GRIB FREMTIDEN

27-28 JANUAR 2016AALBORGKONGRES & KULTUR CENTER

Velkommen til Danmarks største uddannelsesmesse

2

GRIB FREMTIDEN

INDHOLD“DET BEDSTE ER AT KUNNE SE, NÅR MAN GØR EN FORSKEL” 3-4

ASTRONAUT GIVER STUDERENDE SMAG FOR RUMFART 6-7

LUFT UNDER VINGERNE 8-9

EN ALTERNATIV INDGANG TIL LANDBRUGET 12-13

LIVSLANG LÆRING TIL DIG, DER HAR LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL 14

HØJSKOLEN SOM SPRINGBRÆT TIL DEN RIGTIGE UDDANNELSE 16-17

“JEG HAR REJST JORDEN RUNDT SOM 20-ÅRIG” 18-19

RØDE LØBERE, GULDKARETER OG TROMPETFANFARER 20

UDGIVERKim IngwersenForlaget KSI A/STorvebyen 8, 1. tv.DK-4600 KøgeTelefon: 56 27 64 44uug@uug.dkwww.uug.dkwww.facebook.com/uug.dk

REDAKTIONAnsvarshavende redaktør: Signe HareTelefon: 56 27 64 44signe@uug.dk

ANNONCER Telefon: 56 27 64 44 Email: uug@uug.dk

OPLAG9.500 eks.

LAYOUTJan Haste

TRYKTrykNet

VELKOMMEN til Uddannelse Uden Grænser 2016I 2015 søgte knap 94.000 optagelse på en videregående uddannelse. Det viste opgørelsen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, da an-søgningsfristen udløb den 5. juli kl. 12. Det er det højeste antal ansøgere nogensinde.

Der er sket meget på uddannelsesfronten inden for det seneste årti. Optaget på professionsbacheloruddannelserne er vokset med 50 procent, mens optaget på bacheloruddannelserne er vokset med 36 procent. Optaget på erhvervsakademiuddannelserne er i samme periode næsten fordoblet. Men ser man på højeste adgangskrav, har de kom-mende studerendes præferencer faktisk ikke ændret sig markant. Unge vil fortsat være læger og psykologer, og international business er stadig højdespringeren, når det gælder den adgangsgivende kvotient til de vide-regående uddannelser.

Mens tre ud af fire ansøgere fik et af deres studieønsker opfyldt, blev 2015 også rekordåret for afslag. Knap en fjerdedel af ansøgerne fik ikke plads på den eller de videregående uddannelser, som de havde søgt ind på. Vi skal helt tilbage til 1997 for at finde en højere andel af afslag.

Disse unge kunne i stedet søge ind på en af de mange uddannelser med ledige studiepladser. Heldigvis er spektret af uddannelser bredt, og vejen til drømmejobbet ofte belagt med mange flere typer af uddannelser, end hvad de fleste kender til, når man første gang skal nedfælde sine priori-teringer.

Derfor opfordrer vi både dig, der går i gymnasiet og dig, der først lidt senere i livet er begyndt at overveje en videregående uddannelse, til at besøge Uddannelse Uden Grænser, inden du lægger dig fast på ønske- studiet. Uanset om du har et snit på 12 med i bagagen, eller det var lige på vippen, da du fik din hue. På messen vil du nemlig både kunne møde de klassiske discipliner og fag, men også en lang række af uddannelses-typer og institutioner, du sikkert aldrig havde tænkt på. Vi håber, du vil gribe muligheden for at søge ny inspiration og undersøge dine mulig- heder nærmere.

Vi glæder os til at se dig på Danmarks største uddannelsesmesse!

3

GRIB FREMTIDEN

Din drømmeuddannelse kan også starte på en højskole

www.

hojs

kole

rne.

dk

“Den oplagte løsning ville ha’ været at blive arkitekt som

min far.”

Louise Wolff,journalist

“Jeg havde ikke et klart billede af,

hvad jeg ville arbejde med.”

Jacob Graven,cheføkonom

“Før turde jeg ikke sige til folk, at jeg ville skrive.”

Olga Ravn, forfatter

Find det,du er god til

hojskolerne.dk

Hvad er den fedeste oplevelse, du har haft i Forsvaret? Uh, der er jo mange. De bedste oplevelser kommer, når man er udsendt, hvor man er i en helt anden kontekst, end man er vant til herhjemme. Hvis man er med til at redde liv eller er med til at ændre livet og gøre hverdagen lettere for de men-nesker, man er udsendt for at hjælpe. At have succes med det man gør, er nogle

af de bedste oplevelser, jeg har haft. Altså der, hvor man virkelig gør en forskel.

Har du en filosofi? Dét, jeg prædiker i mit kompagni -både for de værnepligtige og for den faste kadre- er, at vi skal kunne sætte ordet ”ordentligt” foran det, vi gør. Vi skal gøre tingene ordentligt. Man skal behandle sine folk ordentligt. Man skal gennem-føre undervisning på en ordentlig måde, således at man opnår de bedst mulige

Kaptajn Tobias Flint er chef for 1. Kompagni på

Gardehusarkasernen i Slagelse. Her deler han

sine oplevelser fra en lang karriere i ForsvaretAf Alexandra Helbech Mundt

”Det bedste er at

kunne se, når man gør en forskel”

»

Kaptajnen i dialog med soldat fra Murle-stammen i Likuangole, Sydsudan

4

GRIB FREMTIDEN

resultater. Det starter jo her, når man er værnepligtig. Hvis dét, man får tillært sig i de grundlæggende militære færdigheder ikke er godt nok, vil det følge en langt hen i den videre karriere. Det er uanset, om man skal være værnepligtig, på sergent- eller officersskole.

Hvis man bare skal hjemsendes, kan man også få brug for de færdigheder, man læ-rer. F.eks. førstehjælp, brand, miljø eller redning

Hvordan ser du forskellen mellem Hærens Basisuddannelse (HBU) og Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU)? Det er klart, at det bliver meget målrettet, når man ved, at man skal udsendes, som man for eksempel skal efter en HRU. Nu skal soldaterne uddannes en lille smule bredere i HRU, end man skulle førhen, da man ikke længere har én konkret missi-on at hverve til og træne hen imod. Men jeg er glad for -og er i virkeligheden kun interesseret i- at være chef for HBU. Det er arbejdet med de værnepligtige, som

jeg synes er sjovt. Det er sjovt at se den transformering og personlige udvikling, der sker med folk under værnepligten.

Hvad kan gøre dig allermest glad og allermest mest sur? I min nuværende stilling er det, når det hele klapper, og vi opnår gode resultater - for eksempel i de øvelser, som vi laver for de værnepligtige. Jeg bliver primært sur, når mine underførere skuffer. Altså hvis de tager låget af den kasse, jeg har givet dem til at hoppe rundt i – og springer ud over kanten. Det kan godt irritere mig lidt.

Hvad kan de for eksempel gøre forkert? Noget af det værste, jeg ved, er illoyalitet. Det har jeg svært ved. Det er ikke noget, jeg har oplevet her i kompagniet, men det ved jeg fra tidligere erfaringer, at jeg har det svært med. Derudover kan det gøre mig sur, hvis mine underførere ikke be-handler de værnepligtige ordentligt. Hvis de gør tossede ting - ting de godt ved er forkerte. Hvis de for eksempel går ud over sikkerhedsbestemmelserne.

Om Tobias Flindt Aktive år i Forsvaret Kaptajn Flint blev indkaldt til Forsvaret i august 1996 til Sjællandske Livregiment, som på det tidspunkt lå i Slagelse. Sidenhen har han været reservesoldat, sergentelev og officersaspirant. Han har gjort tje-neste i mekaniserede panserinfanteri-kompagnier og infanterikompagnier, hos Hesteskadronen, under FN, i Re-gimentsstaben og meget andet. I alt har han haft 18 år i det danske forsvar.

Udsendelser: 2006-2007: Irak hold 8, som delings-fører i Spejdereskadronen.

2009: Afghanistan ISAF hold 7 som næstkommanderende for Charlie Coy - et mekaniseret infanterikompagni, der havde til huse i den fremskudte operationsbase Armadillo.

2014: Sydsudan som Military Liaison Officer. Opererede ud fra byen Bor i delstaten Jonglei.

Drømmer duom at LAVEnogetandet?

Aalborg 99 300 350 | Frederikshavn 99 300 500 | Hjørring 99 300 450 Hobro 99 300 710 | Hadsund 99 300 750 | Aars 99 300 780 | Jammerbugt 99 300 650

Klik ind påwww.vucnordjylland.dkEller kontakt en studievejleder

i din nærmeste afdeling

«

5

GRIB FREMTIDEN

- oplev studiemiljøet - tal med en studerende- vær med til undervisningen- prøv en helt almindelig dag på studiet

Læs mere på

Studerende for en dag

Overvejer du en naturvidenskabelig universitetsuddannelse?

W W W . S D U . D K / B R O B Y G N I N G

Åbent Hus d. 27. februar - mød studerende og forskere fra Naturvidenskab - tal med vores studievejledere - få svar på spørgsmål om studiemiljø, SU og karrieremuligheder - få information om bolig - tag med på rundvisning på institutterne

Vi har et par gode tilbud, du kan benytte dig af

UUG_elevhæfte_2015.indd 1 17-09-2015 13:51:11

6

GRIB FREMTIDEN

Bliv Fiskeriteknolog på EAMVEr du interesseret i fiskeri, havmiljø, fødevaresikkerhed, eller produktudvikling?

Kan du tænke innovativt?

Har du lyst til at arbejde selvstændigt og tage ansvar?

Efterspørgslen efter nye og spændende fødevarer er kraftigt stigende. Samtidig vokser moderne forbrugeres krav til fødevaresikkerhed, holdbarhed og næringsværdi.

Nu har du mulighed for at blive fremtidens nøgleperson i fødevare- og fiskeribranchen.

Procesteknolog med speciale som fiskeriteknolog er en 2-årig videregående uddannelse og åbner op for mange spændende jobmuligheder.

Vil du vide mere? www.eamv.dk

ASTRONAUT GIVER STUDERENDE SMAG FOR

RUMMens Danmarks første astronaut er sikkert tilbage på jorden, venter et andet stykke danskproduceret rumhistorie på at komme i arbejde. Andreas Mogensens mission har sikret ingeniør- studerende fra Aalborg Universitet en enestående chance for at få deres hjemmebyggede satellit sendt i kredsløb fra Den Internationale Rumstation. Det smitter af på karriere- drømmene.

Andreas Mogensen besøgte satellitlaboratoriet i Aalborg som optakt til missionen.AAU-SAT5-ESA.jpg:AAUSAT5-satellitten skal overvåge skibstrafik i Atlanterhavet.

7

GRIB FREMTIDEN

Den lille AAUSAT5-satellit blev sendt ud til rumstationen med en japansk raket et par uger før Andreas Mogensens afrejse. Siden har de studerende ventet på, at en af astronauterne ombord får til opgave at styre satellitten ud i mørket og den rigtige bane via en robotarm. Først når det sker, kan holdet i Aalborg begynde at modtage data om skibstrafikken i At-lanten, som AAUSAT5 er designet til at overvåge. Indtil da puster de ud efter et hektisk år.- Det har været hårdt, men det har også været besværet værd - selv om jeg mu-ligvis ville have sagt noget andet midt på foråret, hvor vi havde virkelig travlt. Vi har fået nogle store oplevelser un-dervejs, og vi får en praktisk erfaring og en viden om test og produktion af elek-tronik, som gør os til bedre ingeniører, fortæller Brian Gasberg Thomsen.

Houston kaldteHan er en af de erfarne ingeniørstude-rende i gruppen bag AAUSAT5, som håber på et ophold hos den europæiske rumorganisation ESA, når han om et år afslutter ingeniøruddannelsen i Aalborg. Sammen med Michael Juhl Kristensen var han i Houston for at aflevere AAU-

SAT5 som første etape på dens rejse mod rumstationen, og flere af de studerende har også besøgt og benyttet ESA’s test-faciliteter i Holland. Nærkontakten med ESA, NASA og andre kendte ruminstan-ser har givet mod på mere. Men samtidig har det givet et realistisk indblik i den grad af grundighed, der følger med:

- Rumfart er ekstremt i forhold til at dokumentere, hvad man gør. Hvis noget går galt, skal man hele tiden kunne gå tilbage og se en nøje beskrivelse af, hvad der gik forud.

Det er en meget struktureret tilgang til tingene, og det er egentlig meget sundt. Normalt fikser vi jo bare tingene, så de virker, men så er der ikke sporing på, hvem der har fikset hvad, og om det er fikset godt nok. Den systematik lærer vi til gengæld ved at beskæftige os med rumfart på det her niveau, siger Brian Gasberg Thomsen.

Ros og hjælp fra ESALederen af ESA’s uddannelsessamarbej-de med universiteterne, Dr. Piero Ga-leone (Head of the Tertiary Education Unit, ESA), roser de danske ingeniør-

studerende bag den ESA-sponsorerede AAUSAT5-satellit for deres entusiasme og tekniske færdigheder. Han ved godt, at det kræver noget ud over det sædvan-lige af studerende, når de skal leve op til rumfarts-krav.

- Det kræver disciplin, og noget af ar-bejdet er langtrukkent og kedeligt. At forberede dokumentationen er ikke nær så spændende som at bygge eller teste hardwaren eller at kontrollere en satellit, som allerede er sendt ud. Men jeg tror, at de studerende anerkender betydningen af den mere kedelige del. Og vi hjælper ved at give dem mulighed for at få vurde-ret deres arbejde af ESA-specialister og ved at støtte dem i hele den lange god-kendelsesproces, siger Piero Galeone.

RUM FART

FAKTAAAUSAT5’s mission er at forbedre overvågningen af skibstrafikken i Atlanterhavet ved at opsnappe signaler fra skibenes lovpligtige AIS-udstyr.Studerende på Aalborg Universitet har bygget og fået opsendt små cubesats i størrelsen 10x10x10 cm siden 2001. Ud over AAUSAT5 venter de i øjeblikket på opsendelse af AAUSAT4. Læs mere på space.aau.dk.Den Europæiske Rumorganisation ESA’s uddannel-sesafdeling samarbejder med elever og studerende på alle niveauer.

Brian Gasberg Thomsen og Michael Juhl Kristensen var i Houston for at gøre AAUSAT5-satellitten klar

inden rejsen til Den Internationale Rumstation ISS.

8

GRIB FREMTIDEN

Løgumkloster HøjskoleBrorsonsvej 26240 LøgumklosterTelefon: 7474 4440Mail: forstander@lkhojskole.dkwww.lkhojskole.dk

Bliv morgendagens kulturator. Og bliv klogere på, hvad der binder mennesker sammen

Vær med i et favnende fællesskab

22 ugers kurser – start 10.01.16Læs mere på lkhojskole.dk – og følg os på facebook og instagram

KULTUR

MUSIK

VERDENSBORGER

Et vidtrækkende kreativt miljø for dig, der ønsker at leve for og af musikken

For dig med dobbeltidentitet, eller som ønsker at bidrage til globale løsninger

Af Signe HareStøjen fra motoren tager til over start-banen og få minutter efter svæver den tomotorede flyvemaskine over Djursland - langt over Aarhus Lufthavn hvor Ole Moldt Jensen, som sidder i cockpittet, til daglig har sine start- og landinger.

