http://img.borsen.dk/img/cms/tuksi4/media/nyheder/16_9_large/99/243999_16_9_large_317.jpg

Velfærdsstatens be-

gyndelse

Velfærdsstaten, før begyndelsen fra

ca. 1708-1890.

Af Cille Petersen & Karoline Arvad

I 1683, under enevælden, blev fattig-

domsforordningen indført. Den gjaldt for

landdistrikter og købstæder, dog ikke for

København, der allerede havde sin egen

fattigforsorg, grundlagt på donationer fra

tidligere konger.

Det var først i 1708, at den første "rigtige"

forsorgslov kom.

Dem som stod til at kunne modtage dette

tilbud, blev inddelt i klasser, efter trang-

behovet, som kunne være forskelligt fra

by til by.

I 1736 blev konfirmationen indført og ef-

terfølgende i 1739 blev den almindelige

skolelov indført. Skoleloven krævede at

godsejerne skulle oprette skole i hvert

sogn, på deres gods.

Danmark er præget af fattigdom i en lang

tidsperiode. Så hvis man blev født ind i en

fattig familie, var man hårdt sagt dømt til

fattigdom, resten af sit liv, da det næsten

var umuligt at bryde den sociale arv.

I 1849 fastslår grundloven, at der er mu-

lighed for at modtage offentlige ydelser,

hvis man ikke kan forsørge sig selv, eller

sin familie. Dog mister man retten til at

stemme, retten til at gifte sig frit og retten

til at flytte.

I 1891 indfører partierne Venstre og Højre

en socialreform. Reformen skal give æl-

dre over 60 år, mulighed for at modtage

offentlig støtte. Arbejdsklassen skal beta-

le for denne ydelse. Året efter (1892) sid-

der Venstre i regeringen og støtter de

private sygekasser, så de kan blive "of-

fentlige". Nu har danskerne mulighed for

lægehjælp og behandling, hvis de har

penge til det.

Arbejdsløshedskasseloven fra 1907, var

en offentlig støttet forsikringsordning,

mod arbejdsløshed. Man kunne nu forsik-

re sig, ved at betale kontingent og der-

med få hjælp under sygdomsforløb. Den

enkelte skal selv biddrage, mens det of-

fentlige ydede tilskud.

krisen der varede fra 1929-1933 var den

værste økonomiske krise vi havde haft. Vi

var på det tidspunkt så integreret at gode

og dårlige tider i et land, kunne påvirke

mange andre lande. I en lang række rå-

vareproducerende lande, var der faldene

import, og faldene priser, som var grun-

den til en stor krise, også kaldet depres-

sionen. Krisen gav et markant udslag på

New York Stock Exchange, på Wall

- 3 -

Street, hvor kursen styrtdykkede, den

Sorte Tirsdag. Krisen var skyld i at 30

millioner mennesker i den vestlige verden

blev arbejdsløse.

Kanslergadeforliget, var et økonomisk

forlig der blev lavet på den daværende

statsminister Thorvald Staunings bopæl i

Kanslergade i København. Det var d. 29-

30 januar 1933 at venstre og regerings-

partierne, Socialdemokraterne og det Ra-

dikale venstre indgik et forlig. Det gik ud

på at landbrugserhvervet opnået lettelser,

nedsættelse af ejendomsskatter, samt

opkøb af oksekød og forlængelse af en

række midlertidige kriseordninger.

Velfærdsstatens guldalder var i 1956. Det

var først i 1950 man hyppigt støtte på

ordet velfærdsstat og velfærdssamfund.

Ideen om velfærdsstaten kom allerede til

kende i de fleste vestlige lande, efter kri-

gen i 1945. velfærdsstaten var særligt

præget af socialdemokratiet, hvilket vil

sige at lande hvor Venstre, og Konserva-

tive var dominerende, kom ideen om vel-

færdsstaten ikke så langt. grundlaget for

velfærdsstaten, var at sikre alle lige mu-

ligheder, uanset baggrund og evner, vi

skulle kunne være nogenlunde lige, og

hjælpe hinanden. Folkepension var det

første velfærds initiativ der fik succes i

1956, og trådte i kraft i 1957, som sikrede

alle mennesker over 67 ret til folkepensi-

on. Folkepension er en offentlig ydelse

der gives uanset formue.

- 4 -

Velfærdsstatens gyldne pe-

riode

Vi er i Danmark kendt for vores store vel-

færdsstat. Uden den, ville vi ikke være

hvor vi er i dag, og det har vi bl.a. Mar-

shallplanen1 at takke for.

Af Emilie Munch Gregersen

Udbygningen af velfærdsstaten tog for

alvor fat i 1960’erne, dette skyldes mange

ting, men det var bl.a. love fra slut 1800-

tallet og frem, der banede vejen for at

Danmark fik universelle velfærdsydelser.

Den internationale højkonjunktur 2 slog

igennem i Danmark i slut 1950’erne, og

derefter gik det stærkt. I årene 1957-70

steg vores forbrug med 75 %. Pga. denne

stigende vækst, blev bekymringen for

mangel på kvalificeret arbejdskraft stor.

Ved at udbygge de videregående uddan-

nelser, kunne unge med relevante evner,

fortsætte i uddannelsessystemet, man

indførte desuden uddannelsesstøtte i

1970 (i dag kendt som SU) for at udjævne

den sociale ulighed, så ingen dygtige ele-

ver skulle fravælge at studere på grund af

økonomiske udfordringer.

1 Et amerikansk hjælpeprogram rettet mod Europa efter 2. verdenskrig, Danmark fik alene 385 mio. $ i perioden 1948-51 2 Betegnelse for en situation med høj økonomisk akti-vitet, lav arbejdsløshed og stigende priser.

I løbet af 1960'erne blev den offentlige

sektor udbygget, og det kunne mærkes

hos kvinderne. Der blev nemlig bl.a. op-

rettet offentlige dagsinstitutioner, der skul-

le sikre flere kvinder på arbejdsmarkedet.

Sideløbende med dette, steg antallet af

stillinger i den offentlige sektor eksplosivt.

