1

VUC Aarhus

Vejledning til at skrive SSO

Indhold

Større skriftlig opgave (SSO) s.2

Forberedelse til SSO s.2

SSO i historie s.4

SSO i dansk. s.7

SSO i matematik. s.9

SSO i naturvidenskabelige fag. s.11

Dokumentation – Litteraturhenvisninger og litteraturliste s.13

Bedømmelsen af opgaven s.15

2

Større skriftlig opgave (SSO)

Denne folder giver dig et indblik i, hvad det indebærer at skrive større skriftlig opgave (SSO) i de

forskellige fag. Du får gode råd til hvordan du vælger emne, hvordan du forbereder dig på

opgaveugen, hvad der forventes af din opgave, og meget andet.

I folderen kan du læse eksempler på opgaveformuleringer til SSO i fagene historie, dansk,

matematik og fysik. Opgaveformuleringerne er kommenteret, sådan at du bliver klogere på,

hvordan du skal besvare de enkelte led i opgaveformuleringen. Vi har valgt disse 4 fag, fordi

metoderne i alle fagrækkens fag hermed bliver repræsenteret. Kravene til SSO i dansk minder

fx meget om kravene til SSO i alle fremmedsprog, kravene til SSO i historie minder meget om

kravene i fag som samfundsfag, psykologi og religion, og kravene til SSO i fysik er helt på linje

med kravene til SSO i andre naturvidenskabelige fag.

Forberedelse til SSO

Det er vigtigt, at du starter med at forberede din SSO i god tid. Det kræver tid og omtanke at

vælge det rigtige emne. Samtidigt skal du også udnytte, at SSO i princippet er en eksamen,

hvor du selv vælger emnet. Det gælder derfor om at vælge et emne, som du selv synes er

spændende, og som du virkelig har lyst til at dykke ned i og fordybe dig i.

Når du har fundet et spændende emne, er det tid til at tage den første kontakt til din SSO

vejleder. Det vil typisk – men ikke altid – være en nuværende eller tidligere lærer i det fag, som

du vil skrive i. Samtidig skal du selv i gang med at undersøge emnet.

I det følgende vil vi først give nogle gode råd til, hvordan du kommer i gang med at undersøge

et emne. Herefter følger de fire kommenterede eksempler på opgaveformuleringer i fagene

historie, dansk, matematik og de naturvidenskabelige fag.

Informations- og litteratursøgning

Først og fremmest skal du undersøge, hvorvidt der er materiale i form af bøger, leksika, internet

mm., som opgaven kan skrives på baggrund af. Tag på biblioteket og få overblik over hvilken

litteratur der er om emnet. Brug bibliotekarernes ekspertise som hjælp til at finde relevant

materiale.

På internettet er leksikonet: ’Den Store Danske’ et godt sted at starte (www.denstoredanske.dk)

Her har du mulighed for via opslag at danne dig et overblik over dit område

3

Overblikslæsning

Start med at orientere dig i området – læs dig ind i stoffet. Få overblik over de forskellige

temaer, aspekter og problemstillinger som emnet omfatter.

Skriv løs! Begynd allerede nu med at skrive om dit emne. Brug tænkeskrivning, hvor du skriver,

for at udvikle ideer, for at forstå og bearbejde den nye viden, som du har tilegnet dig. Udarbejd

evt. et mindmap til at organisere din viden.

Reflektér over, hvordan du er blevet klogere på området efter at have læst de forskellige tekster.

Formulér hv-spørgsmål (fx hvad, hvem, hvornår, hvordan, hvorfor) til dit emne for at afklare,

hvad du vil. Indkreds på denne måde mulige problemstillinger som opgaven kan omhandle.

Fokus og afgrænsning af område

Efter det formelle områdevalg seks uger før skriveugen, er tiden inde til at afgrænse dit område.

Hvilket fokus skal opgaven have? Hvad er det, som du i opgaven vil stille skarpt på? Dvs.

hvilken problemstilling ønsker du overordnet at belyse?

Eksempel: hvis du ønsker at skrive SSO i historie om vikingetiden, hvilket aspekt ved emnet er

det så, du ønsker at belyse nærmere? Skal fokus lægges på vikingetogterne, kongemagtens

centralisering, Danmarks overgang til kristendommen, eller…?

Nærlæsning

Foretag en mere målrettet og dybdegående læsning efter afgræsning af område. Før en logbog,

hvor du registrerer, hvad du har læst, samtidig med at du noterer enkelte centrale pointer ned.

Hvad kan hver enkelt tekst bruges til i forhold til dit valg af fokus/ problemstilling?

Vejledningssamtale

Husk at jo mere information du kan videregive til din vejleder fra dit arbejde med din SSO, jo

bedre er din vejleder klædt på til at lave en opgaveformulering som stemmer overens med dine

forventninger. Udarbejd derfor et statuspapir til samtalen med din vejleder, hvor du i punktform

gør rede for:

- Emne/ fokus/afgrænsning – hvilket aspekt ved emnet ønsker du at belyse?

