40
RUC Humtek Workshop : Eksperimentiel Urbanisme Urbant procesdesign Foråret 2012 Laboratorium for Eksperimentiel Urbanisme- HumTek Roskilde Unive rsitet © MADURO Tårnet og RUC

Urbant Procesdesign foråret 2012

Embed Size (px)

DESCRIPTION

A folder showing the process and results of the local interventions created by students from Roskilde University in the spring 2012.

Citation preview

Page 1: Urbant Procesdesign foråret 2012

RUC Humtek Workshop : Eksperimentiel Urbanisme

Urbant

procesdesign

Foråret 2012

e Laboratorium for Eksperimentiel U

rba

nism

e-

HumTek Roskilde

Universitet

© MADURO

Tårnet og RUC

Page 2: Urbant Procesdesign foråret 2012

Laboratorium for Eksperimentiel Urbanisme-Tårnet &Ruc

Page 3: Urbant Procesdesign foråret 2012

Amager Øst ifølge lokalbefolkningenI anledning af Roskilde Universitets workshop i uge 9 og 10, på Prags Boulevard 43, som omhandler Urbant-proces-design, har vi arbejdet med projekter som på den ene eller anden måde har sammenspil med lokalborgerne og lokalområdet omkring Amager Øst. Følgende er præsentationer af forskellige events i forbindelse med arbejdet:

"Området omkring Vermlandsgade og Prismen danner rammen om et byttemarked. Der vil være mulighed for at bytte alt - kun fantasien sæt-ter grænser. Kom og lær dine naboer at kende, og vær samtidig med til at sætte fokus på at mindske brug-og-smid-ud kulturen. Vi sørger for kaffe og te, og lidt sødt til de første glade ansigter, så tag familien under armen og kom ud og nyd foråret. Vel mødt!"

"Showcase finder sted på Prags Boulevard 43. Her vil der være mulighed for at komme og se, og ikke mindst påvirke de projektforslag som vi har udarbejdet. Vores designproces tager udgangspunkt i et urbant workout område for lokalborgerne og ikke mindst de unge som er tilknyttet ildsjælen Clif-ford. Området skal evt. være en del af det nye område omkring "buret". Her kan lokalborgerne mødes på tværs af forskellige baggrunde og skabe kontakt gennem en omgang workout."

"Vi håber at der kan skabes kontakt og dialog mellem brugerne af Prags Boulevard 43 og unge i lokalmiljøet. Vi forventer derved at etablere en gensidig forståelse, og mulighed for et fremtidigt samarbejde, evt med brug af værksteder. Vi ønsker at invitere unge mellem 12 og 20 år, samt brugerne af de forskellige værksteder på Prags Boulevard 43 til kage og sodavand. Arrangementet vil foregå i Tårnet på Prags Boulevard 43"

"Pladsen ved Kvarterhuset på Jemtelandsgade vil danne rammen om en uformel aktion, der har til formål at samle gode historier og idéer om udviklingen af områder i Amager Øst. Derfor inviteres lokalbefolkningen "indenfor" til en proces, hvor der er mulighed for både at dele positive oplevelser om lokalområdet og samtidig ytre umiddelbare idéer til udviklingen af Amager Øst. Vi filmer eventet, hvilket giver mulighed for at promovere Amager Østs gode sider, samt give resten af områdets beboere et indblik i hvor det er værd at slå et smut forbi. Filmen vil efterføl-gende kunne ses på FACEBOOK og YOUTUBE." "Yderligere vil det være muligt at se en fotoudstilling der har til formål at vise den positive og pæne side af Amager Øst. I tilblivelsen af udstill-ingen har beboerne i området været inddraget og udstillingen viser Amager Øst set med beboernes øjne."

Hvor: Området omkring Vermlandsgade og Prismen, Prags Boulevard 43, Pladsen ved Kvarterhuset på Jemtelandsgade.Hvornår: Onsdag d. 7/3. Kl. 15 – 17.

Så slå et smut forbi til en kop kaffe og oplev hvad der sker af spændende og kreative tiltag på Amager Øst.

Page 4: Urbant Procesdesign foråret 2012

3) Sol over amager

”hej fordom”, tak fordi du bekræfter os.

2) Pink beton

1) Dragen

Sur mand, fortæller os at vi skal forsvinde fra det private område, vi pludselig befinder os på. Et område som

skinner i øjnene, og er undersøgelsesværdigt, på en ellers så nådesløs og gudsforladt vej. Sur mand ligger sten i størrelsesorden, sortere gamle ledninger i farver, og kommer derefter alt i stålburer, som derefter stables ved hjælp af kraner. Alt det der ikke har en makker eller to, så som havenisserne og tøjpapegøjerne kommer til udstilling i haven ved siden af. Sur mand er træt af nysgerrige unger. Så vi skrider!

Dragen, et billlede af et billede, når Amager er smukkest, eller hvad konkurrencen nu hed. Det er et billede der lyser op i regn og slud, for på billedet skinner solen altid, og det varmer.

Encountering:gruppe1

Tænk at en sådan lille ting kan gøre rod og byggekaos helt okay. Det fangede vores opmærksomhed, at nogle havde malet en stor beton klods midt i alt kaosset, og pludselig virkede kaosset så fint. Frihed til den pink farve, den fik os til at smile, selv i regnen uden jakke på.