I 1950 var antallet af erhvervsaktive an-

satte i den offentlige sektor 8 %, hvor den

i 1975 var steget til 23,6 %.3 Denne udvik-

ling kunne de små sognekommuner ikke

følge med i, og ved kommunalreformen

i1970 blev antallet af kommuner reduce-

ret fra 1200 til 277. Reformen samlede

desuden de regionale opgaver i 14 amts-

kommuner, hvilket gav amtskommunerne

2/3 af de offentlige opgaver. Ud over den

faldende arbejdsløshed disse stigninger

gav, blev folkepensionen indført i 1957,

hvilket betød at alle danske borgere var

sikret med et månedligt grundbeløb, når

de gik på pension.

D. 10 juni 1960 blev lønarbejdende kvin-

der der var tilsluttet en obligatorisk dag-

pengeforsikring, ved lov, berettiget til

dagpenge under barselsorlov i op til 14

uger. (Varigheden af dette, er dog steget

siden 1960, og var i 2011 i alt 52 uger,

hvoraf 32 af dem kunne deles mellem

3 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-

kilder/vis/materiale/velfaerdsstaten-og-de-universelle-rettigheder/

- 5 -

forældrene).

Men i 1973 brast boblen, og vores ”uud-

tømmelige” brændstofs kilde, olie, blev

den gyldne periodes endeligt.

- 6 -

Velfærdstatens krise Stort set lige siden den blev etableret, har den danske velfærdsstats krise været et omdiskuteret emne. Siden 1970’erne har velfærdsstaten gennemgået flere kriser, en stor socialreform er blevet vedtaget og Danmark har været underlagt store bespa-relser. Oliekrisen

_________________________________

Af Ida Skaarup

I efteråret 1973 blev Danmark efter man-

ge ubekymrede år med velstand, ramt af

den såkaldte oliekrise. Tidens bekrigelse

mellem Arabien og Israel førte til, at Ara-

bien lukkede for olieeksporten til lande,

der støttede op om Israel og de satte

oliepriserne markant op.

Det ellers så velfungerende samfundssy-

stem i Danmark tog pludselig en brat

vending. Der opstod krise. I 1973 bestod

ca. 90 % af det danske energiforbrug af

olie og manglen på netop dette råstof var

derfor fatal.

I løbet af de næste uger blev produktio-

nen sat ned så der var mindre olie at kø-

be, hvilket betød, at den danske konkur-

renceevne blev forringet. Statens indtæg-

ter faldt og førte til stor arbejdsløshed,

samtidig med at udgifterne blev større.

Flere og flere måtte overgå til passiv for-

sørgelse. Dette blev en ond cirkel, da de

statslige udgifter dermed voksede. Staten

måtte optage lån i udlandet, hvilket førte

til en stor udenlandsgæld.

Endnu en stor udgift blev det for staten,

da man i 1974 færdiggjorde en stor soci-

alreform og indførte bistandsloven. Nu

skulle alle have ret til offentlig hjælp, hvis

man ikke kunne forsørge sig selv. Ar-

bejdsløse skulle altså have høj ydelse i

ledighedsperioden, så de kunne være

klar til igen at blive sendt på arbejdsmar-

kedet. Periodens mange langtidsledige

på passiv forsørgelse var dermed et pro-

blem, da det var en enorm udgift for et

land i krise.

Som reaktion på oliekrisen prøvede den

daværende socialdemokratiske regering

at bremse det høje olieforbrug. Man ind-

førte såkaldt ’bilfri søndag’ og begyndte at

tænke i alternative energiformer. Dan-

marks afhængighed af dette ene råstof

dæmmede dermed op for debatten om

alternativ energi, deriblandt atomkraft.

Fattigfirserne

Op gennem 1980’erne var Danmark sta-

dig kriseramt, og fra 1986 til 1993 var det

- 7 -

danske samfund præget af store skærin-

ger. Fattigfirserne eller de syv magre år

som de også kaldes, satte Danmark un-

der skarp besparing.

Nu skulle gælden vendes og Danmark

skulle være et opsparingssamfund. Den

borgerlige regering førte en skrap politik

og forsøgte at justere kraftigt på statens

indtægter og udgifter.

Løsningen skulle ikke længere være, at

optage lån i udlandet. Man prøvede der-

imod alternative løsninger, som at privati-

sere og stille skrappere krav til de ledige.

Det var dog ikke nemt at skære i de ledi-

ges rettigheder.

Arbejdsløsheden steg enormt, men især

ungdomsarbejdsløsheden nåede vold-

somme højder. Ungdomsarbejdsløshe-

den nåede en helt op på ca. 12 %.

90’erne

Efter de syv magre år, hvor den høje ar-

bejdsløshed havde hærget landet, kunne

man i 1993 endelig konstatere, at nu var

kurven knækket. Derefter gik det til faldt

arbejdsløsheden også hurtigt.

90´ernes socialdemokratiske regning med

Poul Nyrup i spidsen, førte en politik der

påbød, at man ikke bare skulle lade folk

gå på passiv forsørgelse. Der blev sat

skrappere krav til de ledige, og samtidig

tilbød man en ’belønning’ i form af aktive-

ring og uddannelse, hvilket gav opsving

og højkonjunktur.

Det nye årtusinde

Økonomien i den danske velfærdsstat er i

det nye årtusind blevet bedre, men der er

dog stadig udfordringer. Demografien har

ændret sig til en stor befolkningsandel

bestående af ældre – den demografiske

klemme. De mange ældre på passiv for-

sørgelse, betyder at den yngre generation

skal forsørge. Derudover er der også et

pres mellem sociale klasser, da middel-

klassen betaler, fordi de også selv har

adgang til ydelserne.

Der lægges i højere grad vægt på indivi-

dualiseringen og enten er man tilhænger

af, en øget brugerbetaling eller også gen-

finder vi de kollektive værdier.

Samtidig er der en stigende forventning

til, at velfærdstatens service fungerer op-

timalt og sørger for os.

Den danske velfærdsstat står derudover

også over for et finansieringsproblem, da

den øgede globalisering har resulteret i

udflytning af arbejdspladser, der dermed

gør statens skatteindtægter lavere. Der er

altså et stort forventningspres til ydelser-

ne, selvom statens skatteindtægter er

lavere.

- 8 -

Den selektive vel-

færdsmodel – De

gamle traditioner

Tradition. De gamle traditio-

ner hænger ved i den ’kon-

servative’ velfærdsmodel.

Hierarkiet bliver bibeholdt.

