på stort set samme plads medanvendelse af forskellige metoder, må man anse placeringen forkorrekt. Københavns Universitet har kredset om 15-pladsen i Europaog nr. 60 i verden både på Shanghai og The Times rangliste. De godtplacerede universiteter kan glæde sig mens de svagere har sværtved at sætte konkret ind,« siger dekanen på Humaniora.

I 2005 er turen så kommet til at rangordne verdens bedste fakul-teter.

»Med fakultetsniveauet kommer ranglisterne tættere på den aka-demiske virkelighed, men det er endnu ikke entydigt hvordan derskal sættes ind for at komme højere op på rangstigen. Dertil skal dernok skrides til benchmarking. Men der findes et godt udgangspunktfor den type sammenligninger i The Times’ lister,« siger John Kuhl-mann Madsen.

[email protected]

FO

TO

: P

OL

FO

TO

Un i v e r s i t e t s av i s e n 2 . 2 0 0 5 3

StudiestrikRET OG VRANG – Drømmer du om islandske sweatreog ragsokker her i kulden, så holder Studenterpræ-sten på Nat og Sund strikkeklub ‘Den røde tråd’ hvertorsdag kl. 15.30-17.30 på Skt. Hans Torv 30 for allestuderende og andre strikkeinteresserede. Har duhverken pind, garn eller evnerne, findes både de ba-sale strikkeredskaber samt kyndig vejledning i loka-lerne midt mellem Skt. Hans Torvs trendy cafeer. Densidste torsdag i hver måned er der aftenstrik til kl.20.00 med et måltid mad cirka kl. 18.30.

Ledig stilling i ÅrhusREKTOR – Aarhus Universitet har opslået stillingen som rektor til an-sættelse snarest muligt. Dermed mangler kun AAU, RUC og Køben-havns Universitet at slå rektorstillingen op efter universitetsreformenfra 2003 afskaffede de valgte rektorer og indførte almindelig ansæt-telse til det høje hverv. Rektor på Aarhus Universitet skal lede denfortsatte udvikling af universitetet der har som mål at blive et af demest attraktive forsknings- og uddannelsesmiljøer i Europa. Den nyerektor skal holde styr på 26.000 medarbejdere og studerende. Sidsteansøgningsfrist er 15. marts kl. 12.00. Læs mere på www.au.dk

Af Lise K. Lauridsen

Kistebunden er tom på Huma-niora. Efter i en årrække at ha-ve levet lidt over evne, skal deri 2005 spares 25 millioner. Detbetyder mindre undervisning,forskning og service på KU’smest studenterrige fakultet.

»Grunden til at det virkersom nogle dramatiske nedskæ-ringer, er at vi nu skal til at le-ve for det beløb der i virkelig-heden er sat af til Humaniora.

Efter vi har brugt vores opspa-ring og de øvrige ekstrabevil-linger, må vi finde et økono-misk leje der matcher voresindtægter,« siger chef for DetHumanistiske Fakultetssekre-tariat, Kirsten Stenbjerre.

Besparelserne kommer førstog fremmest til at gå ud overhjælpefunktionerne på fakul-tetet. Der vil blive råd til min-dre rengøring og vedligehol-delse. Studentercenteret og it-centeret skal også spare, og

fakultetsbladet Humanist spa-rer ved at stoppe for postom-delingen til alle studerende ogansatte på KUA.

Kirsten Stenbjerre sidder iøjeblikket og arbejder med fri-villige fratrædelsesordningerfor alle ansatte over 60 år. Hun regner ikke med, at dervil blive tale om fyringer somhar virkning fra 2005, men detafhænger af, hvor mange af-trædelsesordninger hun fårforhandlet på plads. Især det

HUMANIORA I

FO

TO

> P

OL

FO

TO

Humanistisk fedtsugning

teknisk administrative perso-nale på Humaniora (TAP) skalder tyndes ud i.

Mindre forskningMen de løst ansatte lærere får i løbet af året sparetiderne atføle i form af færre timer på fakultetet. Humaniora er stor-forbruger af deltidslærere. En-kelte steder skal der spares 40procent på deltidslærerne, ogdet vil de studerende kommetil at mærke.

For at de studerende stadigkan få undervisning nok, måde fastansatte lærere til gen-gæld undervise mere. Heltpræcist ti procent ifølge fakul-tetets regnestykke.

»I bund og grund vil det velgå ud over forskningen når tiprocent af arbejdstiden flyttesfra forskning til undervisning,«mener Kirsten Stenbjerre.

Det totale undervisningsud-bud bliver også beskåret med2,4 procent.

»Det er klart at en sådan beskæring kan ramme megetforskelligt,« vurderer KirstenStenbjerre og peger på atsprogfagene får problemermed nedskæringerne fordi de i forvejen er hårdt beskåret pågrund af problemer med at fåde studerende til at bestå ek-samener.

»Og det betyder færre pengeat gøre godt med,« forklarerKirsten Stenbjerre.

[email protected]

Det Humanistiske Fakultet skalspare 25 millioner i løbet af 2005.Det betyder stillingsstop, flereselvstudier og mindre service hvisregnestykket skal gå op

GENSTRIK –Prøv fx et hals-

tørsklæde med

dna-molekyle.

FO

TO

:(H

TT

P:/

/NO

OD

LE

.PD

S.K

12

.NJ.

US

/JU

NE

/)


Bag Mercedes-skiltet iSnorresgade på Amagerligger et af Humanioras

nye storinstitutter. TORS ellerInstitut for Tværkulturelle ogRegionale Studier huser småeksotiske sprog som persisk,kinesisk, japansk, indonesisk,tyrkisk, russisk og mange an-dre.

Årets nedskæringer på Hu-maniora er endnu ikke blevet

ført ud i livet, men når efter-årssemestret starter, må insti-tutleder Ingolf Thuesen skæredeltidslærerbudgettet nedmed 30-40 procent.

»Sprogfagene er dem der li-der mest når der bliver skåretned på undervisningen fordidet er svære fag hvor resultatetaf at slække på undervisning-en er at de studerende ikke fårlært at tale sproget. Sprog kom-mer jo ikke ved bare at læseom det,« siger Ingolf Thuesen.

For 15 år siden var de småsprogfag rettet imod teoretiskbrug af sproget til fx at studereoldarabiske skrifter. I dag erde små sprogfags første priori-tet at de studerende skal kun-ne tale sproget, læse aviser påoriginalsproget osv.

»Vi behøver hverken fastan-satte lektorer eller professorerfor at lære de studerende at tale sproget, men vi er nødt tilat give de studerende et vistantal timer med en sprogkyn-

HUMANIORA I I

Sproglig devalueringFremtidens kandidater risikerer ikke at mestre det taltesprog hvis fremmedsprogsfagene fortsat må skære ned påundervisningen, advarer sprogfolk på KUA

dig underviser i et vist tempo;ellers lærer de studerende ikkeat tale sproget,« siger IngolfThuesen.

Mindre sprogfærdighedPå Engelsk, Germansk og Ro-mansk kradser økonomien og-så. 2005-nedskæringerne erher i februar allerede ført ud ilivet i form af et mindre fagud-bud, større hold, stillingsstopm.m.

Eva Dam Jensen der har væ-ret studieleder for Spansk ogPortugisisk indtil 1. februar,forklarer:

»Sammenlægningen af holdi Mundtlig Sprogfærdighed be-tyder at de studerende bliverdårligere til at tale sproget. Atlære et sprog tager lang tid, såman kan ikke bare skære nedpå undervisningen og få det

samme resultat,« siger EvaDam Jensen.

At de fastansatte undervise-re skal undervise ti procent me-re end før, betyder på Afdelingfor Spansk og Portugisisk at derbliver mindre tid til fx vejled-ning, forberedelse, opgaveret-ning og ikke mindst forskning.

DødsspiralFælles for både de små og sto-re fremmedsprogsfag er at dehar store problemer med at fåde studerende til at bestå ek-samener. Det betyder færrepenge til uddannelse da uni-versiteterne får tildelt pengeefter hvor mange studerendeder består eksamen – det for-kætrede taxametersystem. Flere af fremmedsprogene hardesuden haft en vigende søg-ning af nye studerende.

»Vi kan ikke tvinge folk til at læse fremmedsprog når devælger uddannelse, men nårde så endelig starter på voresstudier, så er det utilfredsstil-lende at vi år efter år må skærened på service og undervis-ning. Den store fare er at vikommer ind i en dødsspiralhvor vi taber endnu flere stu-derende undervejs fordi vi harskåret for meget i undervis-ningen,« siger institutleder påEngelsk, Germansk og Ro-mansk, Jens Erik Mogensen.

Institutterne har dog ikke så mange andre mulighederend at øge selvstudierne ogholdstørrelsen når der skalspares penge. Udgiften til løner nemlig langt den største påHumaniora.

[email protected]



Gråvejret og kuldenudenfor er trængt indpå gangene i bygning

24 på det nye KUA. Her holderInstitut for Engelsk, Germanskog Romansk til. Og selv omnedskæringer langt fra er no-get nyt på fremmedsprogsfa-gene, så gør de nye nedskæ-ringer flere af de studerendeUniversitetsavisen møder,godt forbistrede.

»I år var det tydeligt at derslet ikke er det samme udbudaf overbygningsfag på Engelsksom på de andre humanistiskefag,« siger Anette Leiding derlæser engelsk på overbygning-en.

For de tre studiekammera-ter Anette, Pelle og Robert påEngelsk overbygning er det ik-ke nogen ny situation at mær-

ke krisen kradse, men dennegang virker det måske en ken-de mere absurd.

»Da vi flyttede til de nyebygninger, lå der en forvent-ning om at nu ville mange tingblive anderledes, men gudhvor kan jeg savne det gamleKUA nogen gange. Vores ud-dannelse er ikke blevet bedre,alt er blevet endnu mere indi-vidualiseret end før. Vi taleranderledes sammen. Ja, jegved det ikke. Der mangler barenoget her – noget hjerte,« sigerAnette Leiding der ivrigt bliverbakket op af Pelle Esbensen:»Ja, her kommer man kun forat modtage sin lille udmåltedosis lærdom. Man er mereusynlig og anonym. Men no-stalgien omkring det gamleKUA er også affødt af denenorme udgift til de nye byg-ninger. Man kan ikke undgå at

tænke om det nu også var detværd.«

Efter fem år eller mere påKøbenhavns Universitet Ama-ger kender de tre efterhåndensangen om nedskæringer fraderes undervisere, men de sy-nes ikke det er ren klynk.

»Når jeg ved hvad der er til-bage af undervisning på En-gelsk, så tænker jeg: Hvad vilde så gøre nu hvor de skal spa-re igen? Der er allerede skåretrigtig mange gode lærerkræf-ter væk, og vi kan godt mærkeden personlige og arbejdsmæs-sige belastning vores undervi-sere er udsat for,« siger PelleEsbensen.

Vejviser nødvendigAt en stor del af deltidslærer-timerne skal spares væk i år,betyder at de ansatte skal til atløbe hurtigere. Helt nøjagtigt

HUMANIORA I I I

Sprog forbistredeHvad vil universitetet med os? Sådan lød spørgsmålet fra flere af destuderende Universitetsavisen mødte på KUA en råkold februardag

ti procent, har fakultetets le-delse regnet ud.

»Hvis de gør det, bliver vo-res uddannelse mere statisk,for underviserne vil ikke havetid til at lave nye kurser; såkommer de samme kurser tilat køre igen og igen, og det erikke specielt motiverende,« si-ger Pelle Esbensen der egent-lig ikke kan lide at brokke sigover den uddannelse han er såprivilegeret at få.

»Selvfølgelig skal vi væreselvstændige og tænke selv,men for mig er noget af det mestgrundlæggende ved at tage enuddannelse at blive vist på vejaf dygtige lærere, og den mu-lighed er blevet mærkbart for-ringet,« siger Pelle Esbensen.

Robert Rintoull synes denøkonomiske skruetvinge smit-ter af på de studerende og an-sattes opførsel:

»Der er så mange usynligeproblemer på universitetet viikke snakker om fordi vi er såfokuserede på om vi kan få etjob eller nu har valgt det rigti-ge fag. Universitetsbefolknin-gen burde jo være banebry-dende og have en mening omtingene, men den konsekventematerialisme i uddannelses-systemet virker dræbende. Deter forbløffende. Ja, jeg skam-mer mig faktisk lidt over at deter sådan herude at det handlerom at være målrettet og fåhøje karakterer i stedet for atvære kritisk og debatterende.«

Hvad er vi værd?Ved administrationen på Ro-mansk går 1. års studerendeRikke Jørgensen rundt og le-der efter den forsvundne av-afdeling.

»Vi skal have set en film på

italiensk som forberedelse tilundervisningen i næste uge,men 1. januar er av-afdelingenblevet lukket, og vi har ikkemulighed for at se filmen an-dre steder,« siger Rikke Jør-gensen.

Allerede efter et semestersom italienskstuderende, harRikke mærket den indbyggedeusikkerhed i sin uddannelse.

»Vi er hele tiden i tvivl omhvor mange timer der bliversat af til os. Det gør at mankommer til at tvivle på univer-sitetet som organisation og påhvor seriøst vores fag egentligbliver taget. Hvor højt værd-sætter omverdenen egentlig osi forhold til en folkeskolelærereller smed?«

[email protected]

TÅKLIP – Efter et semester

som italienskstuderende har

Kenneth, Bjørn og Rikke mærket

den økonomiske usikkerhed der

huserer på humaniora.

HÆLEHUG – Der er allerede sparet mange gode lærerkræfter

væk, så hvad vil man nu skære i?, spørger Pelle, Robert og Anette der

læser engelsk på overbygningen.

FO

TO

S:

LIZ

ET

TE

KA

BR

É

mange små sprogfag på Thue-sens institut kan ikke produce-re det samme antal studerendeeller klare de samme nedskæ-ringer som fx store sprog somengelsk og spansk.

»Det er sværere at lære kine-sisk eller arabisk end engelskog fransk fordi de studerendeikke har haft sproget i gymna-siet. Småsprogene må finan-sieres anderledes fordi de rentfaktisk kræver mere undervis-

ning end fx litteraturteori gør,«siger Ingolf Thuesen.

Institutlederen på TORS me-ner bestyrelsen må tage stillingtil om KU har råd til de småsprogfag eller ej.

»Det tærer alt for hårdt påkræfterne når de ansatte hvertandet semester får at vide atde måske skal lukkes,« lyderIngolf Thuesens opfordring.

Han er overbevist om at desmå sprogfag på sigt vil være

en rigtig god forretning forKU.

»Hvis vi får lov at konkurre-re på lige fod med andre uden-landske universiteter, vil vi ombare tre-fem år kunne tjenepenge på mange af vores små-fag fordi de efterhånden er såsjældne på universiteternerundt omkring i Europa,« sigerIngolf Thuesen.

Allerede på nuværende tids-punkt har TORS haft en ‘kun-

de’ fra Oxford Universitet somville købe undervisning i kile-skrift. Problemet er bare pri-sen.

»Vi kan ikke underbyde deøvrige betalingsuniversiteter,men kan det betale sig at opta-ge danske studerende hvis deudenlandske giver 1000 kronerper kursus?« spørger IngolfThuesen.

[email protected]

Ingolf Thuesen, institutle-der på Tværkulturelle ogRegionale Studier

(TORS), slår til lyd for at desmå sprogfag får flerepenge end fag som engelsk,tysk og spansk som de stu-derende ofte allerede harlært i gymanasiet.

Sprogfagene får i forvej-en en højere bevilling perstuderende end fx fag somdansk og historie. Men de

Skal vi afskaffe de små?

Fest skal der tilHUMANIORAFESTIVAL 2005 afholdes i år lørdag d. 7. maj og søndag d. 8. maj 2005.

Igen i år slår Københavns Universitet Amager dørene op for universitetets bygninger i Njalsgade med et

brag af et program med foredrag, rundvisninger, udstillinger og meget mere.

I starten af april vil du kunne finde programmet for festivalen på www.humaniorafestival.dk.


ELEKTRONISK

Af Søren Bjørn-Hansen

En bog der aldrig blivertrykt, er normalt ikkegodt nyt for en forfatter,

men det er det ifølge MuseumTusculanums Forlag måske al-ligevel. Det håber de i hvertfald og vil nu tilbydeforskningslitteratur i elektro-nisk form.

»Natur- og lægevidenskabenhar haft denne mulighed i me-re end ti år. Nu skal vi formidleforskningslitteratur elektro-nisk til og for humanisterne,for det bliver givetvis også nor-men inden for humaniora atforskning der ikke findes elek-tronisk, ikke er interessant,«siger projektkoordinator NielsStern.

Museum Tusculanums For-lag er et humanistisk nonprofitforskningsforlag der udgiverforskningslitteratur inden forhumaniora, samfundsviden-skab og teologi.

Stille startDe skønlitterære forlag der tidligere har forsøgt sig med e-bøger har ifølge direktør Marianne Alenius alle tabtpenge på satsningen. Det skyl-des en række ting, men i højgrad at læserne ikke har øn-sket at læse bøger på derescomputer eller på små hånd-holdte apparater. MarianneAlenius er dog ikke nervøs forsit eget forlag:

»Vi kommer ikke til at tjenepenge til at begynde med, mender er stor forskel på os og deskønlitterære forlag,« sigerhun.

»De skønlitterære forlag la-ver bøger som skal læses fra enende af. Det gør vi ikke,« sigerMarianne Alenius.

»I videnskab må man brugemeget tid på at orientere sig ibøger. Ofte begynder manmed at finde ud af hvad manikke skal læse, og her kommere-bogen ind i billedet,« forkla-rer hun.

En e-bog er i praksis et al-

mindeligt dokument som vikender det fra computeren.Det giver mulighed for at søgei e-litteraturen.

