Af Jesper Thobo-Carlsen // jetc@berlingske.dkChris Kjær Jessen // chje@berlingske.dkog Uffe Tang //uft@berlingske.dk

Det er ikke kun de Konservative med Lars Bar-foed i spidsen, der presser statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for at få lettet topskat-ten. Ambitionen deles af hele 70 pct. af Ven-stres folketingskandidater - herunder flere af de nuværende ordførere i Folketinget og sågar en enkelt minister.

Det er viser en gennemgang af kandidat-databasen på Altinget.dk, hvor 80 af parti-ets 93 folketingskandidater har givet deres holdning til kende. 65 af Venstres kandidater svarer, at de er helt enige eller delvist enige i, at topskatten skal lettes.

Blandt dem, der ønsker topskattelettelser, er miljøminister Karen Ellemann, politisk

ordfører Ellen Trane Nørby, tidligere minister Eva Kjer Hansen, udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen og finansordfører Jacob Jen-sen.

»Hvis vi kan finansiere det,« forklarer Jacob Jensen.

»Vigtigt at se på topskatten«Formand for Udenrigspolitisk Nævn og tid-ligere Venstre-minister Eva Kjer Hansen vil lette topskatten, når der bliver råd.

»Hvis vi gerne vil have folk til at tage en eks-tra tørn på arbejdsmarkedet, hvis vi gerne vil motivere folk til at arbejde noget længere, så er det vigtigt at se på topskatten. Men lige nu er der ikke råd til skattelettelser,« siger hun.

Tidligere kulturborgmester i København, Martin Geertsen, der stiller op til Folketinget i København, mener, at det udtalte ønske om topskattelettelser er på linje med partitoppen.

»Vi er nødt til at se på topskatten, når der er råd til det. Jeg synes, det flugter fint med, hvad mere fremtrædende folk i partiet har sagt,« siger Martin Geertsen.

Det var de Konservatives formand Lars Barfoed, der åbnede ballet om topskattelet-telser i Berlingske i går. Han vil arbejde for at finde penge til skattelettelser i næste valgpe-riode, men det afviser statsminister Lars Løk-ker Rasmussen.

»Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at der kan findes et råderum til skattelettelser. Men det er meget vigtigt, inden vi taler en konflikt op her, at jeg gerne vil tilføje ordet »desværre«,« siger Lars Løkke Rasmussen, der ligesom flere af kandidaterne peger på, at regeringen efter valget vil optø lettelser af top-skatten, der er besluttet, men blev sat på pause med Genopretningspakken.

For kirkeordfører Per Bisgaard ændrer det

ikke noget, at formanden forsøger at lægge skattedebatten død.

For han har udtalt sig til Altinget som »indi-vid«.

»Det er et mål, som jeg har haft længe, at når der bliver mulighed for det, og det skal man hæfte sig ved, så skal topskatten sænkes,« siger Per Bisgaard, der gerne vil have drøftelser om skattelettelser i gang i næste valgperiode.

Udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen satte kryds i »helt enig« i kandidatbasen, men han påpeger, at han i en note tilføjede, at der først skal være råd. Det er der ikke nu, forklarer han.

Men du har sat kryds i helt enig?»Jo, altså, men det er noten, der er det vig-

tige,« siger han. Michael Aastrup Jensen ringer senere til-

bage og forklarer, at han har flyttet sit kryds til »hverken enig eller uenig«. B

V-kandidater vil også lette topskatten

Ups. Mens Venstre har forsøgt at holde skattelettelser ude af valgkampen, så viser det sig nu, at hele 70 procent af Venstres folketingskandidater vil lette topskatten. Heriblandt fremtræ-dende ordførere i folketingsgruppen og en minister.

Naturligvis vidste Lars Barfoed, hvad han gjorde, da han holdt fast i en konservativ mærkesag og gjorde det klart, at han vil arbejde for

skattelettelser i en ny regeringsperiode.Dels havde han taget bestik af, at landets

topledere i Berlingske netop havde peget på skat som en af de største vækstbarrierer i Danmark.

Dels vidste han, at avisen var på vej med en historie om, at de konservative tillidsfolk ville insistere på, at skattelettelser skulle skrives ind i et nyt regeringsgrundlag – ellers skulle de Konservative holde sig ude af regering.