- Hvilke(n) problemstilling(er) skal opgave tage udgangspunkt i? Medtænk de tre

taksonomiske niveauer: hvad ønsker du at gøre rede for, analysere og vurdere?

- Disposition: Lav en foreløbig skitse over opgavens struktur – hvilke afsnit skal opgaven

have?

- Materialeoversigt - i form af bøger/ leksika/ internet.

- Kilder: Hvilke kilder kan inddrages til at belyse problemstillingen?

Førskrivning

Begynd allerede inden selve skriveugen at skrive mindre afsnit. Få din viden nedfældet på

papir, så du ikke skal gå og huske på det hele. Det tydeliggør samtidig over for dig selv, hvilke

dele af stoffet du har styr på, og hvor din forståelse og argumentation halter. Denne førskrivning

er ikke ’spildt arbejde’, da man ofte i selve skriveugen kan anvende dele heraf i den endelige

opgavebesvarelse.

4

SSO i historie

Valg af område I historie er mulighederne for valg af område til SSO opgaven utallige.

Det er muligt at vælge et område, som du allerede har stiftet bekendtskab med via

historieundervisningen. Her kan du gennem arbejdet med SSO opgaven fordybe dig yderligere i

et bestemt aspekt ved emnet. Du kan dog også vælge et område, som du ikke har et nærmere

forhåndskendskab til. Vigtigst af alt - vælg efter interesse! Ofte starter en SSO således:

”Vikingetiden, den har altid fascineret mig, fordi …”

Tal indledende med din historielærer om mulige område til opgaven – og evt. litteratur. At

mulighederne for valg af område er utallige er dog ikke ensbetydende med, at alle områder er

praktisk mulige at realisere.

Eksempel på opgaveformulering i historie Område: Danmark i 1800-tallet – med fokus på demokratiet.

Opgaveformulering:

Der ønskes:

1. En redegørelse for overgangen fra enevælde til demokrati i Danmark i midten af 1800-

tallet.

1. En diskussion af hvilke forhold, der lå til grund for demokratiets indførelse med

Junigrundloven 1849, samt en vurdering af, hvorvidt demokratiets indførelse er udtryk

for brud eller kontinuitet i dansk historie i 1800-tallet.

1. En vurdering af det demokrati, der indføres i 1849 set i lyset af den senere udvikling af

demokratiet i Danmark.

Uddybning af opgaveformuleringen SSO-opgaveformuleringen skal indeholde noget ’nyt’ i form et uventet spørgsmål eller en

vedlagt kilde (bilag) som du skal inddrage i din besvarelse.

Opgaveformulering følge typisk en bestemt skabelon bestående af 3-4 spørgsmål, der er bygget

over de taksonomiske niveauer: redegørelse – analyse – vurdering. Udover at anvende din

historiske viden til at besvare de 3-4 opgavespørgsmål skal du således også vise, at du kan

lave en redegørelse, analyse og vurdering. Men hvad menes der med redegørelse, analyse, og

vurdering i historiefaget?

Redegørelse

I ovenstående opgaveformulering skal du som det første gøre rede for hvordan ’overgangen fra

enevælde til demokrati ’ foregik i Danmark i 1800-tallet. Ved en redegørelse gengiver du den

historiske viden som du har tilegnet dig om demokratiets indførelse og hjælper læseren med at

se det væsentlige ved denne historiske begivenhed. Læg desuden mærke til den afgrænsning

(geografisk og tidsmæssigt), der ligger i opgaveformuleringen: ’ …i Danmark i 1800-tallet’.

5

Når du gør rede for noget, sættes de oplysninger, du har fundet under din informationssøgning,

ind i en sammenhængende beskrivelse. På dette niveau demonstrerer du kendskab til emnet og

præsenterer nogle faktuelle oplysninger. Redegørelsen er reproducerende, men har et fokus,

der er udvalgt af dig.

En redegørelse er således ikke et ureflekteret referat af en historiebog - men en fokuseret

fremstilling, hvor du som formidler udvælger de mest centrale aspekter ved fx en historisk

begivenhed som her demokratiets indførelse i DK. Som opgaveskriver skal du i høj grad tage

stilling til, hvad der er relevant at tage med i redegørelsen i forhold besvarelsen af den samlede

opgaveformulering. Det er ikke muligt at få alt med – vær derfor fokuseret!

Redegørelsen er det afsnit, der skal fylde mindst i SSO-opgaven og er grundlaget for det videre

arbejde med opgaven: redegørelsen sætter rammen omkring den mere dyberegående analyse

og er et springbræt til det mere perspektiverende vurderingsafsnit.