Af Sofia Lyngvig Elkjær Madsen

Den Selektive velfærdsmodel er den mest

udbredte model i EU. Modellen findes i

lande i Centraleuropa: Tyskland og

Frankrig. Den er baseret på at arbejds-

markedet og familien skal skabe velfær-

den. I konservatismen har kirken og fa-

milien en vigtig rolle og det har den også i

den selektive velfærdsmodel. Familie skal

forsørge en person hvis man er arbejds-

løs. En anden vigtig information er at sta-

tens ydelser bliver sendt til familien og

ikke individet. Der lægges stor vægt på

de traditionelle familieværdier, da familien

er essentiel for opretholdelsen af velfærd.

Den kristne kirke præger også de lande

med den selektive velfærdsmodel. Det

kan ses i Frankrig, hvor nogle skoler er

katolske og eleverne bliver undervist af

nonner. De har også flere fattigdomsord-

ninger, som f.eks. suppekøkkener i den

selektive velfærdsmodel. Det er nemlig

kirken ofte, som organiserer disse ord-

ninger. Der er en meget simpel grund til

denne påstand: Kirken har altid været ret

stærk i de katolske lande. Dette er ander-

ledes i Danmark da vi er protestantiske.

Vi holder staten og den protestantiske

kirke adskilt. Kirken er også ikke længere

en samlende institution, så den har ikke

så meget magt mere.

Forsikringsordninger

Hvis du vil have en forsikringsordning, så

skal du også have et arbejde. Forsik-

ringsordninger får folk på arbejdsmarke-

det. Hver arbejder betaler en procentdel

af sin løn til et forsikringsselskab via sin

arbejdsgiver. Arbejdsgiverne betaler også

til denne forsikringsordning. Staten udbe-

taler en lille procentdel af de sociale ydel-

ser. En lavtlønnet arbejder betaler dog

mindre end en højtlønnet. Denne ordning

gælder kun når de er aktive på arbejds-

Der bliver indgået en forsikringsordning, når en borger får et arbejde.

- 9 -

markedet. Forsikringen bliver udbetalt,

når arbejderen ikke længere er i arbejde.

I alt den tid de har arbejdet, så har de

optjent et vist antal beløb, som de kan

leve på imens de er arbejdsløse. Ulem-

perne ved denne ordning er hvis man

ikke kan arbejde, grundet handicap eller

lignede, så har man ikke nogen mulighed

for at få denne ordning. Det kan også væ-

re, at man bliver fyret, som ikke er selv-

forskyldt. Fordelene er at et samfund med

den selektive velfærdsmodel ikke skal

udbetale en passivforsørgelse. Der vil der

være flest fordele for de højt stående i

samfundet. Her kan man se den konser-

vative ideologi, som siger: ”At de borger

som skal forsørge de andre i samfundet,

har denne rettighed til at have flere pen-

ge.” Det vil sige at de højtstående borge-

re har en større formue. Borgerne med

den lavere indkomst i dette samfund har

ikke de samme muligheder for at få de

samme levestandarder som borgerne

med den højere indkomst. Konservatis-

men vil nemlig gerne bevare tingene som

de altid har været. Dette understøttes

med endnu en påstand fra konservatis-

men: ”Der skal være et hierarki i samfun-

det i stedet for social lighed, hvor de rige

og fattige ejer lige meget.” Dog er det vig-

tigt at vide at alle borgere modtager so-

ciale ydelser, også dem som ikke arbej-

der. De borgere som tjener mest eller har

et arbejde, modtager også mest.

Sammenligningen

Den selektive velfærdsmodel bliver tit

sammenlignede med den residuale vel-

færdsmodel. I begge velfærdsmodeller er

man kun sikret, hvis man har et arbejde.

Dvs. at arbejdsgiver, arbejdstager og sta-

ten altid er sikret. I begge modeller har de

få offentlige ansatte, som stemmer meget

overens med at begge modeller har en

lav eller moderat stat. Det er et bevidst

ideologisk valg. Man kan tydeligt se at de

højere borgere har flere fordele end de

lavere borgere i samfundet.

- 10 -

DEN

SOCIALDEMOKRATISKE

VELFÆRDSMODEL

Kært barn har mange navne. Den social-

demokratiske velfærdsmodel kendes og-

så som den universelle, eller skandinavi-

ske.

________________________________

Af Heidi Jørgensen & Clara Vestergaard

Alle borgere har i videst muligt omfang ret

til samme hjælp og serviceydelser. Ikke

kun for de fattige, men for alle. Altså i en

helhedsorienteret tilgang til borgenes ge-

nerelle velfærd. Landets regering (i Dan-

marks tilfælde, staten)

Ting som disse overlades i mindre grad til

civilsamfundet, da borgerne har stemme-

ret, og derved har indflydelse på staten.

Forskellen mellem bedre og dårligere stil-

lede grupper modvirkes ved et skattefi-

nansieret ydelsessystem, hvis mål er at

opretholde sikker økonomisk lighed på et

højt niveau i befolkningen, således at

man sikre et minimum til alle der har mid-

lertidig eller varig indkomstbortfald.

Det danske skattesystem kaldes

for progressivt, I det skatteprocenten sti-

ger, desto mere man tjener,

Det er statens ansvar at levere de sociale

ydelser, der er universelle, til alle borgere

- uanset om de er tilknyttet arbejdsmar-

kedet eller ej. At ydelser er universelle,

betyder at de er almene.

Det er derfor også statens ansvar at yde

en forebyggende indsats for at støtte den

sociale funktion, således at så mange

som muligt beholder deres arbejdsdygtig-

hed. (F.eks. ved kontanthjælp)

Ud fra den socialdemokratiske velfærds-

model er vi som individ, afhængige af

staten. Det er dem vi som borgere lægger

vores tillid til, hvilket derved gør, at vi be-

taler så høj skat. Ud af den høje skat, får

vi til gengæld ydelser som: gratis uddan-

nelse, inkl. SU som studerende over 18

år, gratis læge og hospital, offentlig mu-

lighed for daginstutioner (såsom dagpleje,

vuggestue, børnehave, SFO mm.).

- 11 -

Den residuale vel-

færdsmodel – Den

liberale tankegang

Kendetegnet. Lave skatte

indbetalinger, ingen gratis vi-

deregående uddannelser og

forskellen mellem de rige og

fattige.

Af Cecilie Wolfsen & Lisa Borgkilde

Den residuale velfærdsmodel har fokus

på den liberale tankegang og fri marked.