Kort sagt var han presset af såvel erhvervs-livet som baglandet, der mener, at skattelet-telser – og helst lettelser af topskatten – er et af de mest effektive redskaber til at skabe mere dynamik og vækst i dansk økonomi.

Den grundanalyse er Lars Barfoed totalt enig i. Han hører selv til de konservative politikere, som med størst mod – eller størst dødsforagt – har talt for nødvendigheden af at sænke skatten på arbejde.

HAN HAR DA OGSÅ gået og ventet på, hvornår han skulle fremsætte sit budskab i valgkampen, og han valgte at slå til på fredagens forside af Berlingske. Dermed sikrede han sig, at han ikke blev overhalet af sit bagland, men tværtimod nåede at stille sig foran partifællerne.

Historien blev øjeblikkeligt en brandvarm nyhed i de øvrige medier. Mens V-ledelsen og DF-toppen sukkede hørligt og gjorde sig

klar til at kommentere udspillet, jublede oppositionen. Her følte man, at Barfoed havde foræret dem en gave.

S-ORDFØRER MORTEN BØDSKOV kritiserede de Konservative for at ville uddele skattelettelser til toppen af Danmark i stedet for at bruge pengene på at skabe rigtige arbejdspladser for almindelige lønmodtagere. SFs Ole Sohn gentog anklagen om, at lettelser af topskatten skal betales af efterlønnere og kommende pensionister.

»Det er en kæmpe hån mod de hundredtu-sinde danskere, der bliver ramt af forringelser af efterlønnen og højere pensionsalder, at foreslå nye skattelettelser til de rigeste. De fik at vide, at der ikke var råd til efterløn. Men nu kommer sandheden,« tordnede Ole Sohn. Enhedslisten kritiserede heftigt Barfoeds »velhaverforkælelse«.

DERMED VAR DER LAGT OP til et forløb, hvor blå blok uvægerligt ville presset i defensi-ven. Men paradoksalt nok meldte Margrethe Vestager – fra rød blok – sig på banen med et tilsagn om, at hun gerne vil samarbejde med de Konservative om at sætte skatten på arbejdsindkomst ned. Og netop Vestagers position gør, at Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal og Johanne Schmidt Nielsen står mindre stærkt, når de skal angribe de Konservative og intensivere beskyldningerne om, at blå blok vil skære efterlønnen væk for at kunne finansiere skattelettelser til de rige.

Sagen er, at det er yderst ubekvemt for de

øvrige partiledere i rød blok, at Margrethe Vestager – som har en tårnhøj troværdighed i den økonomiske politik – på lange stræk-ninger deler Lars Barfoeds grundanalyse om skatten.

Den radikale leders position svækker ganske enkelt rød bloks angreb.

Dernæst virker det som om, at blå blok efterhånden er ved at lære lektien, så man ikke længere tumler hovedkulds ud i interne rivegilder om skattepolitikken. I tidligere holmgange har V-folk og DF-toppen kastet sig frådende over de Konservative. Men denne gang var reaktionerne – bevidst – afdæmpede.

LARS LØKKE RASMUSSEN LOD forstå, at han da gerne ville lette skattetrykket, men at der ikke er råd til det. Venstres næstformand Kristian Jensen sup-plerede regeringschefen med en konstatering af, at det nok er jordens ældste nyhed, at de Konservative gerne vil sætte skatten ned, mens S, SF og Enhedslisten gerne vil sætte den op.

Også i DF forsøgte man omhyggeligt at tale sagen ned.

Resultatet blev, at Lars Barfoeds melding ikke eksploderede, som den bombe alle havde regnet med, og derfor er det fortsat Villy Søvn-dal, der fører suverænt, når det handler om at have begået valgkampens største selvmål. Det skete, da han – også på forsiden af Berlingske – luftede sin modstand mod 24-årsreglen for derefter at indlede valgkampens hurtigste tilbagetog. B

Thomas Larsen

P O L I T I S K KO M M E N TAT O R

Barfoeds skattebombe eksploderede ikke

politiskanalyse

F

»Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at der kan findes et råderum til skattelettelser,« siger statsminister Lars Løkke Rasmussen. Arkivfoto: Bo Amstrup

06. / VALG 2011 /