Analyse

Som det næste punkt i opgaveformuleringen skal du diskutere ’hvilke forhold der lå til grund for

demokratiets indførelse med Junigrundloven 1849’. Dette punkt lægger op til en analyse, hvor

du opstiller og sammenholder forskellige årsagsforklaringer på demokratiets indførelse i

Danmark.

Analyse betyder at ’pille fra hinanden’. Analysen er typisk den dybdeborende del af opgaven,

hvor det redegørende afsnit underkastes en nærmere undersøgelse. Analyse kræver større

selvstændighed end en redegørelse – man viser sine analytiske evner.

Årsagsforklaringer

En analyse i historiefaget handler typisk – som i dette tilfælde - om at forklare sammenhænge

og årsager i fortiden. I ovenstående opgaveformulering skal du altså diskutere hvilke faktorer

(årsagsforklaringer), der lå til grund for demokratiets indførelse. Ofte har de fleste historiske

begivenheder ikke blot én forklaring. Der er tale om et samspil mellem flere årsager - jf. ordet

diskussion i opgaveformuleringen. Man sondrer typisk mellem individuelle aktør-forklaringer,

strukturelle samfundsmæssige forklaringer og mere idémæssige forklaringer.

Kildeanalyse/ kildekritikken – historiefagets metode

Udover årsagsforklaringer omfatter analyseafsnittet ligeledes typisk en undersøgelse af

historiske kilder. Arbejdet med kilder er historikerens forbindelseslinje til fortiden, og derfor

indtager kildeanalyse og kildekritik en central placering i historiefaget. Den kildekritiske metode

består i al sin enkelthed i, at stille spørgsmål til kilderne. Spørgsmålene danner baggrund for

kritisk refleksion. Kildeanalysens formål er dobbelt: på den ene side bruges kildeanalysen som

et element i opgavebesvarelsen – på den anden side bruges den til at demonstrere dine

metodiske færdigheder.

Overvej hvilke kilder der er interessante og relevante at inddrage i din opgave.

Sammenligning

En historiefaglig analyse omfatter for det tredje typisk også en sammenligning – dvs. man

påviser forskelle og ligheder mellem fx forskellige historiske perioder, indholdet af forskellige

6

kilder (forskellige aktørers holdninger og virkelighedsforståelse) eller forskellige historiske

fremstillinger af samme fortidige begivenhed.

Analyseafsnittet fylder typisk mest i den samlede opgavebesvarelse.

Vurdering

I opgaveformuleringen bliver du endvidere bedt om at foretage en vurdering af to forhold:

1)hvorvidt demokratiets indførelse er udtryk for brud eller kontinuitet i dansk historie, og 2) hvor

demokratisk Junigrundloven 1849 var set i lyset af den senere udvikling af demokratiet i DK?

For at besvare det første vurderingsspørgsmål skal du på baggrund af din historiske viden

afveje, hvad der på den ene side taler for, at demokratiets indførelse markerer et brud i

Danmarks historie og, hvad der på den anden side taler for at overgangen mere er præget af

kontinuitet. Du skal således demonstrere dine analytiske evner igennem din stillingtagen til den

historiske demokratiske udvikling i DK i 1800-tallet.

I det andet vurderingsspørgsmål skal du ligeledes tage stilling til, hvor demokratisk

junigrundloven var sammenlignet med den senere udvikling af demokratiet i DK.

En vurdering er ikke en subjektiv tilkendegivelse af, hvad man selv mener, men er et udtryk for

en selvstændig stillingtagen (til forskellige fortidige forhold), der hviler på faglig indsigt og

saglige argumenter.

I historiefaget handler en vurdering typisk om at vurdere konsekvenserne af en fortidig handling

eller en begivenhed fx: ”Hvilken betydning havde demokratiets indførelse for…?”. Ved en

vurdering gives derfor en begrundet fortolkning af nogle forhold i din historieopgave – det fx

være en stillingtagen til forskellige udlægninger af historien.

En vurdering har ofte et perspektiverende tilsnit (jf. opgaveformuleringen), da konsekvenserne

af en fortidig begivenhed ofte sættes ind i en større historisk sammenhæng: ”Hvor demokratisk

var Junigrundloven anno 1849 set i lyset af den senere udvikling?”.

En vurdering er det mest selvstændige taksonomiske niveau, hvor man demonstrerer historiske

overblik og indsigt.