Det bliver benyttet i de angelsaksiske

lande, som har stærke traditioner og hvor

velfærden skabes af det private initiativ i

civilsamfundet, altså middelklasserne, og

hvor statens indflydelse er begrænset.

Det er i lande som England, USA og an-

dre engelsksprogede lande. Modellen

bygger på frihed og er karakteriseret ved

forholdsvis lav progression, høje ejen-

domsskatter og lave skattesatser, som

betyder at man betaler en lavere skat og

at de rige får mere ud af samfundet. Dette

betyder også at der er en bred social po-

larisering, hvilket også kan ses i USA,

hvor nogle af verdens rigeste folk bor,

men samtidig også nogle af verdens fat-

tigste.

Begrænsninger

Dog kommer der nogle begrænsninger,

da friheden betyder at folk fx selv må sik-

re sig, at de har sparet op til at kunne kla-

re sig når de ikke kan arbejde mere. De

videregående uddannelser er heller ikke

gratis, så det er ikke alle som har råd til at

få en højere uddannelse end folkeskolen.

Hvis man derimod har pengene til en vi-

deregående uddannelse, kommer det

antal penge man har til rådighed an på,

hvor god en skole man kan gå på. Dette

resultere i, at der bliver skabt en stører

forskel mellem rig og fattig.

Statens støtte

De fattige har svært ved at komme ud af

fattigdommen, eftersom de ingen støtte

får og derved ingen god uddannelse kan

få.

Hvad der er ubrugeligt for nogle, kan være livsnødvendigt for andre.

- 12 -

Tanken er, at man kun får støtte hvis man

opfylder nogle specifikke krav eller virke-

lig har brug for det. Tingene ender derfor

ofte med at gå i samme retning. Rige for-

bliver rige og fattige forbliver fattige, en

gang imellem sker der en forandring eller

to, men det er sjældent.

Offentlige ydelser

I forhold til den universelle og selektive

model, skiller den sig ud i forhold til de

offentlig ydelser. I den residuale model er

det primært de svage som er modtager-

ne, men ydelserne er der få af. I mod-

sætning til de to andre, hvor ydelserne er

næsten ens for alle.

Dog når det kommer til de offentlige an-

satte og serviceudgifterne, ligner den se-

lektive og residuale model hinanden. I

begge modeller er der få offentlige ansat-

te og små service udgifter, hvor der i den

universelle model er høje service udgifter

og mange offentlige ansatte.

Sammenligning

Overordnet kan den residuale model ikke

sammenlignes med de to andre vel-

færdsmodeller, da de skiller sig for meget

ud til hinanden. Der er dog et par få ste-

der hvor de kan blive sammenlignet.

Overordnet viser den residuale model, i

forhold til de to andre modeller, en klar

forskel på den rige –og fattige borger i

samfundet.

- 13 -

”Kan det betale sig at arbejde?”

Den danske velfærdsstat er præget af

socialisme og solidaritet. Den indeholder

mange universelle sociale ydelser, som

mange af danskerne med glæde gør brug

af. Den danske velfærdsstat er et af

Danmarks kendetegn. Men er velfærds-

staten helt optimal? Kan vi se på den

med fuld tilfredshed? Desværre må vi

erkende, at den indeholder en masse

klemmer. En af disse kaldes finansie-

ringsklemmen.

Af Stephanie Colbe & Caroline Rohde

Finansieringsklemmen i store træk

Når man snakker om finansieringsklem-

men i et velfærdssystem, taler man om

balancen mellem statens indtægter og

velfærdens sociale ydelser. Der tales bl.a.

om ydere og nydere. Der skal være en

hårfin balance, sådan at nyderne ikke er i

overtal.

Det store spørgsmål i finansieringsklem-

men er: ”Kan det betale sig at arbejde?” .

En høj skat mindsker befolkningens inci-

tament for at arbejde, hvilket hurtigt kan

true velfærden.

Hvordan påvirker klemmen Danmark?

Danmark har et af verdens højeste skat-

tetryk, grundet vores socialdemokratiske

velfærdsmodel, som især er præget af

solidaritet. Det er derfor, vi i Danmark har

progressiv beskatning. Dette høje skatte-

tryk er synderen, når vi snakker om finan-

sieringsklemmen i den danske velfærd-

stat. Kan det betale sig at tage de ekstra

timer på arbejdspladsen, hvis man ikke

får noget ud af det? Det er grunden til, at

mange finder fritiden tiltalende frem for

arbejde.

En anden nuance i denne klemme be-

skriver balancen mellem ydere, de som

betaler skat af deres indkomst, og nyde-

re, de som gør brug af de sociale ydelser.

Et misbrug af de sociale ydelser kan ska-

be ubalance, da der derfor vil forekomme

flere nydere end ydere.

Laffer-kurven

Laffer-kurven er opkaldt efter den ameri-

kanske økonom Arthur Laffer, som netop

er betaget af spørgsmålet om hvorvidt det

kan betale sig at arbejde. Her beskriver

han forholdet mellem skatteprocent og

skatteindtægt. Laffers pointe er, at hvis

skatter og afgifter stiger for meget, vil det

til sidst ikke længere kunne betale sig for

befolkningen at arbejde, og det fører til

- 14 -

manglende incitament. Hvis skatten stiger

til over 50-60 %, vil for stor en del af be-

folkningens indtægter gå til staten, og

fritid vil derfor være mere tiltalende frem

for arbejde.

Den højeste skat vi har i Danmark ligger

på 51,7%. Derefter skal man betale top-

skat. Hvis man tjener over 421.000 kr. om

året før skat, skal man betale topskat,

som i dag ligger på 15% oveni de 51,7%.

Det er her Laffer-kurven kommer ind i

billedet, som netop beskriver en af pro-

blemetikkerne ved topskatten. Hvis man

kommer over de 421.000 kr., kan det væ-

re svært at se fordelene i at arbejde eks-

tra, i og med at størstedelen af lønnen

går til staten. Laffer-kurven viser altså

forholdet mellem skatteprocenten og den

personlige motivation til at arbejde, eller

manglen på samme.

Konsekvenser

Finansieringsklemmen kan have en stor

konsekvens for den fremtidige danske

velfærdsstat. Når danskerne ikke har inci-

tament for at arbejde grundet den store

skatteprocent, betyder det at staten vil få

en mindre indtægt. Dette kommer til at

betyde besparinger på velfærdsområdet.