»Man søger i e-bogen ogfinder ud af hvilket emne denomhandler hvorefter man en-ten bruger eller kasserer den,«siger direktøren.

»Det er blandt andet derforat man kan købe en e-bog forén dag,« forklarer hun.

»Efterfølgende er der så mu-lighed for at forlænge købet el-ler anskaffe den trykte udgavehvis den findes,« siger Marian-ne Alenius.

Museum Tusculanums For-lag tilbyder ved åbningen af e-bog tjenesten 138 e-bøger oge-artikler, et antal der gerneskulle stige snarest.

Flere formater på vejTil at begynde med vil e-bø-gerne være tilgængelige i PDF-format, en type dokument defleste kender fra internettet og

som kan læses med program-met Acrobat Reader.

»Vi arbejder på andre for-mater der blandt andet er til-passet mobile apparater,« for-tæller Marianne Alenius.

»Det er ikke den langsigtedeplan at bruge PDF-formatet dadet ikke er ideelt til læsning. Vier i gang med at eksperimen-tere med bedre formater,« si-ger hun.

Forlaget har også brugt langtid på at sikre e-bøgerne modulovlig kopiering. E-bøgernebliver krypteret for at gøreoverførsler sikre. Det gøres forat beskytte forfatternes og for-lagenes rettigheder og skabetryghed om det nye medie.

»Vi har i Forlæggerforening-en klaget til Copy-Dan overbibliotekernes sikkerhed påområdet,« siger Marianne Ale-nius.

Hun mener ikke at bibliote-kerne gør nok for at sikre de-res elektroniske artikler.

Bibliotekerne har tilladelse tilat sende indscannede viden-skabelige artikler elektronisktil lånerne uden anden krypte-ring end en formaning om atdet er forbudt at videresendematerialet til andre.

»Det holder ikke. Det er etstort problem at der ikke ergod nok sikkerhed omkringbibliotekernes elektroniskeforskningslitteratur,« menerhun.

SamarbejdeForlaget har ikke desto mindreet godt samarbejde med bådebiblioteker og universiteter derifølge Marianne Alenius harbrug for forlag som MuseumTusculanum. Forlagets navn er et kvalitetsstempel på grundaf omfattende peer reviewsom er et udtryk for at andreforskere har godkendt artiklersom god forskning.

»Ved en internetsøgning efter forskningslitteratur er

der ingen garanti for kvalitets-forskning,« forklarer Alenius.

»Vores navn er derimod engaranti for kvalitet,« menerhun.

Forlaget indleder nu for-handlinger med bibliotekerneom en licensaftale. MarianneAlenius regner med at det bli-ver en såkaldt pay-per-view af-tale hvor bibliotekerne betalerfor det antal artikler lånernehenter.

ReceptionMuseum Tusculanum holderreception for åbningen af de-res nye elektroniske tjenestemandag den 21. februar kl.15.00.

Ved receptionen vil Mari-anne Alenius præsentere pro-jektet mens Niels Stern vil demonstrere brugen af e-bog-handlen og professor StigHjarvad vil kommentere e-pub-licering.

[email protected]

E-SMIL –Projektkoordina-

tor Niels Stern

og Museum

Tusculanums di-

rektør Marianne

Alenius garan-

terer forsknings-

litteratur af høj

kvalitet.

Forskningsforlag satser på e-bøger

Museum Tusculanums Forlag har i fire år arbejdet påat kunne tilbyde e-bøger over internettet. Tilbuddet ernu klar, og forlaget holder reception 21. februar

FO

TO

: L

IZE

TT

E K

AB

RÉ

Museum Tusculanum? Museum Tusculanums Forlag er et humanistisk forskningsforlag der ud-

giver forskningslitteratur indenfor humaniora, samfundsvidenskab og

teologi. Forlaget blev stiftet i 1975 som nonprofit institution. De fleste

af forlagets forfattere kommer fra Københavns Universitet.

FO

TO

: JO

AC

HIM

RO

DE

Af Richard Bisgaard og Lise K. Lauridsen

Hver tiende kilde i dendaglige avis er en for-sker, men under valg-

kampen var kun en ud af 100kilder en universitetsansat for-sker. Det viser forsknings- ogformidlingprojektet ‘Medier-nes valgkamp’ der er lavet isamarbejde mellem det tvær-gående forskningsprojektModinet og Huset MandagMorgen.

At forskerne er sjældneregæster i medierne under valg-kampen end de er til dagligt,virker umiddelbart paradok-salt når man tænker tilbage påen valgkamp der var inficeretmed diskussioner om tal,teknik og teknokrati.

Resultatet er da også ifølgeMandag Morgen at vælgerneføler sig forvirrede og dårlige-re orienteret. 40 procent afvælgerne var før valgkampenenige i udsagnet: »De medierjeg følger med i under valg-kampen, er gode til at forklarevanskelige spørgsmål.« Eftervalgkampen er tallet nede på27 procent.

»Det har været en valgkampom meget få realpolitiske em-ner. I stedet har medierne kon-centreret sig om proceshisto-rier. De handler ikke om hvadpartierne vil, men hvorfor devil gøre det. I en eller andenforstand er det naturligt nok atforskere ikke har fyldt mere idenne valgkamp fordi vi åben-bart ikke har været dygtigenok til at opdyrke de områder


EKSPERTVALG

Af Richard Bisgaard

På Københavns Universitetkan hverken vismænd el-ler valgforskere genkende

billedet af sig selv som nogleder har svigtet demokratietved at nægte at stille deresekspertise til rådighed for of-fentligheden i valgkampen.Den samfundsvidenskabeligedekan og formand for rektorsformidlingsudvalg, Tage Bild,afviser derfor også enhver taleom forskersvigt.

»Vi har faktisk gjort hvad vikunne, inklusive arrangeret en

pressekonference hvor journa-lister var inviteret, men bareikke dukkede op. Alle fire for-skere på Statskundskab somved noget om valg, har stilletsig til rådighed. Men mediernehar denne gang ikke ønsket atbruge dem. Fx har Lars Bille jolige siden slutningen af 80’er-ne siddet med i studiet underhele valgaftenen på DR. Dennegang har DR imidlertid fore-trukket politiske journalister.Det kan vi ikke gøre noget ved.

Vi har ingen indflydelse påmediernes prioriteringer«, si-ger dekanen med henvisning

til at DR1 og TV2 denne gangisær har brugt avisredaktørersom faste kommentatorer –Thomas Larsen fra BerlingskeTidende, Thøger Seidenfadenfra Politiken, Hans Engell fraEkstra Bladet, Erik Meier Carlsen fra BT, Mette Boch fraJydskeVestkysten og Ralf Pittelkow fra Jyllands-Posten.

Travle valgforskereLars Bille selv vil ikke afvise athan måske er »slidt lidt op«som tv-stjerne, men bortset fradet, har han ikke kunnet målepå antallet af henvendelser at

der er mindre efterspørgsel ef-ter ham og hans valgforsker-kolleger.

»Jeg har fået omkring 90henvendelser fra pressen un-der valgkampen. Onsdag den9. februar tog jeg ikke telefo-nen. Arbejdsopgaverne sominstitutleder havde hobet sigop – og det der var at sige omvalget, var blevet sagt. Da or-kede jeg simpelthen ikke me-re«, siger han og indrømmer athan glædede sig over for førstesiden 1987 at have haft mulig-hed for at følge valget fra læ-nestolen i dagligstuen.

Medierne negligerede forskerne

KU’s forskere har ikke stukket hovedet i busken under valgkampen. Medierne harbare foretrukket at bruge egne journalister og avisredaktører som politiske eksper-ter, lyder forsvaret fra vismænd og valgforskere

De tre øvrige valgforskerepå Statskundskab har hellerikke just ligget på den lade si-de. Adjunkterne Kasper Møllerog Karina Pedersen har hverbrugt over 30 timer på at talemed journalister under valg-kampen, mens lektor HansJørgen Nielsen har brugt 45 ti-mer på de 75 indslag/artiklerhan har medvirket i. Hertilkommer honoreret konsulent-arbejde for DR-Research (cirka20 timer) samt deltagelse ipresseseminar.

Lars Bille:»Så jeg synes nok man må

sige at vi har opfyldt vores for-midlingsforpligtelse – jeg varlige ved at sige for resten afåret. Vi har bevidst indkaldt tilpressemøde, lavet baggrunds-materiale, vi har orienteretpressen om at vi var der. Jeghar ikke indtryk af at nogen harsagt nej med mindre de havdeandre aftaler eller simpelthenhavde noget arbejde de skullepasse. Vi står til rådighed forden danske presse, men bederom forståelse for at vi altså og-så har arbejde ved siden medvores undervisning, vejledning

Forskersvigt»Vi svigter befolkningen. Folk med forstand på substansen har pligt til at skille skæg fra

snot, og den forsømmer vi. Det gælder både velfærdskommissionen og hele embeds-

værket fra ministerier til kommuner.«

Jørn Henrik Petersen, økonomiprofessor ved Syddansk Universitet og medlem af Vel-

færdskommissionen, Politiken 7. februar 2005.

Valg uden videnUnder valgkampen benyttede medierne sig af langt færre eksperter end de gør til daglig, viser nyundersøgelse

som denne valgkamp harhandlet om,« siger Peter Broder er forskningsadjunkt påjournalistuddannelsen på Syd-dansk Universitet og med iModinet.

. Ny ekspertprofilEn ny type eksperter er på vejind i det politiske spil. Er-hvervs- og interesseorganisa-tionernes satsning på at an-sætte deres egne eksperter hargivet pote. Ansatte i Dansk In-dustri eller Danske Bank op-træder hyppigt som eksperter,forklarer Peter Bro.

Men dem der fylder aller-mest i valgkampen næstefterpolitikerne og borgerne, erjournalisterne selv.

»Dem der typisk udtaler siger sådan nogle som chefredak-tør Henrik Qvortrop fordi hanhar noget praktisk erfaring.Journalisterne henviser til sigselv og bruger sig selv som ek-sperter fordi de jo i virkelighe-den er tættere på de processersom er blevet diskuteret i valg-kampen. Problemet er at vi iden danske forskning ikke harværet dygtige nok til at opbyg-ge politisk kommunikationsom felt herhjemme. I Storbrit-tanien, Frankrig og USA fylderområdet utrolig meget. Ogdem der udtaler som eksperterunder valgkampen herhjem-me, udtaler sig typisk om poli-tisk kommunikation,« forkla-rer Peter Bro.

Angst for politiseringEn række forskere har vægretsig ved at udtale sig fordi de er

bange for at blive politiske ak-tører

»Især økonomerne har holdtsig tilbage. De emner somtrods alt har handlet om real-politik, altså beskæftigelse,økonomiske konjunkturer etc.,har givet rig lejlighed til athente diverse økonomer ind,men fx Velfærdkommissionenhar i et langt stykke tid nægtetat udtale sig,« siger Peter Bro.

Forskerne har selvfølgeligen troværdighed og uafhæn-gighed at tage vare på, menuanset om man tier eller råberop, bliver man en politisk ak-tør, mener Peter Bro.

»Det er helt givet at noglepolitiske partier spekulerer i atnu er der nogle forskere derholder deres mund, så bliverdet lettere for dem at slyngenogle påstande på banen. Der-for tror jeg at vores projekt ogvalgkampen generelt kommertil at føre til nogle diskussionerpå landets universiteter om-kring forskningens rolle i valg-kampe – og også til hverdag.Hvad enten vi vil det eller ej,er forskere politiske aktører.Derfor er der også nogle for-skere som har valgt at tagebladet fra munden fordi degodt kan se at der er et pro-blem«, siger Peter Bro medhenvisning til blandt andreøkonomiprofessors og vel-færdskommissionsmedlemJørn Henrik Petersens skarpekritik i Politiken af egen og an-dres selvvalgte mundkurvunder valgkampen.

KÄNDIS – Institutleder på Statskundskab, Lars Bille, har siden slut-

ningen af 80’erne kommenteret folketingsvalg på tv, men denne

gang benyttede medierne sig af langt færre eksperter end de plejer.


Af Richard Bisgaard

Hvad er årsagen til at for-skere har været så usyn-lige på tv under valg-

kampen? Ja, spørger man DR’snyhedsdirektør Lisbeth Knud-sen, skyldes det slet og ret atmange af dem ikke har værettil at opdrive.

»Vi har jo i flere omgangeforsøgt at få forskellige eksper-ter på banen, primært økono-mer, for valgkampen har jomeget været en talkrig, og derhar været – jeg vil sige – enmassiv uvilje mod at stille opog blive en hund i et politiskspil kegler,« siger hun.

Og det gælder også forskerefra Københavns Universitet?

»Ja, jeg vil nødig sætte nav-ne på, men det gælder også KUog andre fagområder end øko-nomi.«

Så årsagen til forskernes fra-vær er at de ikke har villet stillesig til rådighed?

»De svar vi har fået, er at der har været en kæmpestorbekymring for at blive taget tilindtægt for et bestemt politisksynspunkt i krigen mellem denene og den anden fløj. Mankan sige at det var bemærkel-sesværdigt at de eneste derstod frem i denne diskussion,var de tidligere vismænd sompå et tidspunkt i valgkampenudtalte sig om regeringens be-skæftigelsesplan. Men ellershar det ikke været muligt for

os at få forskere, især økono-mer, til at medvirke til andetend baggrund.«

Valgforskeres styrke ogsvaghedGælder det også valgforskere?

»Nej, valgforskerne er nogetandet. Du kan jo se hvordan fx Lars Bille har været på skær-men. Valgforskerne har jo de-res højtidsperiode når der ervalg, så de er stået frem og harmedvirket som de plejer,« si-ger Lisbeth Knudsen der ikkekan genkende påstanden omat universitetsansatte valgfor-skere har været mindre frem-trædende på skærmen end tid-ligere.

»Lars Bille har været på tv etpar gange, Hans Jørgen Niel-sen har været i Radioavisenfast, og Søren Risbjerg Thom-sen har hjulpet os under valg-kampen i forhold til TV-Avi-sen,« pointerer hun.

»At vi ikke har valgt at brugeLars Bille eller andre valgfor-skere som daglige kommenta-torer i TV-Avisen, skyldes atTV-Avisen denne gang harvalgt at fokusere mere på detpolitiske indhold end på ten-denser og vælgervandringer.Og til det formål har avisre-daktører som Thøger Seiden-faden fra Politiken, ThomasLarsen fra Berlingske Tidendeog Hans Engell fra Ekstra Bla-det været mere velegnede. Dekan tillade sig skarpere og me-

re personlige holdninger ogvurderinger,« siger LisbethKnudsen der er meget påpas-selig med ikke at misbruge for-skere og eksperterne til nogetsom er politik og holdninger.

»Jeg siger tit internt at detikke duer at vi er ved at få entendens hvor vi spørger for-skerne om holdninger og poli-tikerne om tal og fakta. Detbør være omvendt – at når vichecker tal og fakta og andendokumentation for hvad der ersket, så er det forskere vi spør-ger, og når det gælder hold-ninger, så er det politikerne.«

Så rollen som politisk analy-tiker er ikke noget som valgfor-skere kan tage sig af?

»Hvis det handler om atanalysere hvordan Det Radika-le Venstre har udviklet sig somparti, så vil Lars Bille og hanskolleger være glimrende til atfortælle os om tendenser. Menhvis det handler om at bedøm-me Marianne Jelveds evne tilat holde sammen på partiet oghvilken kurs hun vælger ifremtiden, så tror jeg vi er ovrei den politiske kommentator-virksomhed og mere i krystal-kugle-kiggeri end i forskning.At de politiske redaktører harværet inde som faste kommen-tatorer, hænger jo sammenmed at valgkampen meget tid-ligt blev renset for de store po-litiske slagsmål og i større om-fang blev proces og personer,«understreger Lisbeth Knudsen.

0 10 20 30 40 50 60 70 80

Kulturpersoner

Andet

Organisationsrepræsentanter

Myndighedspersoner

Embedsmænd

Erhvervsvirksomheds-repræsentanter

Eksperter

Medierepræsentanter

Borgere

Politikere

0 10 20 30 40 50

Danmarks Farmaceutiske Universitet

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

IT-Universitetet

Handelshøjskolen i Århus

Copenhagen Business School

Syddansk Universitet

Danmarks Pædagogiske Universitet

Roskilde Universitet

Aarhus Universitet

Aalborg Universitet

Københavns Universitet

Universiteterne lod vælgerne i stikken

De økonomiske eksperters uvilje mod at stille deres viden til rådighed under valgkampen, er dybt beklage-lig, mener DR’s nyhedsdirektør, Lisbeth Knudsen

og for mit vedkommende sominstitutleder«.

Medieaktive KU-økonomerProfessor i Økonomi og for-mand for de økonomiske vis-mænd, Peter Birch Sørensen,kan heller ikke genkende bille-det af at forskere fra Økono-misk Institut skulle have værethelt usynlige i valgkampen.

»Mine professorkollegerClaus Thustrup Kreiner ogHans Jørgen Whitta-Jacobsenoptrådte i nyhedsudsendelser i tv og i radioen, og flere af vo-

re lektorer udtalte sig ligeledestil diverse medier. Alle dissekolleger var mere medieaktiveend til hverdag, men det erklart at det trækker ned i Øko-nomisk Instituts ‘mediestati-stik’ når instituttets to økono-miske vismænd midlertidigttrækker sig ud af debatten,« si-ger Peter Birch Sørensen medhenvisning til sig selv og lektorJørgen Birk Mortensen.