7

SSO i dansk

Valg af område I en større skriftlig opgave i dansk skal man vise, at man kan arbejde med forskellige

danskfaglige emner og bruge danskfaglige metoder. Emnerne kan f.eks. være:

· Litteraturhistorie (f.eks. Det moderne gennembrud)

· Et forfatterskab (f.eks. Naja Marie Aidt)

· Et værk (f.eks. Et Dukkehjem af Henrik Ibsen)

· Nyhedsformidling (f.eks. reportagen og nyhedsartiklen)

· En genre (f.eks. eventyr)

· Sprog (f.eks. slang)

I den første kontakt med din vejleder forventes det, at du har en ide om, hvilket emne, du gerne

vil skrive om, samt at du selv har fundet materiale på biblioteket og på internettet. Det kunne

som i nedenstående eksempel være, at du havde en ide om, at du gerne ville skive om

naturalisme og havde fundet nogle gode bøger om emnet på biblioteket. Du og din vejleder vil

så diskutere, hvad der indenfor emnet kunne være interessant at fokusere på. I dette tilfælde

kunne det være, at I blev enige om at fokusere på Mogens. Ud fra jeres diskussion og ud fra

den faglige vinkel, som du har valgt, laver din vejleder en opgaveformulering.

Eksempel på opgaveformulering i dansk

Der ønskes en kort redegørelse for naturalismen, som den kommer til udtryk i menneskesyn og

litterær stil i 1800-tallet.

Der ønskes en analyse og fortolkning af J. P.Jacobsens Mogens med særligt fokus på, hvordan

naturalismen kommer tiludtryk i bl.a. skildringen af hovedpersonen.

Dernæst ønskes en sammenligning med et eller flere eksempler på naturalisme i J. P.

Jakobsens forfatterskab

Endelig ønskes med udgangspunkt i vedlagte bilag en diskussion og vurdering af det synspunkt

at J. P. Jakobsen slet ikke var naturalist.

Uddybning af opgaveformuleringen En opgaveformulering som den ovenfor, vil ud over dine egne ideer indeholde ukendte aspekter

eller bilag, som I ikke har talt om i vejledningen. I ovenstående eksempel kunne det være

diskussionen af synspunktet at J. P. Jakobsen slet ikke er naturalist og det medfølgende bilag,

som du ikke kendte på forhånd.

8

Redegørelse

I ovenstående opgaveformulering ønskes der, at du først redegør for naturalismen, som

den kom til udtryk i 1800-tallet. I redegørelsen skal du formidle det væsentlige i den

faglitteratur, du har læst, men du skal bruge dine egne ord, og du skal selv strukturere

din fremstilling. Du skal altså ikke skrive et stykke fra en teoritekst af og lave en lille

smule om.

Analyse

Opgaveformuleringens næste punkt er en analyse af J.P. Jakobsens, Mogens.

Analysen er sammen med fortolkningen kernen i danskfaget. At analysere er at belyse

tekstens enkeltdele ved hjælp af danskfagets værktøj og metoder.

Det kan være en bestemt person, som du ser nærmere på ved en personkarakteristik, tekstens

billedsprog, du belyser i en metaforanalyse, eller tekstens komposition, du zoomer ind på. I

ovenstående opgaveformulering står der ikke, hvilke analyseelementer, du skal benytte i din

analyse, og det er derfor op til dig at udvælge relevante analyseredskaber, som leder dig frem

mod en fortolkning.I din analyse skal du være opmærksom på at dokumentere dine

konklusioner i tilstrækkelig grad vha. eksempler og citater fra teksten.

Fortolkning

Analysen af Mogens skal ende med en fortolkning. En fortolkning kræver, at man samler alle

analysens enkeltdele til et hele igen og undersøger, hvordan disse dele spiller sammen.

Sammenligning

Derefter skal du sammenligne Mogens med andre naturalistiske tekster fra J. P. Jakobsens

forfatterskab.Du skal altså her finde relevante tekster og se på, på hvilke måder, de ligner

Mogens og på hvilke måder, de adskiller sig fra Mogens.

Diskussion

Opgaveformuleringen afsluttes med en diskussion. I en diskussion skal du finde argumenter for

og imod et synspunkt og stille argumenterne op overfor hinanden. I dette tilfælde skal du tage

udgangspunkt i det vedlagte bilag og dettes påstand om, at J. P. Jakobsen kun var naturalist i

teorien men symbolist i praksis. Dvs. at du her skal finde naturalistiske træk i J. P. Jacobsens

forfatterskab og træk, som ikke er naturalistiske, men derimod symbolistiske.

Vurdering

En diskussion kan ende med en vurdering, hvor man tager stilling ud fra de argumenter, man

har stillet op overfor hinanden i diskussionen.

Perspektivering

Ordet perspektivering bruges ikke i opgaveformuleringen, men egentlig er sammenligningen

med andre tekster fra J. P. Jakobsens forfatterskab og diskussionen også perspektiverende. I

perspektiveringen inddrages der noget nyt, og man sætter på den måde den tekst, man

arbejder med, ind i en større sammenhæng.