På den måde kan man kalde finansie-

ringsklemmen for en ond cirkel. Når dan-

skerne holder op med at arbejde, på

grund af det høje skattetryk, mindskes

velfærden. Når velfærden mindskes, vil

diskussionen om fordelingen af de sociale

ydelser komme i spil. De højtlønnede for-

venter, at velfærden kommer dem til go-

de, men i højeste grad er det de svage og

lavtlønnede / arbejdsløse i samfundet,

der får glæde af den. Dette skaber endnu

mindre lyst til at arbejde.

Dette progressive skattesystem kan altså

have en stor konsekvens for den danske

velfærdsstat. Ifølge Laffer-kurven vil det

ikke give mere velfærd, men blot et af

verdens højeste skattetryk!

- 15 -

Den moralske klemme -

dit ansvar!

Af Shaima, Sara & Zeé-Zeé

Der er mange fordele ved velfærdsstaten

som fx gratis læge og uddannelse, som

hele landet kan få glæde af. Men med de

mange fordele er der også ansvar; Et an-

svar for kun at bruge de ydelser man har

brug for, men som mennesker har vi en

tendens til at tage mere end vi har brug

for. Eksempelvis er der mange, der ringer

til natlægen eller låner flere bøger end de

har brug for, så ydelserne ikke bliver be-

nyttet af dem, der har brug for dem, og

derved klager folk om at de ikke får den

service de betaler for. På samme måde

er der en del mennesker, i Danmark, der

udnytter velfærdsstaten. Den kan være

en af de mange ulemper ved velfærdssta-

ten, som vi kalder for den moralske

klemme, der bliver forårsaget af sociale

bedragere i samfundet. Da velfærdssta-

ten tilbyder alle disse muligheder for gra-

tis ydelser, er der en gruppe mennesker i

samfundet, der misbruger den. Eksem-

pler på dette kan være folk, der foretræk-

ker at blive derhjemme i sofaen, i stedet

for at finde et arbejde og tjene penge

selv, da man jo som en del af velfærds-

staten får kontanthjælp.

Problemet ved denne moralske klemme

er også, at folk udnytter ydelserne mere

end de selv betaler, og dermed er det

uretfærdigt for dem, der egentlig betaler

til det. Især når de ikke får glæde af de

service de yder til.

Sort arbejde er et vidt begreb. Når man

taler om sort arbejde rækker det fra alt

mellem at nabopigen passer dine børn og

får en 50’er som belønning bagefter, hvil-

ket er uvidende sort arbejde, og til at ha-

ve sorte håndværkere for at lave din ga-

rage. Visse steder ser man også med

1 Dette viser hvor mange fra aldersgruppen 18-

69 i Danmark, der har udført sort arbejde inden

for det seneste år. Dette kan også belyse os, at

alderen og udførelsen af sort arbejde, da det er

de yngre, der udfører det, hvilket også viser at de

måske ikke har den samme forståelse inden for

emnet end de ældre.

- 16 -

blødere øjne på sort arbejde, da det er

blevet integreret i det miljø.

Sort arbejde betyder at man udfører et

stykke arbejde, hvor der ikke bliver betalt

skat af lønnen. Dette betyder at alle disse

penge går uden om staten og dermed

ikke kommer de danske borgere til gode.

Der bliver lavet så meget sort arbejde i

Danmark, at hvis man tager al det arbej-

de, der kommer uden om skat, ville der

komme 29 milliarder mere ind ved skatte-

opkrævning. Dette belyser kun, at sort

arbejde også er en stor del af den moral-

ske klemme.

- 17 -

Krævementaliteten slår til -

Vores velfærdsstat bliver

klemt

Stiger skattetrykket, stiger forventninger-

ne. Vores velfærdsstat bliver klemt hvis

ikke ydelserne lever op til de højt beskat-

tede borgers forventninger. Kræver staten

flere penge, kræver borgerne bedre ser-

vice ydelser.

_________________________________

Af: Ronja, Mie & Ida K 2.b

De seneste 50 år er den såkaldte kræ-

vementalitet steget markant, folk forven-

ter og kræver mere og mere af samfun-

det. Dette er bl.a. sket på baggrund af

individualiseringen i samfundet, som in-

debærer at vi som forbruger af velfærds-

staten er blevet mere bevidste om vores

individuelle krav. Vi har en forventning om

at vi modtager velfærdsydelser som er i

top, da vi i Danmark har et højt skattetryk.

Forventningsklemmen er opstået som

resultat af en længere periode med høj-

konjunktur gennem 90’erne og 00’erne,

som har skabt en øget materialistisk vel-

stand hos borgerne. Hver enkelt har fulgt

med samfundets udvikling, og vi lever

derfor i dag som senmoderne individer.

Nogle mener at dette individ kan karakte-

riseres som narcissistisk eller historieløse

og uden moralske grundværdier.

Folk i dag, som lever i vores land har høje

forventninger til vores velfærdsstat og

dens goder. I Danmark har vi et højt skat-

tetryk som ligger på de omkring de 50 %

og derfor forventer vi også ydelser der

ligger i top. Det kan bl.a. være bedre mad

til borgerne på plejehjemmene, flere lærer

i skolerne, flere sygeplejersker, bedre

veje m.m. Hvis befolkningen ikke er til-

fredse med de ydelser, de betaler for, kan

det medføre at folket vælger at benytte

den private sektor til fordel for den offent-

lige og derved tilsidesætter selve ideen

om velfærdsstaten, og de ydelser man

som borger betaler til, og frit kan benytte.

Tabellen ovenfor viser hvad folket ville betale skat til i

1997. Selvom tabellen er en smule forældet, giver den et

meget godt indblik i, hvilke områder befolkning finder det

rimeligt, at betale skat til.

Hvis vi ønsker et samfund med ydelserne

i top, hvor meget er vi så villige til at beta-

le? Og hvor meget vil vi i så fald have

tilbage i form af disse serviceydelser og

overførsler?

- 18 -

Ældrebyrden eller ældre-

gaven…

- Den demografiske klemme

Den demografiske klemme, er ikke

spor sjov for velfærdsstaten. Ældre

bliver flere og flere, alt i mens arbejds-

styrken mindskes. Det koster samfun-

det dyrt, og kan blive en krise værre

end finanskrisen. Alligevel har der væ-

ret en del diskussion om hvorvidt kri-

sen er så slem, som den ellers lyder til

at være.