Samtidig understreger hanat der er en meget lang og vel-begrundet tradition for at deøkonomiske vismænd ikke del-tager i den offentlige debat

under valgkampe. »Den samfundsmæssige

værdi af vismandsinstitutio-nen står og falder med at insti-tutionen har en høj troværdig-hed. Det forudsætter at den erog bliver opfattet som uafhæn-gig og partipolitisk neutral.Høj troværdighed tager megetlang tid at opbygge, men denkan tabes på gulvet på et split-sekund. Hvis vismændene gårind i debatten i en kort og op-hedet valgkamp, vil det næ-sten uundgåeligt blive udlagtsom en politisk stillingtagen tilfordel for det ene eller det an-

Generelt svigtI DR har man gjort sig mangetanker om hvordan man kanhåndtere valgkampe fremover.

»Vi bliver jo på den ene sidebebrejdet at vi ikke i størreomfang var inde og checke talog kom ud og afslørede hvemder nu lavede fup, og hvemder havde ret i de talmæssigediskussioner. Er der skåret nedpå folkeskolen, eller er der ik-ke? Er daginstitutionsprisernesteget eller ej? På den andenside har vi jo meget svært vedat klarlægge sådanne spørgs-mål hvis ikke økonomer og an-dre med ekspertviden inden-for det pågældende område, errede til at stå frem og forklareat det forholder sig sådan ogsådan.«

Og der har universiteterne,inklusive KU, svigtet?

»Ja, det må man sige. Og dethar jo været generelt. Det gæl-der ikke bare for tv, men ogsåfor aviserne at eksperterne harværet fraværende. Men jeg vilgerne tilføje at det også for-ståeligt nok kan have væretsvært for forskerne at befindesig inde i det politiske auk-tionshus som valgkampen tiltider kan udvikle sig til.«

[email protected]

det parti. Selv udenfor valg-kampsperioderne oplever viofte at man ved at tage delele-menter ud af vore forslag oganalyser tager os til indtægtfor bestemte partiers politik.

For det andet har vismæn-dene og deres sekretariat hver-ken tid eller ressourcer til atgive en fagligt forsvarlig vur-dering af alle de økonomisk-politiske forslag og planer derdukker op i en valgkamp.

»Og hvis vi begyndte atkommentere på enkeltståendeforslag uden at foretage en sy-stematisk og seriøs vurdering

af samtlige partiers økonomis-ke planer, ville vi netop kunnebeskyldes for ikke at være neu-trale i forhold til de forskelligepartier,« understreger vismæn-denes formand.

For det tredje er alle tidlige-re analyser fra vismændene ogderes sekretariat tilgængeligepå Det Økonomiske Rådshjemmeside. Det betyder atogså under valgkampen kanjournalister og andre interes-serede bruge materialet fravismændene.

»I den nylige valgkamp duk-kede der faktisk mange øko-

nomiske spørgsmål op som vihar analyseret i de seneste vis-mandsrapporter og formidletgennem kronikker og avisind-læg der kan læses på vor hjem-meside. Det ville faktisk ikkehave krævet ret meget researchfra en seriøs journalist hvishun eller han havde ønsket atinddrage vore analyser og syns-punkter i valgkampens diskus-sion af den økonomiske poli-tik,« siger vismændenes for-mand.

[email protected]

GRAFISK – Fire ud af ti gange en forsker blev om-

talt eller citeret i de store medier under valgkampen,

var eksperten ansat på KU. Men selv om KU ligner en

vinder, er det stadig en deltagelse langt under norma-

len i mediernes arena.


BIBL IOTEKSADGANG


Både tørre og våde stude-rende og forskere fra KUder arbejder tværfagligt,

kan løbe ind i problemer nårde gerne vil have online ad-gang til elektronisk forsknings-litteratur.

Hvor man er indskrevet harnemlig betydning for om manhar adgang til elektroniske ar-tikler på enten det KongeligeBibliotek (KB) eller DanmarksNatur- og LægevidenskabeligeBibliotek (DNLB).

Hvis man er er indskrevet på Institut for Statskundskab,kan man ikke få adgang til denelektroniske udgave af mate-matiske artikler der er lagrethos DNLB. Det samme gælderden anden vej.

Problemet er dyre licenserfra de store internationale for-lagshuse, men der er en vok-sende vilje hos bibliotekernetil at forsøge at løse et voksen-de problem.

Panden mod murenThomas Habekost der netophar afsluttet sit ph.d.-projektved Institut for Psykologi, har

løbet panden mod murenmange gange i sit forsknings-forløb:

»Fordi mit forskningsprojektbeskæftiger sig med både psy-kologi og neurobiologi, støderjeg ofte i litteraturen på hen-visninger til artikler jeg ikkekan få adgang til,« forklarerhan.

Problemet er at Institut forPsykologi hører under det Kon-gelige Bibliotek mens neuro-biologi tilhører DNLB.

Thomas der er indskrevet på Psykologi, har ikke onlineadgang til de elektroniske ar-tikler på DNLB og må derforenten en tur på Nørre Allé 49eller vente på at få tilsendt ar-tiklen i papirform.

»Det er meget uheldigt forsmidigheden i arbejdsproces-sen at blive afbrudt på dennemåde. Jeg ser ofte 10-20 rele-vante henvisninger om dagen,og hvis jeg skal omkring bi-blioteket efter dem alle sam-men, er der ikke meget tid tilforskningen,« fortæller han.

Thomas Habekost er spe-cielt opmærksom på proble-met fordi han for nyligt var påforskningsophold i Cambridge

hvor der var fri adgang til alleartikler. Han mener at det klarter et konkurrenceproblem atder ikke på KU er fri adgang tilforskningsbibliotekernes onli-ne services, specielt med uni-versitetets satsning på tvær-faglighed.

»Hvis KU skal være medinternationalt, skal vi kunnegive direkte adgang til alleområder. Tid er en vigtig fak-tor når det gælder forskning,«siger Thomas Habekost.

Søren Kyllingsbæk der eradjunkt på Institut for Psyko-logi, siger:

»Det er helt afgørende atforskerne får adgang til beggebiblioteker. Der skal ikke værebegrænsninger fordi det er såsvært at forudsige hvilke tids-skrifter der vil være relevantefor ens fremtidige forskning,«siger Søren Kyllingsbæk.

Kendt problemIngbritt Butina der er hoved-bibliotekar på DNLB, er klarover at der er problemer medadgangen.

»Jeg kan godt forstå bruger-nes fortvivlelse, men det er etmeget kompliceret og meget

økonomisk besværligt problemat løse,« forklarer hun.

Problemet bunder i de så-kaldte licenser, som bibliote-kerne køber sig til af de storeforskningsforlag. De interna-tionale mastodonter sælgerderes videnskabelige artikler ipakker som er meget dyre atanskaffe. De strenge licenskravtil artiklerne på DNLB har ind-til nu været reguleret af antal-let af indskrevne studerendepå de våde fakulteter. Bruge-ren af online servicen skal ind-taste cpr-nummer der så bliversammenlignet med listen overindskrevne.

»Det er et alvorligt problem.Vi regner med at en ny aftaleom adgang kan komme i standmed forlagene i løbet af 2005hvor licenserne skal genfor-handles,« siger Ingbritt Butina.

Prisen bestemmerPå Det Kongelige Bibliotek erforskningsbibliotekar BarbaraMelchior også bekendt medproblematikken.

»Vi er klar over at der ernogle forskere der falder mel-lem to stole. Problemet er atprisen fordobles hvis alle skal

have lige adgang,« siger hun. De store forlag beregner

licensprisen udfra antallet afpotentielle brugere, og det talvil stige drastisk hvis alle insti-tutter får adgang.

Barbara Melchior mener atdet er et klart voksende pro-blem da forskerne virkelig erved at få øjnene op for mulig-hederne i online forskningslit-teratur.

»Det går helt klart mod ud-viklingen med den her bar-riere,« siger hun, men under-streger at det er en økonomiskbarriere og ikke modvilje frabibliotekernes side, der er pro-blemet.

Fri adgangMan skal ikke helt til Cambrid-ge for at finde fri adgang tilbibliotekernes online artikler. I Århus har der altid været friadgang til den elektroniske lit-teratur:

»Det er selvfølgelig godt atalle har adgang, men det ko-ster også mange penge,« sigerHelle Lauritzen fra Statsbiblio-teket i Århus.

Situationen er dog ifølgehende anderledes her. Der har

nemlig traditionelt ikke væreten opdeling af fakulteterne påAarhus Universitet.

»Det virker indlysende atden måde det fungerer på i Kø-benhavn forhindrer smidigforskning,« mener Helle Lau-ritzen.

Hjemme på KU har ThomasHabekost og Søren Kyllings-bæk snart fået nok. De vil ger-ne have adgang hurtigst mu-ligt så de kan komme videremed deres forskning.

Forskerne mener ikke de eralene og håber at der med øgetfokus på problemet kan bliveskabt en debat der kan skabeløsninger. De er optimistiske,men opfordrer KU til at tageaffære i sagen:

»Hvis Københavns Universi-tet har tværfaglighed som mål,er det tvingende nødvendigt atde sørger for biblioteksadgangtil deres forskere,« slutter Sø-ren Kyllingsbæk.

[email protected]

Tværfaglig forskning i licensklemme

FO

TO

: JO

AC

HIM

RO

DE

Tværfaglige forskere og studerende fra KUhar problemer med at låne elektronisketidsskrifter fra de to forskningsbiblioteker.En løsning er måske på vej

Online adgangDer har længe været debat omkring bibliotekernes licenser og den manglende tvær-

faglige adgang via internettet. Nu lover Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige

Bibliotek, at de vil forsøge at lave en ny aftale med forlagene, om adgang til den elek-

troniske forskningslitteratur. Det er godt nyt for flere forskere og studerende.


TSUNAMI


Peter Kjær Jensen er ligevendt hjem fra den kata-stroferamte Ache provins.

Han bedømmer at mange af deinternationale nødhjælpsorga-nisationers forsøg på at hjælpepå længere sigt kan gøre mereskade end gavn hvis organisa-tionerne ikke ændrer arbejds-metode.

De cirka 5.000 hjælpearbej-dere i området fordelt på over100 forskellige hjælpeorgani-sationer besidder stor videnom hurtig indsats, men mang-ler ifølge Peter Kjær Jensen viden om den kulturelle bag-grund i området. Det kan ska-be unødvendige problemer pålang sigt, problemer som ifølgePeter Kjær Jensen kan undgåsmed større tværfaglighed ogindsigt i den kulturelle bag-grund.

Peter Kjær Jensen er forsk-ningsadjunkt på Institut forFolkesundheds afdeling for In-ternational Sundhed. Han harværet en del af et fire mandsteam udsendt af DBL, Institutefor Health Research & Deve-lopment, der af det indone-siske sundhedsministeriumblev bedt om at rådgive omsygdomstrusler efter flodbøl-gen.

Det forræderiske vand»Spildevand fra overfyldteseptiktanke og stilleståendevand er de bedste rugekasserfor udbredelse af sygdommesom kolera og malaria,« sigerPeter Kjær Jensen og forklarer

at de berørte dele af Ache pro-vinsen stadig er en stor mud-derpøl af spildevand og mur-brokker.

Ifølge Peter Kjær Jensen erder ikke direkte mangel påhjælp. De internationale hjæl-peorganisationer er gode tilden akutte nødhjælp, men detænker ikke ud over udgangs-situationen og glemmer noglegange fremtidsperspektiverne.

»Der er så mange ting attænke på når det gælder vand.Det hjælper ikke noget at manbare deler en masse engangs-vanddunke ud uden også atorganisere indsamling af dem.Når de er tomme og bliversmidt væk, fyldes de med regn-vand som derefter bliver føde-sted for tusinder af myg.«

Peter Kjær Jensen boede pådet danske mobilhospital derligger mellem de hundredvisaf små midlertidige flygtnin-gelejre. 47 store flygtningelej-re som tilsammen skal huse150.000 mennesker, er ved atblive bygget. Befolkningen erflyttet ind i lejre omkring mo-skeerne fordi de som de enestebygninger overlevede over-svømmelsen.

»Det største problem i områ-det er lige nu manglen på slam-sugere. Toiletterne i de smålejre flyder over fordi de slam-sugere man havde til at tømmeseptiktankene med, forsvandtunder flodbølgen. Det sejlerbogstaveligt talt med lort,« si-ger Peter Kjær Jensen.

Universitet med overblik»På International Sundhed harvi en tilgang til katastrofesi-tuationer der adskiller sig frahjælpeorganisationernes hur-tige og højteknologiske løsnin-ger. På International Sundhedlærer man at overveje den kul-turelle og socioøkonomiskebaggrund,« fortæller PeterKjær Jensen.

Den hurtighed de interna-tionale hjælpeorganisationerarbejder med er nødvendig istarten af en sådan katastrofe,siger han, men hurtighedenhar også konsekvenser. Ek-sempelvis installerede flerehjælpeorganisationer vand-rensningsanlæg i områderhvor det var unødvendigt:

»Når alle i området altid harkogt deres vand, hvorfor såopstille vandrensningsanlæg,og hvorfor uddele vandbehol-dere af blød plast der smelternår der bliver hældt kogendevand i dem?« spørger han.

»Når man skal tage stillingtil vandforsyningen og ikke ersikker på den kulturelle bag-grund i et område, så vælgerman den sikre løsning – hvil-ket oftest er den mest højtek-nologiske og dyreste. Hvis manhavde en bedre baggrundsvi-den, kunne man vælge merelavteknologiske og langtids-holdbare løsninger.«

Peter Kjær Jensen oplevedeflere af den slags problemerfordi hans opgave var at kom-me med input og stille kritiskespørgsmål, noget der ikke altidvar lige populært hos de storeorganisationer:

»Når man angriber folk påderes faglighed, er der ofte sure miner,« siger han.

Tværfaglig bagagePeter Kjær Jensen er ikke itvivl om at International Sund-hed har den viden der skal tilfor at hjælpe med at forbedrenødhjælpen i denne type kata-strofer:

»På International Sundhedlærer vi at tage højde for kul-turelle mønstre i befolkningen,og derfor ligger vores løsnings-forslag meget tæt på hvad be-folkningen kan og gør. Vi for-søger at udstyre vores folk meden vidensrygsæk og lære demat de skal kunne tage stillingtil ting uden at være bundne afet fag,« siger han.

»Det er vigtigt at nødhjælps-organisationerne forstår at enlæge eller en ingeniør udennogen kulturel baggrundsind-sigt lige så godt kan blivehjemme.«

På International Sundhed er

der ansat læger, journalister,antropologer, biologer, inge-niører, sygeplejersker og socio-loger. Det er med til at give enmeget bred tværfaglighed.

Peter Kjær Jensen mener atder mangler penge til forsk-ning og udvikling af langsigte-de løsningsmodeller for vandog sanitet i katastrofeområder.

Han oplyser at InternationalSundhed i marts måned har sitårlige kursus om sundhed forflygtninge og internt fordrev-ne i konflikt og katastrofer. Ettværfagligt kursus der sætterkatastrofesituationen i fokus,noget han efterlyser andre ste-der.

»International Sundhed skalstå fast på rollen som uafhæn-gige tværfaglige konsulenterog etablere en videnbase somde store organisationer kantrække på og få viden fra,« me-ner han.

Af samme grund afholderPeter Kjær Jensen sammenmed Tania Dræbel fra Interna-

tional Sundhed til sommer etkursus i håndtering af vand ogsanitet i katastrofeområderunder det nyåbnede CISU Cen-ter for International Sundhedog Udvikling.

»Det er et kursus rettet modWHO, NGO’er som Læger udenGrænser og Røde Kors samt lokale regeringer. De skal haveviden om hvordan man hånd-terer disse problemer i en kata-strofesituation i et uland,« for-tæller Peter Kjær Jensen.

Han er meget overrasketover hvor hurtigt kurset erkommet i stand.

»Normalt tager det månederat etablere sådan et kursus, ogdet er fantastisk at universite-tet vil støtte vores kursus meddet samme,« siger Peter KjærJensen der håber at kurset vilforbedre den internationalehjælpeindsats til næste gangkatastrofen rammer.

[email protected]

Hjælpeorganisationer mangler tværfaglighed

En KU-forsker har været udsendttil det katastroferamte Indonesien.Han mener at hjælpeorganisa-tioner mangler vigtig baggrunds-viden som universitetet kan bidra-ge med

GUDS HÅND? – Moskeerne er de eneste

bygninger som står uberørte tilbage.

KAOS – På et kursus til august skal Peter Kjær

Jensen forklare hvad man stiller op med kaos.

FO

TO

: L

IZE

TT

E K

AB

RÉ

International Sundhed?International Sundhed blev stiftet i 1998. Afdelingen hører under Institut for Folke-

sundhedsvidenskab og blev stiftet for at imødekomme en stigende efterspørgsel efter

et ressourcecenter og en vidensbase på området for sundhed i ulande. Afdelingen til-

byder en Master of International Health i samarbejde med DANIDA.


rende forskningsbaseret undervisning fører tilvoldelige overfald? For det andet er den forsk-nings- og ytringsfrihed som universitetet opfat-ter som en grundlæggende forudsætning ikkeden selvfølgelighed som vi normalt antager? Vi har derfor besluttet at afholde en konferencehvor disse spørgsmål belyses, og hvor universi-tetet som institution tydeligt markerer sin iden-titet og arbejdsform i samfundet.

Die MorgenländerNår man skal forsøge at kortlægge de faktorersom afstedkom det tragiske overfald, er det ikke nok kun at se på danske forhold. Verden erglobaliseret hvad enten vi kan lide det eller ej.Ingen krog ligger uden for mediernes rækkevid-de, og intet menneske er længere væk end ettelefonopkald.

Det konkrete overfald udspringer af en kon-flikt mellem ideologier og religioner som favnerover flere kontinenter. Hvis vi ønsker at forstådet som sker i det danske samfund i dag, må viderfor anlægge en bred tværkulturel og histo-risk synsvinkel.