9

SSO i matematik

Valg af område Først vælger du, evt. i samråd med din vejleder, et område indenfor matematik, som kan være

f.eks. geometri, vektorer, talteori, historisk matematik, keglesnit, tallet π. Emnet må gerne ligge i

forlæn­gelse af det stof, der er arbejdet med i forvejen, men skal på væsentlige punkter række

ud over ker­nepensum i faget.

Indenfor det valgte område søger du så efter egnet litteratur. Det kan godt være vanskeligt i

ma­tematik, fordi mange fremstillinger er på for højt et niveau. Gennem læsning og samtaler

med vejle­deren indsnævres efterhånden det valgte område, så vejle­de­ren kan lave en

egentlig opgavefor­mule­ring. Denne vil oftest bestå af to dele: en generel del, som falder

indenfor et på forhånd af­græn­set og aftalt stof, og en opgavedel, som du ikke har haft

mulig­hed for direkte at forberede dig på.

Nedenfor ses en opgaveformulering indenfor området analytisk geometri og keglesnit. Analytisk

geometri betyder geometri (dvs. punkter, linjer, trekanter, cirkler) i et koordinatsystem, og

ellipsen er et såkaldt keglesnit, der også om­fat­ter parabler og hyperbler. I denne opgave er

fokus lagt på cirkler og ellipser.

Eksempel på en opgaveformulering i matematik Generel del:

Gør rede for de to afstandsformler i planen (mellem to punkter og mellem punkt og linje), og giv

herefter en fremstilling af cirklen. Forklar (gerne med eksempler) hvordan en cirkel og en ret

linje kan ligge i forhold til hinanden.

Fortæl om forskellige definitioner på en ellipse, og lav en detaljeret udledning af ellip­sens

analytiske ligning ud fra en geometrisk definition. Forklar herunder begreberne brændpunkt og

excentricitet, og vis hvordan man kan konstruere en ellipse i praksis.

Opgavedel:

A Bestem en ligning for cirklen der har centrum i A(3,1) og som går igennem punktet B(7,4)

Bestem cirklens skæringspunkter med koordinatakserne, og bestem en ligning

for tangenten til cirklen i punktet B

B Gør rede for, at ligningen 16x2-32x+25y2+50y=359 er ligningen for en ellipse,

og bestem ellipsens centrum, halvakser, brændpunkter og excentricitet

C Lad der være givet et punkt E(-4.5,0) og en linje l med ligningen x = -8

Beskriv punktmængden bestemt ved

Uddybning af opgavens generelle del Med formuleringen gør rede for… forventes der et matematisk ræsonnement, dvs. i dette

tilfælde et bevis for de to formler. Det betyder på den anden side ikke, at du nødvendigvis skal

bevise alle de sætninger, du omtaler i din opgave. I besvarelsen af opgaveformuleringen

ovenfor kan du f.eks. komme ind på den sætning der siger, at for to ortogonale linjer er

produktet af linjernes hældnings­koefficienter = -1. Det kan du vælge at nævne, og i øvrigt skal

10

resultatet bruges til at løse op­ga­ve A, men du behøver ikke at bevise påstanden. Det er et

spørgsmål om prioritering af den tid og den plads, du har til rådighed.

I opgavens samlede bedømmelse indgår således en vurdering af din evne til at udvælge og

struktu­re­re det væsentlige. Desuden lægges der vægt på selve præsentationen af stoffet. Her

er det vigtigt at bygge besvarelsen logisk og systema­tisk op med definitioner, sætninger og

beviser samt velvalgte eksemp­ler. Man skal kunne læse fremstillingen som en

sammenhængende tekst med for­kla­rin­ger på de begreber, der optræder undervejs og med

argumentation for (nogle af) de påstan­de, der frem­sæt­tes.

Det forventes ikke, at du i en SSO i matematik selv ”finder på” hverken sætninger eller beviser.

Til gengæld er det vigtigt, at du bruger dine kilder med varsomhed og omtanke. Du må aldrig

skrive direkte af efter en kilde. Det kan du undgå ved f.eks. at supplere et bevis, som du har

fundet i en bog, med flere forklaringer end der er i bogen. Du kan indsætte egne eller andres

illustrationer, og du kan inddrage egne eksempler.

Herunder er det vigtigt, at der er overensstemmelse mellem tekst og illustration. Hvis vinklerne i

et bevis eller en opgave hedder A, B og C, så skal de hedde det samme i den tegning, du

vedlægger. Det er noget du skal være meget opmærksom på, hvis du f.eks. kombinerer et bevis

taget fra én kilde med en illustration taget fra en anden kilde – eller hvis du kombinerer to

forskellige fremstil­linger fra hver sin kilde.