I Danmark eksisterer der fire private pi-lotuddannelser, der tilsammen uddanner godt 40 piloter på årsbasis. En af disse ud-dannelsesinstitutioner er GreyBird Pilot Academy, som har base på Aarhus Luft-havn i Tirstrup, hvor Ole Moldt Jensen er uddannelsesleder. Her kan unge kvinder og mænd gøre deres drømme til virkelig-hed og få en uddannelse, der gør dem i stand til at styre og lande en flyvemaskine. Og det er ifølge Ole Moldt Jensen en mu-lighed, der ligger inden for rækkevidde for de fleste. ”Folk tror, man skal være halvt supermand for at blive pilot, og at man skal have perfekt syn og fysik. Det er nok myter fra militæret, for det passer altså ikke”, konstaterer uddannelseslederen.

Nede på land-jorden sidder 23-årige Christian Knudsen og 22-årige Frederik Aagaard og evaluerer dagens flyvning. De er begge spirende piloter hos GreyBird Pilot Academy. ”Jeg begyndte at overveje pilot-uddannelsen seriøst i 7.- 8. klasse, men drømmen har været der i mange år. Jeg bor tæt på en lufthavn, så jeg har været ude og flyve en del, og min mor havde en kollega med privatflyvercertifikat, som jeg også var ude og flyve med”, fortæller 23-årige Christian, der snart er færdig med sine to år på flyveskolen, og dermed kan påbegynde den karriere, han har drømt om siden folkeskoletiden.

På trods af drømmene forsøgte Christian sig først med økonomistudiet i Århus, da han var færdig med sin HHX. Pilotuddan-nelsen var dyr, og han vidste ikke, om det

var en for-nuftig investering. ”Jeg gjorde mig rigtig, rigtig mange overvejelser om økonomien, og det var grunden til, at jeg startede på en anden uddannelse. Jeg valgte med hjernen, og ikke med hjertet, men det fandt jeg så ret hurtigt ud af var forkert. Allerede efter tre-fire måneder, vidste jeg, at jeg skulle skifte”, fortæller Christian, der nåede at læse økonomi i to semestre.

Mange overvejelser bagUddannelsen til erhvervspilot hos GreyBird Pilot Academy koster 632.500 kroner, og det er selvsagt mere, end den gennemsnit-lige student har stående på bankkontoen, når han er færdig med gymnasiet. Derfor måtte Christian og hans forældre gå til banken og bede om et lån.

Man behøver ikke være supermand for at blive pilot. Den klassiske drengedrøm er faktisk indenfor række- vidde, hvis man længes efter et arbejdsliv over skyerne – og er villig til at foretage investeringen.

LUFT UNDER VINGERNE

9

GRIB FREMTIDEN

Mens du er under uddannelse

til karriere du har drømt om

DU KAN FÅ ADGANG TIL...

+ ATERFARINGCOLLEGELIFEINYC

NYCDA uddeler bachelorgrad i film og TV- præstationer til vores træningsprogram studerende.

+ ATTILBRINGEDINSOMMERIBYENOGOPTJENESEKSCOLLEGE-CREDITSKREDITTER

www.sft.edu

AuditioniKøbenhavnlørdagden11.2.2016

+ ATMØDFAGFOLKITV-OGFILMINDUSTRI

Få indsigt i den virkelige film og TV verden direkte fra New York casting direktører, agenter, ledere, instruktører og skuespillere.

info@sft.edu + 212.812.4031

”Jeg havde sparet en del op for at

vise banken, at jeg var seriøs omkring

det, og at jeg ikke bare ville bruge

pengene på at gå i byen eller sådan noget – og så stillede mine for-ældre kaution. Men jeg tror ikke, der fin-des to personer på uddannelsen, der har finansieret det på samme måde”, uddyber Christian, der har fået job som instruktør på uddannelsen, når han er færdig, og drømmer om at arbejde for et selskab i udlandet i fremtiden.

Det nikker Frederik genkendende til. Den 22-årige pilotaspirant fra Frederikshavn er netop begyndt på uddannelsen for en må-ned siden. ”Jeg har været meget ydmyg, når folk spørger, hvad jeg laver, fordi jeg godt ved, det kan ligge i folks baghoved, at ens forældre har betalt, og man er en forkælet møgunge. Men det passer altså ikke”, understreger han. ”Det ér rigtig mange penge at betale, men jeg synes, det er vigtigt, at alt ikke går op i kroner og ører. Forhåbentlig er der også et job i den

anden ende, som lønmæssigt gør op for startomkostningerne”, uddyber han.

Ikke bare en drømFrederik fik sin interesse for flyvere, da han var helt lille, fordi hans far fløj med mo-delfly. Da hans skoletid sluttede, tog han en salgslederuddannelse, hvor han mødte en chef, der havde privatflyvercertifikat og introducerede ham til livet over skyerne.

”Dér fandt jeg ud af, at det rent faktisk var en mulighed at blive pilot. Det krævede sinds-sygt meget research, men jeg kom også frem til, at hvis jeg ikke skulle gå den vej – hvad skulle jeg så være? Det var det eneste, jeg ville”, siger Frederik, der ikke er i tvivl om, at han har truffet den rigtige beslutning.

”Luftrummet er stort! Det fascinerer mig, at man kan bevæge sig så hurtigt. Efter ti timer får man lov til at flyve solo og på den første tur alene, går det op for én, hvor fedt det er, at man selv kan styre flyet, og at det kun er én selv, der kan få den ned på jorden igen!”, siger Frederik, der ligesom mange andre, havde forsøgt at blive pilot igennem Forsvaret inden han søgte ind hos GreyBird Pilot Academy.

”Jeg kom ikke videre efter 2. afprøvning, men jeg vidste også godt, at nåleøjet var utroligt lille. Efter jeg undersøgte det nærmere, gik det op for mig, hvor meget man forpligter sig. I sidste ende ville jeg nok vælge denne vej alligevel. Både når man ser på det krone- og øremæssigt, men også i forhold til, hvor hurtigt jeg kan komme ud i den virkelige verden og arbejde”, fortæller Frederik, der drømmer om at flyve i Danmark.

Og det er der ifølge tallene gode odds for. Ifølge den amerikanske flyproducent Bo-eing bliver der nemlig behov for mere end 550.000 nye piloter over de næste tyve år på verdensplan. Knap 100.000 kommer til at mangle i Europa.

”Vi skal tilbage til 1998-99’ for at der har været så stor mangel på piloter, så det ser lyst ud for vores pilotaspiranter”, afslutter uddannelseslederen, Ole Moldt Jensen.

Christian (tv.) og Frederik (th.) gjorde sig mange overvejelser inden, de startede på pilotuddannelsen, men er overbeviste om, at de har valgt den rigtige uddannelse.

LUFT UNDER VINGERNE

10

GRIB FREMTIDEN

NÆSTE STOP?

www.danskstudiecenter.dk info@danskstudiecenter.dk

Rejs jorden rundt på højskole i udlandet!

Højskole i udlandet

11

GRIB FREMTIDEN

NÆSTE STOP?

www.danskstudiecenter.dk info@danskstudiecenter.dk

Rejs jorden rundt på højskole i udlandet!

Højskole i udlandet

12

GRIB FREMTIDEN

Prepare for a lifelong career in creative writing with our elite 1- or 4-year private education.

www..eSouthGateSociety.com

School of Creative Writing

”Det alternative landbrug og økologien handler om at tage mad alvorligt”, siger 22-årige Magueritte Bjørn Jakobsen. Hun er sammen med cirka tredive andre elever en del af den første årgang af elever på linen til Global Organic Farmer på Kalø Økologisk Landbrugsskole.

Og i modsætning til mange af Kaløs andre elever er hun hver-ken vokset op i en landbrugsfamilie eller har erfaringer indenfor landbruget. Tværtimod var Magueritte begyndt på teologistu-diet inden hun fandt ud af, at hun skulle vælge en anden -og mere bæredygtig- uddannelse. ”Forelæsningerne var ikke så

EN ALTERNATIV

I efteråret startede Kalø Økologisk Landbrugsskole en ny linje for unge med studenterhue. For eleverne på Global Organic Farmer – som kommer fra alle dele af verden – er det ikke nødvendigvis livet som landmand, der trækker.Af Signe Hare

13

GRIB FREMTIDEN

meget mig. Jeg ville arbejde med tingene i praksis, men også kombinere min interesse for økologi med muligheder for arbej-de og gøre noget godt for planeten. Selvom det lyder naivt, er det jo grundlæggende hele formålet”, uddyber hun.

En ny generation Global Organic Farmer henvender sig til elever fra både Danmark og elever fra andre lande med en studentereksamen

eller tilsvarende i bagagen. Målet er, at de efter endt uddan-nelse kan gøre en forskel i landbrugsfaget i hele verden – med bæredygtighed og globalisering for øje. Og netop her adskiller Global Organic Farmer’s elever sig fra resten af Kaløs elevskare, der ofte drømmer om at have deres egen gård eller landbrug, når uddannelsen slutter.

”Det er et meget dedikeret elevhold, som ty-pisk er lidt ældre end resten af vores elever. I takt med at verden hele tiden bliver mindre, er der behov for elever, der kender til globalt land-brug”, siger Nikolaj Houkjær, som er projektleder på uddannelsen. ”Målet er ikke nødvendigvis, at uddanne eleverne til at få deres eget landbrug, men snarere til at kunne arbejde rundt omkring i verden. Det gør dem for eksempel i stand til at

bestride jobs som konsulent for internationale organisationer eller i detailhandlen”, uddyber han.

Kan tages med i rygsækken Netop det globale aspekt var hvad, der tiltrak 29-årige Samuel Fuller, da han skulle vælge sin uddannelse. Han er oprindeligt fra England, og siden han blev færdig med gymnasiet, er al hans tid gået med at rejse. Undtagen når han har taget forskellige småjobs

- for at spare op til at rejse igen.

”Jeg faldt især for, at linjen var global, og at jeg kan tage til udlandet med den. Jeg havde aldrig overvejet landbruget som en karrierevej, men da jeg faldt over Kalø, tænkte jeg, at det var en interessant mulighed og noget, jeg kan tage med ud i verden”, fortæller den 29-årige englænder, der dog ikke regner med at blive gårdejer, når han er færdiguddannet.

”Jeg tror de færreste på denne linje vil være landmænd i traditionel forstand, men snarere bruge det på andre måder. Jeg vil gerne til Ken-ya og bo sammen med min kæreste i fremti-den. Hun læser ernæring og sundhed, så det vil være ideelt, hvis vi kan kombinere hendes stu-die med økologisk fødevareproduktion. Men nogen egentlig plan har jeg ikke”, uddyber han.

Heller ikke for Magueritte er drømmen om landsmandslivet grunden til at hun valgte uddannelsen. ”Det er jo ikke et job, men en livsstil, så det er svært at sige, om man vil det, når man ikke er vokset op med det. Lige nu forestiller jeg mig ikke at blive landmand, men hvem ved, om jeg finder ud af, at jeg virkelig godt kan lide det”, siger hun.

indgang til landbruget

Uddannelsen til Global Organic Farmer kan gennemføres på 3 ½ år og som den traditionelle landmandsuddannelse består uddannelsen af et grundforløb og to hovedforløb med praktikophold. I første praktikperiode skal eleverne desuden på fire ugers fælles ophold i Tanzania.

14

GRIB FREMTIDEN

Man bliver stille og eftertænksom, når man har talt i en times tid med nogle po-litistuderende. Og man bliver imponeret. De kalder deres arbejde et kald, og de ser det som en særlig forpligtelse at skabe et trygt samfund og værne om det danske demokrati. Og de er klar til at gøre en forskel hver eneste dag.

Uddannelse i politietBåde samfundet, borgersammensætnin-gen, kriminaliteten og politiopgaverne har i de senere år ændret karakter. Det stiller særlige krav til jobbet som politibe-tjent og dermed uddannelsen, der foregår i et tæt samspil mellem teori og praksis.

Teoretisk, fysisk og praktisk Et af de særlige aspekter ved politijobbet er den utroligt varierede hverdag. Der-for træner du på Politiskolen i at kunne analysere, reflektere og handle på et split-sekund, og uddannelsen lægger vægt på både boglige færdigheder og praktiske kvalifikationer.

Kolleger fra første dag ”En af de fantastiske ting ved at være ansat i politiet er, at der er et stærkt sam-menhold både med kollegerne og ens klassekammerater”, fortæller Jonas. Både på Politiskolen og ude i politikredsene er der engageret og uformel omgangstone, hvor alle kolleger hjælper hinanden.

Lærerne bakker dig op Uddannelsens teorimoduler er inddelt i kortere tematiske kurser. Du får fantasti-ske medstuderende, der brænder lige så meget for sagen som du, og du får gode lærere, som kender dig og bakker dig op.

Du skal være godt forberedtDet er både et betroet og et alsidigt job at være politibetjent. Derfor skal du besidde det nødvendige uddannelsesniveau og være personligt og fysisk rustet til at blive politistuderende. Og lad det være sagt med det samme: Du skal være god til at skrive dansk.

Du skal være et ordentligt menneskeI løbet uddannelsen begiver du dig ud på en personlig rejse, hvor du får brugt man-ge sider af dig selv. ”Det bliver en livsstil, og politiet bliver en del af din identitet. Dét at være politibetjent kræver, at man tager ansvar, har selvindsigt og er ærlig omkring sine egne evner”, forklarer Christa.

Målrettet dit fremtidige job”I løbet af de første 8 måneder på Politi-

skolen bliver man rigtig godt rustet til at komme ud og prøve teorierne af i praksis i en politikreds”, forklarer Jonas. Du får en praktikvejleder og en mentor, som deler alle deres erfaringer med dig. Og det er i patruljevognen, du oplever det helt særli-ge forhold mellem dig og din makker.

Ansat fra første dag Politiuddannelsen er en af de få, hvor du har praktikplads og bliver ansat allerede, når du starter. Fra første dag på Politisko-len er du prøveansat som politibetjent. Uddannelsen er SU-berettiget, og du får fuld løn under praktik.

Der er mange karrieremuligheder Når du først er blevet færdiguddannet, følger nogle år, hvor du kommer til at ar-bejde med en bred vifte af politiopgaver og senere kan specialisere dig. Fx inden for færdsel, kriminalpræventivt arbejde eller ledelse. ”Politiet er en organisation, som har rigtig meget at byde på. Jeg finder efterforskningsarbejdet spændende, men kunne også se mig selv gå i rigtig mange andre retninger – og det giver uddannelse og job i politiet mulighed for”, forklarer Christa.

Én fælles arbejdspladsPolitiet byder på meget mere end po-litiuddannelsen. Det, der kendetegner dansk politi, er bredden i personale-sammensætningen med over 14.000 er ansatte - heraf 3.000 i civile stillinger. Ud over de politiuddannede, løser jurister, administrative medarbejdere, specialist- og akademikergrupper, håndværkere, kommunikationsfolk og en lang række andre faggrupper de opgaver, som er nødvendige for, at dansk politi kan udføre sit arbejde. Alle samarbejder vi tæt for at gøre en forskel for samfundet hver dag.