De ældste kendte eksempler på videnskabfinder vi hos sumererne somboede i det sydlige Irak, detområde som grækerne kald-te Mesopotamien. Viden ogvidenskabelighed herfra erdokumenteret i takt med atsumererne opdagede nye in-formationsteknologier så-som talsymboler og skrift-sprog for 7.000-5.000 år si-den.

Selv om sumererne tilsy-neladende ikke formulerede eller søgte generel-le lovmæssigheder i universet, opstillede deklassifikationer over den naturlige verden somblev inddelt i husdyr, vilde dyr, fugle, fisk, plan-ter, træer, grønsager og sten. Man observeredehimmellegemerne hvilket senere førte til astro-nomisk forskning hos babylonerne. Tiden blev

inddelt i årstider og måneder. Dage og nætter iperioder (timer) af forskellig længde. Matema-tik omfattede de fleste regnearter, især til brugfor arealberegninger, optælling, arbejdsforde-ling mm. Erfaring med anvendelse af planter ogmaterialer til helbredelse, indvortes eller ud-vortes, er veldokumenteret.

Selv om der er langt i både tid og rum til nu-tidens universitet, manifesterede den sumeriskevidenskab sig som et bærende element i udvik-ling af sumerisk civilisation. De erkendelser ogerfaringer som sumererne høstede, fik ikke kun lokal betydning. De udløste en lang kultur-historisk proces som på mange områder blev afgørende for den udvikling der senere skullefølge i den omkringliggende verden, herunderEuropa.

Den sumeriske civilisation er den ældst kend-te i en lang række af orientalske kulturer somsatte afgørende aftryk på udviklingen i Europa.På tysk har man et meget poetisk udtryk forområderne øst for Europa, die Morgenländer.

I et geografisk perspektiv er det derfor oplagtat se Den Nære Orient som Europas nærmestenabo på godt og ondt; selv om udviklingerne og den gensidige kulturpåvirkning Europa ogMellemøsten imellem efterfølgende har gået ibegge retninger. I dag synes den politiske hold-ning i Vesten således at favorisere en proces

hvor vi eksporterer vores samfundsnormer ogviden til Mellemøsten. Man tænker umiddel-bart her på udenrigsministeriets arabiske initia-tiv.

Men der ligger et andet aspekt i denne kultu-relle eller samfundsmæssige asymmetri som fører til andet end diffusion af traditioner og viden. Den kobles ofte med en modsat rettet demografisk proces. Befolkninger der lider social og økonomisk nød eller trues og brutali-seres af totalitære systemer og tyranner, vil som et naturligt overlevelsesinstinkt søge modøkonomisk stabilitet og frihed. Vi finder derforgennem historien flere eksempler på bevægel-ser af befolkningsgrupper mellem lande ogkontinenter. Disse folkevandringer kan have karakter af ukoordinerede grupper der i deressøgen efter bedre livsbetingelser forlader hjem-landet. Eller som organiserede militære opera-tioner hvor man med magt overtager nye terri-torier. Et historisk eksempel på det sidste er detdelvist voldelige indfald som medførte de rigebronzealdercivilisationers kollaps i Vestasien(hititterriget i Tyrkiet) og Ægypten. De invade-rende hære kom efter alt at dømme fra vest. Det er også fristende at se Alexander den Storestogt i samme perspektiv. Alexanders fascinationfor østerlandske kulturer betød blandt andet athan aldrig vendte tilbage til Makedonien, men

VIDENSKABETYTRINGSFRIHED

Af Ingolf Thuesen

Den 5. oktober blev en underviser ved In-stitut for Tværkulturelle og RegionaleStudier (TORS) brutalt overfaldet på vej

hjem fra universitetet. Overfaldsmændene be-grundede overfaldet med underviserens oplæs-ning af vers fra Koranen i forbindelse med sinundervisning.

Selv om overfaldet fandt sted på samme tidsom drabet på den hollandske filminstruktørTheo van Gogh, kan der ikke sættes direkte for-bindelse mellem de to sager. Men alligevel kander ses en tydelig fællesnævner, nemlig et for-søg på med vold og trusler at påvirke retten tilfrit at udtrykke sine holdninger og meninger.Og for universitetets vedkommende, forskernesog undervisernes ret til frit at stille spørgsmålog frit at undervise og formidle deres viden.Overfaldet er derfor ikke kun et angreb på enkollega, men et angreb på hele universitetetsidentitet og funktion i samfundet.

En af de første følger af overfaldet var enspontan tilkendegivelse fra studentergruppenpå instituttet af deres sympati med undervise-ren. Et interi-mistisk opslagopfordrede tilunderskrift påen tekst derfordømteoverfaldet.Snart måtteder tilføjesekstra sider tilopslaget for atfå plads til alleunderskrifter, dekanen for Det HumanistiskeFakultets signatur inklusive. Og i medierne blevbegivenheden genstand for betydelig opmærk-somhed.

Der rejste sig efterfølgende to spørgsmål. Fordet første den konkrete sags forudsætninger.Hvad er det der sker i samfundet når uprovoke-

»Hvad der derimod virker besynderligt, er at vi i Europa og Danmark synes atvære så uforberedte på disse migra-tioner, ikke mindst i betragtning af atde europæiske samfund ofte selv harværet stærkt medvirkende til begiven-hederne.«

Frihed til forsknin

Sidste år fik en KU-underviser tæv efter at have læstop af Koranen. Hvor gode kår har ytringsfriheden og tolerancen? Og hvordan ser det ud gennem historien? Med en konference sætter KU nu fokuspå universitetets ret og pligt til at føre en fordomsfridialog – i tanke, tale og undervisning


Skriv til VidenskabetVidenskabet er stedet hvor både studerende, forskere og andre har mulighed for

at komme ud af skabet med deres viden til gavn for Universitetsavisens 47.000 læsere.

Bidrag til Videnskabet har form af en kronik og fylder maks. 12.000 enheder med

mellemrum. Manuskript sendes til [email protected].

døde i en af datidens store metropoler, Baby-lon.

Vores nærmeste naboerGennem de sidste årtier har menneskestrøm-men været rettet mod de vestlige samfund. De nutidige migrationer er blandt andet betin-get af geografiske forhold. Derfor er der bevæ-gelser fra Sydøstasien mod Australien, fra Cen-tralamerika mod Nordamerika og mod Europasøger folk fra Mellemøsten og Nordafrika. Dette er ikke i et historisk perspektiv overras-kende.

Hvad der derimod virker besynderligt, er atvi i Europa og Danmark synes at være så ufor-beredte på disse migrationer, ikke mindst i be-tragtning af at de europæiske samfund ofte selvhar været stærkt medvirkende til begivenheder-ne. Eksempelvis jødernes fordrivelse og udryd-delse i Europa gennem første halvdel af 20. år-hundrede, oprettelse af en jødisk stat osv.

Siden har behov for ufaglært arbejdskrafttrukket mange til Europa, og endelig er der desocialt og ideologisk betingede flygtninge-strømme. Tilsyneladende er disse forhold – vo-res historiske erfaring til trods – kommet bag på os. Vores samfund oplever derfor i dag enkonfrontation mellem kulturer og religionersom udarter i polarisering, selvtægt, trusler og

vold. Det er på en måde skæbnens ironi at detuniversitet som besidder den viden og erfaringder skal til for at forudsige disse tragiske udvik-linger, selv bliver ramt. Har vi sovet i timen, el-ler har vi glemt at markere os stærkt nok i sam-fundet med vores viden?

De omnibus dubitandum est I den konkrete sag er en religiøs opfattelse af islam blevet brugt som begrundelse for et over-fald.

Først skal det understreges at der efter alt atdømme er tale om en episode som kun finderopbakning hos en meget lille gruppe fundamen-talister. På TORS studerer troende og ikke-tro-ende side om side. Her er kristne, jøder og mus-limer, og instituttet er meget opmærksom på atydre konflikter i verden ikke direkte importeresi studierne, men anvendes som en del af den vi-denskabelige diskurs i uddannelserne.

Når vi alligevel opfatter udviklingen med stor alvor, er det fordi de demografiske forskyd-ninger i de europæiske samfund koblet med en stigende anvendelse af magt og terror i løs-ning af politiske problemer, forstærker en pola-risering af samfundet. Vold som middel blivernærliggende, tolerancen forsvinder. Og endelighar universiteterne og videnskaben sin egenhistorie som viser en række eksempler på hvor-

dan religioner og ideologier har forsøgt at på-virke og styre forskningen.

Her i februar mindes man i Rom afbrænding-en af Giordano Bruno på kætterbålet i 1600 for-di han fastholdt at Jorden ikke var centrum idet astronomiske verdensbillede.

Forskningen, modsat religiøs og ideologiskoverbevisning, arbejder grundlæggende med atundersøge universet, herunder mennesketsegen natur og måde at tilpasse sig de fysiske ogsociale omgivelser. Forskningen søger ny erken-delse og viden. Den har ikke den universellesandhed som mål. Forskningen forbedrer for-ståelsen og erkendelsen gennem analysen. Et afde vigtigste midler er spørgsmålet; spørgsmåletappellerer til en forståelse. Forskningen skalderfor frit kunne stille spørgsmål til universetssubstans. Søgen af ny viden og forståelse skerogså gennem en dialektisk tvivl om gængse for-ståelser. Den opstår eksempelvis som en synte-se af modsætninger eller gennem en identifika-tion af komplementære principper.

Allerede i 1600-tallet byggede den franske filosof Descartes sin erkendelsesfilosofi op om-kring udsagnet at man må tvivle om alt. Mankan beskrive viden som et forsøg på en nuance-ring af vores forståelse og erkendelse af univer-set baseret på kritisk analyse. Og historien viserat formulering af spørgsmål og tvivl fører til re-sultater. Vi behandler i dag mange flere syg-domme, og vi forstår naturen og kulturhistori-en bedre.

Skal KU uddanne imamer?I november 2004 var forsiden af National Geo-graphic præget af spørgsmålet: Tog Darwinfejl? Man skulle et langt stykke ind i bladet forat finde svaret med stor typografi: Nej! Og manundres over hvorfor et så velanskrevet tidsskriftskal bruge forsideplads på at sætte spørgsmåls-tegn ved en evolutionsteori som overordnet setfungerer fint.

At et samfund som det amerikanske der el-lers om noget har været præget af forskning ogteknologisk fremdrift, oplever en religiøs fun-damentalisme i vækst, er overraskende. Er detvidenskaben der svigter, eller er det politiker-ne?

Vi opfordres i disse år igen og igen af samfun-det til at oprette nye uddannelser og forsknings-projekter som er direkte relateret til konkretesamfundsforhold og anvendelse. Skal universi-tetet eksempelvis uddanne imamer? Mange vilmene at det skal vi selvfølgelig af samme grundsom vi uddanner teologer. Der er dog en betyde-lig forskel på at uddanne en teolog og at uddan-ne en præst. Her står vi med et tydeligt dilemmamellem tro og viden. Universitetet kan grund-læggende ikke lære nogen at tro. Hvis en ideo-logi eller religion sætter rammerne for forsk-

ningen, mister vi friheden til at stille spørgsmålog dermed til at avancere vidensamfundet. I uddannelsessammenhæng kan man sige at vilærer hinanden og studenterne at tvivle, ikke attro. Vi kan udbyde kurser som er relevante forimamer, men vi kan ikke udstede noget certifi-kat som kvalificerer personer til at forkynde tro.

For at illustrere forhold mellem viden og tro,kan vi igen vende tilbage til sumererne som ud-viklede og systematiserede viden og erfaring.Flere af de opdagelser og erkendelser som degjorde for 5.000 år siden, var gyldige. Dereskunstvandingssystemer, kalendere og admini-stration fungerede. Samfundet blev rigere.

På samme måde er videnskaben i dag et vig-tigt fundament for nutidens velfærd. Vi hørtenetop i valgkampen at vidensamfundet er frem-tiden. Ny viden kan eksporteres på samme må-de som de gamle sumerer eksporterede dereserfaringer. Forskningen skal derfor styrkes. Deter en vigtig erkendelse. Viden og forskning pro-ducerer resultater som fungerer og som forbe-drer menneskets vilkår.

I forhold til ideologier og religioner som opgennem historien har forsøgt at styre og sættegrænser for hvilke spørgsmål der må stilles ellerhvilken tvivl der kan rejses, står retten til friforskning meget stærkt. Den er ikke rettet modden universelle sandhed, men derimod mod enmere nuanceret forståelse af verden og men-nesket.

I et historisk perspektiv kan man kynisk kon-statere at den viden som allerede sumererneproducerede og formidlede og især den viden-skabelige tradition eller evne til gennem ekspe-rimenter og tanker at løse problemer har over-levet. Selv om vores forståelse i dag ikke kansammenlignes med sumerernes, så bygger vi påde samme grundlæggende principper.

Lige så godt kan man ikke sige at det gik medsumerernes religion eller sprog. Det sumeriskesprog uddøde sandsynligvis som et levendesprog for mere end 3.000 år siden, og af religio-nen har vi kun overleveringer i kraft af få tek-ster og arkæologiske fund. Den universellesandhed som den sumeriske religion udtrykte,og som i øvrigt bidrog med flere elementer tilefterfølgende religioner (eksempelvis synd-flodsmyten), skulle vise sig uholdbar. Til gen-gæld anvender vi stadig mange af de sumeriskevidenskabelige resultater som forbedrede dereslevevilkår.

Ingolf Thuesen er lektor på Carsten Niebuhr Afdelingen oginstitutleder på Institut forTværkulturelle og Regionale Studier.

g og uddannelse

FO

TO

: S

CA

NP

IX KONFERENCE – Københavns Universitet tager bladet fra munden

og holder konference med titlen ytringsfrihed og tolerance. Talerne

kommer både fra egne rækker, og der er inviteret udenlandske talere

med arabisk universitetsbaggrund. Konferencen finder sted torsdag

den 24. februar kl. 9.30-17.00 i Geocentrets festsal, Øster Voldgade

10. Der er fri entre, men tilmelding er nødvendig på www.ku.dk/

ytringsfrihed senest mandag den 21. januar. På internettet kan man

også læse det fulde program.

KUMMENTAR

Krystalgade 16, 1. sal1172 København KTlf. 35 32 28 98Fax 35 32 29 20E-mail: [email protected]

Telefontid:Alle dage kl. 9.00-16.00

Redaktion: Richard Bisgaard, ansvarshavende, DJ;Lise K. Lauridsen, journalist, DJ; Søren Bjørn-Hansen, journalistpraktikant, DJH; Gry Gaihede,informationsmedarbejder og Morten E. WøldikeOlsen, studentermedhjælp.

Redaktionel uafhængighedUniversitetsavisen er redaktionelt uafhængig ogredigeres efter gængse journalistiske kriterier.

Avisen kan altså ikke tages som udtryk forledelsens synspunkter og prioriteringer.

Annoncer: ADVICE-Media og Marketing, KongHans Gade 17, 9100 Ålborg, tlf. 70 20 77 77.

Layout: Rumfang

Tryk: Dansk Avistryk

Oplag: 27.500

Medlem af Dansk Fagpresse.

Avisen udgives af Københavns Universitet 17gange årligt og står i standere på alle institut-ter. Ansatte får avisen leveret med internpost.

Abonnement: 150 kr. årligt. For udlandet 250 kr. årligt.

Udebliver avisen så henvend dig til dinlokale postmodtagelse. Ved længere tidsudeblivelse send en mail til [email protected]

Debat- og læserindlæg modtages gerne per e-mail.

Deadline (kl. 10)

Nr. Udkommer Debat Meddelelser3 3/3 23/2 21/24 17/3 9/3 7/35 14/4 6/4 4/4

Universitetsavisen

Øresundsuniversitetet er en alliance mellemti sjællandske og fire skånske universiteter.Det største af de skånske universiteter er

naturligvis universitetet i Lund, men der findes og-så højere læreanstalter i Malmö, Kristianstad og iAlnarp mellem Malmö og Lund. Tilsammen omfatter Øre-sundsuniversitetet cirka 140.000 studerende,10.000 forskere og 6.500 ph.d.-studerende.

Øresundsuniversitetet er nu inde i sit femte år,og det er på tide at granske resultaterne. Det sker iforbindelse med en OECD-evaluering af 12 regio-ner i verden. Som med det meste i denne verden ervisse ting lykkedes godt - noget endog meget godt- for Øresundsuniversitetet, andet måske ikke heltefter forventningerne og nogle ting tager længeretid end beregnet.

Udvekslingen af studerende mellem Københavnog Malmö/Lund er steget markant i de seneste år.Studerende udgør mellem en tredjedel og en fjer-dedel af alle pendlere over Øresundsbroen. Dan-skere, hvoraf en betydelig del er studerende, er nuden største gruppe af udenlandske statsborgerebosat i såvel Malmö som Lund. At antallet af sven-skere er steget på uddannelserne i København, vedvi alle. Populære emner for danskere i Lund ogMalmö er sociologi, medievidenskab, statskund-skab og kommunikation.

Øresundsuniversitetet har flere redskaber somskal lette uddannelsessamarbejdet. Først og frem-mest uddannelsesportalen Øresund Study Gate-way (www.studygateway.org) der dækker mereend 4.000 uddannelser og desuden indeholder re-levant information om uddannelsessystemer, boli-ger på den anden side mm. Vi har også et betyde-ligt antal strukturerede samarbejder inden for vidtforskellige områder som fx økonomi, småsprog,asiatiske studier, mykologi, fødevareteknologi,europastudier og også snart nanoteknologi. Dissestrukturer involverer i forskellige kombinationerde fleste af de 14 universiteter.

Det er ikke lykkedes at få nedsat priserne forstuderende der rejser over Øresund. På trods afstore lobbyindsatser er priserne fortsat alt for høje.Kendskabet til Øresundsuniversitetet og dets mu-ligheder er fortsat relativt lavt hos de studerende iKøbenhavn.