Uddybning af opgavedelen Formålet med opgavedelen er give dig mulighed for at vise, at du kan arbejde selvstæn­digt og

kan anvende teorien i praksis. I opgavedelen gælder i øvrigt nogle af de samme hensyn som

beskrevet ovenfor: tekst og illustration, logisk opbygning, matematisk ræsonnement. En god

over­sigt over de ting, der lægges vægt på i bedømmelsen af en opgavebesvarelse, kan du

finde i ind­ledningen til Vejledende eksempler på eksamensopgaver, der findes til både C, B og

A-niveau.

Opgaverne kan placeres sidst i den samlede SSO, men ofte vil det være en god idé at forsøge

at indarbejde opgaverne på passende steder i fremstillingen og i opgaveløsningen at henvise til

rele­vant teori. I det konkrete eksempel kunne man vælge at placere opgave A, der handler om

en cirkel, i den første del af den samlede opgave, hvor jo netop cirkler og linjer indgår.

11

SSO i naturvidenskabelige fag

Valg af område Hvis du ønsker at skrive SSO i et naturvidenskabeligt fag (fysik, kemi, biologi, geografi), er det,

som i andre fag, vigtigt at du kontakter din lærer/mulige vejleder i god tid inden emneområdet

skal fastlægges. Du kan enten selv have en god ide til et emne, du synes er spændende, eller

du kan finde et emne sammen med vejlederen. Det er vigtigt, at emnet gør det muligt at skrive

en selvstændig opgave, fx ved at der indgår eksperimentelt arbejde, eller ved at opgaven

omhandler ny viden som typisk kan være beskrevet i artikler, frem for i lærebøger.

I perioden efter valget af emneområde skal du, sammen med din vejleder, finde ud af, hvad

opgaven mere præcist skal handle om. Dette sker ved, at du læser om emnet i lærebøger,

bøger fundet på biblioteket, artikler, materiale fra internettet osv., og ved at du snakker med din

vejleder.

Herefter er det vejlederens opgave at skrive den opgaveformulering, som du får udleveret ved

starten af opgaveugen. Opgaveformuleringen dækker det aftalte emne, men indeholder også

noget ukendt stof. Det kan være et spørgsmål der knytter sig til et bilag, som du ikke har set på

forhånd, fx en graf, en tabel, en kort artikel, eller et perspektiv, I ikke har diskuteret i

vejledningsperioden.

Hvis der indgår eksperimentelt arbejde i opgaven skal eksperimenterne som udgangspunkt

udføres i opgaveugen. Det eksperimentelle arbejde bør kunne klares indenfor to dage, men hvis

opgaven indeholder mere længerevarende eksperimenter, eller hvis eksperimenterne udføres et

andet sted end på skolen, kan det eksperimentelle arbejde laves inden opgaveugen.

Eksempel på en opgaveformulering i naturvidenskabelige fag Følgende opgaveformulering er på fysik B-niveau indenfor området atomfysik.

Beskriv, med udgangspunkt i Niels Bohrs model for atomets opbygning,

hvordan grundstoffernes emissions- og absorbtionsspektre fremkommer.

Gør rede for Solens elektromagnetiske spektrum, idet både det kontinuerte

spektrum og de overlejrede absorbtionslinjer, som også ses i Solens spektrum, inkluderes.

Anvend skolens spektrometer til at måle emissionslinjer for et antal af skolens spektrallamper

(heriblandt Helium- og Natriumlamperne). Identificer så vidt muligt de tilsvarende

absorbtionslinjer i et solspektrum optaget ved et professionelt astronomisk observatorium. Dette

solspektrum bliver udleveret af din vejleder.

Optag også et kontinuert solspektrum med spektrometeret, og benyt Wiens forskydningslov til at

bestemme en approksimativ overfladetemperatur for Solen.

Diskuter betydningen af spektroskopi i udforskningen af universet og giv konkrete eksempler på

anvendelser af spektroskopi i astronomien. Inddrag herunder det vedlagte bilag med titlen

”Astronomers find organic molecules around gas planet”.

12

Uddybning af opgaveformuleringen Der findes næppe en ”typisk” opgaveformulering, som er dækkende for de naturvidenskabelige

fag. Den præcise ordlyd af opgaven vil afhænge af emneområdet, eventuelt eksperimentelt

arbejde, og af samtalerne med din vejleder. Den ovenstående opgaveformulering lægger dog

op til en typisk, naturvidenskabelig opgave, idet den er bygget op af tre dele; en teoretisk del

(Beskriv..), en eksperimentel del (Anvend..), og en perspektiverende del (Diskuter..).

Det er vigtigt, at du gør dig klart, præcist hvad opgaveformuleringen indeholder. Der lægges i

bedømmelsen vægt på, at du besvarer alle dele af opgaven fyldestgørende. Du skal derfor

allerede fra starten af opgaveugen sørge for at disponere din tid, så du kan nå at besvare alle

dele af opgaven. Der skal være god tid til at behandle de perspektiverende spørgsmål, som ofte

ligger sidst i opgaven, men som typisk er på de højeste taksonomiske niveauer, hvor

selvstændigheden er størst.