Når man taler med politistuderende som Christa og Johan, oplever man, at de er men-nesker med en særlig holdning og moral og et ærligt ønske om at servicere borgerne

LIVSLANG LÆRING til dig, der har lyst til at GØRE EN FORSKEL

Her skaber du grundlaget for en udviklende karriere på

en god arbejdsplads. Foto: Steen Brogaard

15

GRIB FREMTIDEN

Se, mærk og oplev en karriere på hospitaletden 26. januar 2016 kl. 15.00 - 17.30 i Medicinerhuset

Hold dig opdateret pådenhvideverden.dk

DEN HVIDE VERDEN- en aktiv uddannelsesmesse

– i den hvide verdenGØR EN FORSKEL

16

GRIB FREMTIDEN

Af Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD)

”Hvad skal du efter din ungdomsuddan-nelse?”. Spørgsmålet har du fået adskillige gange. Og mellem årskarakterer og fre-dagsbarer kredser dine tanker sikkert om de uddannelses- og sabbatmuligheder, du kan vælge imellem, når huen er på plads. Måske ved du, hvad du skal, eller måske er du en af dem, der bliver smånervøs ved stadig ikke at være sikker på, om du vil være pilot, læse til læge eller holde et sabbatår efter din ungdomsuddannelse.

Det er en svær opgave at skulle vælge, men på et højskoleophold kan du blive mere afklaret ved at prøve dig selv af, og det gør det nemmere at vælge rigtigt.

Udforsk dit talentPå en højskole kan du fordybe og forbedre dig inden for dit interessefelt eller opdage, at du har et talent, du ikke kendte til. Du vælger selv dine fag og skal hverken til ek-samen eller have karakterer. Det betyder, at du tør prøve dig selv af, og kaste dig ud i noget du måske aldrig før har prøvet. Du styrker dine kompetencer, fordi udgangs-punktet for undervisningen er begejstrin-

gen ved at blive god til noget - og glæden ved at blive god til det sammen med andre. Ved at afprøve dig selv, bliver du afklaret om, hvad du kan og ikke kan. Det ruster dig bedre til din uddannelse. Uanset om du er til spiludvikling, billedkunst, politik, havkajak eller noget helt femte, så finder du med garanti en højskole, der tilbyder fag, der passer til dig.

Bliv studieklarAdam Voigt er filmanmelder i ”Go´-Morgen Danmark”, og han er én blandt mange, der gennem et højskoleophold har kvalificeret sig til en videregående uddannelse. Højskoleopholdet gav ham point til at komme ind på hans drøm-mestudie, filmvidenskab, da hans ka-raktergennemsnit fra gymnasiet ikke var højt nok. Søger man optagelse via kvote 2, er et højskoleophold en af de faktorer, der giver dig bedre chancer for optagelse. Og et højskoleophold er generelt en god

HØJSKOLEN SOM SPRINGBRÆT til den rigtige uddannelse

Bliv arkitekt, designer eller konservator

Kom og mød studerende fra glas- og keramikuddannelsen og fra

konservatoruddannelsen på KADK

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skolerfor Arkitektur, Design og Konservering

17

GRIB FREMTIDEN

faglig forberedelse til alle studier, fordi du får styrket dine kompetencer, som du kan trække på længe efter opholdet. Du bor på skolen og har skolens faciliteter til rådighed 24/7, så der er en unik mulighed for at fordybe dig. Det er et frirum uden afbrydelser. På højskolen er du sammen med andre unge mennesker fra hele lan-det, som deler interesse med dig, og du bliver undervist af lærere, der brænder for netop deres fag. Den fælles faglige interesse skaber et ligeværdigt forhold mellem elever og lærere. Du bliver set som den, du er, og bliver anerkendt for det, du gør.

Ud over den generelle forberedelse, tilby-der mange højskoler studieforberedende fag som forbereder dig til optagelse på skoler, der har særlige optagelsesprøver. De kender optagelsesprøverne og kan ruste dig til dem, fx hvis du vil være jour-nalist, politibetjent eller arkitekt.

Som at gå på HogwartsEt højskoleophold kommer til at være en af de mest intense oplevelser i dit liv, hvor du udvikler dig sammen med andre, og styrker dine kompetencer. De mennesker, du møder, kommer du hurtigt tæt på, for-di I deler jeres hverdag, op- og nedture, fester og tømmermænd. Det bliver stærke venskaber, som varer for livet.

”En af mine gode venner fra højskolen sammenligner den med Hogwarts, trold-mandsskolen i Harry Potter, fordi det var et minikosmos hvor alt var muligt, og man følte sig som et almindeligt menneske, der var kommet ind i en verden af magi”, for-klarer Andreas, når han skal sætte ord på sit højskoleophold. For mange får venner for livet, og et stærkt netværk, med bekendt-skaber inden for forskellige fagområder.

Ved at give dig selv et frirum på en højsko-le, en pause fra skolebænken, karakterræs og eksamenspres bliver du bedre rustet til at træffe dette svære valg. Så til det ind-ledende spørgsmål kan du roligt svare, at din plan er at tage på højskole, for her kan du finde ud af, hvad du er god til. Efter et højskoleophold står du stærkere på dine egne ben, mere afklaret og med en ufor-glemmelig oplevelse i rygsækken.

HØJSKOLEN SOM SPRINGBRÆT til den rigtige uddannelse

KRABBESHOLM HØJSKOLE >KUNST

>FOTOGRAFI>ARKITEKTUR

>DESIGN >GRAFISK DESIGN

KURSER MED FOKUS PÅ PORTFOLIER OG OPTAGELSES-PRØVER TIL KUNSTAKADEMIER

MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLER

ARKITEKTSKOLER DESIGNSKOLER

18

GRIB FREMTIDEN

Efter at have besøgt Uddannelse Uden Grænser, besluttede Louise sig for at rejse jorden rundt med Dansk Studiecenter. Her giver hun et indblik i sin dagbog før, un-der og efter hendes livs vilde-ste oplevelse. Af Louise Østergård Pedersen

10. januar 2014”Hvad skal du efter gymnasiet? Du går i 3.g nu, skal du ikke snart til at finde ud af hvad du skal?”. Det spørgsmål jeg er blevet stillet mange gange. Alt for mange gange. Mine forældre forstår ikke, at det ikke er dér mine tanker er lige nu. Der er så meget andet, der fylder mere end at tage stilling til resten af mit liv. Og hvem kan også gøre det over night? Jeg kan så småt begynde at se lyset for enden af tunnelen og studenterhuen i horisonten. Men der er altså stadig lang vej igen, før alle eksaminer er long gone, og tiden er til studenterfester!

Jeg ved godt, at jeg måske snart burde be-gynde at gøre mig tanker om hvad jeg skal. Men hvordan finder jeg ud af, hvad der er

det rigtige for mig? Og kan jeg overhove-det vide mig sikker på, at jeg har valgt rig-tigt? Gymnasiet vil rigtig gerne have, at vi begynder at tage stilling til vores fremtid og finder ud af, hvad vi skal efter huen er blevet placeret på hovedet. Vi skal derfor på en uddannelsesmesse, hvor vi kan gå rundt til en masse stan-de og blive inspireret. Der vil både være højskoler i udlandet og Danmark samt forskellige uddannelser, så der skulle være god mulighed for, at jeg bliver klogere på min fremtid.

23. februar 2014Jeg er helt oppe og køre lige nu! Jeg er lige kommet hjem fra Ud-dannelse Uden Grænser og havde slet ikke forventet, at det var dét, der skulle til for, at jeg fandt ud af, hvad jeg skal. Der var virkelig mange stande med alt muligt for-skelligt, og tiden fløj af sted. Jeg havde ingen idé, om hvilke stande jeg ville se, men ligeså snart jeg kom ind i hallen, blev jeg hurtigt fænget af Dansk Studie Centers stand. De havde en masse flotte billeder hængt op, hvor der blandet andet var billeder af smukke bounty strande, billeder af Canadas vild-mark og New Zealands vilde natur, en dreng der bungy jumpede og et billede af

en flok unge mennesker, der så ud til at have deres livs oplevelse. Det så bare vildt fedt ud!

Der kørte en video, der gav et rigtig godt indblik i, hvor fedt det er at rejse

”Jeg har rejst jorden

Foto: Torben AgentoftDen danske Landinspektørforening

Vil du om forme og sætte aftryk på fremtidens Danmark?Så tag en uddannelse, der sikrer dig job og varieret arbejde. Med landinspektøruddannelsen er hele verden åben. Du ereftertragtet og kan glemme alt om arbejdsløshed. Der er job herhjemme og i udlandet. I det offentlige og erhvervslivet.Vi kortlægger og planlægger, går i dialog og udvikler.Passer på natur og miljø. Det er vores hverdag. Se mere på www.landins.dk, hvis du vil være med

FØRST KOM IDEEN,

SÅ KOM LANDINSPEKTØREN

19

GRIB FREMTIDEN

ud og opleve spændende kulturer med andre unge. Det virkede til at være den fedeste kombination; at rejse til eksotiske lande i højskolestil. Da jeg så banneret med spørgsmålet ”skal du ud og rejse?”, vidste jeg, at jeg skulle hen og høre mere.

Jeg fik en lang snak med pigerne på stan- den, som fortæller mig om alle de mu- ligheder, jeg har. Der er virkelig mange lande at vælge imellem. Det er vanvittigt

spændende! Der er altid en dansk rej- seleder med, der sikrer tryg- ge rammer, så jeg er sikker

på, at mor og far nok skal blive

begejstret for idéen også. Jeg har tilmeldt mig de-

res generelle informationsmøde, så jeg kan høre mere om landene, og så kan mor og far se, hvad det er, jeg har sat mig for.

20. juni 2015Jeg er netop landet i Kastrup lufthavn efter de VILDESTE 3,5 måneder! Jeg har rejst Jorden rundt sammen med 30 andre unge på min egen alder, hvor vi har besøgt Mia-mi, Bahamas, Ecuador, Galapagos, Austra-lien, Sri Lanka og Maldiverne. Jeg ved slet

ikke, hvor jeg skal starte! Jeg har oplevet ek-sotiske øer, som så ud som om de var taget ud af et postkort, snorklet med søløver og pingviner, surfet med de lokale, set kæm-peskildpadder, trekket i den dybe Ama-zonas, danset salsa til langt ud på natten, badet i vandfald hengemt i jung-len, fået taget et billede foran Operahuset i Sydney, været på jeepsafari, hvor jeg har spottet leopar-der, besøgt et ”børnehjem” for elefanter, river-raftet i brusende floder, set skildpaddeæg udklække og meget, meget mere!

Jeg har haft den mest inspirerende un-dervisning i Kommunikation & Personlig Udvikling, der var helt anderledes, end hvad jeg kender fra gymnasiet. Undervi-seren var dansk og det var virkelig tydeligt at mærke, at han brændte for at gøre en forskel for eleverne. Det var ikke bare tavleundervisning, men en masse øvelser, der gav os redskaber til at kommunikere bedre, blive mere afklaret omkring hvad fremtiden skal bringe, og ja, med frygt

for at lyde alt for kliche-agtig; så er jeg blevet en bedre version af mig selv. Jeg har udviklet mig helt vildt, og jeg tør nu at gøre ting, som jeg aldrig før i tiden kunne drømme om at gøre. Derudover pynter

det rigtig godt på min kvote 2-an-søgning at have fået brugbar undervisning i udlandet.

Jeg har fået mit livs bedste ople-velse med de sø-deste mennesker. Det er virkelig sjovt at tænke på, at vi startede for 3,5 måneder siden

som fremmede og endte med at være som én stor familie. Fællesskabet og vores fælles oplevelser vil altid være noget særligt for mig.

Jeg er så glad for, at min skole gav mig mu-ligheden for at blive afklaret omkring min fremtid ved at tage mig med på uddannel-sesmessen. Hvis ikke, så ved jeg virkelig ikke, hvordan jeg skulle have fundet ud af alle de muligheder, der eksisterer efter gymnasiet. At tage på messen -som førte mig til at rejse Jorden rundt med Dansk Studie Center- er uden tvivl det bedste jeg har gjort for mig selv.

rundt som 20-årig”

Lærer

SygepLejerSke

FySioterapeut

ergoterapeut

pædagog

LeiSure management

BioanaLytiker

SociaLrådgiver

www.ucSj.dkH v e m v i L d u væ r e ?

ernæring og SundHed

adminiStrationS-BacHeLor

Efter gymnasiet valgte Louise at rejse Jorden rundt (Miami, Bahamas, Ecuador, Galapagos, Australien, Sri Lanka & Maldiverne) med Dansk Studie Center.

At tage på messen gav mig afklaring omkring min fremtid og har g jort at jeg har rejst Jorden rundt i en alder af 20 år. Hvor fedt er det lige?

20

GRIB FREMTIDEN

Kort fortalt: Syddansk Universitet har godt 32.000 studerende. Du kan studere på Syddansk Universitet i Odense, Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg. Og vi har omkring 120 for-skellige uddannelser, du kan vælge imellem. Det kan godt virke temmelig uoverskueligt, men spørg på vores stand, hvor du kan snakke med vores ambassadører, der er unge studeren-de, som er startet for ikke så længe siden. De kan godt huske, hvordan det var at stå i den situation, som du måske inden ret længe kommer i: Ny, nervøs, frisk flyttet hjemmefra og helt uerfaren.

Lidt tal fra Syddansk UniversitetI september 2015 startede der mere end 5.500 nye studerende på Syddansk Universitet. Og kigger vi lidt ud i fremtiden, så er der mange tegn på, at vi sikkert bliver mange flere. Derfor bygger vi allerede nu på livet løs. Faktisk skal Syddansk Universitet frem til 2020 bygge for et svimlende beløb på omkring 2.2 milliarder kroner.

Samtidig har vi inden for de sidste par år rullet et nyt program ud, der skal sikre, at vores nuværende og kommende studerende får bedre faciliteter. Og her taler vi om alt lige fra flere stikkontakter til de mange bærbare computere til sportsfaciliteter, undervisningslokaler, sociale aktiviteter m.m. Projektet går under navnet De Stude-rende i Centrum og er netop afsluttet til tonerne af omkring 45 millioner kroner”.

I september 2012 åbnede vi den helt nye og redesignede Fredagsbar. Den er Danmarks største på 600 kvadratmeter, hvor mellem 30 og 35 frivillige bartendere fra FredagsBartiet

står klar hver fredag klokken 14 og lige til lukketid, der er klok-ken 24.00. Masser af mennesker, afslapning, god stemning og øl til venlige priser. Samtidig har vi åbnet en række Studiecen-tre, hvor du kan få hjælp til alt, og hvor det hele er samlet på ét sted.

Mød os mange stederGå ind på vores hjemmeside, hvor du kan få tørsten slukket, når du er på jagt efter informationer om uddannelser, campus-byer, studieliv og vil se film med studerende, læse interviews eller vide hvad for nogen fag, du skal ha’ på din uddannelse. Du kan møde os med det samme. Kig her: www.sdu.dk/Uddan-nelse/Brobygning hvor vi har masser af tilbud, du kan bruge allerede nu.

Facebook er også et godt sted, hvis du synes om SDU. Det er der næsten 43.000 mennesker på vores DK-version: www.face-book.com/#!/syddansk der gør lige nu, og her kan du fx møde vejlederne, møde dine kommende studiekammerater inden du starter, få updates om fester, arrangementer og selvfølgelig – få hurtigt fat i folk, der kan hjælpe dig.

Uddannelsessøgende over hele verden bruger Facebook end-nu mere. Vores internationale Facebook site på: www.face-book.com/#!/unisouthdenmark har mere end 208.000 unge,

der synes godt om Syddansk Universitet og diskuterer alt lige fra undervisningsformer til kollegieværelser, aftenens gratis musikarrangemen-ter i byen og brugte cykler. Og ser frem til at møde hin-anden – og dig.