Page 5: Urbant Procesdesign foråret 2012

3) ”Jeg kan ikke høre en skid”

Rundt omkring på turen så vi mange autoværksteder og endda en mekanikerskole. Vi synes dette billede beskriver det meget godt. Der er gang i… bilfesten på Østamager.

2) Fed Øse

1) Mellemrummet.

Encountering:gruppe12Et mindre mellemrum mellem to bygninger, med skrald og potentialer. Tankevækkende at det bliver brugt mere end en renoveret plads et stykke væk derfra.

Vi bevægede os ind på et område fyldt med skrald, ledninger og sorterede brosten, og mødte denne sure mand, der havde fået nok af RUC’ere der kom rendende for at glo. En af de eneste amagerkanere vi kom i kontakt med. Titlen var hans første kommentar

Page 6: Urbant Procesdesign foråret 2012

3)

Tomme forladte bygninger, hvor der er en masse efterladte genstande, blandt andet så vi 5 forskellige slags stole som kunne blive brugt ved en form for RE-Chair-CYCLE, men der er også RIGTIGT meget skrald.

2)

1)

Vi har bemærket nogle forladte gårde, hvor der er rum til kreative initiativer, denne gård ligger ved siljanvænget, og har en fed bil.

Encountering gruppe: Aktion

Passagen fra Prags boulevard til Holmbladsgade, der er mega meget skrald, og gamle byggematerialer, der er helt klart rum til ændringer ved borgerinddragelse.

Page 7: Urbant Procesdesign foråret 2012

Vores ud-gangspunkt

er vores egne fordomme om Amager, især den amarkanske mentalitet.Som turister tager vi vores forudindtagethed med os og søger derfor de motiver der kan bekræfte vores fordomme.

Encountering gruppe: Angles place

Page 8: Urbant Procesdesign foråret 2012

De skæve eksistenser tager sagen i egen hånd, og banker et skur sammen i boulevardens midte, fordi de endnu ikke har fået en ny skurvogn, efter den gamle bukkede under for brand. det eneste de ønsker er varme og sanitære forhold

3)

1)Encountering:gruppe: EESG

Fordommene omkring amager og øens beboere, som isolerede eksistenser, her repræsenteret af paraboler til at opfange lokal tv fra andre lande, i stedet for at engagere sig i sit lokale samfund, måske grundet manglende tilknytningsforhold

Mellem husene ligger et område som ingen har taget ejerskab over. det flyder med skrald, og er yderst tilgroet. det virker dog stadig til at blive benyttet, måske fordi rammerne er frie, og ikke brolagte og fine med en hensigt påført af rammernes fader.

Page 9: Urbant Procesdesign foråret 2012

Vi så mange tomme områder på vores rute. Kan de udnyttes og hvem ejer dem? Det ligner tidligere industrikvarter mange af grundene. Det gråt og et stort hegn holder uvedkommende ude. Påvirker stemningen i kvarteret negativt.

Overordnet set var turen grå (både vejret og industrikvarteret), lidt trist område, men der er potentiale. Der er mange

ubenyttede arealer, som har stort potentiale til at udvikles til spændende byrum. Der er muligheder, men spørgsmålet er hvad der er behov for i området.

Encountering:gruppe Samsø

Moderne design i en ellers ikke så moderne bydel, de passer ikke specielt god ind og er udover dette ret grimme. Hvad ideen bag dem og hvorfor er de blevet sat op?

Ideen er at skabe mulighed for at beboerne kan dele ideer og skabe et netværk. Pladen bliver ikke brugt, hvilket er ærgerligt. En god ide, men hvorfor fungere den ikke? Er det kun på grund af dens dårlige placering eller der ikke behov for den?

Page 10: Urbant Procesdesign foråret 2012

Amager Tours: gruppe 1

Page 11: Urbant Procesdesign foråret 2012

Clifford: Har boet på Amager i 27 år, og igennem de sidste 10 år, har han været engageret i et projekt med henblik på at få de unge i området på rette vej. På billedet står han foran ”Buret”, som er hans institution. Han tror på at drengene skal have mulighed for at være et sted uden lukkede rammer, men hvor de kan opholde uden at blive mødt med fordomme.

Steen: Er en af hovedaktørene bag Prags Boulevard. Han har et godt indblik i de forskellige nye aktiviteter og historier omkring Prags Boulevard og Holmbladsgade. Er i øjeblikket i gang med at skrive en bog omkring skabelsen af Prags Have og processen bag det. Opsummerende indtryk for dagen: Prags Boulevard og omegn sidder inde med en masse potentiale, dog skal der tages vare for de lokale. Kvarterløftsprojektet har givet området ressourcer til b.la. et beboerhus og nye veje. Vi har fået et større indblik i områdets beboere og historie.

gruppe: 12

Page 12: Urbant Procesdesign foråret 2012

Gruppe........Aktion Gruppe Aktion

Page 13: Urbant Procesdesign foråret 2012

gruppe: Angels Place

Page 14: Urbant Procesdesign foråret 2012

gruppe: EESG

gruppe: EESGLettere

at få tilgivelse end tilladelse

”Øl drikkernes klub”

Rollemodeller engagerer sig og ser potentialer

Lovgivningen tager ikke højde for ”Muligheden”.

Det giver udfordring med hensyn til byudviklingDe unges ”

hæng ud sted” før buret

Socialt mødested med plads til alle

Page 15: Urbant Procesdesign foråret 2012

gruppe: SAMSØ..

