VEJBELYSNING

16 TRAFIK & VEJE • 2018 OKTOBER

Vejbelysning er langt mere end lumen/watt

Effektiviteten af LED til belysning af veje og stier er så langt, at flere kommuner og producenter flytter fokus fra effektivitet til lyskvalitet og lyskomfort.

Kenneth Munck, ÅF Lighting

Kenneth.Munck@afconsult.com

LED-lyskilderEffektiviteten af LED-lyskilder til vejbelys-

ning har været en kraftig driver i de sene-

ste år. I den store konverteringsbølge, som

de fleste kommuner er i gang med, er det

energibesparelsen, som har været æres-

gæsten ved bordet. Det har været energi-

besparelserne, der har drevet værket, og

det er den, der har betalt hele gildet med

at udskifte 30, 40 og 50 år gamle armatu-

rer. I mange tilfælde har energieffektiviteten

sendt lyskomforten og lyskvaliteten uden

for døren, ligesom designet af armaturerne

også er blevet nedprioriteret.

Nu er energieffektiviteten af LED-arma-

turer på vej mod nye rekorder, og til vej-, sti

og park ligger de bedste armaturer på 100-

150 lumen/watt. Et helt utænkeligt niveau,

når man ser bare 4-5 år tilbage.

Naturligvis en glædelig udvikling, som

får store konsekvenser for de fremtidige

udskiftninger af vejbelysningen.

Den høje effektivitet af LED og de lin-

sesystemer, som fordeler lyset ud på ve-

jen, medfører nu, at der er plads til at se på

lyskomforten og lysfordelingen og samtidig

opnå væsentlige energibesparelser.

Fokus på lyskvalitet og komfort er med

andre ord ved at vende tilbage blandt an-

det ved at prioritere reduktion af blænding

samt fokus på, at en hel skarp lysafgræns-

ning, som vi har set det med LED, ikke er

ønskelig.

Også farvetemperaturen er ved at nå

et ”normalt” niveau sammenlignet med før

LED.

I begyndelsen af LED-armaturernes

indtog var farvetemperaturer på 5000 K

eller højere nødvendig for at få en rimelig

effektivitet. Ville man have 4000 eller 3000

K, som var standard med de konventionelle

lyskilder, faldt energieffektiviteten med

20% eller mere, og så var en stor del af

gevinsten forsvundet. I dag er det ikke læn-

gere relevant at diskutere farvetemperatur

til vejbelysning over 4000 K til almindelig

vej og gadebelysning.

Disse kompromisser er ikke nødven-

dige, idet man sagtens kan få vejarmaturer

med 3000 K, som giver 110-130 lm/w ud

af armaturet.

I den anden ende viser flere eksempler,

at 2200 K kan leveres i LED-vejarmaturer

til specielle områder, hvor White SON tid-

ligere var anvendt på grund af den varme

lysfarve.

Blødere overgange og mindre blændingEt middel til at optimere energiforbruget

med LED har været at styre lyset meget

præcist på de dele af vejprofilet, hvor kra-

vene er defineret, og undlade lys, hvor der

ikke er krav til belysningen.

De traditionelle armaturer var helt an-

derledes indrettet på dette område, idet

de ikke kunne styre lyset så præcist. Det

TRAFIK & VEJE • 2018 OKTOBER 17

betød langt blødere overgange mellem lys

og mørke og samtidig mere lys til omgivel-

serne.

Energieffektivitetsmæssigt en dårlig

løsning, men lyskomfortmæssigt og ople-

velsesmæssigt en langt bedre løsning i de

fleste tilfælde.

Bagud og fremEt andet resultat af LED er en meget skarp

styring og afskæring bagud af armaturet.

Der er ingen krav om, at lyset skal lyse

bagud ind i folks haver. Dette er normalt

uønsket. Står armaturet tæt på højere byg-

ninger, vil baglyset ofte give gener i form af

uønsket lys ind ad vinduer.

Denne skarpe afskæring af lyset fra

LED har haft stor betydning for oplevelsen

af vejene. Det har givet meget lys på ve-

jene og ingen lys på omgivelserne. Resul-

tatet har været lys på vejen og opfyldelse

af belysningskravene, men omgivelserne

har fremstået helt sorte. I virkeligheden en

naturlig konsekvens af LED og muligheden

for at optimere lysfordelingen. Det har bare

ikke givet en god og tryg lysoplevelse. Hvis

armaturet samtidigt har en høj blænding,

opleves omgivelserne endnu mere sorte

og utrygge.

Lidt lys til omgivelserne med bløde

overgange er derfor en ideel situation, når

man vil højne lyskomforten og den ople-

vede tryghed.

KommunerneMange kommuner har naturligt været fast

fokuseret på at opnå store energibesparel-

ser med så korte tilbagebetalingstider som

muligt. I kraft af stadigt mere effektive LED

armaturer er en række kommuner nu ved

at løfte blikket mod bedre og mere velaf-

skærmede armaturer, som tilfører byrum-

met bedre lys og større visuel komfort.

Herlev Kommune er et godt eksempel

på, at de billigste armaturer ikke altid er

bedst. Da Elverparken skulle renoveres og

skulle have både mere og bedre belysning,

blev relativt nyligt indkøbte LED armaturer

fjernet og erstattet af armaturer med bedre

lyskomfort. Formålet var at få en bedre lys-

oplevelse og dermed sikre bedre synlighed

af omgivelserne omkring stierne og øget

tryghed.