En af de vigtigste opgaver for Øresundsuniversi-tetet er at udgøre en regional ressource for vækstog integration i Øresundsregionen og at væregrundlaget for overgangen til den vidensbaseredeøkonomi. Dette blev skrevet ind i Øresundsuniver-sitetets ‘forfatning’ for fire år siden og betydningener steget markant. Det vigtigste instrument er Øre-sund Science Region (ØSR) og de seks såkaldteplatforme der er en del af ØSR. Platformene erstrategiske mødepunkter - eller cluster facilitatingorganisations på fagsprog - for samfund, forskningog erhvervsliv inden for medicin/bioteknologi, fø-devareteknologi, it, miljø, logistik og design. ØSRopfattes i dag som en af Øresundsregionens vigtig-ste vækstmotorer. ØSR er en unik (men ofte kopie-ret) organisation i Europa. Den involverer 14 uni-versiteter, et par tusind virksomheder og myndig-heder. Jeg er i år formand for bestyrelsen, der i øv-rigt består af rektorerne fra Lund (næstformand),DTU, CBS og Malmö samt formændene for de re-gionale organisationer og repræsentanter for er-hvervslivet.

I hele verden foregår en udvikling hvor samfun-det og universiteterne nærmer sig hinanden. Uni-versiteter opfattes som hovedaktører i den regio-nale økonomiske udvikling. Forskning og velud-dannet arbejdskraft skal give merværdi til de pro-dukter, regionens virksomheder sælger i globalkonkurrence hvor vi ikke kan konkurrere på pri-sen. Udviklingen af Øresundsuniversitetet og ØSRskal ses i denne sammenhæng.

OECD er sammen med Storbritanniens HigherEducation Council påbegyndt et stort projekt derhedder Impact of Universities on Regional Develop-ment. Et delprojekt gælder evaluering af 12 regio-ner af forskellig slags i fem verdensdele. Her erØresundsregionen blevet udvalgt sammen medJylland/Fyn, Newcastle, British Columbia, Valen-cia m.fl. Projektet ledes af en international ek-spertkomité suppleret med hjemlige eksperter.Evalueringsarbejdet er netop startet og skal værefærdigt om knapt et år, og vi regner med at anven-de delresultatet fra projektet som vores egen eva-luering af Øresundsuniversitetet.

(Øre)sundt samarbejde

Af rektor Linda Nielsen


DEBAT

Vi noterer med glæde atder i henhold til artikel iUiversitetsavisen (nr.

1/05) er truffet en lempelig af-tale mellem universitetet ogden bortviste lektor BørgeKristiansen, for det er da alar-merende at en fastansat veduniversitetet kan bortvises pået tilsyneladende så tyndtgrundlag. Vi har derfor storforståelse for de to protestskri-velser der er fulgt i kølvandetpå denne fyringssag.

Men når dette er sagt, så sy-nes vi at man skylder at beskri-ve sagen en smule mere nuan-ceret. Det er altid skønt ogprisværdigt når studerende ta-ger til genmæle over forholdsom de mener er uholdbare el-ler uacceptable. Det har vi og-så altid begge to opfordret ogbidraget til i vores mangeårigearbejde for at skabe bedre for-hold for de studerende vedtyskfaget.

Den omtalte storm af pro-tester som der både har værethenvist til i Berlingske Tidendeog nu også igen i Universitets-avisen, burde nok i al uskyldig-hed være set i lyset af det fak-tiske antal studerede ved fagetog måske også opdelt i forholdtil om man læser på bachelor-delen eller nu er overbygnings-studerende. Det er i hvert faldvæsentlig at notere sig at be-stemt ikke alle har underskre-vet protestskrivelsen og gan-ske mange overbygningsstude-rende har valgt ikke at under-skrive denne skrivelse.

Vi kender naturligvis ej hel-ler bevæggrundene herfor,men synes vi skylder bl.a. deandre undervisere ved fagetog ikke mindst TAP-personaletat bringe en smule nuanceringind i denne noget ensidigefremstilling. Da ingen vel kon-kret kender det faktiske for-hold undtagen de to involvere-de parter, så vil vi undlade atkommentere direkte på sagen,men blot gøre opmærksom påfølgende:

Forpligtelser skal overholdesFra studenterpolitisk side harman i årevis arbejdet for at si-kre de studerende størst mulig

tryghed i forbindelse med de-res studium. Dette betyder atdet er af stor vigtighed at deformelle forpligtelser som un-derviserne har, opfyldes tilpunkt og prikke. Det er et ufra-vigeligt krav fra studentersideat disse opfyldes, og som så-dan aflønnes disse ting jo ogsåmed 50 procent ifølge ansæt-telsesbetingelserne.

Administrative forsømmel-ser kan altså ikke afskrives som»formelle petitesser« (somnævnt i Berlingske Tidende).Man må kunne forlange at enuniversitetslærer opfylder allekrav, såvel forskningsmæssigesom administrative, og det erindlysende at det ene ikke kanopveje det andet. Det lykkesda også for de fleste undervi-sere at imødekomme beggekrav, altså at producere forsk-ning og overholde administra-tive forpligtelser, og vi ser der-for ikke nogen grund til at en-kelte undervisere skal forskels-behandles på dette område,hvor vellidte de end måtte væ-re.

Det må derfor kunne for-ventes at undervisere

• møder til tiden – både tilundervisningen og eksamen

• generelt overholder fristerog deadlines – ikke mindstved indgivelse af pensumsamt ved varetagelse af sti-pendier og udlandsophold

• sikrer sig at formelle studie-mæssige krav opfyldes

• giver de studerende vejled-ning og svar på deres fagligespørgsmål

• forfatter eksamensspørgs-mål på eksaminationsspro-get

• sikrer sig at varigheden afeksaminationer er lige for alle.

Kirsten Birckner, stud.mag., Zarifa Mohamad, cand.mag. (Begge er tidligere medlemmeraf studienævnet på tysk ognederlandsk)

FORSKERFYRING

Undervisere skal passe deres arbejde


Som det tydeligt fremgåraf universitetets egen pro-gramlægning vedrørende

ph.d.-programmet ved DetTeologiske Fakultet udarbej-des der af den ph.d.-studeren-de en afhandling der afsluttesmed en offentlig høring.

Forsvarshandlingen skal an-nonceres i Universitetsavisen,Magisterbladet og Præstefor-eningens blad hvor opgivelse aftid og sted for forsvaret af af-handlingen finder sted. Så vidtså godt.

Men i Kathrine Lilleørs til-fælde hvor undertegnede treuger forinden kontaktede fa-kultetet for at få nærmere infoom auditorienummer med vi-dere, oplyste kontoret venligtat det nok var bedst jeg mødteop i god tid idet de alleredehavde haft mange henvendel-ser vedrørende lige netop denhøring.

Med denne store forhånds-interesse som jo var åbenlystkendt ‘inden for murene’, skul-le man jo tro at man i praksishandlede derefter, og sørgedefor at et større auditoriumkunne benyttes. Men nej – nuvar auditorium 7 reserveret ogdermed basta.

Biskop udelukketFølgerne var jo at flere hun-drede borgere gik forgæves, –ikke for at fremhæve enkeltepersoner, men alligevel villeman jo synes det havde væretså ganske på sin plads om bi-skop Lise-Lotte Rebel havdekunnet få adgang. Det lykke-des dog for biskoppen – og an-dre tålmodige sjæle – at få‘foretræde’ efter pausen!

Er det dekanen som ikke harværet sin plads voksen? Ellerhvem har sovet i timen? Detnærmer sig det skandaløse at

SVAR

Ifølge Bekendtgørelsen omph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden forsvares en ph.d.-af-handling ved et offentligt for-svar, for hvilket institutionenfastsætter tid og sted. På DetTeologiske Fakultet finder for-svarshandlingerne normaltsted i auditorum 7 som medplads til 110 personer er voresstørste forelæsningslokale.Her holder også vores profes-sorer og lektorer deres tiltræ-delses- og afskedsforelæsning-er.

Pladsen er ofte knap, menhidtil er ingen gået forgæves.Vi har på fakultetet erfaringfor at det ved særlige lejlighe-der kan være tilrådeligt atkomme i god tid hvis man vilvære sikker på at få en sidde-plads, og jeg konstaterer medtilfredshed at fakultetets per-sonale har ladet dette gå vide-re til bl.a. Lis Albrectsen.

Ved forsvaret af sognepræst,cand.theol. Kathrine Lilleørsph.d.-afhandling fredag den 4.februar måtte vi af hensyn tilsikkerheden desværre lukkedørene på et tidspunkt hvormange stadig ventede på at fåadgang. Ingen kunne forudseat det ville gå sådan, og i situa-tionen var der ikke andet atgøre.

»At flere hundrede borgeregik forgæves« turde være enpoetisk overdrivelse, men deter naturligvis både ærgerligtog beklageligt at der ikke varplads til alle interesserede.Som leder af forsvarshandling-en søgte jeg at sikre mig at ing-en som ønskede at komme tilorde under forsvaret, blev ladtude. Jeg kan oplyse at ingenbad om ordet.

Steffen Kjeldgaaard-Pedersen,dekan, Det Teologiske Fakultet,

ingen har råbt vagt i gevær –og hvis der er blevet råbt, såhar ‘nogen’ haft indflydelsenok til at dysse det ned. Menhvor døv og arrogant har manlov at være?

‘Vi alene vide’-mentalitetenråder åbenbart stadig her i2005 – og bliver dyrket inten-sivt. Det var virkelig en dråbemalurt i glædens bæger dendag at konstatere hvor upro-fessionelt, usmidigt og stiv-nakket ‘systemet’ er.

Lis Albrectsen.

Jeg kunne godt undvære atskrive flere læserbreveunder den overskrift. Der

er desværre ikke muligt – forKøbenhavns Universitet hargjort det igen: Nedsat er ud-valg af bare mænd.

Satsningområdet Europa-studier har fået en styregruppemed fem mænd. Der er i for-vejen tre andre satsningsområ-der hvor endnu et satsningom-råde bestyres udelukkende afmænd, mens der i de to øvrigeer tre kvinder fra KU.

Satsningsområderne skalstyrke det videnskabelige sam-arbejde på tværs af fag og fa-kulteter. Så de initiativer dertegner KU’s fremtid på forsk-ningsfronten, har en kvinde-andel på under ti procent.Med den andel var Inge Hen-ningsen vist optimist da hunmente at det ville tage 248 årat opnå ligestilling på universi-teterne.

Københavns Universitetskulle efter sigende have enmainstreamingsstrategi. Enbegavet person i EU systemet

har formuleret denne politikmed fire bogstaver: WP og GD,»Women’s participation andGender dimension«. Så main-streamingsstrategien er gan-ske ligetil: der skal kvindermed, og der skal være et køns-perspektiv. Hvor svært kan detvære, som det siges når lige-stillingsministeriet holder op-læg. Nu kan man kun håbe påat den nye bestyrelse vil væremed til at bryde den maskuli-ne dominans på KU.

Sidste gang jeg skrev et læ-serbrev under denne overskrifti forbindelse med at der ogsåpå humaniora var etableret etsatsningsområde uden kvin-der, fik jeg læst og påskrevet afbåde ledere og kolleger: ompolitisk korrekthed og farernederved. Men det er netop poli-tisk korrekt at sikre ligestilling,og det er ikke rimeligt at sats-ningsområderne ikke også sat-ser på kvinder.

Bente Rosenbeck, lektor, Nordiske studier og sprogvidenskab.

L IGEST ILL ING

Rip, Rap og Rup slårtil igen

TEOLOGI

Skandaløs ph.d.-høring

Deltag i debattenSkriv kort og præcist og oplys altid navn, adresse og stilling.

Et læserbrev bør være på højst 2.000 enheder med mellemrum eller 300 ord.

Et synspunkt må ikke overskride 4.000 enheder med mellemrum eller 600 ord.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte læserbreve.

Debatindlæg indsendes på e-post til [email protected]. Deadline: se kolofonen på side 10.

BoligerBoligannoncer er begrænset til fremlejemarkedet med formidling af boliger til gæste-

forskere og gæstestuderende for minimum tre måneder. Boligannoncer kan sendes på

e-mail: [email protected] og bringes kun én gang.

Deadline 21/2 for avis 3 der udkommer 3/3 og

deadline 7/3 for avis 4 der udkommer 17/3.


NAVNE

Tiltrædelser

Poul Erik

Lindelof

Ekspert i ekspe-

rimentel fast-

stoffysik på

Niels Bohr Insti-

tutet Poul Erik

Lindelof er blevet udnævnt til

professor i fysik. Dermed styrker

Niels Bohr Institutet sit interna-

tionale arbejde inden for kvan-

tefysik og nano-videnskab an-

vendt på informationsteknologi.

Med en doktorafhandling om

superledning var civilingeniør,

ph.d. Poul Erik Lindelof en af

hovedkræfterne bag opbyg-

ningen af et avanceret laborato-

rium til forskning i de såkaldte

halvleder-nanostrukturer. Linde-

lof har også haft en ledende rol-

le i udviklingen af dansk nano-

videnskab og er vicecenterleder

på Nano-Science Centeret på

Københavns Universitet.

BOLIGER

Bolig søges

København

Periode: Snarest.

Størrelse: Lille lejlighed.

Beboer: Tysk gæsteforsker, ikke-

ryger.

Kontakt: Tlf. 3376 6900 el.

e-mail: [email protected].

Nørrebro/Østerbro

Periode: Snarest og til 1/8-06.

Størrelse: 2 værelser med bad

og køkken.

Beboer: Fransk gæsteforsker,

ikke-ryger.

Husleje: 4.500 for ikke-møble-

ret/6.000 kr. pr. md. for mø-

bleret inkl. alt.

Kontakt: E-mail: trinhette@

yahoo.fr (skriv venligst på

engelsk) el. tlf. 2223 9741 eft.

18.00 el. Mariann Wille, tlf.

3917 9659.

Copenhagen

Period: From 1/3-05 onwards.

Size: Apartment, 1 or 2 rooms.

Equipment: Unfurnished or

furnished.

Tenant: Associate prof. from the

Netherlands.

Contact: E-mail:

[email protected].

Bolig udlejes

Roskilde

Period: From 1/3 or 1/4 to

1/7-05.

Size: 1/2 house with garden,

125 sqm., kitchen and bath.

Equipment: Furnished. Washing

machine, dish washer and

internet. Cable TV. A cat.

Tenant: Non-smoker.

Rent: 6.800 kr. per month all

included.

Contact: E-mail: christian@

ecocouncil.dk or tel. 3646

7179 (after 6 PM or weekend).

Brønshøj

Periode: Snarest, for 2 år el.

mere.

Størrelse: Lejlighed, 2 vær.,

køkken og bad.

Udstyr: Fuldt møbleret, inkl.

rengøring.

Beboer: Enlig gæsteforsker,

stud. el.lign., ikke-ryger.

Husleje: 4.000 kr. pr. md. inkl.

alt.

Depositum: 4.000 kr.

Kontakt: Tlf. 3834 9000.

Ydre Nordvest

Periode: Fra 15/3 til 30/7-05.

Størrelse: Lejlighed, 75 kvm.,

bad og køkken.

Udstyr: Fuldt møbleret, opog

vaskemaskine, motionsrum/

solcenter og 2 altaner.

Beboer: Gæsteforsker, ikke-

ryger.

Husleje: 5.000 kr. pr. md. ekskl.

el og varme.


Priser

Gunhild

Waldemar

Professor,

dr.med. og le-

der af H:S Hu-

kommelseskli-

nikken på Rigs-

hospitalet Gunhild Waldemar

har modtaget 4.2 millioner kro-

ner fra Veluxfonden. Bevillingen

skal bruges til at undersøge ar-

ten og betydningen af tab af

hjernevæv og neurale forbin-

delser i hjernen hos ældre men-

nesker med risiko for demens.

I projektet kvantificeres tabet af

hjernevæv, og en ny automatisk

metode ved navn kvantitativ

traktografi skal udvikles til at

analysere forbindelser mellem

hjernecellerne. Forskningen vil

bidrage til identifikation af nye

tidlige billeddiagnostiske mar-

kører for demenssygdomme.

Islands Brygge

Periode: Snarest, i op til 3 år.

Størrelse: Penthouse lejlighed,

2 etager, ca. 150 kvm.

Udstyr: Evt. møbleret.

Husleje: 15.000 kr. pr. md.


København

Periode: Fra 17/2 til 15/7-05, evt.

længere.

Størrelse: Lejlighed, 84 kvm.,

3 vær. køkken, toilet og bad.

Udstyr: Møbleret.

Beboer: Ikke-ryger.

Husleje: 5.000 kr. pr. md. alt inkl.


Kontakt: E-mail:

[email protected].

København Ø


Størrelse: Lejlighed, 120 kvm.

Udstyr: Fuldt møbleret, vaske-

maskine.


forbrug.


København K

Periode: Snarest og til slutnin-

gen af 2005.


130 kvm.

Udstyr: Møbleret.



Kontakt: Tlf: 2371 4542 el.


Nørrebros runddel

Periode: Fra 1/3-05 til 1/3-06,

evt. længere.


47 kvm., bad og køkken.

Udstyr: Møbleret.

Husleje: 5.500 kr. pr. md. alt inkl.


Kontakt: Lars Bønsdorff,

tlf. 2423 3658.

Copenhagen City

Period: Min. from March to

August 2005.

Size: Apartment, 38 sqm. kitch-

en and bedroom. Separate

entrance, shared bathroom.

Equipment: Furnished.

Tenant: F.

Rent: 4.000 kr. per month incl.

cable, gas, furniture, heating,

etc.

Deposit: 8.000 kr.

Contact: Charlotte Kjelsø,

e-mail: studiestraede@

mail.tele.dk or tel. 3333 0608/

6064 1897.