_________________________________

Af Rebecca Søegaard, Sofie Roed og Siri

Zethner.

Den demografiske klemme

- Ordet demografi betyder befolkningsbe-

skrivelse, og beskriver et givet områdes

befolkningsforhold, størrelse, sammen-

sætning og udvikling, samt de forhold og

egenskaber, der har indflydelse på det.

- Herunder hører begrebet den demogra-

fiske klemme ind, som betyder en pro-

blemstilling i velfærdsstaten. I Danmark

er den ældre del af befolkningen en

klemme i velfærdstaten, grundet de man-

ge dyre udgifter fra Sundhedsvæsenet og

statslig støtte i form af pension.

Ældrebyrden er en udfordring…

- Ældrebyrden er et udtryk, som henviser

til det aspekt af den demografiske udvik-

ling, hvor andelen af befolkningen over 60

år stiger, i forhold til beskæftigelsen.

- Udfordringen ved ældrebyrden, er alle

de mange udgifter i forhold til offentlig

forøgelse som efterløn og pension, samt

et større behov for sundhedsydelser.

Ældreplejen stiger dels på grund af den

større mængde af ældre, og de forholds-

vis få børn der fødes i dagens Danmark.

Samlet anføres dette som medvirkende til

det offentlige finansieringsproblem, der i

2010 var på ca. 14 mia. Der er af den

grund delte meninger om, hvorvidt den

demografiske udvikling, bliver til en øko-

nomisk byrde, og man vil derfor bl.a. ind-

føre at de kommende generationer af æl-

dre over 60 år, skal have en højere stak-

kebetaling end den nuværende, og at

sundhedsudgifterne i stedet vil blive lave-

re, grundet de generelle forbedringer i

sundheden.

Ældrebyrde eller ældregave?

- Ældrebyrden har længe været et disku-

teret emne. De fleste politikere, ser med

nervøst på fremtiden velvidende at flere

og flere ældre går på pension. Alligevel

har ingen svaret på en egentlig løsning til

problemet.

- 19 -

Man vil gerne have at kvinder føder flere

børn. I de sidste par år har tallene været

faldende i forhold til børnefødsler, specielt

efter finanskrisen startede.

- Ældrebyrden har dog de seneste år vist

sig ikke, at være et nært så stort problem

som først antaget. De ældre der pensio-

neres nu, er langt friskere og i bedre form

end generationen før, hvilket resulterer i

besparelser af ældreplejen og sygehus-

besøgene. Størstedelen af pensionister

har deres egen pensionsopsparing, og er

derfor langt mere velhavende end ellers.

Ældre lever længere, men de får stadig

hjælp fra staten, hvilket nødvendigvis ikke

er en negativ retning, lyder det fra eksper-

ter, der påpeger et fremskridt imod civili-

sationen og vores samfund.

I forhold til generationer før, har befolk-

ningen nu mulighed for at leve til de f.eks.

nærmer sig 100 år. Også indenfor læge-

videnskaben, er det sket ikke kæmpe ryk.

Der er nu mere fokus på livsstilssygdom-

me og livsstilsændringer. Et bevis på det-

te er, at for 100 år siden udgjorde de over

65-årige ca. 7 pct. af den danske befolk-

ning. I 2050 skyder man på, at de vil ud-

gøre en fjerdedel.

- Det forventes at de nye ældre vil kræve

mindre pleje end de tidligere generatio-

ner, en helt ny type gamle -

ressourcestærke og aktive, og skal i frem-

tiden betale mere skat end de får fra det

offentlige. Dog en smule optimistisk, lyder

det fra den tidligere formand for vel-

standskommissionen Torben M. Ander-

sen.

- 20 -

Bud på fremtidens Velfærds-

stat

Af Ariella, Mikkel & Christian

Radikale Venstre

- På De Radikales hjemmeside fremgår

det tydeligt, at der skal laves noget om på

den nuværende samfundsmodel, vel-

færdsstaten. Økonomien rækker ikke til,

at vi stadig skal leve i velfærdsstaten,

som vi kender den i dag. Det koster at

opretholde velfærden, da en stor del af

danskerne ikke er i beskæftigelse 4 .

“Længerevarende arbejdsløshed har erfa-

ringsmæssigt negative sociale og

sundhedsmæssige konsekvenser” 5 . Her

fortælles der, at konsekvenserne er, at

langtidsarbejdsløse takker nej til et job,

selvom muligheden for at få sig et arbejde

findes. Det tærer på økonomien, og flere

vil modtage bistand, kontanthjælp eller

dagpenge, som staten skal have råd til at

give. På samme side i B-bogen står der

også, at arbejdsløshed kan have psyko-

logiske konsekvenser. Et arbejde kan

nemlig betyde, at ens livskvalitet er høje-

re og der er større indhold i livet. Vi ved

4

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejdsloeshed/registreret-ledighed.aspx 5 Skov, Oliver Boserup m.fl.: B-bogen, Columbus, 2009,

s. 131

også fra artiklen “Den danske velfærds-

models svagheder”6, at 300.000 danskere

får antidepressiv medicin, hvilket er et

problem, da det kan have en kobling til

ledighed.

Man snakker om, at det skal kunne betale

sig at arbejde. Hvis man er ledig og mod-

tager dagpenge men får tilbudt et job, der

måske kun giver 1000 kr. ekstra om må-

neden, så vælger nogen at blive hjemme,

fordi der stort set ikke er nogen forskel.

Det koster staten dyrt. På De Radikales

hjemmeside står der, at staten betaler

sociale ydelser til mere end en tredjedel

af Danmarks indbyggere 7 . Det er rigtig

mange penge, og det er rigtig mange

mennesker. Økonomien kan ikke holde til

dette i det lange løb.

Velfærdsstaten møder altså mange ud-

fordringer. Derfor mener De Radikale, at

der skal laves om på denne samfunds-

model.

“Det socialliberale bud skal være ideen

om fællesstaten, der leverer kernevelfærd

i form af sundhed og uddannelse, men

også forventer at alle bidrager til fælles-

skabet.”

De Radikales bud på en ny samfundsmo-

del er en “fællesstat”, som de kalder den.