Page 16: Urbant Procesdesign foråret 2012

Designrationale: Gruppe 1 I denne designproces har vi valgt at tage kontakt til Clifford og “hans” unge drenge, da vi ikke føler, at der ikke bliver gjort nok, for at aktivere denne gruppe unge mennesker. Vi har valgt at tage kontakt til Clifford, da vi mener, at han er en af de væsentligste aktører i dette lokalområde, og varetager de unges interesser. Derudover mener vi, at Clifford kan hjælpe os med nye vinkler og give os et indblik i behovet hos de unge drenge, som til sidst skal udmunde i designet, samt ikke mindst videreformidlingen til de unge. Endvidere tror vi, at Clifford kan sørge for kon-takten til andre aktører i lokalområdet, som har indflydelse i lokalområdet. I vores design tager vi derfor udgangspunkt i det urbane Workout område, som blev ryddet ved bebyggelsen af børnehaven, som nu ligger ved siden af “buret”.

Clifford gav udtryk for, at dette workout område blev brugt ihærdigt af de unge. Vores designforslag er derfor, at genopbygge og ikke mindst forbedre det nedlagte workout område, da vi føler dette område, kan være med til at bidrage positivt til, at de unge også føler, at de er en del af lokalmiljøet, og ikke mindst dette kvarterløfts projekt som hele området er under. Stedet kan være med til at samle forskellige befolkningslag på amager-øst, som igennem workout område kan mødes, og skabe relationer, som måske ellers ikke ville være muligt.

I vores designopgave har vi valgt at tage udgangspunkt, i at skabe en dialog mellem os og beboerne på amager øst, for derefter at skabe et design ud fra disse oplysninger:

Vores nuværende designproces tager udgangspunkt, i et evt. samarbejde med Clifford og “hans” drenge, for at finde ud af hvad deres ønsker er, og hvilke mangler og ulemper der er ved området, men samtidig også hvilke positive aspekter der allerede eksistere.

Dette vil medfører, at vi via de oplysninger vi få tilegnet os, i vores samarbejde med Clifford, kan udvikle et design på Cliffords plads, som tilgodeser både Clifford og “hans” drenge, men også resten af nærmiljøet. Vi ser et sådan samarbejde som en god mulighed, og vi tror, at via en positiv dialog med de kommende bruger, kan viderfører informationen i formidlingen af et design, som kan blive en del af den evt. fremtidige plads ved siden af buret.

En ide som vi selv er kommet frem med, som udspringer fra Cliffords fremvisning af området, er at lave et Urban workout-zone, hvor de unge kan træne og bruge deres energi. Vi er kommet frem ti denne ide, da Clifford nævnte, at et tidlige lignende område var blevet revet ned. Et om-råde der ellers var stærkt benyttet af de unge i området.

Page 17: Urbant Procesdesign foråret 2012

Designrationale: Gruppe 12 Efter at have været vist rundt af Clifford, fandt vi ud af at der var et behov for et sted hvor unge drenge mellem 12 og 16 år havde brug for et sted at opholde sig, som ikke var domineret af pæda-goger og autoriteter der ikke tog dem seriøst. Clifford har selv dannet et sted for dem, men det er ikke tilstrækkeligt, da der stadig findes drenge der hænger på gadehjørnerne. Da vi blev vist rundt af Steen, fortalte han os, at værkstederne på Prags Boulevard og Prags Have godt kunne bruge en hjælpende hånd. Især Prags Have manglede engagerede borgere. Vi vil forsøge at forbinde disse to behov så de sammen danner en løsning. Derfor vil vi arrangere et møde mellem Cliffords drenge og folk på Prags Boulevard 43, der står for de forskellige værk-steder. På mødet vil vi formidle en kontakt, der fremover, håber vi, vil medføre at drengene kan komme i værkstederne og enten hjælpe til med projekter eller starte deres egne. Men først og fremmest vil vi prøve at nedbryde fordomme fra begge sider og skabe en større forståelse. Vi arrangerer et møde for de unge og folkene fra PB43, hvor folk fra PB43 kan fortælle om deres projekt og hvor de unge kan fortælle om deres ønsker.

Page 18: Urbant Procesdesign foråret 2012

Designrationale: Gruppe AKTION Vi har valgt at fokusere på familier, der bor i lejlighedskomplekser på Sydamager. Vi vil for-søge at øge deres interaktion med hinanden, og der igennem skabe en naboskabsfølelse. Vi har valgt området omkring Prismen – nærmere beskrevet, ved Vermlandsgade, som vores scene. Vi er blevet draget af en lille vej, der lægger op mod bagsiden af Prismen. Vejen har lejligheder på begge sider, og det virker oplagt at disse 6-8 opgange kan få skabt et godt fæl-lesskab. Vi er stødt på problemer med at få tilladelse til at holde et event ude på vejen. Derfor leger vi med tanken om at der skal opfordres til at åbne de to respektive gårde op, så de to parter kan invitere hinanden inden for.

Idé til urbant procesdesign

Med; naboskab/fællesskab, Genbrug, ’brug og smid væk-kultur, hygge, familie, finanskrise og realiserbarhed som stikord i tankerne da vi skulle brainstorme på et projekt at tage fat i, lagde vi os fast på idéen ’Bytte-Bytte Købmand’. Vi vil have i fokus at vi via dette event skal agere som torveholder mellem naboerne, da vi ønsker at inspirere dem til at fortsætte med disse bytte-dage efter onsdag.Vores ambitioner er at lave et bytte-marked og samtidig skabe dialog mellem naboerne for at evaluere dagens gang.