Vesterbro



90 kvm., spisekøkken og

badeværelse.

Udstyr: Fuldt møbleret.


vand, varme og internet.

Kontakt: E-mail:

[email protected] el.

tlf. 3323 6234.

STILLINGER

VIP-stillinger

Samfundsvidenskab

Adjunktur Sted: Institut for Psykologi.

Indhold/kvalifikationer: Ph.d.

el.lign. inden for arbejds- og

organisationspsykologi. Der

lægges vægt på ansøgerens

forsknings- og undervisnings-

potentiale.

Omfang: En tidsubegrænset stil-

ling med overgang til lektor

når pågældende er bedømt

lektorkvalificeret.

Til besættelse: 1/9-05 el. snarest

derefter.

Ansøgningsfrist: 21/3-05,

kl. 12.00.

Fuldt opslag. Dette uddrag kan

ikke danne grundlag for

ansøgning. Se www.ku.dk/

stillinger.

Yderligere oplysninger:

Institutleder Arne Prahl,

tlf. 3532 8735 el. e-mail:

[email protected]. Se

www.psy.ku.dk.

AdjunkturSted: Institut for Psykologi.

Indhold/Kvalifikationer: Ph.d.

el.lign., erfaring med under-

visning og de dertil knyttede

administrative opgaver inden

for klinisk psykologi med sær-

lig vægt på børneområdet.

Stillingen er tilknyttet institut-

tets klinikvirksomhed der

indebærer at ansøger

både skal være kvalificeret

inden for klinisk psykologisk

forskning og praksis.

Omfang: Tidsbegrænset stilling,

4 år.


derefter.


kl. 12.00.

Fuldt opslag: Dette uddrag kan

ikke danne grundlag for an-

søgning. Se www.ku.dk/stil-

linger.


Klinikleder Susanne Lunn,

tlf. 3532 8680 el. e-mail:

[email protected].

Se www.psy.ku.dk.

Sundhedsvidenskab

Klinisk professoratSted: Klinisk Institut for Intern

Medicin.

Indhold: En 5-årig eksternt fi-

nansieret stilling som klinisk

professor i somatiske alkohol-

skader med tilhørende over-

lægestilling i H:S og ved Ama-

ger Hospital med tjeneste ved

Gastroenheden el. Alkoholen-

heden, Hvidovre Hospital.

Til besættelse: Snarest muligt.


kl. 12.00.



søgning. Se www.ku..dk/

stillinger el. kontakt Fakulte-

tet, tlf. 3532 7118. Se overlæ-

Gentofte

Periode: Fra 1/3-05 til 30/6-06,

evt. forlængelse.

Størrelse: Hus, 130 kvm., kælder,

køkken og bad.

Udstyr: Vaskekælder, værksted,

terrasse, carport og have.

Beboere: Ideel til børnefamilie,

husdyr tilladt.



Kontakt: Jesper og Kirsten

Dørge, e-mail: [email protected]

el. [email protected].

Kollegier

Borchs KollegiumMålgruppe: Studerende ved Det

Teologiske Fakultet el. Det

Naturvidenskabelige Fakultet

der har bestået to års norme-

ret studietid.

Periode: Pr. 15/03-05 bliver en

alumneplads ledig.

Kollegiet: Ligger centralt i det

gamle København, Store Kan-

nikestræde 12 og har en tre-

hundredårig historie for et

godt fagligt og socialt miljø.

Faciliteter: Bibliotek, flygel, fest-

sal, tv-stue, vaske- og tørre-

rum, have med tilhørende

kroketbane.

Husleje: 1.340 kr. pr. md. plus

200 kr. i husskat.

Ansøgning: Skema fås på Sti-

pendiekontoret, Fiolstræde

22, 1171 Kbh. K. Dokumenta-

tion for to års bestået studie-

tid vedlægges.

Ansøgningsfrist: 24/2-05.


www.borchskollegium.dk.

NAVNE

Scholartipendier til studerende fra Nat

Ti specialestuderende fra Det naturvidenskabelige Fakultet er ble-

vet tildelt Novo Nordisk/Novozymes scholarstipendier. De stude-

rende sikres dermed en støtte på op til 66.000 kr. pr. år til deres

specialeskrivning. Tildelingen af stipendierne blev markeret ved et

fagligt symposium den 27. januar 2005 på Novo Nordisk. På bille-

det ses Forskningsrådgiver Jørgen Dirach (th) der ved samme lej-

lighed overrakte Thorbjörn Åkerström fra Institut for Idræt

2. præmien for bedste foredrag.

De ti specialestuderende er:

• Troels Scheel, Institut for Medicinsk Mikrobiologi og

Immunologi

• David Møbjerg Kristensen, Institut for Molekylær Biologi og

Fysiologi

• Ole Clausen, Institut for Molekylær Biologi og Fysiologi

• Stinus Lindgren, Institut for Molekylær Biologi og Fysiologi

• Caspar Elo Christensen, Institut for Molekylær Biologi og

Fysiologi

• Mark Kalisz, August Krogh Instituttet

• Marianne Terndrup Pedersen, Medicinsk Mikrobiologi og

Immunologi

• Berit Rahbek Høj, Institut for Molekylær Biologi og Fysiologi

• Janny Marie Landegent Sørensen, Institut for Molekylær Biologi

og Fysiologi

• Sidse Kristine Thinggård Pedersen, Niels Bohr Instituttet.

geopslag på www.laegejob.dk

el. kontakt Personalekonto-

ret, H:S Hvidovre Hospital,

tlf. 3632 2504.

Klinisk professoratSted: Institut for Kliniske Neuro-

fag og Psykiatri.

Indhold: En stilling som klinisk

professor i Hukommelsesfor-

styrrelser og demens med

tilhørende overlægestilling

i H:S/KAS og ved Amager

Hospital med tjeneste ved

Rigshospitalet, Neurocenteret,

Neurologisk Klinik, Hukom-

melsesklinikken el. med tje-

neste ved Amtssygehuset i

Glostrup, Neurologisk afde-

ling.



kl. 12.00.



søgning. Se www.ku.dk/stil-

linger el. kontakt Fakultetet,

tlf. 3532 7118. Se overlægeop-

slag på www.laegejob.dk el.

kontakt Rigshospitalet,

Hukommelsesklinikken, tlf.

3545 2087 og Amtssygehuset

Glostrup, tlf. 4323 2004.

Lektor/adjunktSted: Institut for Folkesundheds-

videnskab, Afdeling for Medi-

cinsk Videnskabsteori.

Indhold: Forskning og undervis-

ning i beslutningsteoretiske

og forskningsmetodologiske

problemstillinger inden for

lægevidenskab samt deres vi-

denskabsteoretiske grundlag;

desuden planlægning og af-

holdelse af ph.d.-kurser.


derefter.


kl. 12.00.

Fuldt opslag: Dette uddrag

kan ikke danne grundlag for

ansøgning. Se www.ku.dk/

stillinger el. kontakt Institut-

leder Erik L Mortensen, tlf.

3532 7839 el. Afdelingsleder

Peter Rossel, tlf. 3532 7934.

Timelønnet underviserSted: Det Sundhedsvidenskabe-

lige Fakultet.

Indhold: Undervisning i kommu-

nikation, guide ved studeren-

des fremlæggelse og oppone-

ring af faglige projekter på

5. sem. og feedback til de stu-

derende vedr. kommunikation

og formidling.

Kvalifikationer: Uddannelse

inden for fagene kommunika-

tion, retorik el. anden formid-

ling.


kl. 12.00.



søgning Se www.ku.dk/stil-

linger.

Yderligere oplysninger: Konsti-

tueret centerleder Lars Kayser

el. konsulent Jørgen Theibel

Østergaard, tlf. 3532 7291.

Naturvidenskab

ProfessorshipPlace of employment: The Niels

Bohr Institute.

Contents: The candidate is ex-

pected to be a highly recogni-

zed international authority in

Meteorology and is expected

to take a leading role in

broad aspects of dynamical

studies of the atmosphere

and its role in the climate

system, and to initiate coope-

ration at national as well as

international levels.

Qualifications: A background

within dynamic meteorology

with emphasis on theoretical

and/or numerical work rela-

ted to the circulation of the

atmosphere is required. Appli-

cants should further demon-

strate scientific breadth and

an openess for defining and

leading new research direc-

tions.

Period of employment: From

1 September, 2005.

Deadline for applications:

31 March, 2005 at noon.

Full announcement: Applica-

tions cannot be based on this

extract. See http://ntserv.fys.

ku.dk/afg/ or contact the Per-

sonnel Office. tel. 3532 2645.

Assistant ProfessorPlace of employment: Institute

of Molecular Biology and

Physiology.

Contents: To strengthen a re-

search group working with

signaltransduction among

cells in the immune system,

headed by professor Niels

Ødum. The research of this

group analyses the importan-

ce of serine/threonine phos-

phatases and histone deacety-

lases for the regulation of

transcription factor synthesis

and activity following cyto-

kine stimulation and after

malignant transformation.

Period of employment: From

april, 2005 and up to 3 years.


25 February, 2005 at noon.



extract. See www.ku/stillinger.

TAP-stillinger

It-projektkonsulent/chefkonsulentSted: Fællesadministrationen.

Indhold: Bl.a. bistå KU’s interne

projektledere med at styre de

administrative tværgående

projekter og hjælpe projekt-

chefen med den videre udvik-

ling af it-projektarbejdsfor-

men.

Kvalifikationer: Solid erfaring

som projektleder for større it-

projekter, relevant videregå-

ende uddannelse, erfaring

med it-udbud og -kontrakter,

gerne certificeret i projekt-

ledelse på højt niveau.


kl. 12.00.



søgningen. Se www.ku.dk/

stillinger.

Yderligere oplysninger: Karen

Lis Nielsen, tlf. 3532 2639

RetsmedicinerSted: Retspatologisk Afdeling,

Retsmedicinsk Institut.

Indhold: En lægestilling.

Kvalifikationer: Erfaring med

patologisk anatomi er ingen

forudsætning, men man skal

have autorisation til selvstæn-

digt virke. Journalnr. 361-250-

132/05.

Til besættelse: Snarest el. efter

aftale.

Ansøgningsfrist 7/3-05.

Fuldt opslag: Se www.ku.dk/

stillinger.

Akademisk medarbejder Sted: Institut for Idræt.

Indhold: Deltagelse i forsøgs-

planlægning, laboratorieop-

gaver, dataindsamling og -be-

handling på computer mm.

Kvalifikationer: Kandidat i idræt

(humanfysiologi), ingeniør,

biolog el.lign., grundigt kend-

skab til computere, erfaring

med dataanalyser og kend-

skab til humanfysiologisk me-

tode.

Omfang: 20 timer/uge med mu-

lighed for udvidelse under

forudsætning af yderligere

bevillinger.

Til besættelse: Snarest muligt,

dog senest 1/5-05.


Fuldt opslag: Se www.ku.dk/stil-

linger el kontakt Jytte Berger,


Kontorassistent, vikariatSted: Institut for Matematiske

Fag.

Indhold: Arbejdsopgaver er

sekretariatsfunktioner samt

kursus- og eksamensadmini-

stration.

Kvalifikationer: Kendskab til

tekstbehandling og regneark.

Stillingen indebærer kontakt

med studerende, lærere, cen-

sorer og udenlandske gæster

hvorfor en del kommunika-

tion foregår på engelsk.

Omfang: Til besættelse 15/3 og

frem til 1/8-05.


kl. 12.00.

Fuldt opslag: Se www.ku.dk/

stillinger.


Lillian Stegger, e-mail:

[email protected].

KontorelevSted: Det Samfundsvidenskabe-

lige Fakultet.

Indhold: Studenterekspedition,

MEDDELELSER FRAKØBENHAVNS UNIVERS ITET


Jean Monnet Guest Lectures Spring 2005Wednesdays 10.15-12.00 in lecture room no. 2, Department of Political Science, Rosenborggade 15.

23 February Towards a common European Security and Defence Policy

Jesper Møller Sørensen, Head of Section, European Security Strategy, Ministry of

Foreign Affairs

2 March EU and the Fight against Terrorism

Anja Dalgaard-Nielsen Research Fellow, Danish Institute of International Studies

9 March EU and World Trade

Jens Ladefoged Mortensen, Assistant Professor, Political Science, University of

Copenhagen

16 March The European Union and the 3rd World

Gorm Rye Olsen, Head of Department of European Studies, Danish Institute of

International Studies

30 March The European Union and the Transatlantic Relationship

Bertel Heurlin, Jean Monnet Professor, Political Science, University of Copenhagen

6 April Theories of European Foreign Policy

Henrik Larsen, Jean Monnet Professor, Political Science, University of Copenhagen

13 April Conceptualising the EU as an Actor in the World

Knud Erik Jørgensen, Associate professor, Institute of Political Science, University

of Aarhus

20 April The New Constitutional Treaty and European Foreign Policy Friis Arne Pedersen,

Director, Danish Ministry of Foreign Affairs

27 April The European Union and Human Rights

Morten Kjærum, Executive Director, Institute of Human rights

4 May Turkey and its Way Towards the European Union

Dietrich Jung, Senior Researcher, Danish Institute of International Studies

11 May Consequences of the Common Agricultural Policy in Europe Christilla Roederer-

Rynning, Associate Professor, Political Science University of South Denmark

The lectures are open to everyone. For further information contact associate professor Marlene

Wind, e-mail: [email protected] or instructor Rebecca Adler-Nissen, e-mail: [email protected].

F O T O : P O L F O T O

10x10Det nye nummer af tidsskriftet Politik er et særnummer hvor ti førende

internationale samfundsforskere giver et personligt bud på de ti værker,

der har påvirket deres udvikling mest. Bidragsyderne inkluderer bl.a. nobel-

pristageren James M. Buchanan, Kenneth N. Waltz, Elinor Ostrom og

Chantal Mouffe. Tidsskriftet Politik udgives ved Institut for Statskundskab.

Vil du vælge et æstetisk gymnasiesidefag?

Billedkunst – Dans – Design – Drama – Musik

Onsdag den 2. marts, kl. 13-16

Institut for Kunst- og Kulturvidenskab inviterer hermed til

orientering om de fem æstetiske sidefag på Københavns Uni-

versitet. De enkelte universitetsuddannelser vil blive præsen-

teret af lærere, studerende og studievejledere. Vi har des-

uden inviteret fem af vore kandidater som nu er i arbejde på

gymnasiale uddannelser og kan fortælle om at undervise i de

fem gymnasiefag. Sidst vil der være mulighed for at få svar

på fagrelevante spørgsmål om den nye gymnasiereform.

Det foregår på Københavns Universitet Amager, Karen Blixens

Vej 1, bygning 21, stuen, i Multisalen.

Kontakt e-mail [email protected] for flere oplysninger.


Andre stillinger

PostdocPlace of employment: Center for

Visual Cognition, CVC.

Contents and qualifications: At

CVC, visual cognition in nor-

mal and brain-damaged hu-

mans is studied by a combina-

tion of different methods

comprising experimental tech-

niques developed in psycho-

physics and cognitive psycho-

logy, mathematical modeling

and computer simulation, and

analysis of activations in the

brain during performance of

visual tasks (functional neuro-

imaging by PET and fMRI).

The postdoc position is finan-

ced by a grant from the Da-

nish Research Council for the

Humanities to the Center for

Visual Cognition.

Period of employment: As soon

as possible for 2 years.


1 March, 2005 at noon.

Additional information: Director

of the Center, prof. Claus

Bundesen, e-mail: bundesen@

psy.ku.dk.



extract. See www.ku.dk/

stillinger.

Praktik hos EuropakommissionenSted: Bruxelles, Luxembourg

el. København.

Målgruppe: Studerende med

bestået bachelorgrad.

Indhold: Stagiaire hos Europa-

kommissionen.

Ansøgning: To gange årligt.

Næste gang er 1/3-05,

kl. 12.00 for ophold der be-

gynder 1/10-05. Ansøg direkte

via internettet http://europa.

eu.int/comm/stages.


www.europa-kommissionen.

dk/repraesentationen.dk/

job-praktik/stagiaire.

Ph.d.-stipendier

Naturvidenskab

Terrestrisk økologiSted: Afdeling for Terrestrisk

Økologi, Biologisk Institut.

Indhold: 1 ph.d-stipendie i plan-

te-mikrofauna samspil. Se

www.climaite.dk/uk/04/phd3.

html.

Ansøgning sendes til: Søren

Christensen, Afd. for Terres-

trisk Økologi, Universitets-

parken 15, 2100 Kbh. Ø.


kl. 12.00.

Uddannelse

European Master’s Degree

Content: European Master’s

Degree in Human Rights and

Democratisation 2005/06.


17 March, 2005.

Additional information:

Kirsten Hastrup, e-mail:

[email protected]

or Eva Maria Lassen, Institut

for Menneskerettigheder,


See www.ema-humanrights.

org or send e-mail to secreta-

[email protected].

Eksamen

Humaniora

EksamenstilmeldingFag: Tilmelding til eksamen på

Det Humanistiske Fakultet.

Termin: Sommeren 2005.

Tilmelding: Via nettet på

www.punkt.ku.dk el. fra 14/3

til 28/3 el. på pågældende

institut da der ikke vil være

central tilmelding på Torvet i

uge 11.

Institut for Musikvidenskab:

Tilmelding foregår elektronisk

el. på KUA, Studiekontoret,

lok. 10.1.46 den 15/, 16/, og

17/3 kl. 10.00-14.00.

Elementarkursus i Græsk og

Latin: Tilmelding foregår elek-

tronisk el. på Studiekontoret,

lok. 10.1.46 den 15/, 16/ og

17/3 kl. 10.00-14.00.

STØTTE

Legater

Caïx LegatetMålgruppe: Studerende og kan-

didater fra danske universite-

ter. Ansøgerne bør have et

godt kendskab til fransk.