6 Se bilag

7 http://www.radikale.dk/cms/vis.aspx?id=15223

- 21 -

Det betyder, at man må bidrage til sam-

fundet, og jo mere man bidrager, desto

mere kan man få igen af staten. Det vil

danne større forskelle i de sociale klas-

ser, og derved bevæger vi os væk fra den

universelle (socialdemokratiske) vel-

færdsmodel. Det forklares også ved, at

De Radikale er et socialliberalistisk parti.

De sociale ydelser vil blive skåret mar-

kant ned på, men staten vil stadig gribe

ind hos dem, der har det allersværest.

Der vil altså stadig være tale om en vel-

færdsstat, da de ikke vil kassere hjælpen

til de mest udsatte. Den nye model vil

ikke være som den universelle velfærds-

stat men mere i retning af den residuale.

Dog står det uklart, hvad partiet helt præ-

cist vil lave om på (også rent talmæssigt

ift. sociale ydelser), og hvordan de vil gø-

re det. Faktisk fremgår deres afsnit “Vel-

færdsstat 2.0 eller ny samfundsvision”

som meget uklar og upræcis. Det kan

både skyldes, at de endnu ikke ved,

hvordan deres konkrete bud vil være, el-

ler at de vil være forsigtige med, hvad de

ytrer til den brede befolkning. Mange

danskere ser velfærdsstaten som en me-

get positiv samfundsmodel. Velfærdssta-

ten er med andre ord blevet en “hellig ko”.

“Når velfærdsstaten alligevel synes at

være yderst populær i meningsmålinger-

ne, så skyldes det, at flertallet af vælger-

befolkningen enten er på offentlig forsør-

gelse eller lever af at udføre offentlig ser-

vice.”8 I dette citat forklares der en grund

til, at partier ikke tør kritisere velfærdssta-

ten, da de vil miste mange stemmer og

blive upopulære hos vælgerne. I artiklen

er det offentlige et fokuspunkt, da det of-

fentlige også er en dyr regning at betale

for staten. De Radikale kan muligvis være

påpasselige for ikke at miste vælgere.

Samtidigt tør de også vise vælgerne,

hvorfor den nuværende velfærdsstat bli-

ver et økonomisk problem. De Radikale

forklarer først og fremmest, at de vil se

ændringer og ikke kaste velfærden væk.

Et andet vigtigt punkt er, at de umiddel-

bart vil fastholde uddannelsessystemet

og sundhedsvæsenet, vi har i dag eller

noget lignende (det er ikke blevet uddy-

bet). Det betyder, at Radikale går ind for,

at det “kun” er visse dele, der skal æn-

dres ved. Det er positivt, at de vil beholde

uddannelsen og sundheden, da det er en

uundværlig del af vores nuværende sam-

fund og betyder, at velfærden fortsat vil

være høj. Man kan forestille sig, at ud-

dannelse stadig vil være gratis, selvom

SU som overførselsindkomst nok fjernes

eller skæres markant ned, da De Radika-

le gerne vil spare på pengene. Sundhe-

den er en essentiel “platform”, og det

8 Se bilag

- 22 -

sundhedsvæsen vi har i dag er til stor

gavn, da alle i bund og grund kan komme

ud for en ulykke og har en risiko for syg-

dom. De Radikale ser disse to punkter

som kernevelfærd, og det skal ifølge par-

tiet være statens primære fokus.

Det er vigtigt at notere sig, at solidaritet

kommer med fællesskab ifølge De Radi-

kale, forstået på den måde at det ikke har

noget at gøre med at man som millionær

skal give en del af sit overskud til under-

klassen (og evt. middelklassen for den

sags skyld). De ser retfærdighed i, at man

får mere, desto mere man bidrager, hvil-

ket i første omgang lyder meget fint. Men

set fra et socialdemokratisk synspunkt

forsvinder solidariteten, og det er et uret-

færdigt system. Som liberalist vil man

være enig, da man er sin egen lykke-

smed.

“Fællestaten skal have som klart mål, at

skabe lige muligheder for alle individer i

samfundet, men det betyder ikke, at fæl-

lesstaten skal tilsigte lige resultater.”9

Ovenstående citat kan fortolkes på flere

måder, men der står grundlæggende, at

man selv bestemmer, hvor langt man vil

med livet. Igen er det et blåt synspunkt,

da det stemmer overens med en residu-

al/liberal velfærdsmodel. De Radikale vil

sørge for, at alle har lige adgang til bl.a.

9 Se bilag

uddannelse, men de ville som stat ikke

gribe specielt meget ind.

Alt i alt vil De Radikale indføre en socialli-

beralistisk velfærdsmodel ved at ændre

den nuværende, så staten kan opretholde

en sund økonomi. De vil beholde uddan-

nelse og sundhed, men de sociale ydel-

ser er sat til side, der skal reformeres. De

skal måske fjernes, men i første omgang

nedskæres. Overførselsindkomster skal i

det hele tages pilles ved ifølge De Radi-

kale. Man vil modtage lige så meget, som

man bidrager. Konsekvenserne af dette

kan være mange, især da flere punkter er

uklare, men de vil give de stærkeste mere

opmærksomhed.

Vurdering

- Førstehåndsindtrykket af De Radikales

forslag er, at det lyder fornuftigt ift., at

økonomien ikke kan række til, at vi fort-

sætter med samme samfundsmodel i

Danmark. Dette er dog også, hvis man

prøver at se bort fra ens politiske hold-

ning. Da man som eksempelvis en meget

socialistisk person vil mene, at det ikke er

en samfundsmodel, der kan holde ret

længe, grundet at den er uretfærdig. Om

forslaget er muligt at føre ud i livet be-

stemmes af vælgerne. Om det vil fungere

teoretisk set, bestemmes som sagt af

- 23 -

egen politiske holdning. Fra et så vidt

som muligt objektivt perspektiv så kan

forslaget godt fungere i praksis, da det

omhandler, at man pga. økonomien ikke

kan opretholde vores universelle vel-

færdsstat. Ved at skære på sociale ydel-

ser kan der spares mange penge, da me-

re end hver tredje er modtager af sociale

ydelser. Men det er meget sort på hvidt.

For at kunne give en ordentlig vurdering

kræver det et langt mere detaljeret be-

skrivelse af forslaget samt ikke mindst en

meget god forståelse for emnet og objek-

tivitet, der er svært at opnå til fulde. Der

er tomme felter, der skal udfyldes. De

Radikale nævner, at man skal bedømme

en stat ved at se, hvordan staten behand-

ler de svageste men også de stærkeste.