Page 19: Urbant Procesdesign foråret 2012

Designrationale: Gruppe Angel PlaceAngels Place

Designrationale, “Aktion ønskeøen”Vores idé til aktionen onsdag d. 7/3-2012 udsprang sig af en guidet tour i området Amager Øst, hvor vi fik et indblik i loka-lområdet og stiftede bekendtskab til det kvarterløft, som har fundet sted. En del af området er blevet “pudset og poleret”, men rundt om hjørnet findes stadig faldefærdige barakker, gammelt industri, erhverv, en rockerborg og hundelorte. Alt i alt en interessant og charmerende kontrast, men samtidig grobund for spørgsmålet, om hvorvidt man rent faktisk har formået at møde hele den brede lokalbefolknings ønsker, eller om det blot er de tilstedeværende i en beslutningsproces, som bliv-er hørt, når man snakker kvarterløft? Området og kontrasterne vidner om, at der bor mange forskellige mennesker i alle aldre, børnefamilier, indvandrere med forskellige etniske baggrunde osv. Under den guidede tour studsede vi derfor over, om kvarterløftet overhovedet har været en succes, og om folkene bag har formået at møde alle beboere i lokalområdet? Nogle faciliteter stod ubenyttede hen, selvom intentionen har været rigtig, mens andre nye tiltag så ud til at fungere helt optimalt og samtidig har givet Amager Øst mere æstetik og et visuelt smukkere udseende. Dog så vi klare mangler i området og flere arealer stod ubenyttede hen, hvilket er en skam, når de rummer stort potentiale. Dette ledte os til en undren over, hvad be-boerne i området rent faktisk ønsker sig for deres bydel, hvis de havde frit tankespil.Med disse refleksioner og overvejelser omkring et urbant procesdesign, kom vi frem til en problemformulering, som lyder således:Hvordan kan vi gennem en aktion give beslutningstagere i Amager Øst et indblik i, hvilke tanker den brede lokalbefolkning har om bydelens fremtid?Selve aktionen kommer til at finde sted på pladsen udenfor “Kvarterhuset”. Her vil der være samlet noget byggemateriale (paller, træ og lignende), som symboliserer en byggeproces og fremtiden. De skaber en klar kontrast til den smukke plads, hvilket synliggør og illustrerer kontrasterne i beboernes lokalområde. Under en aktion vil vi opfordre forbipasserende til at stoppe op, bruge fantasien og give udtryk for deres personlige vision og ønske omkring lokalområdet på det fundne materi-ale. “Aktion Ønskeøen” er en måde at møde beboere på, hvorpå alle også har en mulighed for at give deres ønske til kende. Det er et alternativ til en formel beslutningsproces, og en måde at skabe opmærksomhed omkring et individs lokalområde. Vores intention ved at afholde aktionen omkring en central institution på Amager Øst, Kvarterhuset, er at give deltagerne en “hands on”-fornemmelse for deres kvarter, hvor tanker kan visualiseres, fremfor at mødes i et lukket forum.“Aktion Ønskeøen” vil blive dokumenteret via billeder, og sideløbende samles de statements, som læner sig op ad hinanden. Dette skal sendes til Lokalavisen Amager, hvilket forhåbentlig vil skabe fokus på beboernes ønsker og samtidig være en øjenåbner for lokaludvalget, som forhåbentlig vil tage disse ord og ønsker med sig videre i en fremtidig beslutningsproces.

Page 20: Urbant Procesdesign foråret 2012

Designrationale: Gruppe EESGDa vi ankom til Amager vidste vi ikke noget om stedet, vi kendte kun til de fordomme som vi selv havde om Amager Øst. Efter at have været på byvandring med Clifford og Steen ændrede vores syn på Amager Øst sig så småt. Der er mange tiltag rundt omkring i området, der er med til at løfte bydelen, der ellers blandt os og andre har et ry som et utiltalende sted, og et sted man kun kom hvis man havde et ærinde. Der bliver lavet aktiviteter med kvarterets unge for at holde dem i gang og i de gamle industri bygninger vokser små kreative erhverv frem. Prags have er et eksempel på et velfungerende initiativ der samler kvarterets beboere.

Mission: Vi vil med vores projekt forsøge at give et positivt syn af Amager Øst. Vi vil tale med beboerne i området om deres syn på bydelen og hvordan de oplever det at bo her. Vi vil udforme et par spørgsmål og stille til folk på gaden og dem der arbejder i butikkerne. Vi søger en blandet gruppe af både ældre, unge, arbejdende osv. Deres svar skal forme et billede af de positive sider af Amager Øst. Vi vil derefter tage billeder af dem og deres steder og derigennem fortælle deres historier. Billederne vil vi hænge op til et event, der skal skabe dialog mellem beboerne og vise en mere positiv side af Amager Øst. Vi vælger at lave et event foran biblioteket, da vi vil nå et mål indenfor den tidsbegrænsning vi har. Vi mener det er realistisk at nå vores mål om en fotoudstilling. Fremfor at ændre eksisterende tiltag, vil vi fokusere på de tiltag og steder der fungerer for beboerne i området. Vi har fået inspiration igennem byvandringer med to personer med tilknytning til området og brænder for at skabe projekter i bydelen. Vi har med vores egne øjne set og oplevet Amager Øst og har fået et indtryk af de tiltag der allerede er.