Syddansk Universitet:

Røde løbere, guldkareter og trompetfanfarer?Helt ærligt: Du bliver nok nødt til at klare dig uden. Men vi skal nok tage godt imod dig alligevel. Fx kan du starte med at blive taget rigtig godt imod på vores stand på Uddannelse Uden Grænser, når du og din klasse skal på uddannelsesmesse i starten af 2016.

SDU Kolding

SDU Odense

21

GRIB FREMTIDEN

Læs mere om voresuddanneLser på

ForsvareT.dK/uddanneLser

På den ene side er Forsvarets uddannelser som alle andre uddannelsesinstitutioner: Mange forskellige uddannelser, et mangfoldigt studiemiljø og så mange karriereperspektiver, at vi ikke kan sætte tal på dem.

På den anden side kan et godt svømmetag eller et roligt sigte være lige så vigtigt som ind-holdet i dine lærebøger hos os.

ForsvareTsuddanneLser en anderledes Måde at lære På

Studie- og Karrieredag »

Studievalgs elevguide

med oplægsbeskrivelser,

gode råd og information om

tilmelding til Studie- og

Karrieredag.

27. og 28. januar 2016

Arrangeret af Studievalg Nordjylland

– Inspiration til dit uddannelsesvalg

Aalborg Kongres & Kultur Center

UUG Aalborg Work_pages.indd 1 13-10-2015 15:48:32

3

Få en masse inspiration til Studie- og KarrieredagStudie- og Karrieredag er en unik mulighed for at få inspiration til dit fremtidige videregående uddannelsesvalg.

Du har mulighed for at høre 49 forskellige oplæg i tidsrummet kl. 9.30 – 14.00. Oplæggene kan inspirere og motivere dig til at få mere viden om forskellige uddannelser og dine fremtidsmuligheder.

Studie- og Karrieredage udbyder 3 forskellige typer oplæg:

Uddannelsesoplæg, hvor du kan høre om en masse forskellige videregående uddannelser, der er inddelt efter forskellige interesseområder. Oplæggene holdes af studerende, studievejledere eller undervisere fra de videregående uddannelser

Erhvervsoplæg, hvor du kan høre færdiguddannede og ansatte fortælle om, hvordan det er at arbejde inden for en branche og i bestemte jobfunktioner, når man har en videregående uddannelse

Sabbat og studieliv, som dækker over relevante områder i forhold til at blive klædt på til at starte på videregående uddannelse, samt hvordan man kan bruge et friår efter gymnasiet

Oplæggene kan bruges til at få indblik i forskellige uddannelses- og jobmuligheder, hvilket bidrager til den proces, du skal igennem for at træffe et uddannelsesvalg. Udbyttet kan være forskelligt afhængigt af, hvor du er i din valgproces. Er du meget i tvivl, giver deltagelsen inspiration til mulighederne. Er du nogenlunde afklaret kan du få en større viden om området og dermed få et mere sikkert grundlag at vælge ud fra.

Samtidig med oplæggene afvikles Uddannelse Uden Grænser, hvor mange uddannelser, ud-dannelsesinstitutioner og organisationer er repræsenteret. Her står de alle klar til at svare på alle dine spørgsmål, som for eksempel er opstået ved din deltagelse i oplæggene på Studie- og Karrieredag.

Elever fra de gymnasiale ungdomsuddannelser er stærkt repræsenteret, da eleverne på de fleste gymnasieskoler i Nordjylland deltager fra både 2. og 3. årgang. Begge arrangementer er dog åbne for alle, der måtte have interesse i at få mere information om videregående uddannelse og erhverv. Det kunne eksempelvis være ledige, der søger information om uddannelsesmuligheder, eller erhvervsuddannede, der ønsker mere ud-dannelse. Andre interesserede skal således blot møde op og deltage i Studie- og Karrieredag såvel som Uddannelse Uden Grænser.

Studie- og Karrieredag såvel som

uddannelsesmessen Uddannelse

Uden Grænser er åben for alle

interesserede, og det er gratis at komme ind!

Læs mere på

studieogkarrieredag.dk

UUG Aalborg Work_pages.indd 3 13-10-2015 15:48:33

2

Spørg os – så er du videregåedeStudievalg Nordjylland er arrangør af Studie- og Karrieredag, som afholdes i Aalborg Kongres & Kultur Center – og du kan læse meget mere om arrangementet i dette magasin.

Studievalg Nordjylland vejleder om valg af videregående uddannelser og de tilknyttede karrieremuligheder. Dette gør vi landsdæk-kende og institutionsneutralt, hvilket betyder, at vi kan hjælpe med at give dig overblik over alle uddannelsesmuligheder i hele Danmark.

For os vejledere ved Studievalg Nordjylland betyder det meget, at vi kan bidrage til, at dit uddannelsesvalg bliver et velovervejet valg, som sker på baggrund af, at du har indblik i de uddannelsesmuligheder, der er ud fra dine interesser, at du er velinformeret om uddan-nelsen (indhold, sigte, studieform mm.), at det er realistisk, og at det giver mening for dig.

Uddannelsesvalget er personligt, og det er meget forskelligt, hvad man har brug for, så man kan komme videre i processen. Vi har for-skellige metoder og værktøjer, der kan bidrage, uanset om du er helt på bar bund med, hvad du skal, eller om du blot har brug for at få afklaring på et par ting, inden du kan træffe valget.

Den vejledning, Studievalg Nordjylland yder, sker både via kollektive oplæg og individuelle samtaler på de nordjyske ungdomsuddannelser samt i vores åbne vejledningscenter i Slotsgade i Aalborg.

Ved uddannelsesmessen Uddannelse Uden Grænser, som afvikles samtidigt med Studie- og karrieredag, har vi en stand, hvor du er meget velkommen.

God fornøjelse!

IndholdsfortegnelseStudievalg Nordjylland ............................................................................................... side 2

Få en masse inspiration til Studie- og Karrieredag ................................................... side 3

Få inspiration til nogle gode og givende timer på Studie- og Karrieredag & Uddannelse Uden Grænser ............................................... side 4

Stil spørgsmål .............................................................................................................. side 5

Sådan træffer du det rigtige valg ............................................................................... side 6

Undersøg om du er på rette vej ................................................................................ side 7

Oplægsprogram ......................................................................................................... side 8

Tilmelding og transport .............................................................................................. side 9

Oplægsbeskrivelser .................................................................................................. side 10

Studievalg Nordjylland

Studie- og Karrieredage udbyder 3 forskellige typer oplæg:

UUG Aalborg Work_pages.indd 2 13-10-2015 15:48:33

3

Få en masse inspiration til Studie- og KarrieredagStudie- og Karrieredag er en unik mulighed for at få inspiration til dit fremtidige videregående uddannelsesvalg.

Du har mulighed for at høre 49 forskellige oplæg i tidsrummet kl. 9.30 – 14.00. Oplæggene kan inspirere og motivere dig til at få mere viden om forskellige uddannelser og dine fremtidsmuligheder.

Studie- og Karrieredage udbyder 3 forskellige typer oplæg:

Uddannelsesoplæg, hvor du kan høre om en masse forskellige videregående uddannelser, der er inddelt efter forskellige interesseområder. Oplæggene holdes af studerende, studievejledere eller undervisere fra de videregående uddannelser

Erhvervsoplæg, hvor du kan høre færdiguddannede og ansatte fortælle om, hvordan det er at arbejde inden for en branche og i bestemte jobfunktioner, når man har en videregående uddannelse

Sabbat og studieliv, som dækker over relevante områder i forhold til at blive klædt på til at starte på videregående uddannelse, samt hvordan man kan bruge et friår efter gymnasiet

Oplæggene kan bruges til at få indblik i forskellige uddannelses- og jobmuligheder, hvilket bidrager til den proces, du skal igennem for at træffe et uddannelsesvalg. Udbyttet kan være forskelligt afhængigt af, hvor du er i din valgproces. Er du meget i tvivl, giver deltagelsen inspiration til mulighederne. Er du nogenlunde afklaret kan du få en større viden om området og dermed få et mere sikkert grundlag at vælge ud fra.

Samtidig med oplæggene afvikles Uddannelse Uden Grænser, hvor mange uddannelser, ud-dannelsesinstitutioner og organisationer er repræsenteret. Her står de alle klar til at svare på alle dine spørgsmål, som for eksempel er opstået ved din deltagelse i oplæggene på Studie- og Karrieredag.

Elever fra de gymnasiale ungdomsuddannelser er stærkt repræsenteret, da eleverne på de fleste gymnasieskoler i Nordjylland deltager fra både 2. og 3. årgang. Begge arrangementer er dog åbne for alle, der måtte have interesse i at få mere information om videregående uddannelse og erhverv. Det kunne eksempelvis være ledige, der søger information om uddannelsesmuligheder, eller erhvervsuddannede, der ønsker mere ud-dannelse. Andre interesserede skal således blot møde op og deltage i Studie- og Karrieredag såvel som Uddannelse Uden Grænser.

Studie- og Karrieredag såvel som

uddannelsesmessen Uddannelse

Uden Grænser er åben for alle

interesserede, og det er gratis at komme ind!

Læs mere på

studieogkarrieredag.dk

UUG Aalborg Work_pages.indd 3 13-10-2015 15:48:33

5

Stil spørgsmål!På standene ved de en masse om det enkelte uddannelsessteds uddannelser. Her er eksempler på spørgsmål du kan stille:

• Hvad er det faglige indhold i uddannelsen?

• Hvordan er studieformen på uddannelsen?

• Er der meget at læse?

• Hvad er jobmulighederne inden for området?

• Hvordan er det sociale miljø?

• Er der adgangsbegrænsning på uddannelsen?

• Hvad er adgangskravene til uddannelsen?

Ved oplæggene har oplægsholderne afsat tid til spørgsmål. Her er eksempler på spørgsmål, du kan stille til enten uddannelses- eller erhvervsoplæggene:

• Er det svært at gå på universitet?

• Hvor meget samarbejder man med virksomheder?

• Hvordan fik du arbejde i den virksomhed?

• Hvad bruger du af det du har lært på uddannelsen i dit job?

Studievalgs stand på messenHvis du er i tvivl om, hvilken uddannelsesvej du skal vælge, kan det være nyttigt at lægge vejen forbi Studievalgs vejledningsstand i messeare-alet. Her står vores vejledere klar til at hjælpe dig videre i dit uddannelsesvalg. Men husk, at det også er helt i orden at spørge vejlederne fra de videregående uddannelser, der står på standene, selvom du ikke er afklaret med, hvad du vil. Det kan jo være, at de kan inspirere dig til at tænke i nye muligheder.

Gå i dybden og undersøg videreDer findes over 400 forskellige videregående uddannelser i Danmark. Studie- og Karrieredag samt Uddannelse Uden Grænser kan af gode grunde ikke gå lige meget i dybden med dem alle, men det er heller ikke meningen. Det er din opgave efterfølgende at undersøge endnu mere i forhold til dine konkrete ønsker.

Hvis dit besøg ved Studie- og Karrieredag samt Uddannelse Uden Grænser ikke har givet dig en nærmere afklaring af dit uddannelsesvalg, så tag en snak med din Studievalgvejleder. Du finder Studievalg kontaktoplysninger mv. på www.studievalg.dk/nordjylland

???

?

UUG Aalborg Work_pages.indd 5 13-10-2015 15:48:33

4

Studie- og KarrieredagDu skal sikkert deltage i oplæg om videregående uddannelser på Studie- og Karrieredag, der arrangeres af Studievalg. Under oplæggene vil du få et generelt overblik over forskellige uddannelser og erhverv inden for et eller flere interesse­områder. Oplæggene vil typisk holdes af studerende, vejledere, undervisere og erhvervsfolk, som alle brænder for at give dig inspiration og motivation til dit frem-tidige uddannelses- og karrierevalg.

Det er derfor oplagt at benytte lejligheden til både at høre oplæg ved Studie- og Karrieredag og besøge messen Uddannelse Uden Grænser. På uddannelsesmessen har du nemlig rig mulighed for at få svar på dine konkrete spørgsmål, der knytter sig til de enkelte videregående uddannelser.

Uddannelse Uden GrænserPå uddannelsesmessen vil der være mange stande, hvor du kan møde vejledere og andre relevante personer fra forskellige videregående uddannelsesinstitutioner fra hele landet. Du har måske en idé om, hvad du vil, eller måske er du i tvivl om dit uddan-nelsesvalg. Uanset hvor du står i forhold til dit valg af videregående uddannelse, er der mange relevante og brugbare informationer at hente for dig på uddannelsesmessen. Det er jo kun dig selv, der kan træffe dit uddannelsesvalg, men heldigvis er der mange vejledere og andre eksperter, der gerne vil hjælpe dig på vej, og en del af dem er altså samlet på Uddannelse Uden Grænser.

Vær aktivt opsøgendeStart eventuelt med at gå en runde i messe-arealet blandt udstillerne for at få over-blikket. Derefter og evt. efter, at du har hørt oplæg, kan du udvælge, hvilke uddannelser og uddannelsessteder du vil opsøge og høre mere om. Du kan naturligvis vælge at følges med din veninde, kammerat eller kæreste, men prøv også at udfordre dig selv ved at tage en runde alene, hvor du giver dig lov til at opsøge præcis de oplæg og stande, du ønsker. Vær aktivt opsøgende og stil spørgsmål til oplægsholderne og dem på standene. De er der for din skyld, og deres formål er at hjælpe uddannelsessøgende som dig godt på vej.

Giv dig tidDer er typisk mange mennesker samlet i messearealet, og det kan give kø ved nogle af standene. Giv dig tid til at vente på at få en snak med uddannelsesstederne. De er der for det samme, og de vil hellere end gerne fortælle om deres uddannelser, studiemiljøet, arbejdsformen osv. Det samme gælder oplægsholderne, som også gerne vil fortælle om deres oplevelser som tidligere studerende, eller hvordan det er at være i job. Hvis der ikke er tid ved selve oplægget, så opsøg dem uden for lokalet.

Få inspiration til nogle gode og givende timer på Studie- og Karrieredag & Uddannelse Uden GrænserMulighederne er mange, og det kan både være rigtig spændende og ret udfordrende at skulle vælge, hvilken uddannelse der passer til dig. At træffe et uddannelsesvalg er en proces, der kan tage tid, og et godt og kvalificeret valg kan kræve en hel del research og afprøvning. Alt dette kan du få god inspiration til på det store vejledningsarrangement Studie- og Karrieredag og på uddannelsesmessen Uddannelse Uden Grænser.

UUG Aalborg Work_pages.indd 4 13-10-2015 15:48:33

5

Stil spørgsmål!På standene ved de en masse om det enkelte uddannelsessteds uddannelser. Her er eksempler på spørgsmål du kan stille:

• Hvad er det faglige indhold i uddannelsen?

• Hvordan er studieformen på uddannelsen?

• Er der meget at læse?

• Hvad er jobmulighederne inden for området?

• Hvordan er det sociale miljø?

• Er der adgangsbegrænsning på uddannelsen?

• Hvad er adgangskravene til uddannelsen?

Ved oplæggene har oplægsholderne afsat tid til spørgsmål. Her er eksempler på spørgsmål, du kan stille til enten uddannelses- eller erhvervsoplæggene:

• Er det svært at gå på universitet?

• Hvor meget samarbejder man med virksomheder?

• Hvordan fik du arbejde i den virksomhed?

• Hvad bruger du af det du har lært på uddannelsen i dit job?