Man glemmer derved middelklassen. Ved

at staten forsørger de mest udsatte og

belønner de stærkeste for deres bidrag,

skubbes middelklassen til side.

Konklusion

Det er umiddelbart muligt, men der mang-

ler et bredere og mere detalje-

ret/dybdegående forslag til for, at det i

første omgang kan diskuteres og vurde-

res bedre. Til gengæld kan De Radikale

argumentere for deres eget forslag. De-

res begrundelser bygger på fakta og ak-

tuel problematik.

Konservative

-De konservative har som program at få

fjernet topskatten og andre skatter (Arve-

afgiften & selskabsskatten). Derved vil de

have at danske borgere skal klare sig

selv hvis de kan, og dem som ikke kan

skal have hjælp. Citat fra deres hjemme-

side fra 28/NOV/2013, 15:11 “Mennesker,

der kan forsørge sig selv, skal forsørge

sig selv. Helst helt uden statens indblan-

ding.”

Ved fjernelse af skatter regner de med at

flere mennesker og virksomheder vil for-

blive i Danmark og så få et større ar-

bejdsmarked og flere mennesker i arbej-

de. Det betyder at der vil stadigvæk være

ydelser tilgængelige for mennesker som

har brug for det, men det vil blive meget

mere begrænset.

Vurdering

-Dette er muligt hvis partiet skulle få nok

mandater (91) til at støtte dem, og det

ville derfor groft begynde at ligne den

Kontinentale velfærdsstatsmodel med

arbejdsmarkedet som en vigtigere del.

Sandsynligheden for at dette ville ske er

dog lille eller ikke-eksisterende da de

konservative kun havde 8 mandater i sid-

ste folketingsvalg i 2011.

- 24 -

Konklusion

Hvis de Konservative skulle komme til

magten (hvilket er usandsynligt) ville de

fjerne nogle af de aktuelle skatter og der-

ved fremtidigt fjerne muligheden for at

have så bredt et velfærdssystem som vi

har nu.

Liberal Alliance

- Ifølge Liberal Alliance er Danmark ble-

vet et Big Mother samfund, hvor staten

kvæler befolkningen med regler forbud

der fratager deres ret til selvbestemmel-

se, såsom knivforbuddet. De mener at tid

og penge brugt på “panik-love” burde væ-

re forbeholdt ting som gavner borgerne.

Hvis Liberal Alliance fik deres vilje, ville

det fremtidige velfærdssamfund nok være

præget af større personlig frihed, lavere

skat og mindre statslig indvirke.

Liberal alliances socialpolitik lyder på at

inkludere de syge, handikappede og sva-

ge i arbejdsmarkedet, i stedet for at

skubbe dem ud på sidelinjen hvor de kun

suger ressourcer ud af samfundet. Efter-

lønnen skal ifølge dem afskaffes, da det

er deres mening at man ikke kan hive

arbejdsdygtige danskere ud af arbejds-

markedet hvis man vil have råd til det vel-

færdssamfund vi lever i. Udover dette vil

de fjerne topskatten, og sørge for at ingen

skatter går over 40 %. Dette vil ifølge

dem forstørre motivationen for de bega-

vede til at blive og arbejde i Danmark, og

gøre det at arbejde mere attraktivt gene-

relt.

Vurdering

- Liberal Alliance vil ombygge den social-

demokratiske velfærdsstat vi har i dag til

et liberalistisk velfærdssamfund, med pri-

vatiseret lægehjælp og mindre stat, samt

lavere skatter og ændringer på det socia-

le sikkerhedsnet. Det er store ændringer,

og det er tydeligvis ikke noget som folket

brænder for, da de kun havde 9 mandater

i folketingsvalget i 2011

Konklusion

- Det er muligt at ændre velfærdsstaten

om til Liberal Alliances velfærdssamfund,

men samtidig er velfærdsstaten og dens

ydelser brugt af mange vælgere, der helst

vil have at den og det sociale sikkerheds-

net der medfølger forbliver intakt

Kilder:

http://www.liberalalliance.dk/politik

http://www.b.dk/kronikker/det-liberale-

velfaerdssamfund

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/valg/f

olketingsvalg.aspx

- 25 -

Samlet konklusion

Alle tre partier vil ændre på den nuvæ-

rende velfærdsstat, så den passer til hver

deres ideologier. Desuden vil de begræn-

se sikkerhedsnettet. Forslagene er kun

mulige, hvis partierne kommer til magten

og får gennemført de love, der skal til for

at opnå hver deres bud på en ny vel-

færdsmodel.

Man kan forestille sig, at de alle må gå på

kompromis ift. deres fremtidssyn, da det

parti der kommer til magten, skal indgå i

et samarbejde med andre partier. Desu-

den skal lovene også vedtages i Folketin-

get, hvor der mindst skal være 90, der

stemmer ja.

- 26 -

Bilag

Uddrag:

Den danske velfærdsmodels svagheder

(…)

Velfærdsstatens hellige køer

Menneskelig lykke og velfærd beror på værdighed

og selvrespekt, følelsen af at føle sig værdsat, at

kunne skabe sin egen tilværelse. Danskerne sco-

rer højt i internationale lykkeundersøgelser, men

samtidig er 300.000 danskere på lykkepiller eller

anden antidepressiv medicin – en fordobling de

seneste 10 år. Det forklares ved, at danskerne

ikke evner at stræbe efter mere.

Der bliver stadig fere ældre i Danmark – det er en

af grundene til, at velfærdsmodellen er under

pres. Foto: CDanmark.

Når velfærdsstaten alligevel synes at være yderst

populær i meningsmålinger, så skyldes det, at

flertallet af vælgerbefolkningen enten er på offent-

lig forsørgelse eller lever af at udføre offentlig

service. Ingen politiske partier, som stræber efter

magten, tør slagte velfærdsstatens ”hellige køer”.

Et eksempel er efterlønsordningen, der blev gen-

nemført som en universel rettighed 1979,

da arbejdsløsheden toppede under den anden

oliekrise. Den var tiltænkt nedslidte tresårige, som

ikke havde skyggen af chance for at finde et ar-

bejde. I dag bruges ordningen af alle samfunds-

lag. Da den socialdemokratiske regering stram-

mede lidt på reglerne i 1998, kostede det rege-

ringsmagten ved valget i 2001. (Taget fra Systi-

mes ”SamfNu” 12.01.2011