Forventning: Vi forventer at komme i dialog med borgerne og håber at projektet kan åbne øjnene omkring Amager Øst. Vi håber at skabe fokus på de små per-ler der er her og skabe et godt ry omkring området for både beboere og udefrakommende. Vi håber at projektet kan være en øjenåbner for folk samt skabe større ejerskabs- og fællesskabs følelse for beboerne i området. Vi håber at folk der ikke bor i området vil se potentialer og muligheder i bydelen og være med til at skabe endnu flere tiltag der kan gøre bydelen attraktiv.

Problemformulering: Hvordan kan vi fremhæve Amager Øst’s positive side ved hjælp af borgerinddragelse?

Materialer: Kamera, borgere, en væg til billeder, sponsorer, location, plakater,

Page 21: Urbant Procesdesign foråret 2012

Problemformulering: Hvorledes kan vi oplyse folk omkring det positive ved Amager Øst ved hjælp af procesdesign? Første dag på vores workshop, skulle vi være turister på Amager Øst. Forud for turen havde vi en negativ forestilling om Amager, da det er sted der er mange fordomme omkring. Vores første tur rundt på Amager Øst bekræftede let dette, da vores indtryk af området ikke var særlig positivt. Vi synes at det var meget industripræget, trist, gråt og beskidt.

Dagen efter skulle vi ud på endnu en rundtur i området, men denne gang havde vi to lokale beboere til at vise os rundt, som begge er tilknyttet det sociale og kulturelle arbejde på Amager Øst. De fortalte deres historier og om den indsats de gør for at forbedre området, hvilke ændrede vores tidligere syn på Amager. Vi så alt det som lå bag den triste facade og indså at der var langt mere liv og sammenhold en vi først havde antaget. Vi vil pga. af denne oplevelse forsøge at oplyse folk omkring alle de gode sider ved Amager Øst, da vi mener at der er mangel på positiv omtale. Dette vil vi forsøge at gøre ved at sætte fokus på det som Amager har at tilbyde i forvejen.

Formålet med eventet er at skabe dialog blandt de lokale beboer, hvor de har mulighed for at dele deres positive oplevelser på Amager Øst. Samtidig kan det være med til at give lokalpolitikerne et indblik i hvad beboerne sætter pris på, så de for et bedre billede af hvad der skal bevares og sættes mere fokus på. Tilsidst håber vi på at dette vil sætte mere fokus på det positive ved Amager Øst og derved skabe et bedre image udadtil.Inden eventet vil vi kontakte folkeskoler i området, dele flyers ud og sætte plakater om eventet op i lokalområdet. Derudover sætter vi en pressemeddelse i den lokale avis, alt dette gøres for at få det største fremmøde, men også for at de individer der møder op har gjort sig nogen tanker omkring hvad der skal ske inden de kommer.

På dagen for arrangementet vi vil prøve at skabe en god ramme for dialog mellem beboerne, hvor der også skal være mulighed for at tegne, male og skrive sine tanker om hvad de mener er godt ved Amager Øst. Det kunne fx være alt fra en hyggelig lille græsplæne til en god restaurant.

Vi vil filme hele eventet og klippe det sammen til en film som skal indenholde både interviews, selve eventet og de steder som beboerne fortæller om. Efterfølgende vil sende filmen ud til lokalpolitikerne, den lokale tv station og lægge den op på internettet fx Facebook og Youtube.

Designrationale: Gruppe Samsø

Page 22: Urbant Procesdesign foråret 2012

Arbejdsproces : Gruppe 1

Vores mål og opgave for dette møde er, at få skabt nogle rammer, der skal skabe en konstruktive di-alog, og derefter bruge den viden vi får, i vores vi-dere arbejde med selve planen over pladsen.

Page 23: Urbant Procesdesign foråret 2012

Arbejdsproces Gruppe 12

Process Dag 3 og 5 Arbejdsprocessen har hovedsageligt været fokuseret om-kring, at stifte kontakt til de diverser aktører, og fastsætte sted og dato til dialog.

Ud over at skabe kontakt til Clifford og folkene bag prags bouldevard 43, skulle vi også skabe et overblik over, hvilke aktiviteter der tidligere havde fundet sted på pb43.Dertil skulle processen visualiseres til senere formidling

Page 24: Urbant Procesdesign foråret 2012

Arbejdsproces : Gruppe AKTION

naboskab/fællesskab, Genbrug, ’brug og smid væk-kultur, hygge, familie, finanskrise

Page 25: Urbant Procesdesign foråret 2012

Arbejdsproces : Gruppe Angel Place

Page 26: Urbant Procesdesign foråret 2012

Arbejdsproces : Gruppe EESG

De to første dage på amager, brugte vi på at indsamle sanseindtryk. På førstedagen var vi på opdagelse i Holmbladsgade området, og gøre os nogle tanker omkring hvordan byrummet blev brugt. Anden dag var vi på guidede ture, der gav os en indsigt i lokal områdets historie og hvem brugerne af området er.

Da idéen var på plads gik vi i gang med at tale med folk og tage billeder af dem og deres historier. Derefter hang vi det hele op på en stor plade og trak tråde til stederne på et kort.

Vores plade skulle så sættes op på ak-tionsdagen

Efter at have summet over vores proces design kom vi frem til, at vi ville vise Amager Øst fra sin bedste side. Amager Øst har et trist ry og fremstår ikke som en attraktiv bydel.