Støtte: Dronning Margrethes og

Prins Henriks Fond uddeler i

2005 et el. flere legater inden

for en samlet legatsum på op

til 200.000 kr. til humanistiske

studier i Frankrig.

Ansøgning: Vedlæg deltaljeret

projektbeskrivelse og et bud-

get.

Sendes til: Præsidenten for

Det Kongelige Danske Viden-

skabernes Selskab, H.C.

Andersens Boulevard 35,

1553 Kbh. V.


Mette Winkler’s fond tilstøtte for kvindeidrætten iDanmarkStøtte: Til kvindeidrætten i Dan-

mark, herunder særligt ved

rejselegater til deltagelse i

konferencer, kongresser, semi-

narer m.v. Legatmodtagere

som arbejder aktivt inden for

det videnskabelige, pædago-

giske el. administrative områ-

de i.f.m. kvindeidræt skal

foretrækkes, ligesom legater

særligt skal anvendes til beta-

ling af rejseophold for delta-

gelse i IAPESGW’s (The Inter-

national Association of Physi-

cal Education and Sport for

Girls and Women) arrange-

menter.

Ansøgning: Ansøgningsskema

fås på www.ifi.ku.dk el.

tlf. 3532 0823 (kl. 10-11).

Sendes til: Mette Winkler’s

Fond, c/o Institut for Idræt,

Københavns Universitet,

Nørre Allé 51, 2200 Kbh. N.


kl. 12.00.

Studiefonden for IdrætStøtte: Stipendier til lærere til

videreuddannelse i faget

idræt ved Instituttet el. for-

midlet af Instituttet i samar-

bejde med andre uddannel-

sesinstitutioner. Stipendier til

studerende ved Instituttet til

formål der retter sig mod fa-

get idræt i den danske skole.


fås på www.ifi.ku.dk el.

tlf. 3532 0823 (kl. 10-11).

Sendes til: Studiefonden, c/o

Institut for Idræt, Københavns

Universitet, Nørre Allé 51,

2200 Kbh. N.


kl. 12.00.

The Sasakawa Internatio-nal Fellowship FundMålgruppe: Kandidat- og ph.d.-

studerende ved KU. Min. med

bestået bachelorgrad.

Støtte: Studierejselegater til

internationale studier el. stu-

dieprogrammer, herunder

FORTSAT ...

>

lettere sagsbehandling, mø-

detilrettelæggelse og referat-

skrivning, regnskab og jour-

nalisering.

Kvalifikationer: Bestået/vil bestå

HHX, HGS eller HG2 med

offentlig administration som

speciale. Kendskab til it og

engelsk.


StudentermedhjælpSted: Afdeling for personale-,

ledelses- og organisationsud-

vikling (PUMA).

Indhold: Bl.a. forefaldende kon-

torarbejde, telefonpasning,

brevskrivning, kursusadmini-

stration, evaluering af kurser

og tilrettelæggelse af semina-

rer og konferencer.

Omfang: Ca. 15 timer/uge.



søgning. Se www.ku.dk/puma.


Yderligere oplysninger: Anette

Mar el. Lisbeth Stenlien

Hansen, tlf. 3532 2659.

StudentermedhjælpSted: Den Koordinerede Tilmel-

ding.

Indhold: Arbejde med bl.a.

statistik, databaser, udvikling

og vedligeholdelse af hjem-

mesiden tilmeldingssekreta-

riatet.dk og telefonkontakt

med ansøgere og uddannel-

sessteder.

Kvalifikationer: Kendskab til

Excel, Access, Word og Front-

Page.

Omfang: 15 timer/uge fra

15/3-05, medio maj til medio

august fuld tid.




søgning. Se www.ku.dk/

stillinger/ under studenter-

medhjælp.


Chefkonsulent Anker Hoch,

tlf. 3532 2860.

StudentermedarbejdereSted: Pædagogisk Udvikling-

scenter Sundhedsvidenskab,

PUCS.

Indhold: 3 studentermedarbej-

dere søges til i fællesskab at

forestå webbaseret kursuseva-

luering af de sundhedsviden-

skabelige uddannelser. Arbej-

det foregår under supervision

af og med reference til evalu-

eringsenhedens chefkonsu-

lent.

Omfang: Samlede normerede

timeforbrug er 600 timer, der-

for ca. 200 timers arbejde pr.

studentermedarbejder.



Yderligere oplysninger: Chef-

konsulent Jørgen Hedemark

Poulsen, tlf. 3545 5474 el. se-

kretær Annelise Wildenradt,

tlf. 3545 4472.

F O T O : P O L F O T O

Vil du være advokat?Stud.Samf./Forenede Jurister afholder sammen med Foreningen af Advokater og

Advokatfuldmægtige i DJØF (FAAF) informationsmøde den 1/3 kl. 16.30 i Jurahusets

kantine om arbejdet som advokatfuldmægtig og advokat. Efter mødet vil der være

sandwich, øl, vin og vand og mulighed for en uformel snak med oplægsholderne om

arbejdet i advokatbranchen.



Hiv/aids – hvor er forskningen i dag?Tid: 17/2 kl. 18.30

Sted: H.C. Ørsted Instituttet, A101

Arr.: BIOSA, www.biosa.org

Oplæsningsaften med digter Niels LyngsøTid: 18/2 kl. 20.00

Sted: Vartov, Farvergade 27

Arr.: Studenterkredsen, www.studenterkredsen.dk

Religionspsykologi Temadag om tværfaglighed mellem teologi og psykologi

Tid: 22/2 kl. 09.15-16.00

Sted: Købmagergade 46, 3. sal, Aud. 11

Arr.: Afdeling for Systematisk Teologi og Satsningsområdet ‘Religion i det 21. århundrede’

Medicinstudiet – skal det være sjovt?Præsten og Gæsten – samtale mellem Studenterpræst Nicolai Halvorsen og Pernille Due, studieleder

for Medicin, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab. Overvær samtalen

og stil spørgsmål

Tid: 22/2 kl. 15.00-17.00

Sted: Studenterklubben på Panum

Arr.: Studenterpræsten på Natur og Sund

Videnskab, religion og samfund – før og nuStudiekreds hver sidste tirsdag i hver måned

Tid: 22/2 kl. 20.00

Sted: Sankt Hans Torv 30, lokalerne Johannes på Torvet

Arr.: Studenterpræsten på Natur og Sund

Enlightenment/OplysningsfilosofiDansk Filosofisk Selskabs Årsmøde 2005

Tid: 24-25/2

Sted: Se www.cfs.ku.dk

Arr.: Center for Subjektivitetsforskning og Institut for Pædagogisk Filosofi, DPU

Intersektionalitet – både og eller enten eller?Seminar med bl.a. prof. Kimberle W. Crenshaw, University of Los Angeles and Columbia, University in

New York, USA, prof. Nina Lykke, lektor Signe Arnfred og ph.d.-stipendiat Nauja Kleist. Tilmelding:

[email protected] el. tlf. 3532 3501. Entré: 100 kr. indsættes på gironummer: 1-648-3613. Husk navn

og e-mailadresse. Se www.sociology.ku.dk/sochrc/index.htm

Tid: 25/2 kl. 9.15-16.45

Sted: Alexandersalen, Bispetorvet 1-3

Arr.: Koordinationen for Kønsforskning i Danmark

Antropologiens rolle i dagens og morgendagens DanmarkPaneldebat med bl.a. Henrik Dahl, sociolog og kommentator, Kirsten Hastrup, professor ved Institut for

Antropologi, Anders Egeberg, COWI Consult og Birgitte Refslund Petersen, lektor ved Institut for

Antropologi. Ved samme lejlighed lanceres hæftet ‘Viden. Kompetence, Inspiration’ der præsenterer fa-

get Antropologi og instituttets kompetenceområder. Tilmelding på e-mail: finn.sivert.nielsen@

anthro.ku.dk senest 20/2

Tid: 25/2 kl. 14.30-16.30

Sted: Nationalmuseets festsal, Frederiksholms Kanal 12, 1. sal

Arr.: Institut for Antropologi

Salmestudiekreds om GrundtvigSalmestudiekreds ved Carl Fuglsang-Damgaard og Stefan Lamhauge Hansen om Grundtvig og hans

salmedigtning

Tid: 2/3 kl. 17.00

Sted: Trinitatis Kirke

Arr.: Studentermenigheden ved Trinitatis

Italiensk aftenEn aften med mad, vin og filmklip fra Italien. Tilmelding senest 1/3 til Carl Fuglsang, tlf. 3393 0183.

Pris: 75 kr.

Tid: 3/3 kl. 17.00

Sted: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67


Beretning fra BasrahTværfaglig foredragsfredag. Kristian Kolding der har været udsendt som sprogofficer for de danske

styrker i Basrah i Irak, giver en personlig beretning om de udfordringer som irakerne står over for

Tid: 4/3 kl. 15.00

Sted: Afdeling for Religionshistorie, Artillerivej 86, kælderen

Arr.: Fagrådet for religionsfagene

At skrive en artikelTænker du på at skrive en artikel på baggrund af fx dit speciale eller dit BA-projekt? Find dine gamle

eller nye formidlingsprojekter frem og mød op. Underviser: Cand.mag. Morten Gandil.

Tilmelding til e-mail: [email protected]. Mrk. Skriv en artikel.

Tid: 8/3 og 15/3 kl. 15.15-18.00

Sted: KUA, lok. 6.1.58

Arr.: Formidlingscenteret

Jewish Philosophy of Religion: Lévinas and RosenzweigKonference/ph.d.-kursus. tilmelding senest 1/3, e-mail: [email protected]. Se www.cfs.ku.dk

Tid: 10-11/3 kl. 9.30-17.15

Sted: Den 10/3 i lok. 11, Købmagergade 46, 3. sal og den 11/3 i lok. TRIN 128, Købmagergade 50

Arr.: Forskerskolen Religion og Samfund, KU og Centrum för Teologi och Religionsvetenskap, Lunds

Universitet, Sverige

Scribodemonstration – en aktiv opgaveskrivningsdag på KUAKom og prøv problemformulerings- og litteratursøgningsguiden Scribo fra 2004 af på din selvstændige

opgave for dette semester med programmets forfattere, Lotte Rienecker og Tina Buchtrup Pipa, som

instruktører og sparringspartnere. Studerende fra både humaniora og samfundsvidenskab er velkomne.

Der arbejdes først individuelt med programmet, og herefter er der mulighed for at få sparring på egen

problemformulering og litteratursøgningsstrategi. Tilmelding senest 7/3-05 mrk. Scribo-demo til e-mail:

[email protected]

Tid: 11/3 el. 31/3 kl. 9.15-12.00

Sted: IT-centret, Det ny KUA, lok. 21.2.11

Arr.: Formidlingscenteret

BIOSAs generalforsamlingForeningen BIOSA (biotech students’ association) indkalder til generalforsamling. Se www.biosa.org/

aendringer_vedtaegter05.htm

Tid: 16/3 kl. 19.00-22.00

Sted: HCØ, aud 8

Arr.: BIOSA, [email protected], www.biosa.org

Ordinær generalforsamling i StudenterhusetForeningen Studenterhuset ved Københavns Universitet afholder ordinær generalforsamling.

Se dagsorden på www.studenterhuset.com

Tid: 17/3 kl. 19.00

Sted: Studenterhuset, Købmagergade 52

Arr.: Foreningen Studenterhuset

Konference for samfundsvidenskabelige kandidat- og ph.d.studerendeDeadline for indsendelse af abstracts til konferencen er 1/3-05. Se www.samfund.org

Tid: 20-21/4-05

Sted: RUC

Arr.: Samfundsvidenskabelige studerendes konference

DET SKER

Nødhjælpskoncert med Karen BusckTid: 1/3 kl. 19.30

Sted: Hans Tausens Kirke, Halfdansgade 6

Arr.: Studentermenigheden på Amager, www.hum.ku.dk/sma

Som optakt til Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling laver Karen Busck et særligt akustisk koncert-

program hvor hun synger sin egen naturligt svingende pop. Dertil kommer hendes nyfortolkning af et

par klassiske salmer. Læs mere om Karen Busck på www.karenbusck.dk. Billetter købes på KUA, lok.

13.1.69 og evt. ved indgangen. Entré: 60 kr. Overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælp med særligt

henblik på at stoppe den stille sult i Afrika.

F O T O : S C A N P I X

TennisbanerLej udendørs tennisbaner på Institut for Idræt, Nørre Alle 51. Tiderne er

kl. 16-21 på hverdage, 8-18 på lørdage og 8-21 på søndage. Sæsonen er

fra 1. maj til 30. sept. 2005. Studerende: 510 kr. for 1 time ugentlig.

Andre 1.025 kr. for 1 time ugentlig.

Kontakt Lene Bay, e-mail: [email protected] el. tlf. 3532 0832.


FORTSAT ...

Japan-studier, inden for sam-

fundsvidenskab, jura og hu-

maniora. Støtte skal søges for

et længerevarende udlands-

ophold a min. et semesters va-

righed. Der gives ikke støtte

til efteruddannelse. Der kan

opnås tilskud på op til

kr. 30.000 til dækning af om-

kostninger forbundet med

studierejsen.


findes på www.ku.dk/pers/

sasakawa/index.


Uddeling: Modtagerne får be-

sked i juni 2005.

Kirsten SchottlændersFondMålgruppe: Studerende, lærere

og forskere inden for det

iberoromanske område.

Støtte: 20 legater til især studie-

rejser og publikationsstøtte til

uddeling i 2005 til ansøgere

fra især Spansk og Portugisisk

ved Det Humanistiske Fakul-

tet, KU. Det skal fremgå af an-

søgningen hvorledes og hvor-

når legatet tænkes anvendt

og om ansøger har modtaget

støtte fra anden side.

Ansøgning: Der anvendes ikke

særligt skema, men ved an-

søgning om mere end 5.000

kr. kræves anbefaling.

Sendes til: Kirsten Schottlæn-

ders Fond, c/o dekan John

Kuhlmann Madsen, Njalsgade

80, 2300 Kbh. S.

Ansøgningsfrist: 14/3-05. Mod-

tagerne får besked inden ud-

gangen af april.

FORSVAR

Disputatsforsvar

Naturvidenskab

Glucose uptake in normal and

ischemically jeopardized myo-

cardium measured by 18F-fluo-

rodeoxyglycose and Positron

Emission Tomography

Doktorand: 1.reservelæge, ph.d.

Klaus Fuglsang Kofoed.

Officielle opponenter: Lektor,

overlæge, dr.med., ph.d. Hans

Erik Bødker og professor, af-

delingsleder, dr.med. Henrik

Wiberg Larsson

Opponenter ex auditorio: Kan

melde sig til forsvarslederen,

klinisk forskningslektor, over-

læge, dr.med. Jens Bülow,

tlf. 3531 2806.

Tid: 18/3-05, kl. 14.00.

Sted: Medicinsk Museion,

Bredgade 62.

Yderligere oplysninger: Afhand-

lingen fås ved henvendelse til

forfatteren, Rødkildebakken

10, Højby, 4320 Lejre. Indstil-

lingen kan købes ved skriftlig

henvendelse til Fakultets-

sekretariatet.

Ph.d.-forsvar

Sundhedsvidenskab

Prevention of cytokine-medi-

ated beta-cell death in Type 1

Diabetes by regulation of

SOCS-3

Kandidat: Peter Emil Heding.

Tid: 22/2-05, kl. 13.00.

Sted: Hagedorn Auditoriet

(NSK1), Steno Diabetes Cen-

ter.

Afhandlingen: Fås ved henven-

delse til forfatteren, e-mail:

[email protected].

An investigation into the

pharmacological mechanisms

involved in sleep regulation

and sleep disorders

Kandidat: Vanessa Vogel.

Tid: 23/2-05, kl. 14.00.

Sted: Lundbeck Auditorium,

bygn. B, 4 sal, Ottiliavej 7,

Valby.



[email protected].

Lysomal control of tumour cell

death and survival

Kandidat: Mads Gyrd-Hansen.

Tid: 23/2-05, kl. 14.00.

Sted:, Rigshospitalet, Teilumbyg-

ningen, Aud. A.



[email protected].

Screening for Type 2 diabetes in

general practice: Evaluation of

a stepwise screening strategy

Kandidat: Jesper Olund

Christensen.

Tid: 25/2-05, kl. 13.00.

Sted: Hagedorn Auditoriet

(NSK1), Steno Diabetes Cen-

ter.

Legatuddelinger

Københavns Universitets

fælleslegat

Uddelingen af legaterne er nu

afsluttet, og de der er kom-

met i betragtning ved udde-

lingen, har modtaget direkte

besked fra SU-kontoret. Der

er uddelt i alt 836.000 kr. i

124 portioner (ikke nødven-

digvis lige store).

Adjunkt, frk. Constance Heides

mindelegat

Uddelingen af legaterne er nu

afsluttet, og de der er kom-

met i betragtning ved udde-

lingen, har modtaget besked

direkte fra SU-kontoret. Der

er uddelt 5 portioner a

7.000 kr.

Afhandlingen: Fås ved skriftlig

henvendelse med frankeret

svarkuvert til forfatteren,

Tulipanvej 16, 4000 Roskilde.

Humaniora

Blameworthy Belief. A defence

of epistemic deontologism

Kandidat: Nikolaj Nottelmann.

Tid: 18/2-05, kl. 14.15.

Sted: Det ny KUA, lok. 22.0.11.

Afhandlingen: Ligger til gen-

nemsyn og hjemlån i Det Kgl.

Biblioteks information på

KUA og på Det Kgl. Biblioteks

læsesal Øst, Diamanten samt

på Institut for Medier, Erken-

delse og Formidling, Afdeling

for Filosofi, Pædagogik og

Retorik.