Studievalgs stand på messenHvis du er i tvivl om, hvilken uddannelsesvej du skal vælge, kan det være nyttigt at lægge vejen forbi Studievalgs vejledningsstand i messeare-alet. Her står vores vejledere klar til at hjælpe dig videre i dit uddannelsesvalg. Men husk, at det også er helt i orden at spørge vejlederne fra de videregående uddannelser, der står på standene, selvom du ikke er afklaret med, hvad du vil. Det kan jo være, at de kan inspirere dig til at tænke i nye muligheder.

Gå i dybden og undersøg videreDer findes over 400 forskellige videregående uddannelser i Danmark. Studie- og Karrieredag samt Uddannelse Uden Grænser kan af gode grunde ikke gå lige meget i dybden med dem alle, men det er heller ikke meningen. Det er din opgave efterfølgende at undersøge endnu mere i forhold til dine konkrete ønsker.

Hvis dit besøg ved Studie- og Karrieredag samt Uddannelse Uden Grænser ikke har givet dig en nærmere afklaring af dit uddannelsesvalg, så tag en snak med din Studievalgvejleder. Du finder Studievalg kontaktoplysninger mv. på www.studievalg.dk/nordjylland

???

?

UUG Aalborg Work_pages.indd 5 13-10-2015 15:48:33

6

Nogle har nemt ved denne proces og har længe vidst, hvilken uddannelse de vil søge ind på. Andre synes, at det er rigtig svært og en stor beslutning at skulle træffe et uddannelsesvalg, og for dem er der heldigvis hjælp at hente.

Selvom man længe har vidst, hvilken uddan-nelse man vil tage, er det vigtigt at tænke ud-dannelsen godt igennem samt at få undersøgt, hvilke karrieremuligheder uddannelsen giver.

Der er flere forskellige overvejelser, du kan gøre sig for at komme på rette spor, når du skal vælge uddannelse. Og der er forskellige ve-jledningsværktøjer, man kan arbejde med for at komme sit uddannelsesvalg nærmere eller blive bekræftet i valget.

Interesser og evnerEt af de bedste udgangspunkter for at vælge uddannelse er at vælge ud fra ens interesser og evner. Altså hvad du er god til, og hvad har du lyst til at beskæftige dig med. Det er vigtigt, at man ikke tænker for snævert eller specifikt, men tænker i brede områder. F.eks. hvilke fag er jeg god til i gymnasiet, har jeg haft et fritidsjob eller -interesse, hvor der er elementer, som jeg synes er sjove og interessante. Man kan også undersøge, hvor ens interesser ligger inden for emnerne i studievaelgeren.dk – som omtales senere i artiklen.

StudieformDet kan også være fornuftigt at overveje, hvilken studieform der passer bedst til ens temperament og selvdisciplin. Studieformen er den måde, man arbejder på uddannelsen. Nogle steder er der meget fokus på projekt-orienteret gruppearbejde, mens der på andre studier er mere individuelt baseret arbejde og måske i perioder meget få undervisningstimer. Nogle steder er der almindelig holdbaseret undervisning, mens man andre steder oftere har forelæsninger.

Det kan også være relevant at tænke over, hvordan du lærer bedst. Nogle lærer ved at dykke dybt ned i bøgerne og det teoretiske, mens andre i højere grad kan have brug for at komme ud i virkeligheden og afprøve teorierne i praksis.

Uddannelsens længde kan også være et pa-rameter, du kan forholde dig til. Her kan man spørge sig selv efter, om man ønsker at blive hurtig færdig og klar til arbejdsmarkedet eller gerne vil læse i flere år.

Der kan også være andre parametre, man kan bringe i spil, og det kan f.eks. være det sociale liv på uddannelsen, uddannelsesstedets be-liggenhed, job- og beskæftigelsesmuligheder, lønniveauet, internationale muligheder mv.

Nogle af parametrene kan du undersøge via UddannelsesGuiden (ug.dk), og andre skal du undersøge via uddannelsesstedernes egne hjemmesider, ved dialog med studievejledere på uddannelsesstederne eller ved relevante vejledningsarrangementer, hvor man møder studerende, der kan fortælle om deres oplevel-ser, som f.eks. Studie- og Karrieredag.

Uddannelsesvalget er personligt og meget individuelt, og derfor er det vigtigt, at du selv prioriterer i, hvad der betyder mest for dig, når du overvejer ovenstående parametre.

Tænk

dig om

Undersøgdine

muligheder

Når du skal finde ud af, hvilken videregående uddannelse du vil søge ind på, er der flere faktorer, der er vigtige at bringe i spil. At træffe et uddannelsesvalg er en proces, der blandt indebærer, at man bliver klogere på sig selv og ens interesser samt får undersøgt forskellige uddannelser grundigt.

Sådan træffer du det rigtige valg

UUG Aalborg Work_pages.indd 6 13-10-2015 15:48:33

7

Når du er kommet nærmere et valg af uddan-nelse eller har et par stykker, som du overvejer, er det vigtigt at undersøge bl.a. specifikke adgangskrav, eventuelle adgangsgennemsnit samt potentielle jobmuligheder. Her er Uddan-nelsesGuiden igen et glimrende værktøj.

Vejledningsværktøjer på ug.dk På ug.dk findes der forskellige elektroniske værktøjer under fanebladet ”Få inspiration”, der kan hjælpe dig i processen om at nå frem til et uddannelsesvalg. Nedenfor nævnes nogle enkelte af dem, og du skal selvfølgelig vælge det, der passer til dit behov.

Studievælgeren er et vejledningsværktøj, der på baggrund af dine interesser kan vise dig alle de videregående uddannelser, der udbydes i Danmark. Du kan også finde oplysninger om adgangskrav og adgangskvotient. Helt konkret består Studievælgeren af seks forskellige faser (interesser, uddannelser, læse mere, geografi, forventninger og handlingsplan), hvor du bliver guidet gennem en række oplysninger og valg, der gerne skulle ende med, at du bliver mere afklaret omkring dit uddannelsesvalg.

Jobkompasset kan være nyttig at bruge, hvis du har en idé om, hvilket område du gerne vil arbejde inden for. Ved at vælge et område vil du se mange eksempler på jobtitler inden for dette område, og du vi kunne læse om, hvad man laver i denne type job.

Søg vejledningUndervejs i din proces med uddannelsesvalget er det en god idé at søge vejledning. Det kan enten være på de enkelte uddannelsesinstitu-tioner eller hos Studievalg, der har overblikket over uddannelsesmulighederne, og dermed kan være med til at afgrænse mulighederne eller give værktøjer til, hvordan du kommer videre i processen.

Undersøg om du er på rette sporDer findes værktøjer for dig, som gerne vil vide mere om specifikke uddannelser.

?

UUG Aalborg Work_pages.indd 7 13-10-2015 15:48:33

6

Nogle har nemt ved denne proces og har længe vidst, hvilken uddannelse de vil søge ind på. Andre synes, at det er rigtig svært og en stor beslutning at skulle træffe et uddannelsesvalg, og for dem er der heldigvis hjælp at hente.

Selvom man længe har vidst, hvilken uddan-nelse man vil tage, er det vigtigt at tænke ud-dannelsen godt igennem samt at få undersøgt, hvilke karrieremuligheder uddannelsen giver.

Der er flere forskellige overvejelser, du kan gøre sig for at komme på rette spor, når du skal vælge uddannelse. Og der er forskellige ve-jledningsværktøjer, man kan arbejde med for at komme sit uddannelsesvalg nærmere eller blive bekræftet i valget.

Interesser og evnerEt af de bedste udgangspunkter for at vælge uddannelse er at vælge ud fra ens interesser og evner. Altså hvad du er god til, og hvad har du lyst til at beskæftige dig med. Det er vigtigt, at man ikke tænker for snævert eller specifikt, men tænker i brede områder. F.eks. hvilke fag er jeg god til i gymnasiet, har jeg haft et fritidsjob eller -interesse, hvor der er elementer, som jeg synes er sjove og interessante. Man kan også undersøge, hvor ens interesser ligger inden for emnerne i studievaelgeren.dk – som omtales senere i artiklen.

StudieformDet kan også være fornuftigt at overveje, hvilken studieform der passer bedst til ens temperament og selvdisciplin. Studieformen er den måde, man arbejder på uddannelsen. Nogle steder er der meget fokus på projekt-orienteret gruppearbejde, mens der på andre studier er mere individuelt baseret arbejde og måske i perioder meget få undervisningstimer. Nogle steder er der almindelig holdbaseret undervisning, mens man andre steder oftere har forelæsninger.

Det kan også være relevant at tænke over, hvordan du lærer bedst. Nogle lærer ved at dykke dybt ned i bøgerne og det teoretiske, mens andre i højere grad kan have brug for at komme ud i virkeligheden og afprøve teorierne i praksis.

Uddannelsens længde kan også være et pa-rameter, du kan forholde dig til. Her kan man spørge sig selv efter, om man ønsker at blive hurtig færdig og klar til arbejdsmarkedet eller gerne vil læse i flere år.

Der kan også være andre parametre, man kan bringe i spil, og det kan f.eks. være det sociale liv på uddannelsen, uddannelsesstedets be-liggenhed, job- og beskæftigelsesmuligheder, lønniveauet, internationale muligheder mv.

Nogle af parametrene kan du undersøge via UddannelsesGuiden (ug.dk), og andre skal du undersøge via uddannelsesstedernes egne hjemmesider, ved dialog med studievejledere på uddannelsesstederne eller ved relevante vejledningsarrangementer, hvor man møder studerende, der kan fortælle om deres oplevel-ser, som f.eks. Studie- og Karrieredag.

Uddannelsesvalget er personligt og meget individuelt, og derfor er det vigtigt, at du selv prioriterer i, hvad der betyder mest for dig, når du overvejer ovenstående parametre.

Tænk

dig om

Undersøgdine

muligheder

Når du skal finde ud af, hvilken videregående uddannelse du vil søge ind på, er der flere faktorer, der er vigtige at bringe i spil. At træffe et uddannelsesvalg er en proces, der blandt indebærer, at man bliver klogere på sig selv og ens interesser samt får undersøgt forskellige uddannelser grundigt.

Sådan træffer du det rigtige valg

UUG Aalborg Work_pages.indd 6 13-10-2015 15:48:33

9

Tilmelding til Studie- og KarrieredagNår du skal deltage i oplæggene til Studie- og Karrieredag, skal du som udgangspunkt tilmelde dig de oplæg, som du ønsker at høre.

Du tilmelder dig på følgende måde:

1. Gå ind på hjemmesiden: www.studieogkarrieredag.dk

2. Klik på ”Tilmeld dig oplæg her”

3. Vælg det, der passer til dig:

• Jeg går i gymnasiet, hf, hhx eller htx

• Jeg går på VUC

• Jeg går hverken på gymnasiet, hf, hhx, htx eller VUC

(fx holder friår, er i job, læser på en videregående uddannelse osv.)

4. Vælg din skole (hvis du går på en)

5. Vælg klasse og skriv navn, mobilnummer og e-mail

6. Vælg og tilmeld dig oplæg

Når du er tilmeldtNår du har tilmeldt dig Studie- og Karrieredag, modtager du en bekræftelse pr. mail, og i ugen på til arrangementet får du en reminder pr. mail om din deltagelse.

Dagen før Studie- og Karrieredag får du en SMS med oplysninger om tid og sted for de oplæg, du er tilmeldt.

Transport til Aalborg Kongres & Kultur CenterHvis du går på gymnasiet, hf, hhx, htx eller VUC, kan din skole have en aftale om gratis bustransport til Studie- og Karrieredag. Find din skole og læs mere om bustransporten på www.studieogkarrieredag.dk

På www.studieogkarrieredag.dk

kan du læse mere om oplæggenes

indhold samt se, hvilke uddannelser

der indgår i de forskellige oplæg

UUG Aalborg Work_pages.indd 9 13-10-2015 15:48:33

8

Kl. 9.30 - 10.15 Arkitektur og design

Byggeri og energi

Farmaci og molekylærbiologi

Handel og finans

It og software

Kommunikation, information og medier

Maskin og produktion

Matematik, fysik og nanoteknologi

Medicin, sundhed og teknologi

Politik, jura og økonomi

Sprog og kultur

Undervisning, rådgivning og pædagogik

Kl. 10.25 - 11.10 Dyr, natur og miljø

Iværksætteri

Job i it-branchen

Job i medieverdenen

Job i revisionsbranchen

Job i shipping- og maritimbranchen

Job som sprog- og kommunikationsmedarbejder

Kultur og filosofi

Livet som ny studerende

Læring, pædagogik og psykologi

Ordblind og videregående uddannelse

Sundhed, undersøgelse og behandling

Ud i verden - friår eller uddannelse

Kl. 11.20 - 12.05Erhvervsøkonomi

Grafisk design

Højskoleophold

Job i biologiens verden

Job i industrien

Job indenfor ernæring og sundhed

Job på et sygehus

Job som jurist

Job som pædagog

Job som skuespiller

Politiets uddannelse

Virksomhedskommunikation og sprog

Kl. 12.15 - 13.00Forsvarets uddannelser

Historie, mennesker og arkæologi

Ingeniør og business

Job i en rådgivende ingeniørvirksomhed

Job i reklamebranchen

Job indenfor arkitektur og design

Job som lærer

Job som socialrådgiver

Kemi og fødevarer

Krop, rådgivning og forebyggelse

Musik

SU, bolig og supplering

Kl. 13.10 - 13.55Arkitektur og design

Byggeri og energi

Farmaci og molekylærbiologi

Handel og finans

It og software

Kommunikation, information og medier

Maskin og produktion

Matematik, fysik og nanoteknologi

Medicin, sundhed og teknologi

Politik, jura og økonomi

Sprog og kultur

Undervisning, rådgivning og pædagogik

• Mørkegrøn = uddannelsesoplæg

• Lilla = erhvervsoplæg

• Lysegrøn = sabbat og studieliv

Oplægsprogram 27. og 28. januar 2016

UUG Aalborg Work_pages.indd 8 13-10-2015 15:48:33

9

Tilmelding til Studie- og KarrieredagNår du skal deltage i oplæggene til Studie- og Karrieredag, skal du som udgangspunkt tilmelde dig de oplæg, som du ønsker at høre.

Du tilmelder dig på følgende måde:

1. Gå ind på hjemmesiden: www.studieogkarrieredag.dk

2. Klik på ”Tilmeld dig oplæg her”

3. Vælg det, der passer til dig:

• Jeg går i gymnasiet, hf, hhx eller htx

• Jeg går på VUC

• Jeg går hverken på gymnasiet, hf, hhx, htx eller VUC

(fx holder friår, er i job, læser på en videregående uddannelse osv.)

4. Vælg din skole (hvis du går på en)

5. Vælg klasse og skriv navn, mobilnummer og e-mail

6. Vælg og tilmeld dig oplæg

Når du er tilmeldtNår du har tilmeldt dig Studie- og Karrieredag, modtager du en bekræftelse pr. mail, og i ugen på til arrangementet får du en reminder pr. mail om din deltagelse.

Dagen før Studie- og Karrieredag får du en SMS med oplysninger om tid og sted for de oplæg, du er tilmeldt.