Derfor valgte vi at inddrage beboerne i området og høre deres historier om, hvor de godt kan lide at op-holde sig, og hvordan Amager Øst bliver brugt.

Page 27: Urbant Procesdesign foråret 2012

Arbejdsproces : Gruppe SamsøDe to første dage på workshoppen gik med at se området omkring Prags Boulevard 43. De efterfølgende dage brainstormede vi over hvad der kunne være spændende at tage fat på. Vi ville alle gerne prøve at belyse de gode sider af området, da vores førstehåndsindtryk ikke var positivt. Vores indtryk af Amager Øst blev ændret da vi talte med nogle af de lokale ildsjæle som prøver at gøre en forskel. Dette indtryk ville vi forsøge at give dfdvidere til andre. Vi mener at dette er et realistisk mål, at den viden vi indsamler er anvendelig og at det ikke vil forblive ønsketænkning.

Herefter gik vi i gang med at udvikle processen og planlægge hvad der skulle ske på selve eventet. Vi fandt ud af at der var to andre grupper som arbejdede med projekter som lå tæt op af/i forlængelse vores, derfor har vi arbejdet lidt sammen og plac-erer alle tre events på samme lokation. Hvilket forhåbentligt vil tiltrække flere mennesker.

Vi besluttede os for at filme vores event og derefter sammensætte en film, som efterfølgende kan lægges ud på internettet og benyttes som promovering af Amager Øst. Eventet betår af en interviewdel, hvor lokalbefolkningen kan beskrive deres favorit sted eller oplevelse i lokalområdet. Samtidig er der mulighed for at markere stedet/begivenheden på et kort vi med-bringer og sidst, men ikke mindst, vil de besøgende kunne tegne eller skrive deres tanker omkring Amager Øst på vores plakater.

Da vi havde en klar ide om hvad der skulle ske på eventet, var det vigtigt for os at gøre lokalbefolkningen opmærksommme på dette. Derfor lavede vi en masse flyers og plakater, som vi delte ud og hængte op i hele området. Samtidig snakkede vi også med lokaludvalget og en folkeskole, som virkede rigtig interesseret. Vi sendte også en mail ud til Eva Damgaard, fra lokalud-valget, for at få hende til at deltage i eventet og for at give informationen vidre.

Page 28: Urbant Procesdesign foråret 2012

Aktionsdagen: Gruppe 1En ide som vi selv er kommet frem med, som udspringer fra Cliffords fremvisning af områ-det, er at lave et Urban workout-zone, hvor de unge kan træne og bruge deres energi. Vi er kommet frem til denne ide, da Clifford nævnte, at et tidlige lignende område var blevet revet ned. Et område der ellers var stærkt benyttet af de unge i området.

Infotavle:- Kunststofbane; tag så det kan benyttes om vinteren + dårlig vejr, alderbestemtbenyttelse (delt op i tider – yngste først).- Legeplads; vandelementer.- Workoutstation; pavillon (benyttes året rundt).- Container; opbevaring af redskaber til forskellige aktiviteter (graffiti, bold, sport, redsk-aber).- Familiested; skal danne rammer for at der er plads til alle (evt. grill og bålplads til om aftenen).- Paintballbane; kunne evt. bygges af de containere der bruges til opbevaring, indrage gammel boldbane.- Skatepark; plads til rolleskøjter.- Parkourbane; plads til naturlig styrketræning.- Atletikområde; nuværende bane er i dårlig stand, kan benyttes af skolen.Parkens formål:parken er tilgængelig til skolebrug i dagtimerne evt. 08:00-14:00 hvorefter den er til fri benyttelse. Parken skal danne ramme for interaktion mellem lokale borgere på tværs af køn, alder og etnicitet. Parken skal kort fortalt fremme det lokale fællesskab på amager-øst.

Page 29: Urbant Procesdesign foråret 2012

Aktionsdagen: Gruppe 12 Vores aktion gik ud på, at skabe en dialog mellem udlejerne og folkene bag pb43, samt clifford og nogle af de unge drenge. Dette var dels for at bringe de to parter sammen til et arrangeret møde, samt for at skabe en kontakt, som de i fremtiden vil kunne drage nytte af.

formålet var at de i fælllesskab kunne finde en måde at bruge hinandens fordele på, og derved skabe et godt fællesskab i lokalområdet. Til mødet fik vi kontakt til clifford, siko og henrik, som repræsenterede de unge drenge i nærområdet. Fra pb43 var ivan, som er en del af bestyrelsen af pb43, og kasper som er en del af prags have.

Page 30: Urbant Procesdesign foråret 2012

Aktionsdagen: Gruppe AKTION

Genbrug, ’brug og smid væk..