I eksemplet ovenfor lægges der ud med en teoretisk beskrivelse af emnet (Beskriv..). Her er

vigtigt at du bruger korrekt fagsprog, at du viser relevante figurer, og at disse bliver inddraget og

diskuteret i selve teksten. Alle figurer, der medtages i opgaven, skal forklares og bruges, og de

skal være tydelige, så de let kan læses. Endeligt skal de ledsages af klare kildehenvisninger,

med mindre det er figurer, du selv har fremstillet.

I denne indledende del af opgaven vil du typisk skrive om stof, der er beskrevet i lærebøgerne.

Det er vigtigt at du præsenterer emnet med dine egne ord, således at det fremgår tydeligt, at du

har forstået teorien. Du bør også gøre det klart for dig selv, hvilke dele af teorien, du bruger i

den videre opgave, således at du skaber en rød tråd gennem opgaven.

I opgaveformuleringen ovenfor følger herefter den eksperimentelle del (Anvend..). Her er det

vigtigt, at du beskriver eksperimentet, og formålet med eksperimentet, og at du beskriver,

hvordan eksperimentet hænger sammen med teorien. Sammenhængen mellem teori og

eksperimenter er overordentlig vigtig i de naturvidenskabelige fag, og denne sammenhæng bør

fremgå af opgaven. Hvis eksperimenterne omfatter store data-mængder, kan disse med fordel

vedlægges i et bilag, mens resultaterne præsenteres på overskuelig vis i selve opgaven, fx ved

hjælp af grafer. Vær meget omhyggelig med, at man skal kunne læse figurtekster mm., således

at det fremgår tydeligt, hvad graferne viser. Endeligt skal du uddrage konklusioner på baggrund

af dine eksperimenter, i forhold til teorien og i forhold til den konkrete opgaveformulering.

Der vil i bedømmelsen af opgaven blive taget højde for, om opgaven indeholder eksperimentelt

arbejde eller ej – det er klart, at der er mindre tid til rådighed til selve skriveprocessen, hvis du

tilbringer to dage i laboratoriet i opgaveugen, end hvis du har hele ugen til at skrive i.

Endeligt er der i opgaveformuleringen den perspektiverende del (Diskuter..), hvor også det

ukendte bilag dukker op. I dette tilfælde er det en kort artikel med titlen ”Astronomers find

organic molecules around gas planet”. I dette afsnit har du mulighed for selv at strukturere

stoffet, for at bringe materiale du selv har fundet i spil, og for at perspektivere stoffet. Det er

vigtigt, at du afsætter tid til at skrive og gennemarbejde sådanne afsnit, da de ofte vægtes højt i

bedømmelsen.

Endeligt er det overordentligt vigtigt, at der er en rød tråd gennem opgaven, således at teori og

eventuelt eksperimentelt arbejde hænger nøje sammen, og at stoffet er godt formidlet, fx ved at

grafer og figurer er relevante for opgaven, og at de er tydelige og overskuelige.

13

Dokumentation – Litteraturhenvisninger og litteraturliste

Litteraturhenvisninger

En SSO kan man sammenligne med en light udgave af et stykke videnskabeligt arbejde. Det

spiller derfor en vigtig rolle i bedømmelsen, at du gennem hele opgaven har været omhyggelig

med at dokumentere, hvor du har dine oplysninger fra. Det gør det muligt at vurdere, om du

skriver på et godt fagligt grundlag. Derfor skal du lave litteraturhenvisninger undervejs i din

opgave.

Litteraturhenvisninger betyder, at hver gang du skriver noget, som bygger på andre kilder, fx en

bog, en artikel eller en hjemmeside, så skal du henvise til, hvor du har dine informationer fra.

Du kan fx have skrevet et redegørende afsnit i din opgave om udviklingen af det danske

demokrati. Hvis afsnittet bygger på en enkelt eller to grundbøger, kan det være nok at lave en

litteraturhenvisning til den/de bøger efter afsnittet. Bygger afsnittet derimod på flere forskellige

kilder, og informationerne fra de forskellige kilder er blandet inde i afsnittet, så er det nødvendigt

med flere litteraturhenvisninger undervejs i afsnittet, fx efter enkelte sætninger, så man præcist

kan se, hvor du har dine informationer fra.

Litteraturhenvisninger kan laves som fodnoter (i bunden af opgavens sider), som slutnoter

(noter sidst i opgaven) eller med parenteser oppe i teksten. Det mest almindelige er at bruge

fodnoter. Tekstbehandlingsprogrammerne kan automatisk indsætte fodnoter. I Word går du fx

ind under menupunktet Referencer. Her vælger du Indsæt fodnote, og automatisk sættes en

fodnote i bunden af siden. Aftal med din vejleder, hvilken type litteraturhenvisninger, der skal

laves i det/de fag, som du skriver SSO i.