Transport til Aalborg Kongres & Kultur CenterHvis du går på gymnasiet, hf, hhx, htx eller VUC, kan din skole have en aftale om gratis bustransport til Studie- og Karrieredag. Find din skole og læs mere om bustransporten på www.studieogkarrieredag.dk

På www.studieogkarrieredag.dk

kan du læse mere om oplæggenes

indhold samt se, hvilke uddannelser

der indgår i de forskellige oplæg

UUG Aalborg Work_pages.indd 9 13-10-2015 15:48:33

11

Uddannelsesoplæg

- Erhvervsøkonomi og it, HA (it.)- Erhvervsøkonomi og matematik, HA (mat.)- Erhvervsøkonomi og psykologi, HA (psyk.)- Erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation,

HA (kom.)- International Business- International Business and Politics- Markeds- og ledelsesantropologi

Farmaci og molekylærbiologiBiologi, lægemidler, kemi, sygdom, krop, klinisk forskning, molekyler, celler, sundhed, medicin, analyse, fremstilling, mikroorganismer, genetik, udvikling, helbredelse, anatomi, fysiologi, immu-nologi, mennesker, bakterier… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for farmaci og molekylærbiologi. Oplægget fok-userer på naturvidenskabelige universitetsuddan-nelser, der har afsæt i den biologiske eller kemiske verden, og som er knyttet til udforskningen af den menneskelige krop, sygdomme og det farma-ceutiske område. Oplægget beskriver den faglige kerne i de forskellige uddannelser, og hvordan de fagligt er relateret til hinanden. Følgende uddan-nelser indgår i oplægget:

- Biokemi - Biokemi og molekylær biologi- Biomedicin- Farmaceut- Medicinalbiologi- Medicinalkemi- Molekylær medicin- Molekylærbiologi

Forsvarets uddannelserAnsvar, tjeneste, ledelse, undervisning, officer, hæren, flyvevåbnet, søværnet, udstationering, administration, militære operationer, sprog, fremmede kulturer, militære færdigheder, overvågning, bevogtning, planlægning, beslutninger… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelsesmuligheder inden for forsvaret. Oplægget fokuserer på uddannelses- og jobmuligheder inden for hæren, søværnet og flyvevåbnet.

Grafisk designDesign, kommunikation, udvikling, multimedier, grafik, kreativ tænkning, brugere, teknik, produk-tion, medier, markedsføring, innovation, it, digital teknologi, kampagner, virksomhed, målgrupper, visuelt udtryk…Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for grafisk design. Du vil blive præsenteret for uddannelser, der i større eller mindre omfang in-deholder grafik, design og it. Oplægget beskriver forskellen i de forskellige uddannelser og redegør for, i hvor høj grad netop grafik, design og it indgår i uddannelserne og efterfølgende arbejdsområder. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Digital design – it, æstetik og interaktion- Digitale medier og design- Grafisk designteknolog- Grafisk kommunikation - Interaction Design (diplomingeniør)- Multimediedesigner- Visuel kommunikation

Handel og finansVirksomhedsdrift, forretningsudvikling, produk-tion, eksport, varer, produktudvikling, handel, markedsføring, kunder, ledelse, produkter, market-ing, økonomi, logistik, organisation, planlægning, erhvervsliv, salg, marked… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for handel og finans. Til oplægget beskrives forskellige professionsbachelor- og erhvervsakade-miuddannelser, der har fokus på forskellige facet-ter ved at indgå i og drive en virksomhed, handle med andre eller arbejde inden for bank- og revi-sionsverdenen. Oplægget omhandler også ganske kort forskellen i jobmuligheder med de forskel-lige uddannelser. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Financial controller- Finansøkonom- Handelsøkonom- Logistikøkonom- Markedsføringsøkonom- Professionsbachelor i finans- Serviceøkonom

UUG Aalborg Work_pages.indd 11 13-10-2015 15:48:33

10

Arkitektur og designFormgivning, farver, design, arkitektur, æstetik, kunst, tekstiler, formidling, installationer, konstruk-tion, visuel kommunikation, grafik, tøj, oplevelser, udtryk, events, møbler, bygninger, glas, keramik, landskab… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for arkitektur og design. Du får beskrevet, hvordan man arbejder med kreative processer samt får beskrevet forskellen i graden af kreativ tænkning og den kunstnerisk produktion i uddannelserne. Oplægget beskriver også, hvilke kompetencer der er nødvendige for optagelse på de forskellige uddannelser, herunder især de designmæssige ud-dannelser. Oplægget omhandler ganske kort for-skellen i jobmuligheder med de forskellige uddan-nelser. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Arkitekt- Arkitektur og design (civilingeniør)- Art and Technology- Designer- Designteknolog- Integreret design (diplomingeniør)- Landskabsarkitektur- Performance-design- Smykker, teknologi og business

Byggeri og energiByggeproces, konstruktion, projektledelse, beregning, planlægning, udførsel, infrastrukturer, udformning, byplanlægning, trafik, veje, bygninger, anlæg, grundvand, energi, lovgivning, samfunds-forhold, udvikling, teknik, anlæg, installationer… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for byggeri og energi. Flere af uddannelserne i oplægget er ingeniøruddannelser, og derfor får du indblik i det typiske ved at læse på en ingeniørud-dannelse. Oplægget omhandler ganske kort forskellen i jobmuligheder og arbejdsopgaver med de forskellige uddannelser. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Byggeri og anlæg (civilingeniør)- Bygning (diplomingeniør)- Bygningskonstruktør (med Byggetekniker og

Kort- og landmålingstekniker)- Bæredygtig energiteknik (diplomingeniør)- Energiteknolog- Energiteknologi (civilingeniør)- Landinspektør

Dyr, natur og miljøBiologi, dyr, miljø, kemi, teknologi, geologi, plan-lægning, skov, park, landskab og anlæg, fødeva-resikkerhed, mikroorganismer, fiskeribiologi, vandmiljø, jordbrug, gartneri, økonomi, husdyrpro-duktion, planteproduktion, naturforvaltning… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for dyr, natur og miljø. To af uddannelserne i oplægget er ingeniøruddannelser, og derfor får du lidt indblik i det typiske ved at læse til ingeniør samt forskellen på at læse en ingeniøruddannelse og en anden type videregående uddannelse. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Biologi- Have- og parkingeniør - Husdyrvidenskab- Miljøteknolog- Miljøteknologi- Naturressourcer - Skov- og landskabsingeniør- Veterinærmedicin (dyrlæge)

ErhvervsøkonomiVirksomheder, økonomi, samfund, strategi, me-darbejdere, regnskab, kunder, rådgivning, sprog, finansiering, afsætning, organisation, erhvervsjura, samarbejde, internationale forhold, kommunika-tion, økonomistyring… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for det erhvervsøkonomiske felt. Oplægget beskriver almen erhvervsøkonomi (HA) og andre uddannelser, der kombinerer erhvervsøkonomi med andre fagområder. Oplægget handler des-uden om, hvad det vil sige at læse på en univer-sitetsuddannelse, da alle uddannelser i oplægget er universitetsuddannelser. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Almen erhvervsøkonomi (HA)- Economics and Business administration- Business Administration and Service Management- Business Administration and Sociology- Erhvervsøkonomi med tilvalg- Erhvervsøkonomi og erhvervsjura, HA (jur.)- Erhvervsøkonomi og erhvervssprog, HA (int.)

(engelsk, fransk, spansk eller tysk)/Business, Language and Culture (tysk, spansk eller fransk)

- Erhvervsøkonomi og erhvervssprog, negot.- Erhvervsøkonomi og filosofi, HA (fil.)

OplægsbeskrivelserUddannelsesoplæg

UUG Aalborg Work_pages.indd 10 13-10-2015 15:48:33

11

Uddannelsesoplæg

- Erhvervsøkonomi og it, HA (it.)- Erhvervsøkonomi og matematik, HA (mat.)- Erhvervsøkonomi og psykologi, HA (psyk.)- Erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation,

HA (kom.)- International Business- International Business and Politics- Markeds- og ledelsesantropologi

Farmaci og molekylærbiologiBiologi, lægemidler, kemi, sygdom, krop, klinisk forskning, molekyler, celler, sundhed, medicin, analyse, fremstilling, mikroorganismer, genetik, udvikling, helbredelse, anatomi, fysiologi, immu-nologi, mennesker, bakterier… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for farmaci og molekylærbiologi. Oplægget fok-userer på naturvidenskabelige universitetsuddan-nelser, der har afsæt i den biologiske eller kemiske verden, og som er knyttet til udforskningen af den menneskelige krop, sygdomme og det farma-ceutiske område. Oplægget beskriver den faglige kerne i de forskellige uddannelser, og hvordan de fagligt er relateret til hinanden. Følgende uddan-nelser indgår i oplægget:

- Biokemi - Biokemi og molekylær biologi- Biomedicin- Farmaceut- Medicinalbiologi- Medicinalkemi- Molekylær medicin- Molekylærbiologi

Forsvarets uddannelserAnsvar, tjeneste, ledelse, undervisning, officer, hæren, flyvevåbnet, søværnet, udstationering, administration, militære operationer, sprog, fremmede kulturer, militære færdigheder, overvågning, bevogtning, planlægning, beslutninger… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelsesmuligheder inden for forsvaret. Oplægget fokuserer på uddannelses- og jobmuligheder inden for hæren, søværnet og flyvevåbnet.

Grafisk designDesign, kommunikation, udvikling, multimedier, grafik, kreativ tænkning, brugere, teknik, produk-tion, medier, markedsføring, innovation, it, digital teknologi, kampagner, virksomhed, målgrupper, visuelt udtryk…Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for grafisk design. Du vil blive præsenteret for uddannelser, der i større eller mindre omfang in-deholder grafik, design og it. Oplægget beskriver forskellen i de forskellige uddannelser og redegør for, i hvor høj grad netop grafik, design og it indgår i uddannelserne og efterfølgende arbejdsområder. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Digital design – it, æstetik og interaktion- Digitale medier og design- Grafisk designteknolog- Grafisk kommunikation - Interaction Design (diplomingeniør)- Multimediedesigner- Visuel kommunikation

Handel og finansVirksomhedsdrift, forretningsudvikling, produk-tion, eksport, varer, produktudvikling, handel, markedsføring, kunder, ledelse, produkter, market-ing, økonomi, logistik, organisation, planlægning, erhvervsliv, salg, marked… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for handel og finans. Til oplægget beskrives forskellige professionsbachelor- og erhvervsakade-miuddannelser, der har fokus på forskellige facet-ter ved at indgå i og drive en virksomhed, handle med andre eller arbejde inden for bank- og revi-sionsverdenen. Oplægget omhandler også ganske kort forskellen i jobmuligheder med de forskel-lige uddannelser. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Financial controller- Finansøkonom- Handelsøkonom- Logistikøkonom- Markedsføringsøkonom- Professionsbachelor i finans- Serviceøkonom

UUG Aalborg Work_pages.indd 11 13-10-2015 15:48:33

12

Historie, mennesker og arkæologiKunstteori, analyse, mennesker, kultur, adfærd, feltarbejde, kulturteori, maleri, skulptur, æstetik, samfund, kunsthistorie, litteratur, tekster, restaure-ring, kulturformidling… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannels-er inden for det historiske og arkæologiske felt. Oplægget beskriver uddannelsesmuligheder inden for et bredt felt af humanistiske uddannelser, der beskæftiger sig med emnerne kultur, historie, arkæologi, religion og udforskningen af mennesk-ers liv. Uddannelserne bliver sammenlignet, og der perspektiveres kort til jobmulighederne inden for fagene. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Antropologi- Arkæologi (Forhistorisk arkæologi, Klassisk

arkæologi, Middelalder- og renæssancearkæologi, Nærorientalsk arkæologi)

- Historie- Idéhistorie - Religionsvidenskab Ingeniør og businessForretningsudvikling, produktudvikling, eksport, produktion, varer, handel, logistik, ledelse, forretningssystemer, udvikling, planlægning, erhvervsliv… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for ingeniør og business-feltet. Oplægget behandler forskellige uddannelser, der har fokus på virksomheds- eller forretningsudvikling ud fra en teknisk indgangsvinkel. Mange af uddannel-serne i oplægget er ingeniøruddannelser, og derfor beskriver oplægget det typiske ved at læse en ingeniøruddannelse. Oplægget omhandler ganske kort forskellen i jobmuligheder med de forskel-lige uddannelser. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Business Development Engineer (diplomingeniør) - Eksport og teknologi- Eksport og teknologi (diplomingeniør)- Eksportteknologi (diplomingeniør)- Global Management and Manufacturing (diplom-

ingeniør)- Globale forretningssystemer (civilingeniør)

IT og softwareDatabaser, it-systemer, udvikling, softwarekon-struktion, programmering, design, hardware, elektroniske systemer, robotteknologi, netværk, mekatronik, teknologi, styring, computerspil, kom-munikationsmidler, signalbehandling… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for it og software. Oplægget beskriver, hvordan man på forskellig vis kan arbejde med it-området med alt lige fra programmering til ideudvikling af spil. Forskellen på at læse en ingeniøruddannelse og en anden type af videregående uddannelse beskrives, og der fortælles også kort om forskellen i jobmuligheder med de forskellige uddannelser. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Datalogi- Datamatiker- Elektronik og it (civilingeniør) - Informatik- IT-teknolog- Medialogi- Mekatronik (diplomingeniør)- Software (civilingeniør) Kemi og fødevarerKemi, fødevarer, teknologi, miljø, produkter, analyse, kvalitetsstyring, råvarer, produktion, natur, kontrol, produktudvikling, medicinalindustri, laboratorium, bioprocesser, bioteknologi, kemiske processer, teknik… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for kemi og fødevarer samt de tilknyttede analysemetoder og processer. Oplægget læg-ger vægt på at beskrive forskellen på at læse en universitets-, en professionsbachelor og en er-hvervsakademiuddannelse. Ligeledes beskrives ganske kort forskellen i jobmuligheder med de forskellige uddannelser. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Fødevareanalyse (diplomingeniør)- Fødevare og ernæring- Kemi - Laborant- Procesteknolog

Uddannelsesoplæg

UUG Aalborg Work_pages.indd 12 13-10-2015 15:48:33

13

Kommunikation, information og medierFormidling, medietilrettelæggelse, aviser, research, interview, information, tv, målgrupper, journalistik, radio, web, fotografi, samfundsforhold, storytell-ing, formidling, argumentation, videnstyring, kultur, reklame, kommunikation, projektledelse, grafik… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for kommunikation, information og medier. Oplægget beskriver professionsbachelor- og uni-versitetsuddannelser inden for området, og sætter desuden fokus på forskellen på at læse journalistik på universitetet og på Journalisthøjskolen. Der per-spektiveres kort til jobmulighederne med uddan-nelserne. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Bibliotekskundskab og videnskommunikation- Kommunikation og digitale medier- Informationsvidenskab og kulturformidling- Journalist - Journalistik- Kommunikation- Kommunikation/Communication - Medievidenskab

Krop, rådgivning og forebyggelseBevægelse, krop, mennesker, synsprøver, sundhed, kost, forebyggelse, undersøgelse, fysiologi, vejled-ning, anatomi, motion, øjne, hjælpemidler, genop-træning… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for netop krop, rådgivning og forebyggelse. Oplægget giver overblik over forskellene mellem forskellige relaterede sundhedsuddannelser og om-handler kort de forskellige jobmuligheder. Følgen-de uddannelser indgår i oplægget:

- Ergoterapeut- Ernæring og sundhed- Fysioterapeut- Optometrist

Kultur og filosofiTanker, religion, kultur, oldtid, filosofi, formidling, virkelighedsopfattelser, perioder, samfund, his-torie, etik, religiøse tekster, verdensopfattelser, idédannelser, fortiden, kilder, historiske begivenhe-der, kristendom, arkæologi… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for kultur og filosofi. Oplægget beskriver universitetsuddannelser med fokus på kultur, kunst og filosofi, giver et overblik over uddannelserne og beskriver deres forskellige indhold og jobsigte. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Anvendt filosofi- Dramaturgi - Filosofi- Konservator- Kunsthistorie- Litteraturvidenskab Læring, pædagogik og psykologiUndervisning, mennesker, samfund, individ, psykologi, tanker, følelser, pædagogik, rådgivning, formidling, didaktik, filosofisk argumentation, talepædagogik, uddannelsessociologi, audiologi, handicap, integration… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for psykologi, pædagogik og læring. Hør om uddannelsernes indhold, deres forskellighed og jobsigte. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Audiologopædi- Interkulturel pædagogik og dansk som

andetsprog- Organisatorisk læring - Psykologi- Pædagogik- Uddannelsesvidenskab

Uddannelsesoplæg

UUG Aalborg Work_pages.indd 13 13-10-2015 15:48:33

15

Politik, jura og økonomiSamfund, økonomi, retssystem, ministerier, admin-istration, fortolkning, organisationer, planlægning, kommuner, analyse, politik, borgere, forvaltning, argumentation, sociologi, metode, velfærdssam-fund, jura… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannels-er inden for politik, jura og økonomi. Oplægget beskriver de uddannelser, der har fokus på emner som politik, forvaltning og samfundsforståelse, og da der både indgår universitets-, professionsbach-elor- og erhvervsakademiuddannelser, forklares forskellen på de forskellige typer af videregående uddannelser også. Oplægget behandler også kort jobmuligheder inden for området. Følgende ud-dannelser indgår i oplægget:

- Administrationsøkonom- Europæiske studier - Globale studier - Internationale studier - Jura- Politik og administration- Professionsbachelor i offentlig administration- Samfundsfag- Sociologi- Statskundskab- Økonomi Sprog og kulturSprog, grammatik, litteratur, kultur, historie, samfundsforhold, medier, retorik, tekstanalyse, oversættelse, sprogforståelse, filosofi, sprogviden-skab, kommunikation, samtaleanalyse, antropologi, formidling, kulturforståelse… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for sprog og kultur. Oplægget beskriver universi-tetsuddannelser, der på forskellig vis beskæftiger sig med at udforske landes sprog og kulturelle forhold. Oplægget grupperer og relaterer de for-skellige uddannelser til hinanden i forhold til deres indhold og jobsigte.

Følgende uddannelser indgår i Sprog og kulturoplægget:

- Amerikanske studier- Arabisk og islamstudier- Asian Studies Programme - Assyriologi- Balkanstudier- Brasilianske studier- Dansk og nordisk- Engelsk- Eskimologi- Finsk- Fransk- Grækenlandsstudier- Græsk- Hebraisk- Indianske sprog og kulturer- Indoeuropæisk- Indologi- Indonesisk- Interkulturel pædagogik og dansk som andet

sprog- Italiensk- Japanstudier- Kinastudier- Klassiske sprog- Koreastudier- Latin- Lingvistik (Sprogvidenskab)- Nederlandsk- Persisk- Polsk- Portugisisk og brasilianske studier- Russisk- Spansk- Sydasienstudier- Thai- Tibetologi- Tyrkisk- Tysk - Østeuropastudier

Uddannelsesoplæg

UUG Aalborg Work_pages.indd 15 13-10-2015 15:48:33

14

Maskin og produktionKonstruktion, beregninger, maskiner, teknik, sik-kerhed, mekanik, drift, innovation, projektledelse, produktionsteknologi, økonomi, navigation, kom-munikation, materialelære, offshore, autoteknologi, it, designforståelse… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for maskin og produktion. Da flere af uddannel-serne i oplægget er ingeniøruddannelser, beskriver oplægget også det typiske ved at tage en in-geniøruddannelse samt forskellen på at læse en in-geniøruddannelse og en anden type videregående uddannelse. Oplægget omhandler ganske kort forskellen i jobmuligheder med uddannelserne. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Automationsteknolog- Maskin og produktion (civilingeniør)- Maskin (diplomingeniør)- Maskinmester- Materialeteknologi (diplomingeniør)- Produktion (diplom)- Produktion og konstruktion (civilingeniør)- Produktionsteknolog- Produktudvikling og innovation (civilingeniør)

Matematik, fysik og nanoteknologiTal, ligninger, matematik, stoffer, algebra, nanote-knologi, beregninger, statistik, fysik, naturfænome-ner, sandsynlighed, atomer, geometri, geofysik, solsystem, fysiske love, logik, computerbereg-ninger, teori… Hvis du har interesse for disse om-råder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for matematik, fysik og nanote-knologi. Oplægget beskriver mulighederne inden for de klassiske naturvidenskabelige uddannelser med fokus på de matematiske og fysiske fag. No-gle af uddannelserne i oplægget er ingeniøruddan-nelser, og derfor beskriver oplægget det typiske ved at læse en ingeniøruddannelse samt forskellen på at læse en ingeniøruddannelse og en anden type af naturvidenskabelig videregående uddan-nelse. Oplægget omhandler ganske kort forskellen i jobmuligheder med de forskellige uddannelser. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Anvendt matematik- Forsikringsmatematik (aktuar) - Fysik og teknologi (civilingeniør)- Fysiske fag (fysik, astronomi, meteorologi,

biofysik, geofysik)- Matematik- Matematik-økonomi- Nanoteknologi (civilingeniør)

Medicin, sundhed og teknologiKrop, prøver, behandling, anatomi, bevægelse, sundhed, tandpleje, sygdom, kommunikation, analysemetoder, pleje, menneskelig kontakt, samtale, vejledning, fysiologi, sygdom, diagnostic-ering, medicinfremstilling… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for matematik, fysik og nanoteknologi. Oplægget beskriver forskellige uddannelser inden for det sundhedsfaglige område med fokus på både sund-hedsteknologi, udvikling og behandling. Der gives et overblik over uddannelserne, herunder forskelle, og beskriver deres indhold og jobsigte. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Folkesundhedsvidenskab- Idræt - Kiropraktor (klinisk biomekanik)- Medicin (lægevidenskab) - Medicin med industriel specialisering- Medicin og teknologi (civilingeniør)- Tandlæge (odontologi)- Teknisk biomedicin (civilingeniør) MusikKreativitet, film, medier, teater, kultur, littera-tur, billedkunst, musik, kommunikation, perfor-mance, sang, pædagogik, rytmik, terapi, lyd, dans, skuespil, analyse, instruktør, tekster, kunsthånd-værk, musikformidling… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for musik-området. Oplægget beskriver universi-tetsuddannelserne musikterapi og musikvidenskab samt de specialiseringer, der findes herunder. Desuden bliver der perspektiveret til konservato-rieuddannelserne samt forskellene mellem disse og universitetsuddannelserne. Jobmuligheder med uddannelserne rundes kort. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Konservatorieuddannelser- Musikterapi- Musikvidenskab Politiets uddannelseSikkerhed, efterforskning, forebyggelse, orden, undersøgelser, kriminalitet, mennesker, samfund, kriminologi, strafferet, psykologi, sporsikring, ud-enrigstjeneste, ledelse, færdsel, beredskab, våben-håndtering, førstehjælp, fysisk træning… Oplægget omhandler uddannelsesvejen til politibet-jent og jobmuligheder ved politiet. Desuden in-formeres der om optagelsesprøven til uddannelsen.

Uddannelsesoplæg

UUG Aalborg Work_pages.indd 14 13-10-2015 15:48:33

15

Politik, jura og økonomiSamfund, økonomi, retssystem, ministerier, admin-istration, fortolkning, organisationer, planlægning, kommuner, analyse, politik, borgere, forvaltning, argumentation, sociologi, metode, velfærdssam-fund, jura… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannels-er inden for politik, jura og økonomi. Oplægget beskriver de uddannelser, der har fokus på emner som politik, forvaltning og samfundsforståelse, og da der både indgår universitets-, professionsbach-elor- og erhvervsakademiuddannelser, forklares forskellen på de forskellige typer af videregående uddannelser også. Oplægget behandler også kort jobmuligheder inden for området. Følgende ud-dannelser indgår i oplægget:

- Administrationsøkonom- Europæiske studier - Globale studier - Internationale studier - Jura- Politik og administration- Professionsbachelor i offentlig administration- Samfundsfag- Sociologi- Statskundskab- Økonomi Sprog og kulturSprog, grammatik, litteratur, kultur, historie, samfundsforhold, medier, retorik, tekstanalyse, oversættelse, sprogforståelse, filosofi, sprogviden-skab, kommunikation, samtaleanalyse, antropologi, formidling, kulturforståelse… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for sprog og kultur. Oplægget beskriver universi-tetsuddannelser, der på forskellig vis beskæftiger sig med at udforske landes sprog og kulturelle forhold. Oplægget grupperer og relaterer de for-skellige uddannelser til hinanden i forhold til deres indhold og jobsigte.

Følgende uddannelser indgår i Sprog og kulturoplægget:

- Amerikanske studier- Arabisk og islamstudier- Asian Studies Programme - Assyriologi- Balkanstudier- Brasilianske studier- Dansk og nordisk- Engelsk- Eskimologi- Finsk- Fransk- Grækenlandsstudier- Græsk- Hebraisk- Indianske sprog og kulturer- Indoeuropæisk- Indologi- Indonesisk- Interkulturel pædagogik og dansk som andet

sprog- Italiensk- Japanstudier- Kinastudier- Klassiske sprog- Koreastudier- Latin- Lingvistik (Sprogvidenskab)- Nederlandsk- Persisk- Polsk- Portugisisk og brasilianske studier- Russisk- Spansk- Sydasienstudier- Thai- Tibetologi- Tyrkisk- Tysk - Østeuropastudier

Uddannelsesoplæg

UUG Aalborg Work_pages.indd 15 13-10-2015 15:48:33

17

IværksætteriOplægget handler om mulighederne for at starte egen virksomhed og giver jer indblik i, hvordan opstart og drift af egen virksomhed foregår. Der beskrives, hvad det indebærer at være iværksæt-ter, og der gives en introduktion til forløbet. - Hør en konsulent fra Nordjysk Iværksætter Netværk (www.nin.dk) og en ung virksomhedsejer fortælle om at være selvstændig.

Job i biologiens verdenOplægget handler om jobmuligheder i biologiens verden, hvor I blandt andet vil høre om det at arbe-jde med naturen, miljøet og meget andet samt de forskellige laboratorie-, planlægnings-, og rådg-ivningsopgaver, som jobbet eksempelvis indebærer. Der perspektiveres også til andre job og jobfunk-tioner med en biologisk uddannelsesbaggrund. - Hør en biolog fortælle om de forskellige job-muligheder i biologiens verden.

Job i en rådgivende ingeniørvirksomhedOplægget handler om jobmuligheder i en ingeniør-virksomhed, hvor I fx vil høre om jobområder som teknisk rådgivning, udviklingsopgaver, byplan-lægning, beregninger og analyse samt arbejde i udlandet. I vil både høre om de teknisk og naturv-idenskabeligt prægede jobopgaver samt de mere samfundsmæssige ad slagsen, som ingeniører også beskæftiger sig med. - Hør ingeniører fra en ingeniørvirksomhed fortælle om jobmulighederne i en rådgivende ingeniørvirk-somhed.

Job i it-branchenOplægget handler om jobmuligheder i it-branchen, hvor det blandt andet fortælles, hvad det vil sige at arbejde med systemudvikling, programmering, drift, rådgivning mv. Det beskrives desuden, hvilke arbejdsområder og udviklingstendenser der er inden for branchen.- Hør en medarbejder fra en it-virksomhed fortælle om jobmuligheder inden for it-branchen.

Job i medieverdenen Oplægget handler om jobmuligheder inden for journalistisk arbejde. Der fortælles, hvordan arbejd-slivet fungerer med stramme deadlines på jagt efter den gode historie, samt hvad der kendetegner det journalistiske arbejde inden for forskellige medier (webjournalistik, radio, tv og dagbladsjournalistik). - Hør en journalist fortælle om de forskellige job i medieverdenen.

Job i reklamebranchenOplægget handler om jobmuligheder inden for reklamebranchen. Der fortælles om de forskellige arbejdsområder som markedsføring, grafik løs-ninger, tekstforfatning, planlægning af reklameka-mpagner, kundekontakt og meget andet. - Hør en medarbejder fra et reklamebureau fortælle om jobmuligheder i reklamebranchen.

Job i revisionsbranchenOplægget handler om jobbet som revisor, hvor der fortælles om arbejdsområder som fx regnskab, revision, rådgivning og økonomi. Desuden beskrives, hvilke særlige kompetencer man skal have for at være revisor. Uddannelsesforløbet fra ansættelsen som trainee til færdiguddannet revisor ridses også op. - Hør en revisor fra et revisionsfirma fortælle om jobmuligheder i revisionsbranchen.

Job indenfor arkitektur og designOplægget handler om jobmuligheder og -funktion-er inden for arkitektur og design, hvor arbejdet med fx formgivning, æstetik, arkitektur, koncepter, konstruktion, kreativitet og design beskrives på forskellige niveauer og måder. Der fortælles også om, hvilke særlige kompetencer det er en fordel at besidde for at få job inden for branchen. - Hør en arkitekt fortælle om jobmuligheder inden for arkitektur og design.

Job indenfor ernæring og sundhedOplægget handler om jobmuligheder med en uddannelse inden for ernæring og sundhed. Med udgangspunkt i områder som kost, sundhed, motion, mennesker, livsstil, hygiejne og vejledning får I indblik i, hvad det vil sige at arbejde inden for dette felt. Oplægget perspektiverer til forskellige former for job og jobfunktioner, man kan besidde med en baggrund inden for ernæring og sundhed. - Hør en medarbejder fortælle om sit job inden for ernæring og sundhed.

Job indenfor industrienOplægget handler om, hvordan det er at arbejde i industrien med en videregående uddannelsesbag-grund som fx ingeniør, maskinmester og proceste-knolog, hvor områder som konstruktion, byggema-terialer, produktion, teknologi, kemiske processer mv. beskrives. Oplægget redegør for de mange forskellige jobfunktioner, man kan varetage i en industrivirksomhed. - Hør en medarbejder fortælle om job i en industri-virksomhed.