Page 31: Urbant Procesdesign foråret 2012

Aktionsdagen: Gruppe Angel Place

Aktion Ønskeøen Amager!Vi opsatte aktionen på Jemtelandsgade foran Kvarterhuset onsdag den 7. marts fra kl. 15-17 og omdannede pladsen til et samlingssted, hvor alle nysgerrige sjæle kunne kigge forbi. Der var indsamlet nogle gamle møbler, en bænk, et par paller, no-gle kasser og en træplade, hvor folk blev opfordret til at gribe en tusch og skrive idéer, tanker eller meninger. Som lokkemad havde vi sørget for varm kaffe og kage, der lunede på en ellers råkold eftermiddag i det amagerkanske. Nogle af de idéer, de fremmødte skrev ned var blandt andet “bedre boldbaner”, “flere indendørs idræts-faciliteter”, “mere metro”, “diskotek”, “biograf” og “færre hundelorte på gaden”. Om-kring 50 mennesker dukkede op i løbet af eftermiddagen, hvoraf mange ikke i forvejen havde hørt om aktionen, og stemningen under aktionen var meget uformel og afslap-

Page 32: Urbant Procesdesign foråret 2012

Aktionsdagen: Gruppe EESG

Aktionsdagen på Jem-telandsgade tiltræk borger i alle forskelli-ge aldre, som kom for-bi til en snak om deres lokalområde, over en kop kaffe og et stykke kage

Med dialogen omkring lokalområdet udviklede pro-cessen sig, og refleksioner over byrummet og ideer til fremtidsprojekter, blev diskuteret

Der opstod mange interessante dialoger mellem borgene, og især områdets historiske forandring var i fokus da der var mange, ”fulblods” amagerkanere tilstede, på aktionsdagen

Aktionsdagen på Jemtelandsgade tiltræk borger i alle forskellige ald-re, som kom forbi til en snak om de-res lokalområde, over en kop kaffe og et stykke kage

Page 33: Urbant Procesdesign foråret 2012

Aktionsdagen: Gruppe Samsø

sammensætte en film, som efterfølgende kan lægges ud på internettet og benyttes som promovering af Amager

Page 34: Urbant Procesdesign foråret 2012

Designevaluering: Gruppe 1

Det er lettere

at få tilgivelse

end tilladelse i

midlertidige byrum..

Eventet i går gik som forventet. Efter et spil fodbold med Cliffords drenge, var det nemt at få dem til at fortælle om deres tur til London, og komme med foreslag til pladsen ved buret. Rollemodellerne som er de drenge Clifford havde med til London på dannelsestur, var blevet meget inspireret af den byudvikling der havde fundet sted mange af de steder de besøgte. De havde et stort ønske om at skabe en plads, hvor der var plads til både børn, unge og voksne. Selv var de interesseret i en kunststof bane, på samme måde som den de havde set i London. Vores foreslag til pladsen var et urbant workout sted, men det viste sig, at der ikke havde været den store brug af tidligere workout sted, der nu er revet ned til fordel for en institution.

I det videre forløb har vi ind-gået et samarbejde med Clif-ford, som prøver at sælge foreslaget til skolen, Amager øst, politikkere osv. Cliffords arrangement ligger ikke kun i selve pladsen og nærområdet, men tildels også i at give de unge en stemme.

Page 35: Urbant Procesdesign foråret 2012

Processen har været spændende at følge, eftersom vi sammenkoblede forskellige parter i lokalmiljøet gennem en begivenhed. Mødet foregik ved god dialog og fælles tanke om, at få de forskellige aktioner fremstillet positivt. Man håber på, at der skabes god kontakt mellem de to parter med tiden. Til mødet blev der blev dannet et bindeled, da brugerne fra Prags Have viste interesse for mere deltagelse fra de unge i lokalmiljøet.

De to uger har foregået meget kontaktbaseret, hvor vi stod for at arrangere mødet, og få parter fra de forskellige miljøer til at deltage i dialogen. Undervejs har det været en udfordring at få aktørerne samlet omkring ét bestemt budskab. Brugerne bag Prags Boule-vard 43 har nemlig forskellige ønsker til hvordan det givne område skal bruges, nogle af udlejerne ønsker ikke kontakt med lokalbefolkningen, mens andre håber på mere samarbejde. Dette er på trods af PB43s vision om, at være en del af lokalområdet. Dog er det positivt at nogle var åbensindede og mødte op med gåpåmod, og vi håber at dette vil motivere nogle af de an-dre brugere af PB43 til lignende begivenheder.Mødet ville have foregået anderledes, hvis flere unge havde været givet deres mening til kende, men med tid håber clif-ford og henrik på, at kunne skabe bedre forståelse mellem de to parter, og få et samarbejde som minder om forholdet mellem de unge og Prismen. Da mødet er en del af en længere proces, håbede vi på at skabe nogle kontakter i mellem parterne.

Dette lykkedes og vi håber stafetten er givet videre og dermed at processen fortsætter.

Vi siger mange tak for hjælpen til:Clifford Phillips & saikou Henrik Vang Steen Andersen Ivan Korolev fra pb43s bestyrelse Kasper kjeldgaard fra prags have