Dragør Kommune er et andet eksem-

pel, hvor man fastholder velfungerende

Københavner-armaturer, selv om de ikke

hører til i den billige ende, men til gengæld

får lyskvalitet for pengene. I Halsnæs Kom-

mune har man fokuseret på energibespa-

relser og korte tilbagebetalingstider, men

der har også været plads til at prioritere

armaturer med godt design og en god lys-

komfort, uden at det er gået ud over an-

lægsøkonomien.

Det er jo sådan, at armaturprisen er

den mindste del af et nyt belysningsanlæg.

Mast, gravearbejde, installation, kabellæg-

ning og styreskabe står for langt den stør-

ste del af investeringen. Armaturdelen ud-

gør kun omkring 15-20% af den samlede

investering pr. lyspunkt.

Hvad er lyskomfort?Lyskomfort lyder som luksus, men har væ-

ret grundlaget for en god lysplanlægning si-

den man begyndte at definere lys og blæn-

ding. Lyskomfort giver bedre oplevelse og

højere sikkerhed, og specielt i Danmark har

vi siden 1970’ernes energikrise fastholdt,

at et lavt og energirigtigt belysningsniveau

sagtens kan opnås ved samtidig at redu-

cere blænding og sikre den rette balance

mellem lyse og mørke områder.

Når man taler om lyskomfort, ligger me-

get i at vælge de rigtige løsninger. Vælge

de løsninger, som passer til de veje, hvor

armaturerne skal anvendes, og sikre, at der

projekteres til de aktuelle vejgeometrier og

mastehøjder.

Et designspørgsmål eller armaturvalg?Der findes en række eksempler på, at ar-

maturproducenterne har samme tilgang,

idet armaturer som Way, Ymera og Kø-

benhavn (City versionen) fra hhv. Fokus

Lighting, Schreder og Philips fokuserer på

mere og bedre komfort. Philips har arbej-

det med runde LED moduler i snart mange

år og trukket dem tilbage i armaturet til for-

del for lyskomforten og blændingen.

Way og Ymera er nye LED-armaturer,

som benytter sig af skærme eller varie-

rende afskærmning til at afrunde eller op-

bløde overgangene mellem lys og mørke.

Skærmenes formål er samtidig at sprede

lidt mere lys til omgivelserne, end vejbelys-

ningsstandarderne kræver.

Standarderne er jo udviklet i en tid,

hvor armaturerne ikke kunne styre lyset så

præcist, så lysspredning i de nære omgi-

velser var en del af virkeligheden. I stan-

darderne havde man ikke forudset, at LED

ville komme, og at de ville give så skarpe

overgange, så det er værd at se de eksi-

sterende vejbelysningstandarder efter i

sømmene.

Når vi diskuterer lyskomfort, så er be-

grebet ofte udefineret. Lyskomfort afhæn-

ger naturligvis af oplevelsen af blænding

fra armaturet, men i virkeligheden indgår

en lang række elementer. Lyskomforten

hænger sammen med, hvordan armaturet

udsender lyset, hvilke overflader på arma-

turet lyset reflekteres i, og hvordan lyset re-

flekteres. Men lyskomfort handler i høj grad

også om, hvorledes armaturet fordeler ly-

set på vejen, stien og i de nære omgivelser.

Regelmæssigheden på langs ad vejen spil-

ler ind, og en høj regelmæssighed er nor-

malt at foretrække både for at kunne sikre

de bløde trafikanter imod at ’forsvinde’ i

mørke pletter og for at give fornemmelse af

et helt og ubrudt vejforløb.

Lyskomfort hænger sammen med op-

levelsen af de nære omgivelser. Mørke

omgivelser uden lys virker ofte utrygge. Er

lyset til omgivelserne afbalanceret med ly-

set på vejen, træder omgivelserne frem og

giver en tryggere ramme.

Designet har også betydningDesignet spiller også en stor rolle. Naturlig-

vis mest om dagen, hvor armaturets form

kan ses. Armaturdesignet har indflydelse

på oplevelsen af sammenhæng i byrum-

met. En god planlægning af, hvilke arma-

turtyper der avendes i forskellige bydele og

områdetyper, kan være med til at give kom-

munen identitet, skabe sammenhæng og

give udvalgte områder en særlig karakter.

Designet har også betydning i mørketi-

den. Hvordan virker lysudsendelsens geo-

metri i forhold til armaturets? Hvordan er

de lysende dele placeret? Er LED modulet

rundt eller firkantet og spiller det sammen

med eller imod armaturets form?

Er LED modulerne rykket ind i armatu-

ret for at sikre en god blændingsafskærm-

ning? Fremstår lyskilden i armaturet som

mange lysende prikker, eller udgør de ly-

sende dele, som var det en helhed? Mange

forhold, som man ikke kan se i en brochure

eller på et datablad, men som skal opleves

ude i virkeligheden i en prøvebelysning i

de rette omgivelser og på de mastehøjder,

som armaturet skal benyttes og monteres

på.

Vurdering af armaturerne i virkelige si-

tuationer giver ofte svar på, hvilke armatu-

rer der giver den bedste lyskomfort.█