Erhvervsoplæg

UUG Aalborg Work_pages.indd 17 13-10-2015 15:48:34

16

Sundhed, undersøgelse og behandlingOmsorg, sundhed, undersøgelse, graviditet, anatomi, mennesker, sygdom, røntgen, laboratorie, fødsel, fysiologi, behandling… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for sundhed, undersøgelse og behandling. Oplægget beskriver professionsrettede uddannels-er, som alle er relateret til job i sundhedssektoren. Der vil blive fortalt om forskelle og ligheder mellem uddannelserne, og for eksempel i hvor høj grad kontakten med mennesker spiller ind. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Bioanalytiker- Radiograf- Jordemoder- Sygeplejerske Undervisning, pædagogik og rådgivningUndervisning, mennesker, samfund, individ, psykologi, tanker, følelser, pædagogik, rådgivning, formidling, didaktik, filosofisk argumentation, ta-lepædagogik, uddannelsessociologi, integration…Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for undervisning, pædagogik og rådgivning. Forskellene og lighederne mellem uddannelserne beskrives, ligesom der perspektiveres til forskellige jobmuligheder med disse uddannelser. Følgende uddannelser indgår i oplægget:

- Folkeskolelærer - Pædagog- Socialrådgiver

Virksomhedskommunikation og sprogSprog, kommunikation, virksomheder, oversættelse, kultur, markedsføring, tekstanalyse, turisme, medier, internationalt fokus, forretningsforståelse, organisa-tion, it, erhvervskommunikation, samfund… Hvis du har interesse for disse områder, kan du til dette oplæg høre om forskellige uddannelser inden for virksomhedskommunikation og sprog. Der perspektiveres kort til jobmulighederne inden for området. Følgende uddannelser indgår i oplæg-get:

- Engelsk og organisationskommunikation- Engelsk sprog og internationale studier (SIS)- Interkulturel markedskommunikation (engelsk,

fransk, spansk eller tysk) - International virksomhedskommunikation kombi-

neret med – arabisk og kommunikation, engelsk og multimedier/International Communication and Multimedia, et fremmedsprog og amerikanske studier, et fremmedsprog og europæiske studier, et fremmedsprog og international marketing, et fremmedsprog og it/kommunikation, et fremmedsprog og it/webkommunikation, et fremmedsprog og kinesiske områdestudier, et fremmedsprog og kommunikation, et fremmedsprog og medier, et fremmedsprog og organisation/ledelse, sprog-

lig og kulturel formidling/Modern Languages and International Communication, to fremmed-sprog

- Spansk sprog og internationale studier (SIS)

Uddannelsesoplæg

UUG Aalborg Work_pages.indd 16 13-10-2015 15:48:33

17

IværksætteriOplægget handler om mulighederne for at starte egen virksomhed og giver jer indblik i, hvordan opstart og drift af egen virksomhed foregår. Der beskrives, hvad det indebærer at være iværksæt-ter, og der gives en introduktion til forløbet. - Hør en konsulent fra Nordjysk Iværksætter Netværk (www.nin.dk) og en ung virksomhedsejer fortælle om at være selvstændig.

Job i biologiens verdenOplægget handler om jobmuligheder i biologiens verden, hvor I blandt andet vil høre om det at arbe-jde med naturen, miljøet og meget andet samt de forskellige laboratorie-, planlægnings-, og rådg-ivningsopgaver, som jobbet eksempelvis indebærer. Der perspektiveres også til andre job og jobfunk-tioner med en biologisk uddannelsesbaggrund. - Hør en biolog fortælle om de forskellige job-muligheder i biologiens verden.

Job i en rådgivende ingeniørvirksomhedOplægget handler om jobmuligheder i en ingeniør-virksomhed, hvor I fx vil høre om jobområder som teknisk rådgivning, udviklingsopgaver, byplan-lægning, beregninger og analyse samt arbejde i udlandet. I vil både høre om de teknisk og naturv-idenskabeligt prægede jobopgaver samt de mere samfundsmæssige ad slagsen, som ingeniører også beskæftiger sig med. - Hør ingeniører fra en ingeniørvirksomhed fortælle om jobmulighederne i en rådgivende ingeniørvirk-somhed.

Job i it-branchenOplægget handler om jobmuligheder i it-branchen, hvor det blandt andet fortælles, hvad det vil sige at arbejde med systemudvikling, programmering, drift, rådgivning mv. Det beskrives desuden, hvilke arbejdsområder og udviklingstendenser der er inden for branchen.- Hør en medarbejder fra en it-virksomhed fortælle om jobmuligheder inden for it-branchen.

Job i medieverdenen Oplægget handler om jobmuligheder inden for journalistisk arbejde. Der fortælles, hvordan arbejd-slivet fungerer med stramme deadlines på jagt efter den gode historie, samt hvad der kendetegner det journalistiske arbejde inden for forskellige medier (webjournalistik, radio, tv og dagbladsjournalistik). - Hør en journalist fortælle om de forskellige job i medieverdenen.

Job i reklamebranchenOplægget handler om jobmuligheder inden for reklamebranchen. Der fortælles om de forskellige arbejdsområder som markedsføring, grafik løs-ninger, tekstforfatning, planlægning af reklameka-mpagner, kundekontakt og meget andet. - Hør en medarbejder fra et reklamebureau fortælle om jobmuligheder i reklamebranchen.

Job i revisionsbranchenOplægget handler om jobbet som revisor, hvor der fortælles om arbejdsområder som fx regnskab, revision, rådgivning og økonomi. Desuden beskrives, hvilke særlige kompetencer man skal have for at være revisor. Uddannelsesforløbet fra ansættelsen som trainee til færdiguddannet revisor ridses også op. - Hør en revisor fra et revisionsfirma fortælle om jobmuligheder i revisionsbranchen.

Job indenfor arkitektur og designOplægget handler om jobmuligheder og -funktion-er inden for arkitektur og design, hvor arbejdet med fx formgivning, æstetik, arkitektur, koncepter, konstruktion, kreativitet og design beskrives på forskellige niveauer og måder. Der fortælles også om, hvilke særlige kompetencer det er en fordel at besidde for at få job inden for branchen. - Hør en arkitekt fortælle om jobmuligheder inden for arkitektur og design.

Job indenfor ernæring og sundhedOplægget handler om jobmuligheder med en uddannelse inden for ernæring og sundhed. Med udgangspunkt i områder som kost, sundhed, motion, mennesker, livsstil, hygiejne og vejledning får I indblik i, hvad det vil sige at arbejde inden for dette felt. Oplægget perspektiverer til forskellige former for job og jobfunktioner, man kan besidde med en baggrund inden for ernæring og sundhed. - Hør en medarbejder fortælle om sit job inden for ernæring og sundhed.

Job indenfor industrienOplægget handler om, hvordan det er at arbejde i industrien med en videregående uddannelsesbag-grund som fx ingeniør, maskinmester og proceste-knolog, hvor områder som konstruktion, byggema-terialer, produktion, teknologi, kemiske processer mv. beskrives. Oplægget redegør for de mange forskellige jobfunktioner, man kan varetage i en industrivirksomhed. - Hør en medarbejder fortælle om job i en industri-virksomhed.

Erhvervsoplæg

UUG Aalborg Work_pages.indd 17 13-10-2015 15:48:34

19

HøjskoleopholdOvervejer du at tage på højskole? Hør om, hvordan du kan bruge et højskoleophold som afklaring i for-hold til dit uddannelsesvalg, eller hvordan du kan bruge det som forberedelse til det studium, du øn-sker optagelse på. Oplægget besvarer spørgsmål som: “Hvorfor tage på højskole?”, og “Hvordan kan et højskoleophold være med til at kvalificere uddannelsesvalget?”. - Oplægsholder: Højskolernes Hus (www.hojskolerne.dk)

Livet som ny studerendeHar du lyst til at høre om, hvordan det opleves at være ny studerende på en videregående uddan-nelse? Hør en studerende fortælle om vejen til sit uddannelsesvalg og om sin hverdag som ny stu-derende, herunder f.eks. om det at leve på SU og mødet med nye studiekammerater. - Oplægsholder: En studerende fra en videregående uddannelse

Ordblind og videregående uddannelseEr du ordblind og i tvivl om dine muligheder for at tage en videregående uddannelse efter stx/hf/hhx/htx? Så deltag i oplægget, hvor problemstillingerne ved at tage en videregående uddannelse med en funktionsnedsættelse som f.eks. dysleksi behan-dles. En konsulent fra VUC Nordjylland fortæller om erfaringerne fra andre med dysleksi, der har gennemført en videregående uddannelse samt om støtte- og hjælpemuligheder. - Oplægget er en dialog mellem oplægsholder og deltagere.

SU, bolig og suppleringVil du have information om, hvor meget du kan få i SU som studerende på en videregående uddan-nelse? Tænker du på, hvordan du kan finde en bolig, når du skal til at studere? Mangler du fag og/eller niveauer for at opfylde adgangskravene til en bestemt uddannelse? - Hør en vejleder fra Studievalg Nordjylland fortælle om SU, bolig og supplering.

Ud i verden - friår eller uddannelseHar du brug for inspiration til spændende og ud-viklende aktiviteter i udlandet i forbindelse med et friår? Overvejer du at læse enten en del af eller en hel uddannelse i udlandet? Hør mere om mulighederne for at komme ud i verden. Oplægget lægger vægt på såvel uddan-nelse i udlandet og erhvervsarbejde som fx frivilligt humanitært arbejde. Muligheder for sproglig kvalif-icering i udlandet i form af sprogkurser, au pair-op-hold eller lignende behandler oplægget ligeledes. Oplægget indeholder også en introduktion til portalen www.gribverden.dk. - Oplægsholder: Studievalg Nordjylland

Sabbat og studieliv

UUG Aalborg Work_pages.indd 19 13-10-2015 15:48:34

18

Job i shipping- og maritimbranchenOplægget handler om karriereforløb inden for shippingområdet og den maritime branche, hvor arbejdsområderne blandt andet er logistik, trans-port, teknik, gods mv. Der fortælles om alt fra transport med skibe til arbejdet på boreplatforme og vindmøller. Desuden vil I høre om det interna-tionale aspekt ved at arbejde inden for hel den maritime branche og mulighederne for at blive udstationeret. - Hør en medarbejder fortælle om jobmuligheder inden for shipping og den maritime branche.

Job på et sygehusOplægget handler om jobmuligheder på et stort sygehus, herunder jobfunktioner som f.eks. syge-plejerske, radiograf, læge, jordemoder, bioanaly-tiker, fysioterapeut og ergoterapeut. Eksempelvis beskriver oplægget forskellen i graderne af pa-tientkontakt med de forskellige jobfunktioner, og I vil også høre om, hvordan det er at arbejde med mennesker, omsorg, sygdom, behandling, død og meget andet. - Hør blandt andet en læge og en sygeplejerske-fortælle om de mange job i sundhedssektoren.

Job som juristOplægget handler om jobbet som jurist i en offentlig organisation. Oplægget beskriver en jurists arbejdsopgaver som f.eks. fortolkning af lovgivning, sagsbehandling, rådgivning, forvaltning, økonomi og gennemsyn af afgørelser. I vil også høre om, hvilke kompetencer man skal have for at være jurist. - Hør en jurist fortælle om sit job.

Job som lærer Oplægget handler om jobbet som lærer i folkesko-len og i gymnasiet, hvor der blandt andet fortælles om forskelle og ligheder i de to job. Oplægget lægger blandt andet vægt på alsidigheden i begge jobtyper, og I vil høre om arbejdsområder som undervisning, formidling, pædagogik, udvikling, planlægning, forældrekontakt mv. I beskrivelsen af gymnasielærerjobbet bliver pædagogikumuddan-nelsen ved de gymnasiale uddannelser også kort omtalt. - Hør en folkeskolelærer og en gymnasielærer fortælle om de mange muligheder i lærerjobbet.

Job som pædagog Oplægget handler om de mange facetter af jobbet som pædagog, f.eks. arbejdsopgaver, arbejdssted-er og udfordringer i arbejdet. I vil også høre om, hvilke kompetencer, der kan være nødvendige i arbejdet som pædagog, og hvordan man jobbet ar-bejder med pædagogik, omsorg, udvikling, støtte, relationer, kreativitet, opdragelse, leg og udvikling. - Hør en pædagog fortælle om jobmuligheder i den pædagogiske verden.

Job som skuespillerOplægget handler om jobbet som skuespiller i bred forstand, hvor der både fortælles om livet som skuespiller på et teater samt andre arbejd-sområder, herunder film, tv og reklame. I vil også høre om andre jobfunktioner relateret til skuespill-erverden, som fx instruktør, scenograf, sufflør mv. - Hør en skuespiller fortælle om jobbet i bred for-stand.

Job som socialrådgiverOplægget handler om de særlige kendetegn, der er ved at arbejde i en vejledende og rådgivende funktion som socialrådgiver. I vil høre om, hvordan det er at skulle manøvrere mellem samfundets regler og rammer og de individuelle behov, og arbejdsområder som sagsbehandling, kontakt med mennesker, rådgivning, administration mv. beskrives. Oplægget lægger vægt på at give at billede af, hvilke kompetencer der er essentielle i denne funktion, og hvordan socialrådgiverarbejdet ofte kan være udfordrende. - Hør en socialrådgiver fortælle om sit job.

Job som sprog- og kommunikationsmedarbejderOplægget handler om jobbet som sprog- og kom-munikationsmedarbejder, hvor man hovedsageligt arbejder med fremmedsprog og kommunikation både mundtligt og skriftligt. I vil høre, hvilke kompetencer man skal have for at arbejde med formidling, herunder viden og indsigt i forskellige kulturelle - og samfundsmæssige forhold, samt hvordan man arbejde med markedsføring, medier, oversættelser, samfund, handel mv. - Hør en medarbejderfortælle om jobmuligheder inden for sprog og kommunikation.

Erhvervsoplæg

UUG Aalborg Work_pages.indd 18 13-10-2015 15:48:34

19

HøjskoleopholdOvervejer du at tage på højskole? Hør om, hvordan du kan bruge et højskoleophold som afklaring i for-hold til dit uddannelsesvalg, eller hvordan du kan bruge det som forberedelse til det studium, du øn-sker optagelse på. Oplægget besvarer spørgsmål som: “Hvorfor tage på højskole?”, og “Hvordan kan et højskoleophold være med til at kvalificere uddannelsesvalget?”. - Oplægsholder: Højskolernes Hus (www.hojskolerne.dk)

Livet som ny studerendeHar du lyst til at høre om, hvordan det opleves at være ny studerende på en videregående uddan-nelse? Hør en studerende fortælle om vejen til sit uddannelsesvalg og om sin hverdag som ny stu-derende, herunder f.eks. om det at leve på SU og mødet med nye studiekammerater. - Oplægsholder: En studerende fra en videregående uddannelse

Ordblind og videregående uddannelseEr du ordblind og i tvivl om dine muligheder for at tage en videregående uddannelse efter stx/hf/hhx/htx? Så deltag i oplægget, hvor problemstillingerne ved at tage en videregående uddannelse med en funktionsnedsættelse som f.eks. dysleksi behan-dles. En konsulent fra VUC Nordjylland fortæller om erfaringerne fra andre med dysleksi, der har gennemført en videregående uddannelse samt om støtte- og hjælpemuligheder. - Oplægget er en dialog mellem oplægsholder og deltagere.

SU, bolig og suppleringVil du have information om, hvor meget du kan få i SU som studerende på en videregående uddan-nelse? Tænker du på, hvordan du kan finde en bolig, når du skal til at studere? Mangler du fag og/eller niveauer for at opfylde adgangskravene til en bestemt uddannelse? - Hør en vejleder fra Studievalg Nordjylland fortælle om SU, bolig og supplering.

Ud i verden - friår eller uddannelseHar du brug for inspiration til spændende og ud-viklende aktiviteter i udlandet i forbindelse med et friår? Overvejer du at læse enten en del af eller en hel uddannelse i udlandet? Hør mere om mulighederne for at komme ud i verden. Oplægget lægger vægt på såvel uddan-nelse i udlandet og erhvervsarbejde som fx frivilligt humanitært arbejde. Muligheder for sproglig kvalif-icering i udlandet i form af sprogkurser, au pair-op-hold eller lignende behandler oplægget ligeledes. Oplægget indeholder også en introduktion til portalen www.gribverden.dk. - Oplægsholder: Studievalg Nordjylland

Sabbat og studieliv

UUG Aalborg Work_pages.indd 19 13-10-2015 15:48:34