Designevaluering: Gruppe 12

Page 36: Urbant Procesdesign foråret 2012

Designevaluering: Gruppe AKTIONResultatet af vores event levede ikke op til de forventninger og den entusiasme, som vi havde i starten af vores designproces. Bytte Bytte Købmand endte med at blive holdt i Prags Have, som et alternativ til det vi havde planlagt i begyndelsen. Ønsket om at få et tæt samarbejde med lokale beboere, og vi som urbanister kun skulle være dem som satte rammerne, blev ikke en realitet. Placeringen af Bytte Bytte Købmand var heller ikke optimalt, i forhold til at vi ikke havde reklameret nok omkring det. Vi fandt hurtigt ud af i starten af eventet, at én dags reklamering ikke var nok. Meningen med vores urban procesdesign var, at det var de lokale Amagerkanere som skulle skabe stemningen og møde nye naboer på kryds og tværs, men det skete desværre ikke. Vi fik besøg af fem gæster, dog ikke med ting i bagagen som de ville bytte, men vi fik en snak omkring vores event. Det gav os en masse gode inputs, hvis vi skulle stable sådan et arrangement på benene igen. Samlet set har vi haft mange odds imod os eksempelvis vejret. Blæst, kulde og grå skyer er ikke noget, der tiltrækker folk ud i en have for at bytte ting. Hvis vores arrangement skulle laves igen, ville det være mest optimalt at lave det en lørdag med høj sol og i en gård. De reaktioner vi har fået fra folk, når vi har fortalt om vores idé, har været utrolige positive. Men hvis det skal opføres i en have som bruges af folk fra forskellige naboskaber og som måske aldrig har set hinanden før, skal det være et kendt arrangement, hvor folk er trygge nok til at møde op og interagere.

Page 37: Urbant Procesdesign foråret 2012

Designevaluering: Gruppe Angel PlaceVi er tilfredse med vores aktion på Jemtelandsgade ved Kvarterhuset. Vi syntes, at aktionen fun-gerede, og vi fik folk i tale på en tilsigtet uformel, afslappet og hyggelig facon. Valget af “location” var hensigtsmæssig, idet en del borgere benytter Jemtelandsgade som passage. Vi fik derfor kon-takt med mange tilfældige forbipasserende, der på forhånd ingen kendskab havde til aktionen og de borgere vi mødte onsdag d. 7. marts var alle meget positivt stemte. De var gode til at gå i di-alog med os og stemningen til aktionen afspejlede vores idé om en uformel strategi. Da de frem-mødte var positive, blev det dermed til en positiv oplevelse for os. De andre to gruppers aktioner på pladsen bidrog til, at pladsen var fuld af liv, hvilket trak endnu flere nysgerrige mennesker til. Eva Damgaard, som kommer fra lokaludvalget i Amager Øst og er en af hovedkræfterne bag kvarterløftet omkring Prags Boulevard, var til stede under hele proces-sen, hvilket var rigtig vigtigt for aktionen, da der hermed blev skabt grundlag for at borgere og borgerrepræsentanter kunne mødes på en afslappet facon. Derudover mener vi, at der ligger en vigtig signalværdi i, at netop borgerrepræsentanter er synlige figurer i aktioner som denne.Det er vores fornemmelse, at mange af de folk, der deltog i vores aktion, ikke havde noget kend-skab til aktionen på forhånd. At ramme denne målgruppe var netop tilsigtet og aktionens tilfæl-digheder var en af de værdier vi selv satte højt i vores planlægning. Derfor kan vi kun være glade for, at tilfældighederne heldigvis spillede sammen. Derfor vurderer vi, at det er svært at opstille retningslinjer for, hvordan man skal gøre reklame for en aktion som denne, da det for os har været en fin balancegang mellem at skabe netværk med interessenter, at tage kontakt til en uaf-grænset målgruppe og rene tilfældigheder.

Designevaluering

Page 38: Urbant Procesdesign foråret 2012

Designevaluering: Gruppe EESG

Større ejerskabs- og fællesskabs følelse for be-boerne i området.

Hvis processen skal afspejle den borgerinddragelse vi havde til formål, måtte vi skyde vores egne ideer til side. Vi lyttede til bor-gerne, men måske vi også skulle havde spurgt ind til hvilket plan der egnede sig godt for dialog, med henblik på aktionsdag En fælles koordinator der kunne

gå fra en af grupperne, og arbejde med kommunikation udadtil, og organisation mellem grupperne, var savnet. Det kunne have givet et bedre overblik, optimere mulig-hederne for at trække på resurser, og formidlet udliciteringen af fæl-les arbejdsopgaver

Aktionsdagen forløb på en rigtig god måde, trods vejrgådernes umedgørlig-hed. Installationerne var bygget in-dendørs, og der var derfor ikke taget forbehold for aktionsmiljøet

Page 39: Urbant Procesdesign foråret 2012

Designevaluering: Gruppe Samsø

Eventet gik bedre end vi havde forventet, trods det meget kolde vejr. Der kom flere mennesker end vi havde regnet med og de var alle interesseret i vores projekt og deltog flittigt. Børnene synes, at det var rigtig sjovt, at tegne det gode ved området på pladen og de voksne fortalte med glæde en masse om deres oplevelser og erfaringer på Amager. Det fungerede rigtig godt, at vi var tre grupper der stod på samme lokation, da dette var med til at skabe et større event og derved tiltrække flere mennesker.

Vi fik nogle gode filmoptagelser, både af folk mens de tegnede og snakkede, samt nogle individuelle inter-views.

Alt i alt synes vi at det var et vellykket projekt, hvor det lykkedes os at indrage lokalbeboerne i hele design-processen.

Hvis vi skulle gøre det igen er der nogle ting som vi havde gjort anderledes. Vi ville have kontaktet endnu flere lokalbeboere inden eventet, fx arrangeret et møde med lokaludvalget, for at skabe større omtale om-kring eventet og bedre mulighed for dialog blandt beboerne. Der havde højst sandsynligt også været flere mennesker på gaden hvis vejret havde været bedre og de ville muligvis stå lidt længere og snakke, hvilke kunne give os en bedre mulighed for at få nogle flere interviews.

Page 40: Urbant Procesdesign foråret 2012

Bagsiden