Du skal også lave litteraturhenvisninger, når du bruger citater. Inde i din tekst sætter du

”citationstegn” omkring citatet. Du kan supplere citationstegnene ved at sætte citatet i ”kursiv”.

Det tydeliggør, at der er tale om et citat. Umiddelbart efter citatet indsætter du en

litteraturhenvisning (fodnote, slutnote eller parentes) med angivelse af, hvor du har citatet fra.

Ved flere citater efter hinanden, som er fra samme side i en kilde, kan du nøjes med en

litteraturhenvisning efter sidste citat. Citater skal gengives ordret.

I litteraturhenvisningen skal oplysningerne om kilden stå så præcist, at man med sikkerhed kan

genfinde kilden i din litteraturliste. Forfatter og sidetal skal således med i dine

litteraturhenvisninger. Hvis du har flere titler af samme forfatter i litteraturlisten, skal du også

angive årstal for udgivelsen. Se eksempel på en fodnote her.1

Du behøver således ikke at angive alle oplysninger om kilden med forfatter, titel, udgave, forlag

og årstal i hver litteraturhenvisning. Det er som nævnt nok med forfatter, evt. årstal og sidetal.

Alle de øvrige oplysninger behøver kun at stå i litteraturlisten (se mere om litteraturlisten

nedenfor).

1 Hvidthamar 2007, s.25.

14

Hvis kilden er en internetside, skal hele adressefeltet med i litteraturhenvisningen og om muligt

forfatter eller sideansvarlig. Desuden skal du skrive, hvilken dato du har besøgt hjemmesiden.

Se eksempel på en fodnote ved litteraturhenvisning til internettet her.2

Litteraturliste Sidst i opgavebesvarelsen placeres litteraturlisten. Den viser en samlet oversigt over, hvilket

materiale du har anvendt.

Bøger og artikler opstilles i alfabetisk rækkefølge efter forfatterens efternavn. Ved bøger skal du

have følgende informationer med i nævnte rækkefølge:

- Forfatterens efternavn, fornavn, titel, forlag, udgivelsesår og udgave.

Ved artikler fra aviser eller tidsskrifter skal du have følgende informationer med i nævnte

rækkefølge:

- Forfatterens efternavn, fornavn, titel, avisens/tidsskriftets navn, udgivelsesdato og –år

samt udgave. Hvis det er et tidsskrift, skal artiklens sidetal i tidsskriftet angives til sidst.

Se også nedenfor.

Anvendte hjemmesider/artikler fra internettet samles i litteraturlistens nederste del og skal stå i

alfabetisk rækkefølge efter hjemmesidernes hovedtitel. Følgende oplysninger om internetsiden

skal gives i nævnte rækkefølge:

- Hovedtitel (som regel titlen på siden), hele adressefeltet for den specifikke underside du

har brugt, om muligt forfatter eller sideansvarlig samt den dato, hvor du har besøgt

hjemmesiden. Aftal med din lærer om materiale fra nettet skal vedlægges som bilag.

Eksempler på oplysningerne i en litteraturliste til forskellige typer materiale

Når du henviser til en bog

Hvithamar, Annika: Danske Verdensreligioner Kristendom. 1. udgave, Gyldendal 2007.

Hvis du kun bruger bestemte sider eller afsnit i en bog

Stounbjerg, Per: ”Peter Høeg” i Danske digtere i det 20. århundrede. 4.udgave. Gads

Forlag 2000. Bd. 3, s. 444-454.

Når du henviser til en artikel i en avis eller et tidsskrift

Kirk, Henning: ”Telefix - Børn er blevet mobilomaner” i Politiken, 2000-07-02, sektion 4,

s. 7-8.

Når du henviser til internettet

Folketinget, http://www.ft.dk/Demokrati.aspx. Sideansvarlig: Signe Schrøder. Besøgt 02-03-

2016

2 http://www.ft.dk/Demokrati.aspx. Sideansvarlig: Signe Schrøder. Besøgt 02-03-2016.

15

Bedømmelsen af opgaven

I bedømmelsen af opgaven, lægges der vægt på

- At du besvarer alle led i opgaveformuleringen

- At der er brugt relevant litteratur. Det er normalt ikke nok at finde litteratur på nettet

- At der er dybde i emnebehandlingen

- At der er brugt faglige begreber

- At figurer og tabeller er letlæselige og overskuelige

- At du dokumenterer dine påstande i tilstrækkelig grad

- At du har præcise henvisninger, alle kilder er oplyst, og at noter og litteraturliste er korrekt

- At opgaven er overskueligt disponeret og med en rød tråd og en naturlig forbindelse

imellem indledning og afslutning

- At dit sprog er klart og præcist