The Soviet Extraordinary State

Commission on War Crimes.

An Analysis of the Commis-

sion’s Investigative Work in War

and Post War Stalinist Society

Kandidat: Niels Bo Poulsen.

Tid: 23/2-05, kl. 14.15.







på Institut for Tværkulturelle

og Regionale Studier, Øst-

europæisk afdeling.

Danske adverbier mellem

leksikon og syntaks

Kandidat: Sanni Nimb.

Tid: 4/3-05, kl. 13.15.







på Institut for Nordiske Stu-

dier og Sprogvidenskab.

Naturvidenskab

Structure and function in two

clan GH-A families

Kandidat: Cand.scient. Jérôme

Le Nours.

Tid: 4/3-05, kl. 14.00.

Sted: H.C. Ørsted Instituttet,

aud. 2.

Afhandlingen: Fås hos sekretær

Charlotte H. Steffensen,

Molekylærbiologisk Institut,

tlf. 3532 2077 el. e-mail:

[email protected].

FORELÆSNINGER

Vägar till Midgård – refleksioner over etforskningsprojektProf., FD Catharina Raudvere, Afdeling for Religionshistorie,

Institut for Tværkulturelle og Regionale studier – Sprog, Religion og

Samfund, KU

Tid: 17/2 kl. 20.00

Sted: Afdeling for Religionshistories lokaler, Artillerivej 86, 2. sal

Arr.: Religionshistorisk Forening

Ny dansk-russisk ordbog. Principper for opbygning af en moderne ordbogElena Krasnova, lektor i dansk ved Sankt Petersborgs Stats-

universitet, Rusland

Tid: 21/2 kl. 11.00-13.00

Sted: Snorresgade 17-19, lok. U5

Arr.: TORS, Østeuropæisk afdeling

Space for Youth in Zambia’s Patrimonial PoliticsProf. Karen Tranberg Hansen, Department of Anthropology,

Northwestern University, USA

Tid: 22/2 kl. 13.00-15.00

Sted: Center for Afrikastudier, Købmagergade 46, 4th. Floor,

Aud. 12

Arr.: Center for Afrikastudier

Europæisk plantemedicin – fra Soutra til i dagBrian V. Lamb, herbalist, MCPP, Skotland

Tid: 22/2 kl. 19.00-21.00

Sted: Danmarks Farmaceutiske Universitet, Universitetsparken 2

Arr.: Dansk Selskab for Plantemedicin, DANFYT

At tage sjælen med på arbejdeAntropolog Karen Lisa Salamon, ph.d. og lektor ved Center for

Designforskning, Danmarks Designskole

Tid: 22/2 kl. 19.00

Sted: Kompagnihuset, Kompagnistræde 39

Arr.: Foreningen Kvindelige Akademikere, www.kvak.dk

Afskedsforelæsning: Litteraturen i Jugoslavien fra 1945 til i dagLektor, mag.art. Per Jacobsen, Østeuropæisk Afdeling, Institut for

Tværkulturelle og Regionale Studier

Tid: 24/2 kl. 14.15

Sted: Snorresgade 17-19, 1. sal, lokale U5

Arr.: Østeuropæisk Afdeling, Institut fro Tværkulturelle og

Regionale Studier

Har de ikke snart lært lektien? Danske bøsser og hiv anno 2004Jakob Haff

Tid: 24/2 kl. 16.00-18.00

Sted: Psykiatrisk Afd. O’s aud., Borgmester Jensens Allé 55,

opg. 61a

Arr.: Dansk Forening for Klinisk Sexologi og Foreningen Sex &

Samfund, www.klinisksexologi.dk

Eksistentialisme er humorismeRealkommentator, ph.d. Tonny Aagaard Olesen

Tid: 24/2 kl. 19.30

Sted: Kældercafeen, Købmagergade 44

Arr.: Søren Kierkegaard Selskabet, www.sk.ku.dk/selskab/

Vedel og den danske stilDr.phil. Marita Akhøj Nielsen, Det Danske Sprog- og Litteratur-

selskab

Tid: 24/2 kl. 19.30

Sted: KUA, lok. 16.1.20.

Arr.: Selskab for Nordisk Filologi

Sogneindsamling 2005‘Den stille sult’ koster 14.400 små børn livet – om

dagen. Studentermenigheden på Amager står for

Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling på Islands

Brygge og Christianshavn den 6. marts.

Bliv indsamler i dit lokale sogn, ring på 8060 8060.

FO

TO

: M

IKE

KO

LL

ÖF

FE

L



Folkekirken – fra forkyndelsessted til religionsanstaltForfatter, dr.theol. og lektor i systematisk teologi Svend Bjerg

Tid: 24/2 kl. 20.00

Sted: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67


Åndens dannelse. Rids af Elias Canettis liv og værkKarsten Sand Iversen

Tid: 25/2 kl. 11.00-13.00


Arr.: Institut for Engelsk, Germansk og Romansk. Afdeling for

Tysk og Nederlandsk

Live: Art and PerformanceAdrian Heathfield

Tid: 25/2 kl. 14.00-16.00


Arr.: Forskergruppen krop, køn og performativitet, Institut for

Kunst- og Kulturvidenskab

Tiltrædelsesforelæsning: Rejse i retsmedicin.Udvalgte stop i tid og rumProf., dr.med., statsobducent Hans Petter Hougen

Tid: 25/2 kl. 14.30

Sted: Teilumbygningen, Frederik V’s Vej 11, Aud. A

Arr.: Retspatologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut

Phenomenality and revelationJean-Luc Marion, Sorbonne Paris IV, Frankrig og University of

Chicago, USA

Tid: 26/2 kl. 13.15-16.00

Sted: Kældercafeen, Købmagergade 44,

Arr.: Center for Subjektivitetsforskning, Institut for Pædagogisk

Filosofi, DPU og Afdeling for Systematisk Teologi, KU

Sharialovgivningens betydning for europæisk retProf., dr.phil. Jørgen S. Nielsen, Graduate Institute of Theology and

Religion, University of Birmingham, England

Tid: 28/2 kl. 16.00-18.00

Sted: Alexandersalen, Bispetorv 1-3.

Arr.: Satsningsområde Religion i det 21. århundrede

Arven efter Brandes – Opgøret med BrandesHans Hertel

Tid: 1/3 kl. 16.30-18.00

Sted: Studiegården, Studiestræde 6, Aud. B

Arr.: Georg Brandes Selskabet, www.brandes-selskabet.dk

Fra lingvistik til almen semiotik – og tilbage igenLektor Niels Erik Wille, RUC

Tid: 2/3 kl 16.30

Sted: KUA, Sprogpsykologi, lok. 7.3.114

Arr.: Fagligt Forum for Sprogpsykologi

Conflict, Dialogue and Contemplation: Religions in a World of Many CulturesIngolf U. Dalferth, Center for Subjektivitetsforskning/Institut für

Hermeneutik und Religionsphilosophie, Universität Zürich

Tid: 3/3 kl. 15.15-17.00

Sted: CFS, Købmagergade 46, lok. 11, 3. sal

Arr.: Center for Subjektivitetsforskning

Landsbyknægten, Professoren, Kannibalerne:om en etnografisk klassiker fra 1500’talletDr.phil. Michael Harbsmeier

Tid: 3/3 kl. 18.15-20.00

Sted: Institut for Antropologi, Auditoriet

Arr.: Antropologiforeningen. 15 kr. for ikke-medlemmer

Dumhed fra Abraham til Forrest GumpForedrag og efterfølgende debat med Cand.psych., ph.d., Bent

Meier Sørensen

Tid: 3/3 kl. 20.00

Sted: Vartov, Farvergade 27 opgang H

Arr.: Studenterkredsen, www.studenterkredsen.dk

Parkettfähige Deutsche sucht jantefreien Dänen. Om danske og tyske kontaktannoncerKen Farø

Tid: 4/3 kl. 11.00-13.00


Arr.: Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Afdeling for

Tysk og Nederlandsk

Prostitutionsopfattelser og prostitutionskunderVibeke L. Jensen, Stinne L. Hansen og Mette Lisa-Sørensen

Tid: 4/3 kl. 12.00-13.00

Sted: Center for Folkesundhed og Samfund, Sociologisk Institut,

lok. 16.1.56

Arr.: Koordinationen for Kønsforskning

Tiltrædelsesforelæsning: Produktion og omsætning af organisk stof i de frie vand-masser – fra Steemann Nielsen til modellerAdj. prof. Stiig Markager

Tid: 4/3 kl. 13.00

Sted: Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Helsingørsgade 51,

Hillerød

Arr.: Ferskvandsbiologisk Laboratorium

Norges nasjonale utvikling fra eneveldet til1814 og 1905Prof., dr.phil. Øystein Rian

Tid: 7/3 kl. 19.30

Sted: Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab, H.C. Andersens

Boulevard 35

Arr.: Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab,

www.royalacademy.dk

Alles umsonstIngolf U. Dalferth, Center for Subjektivitetsforskning/Institut für

Hermeneutik und Religionsphilosophie, Universität Zürich

Tid: 8/3 kl. 13.15-15.00

Sted: CFS, Købmagergade 46, lokale 8, 2. sal

Arr.: Center for Subjektivitetsforskning i samarbejde Afd. for

Systematisk Teologi, KU

Can Postcolonial Theory help us read the Bible Better?Dr. Hugh Pyper, Sheffield University

Tid: 11/3 kl. 10.15-12.00

Sted: Købmagergade 46, 3. sal, Aud. 11

Arr.: Afdeling for Bibelsk Eksegese, Det Teologiske Fakultet

Fossilt dna: Pleistocæn ParkCand.scient. Jonas Binladen, Biologisk Institut

Tid: 24/2 kl. 19.30

Sted: Zoologisk Institut, Aud. B

Arr.: Dansk Naturhistorisk Forening

Filmen ‘Jurassic Park’ er ren fiktion, men ideen om at eks-

trahere dna fra uddøde dyr er ikke drømmeri. Det har

man gjort siden 1984. Men hvad kan det fossile dna bru-

ges til, og i hvor lang tid kan dna bevares i gamle prøver?

Siden den første analyse af fossilt dna er der sket en ri-

vende udvikling inden for fossilt molekylært arbejde.

Der er fundet dna i stadig ældre prøver, og mængden af

sekvensdata fra prøverne er steget støt. Selve analyserne

har udviklet sig fra simple slægtskabsanalyser til omfat-

tende populations- og diversitetsanalyser. I forelæsning-

en præsenteres en række konkrete eksempler der de-

monstrerer hvilke problemstillinger analyser af fossilt dna

kan belyse. Disse inkluderer bl.a. steppebisonens geneti-

ske populationsmønstre gennem 60.000 år, ændringer i

diversiteten af pattedyr og planter i sibirisk permafrost

gennem 350.000 år og genetisk kønsbestemmelse af

knogler fra uddøde newzealandske moa-fugle. Desuden

omtales påstået fund af flere millioner år gammelt dna

fra bakterier fundet i saltkrystaller – fra insekter fanget i

rav og selv dna fra dinosaurknogler.

FO

TO

: JO

NA

S B

INL

AD

EN

VIKINGETAND –Arbejdet med fossilt

dna er teknisk kræ-

vende, og steril på-

klædning er nødven-

dig. På billedet frem-

vises en 1000 år gam-

mel vikingetand

inden arbejdet med

dna-udvinding på-

begyndes.

Københavns Universitet

Universitetsavisen

Krystalgade 16

1172 København K

ID 11021

Magasinpost A

Enhedslisten får i det nyefolketing endnu en politi-ker under 30 år. Med

1.155 stemmer opnåede den28-årige KU-studerende RuneLund nemlig valg til Folketin-get i Odense.

Dermed får Pernille Rosen-krantz-Theil et mandligt mod-stykke som Enhedslistens ungedarling. Medieeksperter vilsikkert slå på at Rune Lund ud-over sin friske energi der til-trækker de unge, også appelle-rer til svigermødrene med desmilende øjne i det drengedeansigt.

Det er ikke helt forkert at ta-le om politisk parløb mellemRune Lund og Pernille Rosen-krantz-Theil. De gik i 3.g. sam-men på Vestre Borgerdyd ogsad begge i elevrådet. RuneLund var også med til at arran-gere den berømte aktion hvorblandt andre Pernille Rosen-

krantz-Theil kastede flyvedyg-tige burhøns ned i Folketings-salen i protest mod de højeklassekvotienter på gymna-sierne.

Kan du bruge din uddannelsei Statskundskab til noget i folke-tingsarbejdet?

»Jeg kan bruge noget af det.Man lærer at sætte sig ind istof og tilegne sig viden hur-tigt. Men det er primært det.Den måde vi i Folketinget skalskrive på, tænke sjove vinklerog historier i pressen på lærervi ikke når vi sidder og skriverlange akademiske opgaver påStatskundskab. Mit indtryk erat mindst 90 procent af de stu-derende på Statskundskab harstore frustrationer over denmeget firkantede måde manskal skrive opgaver på. Mestfordi det dybest set er en tåbe-lig måde at skrive på,« sigerRune Lund der efterlyser størresmidighed i forhold de skrift-lige opgaver. Der skal mere fo-

kus på formidling og læseven-lighed. En opgave må godt ha-ve en læsevejledning. Man skalvære åben om sit mål med op-gaven og åbenbare for læserenhvilke briller der skal læsesmed, så man ikke skal sidde og gætte sig til budskabet. Detgælder jo også for den mådeman kommunikerer på ude iden almindelige verden.

Vil du bruge din plads i Folke-tinget til at gøre noget for destuderende og universiteterne?

»Ja. Vi har i Enhedslisten enmeget fornuftig politik på detområde. Generelt vil vi sprøjtemange milliarder kroner ind iuddannelsessektoren. Vi haraltid stået for at ville tilføreflere ressourcer. Det skal væreuddannelse for livet – og ikkeerhvervslivet. Derfor er vi ogsåmeget imod den nye universi-tetslov.«

Ser du dig selv som talerør forde studerende?

»Helt klart. Enhedslisten si-

ger 1.000 kr. mere til alle ude-boende på SU. Det er et krav ivores finanslovforslag der vilkoste en milliard kroner ekstraom året. Det vil vi gerne beta-le. Det er jo Danmarks råstof.«

Ude af specialesumpenNår Rune Lund i disse dagekaster sig ud i folketingsarbej-det, flygter han ikke fra stu-dierne og bringer sig i fare forat havne i den frygtede specia-lesump. Specialet er nemligskrevet og ligger i skuffen pa-rat til at blive afleveret så snarthan har bestået et specialese-minar.

Er der en mærkesag du vilkæmpe for i Folketinget?

»Min mærkesag er det inter-nationale. Grunden til at jegblev aktiv i politik var at jegsimpelthen ikke kunne forståhvorfor der skulle være tusind-vis af mennesker der døde hvereneste dag af sult og underer-næring samtidig med at andre

mennesker i vores verden le-ver i overflod og luksus. Jeghar rejst en del i den tredjeverden og set mødre der ikkekan give deres børn mad oggadebørn der bor under pre-senninger som ikke engangkan købe et kladdehæfte. Deter så uretfærdigt. Derfor er jegogså glad for at jeg nu skal væ-re udenrigs- og EU-ordfører ogkæmpe for at forhøje ulandsbi-standen igen.«

Karate Kid og Lille PerDet politiske arbejde er en tids-røver, men det har ikke for-hindret Rune Lund i at opfyldeen drengedrøm om at gå til ka-rate. Der har også været tid tilat afprøve talentet som skue-spiller i Statskundskabs revyer.

»Sidste år havde jeg fornøj-elsen af at spille Anders Foghforklædt som Lille Per der sang‘Det er Irak, der er dumme, deskal bombes’ på melodien ‘Deter sommer, det er sol, det er

søndag’. Folk kunne virkeliggodt lide den. Det kan da godtvære jeg skal være skuespillernår jeg er færdig i Folketingethvis der er en revyforestillingder har brug for sådan en langstrithåret gut som mig,« grinerRune Lund der foreløbig hol-der sig til politik og et abonne-ment på Fyns Stiftstidende såhan kan blive fortrolig medden fynske hverdag.

Hvad synes du om at studerepå Københavns Universitet?

»Det er dejligt... når jeg erder. Jeg har lært mange ting.Jeg er blevet introduceret tilmange problemstillinger oghar mødt en masse gode men-nesker som jeg stadig hængerud med. Når jeg tænker på Kø-benhavns Universitet, så tæn-ker jeg på nogle rare menne-sker, gode diskussioner – menogså gode fester. Jeg tænkerikke på et klasselokale.«

[email protected]

FORSKNINGSFRIT OMRÅDE

KU’er på Tinge

Blandt de 179 nyvalgte po-litikere i Folketinget stude-rer ni ved et dansk univer-sitet, fem ved KøbenhavnsUniversitet. Foruden Per-nille Rosenkrantz-Theilder er eneste genvalgtestuderende fra KU, er Ru-ne Lund fra Enhedslisten,Karen Hækkerup fra So-cialdemokraterne, EllenThrane Nørby fra Venstreog Morten Messerschmidtfra Dansk Folkeparti ny-slåede politikere på Chri-stiansborg. ForskningsfritOmråde møder de fire ny-valgte MF’er.

Rune Lund havde ikke nogen politiker imaven, men på rejseri den tredje verden fik han øjnene op forfattigdom og socialulighed. Det vaktehans vrede der måtteud af kroppen og fikham til at engageresig i politik

Af Morten E. Wøldike Olsen

Uden for den hjemlige andedam

FO

TO

: P

OL

FO

TO

Documents

Universitetsavisenuniversitetsavisen.ku.dk/dokument2/dokument2/dokument3/... · 2020. 6. 26. · Universitetsavisen 2 . 2005 3 Studiestrik RET OG VRANG – Drømmer du om islandske